Botfeldt Grinde 2012

Figur nr. 9.4: Et pyritfossil placeres i 5 % EATG i ethanol.
1. billede er umiddelbart efter nedsænkningen. , 2. billede er efter 59 sekunder
3. billede er efter 1 minut og 42 sekunder , 4. billede er efter 4 minutter og 1 sekund.
Det violette komplex af jernsalte der reagerer med EATG ses tydeligt (foto Ruud
Barbier, Konservatorskolen).
For at behandle pyritsygen har man tidligere bl.a.:
1. Placeret fossilerne i et gaskammer med en vandigopløsning af NH3
Metoden er beskrevet hos Waller (1987).
2. Behandlet med Morfolin - O(CH2CH2)2NH - 5 % opløst i ethanol pensles på
fossilet.
3. Opbevaring i siliconeolier eller glycerol, metoden blev kasseret fordi siliconeolie
og glycerolen absorberede fugt/vand (Allington 2006)
4. Behandlet pyritfossiler med fungicider da man troede at ”ødelæggende bakterier”
som Thiobacillus ferrooxidans var årsagen til pyritsygen (Fellowes & Hagan,
2003; Belzile et al. 1997). Man bør således regne med at ældre pyritfossiler kan
være behandlet med fungicider.
Litteraturen om pyritsyge og konservering af pyrit er omfattende, basislitteraturen indenfor området
er:
Birker & Kaylor (1986); Cornish (1987); Cornish & Doyle (1984); Howie (1974, 1979, 1992);
Newman (1998); Stooshnov & Buttler (2001); Doyle (2003).
68