Tema: Hjælp til dit rygestop - Danmarks Lungeforening

nr. 1 februar/marts 2009 Danmarks Lungeforenings meDLemsbLaD 

Sådan bliver du fri for røgen 

en eKSrygerS dagbog 

Motion SoM Medicin 

Tema: 

Hjælp til dit 

rygestop 

Jannie Lydiker prøvede 

at blive røgfri adskillige 

gange, før det lykkedes. 

Motion hjalp hende på 

vej, og i efteråret var hun 

til rulleskøjtemarathon i 

Berlin. 

LungenyT

leder 

et liv uden røg 

- Jeg tror, jeg holdt op med at ryge 5000 

gange, før det lykkedes. Sådan fortæller den 

nu røgfri KOL-patient, Jannie Lydiker, i årets 

første udgave af Lungenyt. 

Jannie er et godt eksempel på, at det sagtens 

kan lade sig gøre at holde op med at ryge, selv 

om det kan virke uoverskueligt - specielt hvis 

man også er svækket af en lungesygdom. 

Danmarks Lungeforenings sidste nye undersøgelse 

af danskernes rygevaner viste blandt 

andet, at 1/3 af alle de, der i efteråret 2008 

angav, at de var rygere, ville stoppe med at ryge 

indenfor det første halve år af 2009. Måske 

skyldes det høje antal, at mange rygere kan 

nikke genkendende til, at det ikke er blevet 

DANMArkS LUNGEForENiNG 

Administration 

Danmarks Lungeforening 

Strandboulevarden 47B 

2100 københavn Ø 

Telefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: 757-2700 

info@lunge.dk, www.lungeforening.dk 

Danmarks Lungeforenings kystsanatorium i Hjerting 

Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V 

Forstander: Dorte Lismoes 

Telefon +45 7511 5003 Fax: 7511 7903 

kystsanatoriet@mail.tele.dk 

Rådgivning 

ring til lungelinien hver mandag kl. 11.00-12.00 

Socialrådgiver Susanne Hertz: 3013 7948 

Sygeplejerske Marie Lavesen: 3013 7946 

Skriv til Spørg os på info@lunge.dk 

Spørg Kol-sygeplejerske Marie lavesen 

på www.kol.dk 

2 LUNGENYT nr. 1 2009 

nemmere at tænde en cigaret i det offentlige 

rum. I takt med at lovgivningen er blevet 

skærpet, er accepten af røg nemlig i mange 

tilfælde blevet til nul tolerance. Undersøgelsen 

viser også, at stadig flere føler sig generet af røg 

i det offentlige rum og at mange er positive 

overfor højere tobakspriser. 

- Grænserne flytter sig, og vi bliver mere og 

mere sårbare overfor røg og luftforurening. 

Danmarks Lungeforening mener derfor, at 

man, ved en revidering af rygeloven, bør 

overveje, om der skal være regler for, om 

man eksempelvis må ryge lige ude foran et 

sygehus, en uddannelsesinstitution eller en 

børnehave. 

Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Marathonfoto. 

LokALForENiNGEr: 

Lokalforeningen for region Hovedstaden 

Formand: Nina Berrig 

Syvhøjvænget 133 , 2625 Vallensbæk 

Telefon: 4364 3760 

nina.berrig@regionh.dk 

Lokalforeningen for Aalborg 

Formand: Carl Nielsen 

Aalborg Sygehus, Lungemedicinsk afdeling, 9100 Aalborg 

can@rn.dk 

Lokalforeningen for Guldborgsund 

Formand: Edvard Traberg 

Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing 

Telefon: 5443 3338 

et@lunge.dk 

Lokalforeningen for Sønderjylland 

Formand: Edith Pedersen 

Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa 

Telefon: 7462 7960 

edith.pedersen@skolekom.dk 

Lokalforeningen for Trekantsområdet 

Formand: Mette Thyssen 

Nørrekær 32, 7100 Vejle 

Telefon: 7582 1266 

mmt@noerre.dk 

Lokalforeningen for Fyn 

Formand: Peter Willemar kristensen 

Vangelystvej 9, 5250 odense SV 

Telefon: 2347 8255 

pwillemar@dsa-net.dk 

I Danmarks Lungeforening vil vi gerne inspirere 

og støtte de mennesker, hvis store ønske 

er at blive røgfri. 

I dette nummer af Lungenyt sætter vi derfor 

fokus på rygning og giver nogle gode råd til, 

hvad man kan gøre, hvis man gerne vil være 

røgfri én gang for alle. 

Venlig hilsen 

Charlotte Fuglsang 

Direktør, Danmarks Lungeforening 

Lokalforeningen for Århus 

Formand: Eva ryberg 

Ålundsvej 14, 8250 Egå 

Telefon: 8676 1001 

er@lunge.dk 

Nordsjællands Vejrstation 

Formand: Anette Garsdal 

Malmmosevej 99, 2830 Virum 

Telefon: 2063 8649 

garsdal@stavganger.dk 

Danmarks Sarkoidosenetværk 

Formand: Brian kalleshave 

Tibirkegade 13. st. th., 2200 københavn N 

Telefon: 3539 9916 

bk@sarkoidosenet.dk 

www.sarkoidosenet.dk 

LTX VEST 

Lungetransplantationskomiteen i Vestdanmark 

Sygeplejeske Louise Brink Christensen 

Telefon: 8949 2206 

louisebrink@mail.dk 

LTX ØST 

Lungetransplantationskomiteen i Østdanmark 

Formand: Poul Duckert 

Telefon: 4222 9019 

fam.duckert@get2net.dk

indhold 

side 10 

side 4 

side 8 

side 16 

Sådan bliver du fri for røgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 

Hjælp til dit rygestop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7 

Alle gode gange to . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

En eksrygers dagbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 

Motion som medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10-11 

Invitation til årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Spørg os . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12-13 

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14-15 

Invitation til lungekursus i Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Nyt fra Alfa-1 Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

FSLA landskursus 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 

Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19-23 

LUNGENYT nr. 1 2009 

3

hjæLp tiL Dit rygestop 

Af Astrid knudsen. Tak til rygestopkoordinator Else Marie Jonsson, Forebyggelsesenheden, Hillerød Hospital. 

sådan bliver du fri for røgen 

næsten alle rygere har prøvet på at blive røgfri, men det lykkes sjældent første gang man 

prøver. Det kræver, at man kender faldgruberne og får hjælp, fortæller rygestopkoordinator 

else marie jonsson. 

Hold 

fast 

Når man har en lungesygdom, er ønsket om 

at bliver røgfri ofte ekstra stort. Den årlige 

undersøgelse af danskernes rygevaner viser, 

at mange danskere ønsker at blive den usunde 

vane kvit: 59 % af rygerne har planer om at 

holde op med at ryge - og en tredjedel vil 

gerne droppe smøgerne inden for det næste 

halve år. 

I dette nummer af Lungenyt kan du derfor 

få gode råd fra rygestopkoordinator Else Marie 

Jonsson om, hvordan du kommer igennem 

rygestoppet og undgår de værste abstinenser. 

Vi har også undersøgt, hvilke metoder der 

virker bedst, når man vil holde op med at 

ryge (se side 6-7). 

- Der er mange gode grunde til at ville 

holde op med at ryge. Mange med fx KOL, 

astma eller lungefibrose vil gerne holde op 

for at mindske sygdommens udvikling. Men 

der er også mange, som ønsker at blive røgfri, 


Stop 

På 

vej 

at blive røgfri er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. det er en proces, man skal i gennem, og nogle gange 

er man nødt til at prøve flere gange, før det endelig lykkes at blive røgfri. når man har forberedt sit rygestop i "På 

vej"-fasen, er man klar til selve rygestoppet i "Stop"-fasen. i "Hold fast"-fasen gælder det om at tackle de situationer, 

der tidligere har fået én til at falde i. figur fra www.stoplinien.dk (modificeret fra Prochaska og diclemente). 

fordi de husker den gode fornemmelse fra 

sidste gang, de var røgfri i en periode. Det 

fortæller rygestopkoordinator Else Marie 

Jonsson, som dagligt hjælper mange med at 

blive røgfri. 

Rygestopprocessen 

Det kan være svært at bryde med de faste 

vaner, og ofte har cigaretten været med én i 

mange år. At blive røgfri er derfor ikke noget 

man kan gøre fra den ene dag til den anden. 

Det er en proces, man skal igennem, og nogle 

gange er man nødt til at prøve flere gange, før 

det endelig lykkes at blive røgfri. 

Forberedelsesfasen: Sæt en dato og 

undersøg mulighederne 

Hvis man gerne vil holde op med at ryge, 

anbefaler Else Marie Jonsson, at man starter 

med at kigge i sin kalender. Måske er der en 

familiefest eller en ferie der skal overstås, før 

man bliver røgfri. Vær ikke urealistisk, men 

find også en dato, der ikke ligger for langt 

ude i fremtiden. 

Når man har fundet en dato, kan man i 

mellemtiden overveje, hvordan man gerne 

vil blive røgfri. Vil man bruge rygestopkurser 

eller telefonrådgivning? Måske nikotinprodukter? 

- Tænk på rygestoppet som en tre-retters 

menu. Den vil man heller aldrig invitere 

til, uden at have forberedt sig, læst på ”opskrifterne” 

og købt ind, foreslår Else Marie 

Jonsson. 

Man skal først og fremmest vælge den 

metode, der passer en bedst, og som man har 

mest lyst til at gå i gang med. Men hvis man 

gang på gang er faldet i, kan man overveje at 

gribe sit rygestop an på en ny måde. 

Handlingsfasen: Selve rygestoppet 

Når man lige er stoppet med at ryge, er 

man naturligt glad for og stolt over at have 

gennemført et rygestop, måske efter flere 

mislykkede forsøg. Samtidig oplever mange 

en hurtig bedring i deres lungesygdom med 

fx færre infektioner og indlæggelser. 

Men stort set alle oplever samtidig ubehag, 

når de er i gang med at blive røgfri. De 

første par uger efter et rygestop kan det være 

sværere at hoste slim op, fordi lungerne ikke 

irriteres af den varme røg og tjærestofferne. 

Det kan afhælpes ved at drikke masser af 

vand, der fortynder slimen, at spise pastiller 

eller evt. bruge en PEP-fløjte, som løsner 

slimen ved at give modstand mod den luft,

"tænk på rygestoppet som en 

tre-retters menu. Den vil man 

heller aldrig invitere til, uden at 

have forberedt sig, læst på ”opskrifterne” 

og købt ind" 

man puster ud. Heldigvis bliver det gradvist 

bedre, og efter ca. tre uger er de fleste fysiske 

abstinenser forsvundet. 

Hold fast! 

Når man er kommet over de første abstinenser, 

er det vigtigt at have udtænkt nogle strategier 

til at blive ved med at være røgfri. - Der er 

en række situationer, hvor man skal være 

forberedt på, hvad man vil gøre i stedet for at 

ryge. Det er helt normalt at ”rygerdjævlen” 

stikker hovedet frem til fester og lignende, 

og man kan derfor overveje, om man skal 

skrue lidt ned for festerne i en periode eller 

måske medbringe ekstra nikotinprodukter i 

form af fx tyggegummi eller inhalator, råder 

Else Marie Jonsson. Det kan hjælpe, at man 

i forvejen har fortalt omgivelserne om sin 

abStinenSer det Kan du gøre 

rastløshed Gå en tur, gør rent eller lav en kop te. Du kan beskæftige hænderne ved fx at strikke, tømre en fuglekasse 

sammen eller løse kryds og tværs eller sudokuer. 

tristhed Giv dig selv lov til at føle et lille savn efter cigaretterne – for det skal nok gå over. Beløn dig selv for 

din indsats med små ting, der gør dig glad i dagligdagen. 

Kort lunte – man er 

omgivet af idioter 

det kan hjælpe at fokusere på det ønskede mål med at blive røgfri. Måske vil man gerne kunne gå ture uden at blive 

forpustet, have mere energi eller man ønsker at leve et længere og mere aktivt liv. 

beslutning om at blive røgfri, så de kan støtte 

én, når det er svært. 

- Hvis man falder i, er det vigtigt med det 

samme at komme op på hesten igen, siger 

Else Marie Jonsson. – Det kræver ofte flere 

forsøg at blive røgfri, og det vigtigste er at 

det gælder om at afbryde abstinenserne og trangen til cigaretter, for oftest varer det ikke mere end 5-10 minutter før det går over. 

forsøge at lære af, hvad der gik galt - Troede 

du f.eks., at du godt kunne ryge lidt til fester 

eller på ferien? Hvis man finder ud af, i hvilke 

situationer man risikerer at falde i, er det 

nemmere at finde strategierne til at undgå 

dem fremover. ● 

Hvis det er folk, du normalt synes godt om, er det et typisk abstinenssymptom. Forklar dine omgivelser, 

at du er irritabel i en periode, og brug evt. nikotinprodukter som kan dulme symptomet 

Spiser hele tiden Mange lungesyge har godt af at få noget på sidebenene. Når man bliver røgfri, vender ens forbrænding 

tilbage til et mere naturligt leje, hvor det bliver nemmere at tage på. Hvis du ikke vil tage på, så 

sørg for ikke at købe den usunde mad - hvis den er købt, bliver den også spist. Skær frugt/grønt ud i 

små mundrette bidder, og sørg for at friste med en frugtskål i nærheden hele tiden. 


5


Hjælp til dit rygestop 

6 

Af Astrid knudsen. Tak til afdelingslæge, Ph.d., MPH, Charlotta Pisinger. Foto: istockphoto.com 

en kold tyrker, rygestopkurser eller selvhjælpsbøger? Vi har undersøgt, 

hvad der egentlig virker, når man har besluttet at blive røgfri. 

En af de mest effektive måder til at få et 

bedre liv med frisk ånde og god samvittighed, 

er at få professionel hjælp i form af rådgivning. 

- Man kan fx ringe til Stoplinien eller 

tilmelde sig et rygestophold, råder Charlotta 

Pisinger, der er en af de førende forskere 

Her kan du få rådgivning: 


inden for rygestop herhjemme. - Her kan 

man få redskaber til at erstatte cigaretterne 

med gode vaner. En god idé er at supplere 

rådgivning med rygestopmedicin, så man ikke 

falder i igen. Men det er vigtigt at huske, at 

rygestopmedicin er som krykker, når man 

rådgivning 

Rygestopkurser, individuel rådgivning, telefoniske rygestop-linier, internet-rådgivning og 

sms-services er nogle af de forskellige former for rådgivningstilbud, man har mulighed 

for at vælge imellem. 

Virker det? Ja. Rådgivning er en effektiv og helt bivirkningsfri hjælp til at blive røgfri, 

uanset om den er individuel, i grupper eller foregår over telefonen. Det, som især hjælper 

ved rådgivning, er selve støtten til at holde op og de praktiske råd til, hvordan man 

griber rygestoppet an og undgår tilbagefald. Der er endnu større sandsynlighed for, at 

det lykkes at holde op med at ryge, hvis man samtidig bruger nikotinprodukter eller 

rygestoptabletter. 

Stoplinien: Tlf.:8031 3131(mandag kl.11-20, tirsdag-fredag kl. 11-18). På www.stoplinien.dk er der masser af hjælp til at 

blive røgfri, både rådgivning, og henvisning til rygestopkurser. Du kan også få hjælp til rygestop i den kommune, du bor i. 

Særligt til unge rygere: www.xhale.dk og www.liv.dk. 

Kold tyrker 

har brækket benet. De er kun en støtte, og 

kan ikke erstatte din vilje. Desuden skal 

man også kun bruge dem til benet er helet 

op igen, siger hun. ● 

Kilder: afdelingslæge, ph.d., MPH, Charlotta Pisinger (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed), Institut for Rationel Farmakoterapi (www.irf.dk) Videnscenter for 

Alternativ behandling (www.vifab.dk), www.medicin.dk, Fiore et al: A Clinical Practical Guideline for Treating Tobacco Use and Dependence, American Journal of Preventive 

Medicine, 2008 35 (2). 

Mange forsøger at holde op med at ryge uden hjælp fra rådgivning, nikotinprodukter 

og lignende. 

Virker det? Det virker uden tvivl for nogle. Men der er ikke særligt mange, der har succes 

med et rygestop uden hjælp – kun ca. 5 % er røgfri et halvt år efter den ”kolde tyrker”. 

Hvis du har forsøgt at holde op uden hjælp, og det ikke er lykkedes, er det en rigtig god 

idé at prøve igen med rådgivning og måske nikotinpræparater eller rygestoptabletter.

nikotinprodukter 

Nikotinprodukter er for nogle en god hjælp til at slippe for abstinenser. På den måde kan 

man i starten af sit rygestop bedre koncentrere sig om de ændringer i adfærd og holdninger, 

som er nødvendige for at holde fast i det røgfri liv. Fås som tyggegummi, sugetabletter, 

inhalatorer, næsespray og plastre. 

Virker det? Ja. Nikotinprodukter er en effektiv måde at starte et rygestop på. Det er 

mest effektivt, hvis man samtidig får rådgivning. Man skal vælge den måde, der passer en 

bedst, men plastre giver mindre risiko for at blive afhængig. Hver type nikotinpræparat 

har bivirkninger, som man skal være opmærksom på. Den bedste effekt opnår man ved 

at bruge plaster og kombinere med f.eks. tyggegummi eller inhalator de par gange om 

dagen, hvor rygetrangen er værst. Nikotinpræparater bør kun bruges i 2-4 måneder. 

rygestoptabletter 

Der findes tabletter som kan lindre rygetrang, rastløshed, og andre abstinenssymptomer 

(Champix og Zyban). Pillerne skal ordineres af en læge, og behandlingen startes 1-2 

uger før rygestop. 

Virker det? Ja, pillerne har god effekt. Der kan dog, som ved anden medicin, opstå 

bivirkninger som kvalme, søvnbesvær og mundtørhed. Din læge skal vurdere, om du vil 

have glæde af behandlingen. For at få optimal effekt bør du supplere med rådgivning. 

Motion 

Flere forsøger at erstatte smøgpausen med løbeture og frisk luft. 

Virker det? Motion i sig selv er ikke så effektivt som rådgivning. Men hvis man både får 

rådgivning og dyrker motion, kan det forøge chancerne for at gennemføre rygestoppet. Samtidig 

kan motion være med til at dæmpe rastløshed og forhindre, at man tager på i vægt. 

alternativ behandling 

Akupunktur eller hypnose er alternative behandlinger som ofte udbydes mod rygestop. 

Virker det? I modsætning til de andre omtalte rygestopmetoder har man ikke fundet 

beviser for, at hypnose eller akupunktur gør det nemmere at holde op med at ryge. Der 

er altså ikke flere, der bliver røgfri med akupunktur og hypnose, end hvis man ikke får 

hjælp, og man skal derfor overveje, om det er pengene værd. Nogle oplever dog alligevel, 

at disse metoder har hjulpet dem til at holde op med at ryge. 

Selvhjælpsbøger 

Mange kender og bruger bøgerne af Maj-Britt Bjerre Koch ("Rygestop for livet", Dansk 

Psykologisk Forlag, 2008) og Allen Carr (”Endelig ikke-ryger”, Storm, 2003) . 

Virker det? Der er mindre effekt af rygestoppjecer og selvhjælpsbøger end af rygestoprådgivning 

og rygestopmedicin. Men bøgerne kan være en rigtig god hjælp til at forberede 

rygestoppet og formulere, hvorfor man ønsker at blive røgfri. Man kan altså med fordel 

bruge bøgerne som supplement til rådgivning og evt. nikotinerstatning. 


7


Af Nina Cederberg foto Jesper Skoubølling 

alle gode gange to 

else Dubert på 69 år ved om nogen, hvor svært det kan være at holde op med at 

ryge. kort tid efter sit første rygestop mistede hun sin datter. sorgen og savnet gjorde 

det ekstra svært at blive røgfri anden gang. 

- I slutningen af august 2006 blev jeg ringet 

op og fik beskeden om, at min datter var 

faldet om med et hjertestop. Hun blev med 

lynets hast kørt på Gentofte sygehus, hvor 

jeg i dagevis ventede på, at hun skulle få det 

bedre. Men hun døde fire dage efter, og så 

styrtede min verden i grus. Jeg kunne slet 

ingenting, men havde jo min svigersøn og 

mine tre børnebørn, jeg skulle tage mig af. 

Det var rent kaos og vi havde svært ved at 

finde vores ben i tiden efter min datters død, 

fortæller Else Dubert. 

Kort før sin datters død var Else ellers holdt 

op med at ryge, da hun ved et lungetjek på 

Hillerød Hospital, kort tid før, fik konstateret 

KOL. Men sorgen og savnet gjorde, at hun 

begyndte igen, selv om hun ikke havde haft 

specielt svært ved at stoppe første gang. 


- Jeg følte, at verden var imod mig, så jeg 

havde ikke kræfterne til at stoppe med at ryge 

igen på egen hånd. Derfor startede jeg på et 

rygestopkursus, kommunen afholdt. Men 

det var slet ikke mig. Da vi havde været der i 

45 minutter, sagde instruktøren, at nu skulle 

vi gå udenfor og ryge. Jeg kunne simpelthen 

ikke forlige mig med, at vi blev opfordret 

til at gå ud og ryge på et rygestopkursus, 

fortæller hun. 

Else opsøgte i stedet den rygestopkonsulent, 

der hjalp hende med at holde op med at ryge 

i første omgang. 

- Jeg ringede til hende, da den personlige 

snak, vi havde, betød meget for mig første 

gang, jeg stoppede. Man får et tættere forhold 

og det gjorde, at jeg følte et ansvar – at jeg 

simpelthen ikke kunne være bekendt at ryge, 

når vi nu havde aftalt, at jeg skulle stoppe. 

Else blev røgfri i oktober sidste år. Og selv 

om det har været sværere at stoppe anden 

gang, forsikrer hun, at den sidste cigaret er 

blevet skoddet én gang for alle. 

- Jeg har det godt med at være ikke-ryger. 

Jeg kan bedre trække vejret, jeg sover bedre 

og det er rart, at der ikke lugter af røg i mit 

hjem. Der er da stadig nogle dage, hvor jeg er 

parat til at knalde hovedet ind i væggen for at 

få en cigaret, specielt om eftermiddagen er det 

svært, så der sørger jeg altid for at lave noget. 

Men der bliver længere og længere imellem 

og hver gang jeg mærker trangen, tænker jeg 

på, at trangen er bedre end alternativet, og 

hvordan det mon var endt, hvis ikke jeg var 

stoppet med at ryge, afslutter Else. ● 

da else dubert mistede sin datter kort tid efter sit første rygestop, faldt hun i igen. i oktober 2008 holdt hun op med at ryge for anden gang, og hun har været røgfri lige siden.


fortAlt til Nina Cederberg foto Jesper Skoubølling 

en eksrygers dagbog 

marianne Lindqvist på 59 år fik konstateret koL for tre 

år siden og har prøvet at kvitte tobakken lige siden. sidst 

i januar besluttede hun sig for at lægge cigaretterne på 

hylden én gang for alle. Lungenyt fik hende til at skrive 

dagbog om sit rygestop. 

Fredag den 23. januar 

– to dage til rygestop 

Jeg stod op, lavede en kop the – og tændte en af min kæreste 

Claus’ cigaretter. Ren refleks. Jeg tænkte, det går nok - det er 

jo først på søndag, jeg stopper. Men den dårlige samvittighed 

nagede mig. Jeg tænker tit på, hvor vigtigt det er, at jeg stopper. 

Både min søster og min mor døde af lungekræft, da de 

var henholdsvis 58 og 54 år. Jeg fylder 60 i næste uge, så jeg 

har vidst, at jeg skulle stoppe de sidste mange år. Og alligevel 

røg jeg videre. Det er ikke rart at tænke på. Men jeg ved, at 

hvis jeg stopper nu, så får jeg måske nogle ekstra år at leve i. 

Og dem vil jeg have. 

Søndag den 25. januar 

– Rygestop 

Åh, jeg er kun lige stået op og allerede nu er der problemer. Tog 

en cigaret fra Claus’ pakke, der lå på bordet. Ren refleks, ligesom 

i fredags. Jeg overvejede at ryge den, men lod være og gik i seng 

igen. Lå og tænkte over, at jeg havde røget min sidste cigaret. Tog 

et stykke nikotintyggegummi som trøst. 

Det er middag, og jeg har ikke røget siden i går aftes. Jeg kan 

godt mærke, at jeg bliver rastløs og lettere hysterisk. Har rejst mig 

fra stolen flere gange for at hente en cigaret, men nej, jeg vil ikke 

falde i. Jeg tygger løs på nikotintyggegummiet, så mine kæber 

bliver helt ømme. Jeg bliver ved med at minde mig selv om, at det 

er vigtigt, at jeg roser mig selv for at holde fast i min beslutning. 

Og da jeg lå i sengen om aftenen, var jeg SÅ stolt. 

Lørdag den 24. januar 

– én dag til rygestop 

Vi tog ud og handlede, gik en tur i skoven med hunden 

og ordnede lidt i baghaven. Jeg lod cigaretter være cigaretter. 

Der skulle bare ryges. Men den dårlige samvittighed 

spøgte stadig. Jeg tænkte på, at det var sidste dag før mit 

rygestop, og at jeg godt kunne gennemføre det. Det, jeg 

var mest bange for, var alle de cigaretter, askebægere og 

lightere, der lå rundt omkring i huset. Jeg var bange for, at 

jeg måske kom til at tænde en cigaret ubevidst. Om aftenen 

røg jeg den allersidste cigaret. Men jeg kunne næsten ikke, 

fordi jeg havde røget så mange i løbet af dagen. 

Mandag den 26. januar 

Vi gjorde rent det meste af dagen, og Claus gik udenfor 

og røg. Det er en stor hjælp, at jeg har en aftale med 

min rygestopkonsulent torsdag. Jeg vil ikke skulle 

sige til hende, at jeg er faldet i igen. Det nægter jeg 

simpelthen. Jeg skal holde min tres års fødselsdag på 

lørdag, og det tænker jeg meget over. Jeg har investeret 

i en kunstig cigaret, jeg kan bruge til festlige lejligheder, 

så det skal nok gå, håber jeg. 


9

motion som meDicin 

Af Nina Cederberg foto Privatfoto 

Motion SoM Medicin 

Da 55-årige jannie Lydiker fik konstateret koL i 1999, smed hun cigaretterne væk 

og investerede i et par rulleskøjter. hendes kondition er nu så god, at hun i sommers 

kørte rulleskøjtemaraton i berlin – for andet år i træk. 

- Min første indskydelse var, at de da ikke 

måtte være rigtig kloge. 

Sådan reagerede Jannie, da pigerne fra 

hendes lokale rulleskøjteklub i Næstved ville 

have hende med til rulleskøjtemaraton i Berlin. 

Hun kunne på det tidspunkt løbe 15 kilometer 

på rulleskøjter, så der var langt op til de 42,1 

kilometer, som en maraton er. 

"jeg lå på knæ foran 

sengen og sov med armene 

op over hovedet for bedre 

at kunne få luft" 


- Men da jeg altid har været en fighter, 

ville jeg med, så derfor jeg trænede jeg som 

en besat op til turen, fortæller Jannie. 

Hun deltog første gang i 2007 og igen 

i 2008, hvor hun udover en oplevelse for 

livet også fik en flot placering på trods af 

sin sygdom. 

- Det var både fantastisk og uvirkeligt, da 

jeg løb over målstregen. Jeg var den hurtigste 

fra klubben og slog selv kvinder, der var 

meget yngre end mig. Det synes jeg var sejt, 


Cigaretterne eller livet 

Sejt var det også, da Jannie for knap 10 år 

"jeg tror, at jeg holdt op 

med at ryge 5000 gange, 

før det lykkedes" 

siden besluttede sig for at holde op med at 

ryge. Det var en alvorlig besked fra lægen, 

der gjorde udslaget. 

- Hvis ikke du holder op med at ryge, så 

dør du af det. 

Sådan sagde lægen, ifølge Jannie, da hun 

i 1999 fik konstateret KOL efter lang tids 

sygdom og en række akutte indlæggelser på 

hospitalet. Da det stod værst til, havde hun en

Jannie lydiker nærmer sig målstregen ved det 

første rulleskøjtemarathon i 2007. 

lungekapacitet på 35 % og næsten konstant 

lungebetændelse. 

- Jeg fandt ud af, at jeg havde KOL, da jeg i 

et stykke tid havde lidt af vejrtrækningsbesvær 

og hoste. Jeg har haft astma hele livet og var 

ryger. En nat blev jeg indlagt og det blev første 

gang ud af mange indlæggelser det næste år, 


Selv om de mange indlæggelser gjorde, at 

energien var i bund, var det ikke meget bedre 

at være derhjemme: 

- Jeg blev forpustet af at gå en tur og når 

jeg skulle handle, var selv gåturen fra bilen 

og ind i supermarkedet besværlig. Jeg kunne 

heller ikke sove om natten, fordi jeg hostede. 

- det sociale samvær betyder mindst lige så meget som selve sporten, fortæller Jannie, der også tog sig tid til at sludre 

med de andre deltagere under løbet i 2007. 

Jeg lå på knæ foran sengen og sov med armene 

op over hovedet for bedre at kunne få luft, 


Hældte vand på cigaretterne 

I takt med at livskvaliteten dalede og de 

søvnløse nætter blev flere, besluttede Jannie 

sig for at holde op med at ryge. 

- På sygehuset så jeg, hvordan nogle lå med 

slanger i næsen og hev efter vejret. Jeg kan 

tydeligt huske, hvordan de tog rollatorerne og 

deres iltapparater med ud i rygerummet og røg 

og da de kom ud, rystede det hele på dem. Jeg 

vidste, at jeg blev nødt til at stoppe, hvis jeg 

ikke også ville ende sådan. Jeg startede med 

at ryge to smøger om ugen i et halvt år, før 

jeg stoppede helt. Jeg kunne ikke lade være. 

Jeg gik hen og købte en pakke cigaretter, tog 

to ud, hældte vand i resten og smed dem ud, 


Jannie fik tildelt førtidspension, men efter 

et langt, aktivt liv nægtede hun at acceptere 

fremtidsudsigterne og begyndte derfor at gå 

"man kan sige, at motionen 

er blevet en livsopgave 

for mig, for det er jo den, 

der holder mig i live" 

nogle korte ture. Det skulle senere føre til to 

gange rulleskøjtemaraton i Berlin og en kondition, 

der nu er så god, at hun stort set ikke 

mærker noget til sin KOL i hverdagen. 

- Motionen gjorde, at jeg kunne lægge 

medicinen på hylden, men daglig motion 

er nødvendig for at holde min KOL nede. 

Rygningen var en pestilens igennem hele mit 

liv og jeg tror, at jeg holdt op med at ryge 

5000 gange, før det lykkedes. Da jeg blev syg, 

besluttede jeg mig for, at det simpelthen var 

forbudt for mig at ryge. På samme måde er 

det med motionen - det er bare noget, jeg skal 

gøre. Man kan sige, at motionen er blevet en 

livsopgave for mig, for det er jo den, der holder 

mig i live, fortæller Jannie Lydiker. ● 


11

ÅrsmøDe 2009 

invitation til årsmøde 2009 

Danmarks Lungeforening holder årsmøde 

torsdag den 28. maj kl. 16.00 

på Århus Universitetshospital, Skejby, 

Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N. 

Årsmødet afsluttes med buffet. 

Nærmere invitation og program sendes til 

medlemmerne i udgangen af april måned. 

Der skal i 2009 ske valg af tre medlemsvalgte 

medlemmer til Danmarks Lungeforenings 

bestyrelse. Kandidatforslag skal være modtaget 

i Danmarks Lungeforenings sekretariat senest 

tirsdag den 15. april 2009. 

Øvrige forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, 

skal være sekretariatet i hænde senest 

mandag den 30. april 2007. 

Alfa-1-foreningen holder sit årsmøde samme 

dag og samme sted kl. 14.00 (se side 17). 

Nærmere invitation og program følger. 

spørg os 

SPørgSMål: Hvad er et pulsoxymeter? 

Flere har på lokalforeningsmøder spurgt om, hvad et pulsoxymeter 

er, og hvordan man bruger det. Vi har spurgt overlæge Thomas 

Ringbæk: 

Svar: 

Blodets indhold af ilt og kuldioxid måles mest nøjagtigt med en 

blodprøve fra en pulsåre (arteriepunktur). Med et pulsoximeter 

kan man uden at blive stukket i bestemme blodets iltmætning. Det 

giver et groft mål for iltniveauet, men siger ikke noget om indholdet 

af kuldioxid. Det bruges på hospitaler, blandt iltsygeplejersker og 

i hjemmet hos nogle patienter. Blandt lungelæger - og sygeplejersker 

- er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at 


foto: tonny foghmar 

bruge et pulsoximeter derhjemme. Fordelen kan være, at det kan 

være beroligende at se, at ens iltmætning er høj nok, selvom man 

oplever åndenød, og at man kan kontakte sin læge hvis iltmætningen 

forbliver på et vedvarende lavere niveau end sædvanligt, eller hvis 

iltmætningen lægger sig fast under 90%. 

Ulempen ved at bruge et pulsoxymeter hjemme kan være, at 

nogle apparater er forholdsvis unøjagtige, og at man derfor kan 

blive nervøs, når iltmætningen ser ud til at svinge meget eller være 

for lav. Desuden oplever flere at komme til at fokusere meget på 

iltmætningen, og at målingerne dermed kan virke begrænsende på, 

hvad man gør i dagligdagen. 

Mange hilsener 

Thomas

spørg os Skriv 

overlæge 

thomas ringbæk 

Hvidovre Hospital 

SPørgSMål: er man særlig træt med sarkoidose? 

Jeg har sarkoidose, som blev konstateret i 1987 og er i dag 66 år samt 

iltbruger. Jeg har hørt, at bladet Lungenyt for nylig har bragt en artikel 

om, at sarkoidosepatienter bliver mere trætte end andre. Den artikel 

har jeg desværre ikke læst, og jeg kan heller ikke finde den. 

Kan du hjælpe mig ? 

Hvis artiklens overskrift passer, hvad kan man da gøre ved denne 

træthed ? 

Med venlig hilsen 

Stig 

Svar: 

Kære Stig. 

En del sarkoidosepatienter er generet af træthed. Vi har bl.a. omtalt 

dette kort i Lungenyt nr. 4, 2008. 

Symptomet indgår desuden i en lang række af andre lidelser og 

som bivirkning til mange lægemidler. Derfor bør du bede din læge 

undersøge, om trætheden kan have noget at gøre med din medicin 

eller andre lidelser f.eks. skæv saltbalance og blodmangel. 

Du får ilt, og her kan såvel iltmangel som ophobet kuldioxid være 

årsag til træthed. Hvis du ikke sover godt nok om natten (overfladisk 

eller få timer), må dette undersøges nærmere. 

Endelig kan trætheden også være en del af sygdommen "sarkoidose". 

Igen er der flere årsager, hvoraf kun nogle er kendte. I denne 

sammenhæng bør man undersøge D-vitamin-niveauet i blodet, som 

kan være højt hos sarkoidosepatienter og give ømhed og træthed. 

Mange hilsner 

Thomas 

til Spørg os 

Har du et spørgsmål til Spørg os, 

så skriv et brev til info@lunge.dk. 

Husk at skrive dit navn og adresse. 

SPørgSMål: Kan alkohol forværre Kol? 

Jeg har studeret jeres hjemmeside og læst om KOL, men har et 

spørgsmål, som jeg ikke kan finde svar på. 

Min mand er 82 år og har haft KOL i mange år. Han har det efter 

omstændighederne "godt", og vi prøver at tænke på, hvad det er 

der evt. fremkalder ekstra åndenød. Mit spørgsmål er om alkohol 

- snaps og rødvin - kan forværre sygdommen? 


Johanne 

Svar: 

Kære Johanne 

Alkohols indflydelse på helbredet er komplekst, sådan forstået, at 

det i små mængder (max. 21 genstande for mænd og 14 for kvinder 

per uge) kan have en gavnlig virkning på hjertet og blodkarrene. Det 

ser ud til, at vin er mere gavnligt end øl og spiritus. Desværre holder 

mange danskere sig ikke under denne grænse og det skønnes, at 3.000 

danskere hvert år dør af en sygdom relateret til alkoholmisbrug. 

Hvordan med alkohol og KOL? Ja, ligesom rygning øger alkohol omsætningen 

af theophyllin, som findes i enkelte typer KOL- og astmamedicin, 

hvilket dog ikke giver nogle reelle kliniske problemer. 

Alkohol kan virke sløvende, og derfor kunne det tænkes, at en større 

mængde kan svække vejrtræningen hos KOL patienten. En mindre 

mængde alkohol kunne tænkes at berolige en KOL- patient og mindske 

risikoen for at patienten får anspændt og panikagtig vejrtræning. 

Som det står lige nu, er reglen om max. 14-21 genstande ugentlig 

også gældende for KOL-patienter. 


Thomas 

LUNGENYT nr. 1 2009 13

kort nyt 

Tilmeld dig Betalingsservice 

foto: istockphoto.com 

Med din seneste kontingentopkrævning fra 

februar har du fået en PBS-tilmeldingsblanket. 

700 medlemmer har allerede tilmeldt 

sig, men vi vil gerne opfordre endnu flere 

til at udfylde blanketten og tilmelde sig 

Betalingsservice. 

Når du tilmelder dig PBS får du en række 

fordele: kontingentopkrævningen sker 

Hvis du prøver at holde op med at 

ryge, skal du passe på med at kigge på 

billeder af folk, der ryger. Det viser en 

ny amerikansk undersøgelse. Hjerneskanninger 

viste, at mennesker, der var 

holdt op med at ryge for 24 timer siden 

havde øget aktivitet i de områder af 

hjernen, der styrer lysten til at ryge, når 

de så billeder af andre, der røg. 

- Vores forskning viser, at når eksrygere 

ser billeder af folk der ryger, efter de er 


automatisk hvert år, du slipper for besværet 

med at indbetale girokortet, og du slipper 

for evt. at betale bankgebyr. 

Betalingsservice giver også Danmarks Lungeforenings 

sekretariat mindre administration, 

så en større del af kontingentet går 

direkte til aktiviteter for medlemmerne og 

arbejdet for lungesagen. 

Julekonkurrencen 

De rigtige svar til sidste nummers julekonkurrence 

er: 1) At flyve med en flyvemaskine 

svarer rent iltmæssigt til 2500 

meters højde, 2) En God Sag (man kan på 

www.lungeforening.dk hente programmet 

Aidmaker), 3) Den internationale koL-dag 

var den 19. november 2008, 4) Danmarks 

Lungeforening støtter et forskningsprojekt 

vedr. lungefibrose med 350.000 kr. 

Der blev indsendt over hundrede besvarelser, 

og den heldige vinder, som fik en gavepakke 

med bl.a. elektriske lys, morgenkåbe, 

bamse og forklæde, blev inge Hansen fra 

Nordvestsjælland. 

Billeder af rygere kan gøre rygestoppet sværere 


holdt op, aktiveres det område i hjernen, 

der styrer automatiske reaktioner, altså de 

reaktioner man ikke selv er herre over. Det 

betyder, at et rygestop ikke nødvendigvis 

er et spørgsmål om bevidst kontrol, siger 

Joseph McClernon, en af forskerne bag un- 

dersøgelsen og professor i psykiatri ved 

Duke University Medical Center til det 

videnskabelige online-tidsskrift Psychopharmacology. 

Hvis du derfor er holdt op med at 

ryge eller planlægger et rygestop, kan 

det måske være en god idé at kigge 

den anden vej, næste gang du ser en 

western-film eller hiver fotoalbummet 

frem. 

kilde: www.psychopharmacology.com

koL kan findes i spytprøve 

Få taget en spytprøve og se om du har koL 

eller er i færd med at udvikle det. Det kan 

måske blive virkelighed, hvis nye resultater 

fra et amerikansk forskerhold bliver udviklet 

til klinisk brug. En ny undersøgelse 

viser nemlig, at hvis man har koL, har man 

forhøjet niveau af surfaktant-proteinet, 

SP-A i spyttet. SP-A hjælper normalt med 

at bekæmpe infektioner og betændelsestilstande 

i lungerne. Hvis man kan finde 

koL og beslægtede lungesygdomme ved 

Problemer med kontingentopkrævninger 

og telefoner 

Vi har haft it-problemer, og derfor blev den 

årlige opkrævning af medlemskontingentet 

til både nye og ”gamle” medlemmer 

desværre forsinket, og nogle medlemmer 

i københavnsområdet fik ved en fejl to 

girokort. Der har også været tekniske problemer 

med vores telefonsystem. 

Vi beklager ulejligheden. 

Sarkoidose-børn får det godt som voksne 

De fleste børn med sarkoidose får som 

voksne et lige så godt helbred som raske 

personer på samme alder. Det viser et nyt 

dansk studie, hvor man har man undersøgt 

hvordan 43 børn med sarkoidose har det 

senere i livet. Ud af de 34, der som voksne 

besvarede et spørgeskema om deres helbred, 

var 30 personer blevet raske, mens 

fire personer fortsat havde sygdommen. 

en spytprøve, giver det mulighed for at 

opspore sygdommen tidligere, før skaderne 

på lungerne kan måles. Der er dog brug for 

flere undersøgelser, før man ved, om metoden 

kan bruges. i dag stiller man diagnosen 

på basis af lungefunktionsmålinger 

og med røntgenbilleder. Undersøgelsen er 

offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 

Journal of Proteome research. 

kilde: Journal of Proteome research, 2008; 7 (12): 5125 

Der er ikke tidligere lavet undersøgelser af, 

hvordan danske børn med sarkoidose klarer 

sig som voksne. 

Undersøgelsen er foretaget på rigshospitalet 

af bl.a. overlæge Nils Milmann og 

offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 

respiratory Medicine. 

kilde: respiratory Medicine, 18. januar 2009, 8 


Færre lunger 

i 2008 

i et interview med 

overlæge Martin 

iversen på 

rigshospitalets 

transplantationsafdeling 

i 

oktober sidste 

år, kunne 

man i dagbladet 

Politiken læse, at kun 8 var blevet lungetransplanteret 

(mod de ca. 35 der normalt 

transplanteres årligt). Det tal har bekymret 

mange lungesyge, og vi har derfor spurgt 

Martin iversen om årsagen til de få transplantationer: 

- Det er rigtigt, at der på tidspunktet for interviewet 

var en enestående lang pause på 

ca. 6 måneder uden lungetransplantationer. 

Der har altid været store tilfældige variationer 

i løbet af året, men denne situation er 

ny. Vi har gennemgået samtlige donorer og 

donortilbud og kan konstatere, at donorerne 

i denne periode har været ældre og mere 

syge og at mange derfor var uegnede som 

lungedonorer, fortæller Martin iversen. - Nu 

foregår lungetransplantationerne igen med 

normal hastighed, dvs. 2-3 om måneden, 

men der har ophobet sig ca. 15 patienter 

ekstra på ventelisten. Vi håber, at vi kan 

bibeholde den nuværende transplantationsrate 

(fire per måned) i lang tid. i alt er 

18 patienter blevet transplanteret i år, siger 

han. 




15

Lungekursus i VejLe 

invitation til lungekursus i vejle 

Vil du gerne vide mere om din lungesygdom 

og møde andre lungesyge og pårørende? 

Så kan du nu komme med på Danmarks 

Lungeforenings kursus på Danhostel Vejle 

Vandrerhjem. 

Kurset foregår søndag 22. marts til mandag 

23. marts 2009. 

Vi tilbyder dig og en pårørende nogle gode 

råd og redskaber til at håndtere din sygdom 

i hverdagen. 

På kurset møder du både en læge, sygeplejerske, 

ernæringssygeplejerske, fysioterapeut 

og psykolog. Og så møder du en lungesyg, 

der lever et aktivt og godt liv på trods af sin 

sygdom. 


Du er velkommen på kurset, hvad enten 

du er nydiagnosticeret, har levet med sygdommen 

et stykke tid eller er pårørende til 

en lungesyg. 

Kurset henvender sig til lungesyge med moderat 

til svær KOL, lungefibrose eller alfa-1antitrypsin-mangel 

samt deres pårørende. Det 

er en forudsætning, at man er selvhjulpen. 

Prisen (inklusiv forplejning og oplæg) er kr. 

1100,- per person i dobbeltværelse og kr. 

1300,- pr. person i enkeltværelse. 

Drikke varer udover en øl/vand pr. måltid er 

for egen regning. Alle værelser har eget bad 

og toilet. Skriv ved tilmelding, om du kan bo 

på et værelse på 1. sal. 

Som lungesyg har du mulighed for at søge 

Danmarks Lungeforening om en friplads 

til kurset. Du finder legatskemaet på www. 

lungeforening.dk/default.aspx?pageid=505, 

eller ring på tlf. 3874 5544 og få det tilsendt. 

Vi behandler legatansøgningerne samtidig 

med tilmeldingen til kurset. 

Da ansøgningsfristen var før Lungenyts 

udgivelse, skal du kontakte os hurtigst 

muligt for at komme med på kurset. 

Medlemmer på Fyn eller i Jylland har fået et 

brev med information om kurset. 

Tilmelding på info@lunge.dk eller på 

tlf.: 3874 5544. Opys venligst dit/ jeres medlemsnr., 

navn, adresse, telefonnummer og evt. 

mail adresse, om du er kørestolsbruger samt 

om du/I er lungesyg eller pårø rende. 

Næste lungekursus foregår på Sjælland i 

efteråret 2009. 

foto: danhostel vejle vandrerhjem

nyt fra aLfa-1 Danmark 

generalforsamling 

Husk Alfa-1 Danmarks næste generalforsamling 

- sæt kryds i kalenderen allerede nu! 

TID: Torsdag den 28. maj 2009 kl 14.00. 

informationsmøde 

TID: Fredag den 17. april 2009 kl. 17.00- 

19.00. 

STED : Næstved Sygehus, Ringstedgade 

61, 4700 Næstved. Gå ind ad hovedindgangen 

til mødelokalet ved foredragssalen. 

Program: 

- Velkomst ved foreningens formand Irli 

Plambech 

tysk-dansk informationsdag om 

substitutionsbehandling 

TID: Lørdag den 30. maj, 

kl. 9.00-16.00 2009. 

STED: Hamburg, Hotel Steigenberger 

Treudelberg. 

Informationsdagen sker i samarbejde mellem 

Alpha 1 Deutschland, Alfa-1 Danmark 

og den europæiske ” Alpha1 Foundation” i 

anledning af, at tyske alfa-1 patienter nu i 

20 år har fået tilbudt substitutionsbehandling 

(Prolastin). Alle tyske og danske alfa-1 

patienter inviteres sammen med hver én pårørende 

til arrangementet. Desuden inviteres 

også læger, som behandler alfa-1 patienter. 

Endelig er også medlemmer af Alpha1 Österreich 

inviteret. 

Invitationen omfatter middag fredag aften, 

en overnatning på hotellet (den pårørende 

forudsættes at overnatte i dobbeltværelse sammen 

med alfa-1 patienten) og frokost lørdag. 

STED: Aarhus Universitetshospital, Skejby, 

Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N. 

Vores generalforsamling holdes i direkte 

- Oplæg om alfa-1 antitrypsinmangel og 

forbundne sygdomme ved speciallæge, 

dr. med. Lars Frølund. 

-Oplæg om lungerehabilitering. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål 

til oplægsholderne. Mellem de to oplæg bydes 

der på et let traktement. Mødet sponsoreres 

af Danmarks Lungeforening. 

Der er delvis egenbetaling af transporten 

til og fra Hamburg. Programmet omfatter 

oplæg af anerkendte danske og tyske læger 

med dansk og tysk tolk. 

Der er udsendt invitation med program 

og tilmelding til alle medlemmer af Alfa-1 

Danmark. 

Tilmeldingsfristen er senest 3. april 2009. 

Se også invitationen på www.alfa-1.dk 

På bestyrelsens vegne 

Irli Plambech, formand 

Program 

- Opsporingsprogrammer for Alfa-1 

antitrypsinmangel ved professor Claus 

Vogelmeier (University Hospital Giessen 

and Marburg) 

- Prolastinastudier ved professor dr. med. 

Asger Dirksen (Gentofte Universitetshospital) 

forbindelse med Danmarks Lungeforenings 

årsmøde, så du har mulighed for at deltage i 

begge møder på én og samme dag. 

Patienter, pårørende, sundhedspersonale og 

andre interesserede er velkomne. 

Tilmelding senest den 27. marts 2009 til: 

Hanne Landgreen-Petersen, mail: 

maat@nesa.jay.net, tlf.: 4542 1368. 

Vi glæder os til at se rigtig mange deltagere. 


Bestyrelsen 

- 20 års substitutionsbehandling i Tyskland 

ved dr. Heinz Steveling (Ruhrlandklinik 

Essen) 

- Brug af Port-a-Cath systemet ved 

hjemmebehandling med Prolastina ved 

speciallæge dr. med Lars Frølund (privatpraktiserende 

lungespecialist) 

- Prolastina hjemmeterapi ved dr. Andreas 

Wilke (Evangelic Lung Clinic, Berlin) 

-Substitutionsbehandling efter lungetransplantation 

ved dr. Thomas Koehnlein, 

(Hannover Medical School) 

- Inhalationsterapi hos børn ved dr. Wolfgang 

Kamin (University Hospital Mainz) 

- Patientrettigheder for danske patienter 

ifølge EU lovgivningen ved en dansk 

advokat. 

17

fsLa LanDskursus 

FSLA 


Landskusus 2009 

Fagligt Selskab for lunge- og allergisygeplejersker (FSLA) afholder generalforsamling fredag 

d. 20. marts 2009 og landskursus fredag den 20. marts og lørdag 21. marts 2009 på Hotel 

Bymose Hegn, Sjælland. 

Program: 

Fredag den 20 marts 2009: 

11.00 Ankomst og registrering 

11.00-12.30: Generalforsamling 

12.30-14.00 Frokost og udstilling 

14.00-15.30 "Din snak med syge mennesker. – Hvornår er det hjælpsomt og hvornår tager 

det en negativ drejning, som låser dem og dig fast?" 

15.30-16.15 Udstilling og kaffe 

Parallel session A Parallel session B 

16.15-17.00 

Interstitielle lungesygdomme 

17.15-18.00 

Cancerpakkeforløb og sygepleje - 

Hvad kan patienterne tilbydes, og hvad 

er deres behov? 

19.00 - Festmiddag med underholdning. 

Lørdag den 21. marts 2009 

8.30-8.45 Oplæg fra modtager af hæderspris 

8.45-10.00 Sundhedsfremme og forebyggelse 

10.00-11.00 Udstilling og kaffe 

13.30-13.45 Et underholdende indslag. 

13.45-14.00 Afslutning 

14.00 Madpakker og afrejse 

16.15-17.15 

Cystisk fibrose 

Parallel session A Parallel session B 

17.20-18.00 

Fødevareallergi - provokationsmodeller- 

pollenkrydsreaktioner - lovgivning om allergimærkning 

11.00-11.30 Telemedicin 11.00-11.45 Når det ikke er astma- om interstitielle 

lungesygdomme hos børn 

11.30-12.15 

Kan en kommune egentlig rehabilitere borgere 

med KOL? 

12.15 -13.00 Når rehabilitering virker - hvorfor 

gør patienterne det så bare ikke? 

13.00-13.15 Spørgsmål og diskussion 

11.55-12.40 Skimmelsvampe i bygninger 

- betyder det noget? Symptomer på indeklimapåvirkninger 

og strategi for udredning 

12.45-13.15 Anafylaksi 

På www.dsr.dk kan du se programmets oplægsholdere. Kontakt Danmarks Lungeforening 

på info@lunge.dk eller tlf.: 3874 5544 for yderligere information om deltagelse på landskurset.

nyt fra LokaLforeningerne 

Sarkoidosenetværket 

annonce: 

sarkoiDosenetVærket 

Regionale møder i hele landet 

Sarkoidose-netværket har nu eksisteret i ca. 

8 år og har fungeret som et telefon- og mailnetværk. 

Vi har efterhånden fået mange medlemmer 

fordelt over hele landet – og flere har udtrykt 

ønske om, at mødes med andre med sarkoidose 

eller pårørende i mindre grupper i nærheden 

af, hvor man bor. 

Bliv kontaktperson for netværket: 

- Har du lyst til at være kontaktperson og samle 

en gruppe medlemmer i dit område? 

Gruppen behøver ikke være større, end at man 

kan sidde rundt om spisebordet- eller man har 

måske mulighed for at låne et større lokale. 

Moderne hjeMMeiltbehandling 

Med 

patienten i centruM 

Vil du vide mere, kontakt venligst 

Linde Healthcare på: 

telefon 70 104 103 

eller besøg vores hjemmeside: 

www.linde-healthcare.dk 

Hvad kan man foretage sig? 

Man kan mødes til en snak (og det behøver jo 

ikke kun at handle om sygdom) over en kop 

kaffe/te, gå en tur i skoven, gå på en udstilling, 

tage i svømmehal, eller hvad der nu måtte være 

behov for eller lyst til. 

Hvordan får vi fat i deltagere? 

Jeg og Matilde Kruse fra Danmarks Lungeforenings 

sekretariat vil være tovholdere og 

sammen med de enkelte kontaktpersoner finde 

frem til, hvilke medlemmer der skal inviteres i 

lokalområdet. Når gruppen er fastlagt, kan man 

evt. skiftes til at tage initiativet til møderne. 

Sekretariatet vil også hjælpe med at sende 

invitationer ud. Det er naturligvis op til den 

enkelte kontaktperson at vælge tid, sted og 

aktiviteter. 

Jeg vil her i foråret invitere dem fra mit 

nærområde (Nordsjælland) til at mødes hos 

mig en lørdag eller søndag eftermiddag (eller 

måske flere) til en kop te/kaffe og måske en gåtur. 

Jeg håber at høre fra rigtig mange, for jo flere 

vi er, jo mere kan vi hjælpe og støtte hinanden 

og udbrede kendskabet til sarkoidose. 

Vil du være kontaktperson, så kontakt Matilde 

Kruse (tlf. 3876 0031, mak@lunge.dk) eller 

undertegnede. 

Venlige hilsner Merete Rubow Mortensen 

www.sarkoidosenet.dk, mm@sarkoidosenet.dk 

Tlf.: 4589 4125 – efter kl. 16.00 


19


LTX – Danmark 

LTX – Danmark 


er du transplanteret, 

på venteliste eller pårørende? 

Et netværk af: Er du transplanteret, ventelistepatient eller 

Lungetransplanterede 

pårørende, og endnu ikke medlem af LTX- 

Ventelistepatienter 

Pårørende Øst (øst for Lillebælt) eller LTX-Vest (vest 

for Lillebælt )? 

Vi er en underafdeling af Danmarks Lunge- 

En netværksgruppe under Danmarks Lungeforening 

forening, som afholder medlemsmøder med 

meget forskellige og spændende emner samt 

socialt samvær, og udflugter et par gange 

om året. 

Hvis du har lyst til at være med, er det eneste 

krav, at du er medlem af Danmarks Lungeforening 

og er lungetransplanteret, venter 

medlemsmøde i LtX øst 19. november 

Næstformand Poul Duckert bød velkom- 

Et netværk af: 

men Lungetransplanterede til mødet med ønsket om en hyggelig 

Ventelistepatienter 

eftermiddag. Pårørende Derefter fortalte Matilde Kruse 

fra sekretariatet, at dagen var international 

KOL-dag med en række arrangementer med 

En netværksgruppe under Danmarks Lungeforening 

lungefunktionsmålinger rundt om i landet. 

Matilde orienterede om Danmarks Lungeforenings 

nye lokalforening på Fyn samt 

om foreningens arbejde i styregruppen for 

Dansk Center for Organdonation og status 

for centrets arbejde. 

Efter en let juleanretning var der oplæg 

fra Rigshospitalets præst Henning Nabe- 

Nielsen. 

Han fortalte, at Rigshospitalets præster 

foretager kirkelige handlinger som dåb, konfirmationsforberedelse 

og i sjældne tilfælde 

vielser. Begravelser foregår fra det sogn, den 

Aalborg 

på transplantation eller er pårørende til en 

lungetransplanteret. 

Kontakt formand for LTX-Øst, Poul 

Duckert, på fam.duckert@get2net.dk eller 

LTX-vests talsmand Bo Boisen på bo@ltx. 

dk, besøg vores hjemmeside www.ltx.dk eller 

kontakt sekretariatet i Danmarks Lungeforening 

på 3874 5544. 

Venlig hilsen 

Poul Duckert 

OBS: Poul Duckert har fået nyt telefonnummer: 

4222 9019. 

afdøde kommer fra, men Rigshospitalets 

præster er behjælpelig med kontakter. Meget 

af præsternes tid går med samtaler med 

indlagte og pårørende. Der refereres ikke 

til andre myndigheder, idet præsterne har 

tavshedspligt. 

Derefter var der indlæg fra Doris Thomsen, 

som fortalte, at formand for LTX-ØST, 

Bjarne Sørensen, var afgået ved døden den 17. 

november 2008. Doris bad de fremmødte om 

at ære Bjarne med et minuts stilhed. 

Doris orienterede om nyt fra afdelingen: 

Læge Ida Steffensen er flyttet til Hillerød. Den 

nye læge hedder Erik Andersen og kommer fra 

Næstved. Pr. dags dato var der i 2008 foretaget 

ni dobbelte og tre enkelte transplantationer, 

og der var 52 på venteliste. 

Ambulatoriet flytter pr. 1. januar 2009 til 

koL-café i sundhedscenter aalborg 

TID: 15.april kl. 14.00-16.00. 

STED: KOL-café i Sundhedscenter Aalborg, 

Thorsens Allé 1., 9000 Aalborg. 

Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen 

holdler oplæg om sygdom og livsmod. 

Nærmere information kan fås på 

mindeord 

Mindeord ved Bjarne Sørensens død 

Vi må med stor sorg meddele, at 

Bjarne Sørensen, formand for LTX-Øst, 

er gået bort. Vi vil gerne takke Bjarne og 

hans kone Karin Englund for det store 

stykke arbejde, de nåede at udføre for 

bl.a. LTX-Øst. Bjarne blev desværre 

ikke helt frisk efter sin lungetransplantation, 

han havde adskillige indlæggelser, 

og 17.november 2008 måtte Bjarne give 

op. Han vil blive savnet. 

På styregruppens vegne Poul Duckert, 

LTX-Øst. 

nye lokaler, som ligger for enden af højhuset 

ved opgang 2, anden sal. Der er trappe og 

elevator op til anden sal. 

Der blev derefter serveret gløgg og æbleskiver 

og udtrukket de lodder, som Villy med 

stor omhu fik solgt ved indgangen. 

Under punktet ”Nyt fra styregruppen” blev 

Poul Duckert konstitueret som formand. Desuden 

omtalte styregruppen turen til Gavnø, 

som ikke blev gennemført pga. manglende 

tilmeldinger. Meldingen fra salen var, at tidspunktet 

var forkert, og at mange selv har været 

der, og det tog styregruppen til efterretning. 

Da ingen ønskede ordet under ”Eventuelt”, 

takkede formanden for et godt møde. 

www.lungeforening.dk eller Sundhedscenter 

Aalborg på tlf.: 9931 3458.


Lungefibrosenet 

kontaktpersoner søges mindeord 

Kunne du tænke dig at blive kontaktperson i 

vores nystartede netværk for lungefibrosepatienter, 

er du meget velkommen til at kontakte 

Matilde Kruse i sekretariatet på mail: mak@ 

lunge.dk eller tlf.: 3876 0031. 

Lungefibrosenet 

tal med andre med 

lungefibrose 

Hvis du har lyst til at tale med andre, der 

også har lungefibrose, er du velkommen til 

at ringe til vores kontaktpersoner: 

Maj-Britt Larsen mail: maj-and@hotmail. 

Hovedstaden 

Som kontaktperson bestemmer du selv, 

hvad du vil bidrage med – det kan f.eks. 

være at mødes eller tale i telefon med andre 

i samme situation og dele erfaringer, viden 

og gode råd. 

com eller tlf.: 2883 2433 (før kl. 17.00 eller 

mellem 20.00-21.30) eller 

Bill Sørensen på mail: billlisso@gmail.com, tlf.: 

7564 4119, bedst mellem kl 16.00-18.00. 

netværksgruppe hvidovre 

TID: Næste møde er onsdag den 25. marts 

2009 kl. 11.00-13.00. 

STED: Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 

278 E. 2650 Hvidovre. 

Hovedstaden 

Program for mødet kan ses på www.lungeforening.dk. 

Tilmelding nødvendig. Kontakt Hvidovre 

Sundhedscenter på tlf.: 3639 3737. 

møde i høje taastrup 

Møde for KOL-patienter og pårørende. 

TID: Mandag den 23. marts kl. 15.00- 

17.00. 

STED: Træningscenter Espens Vænge 44, 

2630 Taastrup. 

Program: "Nyt fra Danmarks Lungeforening" 

og "Høje Taastrup Kommunes tilbud til 

KOL-patienter". Alle er meget velkomne. 

Tilmelding til Nina Berrig på nina.berrig@ 

regionh.dk eller Træningscenter Espens 

Vænge på tlf. 4335 2484. 

Henrik Jørgensen er gået bort 

Det er med stor sorg vi må meddele, at 

Henrik Jørgensen er død af et hjertestop. 

Det gør os naturligvis meget ondt. 

Henrik Jørgensen var trods sin sygdom 

meget indstillet på at gøre noget for 

andre med lungesygdomme, og var 

bl.a. initiativtager til netværket for 

lungefibrosepatienter. 

Århus 

Hovedstaden 

Årsmøde 

28.april 

I år holder vi årsmøde tirsdag den 28. april 

kl. 19.00. Mødet afholdes centralt i Århus, 

og emnet er ”Kronikermodellen”. 

Alle medlemmer i lokalområdet får en invitation 

med posten, og årsmødet annonceres 

på www.lungeforening.dk. 

Vel mødt 

Venlig hilsen, Eva Rydberg, lokalformand 

Åbent møde på 

amager 

TID: Mandag den 30. marts kl. 16.00-18.00 

STED: Tårnby Skoles Festsal, Sneserevej 10, 

2770 Kastrup. 

Program: "Nyt fra Danmarks Lungeforening" 

og "Tilbud til KOL-patienter på Amager: 

Amager Hospital, den praktiserende læge og 

kommunens tilbud til borgerne". 

Nærmere information kan fås på 

www.lungeforening.dk. 

Alle interesserede er velkomne – ingen tilmelding. 


21


Hovedstaden 

nordsjællands 

vejrstation 

nordsjællands 

vejrstation 


koL-café i frederikssund 

Danmarks Lungeforening og Frederikssund 

Hospital inviterer igen til KOL-café. 

TID: Torsdag den 12. marts 2009, kl. 15:00ca.17:00. 

STED: Frederikssund Hospital i kantinen 

Hovedstaden 

netværksgruppe østerbro 

TID: Møderne afholdes sidste tirsdag i måneden 

kl. 13:00-15:00. 

STED: Sundhedscenter Østerbro, Vording- 

koL-møde i Lyngby kulturhus 

Nordsjællands Vejrstation glæder sig meget til 

at præsentere det næste møde for jer. 

TID: Torsdag d. 26. marts kl. 16.30-18:30 

STED: Lyngby Kulturhus, Chr. Winther salen, 

Klampenborgvej 215B, 2800 Kgs. Lyngby. 

Mødet sker på opfordring fra flere af vores 

medlemmer, som var med ved sidste års 

foredrag. 

Temaet bliver ”Medicinsk behandling af 

KOL samt behandlingens bivirkninger” ved 

overlæge, speciallæge i lungesygdomme, Per 

Garsdal. Spørgsmål om emnet er velkomne 

efter foredraget. 

Temaet er det samme som sidst, men der 

sker selvfølgelig hele tiden nye ting indenfor 

den medicinske verden. 

Der vil under foredraget blive serveret 

kaffe/te og kage. 

sang og vejrtrækning 20. januar 2009 

Nordsjællands Vejrstation havde et dejligt 

møde med omkring 30 fremmødte. 

Der kom folk helt fra Sydsjælland, så 

emnet var åbenbart rigtig valgt. Vi talte om at 

trække vejret på en måde, så ilten kan udnyttes 

mest muligt og om rehabiliteringsøvelser, 

som både aktiverer og gør én bevidst om 

åndedrætsmusklerne. Herefter afprøvede vi 

teorierne selv. 

(overfor fysioterapien). 

Temaet er ”At være pårørende til en person 

med en kronisk sygdom” med oplæg af psykolog 

Camilla Schrøder. 

Mødet er åbent for alle interesserede, både 

borggade 22, 3.sal. 2100 Kbhv. Ø (indgang 

gennem gården og med elevator til 3. sal.). 

Tilmelding og yderligere oplysninger fås ved 

Der blev ligeledes orienteret om melodicaen, 

som er et blæseinstrument, der kan hjælpe med 

åndedrætstræning. Et par medlemmer ønskede 

et kursus, men der skal være tre mere, før det 

kan starte op. Hvis du er interesseret, kan du 

henvende dig til Anette Garsdal tlf. 20 63 86 

49. 

Vi sang så højt, at ingen i deres vildeste 

fantasi ville tro, det var en lungeforening, 

KOL-patienter og pårørende. 

Da vi serverer kaffe og kage, er tilmelding 

nødvendig. Ring til Linette Kofod på 

tlf.: 4829 5460 eller mail på 

link@fsh.regionh.dk. 

henvendelse til sundhedscentret på 

tlf.: 3530 3055. 

Der vil som sædvanlig også være lidt social 

hygge og overraskelser. 

Tilmelding senest d. 20. marts til Anette 

Garsdal på tlf.: 2063 8649 (OBS: Nyt telefonnummer). 

Vi glæder os meget til at møde jer alle 

både medlemmer og andre med interesse 

for emnet. 

der var samlet. Der var selvfølgelig kaffe og 

kage samt en rigtig god stemning mellem de 

fremmødte. 

Vi glæder os til vi ses igen. 

Mange hilsner, 

Anette Garsdal, lokalformand


Sønderjylland 

protektor 

hendes majestæt Dronning margrethe ii 

Danmarks Lungeforenings bestyrelse 

pr. 1.1. 2008 

udpeget af danske regioner: 

næstformand i regionsrådet, region midtjylland 

johannes flensted-jensen 

(formand for bestyrelsen) 

regionsmedlem Lennard b. nielsen 

regionsmedlem asger Larsen 

udpeget af Kl (Kommunernes landsforening): 

kommunalbestyrelsesmedlem herdis hanghøi 

borgmester finn olesen 

udpeget af dansk lungemedicinsk Selskab: 

overlæge dr.med. niels seersholm 

(lægelig viceformand) 

overlæge ejvind frausing hansen 

overlæge, dr.med. Lars Laursen 

overlæge, dr.med. ebbe taudorf 

forårets møder i netværksgruppe syd 

Vi er i øjeblikket i gang med at finde foredragsholdere 

til forårets program. 

TID: Følgende tirsdage kl. 13:30-ca.16.00: 

10. marts, 14. april, 12. maj, 9. juni. 

Kaffe, te, vand og kage kan købes. 

STED: Sønderborghus. 

Vi håber, at vi i løbet af foråret får mulighed 

Sønderjylland 

på tur med den transsibiriske 

jernbane 20. november 2008 

Skulle du en eftermiddag gå og kede dig, så 

skulle du bruge tiden på at gå til et lysbilledforedrag 

med Knud Tarpgaard. Det gjorde 

en stor gruppe, der takkede ja til invitationen 

fra lokalforeningen i Sønderjylland, 20. 

november 2008. 

Knud Tarpgaard er en meget berejst herre 

og en utrolig god fortæller. Lysbilledserien 

startede i Moskva, og herfra gik det med små 

anekdoter til den kinesiske grænse. 

På hele turen rejste han bevidst alene (for 

at få snakket med så mange som muligt), men 

følte sig aldrig alene, fordi der hele tiden var 

for at holde vore møder på det nye 

Sundhedscenter i Sønderborg, men indtil 

videre fortsætter vi på Sønderborghus. 

For yderligere oplysning og tilmelding ring 

til Margit Rasmussen på tlf.: 7565 7117 eller 

Edith Pedersen på tlf.: 7462 7960. 

mennesker at komme i snak med. Kvinder, 

børn og mænd i alle aldre. Flere gange blev 

han budt på medbragt mad, andre gange 

stoppede toget ved stationer, hvor der var 

muligt at købe lidt ind. 

Gennem de mange lysbilleder kunne vi 

levende sætte os ind i hans oplevelser, og på 

et tidspunkt tror jeg, vi alle følte, at vi var med 

på turen. Der var mange landskabs-, portræt-, 

situations - og kulturbilleder som baggrund 

for fortællingerne. 

Ved grænsen til Kina indlagde vi en lille 

pause, før vi kørte over grænsen. Rejsen og 

udpeget af fagligt Selskab for lunge- og 

allergisygeplejersker: 

uddannelsesleder birthe hellquist Dahl 

valgt af danmarks lungeforenings medlemmer: 

eva borg (viceformand) 

ole Wayland hansen 

nina berrig 

direktør: 

charlotte fuglsang 

forskningsudvalget: 

overlæge, dr.med. niels seersholm (formand) 

overlæge ejvind frausing hansen 

overlæge, dr.med. Lars Laursen, 

overlæge, dr.med. ebbe taudorf 

professor, dr.med. jakob kragstrup 

udvalget til bedømmelse af 

ansøgninger fra sygeplejersker og andet 

sundhedspersonale: 

uddannelsesleder birthe hellquist Dahl (ordførende) 

overlæge, dr. med. Lars Laursen 

PS: Det kan være svært at få en parkeringsplads, 

så husk dit invalideskilt eller kom i god tid. 

lysbillederne gennem Kina var mindst lige så 

spændende som turen gennem Rusland. 

Efter foredraget kom der mange spørgsmål. 

Flere var i gang med at planlægge en 

tur, andre havde været i Kina. Det blev en 

meget spændende og afslappende eftermiddag 

og samtidig utrolig morsom, fordi Knud 

Tarpegaard hele tiden havde en sjov oplevelse 

at fortælle om - også fra andre ture. 

En virkelig eventyrlig eftermiddag – lige 

til at drømme videre på. 

Edith B. Pedersen 

danmarks lungeforening er sekretariat for: 

Dansk Lungemedicinsk selskab (DLs) 

formand: adm. overlæge, dr. med. ronald Dahl 

www.lungemedicin.dk 

fagligt selskab for 

Lunge- og allergisygeplejersker (fsLa) 

formand: uddannelsesleder birthe hellquist Dahl 

www.dsr.dk -> klik på "faglige selskaber" i øverste menulinje. 

alfa-1 Danmark 

formand: irli plambech 

www.alfa-1.dk - tlf. 2990 9503 

lungenyt nummer 1 - 2009 

Ansv. redaktør: Charlotte Fuglsang 

redaktion: Astrid knudsen og Nina Cederberg 

indlæg til næste Lungenyt sendes til 

info@lunge.dk senest fredag d. 20. marts 2009. 


23

10 mio. kr. 

udbydes til forskning 

i forebyggelse af 

KOL og lungekræft 

Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse udbyder 

10 mio. kr. til anvendelses orienteret forskning, som sigter 

mod at forebygge/hæmme udviklingen af kronisk ob struktiv 

lungesygdom (KOL) og lungekræft i den danske befolkning. 

Midlerne udmøntes på følgende måde: 

• Med ansøgningsfrist den 1. april 2009 udbydes 6,25 mio. 

kr., som forventes an vendt til 2-4 forskningsprojekter af 

op til 3 års varighed. 

• Med ansøgningsfrist 1. april 2010 udbydes 3,25 mio. kr. 

til et 5-årigt professorat med særlige opga ver inden for 

forskning, som sigter mod at forebygge/hæmme udviklingen 

af KOL og lun gekræft. 

Der tilbageholdes 5 procent af de 10 mio. kr. til administration 

mm. 

Hvilke projekter kan opnå støtte? 

Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse ønsker 

at støtte målrettet forskning, som kan skabe det nødvendige 

grundlag for at bremse forekomsten og udviklingen af sygdommene. 

Opslaget sigter mod adfærdsforskning, klinisk forskning 

og sundhedstjene steforskning, som tager afsæt i, hvad der 

reelt har en effekt i forhold til bl.a. at sikre bedre behand ling, 

forebyggelse, rygeophør, opsporing og sammenhængende 

patientforløb i sundheds væsnet for de to sygdomme. Der 

ses således gerne projekter, der lægger op til/udspringer af 

klinisk praksis. 

Man kan orientere sig nærmere om baggrund, de to sygdomsområder 

samt kravene til ansøgningerne på patientforeningernes 

hjemmesider www.lungeforening.dk og www. 

cancer.dk. 

Al henvendelse til: dAnmArks lungeforening, strAndboulevArden 47b, 2100 københAvn ø, tel. +45 3874 5544, fAx +45 3874 0313, info@lunge.dk, www.lungeforening.dk 

mAgAsinpost-umm

Tema: Hjælp til dit rygestop - Danmarks Lungeforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?