FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark
ØKONOMISK
VÆKST
Olien i Esbjerg har bidraget til
økonomisk vækst samt til byens
kulturliv
14
Siri
Cecilie
Lulita
Harald
Syd Arne
Tyra
Gorm
Nini
Det sorte
gulds
indmarch
Olieindustrien på den danske del af Nordsøen har ikke blot lagt
milliarder i den danske statskasse, men også sat sig synlige spor
i den danske oliemetropol Esbjerg. Her har ”offshoren” skabt
arbejdspladser og vækst, men også sat præg på byens kulturliv.
TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN
”Engang var Esbjerg en fiskeby uden særlig meget kulturliv.
I dag er Esbjerg en kulturby uden lugt af fisk.” Sådan
beskriver direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg,
Morten Hahn-Pedersen, udviklingen i den vestjyske by.
Forklaringen på denne transformation er primært afledt
af det danske olieeventyr på Nordsøen.
Det tog dog tid, før olieaktiviteterne satte sig spor i
Esbjerg.
”Dan-feltet gik som det første danske felt i produk tion
i 1972, men DUC (Dansk Undergrunds Consortium,
red.) mødte mange tekniske udfordringer i forbindelse
med udvindingen, fordi feltets tætte kridtreservoirer
vanskeliggjorde oliens gennemstrømning til brøndene.
Først efter to udbygninger af Dan-feltet i årene 1975–77
kom udbyttet op på det oprindeligt forventede niveau.
Udfordringerne betød, at det tog tid, før DUC fik de
fornødne kræfter til at opbygge flere felter,” forklarer
Morten Hahn-Pedersen.
Mangel på hoveder
Men det var ikke kun olieudvindingen, der var en udfordring,
det samme gjaldt de danske kompetencer. På det
tidspunkt var en ”køb dansk-klausul” en gældende praksis.
Klausulen betød, at halvdelen af omsætningen og
arbejdspladserne i forbindelse med udbygningen skulle
tilfalde Danmark. Problemet var her, at dansk industri
slet ikke var rustet til den type opgaver; man havde ingen
erfaring på området, og det kneb med bud på opgaverne.
”A.P. Møller - Mærsk (dengang A.P. Møller) arrangerede
sammen med Dansk Ingeniørforening et par store
konferencer, hvor de opfordrede danske virksomheder
til at alliere sig med selskaber, der havde erfaring på området.
Det handlede om i udlandet at skaffe knowhow
og kompetencer, som de danske firmaer kunne koble sig
på,” forklarer museumsdirektøren.
Som sagt, så gjort. Danske virksomheder begyndte
at se sig om efter udenlandske partnere. Det skabte et
olieboom i Esbjerg samtidig med, at antallet af offshorevirksomheder
steg.
Ligesom det for alvor begyndte at gå fremad, satte
Flisø
Nybro ybro yb
Ll. Torupp
Fredericia Frederic
Hørsh Hørsholm
Stenlille
Saudi-Arabien gang i den omvendte oliekrise i 1985-86,
da landet druknede det internationale marked i billig
olie. Det gav betydelige udfordringer for oliebranchen
generelt og da ikke mindst på de danske nordsøfelter, der
både var dyre at udnytte og samtidig gav beskedent udbytte.
Indvindingsprocenten på de danske felter lå dengang
på blot 6–7 procent af de tilstedeværende reserver.
Mærsk Olie og Gas var på dette tidspunkt lige blevet
eneoperatør for DUC, og den omvendte oliekrise blev
deres første store prøve. Svaret blev et koncept baseret på
en kombination af bl.a. vandrette boringer, vandinjektion
og ubemandede satellitplatforme. Det blev begyndelsen
på en ny æra i den danske olieindustri.
”Da Mærsk Olie og Gas skulle implementere nye teknologier
på felter, der samtidig skulle holdes i drift, var
det uhyre vigtigt, at de projekterende ingeniører var i
tæt kontakt med driftsfolkene. Derfor flyttede Mærsk
Olie og Gas hele sin ingeniørafdeling til Esbjerg. Det
betød , at ingeniørerne ikke blot kom tæt på driftsfolkene,
men også på underleverandørerne, og det skabte
en ny synergi og dannede basis for opkomsten af en
kompetenceklynge,” forklarer Morten Hahn-Pedersen.
Mange penge i spil
Satellitopbygning af felter tog fart, og nye felter blev
også fundet. I 1999 fandt DUC f.eks. Halfdan-feltet,
som blev sat i drift på rekordtid, og siden 1990'erne har
oliebranchen vokset sig større og større i Esbjerg.
”I runde tal går fem ud af de 10 milliarder kroner, der
omsættes for i Nordsøen, til danske virksomheder. Disse
fem milliarder kroner genererer samlet en omsætning på
omkring 10 milliarder kroner i Danmark, og ud af dem
omsættes 7–7,5 milliarder kroner i Esbjerg,” fortæller
Morten Hahn-Pedersen, der har lavet studier af væksten
og arbejdsstyrken i branchen i henholdsvis 2001 og 2006.
”I 2006 var der - målt på direkte og indirekte beskæftigede
- en arbejdsstyrke på 6.100 årsværk i olie- og gasindustrien
i Esbjerg-området. Hertil kom yderligere cirka
3.400 inducerede årsværk skabt på basis af offshoreansattes
privatforbrug og skattebetaling med videre. Altså
alene i Esbjerg-området i alt omkring 9.500 årsværk skabt
på basis af olie- og gasinvesteringerne på Nordsøen. I dag
VIDSTE DU, AT...
...størstedelen af den olie og gas, som indvindes
i Nordsøen, transporteres via et rørsystem til
fastlandet? Olieledningen fører til raffinaderiet i
Fredericia og er 330 km lang, heraf 220 km til søs.
Naturgassen føres via to rørledninger til Nybro
nord for Esbjerg.
skal hertil føjes effekten af offshore-vindmølleparker,
som har sat yderligere skub i udviklingen,” forklarer han.
Oliens afl edte effekt
Det sorte guld har ikke kun sat sit præg på den vestjyske
by, men afledt også haft effekt andre steder. Offshorens
indtog faldt sammen med store omstruktureringer i
dansk fiskeri. Da olien kom, var Esbjerg Danmarks suverænt
største fiskeriby med en hjemmehørende flåde på
godt 600 fartøjer. I dag er der kun knap en snes fiskefartøjer
tilbage i Esbjerg.
”At Esbjerg fik et alternativ til fiskeriet, har haft stor
betydning for ”Udkantsdanmark”, fordi det har betydet,
at fiskeriet i de senere år er rykket til steder som
f.eks. Thyborøn, hvor alternativerne måske ikke ligefrem
stod i kø,” forklarer Morten Hahn-Pedersen.