rIT:fl-

kopiside 2.2 Tegn selv hydrotermfigurer 

o 

-uJ 

o 

F 

f 

o 

25 

JFMAMJJASOND 

25 

P6 hvilken mAde afslorer hydrotermfiguren, 

at Quito i Ecuador ligger nesten 

3 km over havets overflade? 

Tegn hydrothermfiguren for Perth. 

Perth, Australien 

Temperatur 

Januar 23"C 

Februar 23"C 

Marts 22"C 

April 19"C 

Maj 16"C 

Juni 14'C 

Juli i 3'C 

August 13"C 

September 14"C 

Oktober 16'C 

November I9'C 

December 22"C 

Nedbsr 

1cm 

1cm 

2cm 

4cm 

13 cm 

18 cm 

17 cm 

14 cm 

9cm 

6cm 

2cm 

2cm 

26 Tyef oa qeog-ai,er - G,obus - Gyloenoal Ma fr r kopter-es 

r,rt urder,risn.ngsbrug 

z 

-r,J 

E, 

- 

:) 

E 

UJ 

A. 

25 

20 

t) 

10 

-) 

J-- 

T 

--t- 

rIT:fl- 

IFF]+ 

-l-f- ri 

JFMAMJJASOND 

25 

20 

t) 

10 

PA hvilken m6de fremg6r det af hydrotermfiguren, 

at Perth ligger p6 den sydlige 

halvkugle? 

-5 

Er der sommerregn eller vinterregn i 

Perth? 

A. 

8,. 

T: 

l! 

I' 

I' 

l. 

t 

rj 

l, 

rj 

la 

f' 

I' 

F 

P v 

F 

F rt/ 

F!t 

b 

llr 

F 

U 

P 

-' 

-le 

It 

I 

I 

I 

t 

il 

I 

F 

g 

n 

t

Du skal hruge 

Et atlas 

En rad, en gul, en gron 

og en blA farve 

Klima og vejr er ikke det samme. Vejret sker 

lige nu og her, mens klimaet er udtryk for 

det gennemsnitlige vejr over 30 dr. 

Klimaet er meget forskelligt rundt om p5 

Jorden. Der er varmest ved ekvator og 

koldest ved polerne: ,4kvator er den linje, 

der lober hele vejen rundt om Jorden - lige 

langt fra Nordpolen og Sydpolen. Mange 

tror, at det er varmest ved ekvator, fordi 

Jorden her er tettest o5 Solen. Men det 

er nu ikke grunden. Det er varmest ved 

aekvator, fordi solstrilerne her rammer lige 

ind. Ved Nordpolen og Sydpolen rammer 

de mere skr6t. Derved skal det samme antal 

solstrSler forst arbejde sig gennem et tykkere 

lag atmosfare og derefter opvarme et stsrre 

omr6de. Se tegningen overst til hojre. 

Klimazoner 

SolstrA ler 

-----? 

--_> 

---_> 

rt / 

\--. 

- 

Veir oa kiima\1, - ,ko 

o t sid e 2. g- | -..,-.f\- 

, .\F -./'. 

Jorden inddeles i syv klimazoner. Der er en 

tropisk zone omkring akvator. Desuden er 

der p5 hver halvkugle en subtropisk zone, en 

tempereret zone og en zone med polarklima. 

. Farv dette verdenskort p6 folgende mAde: 

den trooiske zone rod 

de to subtropiske zoner gule 

de to tempererede zoner gronne 

de to polare zoner bl6 

. Diskut6r: 

Hvorfor er grenserne mellem klimazonerne 

ikke helt liqe? 

o, ),:l 

.Jordens akse 

-t\ 

/r..\t- 

,-t,\i 

\.,,' 

!'.\ ) 

.\'* ' 

"J- 

) 

Tlek pa geog-a';en - Globus - Gylderdal Ma fnit kopienes ril unde"vtsrtngsbnug ?7

kopiside 2.3 . Klimazoner 

. Hvilket klima har: 

Danmark? Gronland? 

Italien? Madagaskar? 

Undersog 

1. Hvad der er typisk for: 

Polarklima: 

Tempereret klima: 

Subtropisk klima: 

Tropisk klima: 

2- Hvor i den tempererede zone kan der forekomme polarklima? 

3. Hvad menes der med kystklima og fasttandsklima? 

4. Har vi tempereret kystklima eller tempereret fastlandsklima 

i Danmark? 

r8 Tiek ni nennna{i^^ 

-r^L 

t- 

t_ 

t. 

f: 

& 

r: 

^. 

lj 

lj 

rj 

1,. 

a'. 

F 

F. 

P. 

k 

? tZ 

F 

- 

F 

Y 

F 

sb 

e' 

I 

I 

I 

I 

I 

J 

J 

I 

t 

4

Instrumenter 

til m&ling af veiret 

Termometer 

Temperaturen m6les med et termometer. I Danmark miler vi i 

grader celsius ("C). NAr denne skala benyttes, har vand frysepunkt 

ved 0 grader og kogepunkt ved 100 grader. De temperaturer; 

der bruges til normale vejrudsigter, er mAlt i skyggen i 2 meters 

hojde. Lufttemperatur mSles aldrig i solen. Et termometer, der 

henger i solen, er normalt meget varmere end luften. 

Regnm6ler 

Mangden af nedbor miiles med en regnm6ler. Pi siden af 

regnmSleren afleser man, hvor mange mm regn, der er faldet. Er 

det snevejL skal mSleren med indenfor, sE sneen kan smelte. S5 

kan nedboren (vandet i mSleren) afleses. 

Hygrometer 

En fugtighedsmSler kaldes ogs6 et hygrometer. Det mAler luftens 

indhold af vanddamp. Nogle hygrometre mSler i procent (storste 

luftfugtighed vil her vere 100 %) andre mSler den absolutte 

vanddamp i luften (gram vanddamp pr. cm3 luft). 

Vindm&ler 

En vindmSler kaldes ogsi et anemometer. Vindmiileren viser 

som regel vindensfart imeter pr. sekund, mis. Det kaldes ogsil 

sekundmeter. Andre mSlere viser farten i knob. 'l knob svarer til 

1.85 kmit. 

Barometer 

Luftens tryk mSles med et barometer. Viser barometret 1013 

hektopascal (hPa), er der middeltryk. Viser barometret over 1013 

hPa, har vi hojtryk. Er trykket under 1 01 3 hPa, er der lavtryk. 

Gir tryknSlen op, stiger trykket. Det er ofte tegn p5 godt vejr 

med sol. Falder trykket, er det som regel tegn pA regnvejr, blest 

og byger. 

En klimastation 

Hvis du samler mSleinstrumenterne et sikkert sted udenfor, har 

du en god klimastation. Her kan vare termometer, barometer, 

vindmSler, fugtighedsmSler og regnm6ler. Nogie steder har man 

en del af disse instrumenter samlet iet sarligt udendors skab i2 

meters hojde. Det er hvidmalet og har godt med gennemtraek og 

kaldes en engelsk hytte. 

Dq

\r 

/ 

-a'-Vetr 

oo klrma 

-l *A^ ko'piside p.S 

lY I 

./-' 

Du skal hruge 

. Termometer 

o Barometer 

. Regnmiler 

a 

a 

Hyg rometer (f u gti g hedsm6ler) 

VindmAler 

Hold sie med vejret 

Dette skema kan benyttes, ndr vejret skal registreres. 

, >J {.tf lT. Fl']rrfi7:7 

Temperatur ("C) 

Lufttryk 

(hPa) 

Luftfugtighed 

(hvad viser 

hygrometret?) 

Vindstyrke 

(m/s) 

Vindretning 

(skriv N, S, @,V, 

NV SO eller...) 

Skydekke 

skriv skyfrit/let 

skyet/overskyet 

Nedbsr (mm) 

Nedborstype 

regn/sne/andet 

Andet 

tSge/torden/ 

andet 

io Tjek pa geografien - Globus - Gvldendal N,4a fn;t t,t^t^-- 

/// t/ tr/,t,1 

L 

B 

!_ 

&_ 

& 

&_ 

l- 

t 

A. 

* 

A. 

e 

e eQ 

e 

e 

e 

e 

I 

I 

T 

I 

I 

1 

I 

J 

il 

, 

, 

-

Vindens fart 'r::;:r,!':z:F 

z- 

. 

Luft i bevagelse kaldes vind. Normalt mErles vinden i meter pr. sekund (m/s). Hvis vindstyrken 

angives til 10 m/s, betyder det, at luften flytter sig 10 meter hvert sekund. Det svarer til 36 km/t. I 

vejrudsrgter benytter man udtryk som svag vind, hArd vind, stiv kuling og storm om vindens fart. En 

vind pEr 10 m/s betegnes fx frisk vind' 

stille 0-0,2 

nesten stille 0,3-1,5 

svag vind 1,6-3,3 

let vind 

', 

Jevn vlno 

3,4-5,4 

5,5-7,9 

under 1 

l-l 

6-1 1 

12-19 

20-28 

frisk vind 8,0-10,7 29-38 

h6rd vind 10,8-13,8 39-49 

stiv kuling 13,9-17,1 50-61 

hArd kulinq 17,2-20,7 

stormende 

Kultng 

zv,o-24,4 

52-74 

75-88 

storm 24,5-28,4 89-1 02 

staerk storm 28,5-32,6 103-1 17 

orKan over 32,6 over 118 

Rsq stioer liqe 

op 

Rog driver 

langsomt 

SmA blade 

bevaeger sig 

tslade og sma 

kviste beveqer 

srq 

Grene beveger 

sig, stov blaser 

vek 

Sm6 treer bojer 

let for vinden .t:z: r< r' 

storeqrene W: 

bevager sig 

storretreer "%" M 

beveger 

sig , Jt= =*-ffi.^ 

Kviste og grene t*-^ ,^*Z 

brakkes af treer 

rer'& 

Store grene knaekkes, 

tagsten bleser 

med rode, store 

skader p5 huse 

Mange 

odeleggelser 

Voldsomme ? - 

odeleoqels€re ' e - 

_\r:.;- 

' 

overalt . i 

A# 

/ 

']1;' 

Z 

-. 

\|

koprside 2.6 Vindens fart 

Brug skemaet 

. Hvilken betegnelse giver meteorologerne 

vinden, hvis det blaser 23 mls? 

Hvad er vindhastigheden i m/s, hvis det 

blaser 18 km/t? 

Hvilken betegnelse har denne vindhastighed? 

Hvis du cykler 30 km/t en dag med vindstille, 

hvilken vindstyrke har modvinden s6? 

Undersag 

MAI vindstyrken 

Hvis I p5 skolen har et s6kaldt anemometer, 

kan I selv mSle vindens fart. 

. Hvad er vindens fart lige nu? 

. Betegnelse 

Passer jeres egne m6linger med, hvad der stSr i avisen og pe nettet? 

Se fx www.dmi.dk: 

i 

t_ 

I 

[_ 

! 

r: 

t 

l' 

+ 

F 

F. 

Ul 

F' 

v. 

e 

c 

e 

F

Vind og temperatur 

Ja, du ved det sikkert godt - n6r det bleser, fsles det koldere. Hvis du stikker hSnden ud af et 

bilvindue, foles det meget koldere, niir bilen korer hurtigt end langsomt. Vindens afkolende 

virkning af huden kaldes chillfaktoren. Den betyder; at det selv ved let frost kan fsles meget koldt, 

hvis det blaser kraftigt. 

10 

Minimal risiko for 

fo-rfrysninger 

Kan give lette 

forf rysninger 

Kan p5 kort tid oive 

TOrTrysn Inger 

Vil ojeblikkelig'give 

forf rysninger 

En dag pi din skiferie i Sverige er det 

vindstille og -5 "C. Men hvor koldt vil 

det foles pi huden, n6r du ksrer ned ad 

skibakken med 36 km/t (= 10 m/s)? 

B 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

5 

4 

-5 

2 

o 

-6 

-9 

-12 

-15 

0 

-3 

-o 

-9 

-12 

-'t5 

-18 

-21 

-24 

-5 

-9 

-13 

-17 

-21 

-25 

-29 

-33 

-37 

- 10 

-14 

-18 

-22 

-26 

-30 

-34 

-38 

-42 

- 15 

-1e 

-,zz 

-27 

-31 

-35 

-39 

-43 

47 

. Et gruppe forskere pA Antarktis arbejder 

med at studere pingviner en dag med 

-20'C. Hvor koldt foles det pA deres hud, 

nAr det blaser 18 sekundmeter? 

. Hvad er temperaturen uden for lige nu? 

. Hvad er vindens hastighed? 

. Hvor koldt vil det fsles pA huden? 

tt/ 

Veir oq 1r11*u-ft'-lr^^txo p,s,-o e 2. 7-' 

Tiel nr nonnnafion - Glnhrre - Crrldonrlel N/]i f rit lznnronoc f i. rrnnonrricninnqnnr n 

'J"'' Y" 33 

-20 

-24 

-27 

-31 

-35 

-39 

-43 

-47 

-51

]4 

3. 

3.1 

3.2 

3.3 

3.4 

3.5 

3.6 

3.7 

3.8 

3.9 

3.10 

3.11 

Lande og mennesker 

Jordens befolkning 

Befolkningstifvekst 

Verdens folkerigeste fande side Sg 

Befotkningsterhed 

Befof 

kningspyramider 

Tegn befofkningspyramider 

Underssg et fand 

Verdens stsrste byer 

Erhverv 

side 33 

side 37 

side 41 

side 43 

side 44 

Sefvstyrende 

omrdder og regio ner side 45 

side 4E 

side 48 

side 5O 

Erhvervsfordef 

ingen i Danmark side S 1

For 200 5r siden var de fleste danskere 

bonder. Der var meget arbejde, man kunne 

saette bsrn, og nir man blev gammel, skulle 

bornene helst tage sig af foraldrene. Derfor 

fik familierne mange born. S6danne forhold 

er der stadig i mange ulande, og der fAr de 

stadigvak mange born. 

DiskutEr 

Hvor mange born kunne I 

tenke jer?, 

Hvorfor fAr danske kvinder 

kun cirka halvandet barn i 

gennemsnit? 

Flere og flere lande kommer til at ligne 

Danmark, hvor de fleste familier kun fdr 

f A barn. Verdens befolkning stiger dog 

stadig hurtigt, fordi der er sA mange unge i 

verden. Men i nasten alle lande valger folk 

at f5 lidt ferre born, end deres foreldre 

fik. Det betyder, at befolkningstilvaeksten 

efterh6nden vil blive mindre. 

4 milliarder 

5 milliarder 

6 milliarder 

. Udfyld den sidste kolonne itabellen. 

Skriv hvor mange Ar der er g5et, fra 

befolkningstallet er steget fra 1 milliard 

til 2 milliarder, fra 2 milliarder til 3 

milliarder osv. 

Jordens befolkning Lande ogrm"-"""j";;@t 

. Hvad fortaller tallene? 

Tabellen herunder viser verdens befolkningstal 

fra 1950 til 2050 med 10 Ars mellemrum. 

De sidste fem tal er beregnet p3 baggrund af 

den nuvarende udvikling og den viden, man 

har om den fremtidige befolkningsudvikling. 

2,55 milliarder 


3,71 






B,B5 milliarder 


. Indtegn tallene i koordinatsystemet pi 

neste side. Forbind til sidst punkterne, 

s6 der fremkommer en blsd kurve.

38 

kopiside 3.1 Jordens befolknrng 

10 

- _l- 

---.+- 

-- 

-----l--- 

i 

I 

J 

--i- lii t,r 

-l -i- r--:__: 

._i _L- _l 

Ill--'- 

I -,'-l--.!-LIIIrr.- 

-r--i |l-t 

_,-_r__r_f_, r i 

I 

i__r_ 

l--i-'t-'-l i 

-,-f-iiir 

i_l 

I 

_+_,t_- i_ 

1i1 

----,I- 

1-t-+- 

]- 

ri 

ii 

-r- 

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2a10 2020 2030 

Beskriv udviklingen: 

r--i-_li-t-l-+- 

1-l_,Itl_I 

---L-l-l'r-l 

ii 

_l ,l_ 

il 

tt-'-i__-f 

I 

tl 

-I---T-l 

_r ]tl 

I 

+l- 

ll 

_.1_1 

l 

rl 

f-]- 

.l r_ 

ll 

I t- 

ii 

ii 

t--l-li--t-- f i-*lr-i rr- 

rr --lij.ri 

I--|f-IT+-l 

i_--l-l- l- I -i 

2050 

t- 

i__ 

l- l- 

l-t!i+r'-tiTf-,r--[r--i-]- 

Ltj]].r-rr-_+ 

Ll il ii 

I 

-----T---- 

I 

I 

1l i-ff 

I 

+ 

1 

I 

vr,]---l -I 

t- 

?' 

P 

F- 

t. 

e 

.a 

I 

I 

I 

I 

1 

I

Et lands befolkning kan vokse p5 to mAder 

Enten kan der blive fsdt flere, end der dor, 

eller indvandringen kan vere storre end 

udvandringen. 

I Danmark fsdes der ca.12 born om Sret pr. 

1.000 indbyggere (12o/oo), mens der dor ca. 11 

om 6ret pr. 1.000 indbyggere (11o/oo). Derved 

vil indbyggertallet i Danmark vokse. 

Forskellen p5 fodselstallet og dodeligheden 

ka ldes fadse I sove rsku d d et. 

. Hvor stort er fsdselsoverskuddet i 

Danmark i promille? 

Befolkningstilvekst'"nou ono:or:,ffT2 

11,59 

21,+ 

3J,96 

'''t' 

9,67 

10,69 

39,32 

10,64 

12,'18 

24,90 

8,45 

17,22 

46,04 

9,65 

44,46 

10,21 

39,00 

10, 53 

4,7.3 

' 

9,66 

.......... 

15;17 

10,69 

.t - 

zfr,36 

g,g7 

7,17 

10,67 

10,44 

5,95 

17,30 

14,25 

18,79 

16,41 

9,97 

Men der sker ogs8 en nettoindvandring til 

Danmark. Der flytter altsd flere til Danmark 

end ud af landet. Det fir indbyggertallet til 

at stige yderligere. 

Den reelle befolkningstilvekst bliver dermed 

slarre, end den man finder ved at trakke 

dodstallet fra fsdselstallet. 

Find fsdselsoverskuddet i de 16 lande, 

der er nevnt i skemaet herunder. 

. Find ogsA ud af, om den reelle 

befolkningstilvakst er stigende eller 

faldende (set kryds). 

Tlek pa geografien - Globus - Gyloendal Ma frrt Kopteres lil undervisnrngsbrug 37

kopiside 3.2 . Befolkningstilvekst 

Hvilke fire lande har et negativt 

fodselsoverskud? 

. I hvilken verdensdel 

ligger de fire lande? 

Hvilke fire lande har et fodselsoverskud p5 

0 til 10? 

. I hvilken verdensdel 

ligger de fire lande? 

l8 Tler Oa ocnnra{ron 

-r^L 

- 

Hvilke fire lande har et fsdselsoverskud pA 

mellem '10 og 20? 

Hvilke fire lande har et fsdselsoverskudpa 

over 20? 

Hvordan vil du beskrive de lande, der har 

et fs,dselsoverskud p6 over 20? 

. Hvor i verden ligger de? 

i 

: 

: 

li 

& 

t- 

i 

t 

t_ 

L 

:, 

l: 

r_ 

5 

L* 

e 

t- 

lL 

e: 

v 

P 

b 

C 

C 

C 

e 

$: 

C; 

I 

I 

I 

I 

) 

t 

I 

t 

) 

s 

I

Du skal bruge 

. Et atlas 

. En lommeregner 

De tre tabeller herunder viser verdens 

10 storste lande i henholdsvis 1950, 2004 

oq 2050. 

Top 10 - 195O 

Verdens 

folkerigeste lande 

563 

370 . 

152 

102 

B4 

B3 

68 

53 

50 

47 

Top 10 - 2OO4 

Top 10 - 2O5O 

il 

il 

il 

@ MEil 

@ 

. I hvilke verdensdele ligger Top 10-landene? Skriv antallet i skemaet herunder: 

Lande osum-,""Jr,i@= 

1.299 

1.065 

293 

238 

184 

159 

144 

141 

137 

127 

1.601 

1.424 

420 

336 

307 

295 

280 

228 

181 

148

kopiside 3.3 - Verdens folkerigeste lande 

Beskriv udviklingen og giv mulige 

forklaringer pi den: 

Hvor meget er indbyggertallet steget i 

Kina fra 1950 til 2004? 

. Hvad svarer det til i procent? 

Hvor mange procent vil Kinas indbyggertal 

stige fra 2004 til 2O5O? 

. Forklar forskellen: 

I hvilke tre lande, som er med pA Top 

1o-listen bade i 2004 og i 2050, vil den 

procentuelle stigning i indbyggertallet 

vare stsrst? 

. Hvilken type lande er det? 

t 

I 

t

Du skal hruge 

Et atlas 

En lommeregner 

Et lands befolkningstathed udregner man 

ved at dividere indbyggertallet med arealet. I 

Danmark bor der ca.5,4 millioner mennesker 

pA 43.000 km2. 

. Hvor stor er befolkningstetheden i 

Danmark? 

Befolkningstatheden varierer meget fra 

egn til egn. Nevn nogle steder i Danmark, 

hvor befolkningstetheden er stor: 

Befolkningstethed 

Lande askm:#"j%;'@h 

Navn nogle omr6der i Danmark, hvor den 

er lille: 

I hvilken verdensdeltror du, at 

befolkningstetheden er stsrst? 

Tjek dit get ved at udregne befolkningstatheden 

i de seks verdensdele i skemaet 

herunder (Antarktis ikke medtaget), 

Giv verdensdelene tal efter rekkefolge, sA 

den tettest befolkede f6r nummer 1 og 

den tyndest befolkede nummer 6. 

Denne raekkefolge vil endre sig i de kommende 

6r, da befolkningstilveksten i fattige 

lande er meget starre end i rige lande. 

.: lr 

4.000 mio. 

924 mio. 

520 mio. 

378 mio. 

732 mio. 

35 mio.

kopiside 3.4 . Befolkningstethed 

Kan Jordens befolkning 

stA pi Bornholm? 

Der bor godt 6 milliarder mennesker p5 

Jorden. Det helt aktuelle tal kan findes via 

www.g I o bus. gy I d enda l. d k 

. Hvor tat skal verdens befolkning st6, 

hvis de blev placeret pA Bornholm 

(areal: 

588 km2)? 

Udregning: 6.000.000.000 : 588.000.000 m2 

pr.m2 

Prov at optegne en kvadratmeter med kridt i 

klassevarelset og undersog, hvor mange der 

i virkeligheden kan st6 pA 1 m2. 

. Hvor mange kunne I presse ind pA 1 mr? 

Kan verdens befolkning s6 st5 pi 

Bornholm? 

Tiek i dit atlas 

I dit atlas er der et kort over 

bef olkn ingstetheden. 

. Beskriv med dine egne ord, 

hvor befolkningstatheden er 

stor - og hvor den er !ille: 

. Hvilken sammenheng er der 

mellem landskab (fx bjerge og 

orkener), klima (fx temperatur 

og nedbor) og befolkningstathed? 

I 

I 

I 

I 

I 

a 

I 

a 

) 

a 

a 

"J 

t.a 

( 

,a 

4

De to figurer her pd slden kaldes befolkningspyramider. De viser aldersfordelingen i Danmark og 

Somalia {ordelt pil 5-arsgrupper. Nederst p5 figuren kan du lese, hvor mange mennesker, der er 

i de enkelte 5-Arsgrupper. Befolkningspyramider kan altsa bSde give vigtige informationer om en 

befolknings aldersfordeling og om fordelingen p5 kon. 

12s0 

Befolkningspyra mider'u''ou 

onu#"'""*";@ 

Mand 2AO4 Kvinder 

85+ 

B0-84 

t5*79 

70-74 

6 5-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

3 0-34 

25-29 

20*24 

I f - | Y 

10-14 

5-9 

0-4 

100 50 00 

Befolkning (itusind) 

Kilde: U.S. Census Bureau, lnternational Data Base 

DiskutEr 

80+ 

t5-19 

70-74 

6 5-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-19 

10-14 

5-9 

o*4 

00 

Befolkning (itusind) 

100 

150 

2AA4 Kvinder 

. Hvad forteller de to befolkningspyramider 

om befolkningens sammensatning 

i de to lande? 

. Hvorfor er der disse forskelle? 

. Hvordan tror du, at befolkningspyramiden for Danmark sA ud for 100 Ar siden? 

Skriv dine svar pA bagsiden. 

Tiek na rpnrraficn - Glnhrrs - Girlriend:l N,4. fFif lznnionoc fil ,n.lo.\,ic,ainrch-',n La 

tfu 

200

44 

lenrle nn mcnne,;kcr 

"Y"'"' 

'tskopiside 

3.6 

.J 

Tegn 

befolkningspyramider 

P5 kopiside 3.5 skulle du sammenligne befolkninsgspyramider fra Danmark og Somalia. Men 

befolkningspyramider kan ogsi give vigtige oplysninger om udviklingen iet land. Du skal derfor 

tegne en befolkningspyramide for Danmark i 2025. 

Tegn en befolkningspyramide idiagrammet nedenfor pA baggrund af tallene. De er angivet i 

procent af den samlede befolkning, som man regner med vil vare 5,7 millioner til den tid. 

over 80 5r 

75-79 

70-74 

65-69 

60-64 

55-59 

s0-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-',t9 

10-14 

05-09 

00-04 

Mend 

2,2 

2,1 

2,4 

2,8 

3,4 

3,3 

2,9 

2,6 

2,9 

4,4 

3,3 

3,2 

2,9 

2,7 

2,7 

2,8 

Kvinder 

3,4 

2,5 

2,7 

2,9 

3,5 

3,4 

3,1 

2,8 

3,0 

3,4 

3,3 

3,1 

2,1 

2,6 

2,6 

2,7 

Danmark 

2025 

ii 

ll 7 

Mend Kvinder 

. Sammenlign din befolkningspyramide med den over Danmark pA kopiside 3.5. 

Hvilke forskelle er der? 

. Hvad betyder det for indretningen af vores samfund, at der er flere gamle i2025? 

. Hvor gammel vil du selv vare i 2025? 

Y 

tti 

@ 

w 

e

Selvstyrende omriden 

Hvilke af nedenst6ende navne dekker mon 

over selvstendige lande, og hvilke tror du 

"kun" er selvstyrende omrAder? 

Foretag forst et kvalificeret get - og tjek 

derefter dit get ved at sl6 op i boger eller 

et atlas. I den sidste kolonne skal du skrive 

arealet pi landeVdet selvstyrende omrSde. 

I 

il 

I 

il 

il 

Selvstyrende 

omr6der og regioner 

Selvstbendigt Selvstyrende 

land-,,,,,,. ', ,:, omrSde ,. 

Du skal hruge 

Lande osom"""*"i@ 

En opslagsbog eller et atlas 

Kopiside 8.1 6 (verdenskortet) 

Selvstaendigt Selvstyrende Areal 

lano omraoe

46 Tiolz 


kopiside 3.8 

Hvad er vigtigt at undersoge, ndr man skal 

beskrive et land? Der findes ikke en helt precis 

opskrift. Men her kan du fA nogle ideer. 

Forst skal du overveje folgende: 

. Hvorfor vil du gerne gd tat pd netop 

dette land? 

. Har du et sarligt forhold til landet? 

. Hvad er specielt for landetT 

Start med at studere landet i et atlas. 

Fakta om tandet @ 

. Hvad hedder landet? \re 

. Hvad kalder indbyggerne selv landet? 

. Hvad hedder hovedstaden? 

. Hvor stort er landet? 

. Hvor stort er det i forhold til Danmark? 

. Hvor mange mennesker bor der i landet? 

. Hvor stor er befolkningstetheden? 

. Hvordan styres landet? 

(monarki eller republik?) 

. Kan landet betegnes som et iland eller 

et uland? 

. Hvordan ser flaget ud? 

Beliggenhed 

. I hvilken verdensdel ligger landet? 

. Hvor langt fra Danmark ligger det? 

. Hvordan kan man komme til landet fra 

Danmark? 

. Ved hvilke langde- og breddegrader 

ligger landet? 

. Hvor stor er tidsforskellen i forhold til 

Danmark? 

. Hvilke lande granser det op til? 

. Er det naturlige eller kunstige grenser? 

. Har landet adgang til havet? 

nr nonnn-{,-- a/^L, ^ 

Underssg et land 

= 

M 

Befolkning 

. Hvordan er befolkningen fordelt i landet? 

Hvor ligger de storste byer? 

Hvorfor ligger byerne placeret, 

som de gor? 

Er der stor forskel pA rig og fattig? 

Hvilke befolkningsgrupper bor der 

i landet? 

Er der mindretal i landet? 

Sker der en indvandring til landet? 

Hvorfra kommer eventuelle flygtninge 

og indvandrere? 

Hvilke sprog tales der i landet? 

Hvilke religioner er mest udbredt? 

Hvor stor er befolkningstilveksten? 

Hvordan er aldersfordelingen? 

Hvordan er befolkningen fordelt i by og 

pA landet? 

Naturen 

r-#.>-t/\- 

-@a\- 

. Hvordan er landet skabt? 

Hvilke landskabstyper er der i landet? 

Hvilke store floder og soer er der? 

Er der vulkaner i landet? 

Forekommer der jordskelv? 

%'-/1 

(' 

& 

& 

ai. 

I 

l- 

l_ 

a 

l-_ 

J, 

I 

i_ 

[_ 

I' 

w

ffiK 

o Hvilket klima er der i landet? 

(tegn mindst 6n hydrotermfigur) 

Vejr og klima 

. Er der Srstider i landet? 

. Hvilken rolle spiller klimaet for 

landbruget? 

. Er der store regionale forskelle i landet? 

Dyreliv, plantevekst 

og milio 

. Hvilke dyr lever der i landet? 

. Er dyrelivet truet'af menneskelig aktivitet? 

. Hvilken naturlig plantevakst er der 

i landet? 

. Hvilken sammenheng er der mellem klima 

og plantevekst? 

. Hvordan har menneskets aktivitet pSvirket 

miljoet? 

BAstoffer 

. Hvilke r6stoffer har landet? 

. Hvor og hvordan udnyttes rAstofferne? 

. Eksporterer landet sine rAstoffer? 

. Hvilken rolle spiller r6stoffer for landets 

okonomi? 

Landbrug, skovbrug 

og fiskeri 

. Hvad dyrkes der i landet? 

Hvor og hvordan dyrkes afgroderne? 

Hvilke husdyr er de vigtigste? 

Hvilken rolle spiller skovbrug og fiskeri? 

Hvor og hvad fiskes der? 

Er landet selvforsynende med fsdevarer? 

kopiside 3.8 Undersag et land 

lndustri og energiforsyning 

. Hvilke varer producerer industrien? 

. Hvordan forarbejdes varerne? 

. Hvilke energiformer er de vigtigste? 

. Er landet selvforsynende med energi? 

. Hvilke energiformer importeres/ 

eksporteres? 

Ekonomi og handel 

. Hvor mange procent af arbejdsstyrken er 

beskaftiget i henholdsvis landbrug, 

industri og service? 

Hvilke varer eksporterer landet? 

Hvilke varer importerer landet? 

Hvilke varer fra landet kan vi ksbe i 

Danmark? 

Tnansport 

. Hvilke veje og jernbaner er vigtigst? 

. Hvordan er transportsystemet udbygget? 

. Er der sejlbare floder/kanaler? 

. Hvilke vigtige lufthavne er der? 

Fortid og fremtid 

(\_, 

. Har landet veret en koloni eller en -

@ 

i?,il"1rz' {.'innesker Verdens stgrste hyer 

Du skal hruge 

. Kopiside 8.16 (Verdenskortet) 

. Et atlas 

Det er faktisk ikke let at sige, hvilke byer 

der er verdens storste. Tenk bare pA nogle 

af de store byer i Danmark. Hvor stopper 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

E 

@ 

Shanghai ' 

Bombay 

Buenos Aires 

Moskva 

Karachi 

Delhi 

Sao Paulo 

Seoul 

lstanbul 

Jakarta 

Mexico City 

Lagos 

Lima 

Tokyo 

New York 

Cairo 

London 

Teheran 

Beijing 

48 Tipk na npnn"af ien - Glnh'rs - Gvldendal N/la f nit knnio.oc rit 

byen? Hvor mange af forstaederne skal man 

fx tage med? Det er en af grundene til, at 

man ser mange forskellige befolkningstal p5 

de samme byer. En anden grund er, at man 

i mange fattige lande simpelthen ikke ved, 

hvor mange mennesker, der bor i byerne. 

Hver dag flytter mange fattige familier til 

byerne, hvor de bor i illegale slumforsteder. 

. Plac6r disse 20 store byer pA verdenskortet 

(kopiside 

8.16). 

. Udfyld skemaet herunder: 

! 

$ 

f,_ 

li 

a 

&, 

f' 

+ 

! 

A 

t-. 

|... 

VJ 

ft"- 

frr 

3t.

Top 10 i 195t1 

Skemaet her viser de 10 stsrste bver i 1950. 

New Yor:k :: 

',... 

London 

.:.: 

Ruhr-oinrAdet 

.. 

Tokvo 

Shanghai 

Paris 

.. Buenes Aires 

i 

Chicaqo 

Moskva 

..: 

€alcutta i , , 

. Udfyld skemaet. 

i 

. Hvor mange af verdens 10 storste byer 16 i Europa i 1950? 

Hvor mange af verdens 10 storste byer lA i Europa i2OO4? 

Beskriv udviklingen i fordelingen af verdens storbyer: 

Hvor tror du, at byerne vokser mest - i de rige lande eller i de fattige lande? 

kopiside 3.9 . Verdens starste byer 

Tick nA opnnnaf icn - Glnhrts - Grr rlcndr N,4A fnii lu nniono. til rnr.lonriicninnchnr rn 

a.9

I 

j @iz;i:,2'{;;nesker 

Erhverv 

I skolen bliver du undervist af en larer. Det er alts6 denne persons arbejde - det kaldes ogsi 

erhverv. Erhverv inddeles i tre grupper. 

Primare erhverv: De rSstofproducerede erhverv. Det er fx landbrug, skovbrug, fiskeri og minedrift. 

Sekundare erhverv: De r6stofforarbejdende 

erhverv. Det er fx hAndvark, industri og byggeri. 

Tertiare erhverv: Handels- og serviceerhverv. Det er fx alle de ansatte i butikker; leger; laerere og 

ansatte i stat og kommuner. 

. Placer folgende erhverv i skemaet herunder: 

Lage 'frisor'fabriksarbejder . landmand - elektriker' bankassistent .fisker. revisor . murer 

politimand . minearbejder . bager . fodboldspiller . journatist 

Erhvervsfordelingen er 

forskellig fra land til land 

Erhvervsfordelingen er megetforskellig 

fra land til land. Faktisk forteller erhvervsfordelingen 

meget om et land 

' 

Tegn tre cirkeldiagrammer - et for hvert land. Du omregner fra procent til grader ved at gange 

procenttallet med 3,6. 

Danmark Etiopien 

Polen 

. Hvad fortaller cirkeldiagrammerne 

om erhvervsfordelingen 

i de tre lande? Skriv p5 bagsiden. 

50 Tjek pb geografren - Globus - Gyldendal . M6 fr-it kopier.es til under.visninnqhn'n 

I 

I 

i_ 

I 

; 

u |', 

g 

u 

e 

e 

ty, 

G; 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

1 

I

Erhverusfordelingen'^'0" xz;:;:"'i";@J 

i Danmark 

Erhvervsfordelingen i Danmark har endret sig meget gennem historien' I stenaldersamfundet var 

alle beskeftiget inden for primere erhverv - enten dyrkede folk jorden, eller ogsS gik de pA jagt' 

Men inden for de sidste godt 150 5r er der sket store endringer i erhvervsfordelingen' Det fremg&r 

tydeligt af nedenstSende tabel: 

. Indtegn oplysningerne i et koordinatsystem, 

hvor x-aksen 9Ar fra 1840 til 2004 

og y-aksen fra O Yo til 100 %' 

Det ferdige resultat skal ligne denne figur: 

. Forklar resultatet: 

65 o/o 60% s7% 44% 35% 21 % 6 o/o 4 o/o 

23 o/o 28 o/o 28 ot/o 32 o/o 34 o/o 42 o/o 26 e/o 23% 

12% lz -/o 1s% 24'o/o 31 % 37 o/o 68% 73 o/o 

. Hvordan passer Polen og EtioPien 

(se kopiside 3.10) ind i udviklingen? 

Underszg 

Hvad laver/lavede jeres foreldre, 

bedsteforeldre og oldeforeldre? 

Hvor mange arbejdede inden 

for orimere erhverV sekundere 

erhverv og tertiere erhverv? 

Husk, I har fire bedsteforeldre og 

otte oldeforeldre. 

I kan samle jeres oPlYsninger 

i tre cirkeldiagrammer: Et for 

jeres foreldre, et for jeres 

bedsteforeldre og et for jeres 

oldeforeldre.

E't 

4. 

4.1 

4.2 

4.3 

4.4 

Globus og kort 

Lav din egen globus 

Lengde- og breddegrader 

Kort til lengdeog breddegraderside 

56 


p6 Sjelland 

side 53 

side 54 

side 57 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

t 

,

Du skal hruge 

Kopi af denne 

side 

En (skumplast) 

kugle med en 

diameter pd 

ca. 7 cm 

En limstift 

En saks 

'1. 

Klip forsigtigt. 

De otte kiler skal 

hange sammen ved 

ekvator. 

Tjek om dit udklip 

passer 

til kuglen. 

Hvis den gar, kan 

udklippet limes 

p6 kuglen. 

4. Lad papiret torre. 

5. Skriv navne pA 

verdensdele og 

verdenshave. 

6. Farvelag din globus. 

Man kan med 

fordel benytte en 

storre kugle - evt. 

en bold. 

Siden her ska! blot 

forstarres. 

Lav din egen globus 

fllnht tc nn Lnrf 

kopiside 4.7

Du skal hruge 

Kopiside 

4.3 

Som et koordinatsystem er lengde_ 

og breddegraderne lagt ud over hele 

jordkloden. 

Langdegraderne 

96r fra pol til pol. 

Udgangspunktet er 0" Iengde, der 96r 

gennem London-forstaden Greenwich. 

Linjerne vest for Greenwich kaldes vestliq 

lengde, mens de mod ost kaldes sstliq 

lengde. 

Breddegraderne tager udgangspunkt i 

ekvato4 der befinder sig lige langt fra de 

to poler. ,4kvator svarer til 0" bredde. Nord 

og syd for ekvator kaldes breddegraderne 

henholdsvis nordlig bredde o9 sydlig bredde. 

Tilsammen udgar lengdeog bredde_ 

graderne et komplet gradnet, der dekker 

hele Jorden. p5 baggrund af dette kan 

man bestemme en helt pracis position 

- som n5r man bestemmer et punkt i et 

koord inatsystem. 

54 Tjek pd geogr-afien 

- Globus _ Gyldendal Ma frit kopieres til undenvisningsbr-ug 

! 

& 

6" 

f 

.- 

f,, . 

d 

€. 

a 

i,. 

;l 

;l 

;l 

;l 

ll 

;l 

;l 

^-. I 

Ll 

c.- 

-

Forkortelser: 

ostlig lengde = a.l. 

vestlig langde = v. l. 

nordlig bredde = n.br. 

sydlig bredde = s. br. 

. Skriv folgende indi 

firkanterne p6 kortet 

p6 kopiside 4.3: 

ekvator 

30" v.l. 

0" l.(0-meridianen) 60" v.l. 

30" s.br. 

90" v.l. 

60o s.br. 120" v.l. 

30o n.br. 

50o n.br. 

150'v.l. 

30" s.l. 

60" s.l. 

90" s.l. 

12O" s.l. 

150" o.l. 

. Hvilke verdensdele 

96r ekvator igennem? 

Hvilke verdensdele gAr 0-meridianen 

igennem? 

\\\, 

kaprside 4.2 Lengde- og breddegrader 

I hvilket hav skerer ekvator og 

0-meridianen 

hinanden? 

Hvilke lande kommer man igennem, hvis 

man folger 30" nordlig bredde? 

Hvilke lande kommer man igennem, hvis 

man folger 30" sydlig bredde? 

I hvilke lande ligger folgende positioner? 

30" n.br., 90o v.l. 

30" s.br., 30" a.l. 

60o n.br., 12O a.l. 

60" n.br., 120" v.l. 

T,ek pa geografien - Globrs - Gyloeroa, Ma fr-rl (opreres rrl under-visnrnoshr^r rn 

55

t 

Kort til fengdeog 

breddegrader 

56 Tjek pA geogr.afien 

- Globus _ Gyidendal Md frjt kopieres til under-visningsbr-ug 

a 

t 

t 

i,l 

LL 

!i 

I

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 


pa Sielland 

Der er overalt 111 km mellem hver breddegrad. Samme afstand er der mellem lengdegraderne 

ved ekvator. Det betyder, at en bestemt by kan ligge langt fra en position, hvor en lengdeog 

breddegrad skerer hinanden. Derfor har det veret nodvendigt at inddele hver grad i 60 minutter. 

Og er der brug for en endnu finere inddeling, kan hvert minut inddeles i60 sekunder. 

11'10' 11'20' 11.30' 11"40' 11.50' 12. 

1 1" 11"10' 11"20'. 11030' 11"40' 11"50' 

P5 dette kort over Sjelland er hver tiende minut-linje indtegnet. P6 den m6de kan man angive 

byernes position langt mere pracist. Koge ligger fx ved 55" 28' n.br. og 12" 11' s.l. Det udtales 55 

grader og 28 minutter nordlig bredde og 12 grader og 11 minutter ostlig lengde. 

. Angiv positionen for folgende byer: 

Kalundborg: 

Sors 

Frederiksvark: 

Roskilde: 

Vordingborg: 

| .-. Skelskor . Nestved 

t

58 

5. Atlasgvelser 

5.1 Find rundt i dit atlas 

5.2 EIst, vest - hjemme bedst! 

5. 3 Temakort 

5.4 Satellitforos 

5.5 Signaturfonklaringer 

og mAlestoksforhold 

5.6 Verden rundt 

5.7 Danmark 

5.8 Norden 

5.9 lsland og Ferzerne 

5.1O Grsnland 

5.1 1 Europas lande 

5.12 Europas befolkning 

5.13 Europas natur 

5.14 Den Europeiske Union 

5.1 5 Asien 

5.1 6 Afrika 

5.17 Nordamerika 

5.18 Sydamerika 

5. 1 I Oceanien 

5.20 Antarktis og Arktis 

5.21 Undenszg et land ved hjelp 

af dit atlas 

5.22 Pil rejse 

5.23 PA rejse - tjek vejr og klima 

side 59 

side 61 

side 62 

side 63 

side 64 

side 66 

side 67 

side 68 

side 7O 

side 72 

side 74 

side 76 

side 77 

side 78 

side 79 

side B'l 

side 83 

side 85 

side 87 

side BB 

side BS 

side 9O 

side 9'l 

& 

q 

a 

&, 

L 

tj- 

L 

f,: 

L 

tE. 

a;. 

f""' 

F' 

b 

,&, *, 

Fr-. 

v 

e 

Q: 

e' 

€'i

Fysiske kort og temakort 

Et atlas indeholder forst og fremmet en 

masse kort. De kan fortelle dig, hvor i 

verden lande, byer, bjerge, s@er osv. er 

placeret. Den slags kort kaldes fysiske kort, 

da de viser, hvordan verden ser ud rent fysisk. 

Men et godt atlas indeholder ogs6 femakort. 

Det er kort, som beskaftiger sig med et 

bestemt tema. Det kan vere alt fra klima til 

handel og spedbornsdodeli ghed. 

. Hvornir er dit atlas udkommet? 

Hvorfor kan atlassets alder have stor 

betydning? 

Find rundt i dit atlas 

Giv konkrete eksempler p6, hvilke fejl, der 

kan vere i et 20 5r gammelt atlas: 

ri?aaur 

/,\r 

Atlasavelser 

/ 

kooiside , 5.7/) 

\j:: 

'- 

tf 

-{/ 

K 

Bnug oversigten 

De fleste atlas har en oversigt pA indersiden 

af omslaget. Oversigten er god, hvis du 

hurtigt skal finde et kort. Brug oversigten til 

at finde ud af, hvor du finder folgende kort: 

. Danmarkskort 

. Kort over Norden 

. Verdenskort 

. Kort over Europa 

. Kort over Asien 

. Kort over Afrika 

o Kort over Antarktis 

. Kort over Oceanien 

side: 

side: 

side: 

side: 

side: 

. Kort over Nordamerika side: 

. Kort over Sydamerika side: 

side: 

side: 

side: 

Giv selv eksempler p6 kort, der hurtigt kan 

findes ved hjelp af oversigten: 

Tjek pa geognafien - Globus - Gyldenoal M5 fnir koprenes til undenvrsnrngsbiug 59

kapiside 5.1 . Frnd rundt i dit atlas 

Brug stikordene 

Bagerst i dit atlas finder du et register (stikord). Ved hjelp af det kan du finde alle lokaliteterne 

i atlasset. Stikordene forteller ikke kun pd hvilken side i atlasset, du finder et bestemt sted, men 

ogs6 hvor pA siden. Det sidste kan fx vere angivet med et tal og et bogstav, men det er forskelligt 

fra atlas til atlas. 

. Find p5 denne mSde folgende steder: 

Ankara (by) 

Volga (flod) 

Vdttern (so) 

Mont Blanc (bierq) 

Tasmanien (s) 

. Udfyld skemaet: 

Batman 

Disko 

Dnepr 

Carlsberg Ryg 

Belize 

Bogota 

Albuen 

Bagenkop 

Alice Springs 

Harbin 

Falsterbo 

60 Tiek ni ntrndn'{i^- 

_ 

_ 

J 

_ 

l 

! 

,I 

,. 

.l 

-a 

^t 

rl 

.l 

.l 

.l 

!l 

.l 

.-l 

rl 

1,J 

Fl

EIsE, uest r hiemme bedst! 

De f leste kort i et atlas er vist sAdan, at nord 

er opad. Men kender du kompasretningerne? 

. Indtegn disse kompasretninger ved 

kompasrosen: 

nord (N) . ost (@) .vest (V) . syd (S) 

nordost Wq .sydvest (SV) 

sydost (S@) . nordvest (NV) 

Brug Danmarkskortet i dit atlas 

. Hvilken by ligger: 

N for Vejle? 

N@ for Vejle? 

@ for Vejle? 

S@ for Vejle? 

S for Vejle? 

5V for Vejle? 

V for Veile? 

NV for Vejle? 

Brug verdenskontet i dit atlas 

. I hvilken retning ligger folgende lande i 

forhold til Danmark: 

USA: 

Tyskland: 

Rusland: 

lsland: 

Giv eksempler pA kort i dit atlas, hvor nord 

ikke er opad: 

Hvorfor har man valgt at bringe kortene 

p6 "en anden m6de"? 

A,t---,,^t^^^ /t\r.f:,;;:;:E:;LA 

.=l/ 

Ticl, rA nonnnaf ten - Glnhrrs - Gvtelcndel N,4A fnit knnioneq ril rrnrJonviqninnqhnr rn 61

Atlasavelser 

kopiside 5.3 

Foruden fysiske kort indeholder de fleste 

atlasser en rekke temakort. Temakort giver 

oplysninger om klimabelter, befolkningstethed, 

r6stoffer, religion osv. Det er med andre 

ord kort, der bSde kan give en masse oplysninger 

om verdens natur (Ix klimabelter og 

r6stoffer) og verdens kultur (det, der har med 

menneskers aktivitet at gare, fx religion og 

produktion af varer). 

Skriv evt. ogsS pi bagsiden 

Klimabelter 

. PA hvilken side findes temakortet med 

klimabelter i dit atlas? 

. Hvad hedder de fire klimazoner? 

Erhvervsfordelingen 

. PA hvilken side findes temakort, der viser 

erhvervsfordelingen i Europa? 

Beskriv forskellen i erhvervsfordelingen i 

de europeiske lande: 

Temakort 

Sprog 

. P5 hvilken side findes et temakort om 

sprog? 

. Hvad viser kortet? 

Religion 

. PA hvilke side findes et temakort om 

religion? 


Analfabetisme 

. P5 hvilken side findes et temakort om 

analfabetisme? 


62 Tlek oa geogFafien - G.obus - Gy dendai Ma f'rt kop eres ril under'visrringsbr Jg 

(. 

J 

a. 

I 

r- 

t 

.* 

t,, 

l. 

"-l 

I 

rl 

;l wl 

n1 

:l 

:l 

:l 

:l 

\t".1 ;l 

clJ 

t't 

lrrj|,

De fleste nye atlas indeholder ogs6 

satel litf otos. 

. PA hvilke sider i dit atlas er der 

satellitfotos? 

Side: 

Satellitfotoet viser: 

Side: 


Side: 


Side: 


G6 tet p6 et satellitfoto 

GA tet pii et af satellitbillederne i dit atlas. 

Det kan fx vaere et over Danmark eller 

Eurooa. 

. Hvad kan man se pA billedet (fx byer, 

have, landegranser)? 

Satellitfotos 

. Hvad kan man ikke se pA sattelitbilledet? 

Undersog 

Hvordan kan man f6 et 

satellitfoto helt uden skyer? 

Fra hvilken hojde er billedet 

taget? 

Hvad bruger man satellitbilleder 

til? 

Du kan finde links til aktuelle 

satellitfotos via 

www. g I o b u s. g y I d e n d a l. d k 

A+!^^-..^t^^- /--r-f:;;:;:;:;Ld 

'=v/ 

Tielr nr nennnefien - Glnhrre - Gv,rlonnrl l\/lr fn.t lznn onoc f i rrnnonrriqninn

Du skal hruge 

Farveblyanter eller tusser 

Signaturer 

De symbolel som man benytter i et atlas for 

at vise byer; grenser, floder; lufthavne osv., 

kaldes signaturer. For at fd mest muligt ud 

af et atlas, er det nodvendigt at kende de 

vigtigste signaturer. 

Hvordan er et lands hovedstad markeret 

' 

forhold til andre store byer? Set kryds: 

[l ruavnet er skrevet med store bogstaver 

T--l 

U Der er sat en streg under navnet 

E nouedstaden er markeret p6 anden vis. 

Hvilken? 

Signaturforklaringer og 

mAlestoksforhold 

Hvordan ser manforskel 

pA store og 

sm6 byer? 

Hvordan ser signaturen for Ksbenhavn 

ud pA Europakortet? 

Tegn: 

Hvordan ser signaturen for Arhus ud p6 

Europakortet? Tegn: 

Hvilke farver er benyttet for at vise, 

hvor hojt et omrAde er over havoverfladen? 

Hvilke farver er benyttet for at vise 

havdybder? 

. Hvad er hojest, lysegron eller msrkegran? 

. Hvilken farve har verdens hojeste bjerge? 

. Hvad er dybest, lyseblAt eller morkeblSt? 

64 Tlek oA geognafien - Globus - Gyrdendal Ma fr-rt kopier-es Lrl undervrsnrngsbrug 

--- 

t 

'- 

-- 

/r--^-- -1-r 

I--l 

r\- 

\*-- 

\ 

--zl 

- 

-l 

aa 

4 

A 

L. 

& 

I, 

a. 

"t' 

/L 

^'. 

A' 

t. 

3. 

v; 

f,1 

v 

t&, 

w 

E- 

!G.-' 

ej 

1*. 

vt 

P,] I 

Gr 

:I 

6t 

@J

Tegn signaturen for folgende: 

by over 1.000.000 indbyggere: 

vej: 

jernbane: 

statsgrense: 

flod: 

kanal: 

so: 

Iufthavn: 

hajdepunkt i meter: 

vanddybde i meter: 

Milestoksforhold 

. I hvilket mAlestoksforhold er Danmarkskortet 

i dit atlas? 

Hvor mange km pA jordoverfladen er 1 cm 

i den mAlestok? 

I hvilket mSlestoksforhold er Europakortet 

i dit atlas? 

Hvor mange km p6 jordoverfladen er 1 cm 

i den m6lestok? 

kopiside 5.5 . Signaturforklaringer og m6lestoksforhotd 

I hvilket m6lestoksforhold er verdenskortet 

i dit atlas? 

Hvor mange km pA jordoverfladen er'l cm 

i den m6lestok? 

Hvad er grunden til, at kortene i et atlas er 

iforskellig m6lestok? 

Slot 

fis n sn rn gSn 

r, 

Tjek pa geografien - Globus - Gyldendal . Md fnit kopieres tri under-visningsbrug 65 

"il 

4 t,iniuitsbtd 

STflRRE BY 

fegivart

)- Atlasavelser 

fJkopisrde 5.6 

66 

.:- 

Du skal bruge 

Kopiside 8.1 6 (Verdenskortet) 

Jordens samlede overflade er 510'000'000 

km2. Heraf er over 70 % daekket af vand' 

Det er naturbestemt, hvor der er fastland, 

have, floder osv. Men naesten overalt 

har vi mennesker pivirket landskabet. 

Vi har andret floders lob for at overrisle 

landbrugsomrSder med vand. Vi har bygget 

demninger og derved skabt kunstige 

s@er, og vi har gravet kanaler. BSde Suezkanalen, 

der skiller Asien og Afrika, og 

Panama-kanalen, der skiller Nordamerika 

og Sydamerika, er udgravet for at lette 

skibstraf ikken. Det er selvfolgelig ogs8 os 

mennesker, der har trukket graenser mellem 

landene og skabt millionbYer' 

Skriv folgende navne ind p6 verdenskortet 


De syv verdensdele: 

Europa . Sydamerika 'Asien 'Afrika 

Oceanien . Antarktis' Nordamerika 

De tre verdenshave: 

Stillehavet ' Atlanterhavet' Indiske Ocean 

Fem af de lengste floder: 

Nilen . Amazonas' Chang Jiang (Yangtze) 

Mississippi 'Volga 

Fem store biergkeder: 

Himalaya' RockY Mountains 

Andesbjergene' Kaukasus' Atlasbjergene 

Verden rundt 

"'tll 

i,,,rf 

, r._ ,t 

Verdens fem stsrste ser: 

Gronland ' Ny Guinea ' Borneo 

Madagaskar' Baffin lsland 

Verdens fem stgrste sser: 

Kaspiske Hav' Lake Superior' Victoriassen 

Lake Huron ' Lake Michigan 

Verdens 1O stgrste lande: 

Rusland . Canada ' Kina ' USA' Brasilien 

Australien ' Indien 'Argentina 

Kasakhstan . Sudan 

Undersog 

Antarktis er et andet navn for 

Sydpolen. Hvilket tilsvarende 

navn benyttes for NordPolen? 

Hvorfor regnes NordPolen ikke 

for at vare en verdensdel? 

Tjekpageogr.afien.GIobus_Gy|dendal'Mafritkoplerestilundervtsntngsrr|Ug 

E- 

F!. 

f' 

g 

-' 

r 

- F 

P'. 

F' 

F' 

e 

F-. 

-,. 

,i; 

F" 

F1L 

4.. 

o' 

3i. 

+'- 

,R. 

^.: 

&. 

/8. 

&.. 

&. 

Wi 

@,4 

v; 

!&, 

w' 

tdz: 

IEE. 

E 

/r*- 

* 

3{ 

6 

tr 

I 

'l 

t IIIIIIIII 

I 

,l 

",t 

)

Du skal bruge 

Kopiside 8.2 (kort over 

Danmark med byer) 

Hvad er mAlestoksforholdet p5 

Danmarkskortet i dit atlas? 

Hvor mange kilometer svarer 1 cm pA 

kortet til? 

Skriv folgende navne ind pA Danmarkskortet 

pA kopiside 8.1: 

Eler - og en enkelt halvs: 

Jylland .Sjelland . Fyn . Lolland . Falster 

Bornholm .Amager. Msn . Samso .Lasa 

Anholt . Ers -Als . Mors 

Danmark 

Landsdele: 

Vendsyssel . Djursland .Odsherred 

Stevns . Himmerland .Thy 

AttasavetserAkopisrde 

S.Z\(_4 

Hvis du kan finde flere navne p6 

landsdele, m5 du gerne skrive navnene ind 

pA kortet. 

De 1O stsrste byer: 

Ksbenhavn 'Arhus .odense .Alborg 

Esbjerg . Randers . Horsens .Vejle 

Kolding .Roskilde 

Sat en prik, hvor du selv bor, og skriv 

byens navn. 

Farvande: 

Nordssen . Osterssen . Kattegat 

Skagerrak . Storebelt . Lillebalt . Oresund 

Femer Belt 

Synes du, at der nu mangler nogle vigtige 

navne pA Danmarkskortet? Hvis der er 

plads, mA du gerne tilfoje nogle flere. 

Tlek pa geogâtien - Globus - Gyldendal .Ma f-it kop,e-es ti'unde.visn'ngsbp1g 67 

-{/

=)= 

Attasavetser 

5.8 

_tQ4ropiside 

.=v/ 

Du skal hruge 

/i 

;r.*i 

,*.? 

*i )l 

c 

?6r-,,' 

.l' 

tt 

Norden 

q 

'il 

,: I i. 

. Kopiside 8.3 (kort over Norden) 

Norden er en fallesbetegnelse for landene 

Danmark, Sverige, Norge, Finland og lsland 

samt de selvstyrende omr6der Gronland, 

Feroerne og Alandsoerne. 

. Skriv navnene pA de nordiske lande ind pE 

kortet over Norden p6 kopiside 8.3: 

Norden fra a til 6 

Skriv navnene ind pA kortet over Norden 

pA kopiside 8.3. 

Hovedsteden: 

a. Oslo 

b. Stockholm 

c. Nuuk 

d. Kobenhavn 

e. Helsinki (Helsingfors) 

f. Torshavn 

g. Mariehamn 

h. Reykjavik 

Andre store byer [ikke danske): 

i. Malmo 

j. Bergen 

k. Helsingborg 

l. Goteborg 

m. Tampere(Tammerfors) 

n. Trondheim 

To haje punkten: 

o. Galdhopiggen 2.469 m (Norge) 

p. Kebnekaise 2.114 m (Sverige) 

68 -1ek oa geogna[ien - Globus - Gyloenoat M6'nir kopienes E, undenvrsnrngsbr-ug 

t 

$ 

i.l 

-F 

c{f ):' 

.,j,,;f' 

i 

H,* 

;d}..r' 4A#{F L ,{ 

'

' 

kopiside E.g . Norden 

Find landenes areal og befolkningstal i opslagsboger eller p6 internettet. 

udregnes ved 

Befolkningstetheden 

at dividere indbyggerantallet med arealet. 

Udfyld skemaet herunder. 

,Danma.rk 

5veflqe 

. ;. i .. ,:. 

Noroe 

: 

t'., :, 

-' 

Ff nland 

' 

G'r:onland 

:. ... . 

.' 

*:i.t. 

r_lefoerne 

Atini'urn" 

Underszg 

j 

I 

l 

j 

_+__ 

1' Hvilke af de nordiske rande er en der af skandinavien? 

2. Hvad er Svalbard? 

3. Hvilke af de nordiske 

lande er medlem af EU? 

4. Hvilke af de nordiske rande er medrem af forsvarsunionen 

NATO? 

Skriv dine svar her: 

Skriv videre pd bagsiden 

Tlek pA geografien - Globus _ Gyldendal Mb fnit kopier-es 

tjl undenvisningsbrug 69

,\-- 

!Q Atlasovelser 

kopiside 5.9 

,'-r.q ;-:- 

.-.\- ii.it ).f 

" \1. 

--_ _' 

-'i-) 

Du skal hruge 

. Kopiside 8.5 og 8.6 

(kort over lsland og Feroerne) 

lsland har siden 1944 vaeret et selvstandigt 

land. Feroerne er derimod en selvstyrende 

del af kongeriget Danmark. 

lsland 

lsland er et tyndtbefolket land. Omkring 

halvdelen af befolkningen bor i eller 

omkring hovedstaden Reykjavik. Der er kun 

f5 veje pA lsland, men der gAr en ringvej hele 

vejen rundt pE oen. 

. lndtegn ringvejen pA kortet over lsland pA 

kopiside 8.5. 

Skriv navne p6 de storste byer: 

Reykjavik . Keflavik . Akureyri . osv. 

Hvorfor er nasten alle de storste byer 

placeret ved kysten? 

lsland kaldes ofte ildens og isens land. llden 

p5 grund af de mange vulkaner og isen p5 

grund af de store gletsjere. De islandske 

gletsjere kaldes jakler (p5 islandsk: jokull). 

. Tegn de fire storste jokler ind pA kortet og 

skriv navn ved dem. 

lsland og Ferserne 

. lndtegn polarcirklen pA kortet. 

. Hvad hedder den lille islandske s, der 

ligger lige nord for polarcirklen? 

Hvad hedder de to sm6 islandske oer, der 

ligger syd for hovedlandet? 

Hvilke vulkaner kan du finde pA kortet 

over lsland i dit atlas? 

. Tegn dem ind p5 kortet. 

. Hvor er de placeret? 

Underszg 

Den ene af de to oer syd for selve 

lsland var ikke med p5 kort fra for 

1963. Hvilken s er der tale om, 

og hvorfor var den ikke med p5 

gamle kort? 

70 Tjek pa geognafien - Globus - Gyldendal MA frit kopienes til undervisningsbr-ug 

,, 1 

r-f 

'l 

1, 

rt 

1l 

rl 

il 

tt 

A 

I 

I 

! 

! 

tr. 

A: 

A- 

*' 

a! 

t 

A. 

q. 

v 

v. 

!q 

v 

rg' 

vr- 

G:' 

F.i 

a3 

3f 

3f 

a1 

& 

I 

,t 

., 

I

Ferserne 

Feroerne bestiir af 17 beboede ser samt en 

del holme og klippesker. 

. Hvad er m6lestoksforholdet pA kortet over 

Faroerne i dit atlas? 

Hvor mange cm er Faroerne fra nord til 

syd p6 kortet i dit atlas? 

Hvor mange kilometer svarer det til i 

virkeligheden? 

Skriv folgende ind pA kortet over Faroerne 

pA kopiside 8.6: 

. Torshavn (hovedstaden) 

. Navnene pd de starste aer 

. Navnet pd havet omkring Far@erne 

. Hvad hedder den varme havstrom, der 

giver Faroerne et forholdsvis mildt klima? 

,r^*"._: 

/-) I 

I 

i 

"-r 

:*-J 

\ 

\., *-.-_\ 

J-J 

i1 

)l 

lt 

\, 

\. 

), 

l- L... .\\\ 

i 

i. 

l

\\--- 

l14, 

Art^--.,^t-^^ 

AblOAUvct-c| 

-Q/,Akopisicie 

72 -rrhrrq 

-3 

\.-) 

/( 

"Qr+ ..., 

"r.l 

l .'-! 

=i ^('u 

"-i "" 

J 

5'7o 

Du skal hruge 

Kopiside 8.4 (kort over 

Gronland) 

Gronland er verdens storste o og en selvstyrende 

del af kongeriget Danmark. 85 % 

af Gronland er dakket af indlandsis. Kun det 

isfrie land langs kysten er beboet. 

. Hvad hedder det nordligste punkt i 

Grsnland? 

. Hvad hedder det sydligste punkt? 

Hvor mange cm er der fra nord til syd p6 

kortet i dit atlas? 

Hvor mange kilometer svarer det ca, til i 

virkeligheden? 

Indtegn polarcirklen p5 kortet 

(kopiside 8.4). 

. Hvad hedder Grsnlands hovedstad? 

Grsnland 

^/" 

\'-,*j;r 

,") 

lJc( Ud - G'r{elonelal N/l= [rit lznnionoc f il rnr]onvienrnnqnFrd 

9EUgl dlltr'l- ulUuuo - uy.uErruo, 

l 

-/ 

/ a\ ^ l{*' 

De 1O stsrste byer 

l!)l 

-,i. 

\ \ !n 

-!s--*. v" 

. Skriv navnene pA 10 storste byer pA kortet 

(tallene i parentes angiver indbyggertallet 

den 1. januar 2004). 

1. Nuuk (13.884) 

2. Sisimiut (5.263) 

3. llulissat (4.525) 

4. Aasiaat (3.142) 

5. Qaqortoq (3.129) 

6. Maniitsoq (2.899) 

7. Paamiut (1.842) 

8. Narsaq (1.699) 

9. Nanortalik (1.549) 

10. Uummannaq (1.42j) 

Hvilke af disse byer ligger ved vestkysten? 

Skriv V ud for bynavnet. 

Hvilke ligger ved ostkysten? 

Skriv @ ud for bynavnet. 

. Hvor mange ligger ikke ved en kyst? 

De gronlandske 

byer har ogsS danske navne. 

. Hvad hedder Nuuk pA dansk? 

Hvilken gronlandsk by hedder p5 dansk 

Sukkertoppen? 

I 

'I 

t 

I 

I 

) 

; 

I 

t 

; 

wi 

rF- l 

-l 

.!, 

1 

=l 

v'-l 

6*:) 

EJ

kopiside 5.7 O Granland 

Royal Greenland Farvande omkring Grgnland 

En del gronlandske omrSder har navn efter 

. Skriv folgende farvande ind pA kortet: 

danske kongelige. Atlanterhavet - Danmarksstradet 

Gronlandshavet . lshavet . Davidsstradet 

. Hvilke kongelige navne kan du finde pA lshavet 

kortet over Grsnland? 

Undersag 

1. Hvad kalder gronlenderne selv deres land? 

2. Hvad betyder navnet? : 

3. En del af det nordlige Gronland kaldes Knud Rasmussen Land. 

Hvem var Knud Rasmussen? 

Skriv dine svar her: 

Tjer pa geognairen - Grobus - Gyldendal .Mii frrt kopieres til tnoervisningsbrug 73

'\: 

Attassvetser 

5.7 7 

_Uoooiside 

74 Tielz 

Du skal hruge 

. Kopiside 8.7 (kort over Europa) 

Europa er den nastmindste verdensdel 

og i virkeligheden blot en halvo til Asien. 

Grensen mellem Europa og Asien gir 

ved Ural-bjergene, Ural-floden, Kaspiske 

Ha4 Kaukasus-bjergene, Sortehavet, 

Marmarahavet og 4geiske Hav. Storstedelen 

af Tyrkiet regnes til Asien. Kun det tyrkiske 

omrSde nord for Marmarahavet (ved 

lstanbul) horer til Europa. 

. Mark6r med en tyk streg pA kortet 

(kopiside 

8.7) grensen mellem Europa 

og Asien. 

Europas lande 

Europakortet har endret sig mange 

gange i lsbet af de sidste 100 5r. Da landet 

Sovjetunionen brod sammen i starten af 

1990'erne opstod en rekke nye lande. 

Som du ved, er kendingsbogstaverne p5 de 

danske biler DK. 

. Plac6r kendingsbogstaverne for Europas 

Iande det rigtige sted pA kopiside 8.7. 

A @strig 

AL Albanien 

AND Andorra 

B Belgien 

BIH Bosnien-Hercegovina 

BG Bulgarien 

Europas lande 

BY Hviderusland 

CH Schweiz 

CY Cypern 

CZ Tjekkiet 

D Tyskland 

DK Danmark 

E Spanien 

EST Estland 

F Frankrig 

FIN Finland 

FL Liechtenstein 

FO Feroerne 

GB Storbritannien 

GR Grekenland 

H Ungarn 

HR Kroatien 

I ltalien 

IRL lrland 

lS lsland 

L Luxembourg 

LT Litauen 

LV Letland 

M Malta 

MC Monaco 

MD Moldova 

MK Makedonien 

N Norge 

NL Holland 

P Portugal 

PL Polen 

RO Rumenien 

RSM San Marino 

RUS Rusland 

S Sverige 

SCG Serbien-Montenegro 

SK Slovakiet 

SLO Slovenien 

UA Ukraine 

V Vatikanstaten 

ffi% 

ni ncnnn:f ion - Glnhr< - Gvlrlonrlal l,/ln f nit lu nnioro< u! 

'!uvLe' 

rri rrnnonviqninnchnrn 

t' 

s 

B 

i 

tr 

a 

i 

L 

L 

E 

5_ 

6l 

s, 

B. 

Bi 

t: 

FJI 

F 

L 

&. 

&,, 

I 

u:l 

;l 

U, l 

;l 

;l 

Îl 

":' I 

:l 

;l 

:l 

;l 

II 

:r 

:l 

*l 

al 

3,e 

G-l 

6l' l

Top 1O i EuroPa 

Ukraine 

FranKng 

.t .l 

sveiiqe 

: -. . '. . . 

'..... 

Tyskland ..' 

Finland 

Noroe 

Po!en 

Italien 

Storbritannien 

.: 

'i... 

Rumenien 

603,700 km'? 

554.000 km2 

.,.'i 

4ru ooo o*, 

..'.,, 

357,000 km2 

338.10O km'z 

323.800 kmz 

:ri.zoo km, 

301.300 km'z 

.. 

243.300 kmz 

236.400 km'z 

Rusland er medtaget under Asien. 


lndbyggertallet finder du lettest pA internettet. (Se www'globus-gyldendal.dk). 

Befolkningstetheden udregnes ved at dividere indbyggertallet med arealet' 

Hovedstaden kan du finde i et atlas. 

k -72. 

,u 

)_r )i 

kooiside 5.11 Europas lande 

Tjek p5 geografien - Globus - Gyldendal M6 fr"it kopienes til undervisningsbt-ug 

75

Du skal hruge 

Kopiside 8.8 (kort over Europa 

med hovedsteder) 

Europa er den teettest befolkede verdensdel, 

men det er selvfolgelig ikke overalt, at der 

bor mange mennesker pi et lille omr6de. 

Hovedsteder 

. Hvor mange af Europas hovedstader 

kender du? Skriv si mange navne som muligt 

ind i skemaet, inden du kigger i dit atlas. 

Grekenland 

Rumenien 

Helsinki (Helsingfors) 

Tiok nr nonnref ien 76 - Glnhrrc - G'rlelonrl=l 

'1"' H" 

Europas befolkning 

. Hvor mange af de 20navne 

kunne du 

huske? 

Skriv navnene pA de europeiske 

hovedstader ind p6 kopiside 8.8 

Hvilke europaiske storbyer har du besogt? 

Skriv bynavnet - og derefter landets navn 

i parentes: 

Befolkningstethed 

. Find kortet over befolkningstethed i dit 

atlas. Skrav6r nogle af de mest tetbefolkede 

omrAder i Europa p5 kortet over 

Europa pi kopiside 8.8. 

M6 fnrt kopreres t,rl undervrsningsbrug 

A 

i 

A 

A 

6 

A 

& 

A 

a 

A 

( 

v 

Y 

tr 

p. 

,' 

a' 

v. 

i;l 

6

Du skal hruge 

Kopiside 8.9 (kort over Europa 

med floder og bjerge) 

Europa fra a til & 

. Skriv folgende navne ind p6 kortet over 

Europa pii kopiside 8.9: 

Farvande: 

a. Middelhavet 

b. @stersgen 

c. Nordssen 

d. Sortehavet 

e. lshavet 

f . Atlanterhavet 

Bjergkeder: 

g. Alperne 

h. Ural-bjergene 

i. Pyreneerne 

j. Kaukasus 

k. Det Skandinaviske Hojland 

L Karpaterne 

m. Appenninerne 

Floder: 

n. Volga 

o. Donau 

p. Rhinen 

q. Oder 

r. Loire 

s. Po 

t. Elben 

u. Wisla 

v. Dnepr 

Vulkaner: 

w. Hekla 

x. Etna 

y. Vesuv 

Europas natur 

Europas hzjeste bjerg: 

z. Mont Blanc 

Tre store ser: 

a. Sicilien 

s. Sardinien 

6. Korsika 

Klimaet 

Find klimakortet i dit atlas. 

. Hvilke klimazoner er reprasenteret i 

Europa? 

. Indtegn grenserne mellem klimazonerne 

som streger pA kortet. 

I hvilke omrAder i Europa falder der stsrst 

nedbsr? 

I hvilke omrider falder der mindst 

nedbor? 

Tjek oA geognaf,eF - Globus - Gyldendal M6 f-it kopieres til rndenvrsnrngsbrug 77

Du skal hruge 

. Kopiside 8.7 (kort over Europa) 

Den Europeiske Union (EU) er en politisk 

samarbejdsorganisation mellem 25 europeiske 

lande. ldeen til EU kom efter Anden 

Verdenskrig, hvor Europas lande var splittet. 

Mange af landene havde veret modstandere 

under Anden verdenskrig. Nu onskede man, 

at der skulle vere stsrre kontrol med de 

industrier; der havde gjort krigen mulig ved 

at producere viiben. Forloberen for EU heo 

derfor det Europaeiske Kul, og St5lfellesskab. 

Det blev senere til det Europeiske 

Fellesmarked (EF) og fra 1993 til Den 

Europeiske Union (EU). Danmark blev 

medlem i 1973, og seneste udvidelse skete i 

2004, hvor 10 nye lande blev optaget. 

De 25 EU.lande 

Optaget i Medlemsland 

1951 Belgien, Frankrig, Holland, 

Tyskland, ltalien og Luxembourg 

1973 lrland, Storbritannien 

og 

Danmark 

1 981 

'1986 

1 995 

Grakenland 

Den Europeiske Union 

Portugal og Spanien 

Sverige, Finland og Astrig 

2004 Estland, Letland, Litauen, Polen, 

Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, 

Slovenien, Cypern og Malta 

. Skravrir de 25 EU-lande p5 kopiside 8.7, 

Brug dit atlas 

Hvilke andre internationale organisationer 

kan du skaffe oplysninger om i dit atlas? 

Underszg 

I EU tales der meget om traktater. 

Hvad er en traktat? 

Det indre marked spiller en stor 

rolle i EU. Hvad er det indre 

marked? 

Hvad hedder den falles 

msntenhed, som en stor del af 

EU-landene har indfort? 

Hvor mange medlemmer er der af 

Europa-parlamentet? 

Hvor mange af dem er danske? 

I hvilken by ligger Europaparlamentet? 

Find flere oplysninger om EU via 

www. g I o b u s. g y I d e n d a l. d k 

78 Tjek p6 geognafien - Globus - Gyldendal M6 frrt kopier-es til undervisningsbr-ug 

!' 

{ 

I 

a 

p. 

-,1 

i,l 

s",{ 

t.:.::;l

--l-' 

jru 

Du skal hruge 

. Kopiside 8.13 (kort over Asien) 

Asien er den storste verdensdel. Grensen til 

Europa gdr ved Ural-bjergene, Ural-floden 

og bjergkeden Kaukasus. Storstedelen af 

Tyrkiet horer til Asien. Suez-kanalen danner 

grensen til Afrika. Beringstredet er grensen 

til Nordamerika og Timorhavet grensen til 

Oceanien. De fleste oer nord for Australien 

regnes til Asien. 

Asien fra a til 6 

. Skriv folgende navne ind p6 kopiside g.13: 

1O store lande i Asien: 

a. Rusland 

b. Kina 

c. Indien 

d. Mongoliet 

e. Indonesien 

f. Afghanistan 

g. Pakistan 

Asien 

:-€- 

; 

t 

h. 

i. 

i. 

-+--- 

I.r 

Iil 

lran 

lrak 

Japan 

Farvande: 

k. Stillehavet 

l. Indiske Ocean 

m. Japanske Hav 

n. Okhotske Hav 

o. Beringhavet 

Saen: 

p. Kaspiske Hav 

q. Aralsoen 

r. Bajkalsoen 

s. Balkhasjsaen 

Floden: 

t. Chang Jiang (Yangtze) 

u. Huang He 

v. Ganges 

w. Ob 

x. Mekong 

y. Eufrat 

z. Tigris 

Bjergkeden: 

a. Himalaya 

a. Ural-bjergene 

5. Kaukasus 

4 

/,\r 

ri'l:",::E:.7;L -\

kopiside S.1S Asien 

Top 1O i Asien 

Rusland 

Kina 

Kasakhstan 

:17.075.400 

km2* 

9,56.0 

000 kmz 

3 290,000 

km2 

2.i2o.ooto 

km, 

Saudi-Arabien 2.150.000 

km2 

Indonesien 1.920.000 

km2 

Iran 

Pakistan 

Tyrkiet 

Myanmar 

(Birrma) 

1.650.000 

km2 

804,000 km2 

779.00A km2 

677'000 

km2 

*Cirka 23 % af Ruslands 

areal 

ligger i Europa 


lndbyggertallet finder du rettest pd internettet (se www.grobus,gytdendar.dk). 

Befolkningstetheden udregnes ved at dividere indbyggertailet 

Hovedstaden 

med arearet. 

kan du finde i et atlas. 

80 Tiek pd geogr-afien * Globus _ Gyldendal M6 fnit kopieres til under-visnjngsbr-ug 

I 

I 

I 

i

t 

t 

D 

D 

l 

D 

D 

D 

D 

t 

E 

) 

) 

) 

) 

) 

) 

I 

l 

i 

) 

, 

) 

) 

) 

, 

I 

, 

) 

) 

I 

I 

I 

I 

I 

Du skal bruge 

. Kopiside 8.12 (kort over Afrika) 

Afrika er den neststorste verdensdel. Den 

er adskilt fra Asien af Suezkanalen. Foruden 

selve det store kontinent regnes Madagaskar 

samt en rakke mindre ser til en del af 

verdensdelen, Af rika. Afrika er tettest 

befolket i Egypten langs Nilen. Men der er 

ogs6 store tyndtbefolkede omr6der i Afrika. 

Afrika fra a til 6 

. Skriv folgende navne ind pi kortet over 

Afrika (kopiside 8.12): 

De 1O stunste lande: 

a. Sudan 

b. Algeriet 

c. Congo 

d. Libyen 

e. Tchad 

f . Niger 

g. Angola 

h. Mali 

i. Sydafrika 

j. Etiopien 

Fanvande: 

k. Atlanterhavet 

L lndiske Ocean 

m. Rsde Hav 

n. Middelhavet 

o. Guinea Bugt 

Floden: 

p. Nilen 

q. Niger 

r. Congo 

s. Zambezi 

t. Oranje 

Afrika 

Soer 

/ srkener/bjerge m. m: 

u. Victoriassen 

v. Sahara 

w. Atlasbjergene 

x. Tthadsoen 

y, Kilimanjaro 

z. Malawissen 

e. Tanganyikasoen 

a. Madagaskar 

A. Kanariske 

Oer 

Grenser 

De fleste lande i Afrika har veret europeiske 

kolonier. Det vil sige, at de har veret 

styret af europeiske lande, og den lokale 

befolkning har ikke selv bestemt i deres eget 

land. I dag er nesten alle afrikanske lande 

selvstendige, men man kan tydeligt se, at 

mange landegranser er bestemt fra Europa. 

De er simpelthen trukket efter en lineal. 

. Giv eksempler pA helt lige landegrenser. 

Mellem: 

Land: 

og 

Land: 

Land: 

og 

Land: 

Land: 

og 

Land: 

Land: 

og 

Land: 

Land: 

og 

Land: 

81

kopiside 5.76 . Afrika 

Klima 

. lndtegn ekvator pA kortet. 

Falg 2O" ostlig lengde fra nord til syd. 

. Hvilke lande kommer du igennem? 

Top 1O iAfrika 

Sudan 

Algeriet 

Congo 

(Kinsahasa*) 

Libyen 

Tchad 

Niger 

Angola 

Mali 

Sydaf rika 

Etiopien 

2.510.000 km2 

2.380.000 km2 

2.300.000 km2 

1.760.000 kmz 

'1.280.000 

km2 

1.270.000 km2 

1.250.000 km2 

1,240.000 km2 

1.220.000 kmz 

1.100.000 km2 

*Den Demokratiske Republik Congo 


Indbyggertallet finder du lettest p5 

i nternettet. (Se www. g I obus. gyl denda l.d k) 

Befolkningstaetheden udregnes ved at 

dividere indbyggertallet med arealet. 


. Hvilke klimazoner kommer du igennem? 

Underszg 

Danmark havde pA et tidspunkt 

en lille koloni i Afrika. HvornAr var 

det? Hvad hed den? Hvorfor havde 

Danmark en koloni i Afrika? 

82 Tjek pa geogr-afien 

- Globus - Gyldendal M6 fnit kopienes til under-visningsbnug 

a. 

A. 

T 

A 

n 

A 

3., 

F' 

v 

F 

T 

r 

.il 

t 

I 

) 

, 

I 

I 

I 

) 

I 

I 

I 

v/l 

j, 

r;. *I 

I 

I t 

") 

F;t 

a:t:"1 

3.",.:iI 

:&:I

Du skal bruge 

Kopiside 8.10 

(kort over Nordamerika) 

Nordamerika er den tredjestorste verdensdel. 

Panama-kanalen adskiller Nordamerika 

og Sydamerika. Canada og USA er de to 

stsrste lande. De udgor mere end 7e af 

Nordamerikas areal. Grsnland regnes for en 

del af Nordamerika. Det samme gor nesten 

alle serne i Det Caribiske Hav. 

Nordamerika fra a dl A 


Nordamerika (kopiside 8.10): 

Lande: 

a. Canada 

b. USA 

c. Alaska {USA) 

d. Mexico 

e. Panama 

f. Costa Rica 

Nordamerika 

.,.t . t:.. ,. 

: 

' 

:..:.":... 

g. Nicaragua 

h. Honduras 

i. El Salvador 

j. Guatemala 

k. Belize 

L Cuba 

m. Jamaica 

n. Haiti 

o. Dominikanske Republik 

p. Puerto Rico 

Farvande: 

q. Stillehavet 

r. Atlanterhavet 

s. Mexicanske Golf 

t. Hudsonbugten 

u. Det Caribiske Hav 

Bjergkeder: 

v. Rocky Mountains 

w. Appalacherne 

Nondamerikas hajeste punkt: 

x. Mount McKinley 

Floden: 

y. Mississippi 

z. Colorado 

a. Rio Grande 

s. Missouri 

A. Yukon 

Tjek pa geografien - Globus - Gyldendal Ma fnit kopienes til undervisningsbr-ug 83 

i\" 

l}q, 

f-'h 

] 

,?

kopiside 5.7 7 Nordamertka 

Top 1O Nordamerika 

Canada 

U5A 

Mexico 

Nicaragua 

. 

Honduras 

Cuba 

Panama 

I 

9.970.000 

km2 

9.670 000 km2 

1.970 

000 km2 

130.671 

nr, 

112,1.00 

kmz 

1 10 $60 krer2 . 

is.stl km2 

Costa Rica 5:t.100 

kmz 

R""fi[;t""'k" oa *oo t *' 

Haiti , 2,7.75,0 

km2 

Granland ikke medtaget (se kopiside 

5.10,. 


Indbyggertallet finder du lettest p5 internettet. (Se www. g l o bus. g yt d e n d a l. d k). 

Befolkningstaetheden udregnes ved at dividereindbyggertallet 

med arealet. 

Hovedstaden 

kan du finde i et atlas. 

84 Tlek pA geografien _ Globus Gyldendal M6 fr-it kopieres ttt undervisningsbrug 

q 

v 

v 

v 

ir 

k: 

w 

\€' 

w 

l{i 

!F 

€ 

w 

s. 

F' 

w 

Efl 

ff 

I 

c 

Y 

lrl I 

ql 

sl 

v/a 

I 

I 

I 

;f 

=T 

tul ', 

6L 

TE

Du skal hruge 

Kopiside 

8.11 

(kort over Sydamerika) 

Sydamerika er den fjerdestorste verdensdel. 

Gransen til Nordamerika giir ved panama_ 

kanalen. Nesten alle landene har veret 

spanske eller portugisiske kolonier. Derfor 

tales der ogsS spansk og portugisisk i de 

fleste lande. 

. Indtegn akvator pA kortet over 

Sydamerika 

pA kopiside g.11. 

Sydamerika fra a til A 


Sydamerika 


Lande: 

a. Brasilien 

b. Argentina 

c. Chile 

d. Peru 

e. Ecuador 

f. Colombia 

g. Venezuela 

h. Guyana 

i. uruguay 

j. Paraguay 

k. Bolivia 

l. Surinam 

m. Fransk Guyana 

n. Falklandsserne 

Farvande: 

o. stillehavet 

p. Atlanterhavet 

q. Caribiske 

Hav 

r. Magellanstredet 

s. Drakestredet 

Zgruppe: 

t. Galapagosoerne 

Sydamerika r4'l:;?"!.7;/M 

,\rp.tuc -.r.r\k# 

Den stzrste bjergkede: 

u. Andesbjergene 

Den stsrste ftod: 

v. Amazonas 

Stone byer: 

w. Buenos Aires 

x. Rio de Janeiro 

y. Montevideo 

z. 5a6 paulo 

e, Lima 

@. Santiago 

e. Bogotd 

Falklandsoerne og Fransk Guyana er ikke 

selvstendige lande. 

. Hvilke lande hsrer de under? 

\f-*\ 

ly'- 

. Hvilket land hsrer Galapagosoerne 

under? 

Tjek p6 geog.afien - Grobus - Gyrdendar 

, Ma fnit kopienes 

tir undervisningsbnug 85

kopiside 5.7I Sydamerika 

Top 1O iSydamerika 

Brasilien 


lndbyggertallet finder du lettes p6 

internettet (Se fx www.g Io bus. gylde nd a Ld k). 

Befolkn i ngstetheden udregnes ved at 

dividere indbyggertallet med arealet. 


. Hvor mange gange er Brasilien storre end 

Danmark? Danmarks areal er 43.000 km2: 

Brug temakortene 

. Hvilke klimazoner er representeret i 

Sydamerika? 

8.510.000 km2 

1.285.220 km2 

'1.140.000 

km2 

1.100.000 km2 

916.490 km, 

406.750 km2 

272.000 kmz 

215.000 km2 

. I hvilket stort land tales der portugisisk? 

Hvilket sprog tales der i de fleste andre 

lande? 

Underszg 

Hvad dekker ordet Latinamerika over? 

86 Tlek pA geogra'ren - Globus - Gyldendal Ma fr.ir

Du skal hruge 

. Kopiside 8.14 (kort over 

Oceanien) 

Verdensdelen Oceanien kaldes sommetider 

Australien. Men selv om Australien fylder 

en del, best6r Oceanien af andre lande. 

New Zealand og Papua Ny Guinea er to 

mellemstore lande, og dertil kommer en 

rekke mindre ostater i Stillehavet. En 

stor del af ogrupperne i Stillehavet er dog 

ikke selvstandige stater, men afhaengige 

territorier under bl.b. Frankrig, USA, 

Australien og New Zealand. 

Oceanien fra a til 6 

. Skriv folgende navne ind pA kortet over 

Oceanien pA kopiside 8.14. 

Selvstendige lande: 

a. Australien 

b. Fiji 

c. Kiribati 

d. Marshall-oerne 

e. Mikronesien 

Top 5 i Oceanien 

Papua Ny 

Guinea 

New Zealand 266.171km2 

.:. 

Salomonoerne 

. Udfyld skemaet 

-jek 

28.370 km2 

18.333 km2 

Oceanien 

t. Nauru 

g. New Zealand 

h. Palau 

i. Papua Ny Guinea 

j. Salomonoerne 

k. Samoa 

l. Tonga 

m, Tuvalu 

n. Vanuatu 

Farvande: 

o. Stillehavet 

p. Indiske Ocean 

q. Tasmanhavet 

r. Koralhavet 

Delstaten i Australien: 

s. Tasmanien 

t. Western Australia 

u. South Australia 

v. New South Wales 

w. Victoria 

x. Queensland 

y. Northern Territory 

Attasovetser/'=)= 

kopisicie s.tsL 

A 

'=Y', 

Store byen: 

z. Canberra (hovedstad i Australien) 

e. Wellington (hovedstad i New Zealand) 

s. Sydney 

e. Melbourne 

pa geognafien - Glob.rs - Gyloendal Ma {r'it koprer-es ril under-visnrngsbnug 87

t\' ar--t A rt 

- - -,,^ 

| | 

- ^^ 

. 

t)i- 

4Ltorovat-61 

_ (- ilxopiside 5.2O 

\=Y/ 

Du skal hruge 

. Kopiside 8.15 (kort over 

Antarktis og Arktis) 

Antarktis er den tredjemindste verdensdel 

- men altsS storre end Europa og Oceanien. 

Antarktis kaldes ogs6 Sydpolen, og det er 

den eneste verdensdel uden en fastboende 

befolkning. Det arktiske omrSde kaldes ogsS 

Nordpolen. Men da omridet udelukkende 

bestdr af indlandsis (uden klippe under), 

regnes Arktis ikke for en verdensdel. 

Antarktis 

. Skriv gradtal p5 langdegraderne pd kortet 

over Antarktis p6 kopiside 8.15. 

Skriv folgende navne ind p6 kortet: 

Antarktis . Sydamerika . Atlanterhavet 

Stillehavet . lndiske Ocean 

Hvad hedder det hojeste punkt pA 

Antarktis, og hvor hojt er det? 

Hvor mange km er der ca. fra Antarktis 

til spidsen af Sydamerika (Kap Horn) p6 

det korteste sted? 

Arktis 

. Skriv navnene pii landene omkring Arktis 

ind pA kortet pi kopiside 8.15: 

Rusland . Canada . USA (Alaska) 

Granland . Norge .Svalbard 

. Skriv ogsS navnene p5 de st@rre have ind 

pE kortet: 

lshavet . Gr4nlandshavet . Barentshavet 

Antarktis og Arktis 

Underszg 

Hvem kom fsrst frem til midten af 

Nordpolen, og hvilket 5r skete det? 

Hvem kom fsrst frem til midten af 

Sydpolen, 

og hvornSr det skete? 

Hvor ligger henholdsvis den 

magnetiske nordpol og den 

magnetiske sydpol? 

Flere lande g@r krav p5 Antarktis. 

Hvorfor er sA mange lande mon 

interesserede i at bestemme over 

denne kolde verdensdel? 

88 T,el, ne nonn-arion - Gtlb..rS - 'J"' GyrdenOaf Ma {-rr P" 

KOpleneS ttl UnoervlSnrrgsbr ug 

1. .r 

i'1 

'--t 

't 

t:: 

,-: 

i\ 

;l 

;. I 

!,r 

t, 

-r 

t_t 

!i.-' 

e.'.: 

"j 

v{ 

et$

Underssg et land 

ved hielp af dit atlas 

Hvis man skal skaffe sig precise oplysninger 

om et land, kan man ikke nojes med at 

benytte et atlas. Det er nodvendigt at lase 

om Iandet og se billeder og film. Ellers kan 

man ikke fE en fornemmelse af, hvordan der 

ser ud, og hvordan befolkningen lever. Men 

du vil alligevel blive overrasket over, hvor 

mange oplysninger om et land du kan skaffe 

blot ved hjalp af et atlas. 

Velg et land (det skal helst vere et forholdsvis 

stort land) og besvar sporgsm6lene p5 

denne side sA godt som muligt. Og husk, du 

m6r kun bruge dit atlas! 

r Det valgte land: 

I hvilken verdensdel ligger landet? 

Hvad hedder nabolandene? 

Hvilke have har landets befolkning 

adgang til? 

. Hvad hedder hovedstaden? 

--) 

I 

t\ 

\ 

'le4 

l 

. Hvordan ser landskabet ud i landet? 

Hvad forteller atlasset om landets klima? 

Hvordan er temperaturen ijanuar og juli? 

Hvordan er nedbsren fordelt i landet? 

Hvordan er befolkningen fordelt i landet? 

Hvordan er befolkningens levestandard? 

Hvilke mindretal er der i landet? 

Hvilken religion er den mest udbredte? 

Er analfabetisme udbredt i landet? 

Hvilke(t) sprog tales der i landet? 

Hvilke former for landbrug er der? 

Hvilke rAstoffer er landet i besiddelse af? 

Hvilke former for industri? 

Hvilke andre interessante oplysninger kan 

du finde om det valgte land? 

Tjek p6 geognafienGlobus - Gyldendal . MA fnit kopienes til undenvisningsbnug 89

\\---- 

li-a-\ 

Art---,,-t-^- 

attdo0vYt-cl 

-(-*fooistcie 

5'22 Pa relse 

Du skal hruge 

Kopiside 8. 1 6 (Verdenskortet) 

Hvor ville du tage hen, hvis du havde 

muligheden for at rejse Jordenrundt? 

Ja, 

det har du nu mulighed for - i hvert fald i 

fa ntasien... 

Kobenhavn/ 

Billund 

Kig godt p5 verdenskortet i dit atlas, og 

indtegn din drommerejse pA kopiside 8.16 

(Verdenskortet). Du kan evt. gore det 

sammen med en klassekammerat - det er io 

lidt sjovere med en rejsefalle. 

Der er et par betingelser: 

. Rejsen skal starte og slutte i Danmark 

. Velg 10 stop (i byer) undervejs 

. Brug et 5r pA rejsen, og start den 1. juli 

. Rejs hele tiden mod vest 

Brug tidszonekortet i dit atlas 

. Udfyld skemaet herunder. 

. Skal du stille uret frem eller tilbage 

undervejs pi din rejse? 

. Indtegn datolinjen pA kopiside 8.16. 

. Hvad sker der, nAr du passerer 

datolinjen? 

90 Tlek pa geogâ'ien - Globus - Gyldendal Ma f^rl kooie'es til unde"vtsn,ngsb"ug 

?l 

;'! 'l 

";l 

c, 

l 

al 

el 

?l 

el 

al 

cI 

Gl 

el 

:l 

:l 

;l 

;l 

;l 

;l 

*l 

&,t 

;l 

:l 

II 

;l 

;I 

\-T 

al 

:l 

vl 

F&l 

;t 

;l 

;"1 

;l 

;. 1 

:l 

:l 

:l 

:I 

:l 

tFl 

€l 

7t 

Il 

kl 

F.. 

:I 

'*l 

18J, 

,ll 

g

Du skal hruge 

PArejse rr tiek veir og klima ri'l:l::E:";[M 

. Kopiside 8.16 (Verdenskortet) 

Pi kopiside 5.22 planlagde I en rejse med 10 

stop i byer undervejs. Nu skal I undersoge, 

hvordan vejr og klima er; de steder hvor I 

kommer frem. 

I fAr brug for folgende kort i jeres atlas 

. Klima- og plantezoner 

. Januar-varmelinjer 

. Juli-varmelinjer 

. Nedbsrskort 

. Udfyld skemaet herunder pA baggrund af 

de oplysninger, I kan finde pA de navnte 

temakort. Temperaturen ijanuar og juli 

skal skrives som interval, fx: 15-20 "C 

'/'1. 

,i/, 

. Hvorfor kan oplysninger om vejr og klima have betydning for valg af rejserute? 

Tlek pa geografien - Globus - Gyldendal Ma frit kopienes til undervisnirgsb'ug 91

92 

6. 

5.1 

Evalueringsark 

Har du et globalt overblik? side 93 

6.2 De 48 spsrgsmAl i Politiken side 97 

6.3 Svar pA de 48 spargsm6l side 1O1 

6! 

vr 

v: 

A. 

a.. 

F. 

&. 

F- 

6,, 

t 

&,1 

5* 

t 

,!. 

6!, 

e 

t 

F,, 

A. 

s' 

A; 

e 

ai'".. 

A\r. 

6; 

la'!. 

î, 

n;:. 

G' 

lf4' 

t6;" 

E' 

wi 

tGr. 

3' 

e" 

t -'].:' 

w"j 

-i 

u"H 

&,fl

Her har du mulighed for at teste, om du kan 

finde rundt i de syv verdensdele. Hvor ligger 

lande, byer, floder bjerge osv.? 

De syv vendensdele hedden: 

o Asien 

o Afrika 

o Sydamerika 

o Nordamerika 

o Europa 

. Oceanien 

. Antarktis 

. Hvilken kanal adskiller Nordamerika og 

Sydamerika? 

Hvad hedder det stsrste land i 

verdensdelen Oceanien? 

Hvilken verdensdel har ingen fastboende 

befolkning? 

. Hvad kalder man ogsi Antarktis? 

Har du et 

globalt overblik? 


kopiside 6,1 

Huor ligger landet? 

o I dette skema ser du navnet p6 en rekke 

lande. I hvilken verdensdel ligger landet? 

Argentina 

Brasilien 

Hovedsteder 

. Hvad hedder hovedstederne i folgende lande? 

Danmark 

Tyskland 

USA 

Frankrig 

Kina 

Rusland 

Sverige 

Italien 

Brasilien 

Norge 

Tjek pa geognafien - Globus - Gyldendal MA frit kopleres til under^visningsbt'ug 93 

-.s7

94 Ti-1, 

kopiside 6.7 Har du et globalt overblik? 

. I hvilke lande er disse byer hovedstader? 

Canberra 

London 

Tokyo 

Jakarta 

Cairo 

Teheran 

Reykjavik 

Buenos Aires 

Madrid 

Athen 

Andre stone byer 

. I hvilket land ligger folgende store byer? 

New York 

Sydney 

Shanghai 

Bombay 

Melbourne 

Los Angeles 

Hongkong 

Rio de Janeiro 

lstanbul 

Calcutta 

I 

L____ 

I 

I 

Stone bjergkeder 

. I hvilke verdensdele ligger folgende 

bjergkeder? 

Andesbjergene 

Himalaya 

Alperne 

Rocky Mountains 

Atlasbjergene 

Appalacherne 

Pyreneerne 

. Ural-bjergene danner grensen mellem 

hvilke to verdensdele? 

Verdenshavene 

. Hvad hedder de tre verdenshave? 

Skriv dem i rekkefolge efter stsrrelse med 

det storste fsrst: 

. Hvilke andre have kender du? 

Skriv navnene pA mindst tre andre: 

'-- 

f l-- .^ 

r^^--l I n- !n,f 

rJcK 

^^--.^{,-- 

L nnronoc rr] rrnnon.rrcnrnncnnr,n 

Pd 9cug' 

drrE/ - uruuub - uy usr udr rvrd I L ED ur u'ruc vr-rilrrgou, ug 

- 

ûprEr 

1. 

2. 

3. 

i, I 

ei 

-;l 

el 

al 

e'l 

al 

Gl 

al 

€;l 

e'l 

6l 

sl 

Gl 

:l 

:t 

;I 

;l 

II 

;I 

;l 

;I 

:I 

;l 

]: I 

!I 

:I 

;I 

;r 

:l 

;l 

;: I 

;l 

:"1 

:l 

:. 1 

t^ I 

:l 

:l 

nl 

6l 

:l 

7l 

:l 

:l 

:l 

u35

Floder 

. I hvilke verdensdele ligger folgende 

floder? 

Verdens stsrste 

. Hvad hedder verdens storste s? 

. Hvad hedder verdens hojeste bjerg? 

. Hvad hedder verdens stsrste land? 

Hvilket land har verdens storste 

befolkning? 

. Hvad hedder verdens storste hav? 

kopiside 6,7 ' Har du et globalt overblik? 

Find 5 rigtige 

. Hvilke lande ligger i EuroPa? 

Sat krYds ved de fem rlgtige: 

Angola 

Bulgarien 

Canada 

Egypten 

lndonesien 

lsrael 

New Zealand 

Polen 

Portugal 

Rumanien 

Tanzania 

Ukraine 

Hvilke lande ligger iAsien? 

Sat kryds ved de fem rigtige: 

Australien 

Botswana 

Chile 

Frankrig 

lndonesien 

lrak 

Japan 

Niger 

Pakistan 

Sudan 

Thailand 

USA 

TjekpAgeognafien_G|obus-Gy|dendal.MAfr.itkopienestiIunder.visningsbnug 

tr nfl 

fl 

tr 

EI 

n D 

D 

D 

tr 

tr 

D 

tr 

tr 

tr 

tr 

tr 

trntr 


tr E 

95

96 

kopiside 6.1 Har du et globalt overblik? 

n 

D 

tr ntr 

tr 

tr 

tr 

tr 

f 

tr 

Hvilke lande ligger i Afrika? 

Sat kryds ved de fem rigtige: 

Algeriet 

Cuba 

Etiopien 

Guatemala 

Kenya 

Mexico 

Peru 

Somalia 

Spanien 

Sverige 

Tyrkiet 

Zambia 

Hvilke lande ligger i Sydamerika? 

Set kryds ved de fem rigtige: 

E lfghanistan 

u 

tr 

D 

tr 

tr 

n 

D 

tr 

n tr 

tr 

Argentina 

Bangladesh 

Brasilien 

Cameroun 

Chile 

Ghana 

Mexico 

Paraguay 

Peru 

Ukraine 

Vietnam 

I 

D 

tr 

tr 

n 

tr 

tr 

tr 

tr 

tr 

tr 

tr 

Hvilke lande ligger i Nordamerika? 

Set kryds ved de fem rigtige: 

Albanien 

Bolivia 

Cambodja 

Canada 

Guatemala 

Mexico 

Mongoliet 

Nicaragua 

Nigeria 

Pakistan 

Senegal 

USA 

Ekstra 

o Lav selv nogle sporgsmAl. 

Du skal kun lave sporgsmAl, som du 

selv kan svare pA. 

Tjek p6 geografter - Globus - Gyldendat MA fnit kopieres [il undervisnrngsbrug 

!i 

t' 

I 

v 

v 

V 

v 

v 

A 

," 

A 

& 

& 

b 

Ir 

A 

A 

A 

r-: 

A 

|\ 

p 

_l 

Ir, 

e 

A" 

.j 

/s, 

16 

v 

Al' 

A 

v 

!I!. 

v 

!f 

? 

? rt 

? 

'l 

*' '. 

vl 

^- -) 

bl 

..J 

*''til 

$,s

I 

t 

I 

I 

) 

I 

) 

I 

I 

i 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

Du skal bruge 

. Et atlas 

Den 22. september 2003 bragte dagbladet 

Politiken nedenst6ende 48 geografisporgsmSl. 

Sporgsmiilene var testet pA 

gymnasieelevel men nu kan du jo prove, 

hvor mange du kan klare. Prov forst uden 

atlas - og tjek derefter med et atlas. 

1. Hvad hedder de tre storste byer i 

Danmark? 

2. Navn fire byer p6 Fyn. 

3. Hvor ligger Kolding? 

E ruordlige del af Jylland 

fJ slatlano 

tr---l 

iJ syulige del af Jylland 

D ryn 

f--t 

U Lolland-Falster 

U gornholm 

De 48 spsrgsm6l 

I POLITIITEN 

4. Hvor ligger Nakskov? 

n 

D 

n 

E Nordlige del af Jylland 

5. 

tr 

tr 

tr 

tr 

tr 

D 

Sjalland 

Sydlige del af Jylland 

Fyn 

Lolland'Falster 

Bornholm 

Hvor ligger Svendborg? 

Nordlige del af Jylland 

Sjelland 

Sydlige del af Jylland 

Fyn 

Lolland-Falster 

Bornholm 

6. Hvad hedder Danmarks nordligste by? 

7. Nevn fire stsrre byer pi den jyske 

ostkyst. 

8. Navn fire storre byer pA Sjalland. 

9. Hvad hedder Danmarks langste 6? 

Evatuerinosark tV 

kopisidZ 6.zf:N 

Tjek p6 geognafien - Globus - Gyldendal . Mi frrt kopienes til undervisningsbrug 97

98 

kopiside 6,2 De 48 spargsmal fra Politiken 

10. Hvad hedder den storste by pA Fyn? 

Hvilken by ligger langst mod vest? 

Assens 

f--t 

U Ringkobing 

f--l 

U Holbak 

E A,.n* 

Hvilken by ligger lengst mod ost? 

Assens 

f ningkobing 

fl Holu-L 

E A,.nu, 

13. Ligger Kattegat? 

D vest for Jylland 

D syu for Fyn 

r-l 

LJ @st for Jylland 

f or. for sjelland 

14. Hvilken landsdel ligger vest for Fyn? 

f-l 

U Lolland-Falster 

[l slaltano 

U tyltana 

Der ligger ingenlandsdel, 

her ligger 

Vesterhavet 

15. Hvad hedder det lille land, som ligger 

mellem Tyskland, Belgien og Frankrig? 

16. Hvad hedder bjergkaden, der strekker 

sig ind i landene Tyskland, Schweiz, 

@strlg, Frankrig og ltalien? 

17. Hvad hedder hovedstaden i lrak? 

Hvad hedder det land, hvor jodedommen 

er den mest udbredte religion? 

19. Hvad hedder hovedstaden i Spanien? 

20. Hvad hedder hovedstaden i Sverige? 

21. Hvad hedder hovedstaden i Norge? 

22. Hvad hedder hovedstaden i 

Grekenland? 

23. Hvad hedder hovedstaden i Finland? 

24. Hvad hedder hovedstaden i Rusland? 

25. Hvad hedder hovedstaden i Tjekkiet? 

26. Hvad hedder hovedstaden i ltalien? 

27. Nevn navnene p5 de tre baltiske lande. 

Tlek pa geografien - Globus - Gyldendal . Ma frit kopienes til undenvisningsbnug 

18. 

a 

5 

rl 

ir 

.. I 

?. 1 

a. , 

f-' 

wr. 

, 


.ffi

28. Hvad hedder det land, der har Spanien 

mod sst og Atlanterhavet mod vest? 

29. I hvilket land har EU hovedsede? 

30. Hvilken land hsrer oen Sicilien under? 

Hvilket land er 

Frankrig 

E sp"nien 

l---l 

lJ Grakenland 

E s.h*eiz 

Baskerlandet en del af? 

32. I hvilket land hedder hovedstad 

Warszawa? 

33. Nevn fire verdensdele (kontinenter). 

34. I hvilken verdensdel ligger Chile? 

35. I hvilken verdensdel ligger Tunesien? 

39. 

kopiside 6.2 . De 48 spargsmdl fra Politiken 

36. I hvilken verdensdel ligger Venezuela? 

37. I hvilket land ligger byen Jerusalem? 

38. I hvilket land ligger byen Ankara? 

Nevn et land som grenser op til 

Thailand? 

40. Hvad hedder Japans hovedstad? 

41. Navn 5 af USA's stater. 

42. Nevn 6t land, der grenser op til lsrael. 

43. 

I hvilket land hedder hovedstaden 

Budapest? 

44. Hvad hedder Argentinas storste by? 

Tiok ..-,, nA nennnaf ipn - Glnhrrq - Grrlrlondrl I\,4r f nir lznnroncq iil rrnrlon'ric 

H- ,,-nrngsbrug 99

kopiside 6.2 De 48 spargsmal fra Politrken 

45. I hvilken del af verden ligger Jamaica? 45. Hvad hedder hovedstaden i Mexico? 

E vestlige del af Afrika 

T-l 

LJ Caribien 

E fanalen mellem England og Frankrig 

f--} 

LJ En o ud for Australien 

Find selv pd spargsmill 

47. Hvilket land ligger nord for USA? 

48. Hvilket land ligger syd for USA? 

Skriv dine geografi-sporgsm6l herunder - du skal selv kende svarene: 

Sporgsm6l 

Svar 

100 Tjek pa geogra{ien - Globus . Gyldendat Ma frrt kopieres til under visningsbnug 

r_ 

v 

t 

v 

I 

v 

v 

Y 

? 

v 

v 

v 

t- 

B" 

A 

& 

A, 

A, 

6" 

9' 

a. 

h 

A 

& 

e 

6 

& 

u 

& 

b. 

A. 

l'|. 

v 

& 

v 

v 

v 

v 

v 

rr 

;" 

C.: 

* 

I 

u3g 

?ffi

'1. Ksbenhavn, Arhus, odense 

2. Eksempelvis Odense, Svendborg, 

Nyborg, FAborg 

3. Sydlige del af Jylland 

4. Lolland-Falster 

5. Fyn 

6. Skagen 

7. Eksempelvis Arhus, Randers, Horsens, 

Vejle 

8. EksempelvisKsbenhavn, Roskilde, 

Nastved, Slagelse 

9. GudenAen 

10. Odense 

11. RinEkobing 

12. Holbak 

13. @st for Jylland 

14, Jylland 

15. Luxembourg 

16. Alperne 

17. Bagdad 

18. lsrael (ogsi Palestina og USA godkendt) 

19. Madrid 

20. Stockholm 

21. Oslo 

22. Athen 

23. Helsinki/Helsingfors 

Svar pa de 48 spsrgsmAl 

25, Prag 

26. Rom 

27. Estland, Letland og Litauen 

28. Portugal 

29. Belgien 

30. ltalien 

31. Frankrig og Spanien godkendt 

32. Polen 

Evaluerinosark tV 

kopisid; 

636N 

33. Australien, Sydamerika, Nordamerika, 

Europa, Afrika, Asien eller Antarktis 

34. Sydamerika 

35. Afrika 

35. Sydamerika 

37. lsrael (Palastina ogsA godkendt) 

38. Tyrkiet 

39. Laos, Cambodja, Burma og Malaysia 

40. Tokyo 

41. Eksempelvis Californien, Florida, Virginia, 

Alabama og Alaska 

42. Egypten, Jordan, Libanon, Syrien 

(Palestina ogsA godkendt) 

43. Ungarn 

44. Buenos Aires 

45. Caribien 

46. Mexico City 

47. Canada 

48. Mexico 

Tler oa geografren - Giobus - Gyldendal M6 frit kopieres til undenvisningsbnug 1O1

1c2 

7. Mest for siov 

7 .1 Finurlige bYnavne 

7.2 Danske bynavne 

P6 

fen slags] engelsk 

side 103 

side 104 

7.3 Kan du kende landet? side 105 

7.4 Kender du de danske ser? side 1OE 

sI 

I 

1l 

Gl 

al 

Gl 

:l 

?l 

Gl 

r, l 

6, I 

e, I 

al 

tr. I 

6l 

el 

:I 

;I 

:I 

;.T 

;I 

,II 

;I 

;I 

;I 

;I 

;I 

;t 

;l 

Îl 

;, 1 

;. 1 

;I 

;l 

;, I 

;l 

;l 

:l 

:l 

:l 

:l 

tGl 

Gl 

'^l 

:, I 

;l 

:l 

w*t

i 

a 

: 

l, 

I 

i: 

&, 

: 

* 

Du skal hruge 

Humoristisk sans 

Bag nedenstSende kryptiske setninger 

gemmer sig en storby. Det krever lidt engelsk, 

tysk eller jysk - og en god portion humoristisk 

sans - at finde frem til navnet p5 byen. 

Et eksempel: Vi grinede = Oslo (fordi "vi 

grinede" er det samme som "os lo") 

1O storbyer uden for Danmark 

1. Put far i ovnen , 

2. Eksplosiv madlaver 

3. Syng en grontsag 

4. Vask 1.000 kg 

5. lnstal16r en tv-b6ndoptager 

5. Guddommelig sygdom 

7. To forfriskninger 

8. Stilhed i havnen 

9. Krykke-o 

10. Gnaverss 

a. 

b. 

c. 

d. 

e. 

f. 

g. 

h. 

i. 

j. 

Bangkok 

Stockholm 

Cairo 

Montevideo 

Budapest 

Bagdad 

Washington 

Rotterdam 

Singapore 

Paris 

Til hvert tal svarer et bogstav. 

Skriv din losning her: 

1. = 

2.- 

J.= 

4,= 

5.- 

5.= 

7.= 

8.= 

o- 

10. - 

Finurlige bynaune 

1O danske byer 

1. Skaf et kajanleg 

2. Viser stor vrede mod grydeske 

3. Befestningsanlag for en fisk 

4. lkke for hurtigt 

5. Kedeligt ral 

6, Her lettes ben 

7. Fordojelseskanal 

8. Olieopbevaringsenheder 

9. Kulort bugt 

10. Udstrakt vandlsb 

a, Tsnder 

b. Kobenhavn 

c. Rodvig 

d. Hundested 

e. Middelfart 

f. Langi 

g. Tarm 

h. Alborg 

i. Haderslev 

j. Gristen 

Til hvert tal svarer et bogstav. 

Skriv din losning her: 

1. = 

2,= 

J.= 

[.= 

!.= 

6.= 

7.= 

8.= 

q- 

10. = 

/-, 

Mest for sjov (( - 

' 

kopiside 7. t '.V/ 

Tiolz n= nennnaf ien - Glnhrrq - Gvlrlonelat M5 frtt kopieres ril undenvtsningsonLrg 103 

\___ - 

t

F, 

's/ 

-- 

Mest for sjov 

kopiside 7.2 

Du skal hruge 

Humoristisk sans 

M6ske en engelsk-dansk 

ordbog 

Verden bliver efterhSnden mere og mere 

international. Engelske ord og vendinger 

sniger sig ind i det danske sprog. Men 

hvordan ser det ud, hvis man oversatter de 

gode gamle danske bynavne til (en slags) 

engelsk? Ja, sA bliver Ksbenhavn ("Kob en 

havn") naturligvis til "Buy a port". 

Prov om du kan finde ud af, hvilke danske 

byer; der gemmer sig bag folgende engelske 

oversettelser (eller skal vi kalde det 

" undersettelser"). 

Prav forst uden ordbog! 

1. Yearhouse 

2. Newcastle 

3. Sunred 

4. Dog Place 

5. Bedloose 

6. Beer Place 

7. Ace Mountain 

8. Everybody Red 

9. Branch River 

10. Back Sword 

11. Average Speed 

12. Happy Scissors 

13. Party Play 

14. Slice 

15. Road Laugh 

16. Cross Dizzy 

17. Nearby 

18. Reputation 

19. Scold Crazy 

20. Count 

Danske bynaune 

pA len slagsl engelsk 

1o,4 Tjek pA geognafien - Globus - Gyldendal Ma fnit kopienes til undervisningsbnug 

a. 

b. 

c. 

d. 

e. 

f. 

9. 

h. 

i. 

j. 

k. 

l. 

m. 

n. 

o. 

p. 

q. 

r, 

s. 

t. 

Skive 

Gladsaxe 

Nyborg 

Greve 

Ry 

Esbjerg 

Arhus 

Sengelose 

Korsgr 

Gildeleje 

Solrsd 

Hundested 

Vejle 

Bagsvard 

Allersd 

@lby 

Middelfart 

Greni 

Skelskor 

Nestved 

Til hvert tal svarer et boostav. 

. Skriv din losning her: 

1. = 

2.= 

3.= 

4.= 

5.= 

6.= 

7.- 

8.= 

o- 

10. = 

72 

,--?_ 

4___J 

11. = 

'12. = 

13. = 

14. = 

15. = 

16. = 

17. = 

18. = 

19. = 

20. = 

------=- a 

/ 

,---' 

r_ 

A=:- 

il 

6r '. 


t' 

nl 

t.- 

E' 

E 

t,. 

t: 

F 

,i" 

5-.. 

d* 

,. 

L. 

c,. 

t' 

A: 

A 

s.. 

5-g: 

!! 

'f 

? 

rE 

; 

? 

F 

A'. 

t 

tai 

Y$ 

@ -z

Du skal hruge 

. ,Et atlas 

1 

O 

a 

P 

Skriv nummer og navn p5 de 10 lande 

i skemaet til hajre. Skriv dem op efter 

storrelse, si det land, som du tror har det 

storste areal. stSr overst. 

Kan du kende landet? 

h, 

Mest f or sjov (( - - 

kopiside z.a'e/ 

Herunder 

ser du omridset af 10 lande. Du 

kan ikke regne med storrelsesforholdet. 

$t=r' | 

Tjek p5 geognafren - Giobus - Gyldendal . MA frit kopieres til undervisningsbrug 105 

\_-: - 

I

h, 

'€/ 

\.-: 

Y:,":i":;'z' Kender du de danske ser? 

Du skal hruge 

. Et atlas 

Skriv nummer og navn pA de 10 danske oer 

ind i skemaet 

til hojre. Skriv serne op efter 

stsrrelse. Start med den s, som du mener 

er storst. 

Herunder ser du konturerne pE nogle af de 

danske oer. Men kan du kende dem? 

106 Tjek pA gecgnafier - GIoo.rs 

- Gyldendal M5 fr.iL koprenes 

lil r-rndervisningsbrug 

d.. 

t.''r 

t9 

t 

!1 

Y. 

A' 

, 

t" 

i.' 

t, 

lir 

L 

t; 

tr 

E- 

s, 

Ai 

s 

t: 

6" 

A; 

*' 

A,\, 

a:, 

A 

t;" .- 

?:' 

v,: 

q.l 

fi,' 

E; 

q' 

Vr' 

w 

ac!' _ 

vi 

&, ', 

ru..-J 

f*, I 

Eg -J 

w

8. 

8.1 

8.2 

8.3 

8.4 

8.5 

8.6 

8.7 

8.8 

8.9 

8.1 0 

8.1'.1 

8.12 

8.1 3 

8.14 

8.1 5 

8.1 6 

Konturkort 

Danmark uden byer 

Danmark med byer 

Norden 

Grsnland 

lsland 

Ferserne 

Europa med gnenser 

Europa med grenser 

og hovedsteder 

Europa med grenser, 

floder og bjerge 

Nordamerika med grenser 


Sydamovedsteder 

Afrika med grenser 


Asien med gnenser 


Oceanien med grenser 



Verden 

side l OB 

side l Ag 

side 1 10 

side 111 

side 1 12 

side 113 

side 1 14 

side 1 15 

side 116 

side 117 

side 1 18 

side I 19 

side 1 20 

side 

side 

side 

121 

122 

123 

107

108 

* fj 

Danmark uden byer 

$. 

lk 

'3 

og*.\ 

' 

**-,"{ 

{3 

€ 

0 80km 

ffi 

Tjel, pa geogr-aFien - Gloo.rs - Gyrdendal Ma fr-rl kopienes Lj, lnoervisn,ngsbrug 

B 

f' 

ql 

!I 

Y' 

t' 

ItI 

l5 

g 

E: 

v; 

tr 

v' 

v: 

v' 

ur 

,r\ 

? 

A 

& 

te. 

f. 

f,r 

* 

F' 

Fn 

f! 

3!, 

at 

A! 

& 

,E 

,tu 

IR 

/Gt 

F, 

w 

3: 

v' 

vi 

w 

g 

v 

v 

* 

& I 

kjl 

3-g 

&1$l 

F.,{ 

a^:z


6e 

ll 'v/ 

t, 

D 

{} 

1{ 

\! 

l} 

Danmark med byer 

Tjer. p5 geogFafien - Globus - Gyldendal Ma frit kopieres tll undervrsnrngsbrug 109 

08 

hM

11c 

Norden 

Tjek p6 geogr-afien 

- Grobus - Gyrdendar M6 frit kopie.es tir under.visningsbrug 

"!1. 

'\dgrq--* 

*!*" 

.5 

I '\ 

f 

r 

* 

t: 

t,. 

a 

L 

A 

,; 

4.. 

*-. 

A.. 

&. 

{'; 

4., 

A 

t't 

&. 

€ 

,,. 

& 

!i 

&.. 

v 

r 

rg 

v 

tL 

g 

g 

T 

g: 

3'' 

3-'-- 

bt+l 

> 

w 

g 

f 

Y'l 

t:-

::: 

l+ 

!' 

l:, 

Grsnland 

Tjek p6 geognafien - G{obus - Gyldendal MA fn,t kopienes til undenvisningsbrug 111

112 

Konturkort 

kopiside 8.5 

a.{ 

; .-"*::f 

/ r'J l*" 

\-*e" 

lF 

clj 

as 

t-\ 

> 

{ \< ,--"'.-. 

**i 

lsland 

..r 

0 20 40km 

KonturKor. t>) 

Ferserne -.( 

koprside A.ef 

Tjek p6 geogr-afien - Globus - Gyldendal . M6 fr.it kopienes til under.visnrngsbr.ug

Konturkort 

kopiside 8.7 Eunopa med grenser 

( -., 

) 

t r -'-. 

i '*''- rr 

a 

, .tJt- 

'...,;,Ji ,\t 

'114 Tjek p6 geogr.afren - Globus - Gyldendal MA ft'it kopieres til undervisnrngsbnug 

\ i 

i 

aw-.. 

--..2 

tjt 

\t / 

\,\ -* 

6,_ 

F:" 

Y- 

\f' 

6 

v 

v" 

w- 

v 

w 

g- 

w' 

rfl 

F 

Y 

& 

& 

F 

; 

& 

& 

&' 

&' 

F' 

p"' 

F. 

p' 

p-'. 

F,.- 

tb:-. ' 

G_-r 

-l 

4irr. i 

I 

I 

--, 1 I 

4"...- ' 

v-' I 

a.,_l 

E'I 

^.g r 

Y 

;-; 

il 

:-l 

:l 

i.t 

:.J 

=J 

w

!a 

Europa med grenser 


KonEurkorL 

kopiside e.ef( 

)h 

Tjek p6 geografren - Globus - Gyldendal M6 frit kopieres til undenvisningsbnug 115 

::"-*

-rpr:;::it"!, Europa med grensen' 

floder og bierge 

116 

"!".,"-i 

i :?. 

,.; " ,-., 

*',,. 

1 i ?_:. r,1 

TjekpAgeogr.afien-GIobus_GyldendalM6fritkopienest]lunder.visningsbrUg 

t r- 

. 'r'''' 

-,,., '\ 

,...,- ,., 

!: 

''' 

- 

'ii i 

' ": 

'':" '"*" 

$, 

F' 

9- 

F'. 

F- 

F' 

F" 

vi 

a'" 

F. 

F. 

F. 

&' 

F' 

s. 

$r 

F' 

e*: 

et 

pi. 

t: 

eJ 

.i1, 

fir 

e 

&j 

I 

t 

e. 

F" 

Jlr 

t. 

e * 

Ar 

wl 

.:" I 

:l 

:I 

:l 

:l 

;t 

?l 

:l 

:l 

:l 

:J G'-.1 

I

0 

Nordamerika med 

grenseF og hovedsteder o,rf 

!,:,'"'[f 

.Z'tr.C> 

!#, 

r 

i 

{ '', 

(. ) 

? 

'? '.'r.':::' 1, 

;- 

', 1,..---. 

,,, 

.)n 

*_-.r,., 

l_ 

r..L 1"- ,1. 

"-* "; 1":,, 

\". . 

"-a,. 

OOn, 

Tlek p6 geognafien - Grobus - Gyldendar Ma fr-it kopier-es 

til under-visningsbrug 

117

llyKonturkort 

-2..'r;./ ko p i si d e 8. 1 7 

Afrika med grenseF 

og hovedsteden 

Tjek pd geogr-afien - Globus - Gyldendal . M6 fnit kopienes til undervisningsbrug 119

% 

J'}lKonrurkorr 

kopiside 

8'13 Asien med grenser 


i"i I 

'..-! 

! 

:, 

n_i 

.--'l'*' 

*;ni."ll 

! - r''"St.. 

f* ,-{ 

a''1. 

1o4'/ 

Fq 

'Fi 

1i 

\ 

j't-J '" 

la 

) 

.. q, 

'!. 

i- 

!\.* 

, {",, 1- 

.,) 

r,/t.;,1 

-. 

'") 

) I 

i 

t! 

"i_. 

^_.i.tl 

{_-. 

I 

a 

i( 

.i ..' 

120 Tjek p6 geografien - Globus - Gyldendal M6 frit kopienes til undenvisnlngsbnug 

€w 

-E 

ll ll 

ffi ffi 

nl 

_l 

f't 

,& 

!T 

r-t 

:", 

'l 

.., 

i1 

iI 

.1 

{s 

rf 

*l 

,1 

i 

d:' 

,- 

: 

t: 

i: 

tl 

rr 

! 

t 

t. 

t 

t 6: 

2. 

a' 

,. 

a. 

v 

vt 

Y' 

F., 

/*" I 

a-.. -; 

;J 

krr I 

a 

w 

ffiil

pt 

*w, 


#dd b 

Oceanien med grenser 


dr\^ 

t"/" 

YI 

)t 

U 

Gl 

2& 

/rJ 

d 

! 

/ 

x' 

nfiu 

IL 

/)) 

g oC) 

3tr 

H 

$ 

f; 

nil 

1l 

I 

ff 

H 

B 

__6 

Tlek p6 geogr-afien - Globus - Gyldendal MA fnit kopier-es 

til under-visningsbr-ug 121 

J

122 

Konturkort 

kopiside 8.7 5 

0 1 000 2000km 

l----'-" 

lM 

0 

ffi 


2000km 

f' 

7-r{ /-- 

-al 

-3. 

tt' 

\J 

\ 

rd!rN*' 

, 

\, 

\{ 

sl 

.:t 

st 

4\i 

ir 

d-i 

t'{' 

.z 

r'/ 

,) 

.J-l 

{ 

^-\ 

J .ii* 

-l -rJr r- \ 

+ 

Tlek pa geognafien - Globus - Gyldendal 

iJ 

L -1' 

'A\ -,.-.+1-,-r 

-.,: e 

!(i 

"a{0 

4Fc 

'L o- 

,€ ri 

! 

'"\ 

MA fnrr koprenes t I undenvisntngsbrug 

\ I 

\ 

,f 

l" 

I' 

{ 

t * 

/' 

!l 

-'t 

"1 

.) 

"I 

\) 

,I 

"l 

\, 

.l 

.l 

ril 

d.' 

j 

A. 

A 

t 

aj 

F" 

&. 

E. 

A, 

t" 

&. 

Y' 

lC. 

t' 

v 

r 

?""' 

krl 

F.-S 

,Itrff 

. ..*t""r

-.4 

.

0o 

124 

9. Kommentarer 

og svarmuligheder 

Om Globus-sYstemet 

Jondkloden 

Vejr og klima 


Globus og kort 

Atlassvelser 


Mest for siov 

side 125 

side 126 

side 1 30 

side 1 33 

side 138 

side 139 

side 146 

side 148 

ei 

Ll 

il 

;l 

?l 

?l 

?l 

?l 

F;l 

rl 

?l 

rl 

e1 

ll 

*l 

:i 

;l 

;I 

;l 

&*l 

;I 

;I 

;I 

;I 

;l 

-l 

&l 

;I 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

;l 

-l 

;; 

;. I 

:; 

t^l 

:l 

;f 

,l 

"l 

4s 

ql

Kommentarer og suarmuligheder 

Denne kopimappe kan nred fordel anvendes sammen med Globus-systemet eller tilsvarende geografisystemer. 

Om Globus'sYstemet 

Globus best6r af 6 grundboger, der tilsammen udgor kernestoffet til geografiundervisningen i7.-9. klasse. 

Skabt af is, vind 

og vand 

Der skal arbejdes 

Kort om de 6 grundbsger 

Vulkaner og jordskelv 

Hvorfor opstSr der vulkaner og jordskelv, og 

hvordan p€rvirker disse naturfenomener livet 

p6 Jorden og os mennesker? Bogen tager 

udgangspunkt i pladetektonikken. 

Verden er skev 

Om klsften mellem rige og fattige lande, om 

befolkningstilvaeksten. og hvad vi kan gore for at 

endre den skeve udviklino. 

Skabt af is, vind og vand 

Om det danske landskab skabt af istidens enorme 

gletsjere - og hvordan det stadig p6virkes af 

blandt andet vind og vand. Bogen behandler ogs6 

r6stofudnyttelse og genoprettelse af odelagte 

naturomrAder. 

Lerervejledning med 

kopisider 


kopisider 


kooisider 

Larervejledning med 

kopisider 


kopisider 


kopisider 

Tjek pA geografien 

-kopimappen til geografi 

i 7.-9. klasse 

Den indeholder 

supplerende opgaver 

og aktivitetsark til alle 

6 grundboger samt 

opgaver, der "svever 

over systemet", bl.a. 

atlassvelser og forslag 

til, hvordan man arbejder 

med et land og andre 

regioner. 

Hjemmesiden 

www. g I obus. gyldenda l.d k 

er elevorienteret. Her 

er bSde danske og 

udenlandske links 

til de enkelte boger. 

Vejr og uvejr 

Bogen beskriver en rakke af de forhold, der 

skaber vejret. BSde det danske og det globale. Der 

er desuden afsnit om vejrudsigter, vejrkatastrofer, 

klima og klimaaendringer. 

Du store verden 

Med udgangspunkt i en jordomrejse formidles et 

globalt overblik. Bogen kan med fordel benyttes 

som introduktion til geografi i starten af 7. 

klasse, da en rekke af geografiens arbejdsm6der 

presentereS. 

Der skal arbejdes 

Om arbejde. rAstofproduktion og forarbejdning. 

Desuden afsnit om transport og miljo. 

0o 

125

(n. 

'sl,/'7' ,!::!!'oo'" 

'126 

1.1 Dag og nat 

Svar p6 sporgsm6lene p6 kopisiden: 

. Solen st6r fsrst op p6 Bornholm, da sen 

ligger lengst mod sst. 

. Jorden er 24 timer om at dreje rundt om sig 

(ot\/ 

. Jorden drejer ca. 365 gange rundt om sig 

selv pA et 6r. 

. Det er dag i Dannrark pA tegningen, fordi 

landet ligger p5 dagsiden af Jorden. 

. Det er ogsA dag i de andre lande, der ligger 

pE dagsiden af Jorden. Det er bl.a. lande i 

Europa og Afrika. 

. Det er nat i de lande, der ligger p6 

"bagsiden" (i ;forhold til Danmark) af 

Jorden 

. Den 25. august 2004 stod Solen 28 minutter 

senere op i BlSvands Huk end p6 

Christianso. 

Den 25. august 2004 var dagen lengst i 

Skagen (14 timer og 26 minutter). 

Dagen var kortest i Gedser (14 timer og 10 

minutter). 

1.2 Arstider 

Da Jordens rotationsakse helder ca.231/2" i 

forhold til dens baneplan omkring Solen, danner 

Solens tilsyneladende bane om Jorden i Srets lob 

en tilsvarende vinkel med himlens ekvator. Ja, det 

er lidt indviklet, men til eleverne kan man jo sige, 

at for os p5 Jorden fir det den betydning, at 

Solen i Srets lsb tager turen fra den Nordlige 

vendekreds (hvor den st6r over ved sommersolhverv) 

hen over ekvator (efter5rsjevndsgn) til 

den Sydlige vendekreds (vintersolhverv) tilbage til 

akvator (for6rsjevnd ogn) og igen til den 

Nordlige vendekreds. Det er alts6 ikke noget 

tilfelde, at globussen helder lidt til siden. Det 

skulle gerne gi op for eleverne, n6r de tager den 

en tur rundt om lampen (Solen). 

Inden eleverne g5r en tur rundt om lampen 

(Solen) med globussen, placeres den som p5 

tegningerne. 

. P6 tegningen nederst til venstre er det 

sommer i Danmark 

. Pi tegningen @verst til hojre er det vinter i 

Danmark. 

N6r eleverne 96r rundt med globussen, er det 

vigtigt, at den bliver holdt p5 en sSdan m5de, at 

den ikke helder den samme side ind mod lampen 

hele tiden. 

o Den nordlige halvkugle peger ind mod 

Solen, n6r vi har sommer i Danmark 

. Den sydlige halvkugle peger ind mod 

Solen. n6rr vi har vinter i Danmark. 

. Landene p6 den sydlige halvkugle (fx 

Australien og Sydafrika) har de "omvendte 

Srstider" iforhold til Danmark. Julen bliver 

altse fejret, mens det er hojsommer. 

Sydlig, 

polarKreas 

, \ I 

\\ 

- 

Sydpolen 

S5 

\''t.--..-- 

""-\) 

Nordpolen 

Nordlig 

polarkreds 

Nordliq 

vendekreds 

I Ekvator 

/ Sydl,ig 

vendeKreds 

+ 

Det er oplagt at tage en samtale med eleverne 

om, hvad ordene pA ovenst6ende tegning betyder. 

Undersog 

. Sommersolhverv: Det er, n6r dagen er 

lengst p6 den nordlige halvkugle (5olen 

st6r over den Nordlige vendekreds). Det 

er den 21. eller 22. juni. Ordet "hverv" 

betyder vending. 

. Vintersolhverv: Det er; n6r dagen er kortest 

pA den nordlige halvkugle (Solen st6r over 

den Sydlige vendekreds). Det er den 21. 

eller 22. december. 

a Solhverv ligger midtvejs mellem jevndogn. 

I Jevndogn: De to dogn om Sret hvor dag 

og nat er lige lange. 

a For6rsjevndogn: 21. marts. 

a EfterErsjevn dagn: 23. september. 

L 

,, 

r 

tt 

q 

Y 

u 

v' 

*l 

a 

$' 

t' 

Y 

A'. 

vJ,"1 :, 

b,a 

e#l

1.3 Solsystemet 

'xV/r 

. De 5 sm6r: Merkur, Venus, Jorden, Mars 

oo Pluto 

Merkur: 

Venus 

Jorden 

Mars 

Jupiter 

Saturn 

Uranus 

Neptun 

PIuto 

1.4 Solformsrkelsie 

MSlestoksforholdet er nogenlunde korrekt i 

modellen, hvor Jorden p6 4 cm og M6nen p5 1 

cm forbindes med en 1 meter lang snor. Det er 

vigtigt, at lokalet morklegges, da det derved 

bliver meget nemmere at r;ennemfore forsoget. 

Det kan evt. udfsres foran det hvide lerred (som 

der er i de fleste klasselokaler), sA kan eleverne 

lettere se, n5r den ene modellervokskugle kaster 

sin skygge p5 den anden. 

Som det fremgSr af tegningen - og forhAbentlig 

af forsoget - fremkommer solformsrkelser, n6r 

MSnen befinder sig mellem Jorden og Solen. 

r Det er langt f ra alle pA dagsiden af Jorden, 

der vil opleve en solformorkelse (det er 

noget folk rejser langt for at opleve). Det 

f remg6r ogsi af tegningen p3 siden, hvor 

Kommentarer og svarmuligheder 7. Jordkloden 

o 

a 

De 2 middelstore: Uranus og Neptun 

De 2 store; Jupiter og Saturn 

Den 24. august 2006 vedtog den lnternationale 

Astronomiske Union en ny definition p6, hvad en 

planet er. Den nye definition betyder, at Pluto ikke 

mere kan kaldes en planet, men en dvergplanet. 

Undersog 

Eleverne kan samle deres oplysninger i skema som 

nedenst6ende. Lad dem evt. arbejde sammen i 

sm6 grupper om hver deres planet. Temperaturen 

pE de fleste planeter svinger voldsomt. Faktisk 

er den relativt stabil pA Jorden pA grund af 

atmosfaeren. 

ff-ElgElitlr 

II 

I 

I 

der kun falder en beskeden skygge pA 

Jorden. 

. Der vil ikke fremkomme solformorkelse om 

natten. 

. Det er altid nym6ne ved en solformorkerse, 

hvilket ogs6 fremgSr af tegningen. 

1.5 MAneformsrkelse 

ry 

Mineformsrkelse kan til gengeld fremkomme, 

n5r det er fuldm6ne. 

r Det er kun ved fuldmSne. at Jorden 

befinder sig mellem Solen og M5nen, sA 

den kan kaste sin skygge p5 M6nen ved 

mEneformorkelse. 

. En mAneformsrkelse vil kunne opleves p3 

hele natsiden af Jorden. 

127

128 

Kommentarer og svarrrruligheder 1, Jordkloden 

Undersog 

'l . Det lys, vi ser fra N/l6nen, er tilbagekastet 

lys fra Solen. 

2. Lysets hastighed er 300.000 km/sek. 

3. Afstanden fra Jorden til M6nen er ca. 

370,000 km. 

4. Lyset er lidt over 1 sekund om at bevage 

sig fra M6nen til Jorden. 

5. Afstanden fra Solern til Jorden er ca. 

150.000.000 km. 

6. Lyset er ca. 500 sekunder (ca. 8 minutter) 

om at bevege sig fra Solen tilJorden. 

7. Afstanden fra 5olern til Jorden er ca. 400 

gange stsrre end afstanden fra MSnen til 

Jorden. 

1.6 Minen 

MAnens faser 

-\l/. \ \,u4 

r'-1,'z t\---4 

t,\T),-n\- 

,/ v' 

\t/ 

- r'\/ 

'rXtlS 

/v\ 

I mange kalendere er det angivet, hvornAr det er 

fuldm6ne i lobet af 5ret. 

Du kan selv vise MAnens faser 

Forsoget viser med al tydelighed, hvorfor MAnen 

skifter udseende i lsbet a1f en m6ned. Det skyldes 

alts6 ikke, at Jorden kaster sin skygge p5 M6nen 

(det er kun ved m6neformorkelse), men at vi fra 

Jorden ikke konstant ser clen (af Solen) oplyste 

side af MAnen. Det vil i ovrigt her vere pii sin 

plads at nevne for eleverne, at det altid er den 

samme side af MAnen, som vi ser fra Jorden. 

I avrigt kan forsoget ogsS bruges til at vise b6de 

sol- og mineformsrkelse. Ja, problemet kan 

vere, at der bliver for mange m6neformsrkelser, 

da hovedet (= Jorden) pii rJen person, der 

udfsrer ovelsen, er for stort. Det er grunden til, 

I 

at flamingokuglen skal holdes et stykke over 

hovedet. 

Solformsrkelsen kan ses, hvis man holder 

flamingokuglen mellem hovedet og overheadprojektoren 

og samtidig lukker det ene oje. 

Undersog 

. Tidevand skyldes, at havets overflade 

heves og sankes p5 grund af M6nens 

og Solens tiltrekning. Dette sker 

regelmessigt, da Jorden drejer rundt om 

sig selv p5 et dogn. Trekket er storst pA 

den side, der vender mod M5nen, samt p5 

den modsatte side af Jorden. 

. Der opst6r alts6 hojvande (flod) pii den 

side af Jorden, som vender mod MAnen 

samt p5 den modsatte siden af Jorden. 

Ebbe er en anden betegnelse for lavvande. 

. Hurtige elever kan evt. undersoge, hvad 

begreberne springflod og nipflod 

dekker over. Springflod og nipflod er 

ekstraordinert hoj- og lavvande, der 

opstSr, n6r Jorden, Solen og MSnen stir 

pii linje - og tiltrekningskrefterne derved 

virker i samme retning. 

I elevernes atlas er der muligvis en tegning, der 

bedre end mange ord forklarer fenomenet 

tidevand. 

1.7 Vulkaner og jordskelv 

Form5let med denne opgave e; at eleverne skal 

opdage sammenhengen mellem pladegrenser og 

udbredelsen af vulkaner og jordskelv, Emnet er 

grundigt behandlet i Globus-bogen Vulkaner og 

jordskalv. 

. Atlanterhavet:vokser 

. lndiske Ocean: vokser 

. Middelhavet: skrumper 

. Stillehavet: skrumper 

NAr de 10 jordskelv og lokaliteterne for de 10 

store jordskalv er indtegnet p5 kopiside 1.8, 

skal eleverne gerne opdage sammenhengen. 

Nemlig, at Iangt de fleste vulkaner og jordskelv 

er lokaliseret ved pladegranserne. 

Vi a G I o b us' h j e m m es i d e (vvvvw. g ! o b u s. g y I d e n d a L d k) 

kan der findes links til aktuelle oplysninger om 

vulkaner og jordskelv" Lad evt. eleverne finde disse 

og placere dem pEr kortet pi kopiside 1.8. Tjek 

ogs5, om der i atlasset er et temakort, som kan 

danne udgangspunkt for en samtale om emnet. 

1 

I 

I 

:l 

,l 

:, 

! 

( 

V 

g 

? 

r 

w. 

q 

t' 

v 

G 

g 

E. 

*.' 

v'r' I 

*) 

E-A 

irilil 

f;:t 

I

i 

i 

I 

1.8 De tektoniske plader 

Kortet skal bruges i forbinrJelse med aktiviteterne 

pi kopiside 1.7. 

1.9 lstidslandskaber i Danmark 

Vestjylland var isfrit under sidste istid. Det er her, 

man finder bakkeoerne. 

Undersog 

. lsen kom {ra nord (rrordost), hvilket bl.a. 

ledeblokke og skurestriber p6 de 

bornholmske kl ipper afslorer. 

. Danmark har haft mindst fire istider. 

Tegningen herunder viser, hvordan det 

har vekslet mellem istider og mellemistider 

(alts6 varmere perioder) de sidste to 

millioner 6r. 

De rigtige betegnelser p5 tegningen nederst 

Endemorene 

Bak 

lstidslandskaber er grundigt behandleli Skabt af 

is, vind og vand og side 41-45 i Vejr og uvejr. 

Kommentarer og svarmuligheder . 1. Jordkloden 

1.1O Vandets knedslob 

. Det hedder vandets kredslab. fordi det 

netop er et kredslob, hvor det samme vand 

cirkulerer rundt. 

. Solen er den "pumpe", der holder systemet 

I gang. 

Eksempler pE steder med ferskvand: 

. Soer (de fleste) 

. lskapperne omkring polerne 

. Grundvand 

. Skyer 

. Vandlsb 

Tjek dit atlas 

Nedborskortet i atlasset vil afslore forholdsvis 

store forskelle i den nedbsrsmengde, der falder 

i Danmark. Stsrst er nedboren i det sydvestlige 

Jyliand. Det skyldes, at vinden oftest kommer fra 

vest, hvor den tvinges til vejrs og afgiver regn. Det 

ostlige Danmark ligger lidt i regnle af Jylland. 

Mere om nedbot vandets kredslob og det globale 

vejr og nedbor i Vejr og uvejr. 

1.11 Det geologiske kredslob 

Nye bjerge opbygges 

Transoort af materiale 

fra klipperne 

Det geologiske kr"edslsb er behandlet i bSde Skabt 

af is, vind og vand og i Vulkaner og jordskalv. 

1?9

\l/ 

_-/]k 

Kommentarer og svarrnuligheder . 2, Vejr og klima 

1.12 Sten forteller 

Aktiviteten p5 siden kan gennemfores p5 en 

stenet strand. Den kan med fordel gennemfores 

i forbindelse med et emne om danske 

istidslandskaber eller vulkaner og jordskelv - eller 

m6ske p5 en lejrtur. Inddelingen i de 5 bunker gor 

det nemmere at overskue de mange sten pA en 

strand, der ellers ved forste ojekast alle ser meget 

forskellige ud. Desuden bliver det nemmere. at f6 

stenene til at "fortelle en interessant historie". 

2. Veir og klima 

- Jfr -, side 22-33 

130 

2.1 Hydrotermfigurer 

Ksbenhavn, Danmark 

. Varmeste mAned: .luli 

. Gennemsnitstemperatur i varmeste mSned: 

18 grader 

. Koldeste mEned: Januar og februar 

. Gennemsnitstemperatur i koldeste m6ned: 

0 grader 

. M6neden med mest nedbsr: Juli 

. Antal cm i august:7 cm 

. MSneden med mindst nedbsr: Marts 

. Antal cm i marts: 3 cm 

Sydney, Australien 

. Varmeste mdneder: Januar og februar 

. Gennemsnitstemoeratur i de m6neder: 

22 grader 

. Koldeste mAneder: Juli og august 

. Gennemsnitstemperatur i de koldeste 

mAneder: 12 grader 

. MAned med mest nedbor: Juni 

. Antal cm nedbsr i iuni: 14 cm 

Sammenlign de to hydrotermfigurer 

. Temperaturkurverne afslarer, at Danmark 

og Australien ligger p6 hver deres 

halvkugle (se ogsii kopiside 1.2). Australien 

har omvendte Arstider i forhold til 

Danmark. 

. Derfor vil de fleste nok ogsA helst tilbringe 

en dag pA stranden i Sydney. 

2.2 Tegn selv hydrotermfigurer 

Beijing, Kina 

Den tegnede hydrotermfigur fra Beijing: 

z 

t 

(9 

z 

E 

e 

oC 

25 

F 

cm 

Der falder stsrst nedbor om sommeren 

(sommerregn). 

Juli er den varmeste m5ned. Men mSske 

vil nogen mene, at der er for varmt, og s;i 

er det jo en m6ned, hvor det regner 

meget. Maj eller september er mAske de 

bedste rejsem6neder, hvis man skal 

til Beijing (men der er intet entydigt svar pA 

sporgsmSlet). 

Det fremgSr af temperaturkurven, at 

Beijing har Srstiderne placeret p6 samme 

tid af 6ret som Danmark. Derfor m5 Beijing 

ogsS ligge p5 den nordlige halvkugle. 

r, 

E 

*.- 

t. 

l"' 

*j 

w fW

Quito, Ecuador 

E 

o 

= 

IJJ 

o 

F 

f 

q 

u-v 

- JFMAMJJASOND- 

Grunden til, at temperaturen er nesten 

konstant Sret rundt. er, at Quito ligger tat 

ved ekvator. 

Den lave temperatur viser, at Quito ligger 

langt oppe i bjergene. 

Kommentarer og svarmuligheder ' 2. Veir og klima 

Perth, Australien 

z uJ 

= 

E 

(, 

T 

F E, 

ITJ 

IL 

0#0 

- JFMAMJJASOND_ 

. Temperaturkurven afslarer, at Perth ligger 

pE den sydlige halvkugle. 

o Der er vinterregn i Perth (mens vi har 

sommer i Danmark). 

Tjek ogsi, om der er hydrotermfigurer i atlasset 

- evt. i forbindelse med kortet over klima- og 

plantebelter. Falg op med en snak i klassen om 

informationerne i atlasset. 

2.3 Klimazoner 

Her f6r eleverne brug for kortet over klima- og 

plantebelter (eller zoner, som vi kalder dem her), 

a 

a 

a 

I 

Kli maet Danmark: Tempereret 

Klimaet i ltalien: Subtropisk (ved kysterne) 

Klimaet i Granland: Polarklima 

Klimaet i Madagaskar: Tropisk (dog ikke i 

bjergene) 

131

134 

Kommentarer og svarmuligheder . 3. Lande og mennesker 

3.3 Verdens folkerigeste lande 

Siden g5r tet pA verdens folkerigeste lande 

og deres placering. Som det fremg6r af 

nedenstirende skema, ligger ingen af verdens 10 

st@rste lande lengere i Europa, mens der i 1940 

var fire i vores egen verdensdel. Dette skyldes, 

at befolkningstilveksten i dag primert sker i 

verdens fattige lande. 

Antal i Europa 

Antal iAsien 

Antal i Sydamerika 

Antal i Nordamerika 

Antal i Afrika 

Antal i Oceanien 

Svar pA sporgsmAlene pA siden: 

. Stigningen i indbyggertallet i Kina fra 1950 

til 2004: 736 millioner 

r Det svarer til en stigning pA ca. 131 % 

. Stigningen i indbyggertallet i Kina fra 2004 

til 2050: 125 millioner 

. Det svarer til en stigning pE ca. 10 % 

Det ganske vist ikke helt lige lange perioder, der 

sammenlignes (henholdsvis 54 6r og 46 5r), men 

alligevel er det tydeligt, at Kinas et-barnspolitik 

har haft en merkbar effekt. Som det fremg6r af 

siden, vil Indien da ogsS vare verdens folkerigeste 

nation i 2050. 

Folgende lande er med p5 top 10 listen i b6de 

2004 og 2050: 

. Kina (10 %) 

. Indien (50 %) 

. USA (43 %) 

. f ndonesien @1 %) 

. Brasilien (24 %\ 

. Pakistan (86 %) 

. Bangladesh (99 %) 

. Nigeria (124 o/o) 

De tre lande med storst procentuel 

vekst er altsS: 

' Nigeria 

. Bangladesh 

. Pakistan 

. Alle tre er fattige ulande. 

3.4 Befolkningstethed 

Befolkningstatheden i Danmark er 126 

indbyggere pr. km2. 

Kortet over befolkningstetheden i Danmark vil 

bl.a. vise, at: 

. befolkningstetheden er storst i storbyerne. 

. befolkningstetheden er lille i bl.a. det 

vestlige Jylland. 

Eleverne skal forst g€ette pA. hvilke verdensdel, 

der er tettest befolket, Mdske vil det komme bag 

pE mange, at Europa er langt tettere befolket 

end fx Afrika. 

Kan Jordens befolkning st6 p5 Bornholm? 

Ja, hvis man kan f6 11 mennesker ind pr. m2, kan 

det lige precis lade sig gore at presse Jordens 

befolkning ind pi Bornholm. Men det ville n€ppe 

vare den store fornojelse... 

Tjek dit atlas 

Her skal eleverne finde kortet over befolkningsfordelingen 

i deres atlas og undersoge, hvor 

befolkningsteetheden er st@rst. 

. Det er bl.a. i store dele af Europa samt i 

Indien, Kina og andre dele af Asien. 

. Det er ogsS tydeligt, at naturen ikke er 

uden betydning for. hvor befolkningstetheden 

er storst. Eksempler p6 

tyndtbefolkede omrAder: Sahara i 

Nordafrika, store dele af det indre og 

meget torre Australien. Bjergrige omr6der 

omkring Himalaya samt i kolde og barske 

omrAder i Nordamerika og Rusland. 

43,6 mio. km2 91,7 indb./ km'z 

30,5 mio. km2 

25,3 mio. km2 

17,8 mio. km2 

10,5 mio. km2 

520 mio. , 

30,3 indb./ km, 

378 mio. i I 21,2indb./ km2 

732 mio, 69,7 indb.i km, 

8,9 mio. km2 35 mio. 1 E,g indb.l km' L o 

: 

5 

! 2 

rj 

Y"' 

v 

; 

f 

f' 

v 

; 

; 

{ 

v 

s 

v 

b 

, 

A, 

i 

t 

A 

v 

? 

t 

v 

v' 

v 

v 

g 

G 

? 

; 

t 

v 

v. 

t.. 

t.. 

a;tl 

89',' 

;. a:--a

t 

I 

) 

t 

I 

I 

3. 5 Befolkningspryramider 

Befolkningspyramider. derr ogsd kaldes 

alderspyramider, er gr.afiske fremstillinger af en 

befolknings fordeling eft,tr alder og kon. 

. Befolkningspyramiden for Danmark er 

typisk for et iland, hvor levealderen er hoj. 

Bemark i avrigt, ai fertilitetsnedgangen r 

Danmark 1960-80 ses som en indsnevrrng 

i bunden af pyramiden. I de fleste ilanoe 

falder antallet af fcidsier pr. kvinde, 

og dermed stiger andelen af eldre. 

Gennemsnitsalderen i verden var i 1950 

omkring 23 6r, mens man regner rned. 

at den vil vere over 35 ir i 2050. Dette 

gennemsnttstal har man for langst passeret 

i Europa. 

r Befolkningspyramiden forSomalia 

er lige sE typisk for et uland. Den ,,smukke 

pyramideform.' vise; at det er et land 

med en meget lav levealder _ og et stort 

fsdselsoverskud. Afrika er den verdensdel. 

der har den yngste befolkning, sE her 

g5r der nogle 6r, far der tales om en 

eldrebyrde. 

3.6 Tegn befolkningspyramider 

Til gengeld kan der m5ske tales om aldrebvrde 

i forbindelse med den befolkningspyramide, som 

eleverne f6r tegnet pE denne side. 

Danmark l2OA5 

Mand Kvinder 

. 

rl 

,I 

--l.. 

:'- _i 

'l 

,-L 

l 

-f 

I 

- r-- 

,. 

j 

,t_._ 

I 

f.- 

Kommentarer og svarmultgheder . S. Lande og mennesker 

Bemerk i avrigt, at her regnes der i procent. 

men det har ingen betydning, n5r eleverne skal 

sammenligne befolkningspyramiden f or 2004 (ptt 

kopiside 3.5) med deres egen pd denne side. 

3.7 Selvstyrende omrAder 

og regioner 

Selvstyrende omreder 

I denne opgave skal eleverne undersoge hvilke af 

de nevnte "lande,,, der er selvstendige, og hvilke 

der "kun" er selvstyrende omr6der. Lidt drilagtigt 

er medtaget navnene pi nogie af de lande, som vr 

mdske ikke hsrer sE meger om. 

For at styrke indleringen er opgaven formuleret. 

sE eleverne fsrst skal gette p6, om navnet dekker 

over et selvstendigt land eller et selvstvrende 

omrdde. Dernest skal de ved brug af opslagsboger 

(fx nyeste version af Verden i tal, Alverdens lande 

og flag eller politikens bog om verdenslande) eler 

oplysninger pA internettet undersoge deres get. 

Eleverne kan med fordei arbejde sammen to og ro 

meo opgaven. 

Vanuatu 

Vatikanstaten 

Turkmenistan 

Moldova 

Madeira 

]_ ] x i 

Bhutan X 

Ny Caledonien 

1 lxl;* 

Aserbajdsjan 

Djibouti 

re Burma 

87.000 

23.000 

135

136 

Kommentarer og svarrnuligheder ' 3. Lande og 

Regioner 

Her skal eleverne undersoge, hvad de mange 

navne p6 regioner, som oftest benyttes, dekker 

over. Det er et stort arbejde, s6 man kan med 

fordel lade det vere en klasseopgave pA den 

m5de, at eleverne to og to tager sig af 2-3 

regioner. Til sidste samles informationerne p6 et 

verdenskort. 

3.8 Underssg et land 

Kopisiden er tenkt som inspiration til arbejdet 

med et land eller en region. Der findes naturligvis 

ikke en faerdig opskrift. Meget afhenger af, 

hvilket land/region, der skal undersoges. Desuden 

mennesker 

vil det i forbindelse med elevernes fremleggelse 

af et land. vere en god og sjov ide, at lade dem 

inddrage madretter, musik osv. "Opskriften" 

foreligger i en lidt anden form i Du store verden 

side 42-43 - og er desuden udsendt som plakat 

til alle skoler. Kontakt Gvldendal, der tilsender, sA 

lenge lager haves. 

3,9 Vendens stsnste byer 

Indbyggertallene pA modsatte side er uden 

forstader. Det bliver helt andre tal, hvis man 

medtager disse. NedenstAende tal (fra 2004), 

der er fra www-world-gazetteer.com, viser fx 

anderledes store indbyggertal: 

Tokyo 31 224700 Asien Japan 

New York-Philadelphia 30 107 500 Nordamerika U5A 

Mexico City 21 503 700 Nordamerika Mexico 

Seoul 20 1 56 000 Asien Syd korea 

55o Paulo 19 090 200 Sydamerika Brasilien 

Jakarta 18206 700 Asien lndonesien 

Osaka-Kobe-Kyoto 17 608 500 Asien Japan 

Delhi 17 367300 Asien lndien 

Bombay 17 340 900 Asien lndien 

Los Angeles 16 710 400 Nordamerika U5A 

Cairo 1 5 863 300 Af rika Egypten 

Ca lcutta 14 362 500 Asien lndien 

Manila 

'14 083 300 Asien Filippinerne 

Shanghai 13 972 300 Asien Kina 

Buenos Aires 13 238 600 Sydamerika Argentina 

Moskva 12 219500 Europa Rusland 

Rio de Janeiro 1 1 s66 700 Sydamerika Brasilien 

Teheran 11 474200 Asien il ot I 

Paris 11 419 400 Europa Frankrig 

Ruhr-omr€rdet 

an 

tl 291 100 Europa Tysk I a nd 

London 1 1 261 500 Europa Eng land 

Chicago-Milwaukee 10 976 700 Nordamerika U5A 

Karachi 10 889 100 Asien Pakistan 

Beijing 10 317 100 Asien Kina 

lstanbul 10 301 400 Europa/Asien Tyrkiet 

Dhaka 10 245 300 Asien Bangladesh 

t*l 

!l 

i1 

rl 

Yl 

Jl 

Al 

rl 

'l 

;l 

"l 

:i 

.l 

.l 

,.I 

'l 

rl 

rl 

sl 

"l 

'l 

:l 

-l 

rl 

:l 

'l 

'.1 

'l 

'I 

'l 

'I 

'I 

1l 

.. t 

,l 

n;I 

?st 

W 

&l 

'I:-

Kommentarer ag svarmuligheder 3. Lande og mennesker 

Skemaet fra kopisiden inkl. oplysninger i de tre sidste kolonner (indbyggertal fra 2006): 

I Shanqhai 15,0 Kina Asien 

2. Bombay 12,9 lndien Asien 

3. Buenos Aires 11,6 

4. Moskva 1 0,5 Rusland 

5. Karachi 12,0 Pakistan Asien 

6. Delhi I t-o Indien Asien 

7. Manila 10,5 Filippinerne Asien 

R Sao Paulo 10,0 Brasilien Svdamerika 

9. Seoul 10,1 Svdkorea Asien 

10. lstanbul 10.0 Tyrkiet Europa/Asien 

11 Jakarta 8,6 Indonesien Asien 

't2. Mexico Citv 8,7 Mexico Nordamerika 

13. Laqos 9.0 Nioeria Afrika 

14. Lima 7,9 Peru Svdamerika 

t). Tokvo 8,4 Japan Asien 

to, New York R1 U5A Nordamerika 

11 

lt. Cairo 7,8 Eqvpten Afrika 

18. London Enqland Eurooa 

19. Teheran 7,2 lran Asien 

20. Beiiinq 7,6 Kina Asien 

Top 10 i 1950 

1 New York U5A Nordamerika 

2. London Enqland Europa 

3. Ruhr-omridet Tyskland Europa 

4. Tokvo Japan Asien 

5. Shanghai Kina Asien 

6. Paris Frankriq Europa 

7. Buenos Aires Arqentina Sydamerika 

8. Chicaoo USA Nordamerika 

9. Moskva Rusland Europa 

10.Calcutta lndien Asien 

a Antallet af verdens 10 storste byer, der 15 i Europa i 1950:4 

t Antallet af verdens'l 0 storste byer, der 15 i Europa i2O04:1-2 (lstanbul ligger p6 gransen mellem Europa 

og Asien). 

Der tegner sig med andre ord et tydeligt billede af, at verdens storbyer "flytter" vaek fra Europa. Det er i 

verdens fattigste lande, at storbyerne vokser mest. Emnet er grundigt behandlet i Verden er skav. 

3.1O Erhverv 

Erhverv er grundigt behandlet i Globus-bogen Der skal arbejdes. Men p5 kopiside 3,10 og 3.11 kan eleverne f6 

en fornemmelse af forskellene mellem primere erhverv, sekundere erhverv og tertiare erhverv - og hvordan 

erhvervsfordelingen er i Danmark og i andre lande. 

ller 

137

Erhvervsfordelingen er fo.skellig fra land til land. 

Her f5r eleverne oplysninqer om tre lande, der har 

en meget forskellig erhvervsfordeling. Et iland 

med en stor servicesektor (Danmark), et iland, oer 

stadig har mange ansat i landbruget (Polen) og 

endelig et typisk uland, hvor mange stadig er helt 

afhaengige af landbrug (Etiopien). 

De tre cirkeldiagrammer 

I 

138 

..:.,,,' 

\.:- 

Etiotrtien Polen 

Danmark 

"''-F l 

lPl /' 

fls I 

L---jii I I 

3.11 Erhvervsfordelingen i 

Danmark 

Erhvervsfordelingen i Danmark har andret sig 

meget i lobet af de sidste godt 150 5r. Fra at 

vere et landbrugsland (hvilket vi p5 mange 

mdder stadig er - bare uden ret mange ansatte i 

landbruget) er Danmark kllevet i iland - eller skal 

vi til at sige et servicesamfund? 

Eleverne skal indtegne taliene fra skemaet i et 

koordinatsystem, men da det ikke er helt let, er det 

p5 siden vist, hvordan det nogenlunde skal se ud. 

Undersog 

Hvis man lader eleverne undersoge deres 

foreeld res, bedstef oraeld res og oldeforaldres 

arbejde, vil de f5 et indtry,ft af udviklingen. Det 

er sAmand ikke s6 mang€| 5r siden, at mange 

flere danskere var ansat irrden for de primere og 

sekundere erhverv. 

vator 

_ 

30 s. br. l\ \ \ 

4. Globus og kort 

sroe 5z-) / 

4.1 Lav din egen globus 

FormSlet med denne lille svelse er, at eleverne fAr 

en fornemmelse af, hvordan man kan overfgre et 

kort til en globus. Og omvendt: Hvilke problemer 

det giver at overfore globussens runde form til et 

kort. Verdenskortet pA kopisiden ligner jo ikke et 

almindeligt verdenskort, og det giver problemer 

- specielt ved polerne. 

Kort og globus er grundigt behandlet i Du store 

verden. Skumplastkuglen skal have en diameter 

pi ca. 7 cm, men som nevnt pi siden, kan man 

med fordel benytte en, der er stsrre. 

4.2 Lengde- og breddegrader 

Herunder ses kortet p6 kopiside 4.3 med de 

rigtige lengdeog breddegrader indsat. 

4Tnl l41nl inn l: an I l-n : 

Jlfvl :lZVt i tV lv- OU j : JU j 

-f60l.En - qr60i E@ 

. ,lEkvator 96r gennem folgende verdensdele: 

Sydamerika, Afrika og Asien. 

. 0-meridianen gir gennem folgende 

verdensdele: Europa, Afrika og Antarktis. 

. ,4kvator og O-meridianen skerer hinanden 

i Atlanterhavet. 

. Ved at folge 30' nordlig bredde 

kommer man bl.a. igennem USA, Marokko, 

Algeriet, Libyen, Egypten og en hel rakke 

lande i Mellemssten og Asien (der ligger 

en fin atlasovelse i at finde frem til de 

mange lande). 

. Ved at folge 30'sydlig bredde kommer 

man igennem langt ferre lande, nemlig: 

;r 

s* 

e--t- 

t 

.1 

i'r 

.l 

i1 

.l 

,I 

:, 

r'f 

et 

', 

rl 

Al 

^ 

t. 


!'

a 

o 

a 

a 

Chile, Argentina, Brasilien, Sydafrika, 

Lesotho og Australir-.n. Derved opdager 

eleverne m6ske ogsli, at der er langt mere 

land p5 den nordlige halvkugle end pA den 

sydlige. 

30o n.br., 90'v.l.: USA 

60o n.br., 120" s.l.: Rusland 

30o s.br., 30o o.l.: Sydafrika 

60o n.br,, 120" v.l.: Canada 

4.3 Kort til lengdeog 

breddegrader 

5iden skal benyttes til aktiviteterne p6 kopiside 4.2. 

4.4 Lengde- og hreddegrader 

pi Sjelland 

For at kunne finde en nojagtig position har 

det veret nodvendigt al gare gradnettet mere 

finmasket. Afstanden mellern to breddegrader 

er 111.1 km, hvilket svarer til 60 bueminutter. 

1 bueminut svarer til 1.852 nr (= 'l somil). 

Om nodvendigt kan 1 bueminut deles i 60 

buesekunder, men det er ikke n€vnt pA kopisiden. 

Facit: 

. Kalundborg: 55"40'n.br. og 11"5' a.l. 

. Sor@:55"25' n.br. og 11"35' o.l. 

. Frederiksverk: 55"58'n.br. og 12 s.1. 

. Roskilde: 55"38' n.br. ctg 12"5' a.l. 

. Vordingborg: 55" n.br. og 11"55' s.l. 

. Ved 55'56' n.br. og 11"40'o.1. ligger: 

Nykobing 5. 

. Ved 56'4' n.br og 12"36' a.l.ligger: 

Helsingor 

5, Atlassvelser 

side 58-91 

Det er i udformningen af atlasovelserne tilstrebt, 

at de kan benyttes til ethvert nyt folkeskoleatlas, 

men der kan selvfolgelig vare detaljer, som man 

ikke kan finde i det anvendte atlas. 

FormSlet med de forste kopisider er, at eleverne 

lige orienterer sig i atlasset - lerer at benytte 

oversigten p6 omslaget, stikordene og at skelne 

mellem fysiske kort og temakort. Derefter folger 

en rekke kopisider, hvor der primart er fokus 

pA navnestoffet, men samtidig er det tilstraebt, 

at eleverne f6r en fornemmelse for nogle 

sammenhange. Det kan fx vere sammenhengen 

mellem byernes lokalisering og klimaet. 

P6 mange af kopisiderne er navnestoffet bygget 

op omkring "fra a til 6". Nu kan man naturligvis 

indvende, at 29 stednavne ikke er mange i forhold 

til en hel verdensdel, men omvendt er det nok 

realistisk i forhold til, hvad man kan forlange, at 

eleverne skal kunne huske. Desuden er der rent 

praktisk en grense for, hvor mange navne der 

er plads til p5 det tilhorende konturkort. Der 

legges nemlig helt bevidst op til, at eleverne 

skriver navnene - og ikke blot bogstaverne ind pA 

konturkortet. Hurtige og specielt interesserede 

elever kan naturligvis altid tilfoje endnu flere 

navne p5 konturkortet. 

5.1 Find rundt i dit atlas 

Her har eleverne mulighed for at ove sig i at 

orientere sig i atlasset. I de fleste atlasser findes 

der p€r indersiden af omslaget en oversigt, der gar 

det let hurtigt at finde et bestemt kort. Det skal 

eleverne forst lare at bruge. 

Derefter gelder det stikordene. Det er forskelligt 

fra atlas til atlas, hvordan der i stikordene 

henvises til det bestemte sted p5 siden, hvor man 

finder den lokalitet, man leder efter. 

Atlassets alder kan have stor betydning, fordi der 

konstant sker endringer - tenk bare p6, hvor 

meget statsgranserne har endret sig i Europa 

efter 1989. 

139

14c 

Kommentarer og svarmuligheder . 5, Atlassvelser 

5.2 ElsE, vest - hjemme bedst! 

Det er en stor fordel at hilve nord, syd, ost og 

vest p6 rygraden, n5r man kigger p6 kort. Det 

er muligt at ove her p5 et Danmarkskort og et 

Verdenskort. De f leste kort i et atlas har nord 

opad, men i nogle sammernhaenge kan det vere 

en fordel med andre retninger, fx pA kortet over 

Antarktis og Arktis. 5e ogsi det "alternative 

verdenskort" i Du store verden side'10. 

5.3 Temakort 

Her bliver der gSet lidt tattere pA temakortene 

i atlasset. Da det er meget forskelligt fra atlas til 

atlas, hvor mange temakort, der er i dem, kan det 

veere nodvendigt at justere Iidt p6 opgaverne. 

Folg evt. op med en mere generel samtale i 

klassen om temakortene, og hvad de kan bruges 

til. P6 kopiside 5.21 skal eleverne for alvor bruge 

temakortene - og det vil gA op for dem, hvor 

mange oplysninger man kan hente i disse. 

5.4 Satellitfotos 

lgen vil det vere forskelliqt fra atlas til atlas, hvor 

mange satellitfotos, der er i dem. Les mere om 

satellitfotos og brugen af dem i Vejr og uvejr og 

Du store verden. 

5.5 Signaturforklaringer og 

mAlestoksforhold 

For at f5 noget ud af kortlesning er det 

nodvendigt at vide lidt om signaturer og 

mSlestoksforhold. Svarene pA spargsmSlene pA 

kopiside 5.5 er forskellige fra atlas til atlas. 

5.6 Verden rundt 

Den forste "rigtige" atlasovelse, hvor der skal 

skrives navnestof ind p6 et kort, skal lige give 

det store overblik. Hvor ligger verdensdele, 

verdenshave og de lengste, hojeste og sterste 

lokaliteter? 

Nordpolen (eller Nordpolarom16det) kaldes ogs6 

det arktiske omr6de (eller Arktis) og regnes ikke 

for en verdensdel, da omr6det "kun" best6r a{ is. 

5.7 Danmark 

Aktiviteten kan naturligvis udvides (hvilket 

gelder alle atlasovelserne). Hvis man velger 

det, kan det vare nodvendigt at tage endnu en 

kopi af Danmarkskortet, sE der bliver plads til 

navnestoffet. 

Forslag til yderligere aktiviteter: 

. find broer og indtegn dem p5 kortet 

. g5 ind pA Kort- og matrikelstyrelsens 

hjemmeside under "Fritid" og "Landet i 

tal", og indtegn (nogle af) lokaliteterne 

under storst, lengst, mindst osv. 

5.8 Norden 

Norden er som nevnt pi siden en fellesbetegnelse 

for Danmark, Sverige, Norge, Finland og 

lsland samt de selvstyrende om16der Gronland 

Ferserne og Alandsoerne. 

. Granland og Feroerne har hjemmestyre i 

rigsfellesskab med Danmark. 

. Alandsserne (eller bare Aland) er en finsr 

ogruppe i Ostersoen med udstrakt selvstyre. 

Men svensk er @ernes officielle sprog (over 

90 o/o er svensktalende). 

. Svalbard, Jan Mayen ogBjornayahorer 

under Norge. 

t 

j\ 

ir 

f' 


sl 

;t 

rl 

"s 

i1 

"t 

rl 

;l 

,I 

"I 

,t 

rt 

r.t 

t,l 

'* .i 

,*l 

e7:l

Kommentarer og svarmuligheder . 5. Atlassvelser 

Hvis man ikke vil bruge tid p6, at eleverne selv hovedstederne i atlasset (det gelder ogs6 for de 

finder de nyeste befolkningstal, kan de udleveres folgende kopisider). Befolkningstetheden findes 

sammen med landenes arreal, s6 eleverne blot skal ved at dividere befolkningstallet med arealet, s6 

udregne befolkningstetheden og finde man finder ud af, hvor mange der bor pr. km2. 

Danmark 43.094 km2 5,5 mio. Kobenhavn 

Sverige 2M9.960 km2 9,1 mio. Stockholm 

Norge 306.253 km, 4,6 mio. Oslo 

Finland 338.100 km2 5,3 mio. Helsinki 

Gronland 

Undersog Ferserne 

1. Skandinavien dekker over Danmark, Feroerne ligger iAtlanterhavet, hvor 

Sverige og Norge, nten mange bruger Golfstrsmmen giver @erne et forholdsvis varmt 

efterh6nden ordet som synonymt med klima. Det vil vere forskelligt fra atlas til atlas, 

Norden. hvor mange oplysninger om Feroerne, eleverne 

2. Svalbard er en norsk ogruppe med et 

areal pA 62.000 km'z (alts6 1/z gange 

kan finde. 

tY::t:' o er SPjlsbersen' Der, 

3anmal!)' 

2,175.500 km2 57.000 Nuuk 

Faroerne 1.399 km2 s0.000 Torshavn 

Alandsoerne 1.505 km2 25.000 Mariehamn 

s.lo Gronrand 

oor omKnnq 4.uuu nlennesKer ptus en oel 

isbjorne p6 ivalbard. . Gronlands nordligste punkt hedder 

3. Folgende nordiske lande er medlem af EU; Kap Morris Jesup. 

Danmark, Sverige og Finland. . Det sydligste hedder Kap Farvel. 

4. Folgende lande er medlem af NATO: 

Danmark, Norge og lsland. 

. Grsnlands hovedstad er Nuuk. 

5.g lsland og FeroeFne 

De 10 storste byer 

' Alle de 10 nevnte byer ligger ved vestkysten 

(hvor varmen fra Golfstrommen 

lsland betyder et mildere klima). 

Der er mindst to grunde til, at s5 mange islandske . Nuuk = GodthSb 

byer (og i avrigt mange andre af verdens byer) 

er placeret ved kysten. Taetheden til havet har 

. Sukkertoppen = Maniitsoq 

betydet nem transport og lert adgang til havets Royal Greenland 

rigdomme (fisk). . Eksempler p5 royale navne: 

. Den islandske o lige nord for polarcirklen Kong Frederik Vl Kyst, 

hedder Grimsey Kong Christian lV Land, 

. De to sm5 oer mod syd er Heimaey og Kong Christian X Land 

Surtsey. og Dronning Louise Land. 

. De fleste vulkaner er placeret i en zone 

midt p6 sen (Les mere i Vulkaner og Undersog 

jordskalv). 

' Gronlanderne kalder deres land Kalaallit 

Nunaat, hvilket betyder gronlendernes land. 

UndersOg . Knud Rasmussen (1879-1933) var en dansk 

Surtsey er en meget ung vull

142 

Komn'tentarer og svarntuligheder . 5, Atlasovelser 

5.11 Europas lande 

Europas lande 

Det krever en spids blyant og kunsten at 

skrive smd bogstaver at f6 plads til alle 

kendi ngsbogstaverne. 

5.12 Europas befolkning 

Hovedstader 

Der legges ikke op til, at eleverne skal skrive 

navnene p5 alle Europas lrovedsteder, men 

det kan man evt. gore til en ekstraopgave for 

de hurtigste. Det vil endvidere vere oplagt, at 

de skriver navnene pi de storbyer, som de har 

besogt, ind pA konturkortet p6 kopiside 8.8. 

Top 10 i Europa 

Rusland er som nevnt pd siden medtaget under 

Asien, da storstedelen af arealet er placeret i 

denne verdensdel. 

Ukraine 603.700 km2 48,5 mio. Kijev 

Frankrig 554.000 km, 60,2 mio. Paris 

Sverige 450.000 km, 9,1 mio. Stockholm 

Tyskland 357.000 km2 83.0 mio. Berlin 

Fin la nd 338.100 km, 5,3 mio. Helsinki 

Norge 323.800 km2 4,6 mio. Oslo 

Polen 312.700 km, 38,7 mio. Warszawa 

Italien 301.300 km2 57,7 mio. Rom 

Storbritannien 243.300 km2 60,0 mio. London 

Rumenien 235.400 km, 22,4 mio, Bukarest 

Norge Oslo 

lsland Rerykjavik 

Tyskland Berlin 

Spanien Madrid 

Italien Rom 

England London 

Sverige Stockholm 

@strig Wien 

Portugal Li:;sabon 

Grekenland Athen 

Finland Helsinki (Helsingfors) 

lrland Dublin 

Tjekkiet Prag 

Belgien Bruxelles 

U nga rn Budapest 

Schweiz Bern 

Holland Annsterda m 

Polen Warszawa 

Rumanien Bukarest 

Slovakiet Bratislava 

Befolkningstathed 

Her skal eleverne i deres atlas finde det temakort. 

som viser befolkningstetheden i Europa, og 

skravere de tettest befolkede omrirder. Las mere 

om dette emne i Der skal arbeides. 

5.13 Europas natur 

Europa fra a til A 

Her kan man velge at lade de hurtigste elever skrive 

endnu flere navne ind p6 kortet p6 kopiside 8.9. 

Klimaet 

. Der findes ingen steder med tropisk klima 

i Europa, men man finder polarklima, 

tempereret klima (fx i Danmark) og 

subtropisk klima. 

r Steder med stor nedbor er bl.a.: vestvendte 

omrAder af lrland, England, Norge og 

Spanien samt dele af Alperne, ltalien og 

Grekenland. 

. Steder med mindre nedbsr: omrider af 

Spanien og det centrale og ostlige Europa. 

Les mere om klima i Vejr og uvejr. , 

,-.] 

-| 

r'l 

;'t 

', 

,} 

I1 

,, 

i1 

'1 

''t 

:) 

ql 

! 

E 

rl 

is 

,I 

.l 

*:; 

sg 

'@l 

Y'

) 

I 

t 

I 

I 

b-- 

5.14 Den Europeeiske Union 

Undersog 

Alle svar kan findes via www.eu-oplysningen. 

dk, hvor eleverne finder stort set alle relevante 

oplysninger om EU. 

r En traktat er en juridisk, mellemfolkelig 

aftale mellem to eller flere stater 

. Indre marked indeberer et omr6de uden 

indre grenser mecl fri bevegelighed for 

varer, personer, tjenesteydelser og kapital. 

. Den felles msntenhed hedder Euro 

(las mere p6 den omtalte hjemmeside om, 

hvilke lande der har indfort euroen). 

. Antal medlemmer af EU-parlamentet: 732. 

. Danske medlemmer: 14 

. Europaparlamentet ligger i Strasbourg og 

Luxembourg. 

Brug dit atlas 

Mange atlas indeholder termakort, der viser, hvilke 

lande, der er medlem af forskellige internationale 

organisatloner. Fx FN, NATO, OPEC og andre 

handelsorganisationer end EU. 

5.15 Asien 

Asien fra a til 6 

Hurtige elever kan indsoette flere navne p5 

konturkortet. 

Top 10 iAsien 

Kommentarer og svarmuligheder 5. Atlassvelser 

5.16 Afrika 

Afrika fra a til 6 

Flere navne kan indteqnes af de hurtiqste elever. 

Grenser 

Nogle fd - ud af mange - eksempler p5 lige 

grenser: 

. Mellem Egypten og Libyen. 

. Mellem Sudan og Egypten. 

. Mellem Algeriet og Niger. 

Hvis der er et kort over "det koloniale Afrika" i 

elevernes atlas, kan det danne udgangspunkt for 

en samtale. 5e ogs6 Du store verden side 19 samt 

Verden er skev, der behandler emnet grundigt. 

Klima 

. Man kommer gennem folgende lande 

ved at tolge 20" ostlig lengde: Libyen, 

Tchad, Centralafrikanske Republik, Congo 

(Kinshasa), Angola, Namibia, Sydafrika. 

. Og fslgende klimazoner: Subtropisk, 

tropisk og (igen) subtropisk. 

Rusland 17.075.400 km2 144,0 mio. Moskva 

Kina 9.560.000 km'? 1.300,0 mio. Beijing 

Indien 3.290.000 km2 1.070,0 mio. New Delhi 

Kasakhstan 2.720.000 km, 16,7mto. Astana 

Saudi-Arabien 2.150.000 km2 24,0 mio. Riyadh 

Indonesien 1.920.000 kmz 224,8mio. Jakarta 

lran 1.650.000 km, 68,9 mio. Teheran 

Pa kista n 804.000 km2 155,0 mio. lslamabad 

Tvrkiet 779.000 km2 72,0 mio. Ankara 

Myanmar (Burma) 677.000 km2 49,5 mio. Rangoon 

143

144 

Kommentarer og svarmuligheder . 5, Atlassvelser 

Top 10 i Afrika 

" Det officielle navn er: Den Demokratiske Republik Congo. Benavnes Congo (Kinshasa) for at skelne den fra 

na bol a nd et Congo (Brazzavi I le). 

Undersog 

Danmark havde fra sidst i 1600-tallet en mindre koloni pA Guldkysten iAfrika. Frem til starten af 180O-tallet 

var okonomien baseret p6 slavehandel. 

5.17 Nordamerika 

Nordamerika fra a tilA 

Flere navne kan tilfoies 

5.18 Sydamerika 

Sydamerika fra a til 6 

. Falklandsoerne (12.175 km,) er en britisk kronkoloni. 

. Fransk Guyana (91.000 km2) horer-som navnet mere end antyder- under Frankrig. 

Top 10 i Sydamerika 

2.510.000 km, 

1.760.000 km2 

1.2110.000 km, 

1.270.000 km2 

1.250.000 km2 

1.240.000 km2 

1.100.000 km, 

5,6 mio. 

8.7 mio. 

12,0 mio. 

13,6 mio. 

71,0 mio. 

Canada 9.970.000 km2 31,5 mio. Ottawa 

USA 9.670.000 km2 294,0 mio. Washinqton D.C. 

Mexico 1.970.000 km, 103,0 mio. Mexico Citv 

Nicaraqua 130.67'l km, 5,5 mio. Manaqua 

Honduras 112.100 km'z 7,0 mio. Tequcioalpa 

Cuba 1 10.860 km2 11,3 mio. Havana 

Panama 75.517 kmz 3,1 mio. Panama Citv 

Costa Rica 5't.100 km, 4,2 mio. San Jos6 

Dominikanske 

Reoublik 

48.440 km2 8,8 mio. Santo Domingo 

Ha iti 27.750 km2 8.3 mio. Port-au-Prince 

Brasilien i 8.510.000 km'? 

2.780.000 km, 

1.2i35.220 km2 

178,0 mio. 

38,4 mio. 

i 

i 

_____ | Brasilia_ 

i Buenos Aires 

1 .1,10.000 km2 44,2 mio. 

Bolivia 1.100.000 km, 8,8 mio. 

916.490 km, t 25,7 mio. 

Chile 

736.900 km'z I 15,8 mio. Santi 

Par 406.750 km2 5,9 mio. 

Asuncion 

272.000 km2 I 13,0 mio. 

21 5.000 km, 76s.000 

Brasiliens areal er ca. 198 gange storre end Danmarks. 

( 

Y. 

t: 

f 

T. 

v 

r 

r 

t' 

f- 

t" 

v 

T 

A, 

^ 

t, 

a. 

L 

dr 

& 

& 

t 

A: 

j. 

I. 

*. 

l' 

,.i 

t: 

al,, 

t. 

t". 

L. 

I. 

t' 

; 

w1 

$?'l 

..._/

Brug temakortene 

. Alle klimazoner er reprasenteret i 

Sydamerika - polarklima dog kun lige 

akkurat p5 sydspid:;en. 

. I Brasilien tales der portugisisk. 

. I de fleste andre lande tales der spansk. 

5.19 Oceanien 

Papua Ny Guinea 5,7 mio. 

266.171kmz 

28.370 km'z 

18.333 km'? 

5.2O Antarktis og, Arktis 

Antarktis 

. Det hojeste punkt p6 Antarktis er: 

Ellsworth Mts., 5.'lz[0 m. 

. Antal km fra Antarl

144 

hovedpersonen har "optji3nt" en dag ved at 

passere datolinjen modsat end her. 

5.23 P6 rejse - tjiek veir og klima 

Her skal eleverne se tjekke vejret p5 de valgte 

lokaliteter. Det kan vere nodvendigt at inddrage 

oplysninger fra internettert eller fra aviser. 

Eleverne skal huske at vare opmerksomme p6. 

hvornAr p5 Sret de er de valgte steder. 

Man kan vaelge at udvide opgaven, s6 der ikke 

kun skal soges oplysninger i atlasset. Danmarks 

Meteorologiske lnstituts hjemmeside er et 

fantastisk godt sted at starte: www.dmi.dk 

Lad evt. eleverne tegne hydrotermfigurer for 

noqle af stederne. 

Boliv\ -. 

v"*r$ ooo 

Para 

Ecuador 

alriri"*lJ 

>-# 

"i,t 

,---* 

::f 

!. 

s 

t\ 

6. Evalueringsark 

side 92-'101 

6.1 Har du et globalt overblik? 

Siderne kan benyttes som en test efter 

a{sluttet arbejde med atlasovelserne, men de 

kan naturligvis ogs6 bruges som almindelige 

atlasovelser. 

Svar pA de fsrste fire sporgsmSl: 

. Panamakanalen 

. Australien 

. Antarktis 

. Sydpolen (Sydpolarlandet) 

Hvor ligger landet? 

Hovedsteder 

Frankr 

Italien 

Brasilien 

-tr) 

ii --? - 

r-l 

rl 

rl 

ir 

it 

r-I 

rl 

i't 

1l 

it 

., 

tl 

zf 

,f 

r/ 

tl 

rl 

1l 

'l 

/l 

tl 

rl 

rl 

r/ 

'.. , 

ll 

;-l 

;..,1 

Y 

V: 

g

I hvilke lande er disse byer hovedsteder? 

Andre store byer 

I hvilket land ligger folgerrde store byer? 

Melbourne I Australien 

Rio de Janeiro 

Store bjergkader 

I hvilke verdensdele ligger folgende bjergkeder? 

Atlasbier 

. Ural-bjergene danner (Jrensen mellem Europa 

og Asien. 

Verdenshavene 

Hvad hedder de tre verderrshave? 

1. Stillehavet 

2. Atlanterhavet 

3. Indiske Ocean 

Hvilke andre have kender du? Fx: 

. Middelhavet 

. Nordsoen 

. lshavet 

Kommentarer og svarmuligheder . 6, Evalueringsark 

Floder 

I hvilke verdensdele ligger folgende floder? 

Verdens storste 

st@rste @: 

Hojeste bjerg: 

Stsrste land; 

Land med storste befolkning: 

Storste hav: 

Find 5 rigtige 

Europa: 

Asien: 

Afrika: 

Sydamerika: 

Nordamerika: 

Grsnland 

Mount Everest 

Rusland 

Kina 

stillehavet 

Bulgarien 

Polen 

Portugal 

Rumenien 

Ukraine 

lndonesien 

lrak 

Japan 

Pakistan 

Thailand 

Algeriet 

Etiopien 

Kenya 

Somalia 

Zambia 

Argentina 

Brasilien 

Chile 

Paraguay 

Peru 

€anada 

Guatemala 

Mexico 

Nicaragua 

U5A 

147

148 

6.2 og 6.3 De 48 spargsm&l i 

Politiken - og svan 

De 48 sporgsmSl satte for alvor gang i en debat 

om geografi. 5porgsmSlene var afprovet pA 

gymnasieklasser, og resultatet var skuffende 

(ifslge mange politikere oq eksperter). 

Pudsigt nok fik testen ikke politikerne til at 

styrke geografiundervisningen i gymnasiet 

- tvertimod. Til gengeld fik den stor indflydelse 

p5 beslutningen om, at geografi skulle vare et 

provef ag i folkeskolen. 

Det skal naturligvis understreges, at geografi 

er meget andet end paratv den. Derfor skal de 

48 sporgsmAl absolut ikke bruges til at dunke 

folkeskoleelever oven i hovedet. 

Jeg vil foreslS, at eleverne forst prover krefter 

med de 48 sporgsmAl uden et atlas og derefter 

selv tjekker ved hjelp af et atlas. Til sidst kan de 

lese svarene p5 de folgende sider. 

7, Mest for sjov 

side 102-107 

7.1 Finurlige bynavne 

Lidt sjov til geografitimen. Opgaverne p6 kopiside 

7.1 og 7.2 kan med fordel klares i mindre grupper. 

Et fif: Det er en fordel at lase bynavnene hojt, 

da man sA lettere kan hsre den humoristiske 

sammenheng. 

10 storbyer uden for Danmark 

De rigtige svar: 

1f , 2a, 3i, 49, 5d, 6e*, 7j, 8c, 9b, 10h. 

Det skal pointeres, at Buddha ikke betragtes som 

en gud af buddhister, men det er vist en detalje i 

netop denne sammennaeng. 

10 danske byer 


1b, 2i, 3h, 4e, 5j, 6d, 79, 8a, 9c, 10f. 

7.2 Danske bynavne pA 

[en slagsl engelsk 

Mere sjov men nu p5 en slags engelsk. 


19, 2c, 3k, 41, 5h, 6p, 7f, 8o, 9r,'10n, 11q, 

12b, 13i, 14a, 15m, 16i, 17t. 18e, 19s, 20d. 

7.3 Kan du kende landet? 

Der ligger reelt to opgaver pA kopiside 7.3^ Dels 

skal man genkende de 10 konturer, dels skal 

landene sette op efter raekkefolge med det 

storste fsrst. Sidste del md betegnes som sver. 

Det vil nok vere de ferreste elever, der kan gore 

dette. Men det vigtigste er ogs6, at de gor sig 

noqle tanker om stsrrelsen af de enkelte lande. 

Australien (7,68 mio.) 

lndien (3,17 mio.) 

chile (736.900) 

Japan (377.812) 

New Zealand (366.171) 

Italien (301.302) 

5 I Grekenland (131.957) 

--- 10 I Cuba (110.860) 

lsland (102.819) 

7.4 Kender du de danske ser? 

Her qaelder det s5 10 danske ser. 

Sjalland (7.031) 

Lof land (1.243) 

Bornholm (588) 

Samss 

(112) 

Lass (101) 

Den Norrejyske O (Thy, Hanherred og Vendsyssel) 

er ikke medtaget, selv om den reelt er Danmarks 

andenstorste s med et areal pA 4.686 km2. Men 

det er nu heller ikke de 10 storste ser. der er 

medtaget. 

lfalge Kort- og Matrikelstyrelsen er der 443 

navngivne oer og holme i Danmark- Det samlede 

antal ser er 1.419 (definitionen er, at arealet skal 

vere over 100 m,). 

Find flere oplysninger om de danske ser via: 

www. g I o b u s. gyl d e nd a L d k 

tl 

ii 

qi 

r_t I 

it 

it 

fi 

8l 

rl 

tl 

rr'i 

A 

6. 

A 

61, 

,:' 

ta) 

tl 

ti 

"-" 

a:; 

e,t

146 

hovedpersonen har "optjent" en dag ved at 

passere datolinjen modsat end her. 

5.23 Pi rejse - tiek veir og klima 

Her skal eleverne s5 tjekke ve,jret pd de valgte 

lokaliteter. Det kan vere nodvendigt at inddrage 

oplysninger fra internettet eller fra aviser. 

Eleverne skal huske at vere 6rpmerksomme p5, 

hvorn6r p5 aret de er de valgte steder. 

Man kan vaelge at udvide opqaven, sd der ikke 

kun skal soges oplysninger i ertlasset. Danmarks 

Meteorologiske Instituts hjemmeside er et 

fantastisk godt sted at starte: www.dmi.dk 

Lad evt. eleverne tegne hydr

rIT:fl-

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?