FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark
FORSKNING
Der forskes i alternative løsninger
for installation af havvindmøller,
som er både nemmere og billigere
40
Flydende havvindmøller
– et nyt forskningsområde
Der er mange fordele ved at
sætte møller op på havet, men
det er samtidig en udfordring,
når vandet er dybt. Derfor
forskes der i havvindmøller, der
flyder, frem for møller, der er
fastgjort til et fundament.
TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK: RAFFAELLA
150.000x
Havvindmøller ud for storbyernes kyster er en energikilde
med stort potentiale. Det skyldes blandt andet, at
der på vandet er masser af plads til at sætte møllerne,
uden at det generer nogen, og at afstanden fra mølle til
bruger er relativt kort. Samtidig producerer en mølle på
havet omkring 50 procent mere energi end en landmølle.
Der er dog den udfordring, at havet mange steder er meget
dybt, og at faste fundamenter er en både kostbar og
besværlig løsning - om ikke umulig. Det har sat gang i de
kreative tanker i branchen.
”Næsten alle de nuværende havvindmøller er placeret
i Nordsøen og Det Baltiske Hav, hvor havdybden
er meget lav, og her er det nemt at benytte almindelige
fundamenter. Men særligt USA’s interesse i at sætte havvindmøller
op har sat gang i udviklingen af flydende
fundamenter,” fortæller ingeniør Christof Wehmeyer,
der er ved at skrive ph.d.-projekt om flydende havvindmøller,
støttet af blandt andre Rambøl.
Særligt på USA’s vestkyst er vanddybden stor, hvilket
gør det til en udfordring at installere dem. Men mange
andre lande er også omgivet af dybt vand, herunder
Norge, som lige nu har opstillet en flydende havvindmølle,
der testes. Her er en 5.300 tons tung og 65 meter
høj Siemens-mølle fastgjort til havbunden med tre liner.
Denne mølle kan sættes op på dybder mellem 120 og 700
meter. Mange andre forsøg og projekter er under udvikling
verden over. Flydende havvindmøller bliver dog ikke
hverdagskost før om en del år, mener projekt- og teknologidirektør
i Rambøll, Henrik Carstens.
Store udfordringer
”Sammenlignet med fundamenter er vi mindst 15 år bagud
med de flydende, så vi vil ikke se mølleparker med flydende
havvindmøller før om mindst fem år,” vurderer han.
”Det skyldes en række udfordringer. Hvis man for
eksempel forestiller sig en 100 meter høj vindmølle placeret
på et skib, så er det ikke svært at forstå, hvor lidt
bevægelse der skal til i bunden, før det har en kæmpe
effekt i toppen. Bevægelserne er også en stor udfordring
at programmere vindmøllens controller, der er møllens
hjerne, som styrer driften,” tilføjer Henrik Carstens.
Derudover spiller det økonomiske aspekt også en stor
VIDSTE DU, AT...
...der på grund af markant vækst i antallet
af planlagte havvindmølleparker ventes at
blive skabt 150.000 flere arbejdspladser
inden for den europæiske havvindmølleindustri
inden 2020? Kilde: EWEA
rolle. Det er dyrt og besværligt at sætte flydende havvindmøller
op, da de skal sikres i havbunden. Det er
også en udfordring at lægge kabler til havvindmøllerne,
fordi de er i bevægelse.
Men Rambøll er ikke tvivl om det store potentiale i
de flydende møller, ikke mindst, fordi når først løsningen
er udviklet, kan den anvendes, hvad enten havdybden
er 100 meter eller 700. Det er ikke tilfældet med de
faste fundamenter.
”Der er ikke så stort et designarbejde med flydende
havvindmøller. Til gengæld kræver den flydende løsning
mere teknisk support end de faste fundamenter,”
siger direktøren.
Han sammenligner markedets situation med hønen
og ægget. Forskerne og udviklerne venter på, at der er
marked for den flydende løsning, alt imens markedet
venter på færdige løsninger.
FACTS VERDENS FØRSTE
FLYDENDE HAVVINDMØLLE
Siemens byggede sidste år verdens første flydende
havvindmølle, Hywind, for Statoil. Den
står ud for kysten af det sydvestlige Norge.
Projektet er udviklet af Statoil i samarbejde med
Siemens.