Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Før nogen form for behandling indledes, undersøger man fossilets styrke, er denne ringe kan man<br />
påføre en overfladekonsolidant, inden udvaskningen påbegyndes. Man kan forsøge med f.eks. en<br />
acryl (Paraloid B 72), idet de ikke nedsætter saltdiffusionen væsentligt.<br />
Er der på fossilet tørre saltkrystaller, fjernes disse manuelt inden den våde behandling.<br />
Inden udvandingen påbegyndes, danner man sig et skøn over fossilets saltindhold. Udseende<br />
(saltudblomstringer) og proveniens (fundstedets saltmiljø) er udgangspunkt. Hvis et skøn ikke er<br />
tilstrækkeligt må man foretage en saltanalyse (Simonsen 2009).<br />
Er der tale om stærkt saltholdige fossiler for eksempel fra havfund, kan det være nødvendigt at<br />
tilsætte salt til skyllevandet. Man vil ellers få for stor koncentrationsforskel mellem fossil og det<br />
ionfrie skyllevand, dette kan give afsprængninger på grund af osmotisk trykdannelse. Skyllevandet<br />
skal dog have en lavere saltkoncentration end fossilet, hvis ekstrationen skal virke.<br />
Havfund fra stærkt saltholdigt miljø bør således overføres til konserveringslaboratoriet i<br />
”proveniensvandet”, og man kan vejledende starte udvandingen i en saltkoncentration på det halve<br />
af fundstedets saltkoncentration for så successesivt at bevæge sig frem mod demineraliseret vand.<br />
Fundstedets saltkoncentration vil ofte være kendt for eksempel ligger havvand fra Vesterhavet på<br />
omkring 4 %.<br />
Metoder<br />
Nedennævnte metoder kan kun anvendes på fossiler der kan tåle at komme i vand.<br />
Almindelig afsaltning<br />
1. Fossilet placeres i et kar (plast/ stål / glas), så der er fri<br />
vandcirkulation i og omkring fossilet. Det kan eventuelt anbringes<br />
på et net et stykke over bunden.<br />
2. Der fyldes langsomt vand (type efter ovennævnte kriterier) i<br />
karret, så luften i fossilets porer får tid til at undvige. Der tilsættes<br />
nogle dråber non-ionisk detergent, og om muligt anbringes hele<br />
opstillingen i en vacuumklokke for at opnå optimal befugtning.<br />
Om fornødent etableres der omrøring, og man kan eventuelt<br />
opvarme til 40-50 °C.<br />
3. Ved mindre fossiler skiftes vandet 1-2 gange i døgnet. Er<br />
vandmængden stor i forhold til fossilet, kan man skifte vandet<br />
mindre hyppigt.<br />
4. Udvaskningensforløb kontrolleres med ledningsevnemåling,<br />
herom senere. Når en sådan viser, at udvaskningen er tilendebragt,<br />
tørres fossilet ved stuetemperatur.<br />
Merskummetoden<br />
Merskummetoden er især anvendelig, når man skal arbejde lokalt på større fossiler, som for<br />
eksempel hvalskeletter. Merskum også kaldet sepiolit er vandholdigt magnesiumsilikat.<br />
1. Merskum opslemmes i demineraliseret vand, til der dannes en tyk<br />
pasta.<br />
2. Pastaen påføres det saltinficerede område, og der bygges op til et par<br />
cm´s tykkelse. Vandet fra pastaen trænger ind i fossilet (som dog bør<br />
opfugtes først) og opløser de letopløselige salte. Ved vandets<br />
fordampning fra kompressets overflade trækkes saltene med<br />
61
Change language