Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

Planlæg for friluftslivet!
Idékatalog for
friluftsstrategier
2002

"Planlæg for friluftslivet!
Idékatalog for friluftsstrategier"
er udarbejdet af
landskabsarkitekt Niels Jensen,
civilingeniør Jens Erik Larsen og
sociolog Jakob Lindberg,
Idéværkstedet De Frie Fugle
– et tværfagligt arbejdsfællesskab,
der gennem næsten 20 år har været
involveret i planlægning for
friluftslivet i Danmark.
Følgegruppen har bestået af
Lars Bendix Poulsen,
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Mette Starch Brandt,
Miljøministeriet, Landsplanafdelingen,
Niels Bo Sørensen, Ida Sloth Bonnevie og
Anker Madsen, Friluftsrådet.
Redaktionen afsluttet december 2001.
Layout: Paramedia
Trykt af: Saloprint A/S
Oplag: 1500
Udarbejdelsen og trykningen er støttet
af Tips- og Lottomidler til friluftslivet.
ISBN:87-7764-048-9
Friluftsrådet
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tlf. 33 79 00 79
E-mail: friluftsraadet@friluftsraadet.dk.
Idéværkstedet De Frie Fugle
Borgergade 14, 5
DK-1300 København K.
Tlf. 33 11 11 75
E-mail: friefugl@post8.tele.dk.
* Referencer i kursiv henviser til Kapitel 6.
“Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for
friluftsstrategier” kan gratis rekvireres fra
Friluftsrådet mod et ekspeditionsgebyr på
35 kr. Publikationen er også tilgængelig i
elektronisk form på Friluftsrådets hjemmeside,
www.friluftsraadet.dk.

Forord
For Friluftsrådet er det glædeligt, at der såvel i befolkningen
som hos de planlæggende myndigheder er en øget interesse
for friluftsliv samt en øget bevidsthed om, hvor stor betydning
friluftslivet har for sundheden. Der er imidlertid behov
for at få den øgede interesse udmøntet i politikker, strategier
og handlingsplaner, således at friluftslivets vilkår kan forbedres
i såvel planlægning som det virkelige liv.
Friluftsrådet har formuleret sin politik i publikationen
*Friluftsliv for alle i 1997 samt i Regionale friluftsoplæg for
samtlige amter i 1999. Friluftslivet bør efter Friluftsrådets
opfattelse blive en ny, overordnet dimension i miljøpolitikken
på linie med forureningsbekæmpelse, naturbeskyttelse
og bevarelse af kulturmiljøet.
Da der endnu ikke findes officielt vejledningsmateriale om
udarbejdelsen af friluftsstrategier, har Friluftsrådet taget initiativ
til dette idékatalog, som kan inspirere myndigheder
og interesseorganisationer til at udarbejde friluftsstrategier.
En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan
fremtidens friluftsliv bedst kan tilrettelægges.
Den stigende interesse for friluftsstrategier ligger i naturlig
forlængelse af en række initiativer i 1990’erne. Friluftslivet
har således fået en mere fremtrædende plads i forbindelse
med Naturbeskyttelsesloven i 1992, hvori amterne opfordres
til at udarbejde friluftsstrategier i samarbejde med de
Grønne Råd. Oplevelser i statsskovene. Friluftsliv på Skov- og
Naturstyrelsens arealer, er styrelsens friluftspolitik fra 1995,
og omfatter bl.a. meget publikumsvenlige adgangsregler. En
del amter har styrket arbejdet med friluftslivet. Og i Den
statslige udmelding til regionplanrevision 2001 opfordres
amterne til at formulere en regional friluftsstrategi.
Som led i udarbejdelsen af denne publikation blev der i foråret
2000 på Kongskilde Friluftsgård afholdt et velbesøgt
Seminar om friluftsstrategier for planlægningsmedarbejdere
fra amterne og nogle af de større kommuner. På seminaret
blev der udtrykt positiv interesse for at bidrage til diskussionen
af, hvordan arbejdet med friluftsstrategier kan fremmes,
og hvordan der kan tilvejebringes et fælles grundlag for
udviklingen af friluftsstrategier. Den eksisterende viden bør
samles og ajourføres. Konkret udveksling af erfaringer er
ønskelig. Endelig er der behov for udvikling og formidling
af metoder og værktøjer til brug for arbejdet med at forbedre
vilkårene for friluftslivet.
Der fokuseres i publikationen først og fremmest på planlægning
for det almene friluftsliv. De dele af friluftslivet, der
kræver særlige anlæg – f.eks. golfbaner, skydebaner og
motorsportsanlæg – bør også indgå i en friluftsstrategi, men
er ikke behandlet her.
"Planlæg for friluftslivet! Idékatalog for friluftsstrategier" er
tænkt som en inspirationskilde til brug for planlæggere og
forvaltere, der arbejder med friluftsliv i amter og kommuner.
Publikationen vil forhåbentlig også have interesse for
politikere og for interesseorganisationer, så der fremover kan
arbejdes offensivt, visionært og politisk med friluftsstrategier.
Friluftsrådet
Planlæg for friluftslivet!
3

Planlæg for friluftslivet!
4
Planning for Outdoor Life!
Catalogue of Ideas for Outdoor Strategies
A strategy for outdoor life is an overall scheme arranged in order of
priority for the best possible planning of future outdoor life.
Independent strategies for outdoor life may help draw attention to
the issue while indicating guidelines for what actually has to be
done. Strategies for outdoor life serve as a kick-off for a public
debate which would include all aspects of outdoor life. This might
encourage politicians to place a higher priority on outdoor life.
In Denmark the legal basis for work with strategies for outdoor life
already exists in the Natural Environment Protection Act. This law
establishes the regional Green Councils as the framework for cooperation
between County Councils and various local organisations.
A strategy for outdoor life is a central issue for the Green Councils.
Citizens can become more directly involved in planning leisure activities
by taking part in planning workshops, user councils and municipal
initiatives for the implementation of Agenda 21. It is also crucial
to actively disseminate information on the feasibility of outdoor
life.
A strategy for outdoor life may be drawn up at any time in relation
to a regional plan and will later serve as an inspiration, forming the
basis for how outdoor life should be handled in regional and municipal
planning. The Ministry of the Environment has urged the
county councils to draw up strategies for outdoor life in connection
with their regional planning.
The likelihood of an outdoor strategy being implemented may be
increased by incorporating it into regional, municipal and local planning.
The actual implementation will often be defined by subplans
for local areas, action plans and the like. This has become common
in certain counties.
A strategy for outdoor life should contain goals and objectives.
Promotion of outdoor life requires political priorities which are
clearly visible in state, county and municipal budgets. If the EU
agricultural support funds could to a greater extent be spent on
management of outdoor resources and leisure activities, this would
greatly benefit outdoor life.
As there are no official guidelines when it comes to drawing up
strategies for outdoor life, the Danish Outdoor Council (Friluftsrådet)
has drawn up the present catalogue of ideas on its own initiative.
The catalogue provides suggestions on how to approach a
number of planning issues. The main emphasis is on planning for
the open countryside, although outdoor activities in towns (municipal
jurisdiction) are also discussed. The catalogue provides different
approaches, checklists, etc. as well as a number of examples of exellent
planning for outdoor life.

Indholdsfortegnelse
1. Grundlaget for
friluftsstrategier 7
1.1 Friluftslivet har stor betydning
Sundhed og friluftsliv • Politisk indsats
8
1.2Lovgivning og andre statslige udmeldinger 10
Produktionslandskab • Landbrugsland • Skove •
Naturbeskyttelse og -forvaltning • Planlovgivning
• Nye initiativer
1.3 Status for friluftslivet i
den fysiske planlægning
Regionplaner • Kommuneplaner
19
1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
Litteratur og konferencer • Forskning og
udredning • Regional og lokal viden
24
2. En selvstændig
friluftsstrategi 29
2.1 Indholdet i en friluftsstrategi 30
2.2 Målsætninger
Regionplaner • Kommuneplaner
32
2.3 Grønne byer
Parker • Kolonihaver • Idrætsanlæg • Andre
offentlige områder • Bolignære friarealer •
Bynær natur
37
2.4 Det åbne land 43
Rekreative stier og ruter • Til fods • På cykel •
Til hest • For handicappede • Til vands
2.5 Støttepunkter for friluftslivet
Naturcentre og friluftsgårde • Naturcentre –
også for turister • Teltpladser
55
3. Hvordan gennemføres
en friluftsstrategi 59
3.1 Region-, kommune- og lokalplaner
Grønne cykelruter • Grønnekorridorer
60
3.2Sektorplaner 62
Turiststrategi • Trafikplaner
3.3 Delområdeplaner
Roskilde Amt • Destination 21 • Frederiksborg Amt
64
3.4 Praktisk gennemførelse 66
Tilladelser • Aftaler • Ekspropriation • Udbud og
anlæg • Drift og vedligeholdelse
3.5 Finansiering 69
3.6 Evaluering, overvågning og opfølgning 71
4. Formidling 73
4.1 Naturvejledning
Målgrupper • Naturskoler og økobaser
74
4.2Turfoldere m.v. 76
5. Hvordan kan borgerne
inddrages 81
5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Skriftlig høring og borgermøde • Basar • Konference
82
• Fremtidsværksted • Scenarieværksted • Permanente råd
og brugergrupper
5.2Praktisk gennemførelse 87
Afgræsning • Naturovervågning
5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi 89
6. Referencer 91
Planlæg for friluftslivet!
5

1 Grundlaget for friluftsstrategier
Planlæg for friluftslivet!
6

1. Grundlaget for friluftsstrategier
Friluftsliv, naturkontakt og motion har stor betydning for vores fysiske og psykiske velvære – for vores velfærd og
livskvalitet. Heldigvis byder Danmark på et godt naturgrundlag. Mange mennesker sætter stor pris på at bo i grønne
omgivelser, der giver mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Dette indgår i høj grad i vurderingen af om et
boligområde eller en by opfattes som attraktiv af borgerne.
Der er en stigende interesse i amter og større kommuner for at udarbejde friluftspolitikker og friluftsstrategier,
både som selvstændige initiativer og integreret i region- og kommuneplaner.
Rammerne for brugen af naturen og landskabet er til diskussion i disse år. Det gælder adgangsreglerne og det
gælder tilskudsreglerne til landbruget, der i langt højere grad kunne give mulighed for at fremme friluftslivet.
1
Grundlaget for friluftsstrategier
Planlæg for friluftslivet!
7

1.1 Friluftslivet har stor betydning
Planlæg for friluftslivet!
8
1.1 Friluftslivet har stor betydning
Betegnelsen friluftsliv bruges om en lang række menneskelige
aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet,
arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst
(Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999). Friluftsliv kan
være en ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå
i socialt samspil med andre.
I følge undersøgelsen De grønne områder og sundheden spænder
friluftsliv fra færden i vild natur til brug af bynatur i tilknytning
til bolig eller arbejde. Undersøgelsen, der er gennemført
af Forskningscentret for Skov & Landskab beskæftiger
sig mest med byernes grønne træk og konkluderer
bl.a., at selv kortvarig naturkontakt – som udsigten til et
træ fra vinduet på ens arbejdsplads – kan være med til at
kompensere for bylivets stress og jag. Friluftsoplevelser
knyttes sammen med, hvad man ellers oplever og bidrager
til udviklingen af ens personlighed og samspillet mellem
kroppen, sjælen og omverdenen.
Sundhed og friluftsliv
Friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet.
Denne sammenhæng giver amter og kommuner en mulighed
for at planlægge sig til bedre velfærd for borgerne.
Ifølge den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse er :
"… sundhed, livskvalitet og miljøbevidsthed i stor
udstrækning knyttet til mulighederne for naturoplevelser
og et aktivt friluftsliv. Og gode adgangsmuligheder til
naturen, grønne områder og kvalitet i naturen, miljø og
kulturmiljø er en vigtig forudsætning for friluftslivet.
Gode muligheder for friluftsliv kan med andre ord betragtes
som en del af den danske velfærd."
Tilbudet om et godt friluftsliv vil kunne medvirke til en
bedre folkesundhed og en forebyggende indsats rettet mod
en lang række fysiske og psykiske sygdomme. Moderat
motion – som cykling, vandring mv. – er et væsentligt element
i sygdomsforebyggelse og blot 4 timers ugentlig aktivitet
er tilstrækkeligt til at gøre en væsentlig forskel. Ophold
i det fri har stor betydning for menneskers velbefindende.
F.eks. har ældre, der opholder sig meget udendørs bedre helbred,
sover bedre og har færre tegn på depressioner, end
ældre, der ikke tilbringer så megen tid udendørs (De grønne
områder og sundheden).
Hvis flere skal have bedre muligheder for et godt friluftsliv
er det nødvendigt med en omprioritering af midlerne. I dag
anvendes meget store beløb til sygdomsbehandling, mens
forebyggelse er prioriteret lavt. I Amterne i naturen 1999
skriver Amtsrådsforeningen om statens tilskud til naturforvaltningen:
"Fordelingen gennem bloktilskuddene betyder, at hvert
amt selv kan fastlægge, hvordan midlerne bruges. Det
kan derfor tænkes, at nogle af naturpengene går til sygehussenge
m.v. – men også omvendt!"
Grønne områder og muligheden for at dyrke friluftsliv er
indirekte med til at afgøre, om et amt eller en kommune
forekommer attraktiv at bo eller bosætte sig i. Dette fremhæves
da også af amterne og kommunerne selv. F.eks. har
Ringsted, Sorø og Haslev kommuner kørt en fælles reklamekampagne
for at tiltrække flere indbyggere (Bosætningskampagne).
Som et led i udpegningen af Årets by 1999, gennemførte
Jyllandsposten en undersøgelse, der viste, at danskerne
synes, det er meget vigtigt for dem at bo nær grønne, rekreative
områder (skov, strand og sø osv.). Den vigtigste faktor,
når folk skal vælge et sted at bo, er jobmulighederne og derefter
kommer de rekreative muligheder (af i alt 12 faktorer).
Vi vil have guld og grønne skove.
Tendensen bekræftes af en undersøgelse, der viser, at kommende
husejere er villige til at betale mere end 100.000 kr.
ekstra for et hus ved skov eller sø. Skov og natur får huspriserne
til at stige.

Politisk indsats
Om den politiske indsats for at fremme friluftslivet skriver
Aase Østergaard i Dansk naturpolitik – viden og vurderinger :
"Der er behov for en større politisk forståelse for og fokusering
på vigtigheden og betydningen af friluftsliv og
naturoplevelser. Der er desuden behov for udvikling af
planlægningsværktøjer til en bedre og mere bevidst planlægning
for friluftsliv og naturoplevelser.
Der er brug for yderligere samarbejde, koordinering og
idéudveksling mellem Friluftsrådet, forskningsinstitutioner
og de planlæggende myndigheder.
Der er behov for en mere bevidst sikring og planlægning
af byens natur, grønne områder og kolonihaver, herunder
krav om at en vis procentdel af byernes areal skal udlægges
til parker og andre grønne områder.
Der er behov for sikring af større sammenhængende
naturområder for at tilgodese en større biodiversitet;
naturområder som også samtidig kan fungere som
sammenhængende udflugtsområder.
Der er behov for bedre muligheder for at færdes til fods,
på cykel og i rullestol i og til naturen og det åbne land,
herunder også en bedre sikring af krydsningsmuligheder i
forbindelse med veje.
Naturoplevelser bør være en mere integreret del af planlægning
og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter,
ligesom en højere grad af helhedsplanlægning bør gå
forud for disse projekter.
Det bør i den danske naturpolitik overvejes, hvordan der
skabes større sammenhængende naturområder, hvor
naturbeskyttelse og naturoplevelsen er de primære formål,
herunder etablering af egentlige naturparker eller
nationalparker."
For at sikre mulighederne for naturoplevelser indenfor en
overkommelig afstand fra hvor folk bor må friluftslivet i
højere grad tænkes ind i planer, politikker og strategier på
flere niveauer og i forskellige sektorer. En samlet friluftsstrategi
vil kunne give et overblik.
1.1
Friluftslivet har stor betydning
Planlæg for friluftslivet!
9

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Planlæg for friluftslivet!
10
1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Naturrådet har foreslået, at bæredygtighed indskrives i
Grundloven (Naturen ind i Grundloven). Grundloven er det
grundlag al anden lovgivning refererer til. Den skal så at
sige angive den "ånd", hvori anden lovgivning skal formuleres
og fortolkes.
Formanden for Naturrådet Peder Agger skriver i ovennævnte
artikel, at:
"Adgang til naturen er på langt sigt både en forudsætning
og et mål for naturbeskyttelsen. Vi beskytter kun
det, vi elsker. Vi elsker kun det vi kender, og vi kender kun
det vi har mødt. Så simpelt er det. Hvis folk ikke har
mulighed for jævnligt selv at opleve naturen tæt på kroppen,
kan vi ikke forvente, at de i længden vil bakke op om
den nødvendige natur- og miljøforvaltning."
Produktionslandskabet
Produktionsarealer – landbrugsland og skove – udgør størsteparten
af "det åbne land". Dette giver nogle begrænsninger
for friluftslivet, men også nogle spændende muligheder
for flersidig arealanvendelse.
I Landbrug og landskabsæstetik fra Forskningscentret for
Skov & Landskab, giver Katrine Højring og Ole Hjorth
Caspersen en historisk gennemgang af Landbrugsloven,
Planloven og Naturbeskyttelsesloven ud fra en rekreativ
synsvinkel. Det vises, hvordan landskabslovgivningen og
landskabsændringer hænger sammen. Lovene repræsenterer
således forskellige krydsende værdisystemer. Planloven og
Naturbeskyttelsesloven er præget af en historisk-romantisk
længsel mod svundne tider, mod oprindelige landskaber og
natur i betydningen "ikke moderne" og en længsel efter det
"sunde" landskab, det økologisk velfungerende. Forfatterne
mener, at landbrugslovgivningen har et mere tvetydigt værdisæt,
der på den ene side søger at understøtte en traditionel
livsform, på den anden side moderniserer vilkårene for
landbrugsproduktionen. Det sker f.eks. ved en aktuel tendens
til at opdele landbrugslandet i en produktionsorienteret
del og en anden mere marginal del præget af deltids- og
fritidsbrug.
Landbrugsland
Landbruget dækker størstedelen af det åbne land, hvilket
giver væsentlige begrænsninger for friluftslivet, da man ikke,
som det delvist er tilfældet i skovene, kan færdes på produktionsarealet.
Udviklingen indenfor landbruget går i retning af sammenlægning
af jorde, for at gøre driften mere rationel. Der er
samtidig en tendens til specialisering i henholdsvis planteavl
og ren kvægavl eller industrialiseret svineproduktion.
Markveje og andre legale adgangsmuligheder er dermed blevet
nedlagt og muligheden for at færdes i eller nær produktionslandskabet
er blevet begrænset. Effektivitetshensyn har
også medført, at der gennem mange år er blevet nedlagt
bevoksninger, vandhuller og levende hegn.
Man er nu blevet mere bevidst om de mange miljøproblemer
dette skaber, og en lang række ordninger er iværksat for
at vende udviklingen. Selvom formålet primært er at mindske
forurening (f.eks. at begrænse kvælstofudledningen) og
sikre grundvandet, vil der i nogle tilfælde kunne blive "sidegevinster"
for friluftslivet.
Både i Landbrugsloven og i EU’s landbrugspolitik indgår
modstridende målsætninger, dels at landbruget skal være
effektivt, dels at det skal tage hensyn til miljø og landskab. I
Danmark mangler der klare mål for natur- og miljøhensyn i
landbrugsproduktionen. Kampen om landbrugets udvikling.
Med hjemmel i Landbrugsloven er der amtsvis nedsat jordbrugskommissioner.
Disse overvåger og godkender, hvad
landbrugsjord bruges til og har magt til at forhindre naturgenopretningsprojekter
til fordel for udbringning af gylle.
Det gælder f.eks. genoprettelsen af Søborg Sø i Frederiksborg
Amt. Svinebaronens uacceptable veto.
Landdistriktstøtteloven er en rammelov, der samler en række
ordninger om tilskud til landdistrikter. Lovens og Landdistriktstøtteprogrammets
formål er at bidrage til en bæredygtig
udvikling i landdistrikterne – miljømæssigt, økonomisk
og sociokulturelt. Derimod er forbedrede rekreative
muligheder ikke et formål i sig selv.

1.2
Lovgivning og andre statslige udmeldinger
De ordninger i Landdistriktstøtteloven, der indirekte har
interesse for friluftsliv, omfatter økologisk jordbrug, plantning
af læhegn, EU-initiativet LEADER, fremme af tilpasningen
og udviklingen i landdistrikterne og MiljøVenlige
Jordbrugsforanstaltninger (MVJ).
LEADER (nu LEADER+) er et EU-program til erhvervsmæssig
udvikling af landdistrikter. Der lægges særlig vægt
på at fremme identitet, egnskarakteristika og turisme
(LEADER Magazine). Der vil, med dette udgangspunkt,
også være mulighed for at gavne friluftslivet. Fødevareministeriet
administrerer ordningen i Danmark.
Der gives efter Landdistriktstøtteloven tilskud til plantning
af kollektive og individuelle læplantninger. I forbindelse
med Finansloven for 2001, blev der indført flere betingelser
for at få tilskud. En ny Læplantningsbekendtgørelse giver
mulighed for ekstra tilskud, hvis der sikres offentlig adgang
til at færdes langs hegnet.
MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) er en række
5-20 årige ordninger, der kan søges af ejendomme, der i
regionplanen ligger indenfor de Særlige Følsomme
Landbrugsarealer (SFL). Heri skal amterne udpege forskellige
områdetyper (lavbundsområder, grundvandsområder,
overdrev m.fl.). Til lavtliggende arealer med begrænset
dyrkningsværdi kan der gives støtte til at hæve vandstanden,
at etablere miljøvenlig drift af græsarealer og foretage pleje
af naturarealer. Overdrev, der ofte er næringsfattige og tørre
vil kunne få støtte til pleje af græs og naturarealer med
afgræsning, høslæt eller rydning. På højtliggende grundvandsarealer,
der ofte har stor dyrkningsmæssig værdi, kan
der gives tilskud til reduceret gødskning og sprøjtning,
såning af efterafgrøder mv. Ordningerne, der er frivillige for
landmanden, indgås med amtet og er fifty-fifty finansieret
af EU og Fødevareministeriet.
Det ser imidlertid ud til at MVJ-ordningerne ændres i retning
af, at SFL-udpegningen i fremtiden hovedsagelig skal
rette sig mod kvælstofforureningen. Muligheden for at
udpege overdrev og moser som SFL-områder ser ud til at
blive begrænset. Det vil indskrænke amternes mulighed for
at indgå aftaler med lodsejerne om pleje af natur- og kulturarealer.
Derved bliver det også vanskeligere at modvirke, at
arealer enten helt skal opgives eller alternativt vil blive dyrket
intensivt. Halvnatur, der har en stor rekreativ interesse,
vil blive truet.
Et væsentligt problem ved MVJ-foranstaltningerne er, at de
er midlertidige, og at de etablerede områder igen kan inddrages
i intensiv landbrugsproduktion. I en artikel i
Ingeniøren (Naturen som gidsel) refererer journalist Kjeld
Hansen en evaluering af MVJ-ordningerne, gennemført af
Planlæg for friluftslivet!
11

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Planlæg for friluftslivet!
12
Forskingscenter for Skov og Landskab i samarbejde med
professor Jørgen Primdahl fra Landbohøjskolen. Evalueringen
viser, at de 5-årige aftaler ikke sikrer en langsigtet
beskyttelse af miljø og natur. Næsten halvdelen af landmændene
vil intensivere driften igen og derved bliver naturen
et økonomisk gidsel for kravet om permanent støtte.
Rekreative hensyn kunne indføjes i Landbrugslovens formålsparagraf
på samme måde som i Skovloven. Med afsæt
heri ville det i fremtiden i højere grad blive muligt at målrette
tilskudsordninger i Landdistriktstøtteloven mod rekreative
hensyn. I en avisartikel, Landmand med visioner, foreslår
Landbrugsrådet præsident, Peter Gæmelke, at EU-tilskud
til traditionelt landbrug fjernes og afløses af en kompensation
for naturpleje.
Daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard mener i en
artikel i Information (Ritt Bjerregaard: Landbruget får rigelig
støtte), at landbrugsstøtten skal ændres i miljøvenlig retning,
uden at det skal koste det enkelte land mere. Hektarstøtten
er 100% EU-finansieret, mens ordningerne til støtte af miljøvenligt
jordbrug kræver 50% national medfinansiering.
Ritt Bjerregaard mener derfor, at en mulighed kunne være
at knytte miljøkrav til udbetalingen af EU’s almindelige
landbrugsstøtte. I dag bruges fradrag i støtten kun som straf
i forbindelse med gødningsplaner og sprøjtefri bræmmer.
Skove
Skovbrug er en langsigtet driftsform og beslutninger truffet
for 50-100 år siden præger i dag skovbilledet. Skovdriften er
blevet stadig mere intensiv med dræning af vandhuller,
renafdrift i stedet for plukhugst og tilplantning af store arealer
med nåletræer. De senere års stormfald har imidlertid
øget bevidstheden om betydningen af at opprioritere løvtræerne,
at blande løv- og nåletræsbevoksninger og at sikre
nåletræsskove med løvtræsbryn. Dette gør også skovene
mere spændende for friluftslivet. Der er en stigende politisk
interesse for at dele af skovarealet udvikles i en mere naturpræget
retning (se f.eks. En rig natur i et rigt samfund).
Adgangen til skovene er forskellig, afhængig af hvem der er
ejer. Ændringer af Naturfredningsloven og senere Naturbeskyttelsesloven
har givet bedre adgangsrettigheder både i
statsskovene og de private skove, eksempelvis er det nu også
tilladt at cykle på befæstede stier og skovveje i de private
skove. Specielt Skov- og Naturstyrelsen er blevet mere
bevidst om skovenes rekreative muligheder. Men også nogle
private skove har givet befolkningen bedre adgangsmuligheder
end loven umiddelbart lægger op til. Dette foregår almindeligvis
ved en stiltiende accept fra skovejerens side af,
at befolkningen får lov til mere end den strengt taget har
ifølge loven. Der findes (ifølge Dansk Skovforening) eksempelvis
nogle skoler, som har tilladelse til at bruge private
skove regelmæssigt uden at skulle spørge hver gang.
Skovloven har, som en del af sit formål, at der skal tages
hensyn til friluftslivet. Der er ydet statslige tilskud efter
skovloven til fremme af friluftsprojekter. Dette har f.eks.
været grillpladser, stier, informationsfoldere og planlægningsprojekter.
Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skal
fordobles fra ca. 12% til ca. 25% i løbet af en trægeneration,
dvs. 80-100 år. Det svarer til 5.000 ha ny skov om
året på landsplan. Etableringen af ny skov sker dog ikke så
hurtigt som planlagt.
Planloven fastlægger, at amterne skal udpege områder til
skovrejsning og områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Landbrugsloven forhindrer skovrejsning i de områder, hvor
skovrejsning er uønsket. Naturbeskyttelsesloven forhindrer
plantning af skov på heder, overdrev, enge og moser.

1.2
Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Desuden skal der holdes afstand til gravhøje (100 m), strande
(300 m) samt vandløb og søer over 3 ha (150 m). I 1998
blev det, som led i Vandmiljøplan II, besluttet også at rejse
skov for at forbedre vandmiljøet.
Skovrejsning sker både i statsligt og privat regi. Der er afsat
statslige tilskudsmidler til privat skovrejsning. Skovrejsningsordningen
blev først mere eftertragtet, da staten i 1997 (ud
over støtte til etableringen) gav ordningen et løft med en
tyveårig indtægtskompensation af samme niveau som brak
på tidligere landbrugsjorder (Faglighed i klemme).
I forbindelse med de oprindelige skovrejsningsmidler var
der ikke noget krav om offentlig adgang som forudsætning
for tilskud. Det er således ikke muligt med den nuværende
lovgivning at sikre de udvidede muligheder for befolkningen,
hvor grundejerens tilladelse kræves (f.eks. organiserede
aktiviteter med mere end 30 deltagere, sportsarrangementer,
orienteringsløb, lejrslagning og arrangementer med afmærkning).
Det betyder, at de udvidede adgangsrettigheder, som
Skov- og Naturstyrelsen giver på sine arealer ikke umiddelbart
kan sikres i forbindelse med privat skovrejsning.
Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001, opfordrer
amterne til at fremme skovrejsning, der kan forbedre
friluftslivets muligheder nær byområder. I Finansloven for
2001 var det eksplicit nævnt, at der skal afsættes flere midler
til bynær skovrejsning med "ubegrænset offentlig
adgang" også i forbindelse med privat skovrejsning.
Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en vejledning til amternes
regionplanlægning, Planlægning af skovrejsning.
Planlæg for friluftslivet!
13

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Planlæg for friluftslivet!
14
Naturbeskyttelse og -forvaltning
I forbindelse med vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i
1992 blev der i lovbemærkningerne og senere i vejledningen
peget på det hensigtsmæssige i, at hvert amt formulerer en
regional friluftspolitik:
"Af hensyn til befolkningens friluftsliv er det vigtigt, at
der på regionalt niveau sker en nøjere analyse af de
muligheder, som befolkningen har for at færdes i naturen,
og at der på grundlag heraf sker en planlægning af, hvor
der bør skabes muligheder for, at befolkningen kan færdes
i eller igennem småskovene, udyrkede arealer og det
åbne land i øvrigt."
Om en strategi for befolkningens friluftsmuligheder
hedder det:
"Fastlæggelsen af en strategi for befolkningens friluftsmuligheder
i regionen er et meget centralt element i det
samarbejde, der skal ske mellem amtsrådet og de forskellige
regionale interesseorganisationer i det grønne råd".
Alle amter skal således, ifølge Naturbeskyttelsesloven, nedsætte
et grønt råd med bruger- og interesseorganisationer,
der skal rådgive om generelle og principielle spørgsmål. Det
kan være om offentlighedens adgang til det åbne land eller
administrationen af de generelle naturforvaltningstilskud
(som er en del af statens bloktilskud til amterne).
Amtsrådsforeningen har i 1999 udgivet Perspektivrapport om
grønne råd.
Hovedformålene med loven er at styrke beskyttelsen af den
danske natur og at udvide offentlighedens adgang til den.
Naturbeskyttelsesloven regulerer således adgangsforholdene,
bl.a. adgangen til offentlige og private skove. Også andre
love har betydning for adgangsforhold, f.eks. Lov om markog
vejfred.
Naturbeskyttelsesloven er afgørende for beskyttelsen af
natur og naturlignende områder, der igen er forudsætningen
for friluftslivet. Naturfredninger gennemføres med hjemmel
i Naturbeskyttelsesloven. De generelle regler om beskyttelsen
af den danske natur omfatter skove, strande og søer
samt ferske enge, overdrev, moser, heder og strandenge.
Naturbeskyttelsesloven omfatter også de emneområder, der
tidligere var dækket af Lov om Naturforvaltning. Naturforvaltningsmidlerne
bruges til pleje og genopretning af naturområder
og til forbedring af muligheder for friluftslivet.
Endvidere til skovrejsning og kulturmiljøprojekter. Staten
har siden 1989 afsat penge til at genskabe natur. Det har
betydet, at skove, søer, strandenge, ferske enge, heder, moser
og overdrev er blevet anlagt, genoprettet eller reetableret.
Endvidere har amterne genskabt eller restaureret søer, vandløb
og vandhuller. Eksempelvis har amterne oprenset eller
nygravet 4000 vandhuller i løbet af en 10-årig periode, hvilket
dog kun svarer til 5-10% af de vandhuller, der fandtes i
forvejen. I dag findes – på trods af alle bestræbelser – kun
halvt så mange vandhuller som for 100 år siden (Amterne i
naturen 1999).
Nye skove omkring Odense
Odense Kommune er i dag en af landets mest skovfattige
med under 4% skov. Men fremtiden ser grønnere ud,
idet der er indgået aftale mellem Odense Kommune,
Odense Vandselskab og Skov- og Naturstyrelsen om at
rejse bynær skov på 2000 ha fordelt på 6 arealer syd og
vest for byen. Der er tale om en af landets største bynære
skovrejsninger. Til sammenligning er Vestskoven
ved København på 1400 ha. Realiseringen forudsætter
frivillig deltagelse fra lodsejere m.fl. og har en tidshorisont
på 30 år. Et af formålene er at sikre drikkevandsforsyningerne
til Odense. Forbedrede friluftslivsmuligheder
er en sidegevinst. (2000 ha ny skov ved Odense)

1.2
Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Staten har, efter samråd med amterne og tilskyndelse fra
Amtsrådsforeningen, besluttet at etablere et landsdækkende
nationalt overvågningsprogram af naturen og dens tilstand.
Det vil give staten og amterne bedre mulighed for at prioritere
naturforvaltningsmidlerne og rette indsatsen mod de
områder, hvor behovet og nyttevirkningerne er størst (Amterne
i naturen 2000).
I forbindelse med naturforvaltningsprojekter er der oplagte
synergieffekter for friluftslivet, idet man ikke blot kan bevare
landskaber og skabe friluftsmuligheder, men også rense
forurenet vand, sikre grundvandet og bevare kulturmiljøer
m.v. Sidstnævnte er en spændende dimension, idet kulturmiljøer
og naturområder tilsammen kan blive attraktive for
turismen, især indlandsturismen.
Folketinget vedtog i 1987 den første vandmiljøplan og i
1998 Vandmiljøplan II, hvis formål primært er at reducere
nitratudledning. Midlerne er etablering af 16.000 ha nye
vådområder, 20.000 ha skov og 170.000 ha landbrugsland
omlagt til økologisk jordbrug m.v. Friluftslivet omtales i
planen og det nævnes bl.a., at det er fornuftigt at sikre
eksisterende veje og stier ved tinglysning, og at man evt.
også kan etablere stier ved frivillige aftaler, og at man kan
tinglyse almindelig adgangsret uden for vej og sti. Offentligheden
vil som regel fortsat have ret til sejlads i kano og
kajak. Endelig omtales friluftsanlæg så som udsigtstårne,
bådebroer og shelters, og det påpeges, at information om
friluftsmulighederne er vigtig. Mange vådområder vil kunne
indgå i de regionale friluftsstrategier som arealer, der er tilgængelige
for friluftslivet (Vandmiljøplan II, Genopretning af
vådområder, Rammer og lovgivning). Det Økologiske Råd
har udsendt Handlingsplan for "våde enge", hvor der argumenteres
for, at der ved etableringen af våde enge bør tages
større hensyn til naturen og friluftslivet.
Planlæg for friluftslivet!
15

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Planlæg for friluftslivet!
16
Planlovgivning
Den sammenfattende fysiske planlægning er funderet i
Planloven. Miljøministeriets Landsplanafdeling sammenfatter
de statslige myndigheders udmeldinger til regionplanrevisionerne,
senest i Den statslige udmelding til regionplanrevision
2001. Den statslige udmelding opstiller således fælles
nationale mål bl.a. for byvæksten og udviklingen i det åbne
land. I udmeldingen til regionplanrevision 2001 følges der
op på intentionerne i Naturbeskyttelsesloven, både hvad
angår regionplanernes indhold og processen frem mod den
færdige plan. Indholdsmæssigt nævnes friluftslivet i kapitlerne
om byer og byvækst, transport, skovrejsning, kystnærhedszonen
og de nye strandbeskyttelseslinier samt i kapitlet
om ferie- og fritidsformål.
I afsnittet om "Nyheder og prioriteringer" anføres det, at
befolkningens friluftsmuligheder i landskabet prioriteres
højt, og amterne opfordres til at øge adgangen til det åbne
land gennem en sammenknytning af de regionale og de
lokale stinet samtidig med, at barriererne for befolkningens
adgang i landskabet mindskes.
Hvad angår processen anføres det i kapitlet "Ferie- og
Fritidsformål":
"Der bør udarbejdes en planlægning for at sikre og
udbygge befolkningens rekreative færdselsmuligheder og
friluftsoplevelser i det åbne land, herunder også adgang
til og langs med kysterne. Arbejdet kan f.eks. udformes
som en regional friluftsstrategi med inddragelse af
amtets grønne råd, jf. blandt andet bemærkningerne til
naturbeskyttelsesloven om de grønne råd."
Møns Klint er foreslået som nationalt naturområde
I den statslige udmelding til amterne til regionplanrevision
2001 skelnes for første gang mellem, "kan", "bør" og "skal".
"Skal" bruges sjældent i udmeldingen, fordi det forudsætter,
at der er et lovmæssigt grundlag, eller at der findes en aftale
mellem Ministeriet og Amtsrådsforeningen om at skrive
"skal". Udmeldingerne vedrørende friluftsliv og friluftsstrategier,
der mest betjener sig af "kan" og "bør", har muligvis
ikke den ønskelige gennemslagskraft i forhold til amternes
politiske prioriteringer.
Den seneste generation af regionplaner (2001) er vedtaget
eller er ved at blive det. En oversigt over prioriteringen af
friluftslivet i regionplanerne findes på s. 22.
Miljøministeriet overvejer, hvordan man kan sætte mere
fokus på friluftslivet i planlægningen, samt hvordan friluftslivet
kan koordineres bedre med de øvrige regionplanemner.
Ifølge en bestemmelse i Planloven (lovændring 11. juni
2000) skal kommunerne inden udgangen af den første halvdel
af den kommunale valgperiode udarbejde en Agenda 21
redegørelse og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.
Område- og temarevisioner af kommuneplanen
kan indgå i planstrategien. En friluftsstrategi for en kommune
ville være en oplagt temarevision. Friluftslivet kunne
også indgå som en del af en områderevision, hvor friluftslivet
så bliver én af mange sektorinteresser i planlægningen
for det udvalgte område.

Nye lovforberedende initiativer
Wilhjelmudvalget har i efteråret 2001 udsendt En rig
natur i et rigt samfund. Rapporten er en handlingsplan for
fremtidens natur i Danmark. Emner som biodiversitet,
naturbeskyttelse og benyttelse/beskyttelse er taget op.
Udgangspunktet er at naturen er en vigtig del af vores livsgrundlag
og velfærd. Naturen er imidlertid udsat for en
række påvirkninger i negativ retning. Der er derfor brug for
en yderligere indsats for naturen.
Udvalgets medlemmer, som bl.a. omfattede landbrugets
organisationer og interesseorganisationer som Friluftsrådet,
Danmarks Naturfredningsforening og offentlige myndigheder
er blevet enige om anbefalinger for seks indsatsområder:
Bedre beskyttelse af eksisterende natur
Mere natur – mere plads og bedre sammenhæng
Bedre grundlag for en målrettet naturforvaltning
Fortsat styrkelse og målretning af sektorernes indsats
Bedre samspil mellem lokale og nationale interesser i
naturen
Fortsættelse af den internationale indsats
En af konklusionerne fra arbejdet er, at landbruget fremover
også skal producere ren luft, rent vand og natur – mod en
passende betaling.
Endelig foreslås det at oprette seks nationale naturområder:
Hede- og klitlandskab i Thy, Lille Vildmose, Mols Bjerge,
Grib Skov, Det Sydfynske Øhav og Høje Møn.
Adgangsudvalget udsendte ligeledes i efteråret 2001
Adgangen til naturen.
1,2
Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Udgangspunktet er, at friluftsliv fremmer sundheden, forståelsen
for naturen, kulturmiljøet og jordbrugets vilkår og i
øvrigt giver store oplevelser. Udvalget har:
Analyseret gældende regler og vurderet behovet for
ændringer
Vurderet hvorvidt adgang kan sikres ad frivillighedens vej
Kommet med forslag til ny/ændret lovgivning
Vurderet disse ændringers konsekvenser såvel for naturen,
friluftslivet som ejerinteresser
Udvalget har bl.a. foreslået, at:
Private veje og stier på landet, som har væsentlig rekreativ
interesse, kun må nedlægges, hvis der findes alternative
adgangsveje
Færdsel til fods skal tillades på alle veje og stier. Cykling
tillades på alle veje og stier, der fremstår som "egnede til
cykling"
Ryttere skal sikres mulighed for at ride i havstokken og
bedre muligheder i private skove
I private skove udvides adgangen generelt til "umiddelbar
nærhed af skovens veje og stier" (begrebet befæstede stier
udgår)
Adgang til at stå på ski på snedækkede marker
Kampagner for at få fjernet ulovlige skilte
Planlæg for friluftslivet!
17

1.2 Lovgivning og andre statslige udmeldinger
Planlæg for friluftslivet!
18
Der har også været diskuteret en række forslag, som man
dog ikke kunne opnå enighed om, så som retten til at færdes
til fods langs de dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og
søer.
Om Wilhjelmudvalgets og Adgangsudvalgets forslag gennemføres
er et politisk spørgsmål.
Ad administrativ vej gennemføres, uafhængig af
Adgangsudvalgets arbejde, et par væsentlige lempelser af
offentlighedens muligheder for at bruge statens arealer.
Fremover forventes, på baggrund af en ny bekendtgørelse,
der er undervejs, at adgangen til forsvarets arealer kun vil
være lukket, når det er af betydning for forsvarets øvelsesmuligheder.
Kun de permanente skydeområder vil være lukket
hele tiden. Der udarbejdes reglement for adgang til
hvert enkelt af arealerne.
Skov- og Naturstyrelsen overvejer (under visse betingelser)
at gøre det muligt for "den stille vandrer" at overnatte uden
forhåndsgodkendelse i sit telt på de arealer Skov- og
Naturstyrelsen forvalter.

1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
Amterne spiller en nøglerolle i planlægningen for friluftslivet.
Den daglige administration af naturbeskyttelse og naturforvaltning
med tilhørende tilskudsordninger (bloktilskud
fra staten) er den ene af amternes indgange til friluftslivet.
Frederiksborg Amts naturstrategi
Amtet har, som følge af Naturbeskyttelseslovens
indførelse i 1992, registreret størrelsen og beliggenheden
af de beskyttede naturtyper. I 1995 var der
skaffet et overblik over de fleste af naturområdernes
tilstand. Selvom der stadig var mange fine
naturområder i amtet, var der sket en yderligere
generel forarmelse. Amtet mente derfor det var på
tide at formulere en politik på området.
Naturstrategi 1996 – 2005 for Frederiksborg Amt,
der er udformet i samarbejde med Det Grønne
Råd, har som overordnede mål at vende tabet af
natur, at opprioritere og forbedre indsatsen gennem
integrerede natur- og miljøprojekter og endelig
at sikre en dialog med borgerne.
Strategien udpeger fem emner, hvor amtet vil gøre
en ekstra indsats: naturområder, landbrugslandet,
vandområder, skove og oplevelser. For hvert indsatsområde
blev opstillet kvantitative mål, der skal
nås inden år 2005. Eksempelvis: Der skal sikres en
fortsat afgræsning af 300 ha ferske enge mv, der
skal skabes 5.000 nye småbiotoper, og der skal skabes
1.000 km rekreativt stinet.
Ved en midtvejsevaluering (Regional naturstrategi)
i 2001, havde amtet ydet tilskud til hegning af 800
ha. naturområder og har altså nået målet i strategien
for dette indsatsområde. Det konstateres allerede
i 2001, at de 5.000 småbiotoper langtfra kan
nås. De fremgår derimod ikke af evalueringen, om
målet for de rekreative stier vil kunne opfyldes.
Stiplanlægning og sektorer
1.3
Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
Planlægning af adgangsforhold for vandrere og cyklister
går ofte på tværs af administrative sektorer. Emnet
behandles ofte i tre forskellige forvaltninger på amtsgården
– ofte uafhængigt af hinanden:
Trafikplanlægning (vejafdelingen)
Planlægning af rekreative stier (landskabsafdelingen)
Udvikling af turismen (regional turistgruppe, delvist
uafhængig af amtets forvaltning).
Regionplanlægning er amternes anden indgang til friluftslivet.
Ofte er regionplanerne meget teknisk strukturerede og
traditionelt opdelt i sektorer. De "hårde områder" så som
bolig- og erhvervsområder, vejplanlægning, landbrug m.v.
dominerer planerne og behandles naturligvis grundigt i selvstændige
afsnit. Friluftslivets interesser går imidlertid tit på
tværs af sektorer, så der er i høj grad brug for en koordinering
imellem sektorerne.
Både Naturbeskyttelsesloven og Skovlovens formålsparagraffer
omfatter friluftslivet. Friluftsliv som en del af naturområdeplanlægningen
og skovrejsning bliver hermed et planlægningsemne
ifølge Planlovens regionsplanskatalog (§6). I
forbindelse med den rekreative planlægning i regionplaner,
er der derudover krav om behandling af anlæg til ferieformål,
støjende fritidsanlæg og sikring af adgang til kysten.
Amterne har hidtil kunnet nøjes med en ret begrænset
behandling af friluftslivet i regionplanerne.
Minimumskravene lægger ikke formelle begrænsninger på
en bredere behandling af friluftslivet i regionplanen.
Afgørelsen af, hvor omfattende behandlingen af friluftslivet
skal være i regionplanlægningen, er en politisk beslutning.
Planlæg for friluftslivet!
19

1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
Planlæg for friluftslivet!
20
Friluftsliv i Roskilde Amts regionplaner 1997 og 2001
Roskildes regionplan fra 1997 inddrager i udstrakt grad friluftsliv
– friluftsliv forstået i bred forstand. Hvis man samlede
det, der er skrevet i regionplanen om friluftsliv, så vil
man have en stor central kerne i en regional friluftspolitik.
I regionplanen er udpeget en grøn struktur, som omfatter
interesseområder for naturbeskyttelse, turisme og friluftsliv.
Der er udpeget 4 turist- og udflugtsområder og 2 lokale
friluftsområder som indsatsområder i planperioden.
Roskilde Amt har udpeget for 6 indsatsområder for naturforvaltning.
Områdeplanerne beskriver naturtilstand og
udviklingstendenser og der er opstillet mål for den fremtidige
udvikling i naturforhold og muligheder for friluftsliv.
Isefjordsområdet foreslås udlagt som EU-habitatområde
(beskyttelsesområde).
Amtet har i sin regionplan arbejdet systematisk med produktionslandskabet.
Vigtige adgangsmuligheder til landbrugslandet
bør fastholdes eller forbedres. Det overvejes
omkring byer at give det uorganiserede friluftsliv bedre
adgangsforhold til produktionslandskabet og at udarbejde
kortmateriale om færdselsmulighederne kombineret med
oplysninger om de hensyn, som friluftslivet bør tage til
landbruget. Landbrugsområderne er i regionplanen opdelt
efter deres dyrkningsværdi. En stor del af amtets landbrugsjord
er lerjord med høj dyrkningsværdi og beskyttelse
af den gode landbrugsjord mod byudvikling mv. er overvejet.
Der er taget stilling til udviklingstendenser for erhvervsmæssigt
drevne landbrugsenheder samt fritidslandbrug.
Bevarelsen af grænsen mellem by og land prioriteres
højt, og det ønskes, at bosætning i landområderne tager
hensyn til kulturhistorien. Bosætningsmønstret i landområderne
vil være med til at præge landskabets fremtoning.
Amtet satsede tidligere på jordbrugsparceller, men prioriterer
nu i højere grad bosætning i bygninger, der bliver tilovers
ved nedlæggelsen af små landbrugsejendomme.
Fire procent af landbrugsaralet er udpeget som miljøfølsomme
områder til græsning. 12% er udpeget til Særligt
Følsomme Landbrugsområder (SFL).
Principper for skovrejsning er overvejet i forhold til landskabets
skala og kulturhistorie. Skovboegnen er karakteriseret
af mange småskove og kuperet landskab, mens
Hedeboegnen er en hedeslette med tætliggende landsbyer
og store gårde. Skovrejsningen i de to områder vil komme
til at foregå forskelligt for ikke at ødelægge kulturlandskabets
helhed.
Der er fastlagt et regionalt rekreativt stinet for cyklende
og vandrere og udgivet stikort. Det bebudes, at ridestier vil
blive taget op i forbindelse med områdeplanlægningen for
indsatsområder for naturforvaltning. Kommunerne opfordres
til at inddrage lokale ridestier i kommune- og lokalplanlægningen.
Både friluftsliv og turisme er behandlet, uden at turismevinklen
overskygger friluftsvinklen. Amtet har således foretaget
en nøgtern vurdering af sit potentiale som turistområde
samt en strategi for planlægning for turisme og friluftsliv.
Markedsføring af aktiviteter og oplevelsesmuligheder
indgår i amtets erhvervs- og turistfremmearbejde.
I Roskilde Amts regionplan fra 1997 behandles friluftslivet
som et potentiale for og et tilbud til befolkningen.
Svagheden er de relativt beskedne midler, der bruges til at
realisere planens rekreative del (se s. 69).
Roskilde Amts nye regionplan (Regionplan 2001.
Debatoplæg og Beretning) er stort set uændret på det
rekreative område. Grundvandsområder vil dog komme til
at spille ind på lokalisering af skovrejsning. Mindre udlæg
til byzone i kystnærhedszonen vil kunne få betydning for
kystkilerne. Arealreservationer til ferie- og fritidsformål og
arealreservationer til støjende fritidsanlæg vil blive revurderet.
Det overvejes at sikre offentligt tilgængelige stier
(skolestier, kirkestier og private fællesstier) i det åbne land.

Friluftsliv i Storstrøms Amts forslag til regionplan 2001
Friluftspolitikken præsenteres, på linje med en række andre
politikker, i regionplanen. Amtet fremhæver de gode muligheder,
der er for at dyrke friluftsliv i form af bl.a. vandre-,
cykel- og sejlture. Naturen i amtet er meget afvekslende
og velegnet til rekreation og naturstudier. Der er gode
badestrande og pladser til lystfiskere. Det gør amtet attraktivt
for bosætning, erhverv og turisme, samtidig med at
det fremmer befolkningens sundhed og trivsel. Adgangen
til det åbne land begrænses dog af strukturudviklingen i
jordbruget, et mindre transportmæssigt behov i vore dage
i forhold til tidligere for småveje og stier, samt større vejes
gennemskæring af disse, byudvikling mv.
Storstrøms Amt har som målsætning for friluftspolitikken,
at:
Fremme adgangen til naturen, herunder kysterne, uden
at naturen nedslides
Styrke mulighederne for at dyrke friluftsliv
Forbedre befolkningens og turisternes kendskab til
amtets natur, kultur og miljø
Amtets strategi omfatter følgende initiativer:
Ved alle kyststrækninger og til alle større naturområder
og kulturmiljøer skal der være gode adgangsmuligheder
for befolkningen og turister
Et regionalt vandrerutenet opbygges fortrinsvis med
udgangspunkt i eksisterende stier, mark- og skovveje
samt biveje og enkelte nyanlæg
Det nationale og regionale cykelrutenet ønskes stadig
forbedret og udbygget. Der skal i kommuneplanerne sikres
en sammenhæng mellem regionale trafikstier og det
lokale stinet
Naturcentre etableres spredt i hele amtet, så alle har et
center i cykelafstand
Primitive lejrpladser etableres i tilknytning til vandre- og
cykelruter, så de indgår i et samlet net af overnatningssteder.
Ved kysterne skal lejrpladserne også kunne
benyttes af kano- og kajaksejlere
Adgang mellem byområder og det åbne land, herunder
bynære skove, sikres gennem anlæg af stier o.l.
Ridning ad ruteforløb vil blive søgt inddraget i forhold til
øvrige initiativer og fremme af friluftsliv
Større naturområder og særlige kulturspor vil blive formidlet
på flere forskellige måder
Amtets Grønne Ture vil blive fastholdt og udviklet bl.a.
som tilbud til udenlandske turister
1.3
Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
Udgivelse af foldere og opsætning af informationstavler
samt evt. igangsættelse af en samlet guide for amtet
Brug af lystbådehavne som særlige knudepunkter for
formidling til turister i samarbejde med "Havnenetværket"
Køb eller leje af jord, hvis der kan skabes særligt fordelagtige
muligheder for formidling og friluftsliv
Skiltning ved private skov- og naturarealer må ikke stride
mod retten til at færdes frit ad stier og veje i det
åbne land. Oplysninger om hensynsfuld adfærd bør formidles
på skilte og i foldere
Amtet samarbejder gerne om etablering af flere nye
"spor i landskabet", som giver mulighed for kortere stiforløb
på private jordbrugsejendomme.
Amtet har opstillet følgende retningslinier i regionplanen:
I amtet udlægges et afmærket vandrerutenet. Den første
vandrerute søges etableret langs Fakse Bugt og
Stevns Klint
Naturcentre søges etableret i hele amtet med en
afstand på ca. 30 km mellem centrene
Primitive lejrpladser etableres så de i videst muligt
omfang kan betjene grupper som cyklister, vandrere og
kano- og kajakfolk
I kommune- og lokalplaner bør indgå muligheder for at
dyrke friluftsliv, herunder gode adgangsmuligheder på
cykel eller til fods mellem land og by
Ved etablering af nye vejanlæg vurderes mulighederne
nøje for at der af hensyn til friluftslivet fortsat kan
benyttes krydsende jordveje, stier og biveje
Det skal tilstræbes at bynære skove gøres tilgængelige
ved passende adgangsmuligheder
Nye rekreative anlæg eller aktiviteter ("særlige friluftsområder")
kan kun ske i det omfang, de ikke forringer
områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlag
for områdernes rekreative værdi
Ved ændring eller placering af nye anlæg eller aktiviteter
i områderne skal det sikres, at befolkningens naturbaserede
rekreative interesser ikke forringes.
I planperioden vil amtet udarbejde en handlingsplan for
friluftsliv. Planen skal bidrage til at styre brugen af amtets
ressourcer og skabe overblik over aktiviteterne.
Planlæg for friluftslivet!
21

1.3 Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
Planlæg for friluftslivet!
22
Regionplanerne og friluftslivet
Nogle amter behandlede friluftsliv meget grundigt og seriøst
i regionplan 1997. Mange amter behandlede friluftslivet
nogenlunde dækkende, mens enkelte amter praktisk taget
ikke behandlede friluftslivet, bortset fra de tilfælde, hvor det
forventedes at kunne give et erhvervsmæssigt afkast i forbindelse
med turisme.
Selvom det ikke er tilstrækkeligt kun at behandle friluftslivet
i forbindelse med regionplanerne, er det dog af vital
betydning, at friluftslivet er behandlet kvalificeret og
sammenhængende heri. Ideelt set bør den rekreative planlægning
være integreret i regionplanen samtidig med, at der
foretages en selvstændig behandling af friluftslivet.
I Dansk naturpolitik – viden og vurderinger, skrev Aase
Østergaard i 2000 om behandlingen af friluftslivet i regionplanlægningen:
"Der er i regionplanlægningen indarbejdet retningslinier
om de mere arealkrævende ferie- og fritidsanlæg.
Derimod er der ikke eller i meget ringe grad lavet nogen
sammenhængende planlægning for friluftslivets interesser
som sådan."
Der findes flere eksempler på, at friluftsliv er behandlet særdeles
grundigt i regionplanerne fra 1997 (f.eks. Roskilde
Amt, Regionplan 1997). Det er dog ikke ud fra regionplanen
alene, muligt at vurdere i hvor høj grad gennemførelsen af
anlæg for friluftslivet er prioriteret i praksis, da dette i høj
grad afhænger af de årlige bevillinger.
En ny generation af regionplaner blev udarbejdet i 2001.
Som tidligere nævnt lagde Den statslige udmelding til regionplanrevision
2001 op til en grundigere behandling af friluftslivet
end i tidligere regionplaner.
I november 2001 manglede kun ét amt (Ribe) at offentliggøre
sit forslag til regionplan. Fem amter har kun en
begrænset behandling af friluftslivet i regionplanforslaget,
mens ni har et selvstændigt afsnit om friluftsliv.
Frederiksborg Amt har udarbejdet en egentlig friluftsstrategi
(se s. 32 og 86), der også er integreret i regionplanen.
Roskilde Amt har ikke formuleret en selvstændig friluftsstrategi,
men er meget langt fremme med behandlingen af
friluftslivet i sin regionplan (se s. 20).
Fem amter (Fyn, København, Nordjylland, Storstrøms (s. 21)
og Århus) har formuleret politikker, der senere skal udmøntes
i strategier og handlingsplaner for friluftsliv. Eksempelvis
mener Fyns Amt, at der er behov for at arbejde med regionale
mål, strategier og handlingsplaner. Københavns Amt
har formuleret Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik for Københavns
Amt (se s. 33). Nordjyllands Amt vil revidere den
rekreative politik og i den forbindelse udforme en egentlig
friluftspolitik.
Endelig har Århus Amt, i forbindelse med sin regionplan,
udarbejdet et oplæg til en friluftspolitik, der samlet og overordnet
beskriver, hvilke elementer Amtsrådet fremover vil
arbejde med for at styrke friluftslivet. Følgende emner vil
være centrale: Stisystemer og støttepunkter, adgang og færdsel
til lands og til vands, informationsindsatsen, naturpleje
og -genopretning samt planlægning for særlige temaer. Det
videre arbejde vil bestå i udarbejdelsen af en strategi for
gennemførelsen af friluftspolitikken, f.eks. ved udarbejdelse
af handlingsplaner for de enkelte emner i friluftspolitikken
eller ved udarbejdelse af områdeplaner, der medtager samtlige
emner. Amtet har bebudet, at arbejdet vil foregå i tæt
samarbejde med bl.a. Det Grønne Råd, Friluftsrådet, jordbrugets
organisationer, interesseorganisationer, staten og
kommunerne.
På Internettet kan man se, hvor langt de enkelte amter er
kommet med deres regionplaner (se henvisninger på
Amtsrådsforeningens hjemmeside). Eksempelvis kan der på
Frederiksborg Amts hjemmeside eller i det trykte forslag til
Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt findes amtets regionplan,
hvori en friluftsstrategi er integreret.
I Hovedstadsområdet er man i den særlige situation, at
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har udsendt regionplaner
for de enkelte amter. I Vurdering af indkomne høringssvar
til fem amters og kommuners regionplanforslag konstateres,
at flere indsigelser og bemærkninger peger på behovet
for at styrke den grønne hovedstruktur og forlænge de grønne
kiler mellem byfingrene. Dette vil blive vurderet nærmere
i forbindelse med regionplanrevison 2005. HUR vil også
tage andre tværgående rekreative emner op, f.eks. en samlet
planlægning af kolonihaver.

Kommuneplaner og friluftsliv
Kommuneplanerne var for ca. 20 år siden genstand for stor
opmærksomhed mht. det rekreative indhold i planerne. Der
blev lavet undersøgelser, udarbejdet vejledninger, diskuteret
på konferencer og i tidsskrifter. Friluftsrådet udarbejdede et
oplæg (Friluftsliv – en arbejdsmappe om friluftslivet og kommunernes
planlægning) til brug for sine medlemsorganisationer,
når de skulle til at arbejde med de nye kommuneplaner.
I en artikel fra 1988, Kommuneplanernes grønne element, er
sammenfattet resultatet af en undersøgelse af 26 kommuneplaner
– herunder de fire største bykommuner. Der blev set
på de eksisterende og planlagte rekreative tilbud. Der blev
også set på, hvilke argumenter og principper, der var brugt
og hvilke overvejelser, der var om planlægningen i det åbne
land. Endelig blev der foretaget en samlet vurdering af den
enkelte kommuneplans behandling af de rekreative interesser.
Konklusionen var, at de rekreative grønne interesser var blevet
rimeligt godt varetaget i 2/3 af de undersøgte kommuneplaner.
Men der var store forskelle med hensyn til adgangen
til de grønne områder og naturområder i det åbne land.
Der var også store forskelle i forsyningen med idrætspladser,
kolonihaver, sommerhuse mv.
Det viste sig, at i kommuner med små byer, var det forholdsvis
enkelt at sikre adgangen til det åbne land med
adgangsveje og stier. I de større kommuner var det også
dengang vanskeligere at tilgodese de rekreative interesser i
de ældre og tætteste bydele. Her var der færrest arealer til
rekreative formål og afstanden til de rekreative naturområder
udenfor byen var størst. En del af disse kommuner
havde principper om lokalparker, kvarterparker og bydelsparker.
I de største kommuner var der meget store forskelle i bredde
og kapacitet i udbudet af rekreative muligheder.
Borgerne i Odense og Aalborg var eksempelvis langt bedre
stillet end københavnerne mht. rekreative muligheder.
Der kunne være grund til igen at undersøge især de større
bykommuers planer for deres rekreative indhold. I 1999
blev borgerne i en dansk provinsby spurgt om deres syn på
bl.a. mulighederne for rekreation og friluftsliv (Sønderborg –
en by i Danmark). Rapporten giver en række anbefalinger
1.3
Status for friluftslivet i den fysiske planlægning
og konkluderer bl.a., at man skal gøre en by bedre på de
områder, hvor den allerede har sin styrke. Og det er i
Sønderborgs tilfælde ikke mindst byens natur og adgangen
til den.
Kommuneplaner bør, på samme måde som det er ønskeligt
for regionplaner, forholde sig strategisk til friluftsområdet.
Det er meget vigtigt at se friluftslivet i en sammenhæng og
at forsøge at udmønte strategierne så konkret som muligt i
kommunens fysiske planer. Derved er der mulighed for at
få opprioriteret friluftslivet og sikre plads til f.eks. en rekreativ
sti, når der skal ske større ændringer i et lokalt område.
Kommuneplaner skal være i overensstemmelse med regionplanen
og fastlægger f.eks. rammer for de grønne strukturer
og områder i byerne.
Grøn plan for Aalborg
I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplanens
Hovedstruktur i 1997, blev det samtidig besluttet, at der
skulle udarbejdes en supplerende grøn plan (temaplan)
til kommuneplanen for Aalborg Kommune. Der blev
udgivet en debatfolder og holdt et debatmøde om den
grønne plan. Debatten har været grundlaget for udarbejdelsen
af Grønt katalog.
Det grønne katalog er en opdatering af en grøn struktur
fra 1986, baseret på kiler og ringforbindelser.
Friluftslivet indgår som en væsentlig faktor i planen.
Aalborg skal være en grøn kommune, med en synlig
grøn profil. Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende
net af grønne områder og rekreative stier i
hele kommunen. Alle bydele skal rumme rekreative
områder med varierede aktivitetsmuligheder. Endelig
skal der være gode muligheder for plante- og dyreliv,
både hvor man bor, færdes, driver erhverv og opholder
sig i fritiden. Den grønne struktur fungerer både som
færdselsareal for fodgængere og cyklister og som biologiske
spredningskorridorer mellem de større grønne
områder. De grønne områder stabiliserer også byens
klima, giver læ og fjerner partikler fra luften.
Planlæg for friluftslivet!
23

1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
24
1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
De medarbejdere i amter og kommuner, der arbejder med
friluftsliv, har vidt forskellig uddannelse: biologer, geografer,
landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, landinspektører
m.fl. De forskellige faggrupper har forskellig viden om og
forskellige holdninger til, hvilke emner vedrørende friluftsliv,
de som udgangspunkt synes er spændende og naturligt
at arbejde med. Biologen vil måske som udgangspunkt
lægge større vægt på naturbeskyttelsen end på den rekreative
benyttelse. Landskabsarkitekten vil måske snarere vægte
landskabsoplevelsen og adgangen til landskabet.
Kun meget sporadisk diskuteres de forskellige faggruppers
roller offentligt. Ifølge en artikel i et fagblad Agronomer
hænger fast i en gammel dagsorden, bærer agronomerne et
ansvar for, at kløften mellem landbruget og det øvrige samfund
er blevet for dyb og bred. Agronomer bør ifølge artiklen
være langt mere vågne over for tendenser i samfundet og
formidle denne viden til landmændene. Landbruget har
f.eks. en rolle som formidler af miljø og landskab og er
grundlaget for landdistrikterne som selvstændige enheder.
Landbruget er endvidere formidler af tilgængelighed til det
åbne land. Landmændene har dermed mulighed for at påtage
sig nye roller. Der argumenteres for multifunktionalitet i
landskabet.
Der savnes vejledninger i, hvordan man planlægger for friluftsliv.
Selvom vidensgrundlaget er ufuldstændigt bør det
ikke afholde statslige myndigheder eller andre fra at udarbejde
vejledninger baseret på eksisterende viden og erfaringer.
Litteratur og konferencer
Befolkningens brug af skovene blev undersøgt af det daværende
Statens Forstlige Forsøgsvæsen i 1976-78. Dette var
den første større bruger-undersøgelse af den rekreative brug
af landskabet. Denne undersøgelse samt en opdatering
beskrives i Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94, der er
offentliggjort af Forskningscentret for Skov & Landskab.
Sidst i 1980’erne udkom megen litteratur om friluftsliv,
bl.a. i Friluftsrådets friluftsundersøgelser. Det daværende
Miljøministeriums Fredningsstyrelse udgav i 1984, som led
i serien Orientering om friluftsliv, skriftet Friluftsliv – en litteraturoversigt.
Amterne har i 10 år udgivet Amterne i naturen, med oversigter
over arbejdet med naturgenopretning krydret med
eksempler fra hvert amt, ofte indenfor et tema. I 1998
udsendte Skov- og Naturstyrelsen statusrapporten
NATURforvaltning gennem 10 år.
Omkring 1990 beskæftigede mange organisationer sig med
turisme. Fælles fodslaw – Turisme, Miljø, Planlægning blev
udgivet i 1992 af Danmarks Turistråd. I rapporten opdeles
Danmark i turismeområder. Også tematurisme (f.eks. cykelturisme
og storbyturisme) belyses. Rapporten afspejler ikke
de sammenfaldende interesser mellem friluftsliv og turisme.
Dette emne er fornylig behandlet i et forskningsprojekt om
turisterne og de lokale (Living with tourism). Der er forskelle
på turisternes og de lokales interesser, men også mange
fællestræk.
To konferencer i forbindelse med Friluftsrådets 50-års jubilæum
i 1992 blev fulgt op med udgivelsen af bogen
Balladen om livet i naturen – naturen i livet. Anbefalinger
heri førte til at Friluftsrådet besluttede at udarbejde en friluftspolitik,
som i 1997 blev offentliggjort under overskriften
Friluftsliv for alle. Friluftspolitisk handlingsprogram. Den
blev efterfulgt af serien Regionale friluftsoplæg 1999. Den
første halvdel af hver af de 15 regionale friluftsoplæg er en
sammenfatning af den generelle friluftspolitik, mens den
sidste halvdel er mere konkret og belyser Friluftsrådets visioner
for hvert amt. De regionale friluftsoplæg er blevet modtaget
med stor interesse i amterne, både politisk og i forvaltningerne
– hvilket antyder et behov for opdateret viden om
og synspunkter på friluftsliv.

Planlægning for cykeltrafik blev i 1985 taget op i Planlægning
for cyklister – hverdag og fritid. Vejledningen indeholdt
den første skitse til et net af nationale cykelruter. I 1988
blev dette konkretiseret i rapporten Amtskommunernes stiplaner
– med oplæg til nationalt cykelrutenet. Vejdirektoratet
udgav i 1990 rapporten Nationale cykelruter, hvor en række
organisationer medvirkede. Dette førte til etableringen af de
nationale cykelruter i 1993. Vejdirektoratet udgav en
Cykelguide til brug for cyklisterne og dette informationsarbejde
fortsætter, fra 2001 i samarbejde med amterne. I
Vejdirektoratets Cykelidékatalog behandles både cyklingens
transportmæssige og rekreative aspekter.
Skov- og Naturstyrelsen har, i 1995, i Oplevelser i statsskovene.
Friluftsliv på Skov- og Naturstyrelsens arealer, offentliggjort
styrelsens udspil til hvordan friluftslivet kan finde sted
på statens arealer. Der lægges op til dialog med andre myndigheder,
først og fremmest amterne og der oprettes, i overensstemmelse
med den nye åbenhed, brugerråd på alle statsskovdistrikter.
Forskningscentret for Skov & Landskab har opdateret sin
undersøgelse af befolkningens brug af skovene og har suppleret
med ny viden om rekreation i det åbne land i
Friluftsliv i det åbne land 1994/95. I 1999 er den opnåede
viden på en meget overskuelig måde publiceret i hæftet
Friluftsliv i landskabet samt en række Videnblade.
Sundhedsaspektet i forbindelse med friluftsliv har kun været
sporadisk behandlet. Interessen er dog stigende og i 1998
udsendte Forskningscentret for Skov & Landskab De grønne
områder og sundheden. Søren Ventegodts Forskningscenter
for livskvalitet offentliggjorde undersøgelsen Livskvalitet og
naturbrug. Endelig er emnet sammenfattende behandlet i et
kapitel i Grønne stæder.
I Miljø- og Energiministeriets Natur- og miljøpolitiske redegørelse
1999 er der et selvstændigt kapitel om friluftsliv.
Overskriften for den fremtidige indsats er "Naturen tættere
på borgeren". Dette udgangspunkt udmøntes f.eks. i etablering
af bynære skove.
1.4
Mere viden om planlægning for friluftslivet
I Naturrådets Vismandsrapport 2000 Dansk naturpolitik –
visioner og anbefalinger skelnes mellem omsættelige, kritiske
og unikke naturværdier. Naturrådet foreslår bl.a., at der
etableres nationale naturområder i Danmark.
Wilhjelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund,
udkom i efteråret 2001. Den følger bl.a. op på Vismandsrapporten
med forslag til seks nationale naturområder.
Miljø- og Energiministeren holdt i år 2000 en konference
om bedre adgang til det åbne land med titlen “Er lovgivningen
om offentlighedens adgang til naturen i pagt med
tiden?”. Senere er udkommet en betænkning (Adgangen til
naturen), der, sammen med Wilhjelmudvalgets rapport,
omtales nærmere i på s. 17.
Miljø- og Energiministeriet holdt også en konference om
beskyttelse af kolonihaver og sikring af adgang til disse for
offentligheden (Kolonihavernes fremtid). Et udvalgsarbejde
førte frem til en særlig kolonihavelov samt justering af et
par andre love. Før 1. november 2001 skulle ejere af kolonihaveområder
tage stilling til om kolonihaverne skal være
varige eller ikke varige. Især arbejdet med kolonihavernes
bevarelse er udtryk for en mere håndfast optræden fra Ministeriets
og Folketingets side.
Der savnes stadig diskussion og viden om, hvordan de forskellige
interesser i det åbne land, f.eks produktion og friluftsliv,
kan integreres.
Planlæg for friluftslivet!
25

1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
26
Forskning og udredning
Forskningscentret for Skov & Landskab har gennemført
værdifulde generelle undersøgelser af brugerne og deres præferencer.
Derudover består litteraturen om friluftsliv af,
hvad man kan kalde friluftspolitiske værker i form af handlingsprogrammer,
debatoplæg, vismandsrapporter o.l. Der
savnes yderligere forskning på en række områder, f.eks. om
sammenhængen mellem friluftsliv og sundhed.
Planlægning for friluftslivet vil også kunne styrkes som faglig
disciplin af Ph.d. og doktordisputatser mv.
For amternes og kommunernes landskabsmedarbejdere
finder der en vis efteruddannelse sted. Det foregår f.eks. i
regi af ALMA (forening for amternes landskabsmedarbejdere),
Foreningen af Naturvejledere, Friluftsrådet, Dansk
Forum for Natur og Friluftsliv, Dansk Byplanlaboratorium,
Forskningscentret for Skov & Landskab samt i de faglige
Forskning og videncentre
“Forskningscentret Skov & Landskab” (der er en del af
Miljøministeriet) har fået stor betydning for planlægningen
for friluftslivet i Danmark. Forskningscentret har
udgivet en lang række publikationer om friluftsliv, naturgenopretning
mv. På www.fsl.dk findes en oversigt over
publikationerne.
"Fagdatacentret for Friluftsliv og Turisme" er placeret på
Forskningscentret Skov & Landskab. Det skal indsamle
oplysninger, der kan belyse samspillet mellem naturen,
turismen og friluftslivet. Fagdatacentret sorterer under
Miljøministeriet og arbejdet styres af en følgegruppe
med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Danmarks
Statistik, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet, Skov- og
Naturstyrelsen og Det Rådgivende udvalg for
Planlægning og Friluftsliv samt Miljøministeriets datakoordineringsgruppe.
"Videncenter for planlægning i det åbne land" er et samarbejde
mellem Forskningscentret for Skov & Landskab,
Danmarks Jordbrugsforskning, Landbohøjskolen,
Aalborg Universitet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri samt Miljøministeriet. Af aktuelle projekter af
betydning for friluftslivet kan nævnes projekter om
bynære landskabsområder (forholdet mellem by og
land), analyse af befolkningens adgang til bynære skove
og andre naturområder samt et projekt om helhedsorienteret
planlægning i det åbne land. www.countryside.dk
giver en oversigt over Videncentrets projekter.
Forskningsprojekt om det åbne land
Som en parallel til de Agenda-21 initiativer, der gennemføres
i mange byer, foreslår Karsten L. Willeberg, en
mere dialog- og handlingsorienteret planlægning i det
åbne land. Han har arbejdet med metoder til at udarbejde
lokale udviklingsperspektiver og handlingsplaner
med udgangspunk i de fysiske forhold i et område. På
det lokale plan er der gode muligheder for at indgå aftaler
med landmænd om naturbeskyttelse og -forbedring,
hvis bedriftens produktionsmuligheder inddrages.
En lokal plan kan sikre sammenhæng mellem naturplaner
for de enkelte bedrifter og den regionale planlægning
i et amt. Det vil ofte også være muligt at forhandle
sig frem til en ”win-win” situation om bedre adgang via
sammenhængende lokale stier. Der kan udvikles lokale
nicheprodukter som gårdbutikker, landboturisme mv.
Også lokalisering af husdyrproduktion i forhold til
bebyggelse og jordfordeling bør behandles. Karsten L.
Willeberg mener ikke, at lokale handlingsplaner for det
åbne land skal erstatte den eksisterende planlægning,
men at lokale aktionsgrupper skal arbejde aktivt med i
planlægningen af deres eget lokalområde.
Ph.d. projekt ved Forskningscentret for Skov & Landskab
og Aalborg Universitet: Lokal planlægning og aftalebaseret
forvaltning af det åbne land ( www.countryside.dk)
organisationer. Fagområdet kunne styrkes ved at etablere
fælles friluftsliv-kurser som efteruddannelse i samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionerne og sektorforskningsinstitutterne.
Også det internationale samarbejde kunne med
fordel styrkes både i form af egentligt internationalt
forskningssamarbejde og i form af udveksling af planlægningsmedarbejdere.
Der er ingen tvivl om, at amternes og kommunernes planlægning
for friluftslivet ville kunne styrkes, hvis der blev sat
ind med en grundig vejledningsindsats fra de statslige myndigheder
– inspirationen kunne hentes i det vejledningsmateriale,
der er udarbejdet til brug for amternes og kommunernes
arbejde med kulturmiljøerne.
Der er behov for en fælles terminologi for planlægning for
friluftsliv. Så vidt vides findes ingen udbyggede oversigter
med definitioner mv.

Regional og lokal viden
I amternes og kommunernes arbejde med friluftslivet, savnes
der ofte opdateret, konkret viden om friluftslivets
omfang og udbredelse.
I 1985, hvor fredningsplanlægningen blev overført fra staten
til amterne, foretog amterne en del undersøgelser, som
blev offentliggjort i forbindelse med udarbejdelsen af fredningsplanerne.
Disse undersøgelser og planer er mange steder
stadig grundlaget for fredningsplanlægningen.
Friluftsrådets friluftsundersøgelser kortlagde og beskrev mulighederne
for friluftsliv i de enkelte amter. Undersøgelserne er
nu tildels forældede, men bruges stadig i et vist omfang som
checkliste i arbejdet med friluftsliv. De Regionale friluftsoplæg
1999 giver et nyt input til regional og lokal viden om og
Friluftsrådets ønsker til planlægning for friluftslivet.
I mere afgrænsede sammenhænge kan borgerne bidrage til
at skaffe den nødvendige viden i en planlægningssituation.
Danmarks Naturfredningsforenings
kampagne for registrering af stier i
Hvalsø
Agenda 21-arbejde med vandre- og cykelstier har, foruden
DN-lokalkomiteen selv, engageret en bred kreds af
foreninger og borgere. Projektet har krævet meget planlægning,
arbejde i marken samt arkivarbejde. Mange har
bidraget til at registrere og dokumentere gamle stier.
Dialogen med andre foreninger og borgere har tilført
lokalkomiteen ny inspiration og energi.
Der er som et resultat af arbejdet, blevet anlagt den første
sti, idet en privat jordejer har indvilget i at stille jord
til rådighed for stien. Flere andre projekter er i støbeskeen.
Komiteen har udarbejdet en rapport, der opsummerer
arbejdet. Projektet er delvist overgivet til kommunen
og amtet. Komiteen vil følge op på sit arbejde med
anbefalinger af, hvilke stier der skal etableres. I samarbejde
med de andre foreninger og borgerne vil der blive
sat aktiviteter i gang for at få flere konkrete resultater.
1.4
Mere viden om planlægning for friluftslivet
Nykøbing-Rørvig Kommunes stiplan
For at få et grundlag for at etablere et sammenhængende
stisystem udarbejdede en gruppe personer i
1999 et forslag til kommunen som et led i Destination
21 arbejdet (Destination 21 – en mærkningsordning for
turismedestinationer med en bæredygtig udvikling).Fire
arbejdsgrupper arbejdede med hver sit geografiske
område. I processen blev der arbejdet separat med
gående, cyklister og ridende. Forløb for de forskellige
brugergrupper falder dog i nogle tilfælde sammen, således
at der f.eks. foreslås et trampespor og en ridesti ved
siden af hinanden. Arbejdsgrupperne foreslog tilsammen
12 nye stier. I 2000 behandlede Udvalget for Teknik
og Miljø stiudvalgets rapport og vedtog at indarbejde
stierne i kommuneplanen (Nykøbing-Rørvig Kommuneplan
2001-2012).
Forvaltningen skal forsøge at realisere forslaget til nye
stier i løbet af 10 år (Sammenhængende stisystem
Nykøbing-Rørvig Kommune). Byrådet har vedtaget, at
oprettelsen af helt nye stier udelukkende skal ske på frivillig
basis, da udgifter ved ekspropriation kunne blive
meget stor og ikke ville kunne holdes inden for driftsbudgettet.
Denne beslutning kan dog betyde, at nogle
stiforslag ikke kan gennemføres, hvis grundejerne er
imod.
Fra statslig side kunne opstilles nogle rammer for det
videngrundlag, som regionplaner og kommuneplaner bør
baseres på. Ligesom kommunerne f.eks. er forpligtet til at
registrere bygninger i et fælles register, kunne man forpligte
amter/kommuner til at foretage registreringer af landskabsmæssige,
naturmæssige og friluftsmæssige forhold efter
nogle fælles skabeloner, så data i højere grad bliver indbyrdes
sammenlignelige.
Planlæg for friluftslivet!
27

2 En selvstændig friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
28

2. En selvstændig friluftsstrategi
En friluftsstrategi er en samlet, prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt.
Amter og større kommuner kan have gavn af at udarbejde en strategi og vælge at opfatte friluftslivet som en helhed.
Friluftslivet bliver derved et politikområde – på linie med vejplanlægning og sygehusplanlægning.
Friluftsstrategien bør indeholde målsætninger. Det kan f.eks. være en politisk målsætning om, at man vil fremme
befolkningens sundhed ved at give flere mulighed for at få et friluftsliv. Flere amter har vedtaget en friluftspolitik,
som udgangspunkt for en mere detaljeret friluftsstrategi.
En selvstændig friluftsstrategi bør formuleres bredt og omfatte alle aspekter af friluftslivet. Den vil kunne give
afsæt for en offentlig debat og en større politisk forståelse for en højere prioritering af friluftslivet. En selvstændig
friluftsstrategi vil også kunne få væsentlig indflydelse på, hvordan friluftslivet behandles i den sammenfattende
planlægning, først og fremmest i regionplanerne.
2
En selvstændig friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
29

2.1 Indholdet i en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
30
2.1 Indholdet i en friluftsstrategi
En selvstændig friluftsstrategi kan udarbejdes på et hvilket
som helst tidspunkt i forhold til region- og kommuneplanlægningen.
Selv i amter og kommuner, hvor friluftsliv
behandles grundigt i den sammenfattende planlægning, kan
der være grund til at udarbejde en selvstændig friluftsstrategi
for at synliggøre og opprioritere emnet politisk.
Udarbejdelsen af en strategi for friluftslivet vil også kunne
give mulighed for en bedre koordinering mellem forskellige
forvaltninger i et amt eller en kommune. Endelig vil processen
give mulighed for at tænke nye tanker om friluftslivet
samt at prioritere indsatsen i form af forskellige løsningsforslag.
En friluftsstrategi skal behandle flere aspekter af friluftslivet,
end det er tilfældet i den sammenfattende planlægning og
inddrage emner, der ikke nødvendigvis er relevante i en
region- eller kommuneplansammenhæng. Det kan være
aspekter af natur- og kulturpolitik, sundhedspolitik, naturforvaltning,
formidling mv.
Formål:
Sikre og forbedre eksisterende varieret
natur og andre arealer, der er
relevante for friluftsliv
Inddrage nye arealer til friluftsliv
Øge flersidig brug af arealer, der
ikke umiddelbart er tænkt til friluftsliv
Skabe adgang
Øge sammenhængen mellem friluftsområder
Etablere den nødvendige service i
form af støttepunkter, anlæg m.v.
Formidle eksisterende friluftsmuligheder
til borgere og turister
Forudsætninger:
Arealreservationer til bestemte aktiviteter,
herunder støjende eller
dominerende friluftsaktiviteter
Målsætning for forskellige områdetyper
Plan for offentlig erhvervelse af
områder (også bynære) til friluftsformål
Brug af forsvarets arealer
Fredede områder
Planer for konkrete områder
Naturgenopretningsprojekter
Etaperækkefølge
Holde fremtidige muligheder åbne
Friluftsstrategier vil kunne medvirke til at styrke samspillet
mellem kommuner, amter og statslige myndigheder (f.eks.
Skov- og Naturstyrelsen og Forsvaret). Kommunerne bør
inddrages i amternes arbejde med en friluftsstrategi. Det vil
styrke samspillet mellem de to planlægningsniveauer og er
desuden hensigtsmæssigt, fordi planlægningen og realiseringen
af en friluftsstrategi – specielt i byområder – involverer
kommunerne. Kommuner vil også, evt. i samarbejde
med nabokommuner, kunne få gavn af at udarbejde en selvstændig
friluftsstrategi. Halvdelen af amterne har udarbejdet
eller vist interesse for at udarbejde en friluftsstrategi.
Friluftsrådets amtsrepræsentationer er en naturlig samarbejdspartner
i forbindelse med udarbejdelsen af en friluftsstrategi.
Forløb:
Lovmæssige krav
Indhold i gældende planer
Målsætningsdebat
Inddragelse af borgere og lodsejere
Politikernes rolle
Prioritering/indsatsområder
Forslag til strategi
Offentlig høring
Endelig vedtagelse af strategi
Indarbejdelse i planer (region-,
kommune- og lokalplaner)
Praktisk gennemførelse (naturgenopretning,
anlæg af stier mv)

Tjeklister for strategiens indhold
Husk:
Offentlig transport til naturområder m.v.
Grønne korridorer
Sti- og ruteforløb (cykle, vandre, ride)
Trampestier
Færdsel langs ledelinier (kyster, søer, vandløb, hegn,
skel, nedlagte banespor m.v.)
Luftfotos og gamle kort til at finde stier og gamle veje
Nationale cykelruter
Europæiske vandreruter
Rulleskøjteruter
Menneske- og faunapassager
Benyttelse af braklagte marker
Spor i landskabet
Husk:
Kano- og kajakpassager i å-løb
Alternative sejlmuligheder på kanaler m.v.
Lovlig adgang til åer
Bådudlejning
Surfstrande
Mulige genveje over søer og fjorde
Havnemiljøer
Blå Flag-stationer
Blå Flag-strande
Husk:
Feriecentre
Kulturhistoriske centre
Museer
Seværdigheder
Naturskoler
Naturbaser
Sportsanlæg
Bynære rekreative områder
Parker
Kolonihaver
Badesøer
Dyreparker
Husk:
Støttepunkter
P-pladser
Hundeskove
Fugletårne
Teltpladser
Bondegårdsferie
Grillpladser
Naturlegepladser
Actionskove
2.1
Indholdet i en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
31

2.2 Målsætninger
Planlæg for friluftslivet!
32
2.2 Målsætninger
Friluftsstrategiens målsætninger kan indeholde prioriteringer
både på et overordnet og mere detaljeret niveau. På det
overordnede plan kan der være tale om en prioritering
mellem naturbeskyttelse og friluftsliv, uden at det ene behøver
at udelukke det andet.
I Danmark er der en mangeårig tradition for at vægte
naturbeskyttelsen højt inden for planlægningen i det åbne
land. Det har været velbegrundet, fordi samfundsudviklingen
har medført et kolossalt pres på naturområderne.
Spørgsmålet er, om denne vægtning til fordel for beskyttelse
er rimelig i alle tilfælde. Man kan argumentere for, at
beskyttelse af naturen skal kombineres med muligheden for
menneskelig udfoldelse, fordi kærlighed til naturen også vil
styrke ønsket om at bevare den.
Indtil videre har friluftslivet (adgangsinteressen) ikke haft en
tilsvarende høj prioritering i de offentlige myndigheders
arbejde. Det er der imidlertid tilskyndelse til, idet friluftsliv
er nævnt i formålsparagrafferne i såvel Naturbeskyttelsesloven
som i Skovloven.
Målsætning for friluftslivet i Frederiksborg Amt (Det Grønne Råd)
1. Landskabet
Brugen af det åbne land, skove, søer
m.v. til alment friluftsliv skal sikres.
2. Arealer til friluftsliv
Eksisterende arealer til friluftsliv skal
sikres og flere arealer udlægges.
Herunder skal prioriteres støttepunkter
med enkle overnatningsmuligheder
og basis for gode naturoplevelser.
3. Adgang til "naturen"/landskabet
Det skal sikres at ikke-motoriserede
friluftsbrugere kan komme rundt i
landskabet og så dybt ind i naturområderne,
som hensyn til bevarelse af
dyre- og planteliv, tillader.
Infrastrukturen skal bygge på
sammenhæng med den kollektive
trafik, så man ikke behøver bil for at
komme ud i naturen. Ligeledes skal
støjende adfærd hindres, så man i
Nordsjælland kan finde steder, hvor
man kan opleve stilheden. Endelig er
det vigtigt, at byernes beboere sikres
direkte adgang til det åbne land f.eks.
ved etablering af grønne kiler mellem
byerne med stiforløb helt ind i bycentrene.
4. Formidling
De eksisterende og fremtidige muligheder
for friluftsliv skal formidles via
naturvejledere, naturcentre, pjecer,
hæfter, udstillinger, internettet m.v.
5. Inddragelse af lokalbefolkningen
Beboere og deres lokale organisationer
skal inddrages så tidligt som
muligt i planlægningen for friluftslivet
samt i anden planlægning, der
har konsekvenser for friluftslivet.
6. Bæredygtighed
Alle aktiviteter indenfor friluftslivsplanlægningen
skal leve op til en
bæredygtig målsætning. Amtets
Agenda 21 aktiviteter og friluftslivet
skal samordnes. Miljøprojekter med
I den konkrete prioritering kan man ofte finde løsninger,
der udmærket forener naturbeskyttelse og friluftsliv, og i en
målsætningsdebat i forbindelse med en friluftsstrategi kan
det f.eks. føre til, at man i ét delområde vælger at vægte
beskyttelsesinteressen (f.eks. hensyn til truede dyre- og plantearter
eller særlig værdifulde biotoper) over adgangsinteressen,
mens man i et andet område træffer det omvendte valg.
Endelig kan der prioriteres mellem forskellige friluftsaktiviteter
i de enkelte områder.
Det er væsentligt, at der finder en målsætningsdebat sted,
og at mulighederne for helhedsorienterede løsninger vurderes
både i en selvstændig friluftsstrategi og i region- og
kommuneplanlægningen. Debatten og dens konklusioner
bør fremgå af de pågældende publikationer.
Statens målsætninger vedr. planlægning for friluftslivet
kom til udtryk i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999.
Her står, at det overordnede mål er at "naturen skal tættere
på borgerne", og som konkrete mål fremhæves:
vandrensning m.v. skal fortsat samarbejdes
med planlægningen af friluftstilbud.
7. Grøn og blå turisme og friluftsliv
Planlægning af grøn og blå turisme
skal koordineres med amtets beboeres
behov for friluftsaktiviteter.
Herunder skal amtet tilbyde økologiske
ferierejser.
8. Særlige målgrupper
Alle skal inspireres til – og gives
mulighed for at dyrke friluftslivets
glæder. Planlægningen skal koncentrere
sig om "det almene friluftsliv",
dvs. aktiviteter, der ikke kræver medlemskab
af organisationer m.v. En
særlig prioritering skal bæredygtige
aktiviteter så som vandring, cykling,
ridning, kano og kajak og jollesejlads
have. Endvidere skal der sikres gode
adgangsforhold til naturen for handicappede.

Fremme overkommelig og sikker adgang til naturområder
tæt på, hvor folk bor
Fremme etablering af naturområder (f.eks. skove og søer)
bl.a. i bynære områder
Prioritere friluftsliv højt i forbindelse med ændret arealanvendelse,
f.eks. ved byudvikling, naturgenopretning,
kulturmiljø og etablering af grønne arealnetværk
Udbygge formidling – særligt til børn og unge – bl.a.
som led i miljøundervisning. Naturvejlederordningen
skal ligeledes udvikles, udvides og koordineres med andre
lignende ordninger.
Amternes målsætninger for friluftslivet bør – foruden i en
selvstændig friluftsstrategi – være en del af regionplanerne.
Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik i Københavns Amt
Frilufts- og naturbeskyttelsespolitik for
Københavns Amt er udarbejdet i forbindelse
med Regionplan 2001. Det konstateres
indledningsvis, at halvdelen af
amtet er by. Udfordringen i amtets
natur- og friluftspolitik er at planlægge
og bevare naturværdierne i forhold til
byudviklingen, og med respekt for den
private ejendomsret at varetage hovedstadsbefolkningens
store interesse i at
færdes i og opleve naturområderne og
det åbne land. Der skal tilbydes et sammenhængende
udbud af natur- og friluftsoplevelser,
både indenfor naturområderne
og i produktionslandskabet og
de menneskeskabte friluftsområder såsom
Hedeland, Strandparken og Vestamager.
Amtet vil:
Fremme adgang til natur- og friluftsaktiviteter
Øge udbud af forskelligartede naturog
friluftsaktiviteter for at sikre et
rigt og varieret tilbud spredt i amtet
Bedre befolkningens kendskab til og
udnyttelse af amtets naturværdier
samt formidling af kulturmiljøet
Skabe sammenhæng i natur- og friluftsaktiviteterne
i amtet og i nært
samarbejde med naboamter med en
aktiv koordinering fra amtets side
Bevare naturens mangfoldighed
både dyrearter og forskellige naturtyper
Bedre adgangen til/langs med kysten
Fokusere på strande og strandparker
Sikre grønne områder samt forbedre
disse
Etablere flere skove og vådområder
Bygge cykel- og gangstier især langs
kyster og diger
Bevare spændende såvel som sårbare
kulturmiljøer
Amtet vil især arbejde med bedre
adgangsforhold til det daglige bynære
friluftslandskab som til udflugtsområder
for hele storbyens befolkning. Amtet
vil støtte anlæg af rekreative natur- og
cykelstier og aktivt indgå i koordineringen
af regionale og nationale stiruter i
samarbejde med kommuner, naboamter
og andre lande. Der skal ske en kortlægning
af rekreative stier i det åbne land
og udarbejdes en plan for udbygning.
Sammenhængen i det eksisterende stinet
skal ske ved enkelte nyanlæg og
genåbning af nedlagte stier.
Amtet vil også, med inddragelse af lodsejere,
undersøge om der kan etableres
nye "spor i landskabet" i forbindelse
med eksisterende vandløb og levende
hegn. Der skal endvidere ske en kortlægning
af det uorganiserede friluftsliv
I Roskilde Amts regionplan 1997 findes nogle generelle målsætninger:
"Regionplanen skal pege på områder, der er af særlig
betydning for lokalbefolkningens friluftsliv, samt områder,
der har særlige forudsætninger for en udvikling af turismen".
Endvidere nævnes i planen, at "byboernes friluftsmuligheder
skal udbygges".
I Frederiksborg Amt har Det Grønne Råd udarbejdet et oplæg
til en friluftsstrategi (se s. 32), der indeholder mere detaljerede
målsætninger opstillet i otte punkter. Oplægget er senere taget
til efterretning af Teknisk Udvalg og målsætningerne er også
kommet til udtryk i udvalgets udmelding til pressen/befolkningen
og er nu med i amtets forslag til regionplan 2001
(www.fa.dk/regionplanlægning). Processen beskrives på s. 86.
som ridning og mountainbiking og en
vurdering af behovet for sådanne udfoldelsesmuligheder.
Amtet vil også, i samarbejde
med kommunerne og Skov- og
Naturstyrelsen, søge at etablere flere
enkle faciliteter for friluftslivet.
Der skal foretages en mere målrettet
planlægning af det åbne land, herunder
skovrejsning. Oplevelsesmuligheder for
friluftslivet bør derfor fremover blive en
integreret del af planlægningen. De
turistmæssige interesser skal holdes for
øje i forbindelse med den fremtidige
rekreative planlægning. Der er også et
stort publikumspres for rekreativ udnyttelse
af kyststrækninger og de ferske
vande, og i den forbindelse vil amtet
fremme dialogen ved at nedsætte et
antal "blå råd". Amtet vil derfor udarbejde
områdeplaner for den rekreative
anvendelse af områder som Mølleåsystemet,
Øresundskysten og kysten ved
Sydamager.
Der har tidligere været udarbejdet
områdeplaner for naturbeskyttelse, men
ved nye områdeplaner skal friluftslivet
inddrages på lige fod med andre sektorinteresser.
Endelig vil amtet fremme formidling af
natur- og friluftsoplevelser.
(Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik i
Københavns Amt)
2.2
Målsætninger
Planlæg for friluftslivet!
33

2.2 Målsætninger
Planlæg for friluftslivet!
34
I kommuneplanerne bør statens og amternes udmeldinger
følges op, f.eks. ved at prioritere den rekreative planlægning
i og nær ved byerne højt. Det er derfor en oplagt målsætning
for kommunerne, at "sikre de nødvendige og bedst
egnede land- og vandarealer til nærrekreation og alsidigt friluftsliv
og bevare naturen selv i tætte bysamfund – sikre en
let tilgængelighed til rekreative arealer". Nærrekreation – friluftsliv
og fysisk planlægning i Norden
Det er også vigtigt, at kommunerne giver bedre muligheder
for at komme ud til eksisterende bynære skove, samtidig
med at der etableres nye. På Finansloven for 2001 blev der
bevilget ekstra penge til "rejsning af bynær skov med ubegrænset
offentlig adgang".
Mere end to tredjedele af kommunerne ejer selv skovarealer.
Omkring hver femte kommune har planer om at rejse mere
skov. Det sker først og fremmest for at give borgerne bedre
rekreative muligheder tæt på byerne. Kommunerne mener,
at penge er det største problem i forbindelse med rejsning af
ny skov, men pladsproblemer er af mindre betydning. Skovrejsning
i kommunerne – en spørgeskemaundersøgelse
Se også omtalen af Vestskoven (s. 41) og nye skove omkring
Odense (s. 14).

Planlæg for friluftslivet!
35

2.3 Grønne byer
En stor del af befolkningen bor i de tætte byområder, hvor
det i høj grad er kommunernes ansvar at sikre gode friluftsmuligheder.
Dette gælder specielt for de mange borgere, der
er afhængige af friluftsmuligheder tæt på boligen, f.eks.
bevægelseshæmmede, handicappede samt ikke mindst børnene.
De mange idrætsforeninger gør ofte en stor indsats
for at sikre mulighederne for de organiserede friluftsaktiviteter.
Derimod er varetagelsen af naturoplevelser og det uorganiserede
friluftsliv mere begrænset i byområderne, og borgernes
muligheder dermed også færre. For børnene betyder
dette et dårligere kendskab til og forståelse for naturen og
færre muligheder – noget der både kan få betydning for
deres senere friluftsaktiviteter og for forståelsen af de økologiske
sammenhænge.
Naturen i byen giver hverdagsoplevelser og er således af stor
betydning både i de bolignære friarealer, i parkerne, kolonihaverne
osv. Der skal være mulighed for naturoplevelser
(vand, planter, blomster, dyreliv, "wilderness"), og der skal
være mulighed for at kunne bruge naturen (fiskeri, bærplukning,
ophold og leg, dyrkning mv.). Skoven og de
andre bynære friluftsarealer bliver en lidt mere sjælden oplevelse.
Det kan være svært at sikre befolkningen disse muligheder i
nærområdet. Arealkonkurrencen i byerne er hård. En
bevidst planlægning og prioritering af de grønne områder
bliver derfor nødvendig, og det kan være en god idé for en
kommune at beskrive byens "grønne plan" som et særskilt
tema i kommuneplanen.
En "grøn plan" kan f.eks. indeholde:
Vurdering af friluftsmulighederne i de enkelte bydele,
herunder med speciel fokus på de svage grupper
(ældre, gangbesværede, handicappede, børn, pensionister
mv.)
Forslag til udbygning og forbedring af de grønne
områder, herunder hvordan de kan medvirke til en
bæredygtig udvikling, fremme biologisk mangfoldighed
samt oplevelsesmuligheder for borgerne
Sikring af gode adgangsmuligheder både lokalt og til
større naturområder. Dette indebærer også bænke
med passende mellemrum – en "forudsætning" for
20-30% af befolkningen
Sikring og synliggørelse af byens kultur- og naturspor
(åer, søer, diger, hegn, parker, fortidsminder, historiske
haver mv.)
Folkeparker
I "Folkets Park" på Nørrebro i København ønskede et
politisk flertal at opføre et etagebyggeri i dette i forvejen
meget tæt bebyggede byområde. Folkets Park, der
kun er nogle få tusinde kvadratmeter, har en speciel historie,
idet det er lokale borgere og ikke kommunens
parkafdeling, der har plantet træer og buske. Efter et
hårdt lokalt pres også fra Bydelsrådet, opgav kommunen
byggeplanerne og står nu overfor et erstatningskrav
fra bygherren. Bevaringen af Folkets Park er en del
af en politisk pakkeløsning. Aftalen medfører, at et
andet grønt område på Nørrebro "Have på en nat"
(etableret af Økologiske Igangsættere) nedlægges til
fordel for et etagebyggeri.
Parker
Parkerne er under stærkt pres for at stille arealer til rådighed
for andre byformål. Et nyere eksempel fra København er
udvidelsen af Statens Museum for Kunst i Østre Anlæg. Det
meget dominerende byggeri på bagsiden af det gamle
museum medførte, at den eneste kælkebakke i miles
omkreds forsvandt.
Behovet for parker er selvfølgelig især stort i tætte byer.
Men også i kommuner domineret af haveboliger er der et
behov for bydelsparker.
Nedskæringer i vedligeholdelsesbudgetterne har mange steder
haft den virkning, at en del af byernes parker ikke bliver
passet så intensivt og ensartet som tidligere. Det kan både
give fordele og ulemper. Mange kommuner har været
tvunget til at overveje "plejeniveauet". Det har betydet
udvikling i retning af et mere vildt udseende og mere
"ukrudt". Det sidste fremmes også af, at sprøjtning med
giftstoffer er ved at ophøre i parkerne. Et eksempel herpå er
Østre Anlæg i København, hvor man er ophørt med at
sprøjte parken, således at man nu kan plukke perikum til
sin kryddersnaps.
2.3
Grønne byer
Planlæg for friluftslivet!
37

2.3 Grønne byer
Planlæg for friluftslivet!
38
Valbyparken i København
Valbyparken er et eksempel på en omfattende fornyelse
af en park. Temahaverne, nye naturlegepladser, frøparken
med de vilde blomster, nye vådområder osv. har
skabt større oplevelsesmuligheder, større biodiversitet,
flere plante- og dyrearter og større arkitektonisk kvalitet.
Samtidig har information og arrangementer betydet,
at folk har fået kendskab til parken og lyst til at
komme.
Alt for ofte ligger parkerne ubrugte hen, bortset fra hundeluftere
og kondiløbere. Der er brug for mere indhold og
kvalitet, og borgerinddragelse kan være en god idé i forbindelse
med fornyelse. Information om parkerne med beskrivelse
af plante- og dyreliv, brugsmuligheder og arrangementer
kan ligeledes medvirke til at borgerne får øjnene op for
de muligheder, parkerne giver i hverdagen.
Man kan hente yderligere inspiration i den velillustrerede
debatbog om grønne byrum: Grønne stæder.
Kolonihaver
Kolonihaver er eksempler på private friarealer, der foruden
at gavne brugerne også kan give mange andre mennesker en
oplevelse, hvis ellers kolonihaveområderne er åbne for offentlig
adgang. Kolonihaverne har været i konstant tilbagegang
siden Anden Verdenskrig, men der findes dog nu ca.
62.000 kolonihaver fordelt på mere end 1.000 foreninger.
Halvdelen af haverne ligger i Hovedstadsregionen. For ca.
20 år siden blev kolonihaverne i højere grad integreret i
kommune- og regionplanerne. Heri lå bl.a. en erkendelse af,
at kolonihaverne havde en stor betydning for mange byboeres
fysiske og mentale levevilkår.
Der har dog været upopulære nedlæggelser af kolonihaver i
de sidste 10-20 år. Det fik i år 2000 daværende Miljø- og
energiminister Svend Auken til at tage et initiativ til at
beskytte kolonihaverne bedre. Der blev afholdt en kolonihavekonference,
der via et efterfølgende udvalgsarbejde er
mundet ud i en kolonihavelov. Kolonihaveloven pålagde ejeren
af et kolonihaveområde, inden 1. november 2001, at
tage stilling til, om kolonihaverne skal være varige eller ikke
varige (54.000 endte med at blive varige). Varige kolonihaver
er i høj grad beskyttet mod nedlæggelse. Hvis varige
kolonihaver undtagelsesvis alligevel skal nedlægges skal der
stilles erstatningshaver til rådighed (Kolonihavernes fremtid
og www.kolonihaveudvalget.dk).
Kolonihaveområder
med offentlig adgang
Haveforeningen Firskovvej ved Lyngby er et eksempel på
et åbent kolonihaveområde. Her går Ermelundsstien
langs med en række kolonihavehuse, og man kan vinke
ind til beboerne og slå en sludder af med dem.

Pipers Park
i Lyngby-Tårbæk Kommune
Et eksempel på et lille bolignært nyttehaveområde er
Pipers Park i Lyngby nord for København. Her er en lille
lokalpark blev suppleret med nogle nyttehaver til de
omkringboende. Dette har tilført parken indhold og
noget at se på, både blomster og urter og uden driftsudgifter
for kommunen.
Til gengæld for en bedre beskyttelse af haveforeningerne
skal der være bedre adgang til kolonihaveområderne for
offentligheden og haveforeningerne bør tilbyde de besøgende
bedre information, f.eks. et opslag ved indgangen, hvor
der fortælles om stedet og dets regler. Det er ikke længere
acceptabelt at holde lågen låst. I forbindelse med planlægning
af nye kolonihaveområder, kan de i højere grad integreres
i offentlige parkområder. Man kan hente inspiration
om kolonihaver i bogen Kolonihaveguide. København og
Omegn der beskriver hvordan man kan cykle ud til spændende
kolonihaver.
Som supplement til egentlige kolonihaver kan det være en
god ide at anlægge små bolignære nyttehaveområder. Dette
kan skabe liv og indhold i eksisterende grønne friarealer
både til glæde for brugeren og tilskueren.
Idrætsanlæg
Idrætsanlæg er ofte lukkede grønne arealer, som man må gå
udenom, i stedet for at gå igennem, som i en park.
Privatisering kan betyde, at idrætsanlæggene bliver endnu
mere lukkede, og kun må bruges af bestemte klubber. Hvis
man vil sikre adgang kan dette ske i forbindelse med kommuneplanlægningen.
Idrætsarealerne kunne af lokale beboere benyttes til drageflyvning
og meget andet, og deres udformning bør give flere
rekreative kvaliteter f.eks. for at gøre dem mere spændende
til en spadseretur.
Det er også altid sjovt at se på idrætsaktiviteterne, og
opholdsmuligheder og måske en småbørnslegeplads i forbindelse
med idrætsanlæg kan derfor være en god idé.
2.3
Grønne byer

2.3 Grønne byer
Andre offentlige områder
I byområderne findes mange tekniske anlæg, som er nødvendige
for byens drift. Forsinkelsesbassiner og afledning af
regnvand kan udføres meget naturpræget som søer og åer til
gavn for både frilufts- og plante- og dyreliv. Ofte kan sådanne
arealer fremtræde som egentlige parkanlæg og kan være
af stor lokal betydning, hvor der mangler grønne områder.
Vandforsyningen ejer ofte store grønne indhegnede områder,
som ligeledes kan planlægges som grønne, tilgængelige
områder.
Veje og parkeringspladser kan udformes som grønne korridorer
og grønne rum. Eksempler på dette er parkeringspladsen
ved Zoologisk museum i København og Næstved sygehus,
hvor afledningen af regnvand sker gennem græsarmering
og dermed også bidrager til grundvandsopbygningen.
Skoler, institutioner og plejehjem rummer ofte muligheder
for leg, sport og ophold. Arealerne er imidlertid ofte indhegnede
og aflåste, men kunne være et fint supplement til
byens øvrige grønne områder. Skolernes boldbaner kunne
anvendes af de omkringboende, plejehjemmenes fine blomsterhaver
kunne være offentlige og dermed skabe mere liv
og samspil for beboerne. De store børneinstitutioner har jo
oftest fortrinlige legepladser, der udenfor åbningstiden
kunne benyttes af børn i området.
Byens grønne steder – grønne glæder.
Friluftsrådet har lanceret kampagnen "Byens grønne steder
– grønne glæder", der med tildeling af "Byens grønne
Blad" præmierer særligt gode, bynære rekreative områder,
der er åbne for alle. Mellem bykernen og Limfjorden
i Aalborg ligger Østerådalen, hvor stinettet kæder byen
sammen med et dejligt genskabt naturområde. Dette
område har fået Friluftsrådets "Grønne Blad" , bl.a. fordi
der er skabt nye friluftsmuligheder for beboerne.
Medio 2001 var der i alt 45 "Grønne glæder" på Danmarkskortet.
(www.byens-groenne-steder.dk)
Argumenter for en grøn by:
Grønne områder er en del af vores kulturarv
Grønne områder modvirker stress
Grønne områder giver bedre sundhed
Grønne områder er pengene værd
Grønne områder renser luften
Grønne områder giver bedre klima
Grønne områder giver rent vand
Grønne områder fremmer dyrelivet
Grønne områder til grønt affald
Grønne områder giver forståelse for naturen
Fra Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by

Bolignære friarealer
Boligområdernes friarealer er der mange steder ikke gjort så
meget ud af. Der kan skaffes nyt liv i gamle anlæg ved at
inddrage dele af store græsarealer til f.eks. dyrkningshaver
for beboerne. Disse bør så vidt muligt være åbne for offentligheden.
Måske kunne man arbejde på flere fronter med
bymenneskers mulighed for at dyrke lidt jord. Enghave
Plads (foto s. 40) i København med minihaver er ét eksempel.
"Begrønning", hvor de mest bolignære områder forbedres
af beboerne selv, kunne også være en hensigtsmæssig
fremgangsmåde.
Bynær natur
Ud over de grønne områder i selve byerne, er der brug for
adgang til forskellige naturområder mv. Der er ligeledes
brug for gode adgangsmuligheder. Boligområder skal endvidere
planlægges, så der skabes adgang fra by til land.
Tilgængeligheden til naturområder/rekreative landskaber er
afgørende for, hvor meget de bliver anvendt. Særlig ved
byranden, der ofte omkranses af produktionsarealer, bør der
fokuseres på bedre adgangsforhold. Af mange forskellige
grunde bl.a. miljømæssige, vil det derfor være en god idé at
planlægge byranden, således at man til fods og på cykel m.v.
uden hindringer kan komme fra byen ud i oplevelsesrige
landskaber og gerne retur ad en anden rute. Foruden skove
og andre rekreative arealer kan landbrugslandskabet også
have rekreative kvaliteter.
Bynær skovrejsning er et af de bedste redskaber til at forbedre
bybefolkningens rekreative muligheder.
Vestskoven
Et visionært statsligt skovprojekt med skovrider
Laumann Jørgensen som drivende kraft blev påbegyndt
1967 vest for København omfattende ca. 1400 ha.
Inspirationen var, at der var gamle skove i Nordsjælland,
ny byudvikling syd og vest for København, men ingen
skov. Resultatet ses nu i form af velvoksne træer tæt på
mange menneskers boliger. Skoven indeholder også
kunstige bjerge bygget af affald fra nedrevne huse,
græssende skotsk højlandskvæg og andre attraktioner.
2.3
Grønne byer
Planlæg for friluftslivet!
41

2.4 Det åbne land
I forbindelse med planlægningen for friluftslivet kan der
udpeges oplevelsesrige landskaber. Undersøgelser viser, at
befolkningen værdsætter traditionelle romantiske landskaber,
og at adgangen til især skov og strand betyder meget
(Friluftsliv i landskabet). Særligt attraktive er områder, hvor
landskabstyper mødes, så som skov/mark, hav/strand osv.
Via arealplanlægning kan man bl.a. sikre de større uforstyrrede
landskaber, hvor stilheden kan opleves, inden det bliver
for sent at afværge larmende aktiviteter. Endvidere kan man
ved udlæg af friluftsarealer forebygge konflikter mellem friluftsfolk
og beboere samt mellem friluftsfolk indbyrdes.
Flersidig arealanvendelse giver gode muligheder for at sikre,
at friluftsliv kombineres med f.eks. naturbeskyttelse og forureningsbekæmpelse.
Ofte kræver sådanne projekter at stat,
amt og kommune koordinerer deres indsats.
Sikring af arealer og det at skaffe adgang hertil er ofte to
sider af samme sag. Et konkret eksempel er bevaring af
sammenhængende arealer på nedlagte jernbaner, som i flere
tilfælde har sikret gode grønne forbindelser for gående,
cyklende m.v.
Haderslev-Vojens Tunneldal i Sønderjyllands
Amt ligger øst-vest mellem Årø
og Vojens og er ca. 25 km lang med
vandområderne Haderslev Fjord,
Haderslev Dam, Hindemade (ny sø) og
Tørring Å. Skov- og Naturstyrelsen har
anvendt naturforvaltningsmidler inden
for dette område til en lang række foranstaltninger:
Omlægning til naturskov
Skabelse af nye vådområder
Sikring af kulturmiljøet
Skovrejsning
Forbedring af friluftslivet ved anlæg
af parkeringspladser, stier og teltpladser,
naturlegepladser, rastepladser,
naturskole.
Et af formålene er at få renset vandet i
Haderslev Dam, og midlerne skulle
være at rense vandet opstrøms ved
udlæg af større vådområder. Man har
dermed fået genskabt Hindemade, der
består af 2 søområder på ialt 47 ha og
18 ha våde enge med afgræsning. Der
er etableret et godt samarbejde med
jægerne, som har lavet en fælles forvaltning
af jagten.
Endvidere har Haderslev Kommune
lavet mange aftaler med landmænd
om naturplejeplaner, og landmændene
har også været positive overfor etablering
af trampestier, men har dog
betinget, at stier og spor lukker, hvis
folk ikke opfører sig ordentligt!
Stierne er koblet sammen med den historiske
Geheimerådens Sti.
Gennem en bevidst planlægning kan mennesker ledes væk
fra de mest sårbare naturområder, så naturen ikke ødelægges.
Det har vist sig, at mennesker stort set altid følger veje
og stier, så en kombination af stianlæg og information, er
mulige værktøjer i planlægningen.
Naturrådet er positivt indstillet overfor en øget adgang til
den danske natur og det danske landskab. Rådets formand
Peder Agger udtalte bl.a. på Friluftsrådets generalforsamling
i år 2000:
"Man kan uden større betænkelighed fra et naturbeskyttelsesmæssigt
synspunkt øge adgangen i de forstligt
drevne skove og i landbrugslandet. Især i landbrugslandet
vil evt. skader af øget adgang være ubetydelige i forhold
til, hvad sprøjtegifte, eutrofiering og trafik betyder for
flora og fauna".
Sammenhængende landskabsplanlægning med flersidig arealanvendelse:
På Haderslev Dam foregår flere friluftsaktiviteter
så som lystfiskeri, rosport,
sejlsport og kanoudlejning. To interviewundersøgelser
af henholdsvis brugere
og beboere vedr. bæredygtig turisme
i tunneldalen, viser at turisterne er
glade for det rene miljø, naturen, fred
og ro samt børnevenlige strande, mens
beboerne værdsætter denne form for
turisme, hvor naturen ikke ødelægges.
De vil også gerne til en vis grad bidrage
hertil ved ikke at sprøjte marker m.v.
(Bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens
Tunneldal; Naturforvaltning gennem 10
år; Naturplejeplaner for landbrugsejendomme;
Tunneldalstierne)
2.4
Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
43

2.4 Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
44
Tjekliste – planlægning for adgang
Færdselsveje
I regionplaner/kommuneplaner/lokalplaner kan man
bl.a. medtage færdselsårer for:
Vandrere
Cyklister
Ridende
Rulleskøjteløbere
Sejlere/roere
Der bør særlig tænkes på stiforbindelser fra byerne/ferieområderne
til nærliggende rekreative arealer og
udflugtsområder.
Fjerne forhindringer
for adgang
Befolkningen har via Naturbeskyttelsesloven m.v. i vid
udstrækning adgang til natur- og kulturlandskaberne.
Det er bl.a. myndighedernes rolle at sørge for at lovene
overholdes og at adgang sikres i henhold til lovenes
intentioner. Man kan eksempelvis:
Tjekke forbudsskiltene på private veje
Tjekke adgang til private skove
Tjekke adgang til og langs med kyster
Genoprette nedlagte stier til kirke, skole, kro, skov, sø,
strand m.v.
Mindske barriereeffekter ved eksisterende og nye veje,
baner m.v.
Sikre stianlæg i nye boligområder og fjerne forhindringer
i gamle
Gøre sommerhusområder og kolonihaveområder
mere tilgængelige
Arealplanlægning
Kortlægning af eksisterende arealer med potentiale til
friluftsliv
Udlæg af nye arealer til friluftsliv
Styring af arealanvendelse via regionplan, kommuneplan
og lokalplan
Analyse af flersidig arealanvendelser, så friluftslivet
fremmes mest muligt
Særlige tiltag
Ud over ovennævnte værktøjer kan myndigheder og
organisationer tage initiativer, der fremmer offentlighedens
adgang til naturen bl.a. ved at:
Etablere spor i landskabet (adgang langs private marker
m.v.)
Starte Agenda 21 aktiviteter
Muliggøre/lovliggøre sejlads på søer, fjorde, åer, vandløb,
kanaler m.v.
Formidling
Ofte kan man øge adgangen til naturen uden fysiske tiltag,
blot ved at oplyse om eksisterende muligheder,
gerne i samarbejde med lodsejerne. Det er en forudsætning,
at adgangsvejene vedligeholdes. Derfor er myndighedernes
naturformidling og udgivelse af friluftskort og
foldere meget vigtigt. Endvidere kan man f.eks. flytte
kanosejlads fra belastede områder til andre vandløb,
kanaler og søer ved at oplyse om disse muligheder.

Drastrup, Vejrumbro og Fejø
I Nordjylland findes et eksempel på et projekt ved
Drastrup Skov, hvor etablering af en sti op til en udsigtshøj
har fået priserne på husene i nærheden til at stige.
Det fremgår da også af mange husannoncer at beliggenhed
op til skov, strand og rekreative arealer er noget
man kan sælge huse på. Lidt længere nede på den jyske
halvø har en borgerforening ved Vejrumbro lavet deres
egen natursti op til omegnens højeste punkt, Kongens
Bakke med et lille tilskud på 10.000 kr fra Tjele Kommune.
Stien er blot 300 m lang, men gør de nærliggende
boligområder meget mere spændende at bo i. På Fejø
findes et andet eksempel på, at en sommerhusgrundejerforening
selv har lavet en sti langs kysten af stor
betydning for alle, der kommer i området.
Adgang til naturen/landskabet
En model for naturbeskyttelse og adgang blev lanceret
af Det grønne Råd i Frederiksborg Amt i forbindelse
med udarbejdelse af oplæg om en friluftsstrategi. Målet
er en bevidst balance mellem adgang og bevarelse af
følsom natur. I praksis vil der være en lang række mellemformer,
f.eks. mellem de tre typer af stier. Med "asfaltsti"
menes her trafikstier og med "grusstier" tænkes
på mere ydmyge stier, der ikke går direkte mellem byer
og andre mål. Trampestier er nærmest usynlige i landskabet,
og der er kun adgang til fods (evt. hest), og evt.
kun frem til udsigtspunkter (kilebesøg). Overnatningsmulighederne
kan planlægges i hele spektret fra hoteller
til primitive teltpladser, men kun bilfrie teltpladser
placeres tættest på følsom natur.
Trampesti
Følsom
natur
Grussti
Asfaltsti
At opleve naturen med alle sanser:
"Er landskabets tilgængelighed lav, indskrænkes mulighederne
for en fuldstændig inddragelse af alle sanser i oplevelsen og
forståelsen af landskabet. Er der derimod gode muligheder for
at færdes i landskabet, åbnes hele sansningens spektrum af
muligheder for landskabsoplevelsen. Det æstetiske potentiale
udvides til det yderste." (Landbrug og landskabsæstetik)
2.4
Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
45

2.4 Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
46
Rekreative stier og ruter
Man kan planlægge særlig gode adgangsforhold for de
miljø- og naturvenlige færdselsarter i form af rekreative
rutenet for cyklister, vandrende og ridende. Ruterne har stor
betydning for befolkningens adgang til det åbne land, og de
kan også være en oplevelse i sig selv.
Det er vigtigt, at der skabes gode adgangsforhold for alle
målgrupper, og oplyses om gældende adgangsregler. Dette
kan f.eks. ske gennem at opsætte informationstavler på særligt
problematiske steder. Tavlerne skal indeholde information
om adgangsregler skrevet i et letforståeligt sprog.
Derved styrkes friluftsbrugerens stilling over for lodsejeren.
Generelt kan gode adgangsforhold til naturen nær boligområder
betyde meget for beboerne.
Det er endvidere meget vigtigt, at man sørger for vedligeholdelse
af rutenettet. Det gælder især skiltning og belægning.
Da flere afdelinger i amterne samt ofte også kommuner
er indblandet i etablering, formidling og vedligeholdelse,
er aftaler om ansvarsfordeling ofte nødvendige.
Eksempler på amternes planlægning af regionale rutenet
Ribe Amt kom først med at skilte et
regionalt cykelrutenet. Amtet har ligeledes
lavet spændende vandreruter – med
tilhørende teltpladser – gennem Holme
og Varde Ådale.
I Bornholms Amt er der et udmærket
net af skiltede cykelruter, hvoraf flere er
bilfrie, idet de forløber på nedlagte jernbaner
og redningsstier. Der er en god
vandrerute øen rundt langs kysten.
I Roskilde Amt findes trafikstier langs
vejene, der over kortere afstande indgår
som led i det rekreative stinet.
Storstrøms Amt er der udarbejdet en
særlig stiplan (1998 – 2002), der senere
er sat ind i regionplanen. De cykelstier,
amtet anlægger er af høj standard
m.h.t. belægning og skiltning. Amtet
laver desuden "naturstier", som primært
er tiltænkt vandrere.
I Vestsjællands Amt findes 280 km afmærkede
cykelruter og regionplanen
omtaler et planlagt regionalt stinet på
700 km. Landskabskontoret tager sig af
rekreative regionale ruter, mens vejkontoret
har overtaget ansvaret for de
nationale cykelruter.
I Københavns Kommune planlægges et
net af 100 km grønne cykelruter, der
skal have forbindelse til de regionale
cykelstier i Københavns Amt og give
storbybefolkningen bedre muligheder
for at komme ud i naturen.
Cyklisters, vandreres og ridendes behov for anlæg er vidt
forskellige. Derfor bør man som udgangspunkt anlægge
separate rutenet. I praksis kan tracéerne dog godt på delstrækninger
følges ad parallelt, og i visse tilfælde være fælles.
En dårlig kombination er dog grusstier for cyklister, hvor
ridning er tilladt. Et godt eksempel på en løsning af dette
problem er Naturstien Horsens-Silkeborg, hvor stiforløbet for
cyklister er blevet asfalteret, og samtidig med at der er et
bredt spor af grus/græs ved siden af til ridende.
For friluftslivet er kortlægning af stier og andre adgangsmuligheder
af stor betydning. Ved produktion af nye digitale
kort er der tendens til at fjerne mindre stier, hvilket er uheldigt
for friluftslivet. Planlæggerne bør være opmærksomme
på sådanne forhold og i givet fald benytte gamle kort suppleret
med luftfotos til at finde stier, nedlagte jernbaner
m.v.
I Københavns Amt er hovedstinettet
temmelig udbygget.
Frederiskborg Amt var det første amt,
der lavede en regional rekreativ stiplan.
På et tidspunkt svandt bevillingerne
voldsomt ind, men nu er planen atter
genoplivet og indgår i den ny regionplan.
Efter at regionplanlægningen i Hovedstadsområdet
i efteråret 2000 er overtaget
af Hovedstadens Udviklings Råd
(HUR) vil det være oplagt at se på mulighederne
for at opgradere cykelforbindelserne
i hele Hovedstaden, herunder
også mulighederne for en bedre sammenhæng
med den kollektive trafik.

Til fods
Danmarks 7000 km kystlinie udgør det største potentiale
for et oplevelsesrigt friluftsliv, bl.a. for vandrere. I en rapport
fra Dansk Vandrelaug (Håndbog i planlægning for
vandrere) sammenlignes kystvandring med vandring i fjeldområderne
i Norge og Sverige.
Der er almindeligvis adgang til såvel offentlige som private
strande og offentlig adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres
(Naturbeskyttelsesloven). Hertil kommer Planlovens
kystbestemmelser om, at offentlig adgang til kysten skal sikres
og udbygges.
En moderne form for vandreturisme, der henvender sig til
et bredere publikum, ligger lige for. Amterne kan spille en
positiv rolle ved at planlægge støttepunkter (hytter og teltpladser)
og andre faciliteter for vandrerne, herunder faciliteter,
der også kan benyttes af sejlende. Det er også vigtigt at
forbinde kystområderne med vandreruter langs åer og søer
inde i landet. Derved kan der skabes længere forløb, som
kan bruges til både udflugt og nærrekreation.
Oksevejen/Hærvejen m.v.
Den længste afmærkede vandrerute i Danmark, Hærvejsruten,
som mellem Viborg og Padborg smyger sig
om oldtidshøje, runesten og andre historiske minder.
Ruten er i alt på 264 km, og har nogle steder fælles forløb
med cykelruten. Dette forløb har været et samarbejde
mellem 5 amter. Man ved ikke, hvor mange der
bruger ruten, men nu er tilbudet der i hvert fald. Der
er anlagt adskillige teltpladser langs ruten.
Gendarmstien i Sønderjylland
Gendarmstien forløber fra Padborg til Kegnæs på Als og
er en historisk "krigssti", hvorfra grænsegendarmer
bevogtede grænsen og kontrollerede skibsfarten langs
kysten. Stien forløber selvsagt tæt på kysten, og er primært
for folk til fods. Længden fra Padborg til Høruphav
er 72 km. Gendarmstien er nærmere beskrevet i en
folderserie udgivet af Sønderjyllands Amt.
I Danmark er der utallige andre muligheder for at vandre.
Skov- og Naturstyrelsen har afmærket en lang række ture i
statsskovene og udgiver gratis foldere herom. Også for private
skove er der udgivet en del turfoldere. I kulturlandskabet
er der ligeledes afmærkede "spor" med tilhørende foldere
i samarbejde mellem Landbrugsrådet og Friluftsrådet
m.fl. (www.spor.dk). Projektet er interessant, fordi der er
lavet aftaler om adgang til private ejendomme uden betaling.
Med hensyn til længere vandreruter er især Jylland velforsynet.
Hærvejen er rygraden med tilstødende ruter gennem
ådalene. Ruten gennem Holme og Varde ådale fra Bække til
Blåvandshuk og Trækstien langs Gudenåen bruges af vandrefolk,
der vil have gode naturoplevelser. I sommeren 2000
åbnede Fjernvandrevej E6 over Sjælland mellem Korsør og
København på initiativ af Dansk Vandrelaug. Der er tale
om en del af en europæisk rute fra Grækenland til Finland.
I forbindelse med etablering heraf, har det været et problem,
at DSB havde nedlagt flere overgange over jernbanen,
så vandrevejen blev forlænget. (Fjernvandrevej E6, Sjælland)
Planlæg for friluftslivet!
47

2.4 Det åbne land
På cykel
Planlæg for friluftslivet!
48
Der findes i dag godt 10.000 km afmærkede cykelruter i
Danmark fordelt på nationale ruter (3.366 km), regionale
ruter (5.509 km) og lokale ruter (1.233 km). Se i Cykel-
Guide 2001. Begreberne er nærmere defineret i Vejregler for
vejvisning på cykel- og vandreruter, der er et essentielt værktøj
for planlægning og afmærkning af sådanne ruter. De
nationale cykelruter og cykelferie er blevet en naturlig del af
Danmarks Turistråds og Vejdirektoratets markedsføring af
Danmark. Det nationale cykelrutenet administreres af
amterne i fællesskab. Der er ikke foretaget ret mange justeringer
og forbedringer siden dets etablering i 1993. Den
regionale markedsføring af cykelferie og rekreativ cykling
kan med fordel udbygges og koordineres med amternes tra-
Nordkyststien
Gennem Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage i Nordsjælland
har man altid kunnet cykle og være fri for biler, idet
der trods diverse planforslag aldrig blev lavet en vej
mellem Tisvildeleje og Liseleje. Det er en enestående
naturskøn strækning. Nu er ruten afmærket som del af
Nordkyststien. På andre strækninger følger vandrere
stranden, der således er afmærket "Nordkyststien",
mens cyklister må følge sommerhusveje m.v. På kortbrochurerne
er desuden angivet, hvor handicappede kan
komme ned til stranden på strandfortove. (Nordkyststien)
Stillinge Strand
En flot gammel cykelsti med høje allétræer forbinder
Stillinge Strand med Kirke Stillinge (sti helt til Slagelse) i
Vestsjælland. Dette er et klassisk eksempel på, at man
har tænkt på byboernes adgangsmuligheder til stranden
på cykel.
fikale og rekreative planlægning. Den statslige udmelding til
regionplanrevision 2001 anbefaler amterne at fremme den
rekreative stiplanlægning.
Der er ikke forsket så meget herhjemme i cykelturismens
økonomiske betydning, men man kan få et internationalt
overblik over forskningsstadiet i rapporten: The Market for
Cycle Tourism. Heri indgår også hovedresultaterne fra
Danmarks Turistråds såkaldte TØBBE-analyser (interviews
af forskellige turistgrupper).
Cyklen er et velegnet transportmiddel, såvel til ferie som til
mindre udflugter, f.eks. som et alternativ til at tage bilen til
stranden. Ved særligt attraktive kystområder kan det være
en god idé at anlægge stier og cykelparkering ved stranden.
Hvis nationale og regionale cykelruter ikke giver adgang til
stranden, kan supplerende lokale ruter etableres.
Cykelanvendelsen kan øges ved at udgive foldere og kort
samt ved at lave en god afmærkning af ruterne.

Til hest
Ridning er en sund og bæredygtig friluftsaktivitet og en
kilde til oplevelser både for den, der rider og den der
betragter den ridende. Ridestier var dog kun nævnt i et par
regionplaner før 1997 (Udvikling af ridemuligheder i Danmark),
og der var stort set ingen planlægning på området.
Men i regionplanerne fra 1997, er ridestier nævnt i ca. halvdelen.
Rideruter er interessante på regionalt niveau, da flere
og flere interesserer sig for "naturridning". Dansk Islandshesteforening
er i gang med et projekt, der har til formål at
kortlægge ridemulighederne i Danmark. Planlægningen bør
bl.a. fokusere på beliggenhed af rideskoler og disses adgang
til rekreative arealer, herunder langs kysterne.
Rideruter i Nordvendsyssel
Nordjyllands plantager byder på åbne arealer, spredt
bevoksning og udsigt over klitterne og havet. Kommunerne,
landbrugets organisationer, de ridendes organisationer,
Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen m.fl.
samarbejder om et projekt om etablering af ridestier,
der har til formål at tilbyde ryttere en sikker rute gennem
landskabet med gode oplevelser og oplysning om
natur, landbrug og skovbrug. Et gratis kort over rideruter
mellem Skagen og Hirtshals er udgivet af Skov- og
Naturstyrelsen. (Ridestier på statsejede arealer i
Nordvendsyssel)
Rideruter i Nordsjælland
I Gribskov nord for Hillerød er der afmærket mange
rideruter, som tilsammen udgør et sammenhængende
net. Ruterne er indtegnet på kort, der kan rekvireres gratis
fra Skov og Naturstyrelsen. (Ridestikort og retningslinier
for ridning, Gribskov Nord og Gribskov Syd)
I henhold til lovgivningen er det ikke tilladt uden ejerens
tilladelse at ride i strandkanten. Kommuner og amter bør
dog vurdere behovet for nogle steder at kunne komme ned
til stranden på hesteryg, eventuelt i forbindelse med planlægning
af længere rideruter.
De bedste ridemuligheder findes i statskovene, hvor man
må ride på alle veje, der er over 2,5 m brede samt på de
markerede ridestier. Man må endvidere ride på offentlige
veje i enkeltkolonne og i højre vejside med færdselen. I klitter
og på strande er det i almindelighed ikke tilladt at ride,
men på de strande i Nord- og Vestjylland, hvor biler har
adgang, er det også tilladt at ride.
Man kan også lade hesten trække en vogn i sindigt tempo.
Prærievognsferier er alletiders mulighed for børnefamilier,
og det er noget alle kan finde ud af. Endelig kan man
mange steder i landet købe en tur med hestevogn og kusk –
igen noget børn elsker. En klassisk tur med flotte vogne kan
man tage fra Klampenborg Station ind i Dyrehaven, forbi
kronhjorte og Eremitageslottet.
Planlæg for friluftslivet!
49

Planlæg for friluftslivet!
50
For handicappede
Adgang for handicappede bør spille en fremtrædende rolle i
friluftsplanlægningen. I publikationen, Rekreative arealer for
alle. Eksempelsamling, er anført en række eksempler på
anlæg, der forbedrer handicappedes adgang til naturen.
Yderligere vejledning kan findes i Vejdirektoratets Handicapegnede
veje – en projekteringshåndbog.
På steder, hvor der er kort afstand fra parkeringsplads til
strandkant, kan det f.eks. være relevant, at etablere adgang
for gangbesværede. Der er forskel på anlæg, som giver kørestolsbrugere
adgang til stranden og så mulighed for at komme
i vandet. Sidstnævnte kræver riste, så kørestole kan køre
ud i vandet. Hvis der skal etableres rastefaciliteter bør
Kongskilde Friluftsgård ved Sorø
Kongskilde Friluftsgård blev indviet i 1982, som Danmarks
første friluftsgård. Friluftsgården fungerer som
kursussted og vandrerhjem. Kongskilde Friluftsgård
rummer også udstilling, akvarium og informationscenter.
Et særligt projekt kaldes "Eksempelsamlingen", der
består af forskellige "friluftsmøbler", som man kan se i
1:1 ude i terrænet.
Samtidig er stedet godt planlagt til brug for handicappede.
Udvendigt på den skrånende have ned mod åen
har man anlagt en sti, der har fået et forløb, der gør den
brugbar for kørestolsbrugere. Stien går langs åen henimod
en møllesø, der fra gammel tid hører til stedet.
Den trafikerede amtsvej mellem Sorø og Skælskør krydser
åen, og her er stien ført i tunnel under vejen. Hvor
stien krydser et vandløb er der etableret en rampe, der
ender på en platform nede ved åen, således, at det er
muligt for en kørestolsbruger at komme tæt på vandet.
Stien ender ved en lille sandstrand ved søen. Ud over
sandet er der lagt en træbelægning, som fortsætter ud i
en mindre bro.
Blindestier
i Store Dyrehave ved Hillerød
I den vestlige del af statsskoven Store Dyrehave nær ved
Hillerød Station findes ca. 2 km blindesti bl.a. med adgang
til "Fantasiens Ø". Der er tale om stier med stenrender,
brosten og pæle med profileret nummer. Se nærmere i
Vandreture i Statsskovene nr. 18: Store Dyrehave.
eksempelvis borde udformes med plads til at kørestole kan
køre ind under dem.
I forbindelse med støttepunkter er handicaphensyn meget
vigtige.
Hensynet til handicappede bør også drages ind i regionplaner.
Der kan f.eks. stilles krav i lokalplaner for hoteller og
vandrerhjem, om at disse opfylder bestemte standarder med
hensyn til adgang for bevægelseshæmmede – ikke alene
adgangsforhold i bygningen – men også når det gælder stier
og parkeringspladser.
Sti for kørestolsbrugere ved
Gudmindrup Strand, Sejrøbugten.
Fra den offentlige parkeringsplads fører en fast sti gennem
klitterne til forstranden, hvor der er etableret et
opholdsareal. Fra opholdsarealet er der en særlig sti,
som på den tørreste del af sandstranden er lavet af
jernbanesveller. På den del, der ligger nærmest vandet,
består stien af gitterriste. Stien slutter helt nede ved
vandkanten. Her er etableret en vendeplads, og det er
muligt for kørestolsbrugeren at køre på den faste sandbund
både langs med vandkanten og ud i vandet.
Gitterristene kan nemt løftes op og renses for sand.

Til vands
Amter og kommuner spiller en stor rolle, når det drejer sig
om kollektiv trafik på landjorden, men kun undtagelsesvis
beskæftiger man sig med transport på vandet. Danmarkshistorien
er ellers tæt knyttet til søtransport. Engang bandt
havet landsdele og øer sammen, men nu adskiller det i højere
grad. Ændringerne i infrastrukturen med broer, tunneler,
større veje osv. har udkonkurreret de små færger, som tidligere
skabte genveje og afveksling for især vandrere og cyklister.
En genoplivning af sejlmulighederne, evt. i anden form
end færgesejlads, kunne være en del af en friluftsstrategi. I
forbindelse med revision af vejregler om servicevejvisning er
medtaget et nyt symbol for færger, der medtager cykler og
personer, men ikke biler.
Danmark er en stor sejlsportsnation, og mange danskere
dyrker fritidssejlads. Overalt er der derfor lystbådehavne
med relevante faciliteter, som også er åbne for turister.
Havnene ligger især tæt langs Øresundskysten, på
Bornholm, omkring Lolland-Falster og i det populære
Sydfynske Øhav.
I amternes regionplaner nævnes generelt flere gange mulige
udbygninger af lystbådehavne. Oftest ser man projekter for
havneudvidelser, der fører til kedelige ensartede lystbådehavne.
Der kunne planlægges et miljø og en arkitektur i
havnene, så de kunne være til glæde for andre friluftsbrugere.
I gamle havne er der oftest et alsidigt miljø med salg af
Horsens Fjord
Snaptun og Alrø ved Horsens Fjord ligger kun et stenkast
fra hinanden i luftlinie, og i gamle dage sejlede
beboerne fra Alrø over til Snaptun for at handle hos
købmanden. Men nu ligger disse lokalsamfund 50 km
fra hinanden i "landtransport" og i hvert sit amt.
Horsens Fjordområde er et ideelt fritidslandskab og en
samlet plan med sejlforbindelse over fjorden kunne
skabe endnu bedre muligheder for mange friluftsoplevelser
for beboere og turister. Teltpladser kunne supplere
oplevelsen. Bevarelse af fjordens rene miljø kunne
indgå i en helhedsplan. Et friluftskort for området
kunne binde det hele informationsmæssigt sammen.
Horsens Kommune har prioriteret fjorden højt i oplæg
om udflugtslandskaber, og i Odder Kommune har man
nu fået etableret anløbsbro ved Alrømolen, som giver
sejlmuligheder mellem Alrø og Snaptun.
(Fjordsejlads – om overfart for cyklister og vandrere)
fisk direkte fra bådene. Havnens historie kan evt. formidles
til sejlerne på en eller anden måde. Et autentisk kulturmiljø
er vigtigt grundlag herfor. En ny bog fra Nordisk Ministerråd
belyser problemet med havne, der forfalder eller mister
deres miljø: Havnemiljø i Norden.
Endvidere bør myndighederne sikre, at sejlerne selv bidrager
til at skåne miljøet. En folder fra Dansk Sejlunion, Sejlsportens
Miljø giver gode tips og ideer. Frederiksborg Amt har
sendt en lignende folder ud til amtets havne. Det Blå Flag,
som indikerer rent vand og andre miljømæssige positive
Svanen på Odense Fjord
Kommunerne omkring Odense Fjord har taget et godt
initiativ. Færgen Svanen sejler om sommeren vandrere
og cyklister over Gabet yderst i fjorden. Man sættes i
land på Enebærodde, der virker som en øde ø. Fri for biler
er der ihvertfald. Vigtigst er, at der herved er skabt rundtursmulighed
om fjorden. Men man kan også bare sejle
hele fjorden rundt og se tingene fra søsiden.
2.4
Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
51

2.4 Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
52
ting findes såvel ved havne som ved strande. Mere information:
www.friluftsraadet.dk under “kampagner” samt på
www.blueflag.org.
Windsurfing er en friluftsaktivitet, der bliver mere og mere
populær, og derfor har man mange steder i Danmark kortlagt
og afmærket, hvor windsurfing bedst kan foregå, og
hvor det ikke er tilladt. Limfjorden er eksempelvis velegnet,
her findes 31 gode surfsteder. Århus Amt har lagt oplysning
om 20 gode surfsteder langs Jyllands østkyst på sit badevandskort.
I forbindelse med projekt "Det Syddanske Øhav" har der
været tanker fremme om at tilbyde sejlende flere udflugtstilbud
i land, så som cykelture m.v. herunder kulturformidling
i samarbejde med lokalhistoriske arkiver i forbindelse
med de mindre havne. Projektet har omfattet Fyns,
Vestsjællands og Storstrøms amter og forskellige initiativer
er foreslået og implementeret. Friluftsliv til vands og til
lands kan herved hænge bedre sammen.
Havnemiljø i Storstrøms Amt
Storstrøms Amts regionplan 1997-2009 nævner som retningslinie
for bevarelsen af kulturmiljøer, at der skal
foretages en vurdering heraf inden byggearbejder
igangsættes. Amtet har anvendt dette til at gøre indsigelse
mod en lokalplan for ombygning af havnen på
Femø.
Kystnære Teltpladser langs
Vestsjællands kyst
På initiativ af Dansk Vandrelaug og Friluftsrådet er et
net af teltpladser til grupper under etablering i kommunerne
langs kysten i Vestsjællands Amt, således at man
kan gå, sejle, ro eller padle hele vejen og finde teltpladser
til overnatning. Pladserne er specielt tiltænkt grupper
og kan bookes i forvejen. Man kan således opleve at
komme fra søsiden i sin kano, kajak, robåd eller jolle og
gå i land på et fredeligt sted, der adskiller sig helt fra de
nævnte lystbådehavne. Eneste faciliteter er adgang til
drikkevand, toilet og bålplads. (Kystnære teltpladser i
Vestsjælland). Turistpartner Sjælland A/S står for formidlingen
via www.Sjaelland.com/teltpladser.
Ideer til amter og kommuner,
der vil gå ind i projekter til vands
Eksisterende sommer-turistsejladser kunne udvides
til weekender hele året til lokalbefolkningens
rekreative behov (eksempelvis på Haderslev Fjord).
Der kunne etableres samarbejde med folk, som er
interesserede i veteranfærger a la veterantogsforeninger
(eksempel fra Roskilde Fjord, Dansk
Veteranskibsklub).
Der kunne laves aftale med fiskere, som en
bestemt ugedag sejler passagerer. En amtslig sejlplan
kunne udgives. (eksempelvis tidligere Årøsund
– Assens).
Flere steder kunne man klare sig med mindre fartøjer,
f.eks. ved fjorde og nor, hvor der ikke er så
langt over til den anden side. Ved Skjern Å overvejer
Ringkøbing Amt og Skov- og Naturstyrelsen nu
en trækfærge.
Det har vist sig, at Farvandsdirektoratet flere steder
bl.a. i Limfjorden fjerner afmærkning (bøjer), når
den erhvervsmæssige sejlads ikke begrunder vedligeholdelse
heraf. Herved mister lystsejlads visse
muligheder. Måske andre myndigheder kunne
råde bod herpå.
Måske kunne nedlagte dambrug benyttes til
"tumleplads" for undervisning i kajaksejlads.
Amterne og kommunerne kunne evt. initiere
udlejning af joller, surfbrædt og sejlbåde. Herved
kunne denne form for friluftsliv bredes ud til flere.
Måske kunne nogle projekter med "ung i arbejde"
eller anden aktivering kombineres hermed evt. i
samarbejde med naturskoler. Nogle muligheder
findes i eksisterende ro-, kajak- og sejlklubber,
men også for uorganiserede og for turister bør der
være muligheder. Disse aktiviteter kunne tildeles
særligt attraktive pladser i de gamle havne.
Så vidt vides findes i dag ikke nogetsteds tilbud
om at cykle opstrøms og sejle nedstrøms. Men det
kunne være hensigtsmæssigt, at kanoer blev
transporteret den ene vej og cykler den anden.

Sejlads på åer og søer
Nogle af de største naturoplevelser kan man få på en fredelig
kanotur. De mest populære steder at sejle er Mølleåen,
Gudenåen og Susåen. Det har været nødvendigt at indføre
restriktioner på sejladsen på disse vandløb for at bevare
naturen og minimere konflikter mellem beboere/lodsejere
og sejlende samt mellem lystfiskere og sejlende.
Gudenåen kan besejles fra Tørring nær Hærvejen og ca.
150 km via Silkeborgsøerne til Randers Fjord. Det er kun
på den øverste del fra Tørring til Ry, der er sejladsreguleringer.
Susåen er Sjællands største å. Den kan benyttes fra
Vetterslev, men man prøver at få folk til at starte lidt længere
nede, nemlig ved Næsby Bro. Herfra fortsættes via
Tystrup Bavelse Søerne til udløbet i Næstved.
Men der er også andre muligheder. Der findes faktisk mere
end 50 sejlbare åer i Danmark og hertil kommer kanaler og
søer. Mulighederne inklusiv sejladsreguleringer er beskrevne
i bogen Kanoture, Danmark Rundt. Ved omkring halvdelen
af de 50 sejlbare åer, kan man leje kanoer opstrøms og aflevere
dem nedstrøms. Når de fleste benytter lejede kanoer, er
det muligt at styre, hvor mange der sejler på de pågældende
strækninger.
Hvis amter og kommuner initierer nye projekter, der åbner
mulighed for sejlads i kano og kajak, samt udarbejder en
samlet sejladsplanlægning får man en aflastning af andre
områder og afbalancerer benyttelse/beskyttelse af naturen.
Storåen
Holstebro, Herning, Aulum-Haderup og Ulfborg-Vemb
kommuner har sammen med Ringkøbing Amt etableret
sejlmulighed på Storåen inklusiv anlæg af 14 teltpladser
på strækningen mellem Gødstrup Sø og Nissum Fjord –
en strækning på 75 km. Dette giver nye naturoplevelsesmuligheder
bl.a. for lokale unge mennesker, der kan
tage på et par dages opdagelsesrejse på den store å.
Samlet sejladsplanlægning i
Sønderjylland og Ribe amter
I Sønderjyllands og Ribe amter har man koordineret sejladsreguleringer
på diverse åløb ved udgivelse af et sejladsregulativ.
Folderen Sejle ned ad åen – i Sønderjylland
giver et godt overblik over "Sejladsvandløb fra 1. januar
2000". Folderen dækker også Ribe Amt og giver nærmere
vejledning om, hvordan sejlere skal forholde sig. Af de
i alt ca. 700 km større vandløb i Sønderjyllands Amt er
151,5 km (sammen med Ribe Amt bliver det 182 km)
udpeget til sejladsvandløb til brug for kanoer og småbåde.
Al sejlads starter ved en vejbro, hvor der er en
informationstavle. I Ribe Amt er Holme Å projektet et
eksempel på, at man "ud af ingenting" og med små
midler har skabt gode naturoplevelser, for såvel kanoog
kajaksejlere, som for vandrere med etablering af stiog
teltpladser langs åen.
Friluftsrådet har udarbejdet rapporten Sejlads og andre rekreative
aktiviteter langs vandløb, hvori fokuseres på de naturoplevelser,
man kan få på og langs danske vandløb. Rapporten
er en opfølgning på Sejlads på større vandløb – om tursejlads
med kano fra 1991. I den nye rapport anbefales bl.a.
etablering af brugerråd for at tackle konflikter mellem forskellige
brugere. Der gives direkte en række anbefalinger til
amter, kanoudlejere og foreninger vedrørende planlægning,
administration og adfærd i forbindelse med sejlads. Endelig
lægges der op til, at der er behov for at Skov- og Naturstyrelsen
udarbejder en samlet vejledning til amterne.
Af Vestsjællands Amts regionplan fremgår, at Susåen må aflastes
ved at finde nye sejlmuligheder på Åmose Å og på Lammefjordskanalen.
Mellem Sejerøbugten og Isefjorden er der
i det nordvestlige Sjælland et helt net af kanaler p.gr.a. store
inddæmmede områder. Naturværkstedet i Holbæk arrangerer
kanosejlads med overnatning på 4 teltpladser. På Djursland
kan man tilsvarende padle på Kolindsund Kanalen.
Endelig kan man jo også grave nye kanaler! Det planlægges
f.eks. i Hedeland (Københavns og Roskilde Amt), hvor man
ønsker at introducere kanosejlads.
2.4
Det åbne land
Planlæg for friluftslivet!
53

2.5 Støttepunkter for friluftslivet
Et støttepunkt for friluftslivet er et sted i landskabet, hvor
der er indrettet særlige faciliteter, der kan lette friluftsbrugerens
adgang til landskabet, forøge udbyttet af besøget samt
medvirke til at "styre" folks færden i naturen. Der kan være
overnatningsmulighed tilknyttet støttepunktet.
Støttepunkterne er vigtige af flere årsager. For det første er
det et godt tilbud, hvis en friluftsbruger vil opholde sig
uden for hjemmet i flere dage. For det andet er de også
ønskelige ved endags-ture for de brugere, der bor langt fra
de attraktive landskaber. For gangbesværede, handicappede
og familier med små børn, er velegnede støttepunkter forudsætninger
for reel adgang til landskabet. For det tredje
kan støttepunkterne være velegnede, når en myndighed
ønsker at lede friluftsfærdslen væk fra særligt sårbare områder
og hen, hvor presset fra brugerne er mindre og naturgrundlaget
er mere robust.
Støttepunkterne kan også have en aktiv oplevelsesmæssig
dimension, som steder hvor brugeren tilbydes nogle oplevelser,
der ellers ikke er adgang til. Støttepunkter af denne
art behandles i afsnittene naturcentre og friluftsgårde.
Myndighederne bør i deres planlægning sørge for, at støttepunkterne
er hensigtsmæssigt placeret i forhold til friluftslivet,
og at de har en udformning, der gør, at de kan opfylde
deres funktion. Lokalisering af vandrerhjem, feriehoteller og
lignende anlæg udgør i forvejen en vigtig opgave i regionplanlægningen.
Disse overnatningssteder bør planlægges i
sammenhæng med det rekreative stinet og med den kollektive
trafik.
En god planlægning på dette område kan give betydelige
synergieffekter. Det kan f.eks. stilles som krav til en inves-
Tjekliste
– planlægning af støttepunkter
Kortlægning af eksisterende overnatningsmuligheder
(hoteller, moteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast,
bondegårdsferie, campingpladser, teltpladser).
Kortlægning af eksisterende naturområder.
Kortlægning af eksisterende støttepunkter (P-pladser,
rastepladser, togstationer,. busholdepladser, færgehavne,
lystbådehavne, naturcentre, friluftsgårde,
naturskoler m.v.).
Udlæg af nye lokaliteter til støttepunkter f.eks. ud fra
geografisk spredning, adgangsforhold til naturområder,
krydsningspunkter for stier.
Planlægning og opsætning af informationstavler,
borde og bænke mv..
tor, der vil opføre et hotel, at der samtidig færdiggøres den
del af en rekreativ sti, som passerer grunden, eller at der
indrettes en handicapvenlig offentlig parkeringsplads på
området. Dette kan forberedes ved at indlægge stier i kommune-
og lokalplaner. Forudsætningen for synergieffekten
er dog, at amtet eller kommunen samtidig sørger for, at de
øvrige dele af stinettet er brugbare.
Der stilles normalt ikke krav om offentlig transport i forbindelse
med lokalisering af hoteller, kursuscentre og lignende.
Der er dog regionplanretningslinier om, at feriehoteller bør
ligge bynært og i byzone. Planlægningsmyndigheder har
mulighed for at anlægge en bred og langsigtet synsvinkel på
lokalisering af hoteller og lignende. Man kan f.eks. tage miljøhensyn
ved at styrke den kollektive trafik og cykeltrafikken.
Den Grønne Nøgle, www.dengroennenoegle.dk er et miljømærke
for virksomheder i turisterhvervet. For at opnå Den
Grønne Nøgle skal en virksomhed opfylde en række specifikke
krav om f.eks. begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug,
anvendelse af miljøvenlige/økologiske produkter etc.
Desuden skal virksomheden udarbejde en miljøpolitik, fastsætte
langsigtede mål for miljøarbejdet og beskrive, hvordan
de gennemføres i praksis. Det er frivilligt at medvirke i
mærkningsordningen, og hver eneste Grøn Nøgle virksomhed
kontrolleres én gang årligt. Et synligt Grønt Nøgle
diplom er en garanti for, at virksomheden opfylder de gældende
kriterier.
Naturcentre og friluftsgårde
En særlig type støttepunkter findes, hvor man har forsøgt at
kombinere overnatning med en række tilbud om aktiviteter
af naturmæssig og friluftsmæssig art for at kombinere rekreation
med nogle spændende aktiviteter for børn og voksne.
Oversigt over eksisterende og planlagte naturcentre i Danmark.
Sankt Helene Center i Tisvilde
Sankt Helene Centret er et moderne overnatningssted,
indrettet med centrum i en gammel renoveret gård.
Gården ligger få hundrede meter fra et trinbræt på
Gribskovbanen, der nemt og bekvemt kan føre turisten
til og fra København. For cykelturisten er centret placeret
tæt på Nordkyststien og umiddelbart op ad cykelrute
32, der forbinder Hillerød med Tisvildeleje.
Til centret hører 12 ha grønne marker og enge med dyrehold.
Det hele drives økologisk, ligesom man kan spise
økologisk i restauranten. Man kan overnatte i hytter, på
vandrerhjem eller på teltpladsen, og der er mange aktivitetstilbud
med udgangspunkt i stedets naturskole.
2.5
Støttepunkter for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
55

2.5 Støttepunkter for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
56
Sammenhængende visionær plan: Hammergården i Skibby Kommune
Siden én af Danmarkshistoriens
største fredninger blev gennemført
i 60-erne ved Isefjorden omkring
Hammer Bakke, har det været
intentionen at skabe et ferie- og fritidscenter
på dette sted. Et sådant
center har således været en fast del
af regionplanen for Frederiksborg
Amt. Imidlertid ville staten sælge
jorden til højestbydende private,
men det fik Frederiksborg Amt,
Skibby Kommune og De Frie Fugle
forhindret. Disse 3 instanser dannede
i 1998 en ejendomsfond, hvis formål
var at opkøbe den tidligere
landbrugsejendom, Hammergården,
der siden fredningens gennemførelse
har tilhørt staten. Købet blev
realiseret i 2000. Grunden er på ca.
22 ha. Og beliggende umiddelbart
syd for færgestedet mellem Hornsherred
og Orø og er således placeret
centralt på Fjordstien rundt om
Isefjorden, som med tiden vil blive
realiseret af Frederiksborg, Roskilde
og Vestsjællands amter.
Intentionerne er, at indrette et aktivitetssted
for cyklister, vandrere, jollesejlere,
kano- og kajakroere. Samtidig
skal stedet være et demonstrationssted
for et økologisk jordbrug,
for biavl, og for dyrkning af gamle
danske frugtsorter. Aktiviteterne
skal drives af selvstyrende laug, der
bliver forpligtet til at formidle deres
viden og kunnen til uorganiserede
brugere.
Lokalplanen for stedet åbner op for,
at der kan etableres indendørs over-
natning og kursusfaciliteter.
Endvidere er det intentionen med
tiden at opføre en række hytter på
grunden, der skal demonstrere økologiske
byggeprincipper.
Der er dannet en almennyttig forening,
Friluftsforeningen Hammergården,
der skal stå for driften af
stedet og koordinere laugenes aktiviteter.
Projektet har fået midler fra
Den Grønne Jobpulje og fra Tips- og
lottomidler til friluftslivet til den
indledende etablering og formidling.

Naturcentre – også for turister
Også for turisterne er naturen og informationen herom vigtig.
Med midler fra bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond og
Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet er der oprettet flere
større "naturcentre", der er interessante såvel for friluftslivet
som for turisme.
Han Herreds Naturcenter
Dette store center er et fint eksempel på, hvordan fjorden,
vejlen, agerlandet, klitheden og kysten kan formidles
godt og levende til den besøgende. Børnene kan se
skoven fra musens synsvinkel i Hakkebakkeskoven og
bagefter kan man gå lige ud i den rigtige natur.
Skjern-Egvad Økomuseum
Dette naturcenter er på utraditionel vis spredt over et
større område med tilknytning til gamle bygninger.
Historien og nutiden knyttes sammen i en økologisk
synsvinkel. Man kan vandre, cykle eller ride mellem
lokaliteterne, bl.a. ad Drivvejen (nu cykelrute 16). Målgruppen
er både turister og lokalbefolkningen.
Teltpladser
I slutningen af 80-erne opstod den ordning, der nu kaldes
Overnatning i det fri og som administreres af Friluftsrådets
ERFAgruppe (www.teltpladser.dk). Ordningen koordinerer
mulighederne for at overnatte prisbilligt eller gratis rundt
omkring på gårde, skoler, i statsskovene og på andre offentlige
arealer. Stadig flere teltpladser etableres på initiativ af
amter og kommuner. Selv om antallet af overnatninger på
teltpladserne er meget lille (ca. 50.000) sammenlignet med
overnatninger på campingpladser, så er teltpladserne vigtige
støttepunkter for friluftslivet, først og fremmest fordi de er
forbeholdt ikke-motoriserede brugere.
Når det drejer sig om teltpladser, der ikke kræver nyanlæg
af toiletbygninger og lignende, og som ikke ligger i fredede
områder, findes der ikke nogen krav om myndighedsgodkendelse
i forbindelse med ibrugtagning af teltpladsen.
Man kan alligevel godt pege på to planlægningsmæssige
hensyn. For det første bør der ligge teltpladser i så tæt
afstand, at der er et varieret udbud uden for lange afstande
for cyklister og evt. vandrere. For det andet bør teltpladserne
ikke ligge så tæt, at belægningen bliver for lille. Ganske
vist er teltpladserne ikke kommercielle, men teltpladsholderne
har oprettet dem, fordi de ønsker at få besøg. Er der
for mange pladser i forhold til antallet af feriecyklister, er
det sandsynligt, at nogle pladser må nedlægges.
Amtets rolle er derfor en anden end den, der gør sig gældende
for campingpladsernes vedkommende. De fleste teltpladser
opstår og nedlægges på privat initiativ. Amterne bør
derfor initiere, at der laves pladser beliggende på offentlige
arealer ud fra en vurdering af behovene for supplerende
pladser.
Begrebet teltpladser – eller "primitive overnatningspladser"
omfatter typisk pladser på et afgrænset areal med plads til få
telte og begrænsede faciliteter (vand, toilet, bålplads).
Typisk vil pladserne også ligge således, at der ikke direkte er
adgang for biler.
I Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter er medtaget
et særligt symbol, der kan bruges til vejvisning til teltpladser
(Servicetavle M30). Et af kravene for benyttelse er, at der
ikke er adgang for motoriserede.
Der er lavet en brugerundersøgelse, som kortlægger hvem,
der benytter teltpladser til overnatning og hvorfor.
Hovedresultaterne er, at ordningen primært bruges af danskere
(kun 10-12 % udlændinge). Det er især børnefamilier,
som værdsætter at komme tæt på dyr, at kunne lave bål m.v.
Som begrundelse for at bruge teltpladser anføres, at man
kommer tæt på naturen, er fri for biler, og at det er en billig
overnatningsform (se side 21). Overnatning i det fri.
Brugerundersøgelse 1997 .
Teltpladsordningen har været taget op til revision på et
seminar på Trente Mølle efteråret 2001 – rapport herfra kan
ses på www.teltpladser.dk. Som noget nyt etableres et samarbejde
med Kort- og Matrikelstyrelsen, således at teltpladserne
kommer med på Det levende Danmarkskort.
Vrads Gamle købmandsbutik
Landsbyen Vrads ligger i Århus Amt på højderyggen
mellem Øst- og Vestjylland, lige syd for et helt enestående
kuperet område, Vrads Sande. Hærvejen og cykelruten
mellem Silkeborg og Horsens går i gennem landsbyen.
En gruppe beboere driver nu den gamle købmandsbutik,
der foruden dagligvarer har information og
værelsesanvisning samt en teltplads.
2.5
Støttepunkter for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
57

3 Hvordan gennemføres en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
58

3. Hvordan gennemføres en friluftsstrategi
3
Hvordan gennemføres en friluftsstrategi
Når en friluftsstrategi er vedtaget politisk, skal den realiseres. Det må overvejes, hvilke dele, der kan realiseres i
forbindelse med regionplaner, kommuneplaner, lokalplaner, sektorplaner, delområdeplaner mv. Målsætninger,
prioriteringer, tidsfølgeplaner og bevillinger samt politisk handlekraft er nødvendige for at sikre fremdriften.
Det er endvidere vigtigt, at anden planlægning respekterer friluftsstrategien, og at det sikres, at denne kan gennemføres
uden planlægningsmæssige hindringer. Ved at integrere planerne for friluftslivet i den overordnede
planlægning kan delprojekter, der indgår i friluftsstrategien nogle gange realiseres billigt eller helt gratis.
Optagelse i regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner er ikke nogen garanti for, at et tiltag gennemføres,
men kun en sikring af muligheden. Ind i mellem kan det være nødvendigt at ekspropriere – også til friluftsformål,
f.eks. stier. Det er imidlertid vigtigt, at både planlægningen og virkeliggørelsen af planerne sker under størst mulig
konsensus og engagement fra borgernes og lodsejernes side.
Planlæg for friluftslivet!
59

3.1 Region-, kommune- og lokalplaner
Planlæg for friluftslivet!
60
3.1 Region-, kommune- og lokalplaner
Planlægningsprocessen handler ikke kun om teknik og politiske
beslutninger. Det er også en proces, der bevidstgør
borgerne, dvs. skaber forståelse for at bedre muligheder for
friluftsliv kræver flere ressourcer både økonomisk og organisatorisk.
Vigtige interessenter i friluftsprojekter er således både brugere,
lodsejere, politikere og embedsmænd. Disse aktører
kan have forskellige dagsordener og er selvfølgelig præget af
tilskyndelser og barrierer. Borgernes inddragelse behandles
selvstændigt i kapitel 5. Lodsejerne tager måske udgangspunkt
i ejendomsrettens ukrænkelighed, men vil på den
anden side gerne være imødekommende over for befolkningen
og tillade færdsel, der ikke fører til hærværk, svineri
eller larm på deres ejendom. Politikerne ønsker synlige
resultater og høster gerne anerkendelse for projekter, der går
godt, men frygter for dårlig omtale, hvis økonomi eller
andet går galt. Embedsmændene er også interesserede i
resultater af deres arbejde og engagement, men frygter
måske for problemer med politikerne eller lodsejerne og for
en langstrakt og besværlig proces.
Grønt cykelrutenet i København
Planen Forslag til Grønne Cykelruter omfatter 21 ruter på
ialt 100 km, hvoraf ca. en tredjedel eksisterer i en eller
anden form. Resten skal etableres i grønne områder, på
mindre veje, på nedlagte jernbaner osv. Da udgifterne er
anslået til 1 /2 mia. kr vil etableringen tage mange år. Der
tænkes anvendt forskellige fremgangsmåder for de forskellige
ruter:
Cykelruterne indarbejdes i kommuneplanen, hvorved
arealerne reserveres.
I forbindelse med realisering af byggeplaner, vejprojekter
m.v. realiseres de anlæg, der indgår i den overordnede
plan, ofte finansieret eksternt.
Eksisterende ruter oprustes, f.eks. forbedres krydsninger,
så cyklisterne ikke skal trække over i signalregulerede
kryds, men kan cykle.
For enkelte ruter vedtages tidsfølge- og finansieringsplaner
over anlægsbudgettet.
Når lejlighed byder sig, f.eks. i forbindelse med renovering
af veje etableres dele af cykelruter, der så på et
senere tidspunkt forbindes.
De grønne cykelruter er blevet integreret i både regionplanen
og kommuneplanen for Københavns Kommune.
Ved hjælp af en interessentanalyse kan man afdække, hvem
der har interesser i et projekt. Analysen kan således være
med til at afklare muligheder og faldgruber og herved være
et godt fundament, når man skal til at udarbejde rammeplaner.
Regionplaner har betydning for friluftslivet på mange
måder, f.eks. ved:
Lokalisering af stier og andre friluftsanlæg.
Arealreservationer, der er et resultat af regionplanen og
som er bestemmende for kommuneplanerne.
Fastlæggelse af retningslinier for de kommuneplaner, der
skal udarbejdes efter regionplanen.
Både region- og kommuneplaner er rammeplaner, der sikrer,
at hvis et projekt skal gennemføres, så skal det være i
overensstemmelse med planen. Men der er ingen handlepligt.
Kommuneplaner skal være i overensstemmelse med regionplanen
og fastlægger f.eks. rammer for de grønne strukturer
og områder i byerne.
I lokalplaner fastlægges de helt præcise arealanvendelser,
afgrænsninger mv. Lokalplaner fastlægger i detaljer beliggenhed
af boliger, virksomheder, parker osv. Her er det vigtigt,
at grønne passager, stier, teltpladser mv. ikke glemmes.
Lokalplaner er juridisk bindende, men indebærer ingen
handlepligt.
Grønne korridorer i
Århus Kommuneplan
Århus Kommune planlægger at etablere grønne korridorer
med stiforbindelser fra de tætte byområder ud i det åbne
land. Korridorerne, består af radialer og ringforbindelser
(Kommuneplanen 2001 Århus Kommune. Forslag). Mange
boligområder i Århus har gangafstand til rekreative områder,
men dette gælder dog ikke en del boliger, specielt i
Midtbyen.
Korridorerne skal så vidt muligt gives et grønt udseende,
så de i sig selv bliver en del af den rekreative oplevelse. De
grønne korridorer tænkes realiseret gradvis, og efterhånden
som mulighederne opstår.
I Århus foregår en politisk diskussion af sikring af den
grønne struktur i relation til byudvikling.

3.2 Sektorplaner
Planlæg for friluftslivet!
62
3.2 Sektorplaner
Amternes fredningsplaner vil være en del af grundlaget for
en friluftsstrategi. For en række andre emner kan det ligeledes
være hensigtsmæssigt at udarbejde sektorplaner eller
støtte sig til eksisterende sektorplaner i realiseringen af en
friluftsstrategi. Det gælder f.eks. planlægning for turisme,
trafik, herunder cykelruter og andre grønne strukturer.
Trafikplaner eller rettere trafikanlæg har oftest stor indflydelse
på miljøet, naturen og adgangen hertil. Eksisterende
trafikanlæg kan f.eks. være en barriere såvel for friluftslivet,
som for dyrelivet. I den forbindelse må man være opmærksom
på, at der skal skaffes fauna- og menneskepassager ved
større trafikanlæg. Vejregler for Fauna- og Menneskepassager
angiver nærmere retningslinier og ideer til udformning af
passager. I Den statslige udmelding til regionplansrevision 2001
er amterne blevet bedt om "at redegøre for, hvorledes evt.
større trafikanlægs barrierevirkning i landskabet kan mindskes".
I forbindelse med vejregelarbejdet er der udarbejdet en rapport
i Forskningscentret for Skov & Landskab: Større trafikanlæg
som barrierer for rekreativ brug af landskaber. Heri
En fynsk turiststrategi 1991- 2001
I 1991 vedtog Fyns Amtsråd en turiststrategi
(En fynsk turiststrategi frem
mod år 2001), som et samarbejdsprojekt
mellem amtet og det regionale
(statsstøttede) turistudviklingsselskab
Fyntour. Man besluttede i turiststrategien
at fastholde og styrke lystfisker-,
cykel-, kultur- og maritim turisme.
Målsætningen for strategien var at
fordoble antallet af overnatninger, at
fordoble omsætningen, at forøge Fyns
andel af turismen i Danmark, at udbyde
flere tilbud, der ikke er sæsonafhængige
og at medvirke til et renere
miljø, mere alsidigt naturgrundlag,
flere og større naturområder og udvikling
af kulturlivet mv.
Der gøres rede for sektorplanen for
turiststrategien i Fyns Amts
Regionplanoplæg for regionplan 2001.
Det konstateres, at der er sket en
væsentlig øgning af amtets andel af
turismen i Danmark, men at der "kun"
er sket en stigning på 40% i turistovernatningerne.
Der er sket en 65% stigning
i omsætningen. I Regionplan 97
blev der åbnet mulighed for 18 nye
hoteller, hvoraf kun ét er realiseret. Der
har heller ikke været brug for nye campingpladser,
lystbådehavne og feriehuse,
idet stigningen i overnatningstallet
stort set har kunnet rummes indenfor
den eksisterende kapacitet. Det skyldes
dels uudnyttet kapacitet, dels at det er
opstilles bl.a. en tjekliste for vurdering af behovet for etablering
af menneskepassager med følgende hovedpunkter:
Efterspørgsel efter krydsninger
Rekreative attraktioner og muligheder
Sammenhæng i rekreativ infrastruktur og stinet
Barriereeffekt
Trafiksikkerhed
Store vejanlæg og jernbaner gennemføres ofte efter vedtagelse
af anlægslove. I forbindelse med store projekter skal
der, ifølge planlovgivningen, foretages VVM-høringer om
virkningen på miljøet, herunder en vurdering af
adgangen/konsekvenserne for friluftslivet.
Faunapassager indgik i forliget om Finanslov 2001, men
uden at noget konkret beløb blev afsat. Og menneskepassager,
som bl.a. er til gavn for friluftslivet er slet ikke nævnt,
selvom fauna- og menneskepassager må ses i en sammenhæng
med henblik på at opnå synergieffekter (Fauna- og
menneskepassager ved større trafikanlæg samt Friluftliv og passager
for mennesker og dyr).
lykkedes at sprede turismen bedre
over sæsonen.
Med Miljøministeriets retningslinier
for en revurdering af kystnære arealreservationer
forudser amtet i regionplanoplægget,
at der skal foretages en
revurdering af arealudlæggene til
hoteller mv. – selv om man tilsyneladende
ikke ønsker at reducere de
udlagte reservationer væsentligt.
I en ny turismestrategi Folk Til Fyn,
vedtaget af amtsrådet i 1999, satser
man nu både på erhvervs- og konferenceturisme
og på bæredygtig turisme.

Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002
Storstrøms Amt har som sektorplan udarbejdet 16 konkrete
projekter til stianlæg opstillet i prioriteret rækkefølge.
Det er foregået på baggrund af en vurdering af,
hvilke strækninger på landevejs- og hovedlandevejsnettet,
der kan opnå den største forbedring af trafiksikkerhed,
tryghed og sammenhæng per investeret krone i stianlæg.
Undersøgelsen har omfattet 424 delstrækninger, svarende
til 600 km landeveje og hovedlandeveje helt eller delvis
uden cykelsti. Se oversigtskortet ovenfor.
Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002
Planlæg for friluftslivet!
63

3.3 Delområdeplaner
Planlæg for friluftslivet!
64
3.3 Delområdeplaner
Forskellige steder i landet har man afprøvet metoder, der
formentlig vil passe godt til virkeliggørelsen af en friluftsstrategi.
I forbindelse med udarbejdelsen af delområdeplaner
vil et amt eller en kommune ofte forpligtige sig politisk,
om end ikke juridisk, til at gennemføre planerne.
Delområdeplaner udarbejdes for at gøre regionplanens retningslinier
handlingsorienterede. Der foretages en afvejning
af interesser, en justering af det administrative grundlag, og
der foreslås konkrete projekter, f.eks. for naturgenopretning.
Destination 21-område Odsherred
I samarbejde med de tre kommuner, har turistorganisationen
Team Odsherred ansøgt om at blive Destination
21-område. Turismen skal dermed leve op til nogle principper
for bæredygtighed og stå til regnskab for at disse
opfyldes. "Det blå stempel" kan så bruges i markedsføringen
(Odsherred Turistråd). Friluftsrådet i Vestsjællands
Amt håber, at dette kan medvirke til udvikling af
bl.a. grøn og mere hensigtsmæssig turisme, der også
involverer friluftslivet. Friluftsrådet ønsker, at nye, større
turistanlæg placeres i tilknytning til byerne (Regionalt
friluftsoplæg for Vestsjællands Amt).
Møn arbejder også på at blive Destination 21-område.
Se pjecen Destination 21 – en mærkningsordning for
turismedestinationer med en bæredygtig udvikling.
www.destination21.dk
Delområdeplaner i Frederiksborg Amt
Formålet med delområdeplanlægningen
i Frederiksborg Amt er at kombinere
natur- og kulturbevarelsen
med bedre adgangsforhold. Man har
opdelt amtet i 13 delområder, der ikke
følger kommunegrænserne, men snarere
vandskel. For hvert område vil
amtet (i samarbejde med friluftsorganisationer,
kommunerne m.fl.) udarbejde
en særlig plan, der integrerer
natur og miljøprojekter, herunder
rekreative interesser.
Der fokuseres på bevarelse af grønne
kiler mellem bebyggelser, adgangen
til grønne arealer, til strande m.v.
Endvidere planlægges stier, som er
mere ydmyge end de regionale stier,
og der tages hensyn til de forskellige
behov og ønsker som vandrere, cyklister,
ridende og handicappede m.v. har.
Endelig skal planerne tilgodese bevarelse
af landskabelige og kulturhistoriske
værdier.
Foreløbig har amtet udarbejdet
delområdeplaner for Havelse,
Hornsherred og Nivå-området. Amtet
har i Nivå delområdeplan genskabt
sammenhængen i Nivådalen, både
natur-, landskabsmæssigt og rekreativt.
Som tillæg til delområdeplanen
Delområdeplaner afspejler, at alle ønsker ikke kan realiseres
på én gang, og at noget er vigtigere end andet.
Delområder kan f.eks. omfatte turistområder, udflugts-
/besøgsområder eller nærmere definerede geografiske
områder.
Turist- og udflugtsområder
i Roskilde Amt
I regionplanen for 1997-2001 er udpeget en grøn struktur,
som omfatter 12 turist- og udflugtsområder samt
lokale friluftsområder. Fire geografisk afgrænsede
turist- og udflugtsområder og to lokale friluftsområder
er udpeget som indsatsområder i planperioden
(Roskilde Amts Regionplan, 1997).
Et af indsatsområderne er Køge-Valløområdet, hvor der
gøres en særlig indsats for at forbedre adgangs- og
oplevelsesmuligheder ved etablering af stier, publikumsfaciliteter
samt information og markedsføring.
Også natur- og miljøbeskyttelse er inddraget i planlægningen
af området.
er udarbejdet et særligt stiprojekt
med 4 stier på i alt 65 km, hvoraf 21
km er nyanlæg. Der er udover cykelstier
også visse steder lavet trampespor
til vandrere og ridespor til hestene.
Endelig er stierne forbundet med togstationerne.
Stiplanen er udarbejdet
af en tværkommunal arbejdsgruppe.
Delområdeplanerne i Frederiksborg
Amt sikrer især en koordineret planlægning
af forskellige sektorplaner, så
som sikring af grundvand, rensning af
åerne, adgang til naturen, skovrejsning,
naturgenopretning m.v.

3.4 Praktisk gennemførelse
Planlæg for friluftslivet!
66
3.4 Praktisk gennemførelse
Forud for den praktiske gennemførelse af et friluftslivsprojekt
ligger en lang administrativ proces – se procesforløb
s. 30. Kommunale og amtslige projekter skal godkendes
politisk (idet det forudsættes at inddragelsen af offentligheden
er afsluttet), og pengene skal bevilges. Berørte parter –
private som offentlige – skal underrettes, og der skal evt.
gennemføres forhandlinger og aftales praktisk og økonomisk
rollefordeling. De nødvendige tilladelser skal indhentes,
inden anlægsarbejder kan sættes igang.
Tilladelser
I projekter for friluftslivet skal der ofte indhentes en række
tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven,
Skovloven, Planloven osv. Måske skal Fredningsnævn,
Kystdirektoratet m.fl. spørges. Evt. skal der udarbejdes
lokalplan.
Ejerforhold skal selvfølgelig være kortlagt. Disse oplysninger
findes i kommunens matrikelkontor og er tilgængelige
for alle. Evt. forhandlinger med lodsejere skal
være gennemført og lodsejerne skal være informeret
indenfor gældende frister. Lodsejere og offentligheden
vil have mulighed for at klage, hvilket kan forrykke
tidsplanen med mellem et par måneder og et halvt år.
Der kan f.eks. blive behov for tid til en behandling i
Naturklagenævnet.
"Det tager tid at modne et projekt, men det tager
ofte endnu længere at få tilladelserne og vente på
den efterfølgende behandling af klagesagerne".
(Sten Moeslund, landskabschef i Frederiksborg Amt i
Naturstrategi Frederiksborg Amt).
Aftaler med lodsejere
Landbrugets Rådgivningscenter inspirerer i hæftet
LandbrugsNatur den landmand, der vil gøre en ekstra
indsats for naturen på sin gård. De forskellige elementer
– mark, vejkant og skel, overdrev, skov mv. – gennemgås
med hensyn til biologiske, dyrkningsmæssige, praktiske
og økonomiske forhold. Også forbedrede adgangsforhold,
som Spor i landskabet indgår som en mulighed.
I det tænkte eksempel (tv.) koncentreres indsatsen især
om arealerne langs vandløbet. Landmanden tager selv
stilling til, hvilke forbedringer han vil gennemføre, og
der indgås ikke aftaler med det offentlige.
Amt eller kommune kan også ønske at gå mere eller
mindre målrettet i samarbejde med lodsejerne for at
realisere dele af en friluftsstrategi. Det forudsætter dog,
at aftalerne har et betydeligt omfang og er af generel
karakter. Fordelen for amt/kommune er, at lodsejerne
spiller en aktiv rolle og medvirker i det omfang, de er
parate til. Metoden – der kunne kaldes "køkkenbordsmodellen",
fordi forhandlingerne foregår ude hos
lodsejeren – er ret arbejdskrævende.
Generelle forbedringer af et landskabs naturindhold og
adgangsforhold kan gennemføres ved hjælp af frivillige
aftaler. Hele planen falder ikke nødvendigvis fra hinanden,
hvis enkelte lodsejere ikke ønsker at deltage.
Aftaler vil kun sjældent kunne sikre længere sammenhængende
stiforløb og er oftest af midlertidig karakter.
Hvis man har valgt frivillige aftaler er de almindelige
planværktøjer ikke til rådighed i fuldt omfang. Det vil
f.eks. være ødelæggende for den gode stemning at ekspropriere
sig igennem! Men ikke nødvendigvis dyrere i
det lange løb.

Stiforløb realiseret ved hjælp af
frivillige aftaler i Ribe Amt
Ribe Amt har gennemført Bække-Varde-Blåvandshuk stiforløbet,
i alt 90 km, ved hjælp at frivillige aftaler med
lodsejerne. Der ydes kompensation i form af lejeafgift.
Amtets medarbejdere har været i kontakt med hver
enkelt lodsejer, som der først er indgået en 5-årig, derefter
en 10-årig aftale med. I enkelte tilfælde har det ikke
været muligt at komme igennem med stien, og der er så
valgt et alternativt forløb. Det har kun været muligt at
indgå de oprindelige aftaler med hjælp fra Friluftsrådets
tidligere amtsformand, der stod for benarbejdet med
den indledende kontakt til lodsejerne. Det har siden
været et stort arbejde for amtet at forny aftalerne.
Ekspropriation
Ekspropriationer kan være nødvendige for at gennemføre
friluftsprojekter. Ekspropriationer kan ske ved tvangsmæssig
opkøb af jord. Lodsejerne kan have en interesse i, at der
gennemføres en ekspropriation. Set fra lodsejerens synspunkt
er fordelen, at erstatningen ved en ekspropriation er
skattefri i modsætning til indtægten ved en frivillig aftale.
Set fra planlægningsmyndigheden kan det være nemmere at
ekspropriere end at indgå frivillige aftaler med en lang række
lodsejere, og kompensationerne bliver ensartede til alle
lodsejere. Ekspropriationer har endvidere den fordel, at de
ikke skal fornyes efter en årrække.
Der kan gennemføres ekspropriation alene af færdselsretten.
I forbindelse med optagelse af private fællesveje som offentlige
stier (der kan betragtes som en ekspropriation af færdselsret)
ydes der normalt ikke erstatning. Lodsejerne kan
dog vinde en fordel ved, at det offentlige påtager sig en del
af vedligeholdelsen. Dette fremgår af vejlovens kap. 10 paragraf
97 og 99.
Vejlovene som værktøj
Vejloven, Mark- og vejfredsloven og
Privatvejsloven har en væsentlig interesse
for rekreativ planlægning. Vejloven
fordeler ansvaret for vejnettet på tre
vejbestyrelser, stat, amt og kommune.
Det er fastlagt, hvilke forpligtigelser og
rettigheder de enkelte vejbestyrelser
har. Det offentlige har således en omfattende
kontrol med oprettelse og nedlæggelse
af private fællesveje, idet der
ikke kan ske ændringer uden godkendelse
fra vejbestyrelsen. Vejbestyrelsen
kan endvidere anlægge og nedlægge
offentlige stier og overtage private fællesstier
som offentlige efter en særlig
procedure, der bl.a. omfatter en offentlig
høring. Der kan eksproprieres til stiformål,
evt. kan der blot eksproprieres
færdselsrettigheder på private veje og
stier. Vejbestyrelsen skal holde de offentlige
stier i den stand benyttelsen kræver.
Vejbestyrelserne skal udarbejde en stifortegnelse
over de offentlige stier, de
Naturplejeplaner i
Haderslev-Vojens Tunneldal
Haderslev Kommune har i flere år udarbejdet naturplejeplaner
for landmænd (se også omtalen af Haderslev-Vojens
Tunneldal s. 43). Planerne udarbejdes for at
skabe flere små naturområder i den tunneldal, hvor
Haderslev ligger. Der kan være tale om tilplantning af et
ukurant markhjørne på nogle få hundrede kvadratmeter,
plantning af et levende hegn, uddybning af et vandhul
og ny beplantning omkring det, plantning af skyggetræer
langs vandløb o.lign. Tidsforbruget pr. bedrift
har været 10-15 timer. Planerne udarbejdes i forbindelse
med de miljøtilsyn amtet alligevel skal foretage på ejendommen.
Ekspropriation alene af færdselsret er ikke lovlig, når nye
stier skal anlægges. Sådanne skal udmatrikuleres.
Der kan klages over ekspropriationer ved stiprojekter til Vejdirektoratet,
og over erstatningens størrelse til Taksationskommissionen.
I værste fald kan der blive tale om retssager,
der vil forsinke projektet i mange måneder.
Nogle myndigheder er tilbageholdende med at ekspropriere,
når det drejer sig om stier, mens det samme ikke er tilfældet
ved vejanlæg. Principielt er der dog ingen forskel på de to
situationer. Men der kan være andre hensyn at tage så som
lodsejernes positive medvirken i udvikling af gode friluftstilbud,
hvor direkte aftaler er at foretrække. Arbejdet med
etablering og vedligeholdelse af aftalerne kan imidlertid
være temmelig arbejdskrævende.
bestyrer. Retningslinierne findes i et
særligt Cirkulære om stifortegnelser. Det
er dog langtfra alle vejbestyrelser, der
har udarbejdet en stifortegnelse, selvom
det er fastsat at det skulle være sket
inden 1975.
Vejloven giver hjemmel til, at staten
udarbejder Vejregler for udformning af
veje mv. Vejreglerne er særdeles omfattende
og rummer bl.a. designregler for
udformning af stier, skiltning af cykelruter
og beplantning langs veje og stier.
(www.Vejsektoren.dk/vejregler)
3.4
Praktisk gennemførelse
Planlæg for friluftslivet!
67

3.4 Praktisk gennemførelse
Planlæg for friluftslivet!
68
Priseksempel
– Teltplads Spanager i Roskilde Amt
Samlet anlægspris 125.000 kr. Heraf vejrly 40.000,
multtoilet 35.000, vand 15-35.000 (afhængig af kilde),
bålplads med grillrist og kævler 10.000, bord og bænk
mv. 5.000 kr.
Driftsudgifter: 9.000 kr årlig (i 30 uger et ugentlig tilsyn
med rengøring af toilet, tømning af affaldsstativ
og levering af brænde).
Beløbene er 2001-niveau.
Udbud og anlæg
Bygge- og anlægsarbejder over ca. 32 mio. kr. skal udbydes i
EU-licitation. Amtslige og kommunale arbejder over ca. 1,5
mio. kr. skal udbydes i dansk licitation, således at flere firmaer
får lejlighed til at byde på det. For mindre anlægsarbejder
står man frit og kan enten benytte egen entreprenørafdeling
eller udbyde arbejdet i en af de forskellige licitationsformer,
der findes. Området er stærkt lovgivningsreguleret
og kan kræve juridisk assistance, især hvis man bevæger
sig ud over, hvad man plejer at gøre.
Den 1. september 2001 blev den gamle licitationslov erstattet
af Tilbudsloven. Loven gælder for offentlige bygge- og
anlægsopgaver og giver mulighed for 2 typer af tilbudsindhentning:
det laveste bud eller det økonomisk mest fordelagtige
bud. Under sidstnævnte hører også overvejelser om
påvirkning af miljøet.
Anlægsfasen bør ved større projekter opdeles i etaper og styres
af en tidsplan. Synlige resultater er vigtige i forhold til
offentlighed og politikere.
Hvor amt eller kommune ikke selv gennemfører anlægsarbejderne,
kan der blive tale om at udarbejde udbudsmateriale
og indgå entreprenørkontrakt. Der følges op på anlægsarbejder
med tilsyn og afleveringsforretning, ligesom forsikringsforhold
tjekkes.
Drift og vedligeholdelse
Der bør, i forbindelse med udarbejdelsen af projekter, foretages
beregninger af forventede udgifter til vedligeholdelse.
Tilsyn skal organiseres og opretning af fejl bør ikke afvente
klager. Det gælder f.eks. stiskiltning, der bør gennemgås
mindst én gang om året.
Der kan evt. foretages brugerundersøgelser, når anlægget
har været i drift en passende tid.

3.5 Finansiering
Staten ved Skov- og Naturstyrelsen er den største aktør
mht. administration af naturforvaltningsmidler. Naturforvaltningsudvalget,
hvori en række organisationer er repræsenteret,
rådgiver styrelsen vedrørende større projekter med
en anlægsudgift på mere end 3 mio. kr. Nogle amter har
desuden fået statsstøtte til større enkeltprojekter, hvor
anlægsudgiften er over 1 /2 mio. kr.
35 mio. kr. af amternes budget til naturforvaltning stammer
fra Finansloven, hvorfra midlerne fordeles som bloktilskud,
der var tænkt som en ekstra pulje især til fremme af friluftsliv.
Ifølge Amtsrådsforeningens publikation Amterne i naturen
1999 har amterne hvert år siden 1989 tilsammen brugt
85 til 100 mio. kr. på naturforvaltning. Pengene bruges til
"ny natur", vandløb, vedligeholdelse, fortidsminder og kultur,
friluftsliv, naturvejledning, naturinformation og øvrig
drift.
Af naturforvaltningsmidlerne er der i amterne i 2000 brugt
11,2 mio kr på friluftsliv mod 9,0 mio kr. i 1999 og 13,9
millioner kr. i 1998 og 12,3 mio kr. i 1997.
Offentliggørelsen af hvordan naturforvaltningsmidlerne anvendes
(Amterne i naturen), er et led i amternes forpligtelse i
forbindelse med modtagelsen af bloktilskudet. Midlerne
fordeles til de enkelte amter efter bloktilskudsnøglen (Se
f.eks. Årsberetning fra Naturforvaltningudvalget i NATURforvaltning
gennem 10 år). Overordnet set forventes naturforvaltningsmidlerne
samlet at fordele sig på 40% til naturgenopretning,
30% til skovrejsning, 20% til friluftsliv og
10% til kulturmiljøprojekter. Da friluftslivet ofte også har
Driftsbudget for Roskilde Amt
Øvrige 25%
Sygehuse og
sundhed 73%
Veje, miljø og natur 2% Natur 7%
gavn af naturgenopretning og skovrejsning, kan det være
vanskeligt at skelne mellem de tre hovedanvendelser af
naturforvaltningsmidlerne. Ofte vil formålene med projekterne
være flersidig arealanvendelse.
Brugen af naturforvaltningsmidlerne bør, ifølge Vejledning
om naturbeskyttelsesloven og Perspektivplan om Grønne Råd,
diskuteres i De Grønne Råd i de enkelte amter.
Amterne bruger, foruden bloktilskudet fra staten, som
nævnt også egne midler på friluftslivet. Beløbene er dog forsvindende
i forhold til amternes samlede budgetter.
Det er dog vanskeligt at danne sig et overblik over, hvor
mange penge der reelt bruges på friluftslivet i amter og
kommuner, fordi der kan indgå flere forskellige driftskonti
og anlægskonti – f.eks. anlægges der stier, som også har
rekreativ interesse over vejbudgettet, skolestier kan indgå i
rekreativ stiplanlægning, der kan foretages naturgenopretning
i forbindelse med andre anlægsarbejder osv. De eksisterende
opgørelser over finansieringen af friluftsprojekter
undervurderer derfor formentlig beløbets størrelse noget.
En friluftsstrategi bør indeholde en finansieringsplan. Foruden
en god plan, er yderligere midler nemlig en af de vigtigste
forudsætninger for at kunne gøre mere for befolkningens
friluftsliv.
Driftsbudget for veje, miljø og natur
Veje og miljø 93%
Roskilde Amts budget for 2002 er på 3,6 mia. kr. (hvoraf udgifter til nyanlæg kun udgør nogle få procent).
Af venstre figur ses, at ”Veje, miljø og natur” vil bruge ca. 2% af amtets driftsbudget. Af højre figur ses, at
”natur” (naturpleje og rekreativ planlægning) vil bruge ca. 7% af budgettet for ”Veje, miljø og natur”. Til
nyanlæg af “natur” er afsat 0,4 mio. kr. i 2002.
3.5
Finansiering
Planlæg for friluftslivet!
69

3.5 Finansiering
Planlæg for friluftslivet!
70
EU-midler, danske statsmidler fra en række sektorer samt
midler fra offentlige samarbejdspartnere kan medfinansiere
amtslige og kommunale friluftslivsprojekter.
EU-LIFE midler søges gennem Skov- og Naturstyrelsen. Et
eksempel er Drastrup Skov (se side 45), der delvis blev
financieret via EU-LIFE midler.
Landbrugsstøtteordninger beskrives på Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s hjemmeside under overskriften
Landbrugsordninger (www.dffe.dk)
Landbrugets tilskudsordninger er beregnet til at støtte landbruget
generelt (hektarstøtteordning) eller til at afbøde virkninger
af landbrugets dyrkningsmetoder (f.eks. braklægningsstøtte).
Bortset fra landdistriktstøttemidlernes artikel
33, der giver mulighed for at støtte friluftsliv, er landbrugets
tilskudsordninger for tiden ikke egnet til dette. Støtte til
etablering af våde enge burde således i højere grad kunne
kombineres med rekreative formål.
Tilskuddene til særligt følsomme landbrugsområder (se s.
11) er små sammenlignet med hektarstøtten. Denne bortfalder,
hvis der fås støtte til mindre intensive formål.
Braklægningsstøtten står i vejen for, at der f.eks. kan anlægges
vandhuller, idet braklægningsstøtten kun er beregnet til
at tage landbrugsjord ud af produktion i en begrænset periode.
Tilskudsmulighederne er heller ikke egnede til helhedsorienterede
ådals-projekter (Amterne i naturen 1997).
I særligt følsomme grundvandsområder (findes kun i tre
amter), er der tilskud til udtagning fra intensiv dyrkning i
20 år. Dette lange perspektiv (sammenlignet med f.eks.
braklægningsstøtten) giver gode muligheder for etablering af
f.eks. nye søer og vildtplantning, der også kan have rekreativ
interesse.
Vejdirektoratet administrerer forskellige puljer, der kan
have interesse for rekreative projekter. Der er afsat midler til
etablering af menneske- og faunapassager, som er et resultat
af vejregelarbejde og en statslig bevilling. Pengene kommer
altså fra en anden kilde end man ville forvente (vejsektoren),
hvor man iøvrigt er vant til at arbejde med investeringer af
en helt anden størrelsesorden end friluftssektoren. Trafikministeriets
sektor- og trafikpuljer* (www.vd.dk/trafikpuljen)
kunne søges.
Skov- og Naturstyrelsen (www.sns.dk) administrerer tilskudsmidler
i henhold til Skovloven. Det drejer sig bl.a. om
midler til skovrejsning og til friluftsfaciliteter i skoven. Samtidig
står styrelsen for anlæg og vedligehold af stier og publikumsfaciliteter
på egne arealer.
Miljøstyrelsen (www.mst.dk) administrerer Den grønne
Fond* og Den grønne Jobpulje*. Den Grønne Jobpulje kan
være af interesse for projekter, der på længere sigt kan føre
til oprettelse af grønne jobs, f.eks. servicemedarbejdere
indenfor bæredygtig turisme.
Samarbejdspartnere for amterne, eksempelvis kommunerne,
vil ofte kunne medfinansiere projekter.
Tips- og Lottomidler til friluftslivet (www.friluftsraadet.dk)
kan søges via Friluftsrådet. Tips- og Lottomidler er en
oplagt kilde til finansiering af visse dele af en friluftsstrategi.
Arbejdsmarkedets Feriefond (www.aff.dk) har i 2002-03
300 mio kr til rådighed for ansøgere. Der kan bl.a. søges
støtte til:
Foranstaltninger til fremme af tilgængeligheden til feriefaciliteter
for handicappede
Projekter med ferieformål indenfor området natur- og
kulturmiljø…og sikring af tilgængelighed og bæredygtighed
af naturområder m.v.
Lokale- og anlægsfonden (www.loa-fonden.dk) kan søges til
etablering af støttepunkter til friluftslivet. Fondens midler er
specielt velegnede, når det drejer sig om lokale organisationer,
der søger. Fonden kræver som regel, at der er kommunal
eller amtskommunal medfinanciering af projekterne.
Private firmaer og fonde kan søges om støtte til mindre
friluftsprojekter, f.eks. udgivelse af foldere. Der kan dels
være tale om støtte, hvor der kan knyttes en emnemæssig
sammenhæng med firmaets virkefelt eller der kan være tale
om at firmaet gerne vil være sponsor og støtte et godt formål.
Specielt kan banker/sparekasser, der har lokal tilknytning
ønske at styrke denne tilknytning ved støtte til lokale
projekter.
Også private kan i nogle tilfælde tænkes at medvirke. Det
kan f.eks. nævnes, at mange mennesker støttede etableringen
af Vestskoven med kontante bidrag til plantning af
"deres eget træ".
Grundejerforeninger og lodsejere kan ofte medvirke økonomisk
og praktisk til natur- og miljøforbedringer. I publikationen
LandbrugsNatur er der en oversigt over tilskudsmuligheder
set fra landmandens synspunkt.
Ved nedlæggelsen af Turismens Fællesråd blev der oprettet
en fond til støtte af initiativer, som "kan medføre nyskabelse
indenfor produkt-, organisations- og eller markedsudvikling
inden for dansk turisme". Fonden afvikles over 6-8 år.
*) Nedlagt i forbindelse med Finanslov 2002

3.6 Evaluering, overvågning og opfølgning
Formålet med en evaluering er at måle effekten af en indsats.
Nogle faktorer kan gøres op i kroner og øre, kilometer
og meter, antal osv., mens andre ikke kan kvantificeres.
Det er nødvendigt, at præcisere problemformuleringen:
1. Hvilken aktivitet – eller kompleks af aktiviteter – skal
bedømmes med evaluringen?
2. Hvilken synsvinkel – eller synsvinkler – skal ligge til
grund for evalueringen?
3. Hvilke succeskriterier kan opstilles for, hvornår noget er
dårligt/mislykket og hvornår det er godt/vellykket?
4. Hvordan kan den opnåede viden bruges?
Det første spørgsmål – hvilken aktivet – handler i høj grad
om afgrænsning. Hvis den aktivitet, der ønskes evalueret er
"Friluftslivets vilkår i amtet", så er der tale om en meget
kompleks problemstilling, som kan blive svær at afgrænse.
Omvendt vil det være mere overskueligt, f.eks. at evaluere
"Naturvejledningen i amtet", men en sådan evaluering giver
til gengæld kun svar på værdien af en lille del af det, der
foregår under betegnelsen friluftsliv.
Det andet spørgsmål – hvilken synsvinkel – er væsentligt,
fordi næsten alt, hvad der har med fysisk planlægning at
gøre, er til gavn for nogen og ulempe for andre. Det kan
eksemplificeres med en evaluering af adgangsforhold, hvor
der både ses på, om den pågældende planlægning har ført
til at flere borgere er kommet ud i naturen (benyttelsessynsvinklen),
og om dette har haft betydning for dyre- og plantelivet
(beskyttelsessynsvinklen).
Det tredje spørgsmål – hvilke succeskriterier – tager fat på,
om emnet overhovedet kan måles og i givet fald hvordan.
Offentlighedens færdsel i
naturen i Ringkjøbing Amt
I Amtets temaredegørelse Offentlighedens færdsel i
naturen er der tilløb til en evaluering af indsatsen på friluftsområdet.
Der foretages en sammenligning med
forholdene på landsplan, og der ses på udviklingen i
amtet mht. bevillinger. Der er sket en drøftelse af rapporten
i Det Grønne Råd, og der er afholdt offentlig
debat. Rapporten og diskussionerne har desuden bidraget
til den nye regionplan.
3.6
Evaluering, overvågning og opfølgning
Nogle gange vil man kunne konstatere, at der er sket forbedringer.
Men det er sjældent, man umiddelbart har kvantificerbare
mål på det rekreative område. Som regel er der tale
om mere uforpligtigende målsætninger om, at borgerne skal
have let adgang til spændende rekreative områder. Jo mere
konkrete målsætninger, jo lettere er det at evaluere.
Evaluering af friluftsliv vil kunne integreres i amtets/kommunens
grønne regnskab. Også private virksomheders grønne
regnskab kunne afspejle mulighederne for friluftsliv i forbindelse
med arbejdslivet.
Som regel vil man ikke kun være interesseret i hårde data
om f.eks. hvor mange hektar park, der findes i en kommune.
Man ønsker også at få et udtryk for borgernes opfattelse.
Det fjerde spørgsmål – hvordan den opnåede viden kan
bruges – lægger op til at drage administrative, planlægningsmæssige
eller politiske konsekvenser af evalueringen.
Succeskriteriet for teltpladsordningen (se s. 57) er ikke
antallet af overnatninger. De 50.000 årlige overnatninger
udgør kun en brøkdel af campingpladsernes overnatninger,
men meningen er på ingen måde at konkurrere hermed. Et
succeskriterie kunne være, at værterne får et passende antal
overnatninger (ikke for mange og ikke for få), at der et tilstrækkelig
mange overnatningspladser med passende
afstand, samt at ordningen kan opretholdes og udvikles
dynamisk (nogle pladser nedlægges og nye oprettes).
(www.teltpladser.dk)
Årets By 1999
Hvis man ikke selv iværksætter evalueringer, risikerer
man at andre gør det. Et eksempel er Jyllandspostens
udpegning af Årets by 1999 (Vi vil have guld og grønne
skove). 12 faktorer blev udvalgt som betydningsfulde, når
folk skal vælge et sted at bo. Næst efter jobmuligheder
prioriterede folk at bo nær grønne, rekreative områder
(baseret på opinionsundersøgelse fra Sonar). Ved opgørelsen
af, hvor "grøn" hver enkelt kommune er, indgik
kun omfanget af skov og afstanden til strand og sø i
Jyllandspostens beregninger. I 1999 fandtes ikke brugbare
opgørelser af parkerne. "Fagdatacentret for Friluftsliv
og Turisme" (se s. 26) arbejder nu hermed.
Planlæg for friluftslivet!
71

4 Formidling
Planlæg for friluftslivet!
72

4. Formidling
Formidling er i sig selv en dimension af friluftsstrategien. Den er et vigtigt værktøj til at få så mange som muligt, og
så mange forskellige grupper som muligt ud i naturen. Kunsten er at nå de forskellige samfundsgrupper med deres
vidt forskellige værdier og livsstile ved at være bevidst om hvem, man henvender sig til og hvordan.
Formidling kan også bruges til at give friluftsbrugerne bedre og dybere oplevelser, end de ellers ville få.
4
Formidling
Planlæg for friluftslivet!
73

4.1 Naturvejledning
Planlæg for friluftslivet!
74
4.1 Naturvejledning
Selvom man ikke kan se forskel på en havørn og en stork,
kan man sagtens få nogle gode oplevelser i naturen. Det er
dog helt sikkert, at baggrundsviden gør én i stand til at se
meget dybere ind i naturen og kulturlandskabet.
I Danmark findes et enestående tilbud i form af naturvejledere,
som kan hjælpe hermed. Der findes 250 (nov. 2001)
naturvejledere over hele landet tilknyttet amter, kommuner,
skovdistrikter, museer, naturskoler, organisationer m.v.
Disse vejledere har en særlig uddannelse, baseret på såvel
faglig viden, som på formidling. Man kan hyre en naturvejleder
til sit eget arrangement eller tage med på en offentlig
tur. Skov- og Naturstyrelsen gennemfører ca. 7000 arrangementer
om året med omkring 250.000 deltagere.
Styrelsen fremhæver at styrken i dens formidling er, at det
er "førstehåndsformidling", dvs. direkte leveret fra de mennesker,
som forvalter og kender arealerne. Det skal tilstræbes
i de kommende år at professionalisere denne formidling,
så den ønskede målgruppe nås med en klar og letforståelig
fremstilling. Hvert af Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter
skal i øvrigt udarbejde en handlingsplan for deres naturformidling
et år frem i tiden. Devisen er: "Formidling er så
dyr, at vi ikke har råd til at gøre det dårligt" (Skov- og
Naturstyrelsens naturformidling og Agenda 21 arbejde).
De enkelte amter udgiver typisk 2-3 gange årligt en oversigt
over turtilbud. Det sker som regel sammen med Skov og
Naturstyrelsen og en række friluftsorganisationer. Denne
formidling findes nu på Internettet (www.naturnet.dk). Her
kan man søge efter specifikke turønsker så som geografiske
områder (amter), temaer, landskabstyper, datoer samt målgruppe
(f.eks. børn) og transportform (til fods, på cykel,
adgang for kørestole m.v.). Trykte foldere med turtilbud vil
efterhånden gradvist udgå.
Forskellige målgrupper
Skov- og Naturstyrelsens "bruttomålgruppe" er hele den
danske befolkning samt turister, men for at prioritere
ressourcerne målrettes aktiviteter mod mindre dele af målgruppen:
Vandretursfoldere og info-tavler rettes især mod voksne
Naturskoler og naturbaser mod børn i folkeskolealderen
Skovbørnehaver og naturlegepladser mod mindre børn
Naturvejledning i høj grad mod familier
Udstillinger kan rette sig både mod børn og voksne
Formidlingsværktøjer
Naturvejledning
Annoncering/omtale i lokalaviser og radio og fjernsyn
Udgivelse af foldere, kort, hæfter, guider, bøger m.v.
Udstillinger
Indvielsesfester, happenings og andre arrangementer
Kampagner (Skovens dag, Cyklens dag, Vandrenes dag
etc.)
Internet (Eksempler: www.naturnet.dk, www.spor.dk,
www.teltpladser.dk, Det Levende Danmarkskort)
Informationstavler
Vejvisning og anden afmærkning
Gode grunde til
at fokusere på formidling:
Friluftsfaciliteter har størst værdi, hvis de bliver brugt,
og en forudsætning herfor er at borgerne kender
deres eksistens og oplyses om, hvordan faciliteterne
kan bruges, samt yderligere inspireres til at gøre brug
heraf.
Det er vigtigt at fremme kendskabet til eksisterende
muligheder for friluftsliv i andre dele af landskabet,
end hvor der er egentlige friluftsanlæg. Eksempler
herpå er turfoldere for skov og agerland samt generelle
informationskampagner om adgangsforhold.
Formidling kan kvalificere den offentlige debat om
natursyn og om adgang til naturen. Ofte ændres borgernes
syn på naturen, når de får mulighed for at se
tingene ved selvsyn og tale med andre om deres
naturoplevelser.
Staten har udsendt en melding om, at naturformidling
skal opprioriteres (Finansloven 2001), og at bæredygtig
udvikling og Agenda 21 skal indarbejdes i formidlingen
med henblik på at inspirere deltagerne til
selv at handle.

Naturskoler og naturbaser
Formidlingen til skolebørn og børnehavebørn foregår i dag
mange steder via naturskolerne. Der er tale om "et undervisningssted
uden for klasselokalet", hvor børnene får suppleret
den boglige verden (Naturskolen og Folkeskolen). Der
er ofte tilknyttet en naturvejleder. De fleste naturskoler er
oprettet af Skov- og Naturstyrelsen, mens driften betales af
kommunerne. Den første naturskole på statens arealer
(Fiskebæk) blev oprettet i 1972, og der findes nu omkring
100 naturskoler. I de øvrige nordiske lande findes ligeledes
naturskoler, og man tilstræber at inspirere hinanden gennem
Nordisk Ministerråd (Naturskoler i Norden).
Ravnereden
I Grønholt Vang kun 5 minutters gang fra Grønholt trinbræt
mellem Hillerød og Helsingør ligger "Ravnereden",
som denne naturbase kaldes. Den er udformet som en
gravhøj og indrettet med sovebænk med plads til en
skoleklasse samt værksted og depot. Der er tilknyttet 9
skoler til naturbasen.
Begrebet naturskoler er i Nordsjælland suppleret af "naturbaser"
(tidligere kaldet “økobaser”), der kan være vidt forskelligt
udformede. Der er typisk tale om enkle faciliteter,
og det er ideelt set et bredt sammensat brugerråd med
"stærk lærerinvolvering", som driver naturbasen. Formålet
er at inddrage en bredere vifte af fag i undervisningen i folkeskolerne
med henblik på nærkontakt og fortrolighed med
naturen. Til forskel fra de mere almindelige naturskoler,
bruges f.eks. dansk, matematik, idræt også som baggrund
for undervisningsforløb (Økobaser – en ny naturskole).
Fasangården
– naturformidling småbørn
Jægerspris Kommune valgte for ca. 10 år siden at leje
Fasangården midt i Nordskoven af Frederik Den VII's
Stiftelse (Jægerspris Slot) for at børnehavebørn kunne
komme ud i naturen – og så sparede man også at bygge
en ny institution. Fasangården modtager hver dag 40
børn fra 5 forskellige af kommunens børnehaver, og har
desuden indimellem arrangementer for skoleklasser. Der
holdes dyr på gården, dyrkes grøntsager, laves mad på
bål, klatres i træer, laves ture i skoven og til fjorden samt
sejles på fjorden. Man kan i øvrigt få inspiration til arbejdet
med børn og friluftsliv i hæftet Småkravl. Naturen i
de små børns hverdag.
Planlæg for friluftslivet!
75

4.2 Turfoldere m.v.
Planlæg for friluftslivet!
76
4.2 Turfoldere m.v.
Informationstavler, turfoldere og
vejvisning.
Informationstavler og pænt opsatte ruteskilte er i sig selv
markedsføring af cykling, vandring, ridning og den pågældende
rute. Det er vigtigt, at afmærkningen udføres ensartet
og vedligeholdes – ellers bliver det dårlig reklame. Endelig
er det vigtigt, at symboler på kort og informationstavler svarer
til de skilte, der er vejvist med. Det er en god idé at
sætte ruteskiltet for den pågældende rute på forsiden af turfolderen,
så man kan se den umiddelbare sammenhæng.
Vejregler om vejvisning på cykel- og vandreruter angiver nærmere
vejledning om såvel skiltning som udarbejdelse af kort
og guider. Vejreglen er gældende for afmærkning af vandreog
cykelruter langs offentlige veje og stier (se s. 78 nederst).
Dens normer er bindende for vejmyndighederne. Alle gamle
skilte skal være udskiftede senest 2006. Skov- og Naturstyrelsen
har sit eget skilteprogram (se s. 78 øverst), men
hvor gennemgående vandre- og cykelruter passerer statsskovarealer
benyttes vejreglens skilte af hensyn til kontinuiteten.
Disse sættes i så fald på Skov og Naturstyrelsens røde
pæle. De nye vejregler beskriver, at man i skove gerne må
benytte opsætning på træstolper og skilte ned til 10x10 cm
for at imødekomme skovvæsenets ønsker om diskret af-
mærkning. Skov- og Naturstyrelsens skiltedesign er i sig selv
meget gennemarbejdet (Skov- og Naturstyrelsens Skiltehåndbog).
En ensartet og forståelig skiltning på tværs af myndighedsgrænser
er under alle omstændigheder meget vigtig.
Cykel- og vandrekort
Siden åbningen af de nationale cykelruter i 1993 har stort
set alle amter fulgt et fælles koncept om udgivelse af cykelrutekort
i skala 1:100.000 (Fremstilling af cykelrutekort).
Flere amter har tilmed suppleret kortene med guider i form
af turbeskrivelser m.v. Især Roskilde Amt, Storstrøms Amt,
Århus Amt og Fyns Amt har gjort meget ud af dette. Disse
kort har sammen med udgivelser fra andre institutioner så
som Vejdirektoratets og amterne i Danmarks CykelGuide,
Cyklistforbundets Cykelferiekort og Vandrelaugets Længere
vandreruter i Danmark, haft stor betydning for brugen af
cykel- og vandreruter.
Det er vigtigt, at amtet koordinerer sine egne udgivelser
med de regionale turistgrupper, så man sparer ressourcer, og
når de bedste resultater til glæde for såvel turister som borgerne.

Vandreture
i skovene
Der findes ca. 120 gratis foldere, som beskriver ture på
Skov- og Naturstyrelsens arealer. Skov- og Naturstyrelsen
udleverer årligt mere end 2 mio. eksemplarer heraf. De
foreslåede ture kan typisk gås mellem 1/2 og 2 timer, og
ruterne er markerede med gule mærker på træerne,
samt beskrevet i folderne. Målgruppen herfor er voksne,
men der er planer om at udvikle ture for børn. Endvidere
har Dansk Skovforening udgivet en række foldere for private
skove.
Nye teknologier
Meget, men dog ikke al formidling, vil i fremtiden foregå
elektronisk. I oversigten over formidlingsværktøjer er Internettet
nævnt med flere allerede eksisterende hjemmesider.
Skov- og Naturstyrelsen satser på Naturnet.dk. Ud over turtilbuddene
ligger allerede vandretursfoldere m.v. og fremover
forventes mange flere friluftsformidlinger at foregå
herigennem. Hertil kommer at GIS (Geografiske Informations
Systemer) i fremtiden formentlig udvikles til glæde for
friluftsbrugerne. Man kunne f.eks. forestille sig, at man på
Internet både hjemme og ude i felten kunne søge på landskabets
forskellige elementer. Endvidere kan man benytte
Lagunestien
I et lokalblad for Bisserup skriver TT:
"En regnvåd sur efterårsdag trodser jeg elementerne og
går en tur langs havet ved Bisserup. Her opdager jeg et
nyt lille skilt; Lagunestien står der. Sydhavet, koralrev,
palmesus, blå lagune .. tænker jeg. Endnu et skilt længere
henne. Min nysgerrighed bliver vakt. På turistkontoret
ved de besked. Jeg køber en fin folder for 10 kr, Lagunestien
Bisserup – Næstved. Jeg kan anbefale den. Den er
sober og fin".
mobiltelefoner med adgang til forskellige avancerede serviceoplysninger.
Cykelcomputere med GPS-udstyr (Global
Position System) tilpasset cyklistens behov er heller ikke
nogen fjern fremtidsmulighed. Med GPS-udstyr er man i
forbindelse med 4 satellitter og kan derved finde position
på kort og højde over havet (RadWelt. www.Radwelt.online.de).
Sammen med et GIS-baseret formidlingsværktøj muliggøres
nye former for salg af cykelture til turister, der ikke i forvejen
har sat sig ind i et områdes geografi.
4.2
Turfoldere m.v.
Planlæg for friluftslivet!
77

4.2 Turfoldere m.v.
Skov- og Naturstyrelsens skilte øverst,
Vejreglernes nederst.
Planlæg for friluftslivet!
78
Generel information om adgangsregler
Undersøgelser af folks adfærd i naturen har vist, at kun
30% af befolkningen eksempelvis ved, at man gerne må
cykle på private markveje. Her ligger således en uudnyttet
mulighed for "naturbrug", via mere information.
(Friluftslivet i landskabet og Offentlighedens færdsel i naturen
– temaredegørelse 2000 i Ringkøbing Amt).
En del adgang hæmmes dog af skilte, som lodsejere har sat
op. Nogle af disse skilte er ulovlige (typisk "adgang forbudt"),
mens andre er misvisende eller uhensigtsmæssige
(eks. "privat", "privat vej").
Udstillinger
En udstilling kan være beskeden fra et par informationsplancher
i forbindelse med en toiletbygning, teltplads,
fugletårn eller lignende til større permanente eller skiftende
udstillinger i naturcentre. I Vestamager Naturcenter er der
en spændende udstilling, hvor man bl.a. kan se, hvordan
bierne arbejder. Fordelen ved udstillinger er, at man får
informationerne lige på stedet. Udstillinger er imidlertid
forholdsvis dyre at etablere samt at vedligeholde. Det vil
være en god idé at samarbejde med museer, turistorganisationer,
lokalhistoriske foreninger, idrætsorganisationer m.v.
Ulovlige skilte i Vestsjællands Amt
Vestsjællands Amt har undersøgt ulovlige skilte i det
åbne land med Tuse Næs som eksempel. Generelt antyder
undersøgelsen, at mange naturligt nok undlader at
bruge sådanne adgangsmuligheder, når informationen
er, som den er. De fleste ulovlige skilte var i sommerhusområder,
hvor det er kommunerne, der er tilsynsmyndighed.
Amtet er i gang med et tilsvarende projekt
for et område ved Ringsted.
(Man må gå flere steder end man tror på Tuse Næs)

Stiindvielse med hornmusik
Et positivt eksempel på formidling er det, når Nordjyllands
Amt indvier nye cykelruter – og det gør man hvert
år. Så inviteres amtslige og kommunale politikere,
embedsmænd (ja de skubbes næsten op på cyklerne)
og ikke mindst befolkningen. Man cykler fra begge
ender af stien og mødes på midten til folkedans, hulahuladans
med cykelslanger, hornmusik og øl. Desuden
præsenteres en ny stifolder, og der udloddes cykelhjelme
osv. Det er blevet en god folkelig tradition, hvor
befolkningen (også via presseomtalen) på en god måde
gøres opmærksom på de nye friluftsmuligheder. Det
giver også en lejlighed til, at borgerne kan snakke uformelt
med politikerne og kommentere stierne samt
komme med nye forslag.
4.2
Turfoldere m.v.
Planlæg for friluftslivet!
79

5 Hvordan kan borgerne inddrages
Planlæg for friluftslivet!
80

5. Hvordan kan borgerne inddrages
Borgerinddragelse er blevet en naturlig del af den fysiske planlægning. At inddrage borgerne medvirker både til at
finde de bedst mulige løsninger og til at fremme borgernes accept af resultatet. En levende medvirken i planlægningen
kan være med til at aktivere nogle menneskelige ressourcer til gavn for fællesskabet.
Nogle gange har borgerne for store forventninger til den indflydelse, de kan få ved at deltage aktivt i processen.
De kan derfor let blive skuffede, når resultatet bliver "mudret" af kompromiser. Set fra planlæggernes side kan det
være frustrerende, når man har gjort et stort forarbejde med at tilrettelægge borgerinddragelsen, og det så viser
sig, at kun meget få borgere ønsker at deltage.
Men borgerinddragelse er kommet for at blive. Derfor vil det formentlig fremover være fornuftigt, at tildele flere
ressourcer til arbejdet med at udvikle selve borgerinddragelsesprocessen.
5
Hvordan kan borgerne inddrages
Planlæg for friluftslivet!
81

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
82
5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Der er i alle amter mange organisationer og foreninger, der
har interesser inden for friluftslivets område. Nogle arbejder
først og fremmest med varetagelse af specifikke interesser –
f.eks. lokalisering af anlæg, mens andre har mere almene
interesser som arbejdsområde.
Til organisationer med specifikke interesser, hører f.eks.
brancheorganisationer som Campingrådet og Danhostel,
Danmarks Vandrerhjem. Der er også en lang række regionale
og lokale organisationer, der har væsentlige specifikke
interesser af relevans for friluftsplanlægningen, såsom en
lokal idrætsforening, der f.eks. kan forventes at formulere
præcise ønsker til placering af anlæg.
Organisationer med almene interesser har ofte som målsætning
at fremme mere generelle formål, f.eks. af miljøpolitisk,
kulturpolitisk eller idrætspolitisk art. Det kan være
paraplyorganisationer som Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund
og De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger –
eller landsdækkende organisationer som Danmarks
Naturfredningsforening. Friluftsrådet har endog formuleret
regionale, sammenfattende friluftsoplæg som input til diskussion
og til konkret inspiration for planlægningsmyndigheden.
Disse organisationer vil ofte have en bredere indgang
til friluftslivet og kan forventes at have synspunkter på flere
af de områder, der er af betydning for planlægning for friluftslivet.
Det er derfor især de sidstnævnte organisationer og foreninger,
der vil være i stand til at bidrage til formuleringen
af overordnede målsætninger for en friluftspolitik. De bør
derfor inddrages meget tidligt. Organisationer med specifikke
interesser skal derimod primært inddrages i planlægningen
på det tidspunkt, hvor de mere konkrete ønsker skal formuleres.
Når de relevante foreninger og organisationer er identificeret,
er næste skridt at finde ud af, hvordan organisationerne
og borgerne inddrages. Traditionelt foregår det ved en
direkte kontakt mellem forvaltningen og brugerne, skriftligt
og mundtligt. Derved bliver det planlæggerne, der gennem
individuelle møder og kontakter til de relevante parter, formulerer
ønsker og krav, som derigennem bliver gjort operationelle
i forhold til planlægningen.
Alternativt kan man anvende en mere "brugerstyret" model.
Det kan f.eks. foregå ved, at brugerne indbyrdes formulerer
og debatterer deres ønsker for derigennem at formulere et
fælles udspil, som planlæggerne kan arbejde videre med.
Der står en række metoder til rådighed, når man vil inddrage
borgere og foreninger i planlægningsprocessen. En del af
dem er sammenfattet i skemaet nedenfor.
I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige
metoder med deres fordele og ulemper, set fra forvaltningens
side. Med fordele menes først og fremmest metodens
egnethed med hensyn til at aktivere borgerne og med hensyn
til at få nye ideer frem i lyset. Med ulemperne tænkes
blandt andet på de ressourcer, der skal bruges for at få
metoden til at virke.
Der findes en lang række andre metoder, som kan bruges,
når man vil inddrage borgerne i planlægningsprocesser. Se
bogen Fra tilskuer til deltager, hvor man også får en mere
uddybende beskrivelse af de metoder, der er nævnt ovenfor.
Bogen indeholder også beskrivelser af andre metoder og
mange tips til, hvordan man kan gøre møder og andre
arbejdsprocesser udbytterige.
Metodens Er metoden velegnet for folk, Virker metoden aktiverende? Er metoden meget
navn der ikke er vant til at være politisk aktive? ressourcekrævende?
Skriftlig høring Nej Nej Nej
Borgermøde Nej Nej Nej
Basar/cafémøde Ja Ja Ja
Konference Nej Ja Kan være det
Fremtidsværksted Ja Ja Ja
Scenarieværksted Ja Ja Ja

Nogle metoder til borgerinddragelse
Basar/cafémøde
Fordele
Metoden giver langt flere borgere end normalt lejlighed til
at sige noget, typisk kommer omkring halvdelen til orde.
Begrænsning
Borgerne deltager ikke i en egentlig beslutningsproces.
5.1
Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Forudsætning
Der er en del efterarbejde med at bearbejde de oplysninger, spørgsmål og indvendinger fra de enkelte basarer. Metoden lægger
ikke op til at de borgere, der har deltaget, skal inddrages i et forløb. Forløbet kan f.eks. fortsættes med organisationer eller internt i
forvaltningen.
Konference
Fordele
Har som regel et meget styret forløb.
Kan give en meget kvalificeret debat, med mulighed for faglige
input.
Fremtidsværksted
Fordele
Metoden giver gode muligheder for, at der kommer forslag
fra borgerne, især hvis der er lokale grupper og foreninger,
der har interesse i emnet.
Metoden kan være med til at videreudvikle samarbejdet
mellem de borgere, der deltager i processen.
Metoden giver alle en mulighed for at komme til orde.
Det mundtlige forløb giver bedre plads til spontane indfald
fra borgerne end skriftlige metoder.
Begrænsning
Resultatet sløres ofte af deltagernes private målsætninger.
Myndighedsrepræsentanters indlæg bliver ofte opfattet som
bindende for myndigheden, hvilket tenderer til at svække
indholdet.
Begrænsning
Metoden er temmelig tidskrævende. Dels skal deltagerne
samles til et sammenhængende forløb – f.eks. over en weekend.
Dertil kommer, at der skal afsættes ressourcer til efterbearbejdning
og formidling af de resultater, borgerne er
kommet frem til i virkeliggørelsesfasen.
Forudsætning
Metoden kræver, at arrangørerne ikke har låst sig fast på forhånd, men er parate til at modtage borgernes kommentarer og forslag.
Forslagene skal præsenteres loyalt. Det er desuden nødvendigt, at man er enige om et klart defineret og ikke for bredt tema –
ellers kan diskussionerne køre ud på et sidespor. Det er også vigtigt, at deltagerne føler, at de har et fælles problemkompleks, de
skal løse – at de er i "samme båd".
Scenarieværksted
Fordele
Metoden kan anbefales som debatforum for deltagere med
forskellig indfaldsvinkel til et givet tema. Det kan eksempelvis
være politikere, embedsmænd, tekniske eksperter, borgere,
investorer og andre med forskellig interesse og indsigt i
det aktuelle tema.
Scenarieværkstedet er et mere styret forløb end fremtidsværkstedet.
Scenarierne kan give en retning på debatten,
uden dog på forhånd at fastlægge resultatet.
Begrænsning
Scenarieværkstedet er relativt ressourcekrævende at gennemføre,
blandt andet fordi temaet som regel kræver udarbejdelse
af nye scenarier.
Planlæg for friluftslivet! 83

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
84
Skriftlig høring og borgermøde
Skriftlig høring og borgermøder er velafprøvede overalt i
den offentlige forvaltning. En skriftlig høring er velegnet til
at få kvalificerede tilbagemeldinger fra virksomheder, organisationer
og større foreninger, der har ekspertise inden for
det felt, høringen omfatter. Derudover tjener høringen et
legitimerende formål: At dokumentere at alle interessenter
har haft mulighed for at komme til orde, inden en plan bliver
endeligt vedtaget. Derimod virker den skriftlige høring
ikke aktiverende på borgerne i al almindelighed, da det kun
er meget få, der erfaringsmæssigt sætter sig ind i f.eks
regionplanforslag.
Borgermødet kan være en god metode til at lodde stemningen
over for et planforslag. I heldigste fald kan et godt
borgermøde være et startskud for en bredere debat i de
lokale medier. Desværre er der tit en tendens til at borgermøderne
"erobres" af lokale politikere og foreningsrepræsentanter,
der bruger møderne til at markere sig, mens borgere,
der ikke i forvejen er politisk aktive eller er vant til at
tale i store forsamlinger, holder sig i baggrunden. Dette
mindsker borgermødets værdi som termometer for "den
offentlige mening". Borgermødet har endvidere det problem,
at kun få borgere kan nå at få ordet. Borgermøder
kan dog benyttes som anledning/startskud for nedsættelse af
arbejdsgrupper om delemner.
Nogle kommuner og amter har med succes eksperimenteret
med høringer på internettet eller pr. e-post. Herved kan
man formentlig i fremtiden få flere borgere til at reagere,
fordi de skal bruge mindre tid herpå og kan gøre det mere
spontant og anonymt.
Basar/cafémøde
Basarmetoden er et forsøg på at undgå kedelige borgermøder
med et panel og meget få indlæg fra salen.
Fremgangsmåden er at indkalde til et møde, hvor borgerne
efter en kort introduktion får lejlighed til at opsøge et antal
basarer/cafébordet, hvor de kan være med til at diskutere de
emner, der interesserer dem mest. De må altså vælge og vil
kun kunne deltage i f.eks. 3 af de ialt 5 basarer. Hver basar
skilter tydeligt med hvilket emne, der behandles. Der er
hængt plancher op og lagt brochurer og rapporter frem.
"Basarejeren" (f.eks. en embedsmand eller politiker) præsenterer
emnet og lægger op til en diskussion. En referent sørger
for at nedskrive synspunkter. Efter en periode slutter alle
basarer samtidig, og borgerne får lejlighed til at opsøge en
ny basar.
Konference
Konferencen er en debat mellem en række specielt indbudte
deltagere, der ofte er udvalgt på baggrund af fagkundskab
eller tillidsposter.
Fremtidsværksted
Fremtidsværkstedet er et faseopdelt forløb over et fælles
tema (se Fra tilskuer til deltager eller Fantasi til fremtiden).
I Kritikfasen giver alle værkstedets deltagere udtryk for
deres bekymringer og utilfredshed. Kritikken vil sjældent
begrænse sig til det valgte problemfelt, men række videre til
en mere generel kritik af f.eks. miljøforhold og levevilkår.
Når alle har fået luft for deres kritik, skabes der et overblik
over kritikken, og gruppen prioriterer i fællesskab, hvilke
dele af kritikken, der skal arbejdes videre med i fantasifasen.
I Fantasifasen vendes kritikken til positive målsætninger for
fremtiden. Alle udtrykker deres ønsker og drømme og kommer
med løsningsforslag til, hvordan man bedst muligt forandrer
det, der er blevet kritiseret i den forudgående fase. I
fantasifasen er alt muligt!
I Virkeliggørelsesfasen udsættes de fantasifulde løsningsforsøg
for diskussion og kritisk vurdering blandt alle deltagere.
Deltagerne forlader fantasiverdenen og vender tilbage
til virkelighedens verden. I grupperne arbejdes der videre
med de enkelte forslag til forandring, med henblik på at
finde frem til, hvordan hele eller dele af forslagene kan realiseres,
nu eller på længere sigt. Der udarbejdes herefter en
virkeliggørelsesplan.
Scenarieværksted
Metoden er udviklet med henblik på at skabe debat på
tværs af fagskel og sektorer og er særlig velegnet, når myndigheder
eller større institutioner ønsker at sætte udviklingen
til debat.
Scenarieværkstedet tager udgangspunkt i en række fremtidsvisioner,
som på forhånd er blevet udviklet af de proceskonsulenter,
der styrer forløbet. Derefter bliver scenarierne sat
til debat i grupper med forskellig baggrund. I scenarieværkstedet
anvendes samme faseopdeling, som i fremtidsværkstedsmodellen.

Permanente råd og brugergrupper
De omtalte metoder kan anvendes både over for uorganiserede
borgere og over for borgere, der i forvejen er organiserede
i foreninger og beboergrupper. I gennem mange år er
udviklingen mere og mere gået i retning af at formalisere
samarbejdet mellem myndighederne og de foreninger og
organisationer, der har interesse i eller er berørt af myndighedens
arbejde. Borgerinddragelsen er i et vist omfang obligatorisk.
Dette er netop budskabet i den såkaldte "Århuskonvention
– konvention om borgernes miljørettigheder",
som handler om ret til viden, ret til at deltage og ret til at
klage. Se nærmere www.mst.dk.
Da det er lettere at inddrage organisationer i arbejdet end
"den almindelige borger", kan det være et problem at få det
almene, uorganiserede friluftslivs interesser varetaget effektivt.
For at gøre samarbejdet mere effektivt er foreningernes indflydelse
søgt kanaliseret ind igennem permanente brugerråd
og grønne råd, som findes for konkrete områder (skove,
parker mv.)
Skov- og Naturstyrelsen nedsætter f.eks. mindst ét brugerråd
for hvert skovdistrikt og ofte brugerråd i forbindelse
med større naturforvaltningsprojekter. Ligeledes er de
Grønne Råd blevet nedsat i alle amter med hjemmel i
Naturbeskyttelsesloven, netop for at rådgive amterne i planlægningsprocessen.
Amternes Grønne Råd kan således komme til at spille en
vigtig rolle i udviklingen af friluftsstrategier. Et eksempel fra
Frederiksborg Amt er vist efterfølgende. En generel evaluering
af de grønne råds arbejde er lavet af Amtsrådsforeningen
i 1999: Perspektivrapport om Grønne Råd. Et af de centrale
temaer heri er spørgsmålet, om der skal være politisk
deltagelse i rådene. Det fremgår af evalueringen, at der er
forskellige erfaringer hermed.
5.1
Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
85

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
86
Oplæg til friluftsstrategi for Frederiksborg Amt
Frederiksborg Amts Grønne Råd* har i et forløb, der
strakte sig fra april til november 1999 leveret et oplæg
til en friluftsstrategi. Arbejdet startede med et fremtidsværksted.
Det blev afholdt som et internat, hvor 9 ud af
rådets 13 medlemmer deltog:
Kritikfasen udmøntede sig i en række stikord til karakteristik
af det negative i tingenes tilstand på friluftsområdet,
som f.eks. angik konflikter mellem forskellige friluftsaktiviteter,
mangler ved myndighedernes planlægning
og sagsbehandling, brugernes manglende fornemmelse
for færdselsreglerne i naturen, osv.
I Fantasifasen opstod ideen til at opstille en model for
adgangen til naturen/landskabet, se s. 45. Derudover
blev omkring 30 andre ideer og visioner præsenteret i
fantasifasen, som mundede ud i en afstemning, der
prioriterede ideerne.
I Virkeliggørelsesfasen blev ideerne struktureret under 4
hovedoverskrifter, som kom til at danne strukturen i den
endelige rapport:
Adgang til landskabet
Formidling
Lokalinddragelse
Planlægning og forvaltning
I den endelige rapport blev ideerne inden for hver overskrift
konkretiseret, som anbefalinger til det videre planlægningsarbejde
i amtet. Se nærmere om rådets opstilling
af målsætning for friluftslivet s. 32.
Som afslutning på Det Grønne Råds arbejde med friluftsstrategier,
blev der holdt en konference, hvor en
række organisationer fik lejlighed til at fremføre deres
ønsker og diskutere disse med de tilstedeværende politikere.
Efter at Det Grønne Råd havde afleveret rapporten om
sit arbejde udsendte formanden for amtets tekniske
udvalg en pressemeddelelse om rådets oplæg til friluftsstrategi,
som var formuleret mere konkret end i rådets
oplæg. Hovedoverskrifterne i aviserne var: "Flere teltpladser
og grønne stier i Nordsjælland."
Det Grønne Råds oplæg indgik i det videre arbejde på
embedsmandsplan i forbindelse med forberedelsen af
den næste regionplan, og dernæst i et opslag om friluftsliv
i Forslag til regionplan . Endvidere benyttede forvaltningen
oplægget i forbindelse med såvel naturforvaltningsprojekter,
som ved udarbejdelse af delområdeplaner.
Eksempelvis er flere af de konkrete forslag med i
delområdeplanen for Hornsherred.
En fordel ved arbejdet i Det Grønne Råd var, at gruppen
fik mulighed for at arbejde langsigtet med en større
opgave. Det gav anledning til mange nyttige debatter,
blandt andet om adgang.
Det kan diskuteres, om det var godt at lade gruppen
arbejde uden deltagelse af politikere. Den kritik, der
fremkom i forløbet, fik amtets politikere kun et svagt billede
af gennem den skriftlige rapport. Der er også blevet
rejst den indvending, at der findes mange andre organisationer
i amtet, som ikke fik tilbud om at deltage i processen,
men som dog fik mulighed for at ytre sig om
emnet ved en konference, der blev holdt i slutningen af
forløbet. Der har endelig været rejst den indvending, at
forvaltningens medarbejdere ikke var med i processsen.
Derfor kunne deltagerne ikke trække på faktuelle oplysninger/viden
fra forvaltningen
*Det Grønne Råd i Frederiksborg Amt består af repræsentanter
for følgende organisationer: Dansk Botanisk
Forening, Naturhistorisk Forening for Nordsjælland,
Dansk Ornitologisk Forening, Fiskeringen, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Nord- og
Østsjællands Familiebrug, Nordsjællands Landboforening
samt Skov- og Naturstyrelsen. To medarbejdere fra
Frederiksborg Amt er henholdsvis formand og sekretær
for Det Grønne Råd. Repræsentanterne for Amtet, Skovog
Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund deltog
ikke i arbejdet med friluftsstrategien. Undervejs i hele
forløbet var tilknyttet to proceskonsulenter.

5.2 Praktisk gennemførelse
Allerede i dag er der mange eksempler på, at amter og borgere
indgår i samarbejde om konkrete opgaver inden for friluftslivet.
Borgerne kan bidrage dels med viden og indsigt,
dels med frivillig arbejdskraft. Endvidere kan inddragelsen
medvirke til at gøre borgerne ansvarlige i projekternes realisering
og vedligeholdelse.
Som eksempel herpå kan nævnes ordningen Spor i Landskabet,
som er et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen,
Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrugsrådet, Landdistrikternes
Fællesråd og Skov- og Naturstyrelsen. Landbrugsrådet
står som koordinator af samarbejdet. Der er tale
om et frivilligt samarbejde, hvor mange landmænd har
åbnet og skiltet stier og markveje over deres jorde for færdsel
til fods.
Teltpladsordningen Overnatning i det fri, er et lignende godt
eksempel på samarbejde mellem organisationer, myndigheder
og borgere om friluftsinitiativer. Se nærmere s. 57.
Kystnære teltpladser, der er omtalt på s. 52, er et lignende
eksempel.
Disse ordninger er ikke opstået som led i amtslige friluftsstrategier,
men kan tjene som inspiration til at inddrage
borgerne i den praktiske virkeliggørelse.
Afgræsning
De fleste amter gør i dag et stort arbejde for at sikre afgræsning
af enge og overdrev, for at disse landskabstyper kan
bevares. Dette skyldes den generelle vækst i antallet af kreaturløse
landbrug, som bevirker, at der i mange egne af landet
er mangel på dyr, der kan afgræsse områder med vedvarende
græs. Mange private og offentlige arealer står i fare for
at springe i skov i områder, hvor det er landskabsmæssigt
uønsket.
Amterne yder tilskud til hegning af områderne og formidler
i mange tilfælde kontakt mellem de lodsejere, der skal have
et areal afgræsset, og de landmænd der har kreaturer.
Foruden denne indsats kan man overveje at søge dannet
afgræsningslaug, dvs. foreninger af personer, der går sammen
om at opfede kreaturer/får på lejet jord.
Spor i landskabet
Et “spor i landskabet” er et skiltet vandrespor på
nogle få kilometer. Spor forløber som regel over private
jorder og er oprettet på frivillig basis. Her ses
motiv fra indvielsen af et spor ved Gl. Estrup i
Østjylland. (www.spor.dk)
5.2
Praktisk gennemførelse
Planlæg for friluftslivet!
87

5.2 Praktisk gennemførelse
Planlæg for friluftslivet!
88
Naturovervågning
Der findes flere eksempler på, at amter og borgere samarbejder
om naturovervågning og registrering. Der kan være
store fordele i at sætte et sådant samarbejde i gang. Amtets
medarbejdere har vanskeligt ved at komme rundt i alle
naturområderne tilstrækkeligt ofte. Omvendt er mange
lokale beboere glade for at kunne gøre nytte, når de alligevel
færdes i naturen.
Projekt Naturovervågning i
Nordjyllands Amt
Hvert år igangsætter amtet en kampagne over et givet
tema med det formål at registrere sårbare dyre- og
plantearter. I 1998 var temaet "Egern, mink og mår". I
2000 var temaet "Åkander og gøgeurter", hvor der indtil
september 2000 var indkommet 55 indberetninger.
(www.nja.dk)
Adoptér en vild blomst
I Storstrøms Amt har man organiseret et samarbejde,
hvor frivillige holder øje med sjældne eller truede
planter. Amtet sender "adoptivforældrene" en
film før forventet blomstringsperiode og får fotos
(og tællinger) tilbage, som så kan sammenholdes
med tidligere år. Amtet rykker ud, hvis nogen har
smidt en bunke kvas oven på planterne. Det er også
muligt at følge om planterne er i tilbagegang, og
om der bør gøres noget aktivt for at rette op på situationen.
Man bruger også offentligheden i en bredere kortlægning
af rødlistearter (særligt truede arter), gennem
udgivelse af en plakat med billeder af disse.
Mange borgere bliver interesserede i den lokale flora
og sender oplysninger ind, hvorved amtets flora bliver
meget bedre kortlagt. Dette gør det muligt at
skrive direkte til de lodsejere, der har en sjælden
plante voksende på deres jord. Dette virker – efter
amtets erfaring – bedre end forbud og fredning.
(De er vilde)

5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi
Det er ikke alene hensynet til sundhed og livskvalitet, der
bør føre til bedre vilkår for friluftslivet. Også mere overordnede
miljømålsætninger, taler for at friluftslivet opprioriteres
– f.eks. målsætningerne med hensyn til CO2-reduktion
og forureningsbekæmpelse. En friluftspolitik, der gør det
mere attraktivt, at holde ferie tæt på sin bolig – frem for i
fjerne verdensdele – kan medvirke til at begrænse CO2udslip
fra fly- og biltrafik.
Det samme gælder en friluftspolitik, der effektivt fremmer
rekreative arealer i byerne, eller som sikrer en god adgang til
attraktive friluftsområder ved hjælp af cykelstier og kollektiv
trafik. Der er derfor et væsentligt interessesammenfald
mellem de aktiviteter, der foregår på friluftsområdet og de
aktiviteter, der foregår som led i Agenda 21 arbejdet rundt
omkring i amter og kommuner. Mange større kommuner
har ansat specielle medarbejdere til at varetage disse aktiviteter.
Det samme har to amter (Storstrøms Amt og Frederiksborg
Amt).
Agenda 21 er blevet en officiel og verdensomspændende
overskrift for bestræbelserne på at fremme en bæredygtig
udvikling. Begrebet stammer fra den handlingsplan, som
blev vedtaget på FN-topmødet om miljø- og udvikling i
1992. Se Agenda 21 – en dagsorden for en bæredygtig udvikling.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har
udgivet Det bæredygtige samfund, idéhæfte om Agenda 21 i
Danmark. I hæftet gennemgås 20 af de 40 kapitler, som
FN’s handlingsplan omhandler, dvs. dem som er mest relevante
i den danske miljødebat. Publikationen dækker hele
spektret af miljøemner lige fra affaldsproblemer over energiforbrug
til trafik. Både i denne publikation og i Agenda 21
arbejdet generelt er der en tendens til at friluftslivet drukner
i mængden af miljøemner. Alligevel er der mulighed for, at
friluftsprojekter kan gøres mere synlige ved at blive et led i
Agenda 21-processen.
En anden vigtig synergieffekt er at søge at udnytte de menneskelige
ressourcer hos ledige og bistandsmodtagere til
gavn for miljøet. Dette har man f.eks. gjort i Slagelse som
led i kommunens Agenda-21 arbejde.
Miljøministeriets Landsplanafdeling registrerer løbende en
lang række Agenda-21-projekter, hvorfra eksemplet fra
Slagelse er refereret. Databasen er tilgængelig på Internettet
på adressen www.mim.dk/lpa.
Skov- og Naturstyrelsen lægger i Skov- og Naturstyrelsens
naturformidling og Agenda 21–arbejde op til, at en række af
styrelsens projekter skal indgå som en naturlig del af det
lokale Agenda 21- arbejde. Det gælder f.eks. styrelsens projekter
vedrørende pesticidforbrug, grøn skovdrift, naturgenopretning,
økologiske juletræer osv. Man har også indført
brugerråd i hvert enkelt statsskovdisrikt, der har en lignende
funktion som de lokale Agenda 21 grupper i kommunerne.
En tredie vigtig del af styrelsens Agenda 21 arbejde er formidling
af oplevelser i statsskovene, som er nærmere omtalt
s. 74. Disse initiativer kan blive til stor gavn for brugerne af
statsskovene og dermed for friluftslivet.
Børns ret til krat
Foreningen "Natur og Ungdom" har kørt en kampagne
med navnet "Børns ret til krat". Det er vigtigt at børn får
mulighed for at opleve en vildere natur, end den de
sædvanligvis har adgang til i parcelhushaverne og i parkerne
– samtidig er det ønskeligt med mere varierede
naturtyper i byen. "Natur og Ungdom" deltog i en konkurrence
udskrevet af Københavns Kommune og resultatet
blev et børnevenligt krat i Fælledparken.
Natur- og krebseprojektet i Slagelse
Et beskæftigelsesprojekt i Slagelse Kommunes regi har
igennem flere år arbejdet med vandhuller, lige fra restaurering
af gadekær i kommunens landsbyer til anlæg
af nye vandhuller, f.eks. på Antvorskov Øvelsesterræn.
Desuden er man gået ind i andre former for
naturpleje, f.eks. anlæg af "skoleskov", pleje af gravhøje,
pleje af levende hegn og lunde.
Teltplads
Gørlev Kommune har som led i deres Agenda 21-arbejde
lavet oplæg til oprettelse af to teltpladser for ikkemotoriserede
turister og friluftsfolk ved Svallerup
Strand og på Reersø Sydstrand.
5.3
Agenda 21 og friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
89

6 Referencer
Planlæg for friluftslivet!
90

6. Referencer
I referencelisten er kun angivet de absolut nødvendige oplysninger til genfinding af publikationer mv.
Hjemmesider er samlet under www-adresser.
6
Referencer
Planlæg for friluftslivet!
91

6 Referencer
Planlæg for friluftslivet!
92
6. Referencer
2000 ha ny skov ved Odense
Grønt Miljø 4/2001. Aftale mellem Odense Kommune,
Odense Vandselskab og Skov- og Naturstyrelsen indgået
27. april 2001.
6 nationalparker i Danmark – sådan skal de se ud!
Natur og Miljø 3-2001. Danmarks Naturfredningsforening.
Adgangen til naturen
Betænkning fra Adgangsudvalget. 2001.
www.sns.dk/Udgivelser.
Agenda 21 – en dagsorden for en bæredygtig udvikling
Mellemfolkeligt Samvirke. 1998.
Agronomer hænger fast i gammel dagsorden
Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning.
Jord og Viden 6-2001.
Amterne i naturen
Amterne i Danmark. Udkommet hvert år siden 1992.
Amternes behandling af "friluftsliv" i Regionplan 2001
Upubliceret. Landsplanafdelingen.
Miljø- og Energiministeriet. 2001.
Amtsbudget
Roskilde Amt. Et amt i bevægelse. Budget for 2001.
Suppleret med mundtlige oplysninger fra Teknisk
Forvaltning.
Amtskommunernes stiplaner
– med oplæg til nationalt cykelrutenet
Skov- og Naturstyrelsen. Miljøministeriet. 1988.
Balladen om livet i naturen - naturen i livet
Jørgen Steen Nielsen. Friluftsrådet. 1993.
Bosætningskampagne
Kampagne fra Ringsted, Sorø og Haslev. 1999 og 2000.
Brugerråd en "blandet succes"
Omtale i Grønt Miljø 1.2001 af Videnblad 8.1-1:
Brugerråd i statsskovene. Forskningscentret Skov og
Landskab.
Bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Tunneldal
Berit Kaae. Arbejdsrapport fra Forskningscentret for
Skov & Landskab. 1997.
Børns ret til krat
Natur og Ungdom kampagne samt noget om børnevenligt
krat i Fælledparken. Folder herom kan fås hos
Natur og Ungdom.
Campingreglementet
Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000 om tilladelse
til udlejning af arealer til camping og om indretning
og benyttelse af campingpladser. Skov- og Naturstyrelsen,
Miljø- og Energiministeriet.
Cirkulære om regionplanlægning og landzoneadministration
for lavbundsarealer, der er potentielt egnede
som vådområder
Miljø- og Energiministeriet. 15 juli 1998.
Se også Vandmiljøplan II.
Cirkulære om stifortegnelser
Cirkulære om retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse
af fortegnelse over offentlige stier. Nr. 90,
26 maj 1975.
Cykelferiekortet.
Dansk Cyklist Forbund. 2000. Folder.
CykelGuide 2001
Vejdirektoratet og Amterne i Danmark 2001.
CykelGuide 2001. Skiltede cykelruter og stier i
Danmark.
Vejdirektoratet og Amterne i Danmark. 2001.
Cykelidékataloget
Vejdirektoratet. 2000.
Dansk naturpolitik – viden og vurderinger
Naturrådet. 2000.
Se også Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger.
Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger.
Naturrådet. 2000.
Se også Dansk Naturpolitik – viden og vurderinger.
Danskerne vil have grønne områder
Vibeke Dalum. Konferenceindlæg: Grønne byer og
alsidige landskaber – havekulturen om 100 år.
Grønt Miljø 4/2001.
De er vilde
Karen Syberg i dagbladet Information 24/9/99.
De grønne områder og sundheden
Stine Holm og Tilde Tvedt. Friluftsrådet og
Forskningscentret for Skov & Landskab. 1998.
Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001
Miljø- og Energiministeriet. 1999.
Destination 21 – en mærkningsordning for turismedestinationer
med en bæredygtig udvikling
Udarbejdet af Foreningen Destination 21. 2001.

Det bæredygtige samfund, idéhæfte om Agenda 21 i
Danmark
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Uden år.
Det levende Danmarkskort
Kort- & Matrikelstyrelsen. 2001.
Det yndige land mangler en plan
Pauli Andersen. Berlingske Tidende. 3-1-2000.
En fynsk turiststrategi frem mod år 2001
Fyntour i samarbejde med Fyns Amt. Fyns Amt 1991.
En rig natur i et rigt samfund
Hovedrapport fra Wilhjelmudvalget. 2001.
www:sns.dk/Wilhjelm.
Er lovgivningen om offentlighedens adgang til naturen
i pagt med tiden?
Konferencerapport Kolle Kolle. 13. juni 2000.
www.sns.dk/adgangsudvalg.
Faglighed i klemme
Mikael B. Hansen. Jord og Viden 4-2001.
Fantasi til fremtiden
Folder om fremtidsværksteder. Idéværkstedet De Frie
Fugle. Uden år.
Fauna- og menneskepassager ved større trafikanlæg
Vejdirektoratet. 2001.
Fjernvandrevej E6. Sjælland
Dansk Vandrelaug. 2000. Syv foldere i plastlomme.
Fjordsejlads – om overfart for cyklister og vandrere.
Eksempel Horsens Fjord.
Idéværkstedet De Frie Fugle. 1992.
Folk skal med på råd når byskoven rejses
Omtale af Videnblad 3.1-27: Borgerdeltagelse til fordel
for bynære skove. Forskningscentret Skov og Landskab.
Forslag til grønne cykelruter
Vej & Park. Københavns Kommune. 2000
Forslag til regionplan for Frederiksborg Amt
www.fa.dk.
Fra tilskuer til deltager – metoder til borgerdeltagelse.
Birgitte Hoffmann og Jens Kofoed. Institut for
Planlægning. Danmarks Tekniske Universitet. 1999.
Fremstilling af cykelrutekort.
Amtsrådsforeningen 1992.
Friluftsliv – en arbejdsmappe om
friluftslivet og kommunernes planlægning
Friluftsrådet. 1985.
Friluftsliv – en litteraturoversigt
Orientering om friluftsliv. Skrift. Nr. 5. Ian Jørgensen
m.fl. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. 1984.
Frilufts- og Naturbeskyttelsespolitik
for Københavns Amt
Vedtaget 20.6.2001. Københavns Amt 2001.
Friluftsliv for alle. Friluftspolitisk handlingsprogram
Friluftsrådet. 1977. Det friluftspolitiske handlings-program
kan ses på www.friluftsraadet.dk.
Friluftsliv i det åbne land 1994/95
Frank Søndergaard Jensen. Forskningscentret for Skov
& Landskab. Forskningsserien nr. 25-1998.
Friluftsliv i landskabet
Tilde Tvedt og Frank Søndergaard Jensen. Skov- og
Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov &
Landskab. 1999.
Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94
Frank Søndergaard Jensen og Niels Elers Koch.
Forskningscentret for Skov & Landskab.
Forskningsserien nr. 20-1997.
Friluftsliv og passager for mennesker og dyr
Niels Bo Sørensen. Dansk Vejtidsskrift. 8-2000.
Friluftsrådets friluftsundersøgelser. Registrering af friluftsanlæg
og friluftsinteresseområder samt ønsker
herom
Udkommet områdevis. F.eks. Hovedstadsområdet.
Friluftsrådet. 1981.
Friluftsrådets Generalforsamling 2000
Referat af generalforsamlingen. Heri er Naturrådets
formand citeret. Friluftsrådet 2000.
Fælles fodslaw – Turisme, Miljø, Planlægning
Udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Danmarks
Turistråd, Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt
Turismens Fællesråd. Danmarks Turistråd. 1992
Grønne stæder
Kell Elgstrøm, Susanne Pouline Svendsen m. fl.
Arkitektur Forum. 2000.
Grønt katalog. Hovedtillæg
Aalborg Kommune. 1999.
6
Referencer
Planlæg for friluftslivet!
93

6 Referencer
Planlæg for friluftslivet!
94
Handlingsplan for "våde enge"
Det Økologiske Råd. Hanne S. Christensen og
Hans Nielsen. 1999.
Handicapegnede veje - en projekteringshåndbog
Vejdirektoratet 2001.
Havnemiljø i Norden
Nordisk Ministerråd 2001.
Helhedsorienteret planlægning for det åbne land
– en eksempelsamling
Vibeke Nellemand, Karsten L. Willeberg og Nikolaj
Svejstrup. Forskningscentret Skov & Landskab. By- og
Landskabsserien nr. 7-2000.
Hvad er det, vi gør ved naturen?
Poul Harritz og Michael Stoltze i kronik i
Jyllandsposten. 23.8.2000.
Håndbog i planlægning for vandrere.
Jens Erik Larsen. Dansk Vandrelaug. 1993.
Interviewundersøgelse Vojens Tunneldal.
Forskningscentret for Skov & Landskab. 1997.
Kampen om landbrugets udvikling
Ellen Hjort Petersen, Naturrådet. Miljøsk 23. 2001.
Kanoture. Danmark rundt
Skarv/Høst & Søn (i samarbejde med Dansk Kano- og
Kajakforbund). 1996.
Kolonihave Guide. København og Omegn
Niels Jensen. De Frie Fugles Forlag.1996.
Kolonihaveloven
Lov om kolonihaver. Lov nr. 476 af 7. Juni 2001. Miljø- og
Energiministeriet.
Kolonihavernes fremtid
Rapport fra Kolonihaveudvalget. Landsplanafdelingen.
Miljø & Energiministeriet. 2000.
Kolonihaveudvalgets hjemmeside
www.kolonihaveudvalget.dk. Se også Landsplannyt
32/2000. Miljø- og Energiministeriet.
Kommuneplan 2001 Århus Kommune. Forslag
Kommuneplanens hovedstruktur. Visioner, mål og
strategier. Århus Kommune. 2001.
Kommuneplanernes grønne element
Jens Schjerup Hansen og Laila Wieth-Knudsen.
Byplan 2/88.
Kystnære teltpladser i Vestsjælland
www.sjaelland.com. Hjemmeside for Turistpartner A/S
Sjælland Vest og for projektet. 2000.
Lagunestien Bisserup - Næstved
Folder. Dansk Vandrelaug. 1997.
Landbrug og landskabsæstetik
– Udviklingen i landbruget 1950-1995 og dens konsekvenser
for landskabets oplevelsesmæssige indhold
Katrine Højring og Ole Hjort Caspersen. Park- og
Lanskabsserien Nr. 25-1999. Forskningscentret for Skov
& Landskab.
LandbrugsNatur
LandbrugsNatur. Landbrugets Rådgivningscenter.
Landskontoret for Planteavl. 1999.
Landbrugsordninger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
hjemmeside www.dffe.dk.
Landdistriktsstøtteloven
Lov om støtte til udvikling af landdistrikter. 11. maj
2000.
Landmand med visioner
Interview med Peter Gæmelke. Christian Rask og
Jesper Vind Jensen. Søndagsavisen, august 1999.
LEADER magazine
Det europæiske program LEADER’s kvartalskrift.
Kommissionens Generaldirektorat VI.
Living with tourism
Ph.d. afhandling på Den Kongelige Veterinær- og
Landbohøjskole. Berit Kaae. Forskningscentret for Skov
& Landskab. Under udgivelse. 2001.
Livskvalitet og naturbrug.
En undersøgelse af 1442 danskere mellem 15 og 78 år
tilfældigt udtrukket fra CPR-registret
Søren Ventegodt. Forskningscenter for livskvalitet.
1998.
Lokal Agenda 21
– en introduktion til amter og kommuner
Miljø- og Energiministeriet. 1997.
Lokal planlægning og aftalebaseret
forvaltning af det åbne land
Karsten L. Willeberg. Ph.d. projekt ved
Forskningscentret for Skov & Landskab og Aalborg
Universitet. Under udarbejdelse (primo 2002).
Se www.countyrside. dk.

Lov om mark- og vejfred
Indgår i "Lov om offentlige veje m.fl.", Schultz lovbibliotek
nr. 67. 1999. Schultz opdateres ved større lovændringer.
Længere Vandreruter i Danmark
Dansk Vandrelaug. 1995.
Læplantningsbekendtgørelsen/-ordningen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Bekendtgørelse nr. 842 af 21-9-01 om tilskud til lægivende
og biotopforbedrende beplantninger.
Man må gå flere steder end man tror på Tuse Næs.
Vestsjællands Amt. 2000. Pressemeddelelse.
Miljøregler udvidet i ny landbrugslov
Omtale i Grønt Miljø 1/2001 af Videnblad
i serien Det åbne land 4.2-4. Karsten L. Willeberg:
Landbrugsloven og miljøet. Forskningscentret Skov &
Landskab.
Nationale cykelruter
Vejdirektoratet. 1991.
Natur- og krebseprojekt i Slagelse
www.mim.dk.landsplan/Agenda 21. Miljø- og
Energiministeriet. Landsplanafdelingen.
Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999
Miljø- og Energiministeriet. 1999. Udkommer hvert 4. år.
Naturbeskyttelsesloven
Lov om naturbeskyttelse. Se f.eks. Vejledning om naturbeskyttelsesloven.
Miljøministeriet, Skov- og
Naturstyrelsen. 1993. Opdateringer findes f.eks. i
Schultz Lovbibliotek.
Naturen ind i grundloven
Peder Agger. Samvirke januar 2001.
Naturen skal fortsat med
Solveig Kappel og Lidde Bagge Jensen, Jord og Viden
23/2000.
Naturen som gidsel
Kjeld Hansen. Ingeniøren 33-01.
NATURforvaltning gennem 10 år/1989-1998.
Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.
1999.
Naturovervågning i Nordjyllands Amt
Nordjyllands Amts hjemmeside, www.nja.dk.
Naturplejeplaner for landbrugsejendomme
Inger Dugaard Jørgensen. Jord og Viden. 17/2000.
Naturskolen og Folkeskolen
Torben Bøgeskov. Skov- og Naturstyrelsen. 1996.
Naturskoler i Norden. Nord 1996:8
Nordisk Ministerråde 1996.
Naturstien Horsens–Silkeborg
Skov- og Naturstyrelsen. 2000. Folder.
Naturstrategi 1996 – 2005 for Frederiksborg Amt
Frederiksborg Amt. Teknik & Miljø.
Landskabsafdelingen. 1996.
Natursyn
Indlæg fra Miljø- og Energiministerens konference
med organisationerne om natursyn den 13 juni 1996 på
Kollekolle. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og
Naturstyrelsen. 1996.
Nivå delområdeplan
Handlingsplan 1997-2003. Hanne S. Christensen.
Landskabsafdelingen, Teknik & Miljø. Frederiksborg
Amt. 1998.
Nordkyststien Hundested – Helsingør
Frederiksborg Amt. 1999. Revideret i 2001.
Nykøbing – Rørvig kommuneplan 2001-2012
Nykøbing-Rørvig kommune Juli 2001.
Nyt liv i lokalkomite – foreninger og borgere
samarbejder om stiprojekt i Hvalsø
Natur og Miljø 3-2001. Danmarks
Naturfredningsforening.
Nærrekreation
– friluftsliv og fysisk planlægning i Norden.
Nordisk Ministerråd. 1983.
Odsherred Turistråd
Mundtlige oplysninger fra Odsherred Turistbureau om
Odsherred som Destination 21-område. 2001.
Offentlighedens færdsel i naturen.
Temaredegørelse 2000.
Ringkjøbing Amt. Landskabsafdelingen. 2000.
Oplevelser i statsskovene. Friluftsliv på Skov- og
Naturstyrelsens arealer.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
1995.
6
Referencer
Planlæg for friluftslivet!
95

6 Referencer
Planlæg for friluftslivet!
96
Overnatning i det fri
Brugerundersøgelse 1997. Idéværkstedet De Frie Fugle.
1998. Se også: www.teltpladser.dk, der er hjemmeside
for overnatning i det fri.
Overnatning i det fri. Brugerundersøgelse. 1997
Idéværkstedet De Frie Fugle. 1998.
Oversigt over eksisterende og planlagte naturcentre i
Danmark.
Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
1997
Perspektivrapport om Grønne Råd
Amtsrådsforeningen. 1999.
Planloven
Vejledning om planloven. Planstyrelsen,
Miljøministeriet. 1992
Planloven i praksis. Miljøministeriet,
Landsplanafdelingen. 1994.
Vejledning om planloven. Miljøministeriet,
Landsplanafdeligen. 1996.
Planlægning af skovrejsning.
En vejledning til amternes regionplanlægning
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
1999.
Planlægning for cyklister – hverdag og fritid
Udarbejdet i et samarbejde mellem Fredningstyrelsen
og Planstyrelsen. Miljøministeriet, Planstyrelsen. 1985.
RadWelt
www.radwelt.online.de. Hjemmeside for det tyske
cyklistforbund (ADFC´s) cyklistmagasin.
Regional naturstrategi (Frederiksborg amt)
Regionale friluftsoplæg for alle danske amter kan ses
på www.friluftsrådet.dk, eller kan rekvireres i
Friluftsrådet.
Regionale Friluftsoplæg
Sten Moeslund. Jord og viden 4/2001.
Regionalt friluftsoplæg for Vestsjællands Amt
Friluftsrådet. 1999. Se www.friluftsrådet.dk eller fra
Friluftsrådet.
Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt. Forslag
Hovedstadens Udviklingsråd. HUR. Oktober 2000.
Regionplan 2001-2013. Forslag Storstrøms Amt.
December 2000.
Regionplan 2001. Debatoplæg og Beretning
Roskilde Amt. 1999.
Regionplan 2001-2013. Fyns Amt
Fyns Amt. 2001.
Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling.
Med vejledning om indretning for alle
Dansk Standard. 1999.
Retten til naturen
Vestsjællands Amt. 2000. Folder.
Ridestier på statsejede arealer i Nordvendsyssel
Skov- og Naturstyrelsen. 1999. Folder.
Ridestikort og retningslinier for ridning. Gribskov
Frederiksborg Statsskovdistrikt 1997.
Ritt Bjerregaard: Landbruget får rigelig støtte
Ebbe Sønderriis. Information 18-8-2001.
Roskilde Amts Regionplan, 1997
Regionplan med tillæg mv. Roskilde Amt.
1997 og senere.
Sammenhængende stisystem Nykøbing-Rørvig
Kommune
Byrådet den 22 august 2001. Sagsid:3752
Sejlads og andre rekreative aktiviteter langs vandløb
Friluftsrådet. 2001.
Sejlads på større vandløb – om tursejlads med kano
Friluftsrådet. 1991.
Sejle ned ad åen – i Sønderjylland
Sønderjyllands Amt. 2000. Folder.
Sejlsportens Miljø
Dansk Sejlunion. Folder
Seminar om friluftsstrategier
Referat af seminaret, der blev afholdt maj 2000,
kan rekvireres i Friluftsrådet.
Skov og natur får huspriserne til at stige
Søren Holgersen. Grønt Miljø 3/2001. Omtale af:
Værdien af naturgenopretning, skov og sø. Camilla
Damgaard et al. Amternes og Kommunernes
Forskningsinstitut 2001.
Skov- og Naturstyrelsens naturformidling og
Agenda 21. Niveau, indhold og profil
Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen
8. udkast af 20. december. 2000.

Skov- og Naturstyrelsens Skiltehåndbog
Intern publikation. Skov- og Naturstyrelsen. 1996.
Skovloven
Lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.11.1996. Miljø- og
Energiministeriet.
Skovrejsning i kommunerne
– spørgeskemaundersøgelse
Tilde Tvedt. Arbejdsrapport. Forskningscentret Skov &
Landskab. 2001.
Småkravl. Naturen i de små børns hverdag
Friluftsrådet. 1999.
Store Dyrehave Hillerød
Vandreture i Statsskovene nr. 18. Skov og
Naturstyrelsen. 1995.
Storstrøms Amts Regionplan 1997
Storstrøms Amt. 1996.
Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002
Storstrøms Amt. 1997.
Strategi for friluftslivet i Frederiksborg Amt
Intern konsulentrapport udarbejdet af Idéværkstedet
De Frie Fugle.
Strategi for friluftslivet i Frederiksborg Amt.
Lokalaviserne. 18/1/2000.
Større trafikanlæg som barrierer for rekreativ brug af
landskabet
Berit C. Kaae, Hans Skov-Petersen og Kim S. Larsen.
Forskningscentret for Skov & Landskab. Park- og
Landskabsserien nr. 17-1998.
Svinebaronens uacceptable veto
Kjeld Hansen. Politiken 4-3-2001.
Sønderborg – en by i Danmark
Henrik Hvidtfeldt. Forskningscentret for Skov &
Landskab. By- og Landskabsserien nr. 3-1999.
The Market for Cycle Tourism
Les Lumsdon. EuroVelo.2000.
Adresse: EuroVelo. Rue de Londres 15. 1050 Bruxel.
Belgien.
Tilbudsloven
Lov nr. 450 af 7.6.2001 om indhentning af tilbud i
bygge- og anlægssektoren. Afløste Licitationsloven.
Tunneldalstierne
Sønderjyllands Amt. 1999. Folder.
TØBBE-analyser
Danmarks Turistråd. 1998.
(TØBBE=Turismens Økonomiske og
Beskæftigelsesmæssige Betydning).
Udvikling af ridemuligheder i Danmark
Upubliceret rapport. Idéværkstedet De Frie Fugle. 1998.
Vandmiljøplan II
Vandmiljøplan II. Faglig vurdering. Torben Moth
Iversen. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks
Miljøundersøgelser. 1998.
Og:
Vandmiljøplan II. Genopretning af vådområder.
Rammer og lovgivning. Miljø- og Energiministeriet.
Skov- og Naturstyrelsen. 1999.
Se også: Handlingsplan for "våde enge".
Vandreture i Statsskovene
Nr. 18. Store Dyrehave
Nr. 32. Vestskoven København
Skov- og Naturstyrelsen.
Vejledning om naturbeskyttelsesloven
Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. 1993.
Vejledning om regionplanlægning og landzoneadministration
for lavbundsarealer, der er potentielt
egnede som vådområder
Miljø- og Energiministeriet. 15 juli 1998.
Se også Vandmiljøplan II.
Vejloven og Privatvejsloven
Indgår i "Lov om offentlige veje m.fl." fra Schultz lovbibliotek
nr. 67. 1999. Schultz opdateres ved større
lovændringer.
Vejregler
Vejregler udsendes af Vejdirektoratet under
Trafikministeriet.
Vejregler for Fauna- og Menneskepassager
Vejdirektoratet. 2000.
Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter
Vejdirektoratet. 2000.
Vi vil have guld og grønne skove
Orla Borg. Jyllandsposten, 1. marts 1999.
Videnblad
Serie udgivet af Forskningcentret for Skov & Landskab.
Kun tilgængelige for abonnenter. Findes dog på
Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbiblioteks læsesal,
tlf. 35282145
6
Referencer
Planlæg for friluftslivet!
97

6 Referencer
Planlæg for friluftslivet!
98
Vurdering af indkomne høringssvar til Forslag
Regionplan 2001 for Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Københavns Amt,
Frederiksborg Amt og Roskilde amt
Hovedstadens Udviklingsråd. Juni 2001
WWW – adresser
aff.dk Arbejdsmarkedets Feriefond
arf.dk Amtsrådsforeningen
blueflag.org Blå Flag
byens-groenne-steder.dk Byens Grønne Steder
countryside.dk Videncenter for planlægning i det åbne land
dengroennenoegle.dk Den grønne nøgle
destination21.dk Destination 21
dffe.dk Landbrugsministeriet/Landbrugsstøtteordninger
fa.dk Frederiksborg Amt
fin.dk Finansloven
friluftsraadet.dk Friluftsrådet/Tips- og Lottomidler
fsl.dk Forskningscentret Skov & Landskab
hammergaarden.dk Hammergården
loa-fonden.dk Lokale- og anlægsfonden
mim.dk Miljøministeriet
mst.dk Miljøstyrelsen/Århuskonventionen
naturnet.dk Skov- og Naturstyrelsen
nja.dk Nordjyllands Amt
sjaellland.com/teltpladser Turistpartner Sjælland A/S
sns.dk/adgangsudvalg Skov- og Naturstyrelsen/Adgangsudvalget
spor.dk Spor i landskabet
teltpladser.dk Teltpladsordningen/Overnatning i det fri.
vd.dk/trafikpuljen Vejdirektoratet/Trafikpuljen
vejsektoren.dk/vejregler Vejregler
Ægte grønt – 10 argumenter for en grøn by
Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Stads- og
Kommunegartnerforeningen med faglig bistand fra
Forskningscentret for Skov & Landskab. 1997.
Økobaser – en ny naturskole!
Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet.
1999.

Fotos: side - motiv - fotograf
Forside Påø på Langeland. Ole Malling/Naturnet.dk.
S. 6-7. Ejby Ådal. Roskilde Amt.
S. 9. Tisvildeleje. Jens Erik Larsen.
S. 11. Valmuer. John Jedbo.
S. 13. Anemoner. Ole Malling/Naturnet.dk
S. 15. Engkabbelejer. John Jedbo.
S. 16. Møns Klint. John Jedbo.
S. 17tv. Skiløber på uindhegnet mark. Jon Roslyng Larsen.
S. 17th. Teltplads i Gurre Vang. Jens Erik Larsen.
S. 18. Ridende ved Vestkysten. Dansk Islandshesteforening/Hanne Skov.
S. 28-29. Cykelrute nord for Arresø. Jens Erik Larsen.
S. 34-35. Lysning i Grib Skov. Pol-foto/Jiri Vasa.
S. 34 n. Bynær skov ved Odense. Jens Erik Larsen.
S. 35 n. Svampeplukker. Biofoto. Elvig Hansen.
S. 35 n. Live Rolle Spil. Foreningen Einherjerne.
S. 36. Frue Kirke i København set fra Kaninøen. John Jedbo.
S. 37. Fandens Mælkebøtte. John Jedbo.
S. 38 ø. Kolonihaveforeningen Engdraget. John Jedbo.
S. 38 n. Sansehaven i Fælledparken. Helle Nebelong.
S. 39. Kløvermarken København. Kell Elgstrøm.
S. 40. Beboerhaver på Enghave Plads i København. Marijke Zwaan.
S. 41 Utterslev Mose. Kell Elgstrøm.
S. 42. Fjernvandrevej E6 nord for Tystrup Sø. Jens Erik Larsen.
S. 45. Rulleskøjteløber på Naturstien Silkeborg - Horsens. Jens Erik Larsen
S. 47. Vandrere på Østfyn. Jens Erik Larsen
S. 48. Cyklister ved Tisvildeleje. Jens Erik Larsen.
S. 49. Hest og rytter ved Solbjerg Engsø i Nordsjælland. Jens Erik Larsen.
S. 50. Kørestolsbruger ved Skagen. Ole Malling/Naturnet.dk.
S. 51. Cykelfærgen Svanen på Odense Fjord. Jens Erik Larsen.
S. 53. Kano på Storåen. John Jedbo.
S. 54. Friluftscenter Helnæs Mølle. Jens Erik Larsen.
S. 56. Friluftscenter Helnæs Mølle ved bugten. Jens Erik Larsen.
S. 58-59. Badesøen ved Regnemark Mose. Roskilde Amt.
S. 68. Spanager Teltplads. Roskilde Amt.
S. 68. Skjern Å. Thomas Søndergaard/Polfoto.
S. 72-73. Oehlenschlaegersgade Skole besøger Store Dyrehave. Polfoto/ Morten Langkilde
S. 75 ø. Naturlegeplads i Rude Skov. Jens Erik Larsen.
S. 75 n. Børn, der kigger i mikroskop. Søren Andersen.
S. 76. Informationstavle Knud Lavardss Kapel, Sjælland. Jens Erik Larsen.
S. 79. Daværende Miljøminister Svend Auken indvier renoveret Natursti ved Vrads Station.
Skov- og Naturstyrelsen/Lars Bendix Poulsen.
S. 79 øBallonopstigning ved stiindvielse i Nordjyllands Amt. Jens Erik Larsen.
S. 80-81. Koklappere på Kalvebod. Bo Amstrup/Scanpix.
S. 85 Fremtidsværksted i Randers Kommune. Alice Olsen.
S. 86. Fremtidsværksted for Det grønne Råd i Frederiksborg Amt. Jens Erik Larsen.
S. 87. Spor i landskabet ved Gl. Estrup i Østjylland. Torkild Dalgaard.
S. 88. Gøgeurt. Storstrøms Amt.
S. 90-91. Halmballe på Ærø til midlertidig rekreativ brug. Jens Erik Larsen.

Planlæg for friluftslivet!
Idékatalog for friluftsstrategier
En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan fremtidens
friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. Selvstændige
friluftsstrategier kan være med til at synliggøre og konkretisere
arbejdet med friluftsliv. Friluftsstrategier vil kunne give afsæt for
en offentlig debat, der omfatter alle aspekter af friluftslivet. Dette
kunne inspirere til en højere politisk prioritering af friluftslivet.
Lovgrundlaget for arbejdet med friluftsstrategier er allerede tilstede
bl.a. i Naturbeskyttelsesloven. Ifølge loven er De Grønne Råd rammen
for et samarbejde mellem amtsrådet og interesseorganisationerne
og en friluftsstrategi er et centralt emne for De Grønne
Råd.
Borgerne kan inddrages mere direkte i den rekreative planlægning
og deltage i basarer, fremtidsværksteder, brugerråd og Agenda 21
arbejde. Det er også vigtigt, at der sker en aktiv formidling af muligheder
for friluftsliv.
En friluftsstrategi kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt
i forhold til en regionplan, og vil senere kunne være en inspiration
til og et grundlagt for behandlingen af friluftslivet i region- og
kommuneplaner. I forbindelse med regionplanarbejdet har Miljøministeriet
opfordret amterne til at udarbejde friluftsstrategier.
Muligheden for at gennemføre en friluftsstrategi kan forbedres
ved at indarbejde den i region-, kommune- og lokalplaner. Selve
gennemførelsen vil ofte være styret af delområdeplaner, handlingsplaner
og lignende, som det efterhånden er blevet almindeligt i
nogle amter.
En friluftsstrategi bør indeholde målsætninger. Fremme af friluftslivet
kræver politiske prioriteringer, som er mere synlige på statens,
amternes og kommunernes budgetter. Hvis EU’s landbrugsstøtteordninger
i højere grad kunne bruges til naturforvaltning og rekreative
formål ville mulighederne for friluftsliv også kunne forbedres.
Da der endnu ikke findes officielt vejledningsmateriale om udarbejdelse
af friluftsstrategier, har Friluftsrådet taget initiativ til dette
Idékatalog. Det giver forslag til, hvordan en række planlægningsemner
kan gribes an. Først og fremmest behandles de muligheder, der
knytter sig til planlægningen for det åbne land. Men også friluftsaktiviteter
i byerne – i kommunalt regi – behandles. Der gives ideer
til fremgangsmåder, checklister mv. og der gives en række eksempler
på god planlægning for friluftslivet.
English summary page 4.
ISBN: 87-7764-048-9