Botfeldt Grinde 2012
Botfeldt Grinde 2012 Botfeldt Grinde 2012
Tegnene på pyritsyge er: 1. Gråhvid til gulbrun pudderagtig opblomstring, som ligner udblomstrede salte. 2. Tilstedeværelse af svovlsyre (H2SO4), sur lugt / bortætsning / misfarvning af papir (indpakningspapir og oplysningsseddel). 3. En dråbe NH3 (aq.) (ammoniakvand) på det angrebne sted, vil give en rød/brun plet. 4. Hvide friske krystaller viser, at det er et aktivt angreb. 5. Gråblå askeagtige krystaller viser, at oxidationen af pyrit er stoppet. 6. Et formodet angrebet fossil placeres i en 5 % EATG (se senere) opløsning. Hvis der dannes et violet komplex er der jern(II) og/eller jern(III) ioner tilstede, som er et produkt af pyritsygen. Konservering af pyritsyge fossiler Da pyritsyge kan betragtes som en korrosionsproces, kan man behandle angrebne fossiler ved at udelukke oxidation og/ eller fugt. Fossilerne kan altså opbevares i et iltfrit miljø, hvilket kan gøres ved at pakke fossilerne med oxygen-absorberende materialer. Fossilerne kan også opbevares ved lav RH % det vil sige under den grænse, hvor luftens fugt begynder at danne vandfilm på overfladen af for eksempel metaller, hvilket sker ved 55 % RH. Er der salte (fra for eksempel pyritsygen) på overfladen, kan denne vandfilm dannes allerede ved 30 RH %. Derfor er der tre muligheder for indgreb, som vil forstærke hinanden, holde RH % under 30, fjerne saltene (blandt andet pyritsygen) fra fossilet og skabe et oxygenfrit opbevaringsmiljø. Saltene, hvis det er letopløselige salte som for eksempel CaCl2, kan fjernes ved hjælp af almindelig udvaskning. For at undgå nedbrydning på grund af den tilbageblivende fugt efter udvaskningen, fjernes vandet i et ethanolbad, før den endelige tørring. Pyritsygen fjernes via en komplexbinder, som EATG (se senere). Behandling af pyritsyge med EATG EATG er EthanolAmmoniumThioGlycolat, som dannes ved at ethanolamin optager en H + og bliver til ethanolammonium, og thioglycolsyre afgiver en H + og bliver til thioglycolat (figur nr. 9.3). 66
Figur nr. 9.3: Ethanolamin reagerer med thioglycolsyre og danner EthanolAmmoniumThioGlycolat eller EATG (Figur K.P. Simonsen ). Sumformelen bliver C4H11NO3S. Komplexbinderen EATG kan både opløses i vand og i ethanol – normalt i en 5 % opløsning. Fossilet nedsænkes i væsken, normalt i cirka 20 minutter, er der jern(II) eller jern(III) tilstede, danner EATG et violet komplex, enten ferroglycolat eller ferriglycolat (figur nr. 9.4). Behandlingen kan gentages, indtil der ikke dannes flere komplexer. EATG komplexbinder ikke jern(II) fra stabilt pyrit. Når fossilet er færdigbehandlet, renses / dehydreres det i ethanol og tørres bagefter. EA bevirker at fossilet gøres mindre modtageligt for absorption af vand / fugt. EATG kan købes hos Struers som en færdig 67 % blanding. Eller man kan selv blande det – Pas på det udvikler meget varme. Bland aldrig mere af 5 % opløsning end der skal bruges, da opløsningen let iltes, og dermed bliver ubrugelig. Brugt EATG behandles som B affald. Ved store mængder affald bør EATG affald hældes på dunke for sig selv. 67
- Page 15 and 16: Hvilke faktorer spiller ind på dan
- Page 17 and 18: Undersøgelser af invertebrat fossi
- Page 19 and 20: Replacering Den uorganiske del af e
- Page 21 and 22: 4. Feltkonservering Indsamling af f
- Page 23 and 24: Figur nr. 4.3: Hurtig støttekappe
- Page 25 and 26: Figur nr. 4.5: Numre på blokke med
- Page 27 and 28: Figur nr. 4.7: Sauropod skulderblad
- Page 29 and 30: Når gipsen og sækkelærred/glasfi
- Page 31 and 32: overfladen, før den tager fat, kan
- Page 33 and 34: der tages pålidelige mål mellem d
- Page 35 and 36: Oplysninger, der bør noteres for e
- Page 37 and 38: 6. Mekanisk Præparation i Laborato
- Page 39 and 40: God tid Lige meget hvilken metode,
- Page 41 and 42: fjerne med trykluftgravørværktøj
- Page 43 and 44: Arbejder man med fossiler, der er s
- Page 45 and 46: 7. Syrepræparation på Vertebrater
- Page 47 and 48: pH værdien for stærke syrer udreg
- Page 49 and 50: Sliklaget hæmmer syrens reaktion m
- Page 51 and 52: Transfer teknik trin for trin Figur
- Page 53 and 54: 8. Saltproblematik For en palæonto
- Page 55 and 56: Nedbrydning af fossiler på grund a
- Page 57 and 58: Figur nr. 8.3: Figuren viser krysta
- Page 59 and 60: De hydratiserbare salte kan have et
- Page 61 and 62: Før nogen form for behandling indl
- Page 63 and 64: 9. Pyritproblematik Nedbrydningen a
- Page 65: Figur nr. 9.2: Model for korrosion
- Page 69 and 70: 10. Sikkerhed og Sundhed Sikkerhed
- Page 71 and 72: Saltsyre er en farveløs, stærk æ
- Page 73 and 74: 11. Konsolidering af Fossiler Fossi
- Page 75 and 76: med langsom fordampning give urimel
- Page 77 and 78: Overfladekonsolidering Kravene til
- Page 79 and 80: Handelsvarer Mowilith (Forskellige
- Page 81 and 82: 12. Limning af Fossiler Limning ind
- Page 83 and 84: stoffer på limfladerne. Eksempler
- Page 85 and 86: Figur nr. 12.2: Punktlimning med hu
- Page 87 and 88: 4. Brugsanvisning Brugsanvisningen
- Page 89 and 90: landingsforhold og rumtemperaturer
- Page 91 and 92: 13. Restaurering af Fossiler Der sk
- Page 93 and 94: Afformningsmaterialer Farcolina (mo
- Page 95 and 96: Udbedring af huller Skal der tilfø
- Page 97 and 98: Retouchering Ordet retouche stammer
- Page 99 and 100: Nedenfor ses en medierække, der er
- Page 101 and 102: 14. Montering til Udstilling Før m
- Page 103 and 104: Igen er der en række spørgsmål d
- Page 105 and 106: Udstilling Man bør tilstræbe at s
- Page 107 and 108: 15. Magasinering Opbevaring af foss
- Page 109 and 110: Andre variationer med kasser og til
- Page 111 and 112: Udlån Fossiler bør ved enhver for
- Page 113 and 114: Partikler Større partikler som st
- Page 115 and 116: Figur nr. 15.7: Uhåndterlig del af
Tegnene på pyritsyge er:<br />
1. Gråhvid til gulbrun pudderagtig opblomstring, som ligner udblomstrede salte.<br />
2. Tilstedeværelse af svovlsyre (H2SO4), sur lugt / bortætsning / misfarvning af papir<br />
(indpakningspapir og oplysningsseddel).<br />
3. En dråbe NH3 (aq.) (ammoniakvand) på det angrebne sted, vil give en rød/brun<br />
plet.<br />
4. Hvide friske krystaller viser, at det er et aktivt angreb.<br />
5. Gråblå askeagtige krystaller viser, at oxidationen af pyrit er stoppet.<br />
6. Et formodet angrebet fossil placeres i en 5 % EATG (se senere) opløsning.<br />
Hvis der dannes et violet komplex er der jern(II) og/eller jern(III) ioner tilstede,<br />
som er et produkt af pyritsygen.<br />
Konservering af pyritsyge fossiler<br />
Da pyritsyge kan betragtes som en korrosionsproces, kan man behandle angrebne fossiler ved at<br />
udelukke oxidation og/ eller fugt. Fossilerne kan altså opbevares i et iltfrit miljø, hvilket kan gøres<br />
ved at pakke fossilerne med oxygen-absorberende materialer.<br />
Fossilerne kan også opbevares ved lav RH % det vil sige under den grænse, hvor luftens fugt<br />
begynder at danne vandfilm på overfladen af for eksempel metaller, hvilket sker ved 55 % RH.<br />
Er der salte (fra for eksempel pyritsygen) på overfladen, kan denne vandfilm dannes allerede ved 30<br />
RH %. Derfor er der tre muligheder for indgreb, som vil forstærke hinanden, holde RH % under 30,<br />
fjerne saltene (blandt andet pyritsygen) fra fossilet og skabe et oxygenfrit opbevaringsmiljø.<br />
Saltene, hvis det er letopløselige salte som for eksempel CaCl2, kan fjernes ved hjælp af almindelig<br />
udvaskning. For at undgå nedbrydning på grund af den tilbageblivende fugt efter udvaskningen,<br />
fjernes vandet i et ethanolbad, før den endelige tørring. Pyritsygen fjernes via en komplexbinder,<br />
som EATG (se senere).<br />
Behandling af pyritsyge med EATG<br />
EATG er EthanolAmmoniumThioGlycolat, som dannes ved at ethanolamin optager en H + og bliver<br />
til ethanolammonium, og thioglycolsyre afgiver en H + og bliver til thioglycolat (figur nr. 9.3).<br />
66