Værs'go at spis - Naturvejlederforeningen i Danmark

22
res fugleliv. Fasanen går rundt på jorden
og finder føde med sit næb. Den har
brug for at kunne komme hurtigt op –
f.eks. i et træ – hvis en fjende sniger sig
ind på den. Anden derimod opholder
som meget på vand, hvor antallet af
fjender, der kan snige sig ind på den, er
begrænset. Den kan godt tillade sig at
være lidt længere tid om at komme op i
luften. Men den flyver til gengæld over
længere distancer end fasanen og har
brug for stærke glatte vinger.
En fjer kan blive til..
Vi sammenligner også fjerdragten.
Bedst er det, at have både hanner og
hunner af begge arter. Man kan starte
med at spørge deltagerne hvilke forskellige
formål fjer kan have for en fugl. De
kan bruges til at flyve, holde på varmen,
som pynt eller kamuflage. Hvis læseren
kan komme med bud på flere, er de meget
velkomne! Jeg beder deltagerne om
at finde eksempler på de forskellige ty-
per på fuglene og plukke dem ud – hvis
de kan! Det giver også anledning til at
snakke om hvorfor hun-fugle ikke er så
pyntede som han-fuglene. Og at fugle
skifter fjerdragt og ændre faktisk udseende
i forhold til alder og årstid. Måske
har en af deltagerne plukket en fjer ud,
hvor enden stadig er en blodig pose
hvori væksten sker.
Det kan også være lærerigt at have en
skål vand til at dyppe fjerene i. Hvor
lang tid kan dunene hold vandet væk?
Jeg har endnu ikke forsøgt at komme
olie i vandet – men det kunne være interessant.
Hvis man lægger fuglene på ryggen og
mærker fjerdragtens tykkelse på brystet,
er det tydeligt at anden har en markant
tykkere fjerdragt der end fasanen. Når
deltagerne kender fuglenes levested, så
er det let at slutte sig til hvorfor. Eller
spørge dem hvor lang tid de kan holde
varmen når de bader i Danmark.
Maratonløber og bodybuilder
Tja… det er ikke altid mig, der introducere
ideen om at se hvordan fuglene ser
ud indeni! Men selvfølgelig skal vi også
det. Vi starter med forsigtigt at skære
brystkødet fra. Fasanens kød er måske
lidt rødere end almindeligt kyllingebryst,
men andens kød er markant mørkerødt.
Hvorfor det? Jeg beskriver to sportsudøvere:
maratonløberen og bodybuilderen.
Den ene har brug for muskler
med masser af blodgennemstrømning,
så der hele tiden kan tilføres nyt ilt til de
arbejdende muskelfibre. De behøver
ikke at være så store, men de skal være
seje. Bodybuilderen har brug for muskler
med masser af latent energi til en
stor men kortvarig præstation. Der behøver
ikke være så stor blodgennemstrømning,
men der skal være lagerplads
til let omsættelig energi. Hvem af
fuglene er som maratonløberen og
hvem er som bodybuilderen? Selv børn
i børnehaveklasse kan se logikken.
Har en fugl en hjerne? og hvor stor er den?
Når først de fine brystmuskler er lagt på
et rent fad fra køkkenet, kan vi gå videre
på opdagelse inde i fuglene. Jeg nyder, at
lade deltagernes nysgerrighed styre processen.
Er der noget indeni som de gerne
vil se? De fleste svarer hjerte og hjer-
NATUR vejleder • 18. årg. • nr. 2 • 2009