HISTORIE - Syntetisk tale

HISTORIE 

9 

Ulrik Grubb, 

Christian Hall, 

Nils Aage Jensen 

& Jens Aage Poulsen 

GYLDENDAL 

ê

Historie 

9 

Ulrik Grubb, 

Christian Hall, 


& Jens Aage Poulsen 

GYLDeNDAL 

ê

Historie 9 

1. udgave, 1. oplag 2009 

© by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen 

Forlagsredaktion: Marianne Harboe 

Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen 

Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom 

Figurer: Sofie Meedom 

Kort: Martin Bassett 

Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans 

Bogen er trykt hos Narayana Press 

Printed in Denmark 2009 

ISBN 978-87-02-07162-7 

Tilhørende hjemmeside: 

www.historie.gyldendal.dk 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de 

i aftalen nævnte rammer. 

www.gyldendal-uddannelse.dk

iNDHoLD 

7 Til eleverne 

8 Det GoDe Liv 

10 Den lille kronprins 

12 Tidstavle 

13 Baggrund 

16 Delemne 1: På vikingernes tid 

20 Delemne 2: Krig eller fred? 

26 Delemne 3: Under enevælden 

32 Delemne 4: Industriens tid 

38 Delemne 5: På vej mod velfærd 

45 Hvad der videre skete 

48 Videre arbejde 

50 At arbejde med historie 

52 isrAeL oG PALæstiNA 

/ koNfLikteN UDeN eNDe ? 

54 Ét land, to historier 

56 Tidstavle 

57 Baggrund 

61 Delemne 1: Staten Israel bliver til 

67 Delemne 2: En upopulær nabo: Israel i krig 

73 Delemne 3: Oliekrisen 

79 Delemne 4: De palæstinensiske flygtninge 

86 Delemne 5: Den besværlige fred 




100 AfrikA / eUroPAs NAbo 

102 Forsoning i Sydafrika 

Frihed i Rwanda 

104 Tidstavle 

105 Baggrund 

107 Delemne 1: Imperialismen 

– europæerne opdeler Afrika 

116 Delemne 2: Fra koloni til selvstændighed 

126 Delemne 3: Afrika fra selvstændighed til i dag 




144 eN HeL verDeN? 

146 Terrorisme og menneskerettigheder 

148 Tidstavle 

149 Baggrund 

153 Delemne 1: Menneskerettigheder for alle 

160 Delemne 2: Retfærdighed i verden 

165 Delemne 3: En skæv verden 

172 Delemne 4: De gode mod de onde? 




188 Register 

190 Bogens illustrationer

tiL eLeverNe 

For bedre at forstå den tid vi lever 

i, må vi prøve at finde ud af, hvad 

der er sket tidligere, og hvilken 

betydning det har for, at nutiden 

er blevet, som den er. Problemet er, 

at begivenheder, der foregik for år 

siden – ja, blot for en time siden – 

er væk. 

Men mange begivenheder har 

efterladt sig spor, så man kan få 

en ide om, hvad der er forgået. Fx 

kunne arkæologerne, der i begyndelsen 

af 1950'erne gravede liget 

af en mand fra jernalderen frem, 

finde ud af, hvordan han var død. 

Og efter nærmere undersøgelser 

kunne de også fortælle, hvad han 

havde spist. 

Spor fra fortiden er der masser 

af. Det er fx tekster, billeder, film, 

lydoptagelser, klædedragter, bygninger, 

veje. Disse spor bruges som 

kilder til de beskrivelser og fortællinger, 

du kan læse i historiebøger, 

historiske romaner og se i historiske 

spillefilm. 

I arbejdet med denne grundbog 

skal du selv være med til skabe 

historie. Ud over hvad forfatterne 

har skrevet, indeholder bogens 

delemner nemlig en række forskellige 

kilder i form af tekster, kurver, 

malerier og fotos. Disse kilder kommer 

du til at tolke ved at besvare 

nogle spørgsmål i kapitlerne. På 

den måde er du selv med til at formulere 

historien om fortiden. 

Men det er ikke nok at have 

viden om fortiden. Den må også anvendes. 

Derfor er der også spørgsmål, 

der lægger op til, at du bruger 

din indsigt til at forholde til nutiden 

og fremtiden. 

Grundbogen til 9. klasse indeholder 

fire emner/temaer: 

Det GoDe Liv 

Kapitlet handler om, hvordan man 

til forskellige tider har forestillet 

sig, at det gode liv var, hvordan 

man burde tro, tænke og handle, 

og hvad der var rigtigt og forkert. 

Ligesom samfundet har ændret sig, 

har disse grundlæggende værdier 

også forandret sig. Din opfattelse 

af, hvad der er et godt liv, er derfor 

heller ikke eviggyldig. 

viDere ArbeJDe / At ArbeJDe meD Historie 

Efter hvert emne/tema er et eller to forslag til, hvordan I individuelt eller i grupper 

kan arbejde videre. Der er også eksempler på, hvordan man kan arbejde med 

historie. Til systemet hører også en hjemmeside www.historie.gyldendal.dk. 

Den indeholder en elevdel med forskellige interaktive opgaver og en lærerdel, 

hvor der bl.a. er kopisider. 

isrAeL oG PALæstiNA 

/ koNfLikteN UDeN eNDe ? 

I mere end 60 år har denne konflikt 

været et af verdens brændpunkter. 

Uenigheder mellem den 

arabiske og den vestlige verden 

hænger sammen med denne konflikt. 

Der har i tidens løb været 

utallige, men forgæves forsøg på at 

finde frem til en fredelig løsning. 

Emnet behandler konfliktens baggrund 

og udvikling frem til i dag. 

AfrikA / eUroPAs NAbo 

Over Gibraltarstædet er der kun 

14 km mellem Europa og Afrika. 

Alligevel forekommer Afrika at 

være et fjernt kontinent med fattigdom, 

forfærdelige epidemier, 

hungersnød og andre ulykker. I 

emnet fortælles om baggrunden for 

situationen i Afrika, og hvad status 

er i dag i enkelte afrikanske lande. 

eN HeL verDeN? 

I tidens løb har flere forsøgt at 

skabe internationale love, der gør 

verden til et sikrere og bedre sted 

at være. Et eksempel er Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne 

fra 1948. Men overholder 

stater og lande disse rettigheder? 

Og gælder menneskerettighederne 

også for personer, der er mistænkt 

for terrorisme? 

7

Det GoDe Liv 


ê


DeN LiLLe 

kroNPriNs 

»man mishandler drengen!« Hele landet var i oprør over den måde, som den 

lille kronprins blev behandlet på. Havde man nu hørt mage! Det arme barn måtte 

gå med bare fødder og lege og sove i uopvarmede rum. De lod den lille dreng 

leve et hårdt og ukærligt liv. Det hed sig, at både hans mor, dronning Caroline 

mathilde, og landets egentlige magthaver, grev struensee (der også var dronningens 

elsker) var brutale over for den lille fyr. Det var ikke noget godt liv. 

og da slet ikke for en kommende konge. 

I 1796, 24 år efter at Struensee var 

blevet afsat og henrettet, skrev en 

engelsk dame: 

»(Dronning Mathilde) blev dadlet 

med de frygteligste beskyldninger 

om sin behandling af sin søn; 

skønt hun, efter hvad jeg har opfattet, 

udviste såvel sund fornuft som 

omsorg i den måde, hvorpå hun behandlede 

ham. Hun plejede selv at 

bade ham hver morgen; krævede, 

at han blev klædt i løstsiddende tøj 

og ville ikke tillade hans tjenere at 

spolere hans fordøjelse ved at føje 

hans appetit.« 

b Billedet viser en af de mange tegninger, 

som Struensee og Caroline Mathilde fi k 

fremstillet af kronprins Frederik. På billedet 

er Frederik (til højre) sammen med legekammeraten 

Carl i gang med at bygge en borg 

ved hjælp af stole og skamler. 

Almindelige mennesker vidste jo 

nok her i 1700-tallet, hvor svært det 

var bare at holde liv i sådan et lille 

væsen. Næsten ingen familie undgik, 

at nogen børn døde ved fødslen. 

Der var dem, som havde mistet et 

helt dusin unger. Det er klart, at 

alle passede godt på de små. De 

blev svøbt, så de ikke kunne røre 

sig og komme til skade. De fi k 

faldhat (en slags styrthjelm) på, så 

snart de kunne gå. De blev sat i en 

gangstol, så de ikke kunne falde 

og slå sig. Men sygdomme kunne 

man kun beskytte sig mod ved at 

give dem nok at spise og klæde dem 

varmt på. 

Men nu skulle alting åbenbart 

være så moderne oppe på slottet, 

og nu havde de bestemt, at drengen 

skulle opdrages efter alle de nyeste

principper. Han skulle hærdes og 

blive stærk. Ikke noget med blødsødenhed 

her. Hård behandling og 

en tilværelse, der kunne gøre ham 

stærk og sund. Men det var danskerne 

ikke enige i. Sådan ville de 

aldrig behandle deres egne børn. 

De havde en helt anden opfattelse 

af, hvad et godt liv var, og de ønskede 

det bedste for den lille prins. 

På slottet blev man klar over, 

at folket knurrede over prinsens 

opdragelse. Struensee og dron- 

ningen besluttede at udsende en 

slags reklame for deres metode, og 

de fi k en tegner til at fremstille en 

hel serie af billeder, der skulle vise, 

hvor godt den lille prins havde det 

med deres opdragelsesmetoder. 

Han levede det gode liv efter deres 

mening. På billederne kan man 

se, hvad man i de højeste kredse 

regnede for et godt børneliv i sidste 

halvdel af 1700-tallet. 

Billedet skulle vise, at: 

– Kronprinsen har det godt 

– Han trives og får åbenbart nok 

at spise 

– Man passer på ham, så han kan 

føle sig tryg 

– Han er ikke ensom 

– Han er glad og tilfreds 

– Han udvikler sig. 

11 

b Johann Friedrich 

Struensee (1737-72) var 

den sindssyge konge Christian 

7.s (1766-1808) livlæge. 

Men Struensee tiltog 

sig mere og mere magt. I 

et par år var det reelt ham, 

der regerede Danmark. 

På maleriet fra omkring 

1875 ligger Christian 7. 

på en sofa og driller en 

papegøje. Ved bordet sidder 

Struensee og dronning Caroline 

Mathilde (1751-75) 

og spiller skak. 

Billedet måtte gerne få folk til at 

tænke på, hvordan deres egne børn 

havde det, og hvad det mon egentlig 

ville sige at leve et godt liv?

12 

Det GoDe Liv 

tiDstAvLe 

.................................................................................................................................................. 

Fra ca. 700: Vikingetid 

Idealer: At man må leve, så man bliver husket på grund af sin tapperhed og 

sit held i kamp. At man kan blive velhavende og kendt ved fx at være gavmild. 

At man har held i krig. 

.................................................................................................................................................. 

Fra ca. 1600: Tid med mange krige 

Idealer: At man må leve fredsommeligt, passe sit arbejde og stole på Gud. 

.................................................................................................................................................. 

Fra ca. 1700: Tid med enevælde og fromhed 

Idealer: At man må leve i lydighed i en fast samfundsorden med en øverste 

enehersker, som Gud har indsat. 

.................................................................................................................................................. 

Fra 1849: Begyndende industrisamfund. Demokratiet indføres og udvikles. 

Idealer: At man med respekt for kirken kan få en uddannelse, så man kan 

»blive til noget« i samfundet – og helst til lidt mere end ens forældre. 

.................................................................................................................................................. 

1. halvdel af Industrisamfundet udvikles. Kirkens indfl ydelse mindskes. 

1900-tallet: Idealer: At de folk, som laver lovene, er valgt af borgerne. At alle er lige over 

for loven. At man har mulighed for at udvikle sig og sit liv og »stræbe efter 

lykken«. At staten har pligt til at sørge for borgere, der ikke kan klare sig selv. 

.................................................................................................................................................. 

Fra ca. 1960: Industrien er det vigtigste erhverv. Mange kvinder kommer på arbejdsmarkedet. 

Velstanden stiger. Velfærdsstaten udvikler sig. Det offentlige (staten 

og kommunerne) løser fl ere og fl ere opgaver for borgerne, fx børnepasning, 

ældrepleje, behandling af syge osv. 

Idealer: De fl este får råd til at købe mere. At få hus og bil og øge sit forbrug er 

et typisk ideal for tiden. 

.................................................................................................................................................. 

Fra ca. 1980: Computere og ny teknologi ind indføres overalt. Industrisamfundet bliver 

erstattet af informations- eller vidensamfundet. Vi får mere og mere at gøre 

med folk og virksomheder i andre lande, og vi er interesseret i, hvad der sker 

andre steder i verden. Derfor siger man, at vi lever i en globaliseret tid. 

Idealer: Forandringer i samfundet sker hurtigere end før. Derfor mener nogen, 

at der ikke længere er bestemte idealer, og at man selv kan vælge dem. 

Især i 2000-tallet er idealer som en mere retfærdig fordeling af verdens 

rigdomme og en bæredygtig udvikling, så vi ikke bruger for mange ressourcer 

og forurener for meget. 

..................................................................................................................................................

AGGrUND 

e I 1960’erne og 1970’erne var der 

mange unge, som ønskede at leve og bo 

på en anden måde end deres forældres 

generation, og kollektiver blev etableret 

rundt om i landet. I stedet for at 

leve i den traditionelle kernefamilie 

fl yttede fl ere voksne og børn sammen. 

Billedet viser beboere fra kollektivet 

Svanholm. 

Lev På DeN riGtiGe måDe! 

Alle samfund har en idé om, hvordan 

et menneske bør leve, for at 

det både kan få et godt liv og være 

til gavn for samfundet. 

Regeringen bestemmer, hvad 

13 

børn skal lære i skolen. Men der 

er næsten altid store diskussioner 

omkring dette, fordi folk (de voksne) 

har forskellige ideer om, hvad 

det er, børn skal lære for at blive 

nyttige samfundsborgere. Forældre 

opdrager også deres børn på for

14 

Det GoDe Liv 

skellig måde, efter hvordan de selv 

mener, et godt liv skal være. Nogle 

er fx religiøse og ønsker, at deres 

børn også skal være det. Andre har 

måske store tanker om, hvad netop 

deres børn kan opnå her i livet fx 

gennem uddannelse. Måske vil 

de gerne have, at deres børn skal 

blive til noget mere, end de selv er 

blevet til. Andre forældre lægger 

måske mest vægt på, at børnene 

d Man kan bl.a. vise, hvem man er, og 

hvad man står for gennem sit udseende. 

iDeALer 

Idealer er bl.a. de normer og regler, 

som samfundet ønsker, at børn og 

unge skal opdrages til at respektere 

og leve efter. Idealerne skifter, når 

samfundet ændres. 

I oldtidens jægersamfund havde 

man en anden opfattelse af, hvad et 

»rigtigt« eller et godt liv var, end man 

fx havde i industrisamfundet. Det 

er dog ikke sikkert, at et »rigtigt« liv 

også er et »godt« liv. Det kommer jo 

an på, hvordan det enkelte menneske 

oplever det. 

skal være sunde og raske. Nogle vil 

helst have, at børnene bliver »dannede« 

og høfl ige, mens andre synes, 

det er bedst, hvis børnene er frie og 

initiativrige. 

Det er ikke altid let at fi nde 

ud af, hvad der er den »rigtige« 

måde at leve på. Det sker tit, at 

der opstår konfl ikter mellem unge 

mennesker og deres forældre eller 

mellem unge mennesker og myn- 

dighederne, fordi de unge har en 

anden opfattelse af, hvad et godt 

liv er, end »de gamle« har. 

er vi De LYkkeLiGste? 

Et hollandsk universitet har i en 

årrække undersøgt, hvor lykkelige 

folk er. Professor Veenhoved, der 

har ledet undersøgelserne, har 

opstillet et afkrydsningsskema. 

d Det er sundt at dyrke motion. Nogle melder sig ind i et motionscenter, andre løber fx. For 

nogle kan et mål være at gennemføre et maratonløb. Billedet er fra Copenhagen Marathon.

Det er opdelt i seks grupper, som 

indeholder spørgsmål om: 

– Viden og visdom 

– Personligt mod 

– Kærlighed og menneskelighed 

– Retfærdighed 

– Mådehold 

– Det »spirituelle« (dvs. det åndelige 

og religiøse). 

Indtil år 2008 er der lavet omkring 

10.000 undersøgelser fra mere 

end 100 lande. Danmark er kommet 

ind på førstepladsen de fl este 

gange. Danskerne skulle altså 

være verdens lykkeligste folk. 

Er vi det? Hvad nu, hvis man 

også spurgte om muligheden for at 

uddanne sig, tjene penge og blive 

anerkendt af andre? 

LivsLæNGDe 

Er det et udtryk for et godt liv, hvis 

man lever længe? 

Nedenfor er en liste over, hvor 

mange år danskerne er blevet i gennemsnit: 

MÆND KVINDER 

....................................................................... 

1900 ca. 53 år ca. 56 år 

....................................................................... 

1970 70,8 år 75,7 år 

....................................................................... 

1980 71,2 år 77,3 år 

....................................................................... 

1990 72,6 år 77,8 år 

....................................................................... 

2000 74,5 år 79,2 år 

....................................................................... 

2006 75,9 år 80,4 år 

....................................................................... 

Aldersrekorden er 115 år for mænd og 

122 år for kvinder. 

(Kilde: Historisk Atlas Danmark, Statens Institut 

for Folkesundhed samt Danmarks Statistik) 

sUNDHeD 

Er det et udtryk for et godt liv, hvis man er sund og rask? 

Her er en liste over gennemsnitlig højde – som udtryk for god ernæring og et godt 

helbred. Materialet stammer fra en undersøgelse af de 22-årige værnepligtiges højde 

ved indkaldelsen som soldat: 

1850: 166 cm 

1880: 167 cm 

1902: 168 cm 

1920: 169 cm 

1940: 173 cm 

1960: 177 cm 

1980: 180 cm 

2005: 182 cm 

(Kilde: Historisk Atlas Danmark og Statens Institut for Folkesundhed) 

LivsLYst 

Er det et udtryk for et dårligt liv, hvis man ikke ønsker at leve længere? 

Her er en graf, der viser antal selvmord per 100.000 indbyggere i danmark 1922-1999. 

Efter år 2000 er antallet af selvmord og især selvmordsforsøg stigende. 

40 ............................................................................................................................................................. 

30 ............................................................................................................................................................. 

20 ............................................................................................................................................................. 

10 ............................................................................................................................................................. 

0 ............................................................................................................................................................. 

1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 

(Kilde: Center for Selvmordsforskning) 

b Mange mennesker 

går op i deres sundhed 

ved at købe økologisk 

mad og plejeprodukter 

uden skadelige stoffer for 

krop og miljø. Billedet 

viser en helsekostbutik 

i København. 

15

16 

Det GoDe Liv 

DeLemNe 1 

På vikiNGerNes tiD 

Vikingernes verden var et bondesamfund, 

hvor det hårde arbejde 

blev udført af trælle. De frie mænd 

anså ikke landbrugsarbejde for noget 

særligt fortjenstfuldt. Det, som 

landbruget og kvægholdet kastede 

af sig, var godt nok til hverdag, 

og det var rart at have rigeligt, så 

man kunne holde nogle gevaldige 

gilder og invitere sin slægt og sine 

venner. Men ellers var den slags 

ikke noget, man talte så meget 

om. Så var det mere interessant at 

drage ud som købmænd til de store 

handelssteder og byer som Hedeby, 

Birka, Kaupang osv. 

En viking kunne på én gang 

være bonde, købmand og kriger, 

men det, som gav mest prestige 

og respekt, var alligevel krigerhåndværket. 

Når man skal se på 

vikingernes – de frie menneskers 

– opfattelse af et godt liv, så er det 

hos manden som kriger, man finder 

»vikingemoralen«. Det kan man 

se både i deres religion, deres 

fortællinger (sagaer) og på deres 

runesten. 

b Et fransk maleri fra 1894, hvor 

vikingerne fremstilles som store og stærke 

røvere, der ikke kun plyndrer, men også 

bortfører unge kvinder.

HeNsYNsLøs tAPPerHeD 

Måske er historien i kilden ikke 

sand, men den viser meget godt 

den rå hensynsløshed, som var en 

slags ideal for unge mænd i de nordiske 

lande for 1100 år siden. Det 

var naturligvis ikke alle, der så op 

til mænd med den indstilling – det 

afhang meget af, hvor i samfundet 

man befandt sig. Fx har trællene 

nok ikke syntes, at det var nogen 

særlig morsom historie. Men man 

så generelt op til den seje mandighed, 

som historien gav udtryk for. 

Det var sådan nogen sønner, mænd 

ønskede sig. 

* 

kiLDe 1 / rå mANDiGHeD 

I en islandsk saga (fortælling) fra vikingetiden kan man læse 

den her historie: 

Skarphedin og en af hans venner er på vej ned til bådepladsen. 

De går lige forbi en træl, der står på marken i færd med sit 

arbejde. Da de passerer ham, trækker Skarphedin sit sværd – og 

hugger hovedet af trællen. 

»Hvorfor gjorde du det?« spørger vennen – 

»Han stod så godt for hug«, svarede Skarphedin.« 

Den historie morede vikingerne sig kolossalt over. 

(Kilde: Nials Saga) 

* 

kiLDe 2 / tAPPerHeD 

I en anden saga tænker den unge Egill på, hvad der 

ville være et godt liv for ham – og han digter: 

»at stå op i stavnen 

at styre den kære knarre* 

at nedhugge en og anden 

og siden holde i havn.« 

Sådan burde man leve! Tapperhed, mod, sejhed, handlekraft, 

frygtløshed – al den slags satte vikingerne højt. 

* skib 

(Kilde: Egills Saga) 

* 

kiLDe 3 / b 

Tegning *Tegning fra 1700-tallet af Egill 

Skallagrimsson, der er en central fi gur 

i en af de islandske sagaer. 

17

18 

Det GoDe Liv 

* 

kiLDe 4 / 

eftermæLet 

Det allervigtigste for en viking 

var, at han blev husket. I det 

mest berømte digt fra den tid, 

»Den Højes tale«, står der: 

»Fæ dør, og frænder dør, 

selv dør man til sidst; 

men eftermælet aldrig dør, 

hvor det vel er vundet.« 

(Kilde: G. Gjessings oversættelse) 

b De mest kendte runesten, vi kender 

i dag, er Jellingstenene. 

* 

kiLDe 5 / Når rUNesteN tALer 

Man kunne ligefrem være stolt af, hvor mange familiemedlemmer, 

man havde mistet i kamp. Enhver vidste jo, at det kun var 

folk, der døde i kamp, som kom op til guden Odin i Valhal. De 

havde haft et godt liv, når de blev husket på den måde. 

Indskrift fra Sjørupstenen i Skåne: 

»Saxe satte denne sten efter sin fælle Esbern, Tokes søn. Han flygtede 

ikke ved Uppsala, men kæmpede så længe han havde våben.« 

På Högbystenen i Skåne findes denne indskrift: 

»Gode bonde Gulle 

fik fem sønner: 

den djærve kæmpe Åsmund 

faldt ved Føret 

Assur endte sit liv 

østerude i Grækenland 

Halvdan blev dræbt på Holm 

Kåre blev dræbt ved Odden 

Boe er også død. 

Torkel ristede runerne.« 

At bLive HUsket 

At leve, så man ville blive husket 

for sin mandighed, det var vikingernes 

opfattelse af et godt liv. 

Det betød også, at man var meget 

opmærksom på sin familie – sin 

slægt eller æt, som det hed. Man 

skulle ikke blot helst være ud af 

en magtfuld og berømt familie, 

man havde også selv ansvaret for 

familiens (ættens) gode rygte. Hvis 

én blev fornærmet eller måske 

dræbt af folk fra en anden familie, 

havde man pligt til at hævne sin 

slægtning. 

Naturligvis hørte der en vis 

velstand til, for at man kunne få 

et godt liv, men man lagde også 

stor vægt på, at folk skulle omtale 

en som godgørende og gavmild. 

Det var vigtigt at give flotte gaver. 

Også det var noget, man ville blive 

husket for. Vikingerne mente ikke, 

at det var noget særligt beundringsværdigt 

blot at blive rig. Det 

var vigtigere at bruge sin velstand 

til at skaffe sig venner med. 

En måde at blive husket på var, 

når der blev rejst en runesten for 

folk. På runesten fra vikingetiden 

står sjældent ret meget ud over 

navnet på den døde og på den, der 

rejste stenen. Men somme tider 

står der, at den døde har kæmpet 

bravt, og at han er »meget velbyrdig«, 

dvs. at han kommer fra 

en kendt slægt. Det står dog ofte 

nævnt, at den døde har været – eller 

er faldet – et sted langt borte. 

De lange rejser var også en del af 

vikingernes opfattelse af det gode 

liv.

* 

sPørGsmåL tiL kiLDerNe 

kiLDe 1 

* 

Hvad 

* 

Overvej, 

fortæller kilden om vikingernes værdier og idealer? 

om nogen har tilsvarende værdier og idealer i dag. 

kiLDe 2 + 3 

* 

Hvordan 

* 

Nævn 

* 

Hvem 

* 

Hvis 

* 

Er 

* 

Kender 

* 

Er 

* 

Er 

er en rigtig mand ifølge kilderne? 

nogle tilsvarende typiske idealer for en mand i dag. 

i vores tid lægger efter din mening vægt på mod, tapperhed 

og kampkraft? 

tapperhed, mod og kamplyst var vikingernes ideal, hvad er så 

dit/jeres? 

der træk i vikingernes opfattelse af, hvad der er rigtigt og 

forkert/godt og ondt, som man kan genkende i dag? 

du eksempler på hensynsløshed og voldelig adfærd i vores 

samfund? 

der nogen, der har lov til at anvende vold i samfundet i dag? 

kilde 3 en god kilde til Egill Skallagrimsons udseende? Begrund. 

kiLDe 4 + 5 

* 

Hvad 

* 

Hvis 

* 

Vikingerne 

ville vikingerne gerne huskes for ifølge indskrifterne på 

runestenene? 

nogen i dag ønsker at blive berømt og husket, hvad er det mon 

så, de vil huskes for? 

fremstillede runesten. Hvordan kan man sørge for at 

blive husket i dag? 

19

20 

Det GoDe Liv 

DeLemNe 2 

kriG eLLer freD? 

Præsten i Aunslev på Fyn åbnede 

halvdøren og så ud over mosen. 

Han kunne ikke genkende sit sogn. 

Ingen af gårdene eller husene var 

tilbage. Han sukkede og tænkte 

på, at det her engang havde været 

det rigeste sogn på Østfyn. Nu var 

det en ørken. Der lugtede af sod og 

røg alle vegne, og markerne var for 

længst sprunget i ukrudt. 

Han vendte sig om mod det lille 

rum i stalden, han havde lånt nu, 

da hans egen præstegård også var 

brændt. En gammel seng, en stol 

og et bord, der hurtigt var hamret 

sammen – det var det hele. Og så 

det brev! Året var 1660, og han 

havde fået en skrivelse direkte fra 

* 

kiLDe 6 / AUNsLev soGN 

Niels Rasmussens gård: øde og afbrudt* 

Jørgen Christensens gård: øde og afbrudt 

Anders Gammels gård: øde og afbrudt 

Anders Ladefogeds gård: øde og afbrudt 

Jep Justesens gård: øde og afbrudt 

Niels Persens gård: øde og afbrudt så nær som et lille 

stykke hus 

Poul Hansens gård: er ganske ruineret og fordærvet 

uden 8 fag hus, han har forbedret 

noget på igen 

Mads Christensens gård: stuehuset afbrændt og den store 

lade afbrudt og den venstre lade 

slet ruineret 

* øde og afbrudt = forladt og ødelagt 

kongens kontor med besked om, at 

han, ligesom alle de andre præster, 

skulle skrive en liste, der viste, 

hvordan der så ud i hans sogn nu, 

da krigen var forbi. 

Han skar en pennefjer til og gav 

sig til at skrive. 

et øDeLAGt LAND 

18 gange måtte han skrive, at en 

gård eller et hus var ødelagt. Det 

var alle landsbyens huse og gårde. 

Og det så ikke spor bedre ud andre 

steder. Det var krigen, der var 

gået hen over Østfyn. 

En ting var, at gårdene var 

ødelagte. Værre var det måske, 

at folk var døde eller flygtede. Der 

var kun ganske få gamle mennesker 

tilbage, som krøb sammen i resterne 

af de nedbrændte huse. Kvæg var 

der intet af. Køer, heste, får, svin – 

alt var borte. Det stod ikke bedre til 

med kirkerne. Fjenden havde brudt 

alt træ ud af dem. Det brændte de på 

store bål i de forfærdelige krigsvintre. 

Alt af værdi: kirkens kar, messehagler, 

alterfløjl – alt var stjålet. 

Og metal, jern fra mure og bly fra 

vinduer, var revet ud og smeltet om. 

Kun de nøgne mure stod tilbage. 

Når kongen fik præsternes lister, 

kunne han vel se, hvor frygtelig krigen 

– og oven i den: pesten – havde 

hærget hele landet. 

d Pesten krævede også mange ofre. På 

billedet har døden taget et spædbarn, der er 

svøbt. Moderen forsøger at nægte ham det, 

mens hun holder fast i et større barn. Billedet 

er fra slutningen af 1600-tallet.

* 

kiLDe 7 / d 

Krigene gik hårdt ud over 

civilbefolkningen. Maleriet fra 

slutningen af 1800-tallet viser 

en situation fra 30-årskrigen, 

der hærgede Nordeuropa fra 

1618 til 1648. 

* 

kiLDe 8 / kriGeN i ANDre soGNe 

Nogle præster skrev ikke så samvittighedsfuldt som præsten 

i Aunslev. Det behøvede de ikke. Det var nok at skrive 

som fx Johan Grundtvig fra Jylland: 

»Udi Sørup sogn findes ikke et menneske, hverken huse 

eller gårde, mens alt sognet er afbrændt og ruineret.« 

Kulden var vel ikke krigens skyld, men det var til gengæld 

den hungersnød, som fulgte. Fra Tryggelev på Langeland 

lød det: »Nogle hundrede af mine sognebørn døde af 

hunger. De hentede mask (svineføde) hos mig, bagte kager 

deraf og åd.« Og fra Nakskov skrev pastor Rohde: »De 

fattige stimlede sammen om rendestenene for at gnave de 

udkastede ben.« 

21

22 

Det GoDe Liv 

før kriGeN 

Krigene mod svenskerne, Karl 

Gustav-krigene (1657-60), var 

forbi. Den svenske konge, Karl 10. 

Gustav (1654-60), var død. Den 

danske konge havde underskrevet 

den fred, der betød, at han måtte 

afgive Skåne, Halland og Blekinge 

til Sverige. Det tab havde man dog 

næppe tid til at tænke på – nu drejede 

det sig om at redde livet. Hvor 

mange tænkte mon nu på, at man 

* 

kiLDe 9 / DommeDAG? 

En digter skrev i 1659 et digt på 20 strofer, som fortæller om, 

hvor frygtelig krigen og pesten er. Digteren er helt sikker på, at 

dette er optakt til dommedag og verdens udslettelse. Her er tre 

af stroferne: 

»Oprør, tvedragt 1 høres nu fast 2 

næsten i alle lande, 

falskhed og svig, den slemme last 

regerer nu forsande 3 . 

Gud! Vær os syndere nådig. 

Drukkenskab og frådseri, 

Herodes’ 4 tyranner grumme 

regerer nu i verden fri 

over de fattige og fromme. 

Gud […] 

Ildebrand og stort uvejr, 

havet endog det vilde, 

de tage bort både fjern og nær, 

O Gud, du vreden milde. 

Gud […]« 

frivilligt var gået ind i denne krig 

med en begejstring, man sjældent 

havde set? Hvorfor havde man dog 

ikke sørget for at bevare freden? 

Kunne man da leve et godt liv 

under en krig? Hvad var et godt liv 

i 1600-tallet? Hvad mente landets 

ledere om det? 

Der var kun ganske få skoler. 

Det var latinskoler, som fandtes i 

nogle byer, og det var stort set kun 

de drenge, der skulle være præster, 

som gik der. Alle børn på landet 

1 konflikt, splittelse, strid 

2 meget, ofte 

3 helt, totalt 

4 Herodes, konge i Palæstina (34 f.v.t.-4). Ifølge Bibelen gav han ordre til, 

at alle nyfødte drengebørn skulle dræbes. Herodes ville have ram på den 

nyfødte Jesus, som, han havde hørt, skulle blive en ny konge. 

(Kilde: C. Brandt og L. Helweg: Den Danske Psalmedigtning. 1846) 

fik deres lærdom fra forældrene. 

Den bestod udelukkende i at lære, 

hvordan man drev en gård, så der 

var næsten ingen, der kunne læse 

eller skrive. Hvad man vidste, var 

noget, man havde fået fortalt. Derfor 

holdt folk meget af at samles og 

fortælle historier. 

Mange af disse gamle historier 

handlede om krigere og store helte. 

Det var mænd, som havde udført 

usandsynlige bedrifter i kamp mod 

frygtelige fjender, hvad enten det 

nu var mennesker eller monstre. 

En del af disse fortællinger kender 

vi fra folkeeventyrene, men de 

stammer fra historiske fortællinger 

eller fra Bibelen. Uhyret Goliat 

dræbes af den lille, men tapre 

David. Helten Stærkodder kæmper 

mod Angantyr og hans 11 brødre 

og dræber dem alle sammen. 

Holger Danske udfører utrolige 

bedrifter osv. Tapperhed, styrke og 

kamplyst, det var idealer, som alle 

drenge måtte leve op til. Det var 

måske ikke så sjovt at skulle være 

soldat i kongens hær, men der var 

jo altid muligheden for at opnå hæder 

og ære og stige i graderne, hvis 

man var rigtig modig og våbenduelig. 

Krig var ærefuldt. Sloges man 

måske ikke for sin konge og sit 

land? 

Fred? Fred var bare kedeligt. Til 

et godt liv hørte udfordringer – noget 

man kunne slås for. Sådan var 

der mange, der tænkte. I hvert fald 

i fredelige tider. Når krigen kom, 

så alting anderledes ud.

eN Historie om freD 

I sidste ende var det gode liv mere 

afhængigt af fredelige tilstande end 

af krigerisk tapperhed og heltemod. 

De gamle vidste det. Fred – det 

var det, man burde stræbe efter. 

Enhver burde holde fred med sine 

naboer, og det skulle være en konges 

vigtigste opgave at holde fred i 

landet. Den helt, man skulle se op 

til, skulle ikke være slagsbroderen, 

men en konge, der skabte fred. 

I 1575 var Saxos store Danmarkshistorie 

blevet oversat til 

dansk, og her kunne man nu læse 

om danske sagnkonger og helte. 

De allerfleste var krigshelte, men 

netop derfor er det værd at lægge 

mærke til, at et af de største afsnit 

i bogen handler om Frode Fredegod, 

der skildres som en konge, der 

skabte fred i landet ved at give gode 

love. 

Frode er en sagnkonge – en eventyrfigur, 

men det, han stod for, var 

så usædvanligt, at det fik en central 

placering i Saxos store bog. Og Saxo 

fortæller – for at understrege betydningen 

af kong Frodes fred – at 

man ikke ville af med kongen, selv 

efter han var død. Man kørte rundt 

med liget på en vogn, indtil ingen 

kunne holde lugten ud mere. Så 

meget pris satte man på fredsstifteren. 

Det var også en af de historier, 

der blev fortalt og diskuteret, når 

folk mødtes. 

En fred beskyttet af gode love, 

det var værd at stræbe efter, og 

mange anså fredsommelighed og 

lovlydighed som afgørende for et 

godt liv. Så måtte alle krigsbedrifterne 

henvises til lege og fantasier 

– det andet var det vigtigste. 

* 

kiLDe 10 / d 

Andre konger var så imponeret af Frode Fredegods bedrifter, 

at de besluttede sig for at underlægge sig ham. Maleriet er fra 

begyndelsen af 1600-tallet. 

23


d Første side af de bevarede dele af Saxo Grammaticus 

(Ansgarsfragmentet), der fortæller om Kong Skjolds bedrifter. 

sAXo oG froDe freDeGoD 

Saxo Grammaticus (ca. 1160-1210) skrev 

omkring 1200 Gesta danorum (Danernes 

bedrifter). De 16 håndskrevne bøger var 

skrevet på latin og handler mest om danske 

sagnkonger og helte. 

Saxo skrev meget om kongen Frode Fredegod. 

Historikerne er stort set enige om, 

at Frode Fredegod aldrig har levet. Han var 

måske snarere en freds- og frugtbarhedsgud, 

som Saxo har gjort til dansk konge. 

* 

kiLDe 11 / 

sAXo om froDe freDeGoD 

»[…] Frode gav den forordning, at ingen måtte 

understå sig i at låse og lukke for sin ejendom, og 

hvem der gjorde det, skulle betale en mark guld i 

bøde til kongens kasse, som derimod betalte ejermanden 

det dobbelte af alt ulåset, stjålet gods.« 

… endnu en historie om Frode Fredegod: 

»Hans mening var i det hele at skaffe folk ro, 

så kræft 1 ej skulle fortære, hvad sværd havde 

levnet 2 , ondskab ej hæmme fredens velsignede 

strøm i sit løb, hjemfødte skarn 3 ej forlænge krigens 

ulykker. 

Til sidst, for at give et iøjnefaldende bevis på, 

hvilken ustraffelighed 4 han havde indført, lod 

han et stort guldarmbånd lægge på alfarvej i Jylland 

[…], og man kan jo nok vide, at guldet stak 

skarnsfolk i øjnene, og at alle lange fi ngre kløede. 

Men frygten for uundgåelig straf beholdt dog 

overhånd, og guldet lå lige så sikkert på landevejen 

kun bevogtet af den dybe ærefrygt for kong 

Frode, som i skrin under lås og lukke.« 

1 ulykker, dårlige ting, ødelæggelser 

2 hvad sværd havde levnet = hvad der ikke var ødelagt 

i krigen 

3 forbryder 

4 fredelige tilstande 

(Kilde: Saxo: Danernes bedrifter. N.F.S. Grundtvigs 

oversættelse, 1886)

* 


kiLDe 6 + 7 + 8 + 9 

* 

Hvilke 

* 

Kan 

* 

Hvad 

* 

Kilde 

* 

Læs 

* 

Forestil 

* Diskuter, 

ulykker er krigen ifølge kilde 6, 8 og 9 skyld i? 

man stole på præsternes beskrivelser? Begrund. 

viser kilde 7 om krige i 1600-tallet? 

7 viser krigen i Tyskland og er malet mere end 200 år efter Karl 

Gustav-krigene. Kan maleriet også bruges til at illustrere situationen 

i Danmark under krigen? Begrund. 

kilde 9. Passer beskrivelsen af krigens konsekvenser også på 

moderne krige? Begrund. 

dig – og forklar – hvad der kunne ske, hvis et lands myndighed 

helst ser, at ungdommen opdrages til at være modig og krigsbegejstret, 

mens de unge selv foretrækker at leve fredeligt og roligt. 

om man kan leve et godt liv under en krig. Er der noget, der 

taler for? Er der noget, som taler imod? 

kiLDe 10 + 11 

* 

Hvad 

* 

Hvorfor 

* 

Se 

* 

Er 

* 

Gælder 

* 

Diskuter, 

kendetegner det gode liv i Frode Fredegods land? 

mon Saxo gjorde så meget ud af historierne om Frode Fredegod? 

kilde 10. Hvad vil kunstneren fortælle? 

kilde 10 en troværdig fremstilling af Frode Fredegod? Begrund. 

forestillingerne om Frode Fredegods idealsamfund (kilde 11) 

også i dag? Begrund. 

hvad der skulle til for at skabe et idealsamfund som Frode 

Fredegods – i 1600-tallet og i dag. 

25

26 

Det GoDe Liv 

d Maleriet fra midten af 1800-tallet viser norske konfirmander. Også her blev man hørt i Bibelens ord. 

DeLemNe 3 

UNDer eNevæLDeN 

Et skib stod ind mod den grønlandske 

kyst i sommeren 1721. Ombord 

befandt sig en præst, der hed Hans 

Egede (1686-1758). Han var sejlet 

ud for at få kontakt med de gamle 

nordboer, som man ikke havde hørt 

noget til i flere hundrede år. De 

trængte sikkert til en præst. 

På den tid – i de første årtier af 

1700-tallet – gik en religiøs bølge 

hen over Danmark. Fromheden 

bredte sig, og man så med største 

mistillid på alt det, som Gud 

sikkert ikke brød sig om. Det var 

alvorens tid. Folk så sig selv som 

store syndere, der trængte voldsomt 

til en nådig gud, hvis ikke de skulle 

havne i helvedes flammer. Gudsfrygt 

var det vigtigste – og det blev 

børn og unge opdraget til at forstå. 

I 1736 blev konfirmationen indført: 

alle unge måtte bekræfte, at de var 

troende og døbt og kendte Bibelens 

fortællinger, de ti bud og Fadervor. 

Præsten bestemte, hvem der kunne 

konfirmeres, og det var en yderst 

vigtig sag. Hvis ikke man var konfirmeret, 

måtte man ikke overtage en 

gård. Det gav præsterne en vældig 

magt over almindelige mennesker.

kAtekismUs 

Konfirmationen blev indført i 1736 af Christian 

6. Han ville udbrede pietismen i hele landet og 

lod skrive en katekismus, der var inspireret af 

Luthers katekismus. Denne forklarede, hvad der 

stod i Bibelen og gav desuden anvisninger på, 

hvordan man skulle leve efter Bibelens ord. 

Konfirmanderne blev hørt i katekismus ved 

konfirmationsforberedelserne og under konfirmationen. 

Det var en alvorlig sag ikke at kunne 

sin katekismus. Hvis præsten vurderede, at konfirmanden 

ikke gjorde nok ud af at lære teksten 

under konfirmationsforberedelserne, kunne 

konfirmanden sættes i fængsel. Hvis man ikke 

kunne sin katekismus til selve konfirmationen, 

blev man ikke konfirmeret, men måtte i stedet 

starte forfra på forberedelserne. 

Det blev også bestemt ved lov, at 

alle skulle gå i kirke hver søndag. 

Nogle steder kan man stadig finde 

et halsjern lænket til kirkemuren. 

Her blev de mennesker, der uden 

lovlig grund var udeblevet fra gudstjenesten, 

udstillet. 

For at gøre det stærkeste indtryk 

på mennesker i enevældens 

samfund gjorde præsterne meget 

ud af at fortælle om de lidelser, 

Jesus havde været udsat for. En 

masse salmer fra den tid drejer sig 

om pine og tortur. Meningen var 

den fuldstændige underkastelse 

under Guds og kongens styrelse. 

Kun sådan kunne man få et godt 

liv. I hvert fald i himlen efter døden. 

For denne verden var ikke andet 

end synd og ondskab, mente Hans 

Egede og andre, der bekendte sig til 

denne stærke tro – pietismen, som 

den blev kaldt. 

Den pietistiske tro foreskrev 

også, at der skulle gøres mere for at 

omvende hedninger i hele verden. 

Det var en af grundene til, at Hans 

Egede var taget til Grønland. 

d Kunstneren Balthasar Denner var en del af den pietistiske 

bevægelse. Han malede i 1730 et portræt af sin familie, 

der er samlet i hellig sang omkring salmebogen. 

PietismeN 

Ordet pietisme kommer af det latinske 

pietas, der betyder fromhed. 

Den pietistiske bevægelse opstod i 

Tyskland i slutningen af 1600-tallet. 

Den vandt især indpas ved 

det danske hof under Christian 6. 

(1730-46). 

For pietisterne var det ikke nok 

at være døbt for at være kristen. 

Det enkelte menneske skulle også 

leve i overensstemmelse med Bibelens 

ord. Det indebar bl.a., at man 

havde pligt til at hjælpe fattige, 

syge og andre, der ikke kunne klare 

sig selv. Man skulle leve sit liv i beskedenhed 

og sparsommelighed, 

og mange fornøjelser, fx skuespil, 

var forbudt. I stedet kunne folk 

fx mødes omkring salmesang og 

bibellæsning. Desuden skulle man 

udbrede den pietistiske lære. 

27 

d Pietisterne lagde stor vægt på det 

følelsesfulde i troen. Det blev gerne 

udtrykt gennem symboler som på 

billedet. Hjertet skulle brænde i kærlighed 

til gud, der selv sammen med 

Helligånden holdt ilden ved lige. Over 

billedet står: AMO (jeg elsker dig).

28 

Det GoDe Liv 

* 

kiLDe 12 / kirketUGt 

Under pietismen indførte man »kirketugt«. Der blev fx givet bøder, hvis folk ikke kom i 

kirken. Og det var alvor, som man kan se af denne regning. 

1. Hr. Stub, som efter præstens indgivelse ikke har været i kirken siden Mikkelsdag 1736. 

Fra den 30. september til den 31. december 1736, begge inklusive, er der 

14 søndage á 3 rigsdaler for højmesse og aftensang . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 rigsdaler 

Andre helligdage, fem i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 rigsdaler 

Fra den 1. januar til den 19. maj 1737, 20 søndage . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 rigsdaler 

Andre helligdage, ni i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 rigsdaler 

(i alt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 rigsdaler 

2. Madam Stub, der ej har været i kirken siden den 25. juni 1735 . . . . . . . . 399 rigsdaler 

Summa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 543 rigsdaler 

(Kilde: Dagligliv i Danmark, Bind 3 1720-1791. 1981) 

* 

kiLDe 13 / så kAN De Lære Det! 

Hans Egede skrev en rapport og en bog om grønlænderne og missionen. 

I den giver han eksempler på, hvordan grønlænderne endnu 

ikke lever efter den kristne lære (teksten er bearbejdet): 

Han fortæller, at når grønlænderne har spist, begynder de at synge 

og danse, men ikke nok med det!: »[…] Imidlertid går den ene efter 

den anden med en andens kvinde bag et forhæng eller skillevæg af 

skind, som er hængt op i den ene ende af huset. På briksen ligger de 

og caresserer (kæler for) hinanden […] i denne skammelige horeleg 

deltager kun de gifte.« 

Ifølge Hans Egede er det også ukristeligt at gøre som grønlænderne, 

der fanger og æder lus og utøj) »[…] fra dem selv og andre. De 

efterlever nøje ordsproget, at hvad der kommer af næsen kan falde i 

munden, så intet går til spilde. Sveden skraber de af ansigtet med en 

kniv og slikker det i sig. De undser sig ikke for at i andres nærvær 

og påsyn at forrette deres nødtørft.« 

Men Hans Egede mener, at blot grønlænderne lærer om kristendommen, 

vil de både ændre adfærd og få respekt for den enevældige 

konge: »[…] så at når grønlænderne har lært at kende og ære Gud 

som deres skaber og forløser, da lærer de også at kende den kristelige 

øvrighed for deres konge ved hvis middel og kristelige omhu de 

er bragt til den saliggørende kundskab.«

* 

kiLDe 14 / d 

Billedet fra 1800-tallet forestiller Hans Egede, der prædiker for grønlænderne. 

missioNæreN oG 

GrøNLæNDerNe 

Egede fandt ingen efterkommere 

efter nordboerne i Grønland. I 

stedet mødte han inuitterne – 

grønlænderne, og det blev noget 

af et chok for den gode præst. Han 

mødte her et samfund, som han 

ikke kendte det mindste til og ikke 

forstod. Alligevel mente han, at det 

nok var Guds vilje, at han skulle 

omvende disse mennesker – hvis 

de da var mennesker – til kristendommen, 

så han slog sig ned på 

Håbets ø i nærheden af Nuuk og 

begyndte sin mission. 

Men hvad var det dog for nogen 

mennesker? De så ud til at leve et 

hårdt liv. Alt, hvad de skulle leve 

af, måtte de selv skaffe. Føden fangede 

de på havet, redskaberne byggede 

de selv. Deres hjem var rene 

jordhuler, hvis det da ikke var telte 

af skind. Men det, der forbavsede 

ham mest, var nok, at de levede 

uden nogen form for regering. De 

havde ingen ledere – høvdinge eller 

konger, og de havde ingen love 

eller regler. Børnene blev ikke opdraget 

til at adlyde hverken deres 

forældre eller en eller anden gud. 

Hans Egede kom fra enevældens 

samfund, hvor alt var styret af 

29 

love, og hvor kongen alene havde al 

magt og kunne bestemme alting. I 

Danmark opdrog man børn og unge 

til lydighed og gudsfrygt – noget 

man overhovedet ikke kendte i 

Grønland. Han forstod simpelthen 

ikke, at man kunne leve som grønlænderne 

gjorde. Og dog så de ud til 

at være glade og tilfredse med deres 

hårde, men frie tilværelse, hvor de 

ofte måtte døje med sult og kulde. 

De syntes, at det var et godt liv, og 

det bedste bevis på det var, at de 

troede på en tilværelse efter døden, 

hvor de skulle leve præcis som her, 

men der ville være masser af fangstdyr, 

og de ville ikke fryse så meget.

30 

Det GoDe Liv 

et Liv i LYDiGHeD 

Det var ikke den form for »et godt 

liv«, man drømte om i Danmark. 

Frihed var ikke noget, man talte om 

i de danske skoler, og man talte slet 

ikke om, at man selv kunne bestemme, 

hvordan man ville leve sit liv. 

Egede gjorde sit bedste for at 

lære inuitternes sprog, men det var 

svært. Det gik lettere for hans to 

sønner, Niels og Poul. De to drenge 

havde også let ved at leve sig ind 

i grønlændernes måde at leve og 

tænke på, og det var ofte dem, der 

måtte fortælle deres far og mor, 

Gertrud Rask, hvordan tingene 

hang sammen i Grønland. Når 

Egede ærgrede sig over, at grønlænderne 

kom og gik præcis, som det 

passede dem, i stedet for at blive 

ved missionsstationen og lytte til 

hans prædikener, så måtte drengene 

forklare ham, at det kunne 

man jo ikke, hvis man skulle leve 

af fangst. Så måtte man rejse rundt 

efter dyrene, enten på havet efter 

sæler og hvaler, eller på land efter 

rensdyr og moskusokser. 

Hans Egede forsøgte at lære 

grønlænderne at indordne sig under 

en styrende gud. Og det lykkedes 

også at omvende nogen til kristendommen, 

men det blev i høj grad på 

grønlændernes betingelser. Deres 

børn skulle stadigvæk lære at være 

frie fangere, der var jo ikke andre 

måder at leve på, selvom Egede en 

kort tid forsøgte at dyrke korn for 

at gøre grønlænderne til bønder 

ligesom flertallet af den danske 

befolkning. 

Egede havde også svært ved at 

forstå, at folk i det grønlandske 

samfund var lige, at ingen var mere 

end andre. Nogle blev agtet, fordi 

de var gode fangstmænd, men det 

gav dem hverken magt eller særlige 

rettigheder. Der var ingenting 

at stræbe efter. Når folket havde 

fanget mad nok, kunne de bruge 

al deres tid på at spise og fortælle 

hinanden historier. 

Sådan et liv kendte man overhovedet 

ikke i Europa. Her forblev 

folk i reglen på det sted, hvor de var 

født. De var underlagt kongens og 

landets love, og brød de dem, blev 

de straffet. Grønlænderne kendte 

ikke til begrebet straf. Unge mennesker 

i Danmark fik hele tiden at 

vide, at et liv i lydighed mod Gud 

og kongen var et godt liv. I Europa 

drømte de fleste om at klatre op 

ad samfundets stige og blive noget 

større – rigere – få mere magt. Det 

var, hvad man forstod ved et godt 

liv i Danmark, og det var det, man 

ønskede for sine børn. 

Hele deres liv var Niels og Poul 

i tvivl, om det ene samfund var 

bedre end det andet, om hvad »et 

godt liv« i virkeligheden var. De 

fandt aldrig svaret. 

* 

kiLDe 15 / De GoDe siDer 

Hans Egede syntes engang imellem, at grønlænderne var for 

primitive, men alligevel kom han til at holde af dem, som han 

skriver her (teksten er bearbejdet): 

»Selv om grønlænderne ikke har en øvrighed, ingen skrevne love, 

ingen orden eller nogen slags disciplin, så er de dog ikke helt lovløse, 

jeg mener ryggesløse. […] deres gode natur er dem i stedet 

for en lov, og af den ledes og føres de til at opføre sig nogenlunde 

sædeligt og skikkeligt. Det er til at undre sig over, hvor enige og 

fredelige de lever med hinanden, thi kiv, strid, had og misundelse 

fornemmer man sjældent hos dem.« 

(Kilde: Hans Egede: Det gamle Grønlands ny Perlustration, 1741)

* 

SPØRGSMÅL TIL KILDERNE 

KILDE 12 

* 

Hvad 

* 

Hvorfor 

* 

Flertallet 

* Giv 

gik kirketugten ud på? 

var det mon så vigtigt at opdrage folk til lydighed i et 

enevældigt samfund? 

af danskerne var bønder og landarbejdere. De fl este bønder 

var fæstere, dvs. de havde »lejet« deres gård af en godsejer. Hvorfor 

kunne herremanden være interesseret i, at bønderne var gudsfrygtige? 

eksempler fra nutidens samfund, hvor man bliver straffet for ikke 

at møde frem. 

KILDE 13 + 14 + 15 

* 

Giv 

* 

Se 

* 

Prøv 

* 

På 

* 

Hans 

eksempler på grønlændernes adfærd og livsform, som Hans Egede 

mente var forkert. 

kilde 14. Hvad tror du, Hans Egede fortæller grønlænderne? 

at forklare grønlændernes adfærd ud fra livsbetingelserne i fangersamfundet. 

hvilke punkter adskilte Hans Egedes Danmark sig fra grønlændernes 

samfund? 

Egede ville lære grønlænderne om kristendommen, og han 

forsøgte også at ændre deres livsform. Find eksempler på, at europæerne 

og amerikanerne også i dag forsøger at forandre styre- og livsform i 

andre lande. Hvordan går det? 

31

32 

Det GoDe Liv 

DeLemNe 4 

iNDUstrieNs tiD 

»Hekseri! Øienforblændelse! Uden 

sejl! Pokker skal gå om bord i den. 

I skal nok se, inden vi ved et ord af 

det, springer den i luften!« 

Det var en gammel sejlskibsmatros, 

som stod mellem tilskuerne, 

der råbte sådan. Senere sagde han: 

»Man har fra verdens skabelse 

kunnet nøjes med fornuftige skibe, 

der gik ved vind, men så skulle 

man makke om! Der går aldrig en 

af disse røghætter forbi, uden at jeg 

tager min råber og skælder dem ud 

så langt de kan høre mig!« 

Matrosens vrede hang sammen 

med udsigten til, at han kunne 

miste sit gode arbejde. Forudsætningen 

for et godt liv havde jo 

altid været, at man havde arbejde 

– uanset hvor ringe og besværligt 

det var. Uden arbejde var der 

overhovedet ikke noget liv. Det var 

alle enige om – også dem, der som 

adelen og herremændene så at 

sige levede af andres arbejde. Det 

var også altid blevet indprentet 

børnene, at de var sat her i verden 

for at bestille noget. 

eN NY tiD beGYNDer 

Den 23. maj 1819 stod der flere tusinde 

mennesker ved Kvæsthusbroen 

i Københavns havn. Rygtet var 

løbet i forvejen oppe fra Helsingør: 

Den var på vej! Det måtte man jo 

se, selvom adskillige af tilskuerne 

var noget nervøse og holdt sig klar 

b I 1819 fik Danmark sit første 

dampskib, Caledonia, som var købt 

brugt i England. Det blev sat ind på 

sejlruten mellem København og Kiel. 

Caledonia var knapt 30 meter og 

havde en maskinkraft på 28 hk. 

* 

kiLDe 16 

Første strofe i en sang fra 

1800-tallet lyder sådan: 

»Arbejd, thi natten kommer; 

arbejd, når morgnen gryr; 

arbejd, når dagen lyser; 

arbejd, tiden flyr! 

Arbejd, mens solen brænder; 

Arbejd, når sol går ned; 

Arbejd, til natten kommer 

med sin stille fred« 

(Kilde: Indre Missions sangbog, 

1921) 

til et hurtigt tilbagetog, hvis der 

skulle ske noget uventet. 

Og så kom det! Langt ude på 

Kongedybet anede man en røgsky, 

der steg op mod himlen, men bøjede 

bagud. Det var skibet. Det nye 

fantastiske skib, som efter sigende 

kunne sejle direkte mod vinden. Et 

skib drevet af en maskine – det var 

noget helt nyt. 

Hjuldamperen Caledonia – Danmarks 

første dampskib – nærmede 

sig og sejlede ind i havneløbet, 

men heller ikke længere. Der var 

nedlagt forbud mod, at skibet gik 

til kaj, for man vidste jo aldrig … 

Måske kunne sådan et skib ligefrem 

springe i luften og sætte ild 

på hele byen? Sådan kom damp-

skibet til Danmark. Og sømanden 

skældte ud. Han indså jo, at sådan 

et skib ville gøre ham og hans 

kolleger arbejdsløse. Maskinernes 

indmarch betød, at mange mennesker 

mistede deres levevej. 

På den tid fandtes der kun en 

tre-fire dampmaskiner i Danmark. 

Den første var blevet stillet op 

på Orlogsværftets ankersmedie, 

hvor den drev en hammer. Nogle 

moderne fabrikanter overvejede, 

om de skulle forsøge sig med den 

her nye drivkraft som erstatning 

* 

kiLDe 17 / d 

for mennesker og heste i deres 

fabrikker, men det krævede en del 

overvindelse, for mange advarede 

mod dampmaskinerne. De kunne 

jo være farlige. Alligevel gik det 

efterhånden hurtigere og hurtigere 

med at få maskinkraften indført i 

Danmark, for man så jo snart, at 

der var store fordele ved at bruge 

den slags energi. Så tænkte man 

ikke så meget på, at hver maskine 

også medvirkede til, at arbejdsløsheden 

steg. 

Den franske tegning af dampkraftens historie er fra omkring 1860. 

33 

d Dampmaskine driver en hammer. 

Billedet er fra slutningen af 1800-tallet.

34 

Det GoDe Liv 

børN i ArbeJDe 

Nogen havde hørt, hvordan det var 

gået i England, som allerede var 

langt fremme i udviklingen. Her 

havde maskinerne skabt en vældig 

arbejdsløshed – så stor, at arbejderne 

var gået til angreb på fabrikkerne 

og havde knust maskinerne. 

Og værre endnu: samvittighedsløse 

fabrikanter havde sænket lønningerne 

så meget, at der udbrød 

hungersnød. I alle arbejderfamilier 

måtte både manden, konen og børnene 

arbejde for at tjene til føden. 

Det nærmede sig det rene slaveri, 

når en fabrikant kunne sælge sin 

fabrik og samtidigt bekendtgøre, 

at der fx fulgte hundrede små børn 

d Børn arbejder på en tekstilfabrik. Billedet er fra 1830’erne. 

med. Det var i fabriksdriftens – 

industriens – første tid. 

I 1840’erne blev der dog udstedt 

love, som forbød den allergroveste 

form for udnyttelse af kvinder og 

børn, og så slemt blev det heller aldrig 

i Danmark, selvom man også 

i vid udstrækning brugte børn som 

arbejdere. Det var børn, som på 

deres egen krop fik forståelsen af, 

hvad udvikling ville sige. For dem 

betød det en arbejdstid på op mod 

16 timer i døgnet, dårlig ernæring 

og så godt som ingen skolegang. 

Først i 1873 kom der en lov i Danmark, 

som forbød fabrikanterne 

at lade børn under ti år arbejde i 

fabrikkerne. Børn mellem 10 og 14 

år måtte højst arbejde seks timer 

om dagen, og først når de var 14 år, 

måtte de arbejde ti timer i døgnet. 

Det kaldte man beskyttelse, og 

børnene fik at vide, at det var vejen 

til et godt liv: man skulle først og 

fremmest gøre sig nyttig. 

Mange forældre og andre voksne 

mente, at børn havde godt af at 

arbejde. Livet handlede om at 

arbejde, og det med at holde fri var 

den rene dovenskab. Børn skulle 

naturligvis gå i skole, men den 

øvrige tid kunne nok bruges bedre. 

Der var så mange jobs, som børn 

sagtens kunne klare.

* 

kiLDe 19 / mæLkeDreNGeN 

På landet kunne en dreng altid blive hyrdedreng. I byen kunne 

man blive bydreng eller mælkedreng. I en gammel sang lyder det: 

»Se, min bestilling det er den at være mælkedreng, 

det er en rask bestilling, ja, men samtidig er den streng. 

Hver morgen klokken fire siger jeg med søvnen stop, 

Så råber mor: »Nå, Peter, kan du se at komme op!« 

Så tidlig – så tidlig 

Det er ikke sært om man er lidt ugid’lig.« 

I næstsidste vers synger Peter: 

»Når det så er besørget, hjem jeg traver nok så glad, 

så skal jeg for det meste ha’ min varme middagsmad, 

og derpå hen i skolen – den er drøj nok at gå på, 

det hænder tit jeg sover, og så er det at jeg må 

sidde over – sidde over, 

det kan ske jeg sidder over, ja, og sover!« 

* 

kiLDe 18 / d 

Drenge arbejder med at bringe 

mælk ud. Fotoet er fra København 

omkring 1910. 

35

36 

Det GoDe Liv 

d En skolestue omkring år 1900. 

i skoLe 

I 1814 kom den første lov om Folkeskolen. 

Den bestemte, at alle børn 

skulle gå i skole i syv år. Man var 

blevet klar over, at fremtiden krævede 

noget andet af de unge end det 

at være hyrde eller gåsepige. For 

fremtiden ville et godt liv afhænge 

af, om man kunne tilegne sig nogle 

kundskaber. Selvfølgelig skulle man 

i lære hos en eller anden mester. 

Det havde man også været tidligere, 

men nu, hvor industrien stormede 

frem, blev der krævet mere af en 

lærling end blot det at kunne save, 

høvle og slå søm i. 

Skolerne blev lavet om, og der 

kom flere fag til. Religion var det 

største fag. Gudsfrygt var vigtig. 

Vorherre kunne man ikke undvære, 

og præsterne fik meget at skulle 

have sagt i den nye skole. Konfirmationen 

og konfirmationsforberedelsen 

var af afgørende betydning. 

Der var mange ting, man var 

udelukket fra, hvis ikke man var 

konfirmeret, og præsterne kunne 

nægte at konfirmere en pige eller 

en dreng, hvis vedkommende ikke 

kunne »mere end sit fadervor«. 

Efter religion kom de elementære 

fag: læsning, skrivning og 

regning, men hertil kom nu også 

historie, geografi, naturhistorie 

og fysik. Det var den slags, man 

skulle have kendskab til for at få et 

godt liv i det nye samfund. Sådan 

noget havde børn tidligere kun 

lært i de »højere skoler«, men der 

var ved at ske noget nyt med det 

danske samfund. Der var såmænd 

dem, som begyndte at tale om, at 

Danmark skulle styres demokratisk. 

Men det var dog alligevel for 

meget for den enevældige konge, så 

mennesker med sådanne meninger 

kom i fængsel. Alligevel tog 

det hele en dramatisk ende, da 

Danmark i 1848 kom i krig med tyskere 

i Sønderjylland, og Danmark 

samtidigt fik en temmelig uegnet 

konge. Borgerne krævede et nyt 

styre – og fik det. 

Det nye styre var første skridt 

på vej mod et demokrati. Nu skulle 

folk selv vælge deres ledere, men 

det krævede jo også større indsigt. 

Altså måtte man igen satse på uddannelsen. 

Mange forældre indså 

hurtigt, at fremtiden for deres 

børn var afhængig af, om de kunne 

komme i en god skole. Men det var 

næsten altid »betalingsskoler«. 

Arbejdernes børn kom i det, man 

noget foragteligt omtalte som »fattigskoler«. 

Den forskel skabte grobund 

for, at politiske partier kunne 

opstå: Højre (dvs. konservative 

borgere), Venstre (bøndernes parti) 

og lidt senere Socialdemokratiet 

(arbejdernes parti). 

Tro på Gud, og få dig en god 

uddannelse, så kan du måske også 

engang være med til at bestemme i 

et nyt, demokratisk Danmark. Du 

kan være med til at skabe et godt 

liv for andre. 

Det blev i disse år hen mod slutningen 

af 1800-tallet opskriften 

på det gode liv. Bagved lå en klar 

opfattelse af, at fremtiden krævede 

fornyelse og udvikling. Kunne man 

ikke leve op til det, var man »tabt 

bag af en vogn«.

* 


kiLDe 16 

* 

Hvad 

* 

Synes 

* 

Er 

fortæller kilden om arbejdets betydning for et godt liv? 

du, at kilden kan bruges til at beskrive arbejdets betydning i dag? 

Hvorfor? 

du enig i kildens syn på arbejde? Begrund. 

kiLDe 17 

* 

Hvad 

* 

Hvilken 

* 

I 

* 

Hvad 

viser kilden, at man brugte dampmaskiner til? 

opfattelse af dampmaskinen kommer til udtryk i kilden? 

Hvordan? 

begyndelsen af delemnet har du læst om matrosen, der sagde, at 

dampmaskinen ville tage arbejde fra folk. Overvej, om han fi k ret. 

kom dampmaskinen til at betyde for udviklingen af samfundet? 

Overvej bl.a., om den gav muligheder for, at fl ere fi k et bedre liv. 

kiLDe 18 + 19 

* 

Hvad 

* 

Hvilke 

* 

Hvorfor 

fortæller kilderne om arbejdet som mælkedreng? 

konsekvenser har arbejdet for mælkedrengenes skolegang? 

er børnearbejde afskaffet i Danmark? 

37

38 

Det GoDe Liv 

DeLemNe 5 

På veJ moD veLfærD 

I de første årtier af 1900-tallet 

var der mange, der ikke havde det 

godt. Og alligevel var noget nyt på 

vej, som helt ville ændre samfundet 

– også i vores tid. 

Det begyndte ganske forfærdeligt. 

I de sidste år af 1. verdenskrig 

(1914-18) udbrød der en voldsom 

influenza, som blev kaldt den 

spanske syge. Det er den værste 

epidemi, der nogensinde har 

hærget på kloden. Man mener, at 

den slog flere mennesker ihjel end 

pesten i midten af 1300-tallet. 

Senere fulgte andre skrækkelige 

sygdomme. Tuberkulose og – den 

mest frygtede: børnelammelse 

(som vi kalder polio i dag). Der er 

ikke noget at sige til, at forældre 

var meget bange for polioen, som 

kunne slå deres børn ihjel eller forkrøble 

dem for hele livet. Og man 

anede ikke, hvad man skulle stille 

op mod denne sygdom. 

Når disse sygdomme bredte 

sig så voldsomt og blev så farlige, 

var det ofte, fordi den almindelige 

sundhedstilstand og hygiejne var 

dårlig. Det vidste man egentlig 

godt, og i årene efter den spanske 

syge begyndte man at dyrke 

sundhed i en næsten hysterisk 

grad. Kroppen skulle hærdes, så 

den kunne modstå angreb af sygdomme. 

Også hygiejnen var vigtig. 

»Husk-at-vaske-dig,« blev der sagt. 

For hvis man ikke var ren, var 

man mere udsat for sygdom. Var 

man omhyggelig med hygiejnen, 

og fik man også de rigtige vitaminer, 

havde man grundlaget for at 

få sig et godt liv. Sygdommenes 

direkte årsager var tit ukendte, og 

der voksede en masse fantasier op 

omkring dem. 

* 

kiLDe 20 / eN reN kroP betYDer reNe tANker 

Hvor er vitAmiNerNe? 

Viden om de gådefulde »vitaminer« 

var begyndt at brede sig 

blandt danskerne. Sundheden lå i 

grøntsagerne, men i hvilke? Hvad 

var det bedste at give børn? Det 

vekslede hurtigt. I en familie fra 

1930’erne med fem børn fik den 

første altid tomater, den næste fik 

bananer, så var det pludselig æbler, 

der var det vigtigste osv. 

............................................. 

frYGteN for sYGDom 

Angsten for sygdomme fik mærkelige 

udtryk. Gamle og nye råd dukkede 

hele tiden op. En overgang 

hed det sig, at man aldrig måtte 

drikke vand, når man havde spist 

æbler – det fik man børnelammelse 

af! En anden gang var det små 

pletter på stikkelsbær – »dræbere« 

blev de kaldt – som var årsag til 

forfærdelige sygdomme. Mange 

mødre og fædre gik rundt i en 

stadig frygt for, hvornår en sygdom 

ville ramme netop deres børn. 

I begyndelsen af 1900-tallet mente mange, at der var en sammenhæng mellem kroppens tilstand 

og de værdier og tanker, man havde. »En sund sjæl i et sundt legeme«, sagde man. Om denne 

sammenhæng stod der i Sundhedsbladet fra 1902: 

»[…] den, som forsømmer sit legeme ved ikke at holde det fuldstændigt rent, (kan ikke) forvente 

at have rene, ædle tanker. Når man ikke sørger for at bevare sin hud i sund tilstand, kommer 

organismen ikke af med de gifte, som dette organ efter bestemmelsen skulle skaffe af vejen. 

Giftige affaldsstoffer, som ikke udskilles, føres rundt til alle dele af legemet og forgifter også 

hjernen, som jo er tankens sted.«

d Den spanske influenza hærgede det meste af verden i 1918-19. Man mener, at den kostede op mod 50 mio. 

mennesker livet. I Danmark døde mellem 12.000 og 14.000 mennesker af sygdommen, dvs. ca. 0,5 % af befolkningen. 

Fotoet er fra et hospital for influenzaramte amerikanske soldater i 1918. 

* 

kiLDe 21 / DeN sPANske sYGe 

I Salmonsens leksikon fra 1922 – et år, hvor man endnu ikke var sikker 

på, at den spanske syge var helt forsvundet – står der: 

»1918 kommer så den næste epidemi, voldsommere end nogen af de foregående. 

Der angrebes i København 100.000 individer. Næste år angrebes 

34.000. (Den spanske syge) er led i en epidemi, som vandrer over hele jorden. 

I Europa bredte (den) sig fra det sydlige Europa op i de af verdenskrigen 

hærgede lande. Den gjorde en rig høst både på fronterne og bag disse 

i den udmarvede og krigsødelagte befolkning. Men man hørte også om 

lidelsens udbredelse andre steder, fx i Amerika, i Kaplandet (Sydafrika), i 

Indien. De sidste steder har den spanske syge været særlig ondartet.« 

39

40 

Det GoDe Liv 

* 

kiLDe 22 / d 

Også modne kvinder begyndte at dyrke gymnastik. Fotoet er fra begyndelsen af 1900-tallet. 

mULLers sYstem 

H.C. Andersen, Grundtvig og Søren 

Kierkegaard er eksempler på 

danskere, der levede i 1800-tallet, 

og som blev berømte i det meste af 

verden. I første halvdel af 1900-tallet 

blev en anden dansker, Jens 

Peter Muller (1866-1938), verdensberømt. 

Muller hed egentlig Müller, 

men det var tysk, og det havde 

englænderne og amerikanerne 

svært ved at udtale. 

Muller var hverken kunstner 

eller videnskabsmand. Han var 

såmænd løjtnant og sportsmand. 

Jens Peter Mullers store indsats 

var den, at han gjorde »kropskul- 

tur« til noget, som vedkom alle 

mennesker. Han mente, at alle 

burde gøre gymnastik hver dag, og 

han var en indædt fjende af tidens 

lukkede og støvede overpolstrede 

dagligstuer. Frisk luft! Det var det 

vigtigste. 

Muller deltog i alle mulige 

former for idræt. Han løb og svømmede. 

Han dyrkede vægtløftning 

og kast. Han var med til at opfinde 

håndboldspillet. Han deltog i de 

olympiske lege i Athen i 1896 og 

vandt flere guldmedaljer. Han deltog 

også i den første skønhedskonkurrence 

i Danmark og vandt den. 

Muller var indbegrebet af en flot 

mand, og han væltede fuldstændig 

det billede, man ellers havde af den 

»pæne dansker« som en lidt buttet 

herre, der helst skulle se ældre ud, 

end han var. 

Muller skrev adskillige bøger 

om idræt og gymnastik, og han 

udviklede et helt nyt gymnastiksystem, 

som en hel verden tog til 

sig. Bøgerne med titlen Mit System 

blev oversat til mange andre sprog. 

Til sidst måtte Muller flytte til 

London, dels fordi Danmark var 

for lille et land til hans storslåede 

tanker, og dels fordi den engelske 

kongefamilie ønskede ham som 

deres personlige træner.

d Fra 1927 sendte radioen morgengymnastik med øvelser, som 

man kunne følge, før man tog på arbejde, så man følte sig frisk 

og fik mere energi. I 25 år var Jens Peter Jespersen (1883-1963) 

– kaldet »Kaptajn Jespersen« – den faste stemme i morgengymnastik. 

På fotoet fra 1943 instruerer Jespersen i lyst jakkesæt 

en moden mand i en øvelse. 

* 

kiLDe 23 / b 

Livet i det moderne samfund krævede, 

at man dyrkede motion og passede på 

sin krop. I 1927 bragte det satiriske 

blad Svikmøllen denne tegning, der 

viste, hvor galt det kunne gå, hvis man 

ikke passede på. 

41

42 

Det GoDe Liv 

UD i NAtUreN 

Én ting kunne alle være enige om: 

et godt liv var helt afhængigt af et 

godt helbred. Sundhed var basis 

for al velfærd. I skolen begyndte 

man i langt højere grad end før 

at lære eleverne, hvad de kunne 

gøre for at blive sundere. Der blev 

indført sundhedstjek i skolen og 

skoletandpleje. Gymnastik og 

sport fik flere timer i skolen. Der 

blev sørget for, at alle elever kom 

jævnligt i bad, og man begyndte at 

afholde idrætsstævner for skoleelever. 

Der blev også gjort en masse 

ud af at få folk til at spise sundt. 

Det var ikke blot i skolens husgerning, 

man hørte om den slags ting. 

d Niels Bukhs kvindelige gymnaster viser øvelser i USA i 1923. 

Det nye medie, radioen, stod åben 

for husmødre og sundhedsapostle, 

som belærte befolkningen om, hvor 

vigtigt det var med sund kost. 

Et par idrætshøjskoler kom til 

og blev fantastisk populære. Elever 

fra Niels Bukhs (1880-1950) skole 

i Ollerup rejste verden rundt og 

viste dansk gymnastik. Det hele 

blev en vældig folkebevægelse, som 

alle myndigheder understøttede og 

opmuntrede. Hele tiden fik unge 

mennesker at vide, at det gjaldt om 

at blive sund. »Sundhed for alle« 

blev et politisk mål. 

Mange ungdomsbevægelser 

voksede frem i denne forbindelse. 

Nogle af dem var ældre bevægelser 

som fx spejderne, en del fodbold- 

klubber og andre sportsforeninger, 

FDF, DUI m.fl., men både de nye 

og de gamle foreninger fik stor 

fremgang i denne tid. 

»Vandrerbevægelsen« kom til 

Danmark fra Tyskland og bredte 

sig hurtigt ud til alle kroge af 

samfundet. Ungdomsherberger, de 

såkaldte vandrerhjem, blev bygget 

over hele landet. Den første svømmehal 

blev bygget i 1933, men der 

kom hurtigt flere til. Og det blev 

et årti, hvor alle, der havde råd til 

det, købte grund og byggede sommerhuse. 

Man skulle ud i naturen. 

»En sund sjæl i et sundt legeme« – 

det var det, det drejede sig om.

d En gruppe kvinder på vandring i det engelske højland. Fotoet er fra 1938. 

* 

kiLDe 24 / vANDrefUGLe 

Unge mennesker vandrede i flok og følge med musikinstrumenter, 

mens de sang meget nedladende 

om dem, der ikke var med i bevægelsen: 

»Hjemme traver andre tur-retur ad byens strøg, 

og alt imens de vandrer går en week-end op i røg! 

Med presselæg og fjanteri, du byens tamme træl, 

jeg tror du mangler fantasi, og ikke ved det selv!« 

43

*Det 44 GoDe Liv 


kiLDe 20 

* 

Prøv 

* 

Overvej, 

at forklare logikken i de sammenhænge, som kilden beskriver. 

om der kan være sammenhænge mellem renlighed og ens 

måde at tænke på. 

kiLDe 21 

* 

Hvilken 

* 

Den 

forklaring giver kilden på den spanske syge? Hvorfor? 

spanske syge skabte frygt, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle 

stoppe epidemien. Giv eksempler på, at vi også i dag frygter epidemier 

af sygdomme, som man ikke kan eller har svært ved at bekæmpe. 

kiLDe 22 + 23 

* 

Hvad 

* 

Hvilke 

* 

Hvis 

fortæller kilde 22 om måden at dyrke gymnastik på dengang? 

ting i samfundet og måder at leve på i 1920’erne påvirker ifølge 

vittighedstegningen (kilde 23) menneskets udseende? 

man skulle lave en tilsvarende tegning i dag, hvordan ville den så 

se ud? Hvilke ting i samfundet og måder at leve på ville påvirke 

menneskets udseende? 

kiLDe 24 

* 

Hvad 

* 

Hvordan 

* 

Sammenlign 

er ifølge kilden det gode liv? 

er de, der ikke deltager i vandreturene, ifølge kilden? 

kildens budskab med nutidens budskab om at dyrke 

motion. 

ê

HvAD Der 

viDere skete 

moD beDre tiDer 

I det første årti efter 2. verdenskrig 

(1939-45) gik det ikke så godt for 

Danmark. Landbruget var blevet 

mere effektivt, men havde svært 

ved at få solgt dets produkter til 

udlandet. Industrien klarede sig 

dårligt. Produktionen foregik efter 

forældede metoder, og prisen på 

jern og andre råvarer steg. Det 

betød, at mange fabrikker måtte 

lukke, og arbejdsløsheden steg. I 

midten af 1950’erne nåede arbejdsløshedsprocenten 

i vinterhalvåret 

op på 12 %. Den årlige økonomiske 

vækst i Danmark var i 1950’erne på 

d Mange blev fabriksarbejdere i 

1960’erne. Fotoet er fra Danfoss på Als. 

45 

omkring 2 %, mens den i Norge og 

Sverige var på 3,5 %, og i fl ere vesteuropæiske 

lande på mere end 4 %. 

Alt i alt så det altså ud til, at 

Danmark sakkede bagud i forhold 

til andre lande i Vesteuropa. Men 

fra omkring 1957 skete der noget, 

som for alvor satte gang i den danske 

industri: 

– Prisen på råvarer, som skulle 

bruges i industrien, faldt. Det 

betød, at det blev billigere at 

fremstille varer 

– Udlandet begyndte at købe fl ere 

danske varer 

– Det blev lettere at låne penge i 

udlandet, så danske virksomheder 

kunne købe nye maskiner 

– Der blev lavet love, som gavnede 

industrien. 

Nu kom der gang i den danske 

industri. Alene fra 1957 til 1960 

voksede produktionen med 1/3. 

Fremgangen i industrien kom også 

det øvrige samfund til gode. I løbet 

af 1960’erne steg antallet af mennesker, 

der fi k arbejde, med over 

20.000 om året. Det skyldtes, at 

fl ere kvinder fi k erhvervsarbejde. 

Samtidig var der født særlig mange 

børn i årene omkring 1945. De fl este 

af disse store årgange kom i arbejde 

i løbet af 1960’erne. Industriens 

fremgang kom også håndværkere og

46 

Det GoDe Liv 

bygningsarbejdere til gode. Mange 

fabrikker udvidede, og der blev bygget 

nye fabrikker. 

Den største vækst skete dog inden 

for det offentlige, dvs. staten og 

kommunerne. 

Der var politisk fl ertal for at 

sikre alle i det danske samfund en 

menneskeværdig tilværelse, hvor 

det offentlige sørgede for sundheden, 

uddannelsen, arbejde til alle, 

en tryg alderdom og en fritid med 

mening. Og det lykkedes faktisk. 

Der blev opført børneinstitutioner, 

nye skoler, bedre hospitaler og plejehjem, 

idrætshaller og andre faciliteter. 

Den gamle socialdemokratiske 

drømt om velfærdsstaten, hvor det 

offentlige tog sig af sine borgere fra 

vugge til grav, blev gennemført. Nu 

kunne alle få et godt liv. 

LYkkeN er … 

Lønnen steg mere end priserne på 

varer fra slutningen af 1950’erne. 

Og når både manden og kvinden 

arbejdede, havde familien råd til 

d Lykken var at få et fjernsyn. Fotoet er 

fra 1958. Dengang kostede et fjernsyn omkring 

1.700 kr. For en arbejder svarede det 

til to måneders løn, når skatten var betalt. 

c Parcelhuskvarter fra 1960’erne. 

at købe mere og mere. Fabriksarbejdet 

var hårdt og ensformigt. 

Men så kunne familien glæde sig 

over det nye fjernsyn og andre 

ting, den anskaffede sig. Familien 

fi k også råd til en bil – og efter et 

par år kunne drømmen om egen 

bolig – helst et hus – realiseres. I 

1960’erne blev der bygget huse som 

aldrig før. Nye parcelhuskvarterer 

skød op som paddehatte. Ofte lå de 

langt fra arbejdspladserne, så oven 

i arbejdstiden kom transporttiden. 

Det gode liv, som mange mente 

var at anskaffe sig og bruge materielle 

ting, blev levet i fritiden, i 

weekenderne og ferierne. 

CHristiANiA 

Ikke alle var dog tilfredse med 

livet i den danske velfærdsstat. 

Især nogle unge mennesker kritiserede 

det hæsblæsende tempo 

på arbejdspladserne og det stadigt 

voksende forbrug. Materielle goder 

gjorde ikke folk lykkeligere. Det 

gode liv var at dyrke fællesska- 

bet, hjælpe hinanden og fi nde de 

åndelige værdier og mening med 

tilværelsen, sagde de unge. Nogle 

unge mente, at det var nødvendigt 

at bruge hash, LSD og andre euforiserende 

stoffer for at fi nde disse 

værdier. 

Et andet kritikpunkt var 

velfærdsstaten som sådan. Den indebar 

jo, at staten tog sig af mange 

ting, som folk var vant til selv at 

klare. Mange mente derfor, at det 

ikke blev en velfærdsstat, men en 

formynderstat. Ordet »frihed« blev 

et modeord, som mange gik rundt 

og talte om, og som de nye protestsangere 

havde med i hver eneste 

tekst. I sidste halvdel af 1960’erne 

og begyndelsen af 1970’erne var 

der fl ere forsøg på at skabe fællesskaber, 

hvor man boede og levede 

på andre måder end i velfærdsstatens 

ufrie forbrugersamfund. Det 

kendteste eksempel er Christiania. 

På Christianshavn var der i 

1960’erne en gammel kaserne, som 

var forladt af militæret. Nu stod 

bygningerne bare og forfaldt mere

d I oktober 1971 rev unge et stykke 

af plankeværket omkring den nedlagte 

Bådsmandsstrædes Kaserne ned, besatte 

de tomme bygninger og grundlagde fristaden 

Christiania. 

og mere – indtil en dag i oktober 

1971. Den dag dukkede der pludselig 

en fl ok unge mennesker op uden 

for det plankeværk, der omgav 

kasernen. De unge ved kasernen 

væltede plankeværket og løb ind 

på kasernen, hvor de »besatte« 

de tomme bygninger og udråbte 

»Fristaden Christiania«. De ville 

grundlægge et sted, hvor enhver 

kunne leve efter sine egne love, og 

hvor ingen statslige myndigheder 

skulle blande sig i, hvordan folk 

burde leve. Her ville de skabe det 

frie, fredelige liv. 

Mange »pæne mennesker« i 

Danmark blev forargede og dybt 

fornærmede – tænk, sådan at 

stjæle en hel kaserne og leve på 

den ulovlige og umoralske måde! 

Havde de unge ikke noget bedre at 

tage sig til? Skulle de måske ikke 

se at få en uddannelse og være 

med til at opretholde det her samfund, 

som jo efterhånden gik helt 

godt? Myndighederne forsøgte også 

ved fl ere lejligheder at jage de unge 

væk, men de holdt fast og sang: 

»I kan ikke slå os ihjel! 

Vi er en del af jer selv« 

Andre danskere syntes, at det 

var alle tiders eksperiment. Her 

blev der virkelig gjort oprør mod al 

den styring, som myndighederne 

udsatte unge mennesker for, og 

her viste man med al tydelighed 

foragten for de værdier, som borgerskabet 

hyldede: den ufattelige 

materialisme, hvor det bare gjaldt 

om at rage til sig og eje mere end 

naboen. Større biler, farve-TV, fl ottere 

køkkener – statussymboler alt 

sammen, som de unge var komplet 

ligeglade med. I Christiania skulle 

livet leves uden al den udvendige 

pynt, og uden at man absolut 

skulle være rigere end andre. 

Da Christiania blev skabt, var 

unge mennesker optaget af begreber 

som frihed og fællesskab, men 

i det øvrige samfund skete der i 

1980’erne og 1990’erne en ændring. 

Ordet solidaritet, der havde bety- 

47 

det meget i 1970’erne, forsvandt 

næsten ud af sproget. Det drejede 

sig i højere grad om mig og mit, 

om at tjene penge og erhverve sig 

materielle goder. 

I dag er der unge, som ønsker 

at gøre samfundet bedre – ikke 

kun det danske, men hele verden. 

Mange er derfor aktive i organisationer, 

der fx arbejder for at 

udbrede menneskerettighederne 

eller en bæredygtig udvikling, så 

vi ikke bare bruger hæmningsløst 

af jordens ressourcer og ødelægger 

livsbetingelser for mennesker og 

dyr. Eller de arbejder for en mere 

retfærdig fordeling af verdens 

goder, så færre må leve i fattigdom. 

e Christiania i 1970’erne.

48 

Det GoDe Liv 

viDere 

ArbeJDe 

»rekLAmer oG Det 

GoDe Liv? 

I de sidste 50-60 år har et vigtigt virkemiddel i reklamer været, at netop 

den vare, der blev reklameret for – fra tandpasta til fl adskærme – sikrer 

køberen en lettere, lykkeligere eller bedre tilværelse. Reklamerne fortæller 

noget om, hvad mange i en bestemt tidsalder drømte om, anså for at 

være det ideelle og det gode liv. 

Klassen kan lave en samling af reklamer fra forskellige tider. Måske har 

ældre familiemedlemmer gemt gamle ugeblade, som I kan kopiere nogle 

reklamer fra. Gamle ugeblade kan også købes billigt i genbrugsbutikker, 

og de kan fi ndes på internettet. 

Sorter reklamerne efter forskellige perioder, fx 1950’erne, 1960’erne, 

1970’erne osv. I kan individuelt eller i grupper analysere reklamer fra en 

bestemt periode ud fra punkter som: 

* 

Produktets 

* 

Mande- 

* 

Kønsroller 

* 

Den 

* 

Det 

betydning for at få et bedre liv 

og kvindeidealer 

og forholdet mellem kønnene 

ideelle familie 

ideelle hjem 

* 

Osv. 

Til sidst kan I ved hjælp af bøger om tiden sammenligne, om reklamens 

billede af perioden passer med virkeligheden.

Det GoDe Liv – i DAG 

Har vi i dag frihed til selv at bestemme, hvad der er det gode liv? Det 

mener nogen. Der er selvfølgelig ikke som på Hans Egedes tid (side 28- 

29) en stat, der fastlægger vores tro, og hvordan vi skal opføre os. Men 

både statsmagten (det offentlige) og medier forsøger at lære os, hvad der 

er det gode liv i forhold til: 

– rygning 

– alkohol 

– sund mad 

– motion 

– energiforbrug (for at skære ned på de menneskeskabte klimaforandringer) 

– uddannelse 

– arbejde 

– mode 

osv. 

Også fx bevægelser, foreninger, sekter af religiøs og politisk art forsøger 

at defi nere, hvad det gode liv er. 

* 

I grupper kan I lave en liste over hvem, der prøver at bestemme, hvad 

det gode liv er. Hvad man skal gøre/ikke gøre. 

* 

Drøft jeres holdning til de enkelte punkter. 

* 

Diskuter, hvordan samfundet er om 10-20 år, og hvordan det kan 

tænkes at ændre opfattelsen af, hvad der er det gode liv. 

49

50 

Det GoDe Liv 

»meNtALitet 

At ArbeJDe 

meD Historie 

På tidstavlen side 12 kan du se en oversigt over nogle idealer fra bestemte 

perioder. I delemnerne har du læst mere om, hvad der i bestemte perioder 

blev anset for at være rigtige og forkerte måder at tænke og opføre sig 

på. Et samfund er bl.a. kendetegnet ved, at medlemmerne i samfundet er 

nogenlunde enige om: 

* 

Samfundets 

* 

Normer 

* 

Tankemønstre, 

værdigrundlag (fx at demokrati er en bedre styreform end 

fx diktatur) 

og regler. Nogle er nedskrevet i form af love. Andre er vi 

opdraget til, og vi følger dem bare – uden at tænke over dem. 

forestillinger om sammenhænge i verden og tanker om 

meningen med livet (fx tror de færreste i dag på hekse og trolde). 

De værdier, normer, regler, forestillinger, måder at tænke på osv., der er 

typiske i en bestemt tids samfund, kaldes dette samfunds mentalitet. At 

undersøge den er at arbejde med mentalitetshistorie. 

Når man vil undersøge en given tids mentalitet, bruger man forskellige 

kilder. En af dem er typiske billedmotiver fra perioden. Et nutidigt eksempel 

kan være reklamer. Der er ofte personer i reklamer, og med enkelte 

undtagelser er de unge og smukke. Som kilder om nutidens mentalitet fortæller 

disse reklamebilleder for det første noget om idealer for udseende, 

og for det andet at det at holde sig ung er noget, man stræber efter – også 

længe efter, at man aldersmæssigt er ude over ungdommen. 

Et andet eksempel er det italienske billede af livets aldre fra begyndelsen 

af 1800-tallet. Umiddelbart viser det, hvad der sker i forskellige stadier 

af livet. Idealet er også at være gift – og det er man indtil døden. Som 50årig 

har man nået livets højdepunkt – og herefter går det ned ad bakke.

I forgrunden til højre ligger det døende ægtepar. De er iklædt hvide 

ligklæder. Ved siden af sengen sidder døden og spiller lut. På den anden side 

af sengen står en engel ved hovedgærdet og en djævel ved fodenden. Skal 

ægteparrets sjæle i himlen eller helvede efter døden? Sjælene stikker overkroppen 

op af graven. Ved graven står en bænk med en opslået bog – regnskabet 

over de gode og onde gerninger, de har gjort i levende live. Historien 

fortsætter i motivet under broen, hvor djævle hiver en sjæl til helvede, mens 

andre kommer i himlen. 

Billedet fortæller meget om den tids forestilling om livet på jorden, og 

hvad der skete efter døden. 

Find typiske motiver fra en bestemt periode og et 

bestemt samfund. Analyser billederne og brug dem 

til at sige noget om den tids mentalitet. Udarbejd 

en planche eller en skærmpræsentation, som I bruger 

ved jeres fremlæggelse. 

biLLeDsøGNiNG 

Du kan fi nde billederne i bøger eller 

på fx http://bridgeman.co.uk. 

51

isrAeL oG 

PALæstiNA 

/ koNfLikteN 

UDeN eNDe? 

ê 

Christian Hall

54 isrAeL oG PALæstiNA / koNfLikteN UDeN eNDe? 

Ét LAND, to 

Historier 

familierne Cohen og al-Hourani bor i byen Jerusalem i israel. begge familier 

har flere børn, men disse børn har aldrig lært hinanden at kende. måske kommer 

de heller aldrig til det. konflikten mellem israelere og palæstinensere har 

nemlig været en del af begge familiers hverdag i flere årtier. 

Joel Cohen på 15 år er jøde og 

bor sammen med sin familie i det 

jødiske kvarter i Jerusalem. Her 

går han også i skole. I det arabiske 

kvarter i Østjerusalem bor 

Sami al-Hourani på 16 år med sin 

familie, der er muslimer. Sami er 

lige blevet færdig med skolen efter 

9 års skolegang. 

Joel og Sami har på hver af 

deres skoler lært vidt forskellige 

ting om staten Israels historie. For 

Joel har undervisningen i Israels 

historie først og fremmest handlet 

om jødernes kamp for deres eget 

land. Joel har også hørt nogle 

lærere fortælle, at jøderne har fået 

landet Israel af deres gud. 

For Sami har undervisningen 

om Israels historie ikke handlet 

ret meget om staten Israel. Un- 

b En jødisk mand går forbi en palæstinensisk 

mand i centrum af Jerusalems gamle 

bydel. Palæstinensere og israelere har levet 

side om side i mere end 60 år, men konfl ikten 

mellem parterne varer stadig ved. 

dervisningen har i stedet handlet 

om et land med navnet Palæstina. 

På denne måde har Sami lært, at 

Israel ikke er hans land. Sami har 

desuden lært, at palæstinenserne 

mistede deres land til jødiske tilfl yttere 

fra Europa. 

Til daglig lever Joel og Sami helt 

normale liv. De er sammen med 

deres venner, hører musik og chatter 

på nettet. På nogle punkter er 

deres liv dog knap så normale. Joel 

og Sami er nemlig begge vokset op 

med en konfl ikt, der fylder en stor 

del af deres liv. 

eN UkLAr koNfLikt 

Årsagerne til konfl ikten mellem 

israelere og palæstinensere har 

hverken Joel eller Sami helt styr 

på. De ved, at konfl ikten rækker 

langt tilbage i tid. De ved også, at 

religion spiller en stor rolle i konfl 

ikten. Joel og Sami har dog ikke 

selv noget dybere forhold til deres

familiers religioner, jødedommen og 

islam. 

Joels oldefar har fortalt, at familien 

Cohen oprindelig stammer fra 

Ukraine i Østeuropa. Herfra fl ygtede 

familien til det centrale Europa 

i starten af 1900-tallet på grund 

af jødeforfølgelserne. Her kunne 

familien Cohen dog heller ikke leve 

i fred. Senere fi k familien mulighed 

for at starte deres eget landbrug i 

Palæstina. Derfor rejste familien 

Cohen til dette fjerne land i 1925. 

I Samis familie kan de ældste 

fortælle, at familien al-Hourani har 

boet i Jerusalem i mange generationer. 

En af Samis tipoldefædre 

var ansat hos borgmesteren i Jerusalem. 

Det var dengang, da Palæ- 

stina var en del af det muslimske 

rige. I nyere tid har fl ere af Samis 

familiemedlemmer dog haft svært 

ved at fi nde arbejde i Jerusalem. 

Mange af de ældste medlemmer 

af Samis familie omtaler ofte fortiden 

som »de gode, gamle dage«. 

Familien al-Hourani fi k israelsk 

statsborgerskab efter oprettelsen 

af staten Israel i 1948, og Sami 

selv har derfor aldrig kendt til 

andet end at være palæstinensisk 

indbygger i staten Israel. 

koNfLikteN i DAGLiGDAGeN 

Livet i Joels og Samis familier 

præges ofte af den konfl ikt, der i 

mange årtier har udspillet sig mel- 

b Israel besluttede i 2003 at opføre en 

sikkerhedsmur som et værn mod angreb 

fra palæstinensiske terrorgrupper. Muren 

omkranser Vestbredden, der er palæstinensernes 

største landområde. Hovedparten af 

muren er opført på palæstinensisk område. 

Palæstinensiske drenge fra Østjerusalem 

hopper over den israelske mur på deres 

vej til skole på Vestbredden. 

55 

lem israelere og palæstinensere. 

Nogle af de ældre medlemmer af 

Joels familie har tidligere været 

aktive som bosættere i de palæstinensiske 

områder på Vestbredden. 

Bosættere er israelere, der slår sig 

ned og bygger boliger i palæstinensiske 

landområder. Bosættelserne 

er ofte godkendt af Israels regering. 

Flere af Samis slægtninge har 

tilsvarende siddet i fængsel, fordi 

de har deltaget i demonstrationer 

mod de israelske bosættelser. 

Joel og Sami har også selv haft 

konfl ikten helt tæt inde på livet 

fl ere gange, specielt i forbindelse 

med deres skolegang. Joel er fl ere 

gange blevet sendt tidligt hjem fra 

skole på grund af sammenstød mellem 

israelske og palæstinensiske 

demonstranter i Jerusalems gader. 

I de sidste år af sin skolegang 

blev Sami tit forsinket på vej til 

skole. Det var på grund af en mur, 

der blev opstillet mellem Samis 

hjem i Østjerusalem og hans skole 

på Vestbredden. Enkelte gange 

nåede Sami slet ikke i skole. Det 

skete, når israelske soldater spærrede 

for gennemgang til Vestbredden. 

Joel og Sami håber begge på, at 

der snart bliver endelig fred mellem 

israelere og palæstinensere. 

Samtidig ved de dog godt, at konfl 

iktens baggrund gør, at en endelig 

fred kan have lange udsigter.

56 

isrAeL oG PALæstiNA / koNfLikteN UDeN eNDe? 

tiDstAvLe 

.................................................................................................................................................. 

63 f.v.t. Romerriget opretter provinsen Judæa 

.................................................................................................................................................. 

30 e.v.t. Kristendommen tager form i Palæstina 

.................................................................................................................................................. 

70 Templet i Jerusalem ødelægges, og jøderne fordrives 

.................................................................................................................................................. 

638 Den islamiske erobring af Palæstina 

.................................................................................................................................................. 

1095 Det første kristne korstog til Det Hellige Land 

.................................................................................................................................................. 

1187 Saladin erobrer Jerusalem 

.................................................................................................................................................. 

1516 Palæstina bliver en del af Osmannerriget 

.................................................................................................................................................. 

1914 1. verdenskrig bryder ud 

.................................................................................................................................................. 

1922 Palæstina bliver britisk mandatområde 

.................................................................................................................................................. 

1940-45 2. verdenskrig og drabet på 6 millioner jøder 

.................................................................................................................................................. 

1948 Staten Israel oprettes af FN 

.................................................................................................................................................. 

1956 Israel angriber Egypten under Suez-krigen 

.................................................................................................................................................. 

1967 Seksdageskrigen 

.................................................................................................................................................. 

1973 Yom Kippur-krigen og oliekrisen 

.................................................................................................................................................. 

1978 Camp David-forhandlingerne 

.................................................................................................................................................. 

1987 Den første Intifada indledes 

.................................................................................................................................................. 

1993 Oslo-aftalen underskrives 

.................................................................................................................................................. 

2000 Nye Camp David-forhandlinger og den anden Intifada 

.................................................................................................................................................. 

2003 Israel begynder at bygge en betonmur omkring Vestbredden 

.................................................................................................................................................. 

2009 Krig i Gaza mellem Hamas og Israel 

..................................................................................................................................................

AGGrUND 

koNfLikteNs bAGGrUND 

Staten Israels historie går tilbage til 

1948. Selve landområdets historie 

rækker dog endnu længere tilbage 

i tiden. I løbet af de sidste 2-3.000 

år har landområdet været beboet af 

jødiske, romerske, kristne og muslimske 

indbyggere, og de har alle 

præget området. 

Byen Jerusalem er et eksempel på 

dette. Det Gamle Testamente fortæller, 

at Jerusalem engang var hovedstad 

i et jødisk kongerige. Her havde 

jøderne deres tempel. Historikerne 

ved dog ikke så meget om det jødiske 

kongerige. Fortællingerne om det 

kan derfor ikke endeligt bekræftes 

af historikere eller arkæologer. 

Sikkert er det dog, at Jerusalem 

blev erobret af Romerriget for 

lidt over 2.000 år siden. Romerne 

oprettede derefter provinsen Judæa 

i landområdet omkring Jerusalem. 

Senere kaldte romerne denne provins 

for Palæstina. I samme periode 

opstod kristendommen. Denne nye 

religion blev også en vigtig del af 

både Jerusalems og Palæstinas fortsatte 

historie. 

Tilhængere af både jødedommen 

og kristendommen var ofte uenige 

med de romerske magthavere. I 

år 70 medførte det, at jøderne blev 

tvunget ud af Palæstina. Samtidig 

blev jødernes tempel i Jerusalem 

ødelagt af romerne. De fl este jøder 

bosatte sig nu i andre dele af verden. 

Kun et lille antal jøder blev 

tilbage i Jerusalem. Forinden var 

de fl este kristne også fl ygtet fra Palæstina. 

De levede nu i andre lande 

omkring Middelhavet. 

I de følgende århundreder blev 

Palæstina regeret af Romerriget og 

senere af det kristne, byzantinske 

rige. Omkring år 600 opstod islam 

som ny religion på den arabiske 

halvø, og det muslimske rige spredte 

sig herefter til Palæstina. 

Erobringen af Palæstina og 

Jerusalem blev et meget vigtigt 

skridt i udvidelsen af det muslimske 

rige. Jerusalem var i forvejen en 

betydningsfuld by for både jøder og 

kristne. Byen var dog også meget betydningsfuld 

for muslimerne. Årsagen 

til det var bl.a. fortællingen om 

Muhammeds natlige drømmerejse til 

Tempelbjerget i Jerusalem, hvorfra 

han rejste videre op i himlen. 

Den muslimske erobring af Jerusalem 

foregik i år 638 og dermed 

efter Muhammeds død. Man begyndte 

dog straks byggeriet af en 

bygning det sted på Tempelbjerget, 

hvor Muhammed havde foretaget 

sin drømmerejse. Denne bygning 

betegnes som den muslimske klippehelligdom. 

Senere byggede muslimerne 

også Al-Aqsa-Moskeen på 

Tempelbjerget. Herefter blev Jerusalem 

regnet som islams tredjevigtigste 

by efter Mekka og Medina. 

romerriGet 

Rige i middelhavsområdet med 

centrum i byen Rom. Romerriget blev 

til omkring år 300 f.v.t. og kom til at 

omfatte mange af landene omkring 

Middelhavet. I år 63 f.v.t. erobrede 

romerne Jerusalem og skabte den 

romerske provins, Judæa, hvis navn 

henviste til de jødiske indbyggere i 

området. 

................................................. 

De tre reLiGioNer 

Jødedommen blev til for ca. 2.500 år 

siden og havde centrum omkring det 

jødiske tempel i Jerusalem. Der fandtes 

ingen leder af jødedommen. Efter 

år 70 levede de fl este jøder spredt 

rundt i verden. 

Kristendommen blev til for ca. 2.000 

år siden i Palæstina. Kristne samledes 

omkring Jesus, der af kristne blev 

anset som Guds søn. I slutningen af 

300-tallet blev kristendommen statsreligion 

i Romerriget. 

Islam opstod for ca. 1.400 år siden på 

Den Arabiske Halvø. Profeten Muhammed 

blev skaber af islam, der fi k 

centrum i byerne Mekka og Medina. 

Efter Muhammeds død i 632 spredtes 

det muslimske rige, kalifatet, til store 

dele af verden. 

57

58 


korstoG 

Paverne og kongerne i det kristne 

Europa kaldte fl ere gange til korstog 

for at generobre Det Hellige Land fra 

muslimerne. Det blev til 7-8 korstog 

i alt, og de fandt sted mellem år 

1096 og 1270. 

................................................. 

Det HeLLiGe LAND 

Betegnelsen »Det Hellige Land« 

henviser til et landområde, som i dag 

udgøres af det moderne Israel og dele 

af Egypten, Jordan, Syrien og Libanon. 

kULtUrmøDer i Det 

HeLLiGe LAND 

Efter den muslimske erobring af 

Jerusalem og Palæstina levede de 

kristne og muslimske indbyggere 

nogenlunde fredeligt side om side. 

Enkelte jøder vendte også tilbage 

til Jerusalem fra andre steder i det 

muslimske rige. Nogle kristne og 

jøder begyndte endda at omvende 

sig til islam. 

Omkring år 1000 var islam 

blevet den største religion i Pa- 

læstina. På samme tid begyndte 

det kristne Europa dog at udvise 

interesse for Palæstina. I år 1095 

kaldte pave Urban 2. derfor til et 

kristent korstog, der havde til formål 

at generobre Det Hellige Land 

fra muslimerne. 

I år 1099 erobrede de kristne 

korsriddere Jerusalem. Herefter 

udråbte de Jerusalem som hovedstad 

i et nyt, kristent kongerige i 

Palæstina. Det var planen, at de 

kristne styrker også skulle indtage 

resten af Det Hellige Land, 

d Tempelbjerget i Jerusalem er opført på resterne af det jødiske tempel, som romerne ødelagde i år 70. Her ligger Al-Aqsa-Moskeen, 

der har en grå kuppel, og den muslimske klippehelligdom, der har en gylden kuppel. Neden for Tempelbjerget fi ndes Grædemuren. 

Her sørger jøder over ødelæggelsen af deres gamle tempel. De sørger også over, at de ikke længere har adgang til Tempelbjerget. 

Muslimerne i Jerusalem har nemlig kontrollen med Tempelbjerget.

d Den islamiske hærfører Saladin (1138-93) blev ikke kun kendt for at have erobret 

Jerusalem tilbage fra de kristne. Han var også en respekteret sultan i Syrien, Egypten, 

Irak og Yemen i det muslimske rige. Maleriet af Saladins angreb på Jerusalem er fra 

omkring 1840, malet af den franske kunstner Alexandre Evariste Fragonard. 

men det blev aldrig fuldført. En af 

årsagerne til det var modstanden 

fra den muslimske hærfører, Saladin 

(1138-93). I 1187 lykkedes det 

endvidere for Saladin at generobre 

Jerusalem fra de kristne. 

De kristne og muslimske indbyggere 

i Palæstina førte dog ikke 

kun krig mod hinanden. I løbet 

af middelalderen udvekslede de 

både varer og kultur. Eksempelvis 

lærte muslimerne de kristne at 

spille skak. Samtidig fi k de kristne 

pilgrimme fra Europa fortsat lov 

til at besøge Jerusalem. I 1516 blev 

Palæstina en del af Osmannerriget, 

som regerede store dele af det 

muslimske rige fra byen Istanbul 

i det moderne Tyrkiet. Palæstina 

forblev herefter en del af Osmannerriget 

i 400 år. 

zioNismeN oG 

PALæstiNA 

I slutningen af 1800-tallet havde 

de europæiske jøder i Europa levet 

i små jødiske lokalsamfund i fl ere 

århundreder. Nu blev de jødiske 

lokalsamfund dog påvirket af de 

nationale strømninger, der forekom 

blandt befolkningerne i Europa. 

Resultatet blev, at de jødiske 

lokalsamfund blev betragtet som et 

fremmedelement i fl ere europæiske 

lande. Fra omkring 1870 oplevede 

mange jødiske indbyggere derfor 

en særlig hadefuld stemning vendt 

mod dem, fordi de var jøder. Denne 

hadefulde stemning blev kaldt 

antisemitisme. 

Mange jødiske indbyggere i 

Europa blev dog inspirerede af de 

nationale strømninger blandt de 

europæiske befolkninger. Derfor 

begyndte mange jøder at håbe på 

skabelsen af en jødisk stat, hvor 

osmANNerriGet 

I begyndelsen af 1200-tallet fi k 

osmannerne magten over store dele 

af Anatolien (det moderne Tyrkiet) og 

Balkan. Senere overtog osmannerne 

magten i det muslimske rige, kalifatet. 

Osmannerriget bestod frem til afslutningen 

på 1. verdenskrig i 1918. 

59 

d Dette billede fra en bog fra slutningen 

af 1200-tallet viser en muslim og en kristen, 

der spiller skak i et telt. Denne form 

for udveksling af kultur mellem muslimer 

og kristne forekom ofte i den muslimske 

del af Spanien i middelalderen. 

ANtisemitisme 

Kan betegnes som had mod jøder. 

Dette had er kommet til udtryk 

som religiøse, politiske og racistiske 

vrangforestillinger om mennesker 

med jødisk baggrund. Antisemitismen 

var særlig udbredt i Europa i perioden 

1870-1945. 

................................................. 

zioNisme 

Zionisme er en politisk ideologi, som 

stræber efter at skabe et nationalt 

hjem for alle jøder i verden. Den østrigungarske 

journalist Theodor Herzl blev 

en af zionismens første ledere.

60 


alle jøder kunne leve i fred for 

antisemitismen. Dette håb kom til 

udtryk i zionismen, der senere fi k 

stor betydning for oprettelsen af 

staten Israel. 

Lederen af den zionistiske 

bevægelse, Theodor Herzl, ledte 

omkring år 1900 efter et egnet 

landområde til oprettelsen af en 

jødisk stat. Han kiggede bl.a. på 

Britisk Uganda i det centrale 

Afrika, men rettede i stedet blikket 

mod Mellemøsten. Herzl valgte at 

fokusere på Palæstina, som netop 

kunne forbindes med jødisk historie 

og religion. 

d Allerede før afslutningen på 1. 

verdenskrig havde den britiske general 

Edmund Allenby (1861-1936) erobret Jerusalem 

fra osmannerne. På billedet ses 

general Allenby til hest efter erobringen 

af Jerusalem i december 1917. 

fLUGteN frA eUroPA 

Ved afslutningen på 1. verdenskrig 

(1914-1918) stod Osmannerriget og 

Tyskland tilbage som tabere af den 

krig, de havde udkæmpet med bl.a. 

Storbritannien og Frankrig. I løbet 

af krigen havde Storbritannien 

dog allerede erobret Jerusalem og 

taget magten fra Osmannerriget. 

Udfaldet af 1. verdenskrig kom til 

at få stor betydning for Palæstinas 

fremtid. 

I 1922 blev Palæstina udnævnt 

som britisk mandatområde af 

Folkeforbundet. Det indebar, at 

Storbritannien skulle lede landet 

og træffe beslutninger om dets 

fremtid. I samme periode begyndte 

mange europæiske jøder at opkøbe 

land i Palæstina, fx til landbrugsdyrkning. 

Den stigende tilfl ytning af jøder 

fra Europa medførte samtidig nogle 

af de første sammenstød mellem jøder 

og palæstinensere. De voldelige 

sammenstød kom i høj grad til at 

præge livet i Palæstina i 1920’erne 

og 1930’erne. En af årsagerne var, 

at de britiske magthavere i landet 

ikke formåede at standse volden 

mellem palæstinenserne og de jødiske 

tilfl yttere fra Europa. 

Tilbage i Europa gik det på samme 

tid ubehageligt ned af bakke 

for jøderne. Hadet mod jøderne, 

antisemitismen, tog for alvor til, da 

Adolf Hitler blev valgt til kansler i 

Tyskland i 1933. Nazisternes had 

mod jøderne ville tilsyneladende 

ingen ende tage. Ved afslutningen 

på 2. verdenskrig i 1945 havde 

nazisternes jødehad medført drabet 

på 6 millioner europæiske jøder. 

foLkeforbUNDet 

Folkeforbundet blev oprettet efter 

afslutningen på 1. verdenskrig. Det 

skete i 1919, bl.a. på opfordring af den 

amerikanske præsident, Woodrow 

Wilson (1913-21). Folkeforbundets 

vigtigste formål blev at sikre freden i 

verden efter 1. verdenskrig. 

d Theodor Herzl (1860-1904). I 1896 udgav 

Herzl en bog med titlen Den jødiske 

Stat. Heri beskrev han sine tanker om 

zionismen og skabelsen af et nationalt 

hjem for alle jøder. I lighed med mange 

europæiske befolkningsgrupper mente 

Herzl, at jøderne også kunne gøre krav på 

et hjemland og måske endda en selvstændig 

stat for jøder.

DeLemNe 1 

stAteN isrAeL bLiver tiL 

Den første zionistiske verdenskongres 

blev afholdt i den schweiziske 

by Basel i 1897. Fra da af arbejdede 

den zionistiske bevægelse hårdt på 

at skabe en jødisk stat i Palæstina. 

Til det formål modtog bevægelsen 

økonomisk støtte fra en række velhavende 

jødiske familier i Europa, 

bl.a. fra bankfamilien Rothschild. 

Støtten til oprettelsen af en jødisk 

stat kom dog også andre steder 

fra. Et af de mest kendte og mest 

kontroversielle eksempler på dette 

er den såkaldte Balfour-deklaration. 

I et hemmeligtstemplet brev fra 

1917 udtrykte den britiske uden- 

rigsminister, Arthur Balfour, den 

britiske regerings støtte til oprettelsen 

af en jødisk stat. Brevet blev 

afsendt kort tid før general Allenbys 

erobring af Jerusalem. 

Balfour-deklarationen markerede 

et af de vigtigste skridt i 

skabelsen af staten Israel. Senere 

blev Storbritanniens støtte til 

oprettelsen af en jødisk stat også 

en væsentlig del af grundlaget for 

det britiske mandat over Palæstina, 

der varede frem til 1948. Det 

britiske mandat over Palæstina 

var godkendt af Folkeforbundet. 

Mandatet indebar bl.a., at Storbri- 

61 

b På grund af nazisternes 

forfølgelse forlod tusindvis 

af jøder Tyskland 

for at slå sig ned i Palæstina. 

Men palæstinenserne, 

der boede i området, var 

imod indvandringen, og 

det kom jævnligt til sammenstød. 

Fotoet fra 1938 

viser bevæbnede jøder, 

der er klar til at forsvare 

deres bosættelser. 

tannien bestemte over alle politiske 

og økonomiske beslutninger i 

Palæstina. 

Ved dannelsen af FN i 1945 tog 

man straks stilling til spørgsmålet 

om oprettelsen af en jødisk stat i 

Palæstina. Mange af verdens nationer 

så positivt på spørgsmålet, og 

udtrykket »et land uden folk til et 

folk uden land« dukkede hyppigt 

op. I 1947 lå FN’s plan for delingen 

af Palæstina mellem jøder og 

palæstinensere klar. Dermed var 

staten Israel godt på vej til at blive 

en realitet.

62 

E G Y P T E N 


Tel Aviv 

Jaffa 

L I B A N O N 

Jerusalem 

(FN admin.) 

S Y R I E N 

T R A N S - 

J O R D A N 

d Kortet viser FN’s plan for delingen af 

Palæstina. Planen blev vedtaget som Resolution 

181 i FN den 29. november 1947. 

døde 

Det 

hav 

FN’S DELINGSPLAN 1947 

Foreslåede arabiske stat 

Foreslåede jødiske stat 

foreNeDe NAtioNer 

FN – Forenede Nationer – blev dannet 

kort efter afslutningen på 2. verdenskrig. 

FN skulle erstatte Folkeforbundet, 

der ikke havde været i stand til at 

forhindre endnu en verdenskrig. 

................................................. 

DeN ArAbiske LiGA 

Den Arabiske Liga blev skabt i 1945 

kort før afslutningen på 2. verdenskrig. 

De første medlemmer af Den Arabiske 

Liga var Egypten, Syrien, Libanon, 

Transjordanien (Jordan efter 1946), 

Irak og Saudi-Arabien. Formålet med 

Den Arabiske Liga var at sikre medlemslandenes 

selvstændighed og at 

samarbejde om fx sikkerhedspolitik. 

* 

kiLDe 1 / PriNCiPerkLæriNG frA DeN 

første zioNistiske verDeNskoNGres i 1897 

»Zionismens mål er at skabe et nationalt hjem for alle jøder i 

Palæstina. Den Zionistiske Sammenslutning vil søge at nå dette 

mål gennem fire principper: 

1. Koloniseringen af Palæstina ved hjælp af jødiske landbrugsarbejdere 

og industriarbejdere skal styrkes. 

2. Alle jøder skal knyttes tættere sammen af både lokale og internationale 

organisationer. 

3. Den jødiske nationalfølelse og bevidsthed skal styrkes. 

4. Støtte til opnåelsen af zionismens mål skal søges blandt 

regeringer i verden.« 

(Kilde: Walter Laqueur (red.): The Israel-Arab Reader, 2008) 

............................................................................................................ 

* 

kiLDe 2 / bALfoUr-DekLArAtioNeN frA 1917 

»Det britiske udenrigsministerium, 2. november 1917 

Kære Hr. Rothschild 

Det er med stor fornøjelse, at jeg på vegne af Hans Majestæts 

(Kong George 6. af Storbritannien) regering viderebringer Dem 

følgende erklæring af sympati for de jødisk-zionistiske forhåbninger, 

som er blevet forelagt og godkendt af de øverste ministre: 

»Hans Majestæts regering ser med velvilje på en etablering 

af et nationalt hjem for det jødiske folk i Palæstina, og den vil 

benytte sine bedste evner til at bane vejen for opnåelsen af dette 

mål. Samtidig skal det klart forstås, at der herved ikke må foretages 

noget, som kan skade de borgerlige og religiøse rettigheder 

blandt de eksisterende, ikke-jødiske samfund i Palæstina, eller 

de rettigheder og den politiske status, der er opnået blandt jøder i 

noget andet land.« 

Jeg skal være Dem taknemmelig, hvis De vil gøre Den Zionistiske 

Sammenslutning bekendt med denne erklæring. 

Med venlig hilsen 

Arthur James Balfour« 

(Kilde: Walter Laqueur (red.): The Israel-Arab Reader, 2008)

AL-NAkbAH: kAtAstrofeN 

Med FN’s plan for delingen af 

Palæstina stod det klart for palæstinenserne, 

at de måtte afgive 

land til denne nye jødiske stat. 

Samtidig stod det også klart, at 

palæstinenserne ikke ville modtage 

nogen kompensation til gengæld 

for dette. Utilfredsheden med FN’s 

plan var derfor meget stor blandt 

palæstinenserne og andre arabiske 

befolkninger. Alligevel blev planen 

vedtaget af FN’s generalforsamling 

i november 1947. 

Kort efter vedtagelsen af FN’s 

plan for delingen af Palæstina 

begyndte spændingerne mellem 

palæstinensere og jøder at tage til. 

Den Arabiske Liga, der var oprettet 

i 1945, sendte derfor en væbnet 

styrke på 3.000 frivillige til Palæstina. 

Samtidig begyndte jødiske 

indbyggere i Palæstina at opbygge 

væbnede styrker. Kursen mod krig 

syntes dermed at være fastlagt. 

Midt i denne højspændte situation 

blev staten Israel til. Det 

britiske mandat over Palæstina udløb 

den 15. maj 1948, men allerede 

dagen før forlod den britiske højkommissær 

landet. På denne dag, 

den 14. maj 1948, udråbtes staten 

Israel i byen Tel Aviv af en jødisk 

forsamling med David Ben-Gurion 

i spidsen. Blandt palæstinenserne 

og øvrige arabere blev denne dag 

kendt som al-Nakbah, der betyder 

»katastrofen« på arabisk. 

d David Ben-Gurion (1886-1973) læser den erklæring op, som officielt 

udråber staten Israel. Ben-Gurion blev Israels første premierminister. 

* 

kiLDe 3 / UDDrAG Af isrAeLs 

UAfHæNGiGHeDserkLæriNG frA 14. mAJ 1948 

»Israel er det jødiske folks fødested. Her blev jødernes åndelige, 

religiøse og nationale identitet formet. Her nedskrev jøderne Det 

Gamle Testamente og gav det til hele verden. 

[…] 

På den første zionistiske verdenskongres i 1897 hævdede jøderne 

deres ret til et nationalt hjem. Denne ret blev senere anerkendt 

af Balfour-deklarationen og af Folkeforbundet, og nazisternes 

jødeudryddelser understregede behovet for skabelsen af en jødisk 

stat. 

[…] 

FN’s ønske om at skabe en jødisk stat kan ikke tilbagekaldes. 

Med henvisning til jødernes naturlige og historiske ret udråber vi 

derfor en jødisk stat, der fremover skal kendes som staten Israel. 

Staten Israel vil være åben for jødiske immigranter fra hele 

verden. 

[…] 

Vi ønsker, at araberne vender tilbage til deres fredelige levevis 

og bidrager til opbyggelsen af staten Israel. Samtidig inviterer 

vi alle vores nabostater til fredeligt samarbejde og herved skabe 

fremgang for hele Mellemøsten.« 

Kilde: Walter Laqueur (red.): The Israel-Arab Reader, 2008) 

63

64 

d På billedet ses palæstinensere på flugt fra den første arabisk-israelske krig i 1948-49. Mange af palæstinenserne kom nu til at 

leve i flygtningelejre i de arabiske stater omkring Israel. Indtil videre har flygtningelejrene eksisteret i mere end 60 år. 

DeN første ArAbiskisrAeLske 

kriG 1948-49 

Oprettelsen af staten Israel var 

både et resultat af zionismens 

politiske indsats og folkedrabet på 

jøderne i Europa. Da staten Israel 

blev oprettet i 1948, var USA og 

Storbritannien blandt de første til 

at anerkende denne nye stat. Alle 

de arabiske stater nægtede dog 

at anerkende staten Israel. Det 

blev en af årsagerne til den første 

arabisk-israelske krig. 

Den første arabisk-israelske 

krig blev først og fremmest udløst 

af FN’s oprettelse af staten Israel. 

Samtidig var krigen også en kulmination 

på de mange sammenstød 

mellem jøder og palæstinensere, 

der havde fundet sted i de foregående 

årtier. 

I de første måneder af den første 

arabisk-israelske krig blev den 

palæstinensiske civilbefolkning udsat 

for alvorlige overgreb. I mange 

landsbyer blev palæstinensiske 

indbyggere smidt ud af deres hjem 

og sendt på flugt af israelske soldater. 

Den første arabisk-israelske 

krig førte således til det, man i dag 

kalder for etnisk udrensning af 

nogle palæstinensiske landsbyer. 

På samme tid blev de lokale 

palæstinensiske modstandsgrupper 

nedkæmpet af israelske styrker på 

kort tid, men nu gik også egyptiske, 

libanesiske, jordanske og syriske 

styrker ind i krigen. I sidste ende 

var hjælpen fra disse arabiske 

styrker dog kun til lidt gavn for 

palæstinenserne. Da Israel til sidst

indgik våbenhvile med de arabiske 

nabostater i 1949, var omkring 370 

palæstinensiske landsbyer således 

blevet udslettet. 

Den første arabisk-israelske krig 

sendte dermed et højt antal palæstinensere 

på flugt fra kampene. I 

1949 var omkring halvdelen af de 

palæstinensiske indbyggere flygtet 

til de arabiske nabostater. I tabellen 

til højre opregnes nogle af de 

væsentligste tal på konsekvenserne 

af den første arabisk-israelske 

krig. 

* 

kiLDe 4 / d 

* 

kiLDe 5 / koNsekveNserNe Af DeN 

første ArAbisk-isrAeLske kriG 

Palæstinensiske indbyggere før krigen: . . . . ca. 1.400.000 

Jødiske indbyggere før krigen: . . . . . . . . . . . . ca. 650.000 

Palæstinensiske indbyggere efter krigen: . . . ca. 700.000 

Jødiske indbyggere efter krigen: . . . . . . . . . . ca. 640.000 

Palæstinensiske tab som følge af krigen: . . . ca. 10-15.000 

Jødiske tab som følge af krigen: . . . . . . . . . . . . . ca. 6.400 

(Kilde: Encyclopedia Britannica) 

På billedet ses en af de mange palæstinensiske flygtningelejre, der blev oprettet som resultat af den første arabisk-israelske krig. 

65

*ISRAEL 66 

OG PALÆSTINA / KONFLIKTEN UDEN ENDE? 


KILDE 1 

* 

Læs 

* 

Erklæringen 

* Hvorfor 

kilde 1. Hvad tror du, at begrebet »kolonisering« betyder? 

Hvad skulle koloniseres? 

beskriver zionismens ønske om at styrke den jødiske 

nationalfølelse. Hvordan ville zionisterne mon beskrive denne jødiske 

nationalfølelse? 

søgte zionisterne mon støtte hos forskellige regeringer i verden? 

KILDE 2 

* 

Læs 

* 

Hvilke 

* 

Er 

* 

Kunne 

kilde 2. Hvad kan have været årsagen til den britiske regerings 

støtte til oprettelsen af et jødisk nationalt hjem? 

betingelser stiller udenrigsminister Balfour for sin godkendelse 

af, at jøderne får et nationalt hjem? Hvorfor? 

et »nationalt hjem« det samme som en »selvstændig stat«? Begrund. 

man have forestillet sig en lignende støtte til oprettelsen af en 

palæstinensisk stat? 

KILDE 3 + 4 + 5 

* 

Læs 

* 

Overvej, 

* 

Hvordan 

* 

Se 

* 

Giv 

* 

Hvorfor 

* 

Efter 

kilde 3. Hvad mon der mentes med jødernes åndelige, religiøse 

og nationale identitet? 

hvad man mente med jødernes naturlige og historiske ret til 

at udråbe en jødisk stat. 

passer den første og den sidste del af kilde 3 sammen? 

kilde 4. Hvordan mon det var for palæstinenserne at bo i sådanne 

fl ygtningelejre? 

eksempler på grupper, der i dag er fl ygtet fra deres hjemlande. 

vendte de fl ygtede palæstinensere ikke tilbage til Israel? 

1949 troede mange borgere i den arabiske verden ikke på Israels 

ønske om at leve fredeligt med alle arabere. Hvad var årsagen til 

denne mistillid?

DeLemNe 2 

eN UPoPULær NAbo: 

isrAeL i kriG 

I årene efter den første arabiskisraelske 

krig skete der store, politiske 

omvæltninger i de arabiske 

stater omkring Israel. Dette gjaldt 

særligt Egypten under præsident 

Gamal Abdel Nasser, der kom til 

magten i 1952. De arabiske lande 

havde ofte haft konflikter indbyrdes. 

Nasser fik de fleste andre 

arabiske statsledere overbevist om, 

at de arabiske folk havde meget 

til fælles, og de skulle stå sammen 

mod Israel og dets støtter i USA og 

Europa. 

I Egypten og de øvrige arabiske 

stater blev dannelsen af Israel 

derfor stadig mødt med stor utilfredshed. 

En af de væsentligste 

årsager hertil var bl.a. de mange 

civile palæstinensere, der var 

blevet flygtninge under den første 

arabisk-israelske krig. I løbet 

af 1956 blev de arabiske staters 

utilfredshed med Israel dog endnu 

stærkere. 

Årsagen til dette var Israels 

hidtil hemmeligholdte samarbejde 

med Storbritannien og Frankrig 

om et snarligt angreb på Egypten. 

I Egypten var Suezkanalen blevet 

nationaliseret af præsident Nasser. 

Det betød, at den egyptiske stat 

nu havde kontrol med al handel og 

trafik gennem Suezkanalen. 

Nationaliseringen af Suezkana- 

len svækkede Storbritanniens og 

Frankrigs økonomiske og militære 

indflydelse i Mellemøsten. Det 

ville hverken Storbritannien eller 

Frankrig leve med. I oktober 1956 

indledte de derfor et angreb på 

Egypten med støtte fra israelske 

styrker. 

Suezkrigen og angrebet på 

Egypten varede omkring en uge og 

blev ikke nogen triumf for hverken 

Storbritannien eller Frankrig. 

Under angrebet på Egypten 

kunne Israel dog fremvise sine 

velfungerende militære evner i 

krig. Men angrebet betød også, at 

Israel blev endnu mere upopulær i 

den arabiske verden. Målet for de 

fleste arabiske lande var derfor at 

udslette staten Israel. 

d Den egyptiske præsident Nasser (1918-1970). I begyndelsen af 1950’erne var han 

blandt lederne i De frie Officerer, en hemmelig gruppe i militæret, der ville gøre Egypten 

fri af Storbritannien, der havde stor magt i landet. I 1952 gennemførte De frie Officerer 

et kup. Nasser blev præsident og begyndte at modernisere Egypten. Han blev ikke kun 

populær blandt egypterne. Fra midten af 1950’erne og frem til sin død i 1970 blev han 

også meget populær blandt indbyggerne i andre arabiske stater i Mellemøsten. Det var 

på grund af hans udtalte modstand mod Israel og de europæiske stormagter. 

67

68 

E G Y P T E N 


Israel før Seksdageskrigen 

Erobret af Israel under 

Seksdageskrigen 

Golanhøjderne 

M i d d e l h a v e t 

Gaza 

Sinaihalvøen 

L I B A N O N 

Vestbredden 

Jerusalem 

d Israels erobringer i løbet af Seksdageskrigen. 

S Y R I E N 

J O R D A N 

S A U D I - 

A R A B I E N 

seksDAGeskriGeN i 1967 

Ved Seksdageskrigens udbrud ca. 

10 år senere var staten Israel fortsat 

ikke anerkendt af de arabiske 

stater i Mellemøsten. På samme 

tid fremstod Egyptens præsident 

Nasser som en samlende figur 

for flere af disse arabiske stater. 

Nassers modstand mod Israel og 

de europæiske stormagter, særligt 

Storbritannien og Frankrig, gjorde 

ham meget populær blandt indbyggerne 

i de arabiske stater. 

Nassers popularitet og Israels 

uønskede tilstedeværelse i Mellemøsten 

byggede langsomt op til et 

sammenstød, der skulle få enorm 

betydning for både israelernes 

og palæstinensernes fremtid. En 

række mindre sammenstød mellem 

Israel og de arabiske nabostater i 

maj 1967 førte til, at Egypten tvang 

FN’s fredsbevarende styrke væk 

fra Sinaihalvøen. Hermed antydede 

Nasser, at Egypten var parat til krig 

med Israel. 

Kort efter støttede både Syrien og 

Jordan op om Nassers krigsplaner. 

Samtidig stod det klart, at disse arabiske 

stater ønskede at indlede en 

afgørende krig med Israel. En krig, 

der havde til formål at udslette staten 

Israel. Egyptens første militære 

handling blev at spærre indgangen 

til Det Røde Hav. Israel opfattede 

dette som en krigserklæring og forberedte 

sig nu på krig. 

På samme tid forsøgte både USA 

og FN at mægle i den forestående 

konflikt, men uden held. Specielt 

Israel og Egypten stod meget stejlt 

over for hinanden. I slutningen af 

maj 1967 sendte Nasser 100.000 soldater 

til Sinaihalvøen. Om morgenen 

den 5. juni 1967 svarede Israel 

igen ved at udslette størstedelen af 

det egyptiske luftvåben i ét enkelt 

og forebyggende angreb. Endnu en 

krig mellem Israel og de arabiske 

nabostater var dermed i gang. 

Krigen blev intens og varede i 

seks dage, heraf navnet Seksdageskrigen. 

Egypten fik hurtigt følgeskab 

af Syrien og Jordan, og krigen 

begrænsede sig derfor ikke kun til 

Sinaihalvøen. Israel viste sig dog 

som den stærkeste part i militær 

forstand. Det blev markeret af de 

mange israelske erobringer af landområder 

under krigen. 

b Den israelske soldat på stolen bevogter 

en gruppe tilfangetagne palæstinensere på 

Sinaihalvøen under Suezkrigen. Israel trak 

sig først tilbage fra Sinaihalvøen i marts 

1957. FN indsatte en større fredsbevarende 

styrke i området for at holde egypterne og 

israelerne på afstand af hinanden.

* 

kiLDe 6 / årsAGer tiL seksDAGeskriGeN 

a) »[…] (i 1967) lukkede Egypten Tiranstrædet, og Nasser krævede, at 

FN (de fredsbevarende styrker) skulle forlade egyptisk område (Sinaiørkenen). 

Det førte til, at Israel angreb Egypten, Jordan og Syrien […]. 

Krigen sluttede seks dage senere med en israelsk sejr. Det israelske 

fransk-udstyrede luftvåben udslettede sine modstandere fra luften […]« 

(Kilde: http://www.palestinehistory.com) 

b) »Årsagen til Seksdageskrigen var den arabiske verdens vedvarende 

fjendtlighed over for staten Israel. […] 

Nassers og andre arabiske lederes uprovokerede aktioner skabte en 

følelse af en truende katastrofe i Israel.« 

(Kilde: http://www.zionism-israel.com) 

69 

d Seksdageskrigen blev en 

katastrofe for Egypten, Syrien og 

Jordan. På fotoet ses en lastvogn 

med tilfangetagne egyptiske 

soldater.

70 


koNsekveNserNe Af 

seksDAGeskriGeN 

Da Israel den 10. juni 1967 indgik 

våbenhvile med Egypten, Syrien 

og Jordan, havde israelske styrker 

erobret og besat Sinaihalvøen, 

Gazastriben, Golanhøjderne og 

hele Vestbredden inklusive den 

østlige del af Jerusalem. Med disse 

erobringer fulgte ikke kun adgangen 

til mere land. Israel sikrede 

sig tilmed kontrollen med vigtige 

ressourcer i området, herunder 

vandressourcer. 

Israels erobring af Østjerusalem, 

som indtil da havde hørt 

under det jordanske kongerige, 

I S R A E L 

L I B A N O N 

Genesaret 

Sø 

Dan 

Baniyas 

Hermonbjerget 

Quineitra 

J O R D A N 

fik stor betydning for israelere 

og palæstinensere. Med denne 

erobring fik jøderne igen fri adgang 

til Tempelbjerget og Grædemuren, 

der er betydningsfulde steder i den 

jødiske religion og historie. For første 

gang siden oprettelsen af staten 

Israel besad israelerne dermed 

kontrollen med hele Jerusalem. 

For palæstinenserne var der 

tale om et stort, symbolsk tab. Det 

kom først og fremmest til udtryk 

ved, at man nu mistede kontrollen 

med nogle af muslimernes vigtigste 

steder, den muslimske klippehelligdom 

og Al-Aqsa-Moskeen. Tabet 

af Østjerusalem forblev et stort og 

væsentligt nederlag for palæsti- 


Landegrænse 

FN-zone 

* 

kiLDe 7 / b 

Kortet viser Golanhøjderne i det nordlige Israel. 

Golanhøjderne strækker sig også ind på libanesisk, 

syrisk og jordansk territorium. 

nenserne i de følgende år. 

Seksdageskrigen fik også store, 

økonomiske konsekvenser for 

palæstinenserne. Salget af palæstinensiske 

landbrugsvarer fra 

Gaza og Vestbredden til israelske 

forbrugere blev udelukket som 

følge af krigen. Samtidig mistede 

palæstinensiske bønder deres landbrugsstøtte 

fra den israelske stat. 

Omvendt kunne israelske bønder 

nu sælge deres landbrugsvarer til 

palæstinenserne. Fra da af blev 

handel og økonomi således et nyt 

våben i konflikten mellem israelere 

og palæstinensere. 

* 

kiLDe 8 / UDDrAG Af fN’s resoLUtioN 

242 frA DeN 22. November 1967 

»Sikkerhedsrådet udtrykker sin fortsatte bekymring 

over situationen i Mellemøsten. Samtidig ønsker Sikkerhedsrådet 

at understrege, at det ikke er tilladt for 

nogle stater at tilegne sig territorium under krig.« 

[…] 

»For at opnå en varig fred i Mellemøsten fastholder Sikkerhedsrådet 

to principper: 

1. Tilbagetrækningen af Israels væbnede styrker fra de 

områder, som er erobret under den seneste konflikt. 

2. Al krig og alle trusler om krig skal ophøre, og alle 

stater i området skal anerkende hinandens ret til at 

eksistere og leve i fred.« 

(Kilde: Walter Laqueur (red.): The Israel-Arab Reader, 2008)

* 

kiLDe 9 / d 

Israelske soldater jubler foran den muslimske klippehelligdom 

efter Israels erobring af Østjerusalem under 

Seksdageskrigen i 1967. 

* 

kiLDe 11 / d 

Seksdageskrigen blev kort, men den ramte nogle palæstinensiske 

byer meget hårdt. Her ses ødelæggelser efter Seksdageskrigen i 

den palæstinensiske by Qalqilya på Vestbredden. 

* 

kiLDe 10 / YitzHAk rAbiN om 

erobriNGeN Af østJerUsALem 

Yitzhak Rabin (1922-95) var stabschef for Israels 

forsvarsstyrker under Seksdageskrigen. 

Senere blev han valgt som premierminister 

i Israel to gange. Her fortæller han om sine 

oplevelser, mens israelske faldskærmstropper 

indtog Tempelbjerget og Grædemuren: 

»Jeg følte mig ganske rystet, mens jeg stod 

dér og fremsagde en bøn om fred. Vores 

faldskærmstropper kæmpede sig frem mod 

Grædemuren for at kunne røre den. Vi andre 

stod udmattede tilbage og havde svært ved at 

tro vores øjne – og holde vores følelser tilbage. 

Vores øjne blev fugtige af tårer, og ingen sagde 

noget sammenhængende. Vi følte et overvældende 

ønske om at klynge os til Grædemuren 

og fastholde dette store øjeblik så længe som 

muligt.« 

(Kilde: www.sixdaywar.org) 

71

*isrAeL 72 

oG PALæstiNA / koNfLikteN UDeN eNDe? 


kiLDe 6 

* 

Sammenlign 

* 

Hvordan 

de to teksters beskrivelse af årsagen til Seksdageskrigen. 

vil du forklare forskellene? 

kiLDe 7 + 8 

* Kig 

* 

Hvorfor 

* 

Hvorfor 

* 

Hvad 

godt på kortet over Golanhøjderne og det omkringliggende 

område (kilde 7). Hvad kan have været årsagen til, at det var vigtigt for 

Israel at erobre Golanhøjderne? 

ønsker Israel stadig at have kontrollen med Golanhøjderne 

i dag? 

udtalte FN, at ikke bare al krig, men også alle trusler om krig 

skulle stoppe efter Seksdageskrigen? 

var mon årsagen til, at de arabiske stater ikke bare nægtede at 

anerkende staten Israel, men også nægtede at acceptere Israels 

erobringer af Golanhøjderne? 

kiLDe 9 + 10 + 11 

* Sammenhold 

* 

Israels 

* 

Når 

* Se 

kilde 9 og 10. Hvad var årsagen til de israelske troppers 

store glæde over generobringen af Tempelbjerget og Grædemuren 

under Seksdageskrigen? 

erobring og genforening af hele Jerusalem efter Seksdageskrigen 

var i høj grad en symbolsk sejr. Hvori lå det symbolske i sejren? 

den israelske erobring af hele Jerusalem blev kaldt symbolsk, var 

det palæstinensiske tab af kontrol over Østjerusalem og Tempelbjerget 

tilsvarende et symbolsk tab. Hvorfor var tabet symbolsk for 

palæstinenserne? 

kilde 9. Hvad fortæller de israelske soldaters kropssprog om deres 

holdning til situationen?

d Under Yom Kippur-krigen måtte mange civile flygte fra krigshandlingerne, især på Sinaihalvøen og i Golanhøjderne. 

Her ses en gruppe egyptere, der er flygtet fra deres hjem. 

DeLemNe 3 

oLiekriseN 

For de politiske ledere i Egypten 

og Syrien var nederlaget til Israel 

i Seksdageskrigen en ydmygelse, 

der kaldte på hævn. På jødernes 

vigtigste helligdag, forsoningsdagen 

Yom Kippur, den 6. oktober 1973 

indledte Egypten og Syrien derfor 

et overraskelsesangreb på Israel. 

Den egyptiske hær rykkede 

frem mod Israel på Sinaihalvøen. 

Den syriske hær angreb Israel fra 

Golanhøjderne på grænsen mellem 

Israel, Syrien, Libanon og Jordan. I 

løbet af kort tid medførte angrebet 

et højt tab af israelske soldater. 

Den israelske premierminister, 

Golda Meir, bad af den grund USA 

om militær assistance. Som resultat 

heraf lovede Sovjetunionen nu sin 

mulige støtte til både Egypten og 

Syrien. På denne måde indskrev 

Yom Kippur-krigen sig også i Den 

Kolde Krig. 

I begyndelsen holdt USA tilbage 

med sin støtte til Israel i Yom 

Kippur-krigen. Det ændrede sig dog 

73 

d Golda Meir (1898-1978) var Israels 

første kvindelige premierminister. Hun 

var leder af Israels Arbejderparti og 

premierminister i perioden 1969-74.

74 


PLo 

Palestine Liberation Front (Den 

Palæstinensiske Befrielsesorganisation) 

blev oprettet som en 

overordnet organisation for en 

række palæstinensiske bevægelser 

i 1964. PLO’s politiske mål var og 

er oprettelsen af en selvstændig 

palæstinensisk stat. PLO udgøres 

i dag af en række mindre palæstinensiske 

partier. 

d Til venstre på billedet ses Richard 

Nixon (1913-1994), der var USA’s 

præsident i perioden 1969-74. Til 

højre ses Nixons udenrigsminister, 

Henry Kissinger. 

* 

kiLDe 12 / c 

Kister med omkomne israelske 

soldater ankommer til Israel under 

Yom Kippur-krigen. 

hurtigt efter Sovjetunionens udmelding 

om mulig støtte til Egypten 

og Syrien. Derfor sendte den 

amerikanske præsident, Richard 

Nixon, sin udenrigsminister, Henry 

Kissinger, til Mellemøsten i håb om 

at opnå en snarlig våbenhvile. 

Kissinger rejste frem og tilbage 

mellem Israel, Egypten og Syrien 

i flere måneder. I begyndelsen af 

1974 kunne Israel og Egypten endelig 

indgå en våbenhvile. Syrien 

afviste dog fortsat at indgå våbenhvile 

med Israel. Det skyldtes i 

høj grad politiske tovtrækkerier 

omkring Golanhøjderne. 

Yom Kippur-krigen havde imidlertid 

store konsekvenser for både 

israelerne og palæstinenserne. 

Igen havde Israel været i krig 

med sine arabiske nabostater, og 

palæstinensernes sag var fortsat 

uafklaret. Kort efter våbenhvilen 

mellem Israel og Egypten besluttede 

den palæstinensiske leder, 

Yasir Arafat, at gøre PLO til fælles 

og officielt talerør for palæstinenserne. 

Arafats beslutning lå i klar 

forlængelse af Israels svækkede 

position efter Yom Kippur-krigen. 

Denne svækkede position brugte 

Arafat til at sætte palæstinensernes 

sag på den internationale 

dagsorden. Det gjorde han bl.a. ved 

at holde en vigtig tale for FN’s generalforsamling 

i november 1974. 

d I 1974 holdt den palæstinensiske 

leder, Yasir Arafat (1929-2004), en banebrydende 

tale i FN. Her erklærede 

han, at PLO var det eneste legale 

talerør for det palæstinensiske folk.

oLieN som våbeN 

I de første uger af Yom Kippur-krigen 

foregik også en handelsmæssig 

konflikt, som man kalder oliekrisen. 

På samme tid blev fronterne 

mellem de arabiske stater og Israel 

trukket hårdt op, og stater som 

Egypten og Syrien ønskede at fjerne 

Israel fra verdenskortet. Som 

led i krigen mod Israel besluttede 

de arabiske medlemmer af OPEC 

ydermere at afbryde al eksport af 

olie til de lande, der støttede Israel 

i Yom Kippur-krigen. 

Baggrunden for OPECs beslutning 

var bl.a., at USA leverede 

våben til Israel både før og under 

Yom Kippur-krigen. Denne beslutning 

medførte store prisstigninger 

på olie i USA, fordi der pludselig 

blev eksporteret mindre olie. Samtidig 

hævede OPEC de generelle 

oliepriser over for resten af den 

vestlige verden, som OPEC anså 

for støtter af USA og Israel. 

OPEC viste således, hvordan 

oliepriserne kunne bruges som 

våben i konflikten mellem Israel 

og de arabiske stater. Fra arabisk 

side ville man ikke længere acceptere 

den vestlige verdens ensidige 

støtte til Israel. På samme måde 

indså USA og resten af den vestlige 

verden nu, hvor afhængig man 

var blevet af olien fra de arabiske 

stater. 

oPeC 

Forkortelse for Organization of the Petroleum Exporting 

Countries (Organisationen af Olieeksporterende 

Lande). Organisationen blev stiftet i 1960 af arabiske 

og sydamerikanske lande og fik til formål at sikre medlemslandene 

mod udnyttelse af deres olieressourcer fra 

ikke-statslige olieselskaber. Medlemslandene ønskede 

nemlig selv at have kontrol med deres olieressourcer. 

I dag har OPEC 11 medlemslande, der tæller Saudi- 

Arabien, Irak, Kuwait, Iran, Qatar, Libyen, De Forenede 

Arabiske Emirater, Algeriet, Nigeria samt Venezuela 

og Indonesien. OPEC har således stor indflydelse på 

olieproduktionen i verden. Dermed har organisationen 

også stor politisk magt. 

* 

kiLDe 13 / UDDrAG Af ArAfAts tALe i fN 

DeN 13. November 1974 

»Jeg takker FN for at have indbudt PLO til at deltage i dette oplysningsmøde, 

og jeg takker alle de repræsentanter i FN, som har 

bidraget til at sætte palæstinensernes sag på dagsordenen. 

[…] 

Vi skelner meget klart mellem jødedom og zionisme. Vi fastholder 

derfor vores modstand mod zionistbevægelsen, men vi respekterer 

den jødiske tro. I dag – næsten 100 år efter zionismen opstod 

– vil vi dog advare mod den fare, som zionismen udgør for alle 

jøder i verden, for de arabiske folk og for verdensfreden. 

[…] 

Vi tilskynder derfor alle folk og regeringer i verden til at stå fast 

mod zionistiske forsøg på at opmuntre verdens jøder til at udvandre 

fra deres hjemlande og inddrage vores land i Palæstina. 

Samtidig tilskynder vi alle jøder til at modsætte sig enhver diskrimination 

mod noget menneske på baggrund af religion, race og 

farve. 

[…] 

I min egenskab af formand for PLO og leder af den palæstinensiske 

revolution appellerer jeg til alle verdens nationer om at følge 

det palæstinensiske folk i dets kamp for at opnå ret til selvbestemmelse. 

Jeg er kommet i dag med en olivengren i den ene 

hånd og en frihedskæmpers gevær i den anden. Lad ikke olivengrenen 

falde fra min hånd. Krig hærger i Palæstina, og alligevel 

er det i Palæstina, at freden skal fødes.« 


75

76 


* 

kiLDe 14 / e 

Tabellen viser prisudviklingen for en tønde (159 liter) råolie målt 

i amerikanske nutidsdollars i perioden 1940-1995. 

oLiePriser 1940-1995 

$ 80 ........................................................................................................................................ 

$ 70 ........................................................................................................................................ 

$ 60 ........................................................................................................................................ 

$ 50 ........................................................................................................................................ 

$ 40 ........................................................................................................................................ 

$ 30 ........................................................................................................................................ 

$ 20 ........................................................................................................................................ 

$ 10 ........................................................................................................................................ 

$ 0 ........................................................................................................................................ 

1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 

* 

kiLDe 15 / e 

Tabellen viser sammenhængen mellem en tønde råolie målt i amerikanske nutidsdollars 

og infl ation på verdensplan målt i procent i perioden 1970-1995. 

oLiePriser oG iNfLAtioN 1970-1995 

$ 80 ................................................................................................................................. 16 % 

$ 70 ................................................................................................................................. 14 % 

$ 60 ................................................................................................................................. 12 % 

$ 50 ................................................................................................................................. 10 % 

$ 40 ................................................................................................................................. 

8 % 

$ 30 ................................................................................................................................. 

6 % 

$ 20 ................................................................................................................................. 

4 % 

oLiePriser 

iNfLAtioN 

$ 10 ................................................................................................................................. 

2 % 

$ 0 ................................................................................................................................. 0 % 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 

DANmArk UNDer 

oLiekriseN 

Oliekrisen skabte stor uro på det 

internationale oliemarked. Dermed 

berørte krisen også borgere i 

Danmark. I første omgang mærkede 

danskerne til oliekrisen via de kraftigt 

stigende priser på brændstof. 

Priserne på brændstof steg i løbet 

af vinteren 1973-74 med ca. 400 

%. Den danske regering indførte af 

samme årsag de såkaldte »bilfrie 

søndage«, hvor kun bilister med 

særlig tilladelse måtte benytte deres 

biler. Folk forsøgte at skrue ned 

for varmen i deres boliger, og man 

isolerede husene for at spare på 

energien. 

I de følgende år bed oliekrisen sig 

godt fast i både den danske og den 

internationale økonomi. Et konkret 

eksempel på dette blev et generelt 

stigende prisniveau, som man også 

kalder infl ation. Indbyggerne i 

mange vestlige lande oplevede, at 

deres penge nu blev mindre og mindre 

værd. 

Den stigende infl ation fi k stor 

betydning på mange områder af 

danskernes liv. Ud over stigende 

priser på fx fødevarer, blev mange 

danskere også ramt af arbejdsløshed. 

Flere virksomheder oplevede 

en kraftig stigning i udgifterne 

til brændstof. Samtidig oplevede 

mange virksomheder, at deres medarbejdere 

krævede en højere løn på 

grund af de stigende fødevarepriser. 

På denne baggrund resulterede 

oliekrisen i en økonomisk nedtur 

for Danmark, som varede i mange 

år. Oliekrisen blev også et tydeligt 

eksempel på, hvordan konfl ikten 

mellem Israel og de arabiske lande 

kunne få globale følger.

iNfLAtioN 

Når prisniveauet i et lands økonomi 

stiger over en periode, opstår der 

inflation. Det medfører, at pengene 

i det lands økonomi, som er ramt af 

inflation, bliver mindre værd på grund 

af de stigende priser. Oliekrisens 

stigende oliepriser medførte en større 

inflation i mange landes økonomier i 

1970’erne, herunder i Danmark. 

* 

kiLDe 17 / d 

* 

kiLDe 16 / b 

77 

Under oliekrisen blev det forbudt 

at køre i bil om søndagen. Forbuddet 

gjaldt stort set alle danskere, 

og motorvejene lå øde hen om 

søndagen. Derfor kunne man 

fx lufte sin hund på motorvejen 

om søndagen i Danmark under 

oliekrisen i 1973-74. 

Som følge af oliekrisen indførtes rationering af brændstof til privat bilkørsel i Danmark. 

Det skete for at undgå store prisstigninger på brændstof. Her ses uddelingen 

af rationeringsmærker, der gav ret til indkøb af 10 liter benzin. Fotoet er fra 1974.

*ISRAEL 78 

OG PALÆSTINA / KONFLIKTEN UDEN ENDE? 


KILDE 12 + 13 

* 

Sammenlign 

* 

Forstil 

* 

Hvad 

* 

PLO 

* 

Arafats 

* 

I 

* 

Arafat 

* 

Efter 

kilde 9 og kilde 12. Hvad fortæller de om henholdsvis 

Seksdageskrigen og Yom Kippur-krigen? 

dig, at du boede i Mellemøsten i 1973. Hvad ville du tænke, 

hvis du var henholdsvis israeler og palæstinenser, hvis kilde 12 var 

et billede i din avis. 

kan være forklaringen på, at PLO fremstod stærkere efter Yom 

Kippur-krigen? 

og Arafat udtalte sig på alle palæstinenseres vegne (kilde 13). 

Var det rimeligt? Begrund. 

tale i FN (kilde 13) handlede en del om zionismen. 

Hvad var Arafats opfattelse af zionismen? 

sin tale i FN (kilde 13) skelnede Arafat mellem jødedom og zionisme. 

Hvad var for ham forskellen? Hvad ville han mon opnå med denne 

skelnen? 

(kilde 13) talte også om palæstinensernes ret til selvbestemmelse. 

Hvilke tanker lå bag denne ret til selvbestemmelse? 

Yom Kippur-krigen og Arafats tale i FN var Israel meget skeptisk over 

for palæstinenserne. Hvorfor? Arafats og PLO’s budskab var jo fred. 

KILDE 14 + 15 

* 

Prøv 

* 

Undersøg, 

at forklare sammenhængen mellem oliepriser og infl ation. 

om der skete afgørende begivenheder på de tidspunkter, 

hvor der er stærke udsving. 

KILDE 16 + 17 

* 

Hvilke 

* 

Hvad 

* 

Hvordan 

* 

I 

* 

Hvorfor 

grunde kan der være til, at oliekrisen ramte Danmark særlig hårdt? 

ville regeringen opnå ved de bilfrie søndage og rationering af benzin? 

tror du, at regeringens indgreb påvirkede danskernes dagligdag? 

dag forsøger regeringen også at få danskerne til at begrænse deres 

energiforbrug. Hvordan gør den det? 

indfører regeringen ikke bilfrie søndage og rationering af olie og 

benzin nu om dage?

DeLemNe 4 

De PALæstiNeNsiske fLYGtNiNGe 

Ved oprettelsen af staten Israel og 

den første arabisk-israelske krig 

i 1948-49 blev mange palæstinensere 

fordrevet fra deres hjem. Størstedelen 

af palæstinenserne opnåede 

heller ikke borgerskab i den 

nye stat Israel. Dermed stod langt 

de fleste palæstinensere tilbage 

som statsløse. Flere generationer 

af palæstinensere kom herefter 

til at leve i flygtningelejre i både 

Israel og de arabiske nabostater. 

Livet i de palæstinensiske flygtningelejre 

var fra starten af præget 

af stor elendighed og utilfredshed 

med oprettelsen af staten Israel. 

Samtidig blev livet i flygtningelejrene 

præget af, at mange palæstinensiske 

flygtninge naturligvis ønskede 

at forbedre deres levevilkår. 

Siden oprettelsen af staten Israel 

d To palæstinensiske kvinder inspicerer omkomne efter massakren i flygtningelejrene Sabra og Shatila. Angrebet fandt sted under 

borgerkrigen i Libanon, der varede fra 1975 til 1992. Den israelske hær befandt sig lige uden for lejrene og gjorde ikke noget for at 

forhindre massakren. Israels daværende forsvarsminister, Ariel Sharon, blev gjort medansvarlig for massakren og måtte gå af. 

79

80 

har flere af de palæstinensiske 

modstandsbevægelser derfor haft 

let ved at rekruttere medlemmer i 

flygtningelejrene. 

På trods af politiske ønsker om 

et stærkt sammenhold mellem de 

arabiske stater, har disse stater 

ikke formået at skabe forbedringer 

for de palæstinensiske flygtninge 

efter Israels tilblivelse. Tværtimod 

har de palæstinensiske flygtninge 

ofte stået i skudlinjen under konflikter 

mellem Israel og de arabiske 

nabostater. 

Et eksempel på det forekom 

i september 1982, hvor mellem 

800 (israelske tal) og 3.500 (palæstinensiske 

tal) palæstinensiske 

flygtninge mistede livet i flygtningelejrene 

Sabra og Shatila i 

det sydlige Libanon. Angrebet på 

disse flygtningelejre blev udført 

af kristne militser under borgerkrigen 

i Libanon. Disse militser 

udgjorde én blandt flere kæmpende 

parter i borgerkrigen i Libanon. 

Kort før angrebet på flygtningelejrene 

Sabra og Shatila havde israelske 

styrker invaderet Libanon 

sydfra. De israelske styrker gjorde 

dog intet for at standse militsernes 

angreb på flygtningelejrene. 

Angrebet er siden blevet kendt 

som Massakren i Sabra og Shatila 

og mindes hvert år i september af 

talrige palæstinensere. 

* 

kiLDe 18 / d 

Denne palæstinensiske familie lever 

i en flygtningelejr i Gazastriben. Her 

har de boet i fire generationer. 

Mange palæstinensiske flygtninge 

kender dermed til tragedier, 

hvor de har mistet familiemedlemmer 

i voldsomme konflikter. De 

palæstinensiske flygtninge ved 

derfor godt, at deres generelle levevilkår 

hænger tæt sammen med de 

mange konflikter mellem Israel og 

de arabiske stater. Rundt om i den 

arabiske verden venter de palæstinensiske 

flygtninge dog fortsat på 

en afklaring af deres situation.

Gaza 

borGerkriGeN 

i LibANoN 

I 1975 udbrød der borgerkrig i Libanon 

mellem landets kristne og muslimske 

borgere. Årsagen var bl.a., at det 

kristne mindretal havde større politisk 

magt end det muslimske flertal. Yasir 

Arafats PLO opholdt sig på samme tid 

i Libanon, hvorfra PLO bekæmpede 

Israel. Over tid blev PLO en del af borgerkrigen 

i Libanon, og Israel allierede 

sig derfor med kristne militser i Libanon 

for at bekæmpe PLO. Borgerkrigen 

i Libanon varede frem til 1990, men 

israelske styrker forblev i det sydlige 

Libanon indtil år 2000. 

Flygtningelejr 

Flygtningelejr 1967 

Tel Aviv 

Haifa 

Tyrus 

Jerusalem 

Beirut 

Sidon 

Latakia 


I S R A E L 

Vestbredden 

Jeriko 

Tripoli 

L I B A N O N 

Amman 

Damaskus 


Aleppo 

S Y R I E N 

J O R D A N 

d Kort over de største palæstinensiske 

flygtningelejre i Israel og de arabiske 

lande. 

* 

kiLDe 19 / På tUr GeNNem De 

PALæstiNeNsiske fLYGtNiNGeLeJre 

Bearbejdet uddrag af Peter Hansens artikel i International 

Herald Tribune, den 19. maj 2004. Peter Hansen var på dette 

tidspunkt generalkommissær i FN’s Nødhjælps- og Arbejdsagentur 

for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten, UNRWA. Her 

fortæller han om forholdene i de palæstinensiske flygtningelejre: 

»Hvis du rejser i Jordan, Syrien, Libanon eller i de palæstinensiske 

områder, skulle du tage at besøge en palæstinensisk flygtningelejr 

og se dig omkring. På din tur gennem flygtningelejren vil 

du se gader, der er så smalle, at de døde må flyttes opretstående 

i deres kister. Ellers kan kisterne ikke komme omkring gadehjørnerne. 

Kig herefter ind i nogle af flygtningenes skure, hvor familier 

på 13 personer eller flere bor sammen i et rum uden vinduer. I 

nogle af de værste skure vil du se mødre, der sover med deres 

spædbørn på skødet for at holde dem væk fra rotterne. 

Gå herefter videre til skolerne, hvor du vil se faldefærdige og 

overfyldte klasselokaler. Her er der ca. 50 elever i hver klasse, og 

det er vel at mærke kun formiddagsklasserne. Senere på dagen 

tager eftermiddagsklasserne over, og her er eleverne lige så talrige 

og lærerne lige så få. 

Herefter kan du gå videre til de lægeklinikker, der tager sig af 

beboerne i disse overfyldte flygtningelejre. Mellem de lange køer 

og de grædende spædbørn vil du se læger, der modtager op til 

115 patienter om dagen. Disse læger har kun få minutter til hver 

patient, uanset patientens sygdom. 

Prøv så at lægge alle disse lidelser sammen, og læg derefter 

endnu et tal til denne sum: De 56 års fordrivelse og konflikt der 

har præget de palæstinensiske flygtninges liv og efterladt dem 

som statsløse rundt om i de arabiske stater.« 

81

82 

* 

kiLDe 20 / DrømmeN om PALæstiNA 

Abdallah Shihadi bor sammen med sin familie i den palæstinensiske flygtningelejr Burj el-Barajneh uden 

for Beirut. Som mange palæstinensere drømmer han om at kunne vende tilbage til Palæstina. I en artikel i 

Jyllands-Posten den 24. november 2007 fortæller han om flugten i 1948 og om sit nuværende liv: 

»Abdallah Shihadi var lige faldet i søvn efter morgenmåltidet. Det var den første dag i ramadanen, og ifølge 

reglerne må muslimerne ikke spise fra solopgang til solnedgang i fasteperioden. Derfor var familien stået 

tidligt op, havde spist mad inden solopgang, hvorefter børnene var gået i seng igen. 

Abdallah Shihadi var kun 12 år gammel i 1948, og i dag erindrer han kun dagen i brudstykker. Han husker 

skyderier og forældrene, der i hast pakkede nogle enkelte af familiens ting og tog nordpå til Libanon. 

»De fortalte os, at vi kun skulle være af sted i nogle få dage, så vi havde kun taget få ting med. Men vi 

blev forrådt«, siger Abdallah Shihadi. 

Han sidder på en madras i sit hjem i den palæstinensiske flygtningelejr Burj el-Barajneh i det sydlige 

Beirut. Det er middagstid, og kogte ris og en gryderet bliver stillet ind på bordet midt i rummet. 

Han husker, at han sammen med sine brødre tog på natlige udflugter tilbage til familiens hus i det område, 

der i dag er det nordlige Israel, for at hente tøj og mad. Men det var farlige udflugter, for hvis man blev 

fanget, kom man i fængsel. 

[…] 

»I begyndelsen boede vi fire familier i hvert telt. Derefter flyttede vi her til lejren. Her har vi boet siden, 

men det er et miserabelt liv, og vi har ingen rettigheder,« siger han, hvorefter hans hustru, Badour, supplerer 

ham: 

»Hvordan ville du føle det, hvis du havde et land, som du ikke kunne komme tilbage til? Vi føler ikke, at 

vi lever. Vi er levende døde.«

* 

kiLDe 21 / b 

Her ses palæstinensiske flygtninge på vej væk fra deres flygtningelejr 

i det sydlige Libanon. Herfra blev de nødt til at flygte 

på grund af en kortvarig krig mellem Israel og den islamistiske 

bevægelse Hizbollah i Libanon i sommeren 2006. 

* 

kiLDe 22 / Look iNto mY eYes 

Uddrag af sangen »Look Into My Eyes« skrevet 

af den danske hiphop-gruppe Outlandish i 

2005. Sangen bygger på et digt skrevet af den 

palæstinensiske kvinde Gihad Ali, mens hun 

var teenager. Digtet og sangen handler bl.a. 

om USA’s rolle i konflikten mellem israelere 

og palæstinensere. 

»See I've known terror for quite some time 

57 years so cruel 

Terror breathes the air I breathe 

It's the checkpoint on my way to school 

Terror is the robbery of my land 

And the torture of my mother 

The imprisonment of my innocent father 

The bullet in my baby brother 

The bulldozers and the tanks 

The gases and the guns 

The bombs that fall outside my door 

All due to your funds 

You blame me for defending myself 

Against the ways of my enemies 

I'm terrorized in my own land (what) 

And I'm the terrorist?« 

[…] 

»American, do you realize that the taxes 

that you pay 

Feed the forces that traumatize my every 

living day 

So if I won't be here tomorrow 

It's written in my fate 

May the future bring a brighter day 

The end of our wait« 

Tekst fjernet p.g.a. manglende ophavsret 

(Kilde: Outlandish, Closer Than Veins, 2005. 

EMI Music Publishing Denmark A/S) 

d Outlandish optræder ved åbningen af et nyt 

kulturhus i Vollsmose i Odense 2008. 

83

84 


d Ung dansk-palæstinenser til demonstration 

mod Israel foran Israels 

ambassade i Hellerup. På plakaten 

ses et udsnit af den palæstinensiske 

leder, Yasir Arafat. 

* 

kiLDe 23 / DANsk- 

PALæstiNeNsisk veNskAbsforeNiNGs 

formåL 

»Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har til 

formål at øge forståelsen for det palæstinensiske 

folks skæbne historisk og kulturelt. Foreningen 

støtter palæstinensernes krav om national selvbestemmelse. 

Da staten Israel blev proklameret som en 

suveræn jødisk stat i 1948, blev en stor del af det 

palæstinensiske folk hjemløst. 750.000 mennesker 

flygtede i panik eller blev bevidst fordrevet af de 

israelske hærenheder. De og deres efterkommere 

– over tre millioner palæstinensere – befinder sig 

i dag i eksil over hele verden. I de omkringliggende 

arabiske lande er det nu fjerde generation, 

der vokser op i flygtningelejre under primitive 

forhold. Venskabsforeningen støtter flygtningenes 

ret til hjemvenden ifølge FN’s resolution 194.« 

(Kilde: www.dan-pal.dk) 

PALæstiNeNsiske 

fLYGtNiNGe i DANmArk 

Flere af de palæstinensiske flygtninge 

har gennem tiden ikke blot 

valgt at flygte til Israels arabiske 

nabostater, men også til andre 

lande i verden. Nogle palæstinensere 

valgte således at flygte til 

Danmark i årtierne efter skabelsen 

af staten Israel. Frem til år 2005 er 

ca. 11.500 palæstinensiske flygtninge 

kommet til Danmark. Her 

har de fået opholdstilladelse under 

betegnelsen »Statsløse Palæstinensere«. 

I Danmark har mange palæstinensiske 

flygtninge forsøgt at gøre 

opmærksom på de ringe levevilkår, 

der præger livet i de palæstinensi- 

ske flygtningelejre. Som et resultat 

heraf blev der i 1988 skabt en 

dansk-palæstinensisk venskabsforening. 

Den dansk-palæstinensiske 

venskabsforening udtaler sig ofte 

kritisk om Israels fremfærd over 

for palæstinenserne. Desuden foretager 

den dansk-palæstinensiske 

venskabsforening indsamlinger 

til de palæstinensiske områder i 

Israel. 

Der findes også en række danskisraelske 

venskabsforeninger. Begge 

parter i konflikten har således 

solide støtter i Danmark. Derfor 

kan man af og til opleve demonstrationer 

i større byer i Danmark, 

hvor parterne demonstrerer mod 

hinanden. 

* 

kiLDe 24 / DANskisrAeLsk 

seLskAbs formåL 

»Dansk-Israelsk Selskab er oprettet i København 

i 1957 og er den ældste af de danskisraelske 

venskabsforeninger. 

Dets formål er dels at fremme samarbejdet 

mellem Danmark og Israel på alle felter, dels 

at oplyse om forholdene i Israel, idet man på 

en saglig og positiv måde ønsker at forklare 

dels baggrunden for oprettelsen af staten Israel, 

dels den nuværende situation i Mellemøsten. 

Sidstnævnte formål er desværre blevet 

stadig vigtigere i forbindelse med den hetz 

mod Israel, der selv mange år efter statens 

oprettelse stadig drives mod Mellemøstens 

eneste demokrati.« 

(Kilde: www.dansk-israelsk.dk)

* 


kiLDe 18 + 19 + 20 

* 

Hvad 

* 

Kilde 

* 

Hvad 

* 

Hvem 

* 

Er 

* 

Abdallah 

* 

Se 

fortæller kilde 18 og 19 om levevilkårene i de palæstinensiske 

fl ygtningelejre? 

19 nævner bl.a. de elendige forhold, som skolerne i fl ygtningelejrene 

er præget af. Hvilken betydning har det mon for uddannelsen af 

børn og unge i de palæstinensiske fl ygtningelejre? 

er ifølge Abdallah Shihadi (kilde 20) årsagen til, at han sammen 

med familien forlod Palæstina i 1948? 

er »de«, der forrådte Abdallah Shihadi og hans familie? 

Abdallah Shihadis fortælling om fl ugten troværdig? Begrund. 

Shihadi og hans familie har nu boet i fl ygtningelejren i 60 år. 

Hvorfor mon de stadig drømmer om at komme tilbage til Palæstina? 

den sidste sætning i kilde 20. Ville du have det på samme måde, hvis 

du blev tvunget til at forlade Danmark? 

kiLDe 21 + 22 

* 

Kig 

* 

Der 

* 

Hvad 

* 

Hvor 

* 

Hvad 

på kilde 21 og billedet af fl ygtninge på side 64. Hvad er der af ligheder 

og forskelle på de to billeder? 

fi ndes palæstinensiske fl ygtningelejre i fl ere af Israels arabiske 

nabostater. Hvorfor mon de palæstinensiske fl ygtninge ikke for længst 

er gjort til borgere i disse arabiske stater? 

fortæller Outlandish’s sang (kilde 22) om palæstinensernes levevilkår? 

spørges der i sangen: »And I'm the terrorist?« 

vil du svare? Hvorfor? 

kiLDe 23 + 24 

* Dansk-Palæstinensisk 

* Dansk-Israelsk 

* 

Hvordan 

* 

Hvis 

Venskabsforening lægger vægt på palæstinensernes 

ret til national selvbestemmelse. Hvordan skal begrebet 

»national selvbestemmelse« forstås? 

Selskabs formålserklæring nævner intet om palæstinenserne. 

Hvad kan det fortælle om Dansk-Israelsk Selskabs holdning til 

spørgsmålet om palæstinensernes ret til national selvbestemmelse? 

ville de to foreninger mon beskrive hinanden? 

du skulle vælge, hvilken af de to foreninger ville du så melde dig 

ind i? Hvorfor? 

85

86 


DeLemNe 5 

DeN besværLiGe freD 

I september 1978 mødtes Israels 

premierminister, Menachem Begin, 

og den egyptiske præsident, Anwar 

al-Sadat, til hemmelige fredsforhandlinger 

hos den amerikanske 

præsident, Jimmy Carter, i USA. 

Forhandlingerne fandt sted i Camp 

David lidt uden for Washington. 

Årsagen til forhandlingerne var, 

at Sadat begyndte at antyde, at 

Egypten muligvis ville aftale fred 

med Israel. Det kom bl.a. til udtryk 

ved, at Sadat i 1977 besøgte Israel 

som det første arabiske statsoverhoved 

nogensinde. Under sit besøg 

talte Sadat til israelske politikere i 

det israelske parlament, Knesset. 

Under selve Camp David-forhandlingerne 

i USA trak parterne 

dog linjerne hårdt op. Sadat 

ønskede, at Israel skulle fjerne alle 

bosættelser på Sinaihalvøen. Begin 

var skeptisk over for, om Egypten 

faktisk ønskede fred. Begins 

skepsis skyldtes bl.a. Yom Kippurkrigen 

(side 73), der havde fundet 

sted bare fire år forinden. 

Mod alle odds lykkedes det 

præsident Carter at få Egypten 

og Israel til at blive ved med at 

forhandle. Som resultat af Camp 

David-forhandlingerne kunne 

d I midten ses USA’s præsident, Jimmy Carter (1924-), til venstre Egyptens præsident, 

Anwar al-Sadat (1918-1981), og til højre Israels premierminister, Menachem 

Begin (1913-1992), da fredsaftalen mellem Egypten og Israel blev skrevet under den 

26. marts 1979. Aftalen skabte fornyet håb om fred mellem israelere og palæstinensere. 

isLAmisme 

En islamist er en person, som 

ønsker at indrette samfundet 

efter islamiske normer og værdier. 

Disse normer hentes bl.a. i Koranen, 

som er muslimernes hellige 

skrift. Islamisme kan dermed siges 

at være en politisk ideologi med 

basis i islam. 

Egypten og Israel derfor indgå en 

fredsaftale i marts 1979, og den fik 

stor betydning for både israelere og 

egyptere. 

Fredsaftalen fik også alvorlige 

konsekvenser for Sadat. Under en 

militærparade i Egypten i 1981 

blev han myrdet af egyptiske 

islamister. De var meget utilfredse 

med, at Egypten nu anerkendte 

Israels ret til at eksistere. Mange 

yderligtgående islamister i de 

arabiske stater ønsker fortsat, at 

Israel skal fjernes som stat.

d Intifada betyder »at ryste noget af sig« på arabisk. Det, som palæstinenserne gerne ville ryste af sig, var den israelske besættelsesmagt. 

Billeder af palæstinensiske drenge, der kaster sten mod israelske soldater, blev ofte brugt af vestlige medier til at beskrive 

intifadaen. Den første intifada varede fra 1987 til 1993. Den anden intifada begyndte i år 2000 og toppede i 2006. 

* 

kiLDe 25 / HAmAs’ PriNCiPerkLæriNG frA 1988 

Hamas blev stiftet i 1988. Det er en islamistisk modstandsbevægelse, som får mange af sine medlemmer 

fra de palæstinensiske flygtningelejre. Hamas består af en væbnet og en politisk fløj. Begge fløje nægter at 

anerkende Israels ret til at eksistere. I nyere tid er Hamas blevet meget populær blandt mange palæstinensere. 

I 2006 fik Hamas magten i Gaza. USA og Europa anser Hamas for at være en terrororganisation. 

»Princip 1: Grundlaget for Hamas er islam. Herfra henter bevægelsen sine ideer, tænkemåder og forståelsen 

af livet og mennesket. 

Princip 14: Hamas mener, at befrielsen af Palæstina knytter sig til tre forskellige cirkler: En palæstinensisk, 

en arabisk og en islamisk cirkel. Hver af disse cirkler spiller en stor rolle i kampen mod zionismen. 

Det er enhver muslims pligt at søge befrielsen af Palæstina. 

Princip 27: PLO ligger Hamas’ hjerte nær. Hamas ser det dog som et problem, at PLO ikke er en religiøs 

organisation. Den dag, at PLO tager islam alvorligt, kan Hamas regnes som PLO’s soldater. 

Princip 32: Hamas anser sig selv som den vigtigste bekæmper af zionisme i verden. Derfor vil Hamas 

støtte alle muslimer i de palæstinensiske områder, som bekæmper de krigshungrende jøder.« 


87

88 

freDsProCesseN 

tAGer form 

Op gennem 1980’erne blev forholdet 

mellem israelere og palæstinensere 

stadig værre og værre. 

Israels handlinger under borgerkrigen 

i Libanon gjorde kun Israel 

endnu mere upopulær blandt palæstinenserne. 

I 1987 kulminerede 

dette dårlige forhold i et stort palæstinensisk 

oprør. Det blev kendt 

som den første intifada. 

I tiden op til den første intifada 

var palæstinensernes levevilkår 

blevet kraftigt forringet, bl.a. på 

grund af en høj arbejdsløshed. 

Samtidig forekom der nu flere og 

flere sammenstød mellem almindelige 

palæstinensere og israelsk 

militær. Den første intifada var 

således et oprør, der både rummede 

politisk vold og civil modstand 

fra flere palæstinensiske borgere. 

Oprøret varede indtil 1993, hvor 

fredsprocessen mellem israelere og 

palæstinensere blev indledt. 

Endnu en stor knast i forholdet 

mellem israelere og palæstinensere 

var, og er fortsat, de israelske bosættelser 

på palæstinensisk landområde. 

Siden krigen i 1967 har 

Israel oprettet ca. 200 bosættelser 

på Vestbredden og ca. 18 i Gazastriben. 

Bosættelserne er meget 

omstridte, og FN har flere gange 

opfordret Israel til at nedlægge 

dem. 

I løbet af den første intifada 

valgte en islamistisk modstandsgruppe 

som fx Hamas at gøre brug 

af terrorangreb som protest mod de 

israelske bosættelser. Terrorangrebene 

fandt ofte sted i Israels større 

byer, og målene for angrebene var 

bl.a. offentlige transportmidler og 

* 

kiLDe 26 / d 

På billedet ses en af Hamas’ grundlæggere og åndelige leder, Sheikh Ahmad Yassin 

(1937-2004), der var bundet til en kørestol. Hamas har opnået stor popularitet 

blandt nogle palæstinensere på grund af modstanden mod fredsprocessen. I 2004 

blev Yassin dræbt under et israelsk helikopterangreb i Gazastriben. 

dermed civile israelere. Brugen af 

terror blev nu en udbredt strategi 

blandt flere af de palæstinensiske 

modstandsgrupper. 

På opfordring af USA’s nyvalgte 

præsident, Bill Clinton, indledte 

Israel dog hemmeligholdte forhandlinger 

med palæstinenserne i 

Oslo i 1993. Norge fungerede som 

mægler under forhandlingerne. 

Målet for forhandlingerne var at 

stoppe den stigende vold mellem 

israelere og palæstinensere. 

Under forhandlingerne blev tanken 

om et palæstinensisk selvstyre 

nævnt for første gang. I denne 

forbindelse blev Jerusalems status 

også nævnt, men den problemstilling 

blev udskudt til forhandling 

på et senere tidspunkt. 

JøDisk-NAtioNALe 

PArtier 

Medlemmerne af de jødisk-nationale 

partier mener, at jødernes 

hellige skrifter giver dem ret til at 

bebo hele Israel. Hovedparten af 

disse jødisk-nationale partier ønsker 

derfor ikke at forhandle med 

palæstinenserne om fred.


I S R A E L 

Tulkarm 

A R I E L 

Jerusalem 

A D O R A H 

K Y R I AT 

A R B A 

Hebron 

Vestbredden 

Enkelte israelske bosættelser 

Grupper af israelske bosættelser 

Jenin 

Nablus 

Ramallah 

S H I L O 

Jeriko 

M A A L E 

E F R A I M 

M A A L E 

A D O U M I N 

Betlehem 

E F R E T 

Det Døde Hav 

J O R D A N 

d Kort over israelske bosættelser i de 

palæstinensiske landområder. De israelske 

bosættelser er som regel godkendt af Israels 

regering. FN har dog gentagne gange kritiseret 

bosættelserne og opfordret Israel til at 

nedlægge dem. 

* 

kiLDe 27 / frA PArtiProGrAmmet for 

Det JøDisk-NAtioNALe PArti mAfDAL 

Mafdal blev stiftet i 1956 og er et af de ældste jødisk-nationale 

partier i Knesset, det israelske parlament. Partiet har været 

en del af flere israelske regeringer. I løbet af 1970’erne blev 

partiet desuden en stor forkæmper for oprettelsen af jødiske 

bosættelser på Vestbredden. 

»Mafdal er inspireret af det jødiske folks kærlighed til Israel. 

Partiet vil derfor fortsat støtte den zionistiske vision og dens 

mål. 

[…] 

Bosættelserne følger de guddommelige forskrifter for jødernes 

hjemkomst til Israel. Mafdal vil derfor støtte og styrke de 

jødiske bosættelser overalt i Israel. 

[…] 

Vores religiøse og historiske ret til Israel er zionistiske principper, 

der engang blev støttet af hele nationen. Mafdal vil 

derfor søge at styrke zionismen i det moderne Israel. 

[…] 

Mafdal vil søge at genskabe det nationale broderskab i Israel. 

Af samme årsag kan der kun eksistere én stat mellem Jordanfloden 

og Middelhavet, og det er staten Israel.« 

(Kilde: www.mafdal.org.il) 

b Til venstre ses Israels 

premierminister, Yitzhak 

Rabin (1922-1995), og til 

højre ses palæstinensernes 

leder, Yasir Arafat 

(1929-2004). Her trykker 

de hånd foran præsident 

Bill Clinton og Det Hvide 

Hus efter underskrivelsen 

af Oslo-aftalen. Yitzhak 

Rabin og Yasir Arafat 

modtog senere Nobels 

Fredspris for at have 

indgået aftalen. 

89

90 


* 

kiLDe 28 / d 

Medlemmerne af de jødisk-nationale 

partier er ofte bosættere, og de 

israelske bosættelser er næsten alle 

placeret i de palæstinensiske områder. 

Den israelske regering kan både 

oprette og afvikle bosættelser. Når de 

afvikles, medfører det som regel stor 

modstand fra bosætterne. På billedet 

ses en bosætter, der bæres væk af israelsk 

politi under nedlæggelsen af en 

bosættelse ved Hebron på Vestbredden 

i april 2004. 

osLo-AftALeN 

Til stor overraskelse for omverdenen 

fremlagde israelere og palæstinensere 

en fælles erklæring i 

september 1993. Den erklæring 

blevet kendt som Oslo-aftalen. Erklæringen 

førte bl.a. til oprettelsen 

af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed, 

og erklæringen var på 

mange punkter et stort fremskridt 

mod fred. 

Men under overfladen lurede 

utilfredsheden blandt israelere og 

palæstinensere. Nogle israelske 

politikere, ofte fra jødisk-nationale 

partier, argumenterede for, at 

Israel var udeleligt og tilhørte det 

jødiske folk. På samme måde ønskede 

mange palæstinensere fuld 

kontrol med Jerusalem, som er en 

af muslimernes helligste byer. 

For både den israelske premierminister, 

Rabin, og den palæstinensiske 

leder, Arafat, ventede der 

en stor opgave forude. Rabin måtte 

kæmpe for at skabe opbakning til 

fredsprocessen blandt israelere, 

og Arafat skulle nu omforme PLO 

fra en befrielsesorganisation til en 

statslig magt. Det blev dog Rabin, 

der betalte den højeste pris. I november 

1995 blev han dræbt af en 

jødisk attentatmand i den israelske 

by, Tel Aviv. 

Hamas var også imod Osloaftalen. 

I midten af 1990’erne 

udførte Hamas et af deres første 

selvmordsangreb som en protest 

mod aftalen. Det indvarslede en ny 

tid i forholdet mellem israelere og 

palæstinensere. Og snart stod det 

klart, at Oslo-aftalen ikke ville føre 

til endelig fred.

* 

kiLDe 29 / terror i isrAeL 

Uddrag fra Hanne Foighels artikel Terror i Israel: Israelernes liv i 

terrorens skygge: 

»Der skal meget til at tømme Tel Aviv. Selv under Saddam Husseins Scudmissil-angreb 

på byen under Golfkrigen i 1991 insisterede indbyggerne i 

Israels metropol på dagligt at sidde på byens caféer og demonstrere normalitet. 

I går var der ikke et øje på fortovscaféerne i Tel Aviv. Der var ikke noget 

terrorangreb i Tel Aviv i går. Men efter at ti børn mellem 14 og 19 år lørdag 

nat blev dræbt af to selvmordsterrorister i Jerusalem, og 15 tilfældige 

buspassagerer lidt over middag blev dræbt af en selvmordsterrorist i bybus 

i Haifa, havde selv Tel Avivs caféer mistet deres tiltrækningskraft. 

Tel Aviv har set rigeligt med terrorangreb i årene, siden Oslo-aftalen i 

1993 blev underskrevet og fredsprocessen optimistisk sat på skinner. Der 

var det palæstinensiske modstandere af processen, der demonstrerede 

deres modstand ved at sprænge busser i luften i Tel Aviv. Siden kom turen 

også til busruterne i Jerusalem. Og siden til buscentraler, indkøbscentre, 

markedspladser, diskoteker, restaurationer og cafeer.« 

(Kilde: Politiken 3. december 2001) 

........................................................................................................................... 

* 

kiLDe 30 / Livet meD terror 

Uddrag fra Hanne Foighels artikel Israel-Palæstina: Dagligdag overskygget 

af terror: 

»Piguah. Terrorangreb. Lyden af ordet får omgående livet til at skifte gear. 

Uanset hvor man er. På arbejde. Hos tandlægen. Hos grønthandleren. Der 

er ikke noget sted i Israel, hvor man kan flygte for nyhederne. 

Ordet piguah spredes som sandet i en ørkenstorm. Det går gennem 

lukkede døre og vinduer. »Hvor? Hvor mange dræbte? Hvor længe skal det 

blive ved?«, spørger fremmede mennesker hinanden på gaden, tager sig til 

hovedet og griber efter mobiltelefonen. 

I ugevis er hver eneste nyhedsudsendelse blevet indledt med oplæsning 

af navne. Navnene på dem, der er blevet dræbt ved det seneste terrorangreb, 

efterfulgt af meddelelserne om, hvor og hvornår de bliver begravet. 

Inden ofrene for ét angreb er blevet begravet, kommer nye til. 122 israelere 

er blevet dræbt i løbet af marts måned. April har også allerede taget 

sine ofre. Over 100 mennesker er blevet dræbt, da de gik på restaurant, på 

café, fejrede den jødiske påske med deres familie og venner på et hotel, tog 

en bus eller gik i supermarkedet for at købe ind.« 

(Kilde: Politiken 4. april 2002) 

91

*isrAeL 92 

oG PALæstiNA / koNfLikteN UDeN eNDe? 


kiLDe 25 + 26 

* 

Hvilke 

* 

Hamas’ 

* Principprogrammet 

* 

Hamas 

* 

Ville 

grunde kan der være til Hamas’ voksende popularitet blandt 

palæstinenserne? 

principprogram taler om en palæstinensisk, en arabisk og en 

islamisk cirkel. Hvilke tanker ligger mon bag disse cirkler, og hvordan har 

de påvirket hinanden? 

oplyser, at Hamas støtter alle muslimer i de 

palæstinensiske områder. Hvilken rolle spiller islam i Hamas’ modstand 

mod zionismen? 

er et islamistisk parti. Hvordan forholder Hamas sig til andre 

palæstinensiske partier, som fx PLO, der ikke lægger stor vægt på islam? 

du slutte dig til Hamas, hvis du var palæstinenser, der levede i 

Gazastriben eller på Vestbredden? Begrund. 

kiLDe 27 + 28 

* 

Partiprogrammet 

* 

Mafdal 

* 

Mafdals 

* Hvilken 

for Mafdal slår fast, at partiet støtter zionismen. 

Hvad er Mafdals opfattelse af zionismen? 

støtter de jødiske bosættelser i de palæstinensiske områder. 

Hvorfra henter Mafdal sine begrundelser for at støtte bosættelserne? 

partiprogram omtaler jødernes religiøse og historiske ret til 

at bebo Israel. Hvordan forholder Mafdal sig til spørgsmålet om 

oprettelsen af en palæstinensisk stat? 

betydning har partiet for, om der bliver fred mellem israelerne 

og palæstinenserne? 

kiLDe 29 + 30 

* 

Hvordan 

* 

Kilde 

* Målet 

tror du, at truslen om terror påvirker israelernes hverdag og 

deres syn på palæstinenserne? 

30 oplyser, at terroren mod Israel ofte udføres af palæstinensiske 

grupper, der er modstandere af fredsprocessen. Hvad kan være årsagen 

til denne modstand? 

for terrorangrebene er som regel civile borgere i Israel. Hvorfor 

har en gruppe som fx Hamas mon valgt at ramme almindelige israelere 

med deres selvmordsangreb? 

ê

HvAD Der 

viDere skete 

Et af de afgørende stridspunkter 

mellem israelerne og palæstinenserne 

er spørgsmålet om Jerusalem: 

Skal byen være israelsk eller 

palæstinensisk hovedstad, eller 

skal den deles? 

I slutningen af sin præsidentperiode 

ønskede Bill Clinton at 

indlede forhandlinger om Jerusalems 

status. I sommeren 2000 

inviterede han derfor Yasir Arafat 

og Israels premierminister, Ehud 

Barak, til forhandlinger i Camp 

David. Disse forhandlinger blev 

93 

kendt som Camp David 2. 

På trods af stor åbenhed mellem 

parterne, løb forhandlingerne 

dog hurtigt ind i problemer. Barak 

fremlagde en plan, der indebar, 

at Israel overtog det meste af Jerusalem. 

Det afviste Arafat. Den 

Palæstinensiske Selvstyremyndighed 

ønskede fuld kontrol med 

Østjerusalem. De to nåede derfor 

ikke til enighed om Jerusalem. 

Alligevel mente mange israelere, 

at Barak havde været for imødekommende 

over for Arafat. I 2001 

d Den israelske »sikkerhedsmur« har en samlet længde på ca. 700 km. Flere steder 

står muren langt inde på Vestbredden, der er palæstinensisk landområde.

94 


mistede Barak og Arbejderpartiet 

regeringsmagten. Baraks afl øser 

blev Ariel Sharon. Under valgkampen 

i 2000 besøgte han Tempelbjerget. 

Dette besøg udløste voldsom 

vrede blandt palæstinenserne, og 

de følgende sammenstød mellem 

palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker 

førte til den anden 

intifada. 

Den anden intifada blev mere 

voldelig end den første. Der blev 

skabt en voldsspiral, hvor ethvert 

angreb på én af parterne udløste et 

endnu kraftigere gengældelsesangreb. 

Det gjaldt særligt ved angreb 

på Israel, hvor premierminister 

Sharon svarede hårdt igen. På 

denne måde blev forholdet mellem 

israelere og palæstinensere endnu 

en gang kølet kraftigt ned. 

eN mUr meLLem 

meNNesker 

Israels og Sharons hårde linje over 

for palæstinenserne fi k Arafat til 

at fremstå som en svag leder, og 

det gav en bevægelse som Hamas 

stor fremgang. Mange palæstinensere 

mente, at Hamas var en bedre 

forkæmper for palæstinensernes 

d Frem mod år 2000 blev forholdet mellem israelere og palæstinensere stadigt værre. 

Her ses en konfrontation mellem en israelsk soldat og en palæstinensisk mand i Jerusalem. 

sag og for skabelsen af en palæstinensisk 

stat end Arafats PLO. 

Hamas og yderligtgående palæstinensiske 

grupper begyndte nye 

terrorangreb på israelske mål. I 

2003 besluttede Sharons regering 

derfor at opstille en betonmur mellem 

Israel og Vestbredden. Denne 

mur blev fra israelsk side omtalt 

som »sikkerhedsmuren« og havde 

til formål at forhindre terrorister 

fra Vestbredden i at nå deres mål i 

Israel. De fl este steder følger muren 

dog ikke Israels internationalt 

anerkendte grænse, men er opført 

langt inde på Vestbredden.

For mange palæstinensere 

betød muren store besværligheder 

i dagligdagen. Således har muren 

betydet, at bønder er afskåret fra 

deres marker, og andre fra deres 

arbejde og uddannelse. Kun ved 

særlige checkpoints, hvor israelske 

soldater skal undersøge deres identifi 

kationspapirer og bagage, kan 

det lade sig gøre at passere. Muren 

krænker også palæstinensernes 

grundlæggende menneskerettigheder, 

fordi den forhindrer dem i 

at kunne bevæge sig frit og tage 

arbejde. 

Fra et israelsk synspunkt har 

muren dog været en succes. Siden 

2003 har antallet af terrorangreb 

i Israel faldet. Muren har således 

bidraget til at øge israelernes 

sikkerhed. Fra et palæstinensisk 

synspunkt har muren blot været 

en understregning af det dårlige 

forhold mellem israelere og palæstinensere. 

Dette dårlige forhold 

har fortsat styrket Hamas, som i 

løbet af få år har opnået stor indfl 

ydelse på palæstinensisk politik. 

veJeN frem: Håb 

oG ANerkeNDeLse 

Arafats død i 2004 medførte også 

store opbrud i palæstinensisk politik. 

Nu sad Arafats tilhængere ikke 

længere solidt på magten. Hamas 

søgte derfor at gøre brug af deres 

nye politiske indfl ydelse og magt. I 

2005 medførte dette bl.a., at Israel 

trak sig helt ud af Gazastriben, 

hvor Hamas har de fl este af sine 

tilhængere. 

Det var med til at skabe nyt 

håb om en selvstændig stat blandt 

mange palæstinensere. Israels 

tilbagetrækning fra Gazastriben 

d Vejen til en varig fred mellem israelere og palæstinensere er ofte blevet ramt af store 

forhindringer. Billedet viser den ødelagte landingsbane i Gaza Lufthavn. 

styrkede samtidig Hamas’ anseelse 

blandt palæstinenserne. Men 

omverdenen så ikke positivt på 

denne udvikling. Hamas er dermed 

fortsat at fi nde på USA’s og EU’s 

lister over terrorgrupper. 

Indbyrdes er palæstinensiske 

partier og bevægelser uenige om, 

hvordan en ny stat skal være, og 

om den skal anerkende Israel eller 

ej. Tilsvarende har de israelske 

partier meget forskellige holdninger 

til oprettelsen af en palæstinensisk 

stat – og i givet fald hvilke 

områder af Vestbredden den skal 

omfatte. Nogle jødisk-nationale 

partier vil slet ikke acceptere en 

95 

palæstinensisk stat. 

Efter en blodig krig mellem Hamas 

og Israel i Gaza ved årsskiftet 

2008-2009 var der fortsat ikke 

udsigt til en varig fred. 

Israelere og palæstinensere har 

alle del i årsagerne til konfl ikten. 

Samtidig er begge parter fortsat 

ofre for den manglende fred. 

Opnåelsen af en varig fred kan 

derfor siges at være afhængig af, at 

israelere og palæstinensere anerkender 

hinanden som ofre for den 

lange konfl ikt og deres gensidige 

ret til at eksistere.

96 


viDere 

ArbeJDe 

»UNGe UNDer koNfLikteN 

eksemPLer På romANer 

Gennem romaner kan man få noget at vide om, hvordan leveforholdene 

og dagligdagen er for unge israelere og palæstinensere under konfl ikten. 

I kan arbejde med den samme roman eller i grupper og individuelt 

med forskellige romaner. Måske kan I også arbejde med emnet i fagene 

dansk og kristendomskundskab. 

I kan bl.a. undersøge, hvad romanerne fortæller om følgende spørgsmål: 

* 

Hvordan er familien, og hvordan bor personerne (boligindretning, 

møbler osv.)? 

* 

Hvordan er forholdet mellem mænd og kvinder (kønsroller), børn og 

voksne? 

* 

Hvordan er levevilkårene (arbejde, skole osv.)? 

* 

Hvad laver hovedpersonerne i fritiden? 

* 

Hvilke værdier, drømme og håb har hovedpersonerne? 

* 

Hvordan påvirker konfl ikten livet? 

ser hovedpersonerne på »de andre« (henholdsvis israelere 

og palæstinensere)? 

* Hvordan 

Clinton, Cathryn: En sten i hånden, 2003 

Ghazy, Randa: Drømmen om Palæstina, 2003 

Holst, Kirsten: Var det kærlighed, 1998 

Poulsen, Torben: Allahs riddere, 2005 

Arbejder I gruppevis eller individuelt, kan I fremlægge 

for klassen. Til fremlæggelsen kan det være en god idé 

at bruge en skærmpræsentation, fx PowerPoint.

98 


At ArbeJDe 

meD Historie 

»meDier oG Historie 

Hvad kommer der til at stå i historiebøgerne om 10-20 år om begivenheder, 

der fi nder sted nu? Vil man kunne læse, at krigen i Afghanistan, som 

Danmark har deltaget i siden 2001, blev en succes, fordi den var med til at 

forhindre terrorisme og betød, at Afghanistan blev et demokratisk land? 

Står der, at krigen blev en fi asko, at der blev mere terror, at Danmark og 

de andre NATO-styrker trak sig ud og efterlod et ødelagt Afghanistan i 

opløsning? 

Det kan vi naturligvis ikke vide. Men én ting er sikkert, historiebøgerne 

vil hovedsageligt fortælle om begivenhederne, som de blev behandlet 

i nyhedsmedierne, da de fandt sted. I løbet af de sidste 100 år har det i 

stadig højere grad været nyhedsmedierne, der har »bestemt«, hvad der er 

blevet historie. Det er sket i kraft af massemediernes udvikling og stadig 

større betydning i folks dagligdag. Først var det aviserne, så radioen, siden 

TV og de sidste 10-20 år internettet. 

En begivenhed skal helst være usædvanlig for at blive en god historie 

i nyhederne. Og i de seneste årtier, hvor TV er blevet et dominerende nyhedsmedie, 

skal historien også rumme spændende og gerne dramatiske 

billeder. Resultatet kan blive, at historien bliver noget fordrejet. 

Et eksempel er historiebøger, der fortæller om unges liv omkring 1970. 

Her fylder ungdomsoprør, hippier, kollektiver, brug af hash og andre euforiserende 

stoffer osv. som regel meget, fordi det var det, medierne dengang 

fortalte om. Læseren af historiebogen kan så få det indtryk, at alle, 

der var unge omkring 1970, levede på den måde. Og det er forkert. Kun et 

lille mindretal deltog i ungdomsoprøret. Langt de fl este unge arbejdede, 

var i lære, gik i skole, gik til fest og levede i det hele taget et traditionelt 

ungdomsliv. Og dengang var der væsentligt færre unge, der havde prøvet 

at ryge hash, end der er i dag.

Medierne søger også efter de »gode« historier, når de fortæller om 

forholdet mellem Israel og palæstinenserne. Her vælger man som regel 

dramatiske og blodige hændelser, hvor der er »gode« billeder til, såsom en 

palæstinensisk selvmordsaktion eller israelske fl y, der bomber palæstinensiske 

beboelseskvarterer. Der fortælles sjældent om det samarbejde og de 

fremskridt, der også sker i området. Der er jo ikke drama og »gode« billeder 

eller TV-klip i fred! 

oPGAver 

* Undersøg, 

* I 

* Kategoriser 

* Forestil 

* Lav 

hvilke historier aviserne over en periode har bragt om 

forholdet mellem israelere og palæstinensere. I hvilken grad er det 

overvejende positive eller negative nyheder? 

Artikler fra danske aviser tilbage fra begyndelsen af 1990’erne kan fi ndes på 

http://skoda.emu.dk. For at bruge siden skal din skole dog have et log-in. 

grupper kan I registrere, hvilke 

historier nyhederne i DR og TV-2 har 

bragt (fx i 7-10 dage). Du kan fi nde 

nyhedsudsendelserne på TVstationernes 

hjemmesider: 

DR: www.dr.dk/Nyheder/ 

TV-2: http://nyhederne.tv2.dk/ 

Her kan du også fi nde oplysninger om, 

hvor lang tid de enkelte indslag varer. 

indslagene i (A) eller 

(B), og noter hvor lang tid de 

enkelte indslag varer. 

A: Historier om ulykker, drama, 

krise, kriminalitet, krig, vold osv.? 

B: Historier om aftaler om fred, 

fremgang og andre positive ting? 

jer, at I om 20 år skulle skrive en historiebog om jeres samtid, 

og at I også vælger indholdet ud fra, hvad der har været behandlet i 

medierne. Hvilke emner ville bogen indeholde? 

en liste over emner, som I kender fra jeres samtid, og som I mener 

også burde være med i historiebogen. 

d En historie med drama og 

billeder, der er velegnet til de 

moderne medier: I 2003 bringer 

en selvmordsterrorist fra Hamas 

en bombe til sprængning i en 

bus i Jerusalem. 16 dræbes, og 

mere end 100 bliver såret. 

99

100

AfrikA 

/ eUroPAs NAbo 

ê 

Ulrik Grubb

102 


forsoNiNG i sYDAfrikA 

foLkemorD i rwANDA 

tirsdag d. 10. maj 1994 strømmede hundredtusinder af sydafrikanere til byen 

Pretoria. over 5.000 højtstående gæster fra hele verden var også inviteret. Det, 

de skulle opleve, var enestående. for første gang skulle en sort mand overtage 

magten i sydafrika. Hans navn var Nelson mandela. Det var samtidig afslutningen 

på den hvide mands herredømme i hele Afrika, og begyndelsen til en ny periode 

for Afrika. Nelson mandela holdt en berømt tale, hvor han bl.a. sagde, at selvom 

kampen for frihed havde været lang og hård, så var tiden nu inde til forsoning: 

»Tiden er inde til at hele vores sår. 

Lad os bygge bro over den afgrund, 

der hidtil har adskilt os. Øjeblikket 

er inde til at opbygge et nyt Sydafrika. 

Som almindelige sydafrikanere 

må vi skabe en sydafrikansk 

virkelighed, der kan styrke den 

menneskelige tro på retfærdighed, 

styrke troen på den menneskelige 

sjæl og bevare håbet om et lykkeligt 

liv for alle.« 

Og Nelson Mandela sluttede 

med ordene: 

»Vi må handle sammen som et 

forenet folk. For at skabe en national 

forsoning, for at opbygge et nyt 

samfund, for en ny verdens fødsel. 

Lad der være retfærdighed for 

alle! 

Lad der være fred for alle! 

Lad der være arbejde, brød, 

vand og salt til alle! 

Lad alle vide, at hver eneste 

krop, tanke og sjæl er frigivet til at 

opfylde deres mål. Aldrig, aldrig, 

aldrig igen skal dette smukke land 

ligge under for den enes undertrykkelse 

af den anden og lide den 

ydmygelse at være verdens stinkdyr. 

Solen vil aldrig gå ned over en 

så fantastisk menneskelig bedrift! 

Lad friheden herske! 

Gud bevare Afrika!« 

b Nelson Mandela afl ægger ed 10. maj 1994 som præsident. 

Nelson Mandela (født 1918) blev i en tidlig alder aktiv i African 

National Congress, ANC, der kæmpede for ligeret for alle i Sydafrika. 

Han blev arresteret i 1962 og tilbragte 27 år i fængsel bl.a. på fængselsøen 

Robben Island. Men han gav ikke op og fortsatte fra fængslet sin 

kamp mod det hvide styre i Sydafrika. Fra fængslet begyndte Nelson 

Mandelas forhandlinger med det hvide styre om overgang til sort 

fl ertalsstyre. I 1990 blev han løsladt, og i 1994 blev de første frie valg 

afholdt, og Mandela blev Sydafrikas første sorte præsident.

ANGeLiQUe – eN PiGe 

frA rwANDA 

Samtidig oplevede den 13-årige Angelique 

Umugwaneza fra Rwanda 

en helt anden virkelighed. Hun var 

i 1994 vidne til begyndelsen på et 

af de værste folkemord i Afrikas 

historie. Under kolonitiden havde 

først tyskerne og siden belgierne 

udnyttet forskellen mellem de to 

befolkningsgrupper: hutuer og tutsier. 

Det førte til en spændt tilstand 

mellem disse grupper, og i 1994 gik 

det helt galt, og bander af hutuer 

begyndte at myrde løs på tutsierne. 

»Jeg var nysgerrig efter, hvad 

der foregik udenfor, så trods Papas 

forbud gik jeg ud for at se, hvad 

der skete. Nogle få hundrede meter 

nede ad vores lille bjerg, tæt ved 

en kaffeplantage, stod en gruppe 

mænd vagt med jernstænger, 

stokke, økser og macheter. 

Rwanda er overvejende et agerbrugsland, 

hvor hakker, økser og 

macheter er nødvendige, og derfor 

fi ndes de i næsten alle rwandiske 

huse. Macheten er et høstredskab 

– en mellemting mellem en kniv, et 

sværd og en økse. Et produktionsredskab, 

der under massakrerne 

blev til et drabsvåben. 

En pæn mand i en lang, blå 

jakke nærmede sig gruppen. 

Han optrådte afslappet og 

smilende. Måske troede han, at 

han kunne narre banditterne (dvs. 

hutuerne), så de ikke opdagede, at 

han var tutsi. I så fald tog han fejl. 

En af hutuerne genkendte ham. 

Manden var tutsi, og han var langt 

hjemmefra. Banditterne råbte og 

skreg: »Gør det af med ham!« 

Tutsien stak i løb; men en ung, 

nygift mand, som jeg godt kendte, 

satte efter ham og gav ham det første 

macheteslag i ryggen. Han faldt 

med det samme. Banditterne slæbte 

ham hen til en nyhøstet mark og begyndte 

nådesløst at slå løs på ham. 

Jeg stod og så på, mens manden 

blev dræbt. Hvert eneste slag ramte 

mit hjerte, og jeg begyndte selv at 

skrige. En kvinde ved siden af mig 

sagde, at man ikke skulle græde 

over »sådan nogle folk«. 

Det var første gang, jeg så et 

menneske blive slået ihjel. Lidt 

længere nede stod nogle hutuer 

og slog løs på en anden hutu – en 

familiefar, der forsøgte at beskytte 

en tutsi-vens ejendom. De slog ham 

ihjel. Hans moder skreg og forbandede 

dem alle. 

De tutsier, som ikke havde søgt 

tilfl ugt i den katolske skole, gemte 

sig rundt omkring i skoven, på 

markerne og hos hutu-venner, mens 

jagten var på sit højeste. På egnen 

var der blandt andet en familie, 

hvor manden var tutsi, og konen 

var hutu. De havde otte børn, som 

blev gemt af vejen hos en hutufamilie. 

Faderen fandt et andet 

skjulested til sig selv, mens moderen 

vendte tilbage til sin oprindelige 

hutu-familie. Alle børnene blev 

fundet og dræbt af hutu-banditterne. 

En af pigerne var min klassekammerat, 

Nyinawumuntu. Hun 

var med i børnegruppen Legion de 

Marie og kendt for at tale højt og 

ligeud ærligt. Hun skreg så højt 

af sine mordere, at jeg kunne høre 

hende på lang afstand. Hun kaldte 

på Gud og Jomfru Maria og bad om 

hjælp; men de hørte hende ikke. Så 

blev der stille. Det tager ingen tid 

at slå et menneske ihjel. 

Nu havde jeg fået nok og fl ygtede 

hjem. Der ventede min lillesøster 

103 

d Angelique Umugwaneza er selv 

hutu. Sammen med sin mor og tre 

søskende måtte hun senere fl ygte af 

frygt for tutsiernes hævn. Først til 

Congo og efter en meget lang fl ugt 

gennem fl ere afrikanske stater endte 

hun uden familie i Danmark som FNfl 

ygtning i august 2001. 

mig med besked om, at jeg hellere 

måtte holde mig på lang afstand af 

Papa, som var meget vred. Men det, 

jeg lige havde oplevet, var så grusomt, 

at udsigten til at blive straffet 

ikke gjorde synderligt indtryk på 

mig.« 

(Kilde: Angelique Umugwaneza: Rwandas 

børn, Gyldendal 2008) 

Hvad var historien bag to så 

forskellige begivenheder? For at 

forstå det må man se på Afrikas 

lange historie. Den indeholder både 

store riger og fredelige forhold, men 

også slavehandel, borgerkrige og en 

manglende økonomisk udvikling, 

der i dag gør Afrika til den fattigste 

verdensdel i verden.

104 


tiDstAvLe 

.................................................................................................................................................. 

ca. 3.500.000 f.v.t De første mennesker i verden udvikles i Afrika 

.................................................................................................................................................. 

700-tallet Islam spreder sig til Sahara-området 

.................................................................................................................................................. 

700-1500 Ghana, Mali og Songhay-riget i Vestafrika 

.................................................................................................................................................. 

1200-1500 Great Zimbabwe-riget i Østafrika 

.................................................................................................................................................. 

1400-tallet Portugal sejler ned langs Afrikas vestkyst 

.................................................................................................................................................. 

1874-77 Stanley krydser Afrika fra øst til vest og udforsker Congo-fl oden 

.................................................................................................................................................. 

1884-85 Berlinkonferencen om opdelingen af Afrika 

.................................................................................................................................................. 

1899-1902 Boerkrigen mellem Storbritannien og boerne 

.................................................................................................................................................. 

1908 Fristaten Congo bliver en belgisk koloni 

.................................................................................................................................................. 

1948 Sydafrika indfører apartheid 

.................................................................................................................................................. 

1957-64 De britiske kolonier i Afrika bliver selvstændige, undtagen Syd-Rhodesia 

.................................................................................................................................................. 

1958-60 De franske kolonier syd for Sahara bliver selvstændige 

.................................................................................................................................................. 

1960 Congos selvstændighed og borgerkrig begynder 

Massakren i Sharpeville i Sydafrika, ANC bliver forbudt 

.................................................................................................................................................. 

1970’erne Oliekrisen 

.................................................................................................................................................. 

1980’erne AIDS-epidemien spreder sig i Afrika og hele verden 

.................................................................................................................................................. 

1985 Første Live Aid-koncert 

.................................................................................................................................................. 

1991-2002 Borgerkrig i Sierra Leone 

.................................................................................................................................................. 

1994 Folkedrabet i Rwanda, april-juli 

Nelson Mandela indsættes som præsident i Sydafrika, 10. maj 

.................................................................................................................................................. 

1997-2003 Borgerkrig i Zaire/Congo 

.................................................................................................................................................. 

2008 Anders Fogh Rasmussen nedsætter en Afrikakommission 

..................................................................................................................................................

AGGrUND 

G H A N A 

M A L I 

S O N G H A I 

AFRIKA 900-1500 

Islams udbredelse ca. 900 

Muslimsk koloni/handelsplads 

Områder med guldproduktion 

Ghana 700-1100-tallet 

Mali 1100-1400-tallet 

Songhai ca. 1500 

Kanem-Borno 1400-tallet 

Zimbabwe 1200-1500-tallet 

Sahara 

K A N E M - B O R N O 

Z I M B A B W E 

d Det var i Afrika, de første mennesker – for omkring 3,5 millioner år siden – gik 

oprejst på jorden, brugte redskaber og lærte sig brugen af ild. Hele verdens befolkning 

er derfor efterkommere efter Afrikas første mennesker. 

sAHArA DeLer AfrikA 

105 

For 1.500-2.500 år siden skete der 

et afgørende brud i Afrikas historie. 

I det nordlige Afrika bredte ørkenen 

sig og blev til den vældige Saharaørken. 

Det betød, at hele Afrika 

syd for Sahara næsten helt blev 

afskåret fra de nordlige områder 

og dermed også fra kontakt med 

udviklingen i Europa og Asien. 

Området syd for Sahara udviklede 

sig mest på sine egne betingelser 

frem til 1400-tallet. Men fra omkring 

år 500 fandt man på at bruge 

dromedaren og kamelen, og med 

store karavaner førte man varer og 

mennesker gennem ørkenen. Mod 

nord blev der sendt guld, elfenben 

og slaver, og den anden vej frem 

for alt salt. Samtidig spredte nye 

tanker sig langs karavanevejene, og 

islam blev udbredt til hele området 

omkring Sahara efter 700-tallet. 

Store riger som Ghana-riget, 

Mali-riget og Songhay-riget opstod 

omkring handelsveje og guldminer. 

Andre steder i Afrika opstod 

der også større samfund eller 

egentlige riger. På Afrikas østkyst 

voksede en række handelsbyer 

frem, hvor arabiske, indiske og 

afrikanske købmænd mødtes for at 

udveksle varer. En meget stor del 

af disse varer var slaver, der blev 

solgt til arabiske slavehandlere. I 

dette område opdagede man inde

106 


i landet i 1500-tallet nogle store 

ruiner efter stenbygninger, som de 

indfødte kaldte »Store Zimbabwe«, 

Great Zimbabwe. De europæiske 

kolonisatorer i 1800-tallet troede 

ikke, at afrikanerne kunne bygge 

sådan nogle borge. De mente, at 

det måtte være »folk fra den anden 

side af havet« eller fra Middelhavet, 

der havde bygget dem. Men de 

tog fejl, for arkæologiske udgravninger 

har vist, at det havde været 

kongeborge i Zimbabwe fra 1200 til 

1500. 

trekANtHANDeL oG 

eUroPæisk bosætteLse 

i sYDAfrikA 

Indtil begyndelsen af 1400-tallet 

interesserede europæerne sig ikke 

meget for Afrika. Men i begyndelsen 

af 1400-tallet begyndte portugisiske 

skibe at sejle ned langs 

Afrikas vestkyst. De ville prøve 

at fi nde en ny vej til Indien over 

havet. På denne måde kunne de få 

fat i de dyrebare krydderier, som 

man indtil da havde fået gennem 

arabiske købmænd. Portugiserne 

fandt søvejen til Indien i 1498, 

og omtrent samtidigt opdagede 

spanierne Amerika, og der blev 

en livlig handel mellem Europa, 

Afrika og Amerika, den såkaldte 

trekanthandel. En af de vigtigste 

varer i denne trekanthandel var 

slaver. Slavehandelen var ikke 

ny i Afrikas historie. Den havde 

allerede været i gang på karavanevejene 

gennem Sahara, og man 

regner med, at i alt seks millioner 

afrikanere er blevet gjort til slaver 

i de arabiske lande fra omkring år 

650 frem til 1800. 

Men slavehandelen over Atlanterhavet 

fi k et endnu større 

omfang. Mellem 11 og 12 millioner 

b En del af den vigtige handelsby 

Timbuktu syd for Sahara tegnet af en 

europæer i 1830. 

slaver blev ført til Amerika. Det 

gik især ud over Vestafrika, hvor 

der konstant blev ført krig for at 

skaffe slaver, og store områder blev 

fuldstændig ødelagt. Til støtte for 

handelen med mennesker, guld og 

elfenben, anlagde de europæiske 

lande – også Danmark – handelsstationer 

og militære anlæg på den 

afrikanske kyst. Men europæerne 

trængte ikke særlig langt ind i landet. 

De var for få, og mange døde 

af de tropiske sygdomme. Det var 

derfor afrikanske handelsfolk, der 

bragte varerne ud til kysten. Det 

var kun i Sydafrika, at der skete 

en egentlig europæisk bosættelse 

med andet formål end handel. I 

1652 oprettede hollænderne Kapkolonien 

ved det nuværende Cape 

Town. De hollandske kolonister 

blev kaldt boerne. 

d Slaver føres ud til kysten.

d Det berømte møde mellem Stanley og Livingstone i en samtidig tegning. Bemærkningen »Dr. Livingstone, I presume«, som siden 

blev så kendt, stammer fra en senere beskrivelse af mødet og har næppe været sagt. På samme måde viser tegningen ikke, hvorledes 

mødet fandt sted, men derimod hvordan en europæisk tegner har forestillet sig, at det fandt sted. 

DeLemNe 1 

imPeriALismeN – eUroPæerNe 

oPDeLer AfrikA 

I løbet af 1800-tallet begyndte 

europæerne at tage magten over 

større landområder, og ved udbruddet 

af 1. verdenskrig i 1914 var 

hele Afrika kontrolleret af europæerne 

med undtagelse af to lande, 

Etiopien og Liberia. Hvad var der 

sket, og hvorfor gik det sådan? 

I midten af 1800-tallet udforskede 

forskellige europæere det indre 

af Afrika, og én af de mest berømte 

var englænderen Dr. Livingstone. 

På et tidspunkt havde han været 

forsvundet i seks år, og den 

engelsk-amerikanske journalist 

Henry M. Stanley blev af sin avis 

sendt ud for at finde ham. Det lykkedes 

i 1871, og da han møder en 

syg og svag Livingstone ved Ujijisøens 

bred, udtalte han angiveligt 

107 

de berømte ord »Dr. Livingstone, I 

presume« (Dr. Livingstone, formoder 

jeg). 

Henry Stanley fortsatte sine opdagelsesrejser, 

og i 1874-77 rejste 

han tværs gennem Afrika fra øst til 

vest og kunne efter sin hjemkomst 

fortælle om det fantastiske land, 

som han havde set langs den kæmpemæssige 

Congo-flod.

108 


* 

kiLDe 1 / JULes verNe: 5 UGer i bALLoN 

En af 1800-tallets mest populære forfattere var franskmanden Jules Verne (1828-1905), der skrev en lang 

række populære romaner, bl.a. Jorden rundt på 80 dage. En af hans første succeser var Fem uger i ballon 

fra 1863, der handler om nogle opdagelsesrejsende, der i ballon rejser over det ukendte afrikanske kontinent 

fra Zanzibar i øst til Senegal i vest. Ballonen kaldte de Victoria, og i gondolen under ballonen var den 

opdagelsesrejsende Samuel Fergusson, hans ven Dick Kennedy og tjeneren Joe. Synet på afrikanerne som 

primitive og uciviliserede ses af dette uddrag, hvor de rejsende er mere end 1.000 km inde over Afrika. 

»(Midt under en samtale) havde skoven givet plads for en mængde hytter, der lå 

i rundkreds omkring en åben plads. I midten stod et enligt træ, og ved synet af 

det udbrød Joe: 

– Hvis det træ har båret den slags blomster gennem 4000 år, så Vorherre fri 

og bevare os. 

Han pegede på et kæmpemæssigt morbærfi gentræ, hvis stamme var næsten 

skjult under menneskeknogler; de blomster, Joe havde talt om, var nylig afhuggede 

hoveder, spiddet på dolke i barken. 

– Kannibalernes krigstræ, forklarede doktoren. Indianerne tager kun skalpen, 

afrikanerne hele hovedet. 

– Åbenbart et spørgsmål om mode, mente Joe. 

Heldigvis fortonede landsbyen med de blodige hoveder sig allerede i horisonten, 

men et andet ikke mindre afskrækkende syn dukkede op lidt længere 

fremme: halvt fortærede lig, forvitrede skeletter, menneskelemmer spredt omkring, 

efterladt som føde for hyæner og sjakaler. 

– Det er nok ligene af forbryderne; i Abyssinien (det nuværende Etiopien) 

fx plejer man at kaste dem for de vilde dyr, som bider struben over på dem og derpå æder dem. 

– Det er såmænd ikke stort værre end galgen, mente skotten, det er bare mere ulækkert. 

– I de sydlige egne af Afrika, fortsatte doktoren, klarer man sig ved at spærre forbryderne inde i deres 

hytter sammen med deres kvæg og undertiden også deres familie; så sætter man ild på, og det hele går op i 

lys lue. Det kalder jeg grusomhed. Men selv om jeg må give Kennedy ret i, at galgen er mindre grusom, så 

er den dog barbarisk. […] 

Med et nåede råb og skrig op til de rejsende; de bøjede sig ud over rælingen og blev vidne til et frygtindgydende 

syn på sletten. 

To stammer var i vildt slagsmål og sendte skyer af pile gennem luften; så opfyldt var de kæmpende af at 

myrde hinanden, at de ikke lagde mærke til Victoria; hen ved tre hundrede mand kæmpede mod hinanden 

i et frygteligt håndgemæng. Størstedelen af dem var oversmurt med de nedlagte fjenders blod, som de væltede 

sig i; det var modbydeligt at se på. […] 

Høvdingen for en af de kæmpende stammer var usædvanlig høj og muskuløs og så ud til at være i besiddelse 

af herkuliske (enorme) kræfter. Med den ene hånd plantede han sin lanse i fjendens tætte rækker, 

mens han med den anden gjorde vældige indhug med sin økse. 

Så pludselig slyngede han den bloddryppende lanse fra sig, kastede sig over en såret, som han med et 

hug kuttede (skar) armen af, hvorpå han førte den til munden og satte tænderne i den. 

– Det udyr, udbrød Kennedy, jeg kan ikke længere se roligt på det. [...]« 

(Kilde: Jules Verne: Fem uger i ballon, Hernov 1975) 

d Kannibaltræet. Tegning 

af Riou fra original fransk 

udgave af Fem uger i ballon, 

1863.

GAMBIA 

PORT. GUINEA 

missioN oG kAPLøb 

om koLoNier 

Europæerne var overbeviste om, 

at de havde en særlig opgave med 

at »civilisere« de afrikanske folkeslag. 

Datidens europæere mente, 

at der var en kæmpe opgave. De 

skulle udbrede den kristne tro til 

de afrikanske hedninge, som man 

sagde. Derfor blev der oprettet 

missionsselskaber, der sendte missionærer 

ud til hele verden – især 

til Afrika. Der skulle bygges skoler, 

så afrikanerne kunne lære at læse. 

Og endelig mente europæerne, at 

det var deres pligt at gribe ind over 

for de umenneskelige forhold såsom 

slaveri, kannibalisme og overtro. 

Der var også en økonomisk gevinst 

at hente, mente mange europæere. 

I Afrika og Asien kunne man 

hente de råstoffer, som industrien 

i Europa skulle bruge. Det kunne 

være varer som gummi, kakao og 

planteolie, men ikke mindst mineraler 

og ædelstene. Samtidig troede 

RIO DE ORO MAROKKO 

SENEGAL 

SIERRA LEONE 

LIBERIA 

S A H A R A 

FRANSK 

CONGO 

AFRIKA 1891 

Britiske besiddelser 

ANGOLA 

Franske besiddelser 

Spansk besiddelse 

Portugisiske besiddelser 

Tyrkiske besiddelser 

Tyske besiddelser 

Italienske besiddelser 

Selvstændige lande 

GULDKYSTEN 

TOGO 

FR. DAHOME 

BR. VESTAFRIKA 

TUNESIEN 

ALGERIET 

CYRENAICA/ 

TRIPOLITANIA 

NIGERIA 

TYSK SYDVESTAFRIKA 

CAMEROUN 

EGYPTEN 

SUDAN 

(Britisk indflydelse) 

FRISTATEN 

CONGO 

(Belgisk) 

KAPLANDET 

man, at man kunne sælge mange 

varer til de koloniserede områder. 

Der var ingen samlet plan 

bag europæernes erobringer. De 

forskellige europæiske lande kappedes 

om at komme i besiddelse af 

de bedste områder, og de førende 

i dette kapløb var de europæiske 

stormagter England, Frankrig 

og Tyskland. De afrikanske folk 

kunne ikke stille meget op over for 

europæerne, når de ville sætte sig i 

besiddelse af et område. Høvdingene 

skrev under på et stykke papir, 

som de knap forstod, mod løfter 

om gaver og beskyttelse. I andre 

tilfælde brugte man våbenmagt, 

hvis afrikanerne ikke makkede ret. 

Europæerne havde nye og meget 

effektive våben såsom det moderne 

gevær og maskingeværet. Over for 

disse kunne de afrikanske krigere 

intet stille op med deres gammeldags 

våben. 

Forklaringen på, at Europa i 

1800-tallet blev så meget stærkere 

end Afrika, skal findes i hele den 

NYASA- 

LAND 

TRANSVAAL 

ORANJE SWAZI- 

LAND 

BATSUTO- 

LAND 

M O Ç A M B I Q U E 

ERITREA 

ETIOPIEN 

BRITISK 

ØSTAFRIKA 

ITALIENSK SOMALILAND 

TYSK 

ØSTAFRIKA 

FR. SOMALILAND 

BRITISK 

SOMALILAND 

MADAGASKAR 

DAKAR 

GAMBIA 

PORT. GUINEA 

SIERRA LEONE 

LIBERIA 

SP. MAROKKO 

RIO DE ORO MAROKKO 

ALGERIET 

FRANSK VESTAFRIKA 

SENEGAL 

GULDKYSTEN 

TOGO 

AFRIKA 1914 


Franske besiddelser 

Spanske besiddelser 

Portugisiske besiddelser 

Belgiske besiddelse 

Tyske besiddelser 

Italienske besiddelser 

Selvstændige lande 

imPeriALismeN 

Imperialismen er betegnelsen for 

de europæiske landes erobring og 

opdeling af store områder i Afrika, 

Asien og Stillehavet i perioden fra 

omkring 1880 til 1914. De førende 

lande var England og Frankrig, 

men også andre lande som Italien, 

Belgien og Tyskland deltog. 

NIGERIA 

TUNESIEN 

CYRENAICA/ 

TRIPOLITANIA 

CAMEROUN 

RIO MUNI 

GABON 

ÆKVATORIAL 

AFRIKA 

ANGOLA 

TYSK 

SYDVEST- 

AFRIKA 

BELGISK 

CONGO 

KAPLANDET 

SYDAFRIKANSKE 

UNION 

ÆGYPTEN 

SUDAN 

MOÇAMBIQUE 

109 

industrielle og videnskabelige revolution, 

der slog igennem i Europa. 

Man opfandt fx telegrafen, der 

kom til at forbinde hele verden, og 

dampkraften betød, at små og store 

skibe fik lettere ved at trænge frem 

overalt. Udviklingen af nye lægemidler 

som fx kinin mod malaria 

gjorde det muligt at beskytte de 

hvide europæere mod tropesygdomme, 

som tidligere havde forhindret 

rejser til det indre Afrika. Europæernes 

syn på afrikanerne var i 

store træk det samme. De så ned 

på den sorte indfødte befolkning og 

opfattede dem som primitive folk. 

ERITREA 

ETIOPIEN 

UGANDA 

BRITISK 

ØSTAFRIKA 

BATSUTO- 

LAND 

TYSK 

ØSTAFRIKA 

NYASA- 

NORD- LAND 

RHODESIA 

SYD- 

RHODESIA 

BECHUANA- 

LAND 

TRANS- 

VAAL 

ORANJE SWAZI- 

LAND 

FR. SOMALILAND 

BRITISK 

SOMALILAND 

ITALIENSK SOMALILAND 

MADAGASKAR

110 


d Cecil Rhodes. 

* 

kiLDe 3 / d 

En satirisk tegning i det 

engelske blad Punch fra 1892. 

På tegningen ser man Cecil 

Rhodes, der ville forbinde de 

engelske kolonier fra Kapstaden 

i syd til Cairo i nord med 

en jernbane. Det lykkedes 

ikke, men der blev oprettet en 

telegrafforbindelse mellem de 

to byer i 1892. 

* 

kiLDe 2 / et forsvAr for imPeriALismeN, 1870 

Cecil Rhodes (1853-1902) var den store engelske imperiebygger. Han skabte 

sig en enorm formue i Sydafrika og stod bag den engelske imperialisme 

i det sydlige Afrika. Blandt andet erobringen af det nuværende Zimbabwe, 

der indtil uafhængigheden var opkaldt efter ham og hed Syd-Rhodesia. 

»Jeg påstår, at vi er det bedste folk i verden, og at jo større en del af verden, 

vi behersker og bebor, jo bedre er det for menneskeheden. Det betyder 

helt enkelt ophør af alle krige, hvis størstedelen af verden kommer under 

vort herredømme. Målet er at udbrede det engelske imperium, så hele den 

civiliserede verden kommer under engelsk herredømme og at genvinde De 

forenede Stater (USA), så den engelske race kan gøres til herskere i et stort 

verdensrige. 

Da Gud åbenbart har skabt den engelske race som sit udvalgte redskab, 

gennem hvilken Han ville skabe et samfund, som er grundet på ret, frihed 

og fred, har Han sikkert også ønsket, at jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at 

give vort folk så megen magt som muligt. Derfor, hvis der findes en Gud, 

så tror jeg, at det, Han kræver af mig, er, at jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede 

den britiske indflydelse i Afrika og fremme de engelsksprogede folks 

enhed og magt.« 

(Kilde: Bender og Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig, Munksgaard 1985) 

............................................................................................................................ 

* 

kiLDe 4 / et ANGreb På imPeriALismeN, 1900 

Den engelske diplomat og digter Wilfred Blunt (1840-1922) var kritisk over 

for den europæiske imperialisme, særlig i Sudan i Afrika. I sin dagbog fra 

1900, der udkom i 1919, skrev han: 

»Det gamle århundrede er lige ved at rinde ud og efterlader verden i en 

forfærdelig tilstand, og det britiske imperium spiller her djævelens rolle på 

en måde, som intet imperium før har gjort det i så stor målestok. Vi lever 

måske længe nok til at opleve dets fald. […] 

Under (general) Kitcheners kommando brænder vore tropper huse og gårde 

ned i Sydafrika, og dronningen og Parlamentets to kamre med dets biskopper 

takker Gud offentligt og bevilger flere penge til dette arbejde. Amerikanerne 

bruger 50 millioner om året på myrderier på Filippinerne; den belgiske konge 

har investeret hele sin formue i Congo, hvor han tyranniserer negrene til at 

fylde hans lommer. […] Hele den hvide race svirer (forlyster sig) åbenlyst i 

vold, som om den aldrig har villet give det udseende af at være kristen (at de 

var kristne). Må Guds forbandelse i lige mål ramme dem alle! Således slutter 

det berømte nittende århundrede, som vi var så stolte af at være født i.« 

(Kilde: Bender og Gade: Imperialismen og 1. verdenskrig, Munksgaard, 1985, s. 52)

d Leopold 2. af Belgien. 

mørkets HJerte 

– erobriNGeN oG 

UDNYtteLseN Af CoNGo 

Erobringen og udnyttelsen af 

Afrika foregik på mange måder, 

men sjældent så blodigt og hensynsløst 

som i Congo. Den belgiske 

konge, Leopold 2. (1835-1909), 

havde i flere år undersøgt muligheden 

for, at han kunne få kontrollen 

over et stort område. Da han hørte 

om Henry M. Stanleys ekspedition 

langs Congo-floden, ansatte han 

Stanley til at skabe en koloni i 

det centrale Afrika. Det lykkedes 

Stanley at grundlægge »Fristaten 

Congo«, der var 76 gange større 

end Belgien, som kongens personlige 

koloni. Han fik den godkendt 

på en international konference i 

Berlin 1884-85. 

I første omgang så det ikke ud 

til, at kongen ville få de penge ind, 

som han havde investeret i oprettelsen 

af Fristaten Congo. Men 

da man opfandt det oppustelige 

cykeldæk, eksploderede behovet 

for gummi, og her kunne kong 

Leopold udnytte sin nye kæmpe 

koloni. Samtidig steg efterspørgslen 

på gummi endnu mere med 

udviklingen af den moderne bil, og 

pengene væltede ind i den belgiske 

konges skatkamre. Alle congolesere 

blev tvunget til at aflevere en vis 

mængde gummi til hans opkøbere. 

Gjorde de det ikke, blev de udsat for 

piskning og alle mulige former for 

tortur og henrettelser. 

Det blev en katastrofe for den 

congolesiske befolkning. Hele 

samfund var blevet ødelagt, og de 

traditionelle mønstre i samfundet 

gik til grunde i jagten på gummi. 

Samtidig betød den brutale kolonisering, 

sygdomme og tvangsarbejde, 

at befolkningstallet faldt fra 

omkring 20 millioner i 1885 til 8,5 

millioner i 1911. 

I 1902 udgav den amerikanske 

forfatter Joseph Conrad romanen 

Mørkets hjerte, hvori der stod, at 

dette var »det ondeste kapløb om 

bytte som nogensinde har plettet 

menneskets samvittighed«. Samtidig 

kunne man med fotografier vise, 

hvorledes hænderne blev hugget af 

dem, der ikke opfyldte kravene om 

at aflevere en vis mængde gummi. 

Til slut måtte kongen give efter, 

og i 1908 blev fristaten Congo til 

en belgisk koloni. Nu var det ikke 

mere kongens personlige ejendom, 

men den belgiske stat, der havde 

ansvaret for kolonien. Det betød, at 

de værste grusomheder mod befolkningen 

ophørte. 

c Løjtnant Frederik Valdemar Olsen deltog 

i starten af 1900-tallet sammen med 

hundrede andre danskere i erobringen 

og udnyttelsen af Congo. Fattigdrengen 

Frederik Valdemar Olsen blev general i 

den belgiske kolonihær. 

* 

kiLDe 5 / d 

111 

De to børn Mola og Yoka havde begge 

mistet deres hænder som følge af 

jagten på gummi. Mola til venstre var 

blevet bundet så stramt, at hånden 

måtte hugges af. Yokas manglende 

hånd havde en anden historie. For at 

undgå at soldaterne brugte for mange 

kugler, skulle soldaterne med en afhugget 

hånd bevise, at de havde dræbt en 

congoleser. Nogle gange undlod soldaterne 

at skyde folk, og huggede i stedet 

hånden af. Belgisk Congo ca. 1905.

112 


DeN første 

koLoNiPerioDe 

Den europæiske koloniperiode i 

Afrika ændrede kontinentet grundlæggende. 

Før europæerne var der 

omtrent 10.000 forskellige samfund 

med hver deres sprog, traditioner 

og styreformer. Med koloniseringen 

blev disse mange samfund til ca. 40 

kolonier, der blev opbygget efter et 

europæisk mønster. Der blev indført 

skatter, og samfundet blev nu styret 

af europæiske embedsmænd fra 

kontorer i Europa eller i kolonien. 

En forfatter har udtrykt det som, 

»at Afrika blev skabt i europæernes 

billede«. 

Opdelingen af Afrika mellem de 

e Tyske kolonitropper angriber herreroer ved et slag i 1904. 

europæiske lande var i langt de 

fleste tilfælde foregået ved skriveborde 

i de europæiske hovedstæder. 

Nu skulle man ud og administrere 

de koloniserede områder, der 

var omtrent 20 gange større end 

staternes eget areal i Europa. Fx 

skulle den største britiske koloni 

Nigeria med 20 millioner indbyggere 

styres af under 400 embedsmænd. 

I mange tilfælde måtte de 

europæiske magter true med eller 

anvende vold for at fastholde overherredømmet. 

I enkelte tilfælde 

blev der tale om folkemord, når 

den lokale befolkning satte sig op 

mod kolonimagten. Alt i alt er det 

sikkert, at den afrikanske befolkning 

blev mindre i disse år, hvilket 

også skyldtes sygdomme, som 

europæerne bragte med sig og den 

hensynsløse udnyttelse af befolkningen 

som i belgisk Congo. 

Europæerne udnyttede de 

afrikanske landes ressourcer til 

deres egen fordel. Med underbetalt 

eller tvangsudskrevet arbejdskraft 

både i landbruget og i minerne fik 

Europa store mængder af råvarer 

og mineraler. Det europæiske 

syn på afrikanerne var racistisk. 

Afrikanerne blev betragtet som en 

slags laverestående væsner, og der 

var en helt bevidst forskelsbehandling. 

De sorte fik en meget lavere 

løn end hvide – der kunne være en 

forskel på op til 40 gange.

d Franske tegninger fra 1920’erne viser, hvilke varer franskmændene fi k fra kolonierne. I den øverste række 

er det cikorie, der især er blevet brugt som tilsætning til kaffe eller erstatning for kaffe. 

et foLkemorD i AfrikA 

Et eksempel på et folkemord er den tyske 

behandling af en befolkningsgruppe, 

der blev kaldt herreroer, der boede i tysk 

Sydvestafrika, i dag Namibia. Først blev 

herreroerne fordrevet fra deres oprindelige 

område af tyske bosættere og den 

tyske hær. Da de var ved at omkomme af 

sult, angreb de tyske handelsfolk og bønder. 

Som svar på dette udsendte den tyske 

general Lothar von Trotha en erklæring 

om, at alle herreroer skulle udryddes, hvis 

de nærmede sig de tysk-besatte områder. 

Nogle få tusinde herreroer overlevede, 

men omkring 65.000 blev enten dræbt 

eller sultede ihjel. 

forDeLiNG Af NAtioNALiNDkomsteN 

i keNYA 1930 

MODTAGER- SAMLET INDKOMST PUND(£) 

GRUPPE I MIO. PUND(£) PR. PERSON 

................................................................................. 

Afrikanere 3,20 1,1 

................................................................................. 

Indere 0,75 18,8 

................................................................................. 

Europæere 3,54 208,2 

................................................................................. 

Selskaber 0,75 – 

................................................................................. 

Staten 0,50 – 

................................................................................. 

113

114 


sYDAfrikA 

I Sydafrika var der i 1899 udbrudt 

krig mellem englænderne i Kapkolonien 

og de oprindelige hollandske 

indvandrere (boerne), som havde 

slået sig ned i to små områder nord 

for Kapkolonien: Transvaal og Orange 

Fristaten. Den egentlige grund til 

konflikten var, at man havde fundet 

meget store forekomster af diamanter 

og guld i disse områder. Da 

der ikke kunne opnås enighed om, 

hvordan disse forekomster kunne 

udnyttes, blev de små Boer-stater 

tvunget ud i en krig med England. 

Englænderne vandt krigen, men 

med meget store omkostninger. 

Sydafrika blev takket være 

diamanterne, guldet og udnyttelsen 

af den sorte arbejdskraft det 

rigeste land på kontinentet. I 1910 

blev Sydafrika en selvstændig stat 

i det britiske imperium, ligesom 

Australien og Canada. De tidligere 

dødsfjender, englænderne og 

boerne, måtte nu samarbejde om 

at styre Den Sydafrikanske Union, 

som den nye stat kom til at hedde. 

Taberne blev den sorte befolkning, 

som ikke fik nogen politiske rettigheder. 

Tværtimod. Det hvide 

flertal vedtog love, som tvang den 

sorte befolkning til at arbejde på de 

hvides landbrug og i deres miner. 

e Kort over Kapkolonien, Natal, 

Transvaal og Orange Fristaten 

A N G O L A 

T Y S K 

S Y D V E S T - 

A F R I K A 

* 

kiLDe 6 / b 

K A P K O L O N I E N 

Fransk farvelagt tegning af Løjtnant 

Mizon (1853-99), der i 1892 udforskede 

et område i det indre af Nigeria. 

* 

kiLDe 7 / d 

Z A M B I A 

B E C H U A N A L A N D 

Kap det Gode Håb 

R H O D E S I A 

T R A N S V A A L 

ORANJEFRISTATEN 

NATAL 

ZULULAND 

SYDAFRIKA 1897 


Franskmænd underviser de indfødte på 

øen Madagaskar i, hvorledes man dyrker 

grøntsager. Billedet er fra det franske blad 

Le petit journal fra 1896. 

M O Z A M B I Q U E 

Lourenço 

Marques

* 


kiLDe 1 + 2 

* 

Hvad 

* 

Europæerne 

* 

Hvilken 

* 

Hvorfor 

* 

Kan 

* 

Både 

er det, som de opdagelsesrejsende ser fra deres ballon, og som 

bekræfter dem i, at de sorte i det indre af Afrika er vilde og uciviliserede? 

havde i 1863 ikke besøgt det område, som ballonen passerer 

over. Kan man så tro på det, der bliver beskrevet? 

virkning må denne del af romanen have haft på sine europæiske 

læsere? 

vil det ifølge Cecil Rhodes i kilde 2 være godt, hvis Storbritannien 

kommer til at herske over hele verden? 

man sige, at Cecil Rhodes var racist? Begrund. 

kilde 1 og kilde 2 udtrykker på hver sin måde, at imperialismen – 

europæernes opdeling af Afrika – var rigtig. Hvordan støtter de to kilder 

hinanden? 

kiLDe 3 

* 

Hvordan 

* 

Hvordan 

kan man se, at tegneren er kritisk over for Rhodes' plan om en 

telegrafforbindelse? 

passer tegningen med den opfattelse af briterne og 

Storbritannien, der kommer til udtryk i kilde 2? 

kiLDe 4 + 5 

* 

Hvad 

* 

Hvilke 

* 

Blunt 

* 

Hvilken 

er det, Blunt er så kritisk overfor? 

lande kritiserer Blunt? 

skriver, at vi måske lever længe nok til at opleve det britiske 

imperiums fald. Han døde i 1922, så kom han til at opleve det? 

betydning har fotografi er som kilde 5? 

kiLDe 6 + 7 

* Begge 

billeder viser, hvorledes europæiske tegnere forestillede sig udforskningen 

af Afrika og europæernes rolle i Afrika. Læg mærke til: 

– europæernes og afrikanernes klædedragt/holdning/udseende 

– symboler 

Hvis man i dag skulle fremstille den europæiske imperialisme i billeder, 

hvilke forhold ville man så i stedet se på? Inddrag andre oplysninger, 

tabeller og illustrationer. 

115

116 


DeLemNe 2 

frA koLoNi tiL seLvstæNDiGHeD 

I tiden mellem 1. og 2. verdenskrig 

(1918-1939) blev Afrika i stigende 

grad en del af verdensøkonomien. 

I Vestafrika udvidede man produktionen 

af varer som kaffe, kakao, 

palmeolie og jordnødder. Ved at 

lægge told på varerne fik man 

penge til at betale for administrationen 

af områderne. I enkelte andre 

kolonier fandt man mineraler som 

guld og kobber, som man også 

kunne udnytte til eksport. 

Der blev anlagt havne og jernbaner, 

så varerne kunne sendes til 

Europa. Gradvist blev den afrikanske 

økonomi til en pengeøkonomi, 

hvor bønderne og minearbejderne 

producerede for et marked og fik 

løn i form af penge. Tidligere havde 

meget få haft brug for penge, for 

de fleste varer producerede de selv 

eller byttede sig til. 

Da europæerne erobrede kolonierne, 

troede man, at det ville 

skabe store indtægter og få en stor 

betydning for kolonimagtens økonomi. 

Men det blev ikke tilfældet. 

Ofte gav kolonien flere udgifter end 

indtægter. Det var dyrt at bygge 

havne, veje og jernbaner, samtidig 

med at man skulle opbygge en administration 

med embedsmænd og 

soldater. Handelen med kolonierne 

kom heller ikke til at spille en stor 

rolle for kolonimagten, selv om den 

steg i perioden. 

De europæiske kolonimagter 

forestillede sig også, at mange 

europæere ville udvandre og slå 

sig ned i kolonierne. Men det skete 

heller ikke, for der var ikke mange 

europæere, som var fristet af at slå 

sig ned i områder langt fra »civilisationen« 

og i områder plaget af 

tropiske sygdomme. Der var dog to 

undtagelser: en del franskmænd 

udvandrede til de franske kolonier 

i Nordafrika, mens englændere 

især slog sig ned i Sydafrika og 

Syd-Rhodesia, vore dages Zimbabwe. 

I Sydafrika, der var blevet 

selvstændigt i 1910, udgjorde de 

hvide ca. 1/5 af befolkningen, mens 

det i de andre områder var mellem 

5 og 10 %. 

Langt de fleste hvide slog sig 

ned i byerne som embedsmænd, 

lærere og læger, men i Sydafrika, 

Syd-Rhodesia og Kenya var der 

mange, der blev farmere. De oprindelige 

beboere blev tvunget væk 

fra de bedste landbrugsområder, så 

de hvide kunne oprette deres egne 

farme. I Kenya fik et par tusinde 

hvide farmere tildelt et stort område 

af den bedste jord i højlandet 

og begyndte at dyrke kaffe. De 

oprindelige beboere kunne nu kun 

få nogle små jordlodder mod til 

gengæld at arbejde gratis for kaffefarmerne. 

En af disse kaffefarmere 

var den berømte danske forfatter 

Karen Blixen, der boede i Kenya 

fra 1914 til 1931. 

bYtteøkoNomi 

oG PeNGeøkoNomi 

Bytteøkonomi: Man bytter varer 

uden at anvende penge. Bytteøkonomien 

var fremherskende i næsten 

hele Afrika før europæerne, 

og det var den nemmeste måde at 

ordne den lokale handel på. 

Pengeøkonomi: I stedet for at 

bytte varer sælger og køber man 

varer for penge, som man så 

kan købe/sælge andre varer for. 

Pengeøkonomien blev nødvendig 

i Afrika, da kolonimagterne 

begyndte at opkræve skatter, som 

de ville have i penge. I en moderne 

økonomi med mange forskellige 

varer er det meget enklere at have 

en pengeøkonomi frem for en 

bytteøkonomi. 

c En af de største danske forfattere 

er Karen Blixen (1885-1962), der først 

sammen med sin mand og siden alene 

drev en kaffefarm i Kenya. Dette har 

hun beskrevet i bogen Min afrikanske 

farm, der dannede baggrund for filmen 

Out of Africa med de to berømte amerikanske 

skuespillere Meryl Streep og 

Robert Redford i hovedrollerne. Efter 

sin hjemkomst til Danmark i 1931 slog 

Karen Blixen sig ned på Rungstedlund 

i Nordsjælland. Rungstedlund er i 

dag indrettet som museum for Karen 

Blixen. På billedet fra 1930 ses Karen 

Blixen med Juma og hans familie.

117

118 


* 

kiLDe 8 / d 

Forsiden på romanen Datine le berba om drengen 

Datine i den franske koloni Dahomey. 

HANDeL meD eGNe AfrikANske koLoNier sYD for 

sAHArA i PCt. Af sAmLet HANDeL 

1920 1925 1931 1938 

............................................................................................................................................. 

England Import 3,2 3,4 2,1 3,9 

(uden Sydafrika) Eksport 4,3 5,8 4,3 4,8 

............................................................................................................................................. 

Frankrig Import 3,4 4,5 4,5 8,3 

Eksport 2,0 3,3 3,5 5,2 

............................................................................................................................................. 

forANDriNGeNs viND 

– krAvet om 

UAfHæNGiGHeD 

De europæiske kolonimagter 

havde regnet med, at de skulle 

have kolonierne i mange år. Først 

efter 25-50 år kunne der blive tale 

om selvstyre og på langt sigt også 

selvstændighed. Men 2. verdenskrig 

(1939-45) vendte op og ned på 

det hele. 

Først og fremmest mistede de 

gamle europæiske kolonimagter 

deres førende position i verden. 

Den blev overtaget af de to supermagter 

USA og Sovjetunionen, 

og de mente, at kolonierne skulle 

have deres selvstændighed. Det 

samme mente de mange afrikanske 

soldater, der havde kæmpet i krigen. 

Storbritannien havde 374.000 

afrikanske soldater i sin hær. Her 

lærte de om frihed og demokrati, 

som var det, de allierede kæmpede 

for, og de måtte spørge sig selv: 

Hvorfor skal mit eget land ikke 

have den samme frihed? Kravene 

blev rejst over hele verden, og i 

1947 blev Englands største koloni 

Indien selvstændig. Hvorfor skete 

det samme ikke i Afrika? 

Den britiske regering reagerede 

forholdsvis positivt på krav fra

afrikanske ledere om selvstyre og 

besluttede at forberede de fleste 

kolonier på et begrænset selvstyre. 

Selvstændighed regnede man dog 

først med kunne opnås i løbet af en 

generation, dvs. 30 år. 

Men det kom til at gå meget 

hurtigere. Det begyndte uden for 

den gamle danske fæstning Christiansborg 

i Guldkysten (Ghana 

i dag) den 28. februar 1948. Her 

boede den britiske guvernør. På 

denne dag marcherede omkring 

2.000 tidligere afrikanske soldater 

fra den britiske hær mod guvernørboligen 

for at kræve bedre pensio- 

b Ghanas første præsident, Kwame 

Nkrumah (1909-1972), modtog i 1961 

den engelske dronning Elisabeth i 

præsidentpaladset Christiansborg. 

Nkrumah blev som præsident mere og 

mere diktatorisk, og i 1966 blev han 

afsat ved et militærkup. 

119 

ner og arbejde. Pludselig udviklede 

demonstrationen sig til et slagsmål 

mellem de udkommanderede politisoldater 

og demonstranterne, og en 

engelsk officer begyndte at skyde 

ind i mængden. To demonstranter 

blev dræbt og andre såret. Dette 

betød endnu flere demonstrationer 

og optøjer de følgende dage med i 

alt 29 dræbte og over 200 sårede. 

Briterne fængslede de afrikanske 

ledere, men det gjorde det kun 

værre. Befolkningen sluttede op 

om den unge Kwame Nkrumah, 

der krævede selvstændighed nu. 

Hans parti fik 90 % af stemmerne i 

1951. Ghanas selvstændighed kom 

i 1957, og i årene frem til 1964 fik 

også resten af de britiske kolonier 

selvstændighed undtagen Syd- 

Rhodesia. 

Da indbyggerne i de franske 

kolonier så udviklingen i de engelske 

kolonier i Afrika med Ghana i 

spidsen, krævede de også selvstændighed. 

Alle de franske kolonier 

syd for Sahara blev selvstændige 

1958-60. Meget mere kompliceret 

var det i den nordafrikanske koloni 

Algeriet. Frankrig ville ikke opgive 

denne koloni på grund af de rige 

olieforekomster og af hensyn til 

de 1,6 millioner hvide, der boede 

i kolonien. Derfor opstod der en 

meget stærk modstandsbevægelse, 

der efter en blodig krig 1954-62 til 

sidst tvang franskmændene til at 

opgive kolonien.

120 


beLGisk CoNGo 

Også i Belgisk Congo slog »forandringens 

vind« igennem. Efter den 

belgiske stat i 1908 havde overtaget 

ledelsen af kolonien, udviklede 

den sig til en sand guldgrube med 

eksport af palmeolie, bomuld, kaffe 

og mineraler som kobber, kobolt 

og diamanter. Belgierne havde et 

udbygget system af grundskoler og 

sundhedsklinikker, som sørgede 

for en stabil og billig arbejdskraft. 

Men ingen afrikanere fik en højere 

uddannelse, og der var næsten ingen 

congolesere i administrationen. 

I 1959 slog vinden om. Fra mange 

sider i Congo blev der rejst krav 

om uafhængighed, men belgierne 

var usikre på, hvordan de skulle 

reagere på udfordringen. Ved en 

fredelig demonstration i Congo gik 

militæret i panik – ligesom i Ghana 

– og mange døde, da der blev åbnet 

ild mod demonstranterne. Det betød 

nye uroligheder, og endelig gik det 

op for belgierne, at der måtte ske 

noget. Samme år blev der afholdt 

lokale valg, og resultatet blev, at 

Congo skulle være selvstændigt allerede 

i 1960. 

Den 30. juni 1960 overtog en regering 

under ledelse af Patrice Lumumba 

magten i den nye stat. Men 

afkoloniseringen udviklede sig til 

endnu en katastrofe for den hårdt 

prøvede congolesiske befolkning. 

Straks efter uafhængigheden gjorde 

provinsen Katanga oprør mod centralregeringen. 

Katanga var støttet 

af udenlandske kapitalinteresser, 

som ville kontrollere de rige miner i 

den sydlige del af landet. 

Congo var nu kastet ud i borgerkrig 

og blev samtidig en brik i det 

globale magtspil mellem USA og 

Sovjetunionen. Lumumba modtog 

hjælp fra Sovjetunionen til at 

bekæmpe oprøret i Katanga, og det 

fik USA til at medvirke til et statskup, 

hvor Lumumba blev afsat og 

dræbt. Med militær indsats fra FN 

lykkedes det at få stoppet krigen 

midt i 1960’erne. Men kort tid efter 

overtog oberst Mobuto magten og 

indførte militærstyre. Hermed var 

den demokratiske statsform kvalt 

ved fødslen, og det krigshærgede 

land gik en mørk tid i møde. 

b Patrice Lumumba (1925-1961) blev efter kort 

tid som Congos første statsminister taget til 

fange og bagbundet af soldater, der havde vendt 

sig mod ham. Han blev skudt i januar 1961. 

d Wahuriu Itote blev efter krigen en af lederne 

i mau-mau-bevægelsen, der i 1950’erne 

kæmpede for uafhængighed i Kenya. Han 

blev taget til fange af englænderne i 1954, 

og ved den efterfølgende retssag, hvor dette 

billede er fra, blev han dømt til døden. Han 

undgik døden, men kom først ud af fængslet i 

1962 kort før Kenyas uafhængighed.

* 

kiLDe 9 / keNYANereN, Der bLiver beviDst om, 

HvAD HAN skAL kæmPe for 

Kenyaneren Waruhiu Itote (1922-1993) deltog i den britiske hær under 2. verdenskrig 

i kampen mod japanerne i Burma. I en samtale med en engelsk soldat slår det 

ham, hvad det egentlig er, han skal kæmpe for. Senere blev han en af lederne i kampen 

mod englænderne under det såkaldte mau-mau-oprør 1952-1960. 

»Den første gang jeg opfattede mig selv som kenyaner, var i 1943 i Ka1ewas skyttegrave 

på Burma-fronten. Jeg var flere aftener i træk faldet i snak med en britisk 

soldat, og jeg troede, at vi var blevet venner. Men en aften, efter at vi havde snakket 

i noget tid, blev jeg ret overrasket, da han pludselig sagde: »Altså nogle gange forstår 

jeg ikke jer afrikanere, der kæmper i den her krig. Hvad mener I selv, I kæmper for?« 

Jeg havde ikke brug for lang tid til at overveje det spørgsmål. Vi havde alle fået 

svaret indprentet masser af gange. 

»Jeg kæmper da for det samme som dig,« sagde jeg til ham. 

»Sjovt nok tror jeg, at du har ret – og jeg er ikke sikker på, at det er særlig smart.« 

Jeg bad ham om at forklare, hvad han mente. 

»Hør her«, begyndte han, »jeg kæmper for England, for at beskytte mit land, min 

kultur, alt det vi englændere har bygget op over århundreder som nation. I virke1igheden 

er det min »nationale selvstændighed«, jeg kæmper for at bevare. Og vel også 

alt det, der følger med, fx det britiske imperium. Synes du, det er ret og rimeligt, at 

du skal slås for de samme ting som jeg?« 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg sagde: »Næh, det tror jeg ikke. Nej, 

det synes jeg vel ikke.« 

»Det håber jeg heller ikke, du gør,« svarede han. »Det er klart, at vi alle sammen 

kæmper for at forsvare ikke kun vores egne lande men hele verden imod fascisme og 

diktatur. Så langt er vi enige. Men jeg kan ikke se, hvorfor I afrikanere skal kæmpe 

for at beskytte imperiet i stedet for at kæmpe for at frigøre jer selv. Om mange år vil 

jeres børn måske kæmpe for at bevare jeres lands selvstændighed. Men indtil da er 

det op til jer at sørge for, at de overhovedet får en selvstændighed, som de til den tid 

kan bevare!« 

Han vendte sig bort et kort øjeblik, før han igen så på mig for at sige nogle sidste 

ord, inden han gik. »I det mindste ved jeg,« sagde han stille, »at hvis jeg dør i den her 

krig, så bliver det for mit land. Men hvis du bliver slået ihjel herude, hvad har dit 

land så fået ud af det?« 

En uge senere blev han dræbt. Han mistede livet langt fra sit hjem, i Burma. 

Men han døde stadig som et led i det forsvar, der beskyttede hans eget Storbritannien. 

Jeg glemte aldrig det, han havde sagt. I begyndelsen kunne jeg kun håndtere 

konflikten i mit indre ved at betragte mig selv som en ren og skær lejesoldat, der 

sloges for en fremmed magt. Tilfældigvis var det så vores kolonimagt. Men lejesoldat 

virkede som noget tarveligt og andenrangs. Specielt fordi der fandtes en mere værdig 

sag tættere på mit eget hjem.« 

(Kilde: Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, Systime 2007) 

121

122 


* 

kiLDe 10 / kAmPeN moD koLoNiALismeN 

Gakaara Wa Wanjau fra Kenya udgav i 1952 en pjece, hvor han krævede 

ligeret og selvbestemmelse for afrikanerne. Det var den direkte 

årsag til, at han i 1952 blev fængslet af de engelske kolonimyndigheder. 

Wanjau tilbragte otte år i fangelejr. 

»En afrikansk arbejder producerer værdier for hundredvis af shillings 

pr. måned. Dog får han blot nogle få shillings i løn for sit arbejde. 

Og for at føje spot til skade viser den hvide herre aldrig påskønnelse 

eller taknemmelighed for de ydede tjenester. Faktisk sørger 

den hvide mand for, at den sorte mand arbejder under ydmygende 

og åndeligt plagsomme forhold: han er underlagt hårde reglementer, 

bliver kaldt »boy« som et barn, oplever alle mulige beskæringer af 

sin sulteløn og er konstant udsat for alle slags smålige plagerier. 

Disse forhold er skabt af én grund – nemlig at nægte den sorte 

mand lejlighed til i ro at overveje sin situation og at forhindre afrikaneren 

i at blive bevidst om, at arbejdet i virkeligheden er vitalt for 

den hvide mands trivsel. Derfor vil den hvide mand aldrig antyde 

påskønnelse af dit arbejde, skønt den hvide mand i sit listige sinds 

dybe afgrunde netop ved, hvor vigtigt afrikanerens arbejde er. 

Derfor tilskynder jeg jer til at få indsigt i den hvide mands hemmelighed. 

Det er vigtigt at bemærke, at denne situation er en del af 

en stor plan til i al evighed at holde den sorte mand som slave for 

fremmede racer. Tankegangen er således: at fratage den sorte mand 

muligheden for nogensinde at kunne slippe for at skulle sælge sin 

arbejdskraft, at fremme følelser i ham af utilstrækkelighed, usikkerhed 

og had til sig selv, og så vil han for evigt forblive slave. […] 

Det er toppunktet af skændsel, at vi, ejere af dette land, er blevet 

gjort rettighedsløse lejere hos udlændingene – vi må tigge om et 

sted, hvor vi kan bygge vores huse, og vi må betale afgifter på de 

veje, vi benytter. For at gøre denne skændsel større, så ender de af 

os, der vover at sætte spørgsmålstegn ved det retfærdige i denne 

tingenes tilstand, med at få vores hoved smadret. 

Andre ser dette og bøjer sig i frygt. Folk må ikke sige, hvad de 

mener. De må ikke kræve retfærdighed. Derfor nægtes vi ytringsfrihed. 

Men vi vil kræve ytringsfrihed. Vi vil ikke ty til voldelig kamp. 

Vi vil sige igen og igen, at vi må have vores egen uafhængige nationale 

regering, fordi vi har ret til et ligeberettiget medlemskab af de 

uafhængige nationers samfund. Vi har ligesom andre nationer ret 

til selvbestemmelse. Det er derfor en pligt for regeringen i dette territorium 

at tjene alle gruppers interesser på lige vis uden hensyn til 

oprindelse, race eller farve. 

(Kilde: Verdensanalyse, Gyldendal 1993, s.16-17)

d Sort mand bryder i 1970 apartheid-lovene ved at sidde på en bænk, hvorpå der står, at den er »kun for europæere«, dvs. hvide. 

APArtHeiD 

Apartheid betyder »adskillelse« 

på sproget »afrikaans«, som de 

oprindelige hollandske indvandrere 

i Sydafrika (boerne) taler. 

Apartheid-systemet var en gennemført 

raceadskillelse, der betød, 

at sorte og farvede i Sydafrika blev 

behandlet som andenklasses borgere 

uden politiske rettigheder. 

Samtidig var deres økonomiske 

og sociale forhold meget ringere 

end den hvide overklasses, og 

de var underlagt meget strenge 

bestemmelser for, hvor de måtte 

bo og opholde sig. Ved hjælp af 

apartheid-systemet mente de 

hvide, at de kunne fastholde deres 

politiske og økonomiske magt i 

Sydafrika. 

sYDAfrikA 

Under en rundrejse i Afrika udtalte 

den britiske premierminister 

Harold Macmillan i 1960 de berømte 

ord: »En forandringens vind 

blæser over dette kontinent. Hvad 

enten vi kan lide det eller ej, er den 

stigende nationale bevidsthed en 

politisk kendsgerning.« Macmillan 

havde tidligere på sin rundrejse i 

Afrika sagt noget lignende, hvor det 

passede godt med udviklingen i de 

engelske kolonier i disse år. Men 

da han sagde det i det sydafrikanske 

parlament, blev han mødt med 

afvisning. Sydafrika havde indført 

apartheid, der gjorde alle andre end 

123 

hvide til andenklasses borgere. 

I Sydafrika blev der slet ingen 

forandring. Det hvide styre fortsatte 

og forstærkede sin undertrykkelse 

af den sorte og farvede 

befolkning. Racismen var siden 

1948 blevet sat i system med 

apartheid-love om raceadskillelse. 

Alle sorte skulle bære pas, der indskrænkede 

deres bevægelsesfrihed. 

Der blev i de dårligste områder af 

landet oprettet såkaldte »hjemlande«, 

hvor sorte skulle bo, og som 

de kun måtte forlade for at passe 

deres arbejde i de hvides fabrikker 

og landbrug. Snart var alle sider 

af livet i Sydafrika reguleret efter 

apartheid-systemet med racead

124 

VESTSAHARA 

1976 

SENEGAL 

196O 

GAMBIA 1965 

GUINEA-BISSAAU 1974 


skillelse i skoler, kirker, hospitaler 

og offentlige transportmidler. Også 

seksuelle forbindelser og ægteskab 

mellem hvide og sorte blev forbudt. 

Lovene førte til protester, og da 

sorte i 1960 under en demonstration 

i Sharpeville brændte deres 

pas, blev mange dræbt af hvide sikkerhedsstyrker. 

Efter Sharpevillemassakren 

blev også den politiske 

bevægelse ANC (African National 

Congress), der samlede den sorte 

befolknings protest mod apartheid, 

forbudt. ANC gik under jorden, og 

mange af organisationens ledere 

blev fængslet. Mest kendt blev 

Sydafrikas senere præsident, Nelson 

Mandela. 

MAURITANIEN 

1960 

GUINEA 1958 

SIERRA-LEONE 1961 

LIBERIA 1847 

MAROKKO 

1956 

ELFEN- 

BENS- 

KYSTEN 

1960 

MALI 

1960 

BURKINA 

FASO 1960 

GHANA 1957 

KOLONIMAGTER 

England 

Frankrig 

Portugal 

Belgien 

Spanien 

Italien 

Årstallene angiver år for 

uafhængigheden. 

ALGERIET 

1962 

BENIN 1960 

TOGO 1960 

NIGER 

1960 

NIGERIA 

1960 

TUNESIEN 

1956 

CAMEROUN 

1960 

ÆKVATORIAL- 

GUINEA 1968 

GABON 

1960 

LIBYEN 

1951 

CONGO 

BRAZZ 

1960 

CHAD 

1960 

CENTRAL 

AFRIKANSKE 

REP. 1960 

ANGOLA 

1975 

d Den britiske premierminister, 

Harold Macmillan, hilser i 1962 på 

præsident Balewa efter »forandringens 

vind« havde fejet hen over Afrika. 

CONGO/ 

ZAIRE 

1960 

EGYPTEN 

1922 

SUDAN 

1956 

UGANDA 

1962 

RWANDA 

1962 

BURUNDI 

1962 

ERITREA 1947/1993 

ETIOPIEN 

KENYA 

1963 

MALAWI 

1964 

ZAMBIA 

1964 MOZAMBIQUE 

1975 

ZIMBABWE 

NAMIBIA 

1965 

1990 BOTSWANA 

1966 

SYDAFRIKANSKE 

REPUBLIK 

1910 

TANZANIA 

1961 

SWAZILAND 

1968 

LESOTHO 

1966 

* 

kiLDe 11 / b 

Afkoloniseringen af Afrika. 

ZANZIBAR 

1963 

DJIBOUTI 1977 

SOMALIA 

1960 

MADAGASCAR 

1960

* 


kiLDe 8 

* Læg 

* 

Bogen 

* 

Hvordan 

* 

Hvilken 

mærke til de forskellige personer på billedet: den franske 

missionær og offi ceren, afrikanerne i spejderuniform og den store 

afrikaner i forgrunden. Hvad foregår der? Hvilken holdning har de 

forskellige personer til det? 

er skrevet af Joseph Huchet fra den franske mission i Afrika. 

Hvordan fremstilles missionæren på billedet? 

fremstilles afrikanerne – både de, der er i spejderdragt, og 

afrikaneren i forgrunden med lændeklædet? 

holdning til koloniperioden kan man læse ud af denne tegning? 

kiLDe 9 

* 

Hvor 

* 

Hvad 

* 

Hvad 

* 

Se 

er kenyaneren Itote i 1943, og hvad laver han dér? 

er det, der går op for ham efter hans snak med den engelske 

soldat? 

mener han med, at »der fandtes en mere værdig sag tættere 

på mit hjem«? 

i teksten, hvor mange afrikanske soldater der var i den engelske hær 

under 2. verdenskrig, og hvilken rolle de spiller i Ghana i 1948. 

kiLDe 10 

* 

Opstil 

* 

Hvad 

* 

Hvad 

* 

Hvordan 

en liste over de forhold, som ifølge kenyaneren Wanjau er udtryk 

for den hvide mands undertrykkelse og udnyttelse af afrikanerne. 

fortæller disse punkter om forholdet mellem koloniherrerne og 

den kenyanske befolkning? 

skal afrikanerne gøre – og skal man bruge vold i kampen? 

reagerede de engelske kolonimyndigheder på Wanjaus pjece? 

Hvorfor? 

kiLDe 11 

* 

Hvordan 

* 

Hvilke 

* 

Hvilket 

kan man se på kortet, at grænserne mellem de afrikanske 

stater ikke var naturlige? 

konsekvenser tror du, at det fi k for de nye stater? 

europæisk land var sidst til at give slip på sine kolonier i Afrika? 

125

126 


d Portugal opgav først sine kolonier i Afrika i 1970'erne. I Angola skete det efter en lang frihedskamp mellem 

forskellige frihedsbevægelser, der var støttet af udenlandske magter som USA, Sydafrika og Sovjetunionen. 

Fotoet fra 1974 viser UNITA-soldater (de var støttet af Sydafrika). 

DeLemNe 3 

AfrikA frA seLvstæNDiGHeD 

tiL i DAG 

De nye selvstændige stater i Afrika 

var særdeles dårligt forberedte på 

at stå på egne ben ved selvstændigheden. 

De afrikanske samfund 

var meget stærkt opsplittede. 

Grænserne var trukket af europæerne, 

og i de fleste afrikanske 

stater boede der mange folkeslag 

med forskellige sprog og kulturer. 

Samtidig var forholdene i de nye 

stater ofte en uholdbar blanding af 

traditionel afrikansk og moderne 

europæisk kultur. 

Helt frem til 1990 kom også Den 

kolde Krig til at sætte sit præg 

på udviklingen i Afrika. USA og 

Sovjetunionen kæmpede i denne 

periode om herredømmet i verden. 

Og begge supermagter søgte at 

skaffe sig venner og allierede i de 

nye afrikanske stater. Det betød 

ofte en forværring af de problemer 

og konflikter, der var i forvejen. 

Typisk stod de to supermagter på 

hver sin side i de mange borgerkrige 

og forsynede de krigsførende 

parter med våben.

UttoNAtioNALProDUkt (bNP) Pr. iNDbYGGer måLt i $ 

1975 1985 2003 1975-2003 

............................................................................................................................................................ 

Afrika syd for Sahara 579 518 514 Ændring: - 11 % 

............................................................................................................................................................ 

Danmark 18.918 23.086 30.262 Ændring: + 60 % 

............................................................................................................................................................ 

I tabellen kan man se udviklingen i bruttonationalproduktet, der viser værdien 

af den samlede produktion (minus råvarer) opgjort pr. indbygger. I Afrika syd for 

Sahara svarede værdien af produktionen pr. indbygger til 579 amerikanske dollars 

i 1975, og den faldt de efterfølgende år. Danmark producerede allerede i 1975 33 

gange mere pr. indbygger, og det tal voksede med 60 % frem til 2003. 

DeN økoNomiske 

UDvikLiNG 

På uafhængighedsdagen i de nye 

afrikanske lande blev der holdt 

højtidelige taler, kolonimagtens 

flag blev sænket, og et nyt flag 

så dagens lys. Nogle lande blev 

opkaldt efter tidligere afrikanske 

riger som Ghana, Zimbabwe og 

Mali, mens andre lande overtog det 

navn, som europæerne havde givet 

landet som Congo, Elfenbenskysten 

og Nigeria. 

De fleste lande oplevede en pæn 

økonomisk vækst i 1960’erne, og 

samlet set voksede den afrikanske 

økonomi med omkring 3 % om året. 

Det betød, at der blev råd til at 

bygge skoler og hospitaler, og en 

del afrikanere oplevede en fremgang 

i levestandarden. Samtidig 

begyndte de vestlige lande med 

bl.a. Danmark i spidsen at give 

udviklingsbistand til de fattige 

lande, som fik betegnelsen udviklingslande. 

Men væksten fortsatte 

ikke. 

I 1970’erne kom oliekrisen (se 

side 73). Olien blev på nogle få år 

mange gange dyrere, og alle de 

industrialiserede lande var helt 

afhængige af den importerede 

d Jomo Kenyatta aflægger ed som Kenyas præsident i 1963. 

olie. Disse lande blev med et slag 

fattigere og kunne ikke holde gang 

i økonomien. Det betød, at den økonomiske 

vækst gik i stå i det meste 

af verden i nogle år. I Afrika blev 

der tale om direkte tilbagegang. Da 

væksten i de rige lande gik i stå, 

købte de færre råvarer, som landene 

i Afrika solgte, og det betød 

127 

faldende priser. Samtidig skulle de 

fleste lande i Afrika importere olie, 

som var blevet meget dyrere. Oven 

i dette kom, at befolkningen i disse 

år voksede meget stærkt i Afrika, 

således at der blev mange flere 

munde at mætte.

128 


DemokrAtiet oG DeN 

AfrikANske virkeLiGHeD 

Men hvordan skulle landene styres, 

når de europæiske kolonimagter 

ikke længere sad på magten? I de 

fleste tilfælde havde man lavet en 

forfatning eller grundlov, der var 

udformet ligesom forfatningerne i 

kolonilandet med demokratiske valg, 

et parlament (Folketing), en regering 

og en præsident. Men det passede 

ikke med den afrikanske virkelighed. 

De afrikanske lande lignede slet 

ikke Belgien, England eller Frankrig, 

som havde brugt mange år på 

at udvikle deres politiske systemer. 

De nye afrikanske lande var fattige, 

og hovedparten af befolkningen 

var beskæftiget i landbruget. Der 

var stort set ikke industri. Og hvis 

der var nogen eksport af betydning, 

var det typisk en enkelt vare som 

kakao, kaffe, olie eller et mineral 

som kobber. Befolkningen var delt 

i mange forskellige folkeslag, der 

ikke talte samme sprog, og som 

ikke følte, at de tilhørte samme 

fællesskab. 

bistANDsHJæLP 

Siden begyndelsen af 1960’erne 

har de industrialiserede lande 

ved hjælp af økonomisk støtte 

og udsendelse af eksperter søgt 

at hjælpe udviklingen i de fattige 

lande på vej. Den økonomiske 

støtte kan være lån, som ulandene 

skal betale tilbage. Eller det kan 

være gaver, der ikke skal betales 

tilbage. Mange ulande – og særlig 

i Afrika – har taget mod lån, gaver 

og ekspertbistand, der beløber sig 

til mange milliarder kroner, men 

der er ikke enighed om, hvor meget 

disse penge faktisk har hjulpet 

ulandene. 

Det var derfor næsten umuligt 

at få et europæisk demokrati til at 

fungere i de nye afrikanske stater. 

For det meste overtog et parti magten 

med en stærk mand i spidsen. I 

de første år af uafhængigheden var 

det typisk lederen af kampen mod 

den tidligere kolonimagt som fx i 

Kenya, hvor Jomo Kenyatta var 

leder af sit land fra uafhængigheden 

i 1963 frem til sin død i 1978. 

I andre tilfælde var det militæret, 

der overtog magten, og i perioden 

1963-89 var der i alt 60 militærkup 

i Afrika. 

Når demokrati ikke var muligt, 

blev det afgørende, hvordan 

»de stærke mænd«, som de blev 

kaldt, regerede. I flere tilfælde var 

det ærlige og dygtige ledere, men 

mange afrikanske ledere blev mere 

optaget af at holde sig ved magten 

og skrabe sammen til sig selv og 

deres venner end at styre landet. 

I 1989 var der ud af 45 lande 

syd for Sahara kun syv lande, 

der i større eller mindre grad var 

demokratisk styrede. Dette fik de 

vestlige lande til at kræve, at de 

afrikanske lande skulle indføre demokratiske 

reformer, hvis de ville 

modtage lån og bistandshjælp. En 

lang række af de afrikanske lande 

blev derfor tvunget til at opgive etparti-systemet 

og gennemføre demokratiske 

valg. Men selv om man 

har indført et fler-parti-system og 

demokratiske valg, har det ikke 

ændret det politiske liv afgørende. 

Det er stadig »de stærke mænd« 

og nogle magtfulde slægter eller 

grupper, der har den afgørende 

politiske indflydelse.

d Lagos i Nigeria er med sine 15 mio. indbyggere 

(anslået 2006) Afrikas hurtigst voksende by. 

En stor del af befolkningen er tilfl yttere fra andre 

afrikanske lande; de bor i »blikbyer« som på billedet. 

Den hurtige vækst har skabt enorme problemer 

med overbefolkning, manglende kloakker 

og institutioner, og man regner med at væksten 

fortsætter. Sansynligvis vil der være omkring 18 

mio. indbyggere i 2010, og Lagos vil være en af de 

ti største byer i verden. 

* 

kiLDe 12 / e 

Figuren nedenfor viser dansk udviklingsbistand i 2007 og de største 

modtagere af den bilaterale udviklingsbistand (bilateral dvs. tosidig 

bistand, der ikke går gennem internationale organisationer, men fra et 

land til et andet land.) 

Danmark har siden begyndelsen af 1960’erne givet udviklingsbistand. 

Den administreres af Danida, der er en afdeling under Udenrigsministeriet. 

Den danske bistand hører til blandt de højeste i verden, og 

den udgør i 2007 13,9 mia. kr. eller 0,81 % af den danske produktion 

målt i BNI (Bruttonationalindkomsten). Lidt over 1/3 går til internationale 

organisationer (den multilaterale bistand) og knap 2/3 til enkelte 

lande (den bilaterale bistand). Ud af de 13 lande, der modtager mest 

bilateral bistand, er 9 afrikanske. 

ANveNDeLseN Af bistANDskroNeN i 2007 

I 2007 gav danmark i alt/samlet 13.949,5 mio. kr. i bistand. 

biLAterAL 

bistAND 

64,4% 

moDtAGere Af DANmArks biLAterALe bistAND 2007 

Beløb i mio. kr. 

bistAND 

Bilateral bistand 

i alt 8.983,0 mio. kr. 

Afrika: 4.377,7 mio. kr. 

Asien: 2.109,8 mio. kr. 

Latinamerika: 559,3 mio. kr. 

Gældslettelse: 671,0 mio. kr. 

Uden for paragraffer: 633,7 mio. kr. 

Ikke landefordelt: 503,9 mio. kr. 

Europa: 127,6 127,6 mio. kr. 

Multilateral bistand 

i alt 4.966,5 mio. kr. 

FN-systemet: 1.896,4 mio. kr. 

EU-systemet: 1.313,2 mio. kr. 

Verdensbankgruppen: 746,8 mio. kr. 

Anden bistand: 625,1 mio. kr. 

Regionale udviklingsbanker: 385,1 mio. kr. 

600 ............................................................................................................................. 

500 ............................................................................................................................. 

400 ............................................................................................................................. 

300 ............................................................................................................................. 

200 ............................................................................................................................. 

100 ............................................................................................................................. 

Tanzania 7,3 % 

Uganda 6,1 % 

Mozambique 5,5 % 

Vietnam 5,3 % 

Ghana 5,0 % 

Zambia 3,6 % 

Bangladesh 3,4 % 

Kenya 3,4 % 

0 ............................................................................................................................. 

Nicaragua 3,2 % 

Burkina Faso 2,6 % 

Benin 2,5 % 

Nepal 2,5 % 

Egypten 2,1 % 

Bolivia 2,0 % 

Bhutan 1,1 % 

129

130 


d Ishmael Beah fortæller om 

sin bog Den lange vandring. 

* 

kiLDe 13 / borGerkriGe oG børNesoLDAter 

Uddrag fra Ishmael Beah: Den lange vandring, 2007 

De to små lande Liberia og Sierra Leone i Vestafrika blev i løbet af 

1990’erne ofre for langvarige og blodige borgerkrige. Et særligt uhyggeligt 

træk ved borgerkrigen i Sierra Leone 1991-2002 var anvendelsen af 

børnesoldater. En stor del af soldaterne på såvel regeringssiden som på 

oprørernes side var børn mellem 8 og 15 år. De blev tvunget til at deltage i 

kampene for at overleve eller undgå selv at blive skudt. 

Et af børnene var Ishmael Beah, der i tre år fra 1993 blev tvunget til at 

kæmpe som børnesoldat sammen med regeringshæren. I et forsøg på at 

stoppe borgerkrigen blev en del af børnesoldaterne overført til lejre, hvor 

børnene fik mulighed for at vende tilbage til et normalt liv. 

Efter opholdet i lejren boede Ishmael hos sin onkel, og senere kom han 

til FN i New York for at fortælle om børnesoldaternes liv. 

»Nogle gange gik min onkel og jeg lange ture efter arbejde. Han spurgte, 

hvordan jeg havde det, og jeg svarede altid, at jeg havde det godt. Så lagde 

han sine lange arme om mig og trak mig tættere ind til sig. Jeg følte, at 

han godt vidste, at der var meget, jeg gerne ville fortælle ham, men at 

jeg ikke kunne. Jeg havde ikke fortalt ham, at når jeg var ude at samle 

brænde i bushen med de andre børn i familien, kom jeg til at tænke på alt 

det, jeg havde set og gjort tidligere. Når jeg stod ved siden af et træ med 

rød harpiks på barken, genoplevede jeg, hvordan vi plejede at henrette 

fanger ved at binde dem til træer og skyde dem. Deres blod plettede barken 

på træerne, og det gik aldrig af, selv ikke under regntiden. Jeg havde ikke 

fortalt ham, at jeg hele tiden blev mindet om alt det, jeg var gået glip af, 

når jeg iagttog familierne omkring mig – et barn der omfavnede sin far, 

holdt fast i sin mors klædning eller blev svinget op over en grøft med forældrene 

i hænderne. Det fik mig til at ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage 

og ændre det hele. […]« 

(Og på en konference i FN fortæller Ishmael Baeh:) 

»Jeg er fra Sierra Leone, og problemet, som tynger os børn, er, at krigen 

tvinger os til at flygte fra vores hjem. Vi mister vores familier og vandrer 

forvildede rundt i skovene. Som følge deraf bliver vi involverede i konflikten 

som soldater, bærere og på mange andre belastende måder. Det sker 

på grund af sult, tabet af vores familier og behovet for at føle, at man er i 

sikkerhed og hører til et sted, når alt andet er brudt sammen. Jeg gik ind 

i hæren, fordi jeg havde mistet min familie, og fordi jeg sultede. Jeg ville 

hævne min families død. Jeg var også nødt til at finde en måde at få mad 

på for at overleve, og den eneste måde var ved at være i hæren. Det var 

ikke let at være soldat, men vi havde ikke andre muligheder. Jeg er blevet 

resocialiseret, så jeg er ikke farlig længere. Jeg er ikke soldat mere. Jeg er 

et barn [...].«

orGerkriG i CoNGo 

Siden selvstændigheden har der 

været flere krige i Afrika mellem 

forskellige befolkningsgrupper fra 

samme land, dvs. borgerkrige. Borgerkrigene 

har haft mange forskellige 

årsager. En af årsagerne har 

været kampen om kontrollen med 

værdifulde mineraler eller olie. 

Samtidig har mineralerne eller 

olien kunnet betale for våben eller 

lejetropper. Et af disse lande er 

Congo, hvor befolkningen for tredje 

gang i løbet af hundrede år måtte 

opleve en ny bølge af grusomheder 

skylle ind over landet. 

Oberst Mobuto, der var kommet 

til magten i 1965, udviklede snart 

et både korrupt og brutalt diktatur. 

Folk, som Mobuto frygtede, og 

som kunne true hans magt, blev 

tortureret og offentligt henrettet. 

Han lejede verdens dyreste passagerfly, 

Concorden, til familiens 

indkøbsrejser til Paris og fik anlagt 

en flyveplads til flyet i udkanten af 

sin egen fødeby. 

Mobuto samlede sig en formue 

på omkring 35 milliarder kroner 

og indsatte venner og nære 

slægtninge på de højeste poster i 

samfundet. Han forsøgte at »afrikanisere« 

landet, bl.a. fik byerne 

afrikanske navne, og landets navn 

ændrede han til Zaire. I 1997 blev 

han væltet af partisanstyrker, 

der lovede at indføre demokrati. 

Landet skiftede igen navn til Den 

Demokratiske Republik Congo. 

Men den nye stærke mand, Kabila, 

viste sig at være lige så korrupt 

som sin forgænger. Der blev igen 

borgerkrig, og den varede til 2003. 

Borgerkrigen og dens følger i form 

af sygdom, sult og politisk vold ko- 

stede over fire millioner mennesker 

livet. Det er en af de allerværste katastrofer, 

verden har oplevet siden 

2. verdenskrig, og endnu i 2009 var 

landets fremtid som demokratisk 

samfund meget usikker. 

Hvorfor DeNNe 

UDvikLiNG? 

Hvorfor er det gået så galt i Afrika? 

Den vigtigste årsag er, at afrikanerne 

ved selvstændigheden havde 

et meget dårligt udgangspunkt. Der 

var næsten ingen fabrikker, der var 

meget få uddannede, og samfundene 

skulle i bygges op fra bunden. 

Mange lande havde én eller to 

varer, som de kunne eksportere og 

tjene penge på. Men priserne på 

disse var svingende – og for det 

meste var de faldende. 

Hvilken strategi skulle landene 

vælge? I de fleste andre lande 

valgte man en model, hvor staten 

brugte mange penge på uddannelse 

og sundhedsvæsen og hjalp med at 

starte nye virksomheder. Men det 

krævede mange penge, som man 

ikke selv havde, og mange afrikanske 

lande optog derfor store lån. 

I 1980’erne og 1990’erne stod 

de fleste lande pludselig med en 

kæmpe gæld, som skulle betales 

tilbage. Verdensbanken gik ind og 

hjalp de fattigste lande med nye 

lån. Men samtidig krævede banken, 

at landene skulle skære ned på det 

offentlige forbrug, og det ramte 

mange almindelige afrikanere, og 

det var med til at øge fattigdommen. 

Afrika var fanget i en gældsfælde, 

som man sagde. 

En tredje vigtig årsag har noget 

med jordbund, klima og geografi at 

gøre. Bortset fra nogle få områder 

verDeNsbANkeN oG 

DeN iNterNAtioNALe 

vALUtAfoND 

Verdensbanken og Den Internationale 

Valutafond (IMF) blev 

oprettet efter 2. verdenskrig for 

at hjælpe den internationale 

økonomi med at fungere. Fra 

1960’erne blev de to institutioner 

de største långivere til udviklingslandene. 

Under gældskrisen 

i 1980’erne opstillede de meget 

skrappe betingelser for at yde lån 

til udviklingslandene. Disse krav 

førte ofte til økonomisk og social 

nød i udviklingslandene og er i 

dag meget mildere. 

d Præsident Mobuto. 

131 

er det meste af jordbunden i Afrika 

ikke særlig næringsrig, og det betyder, 

at det er svært at dyrke mange 

afgrøder uden tilførsel af kunstgødning, 

som er meget dyr. Oven i det 

kommer, at Afrika gentagne gange 

har været ramt af store og langvarige 

naturkatastrofer som tørke i 

området nær Sahara og oversvøm-

132 


melser i det sydlige Afrika. Endelig 

mangler næsten hele Afrika et tæt 

vej- og jernbanenet, så man let kan 

flytte varer og arbejdskraften til de 

steder, hvor der er brug for den. 

Sygdomme er en stor plage i det 

tropiske Afrika. Fx kræver malaria 

og sovesyge mange ofre. Oven i det 

kommer HIV/AIDS, der brød ud i 

Afrika i begyndelsen af 1980’erne. 

I 2008 var over 42 millioner ramt 

af sygdommen i hele verden, og 

74 % af dem boede i Afrika syd for 

Sahara. 

Et stort problem i næsten alle 

afrikanske lande er korruption. 

Det er bestikkelse og betyder, at 

man må betale en embedsmand 

for noget, som man ellers bare har 

ret til. Den lille korruption findes 

i hverdagen, hvor man må betale 

politimanden, lægen eller den offentlige 

embedsmand. Den større 

korruption er, når virksomheder 

bliver nødt til at betale embedsmænd 

og politikere tusindvis eller 

millioner af kroner for at få en 

kontrakt. 

Endelig er der den megastore 

korruption, hvor præsidenten og de 

andre topfolk overfører store beløb 

til private konti i udenlandske banker. 

Præsidenten i Nigeria 1993- 

1998 samlede ikke mindre end 60 

milliarder kroner til sig selv, mens 

Jomo Kenyattas efterfølger i Kenya 

»kun« stjal 6 milliarder kroner fra 

staten. 

d Botswana er verdens hårdest ramte land, hvad angår HIV/AIDS. 

På fotoet ses et skilt med råd om, hvordan smitte kan undgåes. 

Hiv/AiDs i AfrikA 

Antal millioner ramt af HIV/AIDS i Afrika syd for Sahara 1990-2007. 

25 ........................................................................................................................................ 

20 ........................................................................................................................................ 

15 ........................................................................................................................................ 

10 ........................................................................................................................................ 

5 ........................................................................................................................................ 

1990 

0 ........................................................................................................................................ 

(Kilde: UNAIDS, WHO, 2008) 

DøDe som føLGe Af AiDs 

Døde som følge af AIDS i Afrika syd for Sahara 1990-2007 i millioner. 

2,0 ........................................................................................................................................ 

1,5 ........................................................................................................................................ 

1,0 ........................................................................................................................................ 

0,5 ........................................................................................................................................ 

1990 

1991 

1991 

1992 

1992 

1993 

1993 

1994 

1994 

0 ........................................................................................................................................ 

(Kilde: UNAIDS, WHO, 2008) 

1995 

1995 

1996 

1996 

1997 

1997 

1998 

1998 

1999 

1999 

2000 

2000 

2001 

2001 

2002 

2002 

2003 

2003 

2004 

2004 

2005 

2005 

2006 

2006 

2007 

2007

* 

kiLDe 14 / c 

Afrika og Danmark i tal. 

* 

kiLDe 15 / er AfrikANereN DoveN? 

overskUD/UNDerskUD På betALiNGsbALANCeN 

Opgjort i mia. $. 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2006 

...................................................................................................................................................................... 

Afrika syd for Sahara -3 1 2 -1 -10 4 12 -13 

...................................................................................................................................................................... 

Danmark 0 .. -3 1 2 2 11 7 

...................................................................................................................................................................... 

UDvikLiNGeN 

BNP* pr. indbygger i faste priser $ (2000) 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2006 

...................................................................................................................................................................... 

Afrika syd for Sahara 587 589 538 529 492 509 561 578 

...................................................................................................................................................................... 

Danmark 17.417 19.716 22.583 24.102 26.599 29.993 31.597 32.484 

...................................................................................................................................................................... 

* Bruttonationalprodukt pr. indbygger er værdien af det arbejde, hver person i landet udfører. 

ANALfAbetisme 

I Danmark er analfabetisme så lille, at den ikke kan måles i procent. 

Analfabetisme i Afrika syd for Sahara målt i procent af den samlede befolkning: 

...................................................................................................................................................................... 

Kvinder 15 år og over: 1990: 59 % 2006: 47 % 

...................................................................................................................................................................... 

Mænd 15 år og over: 1990: 39 % 2006: 30 % 

...................................................................................................................................................................... 

ANtAL mobiLteLefoNAboNNeNter Pr. 100 iNDbYGGere 

...................................................................................................................................................................... 

Afrika syd for Sahara 1990: 0 2000: 2 2006: 14 

...................................................................................................................................................................... 

Danmark 1990: 3 2000: 63 2006: 107 

...................................................................................................................................................................... 

(Kilde: Verdensbanken WDI cd-rom 2008) 

Ulandseksperten Klaus Winkel har gennem hele sit liv beskæftiget sig med udviklingsbistand og 

Afrika. I 2007 udgav han bogen Hvorfor er det så svært for Afrika? Her kommer han ind på sygdommenes 

betydning for udviklingen i tropisk Afrika: 

»Stillet over for det spørgsmål, som denne bog rejser – hvorfor er det så svært for Afrika – er mange 

stadig tilbøjelige til at svare: Det er fordi afrikanerne er dovne. Et bedre – om end langt fra udtømmende 

– svar er: Det er fordi, at det går ud over lysten til at arbejde fx med hakken i den hårde jord 

i 35-40 graders varme, hvis man lider af blodmangel, er svækket efter en serie malariaanfald, har et 

skønsomt (stort) udvalg af parasitter (bittesmå snyltedyr) i blodet, har sår på fødderne som følge af 

angreb af sandfluer og i øvrigt med jævne mellemrum har fået for lidt og forkert at spise – siden man 

var barn. Det er betingelserne for en stor del af den afrikanske arbejdskraft. En afrikansk bonde, 

som ikke er syg eller har været alvorligt påvirket af sygdom, er en undtagelse.« 

133

134 


d »Diamonds for development in Africa« står der på siden af luftskibet, der flyver hen over Cape Town. Diamantselskabet De Beers 

vil bruge luftskibet til at opdage nye muligheder for diamantminedrift i Botswana og Sydafrika. 

AfrikA i fremGANG – 

botswANA oG sYDAfrikA 

Det generelle billede af udviklingen 

siden uafhængigheden er altså ikke 

særlig positivt. Men der er nogle 

lande, hvor det er gået bedre. De 

nordafrikanske lande Marokko, Algeriet, 

Tunesien, Libyen og Egypten 

har haft en vis økonomisk vækst. 

I Afrika syd for Sahara er der 

to lande, der særlig skiller sig ud: 

Botswana og Sydafrika. Botswana 

er et lille land på 1,6 millioner 

indbyggere, der ligger lige nord for 

Sydafrika. Landet var tidligere en 

koloni under England og blev uafhængigt 

i 1966. 

Kort efter uafhængigheden fandt 

man meget rige forekomster af 

diamanter, der i dag udgør 85 % af 

eksportindtægterne. Det gav økonomisk 

fremgang i det fattige land, 

og Botswana har i dag den højeste 

indkomst pr. indbygger i Afrika. 

En anden vigtig faktor var landets 

første præsident, Seretse Kahma, 

der var både høvdingesøn og britisk 

uddannet. Han fastholdt demokratiet 

og en fri presse. Landet har 

også de seneste år været præget af 

fremgang med en økonomisk vækst 

på over 5 %. Samtidig er Botswana 

det afrikanske land, der har mindst 

korruption. 

Men Botswana er det land i 

verden, der er hårdest ramt af HIV/ 

AIDS. 24 % af befolkningen er smittet 

med HIV/AIDS, og levealderen 

er i dag på kun 40 år. (I Danmark 

er den 75 år for mænd og 80 for 

kvinder). Selv om man gør meget for 

at bekæmpe spredningen af sygdommen, 

frygter man, at levealderen vil 

falde fra 40 år i 2006 til 27 år i 2010. 

Sydafrika er meget større end 

Botswana med knap 50 millioner 

indbyggere. I 1994 afholdt man de

første frie valg i landets historie 

for hele befolkningen, og Nelson 

Mandela kunne i spidsen for partiet 

ANC overtage magten. Hermed var 

demokratiet udstrakt til at gælde for 

alle, og samtidig fortsatte væksten i 

den sydafrikanske økonomi. Sydafrika 

er i dag den største økonomi i 

hele Afrika med et moderne landbrug, 

veludviklet industri og rige 

diamantminer. 

HoveDtAL for botswANA oG sYDAfrikA 

BOTSWANA SYDAFRIKA AFRIKA 

............................................................................................................................................................. 

BNP i $ omregnet til købekraftenheder (PPP) 2008 17.947 10.187 2.556 

............................................................................................................................................................. 

Befolkning i millioner 2008 1,6 48,7 955 

............................................................................................................................................................. 

Forventet levetid (2006) 40 48 – 

............................................................................................................................................................. 

Placering på korruptionsskala ud af 180 lande 36 54 – 

............................................................................................................................................................. 

e Havnen i Sydafrikas største by, Cape Town, med fiskerbåde, kraner og 

højhuse i baggrunden. En moderne by med en stærk økonomi. 

135

136 AfrikA / eUroPAs NAbo 

bereGNiNG Af DeN meNNeskeLiGe UDvikLiNG 

i forskeLLiGe LANDe frA 2005 

VOKSNE DER BNP PR. 

RANG LEVETID KAN LÆSE INDBYGGER* 

............................................................................................................................................. 

Island 1 81,5 år 100 % 36.510 $ 

............................................................................................................................................. 

Norge 2 79,8 år 100 % 41.420 $ 

............................................................................................................................................. 

Australien 3 80,9 år 100 % 31.794 $ 

............................................................................................................................................. 

Canada 4 80,3 år 100 % 33.375 $ 

............................................................................................................................................. 

Irland 5 78,4 år 100 % 38.505 $ 

............................................................................................................................................. 

Sverige 6 80,5 år 100 % 32.525 $ 

............................................................................................................................................. 

Schweiz 7 81,3 år 100 % 35.633 $ 

............................................................................................................................................. 

Japan 8 82,3 år 100 % 31.267 $ 

............................................................................................................................................. 

Holland 9 79,2 år 100 % 32.684 $ 

............................................................................................................................................. 

Frankrig 10 80,2 år 100 % 30.386 $ 

............................................................................................................................................. 

VOKSNE DER BNP PR. 

RANG LEVETID KAN LÆSE INDBYGGER* 

............................................................................................................................................. 

Den Demokratiske 

Republik Congo 168 45,8 år 67 % 714 $ 

............................................................................................................................................. 

Etiopien 169 51,8 år 36 % 1.055 $ 

............................................................................................................................................. 

Chad 170 50,4 år 26 % 1.427 $ 

............................................................................................................................................. 

Den centralafrikanske 

Republik 171 43,7 år 49 % 1.224 $ 

............................................................................................................................................. 

Mozambique 172 42,8 år 39 % 1.242 $ 

............................................................................................................................................. 

Mali 173 53,1 år 24 % 1.033 $ 

............................................................................................................................................. 

Niger 175 55,8 år 29 % 781 $ 

............................................................................................................................................. 

Guinea-Bissau 174 45,6 år … 827 $ 

............................................................................................................................................. 

Burkina Faso 176 51,4 år 24 % 1.213 $ 

............................................................................................................................................. 

Sierra Leone 177 41,8 år 35 % 806 $ 

............................................................................................................................................. 

* BNP pr. indbygger målt i $, omregnet til købekraft (PPP) 

Note: Danmark lå som nr. 14, og Island vil som følge af finanskrisen ryge langt ned på listen. 

(Kilde: http://hdr.undp.org/en/statistics/) 

* 

kiLDe 16 / b 

Siden 1990 har FN beregnet, hvordan 

den menneskelige udvikling er i alle 

verdens lande. Beregningen kaldes 

HDI, Human Development Index. 

I beregningen indgår 1) levetid, 2) 

uddannelse og 3) indkomsten pr. indbygger 

målt i bruttonationalprodukt. 

Her er udvalgt de ti lande, der i 2005 

scorede højest, og de ti lande, der 

scorede lavest.

* 


KILDE 12 

* Hvor 

* 

Danmark 

* 

Ville 

meget af den danske udviklingsbistand går til bestemte lande 

(den bilaterale bistand), og hvor meget går gennem internationale 

organisationer? 

bruger mange penge på bistand direkte til afrikanske lande. Hvor 

meget i kroner og hvor stor en andel af den samlede bistand er det ca.? 

Afrikas problemer ikke kunne løses, hvis de rige lande betalte 10 % 

af deres BNP i udviklingsbistand? Hvorfor? 

KILDE 13 

* 

Hvorfor 

* 

Hvad 

* 

Ishmael 

* 

Hvad 

* 

Nævn 

* 

Hvorfor 

blev Ishmael Beah børnesoldat? 

har han bl.a. været med til? 

Beah har i et interview fortalt, at det var lettere at blive børnesoldat 

end at komme ud af det. Hvad kan forklaringen være? 

føler han, at han har mistet – ud over sin familie, som blev dræbt 

i kampene? 

andre krige, hvor man anvender børnesoldater. 

anvender nogle lande børn som soldater? 

KILDE 14 + 15 

* 

Hvad 

* 

Hvad 

viser tabellerne om udviklingen i Afrika syd for Sahara? 

kan afrikanerne selv og omverdenen efter din mening gøre for at 

vende udviklingen? 

KILDE 16 

* 

I 

* 

Undersøg, 

hvilken verdensdel ligger de ti lande, der har den laveste score på 

indekset over menneskelig udvikling (HDI)? 

hvor stor forskellen er mellem de ti lande, der ligger øverst og 

nederst på listen over menneskelig udvikling (HDI) med hensyn til: 

– Levetid. Omtrent hvor mange fl ere år får mennesker i den rige del af 

verden at leve i? 

– Læsefærdighed. Omtrent hvor stor en del af befolkningen kan læse i de 

ni dårligst stillede lande (undtagen Den Dem. Republik Congo)? 

– Indkomst. Hvor mange gange større indkomst har en dansker med et 

BNP pr. indbygger på 33.973 $ sammenlignet med et menneske i Mali? 

137

138 


HvAD Der 

viDere skete 

eUroPAs fAttiGe NAbo 

Gældskrise, borgerkrige, naturkatastrofer, 

AIDS-epidemi og dårlig 

økonomi. Der er næsten ikke ende 

på de ulykker, som Afrika har 

været udsat for siden selvstændigheden. 

Men er der slet ingen 

lyspunkter ud over nogle få stater 

som Botswana og Sydafrika? Det 

er der. For det første har den økonomiske 

vækst i de første år siden 

2000 været høj sammenlignet med 

den øvrige verden. 

Der er kommet meget mere fokus 

på Afrika. Allerede i 1985 blev 

d Allerede i 1985 begyndte rockmusikere at samle penge ind til de fattigste lande. 

Madonna til den ottende Live Aid-koncert i 2005. Hun synger til den afrikanske pige 

Birhan Woldu, der ved den første Live Aid-koncert i 1985 blev vist på storskærm som et 

barn ramt af hungersnød.

d Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen sammen med den danske Afrika- 

kommission ved åbningen af Kommissionens arbejde i april 2008, hvor han udtalte: 

»Det er helt afgørende, at de meget store ungdomsårgange, der nu er i Afrika, kan få 

arbejde. I øjeblikket kommer der fl ere ind på arbejdsmarkedet i Afrika, end der bliver 

skabt job til. Det skaber risiko for stigende ledighed og sociale spændinger. Derfor skal 

vi skabe fokus på jobskabelse og økonomisk vækst i Afrika.« 

den første Live Aid-koncert afholdt, 

og siden har der været mange koncerter, 

møder og aktiviteter. Den 

danske statsminister Anders Fogh 

Rasmussen besøgte i efteråret 

2005 Afrika, og rejsen gjorde et 

stort indtryk på ham. Han nedsatte 

derfor en kommission med 

folk fra både Danmark og Afrika, 

der i 2009 kommer med forslag til, 

hvordan man kan skabe vækst og 

jobs til de mange unge afrikanere. 

Endelig er der kommet en helt 

ny spiller på banen i Afrika, nemlig 

Kina, som bruger milliarder af 

dollars i Afrika. Kina er ved at 

overhale USA som verdens største 

økonomi, og Kina vil gerne have 

adgang til de enorme naturressourcer 

i Afrika – først og fremmest 

olie. Så derfor har Kina i disse år 

fordoblet støtten til Afrika, foretaget 

omfattende investeringer i 

Afrika og sendt tusinder af kinesere 

til Afrika som eksperter, forretningsmænd 

og rådgivere. Vi ved 

endnu ikke, hvordan samarbejdet 

med Kina vil udvikle sig. Vil Kina 

bare blive en ny kolonimagt, der 

hiver ressourcerne ud af Afrika? 

Eller vil Kina i samarbejde med 

de afrikanske lande sætte en ny 

positiv udvikling i gang? 

AfrikA er kUN 14 

kiLometer frA eUroPA 

DeN økoNomiske vækst i fAste Priser, 2000-2007 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

............................................................................................................................................................. 

Verden 4,7 2,2 2,8 3,6 4,9 4,5 5,1 5,0 

............................................................................................................................................................. 

Afrika 3,5 4,9 6,2 5,4 6,5 5,8 6,1 6,3 

............................................................................................................................................................. 

139 

Der er ikke særlig langt fra Europas 

sydspids til det store afrikanske 

kontinent. Udviklingen i Afrika 

vil også komme til at påvirke vores 

udvikling i Danmark og Europa. 

Kommer der for alvor gang i den 

afrikanske udvikling, vil det give 

muligheder for øget samhandel og 

vækst. Går udviklingen igen i stå 

i Afrika, vil det betyde øget pres 

på de europæiske grænser og uro i 

Afrika. 

Men hvordan skal man støtte 

udviklingen i Afrika? Der er ingen 

enkle svar, men man kan i hvert 

fald pege på tre midler, der vil 

hjælpe på udviklingen: For det 

første er udviklingsbistanden vigtig. 

Bliver den givet på den rigtige 

måde, kan den både skabe udvikling 

og hjælpe den almindelige 

afrikaner. Problemet er bare, at 

ingen kender den »rigtige måde«, 

der gælder overalt. For det andet: 

Øget samhandel og fl ere udenlandske 

investeringer. Og endelig: »God 

regeringsførelse er nøglen til al fornuftig 

fremgang«, som en førende 

kender af Afrika har udtalt.

140 


viDere 

ArbeJDe 

»LANDets Historie 

Du har læst om træk fra enkelte afrikanske staters historie. På kortet side 

124 kan du se, at der er mange andre lande. I klassen kan I vælge nogle af 

de lidt større lande og i grupper undersøge dem nærmere. I kan bl.a. fi nde 

oplysninger om: 

Kolonitiden: 

* 

Hvordan og af hvilket europæisk land blev området gjort til en koloni? 

var forholdene for landets befolkning under kolonitiden? 

påvirkede kolonitiden forholdene i landet? 

* 

Hvordan 

* 

Hvordan 

* 

Hvorfor 

* 

Hvem 

* 

Hvordan 

* 

Hvilke 

* 

I 

* 

Er 

Afkolonisering: 

og hvordan blev landet selvstændigt? Var der oprør? Hvordan 

reagerede koloniherrerne? 

fi k magten i landet efter selvstændigheden? Beskriv styreformen. 

Selvstændighed: 

har landet klaret sig politisk, økonomisk og socialt? 

problemer har landet og dets befolkning nu? 

hvilken grad stammer disse problemer fra kolonitiden? 

der udsigt til, at disse problemer bliver løst? 

På http://bibliotek.dk kan du fi nde egnede materialer om en række afrikanske 

lande. Du kan også fi nde oplysninger om landene på internettet. 

Fx kan du på www.udviklingstal.dk få statistiske oplysninger om sundhed, 

sygdom, uddannelse, økonomi osv. 

Forbered et oplæg på 10-15 min. pr. gruppe. Fremstil en planche eller en 

skærmpræsentation til at understøtte oplægget.

DeN GoDe Historie 

Når vi i medierne hører om livet i Afrika, er det som regel historier om sygdom, 

ufattelig fattigdom, hungersnød, borgerkrig og andre ulykker. Men der 

er også glæde og fremgang i Afrika. Mens I arbejder med emnet, kan I samle 

eksempler på historier, der fortæller om lyse sider af livet i Afrika. 

Eksemplerne kan I bruge til at 

drøfte, om medierne tegner et 

alt for mørkt og trist billede 

af Afrika. 

141 

b Dansefestival i Togo. 

e Børn fra Uganda.

142 


At ArbeJDe 

meD Historie 

»HvAD NU Hvis… 

To gange – i 1907 og 1908 – søgte Adolf Hitler ind på kunstakademiet i 

Wien. Begge gange blev han afvist. Hvad ville der være sket, hvis han var 

blevet optaget? Ville 2. verdenskrig og Holocaust være undgået? Eller hvad 

hvis det nazistiske Tyskland havde vundet 2. verdenskrig. Hvordan havde 

Europa og Verden så været? 

Vi vil gerne have forklaringer, årsager, grunde til, at noget sker. Det 

gælder i hverdagslivet – fx når dine forældre spørger, hvorfor du ikke kom 

hjem til den tid, I havde aftalt. Og det gælder, når man arbejder med historie. 

Faktisk er historie forsøg på fi nde sandsynlige sammenhænge mellem 

årsager/grunde og virkninger/følger. Der er ofte forskellige opfattelser 

af sammenhænge mellem årsager og virkninger. Således mener nogen, 

at Adolf Hitler som person var afgørende for Holocaust og 2. verdenskrig, 

mens andre mener, at antisemitismen (jødehad, se side 59), spændingerne 

og forholdene i Europa var sådan, at begivenhederne var sket alligevel. 

Du må forholde dig kritisk til påståede sammenhænge mellem årsager/ 

grunde og virkninger/følger, som du fx møder i TV, aviser eller i en historiebog 

– og ikke bare anse de beskrevne sammenhænge for at være de 

endelige sandheder. 

Det kan du fx gøre ved at fi nde frem til den eller de årsager, der gives 

til, at noget skete. Tag en enkelt årsag ud, og ændr den til det modsatte (fx 

Hitler kom ind på kunstakademiet). Tænk igennem og undersøg, hvad der 

så kunne være sket. 

Den årsag, du udvælger, skal være væsentlig, afgrænset og entydig. Når 

du tænker, hvad der ville være sket, hvis … skal du selvfølgelig bruge din 

fantasi, men du må være troværdig i forhold til tiden, så den udvalgte årsag 

kun naturligt kan ændres ud fra, hvad der var muligt i den pågældende 

periode.

Den måde at arbejde med historie på kaldes kontrafaktisk. Den kan 

hjælpe dig til at vurdere fx en historiebogs forklaringer på sammenhænge 

– og måske fi nde andre mulige årsager. 

Ved at arbejde kontrafaktisk bliver du også klar over, at den historiske 

udvikling kunne have gået i en helt anden retning, end den faktisk gjorde. 

Samt at det ofte var tilfældigheder, der gjorde, at det gik, som det gjorde. 

Prøv at tænke på, hvilken betydning tilfældigheder har haft for dit liv. 

oPGAver 

* 

Emnet Afrika – Europas nabo rummer fl ere oplagte muligheder for at 

arbejde kontrafaktisk. Fx: Hvad nu hvis de europæiske stormagter ikke 

havde underlagt sig Afrika (og det meste af verden) som kolonier fra 

omkring 1870. Hvilken betydning ville det have for udviklingen i Afrika 

– og for Europa? 

* 

Delemne 3: Afrika fra selvstændighed til i dag giver en række mulige 

grunde til aktuelle problemer i Afrika. Undersøg en eller fl ere af dem 

kontrafaktisk. 

eksemPLer På koNtrAfAktisk Historie 

Dan H. Andersen og Rasmus Dahlberg: En anden historie: ni 

alternative Danmarkshistorier, Aschehoug 2001 

143

144


Jens Aage Poulsen 

ê


terrorisme 

oG meNNeskerettiGHeDer 

d Skuespillere spiller en CIA-bortførelse 

foran Europa-Parlamentet i 

Bruxelles i juni 2008. Amnesty International 

står bag aktionen for 

at markere den internationale dag 

til støtte for torturofre. 

i 1963 bliver khaled el-masri født i kuwait, men vokser op i Libanon. 

i 1980’erne er der borgerkrig i Libanon. Derfor flygter han som 22-årig til 

vesttyskland, hvor han får arbejde som bilsælger og siden som snedker. 

Han bliver også gift, får børn og bliver tysk statsborger. 

I 1963 bliver Khaled el-Masri født 

i Kuwait, men vokser op i Libanon. 

I 1980’erne er der borgerkrig 

i Libanon. Derfor fl ygter han som 

22-årig til Vesttyskland, hvor han 

får arbejde som bilsælger og siden 

som snedker. Han bliver også gift, 

får børn og bliver tysk statsborger. 

I julen 2003 har el-Masri et 

voldsomt skænderi med sin kone. 

Han går hjemmefra og beslutter 

sig til at tage en busrejse til Makedonien 

for at slappe af. 

På grænsen mellem Serbien og 

Makedonien arresterer politiet 

el-Masri. I håndjern og med øjnene 

dækket til bliver han ført til et ho- 

tel i hovedstaden Skopje. Her lukkes 

han inde i et værelse. Khaled 

fortæller: 

»Jeg var under konstant bevogtning. 

Gardinerne var altid 

trukket for. Jeg fi k aldrig lov til at 

forlade rummet. Jeg blev truet med 

pistoler, og jeg fi k ikke lov til at 

kontakte nogen. Jeg blev udspurgt 

om møder med mennesker, jeg ikke 

kendte, og om forbindelser med 

folk, som jeg aldrig havde mødt.« 

Konstant bevogtes Khaled af 

medlemmer af Makedoniens hemmelige 

politi. Betjentene forhører 

ham om hans forbindelser med 

islamiske grupper. Da han nægter

d Den tyske statsborger Khaled el-Masri, som CIA fejlagtigt tror, er terrorist. 

På CIA’s ordre bortføres el-Masri. I fem måneder udsættes han for tortur. 

at kende nogen, truer de med at 

henrette ham. 

Khaled el-Masri beder fl ere 

gange om at få lov til at ringe til 

den tyske ambassade i Makedonien. 

Men det får han ikke lov til. 

i AfGHANistAN 

Efter 23 dage sætter vagterne 

håndjern på Khaled el-Masri og 

giver ham bind for øjnene. Han 

køres til Skopje lufthavn. Her 

gennembankes han af mænd med 

tildækkede ansigter. 

Så overlades han til amerikanske 

militærpersoner. Han beordres 

til at iføre sig plastik-undertøj 

og en træningsdragt. Han får en 

hætte over hovedet, så han ikke 

kan se noget, og føres op i et fl y, 

hvor han lænkes fast. 

Khaled el-Masri blev fl øjet til 

Kabul i Afghanistan, hvor han blev 

smidt i en mørk celle i et fængsel. 

Her blev han slået, sultet og afhørt 

af amerikanske fangevogtere: 

»En eller anden snittede tøjet af 

min krop. Da jeg nægtede at tage 

underbukserne af, blev jeg pryglet, 

og de blev fjernet med magt. Jeg 

blev skubbet ned på gulvet og lå 

på maven. Mine arme blev tvunget 

bag min ryg. En støvlebeklædt fod 

blev presset mod min ryg. Så blev 

en hård genstand presset op i min 

anus.« 

I slutningen af maj 2004 – efter 

at være holdt som fange i fem måneder 

– føres Khaled el-Masri igen 

til et fl y. Fangevogterne fortæller, 

at han er løsladt. På intet tidspunkt 

har nogen fortalt ham, hvorfor han 

blev tilbageholdt. Før landingen får 

han håndjern på og en hætte over 

hovedet. Fra lufthavnen bliver han 

kørt i bil i omkring seks timer. Så 

standser bilen, og han får besked 

på at stige ud. Håndjernene tages 

af ham, hætten fjernes, og han får 

sit pas og sin kuffert. 

HvAD meD meNNeskerettiGHeDerNe? 

147 

Khaled el-Masri er genforenet med 

sin familie. Det er siden kommet 

frem, at det amerikanske efterretningsvæsen 

CIA forvekslede hans 

navn med en eftersøgt terrorists. 

Da de opdagede fejlen, blev Khaled 

el-Masri løsladt. 

I mange år har USA anset sig 

selv for at være demokratiets og 

frihedens forsvarer. Hvad er der 

sket, siden USA på det groveste 

selv krænker en række grundlæggende 

menneskerettigheder?

148 


tiDstAvLe 

.................................................................................................................................................. 

1215 Magna Charta 

.................................................................................................................................................. 

1282 Erik Klippings håndfæstning 

.................................................................................................................................................. 

1776 Den amerikanske Uafhængighedserklæring 

.................................................................................................................................................. 

1789-99 Den Franske Revolution 

.................................................................................................................................................. 

1864 1. Genèvekonvention 

.................................................................................................................................................. 

1899 1. Haagkonvention 

.................................................................................................................................................. 

1907 2. Haagkonvention 

.................................................................................................................................................. 

1917 Den Russiske Revolution 

.................................................................................................................................................. 

1914-18 1. verdenskrig 

.................................................................................................................................................. 

1939-45 2. verdenskrig 

.................................................................................................................................................. 

1945 FN oprettes 

.................................................................................................................................................. 

1945-46 Nürnbergprocesserne 

.................................................................................................................................................. 

1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 

.................................................................................................................................................. 

1949 Genèvekonventionerne justeres 

.................................................................................................................................................. 

1961 Amnesty International oprettes 

.................................................................................................................................................. 

1989 Murens fald 

.................................................................................................................................................. 

1995 Massakren i Srebrenica 

.................................................................................................................................................. 

2000 FN vedtager 2015-målene 

.................................................................................................................................................. 

2001 11. september. Terrorangreb på USA / Krigen mod terror 

.................................................................................................................................................. 

2015 FN’s otte mål skal være opfyldt 

..................................................................................................................................................

AGGrUND 

meNNeskerettiGHeDer 

bLiver tiL 

I dette kapitel kan du læse om 

og arbejde med bestræbelser på 

at skabe en hel verden, hvor alle 

mennesker garanteres sikkerhed, 

mad, husly, uddannelse og andre 

grundlæggende rettigheder, som 

sikrer dem et godt liv. Du kan også 

læse om, hvordan bl.a. krigen mod 

terror betød, at de vestlige lande, 

der ellers havde kæmpet for menneskerettighederne, 

begyndte at 

krænke disse rettigheder. 

Menneskerettigheder er en slags 

spilleregler for, hvordan samfundet 

og dets myndigheder skal behandle 

sine borgere. 

Forestillingen om, at det enkelte 

menneske har nogle grundlæggende 

rettigheder, er ikke ny. I 

oldtidens Grækenland for omkring 

2.300 år siden mente fi losoffer, 

at mennesker var født med lige 

rettigheder. Derfor skulle lovene 

behandle alle mennesker lige. Men 

sådan var datidens samfund ikke. 

Dengang var mænd og kvinder 

ikke ligestillede, og der var enorme 

forskelle på de rettigheder og 

pligter, som samfundets forskellige 

grupper – dvs. de frie borgere, de 

fremmede og slaverne – havde. Der 

var altså forskelle på ideerne om 

menneskerettigheder og virkeligheden. 

Sådan har det været siden. 

For 700-800 år siden beskyttede 

staten ikke de enkelte menneskers 

rettigheder. Dengang havde man 

kun sin slægt og venner til at passe 

på sig. Kongen, stormændene og 

kirken havde magten. Kongens 

slægt var den stærkeste, og det 

skete jævnligt, at han ikke tog hensyn 

til andre stormænd – måske 

endda holdt dem som fanger, uden 

at de havde gjort noget ulovligt. 

I 1215 tvang de engelske stormænd 

kongen, John (1167-1216), 

til at underskrive en traktat, der 

blev kendt som Magna Charta. I 

den lovede kong John, at kun hvis 

en fri mand (stormand) kunne 

anklages for at overtræde loven, 

kunne han tilbageholdes. Når det 

var sket, skulle han stilles for retten 

og dømmes. 

Noget lignende skete i Danmark 

i 1282, da kongen, Erik Klipping 

(1259-86), skrev under på en håndfæstning. 

Efter den måtte kongen 

kun straffe nogen, hvis vedkommende 

havde overtrådt loven. Dvs. 

at lovovertræderen var taget på 

fersk gerning, eller han var dømt 

ved en domstol. Magna Charta 

og Erik Klippings håndfæstning 

garanterede den enkeltes frihed og 

sikkerhed i forhold til loven. 

Retssikkerheden er et grundlæggende 

princip i menneskerettighederne. 

I Danmark skal en person, 

der nu om dage er anklaget for en 

149 

d Den engelske kong John underskriver 

Magna Charta i 1215. Billedet er fra 

midten af 1900-tallet. 

forbrydelse, anses for og behandles 

som en uskyldig, til han er dømt. 

fiLosoffer oG 

rettiGHeDer 

I 1700-tallet blev de fl este europæiske 

stater styret af enevældige 

konger og fyrster. Men fl ere 

fi losoffer var begyndt at skrive 

kritisk om denne styreform. De 

mente, at den hverken var fornuftig 

eller i overensstemmelse med 

de grundlæggende rettigheder, som 

fi losofferne sagde, at mennesket 

havde. De kaldte rettighederne for 

naturlige og derfor umistelige. 

En af fi losofferne hed John 

Locke (1632-1704). Han skrev, at 

alle mennesker er født lige, frie og

150 


d Den engelske fi losof John Locke. Han 

mente, at alle blev født lige, uden særlige 

træk eller egenskaber. »Fra fødslen er 

menneskets personlighed som en ubeskrevet 

tavle«, sagde han. »Det er opdragelsen 

og den enkeltes erfaringer, der bestemmer, 

hvordan personligheden bliver.« 

d Den franske fi losof Charles Montesquieu 

var optaget af demokratiet. Hans mest 

kendte bog var Lovens ånd. I den skrev 

han, at det var statens vigtigste opgave at 

beskytte det enkelte menneskes frihed. 

uafhængige. Locke hævdede, at 

ejendomsretten var den vigtigste 

menneskeret. Han mente ikke, 

at det var en krænkelse af menneskets 

rettigheder at være meget 

fattig. 

Montesquieu (1689-1755) var 

en anden fi losof. Han arbejdede 

videre med Lockes ideer og skrev 

især om retten til frihed. Han 

mente, at det var forkert, at en 

konge havde al magten, så han 

kunne bestemme lovene, lade folk 

arrestere og dømme dem, helt som 

han ville. Locke ville dele magten i 

to, men Montesquieu ville dele den 

i tre: den lovgivende, udøvende og 

dømmende magt eller myndighed. 

Kun på den måde kunne friheden 

sikres, sagde han. 

UAfHæNGiGHeD oG 

revoLUtioN 

Den amerikanske Uafhængighedskrig 

(1775-83) endte med, at 13 

kolonier på Nordamerikas østkyst 

rev sig løs fra Storbritannien. 

Oprørerne var inspireret af bl.a. 

Locke og Montesquieu. Så oprørerne 

begrundede løsrivelsen med, at 

den engelske konge var en tyran, 

der ikke overholdt menneskerettighederne. 

Oprørerne skrev i 1776 

i Den amerikanske Uafhængighedserklæring: 

»Vi anser følgende 

sandheder for selvindlysende: At 

alle mennesker er skabt lige, at 

Gud har givet dem visse rettigheder, 

at blandt disse er liv, frihed og 

stræben efter lykke […].« 

I Amerika var der mange sorte 

slaver. Det var ikke meningen, at 

de skulle være frie. Så de hvide 

indbyggere, der havde magten, 

bestemte hurtigt, at rettighe- 

derne ikke gjaldt for slaverne. Og 

de gjaldt heller ikke for Amerikas 

oprindelige indbyggere: indianerne. 

I 1789, da Den Franske Revolution, 

begyndte, vedtog den franske 

nationalforsamling Erklæringen om 

menneskets og borgernes rettigheder. 

Enkelte af erklæringens 17 punkter 

var taget fra Den amerikanske 

Uafhængighedserklæring. Blandt 

de vigtigste punkter var: 

– Retten til frihed. Dvs. retten 

til at gøre alt, som ikke skader 

andre. 

– Retssikkerhed. Beskyttelse mod 

fængsling uden lov og dom. 

– Ytrings- og religionsfrihed. 

– Beskyttelse af den enkeltes 

ejendomsret. 

Ligesom menneskerettighederne i 

Den amerikanske Uafhængighedserklæring 

betød de franske ikke, at 

alle var lige. Rettighederne gjaldt fx 

ikke for kvinder. En kvinde, Olympe 

de Gouze (1748-93), skrev i 1791 

den franske menneskerettighedserklæring, 

så den gjaldt for kvinder. 

Blandt andet skulle kvinder også 

DeN AmerikANske 

UAfHæNGiGHeDskriG 

I løbet af 1600-tallet begyndte 

England (Storbritannien) at oprette 

kolonier i den østlige del af det 

nuværende USA. I anden halvdel af 

1700-tallet blev nybyggerne mere 

og mere utilfredse med det engelske 

kolonistyre. Blandt andet var de vrede 

over, at de skulle betale afgifter til 

Storbritannien. 

I 1775 gjorde nybyggerne oprør. Det 

førte til en krig med Storbritannien, 

der varede til 1783. Ved freden dette år 

anerkendte Storbritannien USA som 

en selvstændig stat.

havde stemmeret. Det brød borgerne, 

der havde magten, sig ikke 

om. I 1793 blev Olympe de Gouze 

henrettet. Først i 1946 fi k kvinder 

stemmeret i Frankrig. 

Frihedsrettighederne fra den 

franske menneskerettighedserklæring 

blev indskrevet i den danske 

Grundlov fra 1849 og i de fl este 

andre europæiske forfatninger, da 

landene indførte en form for demokrati 

i løbet af 1800-tallet. 

soCiALe oG økoNomiske 

rettiGHeDer 

Den franske menneskerettighedserklæring 

drejede sig om borgerlige 

og politiske rettigheder. Men hvad 

med de økonomiske og sociale? 

Under Den Franske Revolution 

krævede de fattigere dele af befolkningen, 

at de rige skulle dele deres 

velstand med dem. Der skulle altså 

være grænser for den private ejendomsret, 

så der også blev økono- 

misk lighed. I 1795 skrev François 

Babeuf (1760-1797) Plebejernes 

Manifest. I det stod der bl.a.: »[…] 

alt, hvad en enkelt tilegner sig, ud 

over hvad han behøver til sit underhold, 

er tyveri fra samfundet.« 

Men de velhavende borgere havde 

magten. Og den og deres rigdomme 

ville de ikke dele med de fattige. 

Derfor blev der hurtigt og brutalt 

sat en stopper for de fattiges forsøg 

på at ødelægge den »hellige« ejendomsret. 

Babeuf og adskillige af 

hans tilhængere blev henrettet. 

I løbet af 1800-tallet foregik 

der en industrialisering i de fl este 

europæiske lande. Den indebar, at 

en større og større af befolkningen 

boede i byerne og arbejdede på fabrikkerne. 

Arbejderbevægelsen og 

dens partier krævede, at samfundet 

skulle hjælpe de arbejdsløse, 

de gamle og syge og andre, der 

havde svært ved at klare sig selv. 

Man krævede altså nogle sociale og 

økonomiske rettigheder. 

d Den 4. juli 1776 blev Den amerikanske Uafhængighedserklæring skrevet under. 

Maleriet blev udført i begyndelsen af 1800-tallet. 

DeN frANske revoLUtioN 

Den Franske Revolution (1789-99) 

begyndte, da borgerne (håndværkerne 

og købmændene) krævede, at 

de ville være med til at styre landet. 

De forlangte, at adelens og kirkens 

særlige rettigheder blev afskaffet. 

Blandt andet skulle adelsmændene og 

kirkens folk også betale skat. 

Under revolutionen erobrede borgerne 

magten i Frankrig. I 1793 henrettede 

de kongen. Borgerne skabte et 

friere samfund. Men friheden kom 

ikke de fattigste til gode. I 1799 tog 

Napoleon Bonaparte (1769-1821) magten 

i Frankrig. Han indførte en slags 

militærdiktatur i landet. 

151 

d I indledningen til Kvindens og 

Borgindens rettigheder fra 1791 skrev 

Olympe de Gouze: 

»Mødrene, døtrene, søstrene, repræsentanter 

for nationen beder om lov til at 

træde sammen som nationalforsamling 

[…]. Fordi ulykkerne i det offentlige liv 

og de korrupte regeringer alene skyldes 

uvidenhed, negligering af og foragt for 

kvinders rettigheder, har de besluttet, at 

de i en højtidelig erklæring vil fremsætte 

deres naturlige, umistelige og hellige 

rettigheder […] følgende rettigheder for 

kvinder og borgere: 

1. Kvinden er født fri og med de 

samme rettigheder som manden […].«

152 


d Symbolsk billede, der viser, at Babeuf var ude på at ødelægge revolutionens 

frihedsrettigheder, symboliseret ved kvinden. 

Tyskland var den første stat, der 

gav sine indbyggere en vis social 

sikkerhed. Danmark fulgte efter, 

og efterhånden indførte de fl este 

europæiske lande hjælp til dem, 

der ikke kunne klare sig selv. 

Efter Den Russiske Revolution i 

1917 blev Sovjetunionen oprettet. 

Det nye kommunistiske styre vedtog 

Erklæringen om det Arbejdende 

og Udbyttede Folks Rettigheder. 

Den begrænsede, hvad den enkelte 

måtte eje. Til gengæld blev alle 

sovjetborgere garanteret økonomisk 

og social tryghed, ytrings- og 

forsamlingsfrihed. Men indbyggerne 

i Sovjetunionen fi k ikke 

deres frihedsrettigheder. Først blev 

de begrænset af kommunistpartiet, 

der havde magten. Senere blev 

ytrings- og forsamlingsfrihederne 

helt afskaffet. 

GeNerAtioNer Af 


Man taler om den første, anden og tredje generation 

af menneskerettigheder. Den første generation 

er de politiske og borgerlige rettigheder, 

som også kaldes frihedsrettighederne. Det er bl.a. 

stemmeretten, dvs. retten til at måtte være med 

til at vælge den lovgivende forsamling, ytrings- 

og religionsfrihed, retssikkerhed, beskyttelse af 

ejendomsretten og andre frihedsrettigheder. 

Den anden generation af menneskerettigheder 

begyndte man at tale om i begyndelsen 

af 1900-tallet. Det er de sociale, økonomiske og 

kulturelle – også kaldet lighedsrettighederne, dvs. 

retten til mad, arbejde, uddannelse og hjælp, hvis 

man er gammel og syg eller af andre grunde har 

svært ved at klare sig. 

I de seneste årtier taler man om en tredje generation, 

der omtales som solidariske rettigheder. 

De handler om fællesskabets pligt til at sørge for, 

at den enkelte kan leve et godt liv. Fællesskabet 

er her både det lokale og verdenssamfundet. Det 

handler altså bl.a. om en mere retfærdig fordeling 

af verdens goder og løsning af de globale 

miljøproblemer.

d Giftgas blev anvendt under 1. verdenskrig (1914-18). På fotoet hentes engelske soldater, der er blevet ofre for giftgas. 

DeLemNe 1 

meNNeskerettiGHeDer for ALLe 

Før 2. verdenskrig (1939-40) var 

den enkelte stat suveræn, dvs. at 

den bestemte fuldt og helt over 

sine forhold. Hvordan magthaverne 

i en stat regerede og behandlede 

sine indbyggere var alene 

en sag mellem magthaverne og 

borgerne. Og andre stater blandede 

sig ikke. Det gjaldt også menneskerettighederne. 

Om et stat i 

større eller mindre grad overholdt 

menneskerettighederne var et 

nationalt og ikke et internationalt 

anliggende. 

På områder som menneskerettigheder 

under krig havde staterne 

dog indgået internationale 

aftaler. Det gælder fx den første 

Genèvekonvention fra 1864 og 

Haag-konventionerne fra 1899 

og 1907. De sidste var forsøg på 

begrænse krigsførelse til krigens 

parter, så civile og deres ejendom 

blev holdt udenfor. Et tredje eksempel 

var en anden international 

aftale fra 1925 om ikke at anvende 

giftgas i krig. Der blev dog ikke 

oprettet domstole, der kunne 

GeNèvekoNveNtioNerNe 

Genèvekonventionerne består af fire 

konventioner, der samlet er en international 

lov for krigsførelse. 

Første Genèvekonvention (1864) 

bestemmer, hvordan soldater, der er 

såret på slagmarken, skal behandles. 

Anden Genèvekonvention (1906) 

udvider den første konvention til også 

at gælde for krigsførelse til søs. 

Tredje Genèvekonvention (1949) 

handler om behandling af krigsfanger. 

Fjerde Genèvekonvention (1949) 

handler om, hvordan man skal undgå 

at skade civilbefolkning i krigstid. 

153

154 


erkLæriNG oG 

koNveNtioN 

En erklæring indeholder forslag 

og hensigter. Skriver en stat under 

på en erklæring, er den moralsk – 

men ikke juridisk – forpligtiget til 

at overholde den. 

En konvention er en slags 

international lov, der er bindende 

for de lande, som har underskrevet 

(ratificeret) den. En FN-konvention 

træder normalt i kraft, når 

20 lande har ratificeret den. Hvis 

ikke staten overholder bestemmelserne 

i konventionen, kan der 

føres en sag mod staten ved en 

domstol, og staten kan straffes. 

idømme straffe for overtrædelse af 

konventionerne. 

Efter 2. verdenskrig blev omfanget 

af nazisternes grusomheder 

mod jøder, sigøjnere og andre, som 

de anså for at være uønskede, 

afsløret. For at forhindre at noget 

lignende kunne ske igen, var der 

altså behov for internationale 

regler, der sikrede nogle grundlæggende 

rettigheder for det enkelte 

menneske. Dvs. rettigheder den 

enkelte havde i kraft af at være et 

menneske. De kunne ikke tages fra 

én, og de skulle gælde uafhængigt 

af ens køn, status, religion, race 

osv. Man siger, at menneskerettighederne 

skulle være universelle. 

Om de blev overholdt i det enkelte 

land skulle være et internationalt 

anliggende og ikke kun op til statsmagten 

i det pågældende land. 

d Omverdenen var klar over, at jøderne blev forfulgt i det nazistiske Tyskland i 

1930’erne. Men dengang blev det anset for at være et indre tysk anliggende. Og 

man blandede sig ikke i andre landes forhold. Fotoet er fra 1938 og viser jøder, der 

til de tyske tilskueres morskab tvinges til at vaske gaden med børster. 

fN – foreNeDe NAtioNer 

I 1945 oprettede omkring 50 af verdens 

lande De Forenede Nationer, 

FN. Det skulle sikre fred, frihed og 

retfærdighed i verden. Et vigtigt 

middel hertil var at få vedtaget 

nogle menneskerettigheder, som 

alle medlemslandene havde pligt 

til at overholde. Der blev nedsat en 

kommission, der fik til opgave at 

udarbejde et forslag til disse menneskerettigheder. 

I kommissionen 

sad repræsentanter fra forskellige 

lande. Det viste sig hurtigt, at 

uenigheden var så stor, at kommissionen 

måtte nøjes med at komme 

med forslag til en erklæring og ikke 

en bindende konvention. 

Det var især repræsentanterne 

fra de vestlige demokratiske lande 

og det kommunistiske Sovjetunionen, 

der så forskelligt på menneskerettighederne. 

Fra de vestlige 

landes side lagde man vægt på de 

borgerlige og politiske rettigheder, 

dvs. retten til frihed (fx ytrings- og 

religionsfrihed), lighed og ejendom. 

De sovjetiske repræsentanter 

mente, at det var vigtigere med de 

sociale, økonomiske og kulturelle 

rettigheder, dvs. bl.a. retten til 

arbejde, en ordentlig løn, undervisning 

og social tryghed. 

Kommissionen arbejdede længe. 

De vestlige lande havde flertallet 

og bestemte det meste af indholdet. 

På et tidspunkt blev det for meget 

for Sovjetunionen, der truede med 

at forlade kommissionen, hvis de 

sociale, økonomiske og kulturelle 

rettigheder ikke kom med. Det gik 

de vestlige lande med til, og de sovjetiske 

synspunkter blev tilgodeset 

fra artikel 22 til artikel 28. 

Den 11. december 1948 vedtog

FN’s generalforsamling Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne. 

Det var dog ikke alle lande 

i FN, der stemte for. Fx undlod 

Saudi-Arabien at stemme, fordi 

artikel 18 giver ret til at skifte 

religion. Og det var forbudt ifølge 

islam. 

Det var meningen, at Verdenserklæringens 

30 artikler skulle samles 

i én konvention. Men landene i 

FN kunne ikke blive enige. Derfor 

delte man erklæringen i to konventioner: 

Én om de borgerlige og 

politiske og én om de økonomiske, 

sociale og kulturelle rettigheder. I 

1966 blev konventionerne vedtaget 

af FN’s generalforsamling. Men de 

trådte først i kraft i 1976. 

Da FN vedtog Verdenserklærin- 

gen, troede man, at der var taget 

højde for alle tænkelige menneskerettigheder. 

Så ikke engang FN’s 

generalforsamling kan ændre de 

30 artikler. Derfor kan FN kun 

gøre menneskerettighederne mere 

omfattende ved at vedtage nye 

erklæringer og konventioner. Det 

er sket i en række tilfælde siden 

1948, fx: 

1959: Erklæring om barnets rettigheder. 

Konvention i 1989. 

1967: Erklæring om udryddelsen 

af alle former for diskrimination 

mod kvinder. Konvention i 1979. 

2006: Konventionen om handicappedes 

rettigheder. 

2007: Erklæring om oprindelige 

folks rettigheder. 

* 

kiLDe 1 / d 

155 

Ved den norditalienske landsby Solferino 

blev der i 1859 udkæmpet et blodigt slag 

mellem den fransk-sardinske og den østrigske 

hær. Efter slaget blev de sårede og 

døende efterladt. Oplevelsen af deres forfærdelige 

forhold inspirerede den schweiziske 

forretningsmand Jean-Henri Dunant 

(1828-1910) til at oprette Røde Kors. 

røDe kors 

Formålet med den internationale 

organisation, Røde Kors, var oprindeligt 

at hjælpe soldater, der blev 

såret i krig. For at få lov til at hente 

de sårede på slagmarken måtte 

Røde Kors være absolut neutral 

og uafhængig. Dette princip har 

organisationen fulgt siden. Også 

efter dens opgaver er udvidet til at 

hjælpe mennesker i nød, fx flygtninge 

og ofre for naturkatastrofer.

156 


* 

kiLDe 2 / verDeNserkLæriNGeN om meNNeskerettiGHeDerNe 

Verdenserklæringen i en forkortet og forenklet udgave. 

Den fulde tekst kan fi ndes på De Forenede Nationers hjemmeside. 

Om lighed 

Artikel 1. 

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed 

og rettigheder. 

Artikel 2. 

Rettighederne gælder for alle uanset race, 

farve, køn, sprog, religion, politisk eller 

anden anskuelse, national eller social 

oprindelse, formueforhold, fødsel eller 

anden samfundsmæssig stilling. 

Om liv, frihed og sikkerhed 

Artikel 3. 

Enhver har ret til liv, frihed og personlig 

sikkerhed. 

Artikel 4. 

Slaveri og slavehandel er forbudt. 

Artikel 5. 

Ingen må underkastes tortur eller 

grusom, umenneskelig eller vanærende 

behandling eller straf. 

Om retfærdige retssager 

Artikel 6. 

Retsbeskyttelse gælder for alle. 

Artikel 7. 

Alle er lige for loven. 

Artikel 8. 

Domstolene skal sørge for, at menneskerettighederne 

bliver overholdt. 

Artikel 9. 

Ingen må uden dom fængsles eller udvises 

af landet. 

Artikel 10. 

Lovovertræder har krav på en retfærdig, 

uafhængig og upartisk domstol. 

Artikel 11. 

En anklaget er uskyldig, til han er dømt 

af en domstol. 

Om privatlivets fred 

Artikel 12. 

Privatlivets fred skal respekteres. 

Om frihed til at fl ytte 

Artikel 13. 

Enhver har ret til at bevæge sig frit og 

til frit at vælge opholdssted inden for 

hver stats grænser. Enhver har ret til at 

forlade et hvilket som helst land og til at 

vende tilbage til sit eget land. 

Artikel 14. 

Bliver man forfulgt for sine politiske eller 

religiøse synspunkter, har man ret til at 

få asyl i et andet land. 

Om nationalitet 

Artikel 15. 

Enhver har ret til en nationalitet. 

Om ægteskab og familie 

Artikel 16. 

Alle, der er myndige, har ret til at gifte 

sig og stifte familie. Ingen kan tvinges 

til at gifte sig. Familien er samfundets 

grundlæggende enhed og har krav på 

beskyttelse. 

Om ejendomsretten 

Artikel 17. 

Alle har ret til at eje ejendom. Ingen kan 

uden lovlig grund berøves sin ejendom. 

Om frihedsrettigheder 

Artikel 18. 

Enhver har ret til tanke-, samvittighedsog 

religionsfrihed. 

Artikel 19. 

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed. 

Artikel 20. 

Alle har ret til at mødes under fredelige 

former og danne foreninger med fredelige 

formål. 

Om demokratiske rettigheder 

Artikel 21. 

I alle lande skal der regelmæssigt holdes 

valg til styret. 

Om sociale, økonomiske og 

kulturelle rettigheder 

Artikel 22. 

Enhver har ret til social og økonomisk 

tryghed. Alle har ret til at deltage i kulturelle 

aktiviteter. 

Artikel 23. 

Enhver har ret til arbejde. Der skal være 

lige løn for lige arbejde. Alle har ret til at 

være medlem af en fagforening. 

Artikel 24. 

Enhver har ret til hvile, fritid og ferie 

med løn. 

Artikel 25. 

Enhver har ret til en levefod, som er 

tilstrækkelig til hans og hans families 

sundhed og velvære. Alle, der ikke kan 

klare sig selv, skal hjælpes. 

Artikel 26. 

Enhver har ret til gratis undervisning. 

Artikel 27. 

Enhver har ret til frit at deltage i samfundets 

kulturelle liv. 

Artikel 28. 

Enhver har krav på en social og international 

orden, hvor menneskerettighederne 

overholdes. 

Om den enkeltes pligter 

over for samfundet 

Artikel 29. 

Alle skal overholde menneskerettighederne 

og de love, som samfundet har. 

Om evige og umistelige 

menneskerettigheder 

Artikel 30. 

Ingen love kan ændre eller sætte dele af 

menneskerettighederne ud af kraft.

* 

kiLDe 3 / d 

Fotoet fra 1968 viser amerikanske soldater, 

der anvender waterboarding under afhøring 

af en tilfangetagen vietnameser under 

Vietnamkrigen (1964-75). Vand tvinges ned 

i lungerne på personen, der er bundet fast. 

Han tvinges til at holde munden åben. Klædet 

over ansigtet forhindrer ham i at spytte 

vandet ud. I 2008 indrømmede det amerikanske 

efterretningsvæsen CIA, at det siden 

2001 havde anvendt metoden flere gang mod 

personer, der var mistænkt for terrorisme. 

d Repræsentanter fra en række lande beslutter at oprette FN i 1945. 

157


* 

kiLDe 4 / mAGteN i fN 

En historiebog fra 1960'erne fortæller følgende om FN: 

»I FN’s første år var vestmagterne* absolut dominerende. De fik næsten 

altid støtte af de mange latin-amerikanske** stater og kunne derfor 

være nogenlunde sikre på altid at havde to tredjedels flertal, som kræves, 

for at generalforsamlingen kan tage en beslutning. Og de vigtige 

poster som generalsekretær, præsident for generalforsamlingen eller 

formænd for de forskellige komiteer, blev næsten altid besat med repræsentanter 

for de demokratiske vestlige stater eller Latin-Amerika. 

[…] 

I 1963 nåede antallet af medlemmer op på 112. Det vil sige, at der er 

mere end dobbelt så mange medlemsstater, som da FN blev oprettet. 

Dette har bevirket, at FN har skiftet karakter. De to grupper, østblokken, 

der slutter op bag Sovjetunionen, og de lande, der bygger på 

vestlige demokratiske traditioner, og hvis leder er USA. De vestlige 

lande kan ikke regne med at få noget gennemført, hvis de får tilslutning 

fra en række af de »uforpligtede« (alliancefrie) lande, der naturligvis 

ikke ønsker at blive draget ind i konflikten øst-vest. Dette har den fordel, 

at FN får større muligheder for at finde frem til forligsordninger.« 

* De vestlige lande (bl.a. Vesteuropa) med USA i spidsen. 

** Mellem- og Sydamerika. 

(Kilde: Jørgen Hatting og Poul Møller: Realskolens ny historiebog, 1963) 

...................................................................................................................... 

* 

kiLDe 5 / meNNeskerettiGHeDerNe er tåGesNAk 

Søren Krarup (f. 1937), medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, 

har i mange år deltaget i debatten om menneskerettighederne. I en 

kronik skrev han bl.a.: 

»[…] den pinlige kendsgerning er, at menneskerettighederne bygger 

ikke på en lov, men på en idé – en tom og tåget snak om, at alle mennesker 

har naturlige og universelle rettigheder. Sådan sagde man i den 

såkaldte oplysningstid, der begynder i slutningen af 1600-tallet, og som 

i løbet af 1700-tallet udformer forskellige erklæringer om menneskerettigheder. 

[…] 

Det lyder så fint, så umådelig ædelt og fint med alle disse evige, naturlige, 

universelle rettigheder. [...]. Men det er vejen til ensretning og 

tyranni, og det er just denne udvikling, vi oplever i dag, hvor menneskerettighederne 

tilbedes som tidens helligste sandhed.« 

(Kilde: Politiken, 19. maj 2007)

* 


kiLDe 1 

* 

Giver 

* 

I 

billedet et realistisk indtryk af et slag i midten af 1800-tallet? 

Begrund. 

forgrunden af billedet ses sårede og dræbte soldater. Hvem tog sig af 

dem dengang? Hvem skal tage sig af sårede og dræbte soldater i dag? 

kiLDe 2 + 3 

* Vælg 

* 

Hvilke 

* 

Hvorfor 

2-3 artikler fra Verdenserklæringen, som du mener, er særlig vigtige. 

Du kan evt. få fat i erklæringens fulde ordlyd. 

– Begrund dit valg. 

– Giv eksempler på, at bestemmelserne i artiklerne ikke bliver overholdt. 

– Hvad skal/kan/bør man gøre, for at bestemmelserne overholdes? 

artikler fra Verdenserklæringen krænkes i kilde 3? 

tror du, at de amerikanske soldater har ladet sig fotografere, 

mens de foretog en afhøring med brug af tortur? 

kiLDe 4 

* 

Hvad 

* 

Hvordan 

* 

Hvad 

er ifølge kilden forskellene på FN omkring 1950 og i begyndelsen 

af 1960’erne? 

vurderer kilden denne udvikling? 

ville du tilføje, hvis du skulle beskrive FN og organisationens 

betydning i dag? 

kiLDe 5 

* 

Hvad 

* 

Hvad 

kritiserer Krarup menneskerettighederne for? 

ville du svare på hans kritik? 

159

160 

delemne 2 

RetfæRdighed i veRden 

Genève- og Haagkonventionerne 

skulle sikre visse menneskerettigheder 

under krig. Men der var 

ikke en international domstol, der 

kunne afgøre sager om krigsforbrydelser, 

dvs. dømme personer, som 

havde overtrådt konventionernes 

bestemmelser. 

Efter 1. verdenskrig (1914-18) 

forsøgte sejrherrerne; Storbritannien, 

USA og Frankrig at få dømt og 

straffet omkring 900 tyske officerer 

og politikere, som de sejrende magter 

hævdede, havde begået krigsforbrydelser. 

Få blev dog dømt, og 

de fik kun milde straffe som bøde 

og kort tid i fængsel, så sagerne 

løb ud i sandet. Det skyldtes, at 

Tyskland var imod at udlevere de 

anklagede. En anden – og måske 

vigtigere grund – var, at sejrherrerne 

selv risikerede at blive anklaget 

for tilsvarende forbrydelser. 

Under 2. verdenskrig (1939-45) 

og især under angrebet på Sovjetunionen 

fra 1941 havde det tyske 

militær og dets særlige indsatsgrupper 

været ekstremt brutale. 

Jøder og kommunister og andre 

blev systematisk dræbt. Krigsfanger 

blev mishandlet. 

I 1945 blev den internationale 

militærdomstol oprettet i Nürnberg. 

I løbet af det års tid domstolen 

eksisterede, rejste den sag, 

dømte og straffede ledende nazister, 

som havde gjort sig skyldige 

i forbrydelser mod freden, krigs- 

b En del af de 21 topnazister, 

der blev stillet for domstolen i 

Nürnberg. Fra venstre i rækken 

ud for soldaten med den 

hvide hjelm: Herman Göring 

(1893-1946), dømt til døden, 

men nåede at begå selvmord. 

Rudolf Hess (1894-1987), livsvarigt 

fængsel. Følgende blev 

dødsdømt og hængt: Joachim 

von Ribbentrop (1893-1946), 

Wilhelm Keitel (1882-46), 

Ernst Kaltenbrunner (1903- 

46), Alfred Rosenberg (1893- 

1946), Hans Frank (1900-46), 

Wilhelm Frick (1877-1946), 

Julius Streicher (1885-1946). 

Walther Funk (1890-1960) 

idømt livsvarigt fængsel, men 

løsladt i 1957. 

forbrydelser og forbrydelser mod 

menneskeheden. 

Også den japanske hær havde 

begået utallige forbrydelser og 

overgreb mod civilbefolkningen under 

krigen. De fleste var sket under 

angrebene på Kina, der begyndte 

i 1931. I 1946 blev der oprettet en 

domstol i Tokyo, der skulle afgøre 

sagerne. Kun få blev dømt, heraf 

fik syv dødsstraf. 

I 1949 blev Genèvekonventionerne 

justeret. De skulle stadig 

beskytte syge, sårede og krigsfanger 

under en krig. Men nu blev der 

lagt mere vægt på, at angreb mod 

civilbefolkningen og dens ejendom 

var en forbrydelse.

d Under 2. verdenskrig begik tyske 

soldater forfærdelige overgreb på civile 

og krigsfanger. På fotoet skydes en fange. 

Efter drabet falder fangen i hullet, hvor 

der ligger andre dræbte. 

c Kinesiske fanger venter på at blive henrettet 

af de japanske soldater. Fotoet er fra 1938. 

e Japanske soldater begraver kinesiske 

fanger levende. Fotoet er fra 1937. 

* 

kiLDe 6 / e 

I december 1937 erobrede japanerne den daværende kinesiske hovedstad, 

Nanjing. I løbet af de følgende uger ødelagde japanerne store dele 

af byen, mishandlede og dræbte mænd, kvinder og børn. Det skønnes, at 

den såkaldte Nanjing-massakre kostede op mellem 200.000 og 300.000 

kinesere livet. Nedenstående fotos er taget af japanske soldater. 

d Japansk soldat gør sig klar til at halshugge 

en kinesisk fange. Fotoet er fra 1938. 

161

162 


DomstoLeNe 

Siden retssagerne mod tyske 

topnazister og japanske officerer 

i 1940’erne har der været mange 

krige og begået et utal af krigsforbrydelser 

og forbrydelser mod 

menneskeheden. Først i 1993 og 

1994 besluttede FN’s Sikkerhedsråd 

at oprette domstole, der skulle 

afgøre anklager om forbrydelser 

under borgerkrigene i det tidligere 

Jugoslavien (1991-95) og Rwanda 

(1994). 

I 1998 blev Den Internationale 

Straffedomstol oprettet i Haag. 

Den skulle afgøre sager om folkedrab, 

krigsforbrydelser og forbrydelser 

mod menneskeheden. Der 

skulle dog gå fire år, før FN fik vedtaget 

retningslinjer for domstolens 

arbejde. Og domstolens svaghed 

er, at hverken USA, Rusland eller 

Kina indtil videre har ratificeret 

(godkendt) disse retningslinjer. 

Efter 1948 ønskede de vesteuropæiske 

statsledere, at Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne 

straks blev vedtaget som 

en konvention. Da det trak ud, 

oprettede 10 vesteuropæiske lande 

Europarådet i 1949. Det skulle 

fremme demokrati og menneskerettigheder 

og hjælpe med økonomisk 

og social udvikling i med- 

forbrYDeLser 

Krigsforbrydelser er brud på de aftaler, 

der var indgået om måden at føre krig 

på. Fx behandling af sårede, krigsfanger 

og civile. 

Forbrydelser mod menneskeheden 

er at udsætte civile for drab, mishandling, 

slaveri, tvangsforflytning og 

andre umenneskelige handlinger. 

lemsstaterne. Europarådet vedtog 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 

som på områder 

er mere konkret og vidtgående end 

Verdenserklæringen. Det gælder fx 

dens bestemmelser om beskyttelse 

af den enkelte borger over for staten. 

Man oprettede også Den Euro- 

* 

kiLDe 7 / zHA fUkUis beretNiNG 

Zha Fukui oplevede som 22-årig japanernes massakre i Nanjing 

i 1937. I 2002 fortalte han bl.a. følgende: 

»En dag i slutningen af december brød japanske soldater ind på 

vores gårdsplads. De stak mig fem gange med deres bajonetter. 

To gange dybt og tre gange mindre alvorligt. Jeg besvimede af 

blodtabet. Min familie reddede dog mit liv. I vores gård blev fem 

mennesker stukket ned og dræbt af japanske soldater. Arrene 

efter bajonetterne kan stadig ses på min krop.« 

(Kilde: Museet og mindesmærket over Nanjingmassakren, 

http://www.nj1937.org) 

........................................................................................................... 

* 

kiLDe 8 / eNHeD 731 

Enhed 731 var en afdeling af den japanske hær, der udviklede 

biologiske våben. I nærheden af Harbin i det nordlige Kina eksperimenterede 

de med tyfus, miltbrand, kopper, kolera og andre 

dødelige sygdomme på kinesiske fanger. 

Som 16-årig fik Yoshio Shinozuka arbejde hos Enhed 731. Her 

hjalp han bl.a. med til at dissekere en levende fange, som man 

havde smittet med pestbakterier. I 1997 fortalte Yoshio Shinozuka 

bl.a. om denne episode: 

»Under forsøget kunne jeg ikke kigge ham (den kinesiske fange) i 

øjnene, fordi hadet lyste ud af dem. Han var inficeret med pest. 

Efterhånden som sygdommen skred frem, blev hans ansigt og 

krop helt sort. Mens han stadig var i live, blev han båret ind i 

obduktionslokalet på en båre. Jeg fik ordre til at vaske ham. Jeg 

brugte en gummislange og en svaber til at vaske ham med. Mandens 

organer blev systematisk fjernet ét efter ét.« 

(Kilde: Information, 25. april 2005) 

pæiske Menneskerettighedsdomstol 

i Strasbourg, der skulle dømme i 

sager, hvor borgere klagede over 

statsmagtens behandling af dem. 

Menneskerettighedsdomstolen består 

af 45 dommere – én fra hvert 

medlemsland. Domstolen afsiger 

omkring 800 domme om året.

d I 2008 blev den tidligere bosniskserbiske 

leder Radovan Karadzic (f. 1945) 

udleveret til Den Internationale Straffedomstol. 

Karadzic var anklaget for 

ansvar for folkedrab under borgerkrigen i 

Bosnien (1992-95). 

* 

kiLDe 9 / koNveNtioN moD foLkeDrAb 

I 1948 vedtog FN Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab. 

I artikel 2 defineres folkedrab. 

»I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte 

handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge 

en national, etnologisk*, racemæssig eller religiøs gruppe 

som sådan: 

a) at dræbe medlemmer af gruppen, 

b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller 

åndelig skade, 

c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnet på at bevirke 

gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, 

d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler 

inden for gruppen, 

e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.« 

* kulturel. 

............................................................................................................ 

* 

kiLDe 10 / ArtikeL 33 

i DeN fJerDe GeNèvekoNveNtioN 

»Ingen beskyttet* person må straffes for en forseelse, som vedkommende 

ikke selv har begået. Kollektive straffe såvel som alle 

skræmme- eller terrorforanstaltninger forbydes. 

Plyndring forbydes. 

Repressalier mod beskyttede personer og disses ejendom 

forbydes.« 

* Civile, dvs. de mennesker som konventionen beskytter. 

163

*eN 164 HeL verDeN? 


kiLDe 6 + 7 + 8 

* 

Hvilken 

* 

Hvilken 

* 

Hvilken 

* 

Understøtter 

* 

Hvilke 

* 

Hvad 

* 

Sker 

værdi har billederne (kilde 6) som kilder til japanernes massakre 

i Nanjing? Hvorfor tror du, at japanske soldater tog billederne? 

troværdighed har kilde 7? 

troværdighed har kilde 8? 

kilde 6 og 7 hinanden? Begrund. 

krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden gjorde 

japanerne sig skyldige i? 

mener du, der kunne få japanerne til at begå overgrebene mod 

kineserne? 

noget tilsvarende i dag? Hvorfor/hvorfor ikke? 

kiLDe 9 + 10 

* 

Er 

* 

Giv 

* 

I 

* 

I 

* 

Giv 

konventionens defi nition af forskellige typer af folkedrab (kilde 9) 

klar? Begrund. 

eksempler fra historien på begivenheder, der kan karakteriseres 

som folkedrab efter punkterne a-e. 

indledningen til folkedrabskonventionen (kilde 9) nævnes forskellige 

slags grupper. Hvilke slags, der har været eller bliver udsat for forfølgelse, 

er ikke nævnt? Hvorfor mon? 

hvilke situationer er artikel 33 fra Genèvekonventionen (kilde 10) 

vigtig? Hvorfor? 

eksempler fra historien på begivenheder, hvor denne artikel ikke 

er overholdt.

DeLemNe 3 

eN skæv verDeN 

Den vestlige – og den rigeste – del 

af verden, først og fremmest USA 

og Europa, har været mest optaget 

af de borgerlige og politiske menneskerettigheder 

(se side 156). Det 

er krænkelser af disse rettigheder, 

som organisationer som Amnesty 

International og Human Rights 

Watch bekæmper. 

I det store hele går det fremad i 

verden med at overholde de borgerlige 

og politiske menneskerettigheder. 

Derimod står det ikke så godt til 

med de økonomiske, sociale og kulturelle 

rettigheder (se side 156). Store 

dele af verdens befolkning lever 

under så fattige og usikre forhold, at 

disse rettigheder krænkes konstant. 

Krænkelserne af de borgerlige 

og politiske menneskerettigheder 

e I forbindelse med de olympiske lege i Beijing i 2008 var der demonstrationer og protester mod Kinas krænkelser af menneskerettighederne. 

Fotoet, fra en demonstration i Schweiz, viser den kinesiske præsident, Hu Jintao (2002-), udstyret med djævlehorn. 

165 

finder også ofte sted i stater, hvor 

hovedparten af befolkningen lever i 

stor fattigdom. Spørgsmålet er, om 

de økonomiske, sociale og kulturelle 

rettigheder skal være opfyldt, før 

man kan indføre de borgerlige og 

politiske rettigheder. 

Det tyder på, at i tidligere ulande, 

der har økonomisk vækst, øges myndighedernes 

respekt for de borgerlige

166 


og politiske menneskerettigheder. 

Det gælder fx Kina, der siden 

slutningen af 1970’erne har haft en 

stærk økonomisk fremgang. Kina 

er stadig ikke et demokratisk land, 

og der sker fortsat alvorlige krænkelser 

af menneskerettighederne. 

Men de er langt færre og mindre 

alvorlige end for 20-30 år siden. 

På den anden side kan de 

borgerlige og politiske rettigheder 

gennemføres uden de store udgifter. 

Derfor er et lands fattigdom 

og mangel på udvikling ikke en 

undskyldning for, at landets regering 

krænker frihedsrettighederne, 

fængsler kritikere af styret og 

anvender tortur. 

HvAD meD De fAttiGe 

LANDe? 

Verdenserklæringen blev vedtaget 

af FN i 1948. Men det varede en 

del år, før den rige del af verden 

for alvor begyndte at gøre noget for 

ulandene. Først i 1959 begyndte 

Verdensbanken at hjælpe ulandene. 

Og først i 1962 begyndte den 

danske stat at give udviklingsbistand. 

Ulandenes problem blev 

dog ikke løst. I de sidste årtier er 

den rigeste del af verden, Europa, 

Nordamerika og enkelte lande i 

Asien, blevet endnu rigere. Siden 

midten af 1960’erne har mennesker 

i disse lande i gennemsnit 

kunnet øge deres forbrug 2½ 

gange. 

Afstanden mellem verdens 

rigeste og fattigste lande er øget. 

Og der er blevet flere fattige lande 

syd for Sahara, i Latinamerika og 

i Vestasien. De 225 rigeste mennesker 

i verden ejer lige så meget 

som 2,3 mia. af de fattigste tilsam- 

men. Ca. 1,4 mia. mennesker, dvs. 

omkring 1/5 af Jordens befolkning, 

har under syv kr. om dagen at leve 

for og lever altså i ekstrem fattigdom. 

I 2000 opstillede FN otte mål, 

der skulle være opfyldt for at 

halvere fattigdommen i verden i 

2015 (se kilde 12). Selv om der er 

sket fremskridt, bl.a. var antallet 

af ekstremt fattige faldet med 

400 mio. i 2008, bliver målene 

mere end svære at nå. Det skyldes 

bl.a., at den rige del af verden med 

USA i spidsen fra 2001 begyndte 

at bruge enorme ressourcer på at 

bekæmpe terrorisme. Alene fra 

2006 til 2008 faldt verdens samlede 

ulandshjælp med 2 % eller ca. 

21 mia. kr. Fra 2007 blev problemerne 

for verdens fattigste endnu 

større, da prisen på fødevarer steg 

dramatisk. Det betyder, at antallet 

af ekstremt fattige igen vil stige. 

I 2008 bredte en økonomiske 

krise sig fra USA til resten af verden. 

Det betød, at den rige del af 

verden blev mere optaget af at løse 

deres egne landes problemer end at 

øge hjælpen til ulandene. 

* 

kiLDe 11 / De viGtiGste rettiGHeDer? 

I 1980’erne udtrykte en brasiliansk ærkebiskop, Helder 

Camara (1909-1999), forholdet mellem frihedsrettigheder 

og de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder sådan: 

»Frihed er en tom frase for dem, som lever i en bolig, man 

ikke kan kalde et hus. For dem, som ikke har mad eller 

klæder. For dem, der ikke har den mindste mulighed for 

uddannelse og arbejde.« 

(Kilde: Ole Thyssen: Retten til at være menneske, 1985)

d Fotoet af hovedgaden i Manila, Filippinernes hovedstad, er fra 2007. 40 % af Filippinernes 88 mio. mennesker lever i stor fattigdom. 

orGANisAtioNerNe 

Amnesty International blev oprettet i Storbritannien 

i 1961. I begyndelsen arbejdede Amnesty 

International for at få samvittighedsfanger 

(personer, der var fængslet på grund af deres 

overbevisning) løsladt og i hvert fald sikre 

dem en retfærdig retssag. Siden har Amnesty 

udvidet sit område med afsløring af staters 

brug af tortur og krænkelser af forskellige 

frihedsrettigheder. 

Human Rights Watch, der blev grundlagt 

i USA i 1978, søger at dokumentere, påtale og 

skabe debat om krænkelser af de borgerlige og 

politiske menneskerettigheder. 

ULAND 

Uland betyder udviklingsland. Ikke alle i landet er dog fattige. Ofte har en 

lille og meget rig overklasse magten, mens det store flertal er ludfattige. 

Også andre forhold er typiske for et uland. 

– Hovedparten af befolkningen bor på landet og arbejder i landbruget. 

– Få fabrikker, der forarbejder råvarer. De fleste råvarer eksporteres. 

– Mange børn i hver familie. 

– Lav gennemsnitlig levealder. 

– Utilstrækkeligt sundhedsvæsen. 

– De fleste børn går ikke eller kun få år i skole. 

– Landet har en stor gæld til udlandet. 

– Produktion og handel er ikke udviklet. 

167


* 

kiLDe 12 / fN's 2015-måL 

I 2000 opstillede FN otte mål, der skulle være opfyldt, for at fattigdommen skulle være 

halveret i 2015. Under hvert af de otte mål er der eksempler på delmål. 

1. Udrydde fattigdom og sult 

I forhold til 1990 en halvering af antal mennesker: 

– der må leve for mindre end 7 kr. om dagen. 

– som lider under hungersnød. 

2. Udannelse til alle børn 

Alle børn skal have mulighed for at følge et helt grundskoleforløb. 

3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 

Udrydde forskelsbehandling i uddannelsessystemet. 

4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden 

I forhold til 1990 skal børnedødeligheden for børn under fem år være reduceret med 2/3. 

5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 

I forhold til 1990 skal dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder være reduceret med ¾. 

6. Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme 

I 2015 skal spredningen af sygdommene være standset, og forekomsten reduceret. 

7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 

Andelen af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, skal halveres. 

8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling 

De rige lande skal øge deres udviklingsbistand. Ulandene skal have hjælp til at komme af 

med deres gæld. Der skal laves regler for den internationale handel, der støtter de fattige 

landes udvikling.

ANDeL Af befoLkNiNGeN i UDvALGte LANDe Der 

tJeNer miNDre eND sYv kr. Pr. PersoN Pr. DAG 

1990 1999 2004 

Nordafrika 2,6 % 2,0 % 1,4 % 

Afrika syd for Sahara 46,9 % 42,7 % 41,1 % 

Latinamerika og Caraibien 11,3 % .. 8,7 % 

Østasien 33,0 % 17,8 % 9,9 % 

Sydasien 39,4 % .. 29,5 % 

Sydøstasien 19,6 % .. 6,8 % 

Vestasien 1,6 % 4,2 % 3,8 % 

SNG (tidligere Sovjetunionen) 0,5 % 10,3 % 0,6 % 

Sydøst »Østeuropa« 0,2 % .. 0,7 % 

* 

kiLDe 13 / b 

Delmål 1: Udrydde fattigdom og sult. 

Fra 1990 til 2015 at halvere den del af befolkningen 

der tjener mindre end syv kr. pr. dag. 

* 

kiLDe 14 / e 

Fotoet er fra 2005 og fra en fattig landsby i Nigeria. 

I Nigeria udvindes olie, men indtægterne kommer ikke 

befolkningen til gode. 

169


* 

kiLDe 15 / fAttiGDom i verDeN 

Direktør for den nordiske afdeling af FN’s enhed for udviklingsbistand, Jakob Simonsen, sagde i 

2008 bl.a. følgende om mulighederne for at nå FN’s 2015-mål: 

»Der er gjort store fremskridt, men der er stadigvæk lang vej. Og 58 lande når ikke de mål, vi har 

opstillet for ligestilling og for antallet af børn, der kommer i skole i de fattigste lande. 140 millioner 

børn i verden er stadig underernærede, og 500.000 kvinder dør hvert år i barselssengen – begge dele 

langt fra målsætningen. […] 

De stigende fødevarepriser og den nuværende finansielle kriser rammer den fattigste del af verden 

hårdest. Mennesker i den del af verden får endnu sværere ved at købe fødevarer, og samtidig vil 

mange lande være mere tilbageholdende med at øge udviklingsbistanden. Vi ser allerede nu en kløft 

mellem ord og handling […].« 

(Kilde: Information 18. september 2008) 

...................................................................................................................................................................... 

* 

kiLDe 16 / stoP HJæLPeN 

Professor i udviklingsøkonomi, Martin Paldam, Aarhus Universitet: 

»Grunden til, at så mange mennesker er kommet ud af den ekstreme fattigdom, er, at så mange kinesere 

og indere er kommet ud af ekstrem fattigdom i takt med de to landes økonomiske vækst. 

Det er to lande, som vi stort set ikke giver bistand, men samtidig er langt de fleste mennesker, 

der har fået løftet deres levestandard, herfra. Omkring 80 % af de 400 millioner mennesker, der ikke 

længere lever i ekstrem fattigdom, kommer fra Kina og Indien. Det er globaliseringen, der har hjulpet 

dem. Ikke vores udviklingsbistand. […] 

(Martin Paldam mener, at Afrikas udvikling måske ligefrem bliver bremset af bistanden.) 

Der er ingen studier, der viser en sammenhæng mellem økonomisk støtte og økonomisk udvikling. 

Flere studier viser, at der ingen sammenhæng er, og nogle viser, at der måske ligefrem er en negativ 

sammenhæng.« 

(kilde: Information 18. september 2008) 

...................................................................................................................................................................... 

* 

kiLDe 17 / mere HJæLP 

Lederen af bistandsorganisationen Oxfam, Barbara Stocking, i september 2008 (teksten er 

bearbejdet): 

»På trods af deres gode udtalelser, så har donorlandene* ikke formået at leve op til deres løfter. Det 

ser ud til at være blevet en rutine for visse ledere, når det kommer til fattigdom: De lover store summer 

af penge, men de lever så ikke op til deres løfter. Den amerikanske regering vil bruge mere end 

700 mia. dollars for at hjælpe de amerikanske banker og andre finansinstitutioner. Denne sum af 

penge er mere end fire gange så stor som verdens samlede ulandshjælp.« 

* De rige lande, der har lovet økonomisk hjælp til ulandene.

* 


kiLDe 11 

* 

Drøft 

* 

Kommenter 

sammenhænge mellem frihedsrettigheder og de sociale, 

økonomiske og kulturelle rettigheder. 

den brasilianske biskops udsagn. Har han ret? 

kiLDe 12 + 13 

* 

Hvilke 

* 

Hvilke 

* 

Hvordan 

* 

Er 

af FN’s otte 2015-mål (kilde 12), mener du, er henholdsvis lettest 

og sværest at nå? Begrund. 

af målene synes du er vigtigst? Begrund. 

går det med at opfylde det første af 2015-målene, ud fra 

kilde 13? 

kilde 13 velegnet som kilde til at vise, hvordan det går med det 

første mål? Begrund. 

kiLDe 14 

* 

Hvilke 

* 

Hvilke 

* 

I 

* 

Hvad 

krænkelser af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 

(kilde 2) fi nder sted? 

af 2015-målene er tilsyneladende ikke opfyldt i den nigerianske 

landsby? 

Nigeria er der store forekomster af olie. Hvorfor bliver de mon ikke 

brugt til at løse landets fattigdomsproblem? 

skulle man efter din mening gøre for at løse problemet? 

kiLDe 15 + 16 + 17 

* 

Sammenlign 

* 

Sammenlign 

* 

Hvad 

kildernes syn på økonomisk bistand til ulandene. 

kildernes beskrivelse af og forklaring på den ekstreme 

fattigdom. 

tror du, at konsekvensen ville være for ulandene, hvis de rige 

holdt op med at give bistand? Inddrag synspunkter fra kilde 15. 

171

172 


DeLemNe 4 

De GoDe moD De oNDe? 

I 1989 blev muren, som det kommunistiske 

Østtyskland havde 

opført omkring Vestberlin i 1961, 

åbnet. I løbet af de næste to år fik 

de tidligere kommunistiske lande i 

Østeuropa demokratiske styrer, og 

Sovjetunionen blev opløst. 

Den kolde Krig og faren for 

atomkrig mellem Sovjetunionen og 

USA var overstået. Nu ville verden 

blive fredeligere. Den amerikanske 

præsident, George H.W. Bush 

(1989-93), talte om en ny verdensorden. 

USA var den eneste supermagt. 

Dets opgave var at fungere 

som en global politimand, der holdt 

ro og orden, sikrede udvikling og 

respekt for menneskerettighederne 

i verden, mente Bush. 

I en bog skrev den amerikan- 

d Folkedrabet i Rwanda i 1994. Lig af de dræbte er smidt i kanten af vejen. 

ske historiker, Francis Fukuyama 

(1952-), at historien nærmede 

sig sin afslutning. Det var ikke 

negativt ment – som fx at Jorden 

ville gå under. Men det kommunistiske 

system var brudt sammen, 

og det liberale demokrati, dvs. den 

demokratiske styreform med fri 

handel mellem landene, respekt for 

menneskerettigheder osv., havde

vundet. Snart ville alle lande i verden 

være liberale og demokratiske. 

Det ville skabe vækst og fremgang 

i verden. Ifølge Fukuyama ville det 

være umuligt for en diktator eller 

en hær at kuppe sig til magten. 

Det liberale demokrati indebar 

nemlig også åbenhed og frie 

medier. Hvis nogen forberedte et 

kup, ville det straks blive afsløret 

og stoppet – måske med hjælp fra 

verdenssamfundet. 

Men i begyndelsen af 1990’erne 

gik Jugoslavien i opløsning efter 

flere interne krige. I Bosnien blev 

borgerkrigen mellem kroatere, 

serbere og muslimske bosniakker 

særlig blodig. Alle konventioner 

om krigsførelse og menneskerettigheder 

blev krænket. Befolkningsgrupperne 

forsøgte ved hjælp 

af vold og massakre at gennemføre 

etnisk udrensning, dvs. at jage de 

andre på flugt. EU og FN forsøgte 

at få parterne til at forhandle. Men 

især serberne var ubøjelige. Først 

da NATO i 1995 greb ind militært, 

stoppede borgerkrigen. På det tidspunkt 

var 250.000 blevet dræbt. 

I 1994 gik hutuer, den ene af 

Rwandas store befolkningsgrupper, 

løs på den anden, tutsierne, med 

macheter, knive og økser. I en ufattelig 

blodrus blev 800.000 dræbt 

i løbet af tre måneder. Disse og 

andre begivenheder i 1990’erne fik 

Fukuyama til at erkende, at hans 

positive syn på fremtiden ikke gik i 

opfyldelse. I 1999 skrev han bogen 

Det Store Sammenbrud. 

d I juli 1995 erobrede serbiske militser den bosniske by Srebrenica, som FN 

ellers havde udnævnt som en »sikker zone« for de muslimske bosniakker. De svagtbevæbnede 

hollandske FN-soldater vovede ikke at forhindre de serbiske militser 

i at føre byens muslimske mænd og drenge bort for at blive skudt. Omkring 8.000 

blev ofre for Srebrenica-massakren. Fotoet viser en bosnisk, muslimsk kvinde, 

der beder ved en mindevæg for ofrene. 

rwANDA 

Rwanda blev i 1895 en del af Tysklands kolonibesiddelser i Østafrika. Fra 1914 til 

Rwandas selvstændighed i 1962 var landet en belgisk koloni. 

Før selvstændigheden var der blodige sammenstød mellem de to største befolkningsgrupper, 

hutuer og tutsier. I 1990 kom det til en borgerkrig, men der blev 

indgået en våbenhvile. Men spændingerne var voldsomme. En gruppe ledende hutuer 

planlagde at fordrive eller dræbe tutsierne, som de ikke ville dele magten med. 

Da et fly med Rwandas præsident blev skudt ned, og præsidenten omkom, startede 

hutuerne aktionen mod tutsierne. I løbet af kun 100 dage blev omkring 800.000 

mennesker slået ihjel. 

Z A I R E 

U G A N D A 

Kigali 

R W A N D A 

B U R U N D I 

T A N Z A N I A 

173

174 


JUGosLAvieN 

I 1918 blev en række områder slået sammen til Jugoslavien. 

Befolkningen i den nye stat tilhørte forskellige 

folkeslag, som havde forskellige religioner, og som 

tidligere også havde været i indbyrdes krig. 

De interne konflikter i Jugoslavien brød ud i borgerkrig, 

da Tyskland i 1941 under 2. verdenskrig besatte 

landet. Under præsident Josip Broz Tito (1945-80) lykkedes 

det nogenlunde at holde de etniske, kulturelle 

og religiøse modsætninger nede og holde sammen på 

Jugoslaviens delstater. 

En økonomisk krise i 1980’erne betød, at modsætningerne 

mellem kroatere og slovenere på den ene 

side og serbere og andre folk på den anden side voksede. 

I 1991 udbrød der igen borgerkrig, da Slovenien 

og Kroatien ønskede at bryde ud af Jugoslavien og 

blive selvstændige stater. Borgerkrigen blev dog særlig 

blodig i Bosnien-Hercegovina, hvor serbere, kroatere og 

muslimske bosniakker kæmpede om området. 

S L O V E N I E N 

Ljubjana 

I T A L I E N 

Ø S T R I G 

Zagreb 

K R O A T I E N 

B O S N I E N - 

H E R C E G O V I N A 

U N G A R N 

Sarajevo 

VOJVODI NA 

Novi Sad 

M O N T E N E G R O 

Podgorica 

Beograd 

S E R B I E N 

K O S O V O 

Pristina 

R U M Æ N I E N 

d Den 7. august 1998 gennemførte Al Queda næsten samtidigt terroraktioner mod amerikanske ambassader i Tanzanias 

hovedstad, Dar es Salaam, og Kenyas hovedstad, Nairobi. Begge steder blev lastbiler, lastet med sprængstof, kørt tæt på indgangen 

til ambassaderne, hvor de blev bragt til sprængning. Ca. 260 omkom, og næsten 5.000 blev såret. Fotoet er fra Nairobi. 

A L B A N I E N 

M A K E - 

D O N I E N

* 

kiLDe 18 / d 

Taleban indførte strenge regler 

i Afghanistan. Overtrådte man 

reglerne, var straffen hård. Fotoet 

viser afghanske mænd, der er blevet 

arresteret i hovedstaden, Kabul, af 

Taleban, fordi de har spillet hasard 

(om penge). De arresterede er malet 

sorte i ansigterne, og pengesedler er 

fastgjort til deres tøj. Taleban kører 

mændene rundt i Kabuls gader på 

ladet af en lastbil. 

terrorisme 

En stat har et militær, så den kan 

forsvare sig eller gå i krig mod 

en anden stat. Et parti eller en 

bevægelse kan også opbygge en 

hær og angribe statens militær. 

Det kaldes en borgerkrig. 

Men en bevægelse har sjældent 

mulighed for at opbygge en 

egentlig hær, der kan føre krig. Så 

ønsker bevægelsen at nå sit mål 

– uanset midlerne – kan den gå 

over til terrorisme. I stedet for at 

angribe modstanderens militær, 

gennemfører bevægelsen bombeattentater 

og andre terrorangreb 

mod fjendens civilbefolkning. 

11. sePtember 2001 

USA var ikke populær i Mellemøsten. 

USA havde fået for stor 

magt, bl.a. over områdets olierigdomme, 

og araberne ville have amerikanerne 

ud. Andre var vrede over 

USA’s ubetingede støtte til Israel 

og dets hårdhændede besættelse af 

Vestbredden og Gazastriben. 

Yderligtgående islamiske grupper 

valgte at bruge terror i kampen 

mod USA. En af dem var terrornetværket 

Al Queda, hvis bagmand 

var den arabiske milliardær Osama 

bin Laden (1957-). Hans mål var 

at fordrive USA og Vesten fra den 

muslimske verden. Han rådede ikke 

over en hær. I stedet ville han bruge 

terror i kampen mod den vestlige 

verden. I træningslejre i Afghanistans 

øde bjerge øvede Al Quedas 

medlemmer sig på terroraktioner. 

I 1996 erobrede den yderligtgående 

islamiske gruppe Taleban 

magten i Afghanistan, og fra da af 

havde Al Queda frit spil i landet. 

Allerede i 1993 havde Al Queda 

forsøgt at sprænge World Trade 

Center i New York i luften. Men 

tALebAN 

Taleban er en yderligtgående islamisk 

bevægelse, der havde magten i store dele 

af Afghanistan fra 1996 til 2001. 

Taleban indførte en streng fortolkning 

af islamisk lov i Afghanistan. Straffene 

var brutale, bl.a. afhugning af hænder for 

tyveri og stening for utroskab – den hårdeste 

straf var henrettelse. TV, musik og 

vestlig underholdning blev forbudt. Piger 

måtte ikke gå i skole, og kvinder måtte 

ikke uddanne sig. Kvinder skulle være helt 

tildækkede, når de gik uden for hjemmet, 

og mændene skulle have fuldskæg. 

175 

det mislykkedes. Bedre held havde 

netværket med terrorangrebene på 

amerikanske ambassader i Tanzania 

og Kenya i 1998. 

USA svarede igen ved at angribe 

Al Quedas træningslejre med krydsermissiler. 

Det menes, at omkring 

20 personer i lejrene blev dræbt. 

Men Osama bin Laden undslap, og 

han havde ikke givet op – tværtimod. 

Nu begyndte Al Queda at 

forberede verdens hidtil største terrorangreb. 

Efter ca. tre år var man 

klar. 

Den 11. september styrede to 

kaprede passagerfly ind i World 

Trade Center, der brød i brand 

og styrtede sammen. Efter nogle 

timer ramte et tredje kapret fly det 

amerikanske forsvarsministerium, 

Pentagon. I et fjerde kapret fly lykkedes 

det passagerer at overmande 

flykaprerne, og flyet styrtede ned i 

en skov. Omkring 3.130 mennesker 

omkom ved terrorangrebene. 

USA henvendte sig til den afghanske 

regering og krævede at få 

Osama bin Laden udleveret. Men 

det nægtede Talebanstyret. De fleste 

stater i verden bakkede derfor

176 


op om USA’s krig mod Taleban. Fra 

begyndelsen deltog danske soldater, 

da de første tropper blev indsat 

i Afghanistan for at nedkæmpe 

Taleban. I løbet af et par måneder 

med voldsomt bombardement og 

indsættelse af landstyrker lykkedes 

det at fordrive Talebanstyret. 

Men man fik ikke fat i Osama bin 

Laden, der gemte sig i de uvejsomme 

bjergegne mellem Afghanistan 

og Pakistan. 

At have afsat Talebanstyret var 

ikke nok for USA. Præsident Bush 

havde erklæret krig mod terrorisme. 

Han talte om ondskabens akse, 

der for ham bestod af Nordkorea, 

Irak og Iran, der ifølge Bush støttede 

terroristerne og selv arbejdede 

for at udvikle masseødelæggelsesvåben. 

d Osama bin Laden. Fotoet er fra 1998. 

fAtwA 

En fatwa er en afgørelse eller kendelse, 

der er afsagt af en islamisk lærd. Fatwaen 

giver muslimer retningslinjer og vejledning 

i bestemte spørgsmål. I Danmark og 

andre vestlige lande bliver en fatwa ofte – 

men fejlagtigt – opfattet som en islamisk 

dødsdom over en ikke-muslim. Fatwaen 

skulle give alle muslimer ret og pligt til at 

slå vedkommende ihjel. 

* 

kiLDe 19 / tAkket være GUD … 

Uddrag af Osama bin Ladens tale om baggrunden for terroraktionen 

den 11. september. Talen blev sendt af den arabiske 

TV-station Al-Jazeera 7. oktober 2001. 

»[…] Se Amerika, ramt af Gud på et af dets mest sårbare steder. 

Takket være Gud blev dets største bygninger ødelagt. Se Amerika, 

fyldt med frygt fra nord til syd, fra vest til øst. Tak, Gud, for 

det. 

Det, Amerika smager nu, er ikke anderledes, end hvad vi har 

smagt i masser af år. Vores nation (den islamiske verden) har 

måttet smage den ydmygelse og nedværdigelse i mere end 80 år. 

Dets sønner er dræbt, dets blod er spildt, dets helligdomme er 

angrebet, uden at nogen hører eller ænser det. 

Da Gud velsignede en af islams grupper, vogterne af islam, 

ødelagde de Amerika. Jeg beder til Gud om at velsigne dem. 

Millioner af uskyldige børn bliver dræbt, mens jeg taler. De 

dræbes i Irak – uden at de har gjort sig skyldige i noget som 

helst*. Men vi hører ikke fordømmelse eller en fatwa fra de 

(muslimske) regeringer. I disse dage angriber israelske tanks 

Palæstina […] og andre islamiske lande – uden at nogen protesterer. 

Da sværdet ramte (Amerika) efter 80 år, viser hykleriet sit 

grimme fjæs. De føler medlidenhed med og sørger med de mordere, 

som har vanhelliget muslimernes blod, ære og helligdomme. 

Det mildeste, man kan sige om disse mennesker, er, at de er fordærvede. 

De har fulgt uretfærdigheden. De har støttet slagteren 

frem for ofrene, undertrykkeren frem for det uskyldige barn. Gid 

Gud må vise dem sin vrede og give dem, hvad de fortjener. […] 

* Osama bin Laden henviser til den internationale handelsboykot af Irak, 

som angiveligt betød, at der var mangel på medicin og mad i Irak.

* 

kiLDe 20 / d 

Terrorangrebet 11. september 2001. De to tårne i World Trade Center blev ramt. Kort efter styrtede de sammen. 

177


* 

kiLDe 21 / HvAD er HeNsiGtsmæssiGt? 

Donald Rumsfeld, USA’s forsvarsminister fra 2001 til 2006, udsendte i 

2002 denne meddelelse om Guantanamo: 

»De tilhængere af Al Queda og Taleban, der er under forsvarsministeriets 

kontrol, er ikke berettiget til status som krigsfanger. (De skal behandles i 

henhold til Genèvekonventionen, når det er) […] hensigtsmæssigt og i tråd 

med militær nødvendighed.« 

........................................................................................................................... 

* 

kiLDe 22 / GUANtANAmo oG tortUr 

Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (Venstre) (1941- ) 

udtrykte sig sådan om den amerikanske Guantanamolejr og om brug af 

tortur over for terrorister: 

»[…] Da USA efter krigen i Afghanistan oprettede fangelejren Guantanamo 

[…] var (det) nødvendigt at trække viden ud af de mennesker, der havde 

arbejdet sammen med eller for terroristerne. […] 

Man må forholde sig til virkeligheden. Kampen mod terrorisme af den 

karakter, vi er stillet overfor, kan ikke vindes, hvis den føres efter gentlemanregler, 

der er opstillet for »normal« krigsførelse.« 

(Kilde: Berlingske Tidende, 24. februar 2004) 

........................................................................................................................... 

* 

kiLDe 23 / tortUr – eN NøDveNDiGHeD? 

En gymnasielektor skrev bl.a. i kronikken Tortur eller ikke – en vanskelig 

debat: 

»[…] Med terrorismens indtræden på verdensscenen i løbet af de sidste 

ca. 30 år, synes begrebet tortur først for alvor at blive taget op til diskussion. 

Kan man tortere en terrorist til at oplyse, hvor han har anbragt sine 

bomber, og hvornår de er sat til sprængning? Eller skal han nyde samme 

beskyttelse som den uniformerede soldat? 

Tortur synes umiddelbart at være et brud på menneskerettighederne. 

Men spørgsmålet forbliver, om ikke det at undlade at bruge tortur er et 

større brud på menneskerettighederne? Kan hensynet til ét menneskes rettigheder 

opveje hensynet til et flertals rettigheder – for ikke at tale om deres 

liv? I lyset af den voksende, internationale terrorisme, der har medført 

katastrofer som 11/9 samt bombesprængninger i flere storbyer verden over, 

der alle har været rettet direkte mod uskyldige civile – mænd, kvinder, 

børn, – er det så ikke på tide, at vi revurderer vort syn på tortur?« 

(Kilde: Fyns Stiftstidende den 27. marts 2008)

d I 2008 var der ca. 275 fanger fra omkring 35 forskellige lande i Guantanamo. De var ikke stillet for en dommer. 

De færreste vidste, hvorfor de var arresteret. Mange af dem blev udsat for tortur. 


UNDer Pres 

I kampen mod terror tog USA midler 

i brug. Også selv om de indebar 

overtrædelser af menneskerettighederne. 

Politiet og efterretningstjenesten 

fik lov til at arrestere og 

tilbageholde folk – blot de mente, 

at de tilbageholdte havde forbindelse 

med terroristerne. I afhøring 

af mistænkte terrorister begyndte 

man at tage metoder i brug, som 

man før havde betragtet som tortur, 

fx waterboarding (se side 157). Og 

skulle der skrappere metoder til, 

blev de mistænkte sendt til afhøring 

i lande, hvor det var i orden at 

anvende brutale former for tortur. 

Den amerikanske hær tog mange 

fanger i Afghanistan. En del af dem 

blev transporteret til Guantanamobasen 

på Cuba. USA ville ikke anerkende 

og behandle fangerne som 

krigsfanger. USA ville heller ikke 

behandle dem som arresterede, der 

var mistænkt for terrorisme, dvs. 

for en kriminel handling. Det ville 

betyde, at en dommer inden for 

24 timer skulle afgøre, om der var 

179 

grundlag for at fængsle dem, til en 

domstol kunne afgøre deres sag. De 

amerikanske myndigheder opfandt 

betegnelsen »ulovlige kombattanter« 

(dvs. ulovlige krigere) om 

fangerne. Myndighederne mente 

derfor, at de havde ret til at tilbageholde 

fangerne, uden at de blev 

stillet for en domstol. 

Efter et par år blev nogle af fangerne 

frigivet. Men i 2008 havde et 

par hundrede fanger været fængslet 

i Guantanamo i seks-syv år, uden at 

de var stillet for en domstol.


d I 2009 blev Barack Obama (1961-) præsident i USA. Han besluttede at lukke Guantanamobasen 

i løbet af et år. På billedet underskriver Obama ordren om lukning af Guantanamo. 

* 

kiLDe 24 / kLokkekLAr overtræDeLse 

Uddrag af den amerikanske filosof og professor Peter Singers (f. 1946) indlæg 

Amerika, du hykler (teksten er let bearbejdet): 

»Hvis der overhovedet findes universelle menneskerettigheder, så må retten til 

ikke at blive holdt indespærret på ubestemt tid uden at være stillet for en dommer 

være en af dem. Den amerikanske forfatnings Bill of Rights (Rettighedslove) 

lægger betydelig vægt på denne ret, især i […] kriminalsager »har den anklagede 

ret til at få sin sag op ved en hurtig og offentlig rettergang under medvirken af en 

upartisk jury« og »at blive underrettet om naturen af og begrundelsen for sigtelsen 

og at blive konfronteret med de vidner, der taler imod ham.« 

Ingen af Guantanamofangerne er blevet tilstået disse rettigheder […]. 

Uanset hvad de amerikanske domstole måtte mene om det, så er bortførelse af 

mennesker kloden over, internering af dem i årevis, uden at det er blevet fastslået, 

om de er skyld i noget, og brutal og nedværdigende behandling af dem, en 

klokkeklar overtrædelse af menneskerettighederne.« 

(Kilde: Information den 21. februar 2007)

* 


KILDE 18 

* 

Hvad 

* 

Hvilke 

ville Taleban opnå med deres straffe? 

menneskerettigheder krænkede Taleban? (Inddrag kilde 2) 

KILDE 19 + 20 

* 

Hvorfor 

* 

Hvorfor 

* 

Hvordan 

* 

Hvem 

* 

Hvilke 

var Al Quedas angreb mod USA den 11. september 2001 terror 

og ikke krig? 

valgte Al Queda bl.a. Wold Trade Center som mål for deres aktion? 

Og hvorfor valgte man at fl yve kaprede passagerfl y ind tårnene? Tænk 

på tidspunktet aktionen foregik på, og hvad der var Al Quedas formål. 

begrunder Osama bin Laden (kilde 19) terroraktionen? 

kritiserer Osama bin Laden? 

grupper er mon enige med Osama bin Ladens kritik – selv om 

de måske også er modstandere af terroraktionen den 11. september? 

KILDE 21 + 22 + 23 

* 

Hvad 

* 

Hvad 

* 

Hvordan 

* 

Svar 

er Rumsfelds argumentation for, at USA ikke nødvendigvis vil 

overholde Genèvekonventionen (kilde 21)? 

mener Ellemann-Jensen med gentlemanregler (kilde 22)? 

forholder kilde 18 sig til brug af tortur? 

begrundet på spørgsmålene, der fremsættes i kilde 23. 

KILDE 24 

* 

Hvad 

* 

Hvilke 

* 

Hvordan 

kritiserer kilden Guantanamo for? 

menneskerettigheder krænkes på Guantanamo ifølge kilden? 

Inddrag også kilde 2. 

kan den internationale terrorisme bekæmpes, hvis menneskerettighederne 

skal overholdes til punkt og prikke? 

181

182 


HvAD Der 

viDere skete 

GLobAL økoNomi 

Økonomien i de enkelte lande hænger 

sammen. Det skyldes bl.a., at en stor 

del af handelen foregår på tværs af 

grænserne, og fordi virksomheder 

oprettes i de lande, hvor det bedst kan 

betale sig for deres ejere. Således har 

adskillige danske virksomheder deres 

hovedkontor i Danmark, mens deres 

varer produceres i andre lande. 

d Millioner af mennesker i verden 

lever i ufattelig fattigdom, som denne 

somaliske kvinde. 

GLobALiseriNG 

Vi lever i en globaliseret verden. Sådan 

har man sagt siden 1990’erne. 

Med globalisering mener man, at 

mennesker og samfund i verden på 

fl ere og fl ere områder bliver mere 

og mere afhængige af hinanden. 

De internationale medier som 

TV, internettet, mobiltelefon osv. 

betyder, at vi kan få informationer 

om begivenheder overalt på kloden, 

og at vi hurtigt kan komme i kontakt 

med folk, næsten ligegyldigt 

hvor de befi nder sig. Også musik, 

mode og spisevaner, fx fastfood, er 

blevet international. De er eksempler 

på kulturel globalisering. 

Man kan også tale om en politisk 

globalisering, hvor USA og Europa 

forsøger at udbrede demokratiske 

styreformer og liberal økonomi til 

hele verden. 

Mest markant er den økonomiske 

globalisering. Den internationale 

handel er vokset. Og produktionen 

af varer foregår på tværs af landegrænser. 

HvAD meD meNNeskerettiGHeDerNe? 

»Enhver har krav på en social og 

international orden, i hvilken de 

i denne erklæring nævnte ret-

d Virksomhederne fl ytter produktionen til lande, hvor arbejdskraften er billig, og hvor kravene til arbejdsmiljøet er mindre 

skrappe end fx i Danmark. Fotoet fra 2007 er fra en klædefabrik i Bangladesh. 

tigheder og friheder fuldt ud kan 

virkeliggøres.« Sådan står der i 

artikel 28 i Verdenserklæringen om 

Menneskerettighederne. Den korte 

tekst antyder en tredje generation 

af menneskerettighederne (se side 

156), der handler om verdenssamfundets 

pligt til at sikre den enkeltes 

rettigheder. Skal de opfyldes, 

må globaliseringen også indebære 

øget solidaritet med og ansvar 

for det fællesskab, som verdenssamfundet 

er. Det rummer store 

udfordringer at opfylde, hvad der 

står i artikel 28: at alle mennesker 

i verden har politisk, økonomisk, 

social og kulturel selvbestemmelse 

og mulighed for udvikling. 

For det første indebærer solidariteten 

og ansvaret, at den enkelte 

borger og statsmagten i højere grad 

må tænke og handle under hensyn 

til, hvordan det påvirker verdenen 

som sådan. Det er altså ikke nok, 

at en regering udelukkende tænker 

på, hvad der gavner dens eget land 

og befolkning. 

For det andet er det nødvendigt 

med mere demokratisk kontrol 

med den globale økonomi. I et par 

årtier har folk med penge stort set 

kunnet investere dem frit. Ejerne 

af en virksomhed, aktionærerne, 

har været optaget af at tjene så 

meget som muligt. Det har betydet 

mindre, hvor og under hvilke betingelser 

produktionen skete. Mange 

fabrikker er derfor blevet fl yttet til 

lande, hvor det bedst kunne betale 

sig. Dvs. hvor lønnen var lavest, 

183 

og hvor myndighederne stillede få 

eller ingen krav til arbejdsmiljø og 

ikke-forurenende produktion. 

For det tredje er den menneskeskabte 

CO2-udledning fra forbruget 

af olie, kul, gas og andre fossile 

brændstoffer blevet så stort, at 

det medvirker til forandringer af 

Jordens klima. Det kan få alvorlige 

konsekvenser for livet på Jorden. 

Derfor er der brug for internationale 

aftaler, som begrænser udledningen 

af CO2 og andet, der øger den 

såkaldte drivhuseffekt samt fremmer 

brugen af vedvarende energi. 

For det fjerde må goderne i 

verden fordeles mere retfærdigt, så 

millioner af mennesker ikke lever i 

udsigtsløs fattigdom.

184 


viDere 

ArbeJDe 

»terrorisme 

eksemPLer På mAteriALer 

Historien om terrorisme er gammel, men især i de sidste 100-150 år har 

fl ere organisationer brugt terror for at nå deres mål. Det kan være at 

løsrive et landområde, at vælte en regering, at ændre samfundet eller at 

indføre en ny religion. 

Individuelt eller i grupper kan I arbejde med udvalgte terrororganisationer, 

der eksisterer eller har eksisteret i de sidste 100-150 år. Bl.a.: 

* Narodnaja 

* 

Front 

* 

De 

* 

Rote 

Bingley, Richard: Terrorisme, Flachs 2005 

Nauntofte, Jens: Terror-krigen og det ny 

Mellemøsten, Alinea 2004 

Pinkowsky, Pia: Terrorens mange ansigter, 

Columbus 2006 

Poulsen, Jens Aage: Voldens sprog – en 

bog om terrorisme, Gyldendal 1999 

Volja (Folkets Vilje). En russisk gruppe, der omkring 1880 

ved hjælp af bombeaktioner forsøgte at få russerne til at gøre oprør 

mod zarstyret. 

de la Libération Nationale, FNL (Den Nationale Befrielsesfront), 

der i midten af 1950’erne brugte terror for at befri Algeriet fra Frankrig. 

Røde Brigader, en venstreorienteret italiensk terrorgruppe, der var 

særlig aktiv i 1970’erne. 

Armé Fraktion (RAF), en vesttysk venstreorienteret terrorgruppe, 

som først blev offi cielt opløst i 1996. 

og nynazistiske terrorgrupper. 

terrorgrupper. 

* 

Højreorienterede 

* 

Mellemøstlige 

I kan fx undersøge: 

* 

Hvordan 

* 

Hvorfor 

* 

Hvordan 

* 

Har 

* 

er organisationen opstået, og hvad er dens mål? 

bruger organisationen terror som middel for at nå 

målene? 

reagerer statsmagten, samfundet og andre, som 

terroren er rettet imod? 

terrororganisationen nået sit mål? Hvorfor/hvorfor ikke?

foLkemorD 

På side 163 kan I læse FN’s konvention om folkedrab fra 1948. Den blev 

vedtaget, da verden blev klar over omfanget af nazisternes drab på jøder 

og sigøjnere. Men både før og siden har stater, soldater, grupper gjort sig 

skyldige i folkemord. 

I grupper kan I arbejde med et folkemord og undersøge dets forudsætninger, 

forløb og følger, fx: 

– Armenierne (1915-23) 

– Japanske overgreb under den japanske-kinesiske krig (1931-45) 

– Stalins folkemord (1928-53) 

– Maos Kina under Det store spring Fremad (1958-61) 

– Cambodja (1975-79) 

– Giftgasangreb på kurderne (1988) 

– Bosnien (1992-95) 

– Rwanda (1994) 

– Dafur (2003-) 

I arbejdet med det enkelte folkedrab kan I fx undersøge: 

* 

Efter hvilke typer af handlinger i FN’s folkedrabskonvention kan det eksempel, 

I arbejder med, karakteriseres som et folkedrab? 

* 

Hvorfor udviklede situationen sig til et folkemord/folkedrab? 

* 

Hvem var hovedansvarlige og hvorfor? 

* 

Hvordan, hvem og hvorfor stoppede folkemordet/folkedrabet? 

Søg materiale på biblioteket 

og på internettet. 

e Kranier fra De Røde 

Khmerers ofre (Cambodja 

1975-79) 

185

186 


At ArbeJDe 

meD Historie 

»er UNDerGANGeN Nær? 

Mennesker har altid gjort sig forestillinger om, hvordan livet på Jorden er 

opstået, har udviklet sig – og hvordan, hvorfor og evt. hvornår det slutter. 

Man har især været optaget af Jordens undergang, og hvad man i samtiden 

kunne gøre for at udsætte eller forhindre, at det skete. 

I vikingetiden, da folk i Norden troede på Odin, Thor og andre aseguder, 

mente man, at Jorden ville gå under i Ragnarok. Det ville ske efter gudernes 

endelige opgør mod jætterne. I kristendommen taler man om Dommedag. 

I nyere tid har der været teorier om, at mennesket selv ville være skyld i, 

at livet på Jorden bliver ødelagt. I 1970’erne blev skoleelever i faget samtidsorientering 

undervist i, at verdens energiressourcer af olie, kul, gas ville være 

opbrugt før år 2000. Også den stærkt stigende forurening ville true livet på 

Jorden. 

I slutningen af 1970’erne blev forholdet mellem Sovjetunionen og USA 

dårligere. Mange frygtede en atomkrig. Tilsammen rådede de to supermagter 

over så mange atomvåben, at de kunne dræbe verdens befolkning syv 

gange. Men selv hvis kun et par procent af atomvåbnene blev taget i brug, 

ville det være slut med livet på Jorden. Atombomberne ville nemlig skabe et 

tykt lag af støv, der ville dække Jorden og forhindre, at solens stråler kunne 

trænge igennem. Over hele kloden ville temperaturen falde til minus 40-50 

grader. Så de, der ikke var dræbt af selve bomberne, ville fryse ihjel. 

Hvad man i en given periode har forestillet sig om fremtiden og om trusler 

mod livet på Jorden hænger altså sammen med, hvordan man har set på 

samtiden (den tid man selv lever i), og den historiske udvikling, der har ført 

op til samtiden. 

Evt. i et samarbejde mellem kristendomskundskab og historie kan I, i 

grupper, undersøge, hvordan samfund til forskellige tider har forestillet sig 

menneskehedens undergang.

I kan fx undersøge: 

* 

Hvordan opfattede man sin samtid (livet og meningen med det)? 

* 

Hvordan forestillede man sig undergangen? 

* 

Hvorfor ville den ske? 

* 

Hvad kunne/skulle det enkelte menneske/samfundet gøre for at 

udsætte undergangen? 

* 

Hvordan påvirkede forestillingen om undergangen livet i samfundet? 

eksemPLer På mAteriALer 

1970’ernes og 1980’ernes forestillinger om 

trusler mod livet kan I fx læse om i den tids 

undervisningsbøger til samtidsorientering. 

I historiebøger om tidligere tiders samfund 

og kulturer kan I også fi nde oplysninger om 

deres religion og forestillinger om Jordens 

undergang. 

c Fra en amerikansk 

prøvesprængning af en 

atombombe i Nevadaørkenen 

i 1957. 

187

188 

reGister 

reGister 

A 

Afghanistan 147, 175-176, 178, 179 

Afrikakommissionen 104, 139 

Al Queda 174, 175, 178 

Al-Aqsa-Moskeen 57, 58, 70 

Amerikanske Uafhængighedserklæring, 

Den 150, 151 

Amerikanske Uafhængighedskrig, Den 

150 

Amnesty International 146, 148, 165, 167 

ANC 102, 104, 124, 135 

Antisemitisme 59, 60 

apartheid 104, 123, 124 

Arabiske Liga, Den 62, 63 

Arafat, Yassir 74, 75, 81, 89, 90, 93, 94, 95 

Arbejderpartiet (Israel) 94 

b 

Babeuf, François 151, 152 

Balfour-deklarationen 61, 62, 63 

Barak, Ehud 93, 94 

Begin, Menachem 86 

Ben-Gurion, David 63 

Bibelen 22, 26, 27 

bilfrie søndage 76 

bin Laden, Osama 175, 176 

Birka 16 

Blekinge 22 

Blixen, Karen 116, 117 

Bonaparte, Napoleon 151 

Borgerkrigen i Libanon 79, 80, 81, 88, 146 

Botswana 124, 132, 134, 135, 138 

Bukh, Niels (højskoleforstander) 42 

Bush, George H. W. 172, 176 

C 

Caledonia 32 

Camp David/Camp David-forhandlingerne 

56, 86, 93 

Caroline Mathilde (dronning) 10, 11 

Christian 7. (konge) 11 

Christiania 46, 47 

CIA (USA’s efterretningsvæsen) 146, 147, 

157 

Clinton, Bill 88, 89, 93 

Congo, Den Demokratiske Republik 131, 

136 

D 

dampmaskine/dampskib 32, 33 

Dansk-Israelsk Selskab 84 

Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening 

84 

de Gouze, Olympe 150, 151 

demokrati/demokratisk 12, 36, 118, 120, 

128, 131, 134, 135, 150, 151, 154, 156, 

158, 162, 166, 173, 182, 183 

Dunant, Jean-Henri 155 

e 

Egede, Hans (præst, missionær) 26, 27, 

28, 29-30, 

el-Masri, Khaled 146-147 

enevælde/enevældig 12, 26, 27, 28, 29, 36, 

149 

Erklæringen om Menneskets og 

Borgernes Rettigheder 150 

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 

Den 162 

Europarådet 162 

f 

fjernsyn (TV) 46, 47, 175, 182 

FN (De Forenede Nationer) 56, 61, 62, 

63, 65, 68, 70, 71, 75, 81, 84, 88, 103, 

120, 129, 130, 136, 148, 154-158, 

162-163, 166-168, 170, 173 

FN’s 2015-mål 148, 166, 168, 169, 170 

Folkeforbundet 60-63 

Frankrig 60, 67, 68, 109, 118, 119, 124, 

128, 136, 150, 151, 160 

Franske Revolution, Den 148, 150, 151 

Fredegod, Frode (sagnkonge) 23, 24, 25 

Fri/frihed 14, 16, 29, 30, 46, 47, 102, 110, 

118, 134, 147, 149-152, 154, 156, 166, 

167, 182 

Fristaten Congo, Belgisk Congo 104, 109, 

111, 112, 124, 129 

Første arabisk-israelske krig 64-65, 79 

G 

Gaza 56, 68, 70, 80, 81, 87, 88, 95, 175 

Genèvekonvention 148, 153, 160, 163, 178 

Ghana 105, 119, 120, 124, 127, 129 

globalisering 170, 182-183 

Golanhøjderne 70, 73, 74 

Grædemuren 58, 70, 71 

Grækenland 149 

Grønland/grønlandsk/grønlænder 26, 

28-31 

Guantanamobasen 178-180 

gymnastik 40-42 

H 

Haag-konvention 148, 153, 160 

Halland 22 

Hamas 56, 87, 88, 90, 94, 95, 99 

HDI, (Human development Index) 136 

Hedeby 16 

hensynsløs/hensynsløshed 17, 19 

Herzl, Theodor 59, 60 

HIV/AIDS 132, 134, 168 

Human Rights Watch 165, 167 

i 

imperialisme 107, 109, 110 

industri 12, 14, 32-34, 36, 45, 62, 109, 127, 

128, 134, 151 

inflation 76 

Internationale Straffedomstol, Den 162, 

163 

inuit 28, 30 

islamisme 86 

J 

Jerusalem 54, 55, 56, 57-60, 61, 62, 68, 70, 

80, 88, 91, 93, 95, 99 

Jespersen, Jens Peter (kaptajn) 41 

Jugoslavien 162, 172, 174 

Jødisk-nationale partier 88-90, 95 

k 

kærlighed 14, 27, 89 

Karadzic, Radovan 163 

Karl 10. Gustav / Karl Gustav-krigene 22 

katekismus 27 

Kaupang 16 

Kenya 113, 116, 120, 121, 122, 124, 127, 

128, 129, 132, 174, 175 

Kenyatta, Jomo 127, 128, 132 

kernefamilie 13 

Kina 139, 160, 162, 165, 166, 170 

kirke/kirketugt 12, 20, 27, 28, 149, 151 

Kissinger, Henry 74 

Klipping, Erik (dansk konge) 148, 149 

kollektiv 13 

konfirmation 26, 27, 36

konvention 148, 153-155, 160-163, 

173, 178 

korstog 56, 58 

Kvindens og Borgindens Rettigheder 

151 

L 

landbrug 16, 45, 60, 62, 70, 112, 114, 

116, 123, 128, 135, 167 

Leopold 2. (belgisk konge) 111 

Libanon 79-83, 88, 146 

livslængde 15 

Locke, John 149, 150 

lydighed 12, 29, 30 

lykke/lykkelig 12, 14-15, 46, 102, 150 

m 

Magna Charta 148, 149 

Mandela, Nelson 102, 104, 124, 135 

Medina 57 

Meir, Golda 73 

Mekka 57 

menneskerettigheder 47, 95, 146-147, 

148-158, 160-163, 165-167, 172-173, 

178-180, 182-183 

mod 15, 17 

Montesquieu, Charles 150 

Muhammed 57 

Muller, Jens Peter (sportsmand) 40 

Muslimske Klippehelligdom, Den 57, 58, 

70, 71 

Muslimske Rige, Det 55, 57, 58, 59 

mådehold 15 

N 

Nakbah, al- 63 

Nanjing 161, 162 

Nasser, Gamal Abdel 67, 68, 69 

Nixon, Richard 74 

Nordboer 26, 29 

Nuuk 29 

o 

Odin (gud) 18 

oliekrisen 56, 73, 75-77, 104, 127 

OPEC 75 

Oslo-aftalen 56, 89, 90, 91 

Osmannerriget 56, 59, 60 

Outlandish 83 

P 

pest 20, 22, 38, 162 

pietisme/pietistisk 27, 28 

Plebejernes Manifest 151 

PLO 74, 75, 81, 87, 90, 94 

r 

Rabin, Yitzhak 71, 89, 90 

religion/religiøs 14, 15, 16, 26, 36, 54, 

55, 57-60, 62, 63, 70, 75, 87, 89, 150, 

152, 154-156, 163, 174 

resolution (181/194/242) (FN) 62, 70, 84 

Rhodes, Cecil 110 

Romerriget 56, 57 

runesten 16, 18 

Russiske Revolution, Den 148, 152 

Rwanda 102-103, 104, 124, 162, 172-173 

Røde Kors 155 

s 

Sabra og Shatila 79, 80 

Sadat, Anwar 86 

saga 16, 17 

Sahara/syd for Sahara 104, 105, 106, 

118, 119, 124, 127, 128, 132-133, 

134, 166, 169 

Saxo (historiker) 23, 24 

Seksdageskrigen 68-71, 74 

Sharon, Ariel 79, 94 

Sikkerhedsmuren (Israel) 94 

Sinaihalvøen 68, 70, 73, 86 

Skallagrimsson, Egill 17 

Skarphedin 17 

skole 22, 34, 36, 42, 46, 54, 81, 109, 

120, 124, 127, 167, 168, 170, 175 

Skåne 18, 22 

Sovjetunionen 73, 74, 118, 120, 126, 

152, 154, 158 

Spanske Syge, Den 38-39 

Stanley, Henry M. 104, 107, 111 

Storbritannien 60, 61, 62, 64, 67, 68, 

104, 118, 150, 160, 167 

Struensee, Johann Friedrich (greve) 

10, 11 

Suezkrigen 67 

sundhed / sund 14-15, 38, 42, 46, 120, 

131, 156, 167 

Sydafrika 114, 116, 123-124, 134-135 

Sydafrika, Den Sydafrikanske Union 114 

189 

t 

Taleban 175-176, 178 

tapperhed 12, 17, 22, 23 

Tel Aviv 62, 63, 80, 90, 91 

Tempelbjerget 57, 58, 70, 94 

terror/terrorist/terrorisme 83, 87, 89, 91, 

94, 95, 99, 146-147, 148, 149, 157, 163, 

166, 174-179, 184 

træl 16, 17 

trekanthandel 106 

U 

uland/udviklingsland 127, 128, 131, 

165-170 

udviklingsbistand 127-129, 133, 139, 166, 

168, 170 

Umugwaneza, Angelique 103 

USA 64, 67, 68, 73, 74, 75, 83, 86, 87, 88, 

95, 110, 118, 120, 126, 139, 147, 148, 

150, 158, 160, 162, 165, 166, 167, 176, 

178, 180, 182 

v 

Valhal 18 

velfærd/velfærdsstat 12, 38, 42, 46 

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 

148, 155-156, 162 

Verne, Jules 108 

Vestbredden 55, 56, 70, 71, 81, 88, 89, 90, 

93, 94, 95, 175 

viden/visdom 12, 15 

Vietnamkrigen 157 

Y 

Yom Kippur-krigen 56, 73-74, 86 

z 

Zimbabwe 104, 105, 62, 64, 75, 87, 89 

zionisme 59, 60, 62, 64, 75, 87, 89 

ø 

Østjerusalem 54, 70, 71, 93

190 

boGeNs iLLUstrAtioNer 

boGeNs iLLUstrAtioNer 

Forside: 

s 8: Scanpix/Egon Engmann 

s. 10: Den Kongelige Kobberstiksamling 

s. 11: Den Hirschsprungske Samling/ 

Hans Petersen 

s. 13: Polfoto/Jacob Maarbjerg 

s. 14: Scanpix 

s. 15: Gyldendal/Thorkild Jensen 

s. 17: Bridgeman Art Library 

s. 18: Gyldendal 



s. 23: Kronborg 


s. 26: Fra Hit med historien 8. kl. 

s. 27ø: Statens Museum for Kunst 

s. 27n: Fra Emblematica Sacra 



s. 33ø: Bridgeman Art Library 

s. 33n: Bridgeman Art Library 

s. 34: Polfoto/Corbis 

s. 35: Scanpix/Det Kongelige Bibliotek 




s. 41tv: Blæksprutten 

s. 41th: Scanpix 




s. 46tv: Scanpix/Egon Engmann 

s. 46th: Scanpix 

s. 47ø: Scanpix/John E. Jacobsen 

s. 47n: Scanpix/Susanne Mertz 



s. 54: Scanpix/Mikkel Østergaard 

s. 55: Scanpix/Reuters 

s. 56: Polfoto/Corbis/Niall Benvie 

s. 57tv: Bridgeman Art Library 

s. 57th: Bridgeman Art Library 

s. 60tv: Polfoto/Corbis 

s. 60th: Polfoto/Corbis 








s. 71ø: Polfoto/Corbis 

s. 71n: Polfoto/Corbis/David Rubinger 


s. 73n: Polfoto/Corbis 

s. 74tv: Polfoto/Corbis/Rauchwetter 

s. 74th: Polfoto/Corbis/JP Laffont 

s. 74n: Polfoto/Corbis/David Rubinger 

s. 77ø: Scanpix/John E. Jacobsen 

s. 77n: Scanpix/Hans Strømsvik 


s. 80: Corbis/Peter Turnley 

s. 82: Scanpix/EPA 

s. 83: Scanpix/Lars K. Mikkelsen 

s. 84: Scanpix/Claus Bech Andersen 

s. 86: Polfoto/Corbis/Wally McNamee 

s. 87: Polfoto/Corbis/Peter Turnley 




s. 93: Scanpix/EPA 


s. 95: Polfoto/Corbis/Jean Chung 

s. 99: Polfoto/Corbis/Ricki Rosen 


s. 102: Polfoto/Corbis/Louise Gubb 

s. 103: Gyldendal/Thomas Knopp 

s. 105: Foci 








s. 111th: © Anti-Slavery International 

s. 111n: Billedbladet 18. april 1939 









s. 120th: Bridgeman Art Library/ 

Michael Graham-Stewart 



s. 126: Polfoto/Corbis/ Patrick Chauvel 


s. 128: Polfoto/Corbis/Gideon Mendel 

s. 130: Polfoto/Corbis/David Brabyn 

s. 131: Polfoto/Duncan Willetts 

s. 132: Scanpix/Yoav Lemmer 

s. 134: Scanpix/Nic Bothma 

s. 135: Polfoto/Bibikow Walter 

s. 138: Scanpix/John D. McHugh 

s. 139: Scanpix/Kristian Juul Pedersen 

s. 141ø: Polfoto/Corbis/Massimo Borchi 

s. 141n: Polfoto/Corbis/David Turnley 

s. 144: Polfoto /Corbis/Lucien Aigner 

s. 146: Scanpix/Dominique faget 

s. 147: Scanpix/Gerard Cerles 




s. 151tv: Gyldendal 







s. 158: Polfoto /Corbis/Lucien Aigner 



s. 161m: Polfoto/Corbis 

s. 161n.tv: Polfoto/Corbis 

s. 161n.th: Polfoto/Corbis 

s. 163: Scanpix/Reuters/Jerry Lampen 

s. 165: Polfoto/AP/Dominic Favre 

s. 167: Scanpix/Romeo Gacad 

s. 169: Polfoto/Ed Kashi 

s. 172: Polfoto/Corbis/David Turnley 

s. 173: Scanpix/Elvis Barukcic 

s. 174: Polfoto/Corbis Sygma/Liz Gilbert 

s. 175: Scanpix/Terence White 

s. 176: Scanpix/Reuters/Stringer/ 

Afghanistan 

s. 177: Polfoto/corbis/Chris Collins 

s. 179: Polfoto/Corbis/CNP/Ron Sachs 

s. 180: Polfoto/AP/Charles Dharapak 

s. 182: Polfoto/Corbis/David Turnley 

s. 183: Polfoto/Corbis/Andrew Holbrooke 

s. 185: Polfoto 

s. 187: Scanpix

HISTORIE - Syntetisk tale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?