GELLERUP - EN BYDEL I ÅRHUS - Brabrand Boligforening

GELLERUP - EN BYDEL I ÅRHUS 

Fra monofunktionelt boligområde til attraktiv multifunktionel bydel 

RAMBØLL - metopos - CEBRA - gbl - 3XN 

Samt konsulenter 

Steen Søgaard, Projektleder for Byen i balance i Vejle 

AplusB ved Rie Øhlenslchlæger 

Berg & Braae ved Ellen Braae, Lektor ved Arkitektskolen i Århus 

RAMBØLL - metopos - CEBRA - gbl - 3XN

Forside illustration 

Det grønne hjerte i bebyggelsens midte er 

en hybrid af bygning og landskab. Under 

 

arbejdspladser og kulturinstitutioner. Her er 

 

her kan man fra tagterrasser beskue landskabet 

og aktiviteterne. Mod øst er hældningerne 

skabt gennem terrænbearbejdning. Her kan 

bakkerne optage overskudsjorden fra byggeriet 

 

 

bydelsstadion og sportshal. 

 

sommer og vinter.

Indhold 

Indledning 

Dispositionsplanens hovedgreb 

Hovedgrebet 

Bebyggelsesstruktur 

Landskabsstruktur 

Infrastruktur 

Belysning 

 

Udviklingsplan 

Helhedsperspektivet 

Miljøperspektivet 

 

Udviklingsplanens delområder 

Landskabsløberen 

 

Alfarvej og uddannelsesstrøget 

Vores kvarterer 

Toveshøj: Haveby på højkant 

 

 

 

Erhverv og uddannelsesparken 

 

Økonomi 

Udvidet økonomibetragtning 

Overordnet økonomi 

Økonomien i de bærende elementer 

Udviklingsplan: Samlet budget 

 

 

 

 


 

s.3 

s.3 

s.4 

s.4 

s.5 

s.5 

s.6 

 

 

 

s.9 

 

 

s.11 

 

s.13 

s.13 

s.13 

s.14 

s.14 

s.14 

s.15 

s.16 

s.16 

s.16 

s.16 

s.17 

 

 

s.19 

 

1


 

 

politiske dagsordener og skiftende arkitektoniske paradigmer. 

 

 

 

 

- 

 

 

- 

 

minder den os om alle de andre modernistiske blokbebyggelser. 

 

 

Fleksibel plan med klare visioner 

 

 

teret 

udviklingsplan. 

I projektforslaget visualiserer og kommunikerer vi projektet som et øjebliksbillede: 

 

lerup. 

Billedet taler sit eget klare sprog om bydelens status og fremtidsperspektiv. Vi 

- 

 

 

 

 

 

 

I øjebliksbilledet har vi illustreret planen på én måde. Den består af en række delkom- 

 

kan skrues op og ned for delkomponenterne. Planen vil stadig virke. 

Bydelen som mennesker har lyst at bruge og bo i 

 

 

 

 

 

tiltrække besøgende langvejs fra. Bazar Vest trækker allerede i dag gæster fra hele 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

nemføres 

på en helt igennem bæredygtig måde. 

 

I det videre arbejde med dispositionsplan og udviklingsplan skal vi have udviklet øje- 

- 

 

 

 

 

de sikre ‘her og nu’ indsatser. I samme runde skal der ske en viderebearbejdning af 

 

 

 

 

-

Dispositionsplan 

Tilst 

Brabrand 

 

 

 

 

Hasle 

Motorvej 

5 km 

Åbyhøj 

Århus C 

6 km 

tets 

strategiske og helhedsorienterede momenter samt et 

 

og funktionelt indhold. 

 

 

 

Hovedgrebet består af følgende overordnede strukturer: 

Landskabsløberen Alfarvej og uddannelsesstrøget Vores kvarterer 

samt Erhvervs- og uddannelsesparken. 

kringliggende 

bydele og sammenbinder de vigtige funktioner internt i bebyg- 

 

beboergrupper med hinanden og med områdets besøgende. De forskellige 

 

 

 


3

Bebyggelsesstruktur 

Bebyggels rukt kt ktur ur Landskabsstruktur 

Landskabsstruktu 

andskabsstrukt kt ktur 

Også i et miljømæssigt perspektiv er det den mest bære- 

 

 

for den fremtidige. Den eksisterende bebyggelse er stram 

og markant i sit greb og rummer mange arkitektoniske 

kvaliteter på såvel den nære som den store skala. 

Men der er også nogle tydelige problemer i den nuværende 

bebyggelse. Lad os udpege tre: 

Mangel på hierarki og kompleksitet (at alle steder er lige 

 

Mangel på variation og mangfoldighed (stort set 

alle boliger er ens og uden råderum og kontakt med 

 

Mangel på tæthed – og variation i tæthed (en bydel 

 

 

4 

 

 


 

 

ved hjælp af to overordnede strategier: Ombygning af 

 

eller opfylde nye krav til boligstandarder; Fortætning og 

 

 

 

 

 

 

normalt kender fra andre typologier. Hertil kommer en lang 

 

 

muligheder for at lægge kælderplan sammen med stueplan 

osv. 

Vi berører udfordringer i projektforslaget, men mener 

at fokus – i første omgang – bør være på den overordnede 

skala. 

f 

 

 

 

Vi bringer de landskabelige kvaliteter helt hen til 

 

by- og landskabsstrøg. Her er der højt til himlen og langt til 

horisonten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

der udspiller sig på hvert sit hierarki i bebyggelsen: 

Havelandskabet, Kvarterslandskabet og Bylandskabet. 

Havelandskabet - 

 

i de nærmeste opgange. Her spiser man sin aftensmad 

 

råderum i forhold til indretning. De mindre enheder og det 

personlige råderum har erfaringsmæssigt en positiv effekt 

på ejerskab og tilhørsforhold. Ved at udvikle Havelandska- 

 

som ’Havespillet’ som vi har anvendt i lignende sammen- 

 

 

Kvarterslandskaberne udspændes over en række sam- 

plantninger 

og funktioner. Kvarterslandskaberne udvikles 

 

kelte 

kvarterer er i fokus. 

Bylandskabet er det lange offentlige landskabsstrøg ud- 

 

tens 

udveksling mellem det lokale og det offentlige miljø. 

Midt i planen udvider det store landskab sig til et bankende 

 

og rekreative funktioner. Bylandskabet er præget af en åben 

beplantning med store træer og høj gennemsigtighed. 

Der er forskellige plejeniveauer rundt i planen - fra det me- 

 

føre 

og bedst trives ved at blive ladt i fred. 

 

 

kunne bruges på mange måder og af mange forskellige 

mennesker. Og så skal det kunne gøres til ens eget - for 

 

miljø med stor variation af oplevelser og udtryk over døg- 

 

 

 

 

 

 

Havelandskabet 

Kvarterslandskabet 

Bylandskabet 

 

‘Vores aktive landskab’ er ikke udtryk for landskab på den gammeldags

Infrastruktur 

Infrastrukturen skal ikke bare betragtes som 

vejføringer og en måde at komme fra A til B. 

 

sammen og er i sig selv et vigtigt byrum. 

 

En grøn, en rød, en lilla og en sort. 

Den grønne er de grønne kiler. 

Den lilla infrastruktur er udtryk for hovedgrebets to bystrøg. 

Og den røde 

- 

 

hinanden og inviterer andre nysgerrige på opdagelse i Århus’ 

 

 

råderne. 

 

omgang busforbindelser ind gennem bydelen. 

Illustration: aktive infrastrukturer 

Den sorte 

 

 

meste af døgnet. Vi ser en større gennemstrømning af men- 

 

 

 

boere. 

 

dalsvej som sammenhængende hovedfordelingsvej bibe- 

 

 

 

 

 

skillerabatter i begge sider samt ensrettede fællesstier langs 

begge vejsider. 

- 

 

med at vejen får et afslappet udtryk. Den brede midterrabat 

vil have varierende funktioner. Det kan give mulighed for 

 

kan anlægges støttepunkter for krydsende fodgængere og 

haling. 

 

 

starter og slutter med tilslutning til hovedfordelingsvejnet- 

 

 

 

 

 

 

I Erhvervsparken og ved Alfarvej føres en del af parke- 

 

parkeringszoner i direkte relation med bygningen og med 

god rumlig kontakt til gademiljøet. Man gør på forskellig vis 

 

 

 

 

 

Belysning 

- 

 

der tryghed og oplevelser. 

 

 

og aktiviteter. 

 

lerup 

og de omkringliggende bydele. Dele af lyssætningen 

 

 

 

omkringliggende landskab oplyses. 

 

omkring lystræer. Træerne belyses nedefra med lys i for- 

 

der varierer over døgnet og året. Energien til lystræerne 

ven 

og lyssøjlerne får beplantningen til at virke let og gennemsigtig. 

 

der. 

I haverne anvendes lave lysenheder for at skabe intimitet 

og for ikke at oplyse folk unødvendigt. 

 

 

 


5

- 

 

 

 

 

 

 

 

Amina. 

 

6 

11 

11 

8 

6 

3 

7 

 

 

 

 

 

 

kaffebaren for at hente en sodavand. 

 

morgen. 


9 

4 

5 

10 

2 

1 

10 

1 

 

 

 

- 

 

 

helt til Viby og markerne bag byen. 

 

 

- 

 

Bazaren. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9 

2

3 

 

man kan kigge ud over byen i nye retninger. Nede i skolegården er der fyldt med børn. Nogle 

 

 

 

 

 

 

8 

 

 

 

 

4 5 

 

 

 

hellere hen og klatre på klatrevæggen. 

7 

Amina sidder foran Bydelshuset. Hun sidder og kigger med solen i ansigtet. Der er mange mennesker 

og en masse små pavilloner. I nogle af dem er der værksteder og i andre små kiosker. 

- 

 

 

Helt helt oppe på toppen af blokken sidder to mænd og drikker kaffe. De ser ud som om de 

 

- 

 

ud over altanen. 

6 

 

 

og være med. 

RAMBØLL - metopos - CEBRA - gbl - 3XN 7

Udviklingsplanen 

Helhedsperspektivet 

 

områdets fysiske udvikling sammenkædes med områdets 

 

 

fordi udviklingsområderne hænger uløseligt sammen i en intern gensidig afhæn- 

 

 

 

 

En indsats for at minimere den miljømæssige belastning i og fra området er nød- 

 

miljømæssig ansvarlighed. Synergierne mellem de tre indsatsområder er mar- 

 

 

 

 

 

Den drivende kraft i udvikling og gennemførelse af indsatserne er beboerne. En 

overordnet temaplanlægning uden beboernes opbakning og aktive medvirken er 

uhørt og urealistisk. Bydelen har gode muligheder for at sætte nye standarder 

baseret 

og anerkendende tilgang til boligområdet og dets aktører. Strategien be- 

 

 

 

 

 

utvivlsomt udgøre et væsentligt element i sammenhængskraften bydelene imel- 

 

 

 

 

der f.eks. mønter sig mod oprettelsen af et forum for venskabsfamilier på tværs af 

de nuværende bydelsgrænser. 

Miljøperspektivet 

 

- 

 

miljø. 

Nationale og internationale krav om reduktion af miljøbelastningen vil forventeligt 

 

 

Bygningsreglementets rammebestemmelser i forbindelse med renoveringer vil 

- 

- 

 

Disse forventede stramninger og mere ambitiøse krav formuleret i den helhedsorienterede 

udviklingsplan ses som positive delelementer i realiseringen af en 

helhedsorienteret vision. 

 


Indsatsen for at minimere miljøbelastningen kan prioriteres i overensstemmelse 

med Byggepanelets Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i byggeriet (Miljø- 

- 

 

 

 

 

fald den samlede bygningsmasse renoveres. 

I forbindelse med renoveringer af bygningsmassen og etablering af nye strukturer 

 

 

 

 

Lokal energiproduktion i forbindelse med renoveringer af bygningsmassen 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udviklingsplanen har fokus på at skabe rammer for og inspiration til det gode liv. 

 

Toveshøj: M 

friske tomater i det fælles væksthus til salaten. Her 

 

 

udearealer. 

behovet for private biler ved f.eks. at indføre delebilsordninger. Bydelen udvikles


Udviklingsplanens delområder 

I det følgende beskrives planens mange 

delområder. Beskrivelserne kommer om- 

- 

 

og miljømæssige aspekter. 

 

og er derfor ikke lige indgående beskrevet. Nogle steder 

 

 

styrende moment. Desuden kan beskrivelserne naturligvis 

ikke betragtes som fuldstændige. De er introduktioner 

 

helhedstanken kan komme til udfoldelse rundt omkring i 

områderne. 

C. TH. Sørensen 

 


Landskabsløberen 

Landskabsløberen ruller hele vejen ned gen- 

branddalen 

i syd. 

 

 

tensiveres 

landskabsrummet. 

 

 

er man allerede ‘ude i naturen’. Landskabsløberen giver rigtig 

mange boliger denne oplevelse. Det tilstræbes at bevare de 

 

skal al ny beplantning ‘kunne spises’. Landskabsløberen går 

 

 

nat og dag. 

 

Toves Park 

 

 

 

 

 

 

 

Vandrerhjemmet 

 

- 

 

 

huse i Brabrand Boligforenings tidligere administrationsbygninger. 

Uden for vandrerhjemmet krydser Landskabsløberen 

 

 

Det Grønne Hjerte 

går fra landskabsløberen og ind på det modulerede gulv i 

- 

- 

 

 

 

 

optimeret. 

Silkeborgvej: 

med det store ådalsforløb omkring Brabrand Søen. Man pas- 

- 

 

 

til Brabrandsøen.

ygning og landskab - og sådan skal det også 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

 

 

det med nye anvendelsesformer. 

Fra terrasse bebyggelserne 

som vender ind mod Det grønne hjerte, 

kan man følge årstidernes skiften. At gå ind i Det 

grønne hjerte er som at entrere en kulisse som skifter 

bagtæppe med årets gang. 

 

 

 

 

- 

- 

 

fritids- og friluftslivet. Kroppen i bevægelse er omdrejningspunkt 

for mange af aktiviteterne. Sundhedshuset inddrages i forhold til 

lige 

fysiske udfoldelser. 

- 

 

- 

 

 

 


11

Alfarvej og uddannelsesstrøget 

Helhedsplanens bygade er udviklet til to 

 

 

omkringliggende bydele. 

 

menhængen 

med de omkringliggende bydele og udgør en 

adkomstvej for erhvervs- og uddannelsesmiljøerne ved 

Ringvejen. 

Alfarvej udspændes mellem de to ankerpunkter Bazar Vest 

 

turportalen 

til Bazar Vest. 

 

trapper og ramper. I den sydlige og nordlige ende fungerer 

 

 

tale om varetilkørsel og ‘kiss’n ride’. Midt på Alfarvej føres 

biler under niveau. Her er mulighed for parkering i mindre 

- 

 

og direkte kontakt til gademiljøet ovenover. 

 


- 

 

 

mellem offentlig og privat udviskes. 

Kulturtorvet: 

der sammen med den nuværende Centerbygning udgør 

 

De eksisterende bygninger og funktioner bevares i stor 

 

for både rumlig kvalitet og byliv. Nye og gamle institutioner 

skaber et levende spændingsfelt befolket af både beboere og 

gæster. På torvet mellem institutionerne mødes forskellige 

 

 

en multikulturel byportal. Nordgårdskolen omdannes til 

 

 

 

 

Kulturtorvets bymiljø. 

Bjergkæden: Nord for Kulturtorvet ændrer Alfarvej karakter. 

 

 

 

 

 

 

 

Her er en rig variation af arkitektoniske udtryk. 

 

hvis værksteder og aktiviteter er åbne for alle. På de øvre 

 

sigt 

over hele Århus. Stueetagen i de eksisterende blokke 

 

 

igennem en række ‘slugter’ i den nye bebyggelse. 

Bydelshuset og Bydelstorvet: 

 

som en markant bjergtop. Bydelshuset fungerer både 

visuelt og funktionelt som et pejlemærke i bydelen. Huset 

 

til Foreningernes Hus og Folkekøkkenet. Desuden bor 

 

kigge forbi den permanente udstilling og holde sig ajour 

 

 

bebyggelsen. 

Ruderatet: Nord for Bydelshuset fortsætter Alfarvej gen- 

 

bazar skaber et unikt miljø. Her er intensiteten høj. Det er 

 

 

markeder og Bydelshus på skiftende tidspunkter 

 

 

På toppen af bjergkammen nydes udsigten over byen 

og ned på gaden. 

de mange små håndværkerværksteder. Håndværkernes 

skellige 

håndværkstraditioner og kulturer. 

De nederste etager i den nærmeste blok er konverteret og 

- 

 

 

Bazarbroen og Bazar Vest: 

 

 

på tværs af vejen. Men broen er ikke nogen almindelig 

 

 

‘springer’ så at sige over vejen og lander ved Bazar Vest. 

tiativet 

og iværksætterånden mulighed for at udfolde sig og 

prøve kræfter med markedet. Er du syerske eller snedker el- 

 

 

 

bejdspladser. Ved udbygningen er den miljømæssige dimen- 

 

 

 

også energimæssigt. 

 

 

Bydelsskolen: Uddannelses- og erhvervsstrøget skaber en 

 

Områdets nye bydelsskole ligger som en bro over Ringvejen 

og forbinder de to bydele. Her går børn fra både Hans Broges 

 

ikke svært ved at tiltrække elever. Den har nemlig en sær- 

 

 

- 

 

virksomheder. Uddannelsesstrøget: På den anden side af 

 

forskellige uddannelsesinstitutioner ligger side om side. Her 

- 

 

 

er det nemt at komme til og fra. Som på Alfarvej er arkitekturen 

åben i gadeplan og institutionernes foyerer er udadv- 

 

 

der tegner motivet. 

Sivegaden: Vest for Bydelshuset bliver Uddannelsesstrøget 

til en sivegade. Bymiljøet smelter sammen med de omkringliggende 

beboelseskvarterer. Langs gaden er bygningsmas- 

 

ikke gavle som i dag. 

Døgneren: Strøgets østlige anker er letbanestoppet ved Si- 

 

beboere fra de omkringliggende områder. Ved letbanestop- 

 

 

man kommer sent fra arbejde.

Vores kvarterer 

Som en farverig palette bag de markante 

 

 

 

 

tioner. 

Her har beboerne mulighed for at forholde sig til sine 

naboer og genkende deres kvarterer som en del af en større 

 

 

 

mennesker. Der er en aktiv udveksling mellem de forskel- 

 

 

ved at skabe tilhørsforhold og mødesteder. 

- 

 

 

 

overskrifter. Disse rammer podes med lokale mødesteder og 

 

 

spirende programmer. 

 

- 

 

Rotzler Krebs 

 

Toveshøj: Haveby på højkant 

 

 

muligheder i baghaven. Her kan man bo i store og små 

 

 

jorden eller oppe på taget. Man kan også bo i ejerbolig eller 

 

livet. 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

børnefamilien beboer én etage og bedsteforældrene en an- 

 

 

- 

 

efterkomme forskellige krav og ønsker som de forskellige etniske 

grupperinger har i forhold til en attraktiv ældrebolig. 

 

 

 

 

 

I forbindelse med ombygning sker samtidig energirenovering 

og sikring af bedre indeklima. I lunden ved Hasle Bakker 

 

 

 

 

 

 

til mindre bassiner i kvarteret til brug for vanding af kvarterets 

 

grundlag for beboernes fritid. Pensionister og hjemmegående 

 

enten kan bruges privat eller sælges på basaren. Man kan 

 

 

lokalt dyrkede afgrøder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

i bunden skabes en blomstereng. Vandrender kan fungere 

 

 

Transformationen og energirenoveringen tjener sig delvist 

ind enten gennem brug af en ESCO-model eller via 

 

på tagene og salg af en del af lejlighederne medfører 

 

 

til plejeboliger skaber grundlag for lokale SOSU-jobs. 

Væksthusene og haverne skaber mulighed for at supplere 

husholdningsøkonomien med afgrøder til salg eller eget 

brug. 

 

Ruderatet er bydelens særlige sted for unge. Vel at mærke 

 

 

 

i kortere eller længere perioder i området. Der kan ud- 

 

hvori den unge forpligtiger sig til at stå til rådighed som 

rådet. 

Som ‘betaling’ får de unge en billig bolig med gratis 

internetadgang. 

 

under hensyn til andre beboere. Samtidig indrettes der 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De unge tilbydes ‘uddannelse’ i anerkendende og 

 

områdets institutioner og foreningsliv. Uddannelsen giver 

 

 

ferieperioder sammen med foreningslivet og som støtte for 

 

 

Hjerte. 

 

 

 

gennem asfalten er et fantastisk smukt syn. 

 

som ambassadører for miljøindsatsen. I tilknytning til hoved- 

- 

 

- 

 

 

 

kan fortælle om bydelens udvikling til miljøeksempelbydel i 

Århus Kommune. 

Unge er generelt storforbrugere af kultur og er aktive i by- 

 

 

 

 

 

 


13

Skovbrynet - seniorkvarteret 

Skovbrynet er bydelens stille og rolige del - primært indrettet 

til ældre men egner sig også til børnefamilier. I smørhullet 

mellem de omdannede blokke og de nye tætlav klyngehuse 

 

 

 

bosætte sig i området. 

 

 

 

 

nedrivning. 

 

fælles gårdhave og med egen privat have med udsigt og optimale 

solforhold. De kan sammenlignes med Kingohusene 

 

 

 

 

Brabrand endnu mere ved at nedbryde de yderste blokke 

 

ikke boligerne samme beskyttede rum mod Sigridsvej. 

I klyngehusene bor ældre som stadig kan klare sig med mini- 

 

Her kan man dyrke sit eget individuelle liv og på samme tid 

indgå i et fællesskab. Der er altid en at dele avisen og slad- 

 

dig 

mødes med sine gamle naboer. 

Skovbrynets planter giver kropslig skala til området. Det er 

 

farvemæssige kvaliteter og hvis afgrøder kan benyttes i den 

 

 

 

14 


 

 

 

En folkeskole spænder over Ringvejen og syr bydelen sammen med Åbyhøj. 

 

 

deres nye innovative tiltag fx jordrensende beplantninger og nye energikilder. 

Erhverv og uddannelsesparken 

- 

 

 

 

ke beboere. 

 

- 

 

 

 

 

tiske 

udsigt. Det skal selvfølgelig ske med respekt for det 

- 

 

 

 

der bygget én-tre etager med lejligheder. Alle ejerboliger har 

egen tagterrasse og gennemlyste opholdsrum. 

 

 

irgrønne om foråret og sommeren. Om vinteren fryser de 

næsten væk og er smukke i rimfrost. Pampasgræsser kan 

 

 

 

samlingsøerne. 

Søerne kan fungere som mindre skøjteområder 

i vinterperioden. 

Erhvervsområdet langs Ringvejen er Århus’ egen ECO- 

 

 

 

 

 

1. Bygningshøjden stiger gradvist mod hjørnet af Ringvej- 

 

 

- 

 

 

 

 

 

bydelen inde bag en mur. De slanke tårne minder nærmest 

 

stubbe på skovbunden. De enkelte bygninger er i sig selv 

udstillingsmodeller for bæredygtigt byggeri og udgør en 

eksempelsamling af høj arkitektonisk og æstetisk værdi. 

 

 

 

i området. De kan bruges som medarbejderboliger til de 

 

 

 

 

Der arbejdes i hele området med en ‘fra-grå-til-grøn’ 

 

 

kontorarealer mm. opefter. 

 

 

de er integreret i bygningsvoluminerne. I stedet er der

Trapper til terræn 

Have 

 

kultur og erhverv 

De eksisterende boligblokke som støder op til Alfarvej 

- 

 

de eksisterende lejligheder slås sammen til erhvervslokaler 

i varierende størrelser. 

Stueetagen tænkes primært som butikslokaler. Uden på 

bygningen etableres der på- og tilbygninger som udvider 

 

 

 

 

Der etableres trapper direkte til terræn fra erhvervs- 

- 

 

en bagside. 

På taget etableres der nye erhvervslokaler med en fan- 

stra 

højde fortætter byrummet og giver Alfarvej en mere 

urban karakter. 

 

som forbindes ned til parkeringen og depoter under 

Alfarvej. Parkeringsarealerne under Alfarvej tænkes 

 

hvor kun opgangens brugere har adgang. Der 

etableres gode visuelle og fysiske forbindelser mellem 

parkeringsarealerne og Alfarvej. 

Taghave 

 

Erhverv 

Erhverv 

Butik 

Butik 

Depot 

Terrasse 

 

udbygges i stueetagen 

Butik 

Alfarvej 

Eksisterende lejligheds inddeling 

 

Diagram: Lejligheder i stueetagen udvides og omdannes til erhverv. Der etableres 

terrasser på taget af udbygningerne. 

Parkering 

Lejlighed 

Kontor 

Tagterrasse 

Kontor Lejlighed 

Atrium 

Kontor 

Lejlighed 

 

rækkehuse 

De eksisterende blokke i Toveshøj ombygges efter to basis 

 

 

 

- 

 

 

 

 

langt mere bæredygtig. Omdannelsen af Toveshøj er et forsøg 

 

le af villa- og tæt-lav typologiens kvaliteter. 

 

 

- 

lig 

råderet i indretning af lejligheder og have. 

 

 

lejligheder i to plan ved at slå de små ét værelses lejligheder 

sammen med lejligheden ovenover. 

Omdannelsen gennemføres i forbindelse med en energireno- 

 

- 

 

 

 

 

 

gå rundt i området - man besøger sin nabo ikke kun for at låne 

 

er indrettet. 

- 

 

de kan indrettes som åbne ateliers eller med traditionel ruminddeling. 

Man har på taget sin egen lille have eller tagterrasse. 

 

og elevatorgange til husets gavl. Hermed opnås større beboelsesareal. 

Man kommer til sin bolig fra svalegange på øst- 

 

ikke fremstår lukkede og introverte. 

Have 

Lejlighed 

Lejlighed 

Lejlighed 

Depot 

men 

til to-etagers lejligheder. 

Taghus 

To-etagers 

lejlighed 

To-etagers 

lejlighed 

Eksisterende lejligheds inddeling 

 

Parkering 

 


 

 

‘et-værelses lejlighder omdannes til to-etagers lejligheder. 

Der etableres direkte udgang fra de nederste etager til have via udvendige 

trapper. 

 

 

eksisterende trappekerner kan inddrages til beboelse. 

15 

Væksthus

Økonomi 

Udviklingsplanens gennemførelse indebærer enorme 

 

ombygninger af eksisterende bygningsanlæg og infrastruktur 

samt nybyggeri. Denne del af økonomien er af os opgjort til 

at ligge i størrelsesordenen 6 milliarder kroner. inkl. moms. 

 

 

renoveringssager og byggeprojekter. 

Investeringer: 

Renovering 

Konvertering 

Nybyggeri 

Infrastruktur 

Finansiering: 

 

 

 

 

 

 

Salg af arealer til nybyggeri (prisen herpå varierer stærkt i takt med konjunktur- 

 

 

 

 

- 

 

16 

Byggeskader 

Forbedring og opretning 

Energirenovering 

 

huse 

Fra lejeboliger til ejerboliger 

- 

 

Erhvervsbyggeri 

Ejerboliger 

Institutioner 

Uddannelsesinstitutioner 

 

vandrerhjem 

Hovedstrøgene 

 

Vejomlægninger 

 

Affaldssug 


Udvidet økonomibetragtning 

Ovenstående er imidlertid en alt for snæver økonomibetragtning. Ovenstående 

‘traditionelle’ økonomier skal i videst muligt omfang kombineres med proaktiv 

 

 

 

 

 

Det kunne f.eks. være: 

 

 

 

Salg af lejeboliger til ejerboliger (hvor provenuet tilfalder 

 

- 

 

 

 

egen lejlighed og bag mindre erhvervsdrivende samt 

 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

Iværksætterstøtte 

 

Billig udlejning af erhvervslokaler 

 

Finansieringsordninger via provenu fra energirenove- 

 

Energirenoveringer (hvor driftsbesparelser er med til at 

 

Støtte fra EU’s regionale udviklingsfond (til forskellige 

 

 

- 

 

Overordnet økonomi 

På det nuværende grundlag og med den aktuelle tidshorisont vil enhver økono- 

 

- 

- 

 

Udviklingsplanens ’traditionelle’ økonomi kan på nuværende grundlag sammen- 

 

Indtægter, Brabrand Boligforening 

Udgifter, Brabrand Boligforening 

Udgifter, offentlige 

Udgifter, investorer 

Samlet investering 

Samlet byggeret 

Samlet udbygningsmulighed 

Eksisterende, som bevares/konverteres 

Nybyggeri 

 

af ganske betydelig omfang. 

Økonomien i de bærende elementer 

Projektets bærende elementer består i den helhedsorienterede løsning (herunder 

 

et styrende element. Også de to bystrøg har afgørende betydning for planens 

 

udformningen. Vi mener endvidere det er af afgørende betydning af få etableret 

 

 

 

 

Det samme gælder det store antal af penthouselejligheder og det markante er- 

 

 

Nedenfor listes økonomi på dele af projektet. Der henvises til opstilling på modstående 

side for samlet indblik i økonomien. 

Det Grønne Hjerte (landskab, 

konvertering og nybyggeri) 

Bystrøg – Alfarvej og uddannelsesstrøget 

Bydelshuset 

Konvertering og energirenovering 

af eksisterende bygningsmasse, 

inkl. tilhørende 

udearealer og fælleslokaler 

Sum 

Alle beløb er inkl. omkostninger og moms. 

821.000.000 

187.170.000 

100.000.000 

645.000.000 

1.753.170.000 

62.100.000 

9.200.000 

0 

0 

71.300.000 

547 mio. kr. 

1.990 mio. kr. 

740 mio. kr. 

3.200 mio. kr. 

6.477 mio. kr. 

166.000 m2 

197.550 m2 

104.200 m2 

198.100 m2 

758.900.000 

177.970.000 

100.000.000 

645.000.000 

1.681.870.000


masser af beboere og en mangfoldig kultur. 

 

 

til. 

Hermed lægges op til en stærk brobygning mellem områdets fysiske udvikling 

og områdets sociale, miljømæssige og økonomiske udvikling 

fordi disse hænger uløseligt sammen. Tankegangen kan symbolsk beskrives som 

 

energien i form af kommunikation 

 

 

- 

 

 

tid. De fysiske forandringer er omfattende og tidskrævende; men den beboer- 

 

af økonomiske strukturer tager endnu længere tid. Erfaringer fra ind- og udland 

- 

 

 

- 

 

tion 

kommer til at spille en afgørende rolle. 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

og synlige delmål 

Indledende planlægningsarbejder: 

toriske 

og politiske plan. Herunder et konsensusforløb mellem opgavens hoved- 

 

planer for opgavens gennemførelse. 

 

kommunikationsmæssige infrastruktur og etablere et hensigtsmæssigt forum for 

dialog mellem de mange interessenter. Der kan med fordel hentes inspiration i 

 

mulighederne for at få virksomheder og kultur- og uddannelsesinstitutioner 

 

de forskellige parter. Her skal man selvfølgelig ikke alene tage udgangspunkt i 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

forsøg med energirenovering og lejlighedssammenlægning på Bentesvej. 

Synlige delresultater 

 

 

- 

 

Hjerte samt forbedret busbetjening. Hvis konjunkturerne er hensigtsmæssige kan 

udviklingen af arealerne langs Ringvejen ligeledes iværksættes. 

 

 

højst tjene som eksempler. 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

osv. 

 

sportshal. Det kan sammen med etablering af et stadion og et Bydelshus være 

 

 

 

 

 

 

 

 

tilhørende lejlighedsomdannelse. Disse strategiske overvejelser bør indgå i den 

videre bearbejdning af dispositionsplanen. 

Kommunikation og ‘mulighedsrum’ 

 

 

 

 

 

 

nistration og god kommunikation. 

Kommunikation er i det hele taget en væsentlig del af vejen frem mod et stærkt 

- 

 

Det handler om alt fra at motivere de landsdækkende medier til at fortælle posi- 

 

rygter i kunstnernetværk og blandt studerende. 

 

 

- 

 

 

at udviklingen kunne starter i zoner omkring fx Bydelshus og Kulturtorv og herfra sprede sig ud i 

området.

(K): Kommunikation og organisation (F): Fysik (S): Social (M): Miljømæssig (Ø): Økonomisk 

høj intensitet lav intensitet 


19

GELLERUP - EN BYDEL I ÅRHUS - Brabrand Boligforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?