Brevkasse - Dagplejen

More documents

Recommendations

Info

pæDagogik og maD - til kamp mod kræsenHeDen 28 Måltidet er en pædagogisk udfordring. Ikke bare, når det gælder motorik og "bordskik". Børn er nemlig ofte konservative, når det gælder ukendt mad. Men der er mange gode måder at give dem "madmod". En af dem er at få dem inddraget i tilberedningen. Børn lærer hele tiden, hvad enten vi har planlagt det eller ej. Ikke mindst under måltidet, som er fyldt med uskrevne regler om, hvad man gør og ikke gør, og hvor børnene hver dag møder ret store udfordringer – som motorikken i at få maden fra tallerknen til munden, og så småt begynde at tage bestikket i brug. Og alle de sociale lærestykker: at vente på hinanden, hjælpe hinanden, spise sin egen mad og ikke de andres, holde ro og så videre. Derfor kan der være god grund til at gøre sig en pædagogisk overvejelse over måltidet. madmod En af de sværeste nødder at knække er at lære børn ”madmod”. Børn kan være helt utroligt konservative og tilbageholdende, når det kommer til at smage nye ting. Det begynder for de fleste børn omkring 2-års alderen, og som du helt sikkert selv har erfaret, kan der være kæmpe forskel på hvor ”madskepti- ske” børn er - og det kan være de mest overraskende ting, der er ude i kulden eller inde i varmen. forskning i kræsenhed Nyere forskning tyder faktisk på, at det er genetisk bestemt hvor kraftig en mad-skepsis – også kaldet neofobi, det enkelte barn har. Den samme forskning viser dog også, at der heldigvis er masser, du kan gøre i kampen mod kræsenheden! sulten med øjenene En af de bedste måder at lære børn madmod, er at lade dem være med. Børn vil generelt hellere smage på mad, de selv har været med til at skylle, skære og forme, end mad de møder første gang på tallerknen. Forventningsglæden vokser med duftene i køkkenet, og børnene bliver ”sultne med øjnene”. Det er en kamp, der skal udkæmpes mellem nysgerrigheden og forsigtigheden, og nysgerrigheden får de bedste vinderchancer, når du tager børnene med ind i processen. Uddrag fra "Madglæde - en kogebog til dagplejen" af Meyers Madhus og FOA, 2010.
arsag Skovflåten er en blodsugende mide. En voksen han er 2mm lang, hunnen er det dobbelte, når de ikke har suget blod. Ca. hver tredje skovflåt i Danmark huser bakterien Borrelia. Et meget stort antal danskere bliver hvert år bidt af en skovflåt uden at udvikle sygdom. forekomst Skovflåten er følsom overfor udtørring og lever derfor i kratskove og anden tæt, lav vegetation og på dyrestier. De træffes fortrinsvis fra maj til oktober. smitteveje Skovflåten bider sig fast, hvor huden er tyndest, og hvor den kan skjule sig f.eks. i knæhaser, lyske, armhuler, bag ører og i navlen, hos børn også i hårbunden. Bakterierne kan ikke overføres de første timer efter skovflåten har bidt sig fast, og fjernes flåten i løbet af første døgn, er der minimal risiko for smitte. symptomer Et flåtbid vil næsten altid give en lille hævelse med rødme på et område mindre end en 25 øre; det er en normal reaktion på flåtens spyt. Ser man en ringformet rødme som er 4 cm i diameter eller mere, eller får man influenzalignende symptomer kort efter biddet (feber, hovedpine, muskelsmerter) skal man søge læge. Ligeledes hvis man får symptomer fra nervesystemet (nedsat muskelkraft, lammelser), disse kan opstå uden der har været lokal rødme. Børn kan klage over "ondt i maven", miste appetitten eller blive initiativløse. Behandling Ved ovennævnte symptomer er behandlingen antibiotika. Hovedparten af sygdomstilfælde med symptomer fra nervesystemet helbredes uden men. skovflÅter forholdsregler Flåtbid undgås bedst ved at benytte stier og veje i skoven; går man i knæhøj bevoksning er det en god ide med gummistøvler og tildækkede arme og ben, gerne med lyst tøj. Den vigtigste forebyggelse er grundig check af kroppen, når man kommer hjem og fjerne flåten indenfor et døgn. Skovflåten fjernes ved at man tager fat om den helt nede ved huden med en pincet eller speciel tang (apoteket). Den kan normalt trækkes eller vrikkes ud uden problemer. Skulle noget af munddelene blive siddende, sker der ikke noget ved det. inkubationstid Breder pletten sig fra et par dage til 3 uger efter biddet til en ringformet hudrødme, tyder det på at man er blevet smittet. tBe på Bornholm og få andre steder i Danmark kan skovflåten overføre en virussygdom tick-born encephalitis (TBE). Folk, der færdes regelmæssigt i skov med tæt bevoksning og udenfor stierne, kan blive vaccineret mod sygdommen. Kilder: Skadedyrslaboratoriet www.dpil.dk Statens Serum Institut, www.ssi.dk Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos Børn, Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, 1996. Den Kommunale Sundhedstjeneste 2010 29
Page 1 and 2: DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG septembe
Page 3 and 4: kære forældre og dagplejere i fre
Page 5 and 6: Fødselsdage kan være en stor ople
Page 7: - Brevkasse til kassen osv. Så hun
Page 14 and 15: Ud med motorikkens facitlister ...
Page 16 and 17: naturdagpleje 2010 på fredtoften 1
Page 18 and 19: 18 Der bliver fisket i den lille sk
Page 20 and 21: Så er vi på vej ned for at finde
Page 22 and 23: Selvom det øser ned kan vi ikke ho
Page 24 and 25: Dagplejen i Karlebo og tidligere Fr
Page 26 and 27: 26 kroppen på toppen - i familien
Page 30 and 31: UnDgÅ at dit barn får skævt kran
Page 32: 32 næste nummer af Dagplejeposten

Brevkasse - Dagplejen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?