Måbjergværket - Grønt regnskab 2008 - DONG Energy

MÅBJERGVÆRKET 

GRØNT REGNSKAB 2008 

www.dongenergy.com

Side 2 / 35 

www.dongenergy.com 

Måbjergværket - Grønt regnskab 2008 

Indhold 

Forord 3 

Basisoplysninger 4 

Processen på Måbjergværket 5 

Væsentlige ressource- og miljømæssige 

parametre 6 

Ledelsens redegørelse 7 

Redegørelse for valg af data og tekst 7 

Miljøledelse 7 

Miljøpolitik 7 

Miljø- og kvalitetsmål, handlingsplaner og 

resultater 2006 8 


resultater 2007 8 

Miljøkrav til leverandører 9 

Medarbejderinddragelse 9 

Arbejdsmiljøforhold 9 

Overholdelse af vilkår 10 

Klager og henvendelser 11 

Tilsyn 11 

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab 

11 

Oplysninger om miljøforhold 13 

Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

18 

Egenkontrollens omfang 18 

Egenkontrollens resultater 19 

Tilsynsmyndighedens udtalelse 33 

Ordliste 34 

Tekniske hoveddata 35 

Dong Energy - En ansvarlig energivirksomhed 

Energi er grundlaget for vores samfund og DONG 

Energy’s kerneaktivitet er en effektiv og pålidelig 

energiforsyning. 

Vi omformer råstoffer til velfærd. DONG Energy er 

med i alle faser i energiens vej. Vi vil være garant 

for en sikker energiforsyning og en ansvarlig udnyttelse 

af naturens ressourcer. 

Vi arbejder med efterforskning og produktion af 

olie og naturgas i Nordsøen, produktion af el og 

fjernvarme på kraftværker og vedvarende energianlæg, 

distribution af el, gas og fjernvarme samt 

kontakt med kunderne gennem markedsføring, 

salg og energirådgivning.

Forord 

Side 3 / 35 



Grønt Regnskab 2008 for Måbjergværket omhandler 

væsentlige drifts- og miljømæssige forhold, 

herunder ikke mindst sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Der er også i 2008 gjort store anstrengelser 

for at tilgodese de miljømæssige vilkår, og de relativt 

mindre afvigelser er løst i overensstemmelse 

med gældende regler herfor. 

Produktions- og mængdemæssigt har Måbjergværket 

nået et tilfredsstillende resultat for 2008. 

Affaldslinie 1 og 2 har været i drift i hhv. 8.119 timer 

og 8.070 timer, mens biolinien (halm, flis og 

andre biobrændsler) har kørt i 4.413 timer. Der er 

solgt 144.171 MWh el og 1.651 TJ fjernvarme, 

som er produceret på basis af energiindholdet i 

169.076 ton affald, 62.050 ton biobrændsler samt 

2,0 mio. m 3 naturgas. Set i forhold til 2007 er varmesalget 

steget med 1,5 %, hvorimod elproduktionen 

er faldet med 1,3 %. 

Driftstiden på affaldslinierne er samlet 408 timer 

mindre end i 2007, hvilket har medvirket til en 

øget driftstid på biolinien, som har øget driftstiden 

med 168 timer. 

Det er andet år i Måbjergværkets levetid, at kun 

en affaldslinie har været ude til planlagt revision. 

Der planlægges fremover at være mindst 1½ år 

mellem hver revision på de respektive affaldslinier. 

Den ombyggede biokedel med en slaggekondenserende 

overheder har betydet, at naturgasforbruget 

er fortrængt af et øget biobrændselsforbrug. 

Gennem hele året har vi endvidere bibeholdt 

damptemperaturen før turbinen på ca. 465 

o 

C, hvilket har resulteret i et lavere naturgasforbrug 

end tidligere. 

Effekten heraf har således haft betydning for årets 

data for CO2-emissionen, der er faldet med 25 %. 

Der har i sommeren 2008 været gennemført et 

kort eftersyn af turbinens hjælpeudstyr, herunder 

sikkerheds- og nødstopfunktioner, dyseventiler, 

smøreoliesystem samt kontrol af diverse generatordele. 

Den samlede udetid blev på 144 timer. 

Ombygning af spildevandsrensningsanlægget er 

afsluttet. Optimering og diverse forbedringer har 

Erik Tranberg 

Driftsleder 

bevirket markante resultater, hvor de gældende 

udledningskrav er overholdt. 

Omlægning af spildevandssystem fra værkets kedelbygning 

har medvirket til et positivt resultat 

med hensyn til værkets udledningskrav som 

nævnt ovenfor. 

Der er i årets løb gennemført flere projekter med 

henblik på at optimere og forbedre anlægget. Den 

installerede automatik på værkets affaldskraner er 

yderligere optimeret. Affaldslinie 2 er modificeret 

med ændret sekundærluftsystem. Også biokedlen 

har gennemgået visse modifikationer og forbedringer 

med henblik på at øge rådighed og halmandel. 

Råvandsforbruget er steget med 3,2 %, hvilket 

skyldes øget anvendelse af kølevand til bortkøling 

af overskudsvarme ved affaldsforbrænding i 

sommerperioden. 

Støjniveauet er på væsentlige dele af anlægget 

enten reduceret eller afskærmet, og dette arbejde 

vil fortsat være et løbende forbedringsområde. 

Der gennemføres løbende ’lean’ på Måbjergværket 

i form af DEEP (DONG Energy Excellence 

Programme). Det er tiltag, som skal sikre bedre 

og mere effektive arbejdsgange i dagligdagen og 

med fokus på en kultur for løbende forbedringer. 

I løbet af året har en trivselsundersøgelse vist, at 

flere områder skal bearbejdes og forbedres for at 

højne arbejdsglæden og loyaliteten hos medarbejderne. 

Udviklingen måles løbende med henblik 

på forbedrende ændringstiltag. 

Der er løbende øget fokus på ulykker og tæt-på 

hændelser. Alligevel har året resulteret i en markant 

forøgelse af ulykkesfrekvensen, og dette har 

spillet væsentligt ind på fraværet i forbindelse 

hermed . 

Måbjergværket har i 2008 set en fordobling af sygefraværet 

i forhold til 2007. Den har ligget på 3,8 

%.

Basisoplysninger 

Side 4 / 35 



Navn, beliggenhed og ejerforhold 

Måbjergværket A/S er beliggende på adressen 

Energivej 2, 7500 Holstebro. Virksomheden er et 

selvstændigt aktieselskab med DONG Energy 

Power A/S som eneaktionær. DONG Energy Power 

A/S har hovedkontor på adressen Kraftværksvej 

53, 7000 Fredericia og ejes af koncernens 

ultimative holdingselskab DONG Energy A/S 

(56,71%) og dets datterselskab EnergiGruppen 

Jylland El A/S (43,29%). 

Måbjergværket indgår i en fælles funktionsenhed 

ved navn Waste Bio Oilterminals (WBO), sammen 

med blandt andet de øvrige affaldsfyrede og rent 

biomassefyrede kraftvarmeværker ejet af DONG 

Energy Power. 

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder 

Måbjergværket A/S er registreret i det centrale 

virksomhedsregister som P-enhed 1.007.775.284 

under CVR-nr.: 25-49-59-77. Miljøtilsynsmyndighederne 

er Miljøcenter Århus og Holstebro Kommune. 

Branche samt listepunkt 

Måbjergværket er et multifyret kraftvarmeanlæg 

bestående af to affaldslinier og en biolinie (halm, 

flis og andre biobrændsler). Forbrændingskapaciteten 

på affaldskedlerne er nominelt 2 x 9 ton affald 

og 2 x 315 Nm 3 naturgas pr. time (eksterne 

overhedere). Forbrændingskapaciteten på biokedlen 

er 11,5/15 tons halm/flis pr. time. 

Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 

13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 

14. december 2006 om grønne regnskaber. 

Hoved- og biaktiviteter 

Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme 

ved forbrænding af affald og biobrændsel. Måbjergværket 

tilføres erhvervs- og husholdningsaffald 

fra affaldsselskaberne nomi, L90 og 4-S. 

Elproduktionen afsættes til netselskabet, Vestjyske 

Net, og fjernvarmeproduktionen dækker hovedparten 

af varmebehovet i Holstebro og Struer 

kommuner. 

De væsentligste biaktiviteter er afbrænding af 

kommunalt spildevandsslam, produktion af afsaltet 

spædevand til det eksterne fjernvarmesystem 

samt levering af procesvarme i sommerhalvåret til 

nærliggende frøforædlingsvirksomhed. 

Væsentligste miljøgodkendelser 

Revision af miljøgodkendelse for Måbjergværket 

A/S, Ringkjøbing Amt, november 

2005. 

Ændring af vilkår i miljøgodkendelse af 3. november 

2005. Miljøgodkendelse til forbrænding 

af øget affaldsmængde og øget bortkølingskapacitet, 

Ringkjøbing Amt, november 

2006. 

Godkendelser i henhold til risikobekendtgørelsen 

Måbjergværket opbevarer og håndterer ikke stoffer 

og materialer i et sådant omfang, at det henhører 

under ”Arbejdstilsynets Risikobekendtgørelse 

nr. 20 – 12. januar 2006. 

Udledningstilladelser og recipient 

Udledning af spildevand fra Måbjergværket til 

det kommunale kloaksystem, tilslutningstilladelse, 

Holstebro Kommune, marts 1997 

Tilladelse til udledning af overfladevand fra 

Måbjergværket til det kommunale regnvandssystem, 

Holstebro Kommune, oktober 2000 

Indretning af afløbsledninger for overfladevand, 

Holstebro Kommune, marts 2004 

Tillæg til tilslutningstilladelse – Krav til dioxiner 

i spildevand, Holstebro Kommune, december 

2004. 

Godkendelse af ombygninger og revision af 

gældende miljøgodkendelse 

I forbindelse med opgradering af røggasrensningsanlægget 

for de 2 affaldslinier er der i 

2006/2007 foretaget en ombygning og opgradering 

af det tilhørende spildevandsrensningsanlæg, 

som blev taget i brug ultimo 2006, og endelig afleveret 

i 2007. 

Der foreligger revideret miljøgodkendelse for det 

opgraderede røggasrensningsanlæg. 

Holstebro Kommune forventes i nær fremtid at revidere 

Måbjergværkets eksisterende udledningstilladelse 

på baggrund af opgraderingen af spildevandrensningsanlægget. 

Denne revision vil gennemføre 

Forbrændingsbekendtgørelsens nye 

spildevandskrav. 

Ansøgninger og afgørelser 

Der er ansøgt og givet accept til følgende: 

Forsøg med afbrænding af ethanol-opløsning 

Derudover er der igangsat en VVMredegørelse 

om forbrænding af visse typer

Side 5 / 35 



farligt affald. Debatoplægget er udsendt primo 2008 fra Miljøcenter Århus. 

Processen på Måbjergværket 

Anlægget består af to identiske affaldsforbrændingslinier 

og en separat biolinie (halm, flis og andre 

biobrændsler), der alle leverer damp til den 

samme turbine. 

Affaldet vejes og registreres, hvorefter det aflæsses 

i affaldssiloen. Efter passende opblanding i siloen 

transporteres det til affaldskedlerne, hvor det 

tørrer, antændes og brænder på kedlernes bevægelige 

riste. 

Halmen transporteres i big-baller til biokedlen og 

forbrændes i hel tilstand efter "cigarfyringsprincippet". 

Træflis transporteres fra anlæggets flislager 

til en mellemsilo, hvorfra den blæses ind i biokedlen. 

Diverse andre biobrændsler iblandes flisen og 

indfyres sammen med denne. 

Varmeenergien fra forbrændingen af affald omsættes 

i kedlerne til 412 o C varm damp. Dampen 

opvarmes derefter til 522 °C ved hjælp af naturgas. 

Varmeenergien fra forbrænding af halm, flis 

og andre biobrændsler omsættes i den separate 

biokedel til damp ved 522 o C, og den samlede 

dampmængde fra de tre kedler ledes til turbinen, 

der trækker generatoren, hvorved der produceres 

el. 

Efter turbinen nedkøles dampen til vand og varmeenergien 

udnyttes til at producere fjernvarme i 

anlæggets fjernvarmevekslere. 

Den udviklede røggas ledes til kedlens efterforbrændingszone 

ved en temperatur på ikke under 

850° C. Herfra ledes røggassen videre gennem 

kedlen til et elektrofilter, som udskiller og opsam- 

ler flyveasken. Derefter vaskes røggassen med 

vand og natronlud i røgrensningsanlægget, så syredannende 

bestanddele og tungmetaller udvaskes. 

Røgrensningsanlægget er etableret som et 

6 trins skrubberanlæg, der er fyldt med specielle 

fyldlegemer, som optager røggassens indhold af 

dioxin. I de sidste skrubbertrin er der mulighed for 

at optimere dioxinrensningsprocessen ved afkøling 

og udkondensering af vand fra røggassen. 

Kondenseringsvarmen udnyttes til supplerende 

fjernvarmeproduktion. Til slut udledes den rensede 

røggas via skorsten til atmosfæren. 

Det opsamlede vand fra røgrensningens første 

skrubbertrin behandles i et spildevandsrensningsanlæg 

og renses for tungmetaller ved udfældning. 

Det tungmetalholdige spildevandsslam opkoncentreres 

og blandes med flyveasken fra elektrofilteret 

og fyldes i ”big-bags”, der borttransporteres til 

opfyldnings- og understøtningsformål i mineindustrien. 

Det sulfatholdige spildevand fra røgrensningens 

SO2-trin udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle 

dioxinrester og sendes efterfølgende til 

genanvendelse i de centrale værkers afsvovlningsproces. 

Det udkondenserede vand fra røggassen 

(røggaskondensat) genanvendes i 

røgrensningsanlægget eller udledes som spildevand. 

Af hensyn til spildevandsproduktionen begrænses 

røggaskondenseringen til perioder, hvor 

kondenseringsvarmen kan udnyttes til fjernvarmeproduktion.

Affald 

Naturgas 

Halm 

Træflis 

Andre biobrændsler 

Spildevandsslam 

Elektricitet 

Varme 

Vand 

Kemikalier 

Spildevand med 

indhold af salte, 

tungmetaller mv. 

Side 6 / 35 



Den ikke brændbare del af affaldet (slaggen), som 

udtages i bunden af ovnrummet, transporteres til 

slaggemellemlageret, hvorfra det afhentes til genanvendelsesformål. 

Fra biokedlen ledes røggassen gennem et posefilter, 

der udskiller og opsamler flyveasken. Flyve- 

Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre 

Primære ressourcer 

Brændsel (affald og spildevandsslam, halm, 

træflis og andre biobrændsler, naturgas) 

Vand (kedelvand og vaskevand) 

Kemikalier ( kalksten, hydratkalk, natronlud, 

jernklorid, polymer, svovlholdigt fældningsmiddel, 

ammoniakvand). 

Udledning af røggasser, der indeholder kvælstofilter 

(NOX), svovldioxid (SO2), saltsyre 

Røggas med indhold af NOX, HF, SO2, CO, HCl, dioxin, 

støv, tungmetaller mv. 

Slagge og røgrensningsprodukter 

med indhold af salte 

og tungmetaller fra affaldsforbrændingen 

asken transporteres til en lagersilo, udleveres i 

befugtet tilstand til container og bortkøres til deponering. 

Bundasken fra biolinien udtages gennem 

et vandbad, opsamles i containere og afhentes 

til genanvendelse. 

(HCl), hydrogenfluorid (HF), kulilte (CO), 

støvpartikler, tungmetaller og dioxin. 

Produktion af forbrændingsrestprodukter 

(slagge og aske) og røgrensningsprodukter 

(affaldsaske blandet med spildevandsslam fra 

anlægget) 

Udledning af spildevand - fortrinsvis i form af 

forrenset processpildevand - til det kommunale 

spildevandsrensningsanlæg 

Støj fra procesanlæg samt intern transport og 

brændselshåndtering 

Støv og lugt fra diffuse kilder 

Eget affald (ikke forbrændingsegnet). 

Elektricitet 

Varme 

Biobundaske og -flyveaske Erhvervs-, husholdningsmed 

og kemikalieaffald 

indhold af salte og tungmetal- til bortskaffelse 

ler 

fra halm/flisforbrænding

Ledelsens redegørelse 

Redegørelse for valg af data og tekst 

Side 7 / 35 



Generelt omhandler Grønt Regnskab 2008 for 

Måbjergværket de miljøpåvirkninger, der er forbundet 

med forbrænding af affald, spildevandsslam 

og biobrændsler i forbindelse med produktion 

af el- og varmeenergi. Tekst og data er udvalgt, 

så regnskabet afspejler indholdet i anlæggets 

miljøgodkendelse og øvrige karakteristiske 

miljøparametre for anlægstypen, jf. beskrivelsen 

af de væsentligste miljøparametre s. 8. Dertil 

kommer en række data udvalgt af hensyn til: 

Koncernens fælles miljøpolitik, der gælder for 

alle områder og anlæg, der ejes og/eller drives 

af ethvert selskab i koncernen. 

Generelle gældende lovgivningsmæssige krav 

af relevans for anlæggets miljøpåvirkninger 

Synliggørelse af udledninger af forurenende 

stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret 

med grænseværdier, vilkår eller påbud. 

Regnskabet indeholder data for alle målte 

emissioner. Diffuse udledninger i form af 

f.eks. støv og lugt er ikke kontrolleret ved målinger 

og indgår derfor ikke i regnskabets oplysninger 

om miljøforhold. 

Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens 

senest reviderede liste over uønskede 

stoffer 

Myndighedernes mulighed for at indberette 

forbruget af anlægsrelevante, forurenende 

stoffer til det fælleseuropæiske register over 

forurenende udledninger (EPER og PRTR). 

Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i 

forbindelse med drift og vedligehold af anlægget. 

Opgørelse af resultatet af affaldshåndteringen 

og –sorteringen på virksomheden. Måbjergværket 

foretager affaldssortering i henhold til 

de kommunale affaldsregulativer og er godkendt 

til forbrænding af eget forbrændingsegnet 

affald. Oplysningerne er begrænset til at 

omfatte restprodukter, affald til kommunalt 

deponi og affald til Kommunekemi (farligt affald). 

Krav til indholdet i den driftsrapport, der skal 

udarbejdes i henhold til Forbrændingsbekendtgørelsen. 

Derfor er afsnittene med procesbeskrivelse 

s. 6, vilkårsoverskridelser s. 14 

og resuméet af egenkontrollen på side 22 - 

23 relativt detaljerede og omfangsrige. 

Miljøledelse 

I 2008 overgik samtlige værker i DONG Energy 

Power til et fælles miljø- og arbejdsmiljøledelses- 

system. Alle dokumenter og registreringer er samlet 

i IT-systemet MAKS, som også indeholder en 

miljølovgivningsdatabase, en affaldsdatabase 

samt en definitionsdatabase. Det betyder, at alle 

værker registrer i samme system, som administreres 

centralt af QHSE Power. På mange områder 

har det betydet en ensretning med fælles overordnede 

procedurer, som understøttes af lokale 

instruktioner. 

Ledelsessystemet opfylder kravelementerne i ISO 

14001 og OHSAS 18001, samt DONG Energys 

interne QHSE-retningslinier. I december 2008 

gennemførte det certificerende organ BVC certificeringsaudit 

og værkerne blev indstillet til multiple-site-certifikat. 

Miljøårets mål og handlingsplaner for Måbjergværket 

kan læses på side 10 - 11. 

Affald 

Som led i den fælles certificering, overgik alle 

værker til en fælles database for affaldsregistrering. 

Koncernledelsen har i det fælles Miljøstrategiprojekt 

opstillet et mål på affaldsområdet. Hvert 

enkelt værk, skal for at medvirke til at opnå koncernmålet 

på 65% genanvendelse, bidrage med 

en forbedret affaldssortering og affaldsregistrering 

i den fælles affaldsdatabase. Det betyder, at der i 

den efterfølgende opgørelse over miljødata, er 2 

opgørelser for affald. En opgørelse frem til 2007 

og en opgørelse fra 2008, hvor affaldsmængderne 

er opgjort efter de nye kriterier. Affaldsregistreringerne 

opfylder således PRTR-kravene fra 2008. 

Miljøpolitik 

Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 

Miljøhensyn på anlæg og områder, der ejes og 

drives af et selskab i DONG Energy koncernen 

varetages både på koncernniveau og på de enkelte 

anlæg. Miljøpolitikken fastlægges på koncernniveau. 

I forbindelse med dannelsen af DONG Energy 

den 1. juli 2006 er der formuleret en fælles ”Politik 

for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø” i den nye koncern. 

Politikken vil blive indarbejdet på Måbjergværket 

i henhold til en overordnet implementeringsplan. 

Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 

Med udgangspunkt i DONG Energy’s vision og 

værdier vil vi fremskaffe, producere, distribuere og 

handle med energi og forbundne ydelser med fokus 

på kunderne og medarbejderne samt det om-

Side 8 / 35 



givende samfund og miljø. DONG Energy integrerer 

kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger 

og handlinger. 

Vi vil: 

arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give 

råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter 

motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i 

kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet 

arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø 

arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug 

og miljøpåvirkninger 

prioritere leverandører og samarbejdspartnere, 

der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- 

og miljøpolitik 

opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse 

løbende samt være blandt de bedste i branchen 

sikre, at lovgivningen efterleves og arbejde efter 

anerkendte normer og standarder 

kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- 

og miljømål og resultater. 


resultater 2008 

Udgangspunktet for miljøarbejdet på Måbjergværket 

er: 

Koncernens miljøpolitik 

Koncernens miljømålsætning 

Den internationale standard for miljøledelse, 

DS/EN ISO 14001 

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, 

DS/OHSAS 18001 

Gældende lovgivning 

Aktuel miljøprioritering for Måbjergværket. 

På den baggrund deltager Måbjergværket sammen 

med de øvrige affaldsfyrede kraftvarmeværker 

i den fælles organisatoriske funktionsenhed 

DONG Energy Waste to Energy i et bredt nationalt 

udviklingsarbejde vedrørende bedre genanvendelse 

af restprodukter. I 2008 har de væsentligste 

arbejder været følgende: 

Slagge fra affaldsforbrændingen 

Samarbejdet med andre aktører i branchen 

har i 2008 fortsat drejet sig om, at 

sikre grundlaget for en fortsat høj anvendelse 

af slaggen som fyld og lignende til 

bygge- og anlægsarbejder. Arbejdet udføres 

af anerkendte institutter og rådgivere 

og sker i affaldsforbrændingsregi DAFO- 

NET. 

Røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingen 

Røggasrensningsprodukterne er også i 

2008 blevet anvendt i miner i Tyskland. 

De igangsatte udviklingsprojekter sammen 

med andre aktører med henblik på at 

finde anvendelse i Danmark som alternativ 

er fortsat sat i bero, idet Miljøstyrelsens 

afklaring af de nødvendige rammebetingelser 

for den fremtidige disponering af 

røggasrensningsprodukterne afventes. 

Bioaske fra biomasse-linien 

Bioaske indeholder store mængder næringssalte, 

hvilket umiddelbart set gør den egnet som jordforbedringsmiddel 

i både skov og på agerjord. Biobundasken 

er næsten fri for tungmetaller og kan 

normalt anvendes direkte, mens bioflyveaskens 

højere tungmetalindhold kræver forarbejdning af 

asken, før den kan anvendes. De hidtidige regler 

har dog gjort, at det ikke i alle tilfælde har været 

muligt at få etableret afsætning af værkets 

bioaske. 

Lokale miljømål 

Derudover konkretiseres koncernens mål løbende 

i kraft af en række helt lokale miljømål med tilhørende 

handlingsplaner for Måbjergværket. 

De væsentligste lokale miljømål, handlinger og 

resultater i 2008 fremgår nedenfor: 

Miljømål 2008 

Mål 1 

Sikring af eksternt miljø ved udskiftning af 

udendørs brændstoftank 

Den udendørs brændstoftank er udskiftet efter 

gældende forskrifter. Målet er opfyldt. 

Mål 2 

Sikring mod udslip af brændstof fra olietank til 

nøddiesel 

Der er etableret opsamlingsbarriere i henhold til 

forskrifterne, og målet er således opfyldt.

Side 9 / 35 



Mål 3 

Sænke støjniveauet på anlægget i forhold til 

udarbejdet støjatlas af 20. november 2006 

Støjniveauet er nedbragt ved ombygning af luftsystem 

til forsyning sekundær luft i ovnrum på affaldslinie 

2. 

Mål 4 

Sikring af bedre opbevaring af affald i affaldssilo. 

Ved mere end 3 døgns opbevaring uden regelmæssig 

tilførsel er affaldssiloen i den nuværende 

udformning for lille. Der er etableret midlertidig aflukning 

af bestemte ’porte’ samt inddragelse af 

flissilo. Målet er opfyldt. 

Miljøkrav til leverandører 

DONG Energy’s politik er at prioritere leverandører 

og samarbejdspartnere således, at de har og 

efterlever en kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik, 

der svarer til DONG Energy’s. Der er derfor 

formuleret en række kvalitets-, arbejdsmiljø- og 

miljøkrav til leverandører tilpasset leverancens 

størrelse og påvirkning på arbejdsmiljø og miljø. 

DONG Energy stiller bl.a. krav til systematisk arbejde 

med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Leverandørerne 

vil bl.a. blive valgt på deres evne til at 

gøre dette. For visse kritiske leverancer forventer 

DONG Energy, at leverandøren kan dokumentere, 

at der arbejdes systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø 

og miljø med certificerede ledelsessystemer. 

I løbet af året er der indgået en række nye samhandelsaftaler 

på koncernniveau i henhold til disse 

nye skærpede krav. 

Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter 

Måbjergværket så vidt muligt de leverandører, der 

på denne måde har opnået miljøgodkendelse som 

samhandelspartner. Før medarbejdere fra eksterne 

firmaer påbegynder arbejder på Måbjergværket, 

gennemgås de lokale sikkerhedsregler, og de 

generelle forhold vedrørende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler 

for det aktuelle arbejde afklares. 

Medarbejderinddragelse 

På Måbjergværket sker der en løbende manuel og 

automatisk overvågning af værkets miljøpåvirkninger. 

I det daglige har værkets medarbejdere 

ansvaret for anlæggets drift og har dermed en afgørende 

indflydelse på miljøpåvirkningerne herfra. 

Det er således den enkelte medarbejder, der reagerer, 

hvis miljøpåvirkningerne nærmer sig grænseværdierne 

eller på anden vis nærmer sig grænsen 

for det uacceptable eller uhensigtsmæssige. 

Udarbejdelsen af alle konkrete miljømål og hand- 

lingsplaner – og prioriteringen af dem – er foretaget 

i samarbejde med medarbejderne. Samtidig 

har medarbejderne – individuelt eller i grupper – 

haft ansvaret for de aktiviteter, indkøb og aftaler, 

som opfyldelsen af de enkelte miljømål har krævet. 

Endelig har medarbejderne deltaget som både 

udførende og ansvarshavende i de daglige gøremål, 

og disse er derfor det naturlige omdrejningspunkt 

i den instruktion og vejledning, der sikrer, 

at entreprenører og serviceleverandører udfører 

deres arbejde på Måbjergværket på en miljø- 

og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. 

Arbejdsmiljøforhold 

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljølovgivningen 

overholdes. Måbjergværket er endvidere 

tilsluttet Arbejdsmiljørådgivningen og samarbejder 

herudover med de øvrige sikkerhedsorganisationer 

i kraftværksbranchen. 

Der er på Måbjergværket etableret en Sikkerhedsorganisation, 

og i samarbejde med de øvrige 

affaldsfyrede værker i Waste to Energy (WtoE) 

bliver der afholdt 2 ordinære sikkerhedsmøder 

med deltagelse af sikkerhedsgrupperne fra disse 

værker. Herudover er Sikkerhedsarbejdet organiseret 

i et fælles WtoE Sikkerhedsudvalg, der mødes 

4 gange om året. 

Påvirkninger fra kemiske stoffer, støv og støj 

På Måbjergværket håndteres og anvendes en 

række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig 

risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. 

Overalt hvor der anvendes produkter, der 

indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger 

for produkterne. Arten 

og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet 

s.17 under overskrifterne "Uønskede stoffer 

i anvendte produkter" og ”Arbejdsmiljømæssige 

risikostoffer”. 

Måbjergværket arbejder desuden målrettet og systematisk 

med reduktion af støv- og støjgener, og 

dette er indrapporteret til DONG Energy som arbejdsmiljømål 

for 2009. 

Forebyggelse af eksplosionsfare (ATEX- 

Direktivet) 

ATEX [1] direktiverne er vedtaget i EU med henblik 

på, at forbedre sikkerhed og sundhedsbeskyttelse 

for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare fra 

eksplosiv atmosfære. Ligeledes stilles krav til nyt 

udstyr placeret i eksplosiv atmosfære. 

Der er derfor udarbejdet fælles retningslinier for 

klassificering af anlæg, som også kan anvendes i 

forbindelse med nye projekter i DONG Energy. 

Endvidere er der udarbejdet fælles retningslinier 

for indkøb af nye brændsler i relation til ATEXdirektivet.

Side 10 / 35 



Fremadrettet indarbejdes ATEX, når der udskiftes 

komponenter eller placeres nye komponenter/udstyr 

i ATEX-områder – og alle nye anlæg 

skal vurderes i forbindelse med projektering. 

Der er ikke i 2008 gjort specifikke ATEX-tiltag . 

[1] ATEX står for "ATmospheres EXplosive" og 

omfatter såvel eksplosive luft-/gasblandinger som 

luft-/støvblandinger 

Sikkerhedsstrategiprojekt 

Lokationerne i Power har i en lang årrække arbejdet 

på at højne sikkerhedsniveauet, og der er opnået 

rigtig mange gode resultater. Men til trods for 

de mange sikkerhedstiltag og den store indsats, 

har det ikke bragt ulykkesfrekvensen i Power ned 

til et niveau, som harmonerer med Dong Energy’s 

værdier og forretningsmål. 

Power har derfor de sidste år sat intensiv fokus på 

sikkerheden, og har til det formål valgt at gennemføre 

et sikkerhedsstrategiprojekt. Projektet vil frem 

til 1. juli 2010 koncentrere indsatsen, dels mod 

sikker adfærd og opbygning af en stærk sikkerhedskultur, 

og dels omkring at opnå en mere ensartet 

forståelse for hvordan der arbejdes med sikkerhed. 

Forretningsområdet Power er opstået på 

baggrund af firmaer som igennem de seneste år 

har været igennem flere fusioner. Det har betydet, 

at der er mange forskellige opfattelser af hvad 

sikkerhed er, og hvordan det håndteres i dagligdagen. 

Sikkerhedsstrategiprojektet er inddelt i 9 

indsatsområder. I første fase af projektet, er der i 

2008 taget hul på arbejdet vedr. holdningsændring, 

leverandører og registrering af hændelser 

Med udgangspunkt i en ulykkesfrekvens på ca. 24 

i 2006, satte Power sig det mål for 2008, at antallet 

af ulykker med fravær skulle reduceres markant. 

Målet var at bringe denne under 8,9. Og det 

lykkedes. Resultatet for 2008 blev en ulykkesfrekvens 

på 8,1. 

Ulykkesfrekvens og ulykkesbetinget fravær 

Måbjergværkets ulykkesstatistik for 2008 afspejler 

en relativ høj ulykkesfrekvens. Der har i 2008 været 

5 ulykkesfælde , der gav anledning til en fraværspromille 

på 1,0. I forhold til 2007 er der tale 

om en femdobling! 

Sygefravær 

Fraværspromillen i forbindelse med ikkeulykkesbetinget 

sygdom målt som sygefraværstimer 

pr. 1000 normerede arbejdstimer er fordoblet 

i forhold til 2007. Sygefraværet må betegnes som 

værende middel sammenlignet med landsgennemsnittet 

for tilsvarende virksomheder. 

Overholdelse af vilkår 

Måbjergværket foretager løbende overvågning og 

egenkontrol, som beskrevet side 22. Egenkontrollen 

skal eftervise om værket opfylder de vilkår 

(krav), der er formuleret i værkets miljøgodkendelser. 

Generelt overholder Måbjergværket gældende 

vilkår. Dog forekommer enkelte vilkårsoverskridelser 

i en meget begrænset del af anlæggets 

samlede driftstid, og disse beskrives efterfølgende: 

Temperatur i affaldskedlernes efterforbrændingszone 

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at der opretholdes 

en temperatur på minimum 850 C i affaldskedlernes 

efterforbrændingszone (EBK). 

Temperaturkravet eftervises ved 10-minutters 

middelværdier af kontinuerlige målinger. I 2008 er 

der registreret underskridelser af temperaturkravet 

i 0,54 % af driftstiden på affaldslinie 1 og 1,0 % af 

driftstiden på affaldslinie 2. De fleste forekommer i 

forbindelse med start og stop af anlægget. Andre 

forekommer eksempelvis i forbindelse med propper 

i affaldsskakten, store slaggeklumper, reparation 

af anlægskomponenter eller som følge af affaldets 

opblanding eller vandindhold. Måbjergværkets 

driftspersonale har stor fokus på opretholdelse 

af EBK-temperaturen, der bl.a. overvåges 

ved hjælp af alarmer. Se skema og grafer 

med resultater af egenkontrollens kontinuerlige 

målinger side 24 - 30. 

CO-emission fra affaldskedler 

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at COemissionen 

ikke må overskride en ½ times middelværdi 

på100 mg/Nm 3 inden for samme tidsrum. 

Der må maksimalt ske overskridelse i 60 timer om 

året pr. linie, og disse krav er overholdt. Hovedparten 

af overskridelserne kan relateres til 

start/stop af anlægget, og en mindre del skyldes 

tilstopning af indfyringstragt eller slaggeblokeringer 

ved kedelrist og slaggeudtag. Øvrige overskridelser 

anses for uundgåelige, og afhjælpende og 

forebyggende foranstaltninger er ikke analyseret 

yderligere. Se skema og grafer med resultater af 

egenkontrollens kontinuerlige målinger side 24- 

30. 

TOC-emissioner fra affaldslinier 

Miljøgodkendelsen stiller vilkår om, at TOCemissionen 

ikke må overskride en ½ times middelværdi 

på 20 mg/Nm 3 inden for samme tidsrum. 

Der må maksimalt ske overskridelse i 60 timer om 

året pr. linje, og disse krav er overholdt. Der er 2 

overskridelser på linje 1 og 7 overskridelser på

Side 11 / 35 



linje 2 og disse kan relateres til start/stop af anlægget. 

Se skema og grafer med resultater af 

egenkontrollens kontinuerlige målinger side 24- 

30. 

CO-emissionen fra halm-/flislinien 

CO-emissionen skal overholde en maksimal 

timemiddelværdi på 625 mg/Nm 3 , set over en måned. 

Miljøvilkåret er overskredet i marts, april og 

maj, der kan tilskrives for lang driftstid uden rensestop 

af kedelsystemet. Herudover har der været 

’momentane’ overskridelser af denne grænseværdi, 

som dels skyldes, at der har været brænderproblemer 

i halmindfyringen, dels overskridelser 

i forbindelse med start/stop af anlægget. Se 

skema og grafer med resultater af egenkontrollens 

kontinuerlige målinger side 24-30. 

I andet halvår af 2008 er den maksimale timemiddelværdi 

set over en måned overholdt, eftersom 

nødvendige rensestop er foretaget i tide. 

Tungmetalindhold i spildevand 

Alle kontrolværdien for angivne tungmetaller er 

overholdt. I forhold til tidligere tilskrives årsagen 

ombygning af spildevandsopsamling i kedelbygningen 

samt en intens indtrimning af værkets spildevandsbehandlingsanlæg. 

Klager og henvendelser 

Der er ikke indgivet nabo- eller organisationsklager 

over generelle miljøpåvirkninger fra driften af 

Måbjergværket i 2008. Henvendelser og/eller klager 

vedrørende specifikke hændelser er anført 

nedenstående: 

Der modtaget en telefonisk klage over støjgener i 

form af en brummen i en vis afstand fra værket. 

Det viste sig af være en læk sikkerhedsventil på 

linje 2, der blev stoppet, og ventilen blev udskiftet. 

Sagen er afsluttet. 

Tilsyn 

Miljøcenter Århus har ikke i 2008 udført tilsyn i 

henhold til miljøbeskyttelsesloven. 

Arbejdet med miljøhændelser 

DONG Energy har i 2007 igangsat et arbejde 

med at forbedre overvågning og 

håndtering af miljøuheld – eller miljøhændelser, 

som vi kalder det. Størrelse, destination 

og naturligvis stoffets farlighed er 

alle vigtige faktorer når påvirkningen af 

miljøet skal vurderes. 

Vi har i 2007 indført en model til at bestemme 

alvorligheden af miljøhændelser 

ud fra mængde, spredning og effekt. Modellen 

kan også anvendes til at fastlægge 

potentialet i hændelsen, altså hvor store 

påvirkninger hændelsen kunne have haft. 

Vores indsats med at arbejde systematisk 

med miljøhændelser har givet os et godt 

overblik over vores væsentligste miljøhændelser. 

Ud fra potentialet i miljøhændelsen og 

hvor ofte hændelsen kunne finde stedfastsættes 

en risikoværdi for hændelsen. 

DONG Energy klassificerer hændelserne 

med grønne, gule og røde risikoværdier. 

Rød betragtes som alvorlig, gul kræver 

opmærksomhed og grøn er ikke betydelig. 

Miljøhændelser med rød risikoværdi er 

dem hvor potentialet for miljøpåvirkninger 

i hændelsen har været alvorligt. 

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt 

regnskab 

Væsentlige ændringer i miljøpåvirkninger 

Naturgasforbruget er reduceret med ca. 25 %, 

hvilket har betydet mindre CO2-emission, idet 

øgede mængder affald giver mindre CO2 og biobrændsler 

betragtes som CO2-neutrale. Udledningen 

af CO fra affaldslinierne er holdt på stort set 

samme niveau i forhold til 2007, og der vil fortsat 

være fokus på en optimal forbrændingsproces. 

Støvkoncentrationen er faldet på affaldslinierne, 

og på biolinien er niveauet fra 2007 bibeholdt. 

Væsentligste ændringer i opgørelsesmetoder 

Generelt indeholder Grønt regnskab 2008 de 

samme datatyper som Grønt regnskab 2007. Data 

i skemaer med værdier for anlæggets produktion, 

forbrug og emissioner for regnskabsperioden fra 

1. januar 2008 til 31. december 2008 er i lighed 

med tidligere år baseret på produktionsrapporter, 

standardfaktorer, målinger, fakturaer, vejeattester, 

lagersaldolister, personalerapporter samt analyseresultater 

fra akkrediterede analysefirmaer. 

I 2008 er tallet for præsterede arbejdstimer for 

egne medarbejdere, der indgår i udregningen af 

ulykkesfrekvens og evt. ulykkesbetinget fraværspromille, 

udregnet ud fra et normtal på 1600 præsterede 

timer pr. medarbejder. Indtil 2006 er det

Side 12 / 35 



præsterede timetal opgjort ud fra faktisk registreret 

arbejdstid. 

I forbindelse med PRTR-reglerne er der for 

luftemissioner og affald’s data angivet hvilken 

metode der ligger til grund for beregningerne/målingerne. 

Eventuelle nye datatyper kendes på, at data for 

2005 og tidligere år mangler i dataskemaerne.

Side 13 / 35 



Oplysninger om miljøforhold 

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø 

Produktion 

Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

Elproduktion (brutto) MWh 158.392 165.777 165.612 167.354 164.702 M 

Elproduktion (brutto) på affald MWh 98.662 114.220 109.470 114.956 112.804 B 

Elproduktion (brutto) på biomasse MWh 48.848 40.516 49.021 45.871 46.996 B 

Elproduktion (brutto) på naturgas MWh 10.882 11.041 7.121 6.527 4.902 B 

Elproduktion, netto leveret til elnettet (uden 

fradrag af stilstandsforbrug) MWh 141.650 145.354 145.663 146.739 144.389 

M 

Elproduktion, netto solgt (med fradrag af 

egetforbrug under stilstand) MWh 141.650 145.329 144.587 146.114 144.171 

M 

Varmeproduktion (brutto) TJ 1.629 1.728 1.712 1.721 1.756 M 

Solgt varmemængde i alt TJ 1.556 1.616 1.595 1.627 1.651 M 

- heraf solgt varmemængde på affald TJ 986 1.113 1.055 1.118 1.131 B 

- heraf solgt varmemængde på biomasse TJ 465 395 471 446 471 B 

- heraf solgt varmemængde på naturgas TJ 104 108 69 63 49 B 

Bortkølet varme via sommerkøler TJ 72 109 116 93 107 M 

Egetforbrug (el og fjernvarme) 

Egetforbrug af el i alt eksklusiv forbrug til 

fjernvarmepumper MWh 16.742 20.448 21.026 20.729 20.656 

M 

Egetforbrug af egenproduceret el under drift MWh - 20.423 19.949 20.103 20.438 M 

Indkøbt elforbrug under stilstand MWh - 25 1.077 625 218 M 

Egetforbrug (fjernvarme) inkl. procesvarme GJ 1.363 1.649 1417 1106 1262 M 

Brændselsforbrug 

Affald ton 142.957 161.964 165.173 168.553 169.076 M 

Affald TJ 1.666 1.861 1.838 1.895 1.841 B 

Halm ton 31.637 24.841 29.718 29.207 27.657 M 

Halm TJ 460 362 430 420 396 B 

Flis ton 28.604 23.476 31.987 27.946 33.561 M 

Flis TJ 298 248 346 313 358 B 

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) ton 4.348 2.955 2.779 1.461 832 M 

Andre biobrændsler (bl.a. træpiller) TJ 66 49 46 23 13 B 

Spildevandsslam ton 3.752 1.565 1.638 2.954 6.026 M 

Naturgas Nm 3 

4.638.628 4.544.736 3.024.684 2.716.188 2.032.420 M/B 

Naturgas TJ 184 180 120 108 80 B 

Indfyret brændsel i alt TJ 2.675 2.700 2.781 2.759 2.688 B 

Vandforbrug 

Råvand Total m 3 

- heraf til røgrensning m 3 

- heraf til slaggebefugtning m 3 

- heraf til sanitære installationer m 3 

- heraf til øvrige forbrugere m 3 

Råvand til produktion af deionat m 3 

- heraf deionat til egne anlæg m 3 

- heraf spædevand til fjernvarmenet (permeat) m 3 

- heraf saltholdig restfraktion (sekundavand) m 3 

Sekundavand m 3 

- heraf overfladevand m 3 

- heraf til røgrensning m 3 

- heraf spædevand til fjernvarmenet 

(genbrug/kedelvand) m 3 

83.687 87.822 106.634 90.506 93.390 M 

16.178 28.705 33.326 26.533 34.930 M 

6.556 7.382 9.106 7.838 6.962 M 

2.132 1.839 3.108 1.885 1.748 M/B 

4.480 7.124 6.849 3.702 1.965 M 

54.341 42.772 54.242 50.548 47.785 M 

27.018 26.410 30.138 25.317 25.457 M 

10.609 4.061 7.243 8.223 8.386 M 

16.714 12.301 16.861 15.444 14.864 B 

44.012 33.477 41.322 47.325 41.971 B 

19.454 23.816 25.899 27.399 30.283 M 

36.168 23.816 32.780 39.466 36.349 M/B 

7.844 9.661 8.532 7.859 5.622 M/B

Side 14 / 35 



Kemikalieforbrug til proces Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

NaOH (omregnet til 100% stof) ton 0,24 147,27 237,12 214,23 195,73 M/B 

CaCO3 (kalk til røgrensning) ton 777 876 830 804,75 790,26 M/B 

FeCl3 (jernklorid omregnet til 100% stof) ton 1 2 1,51 0,28 0,30 M/B 

NH3 (omregnet til 100% stof) kg 36 11.170 1 

36.066 37.384 29.294 M/B 

- heraf til røgrensning ton - 11 36,018 37351 29.256 M/B 

- heraf til vandbehandling ton - 0 0,048 0,033 0,038 M/B 

Fældningsmiddel (MP7) ton 6 7 6,9 3,35 3,75 M/B 

Polymer ton 0,4 0,5 0,575 0,6 - M 

Saltsyre (HCl) ton - - 0 0,918 0,459 M/B 

Dieselolie (til gummiged og nøddiesel) l 25.711 24.773 26.127 20.749 19.536 M 

Smøremidler l 2.608 2.744 17334 9 

4070 4428 M 

Uønskede stoffer i anvendte produkter 2 

Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg - 0,07 0,007 0,0387 0 M/B 

Bisphenol-A-diglycidylether reaktionsprodukt kg - - - - 0,31 M/B 

Butyl benzylphthalat kg - - - - 0,004 M/B 

Diphenylmethan-4,4’-diisocyanat kg 10,00 0,03 0,05 0 0,48 M/B 

d-Limonen kg - - 0,025 0 0 M/B 

Heptan kg 0,15 41,74 2,87 1,35 0,675 M/B 

n-Hexan kg - 0,007 0,007 0 0 M/B 

Hydrogenfluorkulbrinter (HFC) 134a kg - 0,720 0,36 0 1,125 M/B 

Naphta (råolie), hydrogenbehandlet tung kg - - - - 6,675 M/B 

Naphta (råolie), hydrogenbehandlet let kg - - - - 0,18 M/B 

Naphta (råolie), htdroafsvovlet tung kg - - - - 60,32 M/B 

Solventnaphtha (råolie), let aromatisk kg - - - - 0,39 M/B 

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 3 

Kemikalier mærket miljøfarlige 4 

Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige 

4) 

Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 4 

Kemikalier mærket brandfarlige 4 

Emissioner til luft, affaldskedler 5 

kg 34 28 56 40 47 M 

kg 2.101 1.375 1.473 1.721 109 

kg 995 1.248 538 221 82 

M 

kg 830 610 340 1.010 600 M 

Røggasmængde mio. Nm 3 

975 1.109 1156 1130,32 1087,3 M/B, ALT 

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 6.835 7.924 6768 6079 4567 M/B, 

CO ton 12 10 6,4 NRB 

8 

4,71 5,03 M/B, ALT 

SO2 ton 46 

6, 7 

0,12 6,38 8 

1,997 1,85 M/B, ALT 

NOX beregnet som NO2 ton 280 272 241,4 8 

226,48 217,03 M/B, ALT 

HCl ton 6 4 2,74 8 

0,45 0,95 M/B, ALT 

HF ton 0,3 6 

0,1 7 

0,11 6 

0,11 0,11 M/B,NRB 

Total organisk kulstof (TOC ) ton 0,97 6 

1,11 6 

1,53 8 

0,38 0,14 M/B, ALT 

Arsen + nikkel kg 3 

6, 7 

1 2,83 6 

8,75 2,18 M/B,NRB 

Arsen kg 2,3 0,2 7 

1,86 6 

3,95 0,82 M/B,NRB 

Nikkel kg 0,9 6 

0,7 0,96 6 

4,8 1,36 M/B,NRB 

Kadmium + kviksølv kg 18 13 7 

12,88 45,49 18,17 M/B,NRB 

Kadmium + Thallium kg - - 1,31 5,12 0,72 M/B,NRB 

Kadmium kg 5,7 1,3 7 

1,3 4,72 0,58 M/B,NRB 

Kviksølv kg 12 12 11,58 40,77 17,59 M/B,NRB 

Bly + krom + kobber + mangan kg 93 36 7 

33,52 6 

181,34 20,71 M/B,NRB 

Bly kg 69 26 7 

23,62 108,75 9,57 M/B,NRB 

Krom kg 1 0,6 7 

1,16 6 

68,21 1,03 M/B,NRB 

Kobber kg 19,8 7,7 7 

7,44 6 

47,78 3,48 M/B,NRB 

Mangan kg 2,7 1,5 7 

1,3 6 

18,17 6,62 M/B,NRB 

Cobolt (Co) kg 4,0 4,5 6,68 6 

0,27 0,22 M/B,NRB 

Antimon (Sb) kg 78 87 9,34 6 

13,34 1,19 M/B,NRB 

Thallium (Tl) kg 4,0 4,5 0,06 6 

0,39 0,14 M/B,NRB 

Vanadium (V) kg 4,0 4,5 0,11 6 

Antimon (Sb) + Arsen (As) + Bly (Pb) + Krom (Cr) 

+ Cobolt (Co) + Kobber (Cu) + Mangan (Mn) + 

0,15 0,19 M/B,NRB 

Nikkel (Ni) + Vanadium (V) kg - - 52,47 6 

196,08 24,48 M/B,NRB 

M

Side 15 / 35 



Emissioner til luft, affaldskedler fortsat 5 Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

Ikke-methanholdige flygtige organiske 

forbindelser (NMVOC) kg 2.832 3.163 3.125 3.222 3.130 B, OTH 

Polycycliske aromatiske hydrocaboner (PAH) kg 0,03 0,04 0,04 0,04 0,04 B, OTH 

Dioxiner og furaner (PCDD og PCDF) mg 308 34 28,64 19,16 3,97 M/B,NRB 

Støv ton 12 7 7 

1,95 8 

1,45 1,27 M/B, ALT 

- heraf støvpartikler mindre end 10 m (PM10) ton 9 6 1,61 0,51 B, NRB 

Støvkoncentration mg/Nm 3 

12 7 1,67 1,28 1,17 M, ALT 

Emissioner til luft, halm/fliskedel 5 

CO2 fra naturgasoverhedning (*) ton 3.617 2.279 0 0 - M, NRB 

CO ton 138 136 140 73,38 106,17 M, ALT 

NOX ton - 66,9 79,61 71,6 56,01 M, ALT 

Støv ton 8 3 0,9 2,79 2,58 M, ALT 

Støvkoncentration mg/Nm 3 

18 10 2,84 11,31 10,1 M, ALT 

Øvrige luftbårne emissioner 

Lugt LE/Nm 3 

- - - 

Støj Støjbelastning, Støjbelastning Støjbelastning 

målt /beregnet i 2003 målt/beregnet i 2006 målt/beregnet i 2006 

- Nærmeste beboelse mod vest dB(A) 42 / 40 /40 44,7/44,2/44,1 44,7/44,2/44,1 

- Nærmeste boligområde mod sydvest dB(A) 32 / 28 / 28 29,7/29,1/29,1 29,7/29,1/29,1 

- Nærmeste beboelse mod syd dB(A) 52 / 40 / 41 36,8/35,8/35,8 36,8/35,8/35,8 

- Nærmeste beboelse mod nordvest 

- Ved grænse til erhvervsområde, 

dB(A) 54 / 38 / 39 35,8/33,4/33,2 35,8/33,4/33,2 

Novem Centerpark 

- Nærmeste bebyggede område i Novem 

dB(A) 59 / 48 / 48 53,5/53,0/53,0 53,5/53,0/53,0 

Centerpark dB(A) 58 / 47 / 48 45,7/45,1/45,1 45,7/45,1/45,1 

Vandudledning 

Spildevand til kommunalt renseanlæg, i alt m 3 

44.348 72.208 66.565 63.755 85.116 M 

- Indhold af total - fosfor som P kg 90,00 108,00 496,21 1379,66 67,45 M 

- Indhold af arsen (As) kg 0,68 0,83 2,35 2,55 0,20 M 

- Indhold af bly (Pb) kg 6,65 17,60 76,28 156,58 0,44 M 

- Indhold af kadmium (Cd) kg 2,27 1,00 0,64 2,98 0,04 M 

- Indhold af krom (Cr) kg 0,58 2,04 7,81 13,39 0,83 M 

- Indhold af kviksølv (Hg) kg 0,21 1,07 1,28 23,69 0,11 M 

- Indhold af nikkel (Ni) kg 0,47 1,29 1,36 6,57 0,45 M 

- Indhold af sølv (Ag) kg 0,03 6 

0,05 6 

0,03 6 

0,19 0,09 M 

- Indhold af zink (Zn) kg 31,30 78,70 72,67 186,42 4,13 M 

- Indhold af cyanid kg 0,27 6 

0,17 6 

0,18 6 

0,26 1,79 M 

- Indhold af phenol kg 0,65 6 

2,31 7,56 6 

2,04 1,66 M 

Målt iltforbrug, organiske nedbrydning (BI5) kg 530 1.025 1.980 578 1451 M 

Heraf spildevand fra spildevandsbeh.anlæg m 3 

13.070 13.227 13.485 20.626 20.081 M 

- Indhold af arsen (As) kg - 43,26 0,14 0,78 0,26 M 

- Indhold af bly (Pb) kg - 3,16 0,12 0,4 0,17 M 

- Indhold af kadmium (Cd) kg - 0,15 0,02 0,12 0,03 M 

- Indhold af krom (Cr) kg - 0,35 0,39 6 

0,1 0,06 M 

- Indhold af kviksølv (Hg) kg - 0,68 0,02 0,009 0,02 M 

- Indhold af nikkel (Ni) kg - 0,23 0,36 0,24 0,63 M 

- Indhold af suspenderet stof kg - 2.288,27 222,5 295,36 924 M 

- Indhold af dioxin/furaner g - 0,93 0,21 0,07 0,00006 M 

Sulfatholdigt spildevand til centralt kraftværk m 3 

3.817 4.021 3.594 3.383 M 

Restprodukter, affaldskedler ton 

Slagge inkl. jernskrot 

Røgrensningsprodukt inkl. flyveaske 

ton 27.589 30.010 30.959 32.451 32.629 M 

Klassificeret som farligt affald og eksporteres til 

nyttiggørelse ton 2.419 2.803 2.616 2.713 2.873 

M

Side 16 / 35 



Restprodukter, halm/fliskedel Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

Biobundaske ton 2.446 1.927 2.409 2.097 2.182 M 

Flyveaske ton 1.002 736 799 637 724 M 

Affaldsmængder til og med 2007 10 

Affald til kommunalt deponi ton 124 40 70,78 19,87 M, OTH 

Affald til Kommunekemi (farligt affald) ton 5,1 2,0 16,5 1,7 M, OTH 

Affald fra 2008 

Deponering total kg - - - - 84 M, OTH 

Farligt affald ialt kg - - - - 84 M, OTH 

Fordelt på fraktioner 

Batterier - usorteret kg - - - - 84 M, OTH 

Forbrænding total kg - - - - 805 M, OTH 

Farligt affald ialt kg - - - - 805 M, OTH 


Frostsikringsvæske kg - - - - 542 M, OTH 

Kemikalieaffald kg - - - - 163 M, OTH 

Olieaffald - fast kg - - - - 100 M, OTH 

Genanvendelse total kg - - - - 50.093 M, OTH 

Farligt affald ialt kg - - - - 1.201 M, OTH 


Akkumulator kg - - - - 90 M, OTH 

Lysstofrør og lavenergipærer kg - - - - 65 M, OTH 

Olieaffald - filtre kg - - - - 105 M, OTH 

Olieaffald - flydende kg - - - - 908 M, OTH 

Spraydåser kg - - - - 33 M, OTH 

Ikke farligt affald ialt kg - - - - 48.892 M, OTH 


Elektriske og elektroniske produkter kg - - - - 914 M, OTH 

Jern og metal kg - - - - 47.975 M, OTH 

Pap kg - - - - 3 M, OTH 

Arbejdsmiljødata for egne medarbejdere 

Anlæggets normering i alt (personer) antal 35 35 35 34 35 M 

Normeret timetal i alt Timer 52.806 53.887 56.000 54.400 55.352 

Præsterede arbejdstimer Timer 61.059 59.369 61.776 55.867 58.000 B 

Registrerede arbejdsulykker i alt antal 0 2 2 2 4 M 

- heraf arbejdsulykker med 0 dages fravær antal 0 1 1 2 3 M 

- heraf arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal 0 0 0 0 1 M 

- heraf arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal 0 0 0 0 0 M 

- heraf arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal 0 1 1 0 0 M 

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal 0 14 25 0 2 M/B 

Ulykkesbetinget fraværspromille 

0 

/00 - - 3,3 0 0,3 B 

Arbejdsulykker pr. 1.000.000 timer antal 0 16,8 17,9 0 17,2 M/B 

Ikke-ulykkesbetinget sygefravær i alt dage 158 193 291 144 294 M 

Sygefraværspromille (tim. pr. 1000 norm.timer) 

0 

/00 19,2 26,5 38,5 19,1 37,5 M/B

Side 17 / 35 



Arbejdsmiljødata for egne medarbejdere og leverandører 

Arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. timer antal - - 47,6 12,6 45,3 B 

Ulykkesbetinget fraværspromille 

0 

/00 - - 2,7 0,2 1,0 B 

“–” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af tidligere 

års ufuldstændige eller anderledes opgørelser 

M = Målt, B = Beregnet 

Note 1: Stigningen i forbruget af ammoniak skyldes driften af det nye deNOX-anlæg, der omdanner kvælstofilter til vand og frit kvælstof (N) ved hjælp af ammoniak. 

Note 2: Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste fra 2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig er registreret i det 

internationale CAS-register (Chemical Abstracts Service) 

Note 3: Gruppen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende retningslinier: 

- Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet tælles det kun med i denne gruppe 

- Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe 

- Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe. 

- Brandfarlige stoffer, der ikke samtidig hører til én af de ovenstående grupper, opgøres kun som brandfarlige stoffer. 

Note 4: I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer medregnes kun stoffer, der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker 

man også at medregne de kemikalier, der indgår i anlæggets hovedprocesser som ”arbejdsmiljømæ 

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige 

- Forbruget af turbinesmøreolie og dieselolie lægges til forbruget af kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige 

- NaOH, FeCl3, HCl og fældningsmidlet MP 7 lægges til forbruget af kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 

Note 5: Data for udledning til luft gælder kun udledte mængder fra skorstenen via røggassen. 

Note 6: Analyseværdien fra stikprøvemålingen lå under den mindste værdi, der med sikkerhed kan bestemmes (detektionsgrænsen). Den udledte mængde er 

derfor udregnet ud fra en gennemsnitlig årskoncentration i røggassen svarende til den halve detektionsgræns 

Note 7: Faldet i udledninger skyldes ombygningen af røgrensningsanlægget 

Note 8: Værdierne er målt fra år 2006. 

Note 9: Hele turbinens oliemængde blev udskiftet i 2006. 

Note 10: Måbjergværket bortskaffer selv de ubetydelige mængder af genbrugeligt og brændbart affald, der opstår på et anlæg af denne størrelse 

(*) Biobrændsler betragtes som CO 2-neutrale brændsler, og CO 2 fra affaldsforbrændingen måles/opgøres ikke, blandt andet fordi det vil være meget svært at 

bestemme den lave udledning for de enkelte anlæg på grund af affaldets varierende sammensætning. Data

Side 18 / 35 



Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

Egenkontrollens omfang 

Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen 

og spildevandsudledningstilladelsen dokumenteres 

via kontinuerlige målinger og stikprøvemålinger: 

De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp 

af anlæggets egne fast monterede instrumenter 

Stikprøvemålingerne foretages af eksterne 

akkrediterede måle- og analysevirksomheder 

og anvendes til at kontrollere, om grænseværdierne 

overholdes for en række miljøpåvirkninger, 

der ikke måles kontinuerligt. 

Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne 

akkrediterede måle- og analysevirksomheder 

og anvendes til at undersøge, om anlæggets 

faste måleudstyr måler korrekt. 

I oversigtsform omfatter egenkontrollen følgende 

målinger: 

Affaldslinier 

Røggas. 

Kontinuerlige målinger af støv, kulilte (CO), 

saltsyre (HCl), kvælstofilte (NOX), svovldioxid 

(SO2) og toksiske organiske kulstofforbindelser 

(TOC) i skorsten. 

Kontinuerlige målinger af iltkoncentration, indholdet 

af vanddamp og temperatur i skorsten 

samt af temperatur i efterforbrændingszonen 

(EBK-temperatur). 

To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol 

af ikke-kontinuerligt målte emissioner. Der 

måles gasser i form af hydrogenflourid (HF), 

tungmetaller i form af kadmium (Cd), thallium 

(Tl), kviksølv (Hg), antimon (Sb), arsen (As), 

bly (Pb), krom (Cr), kobolt (Co), kobber (Cu), 

mangan (Mn) og nikkel (Ni) samt vanadium 

(V). 

To årlige stikprøvemålinger i skorsten til kontrol 

af emissionen af dioxiner/furaner. 

Parallelmålinger i forbindelse med den årlige 

overvågningsmåling (AST) af anlæggets HCl-, 

NOX-, CO-, støv-, TOC- og SO2-målere i henhold 

til EN 14181. 

Kontrol af anlæggets målere til automatisk registrering 

af temperatur i efterforbrændingszonen 

(EBK-temperatur) udført i prøvebænk i 

forbindelse med revision af affaldslinierne. 

Biolinie 

Røggas. 

Kontinuerlige målinger til måling af kulilte 

(CO), kvælstofilter (NOX), og støv i skorsten. 

Kontinuerlige målinger af iltkoncentration og 

temperatur efter kedel og i skorsten 

Der foretages 2 stikprøvemålinger for kontrol 

af de faste anlægsmålere og for at dokumentere 

emissionen af de i miljøgodkendelsen 

nævnte stoffer. 

Spildevand 

Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (pH) og 

flow efter spildevandsrensning samt kontinuerlige 

målinger af temperatur og flow i udløb til 

kommunalt kloaksystem 

Fire årlige stikprøvemålinger i udløb til det 

kommunale kloaksystem af spildevandsmængde, 

temperatur og surhedsgrad anvendt 

som parallelmålinger til kontrol af anlæggets 

faste flow-, temperatur- og pH-måler. 

Fire årlige stikprøvemålinger i udløb til det 

kommunale kloaksystem til dokumentation af 

spildevandets indhold af cyanid og phenol 

samt tungmetaller i form af sølv (Ag), arsen 

(As), bly (Pb), kadmium (Cd), krom (Cr), kviksølv 

(Hg), nikkel (Ni) og zink (Zn). Kontrol på 

baggrund af DIF’s anvisning for forureningskontrol. 

Fire årlige stikprøvemålinger i udløb fra spildevandsanlæg 

anvendt som parallelmåling til 

kontrol af anlæggets faste pH-måler 

Fire årlige stikprøvemålinger i udløb fra spildevandsanlæg 

til dokumentation for spildevandets 

indhold af dioxiner, tungmetaller. 

Årlig redegørelse for udledning af overfladevand 

til det kommunale regnvandssystem. 

Restprodukter 

Analyse af slaggen mindst 1 gang for hver 

5.000 tons slagge i henhold til kravene i Miljøstyrelsens 

bekendtgørelse nr. 1635 af 13. december 

2006 om genanvendelse af restprodukter 

og jord til bygge- og anlægsarbejder. 

(Slaggebekendtgørelsen). 

Stikprøvemåling af slaggens indhold af organisk 

kulstof (TOC) eller vægttab ved udglødning 

Analyse af bioaske og -bundaske i henhold til 

Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 39 af 20. 

januar 2000 om anvendelse af aske fra forgasning 

og forbrænding af biomasse og biomasseaffald 

til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelsen). 

Egenkontrollen omfatter desuden: 

Udetid på anlægsmålere. 

Udarbejdelse af driftsjournal samt døgn-, måneds- 

og årsrapporter til dokumentation for 

driftsforhold og røggasmålinger. 

Dokumentation for overholdelse af støjvilkår til 

omgivelserne. 

Egenkontrollen af udledningerne via røggassen 

fra såvel affaldslinierne som biolinien ud-

Side 19 / 35 



føres og verificeres i henhold til lokalt udar- bejdede retningslinier. 

Egenkontrollens resultater 

Egenkontrollens kontinuerlige røggasmålinger 

Affaldslinierne har overholdt emissionsgrænseværdien i henhold til gældende regler herfor. Der henvises til 

afsnittet ”Overholdelse af vilkår”, side 14,

Side 20 / 35 



Registrerede overskridelser af grænseværdier og kasserede døgnmiddelværdier - kedel 1 

CO 

Grænseværdi 

Enhed Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ialt 

30 min Max 100 mg/Nm³ Antal overskridelser 0 0 1 0 1 0 0 2 0 0 0 3 7 

Døgn Max 50 mg/Nm³ Overskridelser (Sum 

år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Døgn Max 10 stk Kasserede 

værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Støv 



30 min Max 10 mg/Nm³ Overskridelser (Sum 

år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 4 0 2 0 2 8 

Døgn Max 10 mg/Nm³ Antal overskridelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 


værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

HCl 



år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 



værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

NOx 



år(%)) 

0 0 0 33 0 0 0 0 0 76 0 0 109 



værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

SO2 



år(%)) 

0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 



værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

TOC 

30 min Max 20 mg/Nm³ Antal overskridelser 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 

2 


år(%)) 

0 0 1 0 0 0 0 3 0 0 0 0 4 



værdier 

0 0 0 0 1 1 4 0 0 1 0 0 7 

EBK 

10 min Min 850 °C °C < 850 °C 3 10 22 7 10 7 39 41 31 22 22 47 261 

(Antal)

Side 21 / 35 




CO 

Grænseværdi 

Faktisk 

overskridelse 

i 

timer 

Max tilladt 

overskridelse i 

timer 

Sum af antal 

Faktisk Max tilladt 

kasserede 

overskridelse % overskridelse % 

døgnmiddel- 

af driftsmålinger af driftsmålinger 

værdier 

Max tilladt 

antal 

kasserede 

døgnmiddelværdier 

Krav 

overholdt 

30 min Max 100 4 0,043 ja 

Døgn Max 50 0,00 243,9 0,000 3 ja 

Døgn Max 10 0 10 ja 

Støv 

30 min Max 150 0 0 ja 

30 min Max 30 3 0 0,037 0 ja 

30 min Max 10 4 243,9 0,050 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0 0 ja 


HCl 

30 min Max 60 0 0 0 0 ja 

30 min Max 10 0 243,9 0 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0 0 ja 


NOx 

30 min Max 400 0 0 0 0 ja 

30 min Max 200 54,5 243,9 0,675 3 ja 

Døgn Max 200 0,5 0 0,006 0 ja 


SO2 

30 min Max 200 0 0 0 0 ja 

30 min Max 50 0,5 243,9 0,006 3 ja 

Døgn Max 50 0 0 0 0 ja 


TOC 

30 min Max 20 1 0,012 ja 

30 min Max 10 2 243,9 0,025 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0,000 0 ja 


EBK 

10 min Min 850 °C 44 0,539 ja 

1) Da indfyring af affald er stoppet. De registerede overskridelser er forekommet i perionen fra stop af indfyring af affald og til emissionsregneren er stoppet. 

DVS. de første 3 timer efter indfyring af affald er ophørt. 

2) Da den faktiske overskridelse i % af målinger ikke overskrider 3% er miljøkravene overholdt 

3) Da summen af antal kasserede døgnmiddelværdier ikke over stiger 10 er kravene overholdt. 

4) Se note under skema med sum af overskridelser nedenfor 

5) Da indfyring af affald er stoppet ved overskridelse af grænseværdien - og betingelserne angivet i note 1 under skemaet med sum af overskridelser 

nedenfor også er overholdt - er miljøkravene for TOC overholdt.

Måned 

Overskridelse af 

30 min. 

grænseværdier 

med krav om 

100% overholdelse 

(A-krav) 



Sum af overskridelser og kasserede døgnmiddelværdier - kedel 1 


krav om max 4 

timers kontinuerlig 

drift 

med overskridelse 

af A-krav 

Overskridel-se 

af 30 min 

grænsevær-di 

for stop af 

indfyring af 

affald 

Kasserededøgnmiddelværdier 

Starter 

Indfyret 

affaldsmængde 

Driftstid,miljødrift 

Januar 2 0 0 0 0 8316 743,5 

Februar 0 0 0 0 0 7348 695,7 

I alt: 7 0 0 7 2 84400 8077,3 

Side 22 / 35 

Driftshændelser 

Marts 1 0 0 0 0 8128 742,5 

April 0 0 0 0 0 7302 719,5 

Maj 0 0 0 1 1 6069 583,6 Planlagt 

totalstop 

Juni 0 0 0 1 0 6347 719,5 

Juli 0 0 0 4 0 7152 743,5 

August 2 0 0 0 0 5650 571,3 

September 0 0 0 0 1 4418 385,5 

Oktober 1 0 0 1 0 8026 744 

November 0 0 0 0 0 7675 719,6 

December 1 0 0 0 7969 709,1 

Overskridelse i 

timer 

Driftsdata 

OH lækage. 

Påbegyndt 

udskiftning af 

OH 

Afsluttet 

udskiftning af 

OH.

Overholdelse af døgnmiddelværdikrav 

100 

95 

90 

85 

80 

Side 23 / 35 



Overholdelseprocent for 

målinger 

Krav til overholdelsesprocent 

for 

målinger 

Overholdelse af 30 min. middelværdikrav 

100 

95 

90 

85 

80 


målinger 


for 

målinger

Side 24 / 35 




CO 

Grænseværdi 

Enhed Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ialt 


Døgn Max 50 mg/Nm³ Overskridelser (Sum 

år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 0 2 


værdier 

0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 

Støv 




år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 



værdier 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

HCl 



år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 



værdier 

0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 

NOx 



år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 44 46 0 90 



værdier 

0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 

SO2 



år(%)) 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 



værdier 

0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 

TOC 



år(%)) 

0 0 3 4 2 0 0 0 0 3 0 0 12 



værdier 

0 0 2 0 1 0 0 0 2 0 0 0 5 

EBK 

10 min Min 850 °C °C < 850 °C 13 9 44 59 10 28 38 32 56 96 44 52 481 

(Antal)

Side 25 / 35 




CO 

Grænseværdi 

Faktisk 

overskridelse 

i 

timer 

Max tilladt 

overskridelse i 

timer 

Sum af antal 

Faktisk Max tilladt 

kasserede 

overskridelse % overskridelse % 

døgnmiddel- 

af driftsmålinger af driftsmålinger 

værdier 

Max tilladt 

antal 

kasserede 

døgnmiddelværdier 

Krav 

overholdt 

30 min Max 100 2,5 0,031 ja 

Døgn Max 50 1 254 0,012 3 ja 


Støv 

30 min Max 150 0 0,000 ja 

30 min Max 30 0 0 0,000 0 ja 

30 min Max 10 0 254 0,000 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0,000 0 ja 


HCl 

30 min Max 60 0 0 0,000 0 ja 

30 min Max 10 0 254 0,000 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0,000 0 ja 


NOx 

30 min Max 400 0 0 0,000 0 ja 

30 min Max 200 45 254 0,562 3 ja 

Døgn Max 200 0,5 0 0,006 0 ja 


SO2 

30 min Max 200 0 0 0,000 0 ja 

30 min Max 50 0 254 0,000 3 ja 

Døgn Max 50 0 0 0,000 0 ja 


TOC 

30 min Max 20 3,5 0,044 ja 

30 min Max 10 6 254 0,075 3 ja 

Døgn Max 10 0 0 0,000 0 ja 


EBK 

10 min Min 850 °C 80 1,002 ja 

1) Da indfyring af affald er stoppet ved overskridelse af grænseværdien er miljøkravene overholdt uanset antallet af overskridelser 

2) Da den faktiske overskridelse i % af målinger ikke overskrider 3% er miljøkravene overholdt 

3) Da summen af antal kasserede døgnmiddelværdier ikke over stiger 10 er kravene overholdt. 

4) Se note 1 under skema med sum af overskridelser nedenfor 

5) Da indfyring af affald er stoppet ved overskridelse af grænseværdien - og betingelserne angivet i note 1 under skemaet med sum af overskridelser 

nedenfor også er overholdt - er miljøkravene for TOC overholdt.

Måned 


30 min. 

grænseværdier 

med krav om 

100% overholdelse 

(A-krav) 

Side 26 / 35 



Sum af overskridelser og kasserede døgnmiddelværdier - kedel 2 


krav om max 4 

timers kontinuerlig 

drift 

med overskridelse 

af A-krav 

Overskridelse 

af 30 min 

grænsevær-di 

for stop af 

indfyring af 

affald 

Kasserededøgnmiddelværdier 

Starter 

Indfyret 

affaldsmængde 


Januar 0 0 0 0 0 8176 742,5 

Februar 0 0 0 0 0 7348 695,7 

Marts 1 0 0 2 0 8427 743,5 

April 2 0 0 0 1 7095 676,3 


Kedeltrip pga. 

af HL i OBH 

Maj 2 0 0 1 0 3030 281,8 Revision start 

Juni 0 0 0 4 1 4525 518,6 Revision slut 

Juli 0 0 0 0 0 7013 743,5 

August 0 0 0 0 0 7503 743,5 

September 0 0 0 2 0 8231 719,5 

Oktober 2 0 0 0 1 7733 710 Kedellækage 

November 0 0 0 0 0 7685 719,6 

December 0 0 0 0 0 7910 708,9 

I alt: 7 0 0 9 3 84676 8003,4 

Overskridelse i 

timer 0 

Max. overskridelse 

i timer 60 

Krav overholdt Ja 1 

1) Da omfanget af overskridelserne af A-kravene sammenlagt ikke overskrider 60 timer miljøkravene til overholdelse af Agrænseværdierne 

overholdt. 

2) Der er ikke registreret overskridelse af A-værdierne i mere end 4 timer kontinuerligt 

Overholdelse af døgnmiddelværdi 

100 

95 

90 

85 

80 

Overholdelse af 30-min middelværdikrav. 

Ja² 


målinger 


for 

målinger 

100 

95 

90 

85 

80 

Driftsdata 


målinger 


for 

målinger

Side 27 / 35 



Egenkontrollens stikprøvemålinger af emissioner 

Affaldslinierne har overholdt alle emissionsgrænseværdier 

i forbindelse med årets stikprøvemålinger. 

Resultater af stikprøvemålinger af emissioner, affaldslinie 1 

Parameter Enhed 

Juni November 

Gennemsnit af 

målinger 

Røggasmængde Nm³/h 68.500 65.600 67.050 

Sum (Cd+Tl) mg/Nm 3 

Kviksølv (Hg) mg/Nm 3 

Sum (Sb+As+ 

Pb+Cr+Co+Cu+Mn 

+Ni+V) mg/Nm 3 

Hydrogenflourid 

(HF) mg/Nm 3 

Dioxiner/furaner ng/Nm 3 

Resultat af stikprøvemålinger 

Grænseværdi 

Grænseværdi 

overholdt 

0,00077

Side 28 / 35 



Resultatet af årets parallelmålinger til kontrol 

af affaldsliniernes faste anlægsmålere 

I 2007 er der udført kalibrering og kontrol af kontinuert 

registrerende måleinstrumenterpå linie 1 og 

2 i henhold til EN 14481/QAL2 med hensyn til 

H2O, SO2, NOx og O2. Undersøgelsen viser, at anlægsmålerne 

overholder kvalitetskravene. 

Der er desuden gennemført kontrol af anlægsmåler 

på linie 1 og 2 i henhold til EN 14181 – AST 

(parallelmålinger). På linie 1 opfylder måleren alle 

Kontinuerlige målinger af emissioner, Halm/Flis 

CO Støv Nox 

Måned mg/Nm3 mg/Nm3 mg/Nm3 

Grænseværdi max 625 max 40 max 300 

Januar 0 0 0 1 11497 738 

Februar 0 0 0 1 10858 695 

Marts 1 0 0 3 9804 693 

acceptvilkår, hvorimod der på linie 2 ikke er overensstemmelse 

med hensyn til TOC og O2 

Resultater af kontinuerlige målinger på halm- 

/flislinien 

Halm-/flislinien har overholdt emissionsgrænseværdierne 

for støv i hele 2008. 

Grænseværdien for CO var overskredet i februar 

og april i forbindelse med utæt halmbrænder.. 

Overskridelserne er omtalt under ”Overholdelse af 

vilkår”, side 14. 

En række sammenfald af defekt 

halmfødekran, brænderproblemer, overtryk i 

fyrrum,reduceret halmmængde, dårlig 

fliskvalitet, mv. 

April 1 0 0 9 3927 405 Do. 

Maj 1 0 0 3 1631 219 Do. 

Juni 0 0 0 0 0 0 

Juli 0 0 0 0 0 0 

August 0 0 0 0 0 0 

September 0 0 0 1 162 12 

Oktober 0 0 0 10 3288 301 

November 0 0 0 9 8613 636 

December 0 0 0 1 11481 714 

I alt: 3 0 0 38 61261 4413 

Miljøkrav 

overskredet. 

Resultater parallelmålinger til kontrol af halm- 

/flislinien 

Der er foretaget 2 stikprøvemåling som kontrol 

(miljømåling) af røggassens indhold af støv, kulilte 

(CO), ilt (O2) og kvælstofilter (NOx). De udførte 

målinger viser, at emissionsvilkårene er overholdt. 

Starter 

Indfyret 

brændselsmængde 


Driftsdata 

Egenkontrollens kontinuerlige målinger af 

spildevand 


Parameter Enhed Grænseværdi Resultat 

Min. surhedsgrad pH 7 7 

Max. surhedsgrad pH 10 9 

Temperatur °C 35 35 

Resultatet af stikprøvemålinger af spildevandsudløb 

Spildevandets sammensætning er kontrolleret ved 

6 stikprøvemålinger (døgnprøver), der evalueres 

på baggrund af DIF’s anvisning for forurenings-

Side 29 / 35 



kontrol. For hvert stof omregnes årets målinger til 

en værdi, der er statistisk holdbar – den såkaldte 

kontrolværdi. Spildevandet overholder emissionsgrænseværdierne 

(årsgennemsnit), når kontrolværdien 

for det enkelte stof ligger under grænseværdien 

for det pågældende stof. Resultaterne 

fremgår af dataskemaet side 19. 

Resultater af stikprøvemålinger i udløb fra internt spildevandsanlæg 

Parameter Enhed Grænseværdi 

Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4 

I 2008 er kravværdier til Måbjergværkets udledningstilladelse 

overholdt. Det er således lykkedes 

at indtrimme og optimere spildevandsrensningsanlægget. 

Sammen med ombygning med opsamling 

af spildevand fra kedelbygning har dette bevirket 

større margen - også mod overskridelse af 

fremtidige spildevandskrav. 

Suspenderet stof ligger dog på grænsen af det 

nugældende krav, hvorfor der fremover vil være 

øget fokus her. 

Resultat af stikprøvemålinger 

Middelværdi af 

måling 

pH mg/L - 7,9 7,2 7,4 7,5 

Arsen (As) mg/L 150 14 12 18 8,3 13 

Kadmium Cd mg/L 50 1,1 0,43 1,6 3,8 1,7 

Krom (Cr) mg/L 500 3,7 1,7 4,3 2,4 3,0 

Kviksølv (Hg) mg/L 30 0,76 0,89

Side 30 / 35 



Egenkontrollen af slaggen 

Der er foretaget 5 slaggeanalyser i årets løb, og gennemsnitsresultatet 

fremgår af analyseskemaet side 34. Ved alle 

analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori 3, 

Egenkontrol af slagge 

Parameter 2005 2006 2007 2008 

Slagge, gennemsnit af faststofanalyser 

hvilket gør det muligt at genanvende den til fyldmateriale 

ved etablering af veje, stier, fundamenter m.m., der overdækkes 

med fast belægning. 

Grænseværdi for 

kategori 3 

Arsen (As) mg/kg TS 11,7 10 10

Side 31 / 35 



Resultater fra faststofanalyser af bioslagge 

Egenkontrol af bioslagge 

Parameter Enhed 1 -08. 2-08. 3.08 Gennemsnit 

2008 

Gennemsnit 

2007 

Gennemsnit 

2006 

Grænseværdi 

for genanvendelse 

til 

gødnings-formål 

Bly (pb) mg/kg TS < 4,0 6,4

Side 32 / 35 



Resultater af stikprøvekontroller af leveret affald 

Dato Vognmand Kort nr. Betale nr. Kommuner 

nr. 

26-02-2008 

28-11-2008 

Hover 

Vognmands 

forretning 

29-05-2008 Marius 

Pedersen 

20-06-2008 Midtjydsk 

Kloakservice 

18-08-2008 Midtjydsk 

Kloakservice 

30-09-2008 Nomi 2816 1075 


Pedersen 

Brokær 

Vognmands 

forretning 


Pedersen 

2605 1020 

2793 1070 

Vare 

nr. 

2641 1023 760 106 

2716 1076 661 104 

2744 1017 791 106 

2744 1017 

2810 1076 

791 106 

661 106 

661 104 

657 104 

661 101 

EAK 

kode 

Resultaterne af egenkontrollen af øvrige vilkår 

Parameter Grænseværdi Resultat af egenkontrol 

Udetid på anlægsmålere 

Indhold af bortglødeligt materiale i 

slaggen 

Såfremt et eller flere 

instrumenters udetid 

overstiger 5% af anlæggets 

driftstid (max. 1,5 døgn pr. 

måned) skal 

tilsynsmyndigheden 

uderrettes 

Max. 3% af slaggens vægt 

eller max. 5% glødetab 

Der har ingen udetid været på 

miljømålerne 

Affaldets beskaffenhed 

Der har i 2008 været foretaget 31 

analyser af bortglødeligt materiale. 

Der har været 4 overskridelser på 

linje 2 alene. 

Fundet i 

orden 

Afbrændingsegnet OK i ja 

forhold Ok i forhold til modtageregler 

til modtageregler ja 

Positiv brændværdi ja 

Ok ifølge miljøgodkendelse ja 



































Ok ifølge miljøgodkendelse ja

Side 33 / 35 



Tilsynsmyndighedens udtalelse 

Dong Energy Måbjergværket 

Energivej 2 

7500 Holstebro 

Plan- og virksomhedsområdet 

J.nr. AAR-432-00013 

Ref. KABJE 

16. april 2009 

Udkast til udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2008 for Dong Energy, Måbjergværket 

Miljøcenter Århus har modtaget grønt regnskab for Dong Energy Måbjergværket 

for regnskabsåret 2008. 

Udtalelse 

Oplysningerne i grønt regnskab 2008 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi 

har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i 

det grønne regnskab. 

Klager 

Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Århus ikke har modtaget klager over virksomheden i det pågældende 

regnskabsår. 

Med venlig hilsen 

Karsten Borg Jensen 

Civilingeniør

Ordliste 

Side 34 / 35 



Brændværdi. Brændværdien af naturgassen er et 

udtryk for, hvor meget energi der er i gassen. Måles 

f.eks. i KWh/Nm 3 

.CO. Kulmonoxid eller kulilte. Udvikles blandt 

andet ved ufuldstændig forbrænding af fossile 

brændsler som naturgas, olie og kul. Forgiftning 

med CO kan være dødelig. 

CO2. Kuldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding 

af fossile brændsler som naturgas, olie 

og kul. CO2 bidrager til drivhuseffekten. 

CO2-ækvivalenter. Emissioner som f.eks CO2, 

CH4 og VOC NM kan omregnes til CO2ækvivalenter, 

som udtryk for deres drivhuseffekt. 

1 ton CO2-ækvivalent svarer til drivhuseffekten af 

1 ton CO2. ??? 

Drivhuseffekt. Drivhuseffekten opstår som følge 

af udledningen af såkaldte drivhusgasser, blandt 

andet CO2 og CH4, der ophobes i jordens atmosfære. 

Derved forhindres solens varmestråler i at 

forlade atmosfæren. Det kan medføre en forøgelse 

af atmosfærens temperatur og på lang sigt en 

stigning af vandstanden i verdenshavene, fordi en 

øget global temperatur får dele af polerne til at 

smelte. 

Emission. Udledning, for eksempel af CO2, ved 

forbrænding af naturgas. 

GJ. Gigajoule. En mia. joule. Joule er en energienhed, 

og 4,186 joule = 1 kalorie. 1 GJ svarer til 

cirka 25 Nm3 naturgas eller cirka 27 l råolie. 

HCl - Hydrogenchlorid. Saltsyre. 

Kulbrinter. En fælles betegnelse for olie og naturgas 

og lignende stoffer, der består af forskellige 

kombinationer af kul- og brintatomer. Eksempel: 

Cirka 87 procent af naturgassen består af metan 

(CH4), der for hvert kulatom (C) har fire brintatomer 

(H). 

Livscyklus. Er betegnelsen for et produkts forløb 

fra produktion til bortskaffelse efter endt brug – 

også kaldet ’fra vugge til grav’. 

m 3 . kubikmeter. 

MWh. Mega Watt-time. Måleenhed for elektricitet/energi. 

Svarer til en million Watt-timer eller tusind 

kilowatt-timer (kWh). 1MWh svarer til 90,909 

Nm 3 naturgas eller 0,098 m 3 råolie. 

NaOH - Natriumhydroxid. Benyttes til afkalkning 

af kedelfødevand samt neutralisering af spildevand 

før det ledes til renseanlæg. 

N2 - Nitrogen. Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. 

Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 volumenprocent 

nitrogen. 

NOx. Kvælstofoxider. Udvikles blandt andet ved 

forbrænding af fossile brændsler som naturgas, 

olie og kul. 

ppm. parts per million. 1 ppm = 0,0001 procent. 

Slaggekondenserede overheder. Er en overheder, 

der er konstrueret, så der sker en relativ hurtig 

opbygning af slagge på overhederrørene. Når 

slaggelaget når en vis tykkelse, stiger slaggetemperaturen 

så meget, at slaggen bliver flydende og 

drypper af. Herved opnås en ligevægtstilstand 

med en bestemt slaggetykkelse på rørene. Slaggelaget 

beskytter overhederen mod korrosion - og 

gør støttefyring med naturgas overflødig. 

Smog. Forurening af de nedre atmosfæriske luftlag 

med emissioner som f.eks CO2, CH4 og VOC 

NM. 

SO2. Svovldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding 

af kul og olie, men stort set ikke ved 

forbrænding af naturgas. 

Sur regn. NOX og SO2 bidrager til forsuring af 

regnen, der kan skade skove, vandmiljøer og 

bygninger.

Tekniske hoveddata 

Tekniske hoveddata 

Produktion 

Side 35 / 35 



Idriftsat 1993 

Maks. kontinuerlig eleffekt (netto) 28 MW 

Fjernvarmeydelse 77 MJ/s 

Brændselsforbrug (nominelt) til 

2 × 9 t/h 

anlæggets to affaldskedler 

Brændselsforbrug til 

affaldskedlernes naturgasfyrede 2 × 315 Nm3 /h 

Brændselsforbrug til anlæggets 

11,5/15 t/h 

biokedel (halm/flis) 

Damptryk 67 bar 

Damptemperatur 522 °C 

Brændselsforbrug til biokedlens 

540 Nm 

naturgasfyrede overheder 

3 /h 

DeNO X anlæg 

Støvfilter (elfilter) 

Vådscrubberanlæg 

Adiox ¤ Renseanlæg, affaldslinier 

anlæg (dioxin) 

Spildevandsrensningsanlæg 

Renseanlæg, biolinie Støvfilter (posefilter) 

Måbjergværket A/S 

Energivej 2, 

7500 Holstebro 

Tlf. 99 55 14 60 

Fax 99 55 14 99 


CVR-nr.: 25-49-59-77 

P-enhed: 1.007.775.284 

Kontaktperson: 

Driftsleder: 

Erik Tranberg, 

e-mail: eritr@dongenergy.dk

Måbjergværket - Grønt regnskab 2008 - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?