Botfeldt Grinde 2012

Ønskes en udfyldningen med en grovere struktur, kan sand af varierende kornstørrelse tilsætte til
gipsen.
Der udføres en prøvestøbning inden den egentlige udfyldning.
Ved efterbehandling af en sådan groft magret udfyldning må man passe på ikke at rive sandkorn ud
af gipsen. Det vil nødvendiggøre efterfyldning.
Helt mørke farver kan være vanskelige at opnå ved tilsætning af tørpigment. Her er det bedre at
retouchere efter udfyldningen.
Arbejdes i en halv retoucheringform, kan man eventuelt indfarve indersiden i formen. Ved den
efterfølgende fyldning af formen støbes indfarvningen fast i udfyldningens overflade. Dette kaldes
negativ retouchering. Metoden er især anvendelig ved fossiler med et "tørt" udseende, hvor der
pensles tørpigmenter direkte i formen.
Polyfilla Spartelmasse
Polyfilla og spartelmasse kan indfarves og iblandes struktur som nævnt under gips.
Epoxyharpiks
Indfarvning: Epoxyfarver og tørpigmenter.
Struktur: Flintmel, talkum, gips, sand, kridt, knust glas, aske, grafitpulver, Cab-o-si1 m.fl.
Ved indfarvning af epoxyharpiks tilsættes først fyldstofferne, da disse ud over at give højere
viskositet også påvirker harpiksens farve. Ofte er det en kombination af fyldstoffer og farvestoffer,
der giver det ønskede resultat.
Epoxyfarver fås i en række grundfarver som pastaer på tube. Ud fra disse blandes den ønskede
nuance.
Efter at have tilført fyld- og strukturstoffer til en passende mængde blandet harpiks, indfarves på en
hvid flise eller på et stykke Melinex (acetatfolie) med hvidt papir nedenunder.
Farvepastaerne er meget koncentrerede og kan eventuelt fortyndes med lidt ren, blandet harpiks,
inden de anvendes i indfarvningen.
Udfylder man på uregelmæssige overflader, kan man med fordel kombinere med tørpigmenter,
enten iblandet eller indpenslet i formen.
Arbejdes der med udfyldning på stærkt sammenlimede fossiler med mange synlige limninger og
fragmenter, kan det være en fordel at markere sin udfyldning med en omløbende rille, svarende til
de øvrige limfuger. På denne måde får udfyldningen mere karakter at "isat fragmenter", og et bedre
visuelt helhedsindtryk opnås.
Lagvis retouchering
Ideen bag lagvis retouchering er, at efterligne opbygningen af fossilets struktur, blot i andre
materialer.
Retouchering starter derfor altid med en nøje undersøgelse af fossilets overflade.
Bygges retouchen op på samme måde, kan man komme meget tæt på originalmaterialets udseende,
både hvad angår struktur, farve og glans. Princippet er, at anvende malemedier, der er opløselig i
forskellige opløsningsmidler. Der anvendes altså, efterhånden som man kommer "højere" op i sin
retouche, hele tiden opløsningsmidler, der ikke opløser de tørrede retoucheringslag nedenunder. Det
er derfor muligt at "rette" i sin retouche ved (hurtig) afrensning med det aktuelle opløsningsmiddel
uden at skulle starte helt forfra ved den nøgne udfyldning.
De enkelte malemedier indfarves efter den overflade, der efterlignes.
98