30.06.2013 Views

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1.4.2 Naturudvikling er ekstensiv og billig<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>skovnatur</strong> Side 14<br />

I sin yderste konsekvens er omkostninger til vild <strong>skovnatur</strong> meget lave. Der skal ikke<br />

anvendes store midler til at plante træer eller fodre og passe dyr, eller til at holde vegetation<br />

i ave.<br />

Arealanskaffelse vil forventeligt være den største udgift. Og i praksis vil de mest<br />

relevante potentielle områder oftest have relativt lav arealpris. Den dyreste arealtype<br />

vil sikkert være ældre skovarealer, og selv sådanne er relativt billige - se nedenfor.<br />

I modsætning hertil er det ofte bekosteligt at fastholde et bestemt vegetationsstadium.<br />

Der bruges mange penge på at holde heder og moser fri for kratvækst. Fladvandede<br />

søer udgraves for at hindre, at de udvikler sig til moser. Ådale kanalgraves, for at<br />

de ikke bliver til aflange søer, efterhånden som at humusjorder sætter sig... Eksemplerne<br />

er uden ende.<br />

Det mest markante eksempel på "for lidt natur for pengene" er nok de store midler,<br />

der bruges på skovrejsning. Udgifterne virker paradoksale, når de sammenlignes med<br />

de små midler anvendt til at lade gamle naturskov overgå til urørthed, dvs. gå ud af<br />

skovdrift og udvikle sig frit (se Boks 1.1).<br />

Det er generelt mere end dobbelt så dyrt at rejse ny skov, som måske om 80-100 år<br />

har et stort naturindhold, som at frede gammel naturskov, der med sikkerhed er noget<br />

af vores værdifuldeste natur, så længe man ikke rydder det til fordel for nyplantning.<br />

Alligevel har man politisk hidtil kun besluttet sig for at udlægge ca. 6.000 hektar urørt<br />

gammel skov på landsplan, men for hele 400.000 hektar skovrejsning!<br />

Boks 1.1. Eksempler på omkostninger til ny skov og urørt gammel naturskov, klippet<br />

fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 12 .<br />

Skovrejsning: Gødding Skov, Egtved kommune<br />

Der er afsat midler til erhvervelse og tilplantning af ejendom på ca. 21 ha beliggende<br />

op til Gødding Skov.<br />

Ialt: 2.250.000 kr. Pris pr. hektar: 107.143 kr.<br />

Urørt naturskov: Bolderslev Skov, Aabenraa, Rødekro og Tinglev kommuner<br />

Bolderslev skov er en af de få tilbageværende naturskove i Danmark, som styrelsen<br />

har arbejdet på at beskytte gennem fredning og naturforvaltning. På baggrund af<br />

Strukturdirektoratets jordfordeling i skovområdet, har Skov- og Naturstyrelsen overtaget<br />

ca. 71 ha i skoven og ca. 12 ha udenfor projektområdet, der kan anvendes som<br />

byttejord med lodsejere i skovområdet. EU-Life Nature yder tilskud til projektet.<br />

Ialt: 4.506.100 kr. Pris pr. hektar: 54.290 kr.<br />

Bemærk, at Bolderslev Skov er én af landet bedste og dyreste naturskove. Den rummer<br />

de eneste kendte forekomster af træarterne storbladet lind og sort pil i Sønderjylland,<br />

samt en god bestand af den yderst sjældne bjergsalamander. Almindeligvis ligger<br />

omkostninger til at fritage god naturskov fra hugst på 20-35.000 kr. pr. hektar.<br />

Skovrejsning koster i gennemsnit 70.000 kr. pr. hektar 13<br />

Eksemplet Gødding Skov i Boks 1.1 er ikke det dyreste. Skovrejsningen True<br />

Skov ved Århus koster ialt 24,3 mio. kr. for 220 hektar, dvs. 110.455 kr. pr. hektar.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!