Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens ... - WWF

1.2.2 Vild skovnatur - naturudvikling i stor stil
Dansk skovnatur Side 11
Vi kan få en betydeligt rigere natur, hvis vi ophører med at tænke på skove som afgrænsede
og lader dem udvikle sig sammen med andre landskabstyper. De forskellige
gamle naturtyper - enge, heder, moser, højmoser, overdrev, skovbryn, vandløb osv. -
kan give hver deres bidrag til fremtidige vilde skovlandskaber.
Visionen er at sætte gang i naturudvikling i nogle områder i Danmark, der med tiden
tænkes at udvikle sig efter følgende hovedlinier:
- areal ikke under 5-10.000 hektar - for at give leverum til pladskrævende arter,
- fri succession (artsskifte over tid) i de forskellige plantesamfund i en dynamisk landskabsmosaik,
cyklisk vekslende over lange tidsrum. Denne succession skal foregå under
modvægt af større græssende dyr som kronhjorte, skovkvæg, heste, eller andre (se
Kapitel 2).
- lille eller ingen landbrugs- og skovbrugsmæssig produktion (for at maksimere
mængden af planteføde (inkl. dødt ved) til rådighed for svampe, insekter, pattedyr og
fugle),
- dækkende områder med store grundsvandsressourcer,
- fristed for plante- og dyrearter hjemmehørende i Danmark/Nordeuropa,
- mulig ramme for genindførsel af oprindelige, større dyrearter,
- bestående af veludviklet skov med islæt af halvåbne levesteder som for eksempel
moser og lynghede,
- omfattende mange naturlokaliteter med høj biologisk værdi.
Vild skovnatur vil med andre ord være en ramme, hvor vi vil få muligheden for at
opdage, hvad "den biologiske formation skov" 7 egentlig indebærer.
1.2.3 Naturmæssige gevinster
Ovenstående skitse med naturudvikling og sammenførsel af naturtyperne åbner mulighed
for både at fastholde og forøge naturværdierne i et givet område med mindre
plejeindsats. Det kræver blot to ting: Vi skal afsætte store arealer til en fri dynamik,
og vi skal slippe store dyr løs på disse arealer.
De forskellige naturtyper, eller ‘frimærker’, vil få særlig stor værdi, hvis de indgår
i større helheder. Stævningsskovens og de gamle skovbryns mange busk- og urtearter,
overdrevets lyskrævende planter og beboerne i den gamle skovs kæmpetræer vil få
større chancer for at overleve, hvis de indgår i et mosaiklandskab, hvor de kan få succes
som biologiske nomader. Naturtyperne kan da berige hinanden indbyrdes og give
hver deres bidrag til, at en slags fremtidens urskov udvikler sig.
Vi bør tænke i en overordnet landskabsplanlægning, hvor man ser 50-100 år fremad
og prioriterer naturens udfoldelse i større enheder. Det vil give helt nye muligheder
for en rig naturudvikling frem for den triste naturafvikling, vi næsten har vænnet os til
som noget uundgåeligt.
Det er værd at bemærke, at princippet i vild skovnatur også kan bruges på mindre
arealer. Man skal så blot forvente, at der vil være større behov for aktiv indgriben.
Men der kan i mange tilfælde forventes også i mindre områder (100-1000 hektar) at
være gevinster at hente natur- og indsatsmæssigt ved, at man lægger større vægt på
dynamik og succession i forvaltning i stedet for traditionel "fastfrysnings-naturpleje".