FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

Distribueres sammen med Børsen den 8. september 2011. 

HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA OFFSHORE CENTER DANMARK 

Mere vækst 

på vandet 

En ny undersøgelse viser, at de danske offshoreleverandø 

rer klarer sig flot på verdensmarkedet, 

og at der er potentiale til at vinde større 

markedsandele. SIDE 16-17 

FOR FREMTIDIG VÆKST 

HAVVINDMØLLER 

I MEDVINDD 

At Kina og USA satser atser 

på havvindmøller r er til 

Danmarks fordel. . SIDE 26 

PENGE I 

OLIERIGGE 

Der er millioner af 

kroner i vedligehold 

af rigge. Semco 

Maritime klarer sig 

godt i konkurrencen. 

SIDE 6 

BRASILIANSK 

POTENTIALE 

Danske virksomheder 

står stærkt i 

konkurrencen om 

brasiliansk olie 

for 225 milliarder 

kroner. 

SIDE 10-11

Hele dette tillæg er en annonce fra Offshore Center Danmark 

2 

10 

16 DANSKE 

INDHOLD 

6 

SORT GULD I 

BRASILIEN 

Danmark har mulighed for at få del i 

de 225 milliarder dollar, som investeres 

i olie og gas i Brasilien. 

12 

14 

KOMPETENCER 

I HØJ KURS 

Mere politisk opbakning 

kan føre 

til større markedsandele 

i offshorebranchen, 

viser ny 

undersøgelse. 

18 

20 

22 

POTENTIALE I RIGGE 

Der er gode penge i at renovere og reparere 

olierigge. Semco Maritime er et blandt de 

firmaer, der tilbyder deres service. 

FØRST TIL MØLLE 

Danmark var først med havvindmøller 

og rykker nu ud på verdenshavene 

med ekspertise. 

ESBJERGS 

FORVANDLING 

At Esbjerg har skiftet fisk ud med olie, har 

givet byen et nyt liv med arbejdspladser, 

vækst og kulturliv. 

TÅRNHØJE MØLLER 

Havvindmøllerne har vokseværk, og det stiller krav til 

A2SEA, der er verdens førende i opsætning af møller. 

AKTIVITET I GRENAA 

Grenaa Havn bliver base for etableringen af 

Anholt Havmøllepark, og det vil skabe aktivitet 

i havnen og byen. 

FLERE ARBEJDSPLADSER 

PÅ HAVET 

I takt med, at arbejdspladserne på havet 

vokser, stiller det nye krav til transport af 

møller og mandskab. 

Spørgsmål om indholdet besvares af 

Søren Dybdahl eller Morten Holmager 

hos Offshore Center Danmark 

Tlf: 36 97 36 70, 

E-mail: info@offshorecenter.dk 

www.offshorecenter.dk 

32 

40 FORSKNING 

26 

28 CHARMEBESØG 

30 SPEEDDATING 

36 STYR 

Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle 

Redaktør: Marianne Sommer Grafi sk Udformning: David Eliasson 

Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/S 

Information om annoncetillæg i Børsen fås hos 

Stefan Grevle, 44 94 94 94. 

MEDVIND FOR 


Kina og USA satser på vindenergi, og det er 

en fordel for danske leverandører, der har 

stor ekspertise. 

I 

UDLANDET 

Offshore Center Danmark hjælper danske 

leverandører med at åbne døre til nye 

markeder i vækst. 

GIVER ORDRER 

Speeddating er en god måde at høste nye 

ordrer på, erfarer flere virksomheder, som 

har deltaget i B2B-event. 

HISTORIENS VINGESUS 

Om knapt ti år forventes det dansk-tyske 

havvindmølleprojekt Kriegers Flak at stå 

klart. Det er en milepæl i historien. 

PÅ MØLLERNE ØLLERNE 

Ved hjælp af sensorer, er, der måler 

vibrationer på havvindmøllerne, ndmøllerne, kan 

firmaet Brüel & Kjær Vibro forudse 

fejl i god tid. 

I 

FLYDENDE HAVVINDMØLLER 

Der forskes i flydende havvindmøller som en 

mulighed i fremtiden. Flere forsøg er i gang 

– blandt andet i Norge. 

44 

ØGET 

45 

EU 

FOKUS PÅ 

SIKKERHEDEN 

DONG Energy har øget fokus på 

sikkerhed efter katastrofen i Den 

Mexicanske Golf. 

ARBEJDER PÅ 

SIKKERHED 

EU arbejder på lovgivning, der 

kan sikre ulykker som i Den 

Mexicanske Golf. 

www.tabloidnordic.dk

LEDER 

Peter Blach, direktør, 

Offshore Center Danmark. 

Betragter man udviklingen i den danske offshoresektor, 

er der grund til at være fortrøstningsfuld. 

Gennem 40 år har danske virksomheder medvirket til 

at sikre energiforsyningen gennem udnyttelse af olie 

og naturgas fra Nordsøen, og der er ingen grund til at 

tro, at fremtiden skulle se mindre lys ud. 

Danmark vil være uafhængig af udenlandske energiressourcer 

i mange år frem på grund af en effektiv 

udnyttelse af olie og gas fra Nordsøen. Danske virksomheder 

har endvidere den ekspertise, der skal til 

for at komme i betragtning til opgaver fra udlandet. 

Det kan vi se, når store, olieproducerende lande som 

Qatar, Angola, Brasilien og Norge til stadighed vælger 

danske leverandører. Der venter også i fremtiden 

opgaver til danske virksomheder internationalt, og 

derfor investeres der fortsat betydelige beløb i styrkelse 

og professionalisering af branchen. 

De seneste år er energi fra olie og naturgas blevet 

suppleret med energi fra havvindmøller, og da det 

i mange tilfælde er de samme virksomheder, som 

er underleverandører til begge energiformer, står 

Danmark stærkt i energisektoren. 

Så væksten i den danske offshoreindustri vil fortsætte 

mange år frem, også selvom produktionen i 

Nordsøen ikke længere vil være det bærende mar- 

ked. Ud over en stadig fokus på professionalisering af 

branchen som helhed er det vigtigt at skabe optimale 

forhold for unge, som ønsker en fremtid inden for 

energisektoren. Der er mange andre job i branchen 

end som borebisse på en platform, og derfor skal vi 

bruge mange kræfter på at overbevise unge uddannelsessøgende 

om mulighederne i offshoresektoren. 

Esbjerg – et naturligt omdrejningspunkt 

Et naturligt omdrejningspunkt for dansk offshoreindustri 

er Esbjerg, som har Danmarks største erhvervshavn 

og huser størsteparten af virksomhederne 

i offshoreindustrien. Esbjerg vil også fremover udgøre 

krumtappen i dansk offshoreindustri, men et udtryk 

for den fortsatte vækst i branchen er den knopskydning 

af initiativer, som ses i den øvrige del af landet. 

Mange offshorevirksomheder inden for olie og 

gasindvinding har i dag hovedsæde i Københavnsområdet, 

og fle re kommuner i hele landet iværksætter 

initiativer, der skal tiltrække havvindmølleindustrien 

til deres lokalområde. Således er der iværksat 

en række initiativer rundt i landet, mange i samarbejde 

med Offshore Center Danmark. Eksempler er 

Grenaa, der arbejder på at skabe de bedste betingelser 

for offshoreindustrien i forbindelse med etableringen 

af Anholt Havvindmøllepark, Vordingborg og 


En fremtid med 

dansk offshore-energi 

Danske virksomheder er med 

til at sikre energiforsyningen 

i Danmark, samtidig med at 

udenlandske opgaver skaber 

arbejdspladser. 

TEKST: OFFSHORE CENTER DANMARK 

FOTO: ROBERT ATTERMANN 

Den danske offshorebranche vil 

vokse de næste mange år – både 

inden for olie og gas samt vindenergi, 

konstaterer Peter Blach 

fra Offshore Center Danmark. 

FAKTA 

OFFSHORE CENTER DANMARK 

Guldborgsund, der forbereder sig til den kommende 

Kriegers Flak-havvindmøllepark ud for Møn, 

Ringkøbing, der har fokus på de forventelige nye 

havmølleparker ud for fjorden, samt ikke mindst 

Esbjerg, der har store igangværende arbejder på engelske, 

tyske og vestjyske havmølleparker. Flere andre 

steder i landet arbejder kommuner og brancheorganisationer 

på en udbygning af offshoreindustrien, 

herunder Nordjylland, der længe har haft fokus på 

offshoreindustrien. 

Ethvert initiativ til styrkelse af dansk offshoreindustri 

er et opgør med den opfattelse, at olieeventyret 

er slut lige om lidt. Dels vil verdenssamfundet være 

afhængig af olie og gas som energiformer i mange år 

frem, dels har dansk offshoreindustri bevist, at branchen 

er i stand til at navigere efter markedets behov 

og dermed fremtidssikre mange arbejdspladser. 

En solid dansk offshoreindustri vil skabe en stabilitet 

i energiforsyningen, som vil sikre det danske 

velfærdssamfund i fremtiden, samtidig med at danske 

virksomheder formår at markere sig internationalt. 

Og det er der grund til at være stolt af. 

Peter Blach 

Direktør 

Offshore Center Danmark 

• Offshore Center Danmark er det nationale innovationsnetværk og videncenter for 

offshoreindustrien – altså sektoren beskæftiget inden for olie- og gasindvinding, 

havvindmøller samt bølgeenergi. 

• Offshore Center Danmark blev etableret i 2003 og har i dag 225 medlemsvirksomheder. 

3


4 

Kunsten at fylde hullerne 

Der er ikke mange huller i ordrebøgerne hos Aarsleff , der leverer og installerer fundamenter ti l og monterer vindmøller på store vindmølleprojekter verden 

over. Virksomheden satser benhårdt på, at ordrerne kommer i forlængelse af hinanden, snarere end oveni hinanden. 

Det lakker mod enden for London 

Array – eller snarere mod begyndelsen. 

I 2012 står verdens største havmøllepark 

færdig og 750.000 husstande vil 

få strøm fra London Arrays møller. Per 

Aarsleff A/S har siden 2009 arbejdet 

på projektet, og bagefter venter der nye 

opgaver. Hos Aarsleff er man nemlig 

meget optaget af at sikre kontinuitet i 

opgaverne, sådan at der planlægges og 

bydes på opgaver, der nogenlunde følger 

hinanden: 

”Når man som vi har haft de store 

projekter, som vi har haft og derfor fået 

den erfaring, der skal til, så ændres 

fokus lidt i forhold til at hive ordrerne 

hjem fra ”så mange som muligt” til, at 

de hellere skal komme i forlængelse af 

hinanden end oveni hinanden. Det er 

både fordi ordrerne er så store, at det 

kan være svært at håndtere for mange 

på én gang, men det er også fordi, 

at kontinuitet i opgaverne er med til 

at fastholde de dygtige medarbejdere. 

Hvis der opstår for store huller, så risikerer 

man, at alle erfaringerne ryger 

ud af døren, mens vi venter på den næste 

ordre”, forklarer afdelingsdirektør i 

Aarsleff Jesper Kristian Jacobsen om 

dét, der efterhånden er en fast del af 

virksomhedens forretningsstrategi. 

Virksomheden er især bevidst om, at 

medarbejdere, der ”ligger stille” for længe, 

søger andre steder hen. Efterspørgs- 

len er stor efter erfarne medarbejdere i 

offshorebranchen: 

”Vi bliver nødt til hele tiden at sikre, at 

vores medarbejdere har mulighed for at 

udvikle sig gennem at løse nye opgaver. 

Derfor gør det os attraktive overfor medarbejderne, 

men bestemt også kunderne, 

at vi har en kontinuerlig opgaveporteføjle”, 

forklarer Jesper Kristian Jacobsen. 

Planlægning, planlægning ... 

Men det er sin sag for en virksomhed at 

planlægge noget, der i den sidste ende alligevel 

ikke helt kan planlægges. For om 

de får opgaven eller ikke er jo i høj grad 

op til kunden, og derfor er der altid en 

ubekendt faktor, der afgør om ordrebogen 

hele tiden er fyldt ud: 

”Det kræver rigtig meget, og vi planlægger 

så meget, som vi overhovedet 

kan. Vi skeler selvfølgelig til det, vi allerede 

har i ordrebogen, når vores nuværende 

projekter begynder at ebbe ud. Og 

så byder vi ellers ind på de opgaver, der 

passer os bedst – både i forhold til tidspunkt 

og opgavens art. Kun på den måde 

kan vi sikre, at vi er attraktive for vores 

kommende kunder: at vi har den erfaring 

og de medarbejdere, der skal til for 

at løse netop deres opgave. Derfor byder 

vi heller ikke bare ind på alt, hvad der 

rører sig, sådan som nogle af de nye aktører 

på markedet bliver nødt til at gøre, 

netop for at få de erfaringer vi allerede 

har bygget op gennem mange, mange 

år”, siger Jesper Kristian Jacobsen, der 

også peger på, at en effektiv udnyttelse 

af det meget dyre specialudstyr, der oftest 

bliver investeret i på disse projekter, 

også er meget vigtig i forhold til at 

kunne tilbyde kunderne en konkurrencedygtig 

pris. Netop erfaringen og kontinuiteten 

er noget, Aarsleff hører kunder 

vende tilbage til, når de skal begrunde 

deres valg: 

”Det vi hører fra vores kunder er klart, 

at vores erfaringer med at gennemføre de 

her projekter betyder noget: de vil langt 

hellere binde an med os, der er i stand til 

at stå på mål for en realistisk tidsplan, 

frem for nogle af de nye aktører, der nok 

har en tendens til at lave ambitiøse tidsplaner, 

men ikke har erfaringen til at 

bakke gennemførslen op. På det område 

er mange af vores kunder skruet sådan 

sammen, at selvom det lyder forjættende 

med hurtige gennemførsler af deres store 

projekter, så vil de hellere arbejde sammen 

med en leverandør, der kan holde, 

hvad vi lover og ved, hvad der kan lade 

sig gøre inden for en bestemt tidsramme 

og de konkrete fysiske forhold”. 

Det koster noget at ville noget 

Jesper Kristian Jacobsen erkender også, 

at det derfor kan være sværere og sværere 

for nye aktører at komme ind på markedet, 

men at der stadig er opgaver nok til 

de spillere, der er på markedet. Det er bare 

ikke alle opgaver Aarsleff som nævnt 

byder ind på: 

”Vi vil ikke lave det hele, netop fordi 

vi hellere vil have, at vores ordrebog har 

et naturligt fl ow, så erfaringerne bygger 

ovenpå hinanden, og så vi kan ”fl ytte” 

medarbejdere og specialudstyr fra projekt 

til projekt, frem for at erfaringerne 

stritter i alle retninger, og medarbejdere 

og udstyr ligger brak i perioder. Kun på 

den måde kan vi bevare en sund virksomhed, 

hvor vi kan sige til vores medarbejdere, 

at nu er der noget at rive i 1-2-3 år 

frem i tiden. Og kun på den måde, kan 

vi tilbyde vores kunder et konkurrencedygtigt 

og attraktivt produkt. Det betyder 

selvfølgelig, at vi indimellem også 

må tage chancen og forpasse en mulighed 

mens vi satser på en anden, men det 

har vi det helt fi nt med. Det passer til 

vores ambitioner og som alle i offshorebranchen 

ved: så koster det noget at 

ville noget”.

Der bliver brug for Aarsleffs ekspertise, 

når havmølleparken DanTysk skal op og 

stå i Vesterhavet ca. 70 kilometer fra øen 

Sylt lige ved den maritime grænse mellem 

Danmark og Tyskland. Virksomheden 

skal nemlig fremstille og installere 

80 såkaldte monopælfundamenter i 

vanddybder på op til 32 meter. Direktør 

i Aarsleff Lars M. Carlsen siger: 

”Alle projekter har sine særlige problemstillinger, 

men vi føler bestemt 

ikke, at vi bevæger os ud på for dybt 

vand, tværtimod. Vi har gennem de sidste 

mange år haft fokus på etablering 

af havmølleparker i Nordeuropa og har 

kontinuerligt løst vanskelige opgaver, 

teknisk kompetent og til tiden. Vor erfaring 

og samarbejdsform gør, at vi er 

den aktør på markedet, der er bedst rustet 

til at levere lige netop de løsninger 

projektet DanTysk kræver med hensyn 

til teknik, kvalitet, økonomi og tid. Det 

var også årsagen til, at kunden valgte 

netop os”. 

Enorm opgave på fl ere måder 

Havmølleparken DanTysk er en stor opgave 

for Aarsleff på mere end én måde. 

THANET 

HORNS REV 2 

SPROGØ 

NYSTED FINO 2 RØDSAND 2 

LONDON ARRAY 

Dygtige på dybt vand 

DANTYSK 

Aarsleff s erfaringer med havmølleparker var afgørende, da de i foråret sammen med tyske Bilfi nger Berger GmbH 

indgik kontrakt om etablering af havmølleparken DanTysk. 

DanTysk kommer til at levere strøm til 

mere end 500.000 husstande, men også 

undervejs bliver der helt konkret også 

tale om store opgaver: monopælene, der 

er en del af fundamenterne til havmøllerne 

er op til 65 meter lange og vejer 

op til 730 tons. Foruden selve monopælen 

består fundamentet af et overgangsstykke 

med en vægt på 250 tons og en 

længde på op til 27 meter: 

”Det er bestemt en udfordrende opgave, 

men det er jo også det vi kan. Vores 

kunder sætter netop pris på at vores 

ekspertise på det her område konstant 


2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 

MONOPÆLE (STÅL) = ~ 450 stk GRAVITATION (BETON) = ~ 170 stk FUNDAMENTER I ALT = ~ 620 stk 

Aarsleff har gennem årene arbejdet bevidst for at opnå kontinuerlighed i opgaveløsningen. Særligt efter 2006 er strategien lykkedes til fulde. 

bliver brugt til at udvikle nye innovative, 

optimale og gennemførlige løsninger. 

De får ikke bare en standardvare, 

men en vare der er på forkant med udviklingen 

– på en gang nyt, men også 

robust og gennemførligt”, siger Lars M. 

Carlsen. 

FAKTA 

DANTYSK 

Projektet løber fra er fra 2011 til 

2013. Bag projektet står et konsortium 

bestående af Vattenfall i 

Tyskland (51 procent) og Stadtwerke 

München (49 procent). 

AARSLEFF 

Virksomheden blev grundlagt af 

civilingeniør Per Aarsleff da han i 

1947 forlod en sikker stilling hos 

den danse stat, købte sig en gravemaskine, 

lejede to og åbnede 

et brunkulsleje i Midtjylland. 

Siden er virksomheden vokset til 

en international koncern med 

over 3.200 medarbejdere og en 

omsætning på knap fem milliarder 

kroner. Aarsleff har godt fat i 

offshorebranchen generelt, og 

har i de senere år haft betydelige 

opgaver især inden for etablering 

af havmølleparker. 

www.aarsleff .com 

5

6 


OLIERIGGE 

Reparation og vedligeholdelse 

af rigge er et indbringende 

forretningsområde 

Skyline af rigge 

Opgraderinger og modifikationer 

af rigge er opgaver, hvor der 

kæmpes om ordrere på mange 

millioner kroner. Et af de firmaer, 

der er med i kampen, er Semco 

Maritime. 

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: ROBERT ATTERMANN 

Når en olierig skal repareres eller renoveres, vælger mange 

operatører at trække den ind til Esbjerg Havn. Det er 

der en helt særlig grund til: Firmaerne langs kajen i den 

vestjyske by har nemlig igennem de sidste årtier specialiseret 

sig i denne form for opgaver. Et af dem er firmaet 

Semco Maritime. 

”Tidligere havde Semco Maritime en ganske lille 

riggruppe. Da vi købte Esbjerg Oilfield Services i 

2006, slog vi riggrupperne sammen og lavede en strategisk 

plan for at få projekter i hus. På den måde er vi 

gået fra projekter til 20 millioner til flere hundrede 

VIDSTE DU, AT... 

...der ved indgangen til 2011 var i alt 

55 platforme og 19 producerende 

olie- og gasfelter med tilsammen cirka 

400 aktive brønde i den danske del af 

Nordsøen? Kilde: Energistyrelsen 

Jo mere et firma arbejder i branchen, jo mere kendt bliver 

det. Det er en branche, hvor der er 10-12 meget store 

selskaber, som opererer rigge rundt omkring i verden, og 

lige så mange små selskaber. Så vi har ikke i tusindvis af 

kunder, men tusindvis af kontakter,” forklarer Hans-Peter 

Jørgensen, der er senior vice president for rig projects i 

Semco Maritime. 

millioner kroner om året,” forklarer senior vice president 

for rig projects, Hans-Peter Jørgensen. 

Opgavernes omfang varierer fra projekt til projekt 

og kan koste fra et par hundred tusind kroner til flere 

hundred millioner af kroner. Semco Maritimes primære 

opgave er at agere project manager og stå for 

projektstyringen. Når firmaet får tilbudt et større projekt, 

sættes en task force op med en tilbudsgruppe, der 

beregner, hvad de forskellige ting vil koste. Samtidig 

sendes der en forespørgsel til underleverandører om, 

hvad deres ydelser skal koste. 

Opgaver ude og hjemme 

Semco Maritimes hovedfokus er Nordsøen, England, 

Danmark og Norge, men firmaet har også operationer 

andre steder i verden. Når arbejdet foregår ved den 

vestjyske havn, bruges underleverandørerne fra Esbjerg, 

mens firmaet i andre tilfælde hyrer lokale håndværkere. 

”Designopgaven løses i Danmark, og der sættes en 

projektleder på, der finder ud af, hvilke medarbejdere 

der skal arbejde på projektet. Det kan ikke svare sig 

55x 

at flyve alt mandskab fra Danmark til Fjernøsten. I 

sådan en situation sender vi nogle dygtige smede og 

formænd herfra og hyrer nogle smede fra vores fjernafdelinger,” 

fortæller Hans-Peter Jørgensen. 

Troværdighed 

Det vigtigste parameter for at klare sig godt i branchen 

er ifølge Hans-Peter Jørgensen at være troværdig og vælge 

sine kampe med omhu. 

”Vi laver ikke opgaver i Den Persiske Golf, fordi der 

allerede er to stærke selskaber, og det kræver mange 

ressourcer at komme ind på det marked,” siger han og 

fortsætter: 

”Troværdighed er utrolig vigtigt. Det koster mellem 

en halv og tre millioner kroner om dagen for ejeren, når 

en rig ligger stille. Så det kan godt være, at konkurrenten 

er billigere, men vi kan gøre arbejdet hurtigere, og 

derfor bliver vi valgt.” 

Hans-Peter Jørgensen forudser, at markedet vil blive 

ved med at vokse i takt med, at der kommer flere investeringer, 

nye teknologier og større rigge.

”Vi har gennem de sidste fem år strategisk 

placeret vores ordrer på rigge, der 

vil kunne være med til at indfri vores 

ambition om at blive en af de ledende 

aktører i ultradybtvandssegmentet, og 

om at blive tre gange større end vi var 

i 2005. Det betyder, at vi hele tiden arbejder 

med udviklingen af riggene; vi 

køber ikke bare en serie, hvis teknologi 

bliver gammel før tiden. Vi vil gerne have 

noget, der også langt ude i fremtiden 

kan leve op til vores mål om at levere 

effektivitet og sikkerhed på et konstant 

højt niveau”, forklarer direktør i Maersk 

Drilling, Claus V. Hemmingsen. 

Ultradybtvandsmarkedet er et af de 

meget attraktive markeder i disse år i 

offshoreindustrien, og Maersk har timet 

investeringen med omhu: 

”Der er efterspørgsel i markedet, 

fordi meget af den olie, der skal 

produceres, skal fi ndes ude på det dybe 

vand. Fordi vi nu gennem de senere år 

har testet, at de produkter vi har bragt 

på markedet, er de rigtige, og at vi godt 

kan levere mere, så er vores investeringer 

sket på det helt rigtige tidspunkt.” 

På nye dybder 

En del af det, de nye boreskibe kan, er at 

operere på 3,6 kilometers vanddybde mod 

før ’kun’ 3 kilometer. Selve boredybden har 

også fået et hak nedad, fordi man nu vil 

kunne bore helt ned til 40.000 fod under 

havbunden mod før 30.000 fod. Der er med 

andre ord sket store spring i mulighederne 

for at hente olie på fra det ultradybe hav: 

”Det er vigtigt, at kunderne får disse 

nye, større vanddybder og boredybder, 

men det er endnu vigtigere, at vi kan gøre 

boreoperationen effektiv med en vedvarende 

høj standard på både ydeevne og 

sikkerhed. Boreoperationen skal kunne 

komme i gang hurtigt, kunne gøre hurtige 

fremskridt, men fastholde et højt sikkerhedsniveau. 

Det mener vi klart, at vi 

kan gøre bedre end vores konkurrenter”, 

siger Claus V. Hemmingsen. 

Sikker og sund arbejdsplads 

Sikkerheden er som sagt vigtigt, og den 

er faktisk også meget højere offshore 

end den er i andre brancher. De dage, 

hvor arbejdet på en borerig var tungt, 

beskidt og farligt er for længst forbi: 

”I dag er det arbejdspladser, hvor 

man arbejder med den nyeste teknologi 

i kabiner med joysticks og computerskærme. 

Der er ikke længere mulighed 

for de samme uheld eller den samme 

belastning som før i tiden. Oven i købet 

er komforten for medarbejderne på 

riggene blevet langt højere; de spiser 

sundt, der er fritidsaktiviteter, ja på de 

nye rigge er der sågar 150 enkeltmands 

sovekabiner. Så der er sket store fremskridt 

også på det område”, fortæller 

Claus V. Hemmingsen. 

Netop den høje sikkerhed, den lave 

belastning og de gode forhold er noget, 

der tiltrækker ny medarbejdere. Og nye 

medarbejdere bliver der brug for i den 

kommende tid: Maersk Drilling skal 

samlet set rekruttere 2.000 medarbejdere 

i de kommende år. De tusind skal 

bruges på de nye rigge, men der er også 

en pensionsbølge, der rammer branchen 

i nær fremtid. Sammen med naturlig aftrædelse 

skal der derfor hyres endnu tusind 

medarbejdere: 

”Nogle af dem uddanner vi selv: vi 

kører en masse trainee-programmer 

både på ingeniørsiden og på offshore- 


En investering i vækst 

Maersk Drilling investerer i fremtiden 

– både når det gælder udstyr og medarbejdere. 

Milliarderne ruller i Maersk Drilling, 

men de ruller alle den rett e vej: med 

endnu en besti lling på to nye dybvandsboreskibe 

ti l en pris af 6,7 mia. 

kr. og en opti on på to mere, har 

Maersk Drilling igen slået fast, at når 

det kommer ti l at investere i fremti - 

den, så er virksomheden med i absolut 

front: 

Maersk Drilling investerer milliarder i at 

blive førende på boringer på ultradybt vand. 

siden, vi er ved at udbygge vores træningscenter 

ovre i Svendborg og vi indgår 

i samarbejder rundt omkring i verden 

om uddannelse og efteruddannelse 

af både den nuværende og kommende 

stab. Kort sagt vækster vi bedst, når 

vi også investerer i at have rette antal 

medarbejdere med de rette kompetencer 

til at løse fremtidens opgaver.” 

FAKTA 

Milliardinvesteringer 

Siden årsskiftet har Maersk 

Drilling investeret omkring 3,8 

mia. dollar eller 19,5 mia. kroner 

i to såkaldte jack-up rigge 

og i fire boreskibe. 

www.maersk-drilling.com 

7


8 

Vi kan kombinere 

vores ingeniørydelser, 

vores prakti 

ske udførelse af 

ti ngene, og det at vi 

har modifi kati ons- 

og fabrikati onsfacilitet 

på havnen. 

På den måde er vi 

med ti l at levere hele 

løsninger ti l kunden,” 

fortæller CEO 

Steen Brødbæk. 

Strategisk udvikling 

– Semco Maritime klar til fortsat vækst! 

Semco Mariti me ti lbyder en bred vift e af kompetencer ti l olie, gas og vindsektoren. 

Selskabet kan glæde sig over mange nye, store ordrer og forventer 

at projekterne vil blive endnu større i fremti den. Man har derfor budt 

rigti g mange nye kollegaer velkommen og fl ere vil komme ti l. 

Virksomheden etablerede sin første 

offshore afdeling i Esbjerg i 1980, og 

igennem de sidste 30 år har man udviklet 

sig til en international virksomhed 

med 1.500 ansatte, der kan håndtere 

de ofte store og komplicerede projekter 

inden for offshore olie og gas, rigopgraderinger 

og infrastruktur i form 

af kraftværker, transmissionssystemer 

og telekommunikation. I de senere år 

har man udviklet offshorekompetencerne 

til projekter inden for offshorevind, 

hvor man har stor fordel af den 

mangeårige erfaring med offshore-olie 

og gasprojekter. 

Den strategiske satsning netop i forhold 

til offshorevind, større olie- og gasprojekter 

og rigopgradeinger har været 

en succes. I 2011 har Semco Maritime 

bl.a. fået store ordrer på vindprojekter 

i Nordsøen og designopgaver i forbindelse 

med transformerstationen ved 

Anholt vindmølleparken. Også når det 

gælder olie og gas har man fået mange 

nye projekter, bl. a. et EPCI projekt, 

hvor Semco Maritime har ansvaret for 

vedligehold og modifi kation på DONGs 

platforme Nini og Cecilie i Nordsøen 

og for de operationer, som DONG kommer 

til at få i Norge og i England. Endelig 

er der gang i rigopgraderingerne, 

herunder to store projekter for verdens 

største rigselskab, Transocean. 

Kvalitet og sikkerhed er 

platf ormen for succes 

Selv om konkurrencen er stor, er det 

lykkedes for Semco Maritime at manifestere 

sig på markedet og bevare sin 

position. Kvalitet og sikkerhed er en 

stor del af denne succes. 

”Vi har stor fokus på kvalitet og sikkerhed 

og arbejder løbende på at forbedre 

os”, forklarer Steen Brødbæk 

og fortsætter ”I vores bestræbelser på 

kontinuerligt at udvikle vores evne til 

at leve op til kundernes forventninger, 

er det absolut nødvendigt, at vi lærer 

af tidligere udførte projekter. I denne 

proces spiller vores NCRapportering 

(Non-Conformance Report) en utrolig 

vigtig rolle. Enhver NCR skal lære os at 

forbedre os, så uhensigtsmæssig adfærd 

ikke gentager sig”. 

Semco Maritime kan in-house klare 

hovedparten af alle de discipliner der 

kræves i de store projekter og har omkring 

500 højt kvalifi cerede ingeniører 

og teknikere samt dygtige medarbejdere 

til installation, idriftsætning, opstart 

og service. Desuden har vi udviklet en 

række koncepter, produkter og teknologier 

til gavn for kunderne. 

Udvidelser på Esbjerg Havn 

Semco Maritime gør sig i øjeblikket 

klar til at modtage fl ere rigge i Esbjerg 

ved at udvide det nuværende areal med 

10.400 kvadratmeter. Arealet kan bruges 

til mange multidisciplinære projekter, 

blandt andet skal Semco Maritime 

bruge området til at ombygge skibe til 

montering af offshore vindmøllefundamenter 

og senere montering af møllevinger. 

”Det er et område, vi har stor succes 

med. Vi haft rigtig mange ombygninger. 

Faktisk kan man sige, at vi stort 

set har bidraget til alle havvindmølleparkerne 

på den ene eller anden måde,” 

fortæller Steen Brødbæk. 

Rekrutt ering i stor sti l 

For at være klar til vækst rekrutterer 

Semco Maritime i stor stil. Man har allerede 

i år ansat næsten 100 nye medarbejdere 

og fortsætter rekrutteringen. 

Med en ny strategi med fokus på øget 

vækst vil medarbejderne blive en del af 

en spændende, international virksomhed 

i vækst. 

www.semcomariti me.com


9


NYE MARKEDER 

Der er et stort potentiale i Brasilien 

for de danske offshorevirksomheder. 

10 


...der siden 2000 er investeret mellem fire og 

syv milliarder kroner om året i udvikling og 

udvidelse af platforme og andre installationer i 

den danske del af Nordsøen? 

Kilde: Energistyrelsen 

Brasiliansk olie 

for 225 milliarder 

Danske virksomheder har 

store muligheder og kun få 

barrierer at overkomme for 

at få andel i det brasilianske 

marked for olie og gas, mener 

konsulent med speciale i landets 

offshoremarked. 

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: CC PEDRO GERSON 

Over 225 milliarder dollar. Så meget har den halvstatslige 

energigigant Petrobras planer om at investere i at 

hive olie og gas op af undergrunden i Brasilien i løbet 

af de næste fem års tid. Og danske virksomheder har 

et stort potentiale for at være med i dette olieeventyr, 

mener virksomhedskonsulent Arne Borg Pedersen fra 

ABP Offshore. Han er bosiddende i Rio de Janeiro på 

tredje år og har en solid erfaring som rådgiver inden 

for ledelse, administration og indkøb inden for offshore. 

”Brasilianerne har svært ved at få en hel forsyningskæde 

op at stå med kvalitetsprodukter, der kommer til 

tiden, og en effektiv og kompetent arbejdskraft til at 

håndtere dem. Samtidig er priserne på produkterne me- 

FACTS DET BRASILIANSKE 

MARKED 

Firmaer, der allerede er repræsenteret på det 

brasilianske marked: Mærsk, Aalborg Industries 

A/S, Thrane & Thrane, Hempel, DEIF. 

4-7 

milliarder kroner om året 

get højere end i Europa på grund af de høje skatter,” 

siger han og fortsætter: 

”Her har Danmark en fordel. For brasilianerne ved 

godt, at hvis de bestiller et produkt fra Danmark, så er 

prisen og kvaliteten i orden, og det leveres til tiden. Og 

det er utrolig vigtigt. For det er gået op for branchen, 

hvor dyrt det er at have en platform stående, der ikke 

producerer noget.” 

Ingen grund til tøven 

Til trods for de gode muligheder erfarer Arne Borg 

Pedersen dog, at mange danske virksomheder tøver med 

at erobre markedet. 

”Jeg oplever, at mange virksomheder er skræmt af 

landets bureaukrati og lovgivning om, at en del af produktionen 

skal ligge i Brasilien. Og officielt er det også 

korrekt, at cirka 65 procent af varerne til nye projekter 

skal produceres i landet, men det er muligt at få dispensation, 

hvis varerne er unikke og ikke i forvejen produceres 

i Brasilien. Og desuden lykkes det mange udenlandske 

virksomheder at etablere produktion i landet. 

Man skal dog væbne sig med tålmodighed, for det tager 

mellem tre til fem måneder at få et cvr-nummer. Og den 

videre proces med at importere, sælge og fabrikere varer 

tager endnu længere tid,” siger Arne Borg Pedersen. 

Han anbefaler derfor, at virksomhederne uddelegerer 

Danske olie- 

og gasfelter. 

offshore-gasfelt 

offshore-oliefelt 

olie-pipeline 

gas-pipeline 

offshore-gasfelt 

offshore-oliefelt 

olie-pipeline 

gas-pipeline 

papirarbejdet og i stedet koncentrerer sig om deres kernekompetencer. 

Og i den forbindelse ser han ikke de 

høje danske lønninger som et problem. 

”Lønninger i chef-positioner samt enkelte stillinger 

inden for offshore aflønnes højere i Brasilien end 

i Danmark på grund af konkurrencen om arbejdskraften. 

Og da produktiviteten i Brasilien ofte ikke er særlig 

høj, vil det ofte være muligt for danskerne at organisere 

arbejdet sådan, at man klarer sig med langt færre ansatte 

til at løse opgaverne. Men ønsker virksomhederne at beholde 

deres dygtige offshoremedarbejdere, skal de være 

indstillet på at betale mere i løn end gennemsnittet på 

grund af den hårde konkurrence,” siger han og opfordrer 

danske virksomheder i branchen til at handle nu. 

For Brasilien har verdens ottendestørste økonomi, og 

FN spår, at landet vil ligge på femtepladsen i 2015. Den 

økonomiske fremgang betyder, at priserne for at etablere 

sig stiger samtidig med, at der bliver flere og flere 

om buddet, påpeger konsulenten.

CO2-udledning fra 

produktionsanlæg i 

Nordsøen 

Når et produkt skal afsættes i Vesten, 

er det ofte vigtigst, at produktet er i 

orden, dernæst prisen og derefter 

kommunikationen mellem kunde og 

leverandør. I Brasilien er kommunikationen 

med kunden derimod 

nummer et, fortæller offshorekonsulent 

Arne Borg Pedersen fra 

ABP Offshore. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Artcti c Base Supply har stor succes med at tænke lokalt og globalt på samme ti d. 

Rette selskab på 

rette sted 

Logisti kselskabet Arcti c Base Supply tænker lokalt og globalt på samme 

ti d, og det har vist sig at være nøglen ti l succes. 

Man skal vælge sine dansepartnere 

med omhu, og det gjaldt også for 

joint ventureselskabet Arctic Base 

Supply, da Danbor Service A/S bød 

Royal Arctic Line op til dans i det 

grønlandske: 

”Det lange anspring 

til det grønlandske 

olie- og gaseventyr, 

hvor ingen var 

sikre på, om det 

blev til noget, for 

Steen O. Hansen 

Direktør i Arcti c 

Base Supply 

så at overgå til en 

voldsomme interesse 

for den grønlandske 

undergrund 

fra olieselskabernes side, sagde os, at 

der ville komme til at ske noget heroppe, 

og at der ville være et forretningspotentiale 

de kommende år. Udfordringen 

ville være i hvor høj grad 

man kunne sikre en forankring i det 

grønlandske, der ikke ville være til at 

komme udenom for olie- og gasselskaberne,” 

forklarer direktør i Arctic Base 

Supply, Steen O. Hansen om baggrunden 

for den joint venture mellem 

Danbor Service A/S og Royal Arctic 

Line A/S, der er endt med at blive til 

virksomheden Arctic Base Supply. 

Og det har vist sig at være et klogt 

partnervalg, for logistikselskabet 

Arctic Base Supply har vist sig at være 

rette selskab på rette sted og fået større 

og større succes efterhånden som 

koncessionerne til den grønlandske 

undergrund er blevet udvidet fortæller 

Steen O. Hansen: 

”Det grønlandske olie- og gasmarked 

var jo et særdeles jomfrueligt område, 

og da vi så mulighederne her, 

var der ikke noget logistikselskab, 

der havde de kompetencer og erfaringer, 

som vores kombination har. Beslutningen 

om at tage en lokal partner 

med ind i almindelighed, og i særdeleshed 

at det blev Royal Arctic Line, 

har hjulpet os gevaldigt. Vi komplimenterer 

hinanden, tænker lokalt og 

globalt på samme tid, og er i det hele 

taget dygtige til at danse sammen.” 

FAKTA 

Arctic Base Supply blev etableret 

i begyndelsen af 2010 som 

serviceprovider og shorebase 

for de olie- og gasselskaber, 

som har licens til at bore i det 

grønlandske felt. Virksomheden 

leverer en række støttefunktioner 

som logistik, transport, bemanding, 

forsyninger af vand 

og brændstof, affaldshåndtering 

og havneoperationer. 

www.abs.gl 

11



De udenlandske markeder for 

havvindmøller vokser 

12 

-30% 

CO2 

Havvindmøller på 

vej ud i verden 

I år er det 20 år siden, den 

første havvindmølle blev 

opstillet. Ambitionen var, at 

der i dag skulle være et væld af 

kraftværker på havet, men sådan 

er det ikke helt gået. 


Der er sket meget, siden den første havvindmølle 

blev opstillet i 1991 for at demonstrere, at der kunne 

bygges kraftværker på havet. I løbet af de 20 år er 

havvindmøllerne kapacitet vokset fra 0,5 megawatt 

til 5 megawatt, rotorerne er blevet større, og møllerne 

er rykket længere ud på vandet. 

”Danske offshore vindselskaber er på vej til at skabe 

en industri, hvor alt kører på samlebånd. Men for at 

nå i mål kræver det, at produktionen bliver forfinet, 

så møllerne kan bruges på alle windsites uden at skulle 

specialdesignes,” fortæller manager renewables Morten 

Holmager fra Offshore Center Danmark og forklarer, at 


...Tyskland, Frankrig 

og England er klar til 

at øge målet om CO 

² 

- 

reduktion fra 20 % til 30 % 

sammenlignet med 1990? 

I takt med at udlandet efterspørger havvindmøller, 

vil de danske offshorevirksomheder rykke til udlandet, 

spår manager renewables Morten Holmager 

fra Offshore Center Danmark. 

det også er noget, virksomhederne har fokus på. 

At Danmark overhovedet skulle blive det første land, 

der stak en mølle i havbunden, skyldes ifølge Morten 

Holmager traditionen for udnyttelse af den danske vind 

og de gode støtteordninger, som var et resultat af oliekrisen 

i 70’erne. 

”I modsætning til Danmark har England, som også 

har gode muligheder for at udnytte vindenergien, været 

meget sent ude med fornuftige støtteordninger. Dette 

har givet danske virksomheder et markant forspring” 

forklarer han. 

Skruer man tiden tilbage og tænker på, hvilke ambitioner 

og spådomme folkene bag projektet i 1991 havde 

om offshorevind anno 2011, vil nutiden nok ikke helt 

stemme overens med forventningerne. 

”De havde nok regnet med en kraftigere vækst, men 

for mange projekter er blevet bremset,” fortæller Morten 

Holmager. 

Et spørgsmål om penge 

Et af de steder, hvor der er blevet lagt forhindringer ud, 

er i Tyskland, hvor tilladelsen til opsætning skal gives af 

en lang række myndigheder. Hvis bare én instans siger 

-80-95% CO2 


...hvis det lykkes for EU at bringe 

udslippet ned med 30 % inden 

2020, er man godt på vej til at 

nå målet om 80–95 % reduktion 

i 2050? 

KILDE: EWEA 

nej, skal hele ansøgningen laves om. 

”Det gør processen utrolig bureaukratisk tung. Oven 

i det kommer de strenge miljøkrav, der blandt andet betyder, 

at naturbeskyttelsen problematisere kabelføring 

gennem vadehavet samt nedramning af fundamenter” 

fortæller Morten Holmager. 

Men også på dansk grund er tingene ikke helt gået 

efter drejebogen. Derfor er de fem planlagte demonstrationsanlæg 

kun blevet til to. 

”Både i England og Tyskland er mange projekter sendt 

i udbud, mens vi herhjemme kun er i gang med Anholt 

og har Kriegers Flak på tegnebrættet,” forklarer han. 

Ud i verden 

Når Morten Holmager skal give sit bud på fremtiden, 

er det, at danske offshore-vindvirksomheder i stigende 

grad vil etablere sig rundt omkring i udlandet i takt 

med, at møllerne rykker ud på verdenshavene. 

”Jeg tror, at produktionen af hardwaren vil rykke tættere 

på opsætningsstederne, mens vidensdelen vil blive 

i Danmark. Om 10– 15 år vil vi have flere parker, men 

opgaverne for de danske virksomheder vil i stigende 

grad skulle hentes udenfor vores grænser,” spår han.

Rønland 

9. 


...Vestas største havvindmølle V164-7.0 

måler 164 meter fra havoverfladen til 

den øverste vingespids? Det svarer til 4 

Rundetårne oven på hinanden. Et enkelt 

rotorblad er 80 meter langt. 

5. 

Horns Rev II 

4. Horns Rev I 

2. 

8. 

7. 

Frederikshavn 

13. 

Tunø Knob 

Samsø 

11. 

1. 

Rødsand II 

Anholt 

Sprogø 

Vindeby 

12. 6. 

IDRIFTSATTE HAVMØLLEPARKER 

1. Vindeby – 1991. 11 møller, 5 MW 

2. Tunø Knob – 1995. 10 møller, 5 MW 

3. Middelgrunden – 2000. 20 møller, 40 MW 

4. Horns Rev I – 2002. 80 møller, 160 MW 

5. Rønland – 2003. 8 møller, 17 MW 

6. Nysted – 2003. 72 møller, 165 MW 

7. Samsø – 2003. 10 møller, 23 MW 

8. Frederikshavn – 2003. 3 møller, 7 MW 

9. Horns Rev II – 2009. 91 møller, 209 MW 

164m 

10. 

Nysted 

3. 

Middelgrunden 

Avedøre Holme 

10. Avedøre Holme – 2009/10. 

3 møller, 10-13 MW 

11. Sprogø – 2009. 7 møller, 21 MW 

12. Rødsand II – 2010. 90 møller, 207 MW 

AKTUELLE HAVMØLLEPARKER 

13. Anholt . 400 MW 

14. Frederikshavn. 6 demonstrationsmøller 

Når Esvagt skift er sit mandskab ti l 

søs ifører alle inklusive kokken, maskinmesteren 

og kaptajnen sig redningsdragt 

og overføres i Fast Rescue 

Båden. På den måde holdes 

hele mandskabet i form ti l at tackle 

nødsituati oner. 

Rederiet Esvagt blev stiftet i 1981 og 

leverer en bred vifte af ydelser til olie-, 

gas og vindbranchen – fra fl ytning af 

rigge, undervandsundersøgelser, hotelskibe 

og transport af gods. Men virksomhedens 

hovedfokus er redning og 

transport af mandskab offshore. 

”Vi er det eneste rederi i DK, der har 

dette forretningsområde, og er fast baseret 

i Esbjerg. Vores vision er at være 

de bedste til redning til søs,” fortæller 

Commercial Manager, Ib Hansen. 

I dansk oliesektor er det et lovkrav, 

at der skal være et redningsskib indenfor 

fem minutter fra arbejdspladser 

offshore, som kan tage alle ombordværende 

op og give dem førstehjælp. 


Vi sætter en stor ære i sikkerhed 

 

Esvagt har DONG, Mærsk Olie & Gas, 

Hess og Vestas som danske kunder og 

har i sin levetid transporteret mere end 

50.000 mennesker til og fra deres arbejdspladser 

offshore og reddet 114 

personer. 

”Vi er det eneste rederi i Danmark, 

der bruger det her udstyr så meget. 

Så for at have de bedste forudsætninger 

for redning og sikker transport af 

mandskab, bygger vi selv vores både, 

ud fra de erfaringer vi gør os,” fortæller 

Ib Hansen. 

I øjeblikket er rederiet i gang med 

at bygge sit andet skib til Statoil, der 

skal kunne redde mennesker i et stort 

område, bjærge spildt olie, slæbe fartøjer 

væk fra området og kunne sejle 17 

knob i fi re meters bølger. 

Safety at Sea 

www.esvagt.dk 

13


ØKONOMISK 

VÆKST 

Olien i Esbjerg har bidraget til 

økonomisk vækst samt til byens 

kulturliv 

14 

Siri 

Cecilie 

Lulita 

Harald 

Syd Arne 

Tyra 

Gorm 

Nini 

Det sorte 

gulds 

indmarch 

Olieindustrien på den danske del af Nordsøen har ikke blot lagt 

milliarder i den danske statskasse, men også sat sig synlige spor 

i den danske oliemetropol Esbjerg. Her har ”offshoren” skabt 

arbejdspladser og vækst, men også sat præg på byens kulturliv. 


”Engang var Esbjerg en fiskeby uden særlig meget kulturliv. 

I dag er Esbjerg en kulturby uden lugt af fisk.” Sådan 

beskriver direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, 

Morten Hahn-Pedersen, udviklingen i den vestjyske by. 

Forklaringen på denne transformation er primært afledt 

af det danske olieeventyr på Nordsøen. 

Det tog dog tid, før olieaktiviteterne satte sig spor i 

Esbjerg. 

”Dan-feltet gik som det første danske felt i produk tion 

i 1972, men DUC (Dansk Undergrunds Consortium, 

red.) mødte mange tekniske udfordringer i forbindelse 

med udvindingen, fordi feltets tætte kridtreservoirer 

vanskeliggjorde oliens gennemstrømning til brøndene. 

Først efter to udbygninger af Dan-feltet i årene 1975–77 

kom udbyttet op på det oprindeligt forventede niveau. 

Udfordringerne betød, at det tog tid, før DUC fik de 

fornødne kræfter til at opbygge flere felter,” forklarer 

Morten Hahn-Pedersen. 

Mangel på hoveder 

Men det var ikke kun olieudvindingen, der var en udfordring, 

det samme gjaldt de danske kompetencer. På det 

tidspunkt var en ”køb dansk-klausul” en gældende praksis. 

Klausulen betød, at halvdelen af omsætningen og 

arbejdspladserne i forbindelse med udbygningen skulle 

tilfalde Danmark. Problemet var her, at dansk industri 

slet ikke var rustet til den type opgaver; man havde ingen 

erfaring på området, og det kneb med bud på opgaverne. 

”A.P. Møller - Mærsk (dengang A.P. Møller) arrangerede 

sammen med Dansk Ingeniørforening et par store 

konferencer, hvor de opfordrede danske virksomheder 

til at alliere sig med selskaber, der havde erfaring på området. 

Det handlede om i udlandet at skaffe knowhow 

og kompetencer, som de danske firmaer kunne koble sig 

på,” forklarer museumsdirektøren. 

Som sagt, så gjort. Danske virksomheder begyndte 

at se sig om efter udenlandske partnere. Det skabte et 

olieboom i Esbjerg samtidig med, at antallet af offshorevirksomheder 

steg. 

Ligesom det for alvor begyndte at gå fremad, satte 

Flisø 

Nybro ybro yb 

Ll. Torupp 

Fredericia Frederic 

Hørsh Hørsholm 

Stenlille 

Saudi-Arabien gang i den omvendte oliekrise i 1985-86, 

da landet druknede det internationale marked i billig 

olie. Det gav betydelige udfordringer for oliebranchen 

generelt og da ikke mindst på de danske nordsøfelter, der 

både var dyre at udnytte og samtidig gav beskedent udbytte. 

Indvindingsprocenten på de danske felter lå dengang 

på blot 6–7 procent af de tilstedeværende reserver. 

Mærsk Olie og Gas var på dette tidspunkt lige blevet 

eneoperatør for DUC, og den omvendte oliekrise blev 

deres første store prøve. Svaret blev et koncept baseret på 

en kombination af bl.a. vandrette boringer, vandinjektion 

og ubemandede satellitplatforme. Det blev begyndelsen 

på en ny æra i den danske olieindustri. 

”Da Mærsk Olie og Gas skulle implementere nye teknologier 

på felter, der samtidig skulle holdes i drift, var 

det uhyre vigtigt, at de projekterende ingeniører var i 

tæt kontakt med driftsfolkene. Derfor flyttede Mærsk 

Olie og Gas hele sin ingeniørafdeling til Esbjerg. Det 

betød , at ingeniørerne ikke blot kom tæt på driftsfolkene, 

men også på underleverandørerne, og det skabte 

en ny synergi og dannede basis for opkomsten af en 

kompetenceklynge,” forklarer Morten Hahn-Pedersen. 

Mange penge i spil 

Satellitopbygning af felter tog fart, og nye felter blev 

også fundet. I 1999 fandt DUC f.eks. Halfdan-feltet, 

som blev sat i drift på rekordtid, og siden 1990'erne har 

oliebranchen vokset sig større og større i Esbjerg. 

”I runde tal går fem ud af de 10 milliarder kroner, der 

omsættes for i Nordsøen, til danske virksomheder. Disse 

fem milliarder kroner genererer samlet en omsætning på 

omkring 10 milliarder kroner i Danmark, og ud af dem 

omsættes 7–7,5 milliarder kroner i Esbjerg,” fortæller 

Morten Hahn-Pedersen, der har lavet studier af væksten 

og arbejdsstyrken i branchen i henholdsvis 2001 og 2006. 

”I 2006 var der - målt på direkte og indirekte beskæftigede 

- en arbejdsstyrke på 6.100 årsværk i olie- og gasindustrien 

i Esbjerg-området. Hertil kom yderligere cirka 

3.400 inducerede årsværk skabt på basis af offshoreansattes 

privatforbrug og skattebetaling med videre. Altså 

alene i Esbjerg-området i alt omkring 9.500 årsværk skabt 

på basis af olie- og gasinvesteringerne på Nordsøen. I dag 


...størstedelen af den olie og gas, som indvindes 

i Nordsøen, transporteres via et rørsystem til 

fastlandet? Olieledningen fører til raffinaderiet i 

Fredericia og er 330 km lang, heraf 220 km til søs. 

Naturgassen føres via to rørledninger til Nybro 

nord for Esbjerg. 

skal hertil føjes effekten af offshore-vindmølleparker, 

som har sat yderligere skub i udviklingen,” forklarer han. 

Oliens afl edte effekt 

Det sorte guld har ikke kun sat sit præg på den vestjyske 

by, men afledt også haft effekt andre steder. Offshorens 

indtog faldt sammen med store omstruktureringer i 

dansk fiskeri. Da olien kom, var Esbjerg Danmarks suverænt 

største fiskeriby med en hjemmehørende flåde på 

godt 600 fartøjer. I dag er der kun knap en snes fiskefartøjer 

tilbage i Esbjerg. 

”At Esbjerg fik et alternativ til fiskeriet, har haft stor 

betydning for ”Udkantsdanmark”, fordi det har betydet, 

at fiskeriet i de senere år er rykket til steder som 

f.eks. Thyborøn, hvor alternativerne måske ikke ligefrem 

stod i kø,” forklarer Morten Hahn-Pedersen.


...selskabet Nord Stream AG er i 

færd med at etablere to parallelle 

1.220 km lange naturgasrørledninger 

fra Vyborg i Rusland gennem 

Østersøen til den tyske kyst 

nær Greifswald? 

 

 

At Esbjerg er skiftet fra at være en fiskeby til en 

oliemetropol, mærkes på flere måder. Blandt andet 

på kulturlivet, fortæller direktør for Fiskeri- og 

Søfartsmuseet i Esbjerg Morten Hahn, der er på 

besøg i Musikhuset Esbjerg, der er et eksempel 

herpå. 

Hvordan ville Danmarks femtestørste by have set ud 

i dag, hvis det ikke var for olien, kunne man spørge. 

”Ville vi have haft universitet, store museer, musikhus, 

multihus, gallerier, caféliv, svømmestadion og moderne 

idrætspark, hvis det ikke var for olien? Meget af 

det er kommet af nødvendighed, fordi der skal nogle 

aktiviteter til at lokke højtuddannede til byen,” påpeger 

Morten Hahn og stiller også spørgsmål ved, om 

Danmark var kommet så langt med havvindmølleparker, 

hvis det ikke var, fordi denne branche kunne høste 

af de mange erfaringer fra oliesektoren. 

”Den historie, vi har gennemlevet med offshore, har 

været fantastisk god både for det danske samfund generelt 

og for Esbjerg specielt. Offshoresektorens afledte 

resultater skal måles på ufattelig meget andet end på 

branchen selv,” understreger museumsdirektøren. 

FACTS 

 

• Siden olie- og gasproduktionen 

blev indledt i 1972, 

har statens indtægter fra 

skatter og afgifter på olie 

og gas samlet udgjort omkring 

250 milliarder kroner. 

• I 2009 hentede den danske 

stat ca. 25 milliarder 

kroner hjem i skatter og 

afgifter på nordsøaktiviteterne. 

Hertil kom positiv 

effekt på såvel betalings- 

som handelsbalance. 

2011 


J.A.K. ANTIFLAME/ 

ANTISTATIC WORKWEAR 

- is subject to the requirements from the 

offshore industry. 

J.A.K. Workwear antiflame/antistatic program is subject to the 

requirements of international and European standards, which 

place special requirements on the design and performance of 

safety workwear. 

DS/EN 340, DS/EN 1149-5, DS/EN ISO 11611 and DS/EN 

ISO 11612 are your security that your employees are protected 

against heat and fire, as well as during demanding processes 

such as welding etc., which are part of their duties. 

The CE marking on our antiflame/antistatic products is an obvious 

proof that they have been tested and certified by an authorised 

organisation. 

Please order catalogue by phone or email. 

Energivej 11 

6700 Esbjerg 

info@jak.as 

W O R K W E A R 

Vallensbækvej 46 

2605 Brøndby 

brondby@jak.as 

Vølundsvej 1 

3400 Hillerød 

hillerod@jak.as 

113774 11 

15


VÆKSTPOTENTIALE 

Danske offshorevirksomheder har 

et stort potentiale for at erobre flere 

markedsandele i udlandet 

16 

VIDSTE 

DU, AT... 

...omkring halvdelen 

af al transport på 

verdenshavene er 

fragt af olie? 

Potentiale for 

vækst på vandet 

De danske offshoreleverandører 

klarer sig flot på verdensmarkedet, 

men der er potentiale 

til større markedsandele. Det dokumenterer 

en ny undersøgelse 

i udviklingsprojektet Energi på 

havet, som Offshore Center Danmark 

har taget initiativ til. Større 

politisk opbakning kan give 

branchen et løft. 

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: ROBERT ATTERMANN 

Den danske offshorebranche er i høj kurs på verdensmarkedet, 

og den har potentiale til at vokse sig meget 

større. Det viser en ny undersøgelse fortaget i forbindelse 

med udviklingsprojektet Energi på havet – et af 

Offshore Center Danmarks udviklingsprojekter, som 

har til formål at skabe vækst i offshoresektoren. At give 

kunderne ekstra valuta for pengene, være repræsenteret 

på de udenlandske markeder samt mere politisk opbakning 

er tre faktorer, som vil fremme branchen. 

”Kendetegnet ved branchen er, at virksomhederne 

er meget operationelle, fleksible og hurtige til at omstille 

sig. Derudover leverer de en høj kvalitet, som er 

afstemt til kunden. De er også gode til at please kunderne 

med et højt serviceniveau og ved at levere varer 

til tiden. Det er vigtigt, når virksomhederne skal klare 

sig i markedet og skabe potentiale til mere forretning 

Hvis danske virksomheder skal klare sig godt på eksportmarkedet, 

er det vigtigt, at de giver deres kunder 

ekstra valuta for pengene, mener erhvervsrådgiver 

Michael Ahring Petersen fra Business Kolding. 

50% Smøreolier, 

fremover,” konstaterer projektleder Michael Ahring 

Petersen, der igennem de sidste 22 år har arbejdet som 

konsulent inden for vækst i virksomheder. 

Det gælder om at gøre det samlede regnestykke attraktivt 

for kunderne, mener konsulenten. 

”Danmark kan ikke konkurrere på pris, for det er 

vores lønninger alt for høje til. Leverandørerne skal i 

stedet levere ekstra værdi for pengene. Det kan for eksempel 

være ved at forbedre evnen til at montere montagetunge 

ting og få dem i drift hurtigt,” siger Michael 

Ahring Petersen, der er projektleder i Business 

Kolding, der er en organisation, der blandt andet 

arbejder for at udvikle handel, erhverv og 

turisme i området. 

Michael Ahring Petersen ser samtidig et 

kæmpe potentiale i at supplere og udvikle 

traditionelle løsninger til branchen med alternative 

materialer – for eksempel aluminium. 

Disse materialer er ofte billigere, mere holdbare 

og lettere at vedligeholde, montere og 

transportere end stål, som ofte benyttes. 

Mindre skat og flere uddannelser 

Et andet tiltag, der kan fremme branchen, 

er af politisk karakter. Som det er nu, har 

koncessionshaverne typisk fokus på at hente 

olien op med den teknologi, der lønner 

sig bedst. Men ny forskning og teknologier 

kan tilsyneladende udnytte 

oliefelterne endnu bedre. Men 

det er usikkert rent økonomisk 

at eksperimentere med nye indvindingsløsninger, 

da skattetrykket 

for koncessionshaverne er uændret uanset, 

hvilke metoder de benytter. Hvis politikerne 

lemper skattetrykket i forsøgsperioden, vil investeringerne 

givetvis blive øget markant. 

”Det er tankevækkende, at hvis ny teknologi kan 

øge indvindingsgraden i de kendte oliefelter med bare 

én procent, vil det betyde olie for 50 milliarder kroner. 

På den baggrund burde politikerne ændre loven, 

så koncessionshaverne først betaler, når de har succes 

med boringerne,” mener Michael Ahring Petersen. 

Han appellerer samtidig til, at politikerne yder en 

indsats for at tiltrække og fastholde ekspertise inden 

for olie-gasbranchen. 

”Vi mangler specialister, der kan hjælpe branchen 

både nu og fremover – for vi borer nok også efter olie 

om 100 år,” siger han og tilføjer: 

”Og når man trækker energi op af jorden og laver 

det om til velfærd, giver det Danmark og andre lande 

mulighed for udvikling. Derfor bør politikerne 

gøre en indsats for gøre uddannelser inden for olie 

og gas mere eftertragtede. Og den viden, der opnås i 

branchen, vil desuden ofte være en adgangsbillet til 

at arbejde inden for andre krævende brancher – ek- 

Sådan raffineres råolie til mere 

brugbare produkter igennem 

forskellige kogepunkter: 

Råolie 

OVN 

20° 

150° 

200° 

300° 

370° 

400° 

Bygas 

Benzin 

Kerosin 

Dieselolie 

Jordolie 

paraffin 

og asfalt 

sempelvis inden for vind- og bølgeenergi.” 

Endelig påpeger projektlederen, at hvis virksomhederne 

skal have en større bid af kagen på de internationale 

markeder, er de nødt til at rykke tættere sammen. 

De bør indgå strategiske alliancer, hvor de kan byde 

på en større del af entreprisen. Samtidig skal virksomhederne 

placere sig og være synlige og arbejde på de 

præmisser, der gælder for det pågældende land, lyder 

rådet fra projektlederen, der ser frem til næste fase i 

projektet, der har til formål at skabe vækst i offshorebranchen.


...produktionsanlæggene 

i Nordsøen bidrager 

med under 3 % af den 

samlede CO 

² 

-udledning 

i Danmark? 

FAKTA ENERGI PÅ HAVET 

Energi på havet er et historisk udviklingsprojekt, 

som skal sætte Esbjerg og Syddanmark 

på verdenskortet. 36 millioner kroner er 

der over fire år afsat til at skabe vækst og 

arbejdspladser gennem fem overordnede 

projekter. Et af dem er ’offshore 

supply’, der handler om at nedbryde 

barrierer, så flere firmaer bliver 

godkendt til at levere til branchen. 

Samtidig gælder det om at skabe 

vækst blandt branchens 

eksisterende leverandører. 

Offshore Center Danmark 

leder projektet. 

Udvalgte pilotvirksomheder vil gennemgå udviklingsforløb 

der kan kvalificerer disse som leverandører til 

Offshore olie- og gas sektoren på dansk sokkel i første 

omgang. Senere handler det om, at hjælpe andre virksomheder, 

der allerede leverer til den danske branche, 

ud på eksportmarkederne. Fra 2013 vil erfaringerne og 

værktøjerne blive tilgængelig for alle interesserede virksomheder. 

Allerede nu kan interesserede gennemføre 

selvevalueringer – som inspiration og uden ansvar – på 

værktøjsportalen www.offshore-supply.dk. 

Læs mere på energipaahavet.dk 


...dannelse af olie i undergrunden tager 

mellem 100.000 og millioner af år, 

afhængigt af de geologiske forhold? 

Processen kan ikke genskabes i industrien. 

”Det overrasker mig ikke, at det er blevet en succes, 

og at vi har nået alle de delmål, vi har opstillet,” siger 

Marianne Tølbøll, projektkoordinator på udviklingsprojektet 

”Energi på havet”, med et smil: 

”Og det er positivt at se, at så mange virksomheder 

kan se sig selv i projektet.” 

Formålet med projektet er at sætte Esbjerg og 

Syddanmark på offshorevind-, -olie- og -gasverdenskortet 

gennem en lang række initiativer, der kan være 

med til at skabe vækst og arbejdspladser i området. 

Projektet består af fem delprojekter, der sætter fokus 

på udvikling af små og mellemstore virksomheder, 

substitution af materialer, opbygning af et uddannelsesmiljø 

i området, rekruttering af fremtidens medarbejdere, 

udvikling af leverandører til olie- og gassektoren 

samt udvikling af offshore-vindsektoren. I jagten 

på de mål gælder det om ikke kun at inddrage virksomheder, 

men også om at skabe synergi mellem industrien, 

myndigheder og uddannelsessektoren. 

”Vi oplever en fantastisk åbenhed og vilje 

til i fællesskab at løse den specifikke opgave. 

Og vi kan mærke, at det udslagsgivende er, 

at alle har afstemt deres forventninger til 

hinanden på forhånd. Det er vigtigt, at alle 

betragter hinanden som ligeværdige partnere og kan 

se, hvad de kan opnå med deres deltagelse,” forklarer 

Marianne Tølbøll, der er ansat i Offshore Center 

Danmark, som er overordnet projektansvarlig. 

Øjenåbner til de unge 

Men det handler ikke kun om, at de, der allerede arbejder 

i sektoren, skal kunne genkende sig selv i projektets 

formål, det handler også om at bejle til dem, 

der endnu ikke har valgt uddannelse. 

”De unge ved meget lidt om offshoresektoren, og 

det samme gælder naturligvis deres viden om muligheden 

for at få job i branchen. Derfor skal vi gøres os 

attraktive og lækre over for dem og fortælle dem, hvad 

vi kan,” fortæller projektlederen. 

Og vejen til elevernes hjerne er blandt andet gået via 

en 24-timers camp, hvor 44 særligt udvalgte unge fik 

mulighed for at eksperimentere med teknik til udnyttelse 

af havets kræfter i særligt opstillede bølgebassiner 

og testanlæg på Aalborg Universitets campus i Esbjerg. 

”De unge syntes, at det var vildt sjovt. Og vi håber, 

at sådanne arrangementer kan være med til at flytte 

flere over på de offshorerelaterede uddannelser,” siger 

Marianne Tølbøll og fortæller, at der vil blive arrangeret 

flere camps og udarbejdet undervisningsmateriale, 

der passer til læseplanen i 8. klasse. 

Som en del af projektet ”Energi på havet” er det blevet 

kortlagt, hvilke uddannelser inden for offshorebranchen 

Danmark tilbyder, og hvordan vi på uddannelsesfronten 


GOD ENERGI I UDVIKLINGSPROJEKT 

Tager man temperaturen 

halvvejs inde i udviklingsprojektet 

‘Energi på havet‘, 

er den høj af begejstring 

over, hvor godt det går 

med at danne kimen til 

vækst i offshore sektoren. 


VAND 

KLIPPE 

GAS 

OLIE 

KLIPPE 

VAND 

Projekt ‘Energi på Havet’ skal fremme væksten inden 

for offshorebranchen. Offshore Center Danmark er 

overordnet for projektansvarlig med Marianne Tølbøll 

som projektkoordinator. 

adskiller os fra andre lande, der har en offshoreindustri. 

”Vi har en uddannelsesklynge, som man ikke har i 

andre lande. Det kan vi både udnytte til at sætte fokus 

på, at folk fra sektoren ikke behøver at rejse helt 

til USA for at deltage i efteruddannelse. Og måske er 

der åbninger i markedet, som vi kan få del i,” siger 

Marianne Tølbøll. 

Udnytte erfaringer 

Naturligvis er en del af projektet også dedikeret til, 

hvordan virksomhedernes vækst konkret kan optimeres. 

Her bliver virksomhederne eksempelvis guidet i, 

hvilke direktiver og jura der gælder på området. Da 

mange af de virksomheder, der laver vind i dag, har 

baggrund i olie- og gassektoren, kigges der på, om de 

kan copy-paste deres tidligere erfaringer til deres nye 

produkter. 

”Det er et marked i voldsom vækst, hvor man skal 

have viden ud til en masse mennesker inden for et begrænset 

tidspunkt,” siger Marianne Tølbøll og fortæller, 

at nogle ph.d.-studier er i gang med at undersøge, 

hvordan virksomhederne geares til markedet. 

Fra stål til plast 

En andet aspekt i tilpasningen til markeder er substitution, 

hvor fokus er på, hvordan specifikke materialer 

med fordel kan udskiftes med andre. 

”Her er virksomheder fra plast- og offshorebranchen 

gået sammen om at lave en idégenereringsplan og 

diskutere, hvilke sikkerheds- og holdbarhedskrav plasten 

skal opfylde for at kunne blive brugt i den industri. 

Håbet er nu, at nogle af plastvirksomhederne vil 

gå skridtet videre og deltage i et udviklingsprojekt for 

at finde løsninger til branchen,” fortæller Marianne 

Tølbøll. 

Frem til projektets afslutning i februar 2013 vil der 

blandt andet blive sat endnu mere fokus på rekruttering, 

virksomhedsdeltagelse og et samlet udbud på 

uddannelser. 

17


UDVIKLING 

Udfordringerne ved Installation af 

havvindmøller vokser i takt med, 

at møllerne bliver større 

VIDSTE VIDST DU, AT... 

...Anholt Ha Havvindmøllepark mellem Anholt 

og Djurslan Djursland ventes at blive indviet i 2012 

og 

med en kapacitet på 400 MW 

bliver b Danmarksstørste havvind- 15-22 

...det cirka koster 

15-22 millioner 

kroner per megawatt 

– havmølle 

og installation 

møllepark? 

inkluderet? 

160 meter 

18 

Havvindmøllerne 

har vokseværk 

Forskellen i vægt, størrelse 

og produktivitet fra de første 

havvindmøller til de nye 

modeller er enorm. Også 

vanddybden er øget betydeligt, 

og det stiller krav til verdens 

førende firma inden for 

opsætning af havvindmøller. 

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK: RAFFAELLA 

For tyve år siden blev verdens første havvindmølle sat 

op i vand – nemlig i mølleparken Vindeby ved Lollands 

kyst. Møllerne var placeret tæt ved land og ragede 80 

meter op og var på 0,5 megawatt. Siden dengang er der 

sket en kæmpe udvikling. 

”De møller, som er på markedet nu på fem megawatt, 

er omkring 90 meter høje og har vinger på over 

60 meter. Senest har Vestas introduceret syv megawatthavvindmøller, 

som forventes på markedet i 2015. De er 

godt 100 meter høje og har vinger, der rager 160 meter 

op over havet. Rotordiameteren er større end London 

Eye, og hvis man breder bladene ud, fylder de omkring 

to en halv gang en fodboldbane,” fortæller chief sales 

officer Kaj Lindvig fra firmaet A2SEA, der er verdens 

førende inden for opsætning af havvindmøller. 

Mens møllerne er blevet omkring ti gange så produktive, 

er den vanddybde, som møllerne placeres på, også 

øget markant. 

12 meter 

Rundetårn Københavns Rådhus 

Det skæve 

tårn i Pisa 

”Med vores første skibe kunne det lade sig gøre at sætte 

møller op på omkring 20 meters dybde. Det seneste 

skib, som vi er ved at få bygget i Kina, har jackups (ben, 

som skibet hæver sig op på, så det står stabilt, når kranen 

manøvrerer havvindmøllerne på plads) på 80 meter 

og kan dermed sætte møller op på op til 45 meters havdybde,” 

forklarer Kaj Lindvig og tilføjer: 

”At benene er så lange, betyder samtidig, at skibet nemt 

kan operere i farvande med meget tidevand, idet skibet 

kan hæve sig over vandoverfladen. Det er eksempelvis en 

fordel i farvandet ud for den vestlige del af England, hvor 

tidevandet varierer med op til otte meter.” 

A2SEA’s nye skib, der leveres næste år, kommer desuden 

til at kunne fragte mellem otte og ti møller ad gangen, 

hvilket er betydelig mere end, hvad de nuværende 

skibe kan. Kranen om bord vil kunne løfte 800 tons, 

hvilket svarer til 5–6 gange så meget som firmaets første 

skibe. 

For A2SEA gælder det om at være på forkant med 

udviklingen. Og det kan være svært, da det tager flere 

år fra bestilling til levering af et skib samtidig med, at 

levetiden for et fartøj er flere årtier. 

”Vores største udfordring er, at vi ikke kan se mere 

end tre til fire år frem i tiden. Derefter ved vi ikke, hvordan 

fundamenterne ser ud, eller kender møllernes størrelse, 

så det er svært at lave det ideelle fartøj til alt,” siger 

Kaj Lindvig. 

Samtidig er økonomi en afgørende faktor. Det gælder 

om at minimere udgifterne til installationerne på vandet, 

så de ikke – som nu – ligger væsentligt højere end 

prisen for at installere på land. 

80 meter 

millioner kroner


....havvindmøller producerer 30-40 % 

mere end vindmøller på landjorden? 

Det skyldes, at vinden til havs generelt 

er mindre turbulent, og at det generelt 

blæser mere end til lands. 

FACTS OM A2SEA 

A2SEA har eksisteret siden 2000 og har fra 2002 sat 

over halvdelen af verdens havvindmøller op, hvilket 

vil sige næsten 800 i Det Irske Hav, Nordsøen, 

Østersøen og indenlandske danske farvande. 

Firmaets omsætning er i samme periode vokset 

fra 0 til over 750 millioner kroner, og Kaj Lindvig 

forventer en fordobling igen over de næste 3–4 år. 

Medarbejderstaben er vokset til 250 i 2011 og forventes 

at være 350–400 i 2015, hvis de nye fartøjer 

bliver en realitet. Firmaet får leveret et nyt skib næste 

år og forventer at øge med yderligere et til to skibe 

inden udgangen af 2015. 

Træning og test 

under virkelige 

forhold 

Internati onal Wind Academy Lolland 

A/S ruster vindmøllemedarbejderne 

ti l opgaver i orkanens øje 

og giver dem uddannelse, der ligger 

langt over kravene i de kommende 

internati onale standarder. 

Hvad skal du gøre, hvis din kollega er 

kommet alvorligt til skade i en vindmølle 

langt ude på havet og professionelle 

redningsfolk først kan være på 

stedet timer senere? Svaret får du hos 

videns- og forskningsakademiet International 

Wind Academy Lolland A/S. 

Akademiet er støttet af EU og har til 

formål at sætte fokus på drift, service 

og optimering af vindmølledrift. Vejen 

til dette går blandt andet gennem 

Real Life Training. 

”Vi tilbyder mange former for kurser 

i tæt samarbejde med den lokale 

erhvervsskole, CELF, og har for nylig 

etableret et højderedningstårn, hvor 

medarbejdere bliver trænet i at redde 

en anden person fra møllen og evakuere 

sig selv og andre,” forklarer CEO 

Tom Larsen. 

Fælles standarder 

Den internationale sammenslutning 

af førende vindmølleproducenter og 

vindmølleejere, Global Wind Orga- 


En træningssituati on fra en af IWAL’s specialindrett 

ede træningsfaciliteter. 

nisation (GWO) arbejder med at udforme 

den første fælles standard indenfor 

sikkerhedstræning. 

”Da medarbejderne i vindmøllebranchen 

har hele verden som arbejdsplads, 

er det vigtigt for os at vores kurser er 

kompetencegivende globalt, derfor hilser 

vi den fælles standard velkommen,” 

udtaler CEO Tom Larsen. 

”Vi tilbyder desuden også Real Life 

Test, hvor fi rmaer, der arbejder med 

driftsoptimering, kan få testet deres 

produkter i tæt samarbejde med IWAL 

og DONG Energy.” 

 

 

 

Vi investerer i din fremtid 

www.iwal.dk 

Netværk er vejen til målet 

– ikke målet i sig selv 

Hvert år er manglende vedligeholdelse 

årsag ti l, at 

virksomhederne mister 

vigti g indtjening. Det vil det 

professionelle netværk 

DDV sætt e en stopper for 

gennem vidensdeling. 

DDV – Den Danske Vedligeholdsforening 

er et netværk 

for personer, som arbejder 

med virksomhedens drift, 

vedligehold, teknologi og 

risiko. Netværket er bredt 

repræsenteret blandt landets største 

virksomheder samt blandt kommuner 

og rådgivere. 

”En undersøgelse som Gallup foretog 

for DDV i 2006 viste, at produktionsvirksomhederne 

årligt gik glip 

af 40 milliarder kroner pga. dårligt 

vedligehold, spild og generel slidtage. 

Et så enormt pengespild vil vi gerne 

være med til at forhindre,” understreger 

sekretariatsleder i DDV, Peter Strini. 

Eff ekti v problemløsning 

Medlemmer af netværket inviteres 

årligt til kompetencegivende arrangementer, 

hvor deltagerne har mulighed 

for at skabe værdifulde kontakter. 

Samtidig kan medlemmerne indgå i 

et af DDVs fagnetværk og få hjælp 

Peter Strini, 

sekretariatsleder i DDV. 

fra sekretariatet, hvis der er brug 

for assistance til konkrete problemstillinger. 

”Vores opgave er at katalysere den 

viden, som vi indsamler fra andre 

europæiske organisationer og fra virksomhederne 

imellem. Der er en kolossal 

stor teknisk viden samlet blandt 

vores 1.200 medlemmer,” siger Peter 

Strini og forklarer: 

”Medlemmerne får information og 

nyhedsbreve om aktiviteter og konferencer. 

Men jo mere de involverer sig 

i fagnetværk og lignende, jo mere får 

de tilbage.” 

www.ddv.org 

19


20 

AKTIVITET I 

HAVNE 

I forbindelse med en ny offshoremøllepark 

ved Anholt, er aktiviteten 

steget i Grenaa Havn 

Havvindmøllepark 

skaber aktivitet i Grenaa 

Grenaa Havn skal fungere som 

base for etableringen af Anholt 

Havvindmøllepark med 111 3,6 

MW-møller. Det kommer til at 

skabe ekstra aktivitet både på 

kajen og i lokalområdet. 

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: BO AMSTRUP 

Bagerne, supermarkederne, restauranterne, hotellerne 

men også frisøren, tandlægen samt personalet på kajen 

i Grenaa får snart mere travlt. For Grenaa Havn er 

blevet udvalgt som base for at anlægge og drive Anholt 

Havvindmøllepark, der skal stå færdig i 2013. Det betyder, 

at Grenaa vil modtage mellem 200 og 300 mennesker, 

der vil være direkte beskæftiget med opsætningen 

af møllerne i 2012 samt 2013. Desuden vil cirka 50 men- 

nesker være ansat i mindst 25 år til at drive og servicere 

de 111 møller fra havnekajen. Heraf vil en del være lokalt 

ansatte. Disse nye aktiviteter ser administrerende direktør 

i Grenaa Havn Henning Laursen frem til. 

”For to år siden besluttede vi at lave 300.000 kvadratmeter 

havneudvidelse og en ekstra halv kilometer 

havnekaj. Også havnebassinet blev udvidet,” forklarer 

havnedirektøren. 

Halvdelen af området vil Danish Biofuel etablere 

sig på, mens DONG Energy og Siemens Wind Power 

snart vil okkupere de fleste resterende 150.000 kvadratmeter. 

Fra kajen i Grenaa vil de to virksomheder 

henholdsvis sørge for, at der bliver lagt kabler, udskibet 

fundamenter, samlet havvindmøller og installeret 

elektronik, repareret og vedligeholdt møller og meget 

mere. Desuden vil en række øvrige leverandører sørge 

for servicering, hvilket blandt andet betyder, at mange 

forskellige skibe vil lægge til og fra kaj. 

Med omkring 300 nye arbejdspladser i en periode på et par år 

samt 50 ekstra i de kommende 25 år i forbindelse med Anholt 

Havmøllepark vil Grenaa Havn – med Henning Laursen som 

administrerende direktør – fungere som erhvervsmæssigt 

lokomotiv for Norddjurs Kommune. 

 

”Der vil være tre crew-både på havet til mandskabet 

i hele driftsperioden. I anlægsperioden ved vi ikke, 

hvor mange forskellige fartøjer der vil være involveret. 

Men ved etableringen af Horns Rev 2 benyttede de 53 

forskellige skibe, og derfor er det afgørende, at vi har et 

stort havnebassin med plads til at manøvrere bådene,” 

fortæller Henning Laursen. 

Hans mål er fortsat at holde aktiviteten oppe med nye 

projekter på kajen, når travlheden i 2013 har lagt sig. 

FACTS OM HAVNEN 

Der er etableret 300.000 kvadratmeter areal i 

forbindelse med havnen og nye kajanlæg på 495 

meter. Hertil skal lægges nuværende 660 meter 

kaj med 11 meters vanddybde. Det nye havnebassin 

er godt 250.000 kvadratmeter (svarende 

til knap 40 fodboldbaner).

Rambøll Olie & Gas har været i markedet i over 30 år og har alle eksperti ser indenfor olie- og gasområdet, men kan sammen med Rambøll-gruppen 

ti lbyde en masse af de opgaver, der grænser op ti l dett e område, som f. eks. veje, bygninger og havne. 

En global spiller på vej frem 

Som medlem af Rambøll-familien har Rambøll Olie & Gas muskelkraft ti l at være en betydelig spiller på det globale 

marked. Resultaterne udebliver ikke og Rambøll Olie & Gas har ambiti øse vækstplaner de næste år. 

700 specialister. Kontorer i bl. a. Norge, 

Danmark, Qatar, Rusland og Abu 

Dhabi. Involveret i nogle af tidens mest 

spektakulære og komplicerede projekter. 

Sådan er virkeligheden for Rambøll 

Olie & Gas. Læg her til, at virksomheden 

er en del af den store Rambøll-familie, 

der har omkring 10.000 medarbejdere 

globalt og 200 kontorer i 23 lande. 

”Vi har været i markedet i over 30 år 

og vi leverer en bred palette af rådgivningsydelser, 

der spænder over alt fra 

forstudier, design, indkøb, drift og vedligehold,” 

fortæller Jens Rebsdorf-Gregersen, 

der er regionsdirektør i Rambøll 

Olie & Gas. 

Selv kalder de sig et multidisciplinært 

rådgivningsfi rma. Den betegnelse 

har to dimensioner. 

”Dels har vi alle ekspertiser indenfor 

olie- og gasområdet, men vi kan tillige 

– sammen med Rambøll-gruppen 

– tilbyde en masse af de opgaver, der 

grænser op til dette område, som f. eks. 

veje, bygninger, havne. Det betyder, at 

vi kan tage meget store projekter ind og 

der fi ndes på globalt plan ikke ret mange 

af vores slags,” siger Jens Rebsdorf- 

Gregersen. 

Blandt de europæiske rådgivningsvirksomheder 

ligger Rambøll i Top 5 

og på verdensplan i Top 25. 

”Det er jo lidt af en drøm for en ingeniør 

at arbejde i sådan en virksomhed, 

hvor man får mulighed for at kaste sig 

over nogle af de mest komplekse opgaver, 

der fi ndes på dette felt,” siger han. 

Ambiti øse vækstplaner 

Jens Rebsdorf-Gregersen peger også på, 

at Rambølls uafhængighed er en force. 

”Flere af de andre spillere på dette 

marked er totalleverandører. Da kommer 

vi ind som rådgivere og er helt uafhængige 

og kan se på den absolut bedste 

løsning i det konkrete tilfælde,” siger 

Jens Rebsdorf-Gregersen. 

Og resultaterne udebliver ikke. 

”Vi er eller har været involveret i rådgivningsopgaver 

på stort set samtlige 

felter i den danske del af Nordsøen. Vi 

er den største danske rådgiver inden for 

olie og gas, og vi er involveret i nogle af 

verdens mest interessante offshoreprojekter. 

På baggrund af det har vi lagt en 

vækststrategi, der betyder, at vi gerne 

vil vokse med 20 pct. pr. år,” siger Jens 

Rebsdorf-Gregersen. 

Han fortæller, at halvdelen af den 

vækst skal komme fra organisk vækst, 

resten fra akkvisitioner. 

”Vi er hele tiden på udkig efter nye 

virksomheder, vi kan købe op. Det er en 

kontinuerlig proces.” 

Jens Rebsdorf-Gregersen fortæller, at 

virksomheden i fremtiden også forestiller 

sig, at Brasilien og USA vil være interessante 

markeder. 

”Også her kommer vores baggrund i 

Rambøll-gruppe os til gavn. Med gruppens 

200 kontorer i 23 lande, er det ulige 

lettere for os at starte op i et nyt land. Vi 

har på mange lokaliteter den nødvendige 

infrastrukturen på plads”, slutter han. 


Jens Rebsdorf-Gregersen, regionsdirektør 

i Rambøll Olie & Gas. 

SPEKTAKULÆRE 

PROJEKTER FOR 

RAMBØLL OLIE & GAS 

Rambøll Olie & Gas er involveret 

i omfattende projekter i store 

dele af verden. Her er nogle 

af de mest fremtrædende: 

EPCM kontrakt på udbygning 

og modifi kationer af Syd 

Arne platformen i Nordsøen. 

Nøglefaktorer har været sikkerhed, 

effektivitet, og professionel 

projektafvikling til tiden. 

Udvikling af Zakum feltets 

kunstige øer i Abu Dhabi. 

Som alternativ til at bygge en 

række platforme, har man 

valgt at bygge 4–6 nye kunstige 

øer, som skal bruges til 

bore- og produktionsaktiviteter 

i fremtiden. 

Den 1.200 km. lange Nord 

Stream, to parallelle naturgasledninger, 

der går fra Rusland 

gennem Østersøen og som skal 

være med til at sikre gasforsyningen 

i EU de næste 50 år. 

Tyrihans ledningen i den 

norske del af Nordsøen, der 

forsyner Norge med olie og 

gas fra undergrunden. Projektet 

fi k fornylig den prestigefyldte 

Five Star Award, givet 

for udviklingen af projektet, 

som betegnes som noget af 

det ypperligste i verden. 

I 2010 fi k Rambøll en ordre 

på 3.4. millioner US $ i Georgien 

i skarp international konkurrence. 

Rambøll skal designe 

og udvikle metoder til at opbevare 

gas i underjordiske lagre. 

Rambøll er tillige involveret i 

Al Shaheen Field Development 

i Mellemøsten. Et projekt, der 

er et af de mest komplekse og 

omfattende offshoreudviklingsprojekter, 

der nogensinde har 

fundet sted. 

www.ramboll-oilgas.com 

21


JOB OFFSHORE 

Offshorebranchen vokser, og det 

betyder blandt andet, at flere medarbejdere 

arbejder og bor på havet 

22 

 

Arbejdspladserne 

på havet vokser 

I takt med, at havvindmøllerne 

bliver større og større og rykker 

længere og længere ud på 

vandet, stilles der nye krav til 

fragt af møller og transport af 

håndværkere. 


At transportere havvindmøller ud til opsætning på 

havet, kræver nøje planlægning og et øje for detaljen. 

Denne udfordring er firmaet Blue Water Shipping 

med til at løfte. Når firmaet på Esbjerg Havn får en 

ordre, går et større maskineri i gang, og det planlægges, 

hvilke skibe der skal bruges, og hvor meget mandskab 

der skal til. 

”I dag er det ikke nok bare at kunne laste skibe- 

 

 

 

 

Sådan er retten 

til at bore 

efter olie og gas 

fordelt mellem 

landene. 


....betegnelsen ”boreplatform” er meget populær – men n 

forkert? Der bores nemlig ikke efter olie fra en platform. . 

Først etableres brønden ned til olieforekomsterne ved 

hjælp af en flytbar borerig, derefter foregår produktionen n 

fra en permanent produktionsplatform. Den permanente e 

platform koster cirka 4 milliarder kroner. 

”I fremtiden vil de ansatte, der arbejder med vindenergi, i højere grad overnatte 

på havet i stedet for at sejle til og fra arbejde”, fortæller Kurt Skov fra 

Blue Water Shipping, der tager sig af logistik på havet. 

ne. Når større enheder skal lastes, kræver det dygtige 

folk, der kan beregne og planlægge håndteringen og 

stuvningen af skibene og finde de rette skibe. For selv 

en lille smutter kan få store konsekvenser,” forklarer 

skibsmægler og direktør for Blue Water Shipping Kurt 

Skov og fortæller, at selskabet har sine egne skibsingeniører 

til at lave beregningerne. 

De sidste store offshore vind projekter, som firmaet 

har deltaget i, var udskibningen af Siemens havvindmøller 

for DONG Energy til Horns Rev 2 og 35 afskibninger 

for Siemens Wind Power til havvindmølleprojektet 

Greater Gabbard uden for Harwich i England, der er 

planlagt til at blive verdens største havvindmøllepark. 

Comfort at sea 

En ting er at fragte havvindmøllerne ud på havet og 

opsætte dem der, en anden ting er mandskabet, der 

gerne vil i land igen. 

”I dag løses det ved, at montørerne sejles ud om 

4milliarder 

kroner 

morgenen og hjem om aftenen om bord på mindre 

mandskabsbåde - også i dårligt vejr. Montørerne er 

måske derfor ikke altid helt oplagte til dagens arbejde 

og har måske også hjemturen i tankerne, hvilket kan 

indvirke på effektiviteten,” forklarer Kurt Skov. 

Denne procedure tilbyder Blue Water Shipping nu 

et alternativ til. 

”Vi har indgået en aftale med International Shipping 

Partners Inc., Miami, der har 22 krydstogtsskibe, som 

blandt andet har sejlet ved Antarktis, Grønland og 

Svalbard, og som kan placeres som hotelskibe ved arbejdspladserne 

offshore. Med de her skibe får montørerne 

en seng at sove i, et sted at få noget godt mad og 

afslapning i luksusomgivelser. I stedet for hele tiden at 

skulle sejles frem og tilbage,” forklarer Kurt Skov. 

Hotelskibet ligger kun 10-15 minutters sejlads fra 

vindmølleparken, og der anvendes mandskabsbåde til 

at sejle montørerne frem og tilbage mellem hotelskib 

og havvindmøllerne.

www.lindo-industripark.dk 


SHORT AND LONG TERM 

BUSINESS LEASES 

1.1 million m² industrial area 

International harbour 

Strong logistics 

Fast settlement 

Low investment 

Low risk 

LOCATION IN THE HEART 

OF NORTHERN EUROPE 

North Sea Baltic Sea 

LINDØ INDUSTRIAL PARK A/S 

Kystvejen 100 · 5330 Munkebo 

Denmark 

contact@lindo-industripark.dk 

23


24 

De lytter sig frem til olien 

Top Kalk 

Bund Kalk 

Bund Nedre Kridt 

Intra Jura lag 

De intressante 

Jura 

sandsten 

Seismiske undersøgelser 

FORSKNING er vejen til olien. 

FACTS UDSNIT 

AF SEISMISK LINIE 

GENNEM SVANE-1 

Et 2D snit gennem den øverste del af jordskorpen 

i Nordsøen, i form af et 2D seismisk 

profil gennem Svane-1 boringen med orienteringen 

NV-SØ og SV-NØ, viser forekomsten 

af de dybe Jura sandsten i 5. 000 meter 

dybde. 

De porøse og gasførende sandsten i 

Svane-1 er boret på en lille strukturel høj. 

De vigtigste seismiske horisonter er indtegnet 

til brønden og nævnt ved navn. 

Forkastningen ind mod East North Sea High, 

en markant grundfjeldsryg er også vist. 

SVANE 1 

DNV i vækst: 

19 km 

NV SØSV NØ 

Forkastning 

Olie og gas er også fremtiden 

Klassifi kati onsselskabet Det Norske Veritas i Danmark vokser i takt med den 

store akti vitet i olie- og gasbranchen og har alene i år ansat 12 nye medarbejdere 

ti l at servicere off shorebranchen. 

”Vi har snakket fi nanskrise i længere tid, 

og medierne og den politiske dagsorden 

har fokuseret på, at vi skal være uafhængige 

af fossile brændstoffer. Finanskrisen 

har været mærkbar, men den aktivitet, vi 

ser inden for olie og gas nu, er så stor, 

at vi skal 15 år tilbage for at fi nde noget 

lignende”, siger Country Manager Lars 

Præst Ørsted. 

Fra det nye domicil på Dokken i Esbjerg 

kan han og de nu 75 medarbejdere 

i DNV Energy følge det høje aktivitetsniveau 

hos tre af de store aktører, 

Mærsk Olie og Gas, DONG Energy og 

Hess Denmark, som DNV bistår med at 

styre risikofaktorer og opretholde et højt 

sikkerhedsniveau. 

Teknologisk udvikling kræver eksperti se 

”Alle tre operatører har et højt aktivitetsniveau 

både på eksisterende felter, hvor 

der ombygges, rationaliseres og indføres 

nye teknologier, og med projektering af 

nye feltudbygninger. Alt sammen aktiviteter, 

som kræver fagekspertise inden 

for sikkerhed og risikostyring, og den 

kan vi levere”, siger Lars Præst Ørsted 

og pointerer, at DNV hele tiden arbejder 

på at være på forkant med udviklingen. 

Bl.a. er der meget fokus på, hvordan man 

meter 

dybde 

2 500 

3 000 

3 500 

4 000 

4 500 

5 000 

5 500 

kan udnytte den CO ² udledning, der er 

i samfundet i øjeblikket, f.eks. via CO ² - 

injektion i undergrunden, med henblik 

på at lagre CO ² og udvinde endnu mere 

olie fra de danske oliefelter i Nordsøen 

”I Norge har man erfaring med CO ² - 

injektion. DNV har taget initiativ til en 

række udviklingsprojekter i fællesskab 

med industrien med det formål at etablere 

standarder for teknologien. Vi følger 

udviklingen og sikrer, at vi har de 

nødvendige kompetencer for at hjælpe 

de danske operatører bedst muligt”, 

siger Kent Hjordt Hansen og tilføjer, at 

DNV de seneste år også har haft fokus 

på operationer i arktiske områder og 

bl.a. i samarbejde med kontoret i Nuuk 

i Grønland bidrager med informationer 

om, hvordan man bedst muligt risikominimerer 

udvinding af olie og gas i miljøfølsomme 

områder. 

Industrien på land 

DNV har de senere år oplevet en stigende 

efterspørgsel fra industrien på land 

efter tjenester og kompetencer relateret 

til håndtering af risici for storulykker. 

Projekter og anlæg bliver mere komplicerede 

og med fl ere risici, hvor DNVs 

fagekspertise og erfaring fra bl. a. offs- 

Uden omfattende seismiske 

undersøgelser af Nordsøen var 

olien aldrig blevet fundet. 

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK:RAFFAELLA 

Dybt under havbunden i Nordsøen ligger den olie og naturgas, 

som har sikret den danske energiforsyning i mange 

år. Aflejret i kalklag eller sandstenslag ofte tusinder af meter 

under havoverfladen ligger olien gemt, og der skal særlige 

metoder til at finde den. Faktisk lytter man sig frem til 

olien ved hjælp af lydbølger – såkaldte seismiske målinger. 

”Hvis man ikke foretog seismiske undersøgelser, ville 

olieselskaberne bore i blinde”, konstaterer seniorforsker, 

Ph.D., Tanni Juul Abramovitz, GEUS – De Nationale 

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 

Store dele af Nordsøen er gennem tiden blevet kortlagt 

ved hjælp af seismiske undersøgelser. De foretages 

fra et skib, der affyrer signaler fra lydkanoner, og efterfølgende 

optager samme skib de reflekterede lydsignaler 

med undervandsmikrofoner, såkaldte hydrofoner. 

Ved hjælp af lydens vandring opnås detaljerede billeder 

af mulige oliefelter. 

Ingen facitliste 

De seismiske målinger giver olieselskaberne uundværlige 

billeder af undergrunden, og på baggrund af viden, om 

hvilke lag der kan betyde olieforekomster, ved man også, 

hvor olien befinder sig – og der kan iværksættes prøveboringer. 

Men de seismiske undersøgelser giver langt fra en 

færdig facitliste, siger Tanni Juul Abramovitz: 

hore bidrager til sikring af helheden og 

integriteten. Leverandører rundt om i 

verden bruger DNV til at minimere risici 

og sikre, at alle specifi kationer er 

overholdt, så f. eks. platforme kan idriftsættes 

til tiden. Den uafhængige verifi - 

kation sikrer, at udstyret lever op til de 

gældende krav på området hos slutbrugeren, 

uanset hvor det har bevæget sig 

i verden. 

”Det er en styrke, at vi er en global 

organisation med stor lokal tilstedeværelse, 

og at vi hele tiden er på forkant 

med udviklingen inden for teknologi, 

lovgivning og standardiseringer. F. eks. 

har vi udarbejdet en teknisk undersøgelsesrapport 

om ulykken i Den Mexicanske 

Golf, og vi deltager i forskellige arbejdsgrupper, 

bl. a. i EU-regi, for at være 

på forkant med, hvad der kommer til 

at ske inden for standardiseringer som 

opfølgning af ulykken i Den Mexicanske 

Golf”, forklarer Kristian Lyager. 

”Fortolkningen af de seismiske målinger er en videnskab 

i sig selv, for hvad betyder de billeder, vi får op fra 

undergrunden? Man får jo ikke et billede af noget olie, 

men af nogle geologiske strukturer, og det giver kun en 

indikation af, om der kan være olie.” 

Hun fortsætter: 

”Olieselskaberne skal også hele tiden afveje, om 

de vil investere de penge, der skal til for at indvinde 

olien. Svanefeltet er et godt eksempel på, hvilke overvejelser 

olieselskaberne står over for. Svanefeltet blev 

fundet ved en efterforskningsboring udført i 2001, 

og man formoder, at det rummer enorme mængder 

naturgas. Feltet ligger på mere end 5.000 meters 

dybde, og seismiske undersøgelser på flere kilometers 

dybde er ikke så pålidelige som i de øvre lag på 

grund af lavere seismisk opløselighed på stor dybde. 

Derfor er det nødvendigt med grundige geologiske, 

geofysiske og petrofysiske tolkninger.” 

Seismik er et must 

Selvom der findes enorme mængder seismiske data om 

Nordsøen, foretages der jævnligt nye undersøgelser. 

Eksempelvis for at opdatere ældre undersøgelser. Til 

dette bruger man specielt udviklet 4D-seismik. 

”Seismiske undersøgelser er et must for olieselskaberne, 

idet det først og fremmest giver viden om, 

hvor olien kan være i undergrunden, og dernæst, når 

olien er fundet, giver viden om størrelsen på fundet, 

og hvordan olien optimalt set kan produceres,” forklarer 

Business Development Manager Anders Bruun, 

Schlumberger. 

FAKTA 

DNV Energy 

udvikler sig 

sammen med 

kunderne – her 

fra venstre 

Business Development 

Leader 

Kent Hjordt 

Hansen, Head 

of Secti on Kristi 

an Lyager og 

Country Manager 

Lars Præst 

Ørsted i det 

nye kontor i 

Esbjerg. 

Identifi cerer risici og opstiller 

normer, standarder og regler 

for anlæg, udstyr, strukturer og 

rørledninger og tilbyder uafhængig 

verifi kation og certifi cering 

til industrien onshore og 

offshore 

Har 300 kontorer i 100 lande, 

9.000 medarbejdere globalt, 

200 i Danmark heraf 75 i DNV 

Energy. 

www.dnv.dk

FORCE Technology 

– From Knowledge to Value 

Your OFFSHORE partner in: 

• Inspection and non-destructive testing 

• Subsea/splash zone inspection 

• Corrosion monitoring 

• Structural integrity monitoring 

• Supplier auditing 

• Surveillance 

• Integrity management 

• Risk based inspection. 

FORCE Technology is an international technological consultancy and service provider. Our customer base includes e.g. 

the energy and process industry, the oil and gas industry, the pharmaceutical and food industry, the maritime industry 

and the public sector. We have subsidiaries in Denmark, Sweden, Norway, Russia, USA, China and Singapore. 


FORCE Technology Headquarters • Park Allé 345 • 2605 Brøndby • Tel. +45 43 26 70 00 • Fax +45 43 26 70 11 • info@forcetechnology.com • forcetechnology.com 

25



I KINA OG USA 

At Kina og USA satser på havvindmøller, 

er en fordel for danske 

virksomheder med stor ekspertise 

inden for vindenergi 

26 

3m/s 

Havvindmøllevækst 

gavner dansk offshore 

Markedet for havvindmøller er 

i voldsom vækst. Det skyldes 

ikke mindst, at lande som Kina 

og USA satser på vindenergi på 

havet – og det er til fordel for de 

danske leverandører. 

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: ROBERT ATTERMANN 

Verdens havvindmøllemarked er i voldsom vækst. I dag 

har verdens havvindmøller en kapacitet på omkring fire 

gigawatt, hvilket kan forsyne små to millioner husstande 

med strøm. Men i 2017 forventes verdensmarkedet 

at ligge på omkring 70 gigawatt, viser en ny rapport fra 

konsulent- og analysefirmaet Pike Research, der har 

speciale i vedvarende energiformer. I Europa prioriterer 

særligt England, Tyskland og Frankrig havluft som 

energiform, mens det på verdensplan er Kina og USA, 


Havvindmøller begynder at 

producere elektricitet, når vinden 

når op på 

tre sekundmeter? 


...Danmark var det første land i verden til at placere havvindmøllerne 

på havet? Det skete i 1991 med Vindeby 

Havvindmøllepark placeret ved Lollands nordkyst. De 11 

møller har en samlet effekt på 5 MW. Markedets største 

havvindmølle har i dag en effekt på 7 MW. 

Markedet for havvindmøller vokser – særligt i USA og i Kina. Det er en fordel for danske leverandører, der har stor ekspertise inden for dette område. 

som satser stort på havvindmøllerne. 

At verdensmarkedet vokser, er til fordel for de danske 

leverandører, der er pionerer på området, mener manager 

renewables Morten Holmager fra Offshore Center 

Danmark. 

”De danske virksomheder har ti års mere erfaring med 

opsætning, service og vedligehold af havvindmøller end de 

øvrige lande. Vi har hele vores bagland med onshore- møller 

og erfaring fra olie- og gasbranchen, og de kompetencer 

har virksomhederne taget med over i vindmøllebranchen”, 

fortæller Morten Holmager og tilføjer: 

”Den største force er, at danskerne er i stand til at 

levere hele værdikæden. Man kan godt finde andre i verden, 

som kan byde ind med delelementer, men vi kan 

lave et projekt fra start til slut. Fra ideen til designet, 

driften samt service og vedligehold.” 

Mere dansk knowhow i fremtiden 

Og danskerne kan styrke deres position yderligere ved 

at indgå partnerskaber, der netop gør virksomhederne 

1991 

i stand til at levere hele pakker frem for enkelte ydelser 

inden for et specifikt område. 

”Virksomhederne bør slå sig sammen i joint ventures, 

så de kan levere en stor bid af kagen og gerne det hele. 

Det er en fordel for både kunden og leverandørerne, 

blandt andet fordi en enkelt leverandør har bedre kontrol 

over processen,” forklarer Morten Holmager. 

Han understreger samtidig vigtigheden af at være tæt 

på kunderne og nævner som eksempel Siemens, der har 

valgt at placere deres seneste vindmøllefabrik i England 

af samme grund. 

”Jeg tror, at vi i stor grad vil se produktionsvirksomhederne 

lægge deres produktion tæt på deres kunder. 

Det betyder, at vi fremover vil se en opdeling af produktion, 

som vil udlægges til udlandet og viden, som vil 

blive i Danmark. Det vil styrke branchens knowhow,” 

mener Morten Holmager. 

I den forbindelse nævner han, at Danmarks testfaciliteter 

af vindmøller. er unikke og afgørende for, at 

danskerne kan holde forspringet.

Dong Energy Power A/S 

GA 1/1 stående 

Det er 46 år siden Eksportforeningen 

blev stiftet af 11 midtjyske virksomheder 

med Grundfos i spidsen. Fælles for 

dem var det samme internationale kundesegment 

og et ønske om at netværke og 

jage potentielle kunder i fl ok. De ønskede 

at gøre eksportarbejdet lettere, hurtigere 

samt øge træfsikkerheden. Og det er præcis 

det, som Eksportforeningen gør. 

”Vi serverer de vigtigste kunder på 

de mest potentielle markeder på et sølvfad 

for vores medlemmer. Salget står de 

selv for, men vores mission er at sørge 

for, at det rette match opstår – hurtigt og 

sikkert”, forklarer Ulrik Dahl. 

Fælles fremstød øger synlighed 

En af Eksportforeningens kernekompetencer 

er eksportfremstød, hvor virksomhederne 

modtager op til 50 procent 

i tilskud fra Eksportrådet. Eksportforeningen 

udfører alt det praktiske arbejde, 

så virksomhederne kan koncentrere 

sig om kunderne. 

”På messerne sørger vi for at få en rigtig 

god central placering. For at øge opmærksomheden 

inviterer vi ofte en dansk 

minister til åbningen. Firmaerne er hinandens 

ambassadører og hjælper hinanden 

med at skaffe kontakter og advarer 

hinanden mod dårlige kunder,” forklarer 

Ulrik Dahl. 

Videndeling er guld værd 

For at opnå det perfekte match bruger 

Eksportforeningens erfarne konsulenter 

medlemmernes egen viden og netværk. 

Medlemmerne samles til netværksmøder, 

hvor de ofte dyrekøbte 

erfaringer udveksles og senere bruges 

på Eksportforeningens fælles eksportfremstød 

i udlandet. 

”Når virksomheder med samme 

kundemålgruppe deler viden om markeder, 

kunder og projekter er det utroligt, 

hvor megen viden vi i fælleskab råder 

over. Det betyder, at nye eksportører meget 

hurtigere og sikrere kan undersøge, 

om et marked er relevant og i givet fald 

få hjælp til, hvordan det skal angribes,” 

forklarer Ulrik Dahl. 

Konklusionen er klar 

Et medlemskab af Eksportforeningen 

har enorm betydning for virksomheder- 


”Vi kender vores medlemmer rigtig godt, og da vores netværkschefer selv er tidligere eksportchefer, betyder det, at vi kan lave netop de eksportaktiviteter, der gør en 

forskel”, siger direktør i Eksportforeningen, Ulrik Dahl. 

DANISH OFFSHORE 

ENERGY GROUP 

Netværket blev stiftet i januar 2011 

og tæller i dag knap 100 leverandører 

til Olie- og Gasindustrien. 

Medlemmerne har allerede fået 

stor glæde af netværket, der i juni 

måned deltog på ”Brasil Offshore”. 

Eksportambassadør Henning Dyremose 

deltog i fremstødet og var 

med til at åbne dørene til Petrobras. 

De 11 deltagende virksomheder 

var alle meget begejstrede 

og fl ere rejste hjem med konkrete 

forespørgsler. Fremstødet vil blive 

fulgt op med en delegationsrejse til 

Brasilien, ledet af Henning Dyremose, 

fra 14.–24. november 2011. 

www.dk-off shoreenergy.dk 

DANISH WIND 

ENERGY GROUP 

Er et meget aktivt netværk med 

godt 130 leverandører til den globale 

vindindustri både onshore og 

offshore. Udover medlemsmøder 

arrangeres hvert år omkring syv til 

otte eksportfremstød. Et anderledes 

arrangement, der gennemføres 

i samarbejde med Esbjerg 

Erhvervsudvikling, er ”Danish 

Offshore Event 2011”, der fi nder 

sted den 3. og 4. oktober. Her 

mødes energiselskaber, turbineleverandører, 

olieindustrien og underleverandører 

for at netværke 

og lære af hinandens erfaringer. 

www.dk-wind.dk 

Eksportforeningen 

baner vejen for øget eksport 

Aarhus Universitet har bevist, at Eksportforeningens medlemmer eksporterer 49 procent 

mere end andre. Årsagen er netværk, videndeling og fælles eksportfremstød. 

nes omsætning, fastslår en undersøgelse 

lavet af Nationaløkonomisk Institut ved 

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. 

Her er det blevet undersøgt, hvad der er 

sket for de virksomheder, der har været 

medlem af Eksportforeningen i 10 år i 

forhold til lignende virksomheder, der 

ikke var medlem. 

”Forskningen konkluderer, at medlemmerne 

har 49 procent mere eksport 

og deltager i fl ere eksportfremstød i forhold 

til dem, der ikke er medlemmer. 

Vi er selvfølgelig meget stolte og glade 

- det viser, at vi gør en positiv forskel,” 

understreger direktør Ulrik Dahl. 

KONTAKT 

86 81 38 88 

export@dk-export.dk 

www.dk-export.dk 

27


NETWORKING 

Networking baner vejen for den 

danske offshorebranche, når de skal 

opdyrke nye markeder i udlandet 

28 

11 5 

milliarder m ³ gas 

Vi leverer rør, der fungerer som en haveslange, 

oprullet på en stor spole, som 

hurtigt kan rulles ud og forbindes til 

oliebrønden og derefter transportere olie 

og gas op fra havbunden til platform. 

De fleksible rør er i stand til at håndtere 

høje tryk og temperaturer på vanddybder 

helt ned til 2.500 m. I modsætning til et 

almindeligt rør kan den let rulles ud og op 

igen, hvis den flydende platform skal flyttes,” 

fortæller Morten Rømer. 

Networking på højt 

NKT lever af at levere rør, 

der transporterer olie op af 

havbunden. Nu vil firmaet også 

til at suge kontrakter til sig 

på egen hånd - blandt andet 

gennem charmebesøg i Angola. 

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: LISBETH HOLTEN 

NKT Flexibles var et af de 20 danske firmaer, der deltog 

i Offshore Center Danmarks charmeoffensiv i Angola i 

midten af april. Men det vestafrikanske land er langtfra 

uberørt marked for firmaet med hovedkontor i Brøndby. 

Faktisk har firmaet, der leverer rør til olieindustrien, i 


...produktionen i den danske del af Nordsøen toppede i 2004/2005 

med en årlig produktion på 22.600.000 m3 olie og 11.500.000.000 m3 

naturgas? Selvom produktionen er faldende, forventes Danmark at 

være selvforsynende med olie og naturgas frem til 2030, og der vil 

være produktion frem til mindst 2050. Kilde: Energistyrelsen 

de sidste 10 år solgt for over en ½ milliard kroner i landet. 

Typisk går NKT Flexibles, ordrer gennem installationsselskabet 

Subsea7, der står for installationen af 

rørene og ejer 49 procent af NKT Flexibles. Derfor så 

firmaet besøget i Angola som en oplagt mulighed for at 

vise flaget på egen hånd. 

Mulighed for at møde toppen 

”I den her branche handler det meget om, hvem der kender 

hvem, og hvem man plejer at handle med. Normalt 

er det Subsea7, der er ansvarlige for hele pakken, og dem, 

der står for at vinde udbuddet. Men vi synes, at vi skal 

passe på med at låse os til én måde at gøre tingene på og 

kun holde os i baggrunden, i stedet for at kigge over på 

den anden side af hegnet,” forklarer area sales manager 

hos NKT Flexibles, Morten Rømer. 

Og det var lige netop den mulighed, der virkede 

22 6 

millioner m ³ olie 

appellerende ved mødet i Angola. 

”Det gør det nemmere at få sådanne møder i hus, når 

man kommer i en gruppe. Hvis det ikke var for den 

angolanske ambassade i Skandinavien, DI og Offshore 

Center Danmark, havde vi ikke haft mulighed for 

at møde højtstående embedsmænd samt toppen af 

Sonangol - det nationale olieselskab” fortæller Morten 

Rømer og forklarer, at Angola adskiller sig væsentligt fra 

de andre lande, som NKT Flexibles plejer at operere i. 

Stak af visitkort 

”Det statsejede olieselskab Sonangol har omkring 70 underselskaber 

og lokker udefrakommende virksomheder 

til landet ved at medfinansiere de udenlandske firmaers 

datterselskaber, som Sonangol køber produkter og services 

hos. Det er en meget atypisk måde at gøre det på,” 

forklarer Morten Rømer.

No.15 VIDSTE DU, AT... 

...med en årlig produktion på 4 m3 pr. indbygger indtager 

...Danmark 

Danmark en 15. plads på listen over lande med størst olieproduktion 

målt per indbygger. Målt på den samlede, årlige 

produktion ligger Danmark på en 37. plads (Kilde: EIA 2009) 

plan 

På Morten Rømers skrivebord i Brøndby ligger der 

nu en stak visitkort med navne på dem, det kunne være 

relevant at kontakte for på egen hånd at få kontrakter i 

hus i Angola. 

”30 procent af den olie, der suges op i Angola, ryger 

i en eller anden form igennem vores rør. Det svarer til 

600.000 tønder olie om dagen til en værdi af 100 dollar 

per tønde. Vi vil gerne stå for at teste rørene og sikre, 

at det opdages i tide, hvis ydrekappen på røret er gået 

i stykker,” forklarer NKT Flexibles area sales manager. 

Faktisk er det en service, som NKT Flexibles har lavet 

på det franske selskab Totals platforme i Angola i det 

sidste halvandet år, og målet er også at tilbyde ydelsen 

direkte til Sonangol. 

”Derudover ser vi på muligheden for at kunne levere 

ingeniørydelser og rør direkte til Sonangol.” 

Hvis det 

ikke var for den 

angolanske 

ambassade, i 

Skandinavien, 

Di og Offshore 

Center Danmark, 

havde vi ikke haft 

mulighed for at 

møde højtstående 

embedsmænd samt 

toppen af Sonangol 

– det nationale 

olieselskab. 

”Næste land på charmeoffensivens 

ønskeliste er Qatar, hvor Mærsk allerede 

laver forretning”, forklarer Peter Blach. 

Da danske offshorevirksomheder for to år 

siden ytrede ønske om, at vidensdelingen 

virksomhederne imellem skulle udvides 

fra nationalt til internationalt niveau, så 

Offshore Center Danmark det som en 

spændende udfordring og en strategisk 

satsning. 

”I gamle dage blev virksomhederne 

udelukkende vurderet på produktet. I 

dag er det også de blødere parametre indenfor 

blandt andet sundhed, sikkerhed 

og uddannelse, der måles på. Og her står 

Danmark stærkt. Samtidig har vi med 

Mærsk Olie og Gas og DONG Energy 

to selskaber, der er kendte for at kunne 

pumpe olie op i svært tilgængelige felter, 

og den position kan vi bruge til at bane 

vejen for, at mindre danske virksomheder 

internationalt kan komme ind som 

underleverandører,” forklarer direktør i 

Offshore Center Danmark, Peter Blach. 

Udvalgte lande 

I samarbejde med Udenrigs minis ter iet, 

Dansk Industri og Industrialiseringsfonden 

for Udviklingslandene (IFU) udarbejdede 

Offshore Center Danmark en 

markedsanalyse af, hvilke lande der kunne 

være interessante at kigge på med danske 

briller. Og blikket borede sig hurtigt fast 

på Brasilien, Norge, Grønland og Angola. 

”Vi valgte disse lande, fordi vore medlemsvirksomheder 

pegede på dem som 

interessante, og fordi de havde relevante 

behov og potentialer. Samtidig svarede 

hullerne i deres leverandørkæde til de opgaver, 

som udvalgte danske virksomheder 

kunne udfylde,” fortæller Peter Blach. 

Næste skridt var at pakke kufferten 


DANMARK PÅ UDENLANDSK 

CHARMEOFFENSIV 

Brasilien, Norge, Angola og Grønland står på listen 

over nye lande, som danske olie- og gasoffshore 

virksomheder bejler til. I denne jagt indtager Offshore 

Center Danmark rollen som Kirsten Giftekniv. 

TEKST: MAREN URBAN SWART 

FOTO: ROBERT ATTERMANN 


og 

Norge er de eneste 

olieeksporterende 

lande i Europa? 

og vise de udvalgte lande, at de danske 

virksomheder var en bejler, som de 

ikke kunne modstå. Første stop på den 

danske charmeoffensiv var på en konference 

i Brasilien i september 2010, hvor 

Danmark havde en 400 m 2 stor stand 

med kongeligt dansk besøg. 

”For at komme ind på det brasilianske 

marked skal man skabe kontakter på 

topniveau, og derfor var det strategisk 

vigtigt, at prins Joachim deltog og stod 

i spidsen for et møde med det nationale 

olieselskab Petrobras,” forklarer Peter 

Blach. Efterfølgende har det danske firma 

DESMI Ro-Clean A/S udkonkurreret en 

norsk leverandør i et udbud af flydespærringer 

og oprensningsudstyr til den brasilianske 

offshorebranche. 

Lukkede naboer 

Efter rejsen til Brasilien gik turen til 

Norge, for selv om det er vores naboland, 

er det en udfordring at komme ind på. 

”Det norske marked er meget nationalt 

orienteret, så en virksomhed skal have 

kontor i landet for at komme i betragtning. 

Derfor var det vigtigt, at vi gennem 

kommunesamarbejdet Greater Stavanger 

fik skabt kontakt til Statoil og det amerikanske 

selskab ConocoPhillips, der opererer 

i landet,” forklarer Peter Blach. 

Stor succes i Afrika 

Det seneste land, som den danske delegation 

har besøgt, er Angola, der har rejst 

sig efter 30 års borgerkrig og nu har en 

kæmpe produktion af olie. På det fire- 

dages effektive erhvervsfremstød deltog 

25 repræsentanter fra 20 danske virksomheder, 

der blandt andet fik demonstreret 

deres knowhow over for det statsejede angolanske 

olieselskab Sonangol. 

29


30 

B2B-MØDE 

Et årligt arrangement mellem offshorevirksomheder 

i ind- og udland 

kaster ordrer af sig. 

Med 200 deltagere fra ti forskellige lande og en repræsentation mange af verdens førende developers og møllefabrikanter er OWIB godt på vej mod at slå alle tidligere 

rekorder og cementere OWIB som verdens største netværksevent for offshorebranchen. 

Et hul til det globale marked 

Hvert år i november inviterer 

Offshore Center Danmark til 

arrangementet Offshore Wind 

International Business2Business 

Event, OWIB, hvor danske og 

udenlandske firmaer bejler til 

hinanden i jagten på at høste 

nye ordrer. 


FOTO: OFFSHORE CENTER DANMARK 

Det startede for fem år siden som et forsøg på at bringe 

en mindre gruppe danske og engelske virksomheder 

sammen, og i dag er Offshore Wind International 

Business2Business Event, OWIB, blevet en event i sig selv 

med 200 deltagere fra 10 nationer. 

”Vores ambition var at skabe en unik international 

event med afsæt i Danmark. Mange firmaer deltager i 

Worldwide safety training 

and crisis management 

konferencer for at netværke i pauserne, derfor har vi lavet 

en event, hvor det udelukkende går ud på at netværke,” 

forklarer manager renewables Morten Holmager, 


Inden arrangementet løber af stablen, har de deltagende 

virksomheder lavet en liste over, hvilke potentielle 

samarbejdspartnere de gerne vil speeddate i 15 

minutter. 

Adgang til det engelske marked 

Et af de udenlandske firmaer, der sidste år deltog ved 

OWIB, var det britiske firma FoundOcean. De deltog 

i arrangementet i forbindelse med en danmarkstur sammen 

med NOF Energy. FoundOcean har en lang og succesfuld 

historie med speciale i offshorestøbninger til olie- 

og gasindustrien og har nu udvidet deres ekspertise til 

også at gælde offshorevind-, -bølge- og -tidevandsenergi. 

”Arrangementet har været godt for os i forhold til at 

møde de centrale beslutningstagere på det danske marked,” 

forklarer Mike Kramer, business development 

manager hos FoundOcean. 

United States 

Trinidad & Toba T ago 

B razil 

United Kingdom 

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45)76121314 Fax: (+45)76121313 globalsales@falcknutec.com www.falcknutec.com 

Norway 

Mike Kramer, der har deltaget i mange messer og 

konferencer i hele Nordeuropa, var tilfreds med speeddatingen 

på OWIB. 

”Vi har først og fremmest ønsket at komme i kontakt 

med fundament entreprenørerne i offshore-industrien, 

og dem mødte vi mange af på OWIB. Konceptet med, 

at man dedikerer 15 minutter med de primære nøglepersoner, 

der ved, at det primære formål med at være der 

er at netværke og skabe forretningsudvikling, fungerer 

perfekt. Nogle britiske virksomheder har forsøgt at arrangere 

noget lignende , men de havde ikke den samme 

organisation som i Danmark,” siger Mike Kramer. 

”Vi vil helt sikkert deltage i denne event igen, fordi 

der altid kommer nye mennesker og virksomheder ind 

på markedet, og det er vigtigt at møde dem ansigt til 

ansigt, hvis vi vil have succes i Danmark.” 

OWIB finder i år sted 9. november i Esbjerg, og er i 

år udvidet til også at tilbyde en række Side Events 10. 

november, blandt andet helikoptertur til møllerne på 

Horns Rev. 

Læs mere på www.owib.dk 

Denmark 

Germany 

The Netherlands 

Nigeria 

Angola 

Russia 

United Arab Emirates 

Thailand 

Malaysia 

Singapore 

Indonesia 

Vietnam 

10525


 

- 

- 

 

 

 

”Vi har leveret pumper til marinemarkedet 

i over 20 år, og med to-pumpe-løsningen 

til råvandsindtaget på boreplatforme 

er vi for alvor klar til at gå ind i offshorebranchen”, 

siger markedschef i Grundfos, 

Kim Kirkegaard. 

Grundfos SP Pumpen er konstrueret af 

standardkomponenter, som produceres løbende, 

og derfor er pumpen enkel og omkostningsbillig 

at servicere sammenlignet 

med de eksisterende pumpeløsninger. 

 

”De pumper, der er på markedet i dag, 

giver aktørerne store vedligeholdelsesomkostninger, 

og nogen gange må aktørerne 

vente i op til et halvt år på specialfremstillede 

reservedele”, fortæller Kim 

Kirkegaard og fortsætter: ”Vi tilbyder en 

to-pumpe-løsning produceret af standardprodukter 

til den samme pris, som aktørerne 

skal give for én pumpe, og med reservepumpen 

optimerer vi desuden driftssikkerheden”, 

slår Kim Kirkegaard fast. 

 

Da Grundfos er en global virksomhed 

med et globalt service setup, kan virksomheden 

supportere aktørerne, uanset 

hvor de beslutter sig for at lede og bore 

efter olie og gas. 

”Globalt har vi over 500 distributører, 

og service- og reservedelslagre i mere end 

65 lande. Desuden garanterer vore to store 

reservedelslagre i Holland og Singapore, 

at reservedele sendes ud inden for 24 timer, 

og den lynhurtige distribution af reservedele 

betyder, at omkostningerne ved 

service og vedligeholdelse af pumpen 

holdes på et minimum”, forklarer Kim 

Kirkegaard. 

 

Grundfos’ engagement i driftssikkerhed 

og rentabilitet på boreplatformene 

stopper ikke her, for virksomheden har 

udviklet pumpen med intelligent kapacitetsstyring, 

så den kører efter behov og 

ikke i døgndrift – og dermed medvirker 

til energibesparelser. 

”Det er vigtigt for os at tilbyde en 

pumpe med klare drifts-, service- og omkostningsfordele 

for operatørerne, og i 

dag tæller vore kunder bl. a. Esso Norge, 

Mærsk Danmark, Aramco, Marjan, Saudi 

Arabia, Petronas, Malaysia, Shell og Agiba, 

Ægypten”, fortæller markedschef Kim 

Kirkegaard. 

- 

 

FAKTA OM FORDELE 

- 

 

 

- 

- 

 

 

- 

- 

- 

 

 

31


SAMARBEJDE 

Tyskland og Danmark arbejder 

sammen om det historiske havvindmølleprojekt 

Krigers Flak 

32 

Historisk 

mølleprojekt med 

tysk og dansk vind 

Kriegers Flak spås til at blive 

en milepæl i historien om 

havvindenergi på linje med 

verdens første havvindmøllepark 

i Vindeby ud for Lolland i 1991. 

Knap 30 år efter forventes det 

tysk/danske projekt at stå klar. 

Ud over en vindmøllepark vil 

projektet bestå af et kabel, 

der kan sende strøm mellem 

Danmark og kontinentet. 

TEKST: MAREN URBAN SWART GRAFIK: RAFFAELLA 

Efter etableringen af Horns Rev i 2002 blev det besluttet 

at kortlægge de optimale placeringer af fremtidige 

store havvindmølleparker i Danmark. Der blev derfor 

nedsat en arbejdsgruppe, som skulle screene det danske 

havterritorium. Et af de områder, som skilte sig ud, var 

Kriegers Flak, der ligger 25 kilometer ude i Østersøen 

og grænser op til det svenske og tyske havterritorium. 

Og netop på grund af placeringen på den lavvandede 

banke tæt på andre landes farvande blev projektet 

transformeret om fra et nationalt til et tværnationalt 

projekt mellem Danmark, Tyskland og Sverige, der blev 

markeret med en ministererklæring i 2007. 

”Siden har Sverige trukket sig, men de har heller 

aldrig for alvor været med. Det hænger sammen med, 

at Sverige har masser af ugeneret landjord, som deres 

havvindmøller kan opstilles på, i stedet for at betale op 

mod det dobbelte for at opstille dem på vand,” fortæller 

kontorchef i energistyrelsen Hanne Windemuller. 

Netop fordi projektet er tværnationalt, har det været 

muligt at søge om penge via EU Kommissionens genopretningsplan, 

der har til formål at støtte projekter, 

der er væsentlige set i et fremtidsperspektiv og kan få 

hjulene i gang i svære økonomiske tider. De op til 1,1 

milliard kroner, som EU støtter projektet med, går udelukkende 

til det kabel, der kan bruges til at transportere 

strøm fra Danmark til eksempelvis Spanien. 

”De EU-støttede midler er kun en dråbe i havet. De 

resterende udgifter til opsætningen af møller og etableringen 

af kablet er noget, som kunderne vil komme 

til at betale som tilskud til VE-produceret el og over 

nettarifferne,” forklarer Hanne Windemuller og fremhæver, 

at det kun er kablet, de to lande samarbejder om. 

Selve vindmølleparken er en selvstændig opgave, som 

Danmark og Tyskland håndterer hver for sig. 

Åbner for fremtidsmuligheder 

Byggeriet af den store havvindmøllepark, der vil bestå 

af op mod 200 kæmpe havvindmøller, vil sikre 10.000 

arbejdspladser årligt indtil færdiggørelsen i 2018–20. 

Tilsammen kan de mange møller årligt forsyne 600.000 

husstande rundt omkring i Europa med grøn energi. 

”Om vindmøllestrømmen bruges i Danmark eller et 

andet sted på kontinentet, er ikke afgørende. Det afgørende 

er kablet, der gør import og eksport af strømmen 

lettere og samtidig styrker forsyningssikkerheden,” understreger 

Hanne Windemuller og fortsætter: 

”Det danske og tyske samarbejde vil kunne føre til 

mere samarbejde mellem landene om eksempelvis andre 

udbygninger af havvindmølleparker. Og samtidig 

arbejdes der i EU-regi på at analysere lignende infrastrukturprojekter 

mellem landene omkring Nordsøen.” 

Hanne Windemuller understreger endvidere, at selvom 

etablering af Kriegers Flak indgår i Energistrategi 

2050, forventes der først at blive taget endelig politisk 

stilling til Kriegers Flak i forbindelse med en kommende 

energipolitisk aftale. 


...Kriegers Flak i farvandet øst for Møn bliver den 

første havvindmøllepark i verden, hvor flere lande 

deles om el-produktionen? Kriegers Flak ventes at 

forsyne 600.000 husstande i Danmark og Tyskland 

med elektricitet.

VIDSTE DU, AT... 

...ved udgangen af 2010 dækker energi fra vind- 

og havvindmøller omkring 23 % af Danmarks 

samlede energiforbrug? Det er et gennemsnit, og 

derfor vil landet nogle dage være 100 % forsynet 

med vindenergi. 

 

OMRÅDET 

KRIEGERS FLAK... 

...ligger mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland, 

20 km fra den danske kyst, og er en oplagt placering 

til at lære at arbejde sammen om energiproduktion 

mellem de tre lande. Placeringen blev i energistyrelsesrapporten 

’Fremtidens havvindmølleplaceringer 

2025’ tilbage i 2007 udpeget sammen med Store 

Middelgrund i Kattegat og Rønne Banke i Østersøen. 

Vi formidler dit 


Vil du udgive et avisindstik med dagspressen? 

Kontakt os på 44 94 94 94, www.tabloidnordic.dk 

Jutlandia Terminal YOUR ONE STOP PARTNER 

Innovative solutions in port logistics 

Solutions for HR1 

Sheringham Shoals HR2 

Gunfleet Sands Walney II 

Lynn and Inner Dowsing Bligh Bank 

WWW.JUT.DK 

Jutlandia Terminal A/S 

Europakaj, DK-6700 Esbjerg 

Tel: +45 75136022 

Email: mail@jut.dk 

33


34 

Skræddersyet løsninger til offshore kunder 

IAT Base & Energy er en pålidelige og dygti g samarbejdspartner med mange 

års erfaring og et stort netværk i branchen og i Esbjerg. Firmaet er fortsat på 

jagt eft er nye kunder, agenturer og geografi ske arbejdsområder. 

IAT Base & Energy opererer på Esbjerg 

havn, hvor fi rmaet udlejer basefaciliteter i 

form af kontorer, haller og udendørsarealer 

med tre favorable beliggenheder tæt på 

kajkanten. Der ud over forestår IAT Base 

& Energy lodsning og lastning af skibe, 

lagerstyring og laver agentarbejde. 

 

(loa 78 m. draft 3m) 

(loa 40 m. draft 1.8m) 



(loa 38.4 m. draft 2.10m) 

 

 

 

 

 

”Vi vejleder vores udenlandske kunder 

i, hvilke ydelser det indebære at 

etablere sig i Danmark og sporer os 

ind på, hvad deres behov er. Det er typisk 

kunder, der gerne vil opererer i 

Danmark, men hvor det vil være for 

omkostningsfuldt at købe kontorer og 

Onsite install QA Control 

rykke personale til landet,” forklarer 

direktør Ole Kristensen og tilføjer: 

”Vi har 25 års erfaring i olie og gasbranchen 

og kender de krav, der stilles til 

punktlighed, sikkerhed, sundhed og miljø. 

Med vores brede vifte af produkter 

og services kan kunderne nøjes med 

kun at have en leverandør. Og det er en 

løsning kunderne efterspørger.” 

Ud over at udleje egne faciliteter leaser 

IAT Base & Energy containere, kemikalietanke, 

kompressorer, generatorer, 

svejsetelte m.m. 

OFFSHORE SUBSEA CABLES & PIPELINES 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud i verden 

IAT Base & Energy 

arbejder for de store 

kunder i olie-, gas- og 

”Det har været forholdsvist 

nemt at transformere 

om ti l vindbranchen, 

da det er store emner, 

der skal transporteres 

og operati onerne er på 

mange måder nærmest 

identi ske. Gennem vores 

erfaringer har vi opbygget 

en kvalitetssikring, 

så de redskaber vi har 

haft i olie og gas branchen 

kan implementeres 

i vindbranchen,” siger 

direktør i IAT Base & Energy, 

Ole Kristensen. 

 

 

vindbranchen og agerer i øjeblikket 

blandt andet basevirksomhed for det 

svenske firma PA Resources, der påbegyndte 

boringer i den danske del af 

Nordsøen i maj. 

”Det viser, at der er interesse for 

den danske del af Nordsøen, hvor PA 

Ressources’ boringer har påvist forekomster 

af gas. For os er det utrolig 

spændende at følge deres projekt og 

have dem som kunde,” fortæller Ole 

Kristensen. 

IAT Base & Energys vision er i 

fremtiden ikke kun at være leverandør 

til projekter på Nordsøen, men vil udvide 

deres erhvervshorisont til andre 

himmelstrøg. 

”Vi kunne forestille os at drive 

basevirksomhed i lande, der ikke har 

de samme erfaringer. Vores overvejelser 

går på Vestafrika, Qatar og måske 

Indien, her ville vi kunne hjælpe med, 

hvad der er behov for af services på 

en base” siger Ole Kristensen, der har 

mange positive tanker om fremtiden. 

www.iat.dk/baseenergy


Slutdatoen for det danske olie- 

og gaseventyr kan udskydes 

Kun 25 pct. af olie-og gasreserverne 

i Nordsøen er hentet op. ABB vurderer, 

at der fortsat er et stort potenti 

ale. Forudsætningen for at få 

det forløst er blandt andet de højteknologiske 

løsninger og kompetencer, 

som ABB er garant for. 

Økonomisk velstand afhænger af adgangen 

til energi og vil afhænge af olie 

og gas i mange år i fremtiden, indtil nye 

energiformer kan erstatte det. Men vejen 

til olie og gas er belagt med forhindringer. 

”Udover de geografi ske udfordringer 

og svær tilgængelighed skal oliebran- 

”Der er fortsat store 

mængder olie og gas 

at komme eft er i 

Nordsøen. Udvindingen 

kræver højteknologiskeløsninger 

og knivskarpe 

kompetencer. Og det 

kan ABB og Danmarks 

globalt konkurrencedygti 

ge 

olie- og gasindustri 

levere”. 

chen også være i stand til at håndtere såkaldte 

”Above ground challenges”, der 

blandt andet dækker over effektiv og pålidelig 

miljøbeskyttelse og politiske bestemte 

rammevilkår, der kan variere fra 

land til land og har stor indfl ydelse på et 

projekts realisering”, forklarer Carsten 

Sørensen, direktør for ABB’s danske 

olie og gas forretning. 

Nye teknologier er vejen til mere olie 

Carsten Sørensen er overbevist om, at 

behovet og oliepotentialet alt andet lige 

overvinder udfordringerne. Men det 

stiller høje krav til teknologierne, der 

anvendes: 

”Globalt set er der et behov for pålidelig 

teknologi, der minimerer risikoen for 

uheld, er driftsikker og så energieffektiv 

som overhovedet muligt. Det kræver 

blandt andet integrerede systemer, der 

fra langdistance gør det muligt at forhindre 

problemer og overvåge alt fra kontrolsystemet, 

elektriske systemer, IT systemer 

til det enkelte procesinstrument. 

Samtidig er nye fund ofte svært tilgængelige, 

hvilket medfører et øget energibehov 

for at få olien og gassen op fra undergrunden 

og efterfølgende behandlet. 

For at mindske miljøpåvirkningerne 

og udvindingsomkostningerne er der 

en stigende efterspørgsel efter eldrevne 

løsninger, hvor energibesparelserne typisk 

er 40–70% sammenlignet med traditionelle 

gasdrevne løsninger. Og det 

er netop det, vi leverer,” forklarer Carsten 

Sørensen og vender optikken mod 

hjemlandet: 

”I Danmark er vi også meget fokuseret 

på sikkerhed og på at få mere olie 

op både fra de eksisterende og fra nye 

felter. Mange tror, at vi er ved at presse 

de sidste dråber i op i Nordsøen. Og det 

er rigtigt, at de lettest tilgængelige forekomster 

er ved at være hentet op. Men 

faktisk har vi kun hevet 25 procent op 

af undergrunden. Med tanke på at hver 

procent giver 50 milliarder kroner – og 

en stor andel havner hos staten – er det 

selvsagt et potentiale, det danske samfundet 

ikke har råd til at ignorere. 

Det er ikke muligt at få udnyttet 

100 procent, men Carsten Sørensen vil 

umiddelbart vurdere, at man kan få fat i 

yderligere 15–25 procent. 

En arbejdsplads i vækst 

I den danske del af Nordsøen leverer 

ABB teknologi til DONG, Mærsk Olie 

& Gas’ og Hess’ anlæg, hvor en time 

uden drift kan koste millioner af kroner. 

Derfor er olieselskaberne afhængige af, 

at ABB leverer professional support, 

reagerer hurtigt og laver løsninger med 

høj tilgængelighed. 

I ABB i Danmark beskæftiger over 

100 personer sig dagligt med olie- og 

gasprojekter, i dansk sektor og i globale 

teams på internationale projekter. Den 

danske afdeling er blandt andet travlt 

beskæftiget med opbygningen af en stor 

FPSO (Floating Production Storage and 

Offl oading Vessel) i Asien, der skal operere 

i norsk sektor. En tung ordrebog betyder, 

at ABB nu skal rekruttere fl ere 

medarbejdere. 

”Vi er på udkig efter ingeniører, projektledere 

og sælgere, der brænder for 

at udvikle teknologier og markeder i 

en international anerkendt virksomhed, 

hvor der både er mulighed for at arbejde 

med verdens olieselskaber fra kontoret i 

Danmark såvel som ude i verden. Jeg vil 

klart anbefale unge mennesker som står 

overfor et karrierevalg, seriøst at overveje 

olie- og gasbranchen som arbejdsplads”, 

fortæller Carsten Sørensen. 

www.abb.dk 

35


TEKONOLOGI 

Med avanceret teknologi er det 

muligt at overvåge havvindmøllernes 

tilstand og forudse fejl og 

reparationer i god tid 

36 

Via sensorer, der måler 

vibrationer på havvindmøllerne, 

er specialister hos Brüel & Kjær 

Vibro i stand til at forudse fejl i 

god tid. Dermed kan kunderne 

planlægge reparationer samt 

vedligehold, reducere risiko for 

fatale fejl og dermed minimere 

driftsstop. 

TEKST: MARIANNE SOMMER FOTO: JENS ASTRUP 


...det kan tage op til syv år at planlægge en møllepark? 

Forinden skal der foretages mange undersøgelser og 

gøres overvejelser. For eksempel om sejlruter, fugleliv, 

ynglepladser, havbund, flyveruter, fredede områder og 

meget mere. 

De overvåger 

havvindmøllernes 

Da teamleder Christian Hansen mødte på kontoret tidligt på dagen, var der 105 alarmer fra natten – altså målinger med stigende vibrationer fra havvindmøller, han og 

kollegaerne skulle kigge nærmere på. Firmaet overvåger i alt omkring 1.300 møller verden over. 

Pssshhhiiiiii. ”Kan du høre, at det lyder lige som et brusebad? 

– det skal det ikke gøre. Lad os afspille en vibrationssekvens 

fra for to uger siden. Brummmm. 

Sådan skal det lyde. Lyden af brusebad betyder, at 

generatorlejerne er ved at gå i stykker. Det næste, man 

vil høre om et stykke tid, er en hvinende lyd, når lejerne 

bliver endnu mere slidt,” lyder det fra Mark Banks. 

Han er account manager inden for fjernovervågning 

hos Brüel & Kjær Vibro, som kontinuerligt måler på 

havvindmøllernes vibrationer. Det gør firmaet ved at 

placere sensorer på møllerne, der døgnet rundt måler 

vibrationer og procesparametre på møllen. Disse oplysninger 

lagres i en centralt placeret database. 

På firmaets hovedkontor i Nærum sidder et team 

bestående af specialuddannede vibrationsanalytikere 

hver bag tre computerskærme og aflæser alle informationerne 

fra de omkring 1.300 møller, som Brüel & 

Kjær Vibro har aftaler om at overvåge. På baggrund af 

informationerne kan specialisterne diagnosticere fejl 

på hovedleje, gearkasse og generator. Og endnu vigtigere 

forudse, hvilke fejl der vil opstå inden for nærmere 

fremtid. 

”Vi kan opdage fejl op til seks måneder, før de giver 

anledning til driftsstop. Disse informationer er utrolig 

værdifulde for kunden, som kan planlægge deres servicebesøg 

og dermed undgå ikke planlagte driftsstop. 

Det er særligt vigtigt for offshore, fordi adgangen til 

møllerne på vandet er både dyr og besværlig,” forklarer 

manager Peter Allpass. 

Møllerne er som selvstændige individer 

”Vi kan ikke behandle alle møller ens. Det skyldes, at 

vindforholdene varierer fra park til park, og at den individuelle 

placering i parken påvirker den enkelte mølle. 

Derfor starter vi altid med at lære møllerne at kende 

ved at måle deres vibrationer i en periode. For først 

da er det muligt at konstatere, om der er ændringer, 

og hvad disse forskelle i så fald kan betyde,” forklarer 

Mark Banks. 

Hvad angår havvindmøllen med vibrationer, der 

lyder som et brusebad, er der ingen tvivl. Lejet skal 

skiftes. Kunden blev allerede gjort opmærksom på det 

for flere uger siden, men har endnu ikke udskiftet det. 

Teamleder Christian Hansen, som er en af specialisterne 

i afdelingen, der dagligt overvåger havmølleparkerne, 

vil igen give mølleejeren besked om, at lejet bør 

udskiftes hurtigst muligt. Når beskeden er sendt, har 

han mange andre informationer at analysere.


...der de første seks måneder 

348,1 

af 2011 i Europa blev 

installeret 101 havvindmøller 

med en samlet kapacitet på 

348,1 MW? 

MW 

tilstand 

Nav 

Rotor 

Udgravning af 

fundamenter 

Ballast 

Nacelle/ 

maskinhus 

med generator 

Øverste del 

af tårnet 

Bundtårn 

Ræling og stige 

Fundament 

Sandfang 


”Verden har brug for fossile brændstoff er mange år endnu, derfor bør politi kerne i højere 

grad støtt e industrien”, mener formand for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen. 

Politikerne bør 

satse mere på 

olie-gas industrien 

Politi kerne bør skabe bedre beti ngelser for olie-gasbranchen, der indbringer 

over 20 milliarder kroner ti l statskassen hvert år, mener formanden 

for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen. 

Hvor end vi gerne ville, ligger det 

fossilfrie samfund langt fra lige om 

hjørnet. Prognoser viser tværtimod, at 

verdens forbrug af olie og gas vil stige 

over de næste mange år. Og da der 

fortsat vil være olie at hente i Nordsøen 

de næste årtier, mener formand 

i Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, 

at de danske politikere i større 

grad bør støtte olieudvindingen der. 

”Det er ikke enten eller – det er både 

og. Vi har brug for både den grønne 

energi og de fossile brændstoffer. Så 

Danmark bør ikke satse på at være et 

fossilfrit samfund men derimod et samfund, 

der er uafhængigt af at importere 

olie og gas. Når det er sagt, så gælder 

det naturligvis om at bruge olien og gassen 

så klogt og effektivt, så det forurener 

mindst muligt. Derfor er det nødvendigt 

at satse på forskning og uddannelse inden 

for dette område”, mener han. 

Lavere skatt er giver øget akti vitet 

Samtidig opfordrer Per Jørgensen også 

politikerne til at skrue ned for afgifterne 

i forbindelse med olieboringer for 

dermed at skabe en meromsætning, 

der i sidste ende gavner samfundet. 

”I 2010 var indtægten fra Nordsøen 

23,7 milliarder kroner i skatter og afgifter 

– det svarer til en skatteprocent 

på 61. Jeg er tilhænger af, at skattepro- 

Maskinmestrenes erhvervskonference 

centen bliver sat ned til 50 procent. Det 

ville gøre det mere attraktivt at udvinde 

olie og gas, hvilket igen vil styrke samfundsøkonomien. 

Også i form af fl ere 

arbejdspladser, end hvad der i forvejen 

forventes. Beskæftigelsen inden for 

offshore sektoren forventes at stige 

fra 13.000 til 20.000 i løbet af de næste 

otte års tid. Samtidig vil omkring 

7.000 ansatte forlade branchen i løbet 

af den periode, og det betyder, at der 

vil være en efterspørgsel efter mellem 

10.000–14.000 personer i sektoren. 

Og det er kun i Danmark. Hertil skal 

regnes efterspørgsel efter arbejdskraft 

på nærmarkederne – i Norge, 

Tyskland og på sigt også på Grønland 

og Færøerne”, siger formanden, 

der spotter mangel på maskinmestre 

i fremtiden. 

Derfor har han endnu et ønske til politikerne, 

som går ud på at øge antallet 

af pladser på maskinmesteruddannelsen. 

Maskinmesterskolerne har i sommeren 

2011 sagt nej til velkvalifi cerede ansøgere 

til uddannelsen. 

www.mmf.dk 

Ajour 

2011Ajour 2011 

Odense Congress Center 

Torsdag 24. november & 

Fredag 25. november 

37


38 

”Der er kommet rigti g mange spillere både på leverandør og klientsiden. Hvis de nye klienter gerne vil eliminere risikoen for at gå galt i byen, skal de vælge rådgivere med den type erfaring man fi nder 

hos os,” siger Jan Rønberg (th) sammen med Sti g Balduin Andersen (tv). 

Erfaring eliminerer risikoen 

for fejlinvesteringer 

COWI ti lbyder rådgivning i alle faser 

af udviklingen af havvindmølleparker 

og design af fundamenter. 

Virksomhedens erfaring i markedet, 

positi on og kompetencer er med ti l 

at sikre, at COWI fortsætt er den 

kraft ige vækst og fastholder sin 

positi on som en af de førende på 

verdensplan. 

”Et fundament udgør mellem en fjerdedel 

og en tredjedel af en havvindmølleparks 

pris. Det er voldsomme investeringer, 

der er forbundet med høje risici, 

og hvor selv små fejl kan have store 

økonomiske konsekvenser. Her er erfaringer 

afgørende for at reducere risici. 

Man kan tænke sig og regne sig til 

meget, men erfaringer fra, hvordan det 

rent faktisk lykkes, er altafgørende for at 

komme rigtigt i mål,” fastslår Jan Rønberg 

Market Director Offshore Wind 

hos COWI. 

COWI har med sine mange år i branchen 

erfaringer med havvindmølle projekter, 

hvor fi rmaet har tilbudt rådgivning 

i alle faser af projekterne, ofte 

skabt i et tæt forhold til entreprenørerne. 

Eksempler på dette er Thornton i Belgien, 

Rødsand II i Danmark, og London 

Array i England, der hver repræsenterer 

hhv. vindmølleparken med verdens største 

betonfundamenter, verdens største 

vindmøllepark på betonfundamenter og 

verdens største vindmøllepark i 2012. 

”Vi har ikke en foretrukken fundamentsløsning. 

Vi tilbyder mange forskellige 

løsninger, så vi kan fi nde den 

optimale løsning til den givne lokalitet” 

forklarer Stig Balduin Andersen, Chief 

Project Manager, Offshore Wind. 

At COWI både kan tilbyde fundamentsdesign 

i stål og betonkonstruktioner 

ligger helt naturligt for virksomheden, 

der har designet havvindmøllefundamenter, 

siden Danmark placerede 

sine første møller på en bølgebryder ud 

for Ebeltoft Havn i 1985. 

”Vi er kendt for at lave store broer og 

designe komplicerede betonkonstruktioner 

og har udviklet et specielt værktøj 

til det formål. Samtidig har vi også mange 

erfaringer med design af store stålkonstruktioner,” 

forklarer Stig Balduin 

Andersen. 

Beton skaber lokal vækst 

Kravene til de forskellige løsninger er 

forskellige. Eksempelvis skal gravitationsfundamenter 

i beton stå på en fast 

grund og konstruktionen kræver nogle 

særlige udmattelsesberegninger, som 

COWI er ekspert i at udføre. 

”Fordi fundamenterne placeret på havet 

er i et dynamisk miljø under påvirkning 

af vind og bølger, skal de designes, 

så der ikke opstår udmattelse i materialet. 

Her opfører beton sig anderledes end 

stål og er mere kompliceret at beregne. 

Her har vi udviklet et avanceret beregningsværktøj, 

til disse analyser,” siger 

Jan Rønberg. 

For en lang række af de fremtidige 

mølleparker, kan gravitationsfundamenter 

i beton vise sig at være den mest 

optimale løsning. I tillæg kan betonarbejder 

være med til at skabe lokale arbejdspladser. 

”Når vi taler med projektudviklere i 

USA, så er der meget fokus på betonfundamenter. 

I modsætning til stålkonstruktioner, 

bliver betonkonstruktioner 

ofte produceret i en havn i nærheden af 

vindmølleparken – en produktion der er 

med til at skabe lokale arbejdspladser,” 

siger Stig Balduin Andersen. 

Det rett e esti mat 

COWI designer ikke kun fundamenter 

men tilbyder rådgivning i hele pro- 

cessen, fra ideen til vindmølleparken 

opstår, til fundamenterne sættes på 

havbunden og strømmen skal transporteres 

i land. Det kan være vejledning til 

grønne iværksættere eller rådgivning 

til energiselskaber omkring udvikling 

af parker, hvilke fundamenter der skal 

bruges, udformning af elkabellayout og 

udbud til entreprenører. 

Udover at bidrage med designløsninger 

laver COWI beregninger og analyser 

af vindmålinger, cost analyser på output, 

bølgepåvirkning, geotekniske og 

geofysiske undersøgelser til at udvikle 

projekterne. 

”Vi har et tæt forhold til entreprenørerne 

og får dermed en grundlæggende 

forståelse for, hvad der kan lade sig gøre 

i produktionen og hvordan produktionen 

laves billigst muligt. Det er en 

detailviden vi har opnået, som få andre 

har på det her område,” understreger Jan 

Rønberg. 

www.cowi.dk

Klar til armlægning 

med de etablerede 

Danbor Service spiller på mange strenge i off shorebranchen og er klar ti l at 

erobre endnu fl ere dele af verdensmarkedet. 

Danbor Service, der er en del af A.P. 

Møller – Mærsk gruppen, har gennem 

årene opbygget en stærk position i offshore- 

og transportbranchen og er i dag 

Danmarks største offshore servicevirksomhed 

med operationer indenfor 

logistik, sikkerhed og offshorservice 

og med 200–250 ansatte konstant på 

Nordsøen. Virksomheden er desuden 

blandt de største i verden, når det gælder 

træning af personale i sikkerhedsforanstaltningerne 

omkring udslip af 

hydrogen sulfi d, også kaldet H2S. 

Afdelingen Danbor Offshore Solutions 

tilbyder opgaver udført af fagfolk, 

som kan udføre mere end én funktion. 

Eksempelvis en elektriker, der også mestrer 

opgaven som hydrauliktekniker. 

”Ved at bruge denne gruppe af ansatte 

sparer vores kunder penge på fl ybilletter. 

Udgifter, der ellers hurtigt kan løbe op i 

mange kroner og øre,” forklarer Johnnie 

La Fontaine, kommerciel direktør. 

Forberedt på fremti den 

Årligt løfter fi rmaet ca. 350.000 tons 

udstyr ud over kajen til borerigge og 

I MT Højgaard kombinerer vi vores mangeårige erfaring 

med den nyeste forskning, så vi hele tiden er på forkant 

med udviklingen og i stand til at løse selv de mest komplekse 

opgaver. 

Næste år installerer vi de 111 fundamenter til Danmarks 

største havvindmøllepark, Anholt Havvindmøllepark. Hvert 

fundament er unikt og placeres på 16-18 meters havdybde. 

Fundamenterne består af en monopæl på 450 tons, som 

platforme i Nordsøen og er efter årsskiftet 

også begyndt at varetage terminalhåndtering 

af vindmøller. For Danbor 

Service handler det om at være omstillingsparat. 

”Nordsøen har altid haft vores fulde 

bevågenhed, men det gælder om til stadighed 

at satse på fl ere nye industrier,” 

understreger Johnnie La Fontaine og 

uddyber: 

”I dag sidder vi suverænt på kontrakterne 

hos det brasilianske olieselskab 

Petrobras, når det gælder H2S operationer. 

Det havde vi ikke forudset i 2.000, 

men pludselig gik det stærkt. Det samme 

kan ske med andre fokusområder.” 

Går eft er førstepladsen 

Ordrebogen hos Danbor Service er 

fyldt, blandt andet med opgaver som 

agent for nye borerigge udenfor Esbjerg. 

”Vi ser meget positivt på fremtiden. 

Vores ambition er at være den foretrukne 

leverandør til olieselskaberne. Og vi vil 

lægge arm med de etablerede. Samtidig 

vil vi gerne mere ind på vindmøllemarkedet. 

Vi ved, at der er mange om buddet. 

rammes ned til en dybde på op til 36 meter i havbunden. 

Ovenpå placerer vi et overgangsstykke på yderligere 200 

tons, hvorpå havvindmøllerne senere monteres. 

MT Højgaard er den virksomhed i verden, som har opført 

flest offshore vindmøllefundamenter, og når fundamenterne 

på Anholt er på plads, har vi installeret langt over 500 

fundamenter til havvindmøller i Nordeuropa. 

Læs mere på www.mth.com/offshore 

Men vi er en kompetent leverandør, fordi 

vi udfører vores logistiske operationer 

sikkert og til konkurrencedygtige priser,” 

understreger Johnnie La Fontaine. 


”Nu har vi løft et gods i 30 år, med mange arbejdsti mer uden uheld. Derfor er det naturligt for 

os nu at kigge på vindmøllehåndtering”, siger Johnnie La Fontaine. 

www.danbor.dk 

Anholt Havvindmøllepark 

Her installerer vi fundamenterne 

til 111 nye havvindmøller 

39


FORSKNING 

Der forskes i alternative løsninger 

for installation af havvindmøller, 

som er både nemmere og billigere 

40 

Flydende havvindmøller 

– et nyt forskningsområde 

Der er mange fordele ved at 

sætte møller op på havet, men 

det er samtidig en udfordring, 

når vandet er dybt. Derfor 

forskes der i havvindmøller, der 

flyder, frem for møller, der er 

fastgjort til et fundament. 

TEKST: MARIANNE SOMMER GRAFIK: RAFFAELLA 

150.000x 

Havvindmøller ud for storbyernes kyster er en energikilde 

med stort potentiale. Det skyldes blandt andet, at 

der på vandet er masser af plads til at sætte møllerne, 

uden at det generer nogen, og at afstanden fra mølle til 

bruger er relativt kort. Samtidig producerer en mølle på 

havet omkring 50 procent mere energi end en landmølle. 

Der er dog den udfordring, at havet mange steder er meget 

dybt, og at faste fundamenter er en både kostbar og 

besværlig løsning - om ikke umulig. Det har sat gang i de 

kreative tanker i branchen. 

”Næsten alle de nuværende havvindmøller er placeret 

i Nordsøen og Det Baltiske Hav, hvor havdybden 

er meget lav, og her er det nemt at benytte almindelige 

fundamenter. Men særligt USA’s interesse i at sætte havvindmøller 

op har sat gang i udviklingen af flydende 

fundamenter,” fortæller ingeniør Christof Wehmeyer, 

der er ved at skrive ph.d.-projekt om flydende havvindmøller, 

støttet af blandt andre Rambøl. 

Særligt på USA’s vestkyst er vanddybden stor, hvilket 

gør det til en udfordring at installere dem. Men mange 

andre lande er også omgivet af dybt vand, herunder 

Norge, som lige nu har opstillet en flydende havvindmølle, 

der testes. Her er en 5.300 tons tung og 65 meter 

høj Siemens-mølle fastgjort til havbunden med tre liner. 

Denne mølle kan sættes op på dybder mellem 120 og 700 

meter. Mange andre forsøg og projekter er under udvikling 

verden over. Flydende havvindmøller bliver dog ikke 

hverdagskost før om en del år, mener projekt- og teknologidirektør 

i Rambøll, Henrik Carstens. 

Store udfordringer 

”Sammenlignet med fundamenter er vi mindst 15 år bagud 

med de flydende, så vi vil ikke se mølleparker med flydende 

havvindmøller før om mindst fem år,” vurderer han. 

”Det skyldes en række udfordringer. Hvis man for 

eksempel forestiller sig en 100 meter høj vindmølle placeret 

på et skib, så er det ikke svært at forstå, hvor lidt 

bevægelse der skal til i bunden, før det har en kæmpe 

effekt i toppen. Bevægelserne er også en stor udfordring 

at programmere vindmøllens controller, der er møllens 

hjerne, som styrer driften,” tilføjer Henrik Carstens. 

Derudover spiller det økonomiske aspekt også en stor 


...der på grund af markant vækst i antallet 

af planlagte havvindmølleparker ventes at 

blive skabt 150.000 flere arbejdspladser 

inden for den europæiske havvindmølleindustri 

inden 2020? Kilde: EWEA 

rolle. Det er dyrt og besværligt at sætte flydende havvindmøller 

op, da de skal sikres i havbunden. Det er 

også en udfordring at lægge kabler til havvindmøllerne, 

fordi de er i bevægelse. 

Men Rambøll er ikke tvivl om det store potentiale i 

de flydende møller, ikke mindst, fordi når først løsningen 

er udviklet, kan den anvendes, hvad enten havdybden 

er 100 meter eller 700. Det er ikke tilfældet med de 

faste fundamenter. 

”Der er ikke så stort et designarbejde med flydende 

havvindmøller. Til gengæld kræver den flydende løsning 

mere teknisk support end de faste fundamenter,” 

siger direktøren. 

Han sammenligner markedets situation med hønen 

og ægget. Forskerne og udviklerne venter på, at der er 

marked for den flydende løsning, alt imens markedet 

venter på færdige løsninger. 

FACTS VERDENS FØRSTE 

FLYDENDE HAVVINDMØLLE 

Siemens byggede sidste år verdens første flydende 

havvindmølle, Hywind, for Statoil. Den 

står ud for kysten af det sydvestlige Norge. 

Projektet er udviklet af Statoil i samarbejde med 

Siemens.


...det forventes, at udvinding af 

energi fra tidevand i fremtiden vil 

hjælpe med at dække verdens 

energibehov? 

Join the Business Cruise 

on the 3. and 4. October 

Why attend? 


Q-STAR ENERGY A/S 

leverer service til byerne på havet 

QSTAR ENERGY ti lbyder kunder 

kvalifi ceret personale og står klar 

ti l at mobilisere sine ansatt e indenfor 

24-ti mer. 

Når skroget skal sandblæses, stilladser 

bygges eller en pumpe er i stykker 

på offshore platforme, står Q- 

STAR ENERGY klar til at rykke ud. 

Firmaet, der har haft mandskabsentreprise 

i den danske og norske 

sektor i 20 år, har blandt andet 

Mærsk, Statoil og Hydro som 

kunder og leverer også serviceydelser 

til vindbranchen. 

”Der kommer mange uventede opgaver 

ind, som kan kræve alt fra 10– 

100 mand. Det er en enorm kompleks 

sag sådan en produktionsplatform. Den 

er som en by, der skal vedligeholdes og 

ikke bare kan fl yttes ind til land,” fortæller 

Henrik Hansen. 

Blandt medarbejderne, hvor en 

stor del er multiuddannet, er der 

stolthed over at arbejde på en boreplatform, 

og de er rustet til det. 

”Vi har det rigtige mandskab, der bliver 

uddannet og klædt på hos os. Og så 

har vi et stort fokus på sikkerhed, helse 

og miljø, som er altafgørende i denne 

branche. Vores hookline er effektivitet, 

leveringsdygtighed, team spirit og præcision,” 

forklarer Henrik Hansen. 

Danish Offshore 

Event 2011 in Esbjerg 

– Business Network for the Wind, Oil and Gas 

Meet new business connections 

Gain knowledge about future 

market potential 

Visit Vattenfalls offshore wind 

surveillance center 

Henrik Hansen, direktør, QSTAR ENERGY. 

I øjeblikket arbejder Q-STAR ENER- 

GY i døgndrift med at klare alle 

de ordrer, der vælter ind på trods af 

fi nanskrisen. 

”Milliard investeringerne i form af 

boreplatformene skal jo vedligeholdes, 

selskaberne kan jo ikke bare lade 

en boreplatform gå til, fordi der 

er fi nanskrise. Samtidig er de også 

begyndt at bore igen,” siger direktøren 

for fi rmaet, der har travlt med at 

ekspandere. 

www.q-star.com 

Overall conference topic 

“Future synergies and possibilities 

in the wind, oil & gas industry” 

Offshore windpark sightseeing 

Network within the industries 

For more information about program and registration, 

log on to www.dk-export.dk or www.eeu.dk 

41


42 

Brüel & Kjær Vibro sætt er deres kunder i stand ti l at prakti sere ti lstandsbaseret vedligehold. Det sparer kunderne for penge, idet det er nemmere at planlægge vedligehold og reparati oner af 

møllerne og samti dig minimere risikoen for ikke planlagte drift sstop. 

De holder 

havvindmøllerne i topform 

Med over 60 års erfaring inden for vibrati onsmåling samt ISO-certi fi cerede specialister ti l at tolke målingerne, sørger Brüel 

& Kjær Vibro for konstant at holde havvindmøller i topform og dermed minimere drift sstop. 

De bærer ikke hvide kitler eller har et 

stetoskop om halsen, og testresultaterne 

stammer ikke fra mennesker. Men ellers 

er der mange lighedspunkter mellem 

et hold lægers og Brüel & Kjær Vibros 

arbejde. Her overvåger fi rmaets vibrations 

specialister møller til lands og 

til vands verden over og sørger for, at 

materiellet er i konstant topform. Sensorer 

på hver mølle registrerer dens vibrationer 

og sender informationerne via 

internettet til servere, hvor datamaterialet 

lagres og senere analyseres. 

”Vi har et stærkt hold af ISO-certifi 

cerede vibrationsanalytikere, der 

igennem mange år har lært at analysere 

målingerne fra sensorerne. Målingerne 

stammer fra målesystemer, 

som vi har udviklet og testet igennem 

mange år i offshore branchen – helt tilbage 

fra 1970 erne på olieplatforme i 

Nordsøen”, forklarer Manager for fjernovervågning 

Peter Allpass og tilføjer: 

”Vores specialister hjælper kunderne 

med at oversætte målingerne til brugbare 

vedligeholds anbefalinger. De fortæller 

også kunden, om møllen skal stoppes 

nu, eller om en udskiftning af en del 

kan vente til næste planlagte besøg. Vi 

er i stand til at opdage begyndende fejl 

op til seks måneder før, de giver anledning 

til driftsstop”. 

Tilstandsbaseret overvågning 

Til tider hyres fi rmaet til overvågningsopgaven 

af en allerede eksisterende møllepark, 

mens de andre gange får opgaven 

fra etableringen af en ny park. Men uanset 

hvornår fi rmaet kobles på, er det nødvendigt 

for analytikerne at kende møllernes 

individuelle vibrations mønster 

under forskellige vindforhold, før de er 

i stand til at vurdere deres tilstand. Det 

betyder, at fi rmaet registrerer og lærer 

viberations mønstre igennem en periode 

på mellem to uger og to måneder, før den 

egentlige overvågning startes. Akkurat 

som en læge ville tjekke normaltilstanden 

hos en patient for at kunne vurdere 

eventuelle forandringer. 

”Der er stor forskel på at udføre tilstandsbaseret 

vedligehold, som vi danner 

grundlaget for, og tidsbaseret vedligehold, 

hvor dele udskiftes efter et fastlagt 

skema. Ud over bedre planlægning 

for kunden betyder vores overvågning, 

at vi kan fange følgeskader i tide. Det 

nedsætter igen risikoen for kostbare 

driftsstop”, siger Account Manager for 

fjernovervågning Mark Banks. 

Det er op til kunderne at tage aktion på 

eksperternes alarmrapporter, der kategoriseres 

fra et til fi re afhængig af, hvor 

hurtigt de anbefaler, at kunden bør reagere. 

Og Mark Banks understreger, at 

det er en uhyre vigtig balancegang at 

sætte alarmgrænserne korrekt – hverken 

for højt eller for lavt, således at alle 

fejl fanges, uden at der rapporteres fejl 

som ikke er af betydning. 

”Både at overse fejl eller sende teknikere 

ud forgæves koster penge for kunden. 

Også her kommer vores mange års 

ekspertise os til gode”, supplerer Peter 

Allpass. 

Han fremhæver samtidig, at konsekvenserne 

af driftsstop kun bliver større 

og dyrere for kunderne i takt med, at 

møllerne vokser i størrelse og dermed 

producerer mere energi. Desuden er der 

ofte begrænset adgang til møllerne på 

grund af vejret, og viser det sig at en 

større komponent skal udskiftes, kan 

det være nødvendigt at få en fl ydekran 

ud til møllen. 

FAKTA 

Verdensmestre i vibrationer 

Brüel & Kjær Vibro er et af 13 

datterselskaber under Spectris 

plc, der har specialiseret sig inden 

for præcisionsudstyr. 

Brüel & Kjær Vibro har et overvågningscenter 

på hovedkontoret 

i Nærum nord for København. 

Et USA-kontor er netop 

åbnet og et kinesisk kontor åbner 

inden for nærmeste fremtid. 

Dette vil sikre bemanding 

døgnet rundt og at de er repræsenteret 

i de væsentligste 

vækstmarkeder. 

Brüel & Kjær Vibro er 100 procent 

uafhængig af både vindmøllefabrikanter 

og operatører. 

Sådan måles møllerne 

Samtlige møller er udstyret 

med sensorer og dataopsamlings 

enheder, der kontinuert 

sender målinger til centralt placerede 

database servere. Her 

overvåges de enkelte målinger 

og sammenlignes med reference 

værdier. Målingerne analyseres 

yderligere og fortæller, om 

hovedlejer, gearkasse og generator 

fungerer optimalt. 

www.bkvibro.com

Forskning i sikkerhed 

Sikkerhed er en del af dagligdagen i blandt andet off shore branchen og kan være 

forbundet med mange udfordringer. Nu har Danmark fået sit første Risk Center, 

der skal forske i, hvordan arbejdet kan blive mere sikkert. 

Den 22. august åbnede Risk Centret i 

Esbjerg. Centeret er etableret af Claus 

Sørensens fond, Aalborg Universitet 

(AAU), Syddansk Universitet (SDU) 

og er en milepæl inden for forskning 

og uddannelse i HSQE – health, safety, 

quality, and environment. 

”For nogle år siden blev der på foranledning 

af Flemming Just fra SDU, Tom 

Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling og 

Torben Rosenørn fra AAU iværksat en 

større undersøgelse omkring erhvervssammensætningen 

i Esbjerg og omegn. 

I den analyse blev det klart, at der var 

en ret stor klynge af virksomheder med 

fokus på sikkerhed,” fortæller Anders 

Schmidt Kristensen, Campusleder på 

Aalborg Universitet Esbjerg. 

Forskning på kryds og tværs 

Det centrale tema for Risk Centret er at 

samarbejde med virksomhederne og sikre, 

at de bliver mere effektive til at varetage 

deres sikkerhed og sørge for, at der 

ikke forekommer tab af og skader på personer 

i forbindelse med ulykker. 

”I første omgang skal der etableres 

forskning inden for tre områder; 

det Teknisk-Naturvidenskabelige på 

AAU, det Samfundsvidenskabelige 

på SDU og det Sundhedsvidenskabe- 

lige på SDU, som skal køre på tværs. 

Det Sundhedsvidenskabelige område 

på SDU skal eksempelvis bidrage med 

studier i, hvordan folk opfatter risiko 

ud fra et psykologisk aspekt,” forklarer 

Anders Schmidt Kristensen. 

Professor Jesper Bo Nielsen, Institut 

for Sundhedstjenesteforskning, SDU, forklarer 

yderligere ”det er også her væsentligt 

at nævne risikohåndtering og sikkerhedskultur 

– det er her vi søger at anvende 

vores viden for at bedre sikkerheden. 

I samme forbindelse vil jeg bemærke, at 

det ikke alene er psykologer der vil arbejde 

med sundhedsdelen af dette initiativ, 

men folk med fl ere forskellige indgange 

til risikoanalyse, risikoopfattelse, risikohåndtering, 

og sikkerhedskultur.” 

Bevidsthed om kulturbarrierer 

Danske virksomheder møder ofte sikkerhedsmæssige 

udfordringer, når de begynder 

at operere i udlandet. Her er der nemlig 

mulighed for, at der kan opstå konfl ikter 

i forhold til, hvem der har ansvar og 

sanktionsmuligheder. 

”Det er typisk i forhold til handlingsmønstre, 

at der kan være en kulturkløft. 

I nogle lande er der kaster og klasser, 

der kan have indfl ydelse på, hvem man 

lytter til. Det samme gælder i forhol- 


”Det er rigti g mange aspekter, som påvirker folks måde at agere på og arbejde sikkert. Vi vil sætt e 

fokus på alt fra det organisatoriske i virksomheden – ned ti l den mindste tekniske løsning,” 

fortæller Anders Schmidt Kristensen, Campusleder på Aalborg Universitet Esbjerg. 

det mellem mænd og kvinder. Og det er 

vigtigt at være bevidst om”, forklarer 

Anders Schmidt Kristensen. 

Forskningen kommer også til at kigge 

på udformningen af sikkerhedsanordninger 

og sikkerhedssystemer 

samt opfattelsen af disse. 

Hvornår lærer vi, at farven rød betyder 

fare, og har det sikkerhedsmæssigt samme 

værdi i et andet land? Det er noget af det 

forskningen på Aalborg Universitet Esbjerg 

blandt andet vil forsøge at sætte fokus på 

ved opbygning af virtuelle simuleringer. 

Risk Centeret bliver ledet af Professor 

Lars Damkilde fra Institut for Byggeri og 

BALTSHIP.COM 

The professional commitment to the offshore industry 

Anlæg og håbet er at ekspandere i løbet 

af de fem år forskningen i første omgang 

er berammet til. 

www.sdu.dk | www.aau.dk 

43


SIKKERHED 

Sikkerheden i den danske offshorebranche 

er skærpet efter ulykken i 

Den Mexicanske Golf. 

44 


...man ved Dan-feltets åbning i 1972 

regnede med, at 6 % af olien kunne 

indvindes – i dag er tallet over 30 %, 

og der arbejdes hele tiden på at øge 

udnyttelsesgraden. 

Alle har et ansvar 

Katastrofen i Den Mexicanske 

Golf har været med til at sætte 

kultur, ansvar og sikkerhed på 

dagsordenen hos DONG Energy. 

TEKST: MAREN URBAN SWART FOTO: LISBETH HOLTEN 

Umiddelbart efter ulykken i Den Mexicanske Golf nedsatte 

DONG Energy en task force, som skulle se på årsagen 

til ulykken på BP’s oliebrønd og undersøge, om 

sikkerhedsforanstaltningerne hos det danske energiselskab 

var i top. 

”Det tog sin tid, før amerikanernes konklusion kom, 

men det var vigtigt for os at afvente resultaterne og tage 

stilling til dem i stedet for at fabulere og gisne om årsagen 

og ændre noget i al hast,” forklarer Eigil Hannestad, 

senior director i Well Construction i DONG Energy. 

6% 

30% 

Samtidig gik DONG Energy i dialog med sammenslutningen 

Danish Operators og deltog på møder i EU 

med energikommissæren, der fremlagde sin udlægning 

af årsagen til ulykken. 

Fokus på konsekvenser 

Da de første resultater af undersøgelsen kom, kiggede 

DONG Energy dem grundigt igennem. 

”Samlet set var der en masse faktorer, der skabte katastrofen 

- ting, som skulle have været undgået. For 

eksempel skal der altid være to uafhængige barrierer 

i en oliebrønd, og det var der ikke altid i Macondobrønden,” 

understreger Eigil Hannestad. 

Men selv om DONG ikke mener, at en lignende 

ulykke ville kunne forekomme i Nordsøen, har den sat 

yderligere fokus på sikkerheden hos det danske selskab. 

”Deepwater Horizon er et eksempel på, hvor galt det 

kan gå, og at alt, hvad vi gør, har konsekvenser. Der, hvor 

det især kan gå galt, er, når der ændres i planerne. Derfor 


...der i 2008 blev produceret olie og gas i Nordsøen, som 

35,9 

gav den danske stat 35,9 

milliarder kroner i indtægter? 

milliarder 

kroner 

skal der være fokus på, hvilke konsekvenser det kan have, 

og hvilket ændret risikobillede det kan skabe,” fortæller 

senior director i Well Construction og understreger: 

”Vores motto er ’the safe way or no way’. Tingene skal 

være ordenligt og effektivt planlagt, fordi omkostningerne 

på arbejdet er så høje. Men hvis noget virker usikkert, 

skal medarbejderne stoppe op og tænke tingene 

igennem. Her skal udgifterne ikke være det styrende.” 

Sikkerhed vigtigere end penge 

DONG Energy har efter ulykken i Den Mexicanske 

Golf gennemgået alle systemer og manualer og sætter i 

øjeblikket fokus på, hvordan man arbejder med kulturaspektet 

på boreriggene, hvor medarbejdere fra operatøren 

og rigfirmaet skal samarbejde. Dødsulykken på en af 

Mærsks borerigge i 2009, hvor DONG Energy var operatør, 

og Deepwater Horizon har været katalysator for at 

kigge på kulturaspektet og medarbejdernes medansvar. 

”Spørgsmålet er, hvordan man styrer en kultur, hvor


...offshoreindustrien har indstiftet en ny 

pris – Sikkerhedsprisen – for at skabe opmærksom 

om den høje sikkerhed, der er en 

væsentlig del af hele industrien? Prisen uddeles 

første gang i marts 2012. 

”I Danmark, Norge og England, 

hvor vi opererer, er vi vant til, 

at firmaerne har nogle klare 

sikkerhedsfilosofier, og at vi 

faktisk gør det, vi siger, vi vil,” 

forklarer Eigil Hannestad. 

det er den ene, der betaler for gildet, og den anden, der 

er sikkerhedsansvarlig. Derfor sætter vi fokus på, at vores 

medarbejdere tænker sikkerhed. Og fra ledelsen signalerer 

vi, at det er helt o.k., at man bruger tid på at få 

tjekket tingene igennem og sikre sig, at alt er o.k., selv 

om det koster penge,” forklarer Eigil Hannestad. 

Lukkethed bliver straffet 

I kølvandet på ulykken i Den Mexicanske Golf er der 

dukket andre hændelser op, blandt andet på produktionsplatforme 

i Nordsøen, som DONG Energy også har 

taget med i sine fokusområder. 

”Det er et udtryk for, at olieindustrien er gået sammen 

og gerne vil være med til at sætte fokus på disse 

hændelser i stedet for at sige, at det kun er de andre, der 

har et problem. At kunne tale åbent om ens hændelser 

er en styrke i vores kultur. Dem, der prøver at skjule 

deres hændelser, får et problem ved næste licensrunde,” 

vurderer Eigil Hannestad. 

Efter ulykken i Den 

Mexicanske Golf har 

man både på dansk og 

EU-niveau kigget på, 

om det kan udelukkes, 

at en lignende ulykke 

kan ske her, eller hvad 

der skal gøres for at 

forhindre det. 


FOTO: CC BP 

I Danmark har man gennemgået 

lov givningen og afventer, at EU- 

Kommissionen formentlig i løbet af 

efteråret tager stilling til, om sikkerheds- 

og miljøreglerne skal ændres. 

Ulykken på Deepwater Horizon i 

Den Mexicanske Golf vakte hurtigt 

spekulationer, om man kunne se sig 

fri fra en lignende ulykke i Europa – 

ikke mindst i Nordsøen. En indsats, 

som ikke mindst har været drøftet i videnscentret 


På dansk niveau er der foretaget overvejelser 

om ændring af Energistyrelsens 

tilsynsstrategi og offshoresikkerhedslovgivningen. 

Styrelsen foretog i efteråret 

2010 en sikkerhedskontrol af blowoutpreventeren 

på de produktionsplatforme, 

der opererede på dansk område. 

Blowout-preventeren udgør den sidste 

del af sikkerhedssystemet og bruges til 

at klippe borerør og borestreng over i tilfældet 

af en ukontrolleret udblæsning af 

olie. Og det var netop den, der svigtede 

ved BP’s dybhavsboring. På internationalt 

niveau overvejes en række initiativer 

i EU-regi. 

”I EU gør Kommissionen overvejelser 

om nye sikkerheds- og miljøregler 

på EU-plan og ændring af 

eksisterende regler, og det arbejde 

følger vi nøje bl.a. gennem møder 

med Kommissionen,” forklarer projektleder 

Hans Erik Christensen fra 

Energistyrelsen. 

De relevante høres 

I EU er der, siden Kommissionen i 

oktober 2010 udsendte en meddelelse 

om mulige forslag til lovgivning og 

tiltag, blevet afholdt workshops med 

jævne mellemrum mellem North Sea 

Offshore Authorities Forum, NSOAF, 


...Energistyrelsen på forhånd skal godkende 

alle seismiske undersøgelser, inden 

arbejdet går i gang, da undersøgelserne 

udsender støj, som kan påvirke 

dyrelivet i havet? 

og Kommissionen. Her er der også 

blevet indkaldt lande, som eksempelvis 

Italien, der har offshoreaktiviteter 

andre steder end Nordsøen, for at få 

deres syn på sagen. 

Noget af det, der skal vurderes, er 

lovgivning i forhold til sikkerhedsudstyr, 

arbejdsmiljø og miljøansvar. 

Man skal aldrig sige aldrig 

Forskellen på boringer i den danske 

del af Nordsøen og Den Mexicanske 

Golf er, at sikkerhedsventilerne – 

blowout-preventeren – er placeret på 

platformen og ikke på havbunden, 

hvilket umuliggør, at dykkerne kan 

komme ned til den. 

”Så skulle det ske, at sikkerhedsventilerne 

ikke fungerer, kan man skride 

ind på en anden måde. Men det er 

en sandhed med modifikationer at 


SIKKERHEDEN UNDER LUP I EU 

Ulykken i Mexico har resulteret i 

en øget indsats for at undgå en 

lignende situation. 

sige, at en tilsvarende ulykke ikke 

kan ske her. En rapport, som USA 

udarbejdede efter ulykken, kommer 

med en række anbefalinger, som vi i 

EU allerede har på plads, men der var 

også en række punkter, hvor bl.a. BP 

fejlede, som ikke kun relaterer sig til 

dybvandsboring,” forklarer Hans Erik 

Christensen. 

Når arbejdet i EU er færdigt, vil 

Energistyrelsen, baseret på den foretagne 

gennemgang af lovgivningen 

se, hvad der konkret bør foretages på 

dansk område, og hvad det kommer 

til at betyde for danske virksomheder. 

I den forbindelse vil der blive indledt 

et samarbejde med arbejdsmarkedets 

parter og andre relevante myndigheder, 

så de berørte interessenter er med 

i beslutningsprocessen om, hvordan de 

nye tiltag skal implementeres. 

45


46 

”Firmaet blev sti ft et i 1998, i 2003 købte fi rmaet sine første akti ver, men det var først i 2008, at selskabet begyndte at producere olie”, forteller Ben Arabo, der har varet administrerebde direktør siden 2010. 

Fremdrift og stabilitet i 

færøsk olie- og gasselskab 

FAKTA 

Atlantic Petroleum er et uafhængigt 

færøsk olie- og gasselskab, der 

udvinder gas og olie i Nordsøen, det 

Keltiske Hav og i farvande omkring 

Færøerne. Selskabet har 29 licenser, 

som inkluderer over 50 felter, prospekter 

o.l. Selskabet har partnerskaber 

med 25 internationale olieselskaber, 

der opererer i Nordvesteuropa. 

Hver dag med det nuværende produktionsniveau 

omsætter selskabet 

for over 1.000.000 kroner – olien 

kommer fra to felter. Et tredje felt 

er under udbygning og forventes at 

komme i produktion sent i 2011. 

Selskabet har 9.000 aktionærer, 

hvoraf cirka 40 procent er danske, 

og er det eneste E&P selskab på den 

danske fondsbørs. 

Der er i alt 16 fuldtidsansatte medarbejdere, 

der er fordel på kontoret på 

Færøerne og i London. Der findes desuden 

et datterselskab i Irland. 

www.petroleum.fo 

Atlanti c Petroleum har konsolideret 

sig og går en god fremti d i 

møde. Det skyldes primært stabil 

olieudvinding i Nordsøen, 

eft erforskning samt kloge 

investeringer i nye felter. 

Færøske Atlantic Petroleum har gennemgået 

en kæmpe udvikling siden 

etableringen tilbage i 1998. I dag omsætter 

selskabet for en lille halv milliard 

kroner om året fra to oliefelter, og 

forventningerne til dette års produktion 

ligger på mellem 750 tusind og 950 

tusind BOE. 

At selskabet har stor fremgang og gode 

fremtidsudsigter skyldes en række 

faktorer, mener direktør Ben Arabo. 

Primært er stabil olieudvinding fra eksisterende 

oliefelter, stor ekspertise til 

efterforskning af nye felter, gode samarbejdspartnere 

samt risikospredning 

hovedårsager til fremdriften. 

”Vi er et lille selskab, der omsætter 

for en halv milliard kroner om året. 

Olien kommer primært fra Nordsøen, 

hvor vi ser en god fremtid. De gode 

bidder er taget, men der er stadig masser 

tilbage på benet. Det betyder, at 

mange af de store olie og gasselskaber 

har trukket sig ud – og at der nu er blevet 

plads til mindre niche-selskaber,” 

siger Ben Arabo og tilføjer: 

”Fordelen ved at være i Nordsøen 

er blandt andet, at der ikke er nogen 

hverken teknisk eller politisk risiko, 

hvilket er tilfældet mange andre steder 

i verden.” 

Mere end 100 års erfaring 

I 2010 trak selskabet årligt næsten 

1.000.000 tønder olie op af undergrunden. 

En stor del af indtægterne 

fra olien og gassen reinvesteres i både 

efterforskning og nye licenser. 

”Det er unikt, at et selskab på vores 

størrelse er med i alle processer – 

lige fra efterforskning til produktion 

af olie. Vores tekniske medarbejdere 

har en meget høj erfaring – mere end 

100 år tilsammen. Vores styrke er at 

vide, hvor vi skal købe os ind, og hvor 

vi skal lede efter olie og gas,” forklarer 

Ben Arabo, der er færing og har 

15 års erfaring inden for branchen fra 

både ind- og udland. 

Direktørens plan er fortsat at udvide 

koncernens aktiviteter i Nordvesteuropa. 

Et køb tidligere på året af 

fi rmaet Volantis, tilførte ekspertise i 

form af personale med en stor teknisk 

erfaring samt andele i 15 nye licenser. 

Og han er på konstant udkig efter potentielle 

aktiver til den fortsatte udvikling 

af koncernen, der tager udgangspunkt 

i strategien om at lægge sine æg 

i mange forskellige kurve. 

”Vi har en portefølje på 29 licenser 

fordelt på Nordsøen, det Keltiske 

Hav og havet omkring Færøerne. Vi 

ejer mellem en procent og 40 procent 

af disse felter og samarbejder med en 

række større spillere som eksempelvis 

DONG, Mærsk og Statoil. På den 

måde har vi spredt risikoen, ” forklarer 

Ben Arabo. 

Han har store ambitioner om den 

fortsatte udvikling og fortæller, at 

selskabet har et konkret mål for 2013. 

I øjeblikket har Atlantic Petroleum fi - 

re eksplorationsbrønde planlagt – om 

to år, ved slutningen af 2013, skal vi 

have boret ti, fastslår direktøren.

Hvem siger nej til 

1 . 000 

Danmark kan hente 1.000 mia. kr. mere op af under- 

grunden. Lige nu kan vi nemlig kun hente godt 30 pct. 

af olien op. Kan vi bare hente halvdelen i stedet, 

får Danmark tilført værdier, der svarer til, hvad det i 

dag ville koste at bygge 29 Storebæltsbroer. 

Det bør være en national ambition at få mest muligt 

ud af værdierne i undergrunden. Med en målrettet 

forsknings- og uddannelsesindsats inden for energiressourcer 

er DTU med til at realisere ambitionen. 

DTU har nu oprettet Center for Energiressourcer. 

Det er et nyt, stærkt og fokuseret center, der skal 

milliarder 

LÆS MERE PÅ WWW.CERE.DTU.DK 

kroner? 

arbejde på tværs af faglige skel og tæt sammen 

med private aktører for at cementere Danmarks 

stærke position inden for energiressourcer. Dermed 

vil centret bidrag til, at 1.000 mia. kr. ikke bliver 

glemt i undergrunden. 

Center for Energiressourcer bygger videre på de 

resultater og det tætte erhvervspartnerskab, som 

Center for Faseligevægte og Separationsprocesser 

(IVC-SEP) har etableret igennem 30 år. Og det vil 

tilføre arbejdet fl ere ressourcer, øget fokusering, 

mere tværfaglighed samt styrke masteruddannelser 

og efteruddannelse inden for energiressourcer. 


47


48 

Tænk større. 

V164-7.0 MW er markedets største 

offshore vindmølle, og den gigantiske 

164 meter rotor er nøglen til en lavere 

energiproduktionspris. 

Større rotor Lavere energiproduktionspris 

V164-7.0 MW 

Tag føringen i offshore vind med V164-7.0 MW. For at 

optimere hele vindparkens ydelse og driftsikkerhed 

er både vindmølle, installation og servicekoncept 

specialdesignet til de ekstreme vejrbetingelser 

i Nordsøen. 

164 meter rotor: Med den ekstraordinære store rotor, 

der dækker 21.124 m 2 , producerer V164-7.0 MW den 

hidtil største mængde energi per turbine. 

Se hvorfor på www.vestas.com/offshore 

Wind. It means the world to us. 

Lavere installationsomkostninger: Der skal færre 

V164-7.0 MW turbiner til at opnå den ønskede vindparkstørrelse. 

Herved reduceres offshore installationsomkostningerne 

betydeligt, da det er mere effektivt 

at installere få store turbiner end mange små. 

Reduceret servicetid i offshore vind: V164-7.0 MW er 

designet til øget pålidelighed, hvilket minimerer 

vedligeholdelsesomkostningerne væsentligt. Servicering 

af færre vindmøller per vindpark sænker ligeledes 

serviceomkostningerne markant i offshore vind. 

Tænk større 

Scan koden og se hvordan.

FOR FREMTIDIG VÆKST - Offshore Center Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?