Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur Side 15
Bemærk, at hovedargumenterne for skovrejsning ikke er skovbrugsmæssig produktion,
men rekreation og nedbringelse af landbrugsproduktionen.
1.4.3 Har vi plads?
"I Danmark har vi ikke plads til vildmark!"; "Undersøgelser viser, at befolkningen ikke
ønsker dén slags natur!"; "Det er uansvarligt over for kommende generationer at
lægge store arealer med skov urørt!". "Vi kan komme til at mangle brænde i en kommende
krig!"
Ovennævnte type udsagn er ikke ualmindelige i debatter om at få store vilde skove
i fremtiden. Imidlertid har undertegnede aldrig hørt dem fra folk under 40 år. Det nytteorientede
natur- og landskabssyn har stærkt tag i de ældre generationer, men ikke
nødvendigvis i de yngre, som er vænnet til, at vores nationale produktion og økonomi
i højere grad hænger sammen med, hvad folk kan lide og værdsætter, end med en rent
fysisk råvareproduktion.
Det er da heller ikke tilfældigt, at alle store danske naturorganisationer - Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden
samstemmende anbefaler, at 10 pct. af de danske skoves samlede areal friholdes for
forstlig drift. Dette betyder, at de organisationer, der bedst repræsenterer den brede
naturinteresse i befolkningen, samstemmende anbefaler, at vi får over 40.000 hektar
urørt (fritvoksende) skov i Danmark - og at dette areal vokser i takt med forøgelse af
det samlede skovareal gennem skovrejsning.
Man kan dertil føje, at IUCN (den internationale naturbeskyttelsesunion) og ikke
mindst Verdensbanken anbefaler samme mængde urørt skov. Sidstnævnte støtter kun
skovprojekter i lande, der har som politik at udlægge mindst 10 procent af skovene
som urørt natur.
Trods ovenstående, og selvom dansk skovlov tilsiger "god og flersidig" skovdrift,
så tolker statens ledende skovembedsfolk fortsat dette således, at mindst 98,5 procent
af Danmarks skove skal drives med hugst, også selvom der ikke er udsigt til mangel
på træ på markedet.
Dansk Ornitologisk Forening, Nepenthes og WWF Verdensnaturfonden har fremført
ovennævnte synspunkt siden 1992, hvor Miljøministeriets naturskovsstrategi begyndte
at blive udklækket.
Den største organisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN), anbefalede dengang
"kun" 5 pct. urørt skov og 5 pct. skov under gamle driftsformer. Men DN har siden
ændret synspunkt, idet de gamle driftsformer i praksis ikke har været det, man
kunne forvente.
De "gamle driftsformer" i naturskovsstrategien omfatter især plukhugst, græsningsskov
og stævningskov. De to sidstnævnte driftsformer er blandt andet kendt for
at give en rig skovbundsflora. Desværre er det plukhugstdriften, der er blevet lagt
vægt på fra Skov- og Naturstyrelsens side, og dette har vist sig at udgøre et stort hul i
en ellers fortrinlig strategi. Plukhugst kan nemlig bruges som betegnelse for den skovdrift,
som har været benyttet på en stor del af vore ældre bøgeskove i generationer, og
som har givet meget monotone og biologisk fattige bøgebevoksninger. I sin nuværende
form sigter naturskovsstrategien mod, at 40.000 hektar naturskov skal være udlagt
som dels urørt, dels under gamle driftsformer og dels i almindelig højskovsdrift i år
2040. Det lyder formodentlig godt i manges ører. Men der er ikke specificeret, hvor
meget der skal være henholdsvis urørt skov og græsningsskov, og det er netop disse