fokUS: danSke vine - Dansk sommelier Forening
fokUS: danSke vine - Dansk sommelier Forening
fokUS: danSke vine - Dansk sommelier Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sommelier<br />
medlemSblad for danSk Sommelier forening og venner<br />
2/2012<br />
• Masser af riesling<br />
• Rødvin fra Mosel<br />
• Madeira vil være<br />
med igen<br />
• Bourgogne-nestor<br />
takker af<br />
• Dynastiet Cazes<br />
• Frokost på<br />
Lynch-Bages<br />
• Californisk vin<br />
uden nykker<br />
• 12 franske vin-<br />
bønder på besøg<br />
• Ny i D.S.F. og<br />
straks videre<br />
• Portugisisk<br />
masterclass<br />
• Dronningen af<br />
teroldego<br />
• Fra nord til syd i<br />
Bourgogne<br />
• Golfstater med<br />
vinkultur<br />
Tom Christensen fra Dyrehøj<br />
Vingård på Røsnæs er én af de<br />
tre vestsjællandske vinproducenter,<br />
SOMMELIER har besøgt<br />
og portrætterer i dette nummer.<br />
<strong>fokUS</strong>: <strong>danSke</strong> <strong>vine</strong> – brUnello
4 [siden sidst]<br />
Sommelier 2/2012<br />
[siden sidst] 5<br />
ingen leflen<br />
Louis Barruol fra Gigondas har sin helt egen stil<br />
Château Saint Cosme er ikke en årsunge. Ejendommen og<br />
dens 15 hektarer har en historie, der går tilbage til 1570, men<br />
det lange spand af år skal holdes op imod de 1000 år, Gigondas<br />
har været registreret som vinlandskab.<br />
Louis Barruol, som er den nuværende og nærmest karismatiske<br />
chef for Saint Cosme, kom i spidsen af familiefirmaet i<br />
1992. Han høster ros fra de store kanoner i vinpressen, inklusive<br />
Robert Parker, så man frygter nærmest det værste, når der<br />
kaldes til smagning af hans <strong>vine</strong>.<br />
Men frygt ikke! En præsentation i København på en solskinsdag<br />
i marts bekræftede heldigvis, at her er Rhône-<strong>vine</strong>,<br />
som ikke lefler for nogen.<br />
Monsieur Barruol forklarede, at Gigondas – og Beaumes<br />
de Venise – adskiller sig fra det øvrige Rhône ved at kunne<br />
mønstre adskillige forskellige slags terroir. Desuden er klimaet<br />
ikke så varmt døgnet rundt. Det giver <strong>vine</strong>ne syre, friskhed og<br />
finesse.<br />
- Jeg laver vin som i Bourgogne, lød det fra mesteren.<br />
- Det giver ikke mening at blande druerne fra de forskellige<br />
lieu-dits, så jeg fremstiller fem meget forskellige <strong>vine</strong> fra<br />
mine 15 hektarer.<br />
Saint Cosme har især mange gamle grenache-planter, og<br />
som de fleste ved, skal der alder til, før grenache yder sit optimale.<br />
også négociant<br />
Dyrkningsmetoderne er selvfølgelig organiske, gødskningen<br />
naturlig, lave høstudbytter. Der foretages ikke afstilkning, macereres<br />
i lang tid og bruges for nogle af <strong>vine</strong>nes vedkommende<br />
traditionelle cementtanke. Filtrering kommer ikke på tale.<br />
Ud over at dyrke familiens egne marker har Louis Barruol<br />
en lille négociantvirksomhed.<br />
- Bare for at bevise, at man også kan lave gode <strong>vine</strong> i den<br />
funktion, som han sagde.<br />
Hans første vin i smagningen, der fandt sted på Bistro Boheme,<br />
var ”Little James Basket”, en udateret frisk og drikkelig<br />
vin blandet af flere årgange.<br />
- Når det er o k. at blande i Champagne hvorfor så ikke i<br />
Côtes-du-Rhone? spurgte han.<br />
Resten af <strong>vine</strong>ne var fra 2010, som var et godt år. Tør og<br />
ikke for varm sommer. Årgangen kan minde om 2005, men er<br />
mere rund i det og vil alligevel lagre godt, mente Louis Barruol.<br />
10, 20, 40 år – intet problem.<br />
2009 var til gengæld problematisk for Saint Cosme.<br />
- I løbet af tre minutter mistede vi halvdelen af høsten, da<br />
der brød et haglvejr løs lige over os. Den dag troede jeg ikke<br />
på Gud. Mine naboer blev også ramt, men ikke lige så meget<br />
som os.<br />
Louis Barruol kunne oplyse, at hans 2005- og 2006-<strong>vine</strong> er<br />
ved at åbne sig.<br />
- 2010 er svær at smage nu. Vinene er så firkantede, selv om<br />
jeg dobbelt-dekanterer dem.<br />
Flotte <strong>vine</strong><br />
Firkantede eller ej, <strong>vine</strong>ne blev smagt.<br />
Først den cremede og meget drikkelige Côtes du Rhône,<br />
100 procent syrah. Mere end en dagligvin. Dernæst Les Deux<br />
Albions, også CdR i en opgraderet version fremstillet af fem<br />
druesorter i cementtanke. Den lå tæt på Gigondas-stilen. Flot<br />
vin.<br />
Så kom fem udgaver af Gigondas med en basisvin i stram<br />
stil som første nummer.<br />
Valbelle er navnet på en cuvée sammensat af druer fra fem<br />
marker, 90 pct. grenache og 10 pct. syrah. En flæsket vin fra<br />
vinstokke op til 100 år gamle.<br />
- Grenache er det mest interessante udtryk for terroriret,<br />
sagde Louis Barruol.<br />
La Poste er den feminine gigondas fra et terrorir a la det,<br />
man kan finde i Alba, Piemonte. En lækker, cremet vin.<br />
Hominis Fides kommer fra sandjord og er en venlig vin,<br />
som med alderen får bourgogne-karakter.<br />
Endelig Le Claux, der er et ”clos” tilplantet i 1870. Fra<br />
30’erne og frem er der nyplantet, men nogle af de oprindelige<br />
vinstokke har overlevet til i dag på de halvanden hektarer..<br />
- Det er den mest burgundiske af <strong>vine</strong>ne fra de tre lieu-dits.<br />
Valbelle i årgang 2004 demonstrerede med sin perfekte<br />
drikkelighed, hvad man med en del tåmodighed kan forvente<br />
af årgang 2010. Og så kom lige Côte Rôtie 2010 på bordet som<br />
næsten et antiklimaks på en flot smagning. Den lette og feminine,<br />
nærmest slanke vin kunne slet ikke hamle op med sine<br />
søskende fra Gigondas.<br />
Det er Vinslottet, der importerer <strong>vine</strong>ne fra Château Saint<br />
Cosme. J.A.<br />
Château Saint Cosmes historie rækker tilbage til det 16. århundrede.<br />
12 franske vinbønder<br />
Vinrosen og Rosforth&Rosforth havde en søndag i marts slået<br />
sig sammen om under navnet Vinduo at præsentere 12 franske<br />
leverandører. Det foregik i Odd Fellow Palæet og blev en særdeles<br />
velbesøgt begivenhed. Ikke mindst <strong>sommelier</strong>er og andre fra<br />
restaurantverdenen troppede op.<br />
Blandt Vinrosens leverandører var Philippe Pacalet forståeligt<br />
omsværmet. Han bød udelukkende på 2010-<strong>vine</strong>, men 2009<br />
er vel også en god årgang – eller hvad?<br />
- Det er en årgang, som er blevet rost meget af vinskribenterne.<br />
Og den er da også perfekt som introduktion til bourgogne<br />
for dem, som måske ikke er fortrolige med <strong>vine</strong>ne. Årgangen er<br />
også fin til restauranter. Det er typisk sådan en årgang, vi har behov<br />
for ind imellem. Det, man kan kalde en kommerciel årgang.<br />
- Men, tilføjede Philippe Pacalet, for kendere af bourgogne er<br />
det årgangene 2008 og 2010, men skal interessere sig for.<br />
Caroline Gon fra Domaine des Héritiers du Comte Lafon i<br />
Milly-Lamartine tæt på Viré-Cléssé skænkede til gengæld udelukkende<br />
2009-<strong>vine</strong>, bl.a. en lækker Mâcon-Bussières Le Monsard.<br />
De kan godt være med dernede sydpå i Bourgogne.<br />
Det demonstrerede Vincent Chevrot fra Domaine Chevrot også<br />
med bl.a. en let og mineralsk 2006 Santenay 1er cru Clos Rousseau.<br />
VINHUSE<br />
Les Crêtes<br />
Gianfranco Alessandria<br />
Elio Altare<br />
Alasia/Il Cascinone<br />
Giacomo Conterno<br />
Matteo Correggia<br />
La Spinetta<br />
Bartolo Mascarello<br />
Angelo Negro<br />
Luigi Pira<br />
Fratelli Revello<br />
Albino Rocca<br />
Mauro Veglio<br />
Roberto Voerzio<br />
Ca’ dei Frati<br />
Bellavista<br />
Allegrini<br />
Bisol<br />
Pieropan<br />
Hofstätter<br />
Kuenhof<br />
Ermacora<br />
Vie di Romans<br />
Doro Princic<br />
Tenuta di Bibbiano<br />
La Ciarliana<br />
Mocali<br />
Panizzi<br />
Piaggia<br />
Ciacci Piccolomini<br />
Poggio al Tesoro<br />
San Giusto a Rentennano<br />
San Polo<br />
Cantina Martinelli<br />
Villa Simone<br />
Garofoli<br />
Vinicola Bove<br />
Illuminati<br />
Antonio Caggiano<br />
Apollonio<br />
Cantine del Notaio<br />
Morgante<br />
Florio<br />
Porta del Vento<br />
Tenuta delle Terre Nere<br />
Santadi<br />
Distilleria Berta<br />
Distilleria Capovilla<br />
Cooperativa Amalfi tana<br />
Casa del Caffè<br />
Luigi Tega<br />
smag af solskin<br />
Jacques Devauges fra det AXA-ejede Domaine de l’Arlot<br />
kunne byde på Nuits-Saint-Georges Clos de l’Arlot Blanc fra<br />
både 2009 og 1999. Den første smagte af al den sol, druerne<br />
havde badet i, og 1999 var på toppen uden at vise træthed.<br />
Sydpå igen til Château des Rontets’ 2004 Pouilly-Fuisée<br />
Les Birbettes, en flot, sødmefuld og frugtspændt vin.<br />
Rosforth&Rosforth havde bl.a. hidkaldt Eric og Thibaud Pfifferling<br />
fra Domaine l’Anglore i Tavel. Hvis man troede at kende<br />
tavel, måtte man tro om igen, da der blev skænket op her.<br />
Loire fyldte selvfølgelig pænt i R&R’s præsentation. Domaine<br />
Guiberteau havde bl.a. en sprød og frisk Saumur chenin<br />
blanc på programmet, 2008 Clos des Carmes, og Château<br />
de Coulaine diskede op med chinon i flere fine udgaver fra<br />
forskellig terroir og vekslende alder på vinstokkene. Den<br />
lækre, sødmefulde 2009 Chinon La Diablesse kom eksempelvis<br />
fra 70 år gamle planter.<br />
Champagne manglede selvfølgelig ikke. R&R’s Larmandier-Bernier<br />
imponerede bl.a. med en knastør Rosé de Saignée.<br />
Med tre g dosage var det en vin, som gav hår på brystet. Husets<br />
blanc de blanc var mere tilgængelig. Et rigtigt godt glas. J.A.<br />
www.adriatvinimport.dk<br />
GROBUND<br />
FOR<br />
KVALITET<br />
OG<br />
NYDELSE<br />
Adriat Vinimport as<br />
ITALIENSKE KVALITETSVINE
14 [siden sidst] Sommelier 2/2012<br />
[siden sidst] 15<br />
drikkelig brunello<br />
Til smagning af 2007 og 2006 fra Altesino<br />
Altesino regnes ikke med, når topproducenter af brunello<br />
nævnes. Så er det navne som Case Basse, Carbaiola, Pieve<br />
Santa Restituta, Siro Pacenti, Poggio Antico og Lisini samt<br />
selvfølgelig Biondi Santi, der dukker op.<br />
Men Altesinos <strong>vine</strong> anses for vellavede samt moderat prissat,<br />
og der skal ikke kimses ad nogen af delene.<br />
Vingården Altesino ligger i den nordlige del af byen Montalcino.<br />
Palazzo Altesi stammer fra begyndelsen af 1500-tallet<br />
og blev i 2003 overtaget af Elisabeth Gnudi Angelini, en<br />
kendt vinpersonlighed i området.<br />
Vinmarkerne, i alt 41 hektarer, ligger både nord og syd for<br />
Montalcino, og høsten blandes normalt, så <strong>vine</strong>n får sin karakter<br />
fra begge områder. Fra højen Montosoli, som ligger<br />
mod nord, fremstilles dog en enkeltmarksvin, som er Altesinos<br />
bedste.<br />
Guido Orzalesi, der er Altesinos eksportchef, var i marts i<br />
København for at præsentere de netop frigivne årgange 2007<br />
og 2006 Riserva plus nogle ældre udgaver. Det skete med rosende<br />
ord fra vinskribenten James Suckling i bagagen, efter<br />
at han havde haft lejlighed til først af alle at smage <strong>vine</strong>ne.<br />
Der var da heller ikke noget at komme efter. Årgang 2007<br />
er en meget drikkelig vin her og nu, men også med lidt bid<br />
samt sødme og harmonisk frugt, som nok skal holde den oprejst<br />
nogle år.<br />
Årgang 2006 er mere tanninpræget, så det bliver en<br />
smagssag, om man falder for den ene eller den anden årgang.<br />
Officielt anser Montalcinos producenter begge årgange for at<br />
være femstjernede, men Guido Orzalesi erkendte, at 2006-<strong>vine</strong>ne<br />
er af en noget uens kvalitet.<br />
Årgang 2005 er i klassisk stil, klar sangiovese med bid,<br />
men også en anelse ”grøn”.<br />
smæk for skillingen<br />
I gode år fremstilles der riserva, og et sådant år var 2006.<br />
Her er smæk for skillingen. Fed vin med bid og kant samt en<br />
kølig sødme og lækker fedme.<br />
Sødmen går igen i enkeltmarks<strong>vine</strong>n Montosoli. Både<br />
2007 og 2006 er cremede, men har også syre og tanniner til<br />
at holde sig ranke. 2006 er den mest slanke af de to.<br />
Altesino har sin egen winemaker, men benytter sig også af<br />
en ekstern konsulent.<br />
- Han er ikke et af de kendte supernavne, sagde Guido Orzalesi<br />
med tydelig adresse til adskillige andre producenter.<br />
- Vi er ikke interesserede i at fremstille <strong>vine</strong>, som ligner<br />
alle de øvrige, han har haft fingrene i.<br />
Altesino har i tidens ånd reduceret brugen af kemikalier i<br />
vinmarkerne og bruger kun naturlig gødskning. Aftapning<br />
af <strong>vine</strong>ne foregår desuden ved fuldmåne, men derudover går<br />
man ikke så højt op i de steinerske teorier.<br />
Altsinos <strong>vine</strong> importeres af Philipson Wine. J.A.<br />
Altesino ligger smukt i den nordlige udkant af brunello-hovedstaden Montalcino.<br />
Montosoli ligger på et højdedrag og er Altesinos bedste vinmark.<br />
Palazzo Altesis historie rækker tilbage til 1500-tallet.<br />
Storternet underholdning<br />
Stuart Pigott leverede varen, da han indtog København<br />
Stuart Pigott tegnede og fortalte - lige så uhøjtideligt som sin påklædning.<br />
Stuart Pigott, briten som blev tysker og nu også foruden<br />
sine underholdende vinforedrag forsøger sig som vinbonde,<br />
er ikke bleg for at give København en undskyldning for<br />
september 1807.<br />
- Når nu min tidligere regering ikke vil, som han sagde<br />
foran den fuldtallige forsamling, der i april på Hotel- og Restaurantskolen<br />
fulgte hans riesling-masterclass.<br />
Skulle nogen have glemt det, blev hovedstaden i begyndelsen<br />
af september 1807 udsat for et britisk terrorbombardement.<br />
<strong>Dansk</strong>erne ville ikke godvilligt udlevere flåden,<br />
men måtte bøje sig.<br />
Pigott, der konsekvent optræder i storternet tøj og helt<br />
igennem er lige så uhøjtidelig som sin påklædning, tog især<br />
fat i to emner: en vins pH-værdi og tilsætningen af svovl.<br />
Ind imellem aflivede han eventuelle misopfattelser af velsignelserne<br />
ved organisk dyrkede druer. Forskellen var<br />
ifølge ham kun brugen af svampedræbende midler. Alt det<br />
andet, som de organiske dyrkere ikke gør, gør de konventionelle<br />
heller ikke.<br />
Til gengæld køres de organiske marker igennem langt<br />
flere gange end de konventionelle, og traktorer maser jorden<br />
sammen. Så i den sidste ende er fidusen ved organisk dyrkning<br />
til at overse.<br />
svovl og pH<br />
Stuart Pigott har formentlig ligesom de fleste, der beskæftiger<br />
sig med vin, hørt ængstelige forbrugere udtrykke deres<br />
bekymring over svovl. Svaret er selvfølgelig dels, at der<br />
ikke er noget nyt i brugen af dette tilsætningsstof. Det har<br />
man gjort i næsten 600 år. Dels skal man være meget mere<br />
på vagt over for eksempelvis kål.<br />
- Blomkåls indhold af svovl ligger på måleenheden 2000,<br />
mens vin generelt ligger på 100, sagde han.<br />
Som en illustration af pH, der jo er et mål for koncentrationen<br />
af syre i vin, forklarede Stuart Pigott, at en vin med<br />
60-70 g restsukker og en pH-værdi på 2,9 ville smage godt.<br />
- Omvendt vil en vin med pH 3,4 og 6-7 g restsukker<br />
smage ligesom én af Zind-Humbrechts <strong>vine</strong>.<br />
Foredraget blev ledsaget af en stribe riesling-<strong>vine</strong> fra<br />
producenter som Tesch, Flick, Stefan Winter og Clemens<br />
Busch.<br />
Spätburgunder (pinot noir) fik også plads i smagningen,<br />
og Pigott gentog sandheden om, at tyskerne omsider har<br />
lært at fremstille rødvin.<br />
- Glem alt om farven på <strong>vine</strong>n, hold udbyttet nede og vær<br />
forsigtig med ekstraktionen!<br />
To fine <strong>vine</strong> i næsten burgundisk stil bekræftede, hvor<br />
godt det står til: Becker-Landgrafs 2009 ”Muschelkalk” og<br />
Shelter Winery 2009 ”Pinot Noir”. Sidstnævnte elegante vin<br />
fås hos Vinoble til en meget rimelig pris. J.A.
18 [siden sidst]<br />
Sommelier 2/2012<br />
Fra Domaine de Valmoissine i den provencalske Var-region kommer en rustik pinot noir egnet til<br />
daglig indtagelse.<br />
som vinderen: en vidunderlig fed og<br />
frisk vin, som alderen bare havde gjort<br />
uimodståelig.<br />
og så de røde<br />
Afdelingen med otte rød<strong>vine</strong> blev indledt<br />
med 2009 Domaine de la Valmoissine,<br />
Latours Provence-ejendom i appellationen<br />
Côteaux du Verdon i Var<br />
nord for St. Tropez.<br />
- Den her vin drikker jeg til daglig,<br />
sagde Louis-Fabrice Latour. Det er en<br />
frugtdrevet pinot noir i den lidt rustikke<br />
stil, som er bedst ved maksimalt 14-15<br />
grader.<br />
Latours standard-bourgogne årgang<br />
2009, Rouge Cuvée Latour, er nu alt<br />
andet lige mere indtagende og ikke ret<br />
meget dyrere. Også 2006 Marsannay<br />
byder på klar pinot noir smag og er i<br />
øvrigt drikkeklar.<br />
Over Aloxe Corton 2008 og 2006<br />
Nuits-Saint-Georges 1er cru, begge<br />
sødmefulde, elegante og meget drikkelige<br />
<strong>vine</strong>, nåede vi til Château Corton<br />
Grancey i årgangene 2003, 2005 og<br />
Sidst i halvfjerdserne investerede Latour i Ardèche, og herfra kommer i dag et par millioner flasker chardonnay og viognier.<br />
”De ved, at vi kommer, fordi vi<br />
har succes, og det kan de ikke lide.<br />
2009. Det er vin, som kun fremstilles i<br />
gode år, så det var interessant at smage<br />
2003’eren. Den er næsten ”australsk” i<br />
sin sødmefyldte, flæskede stil.<br />
De to øvrige udgaver er mere klassiske:<br />
harmoniske, cremede, elegante.<br />
Latour har 11 hektarer Corton Charlemagne<br />
(opkaldt efter kejser Karl den<br />
Store) og fremstiller som den eneste<br />
både hvid og rød vin. Dermed er Latour<br />
størst på scenen for grand cru.<br />
Spørger man Louis-Fabrice Latour,<br />
om husets <strong>vine</strong> chaptaliseres, er svaret<br />
ja.<br />
- Det afhænger af årgangen. I 2004<br />
og 2007 chaptaliserede vi både hvide<br />
og røde <strong>vine</strong> og i 2008 de røde. For de<br />
hvides vedkommende handler det om,<br />
at folk er besat af syre, så vi høster forholdsvis<br />
tidligt og chaptaliserer så for at<br />
opnå en bedre balance i <strong>vine</strong>ne.<br />
Maison Latour var gennem 150 år<br />
repræsenteret i Danmark af Carl Wandel<br />
& Søn. I dag står Chris Wine/Premium<br />
Wine for distributionen.
22 [siden sidst] Sommelier 2/2012<br />
[siden sidst] 23<br />
<strong>vine</strong> uden nykker<br />
Chardonnay og pinot noir fra Sonoma County kan vise både charme og kant<br />
Walter Schug er blandt de producenter i<br />
Sonoma, som formår at fremstille chardonnay<br />
og pinot noir uden at forfalde<br />
til oversøiske nykker. Hans <strong>vine</strong> har<br />
kant, om end de selvfølgelig er præget<br />
af den verdensdel, de kommer fra.<br />
På årets skuddag var 76 californiske<br />
vinproducenter samlet på Københavns<br />
Marriott Hotel for at præsentere hundreder<br />
af <strong>vine</strong>. Forinden blev der afviklet<br />
et kort seminar med tørre oplysninger<br />
om Sonoma County ledsaget af<br />
smagsprøver på otte <strong>vine</strong>, fire chardonnay’er<br />
og fire pinot noir’er.<br />
Walter Schugs chardonnay var klart<br />
bedst blandt de hvide tæt fulgt af Francis<br />
Ford Coppolas 2010 Director’s Cut.<br />
Det var begge rentsmagende <strong>vine</strong> med<br />
nogen fedme og – for Schugs vedkommende<br />
– en fin syreprofil.<br />
I afdelingen for pinot noir vandt<br />
Gloria Ferrer Caves & Vineyards 2008<br />
og Twomey Cellars 2009. De er fra<br />
hhv. Carneros og Russian River Valley.<br />
Begge <strong>vine</strong> signalerede klart pinot<br />
noir, var ganske elegante og – hvilket<br />
jo ikke er uvigtigt – smagte godt.<br />
Fra tyskland til Usa<br />
Walter Schug er nu godt oppe i halvfjerdserne<br />
og kan se tilbage på en flot<br />
karriere i <strong>vine</strong>ns tjeneste.<br />
Han stammer fra en tysk vinfamilie<br />
og arbejdede i sine unge år på vingårde<br />
i Tyskland, England og Californien.<br />
I 1961 giftede han sig med Gertrud,<br />
som også var barn af en tysk<br />
vinfamilie, og sammen drog de til Californien,<br />
hvor Walter bl.a. arbejdede<br />
for Gallo.<br />
I 1972 slog Walter sig sammen med<br />
Joseph Phelps og var med til at grundlægge<br />
den berømmelse, som Phelps-<strong>vine</strong>ne<br />
opnåede.<br />
Da Joseph Phelps i 1979 ikke længere<br />
ønskede at fremstille pinot noir, fortsatte<br />
Walter produktionen med sin egen etiket<br />
på <strong>vine</strong>ne, samtidig med at han bestred<br />
stillingen som winemaker for Phelps.<br />
I 1989 besluttede Walter og Gertrud<br />
at få deres egne produktionsfaciliteter<br />
og etablerede Schug Carneros Estate<br />
Winery. Alle tre børn, tvillingerne Andrea<br />
og Claudia samt Axel, er i dag involveret<br />
i virksomheden. Claudia er<br />
bosat i Tyskland, hvor hun bl.a. står for<br />
distribueringen af Schug-<strong>vine</strong>ne. Hun er<br />
desuden i færd med at kvalificere sig til<br />
Master of Wine-titlen.<br />
Gertrud døde i 2007, men Walter<br />
er still going strong. Det viste han på<br />
Marriott Hotel den 29. februar, da han<br />
på sin danske importør KB Vins stand<br />
veloplagt modtog alle, som ønskede at<br />
smage hans <strong>vine</strong>.<br />
en stor region<br />
Napa Valley bliver ofte nævnt som nærmest<br />
synonym for californisk vin, men<br />
i omfang fylder den region ikke mere<br />
end Sonomas Alexander Valley.<br />
Historien om vinproduktion i Sonomas<br />
mange underdistrikter er selvfølgelig<br />
også historien om <strong>vine</strong>ns skæbne<br />
i USA: Først ødelagde phylloxera vinmarkerne,<br />
så kom forbudstiden, og den<br />
blev nærmest afløst af Anden Verdenskrig,<br />
da vinproduktion ikke ligefrem<br />
var højt prioriteret.<br />
Sidst i tresserne og først i halvfjerdserne<br />
begyndte der at ske noget. Der<br />
blev plantet, og der blev bygget vingårde.<br />
Med de store forskelle i topografi er<br />
det muligt at dyrke både chardonnay<br />
og cabernet sauvignon i Sonoma, men i<br />
moderne tid har vinbønderne indset, at<br />
ikke alt bør plantes alle vegne. Så i dag<br />
hører chardonnay til i de kølige kystområder<br />
og cabernet til de varmere dale<br />
inde i landet. J.A.<br />
Walter Schug – en flot karriere i <strong>vine</strong>ns tjeneste.<br />
Schug Winery ligger smukt og putter sig blandt<br />
vinmarkerne.<br />
Sonoma County er så stort et område, at Napa<br />
Valleys vinmarker i sammenligning kan ligge<br />
inden for Alexander Valley.<br />
dynastiet Cazes<br />
Lille smagning af <strong>vine</strong> fra Pauillac og St. Estèphe<br />
Jean-Charles Cazes, 37, er den nye generation på Château<br />
Lynch-Bages, som den nu 77-årige Jean-Michel Cazes regerede<br />
over fra 1974 til 2006. Lynch-Bages er placeret i 5. cru,<br />
men skulle det utænkelige ske, at 1855-klassificeringen blev<br />
revideret nok engang, ville ejendommen formentlig rykke op<br />
i 2. cru.<br />
Jean-Charles Cazes var på den næstsidste februardag i<br />
København for sammen med sin importør, Theis Vine, at<br />
præsentere dels Lynch-Bages, dels Château Les Ormes de<br />
Pez, som er Cazes-familiens fine St. Estèphe-ejendom.<br />
Cazes-imperiet omfatter desuden Château Villa Bel Air i<br />
Graves, Château Cordeillan-Bages i Pauillac, L’Ostal Cazes i<br />
Minervois, Domaine des Sénechaux i Châteauneuf-du-Pape<br />
og Xisto Roquette e Cazes i Douro-dalen.<br />
Pichon baron<br />
Jean-Michel Cazes harikke blot indlagt sig hæder for sin forvaltning<br />
af familiens egne ejendomme. I begyndelsen af firserne<br />
erhvervede forsikringsselskabet AXA 2. cru-slottet Pichon<br />
Longueville Baron og satte Jean-Michel Cazes til at få<br />
det på fode.<br />
Slottet var slemt medtaget efter at have huset tyske besættelsestropper<br />
under krigen. Der var stort set kun et enkelt<br />
rum intakt, som den lokale Lions Club brugte til sine ugentllige<br />
møder. Produktionsfaciliteterne var håbløst gammeldags<br />
og <strong>vine</strong>ne tilsvarende forsømte.<br />
Det blev der alt sammen rådet bod på med nogle enorme<br />
investeringer. Picon Baron står i dag som et nærmest Walt<br />
Disney-agtigt slot med en luksus inden døre uden over alle<br />
grænser. Vigtigere er det dog, at der også er kommet styr på<br />
vinmarker og kælderarbejde, så Picon Baron i dag kan leve<br />
op til sin placering i klassificeringen.<br />
også hvidvin<br />
Jean-Charles Cazes præsenterede i København først Blanc de<br />
Lynch-Bages, en frisk og ikke for sauvignon blanc-smagende<br />
vin – den er blandet af 67% sauvignon blanc og 33% semillon.<br />
Hvid<strong>vine</strong>n er et af Jean-Michel Cazes’ eksperimenter,<br />
som endnu midt i firserne var helt uofficiel.<br />
Château Ormes de Pez blev præsenteret i årgangene 2005<br />
og 2001, og begge <strong>vine</strong> var stadig ungdommelige. Måske<br />
ikke så uventet for 2005’s vedkommende, men den lille årgang<br />
2001 med sin let lakridsagtige tone var også et meget<br />
behageligt bekendtskab.<br />
Lynch-Bages i årgangene 2007, 2006, 2004 og 2000 demonstrerede<br />
årtusindårgangens styrke over for en forbav-<br />
Jean-Charles Cazes overtog i 2006 styret på Château Lynch-Bages og<br />
familiens øvrige vingårde.<br />
sende svag 2006. Skæve årgange som 2007 og 2004 var til<br />
gengæld vældigt drikkelige. Næppe med det store gemmepotentiale,<br />
men velegnede til vinkortene rundt omkring. J.A.<br />
Se også artiklen ”Frokost med hjertebanken” på side 43<br />
Diego Conterno, Montforte<br />
Diego Conterno etablerede i 1982 det berømte<br />
vinhus Conterno Fantino, med sin fætter Cladio<br />
Conterno og Guido Fantino.<br />
Conterno Fantino opnår i dag skyhøje priser og<br />
betragtes som værende i blandt den absolutte<br />
elite i Piemonte.<br />
I år 2000 forlod Diego Conterno Conterno<br />
Fantino og i 2003 besluttede Diego at starte<br />
for sig selv og etablerede vingården med hans<br />
eget navn, med god hjælp fra hustruen Anna<br />
og hans børn Lorenza og Stefano.<br />
Huset besidder i dag 6 hektar alle i Montforte<br />
d’Alba.<br />
Kommunen Montforte d’Alba går for at være<br />
den gyldne mellemvej, mellem de feminine og<br />
aromatiske <strong>vine</strong> fra La Morra og Barolo og de<br />
mere maskuline i Castiglione Falletto.<br />
Diego Conterno laver i dag 6 forskellige klassiske<br />
<strong>vine</strong>, med fokus på typicitet, terroir og<br />
holdbarhed.<br />
Kvaliteten er klassisk og formidabel<br />
– priserne er attraktive og uden stjernenykker.<br />
importeret og distribueret af Vinslottet A/S tlf. 43691162 info@vinslottet.nu
28 [fokus]<br />
Sommelier 2/2012<br />
fra grise til vin<br />
Dyrehøj Vingaard på Røsnæs satser målrettet på bord<strong>vine</strong> og destillater<br />
Tom Christensen var egentlig<br />
s<strong>vine</strong>bonde, men hans hu stod<br />
til <strong>vine</strong>n. Så lige før jordpriserne<br />
kollapsede, solgte han<br />
sin gård og overtog i stedet<br />
et nedslidt sted, Dyrehøj, på<br />
Røsnæs en halv snes km fra<br />
Kalundborg.<br />
Det var i 2007. En stor del<br />
af tilliggendet på 52 hektarer<br />
ligger mod syd ned mod fjorden,<br />
og på de sandede skråninger<br />
her har Tom tilplantet fem<br />
hektarer med 19.000 vinplanter.<br />
I år er det tanken at udvide<br />
det antal med yderligere<br />
4000-5000.<br />
Druesorterne på markerne<br />
er fordelt på 13 røde og seks<br />
hvide. Hovedvægten af røde<br />
druer er spätburgunder (pinot<br />
noir), cabernet cortis, monarch,<br />
baron, leon millot og cabernet<br />
cantor.<br />
Sidstnævnte er en krydsning<br />
mellem seibel og merzling, som<br />
igen er en krydsning mellem<br />
zarya severa og muscat ottonel.<br />
Det er selvfølgelig tyskerne,<br />
som har fremelsket sorten, der<br />
kom til verden i 1989 og anses<br />
for at være forholdsvis modstandsdygtig<br />
over for angreb<br />
af alle en vinplantes fjender.<br />
Mosten har en del farve, og<br />
<strong>vine</strong>n har lidt merlot-karakter.<br />
Rondo vokser også på markerne,<br />
selv om Tom er meget<br />
fast i mælet:<br />
- Rondo kan man ikke lave<br />
vin af. Vi satser på nyere sorter<br />
i stedet for rondo, regent osv.<br />
for at nærmere os mere internationale<br />
smagskarakterer.<br />
De hvide druer er hovedsageligt<br />
solaris, muscaris, johanniter<br />
(en dansk riesling-type) og<br />
souvignier gris samt lidt helios.<br />
- Hvidvin – og rosé – er<br />
vores force. I det hele taget<br />
er danske hvid<strong>vine</strong> godt<br />
med internationalt. Det mærker<br />
vi bl.a. på restauranternes<br />
efterspørgsel.<br />
5000 besøgende<br />
Dyrehøj Vingaard er en stor<br />
gård. Bygningerne omkranser<br />
gårdspladsen på alle fire sider,<br />
og de gamle avlsbygninger er<br />
indrettet til dels produktionsapparatet,<br />
dels med lokaler, der<br />
kan rumme selv større grupper<br />
fra f.eks. firmaer, som har<br />
booket et besøg her med rundvisning<br />
og forplejning.<br />
Der er også blevet plads til<br />
en gårdbutik, som foruden Dyrehøjs<br />
frembringelser tilbyder<br />
et større udvalg af lokale produkter.<br />
Der kører mange mennesker<br />
forbi Dyrehøj på vej til<br />
Fra vinmarkerne, der skråner ned mod Kalundborg Fjord, er der i klart<br />
vejr udsigt til toppen af Storebæltsbroens pyloner.<br />
sommerhusområderne, og et<br />
anseligt antal stopper op og<br />
skal lige ind for at se på herlighederne.<br />
I fjor havde butikken<br />
3000 besøgende og derudover<br />
husede gården 2000 gæster i de<br />
nyindrettede lokaler.<br />
I et rum for sig står et kobberskinnendedestillationsapparat<br />
specielt fremstillet til<br />
Dyrehøj. Her bliver gårdens<br />
snapse og likører til. De tappes<br />
i elegante flasker og er et<br />
stort hit i butikken. Ikke mindst<br />
kirsebærlikøren.<br />
- Den er vores flagskib, siger<br />
Betina Newberry, Toms søster,<br />
der er sydafrikansk gift og har<br />
en fortid som dyrepasser i bl.a.<br />
Københavns Zoo, men som nu<br />
bl.a. står for markedsføringen<br />
af Dyrehøj.<br />
Kirsebær<strong>vine</strong>n er ganske<br />
elegant med balance mellem<br />
syre og sødme. Man mærker<br />
ikke de 40 g sukker, den<br />
indeholder.<br />
tysk ønolog<br />
Tom Christensen er fast besluttet<br />
på at gøre <strong>vine</strong>n til sin<br />
levevej. Der er endnu ikke tilstrækkelig<br />
økonomi i druerne,<br />
men der satses. En af satsningerne<br />
er ansættelsen af den tyske<br />
ønolog Stefan Laible. Han<br />
skal være garanten for, at tingene<br />
bliver gjort rigtigt.<br />
- Jeg har slet ikke temperament<br />
til at lave vin, siger Tom.<br />
Det går for langsomt for mig.<br />
I stedet fostrer han nye idéer.<br />
Eksempelvis vil han hjælpe<br />
producenterne af økologiske<br />
æbler af med de frugter,<br />
som ikke er pæne nok til at<br />
Betina Newberry og Tom Christensen<br />
i den smukt indrettede<br />
gårdbutik. 3000 besøgende blev det<br />
til i 2011.<br />
ligge i butikkerne. Lidt skurv<br />
betyder jo ikke noget for<br />
mostfremstilling.<br />
- Det vil være en ren winwin-situation,<br />
som han siger.<br />
Mousserende vin er også i<br />
tankerne. Den skal i givet fald<br />
fremstilles af solaris og muscaris,<br />
men det er endnu ikke besluttet,<br />
om metoden skal være<br />
den klassiske eller ved hjælp af<br />
tryktanke. Tankene har han. De<br />
blev købt hos Novo Nordisk i<br />
Kalundborg.<br />
ingen sovs af svovl<br />
Der kommer en enkelt rødvin<br />
på bordet, mens vi taler om<br />
tingene. Det er 2010 cabernet<br />
cantor, en ganske elegant og<br />
harmonisk vin.<br />
- Det skal smage godt, siger<br />
Betina. Vi stræber efter, at folk<br />
ikke siger, at den her ”smager<br />
godt af en dansk vin at være”.<br />
- Vi skal sammenligne os<br />
med det fra udlandet, der er<br />
godt, supplerer Tom. Og så er<br />
vores <strong>vine</strong> ikke sovset ind i<br />
svovl. Folk, som ikke er vant til<br />
at drikke rødvin, kan lide vores,<br />
og de, som hævder ikke at<br />
kunne tåle rødvin, kan tåle vores.<br />
De er lette – men ikke store<br />
nok til at stå sig over for mad.<br />
Dyrehøj Vingaards priser<br />
er ikke i discount-klassen, og<br />
Tom erkender, at priserne nok<br />
på længere sigt skal justeres.<br />
- Men indtil videre betaler<br />
folk 225 kr. for en flaske rødvin<br />
– og kommer tilbage. J.A.<br />
mellem tvende have<br />
Ørnberg Vin på Sjællands Odde satser på kølige hvide <strong>vine</strong> – og måske rosé<br />
Det er Anders Ørnberg Eriksen,<br />
der har lagt navn til vingården<br />
derude på Sjællands Odde, hvor<br />
der fra et højt punkt er udsigt til<br />
både Kattegat og Sejerøbugten.<br />
Gården tilhører dog partneren<br />
i projektet, Niels Esbjerg Jensen,<br />
og det er hans produkter,<br />
der henvises til på skiltet nede<br />
ved landevejen: kartofler, rodfrugter,<br />
løg og æbler.<br />
De varer – plus bl.a. honning<br />
– sælges på Frode Fredegodmanér<br />
fra et lokale på gården.<br />
Man tager, hvad man vil have,<br />
og lægger pengene for det.<br />
Sådan er det trods alt ikke<br />
med <strong>vine</strong>n, som også sælges på<br />
stedet. Den er låst inde. I sæsonen<br />
kommer omkring 100 dagligt indenom,<br />
så produktionen på 3000<br />
flasker eller – som i fjor – lidt<br />
mindre får hurtigt ben at gå på.<br />
- Vi skulle gerne op på<br />
5000-10.000 flasker om året,<br />
siger Anders.<br />
Han er agronom, bor i Roskilde<br />
og underviser landmænd<br />
på teknisk skole. Vininteresse<br />
går langt tilbage og har bl.a. ført<br />
ham til tyske Weingut Johanninger,<br />
hvor han har arbejdet<br />
sammen med gode venner. De<br />
bistår stadig med råd og dåd.<br />
Røsnæs<br />
Klimaet på Røsnæs hører til det tørreste<br />
og mest solrige i Danmark. I gennemsnit<br />
falder der kun 523 mm nedbør pr. år mod<br />
et landsgennemsnit på 664 mm. Normalt<br />
ligger Røsnæs på ca. 100 solskinstimer over<br />
landsgennesnittet på 1730 pr. år. Halvøen er<br />
en vold af ler, sand, grus og sten, som blev<br />
skubbet op under den sidste istid. Røsnæs<br />
er den østlige del af en randmoræne, der<br />
etableret 2007<br />
Den første vinmark på Ørnberg<br />
blev tilplantet i 2007 og udvidet<br />
de to følgende år. Så det varer<br />
noget, inden Anders kan skilte<br />
med vieilles vignes. Der vokser<br />
bl.a. siegerrebe, ortega og solaris<br />
plus et par forsøgrækker<br />
med pinot blanc og pinot gris.<br />
- Druerne modner godt herude,<br />
siger Anders. Vækstsæsonen<br />
er lang. Vi satser på at blande<br />
os så lidt som muligt, fordi<br />
vi vil vise, hvad druerne kan.<br />
Det er en filosofi, som spiller<br />
sammen med nærheden til<br />
vandet. Der er masser af luft til<br />
vinstokkene. Desuden er vintrene<br />
sjældent særligt kolde. I<br />
2009 og 2011 var det i modsætning<br />
til 2010 ikke nødvendigt<br />
at chaptalisere.<br />
ingen rødvin<br />
En ny mark er ryddet og klar<br />
til at blive beplantet med pinot<br />
noir og sauvignon blanc. Druerne<br />
herfra skal nok bruges<br />
til mousserende vin. Man kan<br />
godt glemme alt om at drømme<br />
om pinot noir-rødvin fra<br />
Ørnberg. I hvert fald foreløbig.<br />
- Vi satser på kølige <strong>vine</strong>,<br />
siger Anders. Og de er hvide.<br />
Men måske vinker en rosé i<br />
horisonten. Rødvin har vi ikke<br />
ambitioner om at producere,<br />
fordi vores tro på rødvin ikke<br />
er lige så stor som på hvidvin.<br />
Vi kan lave fantastiske hvid<strong>vine</strong><br />
i Danmark.<br />
Vinfremstillingen foregår<br />
hos Tom Christensen på Røsnæs,<br />
men den mousserende vin<br />
har været rundt om Tyskland<br />
for at blive forsynet med bobler.<br />
Den hedder Ørnberg Perle og<br />
er en frisk sag komponeret af<br />
phoenix, siegerrebe og scheurebe.<br />
Restsukkerindholdet er<br />
ca. 10 g, og det er passende.<br />
Ikke for tør, ikke for sød.<br />
tilpasning af priserne<br />
Ørnberg Jørgen – opkaldt efter<br />
Anders’ svigerfar – er fremstillet<br />
af solaris, ortega og siegerrebe<br />
og er en rentsmagende<br />
hvidvin med fin frugt. Prisen<br />
er moderat: 95 kr.<br />
- Priserne på dansk vin vil<br />
blive tilpasset, siger Anders. Vi<br />
ligger i dag i den billige ende.<br />
Han har nok ret i, at når den<br />
første betagelse over danske<br />
<strong>vine</strong> har lagt sig, vil der ske<br />
det samme med <strong>vine</strong>ne som<br />
med øllet fra mikrobryggeri-<br />
fortsætter undersøisk til nordspidsen af<br />
Fyn. De kalkholdige overdrev på Røsnæs<br />
er unikke og har været fredet siden 1924<br />
- en af Danmarks første naturfredninger.<br />
Volden, der ligger mellem markerne og<br />
fjorden, er et af de fredede arealer.<br />
BOB på vej<br />
I decembe r i fjor ansøgte danske<br />
vinavlere Europakommissionen om<br />
Beskyttet Oprindelses Betegnelse i for-<br />
Anders Ørnberg Eriksen i den<br />
nuværende vinmark, hvor der fortrinsvis<br />
bruges biodynamiske produkter<br />
til sprøjtning og gødskning.<br />
Der skiltes ikke med vinsalget på<br />
vejen op til Ørnberg. Ikke endnu.<br />
erne. Priserne falder, og nogle<br />
bryggerier må give op.<br />
Ørnberg Mynster er dog undtagelsen.<br />
Det er gårdens prestigevin<br />
til 275 kr. for en halvflaske.<br />
En pris, som tilmed er sat op, da<br />
salget accelererede for meget. I<br />
dag kan <strong>vine</strong>n kun købes, hvis<br />
man aftager andre <strong>vine</strong>.<br />
Ørnberg Mynster – solaris og<br />
ortega – udkommer kun i de år,<br />
da botrytis breder sig i drueklaserne.<br />
Det er selvfølgelig en sød<br />
vin, men sødmen – 50 g restsukker<br />
- er parret med en charmerende<br />
friskhed. Slik på den gode<br />
måde. J.A.<br />
bindelse med produktspecifikationen for<br />
DONS mousserende kvalitetsvin. Proceduren<br />
er, at der ses på sagen i to måneder<br />
i Danmark og derefter yderligere to måneder<br />
i Bruxelles. Der findes i forvejen i<br />
Danmark beskyttede produktbetegnelser<br />
(BGB): Danablu, Esrum og Lammefjordsgulerødder,<br />
men endnu ingen Beskyttet<br />
Oprindelses Betegnelse (BOB). (Kilde:<br />
<strong>Forening</strong>en af <strong>Dansk</strong>e Vinavlere).
30 [fokus] Sommelier 2/2012<br />
[fokus]<br />
31<br />
brunello revival<br />
Efter år med nedtur, afsætningskrise og en sviende skandale forsøger brunello-producenterne med den<br />
seneste årgang at finde tilbage på et mere bæredygtigt spor, der kan rense zonens plettede renommé og<br />
genrejse <strong>vine</strong>n som en af Italiens største og mest interessante<br />
Af MORTEN BUNDGAARD<br />
En historisk begivenhed, lod man forstå. Tre store årgange<br />
på stribe. Alle bedømt til topkarakter og netop frigivet til<br />
markedet her i 2012.<br />
Det var budskabet. Det var den gode historie, som producentforeningen<br />
i Montalcino gerne ville lægge som ramme<br />
om smagningen allerede inden ankomsten til byen.<br />
Aldrig før har producenterne af den berømte Brunello di<br />
Montalcino - på papiret i hvert fald - kunnet præsentere så<br />
stærk en konstellation af årgange, og således var scenen sat,<br />
da 250 journalister fra det meste af kloden i det tidlige forår<br />
blev budt velkommen til den årlige præsentation af de nye<br />
årgange, Benvenuto Brunello.<br />
Smagningens hovednumre var 2007 Brunello di Montalcino,<br />
2006 Brunello di Montalcino Riserva og Rosso di<br />
Montalcino fra 2010, som alle er i handlen i dag.<br />
generøs vurdering<br />
Fælles for de tre årgange er, at de er tildelt de maksimale<br />
fem stjerner af producentforeningen, og selv om denne let<br />
forståelige, kvalitative markering til tider har været for generøs<br />
og dermed for kommercielt funderet, var opmærksomheden<br />
i år alligevel skærpet om især 2007-årgangen.<br />
Det var der flere grunde til. Ikke kun producenterne selv<br />
har udtrykt stor begejstring for årgangen. Det har de i sagens<br />
natur en interesse i, men begejstringen kom også fra<br />
andre kanter.<br />
Sommeliererne har travlt, når de mange vinskribenter skal serviceres under<br />
”Benvenuto Brunello”.<br />
Igen i år havde en lille udvalgt skare af indflydelsesrige<br />
medier og vinskribenter fået eksklusiv adgang til at bedømme<br />
<strong>vine</strong>ne inden den officielle smagning og overdynget<br />
årgangen og mange af dens <strong>vine</strong> med overvældende positive<br />
anmeldelser.<br />
Anmelder-eufori af det format i toneangivende medier<br />
har det med at tiltrække sig opmærksomhed fra forbrugerne<br />
såvel som fagfolk og journalister. Og snart trækker pr-hjulet<br />
rundt helt af sig selv.<br />
Det vil uden tvivl bekomme mange brunello-producenter<br />
vel, for mange længes givetvis efter bedre tider efter de seneste<br />
år, der har budt på alvorlige udfordringer for en appellation,<br />
der i løbet af to årtier næsten har sejret sig selv ihjel.<br />
tømmermænd<br />
Ud over den allestedsnærværende finanskrise, der kom på<br />
tværs og ramte salget af dyre kvalitets<strong>vine</strong> på de fleste vestlige<br />
markeder, sidder brunello-zonens producenter stadig<br />
tilbage med tømmermændene efter den fantastiske optur,<br />
som begyndte at forme sig op gennem 1980’erne. En optur,<br />
der tog afgørende fart i 1990’erne, der i dag må betegnes<br />
som Montalcinos gyldne æra, og som kulminerede i slutningen<br />
af årtiet og i begyndelsen af nullerne.<br />
Salget boomede i de år, det samme gjorde priserne på<br />
jord i Montalcino og ikke mindst på <strong>vine</strong>ne. Det hele lignede<br />
mere og mere en oppustet boble, der kunne revne hvert<br />
øjeblik.<br />
Den sympatiske og velansete brunello-producent Andrea<br />
Constanti erindrer i den tyske vinskribent og forfatter<br />
Steffen Maus’ seneste bog, ”Italiens Weinwelten”, hvordan<br />
priserne på de højest vurderede riservaer fra 1997 firdobledes<br />
natten over, efter at det amerikanske vinmagasin Wine<br />
Spectator havde uddelt skyhøje point til <strong>vine</strong>ne.<br />
Især amerikanske velhavere og passionerede samlere var<br />
villige til at betale afsindige summer for at få fingrene i de<br />
eftertragtede <strong>vine</strong>.<br />
I forsøget på at mætte denne voldsomme efterspørgsel<br />
kastede zonens producenter sig særligt i slutningen af<br />
1990’erne ud i en massiv udvidelse af dyrkningsarealet, der<br />
hovedsageligt var drevet af kommercielle hensyn.<br />
Mulighederne for at tjene store penge var gode i disse<br />
år, hvis man leverede varen. Nye investorer lugtede penge<br />
og rykkede ind i det vinøse klondyke tiltrukket af den søde<br />
brunello-feber. Sammen med denne kommercialisering flød<br />
nye pengestrømme og stærke interesser til landsbyen, der<br />
siden 1950’erne har udviklet sig fra at være den fattigste<br />
kommune i den store Siena-provins til at være den rigeste<br />
målt på indkomst pr. indbygger.<br />
Advarsler fra kritikere om, at man risikerede at udvande<br />
zonens identitet og <strong>vine</strong>nes kvalitet ved at gøre den for stor<br />
og stimulere overproduktion, blev overhørt.<br />
Vokseværk<br />
Det betød, at nybeplantninger – mange af dem på jord, der<br />
reelt var uegnet til produktion af kvalitetsvin - bredte sig<br />
ned ad det lille bjergs sider og ud mod kommunens lavere<br />
beliggende randområder.<br />
Udvidelsen skete blandt andet i den nordlige og østlige<br />
ende af kommunen, hvis lerede, kompakte jorde, der ofte er<br />
dækket af morgentåge og udsat for forårsfrost, langt fra tilbyder<br />
optimale forhold for den notorisk vanskelige brunello-drue,<br />
der er meget sensibel over for negative klimatiske<br />
og topografiske påvirkninger. Modsat langt mere hårdføre<br />
sorter som cabernet sauvignon kan den tyndskallede, sent<br />
modnende sangiovese hurtigt svulme op og forøge sin vægt<br />
med op til 50 pct. efter blot tre timers regn på det forkerte<br />
tidspunkt i sæsonen.<br />
Vokseværket i zonen blev forstærket af, at EU-subsidier,<br />
der havde til hensigt at tilskynde unge under 40 år til at<br />
gå ind i landbrugssektoren, flød til området i slutningen af<br />
1990’erne. Mange udnyttede muligheden og investerede i<br />
jord og fik lov til at etablere nye vinmarker med EU-støtte i<br />
ryggen.<br />
Fra 11 til 250 producenter<br />
Et kig på udviklingen i det samlede beplantningsareal viser<br />
tydeligt, hvor stærkt det er gået. Den legendariske vinmagerfamilie<br />
Biondi Santi, der står fadder til brunello, var<br />
efter Anden Verdenskrig den eneste kommercielle producent.<br />
Først i 1960’erne fattede udlandet interesse for <strong>vine</strong>ns<br />
særlige kvaliteter. Dengang eksisterede der 11 producenter<br />
med et samlet areal på 63,5 ha. I 1995 var tallet eksploderet<br />
til 120 producenter, der dyrkede brunello på 1.192 hektarer<br />
land.<br />
I dag er det tal mere end fordoblet til 250 producenter,<br />
der samlet kultiverer 2.100 ha godkendt til produktion af<br />
brunello, mens 510 ha er godkendt til lillebroderen, Rosso<br />
di Montalcino.<br />
I 1980 blev der ifølge producentforeningen produceret<br />
63.583 flasker brunello. 10 år senere var tallet steget til 3,7<br />
mio., mens der i dag i snit produceres 8,5 mio. flasker brunello<br />
om året. Tallene taler for sig selv.<br />
Selv om man i dag forlængst har stoppet udvidelsen af<br />
dyrkningszonen, er det stadig muligt at anlægge nye marker<br />
på eksempelvis mindre velegnede jorde, så længe det foregår<br />
inden for appellationens grænser. Forklaringen på dette er, at<br />
en producents beplantningsret ikke er bundet til en særlig geografisk<br />
placering. Man kan med andre ord flytte en vinmark<br />
inden for zonen, hvis køberen af rettighederne ønsker det.<br />
Kritikere har anført, at denne beplantningsregel ikke værner<br />
om det enkelte terroirs betydning, fordi den groft sagt<br />
hverken tillægger geografi eller en vinmarks historik nogen<br />
værdi i en appellation, der ifølge mange producenters mening<br />
samtidig har fået lov til at vokse sig for stor. Logikken<br />
kan virke paradoksal i et vindistrikt, hvor jordbundsforhold,<br />
mesoklima og topografi svinger så dramatisk, som de gør i<br />
Montalcino.<br />
Ifølge Kerin O’Keefe, amerikansk vinskribent og forfatter<br />
til en ny bog om Brunello, ”Brunello di Montalcino – Under-<br />
”De seneste år har budt på alvorlige udfordringer for en appellation,<br />
der i løbet af to årtier næsten har sejret sig selv ihjel.<br />
standing one of Italy’s greatest wines”, kan der være helt op<br />
til syv graders forskel på sommerens maksimumtemperatur i<br />
den køligste, nordlige ende af kommunen og den varmeste i<br />
syd. Samtidig varierer højdeforskellene inden for appellationen<br />
med op til 500 meter, og det er vel at mærke inden for et<br />
geografisk område, der stort set kan indrammes af en cirkel<br />
med en diameter på 16 km.<br />
boblen brast<br />
Da den hysteriske optur begyndte at vende i begyndelsen af<br />
det nye årtusinde, var vigende priser og stigende afsætningsproblemer<br />
en realitet, som mange pludselig skulle forholde<br />
sig til i Montalcino. Luften fes stille og roligt ud af prisboblen.<br />
Markedet kunne ikke længere absorbere den kraftigt stigende<br />
produktion, og i 2004 var priserne stort set halverede –<br />
selv på nogle af de bedste producenters <strong>vine</strong>.<br />
Prisfaldene kom blandt andet som følge af euroens indførsel<br />
i 1999 og en efterfølgende kraftigt faldende dollarkurs,<br />
der gjorde <strong>vine</strong>n langt dyrere for forbrugerne på det vigtige<br />
amerikanske marked. USA aftager stadig hver fjerde flaske<br />
brunello, der bliver produceret.<br />
Udviklingen pillede noget af usårligheden ud af området.<br />
Tiderne var skiftet. Nu oplevede mange vinproducenter, at<br />
flaskerne hobede sig op i kældrene, og det gjorde det endnu
32 [fokus] Sommelier 2/2012<br />
[fokus]<br />
33<br />
tydeligere for enhver, at Brunello di Montalcino kvalitativt<br />
var blevet en noget uhomogen størrelse. Kvaliteten af de <strong>vine</strong>,<br />
der kom fra afsides liggende, nyanlagte marker, kunne ofte<br />
ikke måle sig med den fra de eksisterende, højtbeliggende,<br />
lettere jorde tættere på byen. Samtidig var der for meget af<br />
den, og så kan et marked snart brække over i to.<br />
Det var prisen, som man måtte betale for den guldgraverstemning,<br />
som rasede i de gode år, og de ustabile priser og<br />
afsætningsproblemerne som følge af overproduktion forfølger<br />
stadig appellationens producenter den dag i dag.<br />
- Hvordan skal jeg forklare en ny kunde, at min Rosso di<br />
Montalcino koster 8,50 euro, når han kan købe en flaske brunello<br />
til en eksportpris på 6 euro et andet sted? spørger den<br />
unge vinmager Francesco Ripaccioli retorisk.<br />
Han driver et af områdets ældste vinhuse i den nordlige<br />
ende af kommunen, det velansete Canalicchio di Sopra, sammen<br />
med sin familie.<br />
omdømme under pres<br />
Hans pointe illustrerer meget godt den situation, som de fleste<br />
producenter må forholde sig til. Den eksklusive profil og<br />
brunellos omdømme er under pres, og selv om producentforeningen<br />
forlængst har erkendt, at fokus på højere kvalitet er<br />
den eneste vej ud af den nuværende situation, tager det tid at<br />
komme videre.<br />
Men noget er der sket. I 2009 besluttede man at sænke det<br />
tilladte høstudbytte med én ton pr. hektar for både brunello<br />
og lillebroderen, rosso, til henholdsvis syv og otte ton gældende<br />
fra 2009-årgangen.<br />
Den beslutning blev i efteråret 2011 fulgt op af endnu en<br />
skærpelse af det tilladte udbytte for brunello, der blev sænket<br />
med yderligere én ton til seks ton pr. hektar for at sikre kvaliteten<br />
og tvinge produktionen længere ned i størrelse. De bedste<br />
producenter høster dog sjældent et udbytte, der overstiger<br />
fem ton pr. hektar, så stramningerne var primært rettet mod<br />
zonens mest kommercielle producenter.<br />
”En modig beslutning”, lød det efterfølgende fra foreningens<br />
nuværende præsident og forhenværende manager for zonens<br />
største producent, Castello Banfi, Ezio Rivella, i en officiel<br />
udtalelse.<br />
Modigt eller ej, så er det uden tvivl et skridt i den rigtige<br />
retning for appellationen, selv om de hårdeste kritikere har<br />
påpeget, at man burde gå endnu hårdere til værks og nedlægge<br />
den dårligste tredjedel af den nuværende dyrkningszone.<br />
Også Francesco Ripaccioli bifalder den nye udbyttepolitik.<br />
Som bestyrelsesmedlem i zonens magtfulde producentforening<br />
arbejder han for at højne standarden yderligere. Ifølge<br />
ham burde flere producenter deklassificere en større del af<br />
brunello-høsten til Rosso di Montalcino, end det er tilfældet<br />
i dag.<br />
Forslag om subzoner<br />
Ripaccioli har i løbet af de seneste år selv fulgt den strategi<br />
og mangedoblet produktionen af husets Rosso fra nogle få<br />
tusinde til 25.000 flasker årligt ved netop at deklassificere en<br />
stor andel af husets brunello-høst for at sikre en højere kvalitet.<br />
Kun 1,2 hektar af husets i alt 15 hektarer er registreret<br />
som Rosso di Montalcino.<br />
- Man kan umuligt lave god brunello ud af alle druer hvert<br />
eneste år, påpeger han over for SOMMELIER.<br />
Samtidig har flere af zonens topproducenter såsom Sesti,<br />
Il Poggione og førnævnte Constanti talt for at inddele appellationen<br />
i officielle subzoner, så forbrugerne lettere kan skelne<br />
imellem de store geografiske forskelle og dermed også de<br />
kvaliteter, der manifesterer sig i <strong>vine</strong>ne på tværs af stilarter.<br />
”De bedste <strong>vine</strong> var overraskende åbne og rene med dyb,<br />
kompleks parfume samt stor saftighed.<br />
Trods megen diskussion har forslaget endnu ikke vundet<br />
genklang i foreningen.<br />
”Det er ikke fordi, vi føler, at subzonerne ikke eksisterer,<br />
men fordi der er for mange af dem. En anerkendelse af dem<br />
ville kun gøre forvirringen større,” har producentforeningens<br />
direktør, Stefano Campatelli, tidligere udtalt til det velanskrevne<br />
vinmagasin The World of Fine Wine.<br />
image- og identitetskrisen<br />
Men det er langt fra den eneste udfordring, som Montalcino<br />
slås med i dag. Området blev kastet ud i en ødelæggende<br />
image- og identitetskrise, som stadig rumler efter den svindesag,<br />
der eksploderede i medierne i foråret 2008.<br />
De italienske myndigheder havde modtaget oplysninger<br />
om, at en række producenter angiveligt forbrød sig mod appellationens<br />
regler ved at blande uautoriserede druesorter såsom<br />
merlot og cabenet sauvignon i deres brunello.<br />
Myndighederne indledte en storstilet efterforskning, og<br />
efterhånden stod det klart, at flere af de mest indflydelsesrige<br />
producenter, herunder Castello Banfi, Antinori, Argiano, Casanova<br />
di Neri og Marchesi de’ Frescobaldi, havde fiflet med<br />
reglerne.<br />
Sagen rullede og udviklede sig snart til en større skandale<br />
i internationale medier, selv om den blev forsøgt dysset ned,<br />
og meget af juraen foregik bag lukkede døre. De amerikanske<br />
myndigheder truede straks med et importforbud, som<br />
dog efterfølgende blev afværget af italienerne.<br />
Ikke alle var dog lige overraskede over sagens opståen, for<br />
det havde i årevis været en offentligt kendt hemmelighed i<br />
Montalcino, at adskillige producenters <strong>vine</strong> måtte indeholde<br />
andet end de 100 pct. sangiovese, som loven foreskriver. For<br />
mange <strong>vine</strong> var simpelt hen for atypiske, selv om de var i høj<br />
kurs hos visse dele af anmelderkorpset. Ugennemtrængelig<br />
sort farve, overdådig fylde og sød, slikken frugt med en aromaprofil,<br />
der slet ikke matchede sangioveses normalt så raffinerede,<br />
underspillede udtryk.<br />
et dusin domme<br />
Foreløbig har det juridiske udfald af skandalen været, at flere<br />
end et dusin mistænkte nøglepersoner er blevet retsforfulgt<br />
og dømt i sagen. Der er uddelt bødestraffe og sågar fængselsdomme<br />
for bl.a. dokumentfalsk og ulovligt salg, og en pointe<br />
i den sammenhæng er, at de fleste tiltalte i sagen har indgået<br />
særlige forlig med de italienske myndigheder, rapporterede<br />
det italienske dagblad La Repubblica i efteråret 2010.<br />
Desuden blev mere end 1,3 mio. liter brunello og 600.000<br />
liter rosso fra 2003 til 2008-årgangen deklassificeret af myndighederne,<br />
og image-skaderne har tydeligvis været enorme.<br />
Også producenterne imellem har skandalen afstedkommet<br />
store diskussioner og spændinger, som primært har kredset<br />
om brunellos identitet og fremtid. Hvordan skulle man komme<br />
videre herfra, var der mange, der spurgte sig selv og hinanden<br />
om.<br />
Flere store, kommercielt orienterede producenter, der har<br />
større arealer beplantet med internationale sorter, har i årevis<br />
ønsket at liberalisere zonens regler for brunello-produktionen<br />
til fordel for brugen af internationale sorter, mens zonens<br />
passionerede traditionalister har kæmpet indædt mod forslaget<br />
og kaldt det en direkte trussel mod brunellos eksistens.<br />
Modstanderne har pointeret, at Montalcino allerede har en<br />
appellation, Sant’Antimo DOC, som tillader brugen af internationale<br />
sorter. Inden for den kan producenterne eksperimentere<br />
med og udfordre ideen om, hvordan en supertoscaner<br />
fra Montalcino skal tage sig ud på flaske.<br />
Problemet er blot, at <strong>vine</strong>ne fra denne nærmest ukendte<br />
appellation, som rummer 480 ha, aldrig har skabt sig et navn<br />
af betydning uden for Montalcino, og det er en af grundene<br />
til, at fortalerne ønsker en øget fleksibilitet i produktionen af<br />
brunello. Det er her, at en liberalisering giver størst kommerciel<br />
mening.<br />
En interessant pointe i den sammenhæng er, at en fjerdedel<br />
af Montalcinos i alt 3.500 hektarer vinmarker er beplantet<br />
med andre sorter end sangiovese.<br />
”Hvis du vil lave en vin udelukkende på sangiovese, så<br />
gør det. Hvis ikke, så lad være. Hvorfor komplicere tingene<br />
Montalcino set fra luften – landsbyen, som voksede op til at blive et af<br />
vinverdenens epicentre.<br />
yderligere?” udtalte producentforeningens præsident, Ezio<br />
Rivella, sidste forår til det amerikanske vinmagasin Wine<br />
Enthusiast som en tydelig markering af holdningen i toppen<br />
af producentforeningen. Reglerne er for utidssvarende og<br />
fastlåser producenterne i produktionen af de <strong>vine</strong> og stilarter,<br />
som forbrugerne efterspørger, lyder ræsonnementet.<br />
Det handler om økonomi<br />
Andre kræfter i foreningen er meget optaget af at bevare brunellos<br />
egenart og forsvare appellationens status som en unik<br />
fortolkning af sangioveses potentiale. Det kan man ikke, hvis<br />
man laver Montalcino om til endnu et Chianti, lyder argumentationen.<br />
- De er ligeglade med, om sorterne blandes, så længe de<br />
kan sælge deres vin. De ønsker en nem udvej. Det er meget<br />
simpelt. Det handler om økonomi, siger Elisa Sesti fra producenten<br />
af samme navn til SOMMELIER.<br />
Diskussionerne har ført til flere afstemninger i producentforeningen,<br />
som også har mandat til at foreslå ændringer i<br />
loven. Allerede i 2008 efter skandalens udbrud besluttede et<br />
stort flertal af producenterne, at brunello skulle forblive en<br />
100 pct. ren sangiovese-baseret vin. Et klart statement og en<br />
modreaktion mod svindlens ødelæggende kraft.<br />
Den beslutning har ikke fået spændingerne til at fortage<br />
sig. I stedet er fokus gledet over på lillebroderen, Rosso di<br />
Montalcino. Hvis man ikke kunne ændre brunello-forskrifterne,<br />
måtte det være muligt at tillade andre sorter i rosso,<br />
lød argumentet fra bl.a. præsident Rivella.<br />
Det førte til fornyet debat og endte med endnu en afstemning<br />
sidste efterår om indførelsen af flere kategorier af Rosso<br />
di Montalcino med det fællestræk, at de måtte blandes med<br />
op til 15 pct. andre druer end Sangiovese.
34 [fokus] Sommelier 2/2012<br />
[fokus]<br />
35<br />
Skal brunello-markerne inddeles i subzoner, eller vil der blive for mange<br />
af dem?<br />
Mod forventning vandt traditionalisterne igen en klar<br />
sejr. Ændringen af Rosso di Montalcino faldt til jorden, men<br />
det får dog ikke Elisa Sesti til at tro, at brunellos fremtid<br />
som 100 pct. sangiovese-baseret er sikret. Hun frygter, at<br />
presset for en liberalisering vil fortsætte, og at den i værste<br />
fald vil sprænge foreningen i to fraktioner.<br />
ny bevidsthed<br />
Heldigvis har al balladen også ført en positiv udvikling<br />
med sig. Den har skabt en helt anden bevidsthed i zonen<br />
om betydningen af brunellos særlige identitet og behovet<br />
for at beskytte den i konkurrencen med resten af vinverdenen.<br />
Mange steder har man søgt tilbage til rødderne i takt<br />
med, at moden i <strong>vine</strong>ns verden også er skiftet. Nu er det friskere,<br />
mere elegante, frugtige <strong>vine</strong> med mindre alkohol og<br />
gerne en unik identitet, der er i fokus. Eksempelvis er interessen<br />
for den voluminøse, kommercielt anlagte, men også<br />
meget uniforme, stil, som mange supertoscanere og visse<br />
brunello-huse har repræsenteret, ikke, hvad den har været.<br />
Det er endnu en positiv udvikling for Montalcinos purister,<br />
der har vundet flere afgørende sejre, og samtidig har<br />
flere gode årgange på stribe spillet en rolle i bestræbelserne<br />
på at komme videre, og dermed er vi tilbage ved den seneste<br />
årgang, 2007. For hvordan er den så?<br />
Slet ikke tosset, lyder det korte svar.<br />
2007 bød på relativt gode klimatiske forhold for Montalcinos<br />
producenter, selv om varmen atter var den største<br />
udfordring, ligesom det var tilfældet i 2011 og måske også<br />
i år. Eksempelvis registrerede Alessandro Bindoccci fra Il<br />
Poggione-ejendommen i den sydlige ende af zonen de første<br />
knopskydninger i markerne 10 dage før normalen.<br />
Efter en atypisk, varm og tør vinter var planterne i 2007<br />
også godt foran den normale vækstcyklus i foråret. En smule<br />
nedbør mellem maj og juni faldt på et vigtigt tidspunkt, hvor<br />
planterne havde hårdt brug for det. Foråret blev efterfulgt<br />
af endnu en hed og tør midsommer, hvis høje temperaturer<br />
fandt et lidt mere moderat leje primo august, og der kom<br />
også en smule nedbør, der samlet set satte den fremskyndede<br />
modningsproces en smule ned i tempo, og midt september<br />
kunne de første producenter begynde en relativt tidlig høst af<br />
sunde, meget koncentrerede druer med et højt indhold af sukker<br />
og en god fenolisk modenhed.<br />
Variation i årgangene<br />
Det kan til tider virke meningsløst at generalisere og skære<br />
en årgang over én kam, for det færdige resultat i flasken svinger<br />
meget og afhænger af den enkelte producents formåen og<br />
beslutninger i årets løb.<br />
I Montalcino kan forskellen på det tidligste og seneste<br />
høsttidspunkt variere op til 45 dage, og det fortæller noget<br />
om spændvidden i zonen, som ikke kun er defineret af terræn<br />
og vejrlig, men også af den enkelte producents filosofi. Det<br />
giver altid en vis variation i hver årgang.<br />
I år var 140 af zonens 208 producenter, der producerer under<br />
egen etiket, til stede ved præsentationen. Desværre deltager<br />
et stadigt stigende antal producenter ikke i smagningen,<br />
hvilket betyder, at det er svært at få et helstøbt billede af årgangens<br />
potentiale, når en tredjedel af zonens producenter,<br />
herunder en afgørende gruppe af topproducenter, af forskellige<br />
grunde vælger at holde sig væk fra smagningen.<br />
Det gælder både nyere såvel som ældre og stilmæssigt<br />
så forskelligartede referencer som Soldera, Poggio di Sotto,<br />
Biondi Santi, Pieve Santa Restituta, Pian dell’Orino, Pertimali,<br />
Ciacci Piccolomini d’Aragona, Constanti, Cerbaiona, Valdicava<br />
og Casanova di Neri.<br />
Men når det er sagt, er der naturligvis visse fællestræk i<br />
2007’erne på tværs af de stilistiske forskelle.<br />
Generelt er der tale om kraftige <strong>vine</strong> med relativt høje alkoholniveauer<br />
og stor modenhed. Nogle <strong>vine</strong> er røget op over<br />
15 pct., men overraskende nok virker færre <strong>vine</strong>, end man<br />
kunne frygte, mærkede af det. Kun få <strong>vine</strong>, som jeg smagte,<br />
virkede deciderede alkoholiske, likøragtige eller kogte og<br />
helt ude af balance, som det tidligere har været for en hel del<br />
vin i hede år som 2003 og 2000.<br />
Tværtimod havde mange <strong>vine</strong> trods den rige, varme frugt<br />
stadig en vis friskhed og harmoni intakt takket være en livlig<br />
frugtsyre og en langt mere behersket brug af fade, end jeg<br />
har set i tidligere årgange. Det var tydeligt, at der er sket en<br />
ændring hos mange, som i højere grad prioriterer en friskere<br />
frugt frem for den mere tertiære, udtørrede stil.<br />
De bedste <strong>vine</strong> var overraskende åbne og rene med dyb,<br />
kompleks parfume samt stor saftighed uden at være ustruk-<br />
turerede. Men mest af alt virkede de tro mod deres varietale<br />
ophav. Mange 2007’ere virkede også langt mere imødekommende<br />
end f.eks. mange 2006’ere, som ved frigivelsen var<br />
mere tilknappede og holdt i ave af en markant struktur.<br />
Især producenterne fra den nordlige og den højtbeliggende,<br />
sydøstlige del af kommunen gjorde et godt indtryk og har<br />
umiddelbart frembragt nogle af årgangens mest vellykkede<br />
og elegante <strong>vine</strong> med et stort lagringspotentiale. Også selv<br />
om hovedreglen tilsiger, at der altid er undtagelser. Eksempler<br />
på flotte <strong>vine</strong> kom fra huse som Fuligni, Gianni Brunelli,<br />
Donatella Cinelli Colombini, Il Paradiso di Manfredi og ikke<br />
mindst det lidt oversete Le Chiuse, som alle charmerede med<br />
klassiske dyder: stor balance, renhed, harmonisk struktur<br />
samt elegant, intens frugt med en lang finale.<br />
De svageste <strong>vine</strong> havde dog generelt som i tidligere år problemer<br />
med især tørre, raspende tanniner ofte i kombination<br />
med høj alkohol, overekstraktion eller overdreven brug af<br />
fade. Sangiovese er ikke kun sensibel i marken, det gælder<br />
også i kælderen.<br />
Forsigtig vinifikation<br />
- Især i varme årgange som 2007 skal man være meget forsigtig<br />
med vinifikationen for at undgå at trække for mange<br />
bitre og tørre tanniner ud af druerne, fortæller Francesco Ripaccioli<br />
fra Canalicchio di Sopra.<br />
Udbløder man mosten blot et par dage for længe, kan det<br />
få alvorlige konsekvenser for det endelige resultat, pointerer<br />
den unge vinmager.<br />
Vinmarkerne i Montalcino har siden 1960’erne haft gevaldigt vokseværk.<br />
De 20 bedste<br />
Her er i vilkårlig rækkefølge<br />
de 20 brunello-producenter,<br />
som<br />
præsenterede de bedste<br />
2007-<strong>vine</strong>:<br />
Salvioni<br />
Poggio Antico<br />
Mastrojanni<br />
Siro Pacenti<br />
Pian Delle Querci<br />
San Polo<br />
San Polino<br />
Sesti<br />
Villa I Cipressi<br />
Talenti<br />
Heldigvis var der ved smagningen også en lille gruppe af<br />
fremragende <strong>vine</strong>, som stak af fra midterfeltet. Det gjaldt for<br />
eksempel Poggio di Sotto, som endnu engang imponerede i<br />
2007. Huset har i mange år uden tvivl været blandt zonens<br />
fem bedste producenter, og 2007’eren er simpelt hen i en<br />
klasse for sig med sin brillante, røde frugt, uforglemmelige<br />
finesse og lethed og aromatiske præcision.<br />
Huset har netop skiftet ejer, efter at den kompromisløse traditionalist<br />
Piero Palmucci har måttet slippe tøjlerne og sælge sin<br />
smukke ejendom af hensyn til et skrøbeligt helbred. Huset har<br />
reelt været til salg i mange år, og nu, da salget er gennemført i<br />
en handel til omkring 15 mio. euro, er en af Montalcinos mest<br />
interessante vinøse æraer desværre kommet til en ende. Mange<br />
frygter, at salget vil sætte en stopper for de vinøse mesterværker,<br />
som Palmucci med hjælp fra den netop afdøde, legendariske<br />
mestersmager Giulio Gambelli, har frembragt gennem tiderne.<br />
Men den nye ejer, Claudio Tipa, som også ejer to andre<br />
berømte ejendomme i Toscana, Grattamacco og Colle Massari,<br />
og hans chefønolog, Frederico Staderini, fastslår, at de<br />
for alt i verden vil forsvare, fastholde og videreføre Palmuccis<br />
unikke stil og evindelige søgen efter det ypperste udtryk,<br />
som sangiovese kan frembringe.<br />
Hvis dette vagtskifte skulle vise sig at blive et billede på<br />
zonens fremtid, er der bestemt stadig håb og en plads til en<br />
af Italiens mest interessante appellationer i toppen af verdens<br />
vinøse hierarki.<br />
Morten Bundgaard er nyhedsredaktør og souschef på Jyllands-Postens<br />
erhvervs- og økonomiredaktion.<br />
Caprilli<br />
Poggio di Sotto (smagt<br />
på gården)<br />
Donatella Cinelli Colombini<br />
Le Chuise<br />
Il Paradiso di Manfredi<br />
Fuligni<br />
Gianni Brunelli<br />
Il Poggione<br />
La Velona<br />
Mocali
38 [rejsebreve] Sommelier 2/2012<br />
[rejsebreve] 39<br />
dubai, abu dhabi mm.<br />
Er fokus ved at flytte fra Europa, når det<br />
drejer sig om <strong>vine</strong> og restauranter?<br />
Efter en spændende tur rundt til de<br />
store byer i de Forenede Arabiske Emirater<br />
bliver man lidt i tvivl om, hvem<br />
der er den tredje verden i <strong>vine</strong>ns verden.<br />
Byer som Dubai og Abu Dhabi er opstået<br />
som Fugl Føniks i løbet af meget kort<br />
tid og vokser med stor fart. Disse gamle<br />
ørkenbyer med kameler, oaser, ørken<br />
og figenplantager er pludselig blevet et<br />
kæmpe marked for restauranter og salg<br />
af <strong>vine</strong>.<br />
Det er jo ikke meget, muslimerne her<br />
drikker, men de mange tilflyttere drikker<br />
vin, går på restauranter og bruger<br />
masser af penge.<br />
Arabisk og persisk kultur er jo gammel,<br />
meget ældre end den europæiske.<br />
Herfra kommer en del af de druer som<br />
vi kender i dag i moderne vindyrkning.<br />
Eksempelvis shiraz fra byen af samme<br />
navn i Iran,det gamle Persien. I det niende<br />
århundrede regnedes <strong>vine</strong> herfra<br />
blandt de fineste i verden. Områder i Libanon,<br />
Tunesien og Marokko har også<br />
i århundreder været tilplantet med vinstokke.<br />
Egypten har en gammel tradition<br />
for vindyrking, som stadig holdes i<br />
hævd.<br />
Hvad restauranter angår, kom der<br />
stor indflydelse til Europa fra de gamle<br />
arabiske lande, og Silkevejen bragte<br />
mange forskellige krydderier med sig,<br />
som vi bruger i dag. Muskatnød fra byen<br />
Muscat er én ting, men også dadler, kanel,<br />
peber, hvidløg, sesam, safran, gurkemeje,<br />
ris, hvede og perlebyg og tusindvis<br />
af andre produkter. En stor del af det<br />
køkken, vi kender i dag, har rødder i arabiske<br />
lande som golfstaterne.<br />
Vinen blev også kultiveret her, man<br />
lærte at gære <strong>vine</strong> og kunne lave dem<br />
med forskellige sødmegrader.<br />
enorm rigdom<br />
Historien møder man mange steder i<br />
Emiraterne. Siden olien blev fundet i<br />
disse områder, er rigdommen blevet<br />
enorm. Så i bl.a. Dubai og Abu Dhabi er<br />
der en koncentration af toprestauranter,<br />
som i de næste mange år bliver svære at<br />
matche i Europa.<br />
”Sejlet” er blevet Dubais vartegn og rummer et<br />
imponerende restaurant- og hotelkompleks.<br />
Lønnen er høj, skatten lav, der bliver<br />
brugt penge, så enhver europæisk finansminister<br />
må være misundelig. Her har<br />
man ikke behov for at spare, her drejer<br />
det sig om at finde noget at bruge de<br />
mange penge til.<br />
Byggeri skyder op alle steder, højere,<br />
større, bedre og med alt, hvad man<br />
kan tænke sig af bekvemmeligheder.<br />
Hotellerne indrettes med toprestauran-<br />
ter, hvortil man henter verdens bedste<br />
kokke. Alle topkokke har en udpost her:<br />
Gordon Ramsey, Pierre Gagnaire, Joel<br />
Robuchon og mange andre.<br />
Vinfolk verden over vender også deres<br />
fokus herud ligesom til Asien. Det er<br />
her, pengene er, og folk er villige til at<br />
bruge dem. Så de moderne restauranter<br />
har alt, hvad man kan tænke sig af <strong>vine</strong>:<br />
Petrus, Romanée Conti og andre i mange<br />
årgange og gerne i magnum.<br />
Hotel for 16 mia. kr.<br />
Restauranterne er indrettet med den nyeste<br />
luksus, så man næsten ikke fatter det.<br />
Emirates Palace i Abu Dhabi med 400<br />
værelser, 150 private villaer, 1,5 km privat<br />
strand, otte luksusrestauranter og alt,<br />
hvad dertil hører.<br />
Det blev et af verdens dyreste hoteller,<br />
ca. 16 milliarder danske kroner, og<br />
det blev bygget på rekordtid. Der er underjordisk<br />
parkering til ca. 2000 biler<br />
og selvfølgelig masser af guld, marmor<br />
mm. Restauranterne skulle være overdådige<br />
og vinkortene helt enorme.<br />
Abu Dhabi og Dubai har mange moderne<br />
restauranter og hoteller, men også<br />
en hel del gamle arabiske restauranter<br />
med mange forskellige typer køkkener.<br />
Derfor er det intersant at gå på opdagelse.<br />
Libanesisk, tunesisk, indisk mm., alt<br />
meget spændende og lavet af formidable<br />
friske varer. Specielt den lokale Mezlai<br />
med topchef, der laver mad i Emiraterne<br />
Man producerer en masse spændende<br />
råvarer i Emiraterne. Vand, er der så<br />
nogle, der siger! Ja, det regner jo ikke<br />
meget, så man inddæmmer havvand og<br />
afsalter det, som for øvrigt koster enorme<br />
summer. Men pyt, man har jo penge<br />
nok. Alt bliver kunstvandet, og der er altid<br />
grønt og meget flot.<br />
Dubais Burj al Arab, kaldet Sejlet,<br />
er et imponerende hotel- og restaurantkompleks.<br />
Der er alle de toprestauranter,<br />
man kan tænke sig. De reklamerer med<br />
en særlig restaurantoplevelse.<br />
Man begynder i toppen i skybar med<br />
drinks og bevæger sig så ned af i de forskellige<br />
restauranter og ender under havets<br />
overflade i restauranten dér. Husk at<br />
bestille i god tid hjemmefra!<br />
grillet kamelsteak<br />
I Emiraterne giver navnet shoppingcenter<br />
en helt ny mening. Det er jo<br />
varmt, så man handler og spiser tit i<br />
shoppingcentrerne. De er fabelagtigt<br />
flotte, restauranterne er elegante og<br />
sjove. Jeg prøvede én af restauranterne<br />
Da Albert Morot blev grundlagt<br />
i 1820, var der tale om<br />
négociant-virksomhed. Først<br />
i 1890 blev der købt syv hektarer<br />
vinmarker samt de bygninger<br />
i Beaune, hvor <strong>vine</strong>ne<br />
i dag bliver til.<br />
I dag er det Geoffroy Choppin<br />
de Janvry, som står for<br />
bedriften. Han er agronom<br />
fra Montpellier Universitet og<br />
tog over i 2000, da hans tante<br />
trak sig tilbage.<br />
Négociantvirksomheden<br />
stoppede i 1984, så husets <strong>vine</strong><br />
kommer i dag næsten udelukkende<br />
fra de nu i alt otte hektarer<br />
marker. Geoffrey Choppin<br />
køber i ny og næ lidt druer<br />
som tilskud til sine egne.<br />
Markerne omfatter monopolet<br />
Savigny La Bataillière,<br />
syv 1. crus i Beaune og<br />
Pommard Villages.<br />
organisk dyrkning<br />
Geoffrey Choppin fortæller,<br />
at Albert Morot er på vej til<br />
at opfylde kravene til certificeret<br />
organisk dyrkning. Der<br />
satses på lave høstudbytter –<br />
med grillet kamelsteak, en sjov oplevelse.<br />
Mange af restauranterne er meget<br />
flot indrettede, og det er værd at prøve<br />
bl.a, Libanon, Tunesien, Egypten og andre.<br />
Der var spændende vinkort med lokale<br />
<strong>vine</strong> og mad.<br />
Man skal selvfølgelig også være opmærksom<br />
på, at visse lokale restauranter<br />
kun serverer te eller juice,som for<br />
øvrigt er fantastisk, frisk mango, ananas<br />
og andre frugtsafter.<br />
generelt 35-40 hl/ha - og druerne<br />
sorteres to gange, først i<br />
marken, siden på gården.<br />
- De dårlige druer smider vi<br />
væk i stedet for at sælge dem,<br />
siger han.<br />
Siden 2005 foregår gæringen<br />
i ståltanke i stedet for<br />
træfade. Der stikkes ikke om<br />
under fadlagringen, så det er<br />
ikke nødvendigt at tilsætte fadene<br />
svovl. Der filtreres heller<br />
ikke.<br />
Generelt er Albert Morots<br />
<strong>vine</strong> i fin balance og med godt<br />
syreniveau. En smagning af<br />
2010-<strong>vine</strong> demonstrerede, at<br />
i det år er især Beaune Cent<br />
Vignes, Beaune Bressandes og<br />
Beaune Teurons meget vellykkede.<br />
Her er både kraft, creme<br />
og elegance.<br />
Beaune Cent Vignes 1. cru<br />
er den mest feminine af Morots<br />
<strong>vine</strong>. Druerne vokser på<br />
lerjord, planterne er 40-50 år<br />
gamle.<br />
Beaune Toussaints kommer<br />
fra limstens-jord og lidt<br />
yngre planter. Den er endnu<br />
ret stram i det, men vil med<br />
tiden blive en skønhed.<br />
Beaune Aigrots kommer fra<br />
en mark tæt på Clos de Mouches.<br />
Den har en pæn struk-<br />
Vil man følge lidt med i det nye,<br />
der sker i inden for restaurantverdenen,<br />
er det værd at tage en tur til<br />
Emiraterne. Samtidig kan man jo<br />
snuse til den meget gamle gastronomiske<br />
tradition, som er fundamentet<br />
for det køkken, vi kender i dag. I<br />
Abu Dhabi holdes hvert år en gourmetfestival,<br />
som er meget spændende<br />
og holder en meget høj standard.<br />
Keld Johnsen<br />
fra négociant til domaine<br />
Albert Morot i Beaune koncentrerer sig nu om egne marker<br />
tur og kan minde om en lille<br />
pommard.<br />
Geoffroy Choppin de Janvry med hund – på vej til certificeret organisk<br />
dyrkning af vinmarkerne.
40 [rejsebreve]<br />
Sommelier 2/2012<br />
[rejsebreve] 41<br />
et smukt hjørne<br />
Blandt vingårde i det nordøstlige Italiens Collio<br />
Af STEFANIA RUFFO<br />
www.enjoyourwine.it<br />
Det, der gør Collio så bemærkelsesværdig,<br />
er naturen og menneskene.<br />
Stedets skønhed er unik: man bevæger<br />
sig op og ned ad snævre veje og bliver<br />
overrasket over så mange forskellige<br />
udsigter, at man aldrig ved, hvad<br />
der venter omkring det næste hjørne.<br />
Man risikerer at miste stedsansen for at<br />
kigge på skiltene, der indikerer, at her<br />
ligger en vingård, men det er ikke så<br />
slemt at fare vild i så fascinerende omgivelser.<br />
Man glemmer tiden af at lytte<br />
til stilheden og føler glæden ved eftertænksomheden.<br />
I nærheden af Cormons, i Zegla, er<br />
der en vingård med navnet Sturm. Det<br />
betyder jo storm, og intet ord kan være<br />
mere passende. Hvis jeg skulle finde<br />
en måde at beskrive deres <strong>vine</strong>, ville<br />
jeg sandsynligvis sige ”skinnende som<br />
himlen efter en storm”.<br />
Friulano er den klassiske aperitifvin<br />
i Collio. Den laves af 100 procent<br />
friulano, den er klar og skinnende med<br />
delikate blomsternoter, en smule pære<br />
og mandel. I munden er den insisterende.<br />
Chardonnay Andritz er 100 procent<br />
chardonnay og er intens med typiske<br />
dufte af modne eksotiske frugter og<br />
brødkrumme Smagen er afbalanceret<br />
med markant citrus og vanilje.<br />
Sauvignon-<strong>vine</strong>n er ganske enkelt<br />
storslået: Stor sammenhæng mellem<br />
næse og mund med en aroma-palet der<br />
strækker sig fra tropisk frugt til sambuca<br />
og citron samt et strejf af salvie og<br />
tomatblad.<br />
borgo del tiglio<br />
Collio Ronco della Chiesa fremstilles af<br />
friulano-druer fra 40 år gamle vinstokke,<br />
som vokser bag vingården og her<br />
kærtegnes af brisen fra havet.<br />
Collio Malvasia er en venlilg vin, feminin<br />
og diskret. Det er umuligt ikke at<br />
blive forelsket i en vin så blomsteragtig<br />
med mindelser om roser, hvide liljer<br />
og desuden hvid peber. I munden er den<br />
harmonisk, blød og insisterende. Collio<br />
Studio di Bianco er en overraskende<br />
vin. Den komponeres af friulano, sauvignon<br />
blanc og riesling. Det er vin, der<br />
– som navnet siger – skal studeres.<br />
For at skabe en cru med disse druesorter<br />
er det nødvendigt med omhyggelighed<br />
og stærk passion. For at kunne<br />
beskrive de følelser, en så vidunderlig<br />
og uforudsigelig vin fremkalder, skal<br />
den smages.<br />
Venica&Venica<br />
På vej mod nordvest når man til Dolegna<br />
del Collio. Her er skove og marker,<br />
en let og varm brise bevæger træernes<br />
blade og udløser vellugt.<br />
Venica&Venica ligger i flækken<br />
Cerò, hvor lyset er ubeskriveligt, og <strong>vine</strong>ne<br />
er tilsvarende utroligt lyse.<br />
Tocai Ronco delle Cime har typiske<br />
aromaer som mandel og kløver, smagen<br />
er harmonisk med mandel og kvæde.<br />
Malvasia overrasker med en kompleks<br />
bouquet og stor fylde. Aromaerne<br />
minder om frisk frugt, især appelsinskal,<br />
og grønne noter, især salvie. Smagen<br />
er insisterende og med flot syre.<br />
Sauvignon Ronco delle Mele er uforglemmelig.<br />
Det er en af de <strong>vine</strong>, man<br />
kan genkende med bind for øjnene. Vinen<br />
kobler mund og næse sammen med<br />
eksplosive aromaer af tomatblade, salvie,<br />
mynte og fersken.<br />
Zuani<br />
Når man kommer til toppen af San<br />
Floriano del Collio, hvorfra der er en<br />
”Casanova tilbragte mange stunder her, mens han nød <strong>vine</strong>n og den lyse atmosfære.<br />
pragtfuld udsigt, forstår man på sin vis<br />
dette land med dets bølgende bakker,<br />
men det er en illusion. Nye veje i et labyrintisk<br />
mønster fører hele tiden til<br />
nye landskaber – og smukke vingårde.<br />
En af dem er Zuani i landsbyen Giasbana.<br />
Zuani Zuani er en elegant vin blandet<br />
af friulano og chardonnay, sauvignon<br />
og pinot grigio. Det er en vin med<br />
en profil som en sofistikeret og elegant<br />
kvinde, der venligt afslører sin natur<br />
gennem noter af citrus og hvide blomster,<br />
vanilje og ristet brød, resultatet af<br />
modningen i franske egetræsfade. Den<br />
er blød og smukt i balance.<br />
Zuani Vigne er lavet med de samme<br />
druer, men har kun ligget i ståltanke.<br />
Det er vin med rose- og ferskennoter og<br />
nogen mineralitet. Den er tør og frisk<br />
og med god frugtsmag.<br />
Jermann<br />
På vejen tilbage mod Dolegna del Collio<br />
stoppede jeg ved Jermann i Ruttars.<br />
Her er der en udsigt, Capo Martino,<br />
som man ikke så let glemmer. Det ligner<br />
en diamant placeret mellem bakkerne<br />
for at reflektere lyset over vinmarkerne.<br />
Capo Martino fremstilles af friulano,<br />
malvasia, ribolla gialla og picolit. Vinen<br />
er smukt gylden og har en intens aroma<br />
af eksotisk frugt såsom banan, annanas<br />
og mango plus lidt hasselnød. Den fylder<br />
munden med en bred og insisterende<br />
smag.<br />
”W..Dreams...” på chardonnay er simpelt<br />
hen en vin, der får én til at drømme<br />
hver dag. Den er oprindeligt tilegnet U2’s<br />
sang ”Where the dreams have no name”,<br />
men i årenes løb har <strong>vine</strong>n ændret sig<br />
lidt, så den fra at blive kaldt ”Where the<br />
dreams have no end” nu hedder ”Where<br />
dreams, now it is just wine”. Jermanns<br />
fortolkning i dag er ”Where dreams can<br />
happen”, men enhver er velkommen til at<br />
tilføje sine ideer.<br />
Vinen er fascinerende. Aromaen er<br />
charmerende og kompleks med sin modne<br />
eksotiske frugt, vanilje og smeltet<br />
smør.<br />
Vinnae af ribolla gialla har en fin strågylden<br />
farve, aromaen er frugtig og mineralsk,<br />
smagen tør. Her er stor drikkelighed.<br />
Capriva del Friuli<br />
På toppen af bakken, hvor Russiz Superiore<br />
har hjemme, er der et flot kig over<br />
denne del af Collio.<br />
Pinot Bianco Riserva Russiz Superiore<br />
er ren elegance, fremstillet af druer, som<br />
vokser i Collios bakkede landskab, som<br />
er komponeret af sand- og limsten.Det er<br />
gammel havbund, og det giver den friske<br />
vin en intens kombination af blomster og<br />
frugtig mineralitet.<br />
Marco Felluga Pinot Grigio Mongris<br />
Riserva er gylden med kobberglimt, intens<br />
aroma med modne æbler og akacieblomster.<br />
I munden holder den alle næsens<br />
løfter.<br />
Col Disòre Russiz Superiore er blandet<br />
af pinot bianco, friulano, sauvignon<br />
og ribolla gialla. Det er en strålende<br />
strågul vin med gyldne glimt. Dens<br />
bouquet afslører akacieblomster, fersken<br />
og grapefrugt med rare vegetale<br />
nuancer. Den har en glat tekstur, som<br />
kærtegner ganen, og den slutter varmt<br />
med mandeltoner.<br />
Castello di spessa<br />
Historie, tradition og skønhed gør det<br />
nemt at forelske sig i Castello di Spessa.<br />
Casanova holdt af dette romantiske sted<br />
og tilbragte mange stunder her, mens<br />
han nød <strong>vine</strong>n og den lyse atmosfære.<br />
Haven, der ligger omkring slottet,<br />
er en typisk ”giardino all’italiana” med<br />
klassiske statuer og romantiske stier.<br />
Di Santarosa, en vin tilegnet Di Santarosa-familien<br />
– et fremtrædende dynasti<br />
i slottets historie – er pinot bianco<br />
og dufter af blåregn. Smagen er rund og<br />
harmonisk.<br />
Friulano Doc Collio er lys stråfarvet<br />
og dufter let af bittermandel og roser<br />
samt lidt smør. Den er velouragtig blød<br />
og kompleks med stor dybde.<br />
Jeg forlader Collio, disse bløde bakker,<br />
flotte <strong>vine</strong> og dejlige mennesker og<br />
føler, at jeg har oplevet en fred og ro,<br />
som jeg end ikke havde forestillet mig<br />
at finde her.
48 [d.s.f.-nyt]<br />
Sommelier 2/2012<br />
[d.s.f.-nyt] 49<br />
læretiden er ikke slut<br />
D.S.F.-medlemskabet var begyndelsen. Nu gælder det WSET og måske MW<br />
Af JULIE FÆRCH-JENSEN<br />
Så kom nålen endelig.<br />
I marts 2011 blev jeg optaget i <strong>Dansk</strong><br />
Sommelier <strong>Forening</strong>, og det er en præstation,<br />
jeg personligt er meget stolt af.<br />
Men det var nærmere begyndelsen på et<br />
nyt kapitel, end det var resultatet af en<br />
lang læseperiode.<br />
Der er en aura om det at være <strong>sommelier</strong>,<br />
og ens arbejde bliver nu endnu<br />
mere end før bemærket og vurderet.<br />
Det er derfor vigtigt, at forblive opdateret<br />
om vinverdenen og blive ved med at<br />
fylde på sin vidensbank om vin og spiritus.<br />
Det kræver sit arbejde at være sin<br />
nål værdig – hver dag.<br />
Da jeg modtog min nål, søgte jeg<br />
derfor efter muligheder for at vedligeholde<br />
min viden, men også for at udvikle<br />
den. I denne søgen stødte jeg på<br />
WSET.<br />
nye mål - Wset<br />
The Wine & Spirit Education Trust<br />
(WSET) blev grundlagt i 1969 for at<br />
skabe en undervisning samt et læringsmiljø<br />
af høj kvalitet for vin og spiritus.<br />
WSET har hovedsæde i London, men<br />
har i dag med mere end 40 års erfaring<br />
udviklet sig til at være en verdensomspændende<br />
uddannelsesorganisation.<br />
Uddannelserne er private, selvbetalte<br />
og henvender sig primært til folk i vin-<br />
og restaurantbranchen, men tiltrækker<br />
også en del ”entusiaster”.<br />
Uddannelserne er bygget op om selvstudium,<br />
undervisning og eksamen. Ek-<br />
saminerne bliver konstrueret af en separat<br />
afdeling, WSET Awards, og de er<br />
derfor ens over hele verden. Dette betyder<br />
som studerende, at man kan vælge<br />
at indlede sin uddannelse ét sted i verden<br />
og afslutte den et andet.<br />
Det medfører også en høj standard<br />
og ensartethed for alle afdelinger af<br />
WSET. Undervisningen bliver bygget<br />
op efter meget specifikke retningslinjer<br />
fra hovedkontoret, hvilket igen medfører,<br />
at man lige meget hvor i verden,<br />
man vælger at uddanne sig, ender på<br />
samme niveau.<br />
Uddannelsessystemet er bygget op af<br />
Levels, hvor det forgående ved bestået<br />
eksamen giver godkendelse til det næste<br />
niveau. Det endelige niveau (og for<br />
nogle målet) er titlen ”Master of Wine”<br />
Vejen til master of Wine<br />
Level 1: ”Confidence for front line<br />
staff”.<br />
Kursuset giver grundlæggende vinviden<br />
og ser på sammensætning af vin<br />
og mad. Normeret studietid: 7 timer<br />
”I Danmark er der i dag omkring fem personer,<br />
der har bestået WSET Diploma, men endnu ingen<br />
Master of Wine.<br />
Level 2: ”Looking behind the label”.<br />
Kursuset dækker de klassiske druesorter,<br />
samt hvor de dyrkes. Man introduceres<br />
til smageteknikken WSET Systematic<br />
Approach to Tasting. Normeret<br />
studietid: 28 timer.<br />
Level 3: ”Exploring the world of wines<br />
and spirits”.<br />
Kursuset giver en uddybelse af vin<br />
og spiritus fra hele verden. Der er et<br />
øget fokus på smageteknik. Normeret<br />
studietid: 84 timer.<br />
Level 4 Diploma: ”Creating the trade<br />
professional”<br />
Dette giver ret til at anvende titlen<br />
AIWS efter sit navn. Kursuset et en<br />
specialiseret uddannelse, hvor detaljeret<br />
viden om vin kombineres med kommercielle<br />
faktorer. Yderligere gives et<br />
grundlag for den faglige vurdering af<br />
vin og spiritus. Normeret studietid: 600<br />
timer.<br />
Level 5 Honours Diploma: ”Identifying<br />
opportunities for the industry”.<br />
Dette er et forskningsprojekt som<br />
gør det muligt for studerende at udvikle<br />
kompetencer inden for forskning, evaluering<br />
og analyse i et vin- eller spiritus<br />
beslægtet emne efter eget valg.<br />
WSET Institute of Masters of Wine<br />
Education programme:<br />
Et guidet selvstudium over minimum<br />
tre år. Dets formål er at hjælpe den studerende<br />
med at forberede sig til Master<br />
of Wine-eksamen.<br />
Institute of Masters of Wine Exam:<br />
Dette giver ret til at bruge titlen MW<br />
efter sit navn. Eksamen er delt op i en<br />
teoretisk og en praktisk del.<br />
Den teoretiske del er fire gange tre<br />
timers skriftlig eksamen vedrørende<br />
bl.a. vitikultur, vinifikation, og vinbranchen.<br />
Den praktiske del er tre blindsmagninger<br />
á 12 <strong>vine</strong> hvor bl.a. druesort, oprindelsesland,<br />
vinifikation, kvalitet og<br />
type skal vurderes. Yderligere skal en<br />
skriftlig opgave på 10.000 ord afleveres<br />
og forsvares. Denne skal være relevant<br />
for vinbranchen i et selvvalgt emne.<br />
Hvem, hvor og hvordan?<br />
I Danmark er det Solera, der udbyder<br />
undervisningen fra WSET. Der undervises<br />
i Level 2 og 3 både på Sjælland og<br />
i Jylland. Der er netop indledt et samarbejde<br />
med Weinakadamie Österreich,<br />
som ligger i Rust i Østrig. Her udbydes<br />
bl.a. Level 4 Diploma på en engelsksproget<br />
linje.<br />
Da London er WSET’s hovedsæde,<br />
er det dér, de fleste typer uddannelsesstrukturer<br />
udbydes. Her kan man bl.a.<br />
læse de forskellige Levels på aftenskole,<br />
dagskole, intensive komprimerede<br />
forløb samt online, hvor størstedelen af<br />
undervisningen foregår via intranet.<br />
Danmark på mW-kortet<br />
Og hvorfor så bruge tid og penge på<br />
denne uddannelse?<br />
Uddannelsen er internationalt anerkendt,<br />
og den kan bruges ikke kun som<br />
supplement til sit cv, men også som et<br />
”Lige meget hvor i verden, man vælger at uddanne sig,<br />
ender man på samme niveau.<br />
springbræt til andre dele af branchen.<br />
Mange bruger denne uddannelse som<br />
et skridt mod at blive vinsælger, foredragsholder<br />
eller måske endda vinmager.<br />
Yderligere kan det nævnes, at mange<br />
restauranter i bl.a. London i deres<br />
ansøgninger kræver enten Level 2 eller<br />
3 som minimum for deres tjenere og<br />
<strong>sommelier</strong>er.<br />
I Danmark er der i dag omkring fempersoner,<br />
der har bestået WSET Diploma,<br />
men endnu ingen Master of Wine.<br />
Sverige har to Masters of Wine, og<br />
Norge har tre.<br />
I år begynder 11 danske vininteresserede<br />
på WSET Diploma uddannelsen<br />
(inkl. undertegnede) i Rust, Østrig.<br />
Så mon ikke vi i løbet af et par år i det<br />
mindste har nogle Master of Wine-studerende?<br />
Det er vigtigt at vide, at det kræver<br />
noget af dig. De første Levels vil som<br />
<strong>sommelier</strong> måske virke nemme, men de<br />
Hele Diploma-holdet foran det østrigske vininstitut i Rust, hvor uddannelsen begyndte i foråret.<br />
er en god introduktion til ”WSET-måden”<br />
at læse, tænke og smage på. Der<br />
kan gives merit for både Level 1 og 2.<br />
For merit til Level 2 skal man bestå en<br />
skriftlig prøve, der kan tages online.<br />
Men det kræver tid, læsning, smagning<br />
og ikke mindst struktur fra din<br />
side af. Der er ikke andre end dig selv,<br />
der sørger for, at du får læst og smagt<br />
det, du skal.<br />
Når det så er sagt, så kræver det heller<br />
ikke mere. Med vilje, nysgerrighed,<br />
gåpåmod, lidt talent og en pengepung<br />
der kan hjælpe, så er man godt på vej.<br />
For mere information:<br />
www.solera.dk<br />
www.wsetglobal.com<br />
www.weinakadamie.at<br />
www mastersofwine.org<br />
Weinakadamie Österreich
50 [d.s.f.-nyt]<br />
Sommelier 2/2012<br />
[d.s.f.-nyt] 51<br />
otte klarede pynten<br />
Mandag d. 26. marts mødte 22 forventningsfulde aspiranter<br />
til optagelsesprøve i vores forening. Prøven blev afviklet i de<br />
flotte og stilfulde lokaler i Restaurant Geranium. Prøven var<br />
som altid bygget op omkring tre <strong>vine</strong>, der skal beskrives på 30<br />
minutter, og derefter en teoretisk prøve.<br />
Af de 22 bestod hele otte, hvilket er meget flot.<br />
De nye medlemmer af <strong>Dansk</strong> Sommelier <strong>Forening</strong> er:<br />
Marc Hald Nielsen, MASH, Aarhus.<br />
John Poulsen, MASH, Bredgade, København.<br />
Shu Wen Yu, Restaurant Umami, København.<br />
Sabina Drachmann Sunne, Restaurant Et, Aarhus.<br />
Simon Bjerre-Pedersen, Restaurant Et, Aarhus<br />
Johann Duedahl Jacobsen, Le Sommelier, København.<br />
Daniel Fink, Restaurant Saison, Hellerup.<br />
Martin Troelsen, Restaurant Kong Hans, København.<br />
De otte ønskes tillykke med optagelsen og velkommen i<br />
foreningen.<br />
Det kræver koncentration at blive enig med sig selv om, hvad der er i glassene.<br />
Foto: Tim Vollerslev.<br />
fremgang for dansk vin<br />
Jean Becker, formand for <strong>Forening</strong>en<br />
af <strong>Dansk</strong> Vinavlere,<br />
holdt et fremragende oplæg<br />
om dansk vin på Restaurant<br />
Geranium i forbindelse med<br />
generalforsamlingen i <strong>Dansk</strong><br />
Sommelier <strong>Forening</strong>.<br />
Danmark er sammen med<br />
England det land, som klimaeksperterne<br />
betegner som bedst<br />
egnet for dyrkning af vin om<br />
90 år - hvis klimaændringerne<br />
fortsætter.<br />
Siden Danmark i 2000 blev<br />
godkendt som vinland er antallet<br />
af vinavlere i Danmark<br />
mere end tidoblet, og selv om<br />
der endnu ikke er tale om den<br />
store kommercielle succes, kan<br />
det blive det med tiden. Der<br />
er en masse hobbyvinavlere,<br />
men kun ca. 60 registrerede<br />
erhvervsvinavlere. I Danmark<br />
er det foreløbig kun tilladt at<br />
dyrke op til 99 hektarer, men<br />
det er ikke en kvote, som ikke<br />
må overskrides. Til sammenligning<br />
er der beplantet over<br />
800.000 hektarer i Frankrig.<br />
Her er et udpluk af de<br />
<strong>vine</strong>, der blev præsenteret for<br />
<strong>sommelier</strong>erne:<br />
2006 Domain Aalsgaard,<br />
madeleine ange<strong>vine</strong> 100%.<br />
2010 Hjelm Vingård – Stege,<br />
50 % solaris & 50 % ortega.<br />
2010 Furesødal Rosé, rondo,<br />
regent, reberger 33 % af hver.<br />
2009 Frederiksborg vin,<br />
rondo, regent, og leon millot<br />
33 % af hver.<br />
2009 Annisse Vingård,<br />
Niels Frees, 100% regent.<br />
2009 Bjarnanett, 60% rondo<br />
30% regent 10 % leon millot<br />
(økologisk).<br />
2006 Skærsøgård Brut,<br />
BOB (står for beskyttet oprindelses<br />
betegenelse) og er den<br />
eneste vin i Danmark.<br />
Jean Becker stod for oplægget, da<br />
der i forbindelse med D.S.F.’s generalforsamling<br />
blev smagt på danske<br />
<strong>vine</strong>. Foto: Tim Vollerslev.<br />
Støt <strong>Dansk</strong> Sommelier <strong>Forening</strong><br />
Bliv vennemedlem<br />
Kontakt kasserer Bent Aamand: b.aamand@jubii.dk<br />
Portugisisk masterclass<br />
Det blev en stor sanselig oplevelse at smage nogle af Portugals bedste <strong>vine</strong><br />
Af THILDE MAARBJERG<br />
Portugal er et klassisk europæisk vinland,<br />
der - hvis man ser bort fra portvin<br />
- har levet et forholdsvis stille liv på eksportmarkederne.<br />
Udvalget er begrænset<br />
på det danske marked, så det glædede<br />
mig, da João Vitorino sendte mig listen<br />
over <strong>vine</strong>, der skulle smages til hans Masterclass<br />
i april på Kong Hans. Her var<br />
<strong>vine</strong> imellem, som jeg havde læst om<br />
i bøger, men aldrig stødt på i praksis.<br />
João begyndte med at introducere os<br />
til Portugal som vinland: 246.000 hektarer<br />
udlagt til vinmarker præget af de<br />
mange lokale sorter, man stædigt har<br />
holdt fast i trods den globale indflydelse<br />
fra visse såkaldte internationale sorter.<br />
De sidste 30 år har ændringer i <strong>vine</strong>rierne<br />
og i kvalitetsfokus trukket produktionen<br />
væk fra masse og bulk til<br />
seriøse, karakterfulde <strong>vine</strong>.<br />
Vinene, der skulle smages, og ikke<br />
mindst den udmærkede dialog, de skabte<br />
omkring bordet, fulgte herefter.<br />
Portugals Chablis<br />
Fra Bucelas (som João omtalte som Portugals<br />
Chablis) smagte vi både mousserende<br />
lavet på den traditionelle metode og<br />
stille vin både med og uden fad. Arintodruens<br />
karakteristiske flotte syre gjorde<br />
<strong>vine</strong>ne friske og levende på trods af, at de<br />
er fremstillet relativt sydligt i Portugal.<br />
Brug din kasserer!<br />
Jeg kan kontaktes på emailadressen<br />
baa@<strong>sommelier</strong>.dk<br />
eller b.aamand@jubii.dk<br />
Telefon 65 36 10 26.<br />
Mobiltelefon 20 75 77 02.<br />
Svarer mobilen ikke så læg<br />
en besked, og jeg ringer tilbage.<br />
Husk at give besked når du<br />
flytter til en ny adresse.<br />
Fra Dão smagte vi 2009 Reserva fra<br />
Donnaires på touriga nacional, og den<br />
viste på bedste vis, hvordan varmt klima<br />
ikke nødvendigvis er lig med høj alkohol,<br />
mørk farve og lav syre. Igen god<br />
friskhed med urter, blæk og grafit samt<br />
vibrerende røde frugtnoter.<br />
To ældre rød<strong>vine</strong>, henholdsvis Colares<br />
1973 fra Real Vinicola og Riserva<br />
1970 fra Sogrape skabte stilhed omkring<br />
bordet. De var begge imponerende og<br />
overraskende. Det legendariske phylloxerafri<br />
område Colares er nu nærmest<br />
forsvundet, men denne fuldmodne udgave<br />
lavet på den traditionelle og ekstremt<br />
tanninholdige ramisco-drue var<br />
et sammensurium af soja, tobak, chokolade,<br />
kød og sort peber.<br />
superportugiser<br />
Sograpes legendariske ”superportugiser”<br />
lavet på bl.a. touriga nacional og baga<br />
fra forskellige steder i Portugal, er på<br />
etiketten en Vinho de Mesa, men kvaliteten<br />
er kendt for langt at overstige det<br />
ydmyge prædikat. Den var yderst elegant,<br />
men med flot intensitet, nærmest<br />
sødmefuld med et potpourri af krydderier<br />
og lakrids. To flotte veteraner,<br />
som ingen omkring bordet før havde<br />
smagt lignende.<br />
Heatet efter var ikke mindre spændende.<br />
Vi lagde ud med Carcavelhos fra<br />
hedengange Quinta do Borão. Uden år-<br />
Vennemedlemmer opfordres<br />
også til at kontakte mig, hvis<br />
man ønsker nye og opdaterede<br />
medlemslister (brug aldrig<br />
gamle lister), eller der er forespørgsel<br />
til fremsendt faktura<br />
eller kontingentindbetaling.<br />
Alt vedrørende tegning, nytegning<br />
eller ændring af annoncer,<br />
rettes direkte til<br />
birte Halger<br />
Email: bal@kabelmail.dk<br />
Telefon 33 24 03 91.<br />
Mobiltelefon 61 72 66 45.<br />
Alle vore indtægter går til<br />
det gode formål, at <strong>Dansk</strong> Sommelier<br />
<strong>Forening</strong> og vort blad<br />
er aktive i uddannelse, konkurrencer<br />
og fagligt samvær.<br />
Med venlig hilsen<br />
gang, men João forsikrede os om, at den<br />
var minimum 30 år gammel.<br />
Denne forstærkede vin er som Colares<br />
nærmest udgået af produktion, men<br />
dens popularitet historisk lever i bedste<br />
velgående.<br />
Carcavelhos fremstilles på en blanding<br />
af blå og grønne sorter og lagrer<br />
oksidativt minimum tre år (ofte meget<br />
længere) på fad. Den var mørkebrun med<br />
klar grøn kant, og lokalet fyldtes hurtigt<br />
af den koncentrerede duft. Eukalyptus,<br />
rosin, saltlakrids og mandarin ledsaget<br />
af frisk syre i retning af den, man finder<br />
i god madeira.<br />
Smagningen blev rundet af med over<br />
35 år gammel madeira, henholdsvis Sercial<br />
og Boal fra Real Madeira.<br />
Førstnævnte duftede af vildtfond og<br />
appelsin. Boal’en havde mere brændte<br />
noter med rålakrids og ristede<br />
nødder. Begge enormt autentiske og<br />
koncentrerede.<br />
Det var en stor sanselig oplevelse at<br />
smage disse gamle kæmper, ikke mindst<br />
under kyndig vejledning af João, som<br />
på alle måder brændte for sit land og<br />
sine <strong>vine</strong>. Alle ved bordet var enige<br />
om, at portugisisk vin har en fremtid i<br />
Danmark. Ikke mindst pga. de mange<br />
specialiteter, deres typicitet og deres<br />
flotte syreniveau.<br />
Bent Aamand<br />
Kasserer<br />
Skovhuset<br />
Strandskovvej 15<br />
Nordenhuse<br />
5800 Nyborg