Botfeldt Grinde 2012

dem så langt fra havet og endog i bjergene, forklarede Steno med, at landjorden havde hævet sig.
Hajtænderne førte Steno videre med arbejdet i, hvordan et fast objekt kunne være indeni et andet
fast objekt og strakte sig videre over mineraler, krystaller, indkapslinger, årer og komplette
lagdelinger i bjergene.
Hans teorier om dannelsen af lagdelinger i bjergarter blev første gang publiceret i 1669:
1 Lag er aflejret fra vandige opløsninger på en solid underliggende flade, fossiler kan her indlejres i
det løse sediment.
2 Hvert lag er lateralt kontinuert og tilnærmet horisontalt.
3 Lagdelingen sker efter alder. Et bestemt geologisk lag er altid yngre end det lag, der ligger
nedenunder.
4 Enhver afvigelse sker som følge af senere ændringer for eksempel jordskælv, vulkaner eller
lignende.
Steno betragtede alle bjergarter som sedimentære og kendte således ikke til magmatiske bjergarter
(for eksempel granit, basalt og porfyr), da disse ikke fandtes i Toscana, hvor han lavede størstedelen
af sine observationer (Truelsen 1993).
Johann Jakob Scheuchzer (1672-1733)
Scheuchzer startede rent professionelt ud med en doktorgrad i medicin og fortsatte videre over i
matematikken. Han er dog mest kendt for sine beskrivelser af naturen, og de ting han indsamlede på
sine rejser. Hans rejser ledte ham til alle egne af Schweiz, hvor han over årene beskrev den
schweiziske natur, bjerge, gletschere men også fossiler. Rent professionelt var han præget af sin tid
og holdt derfor sine observationer op imod den bibelske beskrivelse af skabelsen. Han beskriver i
Lithographia Helvetica fossiler, som ”underfundige tilfældigheder” eller som ”efterladenskaber fra
syndfloden”. Hans beskrivelse af et skelet fundet i Oeningen, Tyskland lyder ”skelettet af en af de
berygtede mænd, hvis synder bragte den skæbnesvangre syndflod over verden”. Scheuchzer
navngav skelettet Homo diluvii testis (mennesket som var vidne til syndfloden). Da Cuvier i 1812
undersøgte skelettet viste det sig at være rester af en kæmpe salamander, der til Scheuchzer’s
tvivlsomme ære blev navngivet Andrias sheuchzeri.
I J.J. Scheuchzers tekst Piscium querelae et vindiciae fra 1708 er han mere kontant i sit forsvar af
fossile fisks organiske oprindelse og giver flere beskrivelser af fossile fisk og hajtænder.
Hans eftermæle giver ham ikke al den ære, han fortjener, blandt andet fordi han i 1706 rapporterer
om gode retskafne mænd, der har set drager i de schweiziske bjerge (noget man stadig troede på
dengang).
Carl von Linné (1707-1778)
Linné publicerede i 1735 første udgave af sin klassifikation af levende organismer i Systema
Naturae. Da værket når sit tiende oplag i 1758 (Sarjeant 1997 p. 340) var det steget fra 11 sider, til
at klassificere 4400 arter af dyr og 7700 arter af planter. Linné arbejdede med klassifikation ud fra
lighedspunkter mellem arterne og søgte at opdele arterne i rige, klasse og familie. Ligeledes søgte
Linné at simplificere navngivningen af arterne, der på daværende tidspunkt ikke var systematiseret.
I stedet for lange beskrivende latinske navne kom Linné frem til et system med et dobbelt navn til
hver art. Først et artsnavn, der kort beskrev arten, sat sammen med et slægtsnavn (Gayrand- Valy
9