Botfeldt Grinde 2012

Replacering
Den uorganiske del af emnet vil langsomt opløses og erstattes med andre mineraler.
Krystalomdannelsen kan efterlade emnet ”kopieret” helt ned på mikroskopisk plan, selv om der
ikke er nogle af de oprindelige mineraler tilbage. Replaceringen kan også efterlade emner, hvor der
ikke er noget af de indre strukturer tilbage.
Ægte fossil
Bevaring uden nævneværdige ændringer i emnets organiske og uorganiske materiale. Denne type
bevaring sker kun i meget sjældne tilfælde, hvor bakterievæksten og nedbrydningen af organismen
er forhindret. Ægte fossiler kan for eksempel findes i tjæresøer, moser, nedfrysning i is eller
permafrost, mumifikation eller ravindlejring. Ægte fossiler af invertebrater kan for eksempel være
skjolde fra krabber, sneglehuse eller muslingeskaller.
Permafrost
Permafrost er til stede i jord eller andre geologiske formationer med en temperatur på under vands
frysepunkt (0 °C) i en periode på minimum 2 år. Ofte vil permafrosten dog ved mere nordlige
breddegrader være til stede i tusindvis af år og giver således mulighed for helt ekstraordinær
bevaring af de planter og dyr, der ligger indlejret i sedimentet. Som et af de bedst kendte eksempler
kan nævnes mammutterne fra Sibirien. Bevaringstilstanden vil være afhængig af, hvor hurtigt efter
emnets død, det blev begravet/nedkølet. I områder med permafrost vil smeltevandet om sommeren
ikke kunne sive væk og lægger sig derfor som tyndflydende mudder på overfladen. Dette mudder
vil i forbindelse med jordskred og lignende kunne begrave dyr som mammutten så pludseligt, at den
endnu har det græs, den var ved at spise, i munden. Permafrostens aktive lag, det lag, der tør hver
sommer, vil typisk om sommeren være en halv til fire meter tykt efter lokalitet. Permafrostlaget er
alt efter lokalitet alt fra et par meter og til cirka 1500 meter dybt. Permafrost er naturens egen
dybfryser og er da alle nedbrydningsprocesser stopper, eminent i sin bevaring af dyr, planter og
mikroorganismer.
Mumifikation
Mumifikation kan ske under mange forskellige klimatiske forhold. Typisk for processen er meget
tørre og luftige forhold, hvad enten det er i meget varme (ørkenklimaer) eller kolde klimaer
(arktiske klimaer). Andre muligheder, som vi kender bedre herhjemme, er moselig. I stedet for den
hurtige udtørring af organismen er det her manglen på ilt, der forhindrer nedbrydningen. Efter liget
er smidt i mosen, vil spagnummos efterhånden som det nedbrydes, indlejre liget i et koldt, surt og
iltfrit miljø. I dette miljø vil hud, hår, muskelvæv, organer, negle og knogler kunne være så
velbevaret, at det kan virke recent (Madsen 1994 p. 112).
Aftryk og stenkerne
Begravelse i sediment efterfulgt af en fuldstændig opløsning/udvaskning af fossilet efterlader en
tom form/aftryk. Hvis denne form senere fyldes af andre mineraler får man en kopi af emnet. Der
skelnes mellem indre og ydre aftryk af emnet. Et aftryk af indersiden af skelettet kaldes for en
stenkerne.
Rav/kopal indlejring
Rav er fossilt harpiks. Træernes evne til at udskille harpiks menes at være en evolutionær tilpasning
til beskyttelse mod insekter samt til at lukke sår i barken. Harpiks er en naturligt forekommende
polymer, der findes i mange forskellige formationer over det meste af jorden. Fra harpiksen er
udskilt fra træet, til det bliver til rav, skal det igennem en lang iltfri proces med trykpåvirkninger.
Denne proces kan tage millioner af år. I denne fase mellem harpiks og rav er materialet mere skørt
19