Untitled

fiek pd geografien
- Kopimappen til geografi i 7.- 9. klasse
af Troels Gollander
1. udgave,2.oplag2007
O 2005 Gyldendalske Boghandel
Nordisk Forlag A/S, Ksbenhavn
Forlagsredaktion: Kim Moller Hansen
Faglig konsulent: Eigil Christiansen
Omslag, grafisk tilrettelaggelse: Lykke Grafisk Design
Kort:John Fowlie
Tryk: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2007
lsBN 978-87 -02-02655-9
Kopiering fra denne, bog m5 kun finde sted pA institutioner, der har
indgSet aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nevnte
rammer. Kopisiderne m5 frit kopieres p6 institutionel som har kobt
denne kopimappe.
www gyl d e n da L d k/ud d a n n else
lllustrationer:
EUMETSAT@2002: 63
Martin Bassett: 29, 32n.
John Fowlie: 17, 23, 24, 27, 53, 54, 55, 57 , 108-123, 130, '131, 138th.
Kort- og Matrikelstyrelsen: 65
@vrige tegninger: Lykke Grafisk Design
Globus-systemet bestir af folgende titler:
Du store verden
Der skal arbejdes
Skabt af is, vind og vand
Vejr og uvejr
Verden er skav
Vulkaner og jordskelv
Til hver grundbog horer en lerervejledning med kopisider.
Systemets hjemme side www. g I o b u s. gyl d e n d a l. d k
er elevorienteret. Her kan eleverne finde b6de danske
og udenlandske links til hver bogs emner.
Globus-bogerne opfylder tilsammen Felles M5l for faget
geografi i 7.-9. klasse
l
t
w
Y
v
I
D
lr
I
O
t
s
t
'il
rL
I
!r
ri
fi
rl
pL
e
r
A
Al
T !
an
.L
!t
tr
U
!
rt
tt
!
It
It
U
P
-
t
(d
J I
I II
I

Forord
Tjek pA geografien - Kopimappen til geograti i 7.- 9. klasse samler en rakke opgaver og
aktivitetsforslag til geograf iundervisningen i 7.-9. klasse. Mappen er tilknyttet Globus-systemet,
men opgaver og aktiviteter kan benyttes uafhengigt af dette geografisystem. Opgaverne kan biide
bruges, n6r klassen arbejder med et bestemttema, og n6r der er brug for lige at "rive en opgave
ned fra hylden".
Atlassvelserne er udformet, s6 de kan brugestil ethvert nytfolkeskoleatlas, men selvfolgelig kan
enkelte detaljer drille. Der kan vere enkelte lokaliteter ellertemakort, som ikke er med idet valgte
atlas. Desuden kan stavemdder variere en smule fra atlas til atlas. Til de f leste atlassvelser knvtter
sig konturkort. Disse kan naturligvis bruges i mange andre sammenhenge.
Bagerst i kopimappen findes afsnit med kommentarer og svarmuligheder til de enkelte kopisider.
Du skal bruge, st6r der overst p6 de fleste kopisider. Her kan elever og larere lese, hvilke konkrete
materialer aktiviteten krever. Desuden vil der vere bruq for:
. Et nyt atlas
. Nye statistiske oplysninger
. Adgang til internettet
Nogle kopisider med tal og fakta bliver med tiden foraldede, P6 Globus-hjemmesiden er der links
til de nyeste data: www.globus.gyldendal.dk
Kopimappen indeholder folgende hovedkapitler:
1. Jordkloden
2. Vejr og klima
3. Lande og mennesker
4. Globus og kort
5, Atlassvelser
6. Evalueringsark
7. Mest for sjov
8. Konturkort
9. Kommentarer og svarmuligheder
Pd side 4 er der en komplet indholdsfortegnelse.
God arbejdslyst!
Troels Gollander
3

!s:
*itt '
1.1
4t.L
1.3
1.4
1,5
1a
t.o
1-7
1.8
1.9
1.10
1.11
Dag og nat
Arstider
Solsystemet
Solformorkelse
MAneformorkelse
M6nen
Vulkaner og jordskalv
De tektoniske plader
lstidslandskaber i Danmark
Vandets kredslsb
Det geologiske kredslob
Sten forteller
, 1.12
\.4.-
\/
-',-
-{i-.4,2. Vejn og klima .side 22
.l-t
./ 2.1 Hydrotermf igurer
2.2 Tegn selv hydrotermf i gurer
2.3 Klimazoner
z.+ Instrumenter til mSling af vejret
2.5 Hold oje med vejret
2.6 Vindens fart
2.7 Vind og temperatur
3. Lande og mennesker.....side 34
3.1 Jordens befolkning
3.2 Befolkningstilvekst
3.3 Verdens folkerigeste lande
3.4 Befolkningstethed
3.5 Befolkningspyramider
3.6 Tegn befolkningspyramider
3.7 Selvstyrende omrSder og regioner
3.8 Undersog et land
3.9 Verdens storste bver
3.10 Erhverv
3.11 Erhvervsfordelinqen i Danmark
4.
4.1
4.2
A2
4.4
/\'-'
utQs'
r=1/ 5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
4
Gfobus og kort ......side 52
Lav din egen globus
Lengde- og breddegrader
Kort til langde- og breddegrader
Langde- og breddegrader p5 Sjalland
Atfassvelser. .side 58
Find rundt i dit atlas
Ost, vest - hjemme bedst!
Temakort
Sate llitf otos
5ignaturforklaringer og mSlestoksforhold
Verden rundt
Indhold
R:,
6.2
6.3
A -
ll - |
rg/ 7.
-
-:
0O
5.7 Danmark
5.8 Norden
5.9 lsland og Feroerne
5,10 Grsnland
5.11 Europas lande
5.12 Europas befolkning
5.13 Europas natur
5.14 Den Europeiske Union
5.1 5 Asien
5.1 6 ,Af rika
5.11 Nordamerika
5.18 Sydamerika
5.19 Oceanien
5.20 Antarktis og Arktis
5.21 Undersog et land ved hjelp af dit atlas
5.22 PA rejse
5.23 Pd rejse - tjek vejr og klima
-1 1
'''
7.2
1.3
7.4
Evafueringsark ......side92
Har du et globalt overblik?
De 48 sporgsmSl i Politiken
Svar p5 de 48 sporgsmAl
Mest for siov .,....side 1O2
Finurlige bynavne
Danske bynavne pi (en slags) engelsk
Kan du kende landet?
Kender du de danske oer?
8. Konturkort... ......side 107
8.1 Danmark uden byer
8.2 Danmark med bver
8.3 Norden
8.4 Gronland
8.5 lsland
8.6 Faroerne
8.7 Europa med grenser
8.8 Europa med grenser og hovedstader
8.9 Europa med grenser, floder og bjerge
8.10 Nordamerika med graenser og hovedsteder
8.11 Sydamerika med granser og hovedstader
8.12 Afrika med granser og hovedsteder
8.13 Asien med granser og hovedsteder
8.14 Oceanien med granser og hovedstader
8.15 Antarktis og Arktis
8.16 Verden
9. Kommentarer
og svarmuligheder ......side'1 24
1l
,.1
'.1
.l
I
,a
':l
,a
"t
,t
t
I
:l
.t
.a
,.)
'.4
I
',
.l
..J
.l
,l
1,
!.t
tl
rt
tl
rt
!t
A
t
J
,

1. Jordkloden
1.1 Dag og nat
1.2 Arstider
1 .3 Solsystemet
1.4 Solformsrkelse
1 .5 M6neformsrkelse
1 .6 Mdnen
1 .7 Vulkaner og jordskelv
1 .8 De tektoniske plader
1 .9 lstidslandskaber i Danmark
1 .1O Vandets kredslzb
1 .11 Det geologiske kredslob
1 .'|.2 Sten fortellen
side 6
side B
side 1O
side 1 1
side 12
side 14
side 1 6
side 1 7
side 18
side 19
side 2O
side 21

-el
(
(ft,
^Jordktoden
\Jl)'kopiside 7.7
6
Du skal hruge
. En globus
En overheadprojektor
Evt. et atlas
En globus og en overheadprojektor er alt,
hvad der skal til for at vise, hvorfor vi har dag
og nat pii Jorden. For at gore det hele lidt
mere realistisk, hjelper det, hvis I befinder
jer i et morkt lokale.
%"t6"
Drej langsomt globussen
rundt, s5 der
kommer dag og nat. Hvis I er tvivl om,
hvilken vej Jorden skal drejes, hjelper det at
synge "l Osten stiger Solen op..."
. St6r Solen fsrst op iJylland eller pA
Bornholm?
Hvor mange timer er Jorden om at dreje
hele vejen rundt om sig selv?
Hvor mange gange drejer den rundt om
sig selv pA et 6r?
Dag og nat
Hvorfor er det dag i Danmark pA denne
tegning?
. Navn tre andre lande, hvor det ogsi er dag:
. Nevn tre lande, hvor der er nat:
Tjek oa geogr-afien
- Globus - Gyldendal Ma frrt kopreres til under.visnrngstlr.ug
I
I
!
ra
I
!
- )
a

Solopgang og solnedgang
I skemaet herunder kan du se, hvorn6r Solen
stod op og gik ned 5 forskellige steder i
Danmark onsdag den 25. august 2004.
1. Christianss
2.iKobenhavn
3. Gedser
4. Skagen
. ...... :
5. BlSvands
'Huk
Undersog
5:54
5:03
6:09
6:06
6:22
20:07
20:19
2O:19
20:32
20:36
kopiside 1.7 Dag og nat
Skriv navnene p5 de 5 lokaliteter p5 det lille
Danmarkskort nederst pA siden.
. Hvor mange minutters forskel var der
mellem solopgang i det ostligste og
vestligste Danmark?
. Hvor i Danmark var dagen lengst?
. Hvor i Danmark var dagen kortest?
Undersog, hvornAr Solen st5r op og gar ned i en periode. Udviklingen kan bl.a.
f olges p5 DRs tekst-tv side 439.
-\l
0)
f"\
E(
dv
"\
0
r.'
t\
-v

,euai:;:";,
Du skal hruge
Englobus
Enlampe
i et morkt lokale
I lobet af et 5r drejer Jorden 6n gang rundt
om Solen. Jordaksen helder med 23V2. i
forhold til sin bane om Solen. Det er denne
heldning, der giver os Arstider.
. Skriv de fire 6rstider
ind p6 tegningen:
sommer, efterdr vinter og for6r.
Du kan selv vise Arstiderne
med et enkelt
f orsog.
Placer en lampe (helst en nogen pare) midt i
et morkelagt lokale. placer globussen som pi
disse tegninger:
. Hvilken
Arstid
er det i Danmark
her?
Arstider
I Tjek pa geografien - Grobus - Gyrdendal MA frit kopieres tir under.visninqsbnuo
t_
(6r
i J/
e
v
. Hvilken Arstid er det i Danmark her?
/- T,
(t
Ye/
,u'
G5 en tur rundt om lampen med en globus.
Leg merke til, hvordan globussen helder i
forhold til lampen (Solen).
. Er det den nordlige eller den sydlige
halvkugle, der hatder ind mod Soten, n6r
vi har sornmer i Danmark?
Hvilken halvkugle helder ind mod Solen,
n6r vi har vinter i Danmark?
Nevn nogle lande, der har de ,,omvendte
Srstider"
af Danmark:
t..
!_
t..
t
l'
rt
!t
P.
U,
rl

. Skriv folgende betegnelser ind de rigtige
steder PA tegningen:
SYdPoten ' NordPolen ' Ekvator
Nordtige vendekreds ' Sydlige vendekreds
Underszg
Hvad er sommersolhverv'
og hvornar er
;;;;;t"rsolhverv
i Danmark?
Hvad er vintersolhverv og hvornir er
Jua uina"ttolhverv i Danmark?
na nennnaf ion - Glnhr rc - Grrlrlonrlrl
kapiside 7 '2 Arstider
' Nordlige polarkreds 'Sydtige Polarkreds
Hvad betYder jevndogn?
Hvilken dato er det
for€rrsjevn dagn?
Hvilken dato er det
efterArsjaevndogn?
N/l- {nit tnnrono'
f ;l
, L--l-F"i-_;_^-h_
'-
cl

10
Solsystemet
Solen er centrum i vores solsystem. Rundt om denne stjerne kredser ni planeter, hvor Jorden er den
ene. 99,85 o/o af solsysternets rnasse (vagt) er samlet i Solen.
tF,
t_
\\.
Skriv navnene pA de ni planter ind p6
tegningen:
Venus
Merkur
PIuto
Jorden
Neptun
Mars
Jupiter
Uranus
Saturn
De ni planeter kan inddeles i 5 sm6, 2 middelstore
og 2 store planeter. Hvad hedder
. de 5 sm6?
. de 2 middelstore?
. de 2 store?
Tlek pA geognafien - Globus - Gvldendal N/lA r";t t.^^r^
Undersog
Find oplysninger om de ni
planeter. Stikord:
. masse
o diameter
. afstand fra Solen
. omdrejningstid om Solen
. antal m6ner
. ternperatur pi planeten
'.
t_
t.
A-
A-
A-
t_
:
e.
-t
3
o-l
;I
:l
:l
:l
:r
:l
:I
\rI
r-l
aa \-l

Du skal hruge
en snor (1 meter)
modellervoks
to strikkepinde
en overheadprojektor
et morkelagt lokale
Lav to kugler af modellervoks. Den ene
skal have en diameter p5 4 cm (Jorden),
mens den anden skal have en diameter pA
'l cm (Minen). Set de to kugler pA hver sin
strlkkepind og forbind de to strikkepinde
med en 1 meter lang snor.
Med denne model er du nu klar til bSde at
vise solformsrkelse oq mAneformsrkelse.
Solformsrkelse
-- -S'
SolfoFmsrkelse
\'\'\\
r i\ ri ,z
tt' r4t/"
-.....= =
.=_ _-_\
- z't..
"-- v""
,rrfu,,lt *S
[\N..
Jordkloden
kopiside 7.4
Solens, Jordens og M6rnens bevaegelser i
forhold til hinanden skaber solformorkelse
og m6neformsrkelse. En solformsrkelse kan
fremkomme, nAr M6nen befinder sig mellem
Jorden og Solen. Derved kan MSnen kaste sin
skygge pA et omride af Jorden. I det omrSde
vil man kunne opleve en solformorkelse.
Du kan vise en solformorkelse med jeres lille
jord-m5ne-model. Hold modellen som vist
p5 tegningen. Lyset fra overheadprojektoren
skal forestille sollyset. Nu gelder det om at
f5 skyggen fra den lille kugle (MAnen) til at
ramme den store kugle (Jorden). Det er ikke
helt let, men det forteller ogsd lidt om, at
MAnen skal vere i en helt speciel position,
f or der fremkommer solformorkelse.
Vil alle mennesker p6 "dagsiden" af Jorden
opleve solformorkelsen?
. Kan der vare solformsrkelse om natten?
Er det altid nym6ne (se kopiside 1.6) ved
solformsrkelse?

4 t'l
Jordkloden
kopiside 1 .5
Du skal hruge
. en snor (1 meter)
. modellervoks
. to strikkepinde
. en overheadprojektor
. et morkelagt lokale
Som det ses p5 tegningen herover befinder
Minen sig pA den anden side af Jorden i
forhold til Solen ved en m6neformorkelse.
Det er alts6 Jordens egen skygge, der faloer
p5 M5nen, ved en mineformorkelse.
. Hvorfor kan en mineformsrkelse
kun
finde sted, n6r der er fuldm6ne?
MAneformsrkelse
Du kan lave en mAneformorkelse med jordmSne-modellen
(se kopiside 1.4) ved at
holde den som vist p5 denne tegning. Det
galder om at fd Jordens skygge til at ramme
MSnens.
'
Vil man kunne se en m6neformorkelse p6
hele "natsiden" af Jorden? Begrund dit svar.
l
1..
^.
/f'
^:
i.
) v
) ra
J
lt
^
'
B
)
t^
)
A
,
3
c
a
!l
;a
I
e
g
I
e
e
e
e
r
Ff
5r
3
tt
E
I
!D
-
-
t3
F
I
I
I
I
I
I
I
I
I
,l
.I
T
,t
I
I

Undersog
'1. Hvorfor lyser M6nen?
2. Hvad er lysets hastighed?
3. Hvad er afstanden fra Jorden til M6nen?
4. Hvor lang tid er lyset om at bevege sig fra MSnen og til iorden?
5. Hvad er afstanden fra Solen til Jorden?
6. Hvor lang tid er lyset fra Solen om at bevege sig ned til Jorden?
kopiside 7,5 Maneformarkelse
7. Hvor stor er afstanden fra Jorden til MAnen iforhold til afstanden fra Jorden
til Solen?
Tiek nA npnnnaf ipn - Glnhr re - Gvldend=l N/1i f nii lznnienoq til rrnrlonrric.r 1?

'Gugi:i:!r"
Du skal bruge
. En flamingokugle
. En overheadprojektor
Flere af de andre planeter i solsystemet
har miner, der kredser omkring dem. Alle
solsystemets mSner har navne. Jordens m5ne
kaldes qanske enkelt M5nen.
Merkur
Venus
Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun
Pluto
Undersog
Tiltagende
0
0
1
2
16
18
21
I
1
MAnen
Er m6nen lige nu aftagende eller tiltagende?
Hvorn6r er der neste gang fuldmAne?
Hvor lang tid gir der mellem to fuldmAner?
MAnens faser
M€rnen kredser om Jorden. Denne tur tager
ca.29lz dag. I lobet af den periode skifter
Minen udseende.
Skriv folgende navne ved tegningen nederst:
FuldmSne, nym5ne og halvmine.
Huskeregel
I den periode, hvor Mdnen bliver mindre,
siger man, at den er aftagende. Omvendt
er den tiltagende i den periode, hvor den
bliver stsrre. Du kan se p5 MAnen, om den er
tiltagende eller aftagende. Hvis den ligner et
gammeldags T, er den tiltagende, Hvis den
ligner et a, er den aftagende.
Aftagende
^14 Tjek pa geognafien - Giobus - Gyldendal Ma frit kopieres til ttndcnvisninnchn"o
t
t
e
e.
e e
e eF
e
F,
b
U
It
P
U
F U
e F
e
-
I
I
I
I
I IIIItI,
)

Du kan selv vise MAnens faser
Et enkelt forsog kan vise, hvorfor Minen
skifter udseende i lobet af en mSned (det
er ikke noget tilfelde, at ordene mSne og
mAned ligner hinanden !).
Drej rundt om dig selv foran en
overheadprojektor med en flamingokugle i
hAnden. Forestil dig, at dit hoved er Jorden
og flamingokuglen M6nen. Leg marke til,
hvordan lyset falder p5 flamingokuglen.
Stil dig, sd der er fuldmSne, nym6ne og
endelig halvmSne.
Forsog ogs6 at lave en m6neformorkelse og
en solformorkelse.
Underszg
'1. Hvorfor opst6r der tidevand?
2. Hvad betyder "flod" i forbindelse med tidevand?
3. Hvad betyder "ebbe"?
kopiside 1.6 . Manen
t' \-r/-\ru
l,t
\ 7)
/'.4
T ^ __
--^^-^!:-_
r'rhtrq
- Grrlrlonrlrl N/l= fnrf lznnrcnpq t,l trnrlonrrrq
I leK pa geog-a'len - LrrL --- ..-nrngsDrug 15

tQri:;i:t;:r,
4C
Du skal hruge
Kort over pladegrenser
(kopiside 1.8)
Tre farveblyanter/tusser i hver
sin farve
Et atlas
Jordskorpen bestSr af en rakke store og
mindre tektoniske plader, der tilsammen
danner Jordens overflade. Pladerne er
konstant i bevegelse. De beveger sig
fra 2 til 20 cm om Aret. Det lyder m6ske
ikke af sA meget, men det har betydet, at
verdenskortet har veret under konstant
forandring i lsbet af Jordens godt 4/z
milliarder 5r gamle historie. Man kan sige,
at Jordens overflade er som et puslespil,
hvor brikkerne flytter sig rundt og langsomt
danner et nyt billede.
Kortet p6 kopiside 1.8 viser, hvordan Joroens
storste tektoniske plader bevaeger sig.
Pladegrenser
Farv pladegrenserne p6 kopiside 1.8 itre
forskellige farver:
. 6n farve, hvor pladerne 96r fra hinanden
. en anden farve, hvor pladerne stoder
sammen
. en tredje farve, hvor pladerne glider langs
hinanden
Havene
Pladernes bevegelser f6r med tiden nogle
have til at blive st@rre, mens andre bliver
mindre? Hvilke af nedenstSende have vokser,
og hvilke skrumper?
. Atlanterhavet:
lndiske Ocean:
Middelhavet:
. Stillehavet:
Vulkaner og iordskelv
Vulkaner og jordskelv
Disse tabeller vise; hvor nogle af verdens
aktive vulkaner er placeret, og hvor der har
veret voldsomme jordskelv.
10 vulkaner
1 Etna
2 Hekla
3 Fujiyama
4 Krakatau
5 Mt, 5t. Helens
6 Vesuv
7 Surtsey
8 Mont Pel6e
9 Nevado del Ruiz
10 Pinatubo
10 store jordskelv
1 lzmit, Tyrkiet (1999)
Sicilien
lsland
Japan
Indonesien
USA
2 Tangshan, Kina (1976)
3 Kobe, Japan (1995)
Italien
lsland
Martinique
Colombia
4 San Francisco, USA (1906)
5 Tokyo, Japan (1923)
6 Messina, ltalien (1908)
7 Latu; Indien (1993)
8 Akadir, Marokko (1960)
9 Vestlige lran (1990)
10 Armenien (1988)
Filippinerne
. Mark6r de 10 vulkaner med en trekant
og de 10 jordskelv med en cirkel p6
kopiside 1.8.
. Hvilken sammenheng er der mellem
placeringen af vulkanerne og udbredelsen
af jordskalv og pladegrenserne?
!
t
A
v!
V],
!E
v
!'
IJ
IU
lD.
E
?'
F
I
I
I
I IIIIt

af
l ,,ri;v
u _€.
l1
fr.
,'
:J
.'.-_ii
'- I +'a "ru ='
/V /,1 l'---
,*- .rJ-,- r
De tektoniske plader
;..4
.:'. .\ ?
-*ari
^ r,
f!"
{ ,::,,
trr ^
\.
*) c
' ::,!
"'1
,l'
i '"r .le
[ {:\i
-
*-t- L
t-
/&'r
\
\","
r*'sruqw-}
"--"n'- '
- ," \ r'/x \\
)i* -...,\:;{----s }
/&..L
'l
,rr-'--//
1

il:;i:i::"i, lstidslandskaber i Danmark
Den sidste istid i Danmark sluttede for ca.
10.000 5r siden. Kun en del af Danmark brev
dakket af is dengang.
Dette kort viser isens udbredelse, da den var
storst under sidste istid.
. Hvilken del af Danmark var isfrit?
Var det omr6de, hvor du selv bor i dag,
isfrit?
Undersog
Hvilken retning kom isen fra?
Hvor mange istider har der
veret i Danmark?
Storstedelen af det danske landskab blev
dannet under den sidste istid af de enorme
gletsjere. Landskaberne dannet under sidste
istid kaldes morane-landskaber. OmrSder.
der ikke blev dekket af is og smeltevand
under sidste istid. kaldes for bakkeaer.
Tegningen herunder viser, hvordan der s5
ud i Midtjylland, hvor isen stoppede sin
fremferd under sidste istid.
. Skriv betegnelserne ind de rigtige steder:
gletsjer . sO 'tunneldal .smeltevandsslette
bakkeg . endemorane moraneflade
smelteva ndsf I od . s melteva nd sd a I
I
I
t_,
l:
:
t
^-;
a_
l_
a_
I
\
t_
r_
I
t
a
t
e
l
L
c
e
e eee
I
I
I
T
t
I
;
I tst

Vandets kredsloh r"i:r:ii;ltQj,
Jorden kaldes den bl6 planet. Det skyldes, at vores klode fra verdensrummet ser bl6 ud p5 grund af
verdenshavene, der dakker over 70 % af overfladen. Vand har veret en forudsatning for udvikling
af liv p5 Jorden - og vand er stadig vores allervigtigste ressource.
Vi skal passe p6 vandet, for der dannes ikke nyt vand - til gengeld er Jordens vand altid pii farten.
Tegningen herover viser vandets kredslob.
1.
3.
4.
6.
7.
Indsat tallene de rigtige steder pA
tegningen:
Fordampning fra havet
Grundvand
So med ferskvand
Hav med saltvand
Nedbor fra sky
Flod med ferskvand
Fordampning fra planter og fugtig jord
Fordampninglra sa
. Hvorfor hedder det vandets kredslob?
ff\,--:'
?fr;e_z
d,?/ -
. Hvilken rolle spiller Solen i vandets
kredslob?
Under 3 o/o at vandet pi Jorden er ferskvand.
Resten er havvand. Nevn nogle af
de steder, hvor der er ferskvand:
Tiek i dit atlas
I dit atlas finder du et nedbsrskort
over Danmark. Hvilke oplysninger
giver det om fordelingen af
nedboren i Danmark?
Skriv p5 bagsiden.
Tjek pa qeoqrafien - Globus - Gvldendal M6 frit kooienes 1,il undenvrsnrnnshnrn
19

.A (,
\lU
(,t^Jordkloden
kooiside 7.77 Det geologiske kredslsb
Der findes vel neppe noget s5 klippefast som bjerge. Men selv bjerge nedbrydes, nAr de pdvirkes af
vindogvejr-mansiger,atbjergene eroderes. Deteroderedematerialetransporteresviafloderud
i havet, hvor det afleires pi havbunden. Her bliver det mSske senere skubbet op iforbindelse med
bevagelser ijordskorpen. Et nyt bjerg er under opbygning.
. Skriv din egen tekst til tegneserien.
Du skal bruge ordene: erosion transportere aflejres opbygges
-
L
^.
tz
w
Y
v
Y
;l
.l
€l
J. I

Du skal hruge
. En opslagsbog om sten
Denne side kan benyttes, n6r man skal
undersoge stenene pA en strand eller i en
grusgrav. Ved forste ojekast ser det helt
uoverskueligt ud, men det er en stor hjelp at
sortere stenene i nogle bunker.
Langt de fleste strandsten er bragt hertil fra
Sverige og Norge af istidens gletsjere. Man
kan faktisk sige, at disse sten er det bedste
bevis p5, at Danmark engang har veret
dakket af enorme ismasser fra nord.
En del af de danske strandsten er vulkanske.
Nogle af dem er simpelthen kommet op af
en vulkan i form af lava (bunke 3), mens
andre er storknet under Jordens overflade
(bunke 4).
Danske strandsten kan sorteres i fem bunker.
I f5r ogs6 brug fAr en hAndbog, n6r I skal
sortere stenene i de fem bunker.
Bunke 1: Flint
Flintesten er nok de sten, I kender bedst. De
er dannet i Danmark samtidig med kalken.
Derfor ses der ogsd kalkrester p6 mange
flintesten. Flint splintrer som glas, hvis det
smides mod andre sten.
Bunke 2:
Sten dannet ved aflejringer
Aflejrede sten er dannet ved, at forvitret
klippemateriale er transporteret via floder ud
i havet, hvor det er aflejret p5 havbunden.
Sandsten, lerskifer og kalksten er eksempler
pA aflejrede sten. Kalksten bestAr dog ikke af
forvitret klippemateriale, men af skeletrester
af dyr, der er bundfeldet p5 havbunden.
Sten forteller
r^
Jordkloden '( ( Lt
kooiside r.za '\!//'
Bunke 3: Vulkanske sten
Vulkanske sten best6r af storknet lava.
De mest almindelige vulkanske sten pA
danske strande kaldes porfyrer. Porfyrer
har en ensartet masse med nogle tydelige
"strokorn". De kaldes af samme grund
"spegepolse-sten". Men var opmerksom p5,
at den ensartede masse ikke altid er rod oq
"strokornene" hvide som i spegepolse.
Bunke 4: Magma-sten
Magma-sten er dannet ved, at magma (altsi
flydende klippemateriale under jordskorpen)
er storknet.
Eksempler p5 magma-sten: Granit og basalt.
Granit er stsrknet langsomt, og derfor ses
de forskellige mineraler tydeligt i stenene.
Basalt er storknet hurtigt, og de er typisk
ensartet sorte.
Bunke 5: Omdannede sten
Omdannede sten er aflejrede sten, vulkanske
sten eller magmasten, der har f6et et
ordentligt tryk under en bjergkade. De
fleste omdannede sten har striber. Hvis I
finder en sten, der ligner stribet granit, er
det sikkert den sten, der kaldes gnejs.
Der vil nok ogsii blive brug for en sjette
bunke. Her kan I legge de sten, som I ikke
kan bestemme samt menneskeskabte sten.
som fx mursten. Desuden kan I ogs6 vare
heldige at f inde forsteninger som vettelys
og forstenede sopindsvin.

2?
\r/
...a--1
-.[--A
-,.-)-t l
./ ---
2.
?.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
Vejr og klima
Hydrotermfigurer
Tegn selv hydrotenmfigurer
Klimazoner
Instrumenter til mdling af vejret
Hold aje med vejret
Vindens fart
Vind og temperatur
side 23
side 25
side 27
side 29
side 30
side 31
side 33
I
I
I
1
;
;
t

En hydrotermfigur giver oplysninger om
nedbor og temperatur pd en bestemt
lokalitet. Det kan fx vaere i en by. Hydro
betyder vand, og term betyder varme.
PA en hydrotermfigur vises mAnederne
o5 den vandrette akse nederst. Januar
er forkortet til j. februar til f osv. Den
gennemsnitlige temperatur i lobet af
Sret er tegnet som en kurve. Den vrser
gennemsnittet af dag- og nattemperaturer
hele mdneden og den afleses p5 den venstre
lodrette akse. Den gennemsnitlige nedbor
vises som sojler, der afleses p5 den hojre
akse. Det hele er regnet ud som gennemsnit
for 30 dr.
Kobenhavn, Danmark
F
HydrotermfigureF
cm
30
Aflas tallene i hydrotermfiguren sd pracist
som muligt og indsat dem itabellen nederst.
. Hvilken m6ned er varmest?
Hvad er temperaturen i gennemsnit i den
mAned?
. Hvilke mAneder er koldest?
Hvor koldt er det i gennemsnit i de
mAneder?
. I hvilken mined falder der mest nedbsr?
. Hvor mange cm falder der i den miined?
. I hvilken m6ned falder der mindst nedbor?
. Hvor mange cm falder der i den m6ned?
Kobenhavn I F M A M J J A s o N D
Temperatur
Nedbsr

Sydney, Australien
"C
30
JFMAMJJASOND
Aflas tallene i hydrotermfiguren sd precist
som muligt og indsat dem itabellen nederst.
. Hvilke m6neder er varmest?
Hvad er temperaturen i gennemsnit i de
m6neder?
Sydney J F M A M l J A 5 o N D
Temperatur
Nedbsr
t4 Tjek p6 geognafien - Globus - GVldenctat N/. {^i.,.-
kopiside 2.7 Hydrotermf
rgurer
. Hvilke mAneder
er koldest?
Hvad er temperaturen i gennemsnit i de
mSneder?
. I hvilken mined falder der mest nedbor?
. Hvor mange cm falder der i den m6ned?
Sammenlign de to
hydroEermfigurer
. P6 hvilken mide fremgAr det af de to
hydrotermfigureq at Danmark og
Australien
ligger pA hver deres halvkuqle?
Hvor vil du helst tilbringe en dag ved
stranden
i januar?
L
A-
&_
t
L
A.
I
F'
t-.
U
F
F
L
..
|:l
-
I
I
I
t
I
!
,

Tegn hydrothermfigurene fra Beijing i Kina
pd baggrund af nedenstdende tal.
Janua r
Februar
Marts
April
Maj
J uni
JUII
August
September
Oktober
November
December
Tegn selv hydrotermfigurer
Beiiing, Kina
Temperatur
- 5'C
-2"C
ra-
]L
14'C
20 "c
25'C
26 "C
25 "C
20'c
13 'C
A oa
+L
-3'C
Nedbsr
Yz cm
Yz cm
lcm
2cm
3Yz cm
Bcm
24 cm
14 cm
6cm
1lz cm
1cm
Tz cm
. Hvordan er nedbsren i Beijing fordelt p6 6ret?
I hvilken mSned vil du foretrakke at
besoge Kinas hovedstad Beijing?
Begrund dit svar:
. Pd hvilken mAde fremg6r det af hydrotermfiguren,
at Beijing ligger pA den
nordlige halvkugle?
z
t
\,
z
=
|rI
ctl
JFMAM JJASOND
Tegn hydrothermfiguen for Quito pd
naste side.
Januar
Februa
r
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Ouito, Ecuador
Temperatur
1 5"C
1 5"C
1 5'C
1 5'C
1 5'C
1 5'C
1 5.C
1 5.C
1 5'C
1 5"C
15'C
1 5"C
Nedbor
12 cm
13 cm
16 cm
18 cm
13 cm
5cm
2cm
2/z cm
8cm
13 cm
ttcm
101h cm
. Hvorfor er temperaturen nesten konstant
Aret rundt?
rr
.^.
Veir oo kiima-[, - -
topiiia, z.i)';r.f"-
-//l;-)
Lt | |
/