Beijing
Beijing Beijing
www.ourworld.dk BEIJING OG OMEGN …rundrejser til hele verden med Our World
- Page 2 and 3: Our Worlds Beijing/北京 www.bjta.
- Page 4 and 5: Ming-dynastiet tager over I 1360ern
- Page 6 and 7: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 41 42 43 44 45
- Page 8 and 9: Dimensionerne på Folkets Store Hal
- Page 10 and 11: Sporvognene i midten af gågaden er
- Page 12 and 13: Her beskrives de væsentligste sev
- Page 14 and 15: 23. Den Kejserlige Have/Yuhuanyuan/
- Page 16 and 17: (Qionghua), som ligger i parkens st
- Page 18 and 19: 6 7 8 9 0 41 42 43 44 45 46 47 48 4
- Page 20 and 21: 44 45 46 47 48 49 50 Seværdigheder
- Page 22 and 23: På og ved Det Gamle Observatorium
- Page 24 and 25: da har det stadigt aktive tempel v
- Page 26 and 27: nuværende Kunming-sø (Kūnmíng H
- Page 28 and 29: Shopping i Beijing Indkøbsgader Wa
- Page 30 and 31: Administrativ inddeling Stat Hovedb
- Page 32: Rundrejser til hele verden med Our
www.ourworld.dk<br />
BEIJING<br />
OG OMEGN<br />
…rundrejser til hele verden med Our World
Our Worlds <strong>Beijing</strong>/北京<br />
www.bjta.gov.cn<br />
www.cnto.org<br />
Kina er kendt som Riget i Midten, og midtpunktet er den<br />
kinesiske hovedstad, <strong>Beijing</strong>. Gennem årtusinder har<br />
den kinesiske kultur udviklet sig rundt omkring i Kina, og<br />
siden kejserne gjorde <strong>Beijing</strong> til residens og hovedstad,<br />
er byen blevet begunstiget med det ene fantastiske<br />
bygningsværk efter det andet.<br />
<strong>Beijing</strong>s rige kulturarv fra den tusindårige historie til den<br />
blomstrende økonomi i dag giver et fantastisk indtryk<br />
ved et besøg i den kinesiske hovedstad. <strong>Beijing</strong><br />
imponerer – fra kejserdynastiernes gamle og storladne<br />
byggerier til de utallige moderne byggerier.<br />
Kinesisk kultur og gastronomi er noget, de fleste ser<br />
frem til, og selv midt i de helt nybyggede områder er der<br />
aldrig langt til skønne steder med herlig atmosfære.<br />
Tæt på <strong>Beijing</strong> mod nord strækker Den Kinesiske Mur<br />
sig, og bjergene skjuler de mange gravpladser for de<br />
fleste af de tidligere kejsere. Disse ting bør man også<br />
se, for at få det rigtige indtryk af de kinesiske samfunds<br />
historiske bedrifter.<br />
God rejse!<br />
Indholdsfortegnelse<br />
<strong>Beijing</strong>s historie ..…..…………………………….…..side 3<br />
Turoversigt ……………………………………………side 5<br />
Seværdigheder – tur 1 …………………….…....…...side 6<br />
Seværdigheder – tur 2 …………………….…….…side 11<br />
Seværdigheder – tur 3 …………………….…….…side 15<br />
Seværdigheder – tur 4 …………………………..…side 18<br />
Seværdigheder – tur 5 …………………….…….…side 20<br />
Seværdigheder – tur 6 …………………………..…side 23<br />
Ture fra <strong>Beijing</strong> .…………..……………………...…side 25<br />
Shopping i <strong>Beijing</strong> ..…………………………………side 28<br />
Med børn i <strong>Beijing</strong> …..…..…………………………side 28<br />
Fakta om Kina ………………………………………side 29<br />
Vejret i Kina …………………………..……………..side 31<br />
Om forfatteren<br />
Stig Albeck er forfatter og rejseleder på ture til blandt<br />
andet Australien, New Zealand, Rusland, Canada, USA<br />
og Mexico. Han har rejst i flere end 80 lande, besøgt<br />
utallige byer og skrevet om mange af dem.<br />
Rundrejser til hele verden med Our World<br />
Vores speciale er rundrejser for grupper, foreninger og<br />
familier. Hos Our World får du det optimale ud af dit<br />
besøg på rejsemålet gennem et veltilrettelagt rundrejse<br />
program med erfarne rejseledere.<br />
På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />
• Rundrejser med dansk rejseleder<br />
• Rundrejse i autocamper<br />
• Små grupper – store oplevelser<br />
Tekst og billeder: © Stig Albeck, danmarkrejser.dk, 2013<br />
2<br />
Top 10 i <strong>Beijing</strong><br />
1. Den Himmelske Freds Plads/天安門広場<br />
2. Den Himmelske Freds Port/天安門<br />
7. Kinas Nationalmuseum/中国国家博物馆<br />
13. Den Forbudte By/紫禁城<br />
25. Jingshan Park/景山公园<br />
26. Beihai Park/北海公园<br />
28. Trommetårnet/鼓楼<br />
30. Hutonger/胡同<br />
33. Jordens Tempel/地坛<br />
39. Himlens Tempel/天壇
<strong>Beijing</strong>s historie<br />
De første bosættelser<br />
Beboelsen i <strong>Beijing</strong>-området går mange tusinde år<br />
tilbage, til dengang Peking-mennesket levede i området<br />
ved byens nuværende sydvestlige forstæder,<br />
Zhoukoudian. Området var meget frugtbart, og<br />
beboelsen udviklede sig løbende.<br />
Forskellige statsdannelser tog form i årtusindet f.Kr., og i<br />
200-tallet f.Kr. samlede den første Qin-kejser, Qin Shi<br />
Huang, seks forskellige stater til den første større<br />
forenede kinesiske statsdannelse. Byen Ji, der lå i det<br />
nuværende <strong>Beijing</strong>-område, blev udnævnt til<br />
administrativt centrum. Jis militære og strategiske rolle<br />
blev vedligeholdt indtil afslutningen af Tang-dynastiet i<br />
starten af 900-tallet, hvor khitanerne fra nord erobrede<br />
byen.<br />
Nye dynastier<br />
Khitanerne gjorde Ji til deres anden hovedstad, og de<br />
navngav byen Nanjing, der betyder den Sydlige<br />
Hovedstad. Under khitanernes Liao-dynasti fra 926-1125<br />
blev der bygget en række paladser, og byen skulle<br />
bruges som udgangspunkt for en videre ekspansion<br />
mod resten af det kinesiske område.<br />
Fra 1125 blev Liao-dynastiet afløst af Jin-dynastiet<br />
(1125-1234), der gjorde Nanjing til deres riges nye<br />
hovedstad. Nanjing fik ændret sit navn til Zhongdu, den<br />
centrale hovedstad. Zhongdu skulle kunne konkurrere<br />
med det sydligere Song-dynasti, der regerede fra<br />
Hangzhou.<br />
Omkring 1150 startede Jin-kejseren en storstilet<br />
udbygning af Zhongdu. Der blev bygget paladser og<br />
mange store offentlige bygninger. Byens befolkningstal<br />
steg og nåede i denne periode op på en million.<br />
3<br />
Khanbaliks mongolske tid<br />
I 1215 erobrede mongolske hære Zhongdu, der fik<br />
status som provinshovedstad underlagt den mongolske<br />
hovedstad Kaiping. I 1271 etablerede Kublai Khan<br />
Yuan-dynastiet (1271-1368) og gjorde Zhongdu til<br />
hovedstad, nu under det kinesiske navn Dadu, dog<br />
bedre kendt under det mongolske navn Khanbalik.<br />
Kublai Khans rige blev det endnu største i<br />
verdenshistorien, og mongolerne besejrede også det<br />
sydlige Song-dynasti og forenede derved hele det<br />
kinesiske landområde. Khanbalik var nu for første gang<br />
hovedstad i hele Kina.<br />
Zhongdu fra Jin-dynastiet blev ødelagt under flere<br />
brande, og Kublai Khan grundlagde den nye hovedstad<br />
nordøst for det gamle centrum, og derved opstod det<br />
<strong>Beijing</strong>, vi kender i dag. Den store anlægstid af paladser<br />
og forsvarsværker var i årene 1267-1293.
Ming-dynastiet tager over<br />
I 1360erne var mongolernes styre svækket, og i 1368<br />
erobrede Ming-hære Khanbalik. Byen blev omdøbt til<br />
Beiping og underlagt Ming-styret i Nanjing. Under de<br />
første to Ming-kejsere var Beiping et regionalt centrum.<br />
Store bymure og Den Forbudte By blev anlagt, før kejser<br />
Yongle i 1421 flyttede hovedstaden til byen, der nu blev<br />
kaldt <strong>Beijing</strong>, den Nordlige Hovedstad.<br />
4<br />
<strong>Beijing</strong>s udvikling fortsatte med større anlæg gennem<br />
hele Ming-dynastiet (1368-1644). Det efterfølgende<br />
manchuriske Qing-dynasti (1644-1911) fortsatte<br />
byggeaktiviteterne med blandt andet anlæggelse af<br />
store have- og parkanlæg. Både Ming- og Qingdynastiet<br />
byggede videre på byplanen, der blev udtænkt<br />
i Khanbalik-tiden. Byplanen er tænkt ud fra en central<br />
akse fra syd til nord med kejserpaladset som det<br />
absolutte centrum.<br />
Republikkens hovedstad<br />
Efter Qing-dynastiets kollaps i 1911 blev den Kinesiske<br />
Republik etableret med Koumintang-partiet som det<br />
regerende. Det var tanken, at Nanjing skulle være<br />
hovedstad, men <strong>Beijing</strong> fastholdt sin position – dog kun<br />
til 1928, hvor Nanjing officielt blev republikkens<br />
hovedstad. <strong>Beijing</strong> blev igen kaldt Beiping.<br />
I 1937 blev Beiping en del af det japansk kontrollerede<br />
kinesiske område, og byen blev hovedstad under navnet<br />
<strong>Beijing</strong> i denne statsdannelse. I tiden efter Japans<br />
herredømme, 1945-1949, blev navnet igen Beiping.<br />
Folkerepublikken til i dag<br />
Gennem årtierne havde der været stigende sociale<br />
spændinger, og i januar 1949 gik den kinesiske<br />
oprørshær ind i byen. Få måneder efter, den 1. oktober<br />
1949, erklærede Mao Zedong etableringen af<br />
Folkerepublikken Kina fra Tian’anmen-porten.<br />
<strong>Beijing</strong>s areal og indbyggertal steg betydeligt i sidste<br />
halvdel af 1900-tallet, og specielt i tiden under Deng<br />
Xiaoping kom der gang i byggeriet. I en lang årrække<br />
har udviklingen nærmest været eksplosiv med nye<br />
kvarterer, anlæg af infrastruktur, nye kontorbygninger og<br />
indkøbscentre etc.<br />
Det gamle kejserlige Kina møder det nye moderne land i<br />
byen, der blandt andet blev udbygget kolossalt i<br />
forbindelse med de Olympiske Lege, der blev holdt i<br />
<strong>Beijing</strong> i 2008.
<strong>Beijing</strong> – turoversigt<br />
Tur 6<br />
5<br />
Tur 3<br />
Tur 2<br />
Tur 1<br />
Tur 4<br />
Tur 5
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
0<br />
41<br />
42<br />
43<br />
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 1<br />
6<br />
1. Den Himmelske Freds Plads/<br />
Tiān'ānmén Guǎngchǎng/天安门广场<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
www.tiananmen.org.cn<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东, Qianmen/前门<br />
39°54'8"N 116°23'29"E<br />
Den Himmelske Freds Plads er Kinas centrum og<br />
stedet, som Riget i Midten gennem århundreder har<br />
drejet sig omkring. Pladsen er også uden<br />
sammenligning verdens største plads, og man skal<br />
sætte god tid af tid blot at spadsere hele vejen rundt om<br />
pladsen. En understregning af den enorme størrelse er,<br />
at der er tre forskellige metrostationer på to linjer, der<br />
servicerer pladsen.<br />
Den Himmelske Freds Plads blev anlagt i 1651, men<br />
dens areal blev firedoblet i 1958, hvor det nuværende<br />
areal blev udlagt som rigets centrum. Der ligger<br />
imponerende bygningsværker hele vejen rundt om<br />
pladsen; bygninger der afspejler både den historiske<br />
5<br />
2<br />
1<br />
6<br />
3<br />
4<br />
10<br />
11<br />
12<br />
8<br />
9<br />
7<br />
kejsermagt og den nuværende kinesiske folkerepubliks<br />
politiske symboler og lovgivning. Der har da også fundet<br />
flere store politiske begivenheder sted på pladsen, ikke<br />
mindst selve Mao Zedongs udråbelse af<br />
Folkerepublikken Kina i 1949.<br />
Mod nord gennemskæres pladsen af Den Lange Freds<br />
Gade, Chang'an/长安街 (Cháng'ān Jiē), der er byens<br />
paradegade.<br />
2. Den Himmelske Freds Port/Tiān'ānmén/天安門<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°54'26"N 116°23'28"E<br />
Den imponerende Himmelske Freds Port er et af<br />
<strong>Beijing</strong>s vartegn og står med formand Maos portræt som<br />
et symbol på hele Kinas nyere historie. Porten er<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
oprindeligt opført i 1420 som indgangsport til<br />
Kejserbyen, der ikke skal forveksles med Den Forbudte<br />
By, som var en del af Kejserbyen.<br />
I 1457 blev porten ramt af lynet, den nedbrændte og<br />
blev opført i en lidt ændret form otte år senere. I 1644<br />
blev den igen ødelagt, denne gang i forbindelse med<br />
kampene i Ming-dynastiets sidste tid. Året efter startede<br />
en genopbygning, der varede til 1651, hvor bygningen<br />
stod færdig i det nuværende udseende. Det var også<br />
ved denne lejlighed, porten fik sit navn. Dimensionerne<br />
er 66x37 meter i grundflade og 32 meter i højden.<br />
Flere historiske begivenheder har udspillet sig i<br />
portbygningen. Kinas kejsere drog hvert år fra Den<br />
Forbudte By mod Himlens Tempel. På vejen fra<br />
kejserpaladset gjorde han holdt i Den Himmelske Freds<br />
Port for at ofre. Kejseren fortsatte ad den midterste af de<br />
fem marmorbroer, der vender ud mod Den Himmelske<br />
Freds Plads. Den midterste bro var forbeholdt kejseren;<br />
andre måtte gå ad de øvrige fire.<br />
I nyere tid var det på Den Himmelske Freds Ports<br />
balkon, formand Mao udråbte Folkerepublikken Kina.<br />
Det skete 1. oktober 1949. I dag hænger det store og<br />
verdensberømte portræt af Mao under balkonen ud mod<br />
Den Himmelske Freds Plads. Fra venstre mod højre set<br />
forfra er der to store tekstskilte, der lyder ”Længe leve<br />
Folkerepublikken Kina” og ”Længe leve Folk i verden,<br />
foren Jer”.<br />
Man kan tage en rundtur i selve porten. En tur på<br />
balkonen med udsigten over Den Himmelske Freds<br />
Plads er et must, og man kan stå på netop samme sted,<br />
som Mao i sin tid stod på i 1949.<br />
Vigtigheden af Den Himmelske Freds Port som<br />
nationalsymbol bliver understreget af, at den udgør den<br />
centrale del af det kinesiske nationalvåben.<br />
3. Monumentet for Folkets Helte/<br />
Rénmín Yīngxíong Jĭnìanbēi/人民英雄纪念碑<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东, Qianmen/前门<br />
39°54'11"N 116°23'29"E<br />
Centralt på Den Himmelske Freds Plads står en 38<br />
meter høj obelisk, der blev rejst i årene 1952-1958 til<br />
minde om folkets helte, hvilket vil sige dem, der gav<br />
7<br />
deres liv til de revolutionære kampe gennem 1800-1900tallene.<br />
Monumentet er udført af granit og marmor.<br />
På forsiden af monumentet mod Den Forbudte By er en<br />
inskription med Mao Zedongs håndskrift; den lyder:<br />
”Evig ære til folkets helte”. På piedestalen er der otte<br />
relieffer, der gengiver forskellige begivenheder:<br />
Brændende opium under Opiumkrigen i 1840, oprøret i<br />
Jintian under Taiping-revolutionen i 1851, revolutionen i<br />
1911, 4. maj-bevægelsen i 1919, 30. maj-bevægelsen i<br />
1925, Nanchang-oprøret i 1927, kampene mod Japan<br />
1931-1945 samt krydsningen af Yangtze-floden i 1949.<br />
4. Formand Maos Mindehal/<br />
Máo Zhǔxí Jìniàntáng/毛主席纪念堂<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东, Qianmen/前门<br />
39°54'4"N 116°23'28"E<br />
Formand Maos Mindehal kendes af mange bedst som<br />
Mao Zedongs mausoleum. Mao var fra 1945 formand for<br />
Kinas kommunistparti, og han var den reelle statsleder<br />
fra oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 til sin<br />
død den 9. september 1976.<br />
Maos lig ligger balsameret i mindehallen, der er en af<br />
Kinas mest populære attraktioner, som der oftest er<br />
meget lang kø for at besøge. Bemærk, at man skal være<br />
ordentligt klædt på for at kunne komme ind i mausoleet,<br />
og at bagage og fotografiapparater ikke er tilladt at<br />
medbringe.<br />
Selve mausoleet er opført umiddelbart efter Maos død,<br />
og den stod færdig 24. maj 1977. Den er anvendt<br />
materialer fra hele Kina; blandt andet sten fra Mount<br />
Everest og sand fra Taiwanstrædet. 700.000 mennesker<br />
fra riget var rituelt med til at opføre værket.<br />
5. Folkets Store Hal/Rénmín Dàhuìtáng/人民大会堂<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西<br />
39°54'13"N 116°23'13"E<br />
Folkets Store Hal blev bygget i 1959 i anledning af tiåret<br />
for det kommunistiske styre i Kina. Frivillige opførte den<br />
store bygning på blot ti måneder, og den var en af de<br />
såkaldte Ti Store Bygninger, der skulle stå klar til<br />
jubilæet den 1. oktober 1959.
Dimensionerne på Folkets Store Hal er som navnet<br />
antyder store; facadens længde er 356 meter, dybden af<br />
bygningen er 206 meter, og højden er 46 meter. Under<br />
taget er der indrettet en lang række af Folkerepublikkens<br />
politiske funktioner.<br />
Den centrale del af Folkets Store Hal består af en række<br />
mødesale og auditorier, hvor det største kan rumme<br />
10.000 personer. Den nordlige del rummer nogle mindre<br />
sale, mens fløjen mod syd blandt andet rummer Folkets<br />
Nationalkongres, der er landets lovgivende enhed. Det<br />
kinesiske kommunistparti bruger også Folkets Store Hal<br />
til at afholde sine kongresser.<br />
Ved visse lejligheder, når der ikke er samlinger, er det<br />
muligt at se dele af den imposante bygning, der er<br />
ganske storslået indrettet.<br />
6. Det Nationale Center for Udøvende Kunster/<br />
Zhōng Guóguójiā Dàjùyuán/国家大剧院<br />
Xichangan Jie 2<br />
www.chncpa.org<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西<br />
39°54'12"N 116°23'0"E<br />
Bag navnet Det Nationale Centre for Udøvende Kunster<br />
gemmer sig et opera-, musik- og teaterhus med tre<br />
scener. Bygningen ligger i en kunstig sø og er formet af<br />
franske Paul Andreu som en stor flydende kuppel, der er<br />
skabt i titanium og glas. Kuplens størrelse er 212x144<br />
meter i grundflade, og højden når 46 meter.<br />
8<br />
Placeringen ved siden af Folkets Store Hal og tæt på<br />
Den Himmelske Freds Plads er en prominent placering,<br />
og derfor var og er bygningsværket da også et<br />
prestigeprojekt, der med moderne arkitektur er et symbol<br />
på det moderne Kinas kunnen. Centret imponerer og<br />
ikke mindst om aftenen, når lyset stråler gennem glasset<br />
og spejler sig i den store sø.<br />
7. Kinas Nationalmuseum/<br />
Zhōngguó guójiā bówùguǎn/中国国家博物馆<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
www.nationalmuseum.cn<br />
Metro: Tian’anmen East/天安门东<br />
39°54'13"N 116°23'42"E<br />
Kinas Nationalmuseum er fællesbetegnelsen for de to<br />
tidligere museer: Kinas Revolutionsmuseum/中国革命历<br />
史博物馆 og Kinas Historiske Museum/中国历史博物馆.<br />
Revolutionsmuseet er indrettet i den kolossale<br />
museumsbygnings nordlige fløj, mens det historiske<br />
museum kan findes i sydfløjen. Den store bygning<br />
åbnede i 1959 i anledning af tiåret for det kommunistiske<br />
styre; dimensionerne er 313 meter for facadens bredde<br />
og omkring 40 meter i højden.<br />
Kinas Revolutionsmuseum skildrer det kinesiske<br />
kommunistpartis historie fra 1919 til revolutionen i 1949.<br />
Desuden ser man nogle af de resultater, revolutionen og<br />
det følgende kommunistiske styre har medført.<br />
Udstillingen i Kinas Historiske Museum er landets<br />
største samling af historiske fund og effekter. Man kan<br />
opleve alt fra den tidligste kendte begivenhed i Kina til<br />
afslutningen af Qing-dynastiet, som i 1912 blev enden<br />
på de mange kinesiske dynastiers magt i det store land.<br />
Der er hundredtusinder af udstillede genstande, hvorfor<br />
det kan være en god idé fx at koncentrere sig om et eller<br />
nogle få temaer under et besøg.<br />
8. Kinas Jernbanemuseum/<br />
Zhōngguó Tiědào Bówùguǎn/中国铁道博物馆<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°53'54"N 116°23'38"E<br />
På Den Himmelske Freds Plads' sydøstlige hjørne ligger<br />
<strong>Beijing</strong>s gamle hovedbanegård, som nu er indrettet som<br />
byens jernbanemuseum. Banegårdsbygningen er opført
i europæisk stil, og den var den primære station på<br />
jernbanen, der gik i øst-vestlig retning langs den nu<br />
historiske bymur. Nu er stationen ikke længere aktiv i<br />
jernbanedriften, idet de to store banegårde, <strong>Beijing</strong><br />
Banegård/Běijīng Zhàn/北京站 og <strong>Beijing</strong><br />
Vestbanegård/Běijīng Xīkèzhàn/北京西客站, har taget<br />
over.<br />
Der ligger også en større udstillingsbygning uden for<br />
centrum (Jiuxiangqiaobei Dajie 1/北京1號院北側,<br />
39°59'47"N 116°30'34"E), som er en del af Kinas<br />
Jernbanemuseum. Museet åbnede i 2002, og der er en<br />
fin samling udstillet.<br />
9. <strong>Beijing</strong> Udstilling for Byplanlægning/<br />
<strong>Beijing</strong> Shi Guihua Zhanlanguan/北京規劃展覽館<br />
Qianmen Dong Dajie 20<br />
www.bjghzl.com.cn<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°53'54"N 116°23'41"E<br />
I den kinesiske hovedstad er dimensionerne enorme. På<br />
kryds og tværs af byen løber brede boulevarder, der er<br />
omkranset af grønne områder og megabygninger, der<br />
med den megen luft mellem byggerierne nærmest<br />
kommer til at se mindre ud, end de egentligt er. Har man<br />
vandret en tur gennem centrum i stedet for at tage<br />
metro, bus eller taxa, så kan man nok nikke<br />
genkendende til byens sande størrelse.<br />
9<br />
Inden for på dette museum er der adskillige relieffer og<br />
meget store modeller af <strong>Beijing</strong>, der giver et fornemt<br />
overblik. <strong>Beijing</strong> i 1949 kan ses, og det er et bevis på,<br />
hvor meget der bygningsmæssigt er sket i byen siden<br />
dengang.<br />
10. Hovedporten/Qiánmén/前门<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°53'57"N 116°23'29"E<br />
Længst mod syd på Den Himmelske Freds Plads lå<br />
tidligere hovedporten, Qianmen, som den sydlige<br />
indgang i <strong>Beijing</strong>s bymur. Bymuren er bevaret på et lille<br />
stykke, og derfor kan man danne sig et indtryk af<br />
kompleksets historiske opbygning. Selve porten<br />
Qianmen er den nordligste af de to store porte, der ses<br />
på stedet, og den hedder officielt Zhengyangmen/正阳门<br />
(Zhèngyángmén).<br />
Qianmen er oprindeligt opført under kejser Yongle i<br />
1419, og i 1914 blev det gennemgribende restaureret.<br />
Den 42 meter høje port er og var den højeste af byens<br />
porte. Selve hovedporten havde en fremskudt bastion i<br />
form at Piletårnet, Jianlou, der i sin tid var<br />
sammenbygget med Qianmen. Piletårnet står i dag som<br />
en storslået selvstændig portbygning lige syd for<br />
Qianmen.<br />
11. Qianmen-gaden/Qianmen Dajie/前门大街<br />
Qianmen Dajie/前门大街<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°53'36"N 116°23'30"E<br />
Qianmen-gaden (Hovedport-gaden) var byens mest<br />
travle handelsgade i 1800-tallet og til starten af 1900tallet,<br />
hvor den stagnerede og siden forfaldt til en<br />
almindelig gade med trafik, larm og blandede butikker og<br />
spisesteder.<br />
Den er nu genopbygget i en stil som ved dens<br />
højdepunkt med en stor indgangsport mod nord, fine<br />
bygninger på hver side og sporvogne i midten. Qianmen<br />
Dajie er nu lavet om til gågade og er et af de førende<br />
forretningsstrøg. Om aftenen er alle bygningerne belyst,<br />
og det giver en særlig stemning.
Sporvognene i midten af gågaden er de første<br />
sporvogne i den kinesiske hovedstad siden 1966, hvor<br />
de sidste ordinære sporvogne blev taget ud af drift.<br />
<strong>Beijing</strong>s sporvogne havde da kørt siden 1924. Vognene<br />
på Qianmen-gaden er i videst muligt omfang kopier af<br />
de tidligere vogne.<br />
12. Quanjude Roast Duck Restaurant/Quánjùdé/全聚德<br />
Qianmen Dajie 14<br />
www.quanjude.com.cn<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°53'42"N 116°23'30"E<br />
Pekingand er en af de særlige gastronomiske<br />
specialiteter fra det kejserlige kinesiske køkken. Det<br />
mest traditionsrige sted at nyde retten er på en af<br />
restauranterne med navnet Quanjude Roast Duck<br />
Restaurant, og den ”rigtige” ligger umiddelbart syd for<br />
Qianmen/前门 på den spændende markedsgade,<br />
Qianmen Dajie/前门大街.<br />
Pekingand er for de fleste særdeles velsmagende og en<br />
ny oplevelse. På Quanjude Roast Duck Restaurant er<br />
selve serveringen af anden er som en forestilling i sig<br />
selv, og som et ekstra minde, får man et nummereret<br />
certifikat med hjem.<br />
Offentlig transport i <strong>Beijing</strong><br />
<strong>Beijing</strong>s metro: www.bjsubway.com<br />
<strong>Beijing</strong>s lufthavn: www.bcia.com.cn<br />
Kinas jernbaner: http://train.chinamor.cn.net<br />
10
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
0<br />
41<br />
42<br />
43<br />
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 2<br />
13. Den Forbudte By/Zǐjinchéng/紫禁城<br />
Tian’anmen Guangchang<br />
www.dpm.org.cn<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'1"N 116°23'24"E<br />
Den Forbudte By var Kinas absolutte magtcentrum i<br />
næsten 500 år. Komplekset blev påbegyndt i 1406, og i<br />
1420 flyttede Ming-kejseren Yongle ind med sit hof.<br />
Kinas kejsere boede her gennem Ming- og Qingdynastiernes<br />
tid og indtil republikkens indførelse i 1911.<br />
Den sidste kejser blev dog boende indtil 1924, de sidste<br />
år uden kejsertitel. I forbindelse med Japans fremrykning<br />
i Kina, blev skattene bragt ud af Den Forbudte By, og<br />
efter 2. Verdenskrigs afslutning kom en del af samlingen<br />
tilbage, mens den anden del er udstillet på<br />
Paladsmuseet i Taipei på Taiwan.<br />
Området i det centrale <strong>Beijing</strong> var allerede kejserlig<br />
residens under det mongolske Yuan-dynasti, men kejser<br />
Hongwu flyttede hoffet til Nanjing, beordrede han de<br />
13<br />
24<br />
23<br />
22<br />
21<br />
20<br />
18<br />
17<br />
11<br />
16<br />
15<br />
14<br />
19<br />
mongolske bygninger ødelagt. Hongwus søn, kejser<br />
Yongle, startede genopbygningen og flyttede hertil som<br />
den første kejser i de nye bygninger. Den Forbudte By<br />
var en del af Kejserbyen, der lå i centrum af <strong>Beijing</strong> og<br />
som udover Den Forbudte By rummede blandt andet<br />
Jingshan Park mod nord og de store parker som fx<br />
Beihai mod vest.<br />
Byen er et kolossalt bygningskompleks med cirka 1.000<br />
bevarede bygninger. Det er et fornemt eksempel på<br />
traditionelt kinesisk paladsarkitektur, der dels fungerede<br />
som kejserpalads og dels som bolig for de op mod<br />
10.000 personer, der boede her. Af dem var omkring<br />
3.000 eunukker i hoffet. Selve byggeriet på kun 15 år<br />
krævede hundredetusinder af arbejdere. Materialer blev<br />
hentet fra hele Kina, blandt andet kom træ fra junglen<br />
mod sydvest. Mange af belægningsstene kom fra<br />
Suzhou, mens det megen marmor er brudt nær <strong>Beijing</strong>.<br />
I dag er det offentlig adgang til hele Den Forbudte By,<br />
som siden den sidste kejsers abdikation og senere<br />
flytning har haft status som Paladsmuseum. I dag er<br />
stedet derfor også bedst kendt på kinesisk under dette<br />
navn, Paladsmuseet (Gùgōng Bówùyùan/故宫博物院),<br />
selv om selve kejserpaladset kun er det inderste i det<br />
store anlæg.<br />
Hele Den Forbudte By dækker 72 hektarer og ligger på<br />
et rektangel, der måler 961 meter fra syd til nord og 753<br />
fra øst til vest. Rundt om er en voldgrav på 52 meter i<br />
bredden og en mur på 7,9 meter i højden. Den centrale<br />
nord-sydgående akse i byen er også den centrale linje i<br />
<strong>Beijing</strong>s byplan.<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
Her beskrives de væsentligste seværdigheder i Den<br />
Forbudte By, og udover disse kan man også blot gå på<br />
opdagelse eller en stille og rolig vandretur mellem de<br />
mange bygninger.<br />
14. Meridianporten/Wǔmén/午门<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°54'43"N 116°23'26"E<br />
Meridianporten er den største indgangsport til Den<br />
Forbudte By, og vendt mod syd er det vejen ind, når<br />
man kommer fra Den Himmelske Freds Plads.<br />
Der er fem indgange i den 35 meter høje port, der<br />
nærmest ligner et palads i sig selv. Den midterste<br />
indgang var tidligere forbeholdt kejseren, kejserinden på<br />
hendes bryllupsdag og enkelte embedsmænd i<br />
forbindelse med særlige eksamensceremonier.<br />
Fra toppen af portens sidefløje betragtede kejserne<br />
tidligere militæret og dets troppeformationer.<br />
15. Den Højeste Harmonis Port/Tàihémén/太和门<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°54'50"N 116°23'26"E<br />
Efter at være kommet gennem Meridianporten, kan man<br />
se de fem broer over Den Gyldne Strøm, som løber<br />
foran Den Højeste Harmonis Port. Pladsen mellem<br />
12<br />
portene er med vandstrømmen og smukke bygninger<br />
hele vejen rundt et af de smukkeste steder i Den<br />
Forbudte By.<br />
16. Den Højeste Harmonis Hal/Tài Hé Diàn/太和殿<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°54'57"N 116°23'26"E<br />
Den Højeste Harmonis Hal er en af den centrale og<br />
historisk set vigtige bygninger i Den Forbudte By. Den er<br />
også den største hal i anlægget, og de imponerende<br />
dimensioner bliver understreget af, at hallen står hævet<br />
på et fundament af tre niveauer marmor.<br />
Den Højeste Harmonis Hal var ceremoniel skueplads for<br />
kejsernes magt, og det var her, selve Dragetronen stod.<br />
Kejserkroninger fandt også sted her.<br />
17. Den Fuldendte Harmonis Hal/Zhōng Hé Diàn/中和殿<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°54'59"N 116°23'26"E<br />
Den Fuldendte Harmonis Hal ligger på samme<br />
marmorfundament som Den Højeste Harmonis Hal, og<br />
bygningen er da også en af de centrale bygninger fra de<br />
kejserlige ceremonier. Den forholdsvis lille hal er<br />
kvadratisk i grundfladen, og det var her, kejseren<br />
slappede af før og mellem ceremonierne.
18. Hallen for Opretholdelse af Harmoni/<br />
Bǎo Hé Diàn/保和殿<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'1"N 116°23'26"E<br />
Hallen for Opretholdelse af Harmoni er den nordligste af<br />
de tre centrale bygninger på samme marmorfundament i<br />
ydre gård i Den Forbudte By. Denne hal blev benyttet til<br />
at øve ceremonier, og der var også her, de sidste og<br />
væsentligste dele af de kejserlige embedseksamener<br />
foregik. I hallen står også en trone, denne er dog lidt<br />
mindre end den i Den Højeste Harmonis Hal.<br />
19. De Ni Dragers Mur/Jiulongbi/九龙壁<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'1"N 116°23'38"E<br />
De Ni Dragers Mur er et af de store kunstværker i Den<br />
Forbudte By. Den står ved indgangen til Paladset for et<br />
Roligt Langt Liv (Ningshougong/寧壽宮), der blev bygget<br />
af kejser Qianlong som en lille udgave af hele Den<br />
Forbudte By. Han opførte det som planlagt sted efter<br />
hans tiltænkte tilbagetrækning.<br />
Muren er 30 meter lang og 3,5 meter høj. Den er bygget<br />
med glaserede sten i 1771. Ni drager nærmest rider på<br />
en baggrund af himmel og hav, og det hele foregår i<br />
smukke farvenuancer. Tallet ni er det højeste etcifrede<br />
tal og er derfor et symbol på kejserens overlegenhed.<br />
Anden symbolik på værket understreger kejserens<br />
status som Himlens Søn.<br />
13<br />
20. Paladset for Himmelsk Renhed/<br />
Qiánqīng gōng/乾清宫<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'7"N 116°23'25"E<br />
Nord for Hallen for Opretholdelse af Harmoni kan man<br />
se Den Himmelske Renheds Port (Quanqingmen), der<br />
er indgangen til kejserfamiliens residens, Paladset for<br />
Himmelsk Renhed.<br />
Paladset er den største af de tre bygninger, der ligger i<br />
den indre gård, som ligger bag Den Himmelske<br />
Renheds Port. Under Ming-dynastiet og i Qingdynastiets<br />
tidlige tid var paladset residens for kejseren.<br />
Der var 27 sengepladser her, og af sikkerhedshensyn<br />
sov kejseren i en tilfældigt valgt seng hver nat.<br />
Kejser Yongzheng flyttede selve residensen til en anden<br />
bygning, og efter det blev Paladset for Himmelsk<br />
Renhed til kejserlig audiensbygning, hvor der blandt<br />
andet blev holdt ministerråd. Også her havde kejseren<br />
en trone.<br />
21. Hallen for Forening af Himlen og Jorden/<br />
Jiāo Tài Diàn/交泰殿<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'8"N 116°23'25"E<br />
Hallen for Forening af Himlen og Jorden er den mindste<br />
af de tre bygninger i Den Forbudte Bys indre gård. Her<br />
bliver en del segl fra Qing-dynastiet opbevaret, og<br />
forskellige ceremonielle effekter er her også. Blandt<br />
genstandene er paladsets ure, og her vanduret fra 1745<br />
særligt interessant.<br />
22. Paladset for Jordisk Ro/Kūn Níng Gōng/坤宁宫<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'9"N 116°23'25"E<br />
Paladset for Jordisk Ro er den nordligste af bygningerne<br />
i den indre gård, og det var residens for kejserinden.<br />
Under Qing-dynastiet blev størstedelen af bygningen<br />
dog ændret til tempelformål.
23. Den Kejserlige Have/Yuhuanyuan/故宫御花园<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'12"N 116°23'25"E<br />
Som den nordligste del af Den Forbudte Bys akse fra<br />
syd til nord ligger den hyggelige og smukt anlagte<br />
kejserlige have. Her er planter, sten og pavilloner, som<br />
det hører sig i traditionelle kinesiske haver.<br />
24. Porten for Guddommelig Tapperhed/<br />
Shénwǔmén/神武門<br />
Den Forbudte By<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'15"N 116°23'25"E<br />
Porten for Guddommelig Tapperhed er den nordlige port<br />
til og derved afslutningen af Den Forbudte Bys<br />
udstrækning fra syd til nord.<br />
14
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
0<br />
41<br />
42<br />
43<br />
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 3<br />
25. Jingshan Park/Jingshan Gōngyuán/景山公园<br />
Jingshan Qianjie<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西, Tian’anmen East/天<br />
安门东<br />
39°55'24"N 116°23'25"E<br />
Jingshan Park, der også kaldes Kulbjerget, ligger<br />
umiddelbart nord for Den Forbudte By på <strong>Beijing</strong>s<br />
meridian. Parken var tidligere kejserfamiliens private<br />
have, og parkens bakker blev da også skabt på<br />
baggrund af netop udgravninger fra voldgraven ved<br />
opførelsen af den kejserlige Forbudte By. Den<br />
overskydende jord blev bragt hertil, hvor kul lå i læssevis<br />
for foden af bjerget. Derved fik bjerget sit tilnavn<br />
Kulbjerget.<br />
Parkområdet var indtil starten af 1900-tallet en del af<br />
Den Forbudte By, men da der skulle anlægges veje blev<br />
mure nedrevet og derved blev Kulbjerget adskilt fra<br />
selve paladskomplekset.<br />
I kejser Qianlongs tid i 1700-tallet hed parken De 100<br />
Frugters Have efter de mange frugttræer, der voksede<br />
her. Den nuværende park er anlagt senere og åbnet i<br />
27<br />
26<br />
15<br />
29<br />
28<br />
25<br />
30<br />
1928 for publikum. På toppen af selve Kulbjerget står<br />
pavillonen Wanchunting, og herfra bliver man belønnet<br />
med en fantastisk udsigt over den kinesiske hovedstad<br />
og i særdeleshed til Den Forbudte By mod syd og<br />
Trommetårnet mod nord.<br />
Tager man vejen mod toppen fra den østlige stigning,<br />
kommer man forbi stedet, hvor den sidste Ming-kejser,<br />
Chongzhen, hængte sig selv i 1644, da en bondehær<br />
under Li Zichengs ledelse invaderede <strong>Beijing</strong>. Der er nu<br />
plantet et nyt træ, der markerer stedet.<br />
26. Beihai Park/Běihăi Gōngyuán/北海公园<br />
Wenjin Jie<br />
www.beihaipark.com.cn<br />
Metro: Tian’anmen West/天安门西<br />
39°55'36"N 116°22'57"E<br />
Den smukke Beihai Park var oprindeligt stedet, hvor<br />
kejserpaladser blev opført. De lå på Jadeøen/琼华<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
(Qionghua), som ligger i parkens store sø, Beihai, som<br />
betyder Nordsøen. Nordsøen var sammen med søerne<br />
Zhonghai (Mellemsøen) og Nanhai (Sydsøen)<br />
umiddelbart syd for Beihai Park er del af Den Forbudte i<br />
Jin-, Ming- og Qing-dynastierne.<br />
Fra 1179 byggede Jin-kejseren Shizong et<br />
sommerpalads og anlagde parken rundt om. Den<br />
mongolske kejser Kublai Khan gjorde efter hans indtog<br />
stedet til hans residens i 1260. I dag er der ikke noget<br />
tilbage af Shizongs og Kublai Khans palads. På stedet<br />
blev den 40 meter høje hvide dagoba, Bai Ta, bygget fra<br />
1651. Den hvide dagoba er en buddhistisk helligdom,<br />
hvis markante form og anseelige højde gør den synlig<br />
vidt omkring. Formen er tibetansk, og den blev valgt i<br />
anledning af Dalai Lamas første besøg i <strong>Beijing</strong>.<br />
I 1700-tallet udvidede kejser Qianlong anlægget<br />
betydeligt, og de fleste af dagens bygningsværker<br />
stammer fra denne tid, hvoraf det mest berømte er den<br />
såkaldte Ni-Drage-Mur fra 1756. Muren måler 25,5<br />
meter i længden og næsten 6 meter i højden, og den er<br />
sammensat af 427 syvfarvede glaserede kakler. Motivet<br />
er ni drager, der leger på en baggrund af skyer.<br />
Ni-Drage-Muren ligger mod nordvest i parken, hvor man<br />
også finder Fem-Drage-Pavillonen, der består af fem<br />
pavilloner, der er forbundne med hinanden via små<br />
broer ved bredden af parkens store sø. Man kan nyde<br />
den smukke tur rundt langs søbredden, hvor der ligger<br />
mange smukke anlæg, blandt andet traditionelle<br />
kinesiske haver, man kan også vælge den korte bådtur<br />
over søen som genvej.<br />
Helt mod syd i parken og over for Jadeøen ligger Den<br />
Runde By, Tuancheng, hvis form har givet den navnet. I<br />
Den Runde By kan man se bygningen Chengguangdian,<br />
hvor en 1,5 meter høj buddhafigur i hvid jade kan ses.<br />
Figuren var en gave fra en cambodiansk khmerkonge til<br />
kejser Guangxu i slutningen af 1800-tallet.<br />
27. Prins Gongs Palæ/Gōng Wáng Fǔ/恭王府<br />
Qianhai Xijie 17<br />
www.pgm.org.cn<br />
Metro: Jishuitan/积水潭<br />
39°56'8"N 116°22'48"E<br />
Prins Gongs Palæ ligger i det 5,7 hektarer store område,<br />
hvor kejserens slægtninge boede. Prins Gong var kejser<br />
16<br />
Guangxus søn, og det var ham, der over for<br />
fremrykkende englændere og franskmænd i 1860 måtte<br />
underskrive Peking-konventionen. En reproduktion af<br />
konventionen ses udstillet, men ellers er det det smukke<br />
hus og den fornemt anlagte have, der imponerer med<br />
sin herlige stemning.<br />
Palæet blev oprindeligt opført 1777 til He Shen, der var<br />
minister under kejser Qianlong. He Shen blev senere<br />
anklaget for korruption og dømt til døden. I 1799 blev<br />
palæet beslaglagt, og i 1851 gjorde kejser Xianfeng det<br />
til sin bror, prins Gongs, ejendom. Gongs barnebarn<br />
måtte i afhænde stedet i 1921, og efter en tid med<br />
skiftende ejere og anvendelser åbnede det for publikum i<br />
1996. I dag står det som et af <strong>Beijing</strong>s bedste eksempler<br />
på et kongeligt beboelsespalæ.<br />
28. Trommetårnet/Gǔlóu/鼓楼<br />
Di’anmen Dajie<br />
Metro: Guloudajie/鼓楼大街<br />
39°56'21"N 116°23'22"E<br />
I Yuan-, Ming- og Qing-dynastierne var trommetårne og<br />
klokketårne centrale elementer for at fortælle tiden ud<br />
over byen. Trommetårnets funktion var gennem<br />
trommen at markere dagens afslutning ved solnedgang.<br />
<strong>Beijing</strong>s trommetårn ligger som den gamle nordlige<br />
byport på <strong>Beijing</strong>s centrale nord-syd gående akse. Den<br />
oprindelige bygning var opført under mongolkejseren<br />
Kublai Khan i 1272, men både denne og en<br />
genopførelse i 1297 brændte. Den nuværende<br />
portbygning er opført under Ming-kejseren Yongle i<br />
1420.
Trommetårnet måler 46,7 meter i højden, og det har<br />
naturligvis fået navn efter de trommer, der tidligere var i<br />
funktion her. I dag kan man på den spændende tur op i<br />
tårnet se adskillige trommehoveder. Fra tårnet er der<br />
også en god udsigt til de omkringliggende hutonger.<br />
29. Klokketårnet/Zhōnglóu/钟楼<br />
Di’anmen Dajie<br />
Metro: Guloudajie/鼓楼大街<br />
39°56'27"N 116°23'22"E<br />
Klokketårnet ligger nord for Trommetårnet. Det blev<br />
oprindeligt opført i 1272, men dagens tårn er bygget i<br />
1745. Det er 47,9 meter højt og indeni er den største<br />
historiske klokke i Kina. Klokken vejer 63 tons og er<br />
støbt under kejser Yongle.<br />
Som det nærliggende Trommetårnet var Klokketårnets<br />
funktion at fortælle tiden ud over byen. Klokkerne<br />
ringede ved solopgang for at markere dagens<br />
begyndelse.<br />
17<br />
30. Hutonger/Hútòng/胡同<br />
Di’anmen Dajie<br />
Metro: Guloudajie/鼓楼大街<br />
39°56'24"N 116°23'22"E<br />
Området mellem Trommetårnet og Klokketårnet er et<br />
godt udgangspunkt for en tur i <strong>Beijing</strong>s hutonger. Man<br />
kan vælge at blive cyklet rundt i de mange små gader<br />
med en meget tæt bebyggelse, andre måder er selv at<br />
cykle eller gå rundt.<br />
Hutonger er det oprindelige <strong>Beijing</strong>s boligkvarterer, der<br />
er bygget labyrinter af gårdhaver i traditionel mongolsk<br />
stil. Hutongerne lå spredt over hele byen indtil for få<br />
årtier siden, men Kinas enorme udvikling har gjort, at<br />
moderne lejligheder, kontortårne, hoteller og andre<br />
bygninger er skudt op på områderne, hvor hutongerne<br />
så har måttet lade livet.
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
0<br />
41<br />
42<br />
43<br />
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 4<br />
31. Det Konfucianske Tempel/Kǒng miào/孔庙<br />
Guo Zi Jian Jie 13<br />
Metro: Yonghegong Lama Temple/雍和宫<br />
39°56'41"N 116°24'29"E<br />
Det Konfucianske Tempel i <strong>Beijing</strong> er Kinas næststørste<br />
af sin art; det er kun overgået i størrelse af templet i<br />
Konfucius' hjemby Qufu. Templet er opført i 1302;<br />
samtidigt med nobebygningen mod vest, Det Kejserlige<br />
Akademi (guózǐjiàn/國子監), der traditionelt var den<br />
højeste læreanstalt i Kina. Bygningerne, der fortsat er i<br />
brug, giver et fint indblik i det historiske <strong>Beijing</strong>s<br />
uddannelses- og tempelkultur.<br />
31<br />
18<br />
33<br />
34<br />
32<br />
35<br />
32. Lamatemplet for Fred og Harmoni/<br />
Yong He Gong/雍和宮<br />
Yonghe Gong Dajie 12<br />
Metro: Yonghegong Lama Temple/雍和宫<br />
39°56'44"N 116°24'39"E<br />
Dette tempel består af en række bygninger, der er opført<br />
fra 1694. Oprindeligt boede prins Yong her. Som<br />
traditionen foreskrev, konverterede han en del af<br />
komplekset til det nuværende tempelformål, da han<br />
overtog kejsertronen og flyttede til Den Forbudte By i<br />
1722. Da kejseren døde i 1735 blev hans kiste placeret i<br />
templet, og hans efterfølger gav det kejserlig status.<br />
Denne fornemme status gjorde, at templets kakler blev<br />
skiftet fra tyrkis til gul, der var forbeholdt kejseren.<br />
Templet er tibetansk-buddhistisk og hører til verdens<br />
største af disse. Den arkitektoniske stil i templet er en<br />
smuk blanding af kinesisk og tibetansk. Anlægget er<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
ygget langs en nord-sydgående akse med indgang i<br />
syd og en samlet længde på 480 meter. På aksen står<br />
de primære fem templer; Hallen for de Himmelske<br />
Konger/Tian Wang Dian, Hallen for Fred og<br />
Harmoni/Yong He Gong, Hallen for Evig<br />
Beskyttelse/Yong You Dian, Hallen for Lovens<br />
Hjul/Falun Dian og Pavillonen for Ti Tusind<br />
Lykker/Wanfu Ge.<br />
Blandt de særlige kunstværker kan man i den vigtigste<br />
hal, Hallen for Fred og Harmoni, se tre bronzestatuer af<br />
Buddha i de tre tider, datid (Kasyapa Matanga), nutid<br />
(Gautama Buddha) og fremtid (Maitreya Buddha).<br />
I Hallen for Lovens Hjul står en seks meter høj statue af<br />
grundlæggeren af De Gule Hattes Sekt, Tsongkapa. I<br />
Pavillonen for Ti Tusind Lykker kan man se den meget<br />
imponerende, 18 meter høje statue af Den Fremtidige<br />
Buddha, Maitreya. Den høje statue er skåret ud af ét<br />
stykke sandeltræ.<br />
Hallen for Evig Beskyttelse var det sted, hvor kejserens<br />
kiste i sin tid stod. I dag er der en statue af Den<br />
Helbredende Buddha (Bhaisajya-guru) her.<br />
33. Jordens Tempel/Dìtán/地坛<br />
Andingmen Wai<br />
Metro: Yonghegong Lama Temple/雍和宫<br />
39°57'5"N 116°24'35"E<br />
Det centrale alter i Jordens Tempel var et sted, hvor<br />
Ming- og Qing-kejserne ofrede til jordens gud hvert år<br />
ved sommersolhverv. Tidligere var det store område<br />
omkranset af en ringmur, hvoraf kun den meget smukke<br />
vestlige indgangsport er bevaret. På området kan man<br />
blandt andet se nogle af de bygninger, Ming-kejseren<br />
Jiajing anlagde ved opførelsen af stedet i 1530.<br />
Omkring selve alteret er et stort grønt område, Ditan<br />
Park, hvor der er mange fine anlæg og skønne steder<br />
for en afslappende spadseretur.<br />
34. Nationalstadion/<br />
Běijīng Guójiā Tǐyùchǎng/国家体育场<br />
Olympic Green/奧林匹克公園<br />
www.n-s.cn<br />
Metro: Olympic Green/奧林匹克公園<br />
39°59'28"N 116°23'25"E<br />
Nationalstadion i <strong>Beijing</strong> blev opført til de 29. Olympiske<br />
Lege, der blev afholdt i <strong>Beijing</strong> 8.-24. august 2008 og de<br />
19<br />
13. Paralympiske Lege 6.-17. september samme år.<br />
Under begge lege foregik åbnings- og<br />
afslutningsceremonierne samt atletikkonkurrencerne<br />
her. Under de Olympiske Lege blev finalerne i<br />
fodboldturneringen også spillet her.<br />
Stadion er i udseendet bygget som en gigantisk<br />
fuglerede, og derfor kaldes bygningen da også blot<br />
Fuglereden/鸟巢. Designet er dog ikke inspireret af<br />
fuglenes byggerier, men derimod traditionel kinesisk<br />
keramik, der i grundstrukturen er opbygget på samme<br />
måde.<br />
I byggetiden var der op til 17.000 i gang samtidigt med<br />
opførelsen af Nationalstadion, og med 110.000 tons stål<br />
var det ved åbningen verdens største stålkonstruktion.<br />
Under OL var kapaciteten 91.000 tilskuere, men denne<br />
er efterfølgende sat ned til 80.000.<br />
35. Det Nationale Svømmestadion/<br />
Guójiā Yóuyŏng Zhōngxīn/国家游泳中心<br />
Olympic Green/奧林匹克公園<br />
Metro: Olympic Green/奧林匹克公園<br />
39°59'29"N 116°23'3"E<br />
Det Nationale Svømmestadion i <strong>Beijing</strong> kendes også<br />
under navnet Vandkuben/水立方 og dannede rammen<br />
for de olympiske svømme- og udspringskonkurrencer<br />
under OL i 2008. Der blev slået 25 verdensrekorder<br />
under legene foran kapaciteten på 17.000 tilskuere.<br />
Ud fra ti forslag til bygningens design blev Vandkuben<br />
valgt. Det første spadestik blev taget 24. december<br />
2003, og arenaen stod klar 28. januar 2008 som et af<br />
OL's mest spektakulære byggerier. Set udefra er stadion<br />
som beklædt med sæbebobler, der er designet efter et<br />
geometrisk mønster ud fra den såkaldte Weaire-Phelanstruktur,<br />
der kortlægger sæbes naturlige bobledannelse.<br />
De i alt 4.000 bobler er lavet af den lette polymer EFTE,<br />
som grundet lys- og varmegennemtrængning gør<br />
bygningen mere energivenlig end, hvis almindeligt glas<br />
var anvendt.<br />
Bygningens og boblernes særlige design kommer bedst<br />
til udtryk om aftenen, hvor arenaen står som en<br />
funklende kube af vand.
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 5<br />
38<br />
36<br />
37<br />
39<br />
36. Wangfujing/Wángfǔjǐng/王府井<br />
Wangfujing Dajie<br />
Metro: Wangfujing/王府井<br />
39°54'32"N 116°24'18"E<br />
Gaden Wangfujing Dajie er <strong>Beijing</strong>s mest kendte og<br />
moderne shoppingstrøg, der for en stor dels<br />
vedkommende er gågade. Gennem århundreder under<br />
Ming-dynastiet var Wangfujing præget af livlig handel. I<br />
det senere Qing-dynasti var her fornemme residenser,<br />
og der blev opdaget en kilde på stedet. Tilsammen gav<br />
det navn til gaden, Wang Fu - Jing, der betyder<br />
henholdsvis ”Adelige residenser” og ”Kilde”.<br />
I dag ligger der kolossale indkøbscentre og store hoteller<br />
ved siden af det meget levende fødevaremarked, ”Snack<br />
Street”, der ligger i gadens sydvestlige del som<br />
sidestrøg. Markedet emmer af kinesisk stemning med<br />
20<br />
40<br />
41<br />
42<br />
små boder og masser af spisesteder. For turister er det<br />
særligt grillspyd med insekter og skorpioner samt andre<br />
delikatesser, der lagrer sig i hukommelsen og i<br />
fotografiapparaterne.<br />
37. Den Østlige Kirke/Dong Tang/东堂<br />
Wangfujing Dajie 74/东城区王府井大街74号<br />
Metro: Wangfujing/王府井<br />
39°54'57"N 116°24'21"E<br />
Midt på den moderne gade Wangfujing Dajie ligger Den<br />
Østlige Kirke, der kendes som Wangfujing Katolske<br />
Kirke. Her midt i den kinesiske hovedstad er det mest<br />
eksotiske bygningsværk på den travle gågade.<br />
Kirken er oprindeligt opført i 1655 i gotisk europæisk stil,<br />
men er genopbygget flere gange siden efter diverse<br />
ødelæggelser. Blandt byens andre katolske kirker var<br />
også Den Nordlige Kirke, Den Vestlige Kirke og Den<br />
43<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
Sydlige Kirke, hvilket forklarer navnet på kirken på<br />
Wangfujing. Kirken hedder dog også Sankt Josef Kirke.<br />
38. Den Underjordiske By/Dìxià Chéng/地下城<br />
Xi Damochang Jie 62<br />
Metro: Chongwenmen/崇文门<br />
39°53'54"N 116°23'53"E<br />
Den Underjordiske By er en af <strong>Beijing</strong>s mest<br />
særprægede og bedst skjulte seværdigheder, og derfor<br />
skal man være forberedt på, at ikke alle taxachauffører<br />
kender stedet.<br />
”Byen” består af et stort net af blandt andet tunneller og<br />
beskyttelsesrum, der blev gravet efter Maos ordre fra<br />
1969 til ind i 1970erne som flugtvej og opholdssted for<br />
byens borgere ved et af kineserne frygtet atomart eller<br />
konventionelt angreb fra Sovjetunionen.<br />
Tunnelerne dækker et område på 85 km² og ligger 8-18<br />
meter under <strong>Beijing</strong>. Der var gemt nedgange til<br />
komplekset fra forskellige fabrikker, forretninger og<br />
andet i byens centrum. Under jorden lå der faciliteter<br />
som spisesteder, skoler, teatre og fabrikker, så livet for<br />
<strong>Beijing</strong>s dengang omkring seks millioner indbyggere<br />
kunne fortsætte under overfladen.<br />
Omkring 300.000 lokale indbyggere var med i<br />
anlægsarbejdet, der hovedsageligt blev udført med<br />
håndkraft. Det store værk blev heldigvis aldrig brugt som<br />
oprindeligt tænkt, men derimod har der gennem tiden<br />
været fx teatre og vandrerhjem dernede. I 2000 blev en<br />
lille del af systemet åbnet for publikum som<br />
turistattraktion.<br />
39. Himlens Tempel/Tiāntán/天坛<br />
Yongdingmen Dajie<br />
www.tiantanpark.com<br />
Metro: Qianmen/前门<br />
39°52'54"N 116°24'23"E<br />
Himlens Tempel er en 273 hektarer stort parkområde<br />
med forskellige tempelbygninger som centrale elementer<br />
i det stringente anlæg, der som symbol på<br />
himmelhvælvet og Jorden er firkantet mod syd og rundt<br />
mod nord. Tempelkomplekset er opført i perioden 1406-<br />
1420 under kejser Yongle, men det er senere blevet<br />
udvidet under kejser Jiajing i 1500-tallet. Det var også<br />
under Jiajing, det fik navnet Himlens Tempel.<br />
21<br />
Templet var et af de steder, Kinas kejsere besøgte uden<br />
for Den Forbudte By. Ming- og Qing-kejserne kom her to<br />
gange årligt og gennemførte en række ritualer og<br />
ofringer med ønsket om en god høst samt tak for den<br />
tidligere høst.<br />
Det store grønne område, der udgør parken omkring<br />
Himlens Tempel, rummer tre grupper tempelbygninger,<br />
der ligger på samme nord-sydgående akse. Længst mod<br />
nord er Templet for Bøn om God Høst (Qíniándiàn/祈年<br />
殿), der er et af hele Kinas vartegn. Syd for dette leder<br />
en 360 meter lang stengang til Den Kejserlige<br />
Himmelhvælving (Huang Qiong Yu/皇穹宇), og syd<br />
herfor ligger Det Runde Alter (Yuan Qiu Tan/圜丘坛).<br />
Det meget smukke, runde og 38 meter høje Templet for<br />
Bøn om God Høst er et fantastisk eksempel på kinesisk<br />
byggeri, som er opført uden brug af et eneste søm. Den<br />
treetagers cirkulære bygning er fuld af symbolik, de blå<br />
fliser symboliserer himlen, de i alt 28 søjler står for de<br />
fire årstider (de store midterste søjler), de tolv måneder<br />
samt de tolv to-timers-intervaller, dagen traditionelt<br />
deltes på i Kina. Templet er 32 meter i diameter og står<br />
på en marmorbase i tre niveauer. Det var her, kejseren<br />
bad om god høst.<br />
Den Kejserlige Himmelhvælving er i sin form som en<br />
miniudgave af Templet for Bøn om God Høst. Det er<br />
bygget på en enkel marmorbase, og omkring det er den<br />
cirkulære ekkovæg, hvor man kan tale med hinanden<br />
over store afstande.<br />
Det Runde Alter består af tre cirkulære marmorterrasser<br />
uden en egentlig bygning på toppen. Denne del blev<br />
opført i 1530 af kejser Jiajing, og det var her, kejserne<br />
bad om godt vejr.<br />
40. Det Gamle Observatorium/<br />
Gǔ guān xiàng tái/古观象台<br />
Jianguo Men Dong Biaobei 2<br />
Metro: Jianguomen/建国门<br />
39°54'22"N 116°25'42"E<br />
De kinesiske kejsere har som ”Himlens Sønner” altid vist<br />
stor interesse for astronomi, og kejser Yongle lod i 1422<br />
et af bymurens forsvarstårne indrette som<br />
observatorium. Det blev løbende udbygget, ikke mindst<br />
da jesuitermunke kom til <strong>Beijing</strong> i 1600-1700-tallene og<br />
indrettede et dengang moderne observatorium.
På og ved Det Gamle Observatorium kan i dag se nogle<br />
senere kinesiske instrumenter, gamle navigationskort,<br />
portrætter af tidligere astronomer og andre effekter fra<br />
den historiske kinesiske udforskning af verdensrummet.<br />
41. Solens Tempel/Rìtán/日壇<br />
Ritanbei Lu<br />
Metro: Yonganli/永安里<br />
39°54'50"N 116°26'15"E<br />
Solens Tempel er sammen med Jordens Tempel,<br />
Månens Tempel og Himlens Tempel de fire kejserlige<br />
offersteder, som blev benyttet af Ming- og Qingkejserne.<br />
Solens Tempel er anlagt i 1530 og var stedet for ofringer<br />
til netop Solen. I dag er stedet en offentlig park, hvor<br />
man fortsat kan se den store åbne tempelplads.<br />
42. Silkegaden/Xiùshuǐjiē/秀水街<br />
Xiushui<br />
www.silkstreet.cc<br />
Metro: Yonganli/永安里<br />
39°54'29"N 116°26'36"E<br />
Silkegaden, der også er kendt som Silkemarkedet, er et<br />
varehus, hvor handlen med ikke mindst interessante<br />
turisteffekter er i højsædet. Stedet er <strong>Beijing</strong>s mest<br />
kendte marked, og hovedparten af de turister, der<br />
besøger den kinesiske hovedstad, tager en tur forbi her<br />
for at gøre en god handel eller blot at opleve<br />
stemningen, hvor det gælder om at prutte om priserne til<br />
den helt store guldmedalje. Når man nærmest er blevet<br />
22<br />
uvenner og venner igen med den handlende, så har det<br />
været et godt køb.<br />
43. CCTV Hovedkontor/<br />
Zhōngguó Zhōngyāng Diànshìtái/中央电视台总部大楼<br />
Guanghua Jie<br />
Metro: Jintaixizhao/金台夕照<br />
39°54'49"N 116°27'27"E<br />
CCTV er det nationale kinesiske fjernsyn, og deres 234<br />
meter og 51 etager høje hovedkontor er et fint eksempel<br />
på den eksperimenterende moderne arkitektur, der<br />
bliver realiseret i <strong>Beijing</strong> disse år. Bygningen ligger i et af<br />
byens nye forretningskvarterer, og den er særlig med<br />
dens to opførelser, der er samlet med et horisontalt<br />
værk på toppen.
Seværdigheder i <strong>Beijing</strong> – tur 6<br />
47<br />
44. Månens Tempel/Yuètán/月坛<br />
Yuetannan Jie<br />
Metro: Fuchenmen/阜成门, Nanlishilu/南礼士路<br />
39°54'54"N 116°20'45"E<br />
Månen Tempel er sammen med Jordens Tempel,<br />
Solens Tempel og Himlens Tempel de fire kejserlige<br />
offersteder, som blev benyttet af Ming- og Qingkejserne.<br />
Månens Tempel er anlagt i 1530 og var som navnet<br />
antyder stedet for ofringer til Månen. I dag er stedet en<br />
offentlig park, og i forhold til de øvrige offertempler er<br />
her ikke en stor åben tempelplads, men derimod et<br />
mindre anlæg med er tempelbygning.<br />
46<br />
49<br />
50<br />
23<br />
48<br />
45<br />
44<br />
45. De Hvide Skyers Tempel/Baiyun Guan/白云观<br />
Baiyunguan Jie 6<br />
Metro: Muxidi/木樨地, Nanlishilu/南礼士路<br />
39°53'57"N 116°20'15"E<br />
Dette tempel er et af Kinas mest betydningsfulde,<br />
historiske taoistiske templer. Anlægget er grundlagt<br />
allerede i 739, da det blev opført til at opbevare en<br />
statue af Lao Tzu. I 1202 brændte det, og i 1224<br />
beordrede den mongolske kejser det genopført, og siden<br />
51<br />
52<br />
53<br />
54<br />
55<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
da har det stadigt aktive tempel været kendt under dets<br />
nuværende navn.<br />
Blandt seværdighederne er de to skjulte aber på<br />
indgangsporten. Det siges at bringe held at finde og røre<br />
ved en af dem. Efter indgangen passerer man Wofengbroen,<br />
der med smuk marmorbestykning er bygget<br />
symbolsk og ikke over noget vand. Under broen hænger<br />
to store udgaver af gamle kinesiske mønter med en<br />
klokke i hullerne i midten. Det er populært at kaste<br />
mønter efter klokkerne, idet noget lykkeligt efter sigende<br />
hænder, når klokkerne ringer.<br />
Udover dette kan man se smukke tempelbygninger,<br />
forskellige statuer og fint bevarede relieffer.<br />
Tempelområdets bygninger er bygget gennem flere<br />
århundreder, og de udgør et harmonisk og hyggeligt<br />
åndehul i storbyen.<br />
46. Kinas Militærmuseum/<br />
Zhōngguó Junshi Bowuguan/中国人民革命军事博物馆<br />
Fuxing Dajie 9<br />
Metro: Military Museum/军事博物馆<br />
39°54'29"N 116°19'3"E<br />
Det kinesiske militærmuseum er primært dedikeret<br />
1900-tallets vej mod den kommunistiske revolution, som<br />
blev anført af Mao Zedong. Den store museumsbygning<br />
er opdelt i flere temaudstillinger for fx borgerkrigen 1927-<br />
1937, kampene mod Japan 1937-1945 og den<br />
revolutionære kamp 1945-1949. Her er dog også diverse<br />
effekter og skildringer fra Kinas tidligere historie samt fra<br />
nutiden.<br />
47. CCTV Tower/<br />
Zhōngguó Zhōngyāng Diànshìtái/中央电视塔<br />
West Third Ring Road<br />
Metro: Gongzhufen/公主坟<br />
39°55'5"N 116°18'1"E<br />
Tårnet CCTV (China Central Television) Tower er med<br />
405 meter i højden den højeste bygning i <strong>Beijing</strong>. Det er<br />
bygget i 1992 som sendetårn for det nationale kinesiske<br />
fjernsyn. I 238 meters højde er der et observationsdæk,<br />
og man kan også besøge en restaurant i højderne, hvor<br />
der selvsagt er en fornem udsigt.<br />
24<br />
48. <strong>Beijing</strong> Udstillingsbygning/<br />
Bĕi jīng ZhănlănGuăn/北京展览馆<br />
Zizhuyuan Lu<br />
www.bjexpo.com<br />
Metro: Xizhimen/西直门<br />
39°56'22"N 116°20'16"E<br />
<strong>Beijing</strong> Udstillingsbygning åbnede i 1954 som byens<br />
første store udstillingsområde. Det er bygget i tidstypisk<br />
sovjetisk stil, som bedst kendes fra Josef Stalins<br />
bygningsværker i Moskva.<br />
49. <strong>Beijing</strong> Zoo/Běi jīng dòng wù yuán/北京动物园<br />
Gaoliang Qiao Xiejie 218/Zizhuyuan Lu<br />
www.beijingzoo.com<br />
Metro: Xizhimen/西直门<br />
39°56'22"N 116°19'47"E<br />
Den zoologiske have i <strong>Beijing</strong> er et af de få steder i<br />
verden, hvor man kan se den kinesiske kæmpepanda på<br />
nært hold. Pandaerne er et af havens mange<br />
tilløbsstykker, og det er et af de steder i haven, alle<br />
besøgende skal til på turen rundt. Her er dog mange dyr<br />
fra hele Kina og fra resten af verden.<br />
Haven startede som fornem residenspark under både<br />
Ming- og Qing-dynastierne. Udover de mange dyr kan<br />
man se mange smukke anlæg med inspiration fra<br />
traditionelle kinesiske haver, åbne landskaber samt<br />
smukke pavilloner.<br />
50. <strong>Beijing</strong> Akvarium/Bĕi jīng Haiyangguan/北京海洋馆<br />
Gaoliang Qiao Xiejie 18B<br />
www.bj-sea.com<br />
Metro: Xizhimen/西直门<br />
39°56'35"N 116°20'5"E<br />
I den nordlige del af <strong>Beijing</strong> Zoo ligger <strong>Beijing</strong> Akvarium,<br />
der er bygget som en stor konkylie. Akvariet er særdeles<br />
stort og virker både som udstillingsbygning og som<br />
forskningscenter for marint liv.
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
0<br />
41<br />
42<br />
43<br />
44<br />
45<br />
46<br />
47<br />
48<br />
49<br />
50<br />
Ture fra <strong>Beijing</strong><br />
51. Det Gamle Sommerpalads/<br />
Yuánmíng Yuán/圆明园<br />
16 km NV<br />
www.yuanmingyuanpark.com<br />
Metro: Bagou/巴沟<br />
40°0'24"N 116°17'44"E<br />
<strong>Beijing</strong>s gamle sommerpalads var oprindeligt et meget<br />
stort kompleks på 3,5 km² bestående af paladsbygninger<br />
og haveanlæg, bygget og anlagt gennem 1700-1800tallene.<br />
Størstedelen af de mange bygninger var opført i<br />
traditionel kinesisk stil, mens de mest karakteristiske<br />
bygninger blev opført i europæisk stil under kejser<br />
Qianlong, der sværmede for eksotisk arkitektur.<br />
Ved afslutningen af Den Anden Opiumskrig i 1860 satte<br />
englænderne ild til hele anlægget, der stort set brændte<br />
ned til grunden. Der er i dag kun ruiner at se af de<br />
54<br />
54<br />
53<br />
55<br />
52 51<br />
25<br />
europæiske paladsbygninger. Til forskel fra de kinesiske<br />
bygninger var de europæiske opført i sten, hvorfor ilden<br />
ikke fik bugt med dem (enkelte kinesiske bygninger<br />
overlevede dog også, men blev ødelagt i 1900).<br />
Dele af det mægtige haveanlæg er delvist ført tilbage til<br />
tidligere tider. Det gælder fx nogle vandløb og søer.<br />
52. Sommerpaladset/Yíhé Yuán/颐和园<br />
18 km NV<br />
www.summerpalace-china.com<br />
Metro: Bagou/巴沟<br />
39°59'25"N 116°16'1"E<br />
Det fantastisk smukt placerede kejserlige sommerpalads<br />
var oprindeligt en kejserlig have, der blev anlagt under<br />
kejser Qianlong i 1750. På det tidspunkt bestod haven af<br />
forskellige anlæg inspireret af forskellige regioner i Kina.<br />
Områdets eksisterende sø blev udvidet til den<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
60<br />
61<br />
62<br />
63<br />
64<br />
65<br />
66<br />
67<br />
68<br />
69<br />
70
nuværende Kunming-sø (Kūnmíng Hú/昆明湖), der<br />
gengiver Vestsøen i Hangzhou sydvest for Shanghai.<br />
Efter ødelæggelsen af det gamle sommerpalads i 1860<br />
blev det nuværende paladskompleks opført efter idé af<br />
enkekejserinden Cixi. Cixi var i mange år den reelle<br />
hersker i Kina, da hun regerede på vegne af<br />
børnekejsere. Efter deres myndighed og overtagelse af<br />
Dragetronen, trak Cixi sig tilbage til Sommerpaladset.<br />
På det store anlæg er der utallige seværdigheder, der<br />
bør ses. Tæt på den østlige indgangsport, Dongmen/宫<br />
门, ligger Dydens og Harmoniens Have, Deheyuan, og<br />
enkekejserinde Cixis private teater. Rundt om teatret er<br />
der udstillet en række spændende effekter, såsom<br />
kinesisk porcelæn.<br />
Ved ankomsten til Kunming-søens bredder får man et<br />
fornemt overblik over paladset med det 60 meter høje<br />
Bjerg for Langt Liv (Wanshou Shan/万寿山).<br />
Langs bredden ligger den enestående Lange Korridor<br />
(Cháng Láng/长廊). Korridoren blev allerede opført i<br />
midten af 1700-tallet ved anlæggelsen af haven.<br />
Korridoren er 728 meter lang, opført i kinesisk stil med<br />
ikke mindre end 14.000 billeder malet gennem hele<br />
korridoren. Billederne skildrer blandt andet episoder fra<br />
den kinesiske litteratur og historie.<br />
For enden af Den Lange Korridor ligger Marmorbåden<br />
(Shí Fǎng/石舫). Marmorbåden var oprindeligt en<br />
pavillon bygget i 1700-tallet. Efter ødelæggelsen i 1860<br />
blev den 36 meter lange båd genopført i 1893 af<br />
enkekejserinde Cixi. Stilen er europæisk inspireret, og<br />
bådens øvre dele er udarbejdet i træ, der er malet i<br />
marmorimitation.<br />
26<br />
Fra Den Lange Korridors centrale del kan man gå mod<br />
toppen af Bjerget for Langt Liv. Her passerer man først<br />
De Spredte Skyers Port/Paiyunmen og De Spredte<br />
Skyers Tempel/Paiyundian. Næste store bygning er Den<br />
Buddhistiske Røgelses Pavillon (Foxiangge/佛香阁), der<br />
egentlig er en meget stor og smuk pagode. Fra pagoden<br />
er der en smuk udsigt over anlægget, over Kunmingsøen<br />
til Sydsø-øen, der forbindes med søbredden ad<br />
den karakteristiske 17 Buers Bro (Shiqikongqiao/玉带桥<br />
). Bag Foxiangge-pagoden ligger Visdommens Tempel,<br />
Zhihuihai.<br />
53. Mingkejsernes Grave/<br />
Míng cháo shí sān líng/明朝十三陵<br />
50 km N<br />
www.mingtombs.com<br />
40°18'22"N 116°13'56"E<br />
Nord for <strong>Beijing</strong> ligger det store gravområde for Mingkejserne.<br />
Stedet blev valgt af kejser Yongle, der flyttede<br />
hovedstaden fra Nanjing til <strong>Beijing</strong> i 1420. Yongle<br />
påbegyndte arbejdet med anlæggelsen af sit eget<br />
mausoleum, og kejseren blev i sagens natur den første<br />
kejser, der blev begravet her.<br />
Ud over Yongle ligger tolv andre Ming-kejsere begravet i<br />
det kuperede område. De to første af dynastiets kejsere<br />
ligger begravet i Nanjing, mens den sidste ikke blev<br />
begravet her, idet Qing-dynastiet havde taget over, da<br />
han begik selvmord i <strong>Beijing</strong>.<br />
Hele gravområdet er nøje udvalgt og anlagt efter<br />
geomantiske principper. Jundu-bjergene beskytter mod<br />
onde ånder og vinde fra nord, og selve gravområdet<br />
ligger i en fredelig dal med rolige vande og god jord.<br />
Hele gravområdet er omkranset af en mur, og<br />
indgangen til Ming-gravene foregår ad den syv kilometer<br />
lange Åndernes Vej/Shendao, der er en seværdighed i<br />
sig selv. Her står gravenes stenvogtere i form af både<br />
menneske- og dyrestatuer.
Man kan i dag se tre gravanlæg: Det største, som er<br />
kejser Yongles Chang Ling. Yongle døde i 1424.<br />
Undergrundspaladsgraven Ding Ling er kejser Zhu<br />
Yijuns grav. Han døde i 1620. De underjordiske<br />
hvælvinger ligger 30 meter nede. Den tredje grav er den<br />
mindste, Shao Ling. De er alle meget interessante med<br />
deres mange tempelbygninger i traditionel kinesisk stil.<br />
54. Den Kinesiske Mur/Chángchéng/长城<br />
80 km N<br />
40°20'19"N 116°0'0"E (Badaling)<br />
40°17'17"N 116°4'6"E (Juyong)<br />
Den Kinesiske Mur er verdens største bygningsværk.<br />
Muren strækker sig over ikke mindre end 6.350 km, og<br />
den gennemløber mange forskellige naturområder fra<br />
flade sletter til bjerge som dem nord for <strong>Beijing</strong>.<br />
Det lange bygningsværk er bygget over flere perioder.<br />
De ældste dele blev opført i slutningen af Qin-dynastiet i<br />
200-tallet f.Kr. De næste byggeperioder var under Han-<br />
27<br />
dynastiet i begyndelsen af vores tidsregning og under<br />
1100-tallets periode med fem dynastier.<br />
Den mur, man kan se i dag, stammer hovedsageligt fra<br />
Ming-dynastiets tid fra 1300-1600-tallene. I forhold til<br />
tidligere blev muren nu opført solidt med sten som<br />
forstærkning på væggene og på toppen.<br />
Murens formål var at kontrollere Kinas nordlige grænse<br />
mod nomadestammerne, der både kunne angribe og<br />
jævnligt udførte plyndringer ind på kinesisk område.<br />
Muren blev opført med vagttårne langs hele ruten og<br />
med mange indgangsporte.<br />
Murens betydning for forsvaret af landet forsvandt, da<br />
hære fra Manchuriet invaderede Kina og indsatte Qingdynastiet.<br />
Landet blev således regeret af dem, muren<br />
skulle holde ude.<br />
Der er mange arrangerede ture, hvor man besøger et<br />
eller flere steder på murens rute. Man kan også vælge<br />
selv at tage dertil. De nærmeste steder for et besøg er<br />
Badaling/八达岭 og Juyong/居庸關. Vil man gerne<br />
opleve murens begyndelsespunkt mod øst, ligger dette<br />
sted (Shanhaiguan/山海關) 300 km fra <strong>Beijing</strong>.<br />
55. Lugou Bro/Lúgōu Qiáo/盧溝橋<br />
15 km SV<br />
39°50'56"N 116°12'46"E<br />
Den interessante Luguo-bro kaldes også Marco Polobroen.<br />
Den har fået sit tilnavn, idet Marco Polo nævner<br />
den i beskrivelsen af sin rejse til det mongolske dynasti i<br />
<strong>Beijing</strong> i 1200-tallet. Broen er opført fra 1189 til 1192,<br />
den er 266,5 meter lang og krydser Yongding-floden.<br />
Broen blev delvist ødelagt ved en oversvømmelse i<br />
1600-tallet og rekonstrueret umiddelbart efter. Marco<br />
Polo-broen prydes af cirka 500 stenløver og kejser<br />
Qianlongs kalligrafi fra 1800-tallet.
Shopping i <strong>Beijing</strong><br />
Indkøbsgader Wangfujing, Qianmen, Dashilan,<br />
Xidanbei Dajie, Liulichang, Dongsi<br />
Varehuse og Baihuo Shopping Center<br />
indkøbscentre Wangfujing Dajie 255<br />
Friendship Store<br />
Jianguomenwai Dajie 17<br />
Lufthansa Shopping Center<br />
Liangmaqiao Lu 52, Chaoyang-qu<br />
North Star Shopping Center<br />
Anwaianli Lu 8<br />
Parkson Department Store<br />
Fuxingmennei Dajie 101<br />
Dangdai Shopping Center<br />
Haidian Lu 130, Haidian-qu<br />
Lafayette Department Store<br />
Donganmen Dajie 19<br />
Saite Plaza<br />
Jianguomenwai Dajie 22<br />
Shidu Department Store<br />
Wangfujing Dajie 99<br />
Shuangan Shopping Center<br />
Beisanhuan Xilu 38, Haidian-qu<br />
Silkemarkedet/Xiushui Shichang<br />
Xiushui<br />
Xidan Shopping Center<br />
Xidanbei Dajie 120<br />
Yanjingqianmen Shopping Center<br />
Qianmendong Dajie 30<br />
28<br />
Med børn i <strong>Beijing</strong><br />
Forlystelsespark <strong>Beijing</strong> Amusement Park<br />
Zuo’anmennei Dajie 1<br />
www.bap.com.cn (kinesisk)<br />
www.bap.com.cn/en (engelsk)<br />
Planetarium <strong>Beijing</strong> Planetarium<br />
ved <strong>Beijing</strong> Zoo<br />
Zoologisk Have <strong>Beijing</strong> Zoo/<strong>Beijing</strong> Dong Wu Yuan/<br />
北京動物園<br />
Gaoliang Qiao Xiejie 218<br />
www.beijingzoo.com<br />
Forlystelsespark Chaoyang Amusement Park<br />
Nongzhanguan Nanlu 1<br />
Videnskab ExploraScience<br />
The Malls, Oriental Plaza,<br />
Dongcheng<br />
www.explorascience.com.cn<br />
Temapark Milu Park/Milu Yuan/麋鹿苑<br />
Nan Haizi Milu Yuan<br />
Forlystelsespark Shijingshan Amusement Park<br />
www.bs-amusement-park.com<br />
Temapark World Park/<br />
Shijie Gongyuan/世界公园<br />
Fengbao Lu 158
Fakta om Kina<br />
Flag<br />
Generelt<br />
Officielt navn Folkerepublikken Kina/<br />
Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó/<br />
中华人民共和国<br />
Hovedstad <strong>Beijing</strong>/Běijīng/北京<br />
Styreform Etpartistat<br />
Nationaldag 1. oktober<br />
Nationalsang Volontørernes March/Yìyǒngjūn<br />
Jìnxíngqǔ/义勇军进行曲<br />
Primær religion Buddhisme<br />
Sprog Kinesisk (mandarin og kantonesisk)<br />
Areal 9.706.961 km²<br />
Indbyggertal 1.339.724.852 (2010)<br />
Valuta Renminbi/Rénmínbì/人民幣 (CNY)<br />
Tidszone CST (UTC+8)<br />
www-domæne .cn<br />
Telefonkode +86<br />
Nummerplade CN<br />
Lande- og havgrænser<br />
Nord Rusland, Kazakhstan, Mongoliet<br />
Syd Nepal, Indien, Bhutan, Myanmar,<br />
Laos, Vietnam, Stillehavet<br />
Øst Rusland, Nordkorea, Det Gule Hav,<br />
Det Østkinesiske Hav, Stillehavet<br />
Vest Kirgisistan, Tadjikistan, Afghanistan,<br />
Pakistan, Indien<br />
29<br />
Højeste bjerge<br />
Højde Navn<br />
8.840 m Mount Everest/<br />
Zhūmùlǎngmǎ Fēng/珠穆朗玛峰*<br />
8.611 m K2/Qiáogēlǐ Fēng/喬戈里峰*<br />
7.782 m Namcha Barwa/Nánjiābāwǎ/南迦巴瓦峰<br />
7.556 m Mount Gongga/Gònggá Shān/貢嘎山<br />
6.860 m Buka Daban/<br />
Bùkā Dábǎn Fēng/布喀達坂峰<br />
*ligger kun delvist i Kina<br />
Største øer<br />
Areal Navn<br />
33.210 km² Hainan/Hǎinán/海南<br />
1.041 km² Chongming/Chóngmíng Dǎo/崇明島<br />
503 km² Zhoushan dao/Zhōu Shān dǎo/舟山岛<br />
147 km² Lantau/Làntóu/大嶼山<br />
81 km² Hong Kong/Xiānggǎng/香港島<br />
Længste floder<br />
Længde Navn<br />
6.418 km Yangtze/Cháng Jiāng/長江<br />
5.464 km Den Gule Flod/Huáng Hé/黃河<br />
4.350 km Mekong/Méigōng hé/湄公河*<br />
4.248 km Irtysj/Éěrqísī hé/额尔齐斯河*<br />
3.180 km Indus/Yìndù hé/印度河*<br />
*løber kun delvist i Kina<br />
Største søer<br />
Areal Navn<br />
4.489 km² Qinghai Hu/Qīnghǎi Hú/青海湖<br />
3.207 km² Poyang Hu/Póyáng Hú/鄱阳湖<br />
2.820 km² Dongting Hu/Dòngtíng Hú/洞庭湖<br />
2.250 km² Tai Hu/Tài Hú/太湖<br />
1.663 km² Hongze Hu/Hóngzé Hú/洪澤湖<br />
Største byer/byområder (2010)<br />
By Indbyggere by Indbyggere egn<br />
Shanghai/上海 22.315.426<br />
<strong>Beijing</strong>/北京 18.827.000<br />
Tianjin/天津 11.090.314<br />
Guangzhou/广州 11.070.654<br />
Shenzhen/深圳 10.357.938<br />
Dongguan/东莞 8.220.937<br />
Chengdu/成都 7.123.697<br />
Hong Kong/香港 7.055.071<br />
Nanjing/南京 6.852.984<br />
Wuhan/武汉 6.434.373
Administrativ inddeling<br />
Stat Hovedby Areal<br />
Anhui/安徽省 Hefei/合肥 139.400 km²<br />
Aomen (Macao)/<br />
澳门特别行政区<br />
Macao/澳門 30 km²<br />
<strong>Beijing</strong>/北京市 <strong>Beijing</strong>/北京 16.801 km²<br />
Chongqing/重庆市 Chongqing/重庆 82.401 km²<br />
Fujian/福建省 Fuzhou/福州 121.400 km²<br />
Gansu/甘肃省 Lanzhou/兰州 454.000 km²<br />
Guangdong/广东省 Guangzhou/广州 177.900 km²<br />
Guangxi/<br />
广西壮族自治区<br />
Nanning/南宁 236.700 km²<br />
Guizhou/贵州省 Guiyang/贵阳 176.100 km²<br />
Hainan/海南省 Haikou/海口 33.920 km²<br />
Hebei/河北省 Shijiazhuang/石家庄 187.700 km²<br />
Heilongjiang/<br />
黑龙江省<br />
Harbin/哈尔滨 460.000 km²<br />
Henan/河南省 Zhengzhou/郑州 167.000 km²<br />
Hubei/湖北省 Wuhan/武汉 185.900 km²<br />
Hunan/湖南省 Changsha/长沙 211.800 km²<br />
Jiangsu/江苏省 Nanjing/南京 102.600 km²<br />
Jiangxi/江西省 Nanchang/南昌 166.900 km²<br />
Jilin/吉林省 Changchun/长春 187.400 km²<br />
Liaoning/辽宁省 Shenyang/沈阳 145.900 km²<br />
Nei Mongol<br />
(Indre Mongoli)/<br />
内蒙古自治区<br />
Ningxia/<br />
宁夏回族自治区<br />
Hohhot/呼和浩特 1.183.000 km²<br />
Yinchuan/银川 66.000 km²<br />
Qinghai/青海省 Xining/西宁 721.000 km²<br />
Shaanxi/陕西省 Xi'an/西安 205.800 km²<br />
Shandong/山东省 Jinan/济南 157.168 km²<br />
Shanghai/上海市 Shanghai/上海 6.341 km²<br />
Shanxi/山西省 Taiyuan/太原 156.800 km²<br />
Sichuan/四川省 Chengdu/成都 485.000 km²<br />
Tianjin/天津市 Tianjin/天津 11.760 km²<br />
Xianggang<br />
(Hong Kong)/<br />
香港特别行政区<br />
Hong Kong/香港 1.104 km²<br />
Xinjiang/<br />
新疆维吾尔自治区<br />
Ürümqi/乌鲁木齐 1.660.001 km²<br />
Xizang (Tibet)/<br />
西藏自治区<br />
Lhasa/拉萨 1.228.400 km²<br />
Yunnan/云南省 Kunming/昆明 394.100 km²<br />
Zhejiang/浙江省 Hangzhou/杭州 101.800 km²<br />
30<br />
Udvalgte statsoverhoveder og politikere<br />
Navn Titel Embedstid<br />
Yongle/永樂 Kejser 1402-1424<br />
Xuantong/宣統 Kejser 1908-1911<br />
Sun Yat-sen/<br />
孫逸仙<br />
Chiang Kai-<br />
Shek/蔣中正<br />
Mao Zedong/<br />
毛澤東<br />
Deng Xiaoping/<br />
邓小平<br />
Præsident 1912-1912<br />
Regeringsleder, 1928-1949<br />
præsident,<br />
Formand for<br />
Militærrådet<br />
Formand for 1949-1976<br />
Centralkomiteen<br />
Diverse poster 1978-1997<br />
Helligdage & mindedage<br />
Dato Begivenhed<br />
1.-3. januar Nytårsdag<br />
Dato varierer Kinesisk nytår (syv dage)<br />
Dato varierer Qingming festival (tre dage)<br />
1. maj 1. maj-festligheder (tre dage)<br />
Dato varierer Dragebådfestival (tre dage)<br />
Dato varierer Efterårsfestival (tre dage)<br />
1. oktober Nationaldag
Vejret i Kina<br />
Klima <strong>Beijing</strong> (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar -4,6 4<br />
Februar -1,8 5<br />
Marts 4,7 8<br />
April 13,6 18<br />
Maj 20,0 33<br />
Juni 24,4 78<br />
Juli 26,0 224<br />
August 24,7 170<br />
September 19,8 58<br />
Oktober 12,6 18<br />
November 3,9 9<br />
December -2,6 3<br />
Klima Shanghai (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar 3,3 47<br />
Februar 4,3 61<br />
Marts 8,2 85<br />
April 13,7 95<br />
Maj 18,8 104<br />
Juni 23,1 174<br />
Juli 27,4 145<br />
August 27,3 137<br />
September 23,2 138<br />
Oktober 17,7 69<br />
November 11,7 52<br />
December 6,1 37<br />
Nedbør (mm)<br />
Nedbør (mm)<br />
31<br />
Klima Hong Kong (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar 16,2 27<br />
Februar 16,1 44<br />
Marts 18,4 75<br />
April 22,1 140<br />
Maj 26,1 298<br />
Juni 28,0 399<br />
Juli 28,7 371<br />
August 28,6 377<br />
September 27,9 297<br />
Oktober 25,4 119<br />
November 21,8 38<br />
December 17,7 25<br />
Klima Xi’an (kilde: worldclimate.com)<br />
Måned Middeltemperatur,<br />
døgn (°C)<br />
Januar -0,6 6<br />
Februar 2,3 11<br />
Marts 8,3 24<br />
April 14,5 46<br />
Maj 19,8 61<br />
Juni 25,2 53<br />
Juli 27,0 95<br />
August 25,5 85<br />
September 19,7 108<br />
Oktober 13,9 59<br />
November 6,8 26<br />
December 0,8 6<br />
Nedbør (mm)<br />
Nedbør (mm)
Rundrejser til hele verden med Our World<br />
Vores speciale er rundrejser for grupper,<br />
foreninger og familier. Hos Our World får du det<br />
optimale ud af dit besøg på rejsemålet gennem<br />
et veltilrettelagt rundrejse program med erfarne<br />
rejseledere.<br />
På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:<br />
• Rundrejser med dansk rejseleder<br />
• Rundrejse i autocamper<br />
• Små grupper – store oplevelser<br />
Vi glæder os til at vise dig OurWorld.<br />
www.ourworld.dk