Brevkasse - Dagplejen

DAGPLEJEPOSTEN
FREDENSBORG
september/
oktober 2010
Læs blandt andet om:
•• Sprogkufferter
•• Fødselsdage,•højtider•og•traditioner
•• Brevkasse:•Om•at•vente
•• Inspirationsaften•i•dagplejen
•• Tur•til•Krogerup•m.m.
•• Kendte•rammer•og•en•tryg•voksen
•• Ud•med•motorikkens•facitlister
•• Naturdagpleje•2010•på•Fredtoften!
•• Dagplejen•fejrede•40-års•jubilæum
•• Førstehjælpskursus
•• Kroppen•på•toppen•-•hos•familien
•• Pædagogik•og•mad•-•til•kamp••
mod•kræstenheden
•• Skovflåter
•• Undgå•at•dit•barn•får•skævt•kranie
•• Tips:•Sitbag

praktisk info
redaktionen:
Leder af dagplejen Suzanne Hey
Dagplejekontoret Humlebækcentret 41,
3050 Humlebæk
e-mail: shey@fredensborg.dk
Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen,
e-mail: bsl@fredensborg.dk
Dagplejer Mai-Britt Hartvig,
e-mail: kurthartvig@pc.dk
Anette Lind. e-mail: anette@intellia.dk
(Layout og opsætning)
indlæg til Dagplejeposten:
Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes
separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word
filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette,
så finder vi ud af det.
Du kan sende eller maile dit indlæg til alle
i redaktionen.
oplysninger om Dagplejen:
Dagplejekontoret, fredensborg kommune,
Humlebækcentret 41, 3050 Humlebæk, tlf. 72565000
Leder Suzanne Hey Tlf. 72 56 24 32 e-mail: shey@fredensborg.dk
Souschef Jette Fogtmann Tlf. 72 56 24 33 e-mail: jefo@fredensborg.dk
2
Åbningstider:
Mandag - tirsdag 8.00 - 14.00 • Onsdag 12.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.00 • Fredag 12.00 - 13.00
Husk - vi er altid parate med råd og vejledning!
klik også ind på www.dagplejen-fk.dk
forældre i bestyrelsen:
Kasper Wiemann
Tlf: 20438323
e-mail: kaw@iss.biz
Christina R. Christensen
Tlf: 4586 9192
e-mail:
junhuhn@hotmail.com
Roland Hasenschwandtner
Tlf: 2099 9899
e-mail: roland@
hasenschwandtner.dk
kontakt til legestuerne:
Bøllehuset, Nivå,
tlf. 72 56 58 16, e-mail:
dagplejehusetnord@karlebo.dk
Regnbuen, Kokkedal,
tlf. 72 56 58 18, e-mail:
dagplejehusetsyd@karlebo.dk
Legestuen i Humlebæk,
tlf. 25744701,
Legestuen i Fredensborg,
tlf. 61880638.

kære forældre og dagplejere
i fredensborg kommune
Sikken en varm sommer! Klage gør vi bestemt
ikke, men det har været tiltrængt at hoppe i vandet
efter en lang arbejdsdag eller blot ligge ved
swimmingpoolen og nyde sin ferie. Dagplejens
administration har måske stønnet mere end andre
her i sommervarmen.
Vi nemlig flyttet fra vores dejlige lokaler ved
Humlebækcenter 41 til Boserupvej 101 b. Der er
nemlig her i sommervarmen fortaget en større
rokade mellem fire institutioner her i Humlebæk.
Børnehaven Oasen er flyttet sammen med Langebjerghuset
til Teglgården. Her var der før ungdomsklub
som nu skal flytte ind i dagplejens
gamle lokaler.
Langebjerg fritidshjem er ligeledes involveret, idet
de skal tage flere børn ind i deres hus. Det har alt
andet lige givet arbejde til et utal af håndværkere
og en logistik uden lige.
Hele flytningen skulle helst foregå i børnenes
ferie for at undgå for mange gener, så der her
været ”rund på”. Der er rigtig mange børn der
stifter bekendtskab med nye omgivelser efter deres
ferie.
For dagplejens børn i Humlebæk betyder det
bedre legestue forhold og en fantastisk dejlig legeplads
som lever op til navnet
Oasen.
Mvh. Suzanne K. Hey
Dagplejeleder
navnenyt - stort tillykke:
Fødselsdage:
Bettina Aagaard Jensen 40 år i august
Gitte Svendsen 50 år i juli
Ulla Mikkelsen 50 år i september
Kathy Friis 50 år i september
Birgitte Petersen 60 år i juli
Jubilæer:
Jane Alberg Andersen 10 års jubilæum i september
Jytte Tækker Madsen 25 års jubilæum i august
Anette Rønmann 30 års jubilæum i december
3

Sprogkufferter
Fredensborg Bibliotekerne har nogle materialer, der er særlig
velegnet som sprogstimulerende materiale.
De såkaldte ”Sprogkufferter” til børn i alderen 2-8 år.
Kufferterne består af bøger, legetøj, spil, musik og film om et
tema eller et emne.
Senest har vi fået et materiale om udrykningskøretøjer –
noget mange små drenge er meget vilde med.
Kufferten om udrykningskøretøjer består af puslespil,
stabelbiler, handskedukker, bog og bold, der opfordrer til leg,
læring og sprogstimulering. Der er et knoppuslespil med
udrykningskøretøjer. Der er små legetøjsbiler, en ambulance
og en brandbil, og nogle handskedukker: en politibetjent, en
læge, en brandmand, en sygeplejerske og en skolepatrulje.
4
Lagersalg
Kalendergaver, adventsgaver, julegaver og mange andre dejlige gaver
til børn, store piger og voksne. Vi sælger kvalitetslegetøj og brugskunst
og holder lagersalg
Lørdag den 30. oktober 2010 kl. 11-14
Køb gaverne i god tid og spar 30% – 50%
hos handmadeliving
Pilevej 6, 3480 Fredensborg, telefon 48480054
sprogkufferter
Fredensborg Bibliotekerne har nogle materialer,
der er særlig velegnet som sprogstimulerende
materiale.
De såkaldte ”Sprogkufferter” til børn i alderen
2-8 år. Kufferterne består af bøger,
legetøj, spil, musik og film om et tema eller
et emne.
Senest har vi fået et materiale om udrykningskøretøjer
– noget mange små drenge
er meget vilde med.
Vi har f.eks. også sprogkufferter om Peddersen & Findus,

Fødselsdage kan være en stor
oplevelse for børnene og er en
fin anledning til at udfordre sanserne
og lade børnene se, føle
og smage.
Ved særlige lejligheder markeres
dette ved, at bordet pyntes.
Børn har ikke brug for den
enorme mængde sukker, der
normalt serveres til børnefødselsdage.
føDselsDage, HøjtiDer
og traDitioner
Derfor lægger vi vægt på at
kunne tilbyde andre lækre Sprogkufferter
snacks, som både ser indbydende
ud og tilmed også Fredensborg er Bibliotekerne har nogle materialer, der er særlig
sprængfyldt med sund velegnet som Vores sprogstimulerende forældre har meget for- materiale. aDet er vigtigt, vi respekterer
og nærende energi. De såkaldte skellige ”Sprogkufferter” holdninger til, hvad til debørn
hinandens i alderen holdninger 2-8 år. og over-
Kufferterne
res
består
barn må
af
få at
bøger,
spise, ligesom
legetøj,
bevisninger.
spil, musik og film om et
Lad derfor fødselsdage være der for nogle børn kan være
tema eller et emne.
med til at bidrage til børnenes forskellige ingredienser eller fø- Se vores mad og måltids politik
sundhed og trivsel.
devarer, de ikke kan tåle. Derfor
Hvis du som forælder gerne Senest har er vi det fået vigtigt, et at materiale det, du medom
udrykningskøretøjer Bettina Schuldt-Larsen –
selv vil medbringe lækkerier, noget mange bringer, små også drenge er i overensstem- er meget vilde med. Dagplejepædagog
er det vigtigt, du tager en snak melse med de andre forældre i
med din dagplejer om dette. Kufferten dit om barns udrykningskøretøjer dagpleje.
består af puslespil,
stabelbiler, handskedukker, bog og bold, der opfordrer til leg,
læring og sprogstimulering. Der er et knoppuslespil med
udrykningskøretøjer. Der er små legetøjsbiler, en ambulance
og en brandbil, og nogle handskedukker: en politibetjent, en
Kufferten om udrykningskøretøjer består af pus- Tag en tur på biblioteket og se hvad de kan tillespil,
stabelbiler, handskedukker, læge, en bog brandmand, og bold, der en byde. sygeplejerske og en skolepatrulje.
opfordrer til leg, læring og sprogstimulering.
Børnebibliotekar Lisa Juhler
Der er et knoppuslespil med udrykningskøretøjer.
Der er små legetøjsbiler, en ambulance og en
brandbil, og nogle handskedukker: en politibetjent,
en læge, en brandmand, en sygeplejerske og en
skolepatrulje.
Vi har f.eks. også sprogkufferter om Peddersen &
Findus, Pippi, en sansekuffert, en matematikkuffert
og en om at gå på opdagelse i skoven.
Vi har f.eks. også sprogkufferter om Peddersen & Findus,
5
Pippi, en sansekuffert, en matematikkuffert og en om at gå på
opdagelse i skoven.

Brevkasse - Brevkasse - Brevkasse
spørgsmÅl
læs Helens svar
6
HvorDan lærer man sit barn at vente?
Meget kort: Hvordan kan jeg lære min datter
på 2,5 år at vente? For det meste er
hun faktisk rigtig god til at vente, men fx. i
situationer hvor jeg taler med nogen, så hiver
hun og trækker og skubber mig for at
fortælle mig et eller andet mens jeg har en
samtale i gang..
Det er ikke fordi jeg ikke lytter til hende, eller
at jeg aldrig afbryder mine samtaler for
Kære Mor til Mariam
Ligesom børn skal lære at gå, løbe, sparke til
en bold og ligesom de skal lære at tale, bruge
deres sprog, så skal børn også lærer det
der hedder sociale kompetencer.
Social kompetence handler om, at kunne
leve sig ind i sine egne og andre menneskers
følelser og tanker. Det handler om, at
kunne være i stand til at knytte sig og danne
venskaber med andre, både børn og voksne,
både familie og personer som man ikke
er i familie med.
Og så handler det også om at kunne vente,
vente på at det bliver ens tur, lære ikke at
afbryde, i det hele taget give plads til andre.
At lære at være sammen med andre mennesker
på en god måde, kræver at man har
social intelligens. Det har ikke noget med
klogskab at gøre, men handler om at barnet
skal lære hvordan man lytter til andre og
hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden
både negativt og positivt.
at lytte til hvad hun siger til mig.. Men hvordan
skal jeg lære hende at man ikke skal afbryde
andre i deres samtaler?
Det er jo for hendes bedste, da jeg synes
det er en god ting at lære..
Med venlig hilsen
Mor til Mariam
Man kan sagtens lære børn visse sociale
færdigheder som at gå hen og spørge om
nogen vil lege, eller at sige undskyld, når
man kommer til at gøre noget som er forkert,
ligesom jeres datter også fint kan sige
"tak for mad" eller lignende. Det er i princippet
let nok at lære børn dette.
Men social intelligens er mere end dette.
Det handler om at lære hvordan man spørger
ind til andre, eller trøster andre. At lære
hvordan man ser om nogen er kede af det,
vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke
lære ved at få det at vide, det kan man kun
lære ved at opleve det og se det.
Og det samme gælder altså at lære at vente
på at det bliver ens tur - det lærer jeres datter
af at være sammen med dig i forskellige
situationer, af at du forklarer viser, fortæller
osv. som du allerede så fint gør og at
du også viser hende, at du nogle gange må
vente.
Det er og kan være udmærket at vise hende
"nu venter vi her på at det bliver vores
tur", når I f.eks. står i kø for at komme hen

- Brevkasse
til kassen osv. Så hun finder ud
af, at det ikke altid kun er hende
der skal vente men at alle venter
på noget en gang imellem.
Du kan også præcisere i dagligdagen
"hvis du tager sko på,
så venter jeg på dig imens" eller
lignende, så det at vente får
ny betydning. Det vil altid være
godt at have flere vinkler på og
så det ikke kun er hende der
skal vente på dig.
Og så skal du naturligvis også
have forståelse for at hun ikke
kan vente særlig længe med den
alder hun har og at du nogle
gange må give efter, give hende
lidt af det hun vil have og så
fortsætte det du var igang med.
Ligesom du så også nogle gange
må gøre præcis som du gør, sige
til hende at du kommer lige om
lidt, du er lige ved at tale med
nogen.
Hun vil lære det hjemme, hun
vil lære det i dagplejen. Det vil
være helt naturligt at børnene
i dagplejen skal vente på hinanden
og det at hun får erfaring
fra begge steder, vil gøre hende
bedre og bedre til det
Håber du kan bruge ovenstående
videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
inspirationsaften
i Dagplejen
Årets fokuspunkt i Dagplejen er som vi tidligere har skrevet
om: Krop og bevægelse. For at få motivation til at lave
nogle nye aktiviteter med børnene. Så valgte vi i april måned
at holde en inspirationsaften, der kun handlede om krop og
bevægelse.
Henrik fra sundhedscenteret i Fredensborg indledte aftenen
med en oplæg, der handlede om, hvordan vi som voksne får
motiveret os til at få rørt os og have det sjovt samtidigt og
en masse om, hvorfor det er vigtigt med motion i hverdagen.
Derefter kom Nina Maria, der udover at være dagplejer også
har en uddannelse som fysioterapeut. Hun holdt et oplæg
om, hvordan vi bedst stimulere børnenes motoriske sanser
og viste film med hvordan hun arbejdede med dagplejebørnene.
Det var spændende og vi kunne have brugt meget mere tid
end der var afsat til at høre om hendes spændende arbejde.
derefter fortalte Maibritt og Kurt fra Humlebæk, om hvordan
de i deres stordagpleje (De er et ægtepar som har 8 børn
i dagpleje til sammen) arbejder med krop og bevægelse og
om hvordan de har indrettet deres have til at give børnene
de bedst mulige betingelser for at udfolde sig fysisk når de er
udenfor. de fortalte også om mange små tiltag de gør i dees
dagligdag for hele tiden at give børnene mulighed for at udfordre
dem selv fysisk, helt ned til at løbe hver gang der er
en lille bakke på vejen, der skal forceres eller en træstamme
der ligger i skoven, så man lige kan øve lidt balancegang hen
af den inden turen går videre. efter nogle rigtige spændende
oplæg satte alle dagplejerne sig i grupper og udarbejdede et
katalog med alle de ideer de hver især havde til at aktiviteter,
der bringer kroppen i fokus.
Efterfølgende har vi renskrevet alle de gode ideer og samlet
dem i et katalog. de bliver i løbet af den næste måned hængt
op i alle vores legestuer. Så der er noget inspiration til dagplejerne,
når de møder op i legestuen til hvad de kan lave
med børnene. så summa sumarum så er vi godt i gang.
Som forældre kan i jo spørge Jeres dagplejer, hvordan det går
og hvad de laver af spændende aktiviteter med Jeres barn.
Helle Pedersen
Dagplejepædagog
7

kenDte rammer og en tryg voksen
Et overskueligt miljø og muligheden for at blive
"set" og opbygge sociale relationer er vigtige faktorer
for et barn. Her giver dagplejens kombination
af et hjemligt miljø og en professionel
pasningsform mange fordele, mener børneforskeren
Per Schulz Jørgensen.
Dagplejen er for mange forældre en tryg og god
pasningsform for småbørn. Her er overskuelighed
i det lille miljø – familien som model giver børn
kendte rammer, og så er der kontakten til en tryg
voksen.
De forskellige undersøgelser af dagplejen understreger
netop, at dagpleje har sin styrke i det
overskuelige miljø, hvor børn bliver ”set”, og hvor
der bliver knyttet sociale relationer. Dagplejen kan
her give et meget vigtigt tilskud til børns udvikling
- og et bidrag til styrkelse af deres sociale kompetence.
social kompetence
Social kompetence handler om at kende de sociale
spilleregler, have lært at leve sig ind i og
”læse” forskellige sociale situationer og kunne
handle i dem. Noget vigtigt er oplevelsen af selvværd
– altså en grundfæstet tro på sig selv.
nærvær, tryghed og stimulation
Dagplejen kan - når den er bedst – udvikle en
særlig livsform, der forener en hjemlig ramme
med en professionel pasningsform. Her kan dagplejen
udvikle sig til en livsform præget af nærvær,
tryghed og stimulation. Og i en verden, hvor der
ofte opleves pres og forskellige former for belastning
kan dagplejen være den trygge og udviklende
base for mange børn.
krav der kan honoreres
Et andet vigtigt krav til kvalitet i børns liv er udvikling
og udfordring. Børn skal møde krav, de
kan honorere, de skal opleve glæde ved at kunne
klare kravene og derigennem selv udvikle kompetencerne.
På det sproglige område, på det sociale,
på det intellektuelle – og på adskillige andre
områder.
Men kvalitet er mere end det – der skal også
være tale om et socialt og kulturelt godt miljø,
hvor der er sammenhæng, fællesskab og tydelige
normer og værdier. Båret af en voksen, der er
synlig som menneske – og troværdig i sine tætte
relationer til børn. Dagplejen har god mulighed
for at leve op til disse krav
13

Ud med motorikkens facitlister ...
Hvornår skal et barn kunne kravle? Hvornår kan det gribe en bold?
Det kommer an på så meget – ikke mindst, om barnet har øvet sig.
motorisk udvikling har ingen bestemt alder.
Fra DGI, udspil nr. 05 - 2010
- af journalist Marie Gaarden
Det er ren spildtid, når børn
sidder fastspændt i autostolen,
sidder i indkøbsvognen eller står
i en lang kø til træning.. I hvert
fald i forhold til børnenes bevægeudvikling.
Det mener blandt
andre ergoterapeut Gudrun
Gjesing, der har speciale i børn.
Og i børnenes hverdag er der
meget tid, der går tabt på den
måde.
»Børn begynder ikke bare at
bevæge sig, fordi det står i bøgerne,
at de gør. De lærer ved
at eksperimentere og øve sig,
og med tiden forbedrer de
kvaliteten af bevægemønstrene
- noget, man i øvrigt gør det
meste af livet,« forklarer Gudrun
Gjesing.
Drevet af nysgerrighed
Den nyeste viden om bevægeudvikling
bygger på, at børn udvikler
sig i et dynamisk samspil
mellem deres forudsætninger,
deres omgivelser og de krav, de
møder i deres hverdagsliv.
»Det er børnenes nysgerrighed,
der får dem til at bevæge sig for
at kunne trække omverdenen
inden for rækkevidde, så de kan
lære den at kende« forklarer
Gudrun Gjesing og tilføjer, at
det dog ikke er børnenes medfødte
nysgerrighed, der gør det
alene. Helt fra de er spæde, er
14
kommunikationen med de nære
omsorgsgivere vigtig. Når de
oplever succes med bevægelse,
mærker den gode fornemmelse
i kroppen og får positiv
feedback fra andre, oplever de
glæde ved at bevæge sig og får
mod på mere.
»Positiv respons og gensidigt
samspil er en utrolig vigtig motivator
for barnet til fortsat at
erobre verden med kroppen
i spil og i bevægelse,« påpeger
Gudrun Gjesing og gør opmærksom
på, at det ikke kun
gælder for småbørn.
fæld milepælene
»Hvis der er noget, børn ikke
kan, er det ofte, fordi de endnu
ikke har haft muligheden for at
lære det,« fastslår Gudrun Gjesing
og begraver dermed tidligere
teorier om, at børnenes
motoriske udvikling er forprogrammeret
og modnes på særlige
tidspunkter i en bestemt
rækkefølge.
Før mente man, at når et barn
havde en vis alder, skulle det
kunne rulle, krybe, kravle og sidenhen
gå. Det var en slags milepæle
i barnets udvikling, der
skete nærmest automatisk. Og
hvis rækkefølgen blev brudt, ville
det få konsekvenser senere hen,
også på andre udviklingsområder,
for eksempel i form af læsevanskeligheder.
»Sådan var teorien, men i praksis
ser man jo noget andet. Der
er ikke nogen facitliste over
»normal« motorisk udvikling, «
siger Gudrun Gjesing, der har
30 års erfaring fra sit arbejde
som børneergoterapeut og
derudover har sin viden fra feltstudier,
hun har gjort rundt om i
verden i andre kulturer. Hun har
set småbørn i Afrika, der blev
båret på morens ryg dagen lang,
asiatiske småbørn uden plads på
gulvet til at rulle rundt og danske
børn, der ikke har rullet og
kravlet, før de begyndte at gå.
»Selvom de ikke gennemgik
»milepælene« i den foreskrevne
rækkefølge, lærte de alle at gå,
og hvis de kom i skole, lærte de
fleste også at læse,« forklarer
Gudrun Gjesing.
Derfor appellerer hun til, at
både fagfolk, forældre og trænere
dropper fejlfinderkulturen,
hvor børnene bliver stemplet
som motorisk svage, umodne
eller med »dårlig motorik« med
behov for særlig træning af det,
de ikke kan.
et mulighedernes
landskab
Når børnene skal udvikle deres
bevægekompetencer, gælder
det om at skabe muligheder og
rum, hvor børn frit kan følge
deres nysgerrighed.

Ifølge Gudrun Gjesing skal man tilbyde børn rekvisitter,
redskaber og aktiviteter, et mulighedernes
landskab, der giver børnene lyst til selv at eksperimentere
og øve sig kropsligt.
»De skal føle sig trygge og føle, at aktiviteten er
spændende og tilpas udfordrende. At vide, hvad
»tilpas« er, kræver kyndighed og erfaring fra forældre,
pædagoger, trænere og instruktører med
flere,« lyder det fra Gudrun Gjesing.
Hun ser gerne, at voksne skaber og tilpasser opgaverne
og omgivelserne, så ALLE børn får lyst til
og mulighed for at eksperi mentere med bevægemønstre
og øve sig.
tips til træneren
Der er mange elementer, der spiller ind i forhold
til børns glæde ved at bevæge sig og udvikling
af bevægekompetence. Som instruktør
kan du være med til at skabe gode rammer.
• Hjælp børnene med at danne forestillingsbilleder,
så de kan planlægge deres bevægelsesmønstre.
Sig for eksempel: prøv at gå som i
dyb sne, at liste som en kat, at klatre i tovene
som en abe m.m.
• Brug rekvisitter, som er sjove, udfordrende
og er en støtte for børnene. For eksempel
kan de holde en ærtepose fast under hagen,
når de slår kolbøtter, så de får støtte til at
holde hovedstilIingen.
• Tilrettelæg aktiviteter, så alle kan være med.
Både de øvede og de mindre øvede skal
udfordres på et passende niveau. Børn lærer
blandt andet ved at imitere andre, der
er lidt mere øvede, og derefter eksperimentere
selv.
• Læg vægt på, at der ikke er noget, der hedder
forkerte bevægelser, så husk den positive
respons. Bevægelsesmønstre vil altid
kunne øves yderligere og forfines, så der er
ikke noget i vejen for at vise, hvordan de kan
lære et bevægelsesmønster anderledes, så
de for
• eksempel får mere fart på, kan kaste længere
m.m.
• Forklar en opgave på flere måder. Børn lærer
forskelligt, for nogen vil det være nok at
vise et bestemt bevægelsesmønster,
• mens andre skal have fysisk guide til at udføre
det.
• Sørg for, at alle børn kan være i aktivitet hele
tiden, så ingen står i en lang passiv kø foran
det samme redskab. I undgår kø ved at arbejde
med poster eller stationer m.m., hvor
opgaverne er såkaldt »åbne opgaver«, som
børn kan løse på forskellige niveauer.
Gudrun Gjesing er specialergoterapeut i børn, underviser og forfatter. Hun er medlem af DGI gymnastiks
kompetencegruppe for børnegymnastik. Se mere på www.gjesing-haderslev.dk
15

naturdagpleje 2010 på fredtoften
16
Af Kathy C. Friid, dagplejer
Vi starter tidlig efter en godt morgenmåltid.
Så begiver vi os ud mod skoven. Vi dufter til blomsterne
og finder biller, edderkopper og grene mm.

En lille rød edderkop
En lille skovsnegl der ruller sig sammen når
man rører ved den.
17

18
Der bliver fisket i den lille skov å. Der finder
vi mange spændende vand dyr.
En lille frø som vi putter
ned i et glas. (for
frøens skyld). Så kan
alle også se den.

Så er det tid til lidt frokost
Lidt leg, i mens vores
dagplejer slår teltene
sammen.
Man bliver godt træt efter sådan en formiddag.
Så er det godt vi har telte med som vi kan sove i.
19

Så er vi på vej ned for at finde frøer. Vi
har besøg fra Anette fra sommerfuglene.
Så fandt vi frøen som vi puttede i glasset.
Man må helst ikke holde frøerne i
hånden p.g.a af deres hud.
Alle er meget interesseret.
20
Tilbage til base, hvor
vi får besøg af Lene
fra vores gruppe.
Her er troldens bro.
(Fra de 3 bukkebruser).

En lille mælkebøtte er
også en flot blomst der
dufter.
Det er altid hyggeligt at spise når vi er på
fredtoften.
En finder på en leg,
og straks er alle
med i legen.
Så spiser vi igen inden vi skal puttes.
I mens børnene sov fik de voksne lavet
snobrød og fik besøg af vores pædagog
Lilian
21

Selvom det øser ned kan vi ikke holdes
tilbage. Så er der stadig mange
ting vi kan finde i skoven. Vi kan jo
også ride på et træ der er væltet.
Vi fandt også nogle sjove snegle der
lignede konkylier.
22
Ved amfie teateret er der
meget vand.
Men vandpytter er jo altid
sjove at soppe i.
Så klarede det
heldigvis op igen.
Vi besøgte
troldens hule
og den lille frø
fra i går.
Vi fik igen besøg af
Lene fra vores gruppe.

Så er det sidste time efter
vores lur.
Vi spiser frugt og kage som vi
har fået af en forældres mor.
Det var rart at solen skinnede
igen, inden vi skulle sove.
Så vi kunne sove udenfor
i vores telte.
Lidt sej har man jo lov til at
være når man bliver hentet
af sin far.
De hjalp os heldigvis med
oppakningen, så vi ikke havde
overlæs på cykel og barnevogn.
Lækker tur og dejligt at vi
kunne låne mødelokalet på
fredtoften. Især da det regnede.
Det var rart at vide
at vi kunne komme tilbage i
tørvejr.
Så er oppakningen klar. Maden er spist
brændet er brugt, så nu skal vi hjem.
23

Dagplejen i Karlebo og tidligere
Fredensborg-Humlebæk kommune
blev begge etableret tilbage
i 1970.
I 2006 blev Karlebo og Fredensborg-Humlebæk
jo som bekend
sammenlagt til Fredensborg.
Fredag d. 11 juni 2010 var Fredensborg
Dagpleje lukket.
Alle dagplejere i Fredensborg
kommune var på førstehjælps
kursus fredag d. 11 juni.
Underviserne kom fra Helpan.
Undervisningen var tilrettelagt
sådan at der først var et oplæg,
hvor underviserne gennemgik
de områder vi skulle lærer om.
Derefter skulle vi se, om vi havde
lært noget. Der var dukker,
der skulle have kunstig åndedræt,
der blev lagt forbindinger,
og svaret på spørgsmål. Der var
et stort engagement hos alle,
og det kom bl.a. som en overraskelse,
hvor meget det kræver
at give kunstig åndedræt, selv på
24
Dagplejen fejrede 40 Års
Vi fejrede sammen 40 års jubilæum.
Alle forældre havde fundet en
anden pasningsmulighed, så det
var muligt at lukke dagplejen
denne dag – en stor tak til Jer
forældre.
førstehjælpskursus
en dukke. Der var en positiv og
god stemning. Det var et vellykket
kursus. Alle fik et kursus
Vi kunne derfor bruge dagen til
et vigtigt fagligt islæt nemlig et
førstehjælps kursus til samtlige
dagplejer. Det var udbytterigt
og gav også, på den festlige dag
anledning til mange sjove situationer.
bevis og en lille bog om førstehjælp,
så man jævnligt kan genopfriske
det lærte.

jUBilæUm den 11. juni 2010
Om aftenen var der middag og
fest for dagplejerne.
Under middagen var der underholdning
med entertainer
Jesper Amstrup, som inddrog
dagplejerne, og pædagog som
underholdningselementer. Sjældent
har man set og hørt lattermusklerne
blive rørt så meget.
Efter middagen var der undervisning
i line-dans, så alt i alt kan
man sige, der var motion for
hjerne sjæl og krop.
JF.
25

26
kroppen på toppen - i familien
inDretning ude og inde
Se på hjemmets muligheder for at
øge bevægeglæden. Køjesengen er
måske også en armgang? Eller hvor
vælger I børnene må bruge kroppen
- i timevis - også når det danske
klima holder mange inden døre.
Når hjemmet og omgivelserne i
barnets nærmiljø er indrettet så det
imødekommer barnets behov for
at bevæge sig, går barnet selv i gang
med motorisk udfordrende lege.
Barnet eksperimenterer, øver sig i
nye færdigheder, udfører et utal af
gentagelser - forældrene kan ved
at udfordre, tage tid bag avisen og
indimellem deltage motiverer til at
barnet kommer højere op, bruger
endnu flere kræfter, graver endnu
dybere, løber endnu hurtigere - YES!
Hvor du kan… Børns balance, koordinations
evne og motoriske færdigheder
udvikles, når de i deres lege
kan skifte mellem at være på gulv, i
møbler, bruge kræfter, løbe og kravle
op i højden og balancere der.
Udnævn et sted i hjemmet hvor
der kan hoppes, klatres og bruges
kræfter.
Og en strækning hvor der kan kravles,
løbes, hinkes, hoppes, danses,
fægtes eller køres løbecykel - det
kan være gennem køkken - stue -
gang - rundt og rundt. Eller rundt
om huset - blive ved, rundt og
rundt....
Børn kan tilbringe timevis i uderummet
hvis der er mulighed for at sætte
egne spor, gå på opdagelse eller
øve en ny færdighed igen og igen. Et
ufriseret hjørne af haven med egen
spade, gamle brædder, jerngryde, en
pressening motivere til at bygge et
hemmeligt børne-hjørne.
Eller sjippetove, bolde, kridt kombineret
med at far og mor viser for -
hvordan far sparkede mur, remserne
i sjippetovet eller hvordan de legede
Antonius eller Krig med en-to-tre
spytklat. Kan du huske dem?
Hold en pause i havearbejdet. Tag en
gren - sving den rundt og lad barnet
hoppe over den. Hold grenen på
ryggen som en hale, løb afsted og
lad barnet fange din hale.
Tag en fægte kamp med grene - det
gælder om at ramme hinanden i bagen.
Træk barnet op af skrænten i
haven i grenen eller brug den som
Harry Potters kost der ikke vil starte,
men når den endelig starter så .....

Hopla iDÉer fra
www.kroppenpaatoppen.dk
Mester Jacob
Bevægelsen fx hop- alle hopper under hele verset
Børnene hopper, de voksne hopper,
ja vi gør! ja vi gør!
Det er vi rigtig go´e til! Det er vi rigtig go´e til!
Ja vi er! ja vi er!
Børnene løber, de voksne løber,
ja vi gør! ja vi gør!
Det er vi rigtig go´e til! Det er vi rigtig go´e til!
Ja vi er! ja vi er!
Børnene danser, de voksne danser,
ja vi gør! ja vi gør!
Det er vi rigtig go´e til! Det er vi rigtig go´e til!
Ja vi er! ja vi er!
Børnene tramper, de voksne tramper,
ja vi gør! ja vi gør!
Det er vi rigtig go´e til! Det er vi rigtig go´e til!
Ja vi er! ja vi er!
Børnene klapper, de voksne klapper,
ja vi gør! ja vi gør!
Det er vi rigtig go´e til! Det er vi rigtig go´e til!
Ja vi er! ja vi er!
27

pæDagogik og maD
- til kamp mod kræsenHeDen
28
Måltidet er en pædagogisk udfordring.
Ikke bare, når det gælder
motorik og "bordskik". Børn
er nemlig ofte konservative, når
det gælder ukendt mad. Men
der er mange gode måder at
give dem "madmod". En af dem
er at få dem inddraget i tilberedningen.
Børn lærer hele tiden, hvad
enten vi har planlagt det eller
ej. Ikke mindst under måltidet,
som er fyldt med uskrevne regler
om, hvad man gør og ikke
gør, og hvor børnene hver dag
møder ret store udfordringer –
som motorikken i at få maden
fra tallerknen til munden, og så
småt begynde at tage bestikket
i brug. Og alle de sociale lærestykker:
at vente på hinanden,
hjælpe hinanden, spise sin egen
mad og ikke de andres, holde
ro og så videre. Derfor kan der
være god grund til at gøre sig
en pædagogisk overvejelse over
måltidet.
madmod
En af de sværeste nødder at
knække er at lære børn ”madmod”.
Børn kan være helt
utroligt konservative og tilbageholdende,
når det kommer til
at smage nye ting. Det begynder
for de fleste børn omkring
2-års alderen, og som du helt
sikkert selv har erfaret, kan der
være kæmpe forskel
på hvor ”madskepti-
ske” børn er - og det kan være
de mest overraskende ting, der
er ude i kulden eller inde i varmen.
forskning i kræsenhed
Nyere forskning tyder faktisk på,
at det er genetisk bestemt hvor
kraftig en mad-skepsis – også
kaldet neofobi, det enkelte barn
har. Den samme forskning viser
dog også, at der heldigvis er
masser, du kan gøre i kampen
mod kræsenheden!
sulten med øjenene
En af de bedste måder at lære
børn madmod, er at lade dem
være med. Børn vil generelt hellere
smage på mad, de selv har
været med til at skylle, skære
og forme, end mad de møder
første gang på tallerknen. Forventningsglæden
vokser med
duftene i køkkenet, og børnene
bliver ”sultne med øjnene”. Det
er en kamp, der skal udkæmpes
mellem nysgerrigheden og forsigtigheden,
og nysgerrigheden
får de bedste vinderchancer,
når du tager børnene med ind i
processen.
Uddrag fra "Madglæde - en kogebog
til dagplejen" af Meyers
Madhus og FOA, 2010.

arsag
Skovflåten er en blodsugende mide. En voksen
han er 2mm lang, hunnen er det dobbelte, når de
ikke har suget blod. Ca. hver tredje skovflåt i Danmark
huser bakterien Borrelia. Et meget stort antal
danskere bliver hvert år bidt af en skovflåt
uden at udvikle sygdom.
forekomst
Skovflåten er følsom overfor udtørring og lever
derfor i kratskove og anden tæt, lav vegetation og
på dyrestier. De træffes fortrinsvis fra maj til oktober.
smitteveje
Skovflåten bider sig fast, hvor huden er tyndest,
og hvor den kan skjule sig f.eks. i knæhaser, lyske,
armhuler, bag ører og i navlen, hos børn også i
hårbunden. Bakterierne kan ikke overføres de første
timer efter skovflåten har bidt sig fast, og fjernes
flåten i løbet af første døgn, er der minimal
risiko for smitte.
symptomer
Et flåtbid vil næsten altid give en lille hævelse med
rødme på et område mindre end en 25 øre; det
er en normal reaktion på flåtens spyt.
Ser man en ringformet rødme som er 4 cm i diameter
eller mere, eller får man influenzalignende
symptomer kort efter biddet (feber, hovedpine,
muskelsmerter) skal man søge læge. Ligeledes
hvis man får symptomer fra nervesystemet (nedsat
muskelkraft, lammelser), disse kan opstå uden
der har været lokal rødme. Børn kan klage over
"ondt i maven", miste appetitten eller blive initiativløse.
Behandling
Ved ovennævnte symptomer er behandlingen
antibiotika. Hovedparten af sygdomstilfælde med
symptomer fra nervesystemet helbredes uden
men.
skovflÅter
forholdsregler
Flåtbid undgås bedst ved at benytte stier og veje
i skoven; går man i knæhøj bevoksning er det en
god ide med gummistøvler og tildækkede arme
og ben, gerne med lyst tøj. Den vigtigste forebyggelse
er grundig check af kroppen, når man
kommer hjem og fjerne flåten indenfor et døgn.
Skovflåten fjernes ved at man tager fat om den
helt nede ved huden med en pincet eller speciel
tang (apoteket). Den kan normalt trækkes eller
vrikkes ud uden problemer. Skulle noget af munddelene
blive siddende, sker der ikke noget ved
det.
inkubationstid
Breder pletten sig fra et par dage til 3 uger efter
biddet til en ringformet hudrødme, tyder det på
at man er blevet smittet.
tBe
på Bornholm og få andre steder i Danmark kan
skovflåten overføre en virussygdom tick-born encephalitis
(TBE). Folk, der færdes regelmæssigt i
skov med tæt bevoksning og udenfor stierne, kan
blive vaccineret mod sygdommen.
Kilder:
Skadedyrslaboratoriet www.dpil.dk
Statens Serum Institut, www.ssi.dk
Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos Børn,
Vejledning for daginstitutioner,
skoler og forældre, 1996.
Den Kommunale Sundhedstjeneste 2010
29

UnDgÅ at dit barn får skævt kranie
30
Skævhed i kraniets form kan opstå, hvis
spædbarnet ligger længe i samme stilling
eller med hovedet drejet til én bestemt
side. Samtidig kan der opstå en stramning
af halsmuskulaturen, som vil bidrage til
skævhed af baghovedet.
Her er nogle gode råd til at forebygge
skævt kranie hos dit barn:
Sørg for at barnets hoved vender skiftevis
mod højre og venstre, når det sover.
Sæt evt. en bamse eller en billedbog i den
side af sengen, hvor barnet sidst vendte
ansigtet mod, så du husker at skifte.
Spædbørn vil ofte kigge efter lyset eller
en uro. Stil lift/seng, så barnet vender hovedet
mod lyset eller uroen. Læg gerne
barnet til at sove i skiftevis hoved- og
fodende.
Når du bærer dit barn, er det vigtigt at
skifte stilling, så det ikke altid bæres på
samme arm eller over samme skulder.
Det samme gælder, når du giver dit barn
flaske.
Vågne spædbørn har godt af at ligge på
maven; det udvikler musklerne i nakke,
ryg og arme og styrker den motoriske
udvikling. Af og til kan du lade dit barn
ligge på siden, når du leger med det på
gulvet.
Auto- og bærestole skal bruges til transport,
ikke til lange ophold. Små børn sidder
meget passivt i en stol. Hoved og
krop vil ofte falde til den ene side, og barnet
kan ikke selv rette sig op igen.
Er barnet begyndt at udvikle skævhed eller
fladhed af kraniet, skal barnet "tvinges"
til at kigge mod den ikke-foretrukne side.
Det gøres ved at anbringe fx uroer til
den side, som barnet nødigt
kigger mod, og det kan være nødvendigt
at dreje barnets hoved aktivt, både under
søvn og i vågen tilstand.
Har barnet udviklet et skævt kranie kan
forældrene drøfte med deres praktiserende
læge, om henvisning til speciallæge er
påkrævet. Er der stramning af halsmuskulaturen,
kan det være nødvendigt at henvise
til fysioterapeut.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af
puder eller andre hjælpemidler, der sælges
til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget
skævt kranie.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og
Sundhedsplejen ved Herlev Kommune.

sitBag
sitBag
sitBag
sitBag
Kære (med) forældre
Jeg har kendskab til et produkt,
som er så super smart, at jeg
gerne vil dele min viden om det
med jer.
En hyggelig aften hos venner
eller familie kan hurtigt ende
med skrig og skrål, når ens barn
skal pakkes i bilen efter et par
timers søvn. Specielt nu hvor
nætterne igen er ved at være
kølige er det surt for barnet at
skulle have jakke, trøje eller sågar
flyverdragt på, før han/hun
kan få lov til at sove videre i en
kold bil. Vi kender det alle og
har alle stået i situationen, hvor
man ikke kan få sagt ordentlig
farvel, men bare skynder sig ud
med et skrigende barn på armen.
Og når man så kommer
hjem er barnet faldet i søvn i
bilen, og man kan starte forfra
igen!
Men sådan behøver det ikke
være længere.....
Inge Fredsted (min fars kone)
har, efter mange erfaringer med
sine børn og børnebørn, lavet
SitBag'en .
SitBag er en nem, lun, sikker,
fleksibel og dejlig blød løsning
på problemet. Det er en sove-
og transportpose, som kan anvendes
i bilen, babyjoggeren,
klapvognen osv. og man kan
transportere barnet uden at
komme til at vække ham/hende.
I modsætning til andre løsninger
på markedet, kan SitBag'en
sættes i autostolen uden at du
skal pille ved stolens selesystem,
så den er nem at tage med ud
igen, når man når sin destination.
Den er lavet af fleece, så
den er dejlig lun og kradser ikke,
når man svøber den om barnet.
Svøbet gør også, at man nemt
at åbne den mens man kører,
når der bliver varmt inde i bilen.
Samtidig er SitBag'en sikker, da
den ikke har hægter, snore, lynlåse
eller andre farlige ting, som
kan sætte sig fast.
Hvis du vil vide mere, så se på
www.sitbag.dk eller kontakt
Rikke på 2380 1109 eller kokkedal@sitbag.dk.
Jeg kommer
gerne forbi med en SitBag og
viser den frem:-)
Mange hilsener fra
Rikke (Thomas' mor)
31

32
næste nummer
af Dagplejeposten
udkommer januar/februar.
vi ønsker alle et dejligt efterår
og en dejlig vinter!
med venlig hilsen redaktionen
HUsk:
alle indlæg er velkomne.
send/mail dit indlæg til os,
vores mailadresser
er på side 2!