Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Enten direkte i form af ejerinstitutionernes ønsker eller indirekte når der skal arbejde videre med<br />
tidligere restaureringer for eksempel ved omkonservering.<br />
Skal fossiler udfyldes helt eller kun delvist? Konservatoren bør overveje hele problematikken<br />
omkring restaurering meget nøje for kvalificeret at kunne indgå i en beslutningsproces.<br />
Som håndværker er konservatoren dog nødt til at beherske de forskellige restaureringsteknikker for<br />
at kunne imødekomme konkrete restaureringsønsker fra ejerinstitutionen.<br />
Det kan i den sammenhæng være nyttigt at huske på, at holdningen til restaurering er forskellig til<br />
forskellige tider. Man skal derfor ikke dømme tidligere konservatorer og restauratorer for hårdt ud<br />
fra nutidige normer, når man ved omkonservering støder på deres arbejder.<br />
Retouchering<br />
Hvor langt skal man gå med en retouchering af udfyldte områder på et fossil?<br />
Dette afhænger af formålet med den aktuelle opgave. I museumssammenhæng bør en retouchering<br />
være genkendelig ved nærbetragtning med det blotte øje. På lidt længere afstand må en retouchering<br />
gerne flyde sammen med resten af fossilet.<br />
Der er dog en vis risiko indbygget i denne grundregel. Det retoucherede område indgår i publikums<br />
opfattelse af fossilet. Da retoucheringen har været gennem det "filter", der hedder konservatorens<br />
hensigt med eller opfattelse af fossilet, vil hans / hendes holdning præge oplevelsen af fossilet<br />
stærkt.<br />
Man må altså ved udfyldning og retouchering sikre sig, at der kun udfører arbejde, der er belæg for.<br />
Enten ved repetition på fossilet med symmetri eller ved anvendelse af forlæg fra tilsvarende<br />
fossiler. Den fri fantasi skal ikke anvendes her.<br />
Et nøgleord bør være tilbageholdenhed. Hellere vælge en ydmyg retouchering, der ligger et stykke<br />
fra originalmaterialet end en anmassende kopiering, der dominerer det samlede udtryk.<br />
Ofte opnås et godt resultat ved kun at efterligne overfladens stoflighed og lade farven stå i en<br />
nuance, der er lidt lysere end den dominerende farve på originalmaterialet.<br />
Udfyldning<br />
Ved udfyldning af manglende partier arbejdes normalt i en såkaldt halv form. Princippet er, at med<br />
et egnet formmateriale tages et aftryk af et tilsvarende sted på fossilet, hvis dette ellers er muligt.<br />
Efter afformningen flyttes formen hen og fæstnes over det manglende parti. Ved den efterfølgende<br />
udfyldning fungerer formen som støtte for udfyldningsmaterialet.<br />
Hvor det ikke er muligt at arbejde med kopiering, og hvor der alligevel ønskes en komplettering, må<br />
man modellere.<br />
Dette arbejde kan udføres på flere måder. Man kan tilføre det manglende område udfyldnings-<br />
materiale med en foreløbig understøttelse. Efter hærdning skærer/sliber/polerer man sig frem til den<br />
ønskede form. Eventuelt bygges en form op over et skelet af rustfrit stål, eller også modellerer den<br />
manglende del i voks eller lignende. Ud fra denne model fremstiller man så den ønskede del via<br />
afformning og kopiering, for eksempel med materialerne silikonegummi og epoxyharpiks.<br />
92