Download PDF - Air Greenland

suluk 

2005 # 02 

Tigoriannguaruk! 

Tag suluk med hjem! 

Your personal copy! 

Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang

Angalaneq 

niuerniarnerusarpoq 

Pilersuisoq – Akitsuuteqanngitsut – Tim mi - 

sartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi, 

tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik 

pisinissannut periarfissat. 

Pilersuisup nioqqutissanik pitsassuarnik 

assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, 

akiminnut naleqquttunik neqeroorfigaatit. 

Angalalluarisi. 

At rejse er at handle 

Pilersuisoq – Duty-free – Din mulighed i 

Grønland for at købe Duty-free varer ved 

såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq 

tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker 

til favorable priser. 

God rejse. 

Travelling is also shopping 

Pilersuisoq – Duty-free – is your opportunity 

in Greenland to purchase duty-free 

articles when departing as well as arriving. 

Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown 

articles at favorable prices. 

Have a nice trip. 

At rejse er ... – 

Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, 

aallannginninnilu www.dutyfree.gl -mi inniminnerlugit, taava 

pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! 

Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer 

inden afrejsen på www.dutyfree.gl 

Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

at handle 

Danskit nalinginnaasumik akitsuuteqanngitsunillu akigititaannut sanilliulluta - immiaaqqanik, 

viinninik, imigassanik, cigaritsinik tipigissaatinillu akimikkut unammillerluarsinnaasunik 

pitsannik qinigassaqartitsinissarput ilungersuutigijuarparput. 

Vi bestræber os på at føre et kvalitetsudvalg af øl, vine, spiritus, cigaretter, chokolade og 

parfume til absolut konkurrencedygtige priser - både sammenlignet med de danske 

normal- og duty-free priser. 

Duty-free 

Grønland 

Danske 

butikker 

Duty-free 

Danmark 

Cigaretter 200 stk. 169,- 295,- 194,95 

M&M’s Chocolate 400 g 35,- 39,95 

Anthon B. After Dinner Sweet 1 pk. – 10 stk. 39,- 39,95 

Boss Elements eau de toilette 50 ml 269,- 360,- 289,- 

Hugo Deep Red eau de parfume spray 50 ml 265,- 380,- 305,- 

Gordon’s 100 cl 99,- 185,- 109,95 

Smirnoff Vodka blue label 100 cl 109,- 181,- 119,95 

Absolut Vodka 100 cl 99,- 179,- 119,95 

Chivas Regal 12 years 100 cl 199,- 350,- 209,95 

Tullamore Drew 100 cl 119,- 229,- 149,95 

Renault Carte Noir 100 cl 329,- 450,- 359,95 

Bailey’s Irish Cream 50 cl 79,- 89,- 89,95 

Kahlua 50 cl 69,- 93,- 89,95 

Grand Marnier gul 100 cl 189,- 270,- 199,95 

Jägermeister 100 cl 129,- 170,- 136,95 

Linie Akvavit 100 cl 129,- 237,95 149,95 

Koonunga Hill australsk rødvin 75 cl 

Pris pr. 01.04.05 

69,- 85,- 

Angalaneq niuerniarfiuvoq - Danmarkimiit timmisartorsuup tikinnissaa/aallarnissaa, 

sinerissamiit timmisartoq kingulleq aqqutigalugu tikissimaguit imaluunniit sinerissamut 

timmisartoq siulleq ilaaffigissagukku, Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu akitsuuteqanngitsunik 

niuerniarnissat tamatigut angumerisinnaavat. Tamanna eqqortuuvoq, naak nassatarnik 

tunniussitillutit immaqa allatulluunniit tusagaqarsimagaluaruit. 

At rejse er at handle - og du kan altid nå at handle i vore Duty-free butikker i 

Narsarsuaq og Kangerlussuaq, også selvom du ankommer fra kysten med sidste maskine eller 

skal af sted ud til kysten med første maskine i forbindelse med Danmarks-maskinens ankomst/ 

afgang. Det er fakta, selvom du måske har hørt noget andet ved indtjekning.... 

SHOP ON TOP OF THE WORLD 

Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq – Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq – Greenland · www.dutyfree.gl

suluk 

2005 # 02 

Tigoriannguaruk! 

Tag suluk med hjem! 

Your personal copy! 

Ass./Foto/Photo: Carsten Egevang 

Imai 

News 7 

Takornarianut neqeroorutit 

tamatigoortut 15 

Kalaallit Nunaat appaliarsuup 

naalagaaffigaa 22 

Kalaallit Nunaanni igasut 

akornanni pissartanngortoq 38 

Alutornartorsuuvoq 46 

Sorsunneq Qassiarsummut 

anngummat 54 

Nalorsitsaarineq/Quiz 68 

Meeqqat quppernerat 70 

Ingerlaviit nunap assingani 74 

Timmisartuutit 75 

Suluk # 02•2005 02 

ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG 

Suluk er grønlandsk og betyder »vinge« 

Suluk is the Greenlandic word for »wing« 

Indhold 

News 7 

Turisme med både dybde og bredde 17 

Grønland er søkongens rige 28 

Ny grønlandsk mesterkok 40 

Det var bare så stort 48 

Da krigen kom til Qassiarsuk 60 

Quiz 68 

Børnesiderne 70 

Rutekort 74 

Flyflåde 75 

ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG

Contents 

News 7 

Wide-ranging tourism 19 

Greenland is the realm of the dovekie 32 

Greenland's new master chef 42 

It was simply huge 50 

When the war came to Qassiarsuk 64 

Quiz 68 

Children’s pages 70 

Route maps 74 

The fleet 75 

■ Kalaallit Nunaat appaliarsuup naalagaaffigaa. 

■ Grønland er søkongens rige. 

■ Greenland is the realm of the dovekie. 

Air Greenland inflight magazine 03 

SULUK 

AG-mit Air Greenland as sinnerlugu 

saqqummersinneqarpoq 

SULUK produceres af AG for Air Greenland as 

SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG 

P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland 

Aaqqissuisut/Redaktion/Editing 

Laila Ramlau-Hansen (akisuss./ansv./ed. in chief) 

Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) 

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ 

Redaktionsudvalg/Editorial Board 

Jesper Kunuk Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen, 

Laila Ramlau-Hansen, Christian Schultz-Lorentzen 

& Aviaq Mørch 

Nutserisut/Oversættelse/Translation 

Maria Holm & Gâbánguaq Johansen 

Ussassaarutit/Annoncer/Advertising 

AG, P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 

Laila Bagge Hansen 

Ilusilersorneqarfia/ 

Grafisk tilrettelægning/Layout 

Aviaq Mørch 

AG Reklame P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 

Naqiterneqarfia/Tryk/Printing 

DataGraf Auning AS 

ISNN 0904-7409 

Timmisartumut tikilluaritsi 

Pisortaaneq Flemming Knudsen 

timmisartumut tikilluaqqusivoq, 

Air Greenlandillu timmisartuussinerani 

ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik 

kissaallusi. 

Velkommen om bord 

Administrerende direktør Flemming 

Knudsen byder velkommen om bord 

og ønsker Dem en god og behagelig 

rejse på Air Greenlands rutenet. 

Welcome on board 

General Manager Flemming Knudsen 

welcomes you on board and 

wishes you a pleasant journey 

with Air Greenland.

Suluk # 02•2005 4

Linset ulloq 

ataaseqa atugassat 

Taamaallaat 

qaammammut 

268,- kr. 

1-dags linser 

Kun 268,- pr. mdr. 

Briller - Kontaktlinser - Kikkerter 

Danmark-imi 

isaruarsinissamut 

pissutissaqanngilaq. 

Maani moms 

sipaarsinnaavat! 

Ingen grund til at 

købe briller i 

Danmark. Her kan 

du spare momsen! 

Sinerissamut tamarmut nassiussisarpugut! 

Vi sender til hele kysten! 

Carl Zeiss Partner 

Nuummi pulaartigut/Besøg os i Nuuk 

Arctic Optik 

Arctic Optik Box 190 3900 Nuuk 

Tlf.: 32 02 22 Fax: 32 29 79 

email: Arcticoptik@greennet.gl 


Smykker 

Tekstiler ekstiler 

til hjemmet 

Lene Bjerre design 

Duge • Servietter 

Lys • Lyskranse 

Bordpynt • Kort 

Dekorationer 

Var arer er fra hele 

verden verden 

home art 

en kæde af 

spændende gaver 

Friske blomster 

Chokolade 

Vin in 

Forkæl 

krop krop 

og sjæl 

med 

Lækre sæber 

Aromaterapi 

Håndklæder 

Shampo, creme 

og olie 

® 

Nivi a/s 

- et besøg værd! 

•AQQUSINERSUAQ 12 

•3900 NUUK 

•TLF. 32 30 88 

•FAX 32 51 88 

•nivi@greennet.gl 

•www.nivi.gl 

Vi har åbent alle 

dage fra 10-18

Mere end det du ser...... 

Hotel & Institution Håndværk & Industri Detail 

I Grønland er dimensionerne store. Så store at mennesker, havne og bygder synes små i sammenligning. 

Sådan er det bare ikke - Grønland udvikler sig i takt med verden omkring os. Sammen med de 

grønlandske virksomheder er vi hos Arctic Import med til at bidrage til den vækst. 

Ved at sætte fokus på vores kunder kan vi opnå konstruktive og udviklende samarbejder. På den måde 

skaber vi tætte relationer, og vi bliver bedre til det, vi i forvejen er gode til. Vi tager udgangspunkt i dine 

behov og målretter vores indsats herefter. 

På den måde bliver det nemt, overskueligt, hurtigt og sikkert for dig at handle med os. 

Nemt er det, fordi vores lager i Nørresundby pakker alle dine varer sammen i én forsendelse. 

Sikkert er det, fordi vi er specialister i emballering og containerpakning. Og overskueligt er det, fordi du 

får alle varer fra ét sted. 

Når du arbejder sammen med Arctic Import skal du forvente en dygtig og engageret samarbejdspartner, 

der bidrager målrettet til dit udbytte. For vi er tæt på dig og til stede i dit geografiske område. 

Der ligger nemlig mere under overfladen end det du ser....... 

Besøg os på www.arcticimport.gl

TV oqaluttuarisaanermik tussaasoq 

● Qimussit tallimat kalaallinit 

piniartunit ingerlanneqartut 

ukioq manna marsip aallaqqaataata 

missaani Tunumi 

Danmarkshavnimiit Station 

Nordip tungaanut ingerlaassallutik 

aallarput. Angalaqatigiinnut 

tunuliaqutaavoq Danmarks 

Radio, Danmarksekspeditionipingerlanneqarneraniit 

ukiut 100-nngornerat 

malunnartinniarlugu sap. 

akunnerini arfineq-marlunni 

900 kilometerinillu isorartussusilimmikqimussertitsinissamik 

pilersaarusiorsimasoq. 

Ilisimasassarsiornermi oqaluttuarisaanermutilanngussimasumi 

Tunup avannaarsuata 

sinnera taamanimut ilisimaneqanngitsoq 

nunap assiliorneqarpoq. 

Ilisimasassarsiornerli 

TV on the track of history 

● Around March 1st, five dog 

sleds driven by Greenlandic 

hunters set out from Danmarkshavn 

on Greenland's 

east coast and headed towards 

Station Nord. The expedition 

is backed by Denmark's 

Radio, which has planned a 

seven week, 900 km long 


pilliuteqarfiuvoq. Danmarkseskpeditionimi 

siuttuusoq 

Mylius-Erichsen, nunap assiliortartoq 

Høgh-Hagen kalaalerlu 

Jørgen Brønlund tamarmik 

ajunaarput. Taaneqartoq 

kingulleq ilungersoqaluni 

peqqumaasivimmut annguppoq, 

tassungalu allattugaatit 

inissillugit angalanermi angusatnassaarineqarsinnaaqqullugit. 

Ilisimasassarsiorluni 

angalanermi nutaami, Danmarksekspeditionipaqqutigisimasaanik 

atuaaffiusumi, 

ilaatigut peqataapput Kunngissaq 

Frederik aamma Kristian 

»Katsi« Gabrielsen, piniartoq 

aalisartorlu Ilulissaneersoq, 

taassuma aataa, Tobias 

Gabrielsen, Danmarksekspeditionimi 

peqataasimalluni. 

sled trip to mark the 100th 

jubilee of the Denmark Expedition. 

This historic expedition 

mapped the last stretch of 

the hitherto unknown North 

East Greenland. But a heavy 

toll was paid. The leader of 

the Denmark Expedition, Mylius-Erichsen, 

the cartographer 

TV i sporet på historien 

● Fem hundeslæder ført af 

grønlandske fangere rejste 

omkring den 1. marts i år ud 

fra Danmarkshavn på østkysten 

med kurs mod Station 

Nord. Bag ekspeditionen står 

Danmarks Radio, der har 

planlagt en syv uger og 900 

km lange slædetur i anledning 

af Danmarksekspeditionens 

100-års jubilæum 

næste år. Den historiske ekspedition 

kortlagde den sidste 

strækning af det hidtil 

ukendte Nordøstgrønland. 

Men ikke uden ofre. Danmarkseskpeditionens 

leder 

Høgh-Hagen and Greenlander 

Jørgen Brønlund all died. The 

latter fought his way to a 

depot where he deposited 

the expedition's records so 

the results of the journey 

would be found. Members of 

the new expedition, which 

follows in the tracks of the 

ASS./FOTO/PHOTO: POLFOTO 

● Kunngissaq Frederik, 

siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni 

qaammatinik pingasunik 

sivisussusilimmik qimussimik 

angalaqataasimasoq, DR-ip Tunup 

avannaarsuani angalatitsinerata 

immikkoortuani kingullermi 

peqataassaaq. 

● Kronprins Frederik, der tidligere har 

gennemført en tre måneder lang 

slæderejse i Grønland, deltager i 

den sidste etape af den nye DRekspedition 

i Nordøstgrønland. 

● Crown Prince Frederik, who has 

previously taken part in a threemonth 

sled journey in Greenland, 

will take part in the last stage of 

the new DR Expedition in North 

East Greenland. 

Mylius-Erichsen, kartografen 

Høgh-Hagen og grønlænderen 

Jørgen Brønlund omkom 

alle. Sidstnævnte kæmpede 

sig frem til et depot, hvor 

han lagde optegnelserne til 

rette, så rejsens resultater 

kunne blive fundet. I den nye 

ekspedition, der følger i Danmarksekspeditionensslædespor, 

deltager blandt andre 

Kronprins Frederik og Kristian 

»Katsi« Gabrielsen, fanger 

og fisker fra Ilulissat, hvis 

bedstefar, Tobias Gabrielsen, 

deltog i Danmarksekspeditionen. 

News 

Denmark Expedition, include 

Crown Prince Frederik and 

Kristian »Katsi« Gabrielsen, 

hunter and fisherman from 

Ilulissat whose grandfather, 

Tobias Gabrielsen, took part 

in the Denmark Expedition.

N e w s 

Suluk # 02•2005 08 

Inuit saarngi Islandimi nassaarineqartut 

● Islandip kangisissuani 

Skredklosterimi ukiut 500-t 

sinnerlugit pisoqaassusilimmi 

itsarnisarsiuutut assaasoqarnerani 

tupaallaataasumik 

inuit arnat inuusuttut marluk 

saarngi nassaarineqarput. 

Mattuffik 1500-ikkunni napparsimmavittutatuussimavoq, 

arnallu iliveqarfiup isaariaata 

ujarattaata ataani ilineqarsimapput. 

Arnat 16-it 

missaannik ukioqarlutik toqusimapput, 

137 aamma 150 

Inuit-skeletter fundet i Island 

● I Østisland har en arkæologisk 

udgravning i det over 

500 år gamle Skredkloster 

ført til et overraskende fund 

af skeletter af formentlig to 

unge inuit-kvinder. Klostret 

fungerede i 1500-tallet som 

et slags hospital, og kvinderne 

lå begravet under indgangsstenen 

til kirkegården. 

Kvinderne døde, da de var 

omkring 16 år og var 137 og 

cm-inik angissuseqarlutik. 

Arnat siuaavi kigutit nungullarsimasut 

tunngavigalugit 

itsarnisarsiuut isumaqalerput 

taakku inuit arnartarigaat. 

Arnat amernik mersornerminnik 

kigutitik atortarpaat, 

taamalu kigutimikkut ilisarnartuniknungullarneqalersarlutik. 

Qanimut misissuinikkut 

ilumut arnat inuit pineqarnerat 

paasineqassaaq. Taamaattoqarsimappat 

qallunaatsiaat 

iliveqarfiini perngaammik 

150 cm høje. Det er kvindernes 

slidte fortænder, der får 

arkæologerne til at tro, at 

der er tale om inuitkvinder. 

Kvinderne brugte tænderne 

ved skindsyning, hvilket efterlod 

karakteristiske slidmærker 

på tandsættet. Nærmere 

undersøgelser skal endelig 

fastslå, om der er tale om 

inuitkvinder. I givet fald er 

det første gang, at inuit er 

naggueqatigiinnik inunnik 

nassaartoqarpoq. Kalaallit 

Nunaanniluunniit taama pisoqarsimanngilaq, 

naak qallunaatsiaat 

ukiuni 100-linni arlalinni 

tamaani najugaqarsimagaluartut. 

Immikkut ilisimasallit 

ilimagaat, arnat taakku 

marluk tyskit niuffagiutaannitarfanniutaannilluunniit 

inussiaatitut Islandimut 

pissunneqarsimasut. Islandimi 

1500-kkut tikillugit inussiaateqartoqartarsimavoq. 

News 

fundet på gravpladser for 

nordboere. Det er end ikke 

sket i Grønland, hvor nordboerne 

ellers boede i flere 

århundreder. Eksperter 

mener, at de to kvinder kan 

være bragt til Island som 

trælkvinder af tyske handelsskibe 

eller hvalfangerbåde. 

Der blev praktiseret slaveri i 

Island helt frem til slutningen 

af 1500-tallet. 

ASS./FOTO/PHOTO: REYKJAVIK ACADEMY

Inuit skeletons found on Iceland 

● Archaeological excavations 

at the more than 500 yearold 

Skred Monastery in East 

Iceland have revealed surprising 

finds of skeletons of 

what is thought to be two 

young Inuit women. The 

monastery functioned in the 

1500's as a kind of hospital 

and the women lay buried 

under the entrance stone to 

the churchyard. The women 

died when they were about 

Gold shares sold out 

● The buyers stood in line at 

mineral prospecting company 

NunaMinerals A/S' recent 

share issue. The company, 

which is joint owner of 

Greenland's first goldmine, 

Nalunaq Gold Mine A/S sold 

all shares issued, injecting 

the company with DKK 20 

million. Interest was overwhelming 

for the gilt-edged 

shares – there were five times 


16 years old and their height 

was 137 and 150 cm respectively. 

It is the women's worn 

front teeth that make archaeologists 

believe that these 

were Inuit women. Women 

used their teeth to chew 

skins and this left characteristic 

wear marks on the teeth. 

Further tests will determine 

whether these are the skeletal 

remains of Inuit women. 

If so, it will be the first time 

more buyers than shares 

offered. The company will 

initially use the new capital 

to intensify prospecting on 

Storø, 40 km from Nuuk, with 

the intention of establishing 

one or more goldmines. 

NunaMinerals A/S has an 

exclusive exploration licence 

for the area and has already 

discovered several promising 

gold deposits. 

ASS./FOTO/PHOTO: REYKJAVIK ACADEMY 

that Inuit have been found in 

burial sites intended for 

Norsemen. Such graves have 

not even been found in 

Greenland, where the Norse 

lived for centuries. Experts 

believe that the two women 

could have been brought to 

Iceland as slaves by German 

trading ships or whalers. 

Slavery existed on Iceland up 

to the end of the 1500's. 

News 

● Itsarnisarsiuut Islandimi mattuffiup 

Skredklosterip eqqaani naggueqatigiit 

inuit saarngisut ilimagineqartut 

ilaannik assaallutik misissuisut. 

● Arkæologer ved at udgrave et af 

de formodede inuitskeletter ved 

Skredklosteret i Island. 

● Archaeologists excavating one of 

the alleged Inuit skeletons at Skred 

Monastery in East Iceland. 

News

N e w s 

Ajornanngilaq 

● Qilalukkat qernertat pisataannik 

tunisassianik eqqussinissaq 

EU-mit inerteqqutigineqalerpoq.Inerteqquteqarnerli 

takornarianut kalaallinulluunniit 

namminneq pigisassaminniktammajuitsussa- 

Man må gerne 

● EU har forbudt import af 

narhval-produkter. Men forbuddet 

gælder ikke for turister 

eller grønlændere, der 

køber souvenirs til sig selv, 

såfremt de personlige effekter 

ellers udføres med en 

eksporttilladelse fra Grønland. 

EU-forbuddet blev indført, 

fordi narhvalen ifølge 

It's allowed 

● The EU has banned imports 

of narwhal products. 

But the ban does not apply 

to tourists or Greenlanders 

who buy souvenirs for personal 

use, provided the items 

are exported under an export 

licence issued in Greenland. 

The EU ban was issued because 

the narwhal is an 

News 

Suluk # 02•2005 10 

nik pisisunut atuutinngilaq, 

malugalugu taakku Kalaallit 

Nunaannit anninneqarnissaannutakuersissuteqarfiusimappata. 

EU inerteqquteqalerpoq 

qilalukkat qernertat 

Washington Konventionen 

Washington Konventionen 

tilhører en truet dyreart. 

Forbuddet betyder således 

alene, at det er forbudt at 

sende smykker, hele narhvaltænder 

og andre produkter 

fra narhvaler til EU-lande. 

Hjemmestyret har samtidig 

halveret fangstkvoten på narhvaler 

for at sikre bestanden. 

endangered species, protected 

by the Washington Convention. 

The ban applies to 

traffic of jewellery, complete 

narwhal tusks and other narwhal 

products to EU countries. 

At the same time, the 

government of Greenland 

has halved narwhal quotas in 

order to preserve stocks. 

Guldaktier revet væk 

● Køberne stod i kø, da 

mineraleftefterforskningsselskabet 

NunaMinerals A/S for 

nylig gennemførte en aktieudvidelse. 

Selskabet, der er 

medejer af Grønlands første 

guldmine i Sydgrønland, Nalunaq 

Gold Mine A/S, opnåede 

fuld tegning ved aktieud- 

naapertorlugu uumasunut 

aarlerinartorsiortitaasunut ilaammata. 

Inerteqquteqarneq 

taamaalilluni isumaqaannarpoq 

pinnersaasianik, qilalukkat 

qernertat tuugaavinik taakkunanngalu 

tunisassianik nuna- 

videlsen, som tilførte selskabet 

knap 20 millioner kroner. 

Interessen var så overvældende 

for de guldrandede aktier, 

at der for fritegnings-aktierne 

var næsten fem gange så 

mange købere som aktier i 

udbud. Selskabet vil først og 

fremmest bruge den nye ka- 

ASS./FOTO/PHOTO: OLE JØRGEN HAMMEKEN 

nut EU-mut ilaasortaasunut 

nassiussinissap inerteqqutaalerneranik. 

Tamatuma peqatigisaanik 

qilalugaqassuseq 

qularnaarniarlugu namminersornerusut 

pisassiissutinik 

affaannanngortitsisimapput. 

News 

● Svend Løvstrøm 

Uummannameersoq Uummannap 

kangerliumarngani qilalugarniarneq 

kingusinaarluni aallartimmat 

qernertanik marlunnik siullernik 

pisaqarpoq. Tuugaat takinersaat 

2,5 meteringajannik 

takissuseqarpoq. 

● Svend Løvstrøm fra Uummannaq 

skød de første to narhvaler, da den 

forsinkede jagtsæson endelig gik i 

gang i Uummannaq-bugten. Den 

største af stødtænderne er næsten 

to en halv meter lang. 

● Svend Løvstrøm from Uummannaq 

shot the first two narwhals when 

the delayed hunting season finally 

started in Uummannaq Bay. The 

largest of the tusks is almost two 

and a half metres long. 

pital til at intensivere efterforskningen 

på Storøen godt 

40 kilometer væk fra Nuuk 

med henblik på etablering af 

en eller flere guldminer. 

NunaMinerals A/S, der er 

alene om koncessionstilladelsen 

til området, har allerede 

gjort flere lovende guldfund.

● Tjodhildep oqaluffia Qassiarsummi assilillugu sanaqqinneqarsimasoq. 

● Den rekonstruerede Tjodhildekirke i Qassiarsuk. 

● The reconstruction of Tjoldhilde's church in Qassiarsuk. 

Qassiarsummut ilerfiartarneq 

● Kalaallit Nunaat kristumiunut 

takornarianut ilerfiartarfittut? 

Qassiarsummi – Kujataani 

Narsarsuup akinnguaniittumi 

qallunaatsiaallu Igalikumibiskoppeqarfigisimasaata 

ungasinngisaaniittumi – 

Tjodhildep oqaluffianut tamanna 

periarfissaasinnaavoq. 

Oqaluffeeraq taanna 2000imi 

Amerikap nassaarineqarneraniit 

kristumiussutsillu Kalaallit 

Nunaannut eqqunneqar- 

News 

Pilgrimage to Qassiarsuk 

● Could Greenland be the 

destination for Christian pilgrims? 

This is one of the prospects 

for Tjoldhilde church in 

Qassiarsuk – across the fjord 

from Narsarsuaq in South 

Greenland – and close to the 

old Nordic bishop's seat of 

Igaliku. The small church, or 

rather chapel, was built in 

2000 by a group of Icelandic 


neraniit ukiut 1000-inngornerat 

malunnartinniarlugit Islandimiunit 

vikingit sanariaasiannik 

immikkut ilisimasalinnit 

sananeqarpoq. Nunarsuarmi 

killermi nutaami, Columbusip 

Amerikap nunavittaanik 

tikitsinera ukiunik 500nik 

sioqqullugu, qallunaatsiaat 

sanaarisimasaata asserpiaa 

tamatumani pineqarpoq – 

tikeraagassaqqissuuvorlu. 

Oqaluffik Tjodhildemut, kuisi- 

specialists in Viking architecture 

on the occasion of the 

millennium celebrations for the 

discovery of America and the 

introduction of Christianity to 

Greenland. It is a faithful 

copy of the first church in 

the New World which was 

built by the Norsemen 500 

years before Columbus set 

foot on the American conti- 

ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO 

På pilgrims-tur til Qassiarsuk 

● Grønland som turist-pilgrims-mål 

for kristne? Det er 

et af perspektiverne for 

Tjodhildekirken i Qassiarsuk – 

lige overfor Narsarsuaq i 

Sydgrønland – og tæt på 

nordboernes gamle bispesæde 

Igaliku. Den lille kirke eller 

rettere kapel blev opført i 

2000 af en gruppe islandske 

specialister i vikinge-arkitektur 

i anledning af 1000 året 

for Amerikas opdagelse og 

indførelsen af kristendommen 

i Grønland. Der er tale 

om en tro kopi af den første 

kirke i Den Nye Verden, som 

nordboerne opførte 500 år 

før Columbus satte foden på 

det amerikanske fastland – 

og den er nok et besøg 

manngitsumik Erik Appalaartumik, 

Islandimi eqqissiveqartitaanngittussatutpineqaatissinneqarnermi 

kingorna nutaamik 

nunassarsiorluni Europamiuni 

siullersaalluni Kalaallit 

Nunaannik nassaartumik, 

ueqarsimasumut atsiunneqarpoq. 

Tjodhildep malartaalluni 

piumasaqarneratigut uiata 

vikingiusup pinaaseraluarluni 

oqaluffeeraq sanavaa. Oqaluffimmik 

ingerlatsisuuvoq 

nent and it is well worth a 

visit. The church is named 

after Tjodhilde, wife of the 

heathen Erik the Red; after 

being outlawed on Iceland, 

he was forced to find new 

pastures and so he became 

the first European to discover 

Greenland. Goaded by Tjodhilde's 

stubborn demands, 

the reluctant Viking built a 

værd. Kirken bærer navn 

efter Thodhilde, der var gift 

med den hedenske Erik den 

Røde, der som den første 

europæer opdagede Grønland, 

efter han var dømt 

fredløs i Island og måtte 

finde nye græsgange. På 

Tjodhildes stædige forlangende 

opførte hendes noget 

vrangvillige vikingemand den 

lille kirke. Kirken drives af 

Gardar Foundation – en 

international stiftelse med et 

tværkirkeligt sigte. Komiteens 

ni repræsentanter kommer 

fra både den lutherske, 

anglikanske og katolske trosretning 

og omfatter en 

række nationaliteter. 

News 

Gardar Foundation – nunani 

tamalaani ingerlatseqatigiiffik 

upperisarsioqatigiit assigiinngitsutsuleqatigiilernissaannik 

siunertalik. Komitep sinniisui 

qulingiluat upperisarsioqatigiinnitlutherikkormiuusunit, 

anglikaneriusunit 

katuuliusunillu pisuusut nunanittamalaarpassuarneersuupput. 

small church. The church is 

driven by the Gardar 

Foundation – an international 

fund with an inter-denominational 

objective. The 

committee's nine representatives 

come from the 

Lutheran, Anglican and 

Catholic faiths and include 

several nationalities.

N e w s 

ews 

Innaq timmissat ineqarfiat 

● Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortunikpikialaartoqarfiulluarpoq. 

Qalipaasartut 

utoqqasaanerit inuusunnerillu 

qalipaariaatsinik qanganisaanerusunik 

kiisalu nutaaliaanerusunik 

sammisalittut 

kulturimik ingerlatsisutut saq- 

Fuglefjeldet 

● Grønland har et blomstrende 

kunstnerliv. En bred 

vifte af ældre og yngre malere 

fremstår som kulturbærere 

af både mere traditionelle 

stilarter, og som nysgerrige 

udforskere af nye strømninger 

og kunstneriske udtryk. 

Den 66-årige Keld Hansen, 

Bird colony 

● Greenland has a thriving 

community of artists. A wide 

range of older and younger 

painters are culture bearers, 

representing both more traditional 

styles as well as 

exploration of new trends 

and artistic expressions. 66 

Suluk # 02•2005 12 

Piginneqataassutit piumaneqarluartut 

● Aatsitassarsiortitseqatigiiffik 

NunaMinerals A/S ungasinngitsukkutpiginneqartaassutinik 

amerliliimmat pisiniat 

tulleriiaatiinnavipput. Aatsitassarsioqatigiiffik 

Kalaallit 

Nunaata kujataani kuultimik 

qalluiffiit siullersaannik Nalunaq 

Gold Mine A/S-imik piginneqataasoq,piginneqataassutitigut 

aningaasaatit 

amerlilerneqarneranni piginneqataassutinik 

tamakkiisumik 

qummersartut arlalissuupput. 

66-inik ukiulik Keld Hansen, 

atuagassiami Grønlandimi 

aaqqissuisoq, atuakkiortoq 

eqqumiitsulianillu qalipaasartoq, 

qalipaasiutit qalipaatillu 

uuliallit atorlugit Upernaviup 

eqqaani Apparsuarni timmis- 

redaktør af tidsskriftet Grønland, 

forfatter og kunstmaler, 

fanger på eminent vis den 

grønlandske natur, når han 

med pensel og oliefarver 

gengiver indtrykket fra det 

skræppende liv af lomvier 

ved Apparsuit i Upernavik, 

hvor han for 30 år siden 

year old Keld Hansen, editor 

of the periodical »Greenland«, 

writer and artist, excels at 

capturing Greenland's scenery 

with his oil paint portrayals 

of the quacking 

guillemots at Apparsuit in 

Upernavik, where he has 

tunisaqarpoq 20 millioner koruuninik 

pissarsissutigisaminik. 

Piginneqataassutinik iluanaarutissartaqarluartuniksoqutiginninneq 

ima annertutigaaq 

piginneqataassutinik killiligaanngitsumik 

pisiumasut 

piginneqataassutinit tuniniakkanit 

tallimariaatingajammik 

amerlanerullutik. Aningaasaatigineqalersutaatsitassioqatigiiffimmit 

pingaartumik 

Nuummit 40 kilometerinik 

sat ineqarfiata eqqaani ukiut 

30-t matuma siornatigut najugaqarfigisimasaminiappanik 

assiliilluni qalipaagaangami 

Kalaallit Nunaata pinngortitaanik 

kusanarluinnartumik 

ersersitsisarpoq. Qalipaasartoq 

ungasinngitsukkut Køben- 

boede tæt ved fuglefjeldet. 

Maleren var for nylig aktuel 

med en udstilling i Det Grønlandske 

Hus i København, og 

her var der rift om hans 

malerier. 17 af de 25 udstillede 

værker blev solgt. 

lived close to a bird colony 

30 years ago. The artist 

recently exhibited at The 

Greenlandic House in Copenhagen 

and his works were in 

high demand. 17 of the 25 

works on exhibit were sold. 

ungasissulimmi Qeqertarsuarmi 

kuultimik qalluiffimmik 

ataatsimik arlalinnilluunniit 

pilersitsinissaq siunertaralugu 

kuultisiornerup sukumiinerulersinneqarnissaannutatorniarneqarput. 

NunaMinerals 

A/S, tamaani kisimiilluni akuersissutaateqartoq,kuulteqarfinnik 

neriunaateqarluartunik 

arlalinnik nassaareersimavoq. 

havnimi Kalaallit Illuutaanni 

saqqummersitsivoq, tassanilu 

qalipagai piumaneqarluarput. 

Qalipakkat saqqummersitaasa 

25-usut ilaat 17-it tunineqarput. 

News 

● Innaq timmissat ineqarfiat 

Apparsuit Keld Hansenimit 

qalipanneqarsimasoq. 

● Fuglefjeldet Apparsuit i Keld 

Hansens streg og farver. 

● Keld Hansen's oil painting of the 

bird colony at Apparsuit.

Air Greenland inflight magazine 13

● 

Takornarianut 

neqeroorutit 

tamatigoortut 

Kalaallit Nunaat takornarianut 

sulinngiffeqarnerminni allaanerusunik 

unammilligassaqarusuttunut periarfissanik 

immikkuullarissunik arlaqarnerujartuinnartunik 

neqerooruteqartalerpoq 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Takornariat Kalaallit Nunaaliarnissaminnik 

toqqaasartut 

ilimagisat piumasaqaatillu 

eqqarsaatigalugit assigiinngiiaartorujussuusarput.Takornariat 

ilaat imminnut unammillerumasarput 

pissutsinilu tamaviaarnarluinnartunikillissaminnik 

misileerusuttarlutik, 

allat alutornartunik allanartunillu 

avatangiiseqarlutik eqqissisimaariartorlutiktikittartut. 

Inuussutissarsiutinut atatillugu 

takornariartartut 

inuulluataarumatuullu ilorrisimaarnermikpitsaalluinnartunillu 

ujaasisarput. Misigisassarsiorumatuuttimersortartullu 

sammisassanik kiagunnartunikpissangaammernartunillu 

alutorsaatiginnittarput. 

Taakku marluullutik alutornassutsimik 

pitsaassutsimillu 

piumasaqartarput, marluullutillu 

Kalaallit Nunaata kulturikkut 

pinngortitamilu tunniussinnaasaanikkajungilersinneqartarlutik. 

Suliniutit nutaat 

pineqartunut immikkoortunut 

marlunnut tunngasut 

ineriartortinneqarsimapput. 

Neqeroorutit 

immikkuullarissut 

Neqeroorutit immikkuullarissutut 

taasat, immikkuullarillu- 


innartunikmisigisassarsiorumasartunutaalajangersimasunut sammitinneqartut arlalissuupput. 

Nanortallip eqqaani 

Tasermiuni Ketilip 

qaqqaa qaqqallu sivingasut 

allat qaqqasiortartunit innartortartunillu 

nunarsuarmit 

tamarmeersunit ornigarneqartarput. 

Nanortalik Tourist 

Office neqeroorutinik ataatsimoortunik 

immikkut ittunik 

ineriartortitsisimavoq, assartuinermik, 

atortunik siunnersuisarnermillu 

imaqartunik. 

2004-miinnaq Nanortalik 

angalatitsinernik 32-nik nunarsuarmit 

tamarmeersunit 

peqataaffigineqartunik isumaginnippoq. 

Maniitsup eqqaani Apussuit 

sisoriartarfittut, snowboardertarfittut,sisoraaserluni 

angalaartarfittut qulimiguullillu 

atorlugit sisorariartarfittut 

atugaaqqilernissaat 

ilimanaateqarluinnalerpoq. 

Maniitsumi sanaartornermik 

ingerlatalinnit sisorariartarfik 

pisiarineqarpoq taakkulu aasaaneranitaarsissaaruttornerani 

unamminartumik sisorartitsisoqartarneraniktakornarianut 

ussassaarisalernissamik 

pilersaaruteqarput. 

Aallaaniartitsilluni takor- 

ASS./FOTO/PHOTO: JEPPE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN 

nariartitsisarneqsiuariartorpoq, Kalaallit Nunaannilu 

tammajuitsussarsiorluni tuttunik 

umimmannillu piniartitsisalernissamut 

periarfissat 

annertuujupput. Outfitterinut 

tammajuitsussarsiorluni piniartitsisarnermikpikkorissaanerit 

neqeroorutinik ineriartortitsinermut 

ilaapput. Imaanut 

aqqartarneq immikkuullarissumiktakornariartitsisarnermut 

aamma assersuutaavoq. 

Sisimiuni aasaanerani 

sikukkullu aqqartitsisarnermik 

neqeroorutinik ineriartortitsisoqarsimavoq, 

tamatumanilu 

tikeraat aqqartartutut ilitsersuisartunik 

akuerisaasunik 

ingiallorteqartinneqartarput. 

Inuppassuarnut 

neqeroorutit 

Aamma Kalaallit Nunaanni 

alutornartorsuit ilorrisimaarnarnerusumikorninneqartarnerat 

eqqarsaatigalugu ukiuni 

makkunani ineriartortitsisoqarneranutassersuutissarpassuaqarpoq. 

Sinersorluni 

takornariartitsisarnerit nuannarineqarluartut 

imminni 

assersuutissaalluarput, ukiunilu 

kingullerni malunnaateqarluartumikineriartortinneqarsimallutik. 

Neqeroorutip tamatuma iluani 

angalaqatigiiaat 60-it tikillugit 

peqataasortallit ullumikkut 

Qeqertarsuup Tunuani 

umiarsuaaraq Najaaraq Ittuk 

Ilulissat Travelimit pigineqartoq 

ilaaffigalugu ataatsimut 

angallanneqarsinnaalersimapput. 

Ilulissat inuussutissarsiornikkut 

ukiup ingerlanerani 

aaqqissuussinerpassuarnut 

ingerlatsiviusarnerata aalajaallisarniarneqarneraniangallat 

taanna qularnanngitsumik 

pingaaruteqalissaaq. 

Sermersuaq sanilliunneqarsinnaanngitsumik 

Kalaallit 

Nunaanni ornigassani kajungernarnerpaavoq,takornariallu 

kisimiillutik ataatsimoortukkuutaarlutilluunniitangalagaluarunik 

sermersuaq pinngitsoornatikmisigiumasarpaat. 

Kangerlussuarmi qamutit 

qitequtaasallit nutaat tamarmik 

immikkut 15-inik 

ilaasoqarsinnaasut takornarianikaqqutigiuminaakkaluartukkulluunniitangallassisinnaapput. 

Qamutit qitequtaasallit 

ilaatigut radareqarfiusimasumut 

Dye II-mut sermersuarmi 

200 km-inik tiffasissusilimmiittumut 

takornarianik 

angallassinermut atorneqassapput.

Nyd isen mens du venter 

på hovedretten 

Hotel Arctic byder på en 4-stjernet 

hoteloplevelse samt 2 spisesteder med 

femstjernet udsigt. 

I Restaurant ULO er der udsigt til fornyelser 

og klassiske oplevelser fra et spændende 

fusionskøkken. 

Hotellets dygtige kokke tilbyder spændende 

menuer og delikatesser fra det 

franske, danske og grønlandske køkken. 

I restaurantens bar kan der nydes drinks, samt eksklusivt 

udvalgte mærker inden for cognac, whisky og cigarer. 

Stor grønlandsk aftenbuffet på mandage samt Grønlandsk 

Barbecue lørdag aften sommeren igennem. 

Benyt hotellets kørselsservice fra centrum hver time. 

@ 

Hotel Arctic tilbyder nu også trådløs internetkommunikation 

overalt på hotellet. 

Det grønlandske navn på hotellets 

brasserie “Takanna” betyder ”værsågod” 

og hentyder til brasseriets 

moderne udbud, der elegant kombinerer 

caféens, barens og á la carte 

restaurantens forskellige kvaliteter. Brasseriet byder på 

lette, lune kvalitetsretter, der serveres hurtigt og til rimelige 

priser. 

Baren - der har åbent hver aften med “Happy Hour” fra 

kl. 22.00 til kl. 23.00 - serverer kølige drikkevarer og 

eksotiske drinks fra et stort drinkskort samt kaffe og te. 

Nyd også kaffe og hjemmebagt kage på terrassen. 

★★★★ 

Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland 

Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 

www.hotel-arctic.gl 

E-mail: bordbestilling@hotel-arctic.gl 

Menukort og arrangementer: 

www.ulo.gl · www.takanna.gl

● 

Turisme med både 

dybde og bredde 

De turister, der vælger 

Grønland som rejsemål, er 

vidt forskellige med hensyn 

til forventninger og krav. 

Nogle vil udfordre sig selv 

og prøve grænser af under 

ekstreme forhold, andre 

kommer for at slappe af i de 

smukke og fremmedartede 

omgivelser. Erhvervsturisten 

og livsnyderen søger komfort 

og luksus. Eventyreren og 

sportsudøveren nyder udfoldelser, 

der giver sved på 

panden og adrenalin i kroppen. 

Begge forlanger eksklusivitet 

og kvalitet, og begge 

tiltrækkes af alt det, Grønland 

har at byde på kulturelt 

og naturmæssigt. Nye initiativer 

er nu udviklet, som tilgodeser 

begge grupper. 

Tilbud i nicher 

Eksemplerne er talrige på de 

såkaldte nicheprodukter, der 

henvender sig til en smal 

målgruppe på jagt efter det 

helt specielle. Bjergbestigere 

og klatrere fra hele verden 

valfarter til Ketilfjeldet og 

andre af de stejle tinder i 


Tasermiutfjorden 

ved 

Nanortalik. 

Nanortalik Tourist 

Office har udviklet 

en særlig pakkeløsning, 

der indeholder 

transport, udstyr og rådgivning. 

Alene i 2004 tog 

Nanortalik Tourist Office sig 

af 32 ekspeditioner med 

deltagere fra hele verden. 

Apussuit-området ved 

Maniitsoq går efter alt at 

dømme en renæssance i 

møde som center for skiløb, 

snowboard, skitouring og 

heliskiing. Et lokalt entreprenørfirma 

har købt skicentret 

og har planer om at åbne 

turisternes øjne for udfordrende 

snesport i midnatssol. 

Jagtturismen er i stigning, 

og potentialet i Grønland er 

stort med hensyn til trofæjagt 

på rensdyr og moskus- 

Grønland byder på stadig flere nichetilbud for 

turister, der ønsker anderledes udfordringer 

på ferien 

okser. Samtidig 

planlægges det 

at indføre trofæjagt 

på isbjørn. 

Trofæjagtkurser 

for outfittere er 

et led i produktudviklingen. 

Dykning er også 

et eksempel på 

niche-turisme. I 

Sisimiut er der 

udviklet tilbud 

om sommer- og 

isdykning, hvor 

gæsterne ledsages 

af certificerededykkerinstruktører. 

Tilbud om volumen 

Også når det drejer sig om 

en mere komfortabel tilgang 

til Grønlands herligheder, er 

der mange eksempler på 

produktudvikling i disse år. 

De populære kysttogtsejladser 

er i sig selv et godt 

eksempel og har de senere 

år udviklet sig markant. 

I samme genre kan selskaber 

på op til 60 personer 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

nu komme på fælles sejlads 

i Diskobugten på skibet 

Najaaraq Ittuk, ejet af 

Ilulissat Travel. Skibet vil formentlig 

komme til at spille 

en rolle i bestræbelserne på 

at befæste Ilulissats position 

som vært for mange 

erhvervsarrangementer hen 

over året. 

Indlandsisen er uden 

sammenligning Grønlands 

topattraktion, og den vil 

turisterne opleve, uanset om 

de rejser individuelt eller i 

grupper. I Kangerlussuaq 

kan nye bæltekøretøjer med 

plads til hver 15 passagerer 

bringe turister frem gennem 

ellers utilgængeligt terræn. 

Bæltekøretøjerne skal blandt 

andet bruges til at transportere 

turister ind til den tidligere 

radarstation Dye II, 200 

km inde på indlandsisen. 

ASS./FOTO/PHOTO: GREENLAND TOURISM

CB - www.reklame.gl Photo: CB, Karsten Bidstrup, Kalale 

www.inussuk.gl 

Aallarniisoorusuppit? 

Nunatsinni Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiit 

ilinnut neqeroorutigaat aallartisarninni siunnersuinissaq ingerlassaqareerninniluunniit. 

Alakkaruk uani www.inussuk.gl paasissutissallu amerlanerusut atuarlugit 

aallartisarnermi ikiorneqarsinnaanermut periarfissatit pillugit. 

Vil du være iværksætter? 

Grønlands Turist- og Erhvervsråd tilbyder dig rådgivning i startfasen 

og når du allerede er i gang. Klik ind på www.inussuk.gl 

og læs mere om dine muligheder for starthjælp. 

Nunatsinni Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiit Grønlands Turist- og Erhvervsråd Greenland Tourism and Business Council 

Postbox 1615, 3900 Nuuk, Tel. 34 28 20, Fax: 32 28 77 

www.inussuk.gl

● 

Wide-ranging 

tourism 

Greenland has many niches to offer 

tourists who want a holiday with a 

difference 

By Christian Schultz Lorentzen 

Tourists who choose Greenland 

as their destination have 

individual expectations and 

demands. Some want to discover 

themselves and test 

their limits in extreme conditions, 

others come to relax in 

the beautiful and foreign surroundings. 

The business tourist 

and the lover of the good 

life seek comfort and luxury. 

The adventurer and the 

sportsman enjoy exploits that 

make them sweat and get 

their adrenalin pumping. Both 

demand exclusivity and quality 

and both are attracted to 

everything that Greenland 

has to offer in the way of 

culture and nature. New initiatives 

have been taken 

which cater to both groups. 

Niche offers 

There are many offers of socalled 

niche products directed 

at small target groups seeking 

something out of the ordinary. 

Mountaineers and climbers 

from all over the world 

flock to Ketilfjeld and other 

steep peaks in Tasermiut Fjord 

in Nanortalik. Nanortalik 

Tourist Office has developed 

a special package consisting 

of transport, equipment and 

advice. In 2004 alone, Nanortalik 

Tourist Office handled 

32 expeditions with participants 

from all over the world. 

The Apussuit region in 

Maniitsoq seems to be on 

the way to a renaissance as a 

snow sports centre with 


skiing, snowboarding, crosscountry 

and heli-skiing. A 

local building contractor has 

bought the ski-centre and has 

plans to open the tourists' 

eyes to challenging snow 

sports under the summer midnight 

sun. 

Hunting tourism is on the 

increase and there is great 

potential in Greenland for 

trophy hunting for caribou 

and musk ox. Trophy hunting 

courses for outfitters are included 

in product development. 

Diving is another 

example of niche tourism. 

A summer offer has been 

developed in Sisimiut for icediving, 

where guests are 

accompanied by certified 

diving instructors. 

Volume offers 

These years, there are also 

many examples of development 

of products offering 

more comfortable access to 

the splendours of Greenland. 

The popular cruises are a 

good example of this and 

they have been developed 

considerably over recent years. 

In the same genre, parties 

of up to 60 people can now 

join a group cruise in Disko 

Bay on the Najaaraq Ittuk, 

owned by Ilulissat Travel. The 

ship will probably play a part 

in efforts to secure Ilulissat's 

position as host for many 

business arrangements 

throughout the year. 

The inland ice is without 

comparison Greenland's top 

attraction and it is what all 

tourists want to see, whether 

they are travelling alone or in 

groups. In Kangerlussuaq, 

new tracked vehicles, each 

able to take 15 passengers, 

will take tourists through 

otherwise inaccessible terrain. 

The tracked vehicles will be 

used to transport tourists to, 

for instance, the former radar 

station, Dye II, 200 km towards 

the centre of the 

inland ice. 

ASS./FOTO/PHOTO: MICHAEL WYSER 

ASS./FOTO/PHOTO: MICHAEL WYSER

email: hebr@royalgreenland.com 

Suluk # 02•2005 20 

Qaqortoq 

A green town with 

many colours and 

absolutely an 

experience worth 

visiting! 

Visit our main homepages 

for complete information: 

www.qaq.gl & 

www.qaqortoq.gl 

– THE ONLY TIME anything 

IS ADDED TO OUR PRAWNS 

The Royal Greenland New Brand Promise: 

Single frozen premium quality prawns from Greenland. 

No artificial additives. 

No polyphosphates in production. 

No extra glaze. 

No wonder customers love us. 

– We have nothing to add.

■ 

Kalaallit Nunaat 

appaliarsuup naalagaaffigaa 

Kalaallit Nunaanni timmissat imarmiut mikinersaata amerlarnerpaartaatalu, sarfap 

allanngoriartorneranik taamalu aamma silaannaap allanngoriartorneranik 

takussutisseeqqaarsinnaagunartut pillugit ilisimatuut nutaanik paasisaqarput 

Allattoq: Carsten Egevang, Ann Harding aamma Flemming Merkel, Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffik 

Assit: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM 

Suluk # 02•2005 22

■ Appaliarsuk timmiaavoq imarmiu maattooq, 

uumanermi annersaani imaannarmiittartoq, 

piaqqiuleraangamilu taamaallaat nunalittartoq. 

■ Søkongen er en hårdført havfugl, der tilbringer 

det meste af livet på åbent hav, og kun kommer i 

kontakt med land for at yngle. 

■ The dovekie is a hardy seabird that spends most 

of its time out at sea, only coming into contact 

with land to breed. 


Issittoq immikkuullarissorpassuarnik naleqqussarluarsimasunillu 

uumasoqarpoq. 

Appaliarsuk issittumi timmiaavoq tupinnaannartumik 

alutornassusilik. Nunarsuarmi 

sumiiffinni allani timmissat taakku 

Kalaallit Nunaannisulli amerlatiginngillat. 

20 cm-inik takissuseqarami taamaallaallu 

150 gramminik oqimaassuseqarami 

appaliarsuk aamma Kalaallit Nunaanni 

timmissat imarmiut mikinerpaartaraat. 

Ukiup qaammataani qulingiluani imaannarmiittarpoq, 

nalinginnaasumik sinerissamiit 

avasissorsuarmi, taamaalillunilu 

avannaarsuani aasakkut piaqqiuleraangami 

aatsaat nunamut qanillisarluni. 

2004-p aasaani ilisimatusartut PinngortitaleriffimmeersutIttoqqortoormiut 

eqqaanniipput atortorissaarutit 

nutaat iluaqutigalugit appaliarsuup ilisimaneqanngitsortaiqulaajaaffigiumallugit. 

Tamanna pivoq uuttortaat elektroniskiusoq 

mikisuararsuaq, paasissutissanik 

tigooraasoq dataloggerimik 

taaneqartartoq, iluaqutigalugu. 

Silaannaap allanngorneranik 

takutitsisinnaasoq 

Paasissutissanik tigooraasumit takutinneqarpoq 

appaliarsuk 25 meterit tikillugit 

itissusilimmi nerisassarsiortartoq, allornerilu 

tamarmik minutsip ataatsip 

missaani sivisussuseqartartut. Peqquararpassuit 

pisarineqassagaangata appaliarsuk 

ima periuseqartarpoq sukkasuu- 

Suluk # 02•2005 24 

mik itisuumut allortarluni, tamatumalu 

kingorna nammineq puttasinnaanini 

iluaqutigalugu arriitsumik qaffakkiartortarluni 

taamalu qularnanngitsumik peqquaqqanik 

ataasiakkaaraluni pisaqartarluni. 

Taamatuttaaq paasisat appaliarsuup 

piaqqiornerup nalaani qanoq ililluni 

ineqarfimmi imaanilu nerisassarsiorfimmi 

piffissamik qanoq agguataarisarneranik 

takutitaqarluarput. 

Appaliarsuup nerisarisartagaanik 

pissusilersuutigisartagaanillu ilisimasaqarnerulernissamik 

Pinngortitaleriffiup 

soqutiginninneranut timmiaq taanna 

pillugu Kalaallit Nunaannilu timmissat 

taakku qanoq amerlatiginerinik paasissutissanik 

katersinissaannaq pissutaanngilaq. 

Tamatumani aamma appaliarsuup 

atugaasa nerisassarsioriaasiisalu 

pissutsinut annertunernut pingaaruteqarsinnaanerat 

pissutaapput, tassalu 

nunarsuaq tamakkerlugu silaannaap 

allanngoriartorneranut siusissukkut 

ilimasaarutaasinnaanerat. 

Appaliarsuk timmiaavoq nerisassarsiortarnermini 

annertuumik piukkunnarsarsimasoq, 

timmissanilu tamakkunani 

allanik nerisaqalernissamut periarfissaqanngitsuni, 

silaannaap allanngorneri 

pilertortumik takussutissaqalersinnaassagunarput 

nerisassarsioriaatsit siammarsimaffiulluunniitallanngornerisigut. 

Allatut oqaatigalugu appaliarsuk 

assersuutigalugu Tunumi sarfap allan- 

ngorneranut misikkarissorujussuussaaq, 

taamaalillunilu silaannaap allanngulernera 

pillugu siusissukkut ilimasaaruteqarsinnaassalluni. 

Torlummigut puiaqalersartoq 

Appaliarsuk – appakkut amerlanerit 

assigalugit – ussissunik meqqoqarpoq 

saamigut qaqortuusunik tunumigullu 

qernertuusunik. Taamaattumik piniartagaasa 

timmiaq alloraangat immap qaavata 

tungaanut qaamasumut takujuminaatsittassavaat, 

qulaaniillu isigigaanni 

tunua suluilu qernertut itinersuarmut 

taartumut ilassuutilissallutik. Appaliarsuk 

ammalungajattumik timitaqarpoq 

naatsumillu silittumik qungaseqarluni, 

taakkulu sukkalluinnartumik sulussortarnerinut 

ilanngukkaanni igutsak eqqaaqqajaanarsinnaavoq:Timmisinnaajummalluni 

suleruluttariaqartarpoq. 

■ Appaliarsuk appakkunnut ilaavoq mikisuararsuaq 

taamaallaat 150 gramminik oqimaassusilik. 

Pingaartumik peqquaqqanik inuussuteqarpoq. 

■ Søkongen er en lille alkefugl med en vægt på 

kun 150 g. Den ernærer sig primært af små 

vandlopper. 

■ The dovekie is a small auk weighing only 150 g. 

It feeds mainly on small water fleas.

■ Appaliarsuit Avanersuarmi Ittoqqortoormiinilu ineqarfimminni tupinnaannartumik amerlassuseqartarput. 

■ Søkongen forekommer i imponerende antal i kolonierne i Qaanaaq- og Ittoqqortoormiit området. 

■ The dovekie occurs in impressive numbers in colonies in the Qaanaaq and Ittoqqortoormiit districts. 

Appaliarsuk appakkunnut ilaavoq, 

eqqarlimini qaniginerpaasai tassaapput 

apparluk appalu. Taaneqareersutullu 

appaliarsuk pingaarutilikkut allaanerussuteqarpoq, 

tassalu nerisarisartakkamigut. 

Appakkut allat aalisagartortuunerupput, 

appaliarsulli ingammik peqquaqqanik 

nalinginnaasumik 5 mm sinnerlugu 

angissuseqartanngitsunik nerisaqartuuvoq. 

Pingaartumik immap kumai 

»orsoqarluartut« nukissamik imaqarluartut 

nerisariumasarpai. Piaqqamilli 

ulluminiittumik nerlersuisarneq eqqarsaatigalugu 

tamanna appaliarsummut 


ajornartorsiutaasinnaavoq: Qanoq ililluni 

ullup unnuallu ingerlanerani peqquaqqat 

5.000-15.000-inik amerlassusillit 

timmiuaannarnani piaqqaminut 

kaattumut assartortarpai? 

Appaliarsuk taamaaliorsinnaavoq 

piaqqiornissaq sioqqutitsiarlugu siggummi 

ataatigut torlummigut puiaqalersarami, 

taamalu pelikanit assigalugit 

pinermi ataatsimi peqquaqqanik 4000it 

tikillugit amerlatigisunik assartuisinnaalersarluni. 

Taamaalilluni appaliarsuk 

Atlantikup avannaani timmissani kisiartaalluni 

nerisaminut timmissanut allanut 

unammillissutigisassarinngisaminut naleqqussarsimavoq. 

Taarsiullugu unammillertai 

qaninnerit tassaapput aalisakkat 

arferillu soqqallit angisuut. 

Appaliarsummi alutornarnerpaaq 

tassaanngilaq nerisaminut immikkuullarissunut 

naleqqussarsimanera, kisiannili 

ineqarfimmi ataatsimi amerlasoorujussuusarnerat. 

Millionilikkuutaat 

Appaliarsuk ilumoortumik oqaatigalugu 

timmiaavoq issittumi piaqqiortartoq. 

Kalaallit Nunaanni Avanersuarmi Tunul-

■ Appaliarsuk siggummi ataani puiaq iluaqutigalugu 

peqquaqqanik 4000-it tikillugit amerlassusilinnik 

piaqqaminut assartuisinnaasarpoq. 

lu avannaani Ittoqqortoormiit eqqaanni 

appaliarsuppassuaqarpoq, kiisalu Upernaviup 

Qeqertarsuullu tunuata eqqaanni 

piaqqiorfeqarluni ataasiakkaanik 

anginngitsunik. Kalaallit Nunaata saniatigut 

appaliarsuk Svalbardimi siammarsimasuuvoq, 

kiisalu Sibiriap qeqertaasa 

avannarpasissumiittut ilaanni. Nunarsuarmili 

sumiiffinni allani Kalaallit Nunaannisulli 

appaliarsoqartiginngilaq. 

Kalaallit Nunaanni appaliarsoqarfinni 

timmissat qasserpiaaneri naatsorsoruminaatsorujussuupput. 

Tassami appaliarsuk 

qerruni nunap qaaniit meterip 

affaata missaanik itissusilimmi ulloqartarpoq. 

Appaliarsoqarfimmi ataatsimi 

ataatsikkut timmiarpassuaqartarnerata 

kinguneranik kisitseriaatsit nalinginnaasut 

appaliarsunnut atorsinnaasanngillat. 

Timmissanik ilisimatusaatiginnittartut 

missingiinerat naapertorlugu Avanersuarmi 

appaliarsuit aappaariit 20 

aamma 40 millionit akornanni amerlassusillit 

piaqqiortarput, Ittoqqortoormiinilu 

appaliarsoqarfinni aappariit 5 aamma 

10 millionit akornanni amerlassusillit 

piaqqiortarlutik. Tamanna nunarsuar- 

Suluk # 02•2005 26 

■ Søkongen kan transportere op til 4000 små 

krebsdyr til ungen ved hjælp af en strubepose 

placeret under fuglens næb. 

mi appaliarsuit 80 procentiinit amerlanerit 

Kalaallit Nunaata killeqarfiata iluani 

siumugassaanerannik kiisalu appaliarsuit 

nunarsuarmi timmissat imarmiut 

amerlanerpaanut ilaanerannik isumaqarpoq. 

Appaliarsuk anginngikkaluarluni 

imaata uumasoqassusianut sunniutilerujussuuvoq, 

amerlasoorsuugamik. 

Naatsorsuisimanerit naapertorlugit 

appaliarsoqarfimmi aappariit 100.000-it 

piaqqiorfigisaanni piaqqat nerlersorneqartussanngoraangata 

angajoqqaat 

inuussutissanik ullormut 5 tonsinik 

imaanut aallertarput. Appaliarsuk piffissap 

ilangaatsiarsuani ineqarfimminiittarmat 

taassumalu eqqaaniittarmat nerisat 

ilangaatsiarsui ineqarfiup nunataata eqqaani 

anarineqartarput. Pinngortitami 

nalinginnaasumik naggorissaatit nunamiit 

imaanut ingerlanneqartarput. Appaliarsummulli 

atatillugu assartuineq 

killormoortuanik pisarpoq: Imaaniit nunamut. 

Naggorissaatit annertoorsuit appaliarsuit 

taamaalillutik avatangiisinut peqqarniissinnaagaluaqisunuttunniutta- 

■ The dovekie can carry up to 4,000 small 

crustaceans to its offspring using the laryngeal 

pouch under its beak. 

gaasa kingunerannik nuna ineqarfiit 

ataanniittoq qorsooqqissillunilu naggorissunngortarpoq. 

Tamakkunani nunaminertat 

annertuut ataqatigiissut issuatsiaaqartarput 

issusuunik tamalaanik qalipaatilinnik. 

Naasut sinneri sumiiffinni 

tamakkunani qaarsuunerusuni panertunillu 

qalipamineqarnerusartuni nalinginnaanngitsumik 

amerlassuseqarlutillu 

portussuseqartarput. Naasoqassutsip 

assigiinngissutaata tamatuma kinguneranik 

appaliarsoqarfiit ungasianiit takulertorneqarsinnaasarput. 

Taamaattumik 

ineqarfiit siammarsimanerat silaannakkut 

nalunaarsorneqarsinnaasarput, kilometerinik 

arlalinnik qutsissusilimmiit 

ersittaramik. 

Appaliarsuk kivigaq 

Siusinnerusukkut appaliarsuk Avanersuarmiunut 

isumalluutaasimavoq pingaaruteqarluinnartoq. 

Piniagassat allat 

anori sikulu eqqarsaatigalugit amikkisaarutaasinnaalersarput. 

Taakkununnga 

sanilliulluni appaliarsuk patajaatsumik 

maajimiit aggustimut inuussutissanik 

pissarsiffiusarsimavoq.

Appaliarsoqarfimmi appaliarsuit katersuukkaangata 

kalloorluni pisariuminakkannertarsimapput 

tamatumalu peqatigisaanik 

qerrut akornanni manniit 

piaqqallu katersorneqarsinnaasarsimallutik. 

Appat ineqarfiinut innaaqqissuniittartunut 

sanilliullugu appaliarsuit 

ineqarfiat inuuneq navianartorsiortinngikkaluarlugu 

ajornaatsumik tikinneqarsinnaasarpoq. 

Aasap qaammataasa ingerlanerini 

appaliarsunniartarneq pingaaruteqaannarsimanngilaq, 

kisiannili aamma appaliarsunnik 

kivikkanik peqqumaasiorneq 

pingaaruteqarsimalluni. Avanersuarmiut 

mamartuliaat taakku suliarineqartarput 

puisip amianut orsua atasumut immiullugit. 

Appaliarsuit 5-600-nik amerlassusillit 

ooqartinnagit ilivitsuutillugit immi- 


unneqartarput ujaqqanillu peroorlugu 

ukiup affaata missaani uninngatinneqartarlutik. 

Puisip orsua taamaalillugu 

appaliarsunnut aqilisaatigineqartarpoq. 

Piffissani piniagassarlerfiusuni peqqumaatit 

tamakku pingaaruteqarluinnartarsimapput. 

Naatsorsuutigineqarpoq 

puisit appaliarsunnik kivikkanik immikkat 

qulit ilaqutariit qaammatini sisamanitallimani 

inuussutigisinnaasarsimagaat. 

Appaliarsuit aamma timmissat amiinik 

atisaliornermut atorneqartarsimapput. 

Atisat taamaattut 1920-kkkut tikillugit 

Avanersuarmi arnanit angutinillu 

atisarineqartarsimapput, taakkununngalu 

appaliarsuit 250-t miss. amii atorneqartarsimallutik. 

Atisat uinimmut tullinngorlugit 

ikiaqutitut atorneqartarsimapput, 

nalinginnaasumillu mumingi 

qaavilu meqqoqartarsimallutik. Aserujasuusimagaluarput,oqorluinnartuusimallutilli. 

Ullumikkut appaliarsuit piniagassatut 

pingaarutikinnerulersimapput. Avanersuarmili 

kivikkat suli piumaneqarluartuupput, 

nalliuttorsiutitullu naatsorsuunneqartarlutik, 

pisuni immikkuullarissuni 

assersuutigalugu katittoqarnerani 

sassaalliutigineqartarlutik. Kalaallit 

Nunaanni appaliarsuit ukiumut 20.000it 

aamma 60.000-it akornani amerlassusillit 

pisaasarput. Taakkunani amerlanerpaat 

aasaanerani Avanersuarmi Ittoqqortoormiinilu 

pisaasarput, ikittuinnaallu 

aasaanerani Kitaani pisarineqartarlutik.

■ 

Suluk # 02•2005 28 

Grønland er 

søkongens rige 

Forskere afslører nye sider af Grønlands 

mindste og talrigeste havfugl, der måske kan 

give det første varsel om ændringer i 

havstrømmene og dermed klimaforandringer 

Tekst: Carsten Egevang, Ann Harding og Flemming Merkel, Grønlands Naturinstitut 

Foto: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM

■ En af de fem søkonger der i sommeren 2004 

blev forsynet med en datalogger, der registrerer 

tryk og temperatur. 

■ One of the five dovekies that was fitted in the 

summer of 2004 with a data logger to register 

pressure and temperature. 

■ Appaliarsuit tallimat aasaanerani 2004-mi 

paasissutissanik tigooraassummik naqitsinermik 

kiassutsimillu nalunaarsuisartumik 

pilersorneqartut ilaat. 

Den arktiske verden byder på mange 

særprægede og højt specialiserede 

dyrearter. Søkongen er i særlig grad en 

imponerende arktisk fugl. Og ingen 

andre steder i verden forekommer fuglen 

så talrigt som i Grønland. 

Med en længde på 20 cm og en 

vægt på kun 150 g er søkongen samtidig 

den mindste af de grønlandske havfugle. 

Den opholder sig ni af årets 

måneder på åbent hav, som regel langt 

fra kysten, og kommer således kun i 

nærheden af land, når den om sommeren 

yngler i det højarktiske område. 

I sommeren 2004 besøgte forskere 

fra Grønlands Naturinstitut Ittoqqortoormiit-området 

for med nye virkemidler 

at forsøge at kortlægge ukendte sider 

af søkongens liv. Det skete ved hjælp af 

et lille elektronisk måleapparatur, en 

såkaldt datalogger. 

Kan vise klimaændringer 

Informationerne fra dataloggeren viste, 

at søkongen henter sin føde på vanddybder 

op til 25 meter, hvor hvert dyk 

er på omkring et minuts varighed. Når 

de mange små krebsdyr skal fanges, 

benytter søkongen sig af en teknik hvor 

den først hurtigt dykker ned på dybt 

vand, og herefter ved hjælp af legemets 

opdrift, langsomt at bevæge sig 

op gennem vandsøjlen, hvor smådyrene 

sandsynligvis fanges enkeltvis. Resultaterne 

giver ligeledes et detaljeret billede 

af, hvordan søkongen gennem ynglesæsonen 

fordeler sin tid mellem ophold 

i kolonien og fouragering på havet. 

Når Grønlands Naturinstitut er interesseret 

i at vide mere om søkongens 

fødevalg og levevis, er det ikke blot for 

at indsamle viden om arten og bestanden 

i Grønland. Det skyldes også, at 

søkongens trivsel og fødesøgningsvaner 


kan være vigtige i et større perspektiv, 

nemlig som en slags tidlig varsling om 

globale klimaændringer. 

Søkongen er en art med en høj 

grad af specialisering i fødevalget, og 

netop hos sådanne arter, hvor alternative 

fødeemner ikke er til stede, vil klimaændringer 

sandsynligvis komme 

hurtigt til udtryk i form af ændrede 

fødesøgningsvaner eller ændringer i 

udbredelsen. Søkongen vil med andre 

ord være særdeles følsom overfor 

ændringer i for eksempel havstrømmen 

ved Østgrønland og på et tidligt tidspunkt 

kunne varsle om forestående 

klimatiske ændringer. 

Anlægger strubepose 

Søkongen har – i lighed med de fleste 

andre alkefugle – en tæt fjerdragt, der 

er hvid på undersiden og sort på oversiden. 

Derfor vil byttedyr under vandet 

have svært ved at opdage fuglen mod 

den lyse overflade, når den dykker ned, 

og set oppefra vil den sorte ryg og de 

sorte vinger falde i med det mørke dyb. 

Søkongens tætte runde krop og tykke 

korte hals, kombineret med ekstremt 

hurtige vingeslag, giver den et udseende, 

der henleder tankerne på en humlebi: 

Den skal virkelig arbejde for at 

blive på vingerne. 

Søkongen hører til blandt alkefuglene, 

og dens nærmeste slægtninge er 

alken og lomvien. Men som nævnt 

adskiller søkongen sig på et væsentligt 

punkt, nemlig med hensyn til fødevalget. 

De andre alkefugle er primært 

fiskespisende, mens søkongen hovedsageligt 

ernærer sig af små krebsdyr, 

typisk ikke større end 5 mm. Specielt 

vandlopper med et særligt stort indhold 

af »fede syrer« med højt energiindhold 

er på spisesedlen. Det giver imidlertid 

søkongen et problem, når ungen i 

reden skal fodres: Hvordan fragter den 

omkring 5.000-15.000 smådyr i døgnet 

til den sultne unge uden at være på 

vingerne konstant? 

Løsningen er, at søkongen kort før 

yngletiden anlægger en strubepose 

under næbbet, sådan at den som en 

anden pelikan kan fragte op til 4.000 

små vandlopper ad gangen. På den 

måde har søkongen således som den 

eneste fugleart i Nordatlanten tilpasset 

sig en fødekilde, som den ikke skal 

konkurrere med andre fugle om. Nærmeste 

konkurrenter skal i stedet findes 

hos fiskene og hos de store bardehvaler. 

Det mest imponerende træk ved 

søkongen er imidlertid ikke dens tilpasning 

til den specielle føde, men derimod 

antallet af fugle, der optræder i 

en søkongekoloni. 

Fugle i millionvis 

Søkongen er i sandhed en rigtig arktisk 

ynglefugl. I Grønland findes arten i 

enorme mængder i Qaanaaq i Nordgrønland 

og Ittoqqortoormiit-området i 

Nordøstgrønland samt i enkelte små 

kolonier i Upernavik- og Disko Bugt 

området. Ud over Grønland findes 

søkongen udbredt på Svalbard samt på 

visse af de sibiriske øer mod nord. Men 

ingen steder i verden findes søkongen i 

så store mængder som i Grønland. 

Præcis, hvor mange fugle, der findes i 

de grønlandske kolonier, er det meget 

vanskeligt at opgøre. Søkongen placerer 

nemlig sin rede skjult i løse sten ca. 

en halv meter under overfladen. Det 

enorme antal af fugle samlet på samme 

sted gør, at almindeligt anvendte 

optællingsmetoder ikke kan bruges i 

søkongens tilfælde. 

Fugleforskere skønner, at mellem 20

og 40 millioner par søkonger yngler i 

Qaanaaq-området, og at kolonierne i 

Ittoqqortoormiit-området sandsynligvis 

indeholder mellem 5 og 10 millioner 

par. Det betyder, at mere end 80 procent 

af verdens bestande af søkonger 

findes indenfor Grønlands grænser, og 

at arten med det antal er en af verdens 

mest talrige havfugle. 

Selv om søkongen ikke er stor, er 

den en vigtig komponent i havets økosystem, 

fordi den findes i så enormt et 

antal. Beregninger har vist, at når 

ungerne skal fodres vil forældrefuglene 

i en koloni med 100.000 par dagligt 

hente omkring 5 tons føde i havet. Da 

søkongen tilbringer en betragtelig tid i 

og omkring kolonien, vil en stor andel 

af føden, i form af ekskrementer, blive 

tilført landområderne omkring kolonien. 

Normalt sker der i naturen en transport 

af næringsstoffer fra land til havet. 

Men i søkongens tilfælde sker transporten 

altså den modsatte vej: Fra havet til 

landjorden. 

De store mængder af næringsstoffer, 

som søkongerne på den måde 

tilfører det ellers barske miljø medfører, 

at området nedenfor en koloni bliver 

grønt og frodigt. Her findes store sammenhængende 

områder med tykke 

puder af mos i alle farver. Den øvrige 

vegetation forekommer i en mængde 

og højde, der ellers ikke ses i disse 

Suluk # 02•2005 30 

områder, der mest består af nøgne klipper 

med få, tørre laver. Denne forskel i 

vegetationen gør, at det er muligt at få 

øje på en søkongekoloni fra lang 

afstand. Koloniernes udbredelse kan 

derfor kortlægges fra luften, hvor de er 

synlige fra adskillige kilometers højde. 

Spæksyltet søkonge 

Søkongen har tidligere været en overordentlig 

vigtig ressource for Inuit i 

Qaanaaq-området. Når det gælder andre 

fangstdyr, kan vind og isforhold give 

perioder med dårlig fangst. I modsætning 

hertil har søkongen været en stabil, 

forudsigelig fødeklide fra maj til august. 

■ Ved mundingen af den brede Scoresby Sund 

Fjord/Ittoqqortoormiit kangerlussua i Østgrønland 

foregår der flere gange i døgnet et imponerende 

fugletræk mellem søkongens ynglekolonier og 

deres fødeområder. 

■ At the mouth of the wide Scoresby Sund Fjord/ 

Ittoqqortoormiit kangerlussua in East Greenland, 

impressive flocks of birds fly between the breeding 

colonies and the feeding grounds several times a day. 

■ Tunumi Ittoqqortoormiit kangerlussuata 

anigguani appaliarsuit ineqarfiisa neriniartarfiisalu 

akornanni timmiarpassuit ullup unnuallu 

ingerlanerani arlaleriarlutik alutornaqalutik 

ingerlaarrattarput. 

De store mængder af fugle samlet i kolonien 

har været relative lette at fange 

med net, samtidig med, at æg og unger 

kunne graves ud fra rederne mellem stenene. 

I modsætning til eksempelvis polarlomvien, 

der yngler på lodrette klippehylder, 

er det let at få adgang til søkongekolonien 

uden at sætte livet på spil. 

Søkongefangsten har ikke alene 

spillet en stor rolle i sommermånederne, 

men har også været vigtig som forrådskilde 

i form af kiviaq – spæksyltet sø-

konge. Denne Qaanaaq-delikatesse tilberedes 

ved at en sæl åbnes, og al 

kødet tages ud, mens sælens spæklag 

efterlades. Sælen fyldes nu med 5-600 

rå, hele søkonger og sys sammen igen, 

hvorefter sælen lagres under en sten i 

et halvt års tid. Spækket fra sælen vil 

på den måde mørne søkongerne. Denne 

form for forråd har været særdeles 

vigtig i perioder med ringe fangst. Man 

regner med, at 10 kiviaq’er har kunnet 

holde en familie i live 4-5 måneder. 

Søkongen har også været anvendt til 

fremstilling af fugleskindspels. Denne 

beklædningstype har været anvendt i 

Qaanaaqområdet af både mænd og 

kvinder til omkring 1920 og blev fremstillet 

af skindet fra ca. 250 søkonger. 

Dragten blev båret inderst, direkte på 

den nøgne hud og havde typisk fjer 

både på yder- og indersiden. Den har 

været yderst skrøbelig, men særdeles 

varm. 

I dag er søkongen et mindre vigtigt 

fangstobjekt. Kiviaq er dog stadig eftertragtet 

i Qaanaaq-området og regnes 

som rigtig festmad, der hentes frem 

ved særlige lejligheder, som eksempelvis 

bryllupper. Der fanges årligt mellem 

20.000 og 60.000 søkonger i Grønland. 

Størstedelen fanges om sommeren i 

Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, mens 

kun en mindre andel skydes om sommeren 

i det sydlige Vestgrønland.

■ 

Greenland is the 

realm of the dovekie 

Researchers have disclosed new aspects of Greenland's smallest 

and most abundant seabird which could provide an early 

warning of changes in ocean currents and subsequent climate 

changes 

Text: Carsten Egevang, Ann Harding and Flemming Merkel, Greenland Institute of Natural Resources 

Photo: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM 

Suluk # 02•2005 32

The arctic realm harbours many distinctive 

and highly specialized species. The 

dovekie is a particularly impressive 

arctic bird. There is no place in the 

world where it is more abundant than 

in Greenland. 

In addition, with a length of 20 cm 

and a weight of only 150 g the dovekie 

is also the smallest of Greenland's seabirds. 

It spends nine months of the year 

out at sea, usually far from the coast, 

and it only comes close to land in the 

summer to breed in the high arctic. 

In the summer of 2004, researchers 

from the Greenland Institute of Natural 

Resources visited the Ittoqqortoormiit 

region hoping to reveal new sides of 

the dovekie's life by using a data 

logger – a small electronic measuring 

device. 

Could reveal climate changes 

Information from the data logger 

showed that the dovekie collects its 

food at depths of up to 25 metres and 

that each dive lasts about a minute. 

When it catches the many small krill, 

the dovekie uses a special technique, 

where it begins by diving fast into deep 

water and then, using the buoyancy of 

its body, moves slowly up through the 

water where it probably catches the 

small creatures one by one. The results 

also provide a detailed picture of how 

the dovekie divides its time during the 

breeding season between the colony 

and foraging at sea. 

Greenland Institute of Natural 

Resources is not only interested in finding 

out more about the dovekie's feeding 

habits and lifestyle in order to collect 

knowledge of the species and population 

in Greenland. It is also because 

the question of how well the dovekie 

thrives and its feeding habits could be 

important in a wider perspective as a 

form of early warning system for global 

climate change. 

The dovekie is a species with a high 

degree of specialization in its choice of 

food and with species such as these, 

when alternative foods are not available, 

climate changes will probably be 

readily expressed by altered foraging 

habits or changes in regional occurrences. 

In other words, the dovekie 

would be extremely sensitive to 

changes in e.g. ocean currents in East 

Greenland and at an early stage could 

warn of imminent climate changes. 

Laryngeal pouch 

The dovekie has, in common with most 

other auks, tight plumage which is white 

on the underside and black on the 

upper parts. Prey in the water would 

therefore have difficulty seeing the bird 

against the light surface when it dives 

into the water and, seen from above, 

the black back and the black wings 

would merge with the murky depths. 

The dovekie's squat body and short, 

thick neck combined with its extremely 

fast wing strokes gives it an appearance 

that resembles a bumble bee. It 

must work really hard to stay in the air. 

The dovekie belongs to the auk family 

and its closest relatives are the auk 

and the guillemot. However, the dovekie 

stands out on a significant point, i.e. its 

choice of food. The other auks are primarily 

fish eaters, whilst the dovekie feeds 

mainly on krill, typically smaller than 5 

mm. Water fleas in particular, which have 

a high fatty acid content and thus great 

nutritional value, are very popular. This, 

however, is a problem when the dovekie 

must feed its chick: how can the dovekie 

carry around 5,000-15,000 small 

creatures daily to its hungry offspring 

without being constantly on the wing? 

■ A peep at a dovekie colony from the 

Ittoqqortoormiit region shows that the fertilizing 

effect of the birds on the surrounding 

vegetation is visible a long way off. 

■ Ittoqqortoormiit eqqaanni appaliarsuit 

ineqarfiat ungasianit isigalugu qorsooqqissunik 

avatangiiseqarpoq timmissat anaasa 

kingunerannik. 

■ Et kik på en søkongekoloni fra Ittoqqortoormiitområdet 

viser på lang afstand fuglenes gødende 

effekt på de grønne omgivelser.

The answer is found in the laryngeal 

pouch that the dovekie develops below 

its beak before the breeding season. 

This enables it, pelican-wise, to carry up 

to 4,000 small water fleas at a time. 

Thus the dovekie is the only species of 

bird in the North Atlantic which has 

adapted to a source of food where 

there is no competition from other birds. 

The nearest competitors can be found 

in fish and the large baleen whales. 

Nevertheless, the most impressive 

characteristic of the dovekie is not its 

adaptation to a specific food; it is the 

number of birds that are found in a 

dovekie colony. 

Millions of birds 

The dovekie is truly a real arctic breeding 

bird. In Greenland, the species is 

found in enormous numbers in Qaanaaq 

in North Greenland, the Ittoqqortoormiit 

region of North East Greenland 

and in small individual colonies in the 

Upernavik and Disko Bay regions. In 

addition to Greenland, the dovekie is 

widespread on Svalbard and on some 

Suluk # 02•2005 34 

of the northern Siberian islands, although 

it is not found in such large numbers as 

Greenland anywhere else in the world. 

The precise number of birds found in 

colonies in Greenland is difficult to 

determine because the dovekie builds 

its nest in loose stones hidden in halfmetre 

deep cavities. The enormous 

numbers of birds which congregate in 

the same place mean that it is not possible 

to use the usual method of counting 

in the case of the dovekie. 

Bird researchers estimate than between 

20 and 40 million dovekie pairs 

breed in the Qaanaaq region and that 

the colonies in the Ittoqqortoormiit 

region probably consist of between 5 – 

10 million pairs. This means that more 

than 80% of the world's population of 

dovekies can be found in Greenland 

and that, with these numbers, the species 

is one of the world's most abundant 

seabirds. 

Although the dovekie is not large, it 

is an important element in the ocean's 

ecosystem because of its enormous 

numbers. Calculations have shown that 

while the chicks are being fed, the 

parent birds in a colony with 100,000 

pairs will collect more than 5 tons of 

food from the sea. Since the dovekie 

spends a considerable time in and 

around the colony, a great part of this 

food, in the form of droppings, will be 

deposited on land around the colony. 

The usual natural cycle involves transport 

of nutrients from land to sea. But 

in the case of the dovekie, this transport 

takes place in the opposite direction: 

from the sea to the land. 

■ Although the dovekie is just a small bird, it has a 

loud voice. When several thousand birds take to 

air at the same time the noise is deafening. 

■ Appaliarsuk mikigaluarluni nipituumik 

qarlortarpoq. Appaliarsuit 1000-it arlallit 

ataatsikkut tingisut nipaat qoqernaannartarpoq. 

■ På trods af at søkongen kun er en lille fugl, har 

den er kraftig stemme. Lyden af adskillige tusinde 

fugle går i luften samtidigt er øredøvende.

■ The dovekie breeds in large colonies on slopes where loose stones are found. The nest is placed in a 

cavity about a metre below the surface, safe from ravens, gulls and arctic foxes. 

■ Appaliarsuk ineqarfinni angisuuni sivinganerni qerrutalinni piaqqisarpoq. Ullut nunap qaaniit meterip 

affaa missiliorlugu itissusilimmiittarput tulukkanut, naajanut teriannianullu isumannaatsumi. 

■ Søkongen yngler i store kolonier, hvor der optræder skråninger med løse sten. Reden placeres omkring 

en meter under stenoverfladen i sikkerhed for ravne, måger og fjeldræve. 

The great amount of nutrients that the 

dovekies bring to an otherwise barren 

environment makes the area below a 

colony green and fertile. Large cohesive 

areas with thick mounds of moss in all 

colours are found here. Other vegetation 

grows in an abundance and height 

that is not otherwise seen in these regions, 

which consist mostly of rocks 

with a few, dry lichens. The difference 

in vegetation makes it possible to spot 

a dovekie colony at a great distance. 

The locations of the colonies can therefore 

be mapped from the air, because 

they are visible at a height of several 

kilometres. 

Fat-preserved dovekie 

The dovekie was previously an extremely 

important food resource for the Inuit 

in the Qaanaaq region. Wind and ice 

conditions could result in poor catches 

of other game. In contrast, the dovekie 

was a dependable, predictable source 

of food between May and August. 

Because large numbers of birds were 

gathered in one colony they were easy 

to catch with nets, whilst eggs and 

chicks could be dug out of the nests 

between the stones. In contrast to e.g. 

the Guillemot that nests on sheer rock 

shelves, it is easy to gain access to a 

dovekie colony without risking your life. 

Dovekie harvests not only played an 

important role during the summer 

months, they were also an important 

food reserve in the form of kiviaq – fatpreserved 

dovekie. This Qaanaaq delicacy 

is prepared by opening a seal and 

removing all the meat, whilst leaving 

the fat layer. The seal is filled with 5- 

600 raw dovekies and is then sewn 

together. The seal is then stored for 

about six months and the fat from the 

seal tenderizes the dovekies. This form 

of food preserve was once very impor- 

tant when hunting was bad. It is estimated 

that 10 kiviaqs could keep a 

family alive for 4-5 months. 

The dovekie was also used for making 

bird skin clothes. This type of clothing 

was used in the Qaanaaq region by men 

and women until around 1920, with 

each garment requiring the skin of 250 

dovekies. The clothing was worn next 

to the skin and there were usually feathers 

both on the inner and outer side. It 

was very delicate, but extremely warm. 

Today, the dovekie is a less important 

game item, although kiviaq is still 

popular in the Qaanaaq region and is 

considered to be a party dish to be served 

on special occasions such as weddings. 

Around 20,000 to 60,000 dovekies 

are caught in Greenland each year. 

Most of them are caught in the summer 

in Qaanaaq and Ittoqqortoormiit, whilst 

only small numbers are shot during the 

summer in southern West Greenland.

Suluk # 02•2005 36 

Suliffinniit akiliunneqarlutit 

angalassagut imaluunniit 

ilaquttannut 

tikeraalaaginnassaguit 

- sullissinnaakutsoorpatsigit! 

Ferierejser, forretningsrejser 

eller blot et kort, men dejligt 

gensyn med familien 

– vi har produkterne til alle! 

Najugaqarfigisanni periarfissatsialak/Brug dit lokale billetkontor 

Illoqarfik/By Tlf. Fax Paasiniaasarfik/trafikoplysning 

Qaqortoq 64 22 40 64 25 40 64 22 40 

Paamiut 68 17 99 68 11 68 68 18 65 

Nuuk 34 99 34 34 99 44 34 99 30 

Books about Greenland 

and the Arctic 

Box 1009, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 1737, Fax. +299 32 2444 

e-mail: atuagkat@greennet.gl 

Homepages: //www.atuagkat.gl 

■ Timmisartorlutit 

umiarsuarlutilluunniit 

angalaniaruit 

■ Nunanut kiattunut 

■ Danmarkimi illunik 

attartorneq 

■ Biilinik attartorneq 

■ Københavnip qeqqani 

inissiat pitsaanerpaat 

■ Rejseydelser 

med skib og fly 

■ Charterrejser til syden 

■ Feriecentre/huse 

i Danmark 

■ Billeje 

■ De bedste hotellejligheder 

i Københavns 

centrum 

ARCTIC UMIAQ LINE 

Illoqarfik/By Tlf. Fax Paasiniaasarfik/trafikoplysning 

Maniitsoq 81 33 46 81 21 16 81 38 69 

Aasiaat 89 16 44 89 24 22 89 22 46 

Uummannaq 95 12 46 95 12 02 95 12 46 

KOMPETENCE 

FREMSYN 

INDSIGT 

NUNA 

ADVOKATER 

NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT 

Aqqusinersuaq 48 A 

Postboks 59 

Telefon: (299) 321370 

E-mail: 

3900 Nuuk 

Telefax: (299) 324117 

email@nuna-law.gl 

Nuna Advokater er en afdeling af Dania Advokater A/S, der 

beskæftiger ca. 100 medarbejdere i alt, heraf ca. 35 jurister og som 

foruden Nuuk har kontorer i København, Svendborg, 

Moskva og Torshavn.

Blue Water Greenland blev etableret i 

Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret 

med egne kontorer i Nuuk og Sisimiut og via 

agenter i alle grønlandske hovedhavne. 

Servicen der tilbydes grønlandske fi rmaer 

og privatpersoner omfatter transport af fødevarer 

og stykgods pr. skib og fl y til og fra 

Danmark såvel som resten af verden. Desuden 

tilbydes toldbehandling, vareforsikring, 

oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til 

dør inklusiv dokumentation. 

Udover disse aktiviteter sørger Blue Water 

for klarering af trawlere og skibe, som 

Blue Water 

Greenland 

anløber de grønlandske havne. Havneagenten 

arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, 

catering, mandskabsskift, bestilling 

af diverse forsyninger til skibene såvel som 

reservation af fl y, hotel, m.v. til offi cerer og 

besætning. Blue Water optræder som agent 

for Lloyd’s. 

Blue Water Greenlands veluddannede 

personale er sammen med Blue Water 

kontorerne i Danmark og det øvrige udland 

Deres fragtmæssige forbindelse til hele 

verden - døgnet rundt. 

Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk 

Blue Water Greenland A/S, Berthelsenip Aqq 39, P.O. Box 250, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: bwgsisimiut@greennet.gl 

www.bws.dk

Suluk # 02•2005 38 


● 

Kalaallit 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Rune Collin Nuummi neriniartarfimmit 

Restaurant Nipisameersoq 

2002-mi 2003-milu 

igasut ilinniarsimasut Kalaallit 

Nunaanni pissartanngorniunneranni 

pokalimik ingerlaartitamik 

pissarsilluni ajugaasimavoq. 

Kisianni Collin 2004-mi 

pissartaajunnaarpoq, Morgan 

Lundin Nuummi Hotel Hans 

Egedemeersoq Kalaallit Nunaanni 

igasoqatiminit misilittagartuunit 

arfinilinnit sakkortuumik 

unammillerneqarluni 

ajugaammat taamalu ataqqinaataasumik 

pissartanngormat. 

Pissartanngorniunneq Narsami 

Inuussutissalerinermik 

Ilinniarfimmi Inuilimi ingerlanneqarpoq, 

siusinnerusukkullu 

pisartut assigalugit igasut sassaalliutissanik 

assigiinngitsunik 

marlunnik nerisassiornissamik 

suliassinneqarput. Tamatumuuna 

eqalussuarmik siuleqqiusiamik 

kiisalu umimmaap 

qimerluanik pingaarnertut 

sassaalliutissamik. 

- Misileraangaatsiarpunga. 

Siuleqqiusiannut taamaalillunga 

Caribiami kiisalu Frankrigimi 

nalinginnaanerusumik nerisassioriaatsitisumassarsiorfigaakka. 

Lime aamma citrus 

kiisalu kokos Caribiamiorpaluutaasut 

atungaatsiarpakka. 

Umimmaap qimerlua neqimik 

aserortikkamik immerpara 

Sverigemi nersuteeqqat nujuartallu 

nalinginnaasumik pineqartarnerat 

malillugu, 30-nik 

ukiulik Morgan Lundin, 

Sverigep avannaani Laplandimi 

inunngorlunilu pero-

Nunaanni igasut akornanni 

pissartanngortoq 

Igasut igasunngorniallu Kalaallit Nunaanni pissartanngorniunnerat 

sakkortuumik unammiffiuvoq isiginnaarianillu ornigarneqarluarluni 

riartorsimasoq inuusukkaluarlunilu 

nunarsuaq tamakkerlugu 

nerisassiornermik misilittagartooq, 

oqarpoq. Siornatigut 

USA-mi, Tuluit Nunaanni, 

Schweizimi Islandimilu 

neriniartarfinni isumassarsiortarsimavoq. 

Taamaattumik 

Morten Lundin nerisassiassat 

Kalaallit Nunaanneersut pitsaassusaannik 

naliliissaguni 

nunani tamalaanit sanilliussinissamut 

tunngavissaqarpoq. 

Mamassuseq 

kimeqassuserlu 

- Nerisassiassat Kalaallit Nunaanneersut 

maani minguinnera 

pissutaalluni nutaajunerullutillumamassuseqarnerupput. 

Tamatuma saniatigut 

assersuutigalugu tuttut umimmaallu 

immikkuullarissumik 

mamassuseqarput, naasunik 

sumiiffinni allani naasartuunngitsunik 

nerisaqaramik. 

Nutaaliorluni igasunngorniat 

aamma Kalaallit Nunaannipissartanngorniutsinneqarput 

– Air Greenland Cup-imik 

taallugu. Igasunngorniat tallimat 

raajanik siuleqqiusiamik 

savaaqqallu qimerluanik nerisassiorlutik 

misiliipput. Taakkunanilu 

ajugaasoq tassaavoq 

21-nik ukiulik Jens Jørgen 

Schmidt Ilulissani Hotel Arcticimeersoq. 

- Ajugaasutut akissarsisitaanera 

imminut tatiginerulissutigaara 

ilinniakkamalu ingerlateqqinnissaanutkajuminnerulissutigalugu.Siuleqqiusiorninni 

Hotel Arctic-ip iggaviani 


misilittakkakka aallaavigaakka, 

sassaalliutissarli pingaarneq 

igasoqatinnit ikiorneqalaarlunga 

nammineq katiterlugu, 

igasunngorniaq inuusuttoq 

oqaluttuarpoq. 

Siunertat arlallit 

- Nerisassiassanik Kalaallit Nunaanneersunikineriartortitsinissamut 

taakkulu ilisimaneqarneranniksiammarsaanissamut 

pisussaaffeqarpugut. Taamaattumiknerisassiassaatitsinnik 

taamaallaat igasut atuinissaat 

pissusissamisoorpoq. 

Siornatigut eqalussuit nerpiinik 

ilisimaarinninneq siammarterniarsimagaluarparput,tamannaliiluatsippallaarsimanngilaq. 

Tamanna uggornarpoq, 

tassami eqalussuaqarluarpoq 

akikitsunik mamarluartunillu, 

taamaattumik eqalussuit 

neriniartarfinni sassaalliutitut 

atugaalernissaat neriuutigiinnarsinnaavarput, 

Esben 

Toftdahl, inuussutissalerinermik 

ilinniarfimmi Inuilimi pisortaq 

igasullu pissartanngorniunneranni 

naliliisunut ilaasoq, 

oqaluttuarpoq. Taassuma 

igasunngorniat pissartanngorniutsinneqarneratileqquusumikingerlanneqartalissasoq 

neriuutigaa. 

- Igasunngorniat unammineq 

tiguartissutigigaat malunnarpoq. 

Tatineqarneq misigaat, 

tamannalu ilinniarnerminni 

misilikkamikku ajunngivippoq. 

Tamatuma peqatigisaanik 

unammineq suli arlaqarnerit 

ilinniakkaminnik 

naammassinninnissamut kajumissaataassasoqneriuutigineqarsinnaavoq. 

Ajugaasut nerisassiornerminni 

najoqqutassiaat annertungaatsiarput, 

tamannalu 

tunngavigalugu inuusuttut 

tamatumuuna salliutillugit 

igasunngorniap Jens Jørgen 

Schmidtip raajanik siuleqqiusiaanut 

najoqqutassaq kisiat 

maani saqqummiupparput. 

Akerlianik taanna tamanit 

nerisassiarineqarsinnaavoq – 

mamarluarluni akisuallaarnanilu. 

Tamatuma saniatigut 

quppernini ukunani nerisassiullammaat 

Morgan Lundinip 

aamma Jens Jørgen Schmidtip 

nerisassiaasa allat assitaat 

isumassarsinartut alutorsaatigisinnaavatit. 

Rejeconsomme 

Inunnut arfinilinnut: 

Raajat ooqanngitsut 500 gram 

Aalisakkap qajua 3 liter 

Hvidviinni 1 dl 

Aalisakkap nerpia qaqqorissoq 100 

gram (saarullik) 

Naasut akoorutissat 150 gram 

Iffiaq-qaqortoq mikisoq 

qalipaqanngitsoq 1 

Punneq 120 gram 

Taratsut qasilitsullu qaqortut 

Manniit qaqortortaat 5 

Porre 1 

Kaneli stangi affaq 

Suliarinissaat: 

Raajat qalipaajarneqassapput. 

Qalipaat 

naasullu akooru- 

tissatseqummarluttunngorlugit aserorterneqassapput 

manniillu qaqortortaannut 

akuliunneqassallutik. Akuukkat 

taakku aalisakkap qajuanut 

nillertumut kuineqassapput 

sakkukitsumillu kissanneqassallutik.Ilittoortikkumanagit 

aalaterneqartassapput. 

Suppa sivikinnerpaamik minutsini 

30-ni qalaartinneqassaaq 

akimut ersilersillugu. 

Igap naqqa takuneqarsinnaasariaqarpoq. 

Suppa nakkartinneqassaaq 

akui tamaasa 

peersillugit. 

Raajat, iffiaq-qaqortoq 

punnerlu aserortiganngorlugit 

sequtserneqassapput. Pisariaqarpat 

manniup sungaartortaa 

aalaterullugu akuliunneqassaaq. 

Porre qalariartinneqassaaq, 

nillorserneqarluni 

formimullu punnermik tanitanut 

iliorarneqassalluni. Aserortigaq/iffiugaq 

formip qeqqanut 

ilineqassaaq, porrit 

formip saneraanut attuumalersillugit. 

Tamatuma kingorna 

iffiorfimmi 175 gradinik 

kissassusilimmi minutsini 16ini 

imermi uunneqassaaq. 

ASS./FOTO/PHOTO: NARSAQ FOTO

● 

Ny grønlandsk mesterkok 

Grønlandsmesterskaberne for kokke og kokkeelever bød på knaldhård 

konkurrence og var et publikumsmæssigt tilløbsstykke 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

Rune Collin fra Restaurant 

Nipisa i Nuuk vandt vandrepokalen 

i grønlandsmesterskabet 

for professionelle 

kokke i både 2002 og 2003. 

Men i 2004 måtte Collin 

trods alt strække grydeskeer 

og abdicere fra tronen, da 

Morgan Lundin fra Hotel 

Hans Egede i Nuuk sikrede sig 

den ærefulde titel i skarp konkurrence 

med seks erfarne, 

grønlandske kokkekolleger. 

Rammen var Levnedsmiddelskolen 

Inuili i Narsaq, 

og som tidligere fik kokkene 

til opgave at tilberede en to 

retters menu, denne gang 

bestående af en forret af 

grønlandshaj og laks samt 

moskusryg som hovedret. 

- Jeg eksperimenterede 

en del. Forretten var således 

inspireret af både det caribiske 

og mere traditionelle 

franske køkken. Jeg brugte 

masser af lime og citrus samt 

kokos, der var det caribiske 

Suluk # 02•2005 40 

islæt. Og så farserede jeg 

moskusryggen, sådan som 

man typisk gør med kalv og 

vildt i Sverige, fortæller 30årige 

Morgan Lundin, født 

og opvokset i Lapland i Nordsverige 

og trods sin unge 

alder en erfaren gastronomisk 

globetrotter. Han har 

tidligere suget inspiration til 

sig på restauranter i USA, 

England, Schweiz og Island. 

Morten Lundin har derfor et 

internationalt sammenligningsgrundlag, 

når han skal 

sætte ord på de grønlandske 

råvarers kvalitet. 

Smag og kraft 

- Grønlandske råvarer er friskere 

og har meget mere 

smag, fordi der er så rent 

her. Dertil kommer, at for 

eksempel rensdyr og moskus 

har en helt speciel smag, da 

de spiser af en vegetation, 

hvis lige ikke findes andre 

steder. 


Som en nyskabelse blev der 

også afholdt Grønlandsmesterskab 

for kokkelærlinge 

– den såkaldte Air Greenland 

Cup. Fem kokkeelever forsøgte 

sig med en forret bestående 

af rejer samt en 

hovedret af lammeryg. Og 

vinderen blev den 21-årige 

Jens Jørgen Schmidt fra 

Hotel Arctic i Ilulissat. 

- Vinderprisen giver mig 

selvtillid og ekstra lyst til at 

fortsætte min uddannelse. Til 

forretten brugte jeg al min 

erfaring fra køkkenet på 

Hotel Arctic, mens jeg komponerede 

hovedretten med 

lidt hjælp fra mine kolleger, 

fortæller den unge kokkelærling. 

Flere formål 

- Vi har en forpligtelse til at 

udvikle og udbrede kendskabet 

til grønlandske råvarer. 

Derfor er det naturligt, at 

kokkene kun bruger vore 

hjemlige råvarer. Vi har før 

forsøgt at udbrede kendskabet 

til eksempelvis hajkød, 

men det er ikke rigtig lykkedes. 

Det er ærgerligt, fordi 

der findes enorme mængder 

hajer, det er billigt, velsmagende, 

så nu håber vi, at 

restauranterne vil sætte haj 

på menukortet, fortæller 

Esben Toftdahl, forstander på 

levnedsmiddelskolen Inuili og 

en af dommerne ved kokkemesterskaberne. 

Han håber, 

at grønlandsmesterskaberne 

for kokkelærlinge bliver en 

tilbagevendende tradition. 

- Det var tydeligt, at kokkelærlingene 

blev grebet af 

den særlige konkurrencestemning. 

De kom i en presset 

situation, og det er godt 

at prøve under uddannelsen. 

Samtidig kan konkurrencen 

forhåbentlig tilskynde, flere 

til at fuldende uddannelsen. 

Vinderopskrifterne er 

temmelig omfangsrige, så på 

grund af pladsen lader vi

denne gang ungdommen 

komme til fadet og bringer 

alene opskriften på kokkelærlingen 

Jens Jørgen 

Schmidts rejeforret. Den kan 

til gengæld tilberedes af alle 

– og så er den både velsmagende 

og relativt billig. Men 

nyd ellers på disse sider de 

inspirerende billeder af 

Morgan Lundin og Jens 

Jørgen Schmidts øvrige kulinariske 

frembringelser. 


Rejeconsomme 

Indgredienser til seks personer: 

500 gram rå rejer 

3 liter fiskefond 

1 dl hvidvin 

100 gram hvidfisk (torsk) 

150 gram urter 

1 lille franskbrød uden skorpe 

120 gram smør 

Salt og hvid peber 

5 stk. æggehvider 

1 stk. porre 

1 /2 stang kanel 

Tilberedning: 

Skallen pilles af rejerne. Skal 

og urter hakkes groft og 

blandes med æggehvider. 

Tilsæt blandingen til en kold 

fiskefond og varm op stille 

og roligt. Rør en gang i mellem, 

så den ikke brænder på. 

Lad den koge mindst 30 

minutter til suppen er klaret. 

Man skal kunne se bunden 

af kasserollen. Suppen sigtes 

for alle urenheder. 

Rejer, brød og smør blendes 

til en slags fars/brødfars. 

Eventuelt tilsættes en æggeblomme, 

hvis det ikke bliver 

luftigt. Porre blancheres, 

køles af og sættes i formene, 

som er smurt med smør. 

Farsen/brødet tilsættes i midten 

af formen, så porren 

klæber sig fast i siderne. 

Derefter vandbages den i ovn 

ved 175 grader i 16 minutter. 


Suluk # 02•2005 42 


● 

Greenland's new 

By Christian Schultz-Lorentzen 

Rune Collin of Restaurant 

Nipisa in Nuuk won the challenge 

cup for the Greenland 

Championship for professional 

chefs both in 2002 and 

2003. However, in 2004 

Collin was obliged to lower 

his ladles and abdicate from 

the throne when Morgan 

Lundin of the Hotel Hans 

Egede in Nuuk secured the 

honourable title in stiff competition 

with six experienced, 

fellow Greenlandic chefs. 

The venue was the food 

technology school »Inuili« in 

Narsaq. As before, the chefs 

were given the task of preparing 

a two course meal. This 

time, they had to prepare a 

starter using Greenland shark 

with salmon, and musk ox 

for the main course. 

- I experimented quite a 

lot. The first course was inspired 

both by the Caribbean 

cuisine and by the traditional 

French cuisine. I used lots of 

lime and citrus with cocoanut 

which was the Caribbean 

touch. And I stuffed the saddle 

of musk ox, which is a 

typical method of preparing 

veal and game in Sweden, 

says 30 year-old Morgan 

Lundin. Morgan Lundin was 

born and raised in Lapland, 

Northern Sweden, and despite 

his tender age, he is 

already an experienced 

gastronomical globetrotter. 

He has previously drawn 

inspiration from restaurants 

in the USA, England, Switzer- 

land and Iceland. Morten 

Lundin possesses therefore 

an international reference 

base when he describes the 

quality of the raw materials 

found in Greenland. 

Taste and flavour 

- The raw materials found in 

Greenland are fresher and 

have much more flavour because 

it is so clean here. In 

addition, caribou and musk 

ox for example have a very 

special taste because they eat 

vegetation the like of which 

is not found anywhere else. 

New this year was the 

introduction of the »Air 

Greenland Cup«, a Greenland 

championship for apprentice 

cooks. Five apprentice cooks 

endeavoured to make a first 

course consisting of prawns 

and a main course using saddle 

of lam. The winner was 

21 year-old Jens Jørgen 

Schmidt of the Hotel Arctic 

in Ilulissat. 

- Winning has given me 

more confidence and I am 

more eager to continue my 

training. I used all my experience 

from the kitchen at the 

Hotel Arctic for the first 

course and I composed the 

main course myself with a 

little help from my colleagues, 

says the young apprentice 

cook. 

Multi purpose 

- We have an obligation to 

develop and broaden know-

master chef 

Competition was stiff at the 

Greenland Championships for chefs 

and apprentice cooks and the 

event attracted a large audience 

ledge of the raw materials 

found in Greenland. That is 

why it is natural for the cooks 

to use only Greenlandic raw 

materials. We have previously 

tried to spread knowledge 

of, for example, shark meat 

but it did not really work. It's 

frustrating, because there are 

enormous numbers of sharks, 

the meat is cheap and it 

tastes good. We hope that 

the restaurants will put shark 

meat on the menu now, says 

Esben Toftdahl, principal of 

food technology school Inuili 

and one of the championship 

judges. He hopes that the 

Greenland championships for 

apprentice cooks will be a 

recurring event. 

- It was obvious that the 

apprentice cooks were gripped 

by the competitive atmosphere. 

They were under 

pressure and this is a good 

thing to experience during 

training. At the same time, 

the championships will hopefully 

encourage more students 

to complete their training. 

Winner recipes are usually 

extensive, so due to space 

restrictions we have chosen 

to bring the young people 

into the limelight and print 

the recipe for apprentice 

cook Jens Jørgen Schmidt's 

first course using prawns. On 

the other hand, it is a recipe 

that can be followed by anyone 

– and it is both tasty and 

relatively cheap. Please enjoy 

these pages of inspiring pho- 


tos of Morgan Lundin and 

Jens Jørgen Schmidt's culinary 

creations. 

Prawn consommé 

Ingredients (serves six) 

500 g raw shell prawns 

3 l fish stock 

1 dl white wine 

100 g white fish (cod) 

150 g herbs 

1 small white loaf without crust 

120 g butter 

Salt and white pepper 

5 egg whites 

1 leek 

1 /2 stick of cinnamon 

Preparation: 

Peel the shells off the prawns. 

Finely chop the shells and 

the herbs and mix with the 

egg whites. Pour the mixture 

into the cold fish stock and 

bring gently to the boil, stirring 

occasionally to prevent it 

burning. Allow to simmer for 

at least 30 minutes until the 

consommé has clarified. You 

should be able to see the 

bottom of the saucepan. 

Strain the liquid to remove 

solids. 

Blend prawns, bread and 

butter together to a meatloaf 

type mixture. Add an egg 

yolk, if the mixture is too 

heavy. Blanch the leek, cool 

and use the leaves to line 

small, greased baking tins. Fill 

the lined tins with the meatloaf 

mixture and bake in the 

oven in a bain marie at 175 

degrees C for 16 minutes. 



Hotel Kangerlussuup ataatsimeersuartitsisarfia 

maanna ukioq ataaseq atuutereerpoq, atuisimasunillu 

tusartinneqartarpugut Hotel aamma Ataatsimeersuartitsisarfik 

ataatsimuulermata tamanna iluaralugu. 

Aammali atuisuvut arlalinnik kissaateqarlutillu 

pisariaqartitaqarput. Inini allerni ataatsimoorluni 

suleqatigiissunut init 3-4 kaffisorniartarfillu 

pilersippavut, taamalu periarfissat allilerlugit. 

Ataatsimiinnerit ataatsimeersuarnerilluunnit iluatsittumik 

ingerlannissaannut atortorissaarutit pisariaqartut 

tamaasa pigaavut ingerlassatsinnilu tamani 

pitsaassuseq pingaartillugu. 

Annerusumik paasisaqarusukkuit ataatsimiinnernik 

ataqatigiissaarisartorput attavigiinnassavat. 

»Center-imi« nutaami takussaagut. 

Suluk # 02•2005 

Nuuk 

tel.: +299 34 92 90 

fax: +299 34 92 89 

Aalborg 

tel.: +45 99 30 32 27 

fax: +45 99 30 30 90 

Hotel Kangerlussuaqs nye Konferencecenter har nu 

været i brug i næsten et år, og vi har fået mange positive 

tilbagemeldinger fra kunder som siger at det er 

rart at Hotel & Konference er samlet under et tag. 

Men der har også været nogle ønsker & behov fra 

vores kunder. Vi etablerede 3-4 nye grupperum samt 

kaffestue i stueetagen, så vi udvidere nu muligheder 

endnu mere. Vi har alt det nødvendig udstyr for at 

afholde et vellykket møde eller konference og vi lægger 

meget vægt på kvalitet i alle vores områder. 

Venligst kontakt vore konferencekoordinator for yderlig 

information. Vi ses i det »nye« center. 

Greenlandic Airport Hotels 

Kalaallit-nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat · Grønlandske Lufthavnshoteller 

✈ 

Kangerlussuaq Hotel og Konferencecenter 

Postboks 1006 • 3910 Kangerlussuaq Grønland • Telefon: +299 84 13 00 • Fax: + 299 84 14 43 • E-mail: konfkang@greennet.gl 

44 

Tropestrand eller trawler? 

Royal Arctic Spedition er den vigtigste 

havneagent i Grønland. Vi står 

klar ved over 100 anløb hvert år. 

Både krydstogtskibe og trawlere 

får den bedste service, så tiden i 

havn udnyttes optimalt. 

Kiattup sissaa 

imaluunniit kilisaat? 

Royal Arctic Spedition tassaavoq Kalaallit 

Nunaanni umiarsualivinni sullissisut 

pingaarnersaat. Tikittut 100 ukiumut 

piareersimaffigisarpagut. Umiarsuit 

takornariartunik ilaasullit kilisaatillu 

tamarmik pitsaanerpaamik sullinneqartarput, 

taamaalillutik umiarsualivimmiinneq 

pitsaanerpaamik atorneqartarluni. 

Umiarsuit sullinneqarnerminnik iluarin- 

København 

tel.: +45 32 50 27 33 

fax: +45 32 50 27 69 

Hotel Kangerlussuaq's new Conference Centre has 

been in operation for nearly a year now and we have 

received many positive remarks from customers who 

are pleased to find Hotel & Conference under one 

roof. But we have also received some requests from 

our customers. In order to widen the range of available 

choices, we have created 3-4 group rooms and a 

coffee room on the ground floor. We can provide all 

the equipment necessary for a successful meeting or 

conference and we put a lot of emphasis on quality 

in everything we do. 

Please contact our conference coordinator for further 

information. We look forward to seeing you in the 

»new« centre. 

Tilfredse skibe betyder også tilfredse 

byer, for erhvervsliv, butikker og turisme 

får gavn af et stigende antal anløb. 

Vi får det til at ske, kendt som 

- your port agent in Greenland. 

nippata tamanna aamma illoqarfinnut 

iluaqutaasarpoq, inuussutissarsiortut, 

pisiniarfiit aamma takornariaqartitsinerup 

tikittartut amerliartornerat 

iluaqutigaat. 

Tamanna uagut pilersipparput, imatut 

ilisarisimaneqarpugut 

- your port agent in Greenland. 

portagent@ral.gl 

✈


Qallunaat nivissat kuultinnattut Kalaallit 

Nunaanni ima kissalaartigisumik 

tikilluaqquneqarput sermersuaq 

aangajalluni 

● Louise Bager Nørgaard Anette 

Pedersenilu inuunerminni 

misigisassarsuarminnut qimussimik 

angalaarnissamut piareerput. 

● Louise Bager Nørgaard og Anette 

Pedersen er klar til at få deres livs 

oplevelse på en hundeslædetur. 

● Louise Bager Nørgaard and Anette 

Pedersen are ready for the 

experience of a lifetime - a dog 

sled trip. 

Assammik arsarnermi Danmarkimi 

arnat nunanut allanut 

unammisartut Koreamut 

pissanganarluinnartumik 

unammereerlutik Athenimi 

OL-eqarnerani kuultinnammata 

akunnerit 24-t qaangiutiinnartut 

pisoorsuaq Nuummeersoq 

Svend Junge Nivissanut 

kuultinnattunut Kalaallit Nunaannut 

assammik arsarnerup 

timersuutitut ingerlanneqarluarfigisaanutqaaqqusissummikpiareersimatitaqalereerpoq. 

Ukiut qulit matuma siorna 

Nivissat kuultinnattut 

perngaammik Europami pissartanngormatapisimanermisorluinnaq 

Junge qaaqqusivoq. 

Nivissallu tamatuma 

kingorna marlussoriarlutik 

taamaalipput. 

Suluk # 02•2005 46 

Ajornaatsuinnaanngilarli, sorpassuilluinissinneqartariaqarput. 

Danmarkimi assammik 

arsartartut kattuffiat qaaqqusissummut 

ajunngitsumik qisuariarpoq, 

tamannaligooq 

siusinnerpaamik aatsaat maajimi/juunimi 

2005-imi pisinnaassasoq 

nalunaarutigineqarpoq. 

Danmarkimi arnat nunanut 

allanut unammisartut decembarimi 

2004-mi Ungarnimi 

Europami pissartanngorniunnissanut 

aallanngitsiartut 

sungiusaammik unammiuaarnissaagaluaqtaamaatiinnarneqarpoq 

– taavalu suut tamarmik 

sukkaannaq ingerlalerput. 


imaaliallaannaq novembarip 

naalernerani Kalaallit Nunaaliarsinnaalerput. 

Alutornartorsuuvoq 

Air Greenland aningaasaliisutut 

pingaarnertut suliassamik 

isumaginnippoq – Pilersuisoq 

suleqatigalugu. Suleqatigiissitamik 

pilersitsisoqarpoq – 

imaaliallaannarlu assammik 

arsartartut 25-t aqutsisullu 

qulit Kalaallit Nunaanniilerput. 

Taakkununnga ilaallutik 

tusagassiortorpaaluit. 

Anorlersukasiuvoq 

Nivissat kuultinnattut tikeraarnertik 

Nuummi aallarnerpaat, 

ullunilu marlunni illoqarfimmiinneranni 

anorlersukasiuvoq. 

- Kalaallit Nunaannut 

qaaqqusaanerput nuannaajallaatigisorujussuuarput. 

Naak 

Kalaallit Nunaanniinnitsinni 

ullut tallimat Europami pissartanngorniunnernutpiareer- 

Oqaasertai assitaalu: John Jakobsen, AG 

sarnermutatortussaagaluarivut, tamatumalu peqatigisaanik 

angalanerput misigisaqarniarfigisussaagipput, 

nunanut 

allanut unammisartut sungiusaasuat 

Jan Pytlick oqarpoq. 


aamma qaqutigooraluartumik 

ajorsarput – Inussivimmi ulikkaavissimasumi 

Kalaallit Nunaanni 

angutinut inuusuttunut 

U/18-inut nunanut allanut 

unammisartunut ajorsaramik. 

- Unammineq naligiiffioqalunilu 

pissanganarpoq, ajoraluartumillu 

ajorsarpugut. 

Kisianni kalaallit nukappissat 

kusanarluinnartumik takutitsisutnersualaarluartariaqarput, 

Jan Pytlick nangippoq. 

Nuummiinnermi ullut su-

● Nivissat kuultinnattut qimussimik angalanissamut 

eqqortumik atisalersorsimasut. 

ngiusarnermut aamma atorneqarput 

piffissallu ilamininngua 

takornariarnermut. Sila 

pitsaanerpaanngikkaluarpoq 

– taamaakkaluartorli misigisaqarluarnissaq 

iluatsippoq. 

Ilulissanut angalaneq misilinneqaataatsiarpoq.Mittarfimmi 

ima anorlertigaaq unammisartut 

aqutsisullu anorip 

tungaanut orlersinnaallutik 

– uppinngikkaluarlutik. 

Tarrajuttumi qimusserneq 

Angalaqatigiit Ilulissanut tikimmatataarsingajareersimavoq, 

taamaattorli pilersaarutit 

malillugit aaqqissuussinerit 

iluatsinneqarput. Nivissat affaat 

angallammik angalaarput 

– affaallu qimussimik 

angalaarlutik. 

Unnukkut Ilulissat kommuneat 

nereqatigiissitsinermut 

aliikkusersuinertalimmut qaaqqusisuuvoq. 

Kalaallit timersuutaasa 

qanoq ingerlanneqartarnerannik 

nivissat isiginnaartinneqarput 

misiliinerminnilu 

ilikkalertorlutik. Taamatuttaaq 

nunanut allanut unammisartut 

sungiusaasuat Jan Pytlick 

aamma ikiortaa Kim Jensen 

pakassumminnermi pissanganavissumik 

unammipput. 

● Guldpigerne klædt på til en rigtig 

hundeslædetur. 

Arlaannaalluunniit tunniutiinnarumanngimmat 

natermi 

pakassummittut sukataarluinnarput 

naggataatigullu Kim 

Jensenip Pytlick ajorsartippaa. 

Tamanna nuannarineqarpallaanngilaq 

– nivissat nillerrapput 

– Pytlickilu puffassimaarpoq. 

- Unammineq iluamik 

ingerlanngilaq. Kim sianiinaaritsiarpoq, 

dommerinilli takuneqanngilaq, 

Jan Pytlick qasuummersimalluni 

oqarpoq. 

Borgmester Anthon Frederiksen 

nivissat kuultinnattut illoqarfimmi 

orpiup ikinneqarneranik 

angumerinnittut pillugit 

ajunngivissumik oqalugiarpoq. 

Ataqatigiinneq 

Nivissat kuultinnattut takutitsillutik 

imminnut unammimmata 

Ilulissat timersortarfiat 

inunnik ulikkaarluinnarpoq. 

Tamatumani sungiusaasut 

taakku marluk kingumut imminnut 

unammipput. Kim 

Jensenip unammisartui Pytlickip 

unammisartuinut ajugaapput 

– taamaalillutillu 

sungiusaasut taakku marluk 

imminnut akaarivallaarunnaarput. 

Nunanut allanut 

unammisartut sungiusaasu- 

annut qaqutiguinnaq tulleriiginnarnik 

marloriarluni ajorsartartumut 

ajugaaneq nuannarineqarpallaanngilaq. 

Angalanermi nuannerluinnartumi 

tikitaq kingulleq tassaavoq 

Kangerlussuaq, nivissat 

kuultinnattut kingullermeerlutik 

sungiusarfigisaat – 

naggasiilluarfigisaallu. Sermersuarmut 

angalaarneq alutornarluinnarpoq. 

Isseqaaq – 

issittorujussuuvoq – naluneqanngitsutulliqaffasinnerpaamiilluni 

taamaappoq. 

- Angalanermi taamaattumi 

ataqatigiinneq ikinngutigiinnerlu 

allaaseriuminaappoq. 

Europami pissartanngorniunnermi 

angusarissaassagutta 

qularutiginngilara Kalaallit Nunaanni 

angalanerput angusarissaaqqilernissamuttunngaviliisimassasoq, 

Anne Petersen 

aallanngitsiarnerminni oqarpoq. 

Tamatumuuna nivissat 

kuultinnattut sølvinnapput. 

Ajugaaniutivinnermi pissanganarluinnartumi 

Norgemut 

ajorsarput, qularutissaanngilarli 

ujaminnannissaannut 

sammivik Kalaallit Nunaanni 

tunngavilerneqarsimasoq. 

● The Golden Girls, dressed for a proper dogsled 

trip.

Det var bare så stort 

De danske Guldpiger blev modtaget med så megen varme i 

Grønland, at indlandsisen var tæt på at smelte 

Tekst og foto: John Jakobsen, AG 

Bare 24 timer efter at Danmarks 

damelandshold i 

håndbold vandt olympisk 

guld i Athen ved at besejre 

Korea efter en sand gyser, 

havde rigmanden Svend 

Junge fra Nuuk en invitation 

klar til, at Guldpigerne kunne 

besøge Grønland, hvor håndbold 

er en af de helt store 

sportsgrene. Nøjagtig som 

Junge gjorde for 10 år siden, 

hvor Guldpigerne vandt 

Europamesterskabet for 

første gang. Det har de så 

gjort et par gange siden. 

Det var dog ikke helt 

nemt, og mange brikker 

skulle falde på plads. Dansk 

Suluk # 02•2005 48 

Håndbold Forbund havde 

positivt taget imod invitationen, 

men det kunne tidligst 

lade sig gøre i maj/juni 2005 

lød den første besked. 

Kort før de danske håndboldpiger 

skulle rejse til 

Europamesterskaberne i 

Ungarn i december 2004 

blev en træningsturnering 

aflyst, og så gik det ellers 

stærkt. Lige med et kunne 

det lade sig gøre at få Guldpigerne 

til Grønland i slutningen 

af november. 

Air Greenland tog sig af 

opgaven som hovedsponsorer 

med Pilersuisoq. Et 

udvalg blev nedsat, og lige 

med et stod der altså bare 

25 håndboldspillere og 10 

ledere i Grønland. Dertil en 

del pressefolk. 

Det blæste en pelikan 

Guldpigerne startede deres 

besøg i Nuuk, hvor det 

blæste en hel pelikan i de to 

dage, de var i byen. 

- Vi blev meget glade for 

invitationen til Grønland. Det 

til trods for, at vi skulle bruge 

de fem dage i Grønland som 

en forberedelse til Europamesterskaberne 

og så samtidig 

få en oplevelse ud af 

dette eventyr, siger landstræner 

Jan Pytlick. 

Guldpigerne fik også et af 

deres sjældne nederlag – da 

de i en fyldt Multihal Inussivik 

tabte til Grønlands U/18 

landshold for herrer. 

- Det blev en vældig 

jævnbyrdig og spændende 

kamp, som vi desværre tabte. 

Men stor ros til de grønlandske 

drenge, der virkelig spillede 

en flot kamp, fortsætter 

Jan Pytlick. 

Dagene i Nuuk blev også 

benyttet til træning - og en 

smule turister. Vejret viste sig 

ikke fra den bedste side – 

alligevel lykkedes det at få 

oplevet en masse. 

Turen til Ilulissat blev lidt

af en prøvelse. Det blæste så 

meget i lufthavnen, at spillere 

og ledere kunne læne sig 

op af vinden – uden at falde. 

Hundeslæde i tusmørke 

Det var næsten mørkt, da man 

nåede Ilulissat, men alligevel 

lykkedes det at få gennemført 

programmet. Halvdelen 

af pigerne var ude at sejle, 

mens den anden halvdel tog 

ud på en hundeslædetur. 

Om aftenen var Ilulissat 

kommune vært for en dejlig 

aften med god mad og underholdning. 

Pigerne så, og 

lærte hurtigt, hvordan man 

dyrker grønlandske idrætslege. 


● Rikke Hørlykke i silhuet på 

indlandsisen. 

● Rikke Hørlykke in silhouette on the 

inland ice. 

● Rikke Hørlykke sermersuarmi. 

● Pytlick fryser – og er krøbet 

indendørs i varmen. 

● Pytlick is freezing and has crept 

indoors to get warm. 

● Pytlick qiiakujuppoq - 

kialaartumullu iserluni. 

Det blev også til en dramatisk 

kamp i Arm-pull mellem 

landstræner Jan Pytlick og 

assistenttræner Kim Jensen. 

Ingen ville give sig. 

Kampen bølgede frem og tilbage 

på gulvet, og til sidst 

lykkedes det for Kim Jensen 

at besejre Pytlick. Det var 

ikke populært – pigerne jublede 

– og Pytlick surmulede. 

- Det gik ikke rigtigt til. 

Kim snød lidt, og det så 

dommerne ikke, sagde en 

træt Jan Pytlick. Borgmester 

Anthon Frederiksen holdt en 

flot tale til Guldpigerne, der 

også nåede at få set juletræet 

blive tændt i byen. 

Sammenhold 

Ilulissat-hallen var fyldt til bristepunktet, 

da Guldpigerne 

spillede en opvisningskamp 

mod sig selv. Igen et opgør 

mellem de to trænere. Kim 

Jensens tropper vandt over 

Pytlicks, og nu var tonen 

blevet skærpet mellem de to 

trænere. Det er ikke populært 

at besejre en landstræner, 

der jo sjældent taber 

to gange i træk. 

Sidste stop på den fantastiske 

tur var Kangerlussuaq, 

hvor Guldpigerne fik trænet 

en sidste gang og fik sat 

prikken over i’et. Turen til 

indlandsisen var mere end 

fantastisk. Det var koldt – 

meget koldt – men det er 

der jo på toppen, som bekendt. 

- Sammenholdet og kammeratskabet 

på sådan en tur 

er ubeskriveligt. Hvis vi opnår 

et godt resultat ved Europamesterskaberne, 

så er jeg 

ikke i tvivl om, at turen til 

Grønland ville lægge grunden 

til en ny succes, sagde Anne 

Petersen kort før afrejsen. 

Nu lykkedes det for Guldpigerne 

at vinde sølv. De 

tabte en spændende finale til 

Norge, men ingen er i tvivl 

om, at medaljekursen blev 

lagt i Grønland.

It was totally 

fabulous 

The Danish Golden Girls were 

received with so much warmth in 

Greenland that the inland 

ice almost melted 

Text and photo: John Jakobsen, AG 

Only 24 hours after the Danish 

national women's handball 

team won an Olympic 

gold medal in Athens by 

beating Korea after a thriller 

of a match, wealthy Svend 

Junge from Nuuk was ready 

with an invitation to the 

Golden Girls to visit Greenland, 

where handball is one 

of the most popular sports. 

Junge had done the same10 

years ago, when the Golden 

Girls won the European 

Championship for the first 

time – something they have 

done a couple times since. 

It was no easy task and 

many pieces of the puzzle 

Suluk # 02•2005 50 

had to fit into place. The Danish 

Handball Federation was 

positive about the invitation, 

but initially said that it would 

not be possible to make the 

visit until May-June 2005. 

In December 2004, shortly 

before the Danes were about 

to leave for the European 

Championships in Hungary, a 

training tournament was cancelled 

– and things got busy. 

Suddenly, it was possible for 

the Golden Girls to visit Greenland 

at the end of November. 

Air Greenland was the 

main sponsor along with 

Pilersuisoq. A committee was 

set up – and suddenly there 

were 25 handball players 

and10 leaders in Greenland 

plus a flock of reporters. 

Blustery weather 

The Golden Girls started their 

visit in Nuuk, where the 

weather was blustery for the 

two days they were in town. 

- We were so pleased to 

be invited to Greenland, 

even though we have to use 

our five days in Greenland 

both to prepare for the 

European Championships 

and at the same time have a 

good experience with this 

adventure, says coach Jan 

Pytlick. 

The Golden Girls also experienced 

a rare defeat when 

they lost to Greenland's U/18 

national men's team in the 

packed Inussivik multi-hall. 

- It was a very even and 

exciting match which we unfortunately 

lost. But the boys 

from Greenland deserve a lot 

of praise, they played a really 

good match, continues Jan 

Pytlick. 

The days in Nuuk were 

also spent on training – together 

with a little sightseeing. 

The weather was not at 

its best, yet the guests did 

manage to experience many 

things.

The trip to Ilulissat was very 

trying. It was so windy at the 

airport that players and leaders 

could lean into the wind 

without falling over. 

Dogsled at dusk 

Although it was almost dark 

when they arrived in Ilulissat, 

the programme was successfully 

carried out. Half of the 

girls went sailing, whilst the 

other half went on a dogsled 

trip. 

In the evening, Ilulissat 

hosted a wonderful evening 

with good food and entertainment. 

The girls saw – 

and quickly learned – how to 


● Mette Vestergaard, busy signing 

autographs. 

● Mette Vestergaard atsioqattaarpoq. 

● Mette Vestergaard i fuld gang med 

at skrive autografer. 

play Greenlandic (Inuit) 

games. There was also a dramatic 

arm pull match between 

coach Jan Pytlick and 

assistant coach Kim Jensen. 

Neither one would give in 

– the match swayed back 

and forth on the floor until 

Kim Jensen finally succeeded 

in defeating Jan Pytlick. It was 

not a popular result – the girls 

cheered – and Pytlick sulked. 

- It was not fair. Kim 

cheated a bit and the judges 

didn't see that, said a tired 

Jan Pytlick. Mayor Anthon 

Frederiksen gave a fine 

speech for the Golden Girls, 

who also managed to see 

● Katrine Fruelund dons safety gear 

before her first snowmobile ride. 

the lighting of the town's 

Christmas tree. 

Solidarity 

The hall in Ilulissat was filled 

to bursting point when the 

Golden Girls played an exhibition 

match against themselves. 

It was again a battle 

between the coaches. Kim 

Jensen's troops beat Pytlick's 

– and the tone between them 

toughened. Beating a national 

coach who seldom loses 

twice in a row is not popular. 

The last stop on this fantastic 

trip was in Kangerlussuaq, 

where the Golden Girls 

trained one last time. This 

● Katrine Fruelund snescooterimik 

perngaammik angalaalinnginnermini 

isumannaallisaatinik 

atisisariaqarpoq. 

stop was the icing on the 

cake – the trip to the inland 

ice was more than fantastic. 

It was cold – very cold, but 

then it always is at the top. 

- The solidarity and companionship 

on a trip like this is 

indescribable. If we do well at 

the European Championships, 

I am sure that this trip to 

Greenland will have contributed 

to our success, said Anne 

Petersen before they left. 

The Golden Girls won a 

silver medal. They lost in the 

exciting final to Norway, but 

there is no doubt that the 

course to the medal was set 

in Greenland. 

● Katrine Fruelund skal lige have 

sikkerhedsudstyret på, før hun 

kører sin første tur på snescooter.

Aasiaat – town of the whales – is situated 

in beautiful natural surroundings with an 

abundance of wildlife. 

During the summer season, you can watch 

whales cavorting amid icebergs in the calm, 

clear waters. 

If you want something more challenging, 

there are kayak trips in the summer months 

to the skerries, where you can get really 

close to the beautiful scenery. 

Aasiaat Museum is well worth a visit. The 

museum has a permanent exhibition of 

historical indigenous artefacts on display. 

OPENING HOURS: 

Monday – Friday: 13.00 – 16.00 

Saturday: Closed 

Sunday: 13.00 – 15.00 

Groups outside normal opening hours 

by arrangement. 

P.O.Box 25, 3950 Aasiaat. 

Tlf./Fax: 89 25 97 

e-mail: aasmuseum@greennet.gl 

Homepage: 

http://iserit.greennet.gl/aasmuseum 

AASIAAT MUSEUM 

P.O. Box 241, 3950 Aasiaat. 

Tlf. 89 25 40 Fax 89 25 45 

e-mail: aasiaat.tourist@greennet.gl 

Homepage: www.greenlandguide.dk/aasiaat-tourist 

Suluk # 02•2005 52 

Maniitsoq 

- Pinngortitami Takusassarsiorneq 

- Vildmarksoplevelser for enhver smag 

- Wilderness adventure for Everybody 

Tikilluarit - Velkommen - Welcome 

MANIITSUP KOMMUNEA 

BOX 100 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 78 00 • FAX +299 81 38 77 

e-mail: manmail@maniitsoq.gl 

www.maniitsoq.gl 

MANIITSOQ TOURIST OFFICE 

BOX 318 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 31 00 • FAX +299 81 39 05 

e-mail: mantour@greennet.gl 

www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist

Maniitsumi Inuussutissarsiornermut 

Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat 

Medlemmer i Maniitsoq Erhvervsråd 

ATI 

Tlf: 81 39 99 ■ Fax: 81 38 39 

Brugsen Maniitsoq 

Tlf: 81 31 51 ■ Fax: 81 38 94 

Hotel Maniitsoq ApS 

Tlf: 81 30 35 ■ Fax: 81 33 77 

Jakob Grønvold ApS 

Tlf: 81 34 33 ■ Fax: 81 30 77 

Maniitsoq Fiskeindustri A/S 

Tlf: 81 26 27 ■ Fax: 81 26 37 

Maniitsoq Tourist Office & Museum 

Tlf: 81 31 00 ■ Fax: 81 39 05 

Masanti A/S 

Tlf: 81 31 32 ■ Fax: 81 37 97 

MIJO »Qiviut« 

Tlf: 81 20 84 ■ Mobil: 52 01 90 

Pisiffik 

Tlf: 81 32 44 ■ Fax: 81 35 98 

Pilersuisoq Energidivisionen 

Tlf: 81 38 44 ■ Fax: 81 38 14 

Qalulerivik A/S 

Tlf: 81 36 41 ■ Fax: 81 31 86 

Royal Arctic Line A/S 

Tlf: 81 36 33 ■ Fax: 81 38 32 

Rita Sport ApS 

Tlf: 81 30 30 ■ Fax: 81 23 54 

Sanasoq v/ Esra Rosing 

Tlf: 81 93 04/ 81 93 60 ■ Fax: 81 93 22 

Sermersuut Seafood A/S 

Tlf: 81 38 88 ■ Fax: 81 38 47 

Sømandshjemmet 

Tlf: 81 35 35 ■ Fax: 81 35 53 

■ aningaasatigut ineriartorneq 

■ suliffinnik pilersitsisarpoq 

■ ineriartornermik aamma suliffiit 

pioreersut pigiinnartittarlugit 

Suliffiit annertusarlugit ineriartortillugillu 

pilersaarutit atortutut atorlugit 

■ økonomisk vækst 

■ skaber arbejdspladser 

■ udvikling og bevarer eksisterende 

virksomheder 

Udbygger og udvider virksomheder med 

erhvervsplan som værktøj 

Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqatigiit ■ Maniitsoq Erhvervsråd 

Postbox 81 ■ 3912 Maniitsoq ■ Tlf: 81 78 17 ■ Fax: 81 36 73

● 

Sorsunneq Qassiarsummut 

anngummat 

Sorsunnersuup aappaata nalaani USA Kalaallit Nunaanni arlalinnik 

sakkutooqarfiliorpoq. Amerikkarmiut nunatsinniilernerat inuunermik 

allanngueqataavoq. Savaatiliusimasoq Erik Røde Frederiksen Narsarsuup 

akiani Qassiarsummioq allanngorneq pillugu oqaluttuarpoq 

Allattoq: Tupaarnaq Rosing Olsen 

- 5. maj 1945 sorsunnersuaq soraarmat inuit nuannateqaagut, tassami sorsunnersuup 

taassuma pissanganartup iluaniikkatta. Attaveqaataasup nalunaarfigiartorpaatigut, erfalasullu 

amoorarneqarput. Pingaartittagarput Danmarkimut atasuuneq ingerlateqqinneqarsinnaanngorpoq, 

Erik Røde Frederiksen meeraaffimmini Qassiarsummi inuusuttunngulerluni inuunerup 

allanngorneranik eqqaamasaqartoq oqaluttuarpoq. Sorsunnersuaq ukiut 60-it matuma siornatigut 

taamaatippoq Kalaallillu Nunaannut ullunik nutaanik tikiussilluni. 

Suluk # 02•2005 54



Sorsunnersuit aappaata aallartinnera 

tikillugu danskit naalagaaffianni aqutsiffiiup, 

Grønlands Styrelsep, inunnut 

Kalaallit Nunaannukarniartunut akuersisarnera 

killeqartorujussuuvoq. Nunasiaatilik 

Danmark, ineriartornerup qanoq 

sukkatiginissaanik aalajangiisuusoq isumaqarpoq 

Kalaallit Nunaanni ineriartorneq 

aqunneqaqqissaarneqassasoq. 9. 

april 1940 killigalugu tassanngaannaq 

amerikkarmiut canadamiullu nunatsinniilerput. 

Piffissaq arlalitsigut allanngoriarfiusoq 

aallartippoq. 

Amerikkarmiut allatsitsiviat sorpassuarnik 

imalik Sears-Roebockimeersoq 

KGH-p pisiassaataanit allaanerusunik 

pilik takkuppoq. Naak pisiassanut arlalissuarnut 

killilersuisoqaraluartoq aningaasat 

annertunerusumik ajornartorsiutaanngillat. 

Kujataani Ivittuuni orsugiak 

piumaneqaqisoq timmisartuliornermilu 

atorneqartartoq USA-mut tunineqarluni 

assartorneqarpoq. Orsugissap 

sorsunnersuaq naallugu Kalaallit Nunaata 

USA-miit Canadamiillu pilersorneqarnera 

akilersorpaa. Arlallit oqartarput 

1900-kkunni 9. april 1940 tassaasoq 

Kalaallit Nunaannut ulloq pingaaruteqarnerpaajusoq, 

tassa ukiuni 219-ini 

Suluk # 02•2005 56 

nunasiaatitut inissisimanerup kipiartuaarnissaanut 

aallarniutaammat. Nammineernerulernissamut 

kissaateqarneq 

ukiut 60-it matuma siornatigut sorsunnersuaq 

taamaatimmat annertusiartuaarpoq, 

sulilu politikkikkut ingerlatsinermi 

pingaaruteqartutut atuulluni. 

Amerikkarmiut Kalaallit Nunaanni 

arlalinnik mittarfeqarfiliorput, tassa timmisartunut 

Europaliartunut akunniffissatut 

atorneqartunik, umiarsuarnullu 

pilersuisunut oqqiffissatut umiarsualivittalinnik. 

Tyskimmi aqqartartui sumi tamani 

qamapput. 

Kalaallit sorsunnermi toqqaannartumik 

akuutinneqanngillat, kisiannili ulluinnarni 

inuunerup allannguuteqarnera 

eqqaamaneqarluarpoq. Aamma taamaappoq 

Erik Røde Frederiksenimut 

77-inik ukiulimmut, Qassiarsummilu 

savaatiliusimasumut. Qassiarsuk Eriup 

angutaata Otto Frederiksenip 1924-mi 

tunngaviligaraa. Tassalu Qassiarsuup 

akerpiaani Narsarsuarmi amerikkarmiut 

sakkutooqarfiliorput, mittarfik, umiarsualivik 

kiisalu kingusinnerusukkut napparsimaverujussuaq, 

ikilikkanut Europamiit 

USA-liartunut isumaginniffissaq, 

sanaartorneqarlutik. Isumannaallisaa- 

ASS./FOTO/PHOTO: NARSARSUAQ MUSEUM 

● Narsarsuaq sakkutooqarfik pilersinneqarmat 

atortussat allallu 400.000 tonsit sinneqartut 

tikiussuunneqarput. 

● Mere end 400.000 tons materiale og andet blev 

fragtet til Narsarsuaq ved anlæggelsen basen. 

● Over 400,000 tons of equipment etc. was 

shipped to Narsarsuaq when the base was built. 

neq pissutigalugu sakkutooqarfik innuttaasunut 

assigiinngitsutigut killilersuisumik 

sunniuteqarpoq: angalasinnaanerat 

killilerneqarpoq, piniarfiit aalisarfiillu 

annaaneqarput, kangerluk mingutsinneqarpoq 

aammalu nunap inui amerikkarmiullu 

sakkutuui imminnut attaveqaqqusaanngillat. 

Narsarsuarli aamma 

angummut inuususseruttortumut pissanganartuuvoq. 

Aammalumi eqqaavissuaqarpoq 

pissanganartorpassuarnik 

nassaassaqarfiusumik. Erik Røde 

Frederiksenip eqqaamalluarpaa ulluinnarni 

inuuneq tassanngaannaq allanngormat. 

Sorsunnersuaq Qassiarsummut 

anngummat. 

Peqqumaasivik matuvoq 

- Amerikkarmiut aasami 1941-mi tikinneranni 

Narsarsuarmut tikeqqusaajunnaarpugut. 

Sakkutooqarfik inuinnarnut 

matusaavoq tikeqqusaanngitsoq, Erik 

Røde Frederiksen eqqaamannittut 

amerlajunnaartut ilaat oqaluttuarpoq. 

Eqqaamalluarpaa Narsarsuarmi sakkutooqarfiup 

Qassiarsummiunut 100-t 

sinnilaarlugit amerlassusilinnut qanoq 

sunniuteqarnera. Taamatuttaaq Qaqortumi, 

Narsami Igalikumilu innuttaasut 

ASS./FOTO/PHOTO: NARSARSUAQ MUSEUM


● Narsami Qaqortumilu (ataani saamerleq) 

innuttaasut Narsarsuarmi sakkutooqarfimmut 

iseqqusaanngillat. 

sakkutooqarfimmut mattussaapput. 

- Narsarsuaq tassaagaluarpoq peqqumaasivipput. 

Kuua eqaluppassualik 

uagutsinnut matuvoq. Soorlu aamma 

tassani teriannianut aqissinut ukallinullu 

piniarsinnaajunnaartugut. Aammattaaq 

ikummateqarnissatsinni ukiuunerani 

orpigarniarfittut atortarparput sissaalu 

ivigaqarfissuummat umiaasamik ivikkiarfigisarlutigu. 

Sakkutooqarfik pilermat 

tamakku tamarmik pisinnaajunnaarput. 

Assut annaasaqarpugut. Tassalu sorsunnersuup 

nalaani taarsiullugu periarfissaqartinneqarpugut 

qisunnik eqqakkanik 

eqqaavianut aallertarnissatsinnut, 

ullullu 14-kkaarlugit qaammammulluunniit 

ataasiarluta umiaasamik aallertarpugut. 

Silaannakkut angallannersaarsuaq 

Narsarsuaq sakkutooqarfittut pilersinneqarpoq, 

siullermik tupernik kingornalu 

barakkit, nerisarfiit, sukisaarsartarfiit, 

sannaviit, peqqumaasiviit allallu inuit 

3-4.000-iusut pisariaqartitaat sanaartorneqarlutik. 

Piffissami tassani sanaartornissamut 

allanullu atortussat katillugit 

400.000 tonsit Narsarsuarmut tikiussuunneqarput. 

Nunninnermit ukiup 

affaa qaangiutiinnartoq timmisartoq 


● Befolkningen I Narsaq og Qaqortoq (nederst til 

venstre) var forment adgang til det militære 

område I Narsarsuaq. 

siulleq mippoq, - sorsunnersuup nalaani 

timmisartut millutillu tingisut 100.000iusut 

siullersaat. 

Mingutsitsineq inuillu annaassat 

- Ajoraluartumik sakkutooqarfeqarnikkut 

mingutserinerujussuaqarpoq umiarsuit 

uuliamik imaanut eqqaasartorujussuummata. 

Kangerlupput una takisuujugami, 

tassalu ilaanni tamarmi uuliarsuasimmik 

tamakkerluni minguttarpoq. 

Sissakkuussagaanni tamatigut usserut, 

umiaasat angallatigisat usserutaarluerlutik. 

Taamanikkut maluginiakkama 

ilagivaat Qassiarsuk 1930-kkut ingerlaneranni 

ammassappassuaqartoq sorsunnersuup 

naajartornerani ammassaarummat. 

Aamma paasivarput oquuttat 

milanitsitertut qernertunik. Qalerallit 

malunnanngillat immaqa itinerusumiikkamik. 

- Taamanikkut Qassiarsuk pisiniarfeqanngilaq, 

taamaattumillu Igalikumut 

qallunniartarpugut. Sorsunnersuup 

nalaani Qassiarsummiut peqqusaapput 

Igalikumut ingerlatinnatik Narsarsuakkooqqaassallutik 

kangerlummiit anillattut 

tamarmik nalunaaqqaarnissaat pillugu, 

taamatullu aamma uterutta. Tamatumanilu 

aqqutissarput marloriaatin- 

● The military area in Narsarsuaq was off-limits to 

the populations of Narsaq and Qaqortoq (below 

left). 

ngungajappoq. Narsarsuup umiarsualivianiittarput 

paarsisut maskingeværillit 

illuinnarsuutillillu. 

- Sorsunnersuup nalaani ilaatigut 

killilersugarujussuarnik pisiassanik peqarpoq. 

Allagartat ullut 14-koortut pisarpagut, 

qaangiuttooraanni atorneqarsinnaanngitsut, 

tassalu sioraasat, suaasat 

qaqortut allallu pisiariartortarpagut. 

Taamanikkut qajat umiaasaaqqallu kisiisa 

angallatigaagut, Narsarsualiaqqaartussaanerlu 

uiartererujussuarnermik kinguneqartarpoq. 

Pingaartumik ukiukkut 

Narsarsuakkoornissaq ilungersunartarpoq, 

Erik Røde Frederiksen oqaluttuarpoq, 

naallu Narsarsuup pilersinneqarnera 

aporfinnik annertuunik pilersitsigaluartoq 

sorsuttoqarmat pissutsit taamaattussaannartut 

isigalugit. 

- Pisariaqartut ingerlaarnerat pisussaaqataaffigisutut 

misigisimavarput, 

Erik Røde Frederiksen oqarpoq. 

- Sunniutaasulli ajortuinnaanngillat. 

Napparsimasunik sunilluunniit ikiuukkumasorujussuupput 

inuit arlallit annaanneqarnerannik 

kinguneqartumik. Tassuunakkut 

ammaffigineqarnerput qujassutissaavoq. 

Nuannequtigaalu uagut 

taamak Narsarsuarmut qanitsigigaluarluta 

uninngaannartitaasimagatta. Tas-

Suluk # 02•2005 58 





● Mittarfik ukiup affaa qaangiutiinnartoq 

naammassivoq. Sorsunnersuup nalaani 

timmisartut 100.000-t sinneqartut millutillu 

tingipput. 

● Landingsbanen stod klar efter et halvt år, og 

under krigen landede og lettede mere end 

100.000 fly. 

● The runway was ready after six months and 

more than 100,000 aircraft landed and took off 

from here during the war. 

sani patsisaasimagunarpoq inuussutissarsiut 

allamut nooriataarneqarsinnaanngitsoq, 

savaateqarneq, ingerlanneqarmat. 

Savaatillit taamani arlalipparujussuupput. 

Kisiannili ajoraluartumik ilaqutariit 

savaatiliusut marluk maanngaanniit 

Qaqortumut aallartinneqarput. Tassani 

eqqartuussinertaqanngitsumik patsisaatinneqarpoq 

inuusuttortaat amerikkarmiunut 

qaninniartarsimanerat. Uanga 

taanna pisimasoq nuannarineq 

ajorpara. Ilaqutariinnguit taakku allamut 

aallartittariaqarnerat tamatsinnut 

attorneqaataavoq. 

Anorersuartumi allakkisarneq 

Sorsunnerup nalaani Qassiarsummiut 

sakkutooqarfiullu akornanni attaveqarneq 

killeqarpoq, oqaatigineqartutullu 

inummik attaveqaataasumik tikkuaasoqartarpoq. 

Angutit inuusuttut Narsarsuarmut 

takusaallutik ikaarnissamut periarfissittarput 

attaveqaataasoq Narsarsuarliartillugu 

akeqanngitsumik iputtuusaramik. 

Erik arlaleriarluni assigiinngitsunik 

pisassaqarluni ikaartarsimavoq, 

ataasiarlunilu uloriarnartorsiulaavilluni. 

- 1942-43-mi novembariugaa anorersuartoq 

Qassiarsummut umiatsiamik 

tipisoqarpoq. Kalerriisariaqaramik qinnuigivaannga 

Narsarsuarmut allakkisaqqullunga. 

Anorersuartorujussuummat 

ataasiinnavimmik piumaffigivakka, tassalu 

allatut ajornartumik taakani unnuisariaqartunga, 

inuunera navianartorsiortillugu 

oqarsinnaallunga. Qujanartumik 

hiisteqarama pitsaasumik ilisarisimalluakkannik, 

taannalu atorlugu qinngua 

sikuusoq ikaarlugu apuunniarsuaarpugut. 

- Kiattuunut apuukkatta aqqutissap 

sinnerani pisuttariaqarsimavunga. Sakkutooqarfimmut 

isilerneq uannut pissanganarsimaqaaq. 

Iserama ilassilluar-

paannga, paasivaallu navianartorsiorsinnaasut 

illersorniarlugit, ujaasinissaq 

pinaveersaartinniarlugu aallartitsisariaqarsimasut. 

Ikiuineruvoq akissarsiassamik 

ilaqanngitsoq. Nerisippaannga, 

filmertillunga siniffissaqartillungalu. 

Eqqaavissuaq pilerinartoq 

Killeqarfik Narsarsuup Qassiarsuullu 

akornanni kangerluup qeqqaniippoq, 

3-4.000-inillu inoqarsimasumi killeqarfimmik 

qaangiisut ikitsuararsuusut Erik 

Røde Frederiksenip eqqaamavaa. Tamannali 

pisarpoq: 

- Taamaalluni sakkutuup Qassiarsuliarniartup 

paarsisuusoq tillullugu ilisimajunnaartillugu 

qimaannarsimavaa. 

Sakkutooq Qassiarsummi ilisarineqarsimavoq, 

takunnissimasullu qinnuigineqarput 

sakkutuumik taamak iliortumik 

tikkuaassasut. Kisianni paarsisup oqarfigisimavai 

ilisarsiniaqqunagit taanna sakkutooq 

sakkortoorujussuarmik pineqartussaammat. 

Tassa ajortumik pinnitsini 

illersorlugu. 

Aammattaaq ilaatigooriarlutik angu- 

● Innuttaasut umiaasanik 

iputtarissanik qaannanillu 

angallateqarput. 

● Transporten for 

lokalbefolkningen foregik i 

robåde og kajakker 

● The local population used 

rowboats and kayaks for 

transportation 


tit inuusuttut eqqaavimmut iluatissarlutik 

ikaartarsimapput. 

- Narsarsuaq tikeqqusaanngilaq, 

kisianni ilaanni isertorluni ingerlasoqartarpoq, 

pingaartumik eqqaavimmut. 

Taamaallutik Qassiarsummiut angutit 

marluk eqqaavissioriartorsimapput. Taakani 

ujarlerlutik pilersimavaat biili tikiutilersoq. 

Toqqorfissarsiorlutik karserujussuaq 

takoriaramikku pusillugu ataanut 

ingissimapput. Politiit takkuttut karsip 

qaavanut ingissimapput, pujortarlutik 

oqalorujoorlutik. Tukkalaartarneranngooq 

allaanngiivikkami makitsitsiniaraluttuartut. 

Ingerlaqqimmata peqqalaarlutik 

karsi massitsillugu anisimapput. 

- Tigusaaqqajartulli taakkua anusinngorsimanngillat. 

Ulloq alla eqqaavissuarmi 

nassaarsiuleruttortut amerikkarmiut 

politiivisa tigusimavaat biilillu aquanut 

quleqanngitsumut inissillugit aallarussimallugit. 

Aallarummatik aappaata 

aappani takusimavaa annuttorujussuaq. 

Ilumoorsaarpasivilluni ima oqarsimavoq: 

- Naggammik pujortassuunga! Tassagooq 

toqutaagaluttualersoraluni nag- 

gammik pujortarniartoq. Taamatulli 

ajortigisumik pisoqanngilaq, annilaarujussuaannarpulli. 

Sorsunnersuup naanerata kingorna 

Qassiarsummiut Narsarsuarmilu officerip 

attaveqaataasup akornanni isumaqatigiissuteqartoqarpoq 

sissaani ivittarsinnaatitaalernermik. 

Taamatuttaaq 

sumiiffinni aalajangersimasuni qisuttarsinnaatitaanermut 

isumaqatigiipput, kiisalu 

nunap taassuma tamarmi iluaqutigineqarnerata 

annaaneqarneranut taartigitillugu 

ukiumut aningaasanik taarsiivigineqartalerlutik 

savaatillit peqatigiiffiannut 

tunniunneqartartunik. 

31. oktober 1958 Narsarsuarmi erfalasut 

marluk, qallunaat USA-llu erfalasui, 

naggammik aqqarneqarput sakkutooqarfillu 

matuvoq. Narsarsuaq danskit 

tigummisarilerpaat, »Avinngarusimasumi 

Radioqarfittut silasiorfittullu« 

atuutilerluni qulinik inuttaqartoq. 

Ullumikkut Narsarsuaq mittarfeqarfiulluni 

Kalaallit Nunaanni angallannermi 

ilaasutut inissisimavoq. 

ASS./FOTO/PHOTO: NARSARSUAQ MUSEUM ASS./FOTO/PHOTO: NARSARSUAQ MUSEUM

● 

Da krigen kom til Qassiarsuk 

USA anlagde under 2. Verdenskrig flere flybaser i Grønland. Amerikanernes 

tilstedeværelse ændrede den grønlandske hverdag for evigt. Tidligere fåreholder 

Erik Røde Frederiksen fra Qassiarsuk ved Narsarsuaq fortæller om omvæltningen 

Af: Tupaarnaq Rosing Olsen 

Suluk # 02•2005 60


ASS./FOTO/PHOTO: PRIVAT 

● Narsarsuaqs hospitalsfaciliteter blev benyttet af 

lokalbefolkningen. Her en sygetransport fra 

Qassiarsuk til Narsarsuaq med Erik Røde 

Frederiksen som slædekusk. 

● The local population used the hospital facilities 

at Narsarsuaq. This picture shows transportation 

of a patient from Qassiarsuk to Narsarsuaq with 

Erik Røde Frederiksen driving the sled. 

● Narsarsuup napparsimavia innuttaasunit 

atorneqarpoq. Aajuna Qassiarsunniit 

Narsarsuarmut napparsimasumik ikaassineq, 

Erik Røde Frederiksen »aquttoralugu«. 

- På befrielsesdagen 5. maj 1945 var 

der feststemning, for vi havde jo 

været en del af krigen. Kontaktmanden 

kom over til Qassiarsuk og 

gav os meddelelsen. Flagene blev 

hejst, og alle var glade. Forbindelsen 

til Danmark, som var vigtig for os, var 

nu genetableret, husker den gamle 

fåreholder Erik Røde Frederiksen, der 

som dreng og ung mand oplevede 

krigens nærvær i sin barndomsbygd 

Qassiarsuk i Sydgrønland. En krig, der 

sluttede for 60 år siden, og som 

bragte nye tider til Grønland. 

Indtil starten af 2. Verdenskrig var den 

danske statsinstitution, Grønlands 

Styrelse, særdeles tilbageholden med at 

udstede indrejsetilladelse til Grønland. 

Udviklingen i Grønland skulle ske kontrolleret, 

mente kolonimagten Danmark, 

som bestemte udviklingstempoet. 

Men krigen satte en stopper for 

denne isolationspolitik. Efter den 9. 

april 1940 vrimlede det pludselig med 

amerikanere og canadiere. Det blev forandringens 

tid på mere end én måde. 

Det velvoksne, amerikanske postordrekatalog 

fra Sears-Roebock bragte 

alternativer til de danske varer i 

Kongelige Grønlandske Handels butikker, 

som tidligere havde haft monopol 

på handlen. Og penge var ikke et alvorligt 

problem, selv om der var knaphed 

på en række fornødenheder. Den eftertragtede 

kryolit fra bruddet i Ivittuut i 

Sydgrønland blev fragtet til USA og 

anvendt til fremstilling af kamp- og 

bombefly i flyindustrien. Kryolitten 

finansierede stabile forsyninger til 

Grønland under hele krigen og førte til 

en livlig samhandel med USA og Canada. 

Flere har hævdet, at den 9. april 

1940 er den vigtigste dato for Grøn- 

land i det 20. århundrede, fordi krigen 

blev begyndelsen på enden af 219 års 

kolonistyre. En selvstændighedsspire, 

der fik særlig voksekraft efter krigens 

afslutning for 60 år siden, og som stadig 

er en væsentlig del af den politiske 

drivkraft. 

Amerikanerne anlagde flere fly- og 

flådebaser i Grønland, der som vadesten 

blev brugt til transport af fly til Europa 

og havnely for forsyningsskibe på vej 

over Nordatlanten eller retur til USA. Et 

farvand, hvor tyske ubåde lurede i dybet. 

Den grønlanske befolkning blev 

aldrig direkte involveret i kamphandlinger, 

men forandringen af den velkendte 

hverdag står stadig stærkt i erindringen. 

Det gælder også for den 77-årige Erik 

Røde Frederiksen. For på den anden 

side af fjorden til Qassiarsuk anlagde 

amerikanerne i Narsarsuaq en flybase 

og et havneanlæg samt senere et stort 

militærhospital, der behandlede sårede 

soldater på vej fra fronterne i Europa til 

USA. 

Af militære sikkerhedshensyn kom 

basen til at medføre en række problemer 

for befolkningen: Restriktioner i 

bevægelsesfriheden, tab af jagt- og 

fiskeområder, forurening af fjorden og 

forbud mod samvær mellem lokalbefolkningen 

og de amerikanske soldater. 

Men Narsarsuaq lå også mystisk dragende 

for en nysgerrig ung mand. Og 

så var der jo dumpen, hvor man kunne 

finde mange spændende ting. Erik Røde 

Frederiksen husker tydeligt, da hverdagslivet 

pludselig tog en drejning. Da 

krigen kom til Qassiarsuk. 

»Forrådskammeret« blev lukket 

- Efter amerikanernes ankomst i sommeren 

1941 var det slut med at 

komme til Narsarsuaq. Basen blev af-

spærret for alle civile, fortæller Erik 

Røde Frederiksen, der er en af de få, 

der endnu husker, hvilken indflydelse 

den amerikanske base i Narsarsuaq fik 

på de lidt over hundrede indbyggere i 

Qassiarsuk og for befolkningen i Qaqortoq, 

Narsaq og Igaliku, der også var 

forment adgang til det militære område. 

- Narsarsuaq var vores forrådskammer. 

Ørredelven, som havde mange 

ørreder, blev lukket. Ligesom dalstrøgene, 

hvor vi jagede ryper, harer og ræve, 

samt samlede brænde til vinteren. Ved 

den lave forstrand groede der meget 

hø, som vi hentede med robåde. Da 

Narsarsuaq blev anlagt, blev alt dette 

lukket for os. Vi mistede meget. I stedet 

fik vi under krigen mulighed for at 

samle aflagt træ på dumpen hver 14. 

dag eller én gang om måneden, fortæller 

Erik Røde Frederiksen. 

Suluk # 04•2004 

62 


Tæt lufttrafik 

Narsarsuaq blev anlagt med alt, hvad 

en militærbase behøver. Først som en 

teltlejr og senere med barakker, kantiner, 

fritidsfaciliteter, værksteder, lagerbygninger, 

og hvad der nu ellers hører 

sig til i en »lejr« med 3-4.000 mennesker. 

Mere end 400.000 tons til materialer 

og forråd blev fragtet til Narsarsuaq 

i denne periode. Allerede et halvt 

år efter ankom det første fly på den 

anlagte bane - det første af de mere 

end 100.000 fly, der landede og lettede 

i Narsarsuaq under krigen. 

Forurening og reddede liv 

- Desværre medførte den militære aktivitet 

megen forurening, fordi skibene 

tømte deres olie direkte ud i fjorden. 

Det er en langstrakt fjord, og nogle 

gange var den fuldstændig dækket 


● Under krigen skulle lokalbefolkningen melde sig 

i Narsarsuaq havn før og efter handelstur til 

Igaliku. Der blev holdt nøje øje med al færdsel i 

område. 

● During the war, the local population had to 

report to Narsarsuaq harbour before and after 

shopping trips to Igaliku. A close watch was 

kept on all traffic in the area. 

● Sorsunnersuup nalaani Qassiarsummiut 

Igalikumut qallunniartigatik uteraangamillu 

Narsarsuup umiarsualivianut 

nalunaaqqaartussaapput. Angallanneq tamarmik 

nakkutigineqaqqissaarpoq. 

med olie. Når vi gik eller sejlede langs 

stranden, fik vi olie og tjære på os og 

bådene. I 1930’erne var der masser af 

ammassat ved Qassiarsuk, men de forsvandt 

henimod slutningen af krigen. 

Håisingfisken fik store sorte pletter, 

mens hellefisken slap for gener. Måske 

fordi den er en dybhavsfisk. 

- Der var ingen butik i Qassiarsuk, 

så vi handlede i Igaliku. Med anlæggelsen 

af basen skulle vi melde os hos 

vagterne i Narsarsuaq havn, før vi tog 

til Igaliku og det samme, når vi vendte 

retur. Det fordoblede næsten vores 

rute. I havnen stod soldaterne med 

deres maskingeværer og pistoler. 

- Der var restriktioner på nogle 

varer, og vi fik udleveret mærker hver 

14. dag. Disse blev ugyldige, hvis vi 

ikke brugte dem i tide. Så det var vigtigt, 

at vi kom ind og handlede vores 

rationer af sukker, gryn og andre fornødenheder. 

Dengang havde vi kun kajakker 

og robåde som transportmidler, og 

det var en stor omvej at skulle ind til 

Narsarsuaq først, og det var specielt 

besværligt om vinteren, fortæller Erik 

Røde Frederiksen, der trods ulemperne 

ikke mener, at det kunne være anderledes 

under krigen. 

- Det var vigtigt for os, at vi også 

gav vores bidrag, siger Erik Røde 

Frederiksen. 

- Der var dog ikke kun dårlige konsekvenser. 

Amerikanerne var meget 

hjælpsomme ved sygdom og reddede 

flere mennesker fra døden. Det var vi 

taknemmelige for. Det var også positivt, 

at vi fik lov til at blive i vores bygd. Formentlig 

fordi vi var fåreholdere, der jo 

er et erhverv, som ikke bare kan flyttes. 

Vi var mange fåreholdere dengang, 

men desværre var der to fåreholderfamilier, 

som blev forflyttet til Qaqortoq.

Uden rettergang blev det bestemt, at 

de skulle flyttes, fordi de unge medlemmer 

af familien var kommet for tæt på 

Narsarsuaq. Jeg kunne ikke lide denne 

beslutning, og det var en sørgelig begivenhed, 

som berørte alle i bygden. 

Budbringer i stormvejr 

Under krigen var samkvemmet imellem 

basen og befolkningen i Qassiarsuk 

stærkt begrænset. Danske embedsmænd 

fra kolonien fungerede på skift 

som kontaktmænd. Det gav unge 

mænd fra bygden mulighed for at 

besøge Narsarsuaq, når de gratis roede 

kontaktmændene til basen. Erik selv var 

derovre ved flere lejligheder, og et af 

besøgene var ikke uden dramatik. 

- I november 1942/43 nødstedte én 

af amerikanernes mindre både med 

besætning i Qassiarsuk under en storm. 

De var nødt til at give besked om, at de 

var i god behold, så man ikke satte en 

eftersøgning i gang. Jeg blev bedt om 

at være budbringer med et brev til 

Narsarsuaq. Da der var stærk storm, 

bad jeg om én ting: At jeg kunne overnatte 

der, for det var med livet som 

indsats, at jeg skulle tilbagelægge 

turen. Heldigvis havde jeg en hest, som 

jeg kendte godt, og vi masede os i 

stormvejr over den inderste del af bugten, 

som var frosset til. 

- Vi kom over til Kiattuut, og derfra 

måtte jeg gå resten af vejen for til sidst 

at overbringe brevet. Det var et spændende 

øjeblik at komme ind på baseområdet. 

Jeg blev modtaget godt. De forstod, 

at jeg med mit liv som indsats 

havde afværget en eftersøgning efter 

de ’forliste’ mænd. Jeg fik ikke noget 

for det. Det var en hjælpende hånd til 

dem. Men jeg blev bespist, så en film 

og fik en seng at sove i. 

Air Greenland inflight magazine 

Dumpen trak 

Grænsen mellem Qassiarsuk og Narsarsuaq 

gik midt på fjorden, og med 3- 

4.000 mand var der efter Eriks vurdering 

forbløffende få, der overtrådte reglerne 

om at krydse grænsen. Men det skete. 

- Engang var en vagtmand blevet 

slået ned af en soldat, som ville besøge 

en pige i Qassiarsuk. Man genkendte 

soldaten i Qassiarsuk, og indbyggerne 

blev bedt om at udpege den pågældende 

soldat. Men den forslåede vagtmand 

havde forinden bedt dem om 

ikke at udpege ham, da han ville få en 

meget hård straf. Vagtmanden forskånede 

således sin egen overfaldsmand. 

Det hændte også, at unge mænd 

sneg sig over på basen for at hente 

spændende ting på »dumpen«. 

- Vi måtte ikke komme til Narsarsuaq 

uanmeldt, men selvfølgelig lykkedes det 

ind imellem for nogen at komme derover, 

specielt for at samle spændende 

ting på dumpen. Engang var to af vores 

bygdefæller taget derover. Alt imens de 

var ved at gennemsøge dumpen, kom 

der en bil kørende henimod dem. Hvad 

skulle de dog gøre? Så fik de øje på en 

stor kasse, og den vendte de om og 

satte sig neden under den. De to politimænd 

så dem ikke, men satte sig ovenpå 

kassen for at ryge sig en smøg og få 

sig en snak. De sad og vippede med 

deres fødder, og det lød som om, de 

var ved at vende kassen. Efter en stund 

kørte de igen, og med møje og besvær 

fik mændene fra Qassiarsuk vippet kassen 

op og kunne tage helskindede hjem. 

- Så heldige var de dog ikke en anden 

gang, de prøvede. Her blev mændene 

taget på fersk gerning og kørt ind til 

basen på ladet af en ladvogn. De sad 

musestille og var bange. Så sagde den 

ene med et meget alvorsfuldt ansigt: 

63 


- Nu tager jeg mig en sidste cigaret! 

For de troede helt sikkert, at de nu 

blev straffet, og at deres dage var talte. 

Så galt gik det dog ikke. De slap med 

skrækken. 

Efter krigen blev der indgået en 

aftale mellem befolkningen i Qassiarsuk 

og forbindelsesofficeren i Narsarsuaq 

om høslæt på forstranden. Der blev 

ligeledes aftalt på hvilke skråninger 

indenfor forsvarsområdet, der måtte 

samles brænde, ligesom der blev aftalt 

et årligt erstatningsbeløb til fåreholderforeningen, 

der skulle kompensere for 

det mistede område. 

Den 31. oktober 1958 blev de to 

nationalflag, det danske og det amerikanske, 

nedtaget for sidste gang, og 

basen blev lukket. Narsarsuaq overgik 

på danske hænder og fik status som 

»En ensomt beliggende radio og vejrstation« 

med en dansk bemanding på 

10 mand. 

I dag fungerer Narsarsuaq Lufthavn 

som en integreret del af det grønlandske 

trafiknet. 

Qassiarsuk ✮ 

0 5 km 

✮ Kiattuut 

✮ Narsarsuaq 

Igaliku ✮ 

© AG REKLAME

Suluk # 02•2005 64 



● 

When the war came to 

Qassiarsuk 

USA established several airbases in Greenland during World War II. 

The presence of the Americans changed everyday life in Greenland 

for ever. Former sheep farmer Erik Røde Frederiksen from Qassiarsuk 

near Narsarsuaq tells about the change 

By Tupaarnaq Rosing Olsen 

- The mood was festive on Liberation 

Day, May 5th 1945, because we had 

been part of the war. The contact man 

came over to Qassiarsuk to give us the 

news. Flags were hoisted and everyone 

was happy. The connection to Denmark, 

which was important to Greenlanders, 

could now be re-established, 

remembers the old sheep farmer. Erik 

Røde Frederiksen experienced the 

closeness of war in his childhood village 

of Qassiarsuk in South Greenland. A 

war that ended 60 years ago and 

which brought new times to Greenland. 

Before the start of World War II, the 

Danish government institution called the 

Greenland Agency had been extremely 

reluctant to issue travel permits to 

Greenland. It was the opinion of the 

colonial power i.e. Denmark, that the 

pace of development in Greenland 

should be controlled. But the war put 

an end to this policy of isolation. After 

April 9th, 1940 the country suddenly 

swarmed with Americans and Canadians. 

It was a time of change in more 

ways than one. 

The huge American mail order catalogue 

from Sears & Roebuck offered 

alternatives to the Danish goods 

stocked in the Royal Greenland Trading 

Company stores, which had previously 

had a trade monopoly. Money was no 

problem either, although there were 

shortages of some items. The soughtafter 

cryolite from the quarry at Ivittuut 

in South Greenland was shipped to the 

USA and used in the manufacture of 

fighter and bomber planes in the aircraft 

industry. The cryolite funded steady 

supplies to Greenland throughout the 

war and lead to lively trade with the 

USA and Canada. Many have claimed 


that April 9th, 1940 was the most 

important date for Greenland in the 

20th century, because it was the beginning 

of the end of 219 years of colonial 

rule. The budding desire for independence 

flourished 60 years ago in the 

post-war period and it is still a significant 

part of political motivation today. 

The Americans built several air and 

navy bases in Greenland and these 

were used as stepping stones for transport 

of aircraft to Europe and for safe 

harbours for supply ships crossing the 

Atlantic, where German submarines 

lurked in the depths. 

The population of Greenland was 

never directly involved in battle action, 

but there are still strong recollections of 

how ordinary, everyday life was changed. 

This applies to 77-year-old Erik Røde 

Frederiksen. In Narsarsuaq, on the 

opposite side of the fjord to Qassiarsuk, 

the Americans built an air base, a harbour 

and, later on, a large military 

hospital which treated wounded soldiers 

on their way to the USA from the 

fronts in Europe. 

Military security at the base presented 

the population with a series of problems: 

restrictions on freedom of 

movement, loss of hunting and fishing 

grounds, pollution of the fjord and a 

ban on contact between the local population 

and the American soldiers. But 

Narsarsuaq was mysteriously attractive 

for an inquisitive young man. And then 

there was the dump, where it was possible 

to find a lot of exciting things. Erik 

Røde Frederiksen clearly remembers 

that every day life changed when the 

war came to Qassiarsuk. 

Source of food lost 

- After the arrival of the Americans in 

the summer of 1941 it was no longer 

possible to get to Narsarsuaq. The base 

was off limits to all civilians, tells Erik 

Røde Frederiksen, who is one of the 

few people who still remembers what 

influence the American base in Narsarsuaq 

had on the one hundred or more 

inhabitants in Qassiarsuk as well as on 

the inhabitants of Qaqortoq, Narsaq 

and Igaliku, who were also denied access 

to the military area. 

- Narsarsuaq was our source of 

food. The river, which had lots of arctic 

char, was closed to us. So were the 

valley slopes, where we hunted ptarmigan, 

hare and fox and gathered firewood 

for the winter. A lot of hay grew 

on the shallow foreshore and we used 

to row out to gather it. When 

Narsarsuaq was built, it was all closed 

to us. We lost a lot. Instead, we were 

allowed to collect discarded wood from 

the dump every 14 days or once a 

month during the war, tells Erik Røde 

Frederiksen. 

Heavy air traffic 

Narsarsuaq was constructed to meet all 

the requirements of a military base. It 

started as a tent camp and later came 

barracks, canteens, recreation facilities, 

workshops, warehouses and everything 

else that is required for a »camp« with 

3-4,000 people. More than 400,000 

tons of equipment and supplies were 

shipped to Narsarsuaq during the period. 

After only 6 months the first aircraft 

landed on the runway – the first 

of more than 100,000 aircraft that landed 

and took off from Narsarsuaq 

during the war. 

Pollution and salvation 

- Unfortunately, the military activity 


esulted in a lot of pollution, because 

the ships emptied their tanks directly 

into the fjord. It is a very long fjord and 

sometimes it was completely covered in 

oil. When we walked or sailed by the 

shore we got oil and tar on ourselves 

and the boats. There were plenty of 

capelin at Qassiarsuk in the 1930s, but 

they disappeared towards the end of 

the war. The dabs got large, black 

spots whilst the halibut escaped 

damage – perhaps because they are 

deep water fish. 

- There was no store in Qassiarsuk, 

so we shopped in Igaliku. When the 

base was built, we had to report to the 

guards in Narsarsuaq harbour before 

going to Igaliku and again on the way 

back. It almost doubled our journey. At 

the harbour, the soldiers stood with 

their machine guns and pistols. 

- Some goods were also restricted 

and we were given stamps every fortnight. 

They lost their validity if we did 

not use them in time, so it was important 

for us to go and buy our rations of 

sugar, oats and other necessities. We 

only had kayaks and rowboats for 

transportation back then and having to 

go to Narsarsuaq first was a long 

detour which was especially bothersome 

in the winter, tells Erik Røde Frederiksen. 

Despite the disadvantages, Erik does 

not believe things could have been different 

because there was a war on. 

- It was important for us to do our 

bit, says Erik Røde Frederiksen. 

- Not all the consequences were 

bad. The Americans were very helpful 

when someone was unwell and they 

saved the lives of several people. We 

are very thankful for that. Another 

positive thing was that we were allowed 

to stay in our village. This was pro- 

Suluk # 02•2005 66 

bably because we were sheep farmers 

and as such, difficult to relocate. There 

were many of us sheep farmers then, 

but unfortunately two sheep farmer 

families were relocated to Qaqortoq. 

There was no proper legal process; they 

were moved, because the younger 

members of the family got too close to 

Narsarsuaq. I did not like the decision 

and it was a sad event that touched 

everyone in the village. 

Messenger in stormy weather 

During the war, contact between the 

base and the inhabitants of Qassiarsuk 

was strictly limited. Danish officials 

from the colony functioned in turns as 

contact persons. This gave the young 

men from the village the opportunity to 

visit Narsarsuaq when they – free of 

charge – rowed the contact person in 

to the base. Erik made the journey on 

several occasions and one of the visits 

was quite dramatic. 

- In November 1942/43, one of the 

American's smaller boats and its crew 

got into difficulty in Qassiarsuk during 

a storm. They had to let the base know 

they were all right and that a search 

and rescue operation was unnecessary. 

I was asked to be the messenger and 

to take a letter to Narsarsuaq. As there 

was a very bad storm, I asked only for 

one thing: that I would be allowed to 

spend the night there, because I would 

be risking my life on the journey. 

Fortunately, I had a horse that I knew 

well and we slogged our way across 

the frozen bay. 

- We got to Kiattuut and from there 

I had to walk the rest of the way before 

I could finally deliver the letter. It was 

an exciting moment when I got onto 

the base. I was well received. They 


understood that I had risked my life to 

avert a search for the »lost« boat and 

crew. I did not get anything for doing 

it. I was just giving them a helping 

hand. But they fed me, let me see a 

film and gave me a bed to sleep in. 

The draw of the dump 

The boundary between Qassiarsuk and 

Narsarsuaq went down the middle of 

the fjord and considering there were 

3-4,000 men, it is Erik's opinion that 

there were surprisingly few who broke 

the rules and crossed the boundary. But 

it did happen. 

- Once there was a guard who was 

knocked down by a soldier who wanted 

to visit a girl in Qassiarsuk. The 

people in Qassiarsuk knew who the soldier 

was and they were asked to identify 

him. But the injured guard had asked 

them earlier not to identify the soldier, 

as he would be severely punished. Thus 

the guard protected his attacker. 

Sometimes, young men sneaked 

over to the base to collect exciting 

things from the dump. 

- We were not allowed to come to 

Narsarsuaq unannounced, but of 

course some people managed to get 

over there, especially to collect exciting 

things from the dump. Once, two 

people from our village went over. 

While they were searching for things, a 

car drove towards them. What should 

they do? They noticed a big crate, so 

they turned it over and sat underneath 

it. The two policemen did not see them 

and they sat on top of the crate to 

smoke and have a chat. They sat 

swinging their feet and it sounded as 

though they were about to tip the 

crate over. After a while they drove off 

and it was very hard for the men from

● With a population of 3-4,000 people, Narsarsuaq was Greenland's biggest town 

during the war. 

● Narsarsuaq 3-4.000-inik inoqarluni sorsunnersuup nalaani Kalaallit Nunaanni 

illoqarfinni annersaavoq. 

● Med sine 3-4.000 indbyggere var Narsarsuaq Grønlands største by under krigen. 

Qassiarsuk to turn the crate back over 

so they could go home, none the worse 

for wear. 

- Another time they were not so 

lucky. The men were caught red handed 

and driven to the base on the back 

of a pick-up truck. They were dead 

quiet and frightened. Then, with a very 

serious expression on his face, one said 

to the other: 

- I am going to have my last cigarette! 

They were sure they would be 

punished and that their days were 

numbered. However, it did not turn out 

that bad. They got away with the fright. 

After the war, an agreement was 

made between the inhabitants of 

Qassiarsuk and the liaison officer in 

Narsarsuaq about collecting hay on the 

foreshore. It was also agreed which 

slopes within the military area could be 

used to collect firewood and which 

annual amount would be paid to the 

Sheep Holders Association to compensate 

for the lost areas. 

On October 31st, 1958 the national 

flags of Denmark and the USA were 

taken down for the last time and the 

base was closed. Narsarsuaq was transferred 

to Danish hands and its status 

became »a remote radio and weather 

station«, manned by 10 Danes. 

Today, Narsarsuaq Airport is an integral 

part of the traffic net in Greenland. 

Air Greenland inflight magazine 

● Communication between the local population and Narsarsuaq took 

place under controlled conditions. There was great curiosity about 

everything new. 

● Innuttaasut Narsarsuarmik attaveqarnerat killilersugaavoq, 

nutaanullu alapernaanneq annertoqaaq. 

● Forbindelsen mellem lokalbefolkningen og Narsarsuaq skete under 

strukturerede forhold. Og nysgerrigheden for alt det nye var stor. 





10 

Quiz! 

Air Greenlandip 

angallavigisartagaasa 

arlaannut inunnut 

marlunnut angalaneq 

EQQORUK 

9 

8 

7 

6 

1 

5 

4 

2 

3 

Sorsunnersuup nalaani Canadamiunik sakkutuunik 

Kalaallit Nunaannut tikittoqarpa? 

Kom der canadiske soldater til Grønland 

under krigen? 

Did Canadian soldiers come to 

Greenland during the war? 

Narsarsuaq 1968-imi Danmarkimut 

tunniunneqarpa? 

Overgik Narsarsuaq til Danmark i 

1968? 

Was Narsarsuaq transferred to 

Denmark in 1968? 

Knud Rasmussen oqaluttuatoqqanik 

inngerutinillu allattuisimava? 

Nedskrev Knud Rasmussen myter 

og sange? 

Did Knud Rasmussen write down 

songs and myths? 

Appaliarsuk silaannaap 

allanngornissaanik ilimasaarisinnaava? 

Kan søkongen varsle klimaændringer? 

Could the dovekie provide early 

warning of climate change? 

Appaliarsuit Kalaallit Nunaata avataani 

amerlaneruppat? 

Er søkongen mere talrig udenfor Grønland? 

Is the dovekie more abundant outside 

Greenland? 

Nivissat kuultinnattut Qaanaamut tikeraarpat? 

Besøgte Guldhåndboldpigerne Qaanaaq? 

Did the Golden Girls visit Qaanaaq? 

Prins Henrik ukioq manna qimussimik angalanermut 

peqataava? 

Deltager Prins Henrik i en slæderejse i år? 

Will Prince Henrik take part in a sled trip this year? 

Inuit arnartaat qangarsuaq siuaamikkut nungullarsimasunik 

kiguteqarpat? 

Havde inuitkvinder slidte fortænder i gamle dage? 

Did Inuit women have worn front teeth in olden days? 

Qeqertarsuarmi kuulteqarpa? 

Findes der guld på Storøen? 

Is there gold on Storø? 

Air Greenland Cup igasunik unammisitsinerua? 

Er Air Greenland Cup en kokkekonkurence? 

Is the Air Greenland Cup a cooking competition? 

Suluk # 02•2005 68 

Suluk nr. 1/2005-imi eqquisuuvoq: 

Vinder af Suluk nr. 1/2005 blev: 

The winner in Suluk no. 1/2005 was: 

Else Hornbøl, Hørløkkevej 9, Skrydstrup, 

6500 Vojens, Danmark 

? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

aap ja yes 

naamik nej no 

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 

ATEQ/NAVN/NAME 

NAJUGAQ/ADRESSE/ADDRESS 

POSTNUMMER/POSTAL CODE - TELEFONNR./PHONE 

NUNA/LAND/COUNTRY 

VIND en rejse for to til 

én af Air Greenlands 

destinationer 

WIN a trip for two to 

one of Air Greenland’s 

destinations 

News 

Akiffissaq kingulleq/Sidste svarfrist/Deadline: 1. juli 2005/1st July 2005 

Immersugassaq qulaaniittoq uunga nassiuguk/Send kuponen til/ 

Please mail answer coupon to: 

SULUK - Inflight Magazine, c/o Atuagassiivik • P.O.BOX 939 • DK/GR 3900 NUUK

GROWTH, PROGRESS, CREATIVITY 

With some 15,000 citizens, Nuuk is the leading growth 

center in the arctic world. 

The town has gained its position through targeted investments 

in new technology and a stable business policy. 

Through a number of years, the municipality has collaborated 

closely with trade and industry to ensure optimum 

growth conditions. 

As the capital of Greenland, the town has a lot to offer 

in both the academic and cultural sphere. The town is 

home to several educational institutions such as the 

University of Greenland and The Greenland Institute of 

Natural Science. Greenland’s culture centre, Katuaq, 

hosts the country’s leading cinema and provides the 

framework for a wealth of cultural events. 


But do not be mistaken about the urbane character of 

the town. Nuuk is located in the mouth of the Godthåb 

fjord, offering a unique setting for outdoor activities and 

boasting Greenland’s only ski slope of international 

standard. 

For more information on what Nuuk can offer you and 

your company, visit www.nuuk.gl or contact Nuuk 

Municipality at nuuk@nuuk.gl. 

Nuuk 

We provide the framework for growth 

N UUK M UNICIPALITY 

Nuup Kommunea 

Box 1005 

DK-3900 Nuuk 


Phone +299 34 70 00 

e-mail: nuuk@nuuk.gl

T i m m i a a r a q 

Misigisassarsiorumatooq 

Tamatta alapernaatsuuvugut. 

Ilaalli allanit alapernaannerusarput.Alapernaasertoqarsinnaavoq 

anaanap ataatallu 

tunissutissanik sunik orpiup 

ataanut ilisisimanerat paasiniarlugu. 

Kisianni aamma silarsuaq 

misigiumallugu alapernaasertoqarsinnaavoq:qaqqap 

tulliata tunuani imaluunniit 

imaani itinersuarmi soqarneranik. 

Issittumi ilisimasassarsiortartoq 

Knud Rasmussenmisigisassarsiorumatuunut 

tamakkununnga ilaavoq. 

Kalaallit Nunaanni Ilulissani 

inunngorsimavoq ukiullu 

hundredellit kingulliit 

aallartinneranni issittumi ilisi- 

masassarsiortartututtusamaasarsuanngorluni. Avanersuarmi Thulemi piniariartarfikilisimasassarsiortarnerpassuinut 

aamma taaguutaasartoq 

aallaavigalugu 

issittoq allanit annerusumik 

angallavigisimavaa. Ilisimasassarsiornerisatusaamasaanersaat 

tassaavoq Thulemiit 

tallimassaanik ilisimasassarsiorneq, 

Kalaallit Nunaannit 

angalaqatini peqatigalugit 

Manerassuarmik tikitsivigisaa. 

Ungasissumut angalaneruvoq. 

Ungasissorujussuarmut. 

Angalanerallu qimussimik 

ingerlanneqarpoq, aqqutaanilu 

nerisassaqarumallutik 

Sooq Knud Rasmussen 

angalajuaannartuusimasoq... 

Hvorfor, Knud Rasmussen 

altid var på farten... 

Why Knud Rasmussen was 

always travelling... 

namminneq uumasunik piniartariaqartarsimallutik. 

Ilisimasassarsiornerni eskimuut 

naapitani sorpassuarnik 

katersivigisarpai. Katersugai 

tamakku maanna katersugaasivinniipput, 

tamatta alutorsaatigisinnaaniassagatsigik 

kiisalu qanga inuit qanoq 

inooriaaseqarsimanerannik 

paasisaqarsinnaaniassagatta. 

Taamatuttaaq angalanermini 

eskimuutoqqat erinarsuutaannik 

oqaluttuatoqaannillu allannissanipingaartilluinnarsimavaa, 

qanga inuit eqqarsartarnerannik 

qanorlu upperisaqarnerannik 

ullumikkut 

atuagassaqarsinnaaniassa- 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages 

gatta. Aamma arlalissuarnik 

atuakkiorsimavoq nunarsuaq 

tamakkerlugu oqaaserpassuarnut 

nutserneqarsimasunik. 

Aap, Knud Rasmussen piginnaanerpassuaqarsimavoq. 

Annermilli alapernaatsuusimavoq, 

taamaalillunilu sumorsuaq 

angalasimalluni. 

Taava ilimagissavat titartagaq 

eqqorluinnartuusoq. Tassami 

suumuna issittumi ilisimasassarsiortartorsuup 

assinga takutikkaa. 

Knud Rasmussenip 

angalajuartarsimaneranut 

allamik pissutissaqarsimannginnerpoq?


● Knud Rasmussen aamma Inukitsoq. Den 2. Thule Ekspedition 1918. 

● Knud Rasmussen og Inukitsoq på Den 2. Thule Ekspedition i 1918. 

● Knud Rasmussen and Inukitsoq in the 2nd Thule Expedition in 1918. 

En rigtig eventyrer 

Vi er alle nysgerrige. Men 

nogle mere end andre. Man 

kan være nysgerrig for at 

finde ud af, hvad mor og far 

har lagt under juletræet af 

gaver. Men man kan også 

være nysgerrig efter at opleve 

den store verden: se hvad 

der gemmer sig bag næste 

bjerg eller i havets dyb. 

Polarforskeren Knud Rasmussen 

hører til den slags 

eventyrere. Han blev født i 

Ilulissat i Grønland og blev i 

starten af sidste århundrede 

en berømt udforsker af den 

arktiske verden. 

Mere end nogen anden 

rejste han på kryds og tværs 

af den arktiske verden med 

udgangspunkt fra sin fangststation 

i Thule i Nordvestgrønland, 

der samtidig gav 

navn til mange af hans ekspeditioner. 

Den mest berømte 

ekspedition var den Femte 

Thuleekspedition, der førte 

ham og hans deltagere fra 

Grønland og helt til Stillehavet. 

Det er langt. Rigtigt, 

rigtigt langt. Og så foregik 

det på hundeslæde, hvor 

man undervejs selv måtte 

jage dyr for at få mættet 

maven. 

På ekspeditionerne indsamlede 

han en masse ting 

hos de eskimoer, han mødte. 

De ting er nu på museer, så 

vi alle kan beundre genstandene 

og forstå, hvordan folk 

levede i gamle dage. Lige så 

vigtigt var det, at han undervejs 

nedskrev de gamle eskimoiske 

sange og myter, så vi 

i dag kan læse om, hvordan 

folk tænkte, og hvad de troede 

på i gamle dage. Han 

skrev også en række bøger, 

som er oversat til mange 

sprog overalt i verden. Jo, 

Knud Rasmussen besad 

mange store evner. Men 

allermest var han nysgerrig, 

og det førte ham vidt omkring. 

Så tror du, at tegningen 

er helt rigtig. For hvad er 

det for en fyr, der viser et billede 

frem af den store polarforsker. 

Var der mon ikke en 

anden grund til, at Knud 

Rasmussen altid var på farten? 

Meeqqat uku imertarfiit plastikkit 

allunaasaararlu atorlugit »telefonikkut 

oqaloqatigiittuusaarput«. Takusinnaaviuk 

kikkut oqaloqatigiinnersut? 

Disse børn leger »telefon-snak« med plastikkrus 

og snor. Kan du se hvem der taler med 

hvem? 

These children are playing 

»telephones« with plastic cups 

and string. Can you see who is 

talking to who? 


ASS./FOTO/PHOTO: H. LINDOW/ARKTISK INSTITUT 

copyright 2003: Kununguaq Iversen



Kukkunerit 

tallimat 

nassaarikkit! 

Find fem fejl! 

Spot the 5 

mistakes!


Qaartiterutissat pingasuinnaat nassarpakka. 

Kuultip tungaanut aqqummik eqqortumik ilitsersuussinnaavinga? 

Jeg har kun medbragt tre dynamit-stænger. 

Kan du vise mig den rigtige vej til guldet? 

I have only brought three sticks of dynamite. 

Can you show me the right way to the gold? 

A true adventurer 

We are all curious – some of 

us more than others. You 

can be curious about the 

gifts mum and dad have put 

under the Christmas tree. 

But you can also be curious 

about the world; want to 

know what is hiding behind 

the next mountain or in the 

depths of the sea. Polar 

explorer Knud Rasmussen 

was that kind of adventurer. 

He was born in Ilulissat in 

Greenland and he was a 

famous explorer of arctic 

regions at the beginning of 

the last century. 

More than any other person, 

he travelled widely throughout 

the arctic world. His base 

was his trading station in 

Thule in North West Greenland 

which also gave its 

name to many of his expeditions. 

The most famous 

expedition was the Fifth 

Thule Expedition, which took 

him and his team all the way 

from Greenland over to the 

Pacific Ocean. That is a long 

way – a really, really long 

way. And it was undertaken 

by dogsled, where they had 

to hunt for animals on the 

way to satisfy their hunger. 

He collected a large number 

of items from the Eskimos 

he met on his expeditions. 

These items are now in museums 

and we can all admire 

these items and understand 

how people lived in olden 

days. Even more important 

are the old Eskimo songs and 

myths he wrote down on his 

journeys. Because he did 

this, we can read about how 

people thought and what 

they believed in olden days. 

He also wrote a series of 

books which have been 

Air Greenland inflight magazine Meeqqat quppernerat 73 - Børnesiderne - Children’s Pages 

translated into many languages 

throughout the world. 

Knud Rasmussen did indeed 

possess many great talents. 

Most of all, he possessed 

curiosity and this took him 

far afield. So, do you think 

the drawing is right? Who is 

the man, who is showing a 

picture of the great polar 

explorer? Perhaps there was 

another reason why Knud 

Rasmussen was always 

travelling.

✈ 

Qaanaaq 

Sisimiut 

Maniitsoq 

✈ 

Qaarsut 

Aasiaat 

✈ 

✈ 

Nuuk 

Paamiut 

Upernavik 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ ✈ 

Ivittuut 

Ilulissat 

Suluk # 02•2005 74 

Kangerlussuaq 

KRONPRINS FREDERIKS LAND 

Kulusuk 

✈ 

Akureyri 

Airbus 330 

Boeing 757 

Dash-7 

Sikorsky S-61/Bell 212 

Narsarsuaq København 

✈ 

Eqqaamiunik timmisartuussineq 

helikopterimik pissarpoq. 

Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel. 

The servicing of the districts is carried out by helicopters. 

✈

NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET 

AIRBUS 330-200 

Max. no of seats: 245 

Average speed km/t: 870 

Max. altitude m: 13,666 

Max. take-off weight kg: 230,000 

Max. range km: 10,500 

BOEING 757-236 ER 






DHC-7 (DASH-7) 






DHC-6-300 (TWIN OTTER) 





Max. range km: 810 

BEECH SUPER KING AIR 200 






SIKORSKY S-61N 






BELL 212 






AS 350 B2 ECUREUIL 







Length m: 58.37 

Wingspan m: 60.3 

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney 



Engines: 2 pcs. Rolls Royce 

RB 211-535 E4-37 

Total engine power HP: 2 x 18,190 




PT6A-50, Turbo Props 

Total engine power HP: 4,480 




PT6A-27, Turbo Props 





PT6A-41 


Length m. (excl. rotor): 18.00 

Rotor diameter m: 18.9 

Engines: 2 pcs. General Electric 

CT58-140-2 


Length m. (incl. rotor): 12.47 

Rotor diameter m: 14.63 


PT6T-3B 


Length m. (incl. rotor): 13 

Rotordiameter m: 10.7 

Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 1D1 

Total engine power HP: 732

ILULISSAT 

KULUSUK KANGERLUSSUAQ 

Grønlandsk musik 

Filmfremkaldelse 

Kodak film 

Fotobatterier 

Radio & TV 

Service værksted 

TEL. PHOTO: TEL. SHOP: 

94 4619 94 4601 

www.irt.gl 

Panasonic Center · Kodak Express 

Bose Partner · Panasonic Office Center 

W A I T I N G T I M E 

in Kangerlussuaq? 

THE ICE-CAP 

- We drive to the Russel 

Glacier. This wall of ice 

reaches 80 m to the sky. 

Duration 4 hours 

- price pr. pers. DKK 495,- 

MOSK OX SAFARI 

- This trip gives you plenty 

of possibility to observe 

these magnificent animals 

at close quarters. 

Duration 1 1 /2 hours 

- price pr. pers. DKK 195,- 

Sign up at Kangerlussuaq Tourism in the airport building. 

TOURS 

Greenlandic music 

Development 

Kodak film 

Photofilm battery 

Radio & TV 

Service workshop 

ARCTIC W NDERLAND 

3915 KULUSUK • TELEFON 98 69 93 • TELEFAX 98 69 83 

e-mail: kushot@greennet.gl • www.arcticwonder.com 

Suluk # 02•2005 76 

www.infodesign.gl 

V E N T E T I D 

i Kangerlussuaq? 

INDLANDSISEN 

- Vi kører til Russel Gletcheren, 

der hæver sig 80 meter 

som en mur af is. 

Turen varer 4 timer 

- pris pr. person DKK 495,- 

MOSKUS SAFARI 

- Turen giver rig mulighed 

for at opleve disse prægtige 

dyr på tæt hold. 

Turen varer 1 1 /2 time 

- pris pr. person DKK 195,- 

Henvendelse: Kangerlussuaq Tourism i lufthavnsbygningen. 

International 

Car Rental 

Tlf. 75 12 32 40 Fax 75 12 60 59 

e-mail: hans@1carrent.dk 

homepage: www.1carrent.dk 

Leje af Tax Free 

bil i Danmark 


ILULISSAT KANGERLUSSUAQ 

KØBENHAVN

NANORTALIK 

NARSAQ 

NARSARSUAQ NANORTALIK 

BYDER VELKOMMEN ... 

HOTEL KAP FARVEL YOUTH HOSTEL TUPILAK 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 32 95 

Bodega . . . . . . . . .61 31 15 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 


BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 34 79 

Diskotek . . . . . . . . .61 33 80 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 

Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: kapfarvel@greennet.gl 

Fax 66 13 33 

Telefon 66 13 13 

3921 Narsaq 

www.inuili.gl 

Inuussutissalerinermik ilinniarfik 

Levnedsmiddelskolen 

Hotel Narsarsuaq 

Postbox 504 

3923 Narsarsuaq 


Phone +299 66 52 53 

Fax +299 66 53 70 

www.glv.gl 

E-mail: 

reception.narsarsuaq@glv.gl 

Greenlandic Airport Hotels 

Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat 

Grønlandske Lufthavnshoteller 

✈ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

postbox 989 3900 nuuk tlf 00 299 32 43 78 fax 32 80 78 www.bijin.gl 

NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 


Reklamebureau 

Produktudvikling 

Funktionel grafisk design 

Rationel produktion 

Alle slags tryksager 

Hjemmesider 

Info Design aps · Boks 889 · Sdr. Herrnhutvej 31A · 3900 Nuuk 

Telefon: +299 322541 · Telefax: +299 322741 

E-mail: infodesign@greennet.gl 

Bring back 

MMBring 

Galleri Roar Christiansen rummer et unikt 

udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst. 

Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk, 

plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk, 

postkort, kunstkort og naturligvis indramning. 

Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid 

vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land, 

hvor menneskene bor. 

På gensyn i et galleri af en helt anden verden... 

A R T O F G R E E N L A N D 

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 

Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk 

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl 

Suluk # 02•2005 78 

emories 

of Greenland 

www.signalgrafik.dk 

Box 1018 • 3900 Nuuk 

Tlf. (299) 324096 

Fax:(299) 322690 

e-mail: unik@unik.gl 

www.unik.gl 

Nuersagassat • Strikkegarn 

Annoraamerngit • Metervarer 

Puisit amii • Sælskind 

Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure 

Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker 

Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler 

Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker 

Tiit/sukkulaatit • The/chokolade 

Ammasarfiit/Åbningstider: 

Ataasinngorneq/Mandag - Tallimanngorneq/Fredag: 09:00-18:00 

Arfininngorneq/ Lørdag: Isumaqatigiissuteqarnikkut/ Efter aftale 

Sapaat/Søndag: Matoqqavoq/Lukket 

v/Erene Heilmann • Quassunnguaq 27 • Box 1839 • 3900 Nuuk 

NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

Box 1512 . Blok 5 v/gavlen 

Byens ældste frisørsalon 

✆ 32 38 00 

Ammasarfiit: Mandag-fredag........09.00-18.00 

Åbningstider: Lørdag......................Efter aftale 

SULISARTUT HØJSKOLIAT 

TLF: 64 24 66 · FAX: 64 29 73 

www.ag.gl 


www.sulisartut.gl 

E-mail: 

reception@sulisartut.gl 

E-mail: sikpol@greennet.gl 

SULINERMIK 

www.sik.gl 

INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT 

AQQUSINERSUAQ 31· TLF. 32 21 33 · FAX 32 49 39 KATTUFFIAT 

Nunatta Katersugaasivia 

Allagaateqarfialu 

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 

Greenland National Museum & Archives 

SAQQUMMERSITAT: 

Qilakitsormiut 

Napparsivik 

Danmarkimit Utertitat 

Ujarassiornerit 

Siulitta atortui 

Atisat 

Itsarnisarsiornerit 

UDSTILLINGER: 

Mumierne fra 

Qilakitsoq 

Bødkerværkstedet 

Tilbageførte Samlinger 

Geologi 

Dragter 

Arkæologi 

KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII: 

ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET: 

OPENING HOURS FOR THE MUSEUM: 

HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK 

TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@natmus.gl 

Homepage: www.natmus.gl 

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR 

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland 

Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl 

OPEN 7 DAYS A WEEK 

Restaurant 

Nipisa 

EXHIBITIONS: 

The mummies from 

Qilakitsoq 

Cooperage 

Repatriated Collections 

Geology 

Garments 

Archeology 

1. okt. - 31. maj: nal. 13.00 - 16.00 

1. juni - 30. sept.: nal. 10.00 - 16.00 

(atass. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed) 

Åben Mandag - Lørdag 

Frokost kl. 12 00 - 14 00 

Aften kl. 18 00 - 22 30 

Søndag lukket 

Aqqusinersuaq 6, 1 sal • Postboks 337 • 3900 Nuuk 

Telefon: 32 12 10 • Telefax: 32 12 10 

Besøg www.nipisa.com 

NUUK NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

QAQORTOQ 

• Native Arts & Crafts 

• Furs & Hides 

• Jewelry 

• Souvenirs & Gifts 

• Art Cards 

H.J. Rinksvej 23 

Box 234 • DK-3900 Nuuk 

Tlf. 32 49 44 • Fax 32 24 24 

Hotel 

Qaqortoq 

Box 509, 

3920 Qaqortoq 

Mail: nuuktaxi@greennet.gl 

Fax: 320469 

Telephone: +299 64 22 82 

Telefax: +299 64 12 34 

Total number of rooms: 21 

All rooms equipped with 

Television, Telephone and 

private bath/toilet. 

Total number af beds 

available : 42 

In-house Restaurant and Pub. 

Newly renovated hotel, 

situated in the centre of town, 

overlooking the old town centre 

and the picturesque fjord. 

Internet facilities available. 

Suluk # 02•2005 80 

KALAALLIT NUNAAT : GRflNLAND : GREENLAND 

1:5.000.000 - 1:7.100.000 - 1:10.000.000 - 1:11.800.000 

11 

18 

17 

2 

OPENING HOURS: 

MONDAY - FRIDAY 

1 P.M. - 4 P. M. 

SUNDAY 

1 P.M. - 4 P.M. 

16 

7 

15 

14 

1 

8 

6 

5 

4 

13 

9 

12 

10 

Polar circle 

19 

3 

20 

www. 

NORDISK KORTHANDEL 

Worth seeing ... 

Come and see with your own eyes the oldest building from 1734, 

which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the 4000 year 

old foundations of the stone age Saqqaq-culture, Qeqertasussuk. 

Qasigiannguit Katersugaasiviat 

Christianshåb Lokalmuseum 

P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77 

TOURS 

ARCTIC W NDERLAND 

Hotel 

Ang magssalik 

East Greenland 

1:250.000 

Landkort, foldet (1-20) 

4 landkort, foldet i mappe(5 farver) 

Alle 20 landkort i en box 

Alle 20 landkort i en rulle 

Atlas med alle 20 landkort 

Landkort, plano - lamineret(1-20) 

Skriveunderlag/landkort (1-20) 

Historiske guides 6,8,10 &19 

BOX 117• 3913 TASIILAQ 

TELEFON 98 12 93 • TELEFAX 98 13 93 

e-mail: arcwon@greennet.gl • www.arcticwonder.com 

N 

WWW.SCANMAPS.COM 

R 

.com 

post@scanmaps.dk - tel. 33 38 26 38 - Studiestr de 26-30, 1455 K¿benhavn K 

GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S 

Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: kontorforsyning@kontorforsyning.gl 

NUUK 

QASIGIANNGUIT 

TASIILAQ

Illit aamma 

speedway-erusuppit? 

Vil du også køre 

speedway? 

ADSL tassaavoq Internetimut attavik 512/256 kbps-inik 

sukkassusilik, imaappoq attavimmut nalinginnaasumut 

analogiusumut naleqqiullugu quleriaat angullugu 

sukkanerusumik attaveqalersinnaavutit. 

Telefoneqareersimaguit ADSL-imut attavilertinnermut 

taammaallaat akiliissuutit kr. 500-inik, tamatuma 

kingorna telefoniinnarmut qaammatikkaartumik 

attaveqarnermut akiliutinnut ADSL-it ilaalissaaq. 

Atuinerit kisimi akilertassavat. 

ADSL er en højhastigheds-internetforbindelse på 512/256 

kbps, det vil sige at du får en forbindelse som er op til 10 

gange så hurtig som en almindelig analog forbindelse. 

Har du telefon i forvejen skal du kun betale for 

oprettelsen af ADSL-forbindelsen kr. 500, hvorefter ADSL 

er inkluderet i den månedlige abonnementsafgift for din 

faste telefon. 

Herudover betaler du kun for dit 

forbrug. 

TMA 050107 mb

ACCESSORIES 

Production Great Greenland Box 519 3920 Qaqortoq Greenland Phone: (+299) 642433 Fax: (+299) 642933 

International sales Great Greenland A/S Langagervej 60 2600 Glostrup Denmark Phone: (+45) 43 43 00 80 Fax: (+45) 43 43 80 76 

fur@great-greenland.gl www.great-greenland.gl

Download PDF - Air Greenland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?