Botfeldt Grinde 2012

Igen er der en række spørgsmål der vil være nødvendige at tænke over:
Hvilket materiale skal anvendes
Hvilke dimensioner vil give styrke nok
Hvordan skal understøtningerne placeres for ikke skade fossilet
Skal der isoleres mellem montering og fossilet med krympeplast, filt eller lignende
Traditionelt har man ikke haft særligt fine fornemmelser overfor det materiale der skulle udstilles.
”The right femur was bone. The only way to get a two-inch pipe through it was to
break it all to pieces. The internal bone was discarded, and the surface pieces were put
back together around the pipe.” (Gilpin 1959).
Hvis fossilet skulle opstilles med monteringen så skjult som muligt har man boret huller gennem
ryghvirvlerne (Madsen 1973), flækket lemmeknoglerne og smidt indersiden ud for at få plads til
bolte, rør og stænger fra stativet (Groom 2001; Buttler 1994).
De fleste museer bruger dog i dag langt mere skånsomme metoder i deres arbejde. Typisk vil man
ikke længere acceptere at der bruges ikke reversible metoder som for eksempel at bore direkte i
fossilet.
I stedet vælger mange materialer og monteringer der viser fossilet frem uden at skæmme det. Et
fantastisk eksempel på dette kan ses i entreen på det zoologiske museum i Berlin hvor man har
brugt 1 million euro på at få opstillet sine dinosaurskeletter på den fineste måde.
Efterhånden som de videnskabelige metoder til indsamling af information fra det fossile materiale
udvikles, kan man pludseligt stå over for situationer hvor der kan findes informationer som ikke
tidligere var mulige. Som et eksempel på dette kan nævnes en naturlig afstøbning af hjernen på en
Allosaurus fragilis der meget simpelt blev monteret ved at bore et hul i afstøbning. Senere
fremskridt i røntgen og CT-skanning har så vist meget detaljerede indre strukturer i afstøbningen
der så er gået tabt i området for monteringen (Rogers 1998).
Skal der arbejdes med vanskelige eller skrøbelige fossiler, kan monteringen foretages på kopier, så
håndtering af originalfossilet minimeres.
Er der tvivl om hvorvidt en metode eller materiale er det korrekt valg kan man starte med en delvis
opstilling af ideen, som ønskes afprøvet og se så om det ser tilfredsstillende ud. For hele individer
opsættes typisk en midlertidig opstilling af rygraden. Rygradens form vil være afgørende for resten
af monteringen og essentielt for en anatomisk korrekt opstilling. Den midlertidige opstilling laves så
det passer bedst for tilfældet med jernstænger, klips, skruetvinger osv. Nogle foretrækker at lave en
lermodel der viser dimensioner og positur af knoglerne i monteringen (Majumdar 1974), på
Zoologisk Museum benytter sig for eksempel af en stor sandkasse for at få den korrekte placering af
ryghvirvlerne i opstilling af større subfossile skeletter (figur nr. 14.3).
Under monteringsarbejde ved større emner kan opstillingens stabilitet prøves ved at belaste stativet
med vægtlodder (uden fossilet monteret). Fossiler der hænger eller bøjer som følge af for dårlig
103