Botfeldt Grinde 2012
Botfeldt Grinde 2012 Botfeldt Grinde 2012
Figur nr. 4.4: Spids af Albertosaurus tand kommer frem til overfladen. Man vil her om muligt lime fligen eller fragmentet på plads igen og konsolidere fossilet, før der fortsættes. Efterhånden som mere af fossilet blotlægges fortsætter man konsolideringen for at sikre fossilet, hvis dette skulle være nødvendigt. Jo bedre man kender sit materiale, jo bedre er man til at vurdere hvilke metoder der kan bruges. For eksempel vil man have en ide om, hvordan vibrationer fra det valgte værktøj vil forplante sig, hvor tæt på fossilet man kan præparere og om det vil det flække, som man regner med. Man kan komme ud for tilfælde, hvor fossilet ligger lejret i to forskellige typer af matrix. For eksempel ved at den en ende af fossilet er omkranset af jernholdige mineraler, mens den anden halvdel ligger uden for konkretionen i en blødere sandsten. Her vil metoder, der kan bruges på den ene halvdel af fossilet, nemt kunne ødelægge den anden. I sådanne tilfælde må man prøve sig frem og langsomt arbejde sig så tæt på fossilet eller det fossilbærende lag, som man tør. Dette alt imens man hele tiden vurderer, hvilke resultater man får med det givne værktøj. Markering af fund Man bør markere fund efterhånden som de erkendes, ikke kun for ens egen skyld men også for at resten af holdet af geologer, palæontologer, studerende og gæster, der bevæger sig rundt i udgravningen, kan orientere sig. Oprydning gøres ligeledes lettere, hvis det tydeligt er markeret, hvor man skal gå forsigtigere frem. En kraftig tusch kan bruges til at tegne større omrids op. Ved mindre fossiler kan man bruge et stykke markeringsstrimmel på et søm eller blot en sløjfe bundet om en sten eller lign. Er man nødt til at bryde større blokke, der alle indeholder dele af samme fossil, i stykker, er markering og nummerering specielt vigtig for ikke at miste overblikket. Her bruger man fortløbende tal eller bogstavkombinationer for at kunne parre blokke og fossiler sammen igen (figur nr. 4.5) Ved mindre blotlagte fossiler, som man ikke kan udtage før fyraften, kan man vælge at fjerne markeringen igen, for at forhindre at de bliver stjålet i løbet af natten. I udgravninger har man ofte frivillige, der hjælper til i kortere eller længere tid. For at der ikke bliver forvirring om, hvad der er i gang i de specifikke felter ved skift af personale, bør man overdrage områder og delvist udgravede fossiler meget grundigt. 24
Figur nr. 4.5: Numre på blokke med fossilfragmenter. Rystelser og sprækker Fossiler, der langsomt er eroderet ud af klippen over tusinder af år, eller målrettet gravet ud fra under tusindvis af kilo sten, vil sandsynligvis være gennemstrømmet af alt fra store revner til mikroskopiske sprækker. Disse sprækker opstår, efterhånden som presset på knoglen forsvinder under transport til overfladen eller gennem tektonisk deformation (figur nr. 4.6). Dette kan gøre fossilet meget følsomt overfor mekaniske påvirkninger og vil kræve speciel opmærksomhed over for støttekappe, præparering osv. I tilfælde, hvor man arbejder i matrix med mange sprækker, kan fossilet nemt lide skade under udpræpareringen. Dette enten direkte fra rystelserne fra brugen af hammer og mejsel, eller fordi fossilet ligger eksponeret lige i eller over en sprække. Man vil se, at små flager af knogleoverfladen bliver slået løs, eller at knogleflader, der bevæger sig mod hinanden i bruddet, bliver slået i stykker. Her kan det, selv om det virker voldsomt, være en fordel at bruge så tungt udstyr som muligt. De mange slag, der vil være nødvendige med for eksempel en almindelig geologhammer, kan erstattes med et enkelt hårdt slag med en forhammer, mukkert eller brydehammer. Denne metode kan ligeledes bruges, når der arbejdes på en lidt mindre skala, ved for eksempel at vælge en hammer, der er et nummer større, når der arbejdes med en syl. Den anden mulighed vil selvfølgelig være at bruge mere skånsomme metoder, gå ned i størrelse af udstyr/hammer. Det bør altid være fossilets tilstand, der dikterer metoden og ikke omvendt. 25
- Page 1 and 2: PRÆPARATION af PALÆONTOLOGISK MAT
- Page 3 and 4: Forord Dette kompendium - Præparat
- Page 5 and 6: 9. Pyritproblematik side 63 Pyrit s
- Page 7 and 8: 2. Historisk Oversigt Fossil: Oprin
- Page 9 and 10: dem så langt fra havet og endog i
- Page 11 and 12: Mary Anning (1799-1847) Mary Anning
- Page 13 and 14: 3. Dannelsen af Fossiler For at et
- Page 15 and 16: Hvilke faktorer spiller ind på dan
- Page 17 and 18: Undersøgelser af invertebrat fossi
- Page 19 and 20: Replacering Den uorganiske del af e
- Page 21 and 22: 4. Feltkonservering Indsamling af f
- Page 23: Figur nr. 4.3: Hurtig støttekappe
- Page 27 and 28: Figur nr. 4.7: Sauropod skulderblad
- Page 29 and 30: Når gipsen og sækkelærred/glasfi
- Page 31 and 32: overfladen, før den tager fat, kan
- Page 33 and 34: der tages pålidelige mål mellem d
- Page 35 and 36: Oplysninger, der bør noteres for e
- Page 37 and 38: 6. Mekanisk Præparation i Laborato
- Page 39 and 40: God tid Lige meget hvilken metode,
- Page 41 and 42: fjerne med trykluftgravørværktøj
- Page 43 and 44: Arbejder man med fossiler, der er s
- Page 45 and 46: 7. Syrepræparation på Vertebrater
- Page 47 and 48: pH værdien for stærke syrer udreg
- Page 49 and 50: Sliklaget hæmmer syrens reaktion m
- Page 51 and 52: Transfer teknik trin for trin Figur
- Page 53 and 54: 8. Saltproblematik For en palæonto
- Page 55 and 56: Nedbrydning af fossiler på grund a
- Page 57 and 58: Figur nr. 8.3: Figuren viser krysta
- Page 59 and 60: De hydratiserbare salte kan have et
- Page 61 and 62: Før nogen form for behandling indl
- Page 63 and 64: 9. Pyritproblematik Nedbrydningen a
- Page 65 and 66: Figur nr. 9.2: Model for korrosion
- Page 67 and 68: Figur nr. 9.3: Ethanolamin reagerer
- Page 69 and 70: 10. Sikkerhed og Sundhed Sikkerhed
- Page 71 and 72: Saltsyre er en farveløs, stærk æ
- Page 73 and 74: 11. Konsolidering af Fossiler Fossi
Figur nr. 4.4: Spids af Albertosaurus tand kommer frem til overfladen.<br />
Man vil her om muligt lime fligen eller fragmentet på plads igen og konsolidere fossilet, før der<br />
fortsættes. Efterhånden som mere af fossilet blotlægges fortsætter man konsolideringen for at sikre<br />
fossilet, hvis dette skulle være nødvendigt. Jo bedre man kender sit materiale, jo bedre er man til at<br />
vurdere hvilke metoder der kan bruges.<br />
For eksempel vil man have en ide om, hvordan vibrationer fra det valgte værktøj vil forplante sig,<br />
hvor tæt på fossilet man kan præparere og om det vil det flække, som man regner med.<br />
Man kan komme ud for tilfælde, hvor fossilet ligger lejret i to forskellige typer af matrix. For<br />
eksempel ved at den en ende af fossilet er omkranset af jernholdige mineraler, mens den anden<br />
halvdel ligger uden for konkretionen i en blødere sandsten. Her vil metoder, der kan bruges på den<br />
ene halvdel af fossilet, nemt kunne ødelægge den anden.<br />
I sådanne tilfælde må man prøve sig frem og langsomt arbejde sig så tæt på fossilet eller det<br />
fossilbærende lag, som man tør. Dette alt imens man hele tiden vurderer, hvilke resultater man får<br />
med det givne værktøj.<br />
Markering af fund<br />
Man bør markere fund efterhånden som de erkendes, ikke kun for ens egen skyld men også for at<br />
resten af holdet af geologer, palæontologer, studerende og gæster, der bevæger sig rundt i<br />
udgravningen, kan orientere sig. Oprydning gøres ligeledes lettere, hvis det tydeligt er markeret,<br />
hvor man skal gå forsigtigere frem.<br />
En kraftig tusch kan bruges til at tegne større omrids op. Ved mindre fossiler kan man bruge et<br />
stykke markeringsstrimmel på et søm eller blot en sløjfe bundet om en sten eller lign. Er man nødt<br />
til at bryde større blokke, der alle indeholder dele af samme fossil, i stykker, er markering og<br />
nummerering specielt vigtig for ikke at miste overblikket. Her bruger man fortløbende tal eller<br />
bogstavkombinationer for at kunne parre blokke og fossiler sammen igen (figur nr. 4.5) Ved mindre<br />
blotlagte fossiler, som man ikke kan udtage før fyraften, kan man vælge at fjerne markeringen igen,<br />
for at forhindre at de bliver stjålet i løbet af natten.<br />
I udgravninger har man ofte frivillige, der hjælper til i kortere eller længere tid. For at der ikke<br />
bliver forvirring om, hvad der er i gang i de specifikke felter ved skift af personale, bør man<br />
overdrage områder og delvist udgravede fossiler meget grundigt.<br />
24