Botfeldt Grinde 2012

Man vil i et par minutter efter arbejde med det givne værktøj kunne mærke en summen i fingrene
som følge af vibrationerne.
Det vil tage en lang årrække med flere timers dagligt brug af udstyret for at opnå denne effekt, der i
værste fald kan resultere i en amputering af fingrene. Vibrationerne kan reduceres ved brug af
forskellige dæmpende materialer i håndtagene til værktøjet.
Ved brug af ultralyd skal man være opmærksom på ikke at stikke fingrene ned i vandet mens det er
tændt. Direkte kontakt med en væske med ultralydssvingninger kan skade cellerne (Arbejdstilsynet
2005).
Støj
Alt mekanisk værktøj, maskiner og udsugning afgiver støj. Tynde mejsler og små hamre giver en
meget høj skinger lyd, der skærer i ørene og selv småt trykluftsudstyr er meget larmende. Denne
blanding af baggrundsstøj, maskinstøj og impulsstøj kan gøre et præparationslaboratorium til et
endog meget larmende sted at opholde sig.
Ved 50 dB forstyrrer støjen samtale, ved 70 dB skal man skulle anstrenge sig for at føre en
almindelig samtale og ved 90 dB skal man skulle råbe/tale direkte ind i øret for at gøre sig
forståelig. Hvis støjen ikke kan komme under 80 dB i løbet af arbejdsdagen, anbefaler
arbejdsstyrelsen brug af høreværn, og ved dB på 85 eller derover kræves brug af høreværn. Ved 10
års arbejde på en arbejdsplads med et støjniveau på 85 dB vil 4 % have pådraget sig en høreskade.
En god tommelfingerregel er ligeledes denne, har man efter arbejde ringen for ørerne er det
nødvendigt at anvende høreværn. Smertegrænsen for det menneskelige øre ligger omkring 120 dB,
en værdi som impulsstøj fra for eksempel hammer og mejsel nemt kan komme over. Da høreskader,
som for eksempel tinnitus, ikke kan behandles, er støj et problem, som man bør tage alvorligt.
Støjproblemer kan ikke altid løses af høreværn, da langtids brug af høreværn også medfører
problemer i form af blandt andet isolation, hovedpine og muligheden for at overhøre faresignaler.
Frekvensspecifikke høreværn er noget bedre, hvis de kan bruges, ellers vil en dæmpning eller
isolering af støjkilderne være nødvendig.
Syre
På et præparationsværksted anvendes især tre syrer i større målestok nemlig eddikesyre
(CH3COOH), myresyre (HCOOH) og saltsyre (HCl).
Eddikesyre er en ætsende og brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ren vandfri eddikesyre
kaldes iseddike, fordi den stivner ved +17 °C til en is-lignende krystal. Til præparationsbrug
anvendes normalt 32 % eddikesyre svarende til den der bruges til normal husholdning. Denne
fortyndes normalt til 10 % opløsning. Selvom eddikesyre kun anvendes ved så lav koncentration,
kan den alligevel virke irriterende og ætsende på luftveje, øjne og hud. Derfor bør eddikesyre
anvendes i stinkskab eller under udsugning, med brug af handsker og beskyttelsesbrille.
Grænseværdien er 10 ppm (Hansson og Hellsten, 1995).
Myresyre er en ætsende syre med en meget ubehagelig lugt. Den er brandfarlig, og dampene danner
eksplosive blandinger med luft. Ved blanding med svovlsyre kan der afgives giftig CO (kulilte).
Myresyre anvendes i samme koncentrationer som eddikesyre men er langt giftigere end denne og
langt mere ubehagelig at arbejde med. Der tages samme forholdsregler som ved eddikesyre.
Anvend kun myresyre, hvor der er gode argumenter for ikke at anvende eddikesyre. Grænseværdien
er 5 ppm (Hansson og Hellsten, 1995).
70