Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kære</strong> <strong>brug<strong>er</strong></strong><br />
<strong>Denne</strong> <strong>pdf</strong>-<strong>fil</strong> <strong>er</strong> <strong>downloadet</strong> <strong>fra</strong> Illustr<strong>er</strong>et <strong>Videnskab</strong> Histories<br />
website (www.historie-net.dk) og må ikke vid<strong>er</strong>egives til tredjepart.<br />
Af hensyn til copyright <strong>er</strong> nogle af billed<strong>er</strong>ne fj<strong>er</strong>net.<br />
Mvh<br />
Redaktionen
ERICH LESSING<br />
46 Historie 11 • 2007<br />
RELIGION<br />
Historik<strong>er</strong>ne har aldrig<br />
fundet tegn på, at<br />
kvind<strong>er</strong> og mænd afholdt<br />
heksesabbatt<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
skadede andre med magi.<br />
Alligevel blev omkring<br />
50.000 henrettet for<br />
at stå i ledtog med<br />
Djævelen und<strong>er</strong> de store<br />
hekseforfølgels<strong>er</strong> <strong>fra</strong> det<br />
14. til det 17. århundrede.<br />
Munke skrev håndbog i<br />
hekseforfølgels<strong>er</strong>:
Heksesabatt<strong>er</strong><br />
blev tit fremstillet<br />
som parodi<strong>er</strong> på<br />
fest<strong>er</strong>. Bogen “Malleus<br />
Maleficarum”,<br />
Heksehamm<strong>er</strong>en,<br />
beskrev minutiøst,<br />
hvad hekse<br />
foretog sig.<br />
AKG
AF MIKKEL LARSEN<br />
RELIGION<br />
Den 6. august 1596 bliv<strong>er</strong> en 60årig<br />
tigg<strong>er</strong>kone ved navn Barbe<br />
ført til bålet i den lille <strong>fra</strong>nske<br />
by Charmes. Hun bliv<strong>er</strong> bundet til en<br />
pæl og når at mærke ilden brænde fødd<strong>er</strong>,<br />
ben, arme, til sidst bryst og ansigt,<br />
så hun dør af hedechok og blodtab – ell<strong>er</strong><br />
måske før da bliv<strong>er</strong> kvalt af røgen.<br />
Få dage før <strong>er</strong> Barbe blevet dømt for<br />
heks<strong>er</strong>i. Hun har und<strong>er</strong> den ugelange<br />
retssag tilstået, at hun i m<strong>er</strong>e end 20 år<br />
har stået i Djævelens tjeneste. Oprindelig<br />
havde hun nægtet alt, men lidt ef-<br />
ULLSTEIN BILD<br />
EUROPA/1486<br />
EUROPA<br />
KÖLN<br />
Hv<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>de heks<br />
var en mand<br />
AF MIKKEL LARSEN<br />
I Köln udgiv<strong>er</strong> dominikan<strong>er</strong>munkene Heinrich Kram<strong>er</strong> og<br />
Jakob Spreng<strong>er</strong> en håndbog i hekseprocess<strong>er</strong>. Bogen<br />
“Malleus Maleficarum”, Heksehamm<strong>er</strong>en, udnævn<strong>er</strong><br />
heks<strong>er</strong>i til strafbart kætt<strong>er</strong>i, som især udøves af<br />
kvind<strong>er</strong>. Kirken fordømm<strong>er</strong> bogen, men den udbredes<br />
alligevel og bruges i hekseprocess<strong>er</strong> i 200 år.<br />
t<strong>er</strong> lidt fik trusl<strong>er</strong> om tortur gjort hende<br />
mør. Den fattige kone medgav først,<br />
at hun gennem årene havde påført fl<strong>er</strong>e<br />
af sine nabo<strong>er</strong>s husdyr dødelige sygdomme.<br />
D<strong>er</strong>næst kom det frem, at hun i vrede<br />
også havde gjort en række af sine nabo<strong>er</strong><br />
syge og forkrøblede, ja, endog forårsaget<br />
fl<strong>er</strong>es død.<br />
Eft<strong>er</strong> et skænd<strong>er</strong>i havde hun blandt<br />
andet smidt noget pulv<strong>er</strong>, hun havde<br />
fået af Djævelen, ned ad nakken på en<br />
kvindelig nabo. Hun døde 18 kvalfulde<br />
måned<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e, da Barbe nægtede at<br />
Heksehamm<strong>er</strong>en os<strong>er</strong> af kvindehad, men også mænd kom galt af<br />
sted i hekseforfølgels<strong>er</strong>ne. I Tyskland var 75 procent af de dødsdømte<br />
kvind<strong>er</strong>, mens de i Frankrig udgjorde halvdelen.<br />
Mandlige hekse udgjorde samlet kun en fj<strong>er</strong>dedel af de henrettede, dog i visse lande<br />
en større del. H<strong>er</strong> bagbindes en mandlig heks, mens torturinstrument<strong>er</strong>ne gøres klar.<br />
48 Historie 11 • 2007<br />
helbrede hende igen. Den gamle kone<br />
<strong>er</strong>kendte desuden, at hun havde dræbt<br />
en karl <strong>fra</strong> en nabogård, da hun havde<br />
mødt ham på en skovvej, og han nægtede<br />
at give hende noget brød. Krag<strong>er</strong>ne<br />
langs vejen havde skræppet til hende,<br />
at hun skulle dræbe karlen og brække<br />
nakk<strong>er</strong>ne på hestene, d<strong>er</strong> trak hans<br />
vogn, og hun havde adlydt.<br />
Engang havde hun i skikkelse af en<br />
kat forsøgt at kvæle en anden kvinde,<br />
fordi dennes mand havde anklaget hende<br />
for at have frembragt en tæt tåge<br />
ov<strong>er</strong> søen. Hun havde dog måttet opgive<br />
foretagendet, da nabokvinden gjorde<br />
for stor modstand, og hun havde nøjedes<br />
med at kradse hende og tale ondt.<br />
Da Barbe blev lagt på strækbænken for<br />
at sikre de sidste bekendels<strong>er</strong>, <strong>er</strong>kendte<br />
hun også, at hun havde dræbt fl<strong>er</strong>e<br />
andre, blandt dem børn, fordi de havde<br />
nægtet hende almiss<strong>er</strong>.<br />
Alle disse tilståels<strong>er</strong> blev eft<strong>er</strong>følgende<br />
bekræftet af vidn<strong>er</strong>. Selv om Barbe<br />
“Kvind<strong>er</strong> <strong>er</strong> af natur Satans<br />
redskab ... Alt heks<strong>er</strong>i stamm<strong>er</strong><br />
<strong>fra</strong> kødelig lyst, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
umættelig hos kvind<strong>er</strong>.”<br />
Et uddrag <strong>fra</strong> Heksehamm<strong>er</strong>en, som især udpeg<strong>er</strong><br />
kvind<strong>er</strong> som udsat for Djævelens fristels<strong>er</strong>.<br />
Forfatt<strong>er</strong>ne til Heksehamm<strong>er</strong>en, Heinrich<br />
Kram<strong>er</strong> og Jakob Spreng<strong>er</strong>, var<br />
katolske præst<strong>er</strong>, som selv levede i cølibat.<br />
D<strong>er</strong>es bog dæmonis<strong>er</strong>ede kvind<strong>er</strong><br />
som frist<strong>er</strong>ind<strong>er</strong> uden kontrol ov<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es<br />
seksuelle drift<strong>er</strong>.<br />
Den opfattelse blev dog ikke delt af<br />
den spanske inkvisition, som ell<strong>er</strong>s ofte<br />
regnes blandt de største synd<strong>er</strong>e i hekseforfølgels<strong>er</strong>ne.<br />
Blandt de ca. 2500, d<strong>er</strong><br />
gennem tid<strong>er</strong>ne blev henrettet af de kirkelige<br />
domstole i Spanien, findes kun 59<br />
dødsdomme for heks<strong>er</strong>i.<br />
Det skyldes i høj grad én mands indgriben.<br />
Da inkvisitionsdomstolen i Logroño<br />
i 1609 indledte en heksejagt i Bask<strong>er</strong>landet,<br />
d<strong>er</strong> i første omgang kostede 11 hekse<br />
livet, blev en inkvisitor ved navn Alonso<br />
de Salazar Frias sendt op for at tage bestik<br />
af situationen. Salazar mente imidl<strong>er</strong>tid,<br />
at det hele var det pure opspind: “D<strong>er</strong><br />
var hv<strong>er</strong>ken hekse ell<strong>er</strong> forheksede, før<br />
man begyndte at tale og skrive om dem.”
fortalte, hvordan hun var blevet narret<br />
af Djævelen i et svagt øjeblik, og hævdede,<br />
at hun fl<strong>er</strong>e gange havde forsøgt at<br />
forpurre hans værk og slippe ud af hans<br />
klø<strong>er</strong> igen, var d<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for ikke nogen vej<br />
uden om flamm<strong>er</strong>ne. Hv<strong>er</strong>ken for hende<br />
ell<strong>er</strong> for de to andre tigg<strong>er</strong>kon<strong>er</strong>, hun<br />
inddrog i sine bekendels<strong>er</strong> om sammensværgelsen<br />
mod lokalsamfundet. Hun<br />
forklarede, at hun havde mødt dem ved<br />
de heksesabbatt<strong>er</strong>, hun havde taget del<br />
i. Sammen var de fløjet på koste til et<br />
sted uden for landsbyen for at deltage i<br />
orgi<strong>er</strong> samt drikke, bande og frembringe<br />
tåg<strong>er</strong> og haglvejr, d<strong>er</strong> kunne ødelægge<br />
høsten i landsbyen. Et par ug<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e<br />
fulgte de to andre tigg<strong>er</strong>kon<strong>er</strong> hende<br />
den tunge vej til bålet.<br />
Hekse stod i ledtog med Djævelen<br />
Barbes historie giv<strong>er</strong> os et billede af en<br />
typisk heks<strong>er</strong>etssag i de århundred<strong>er</strong>,<br />
hvor de store hekseforfølgels<strong>er</strong> rullede<br />
ov<strong>er</strong> Europa.<br />
England<br />
1000 dræbte<br />
ca. 900 kvind<strong>er</strong><br />
ca. 100 mænd<br />
Spanien<br />
59 dræbte<br />
Island<br />
22 dræbte<br />
2 kvind<strong>er</strong><br />
20 mænd<br />
Frankrig<br />
6000 dræbte<br />
3000 kvind<strong>er</strong><br />
Norge<br />
307 dræbte<br />
257 kvind<strong>er</strong><br />
50 mænd<br />
Tyskland<br />
26.000 dræbte<br />
19.500 kvind<strong>er</strong><br />
6500 mænd<br />
Troen på hekse går tilbage til tid<strong>er</strong>nes<br />
morgen, og spredte lynchning<strong>er</strong> og henrettels<strong>er</strong><br />
har altid fundet sted. Først i<br />
den sidste del af middelald<strong>er</strong>en tog jagten<br />
imidl<strong>er</strong>tid til i Europa. Indtil da var<br />
tro på heks<strong>er</strong>i blevet set som simpel folkelig<br />
ov<strong>er</strong>tro, d<strong>er</strong> nærmest var en afvi-<br />
Danmark<br />
1000 dræbte<br />
900 kvind<strong>er</strong><br />
100 mænd<br />
Sv<strong>er</strong>ige<br />
250 dræbte<br />
200 kvind<strong>er</strong><br />
50 mænd<br />
Finland<br />
115 dræbte<br />
60 kvind<strong>er</strong><br />
55 mænd<br />
Estland<br />
100 dræbte<br />
60 kvind<strong>er</strong><br />
40 mænd<br />
Ungarn<br />
800 dræbte<br />
700 kvind<strong>er</strong><br />
100 mænd<br />
3000 mænd Antallet af dræbte<br />
kan kun formodes.<br />
Tallene bygg<strong>er</strong> på<br />
datidens kild<strong>er</strong>.<br />
Landsbybo<strong>er</strong>e prøv<strong>er</strong> at opildne<br />
øvrighedens skeptiske mænd til<br />
at pågribe en kvinde for heks<strong>er</strong>i.<br />
gelse <strong>fra</strong> kirkens lære. Omkring år 1400<br />
blev heksene knyttet til Djævelen, og<br />
d<strong>er</strong>med blev de kætt<strong>er</strong>e. En pavebulle<br />
<strong>fra</strong> 1409 nævn<strong>er</strong> således jød<strong>er</strong>, kætt<strong>er</strong>e<br />
og hekse i flæng og pålægg<strong>er</strong> inkvisitionen<br />
– en form for katolsk und<strong>er</strong>søgelseskommission,<br />
som opsporede og dømte<br />
kætt<strong>er</strong>e – at tage sig af dem. Det sted<br />
i Det Gamle Testamente, hvor d<strong>er</strong> står:<br />
“En troldkvinde må du ikke lade leve”<br />
(Anden Mosebog 22:18), blev nu hentet<br />
frem og pudset af til brug. Langsomt<br />
tog massehyst<strong>er</strong>iet fart. De første store<br />
retssag<strong>er</strong> fandt sted i Alpeområd<strong>er</strong>ne i<br />
det sydlige Schweiz og nordlige Italien i<br />
slutningen af 1420’<strong>er</strong>ne.<br />
De lokale heks<strong>er</strong>etssag<strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på<br />
frygt og rygt<strong>er</strong> fik støtte, da to dominikan<strong>er</strong>munke<br />
<strong>fra</strong> Köln, Heinrich Kram<strong>er</strong><br />
og Jakob Spreng<strong>er</strong>, i 1486 udgav en hel<br />
håndbog i hekseforfølgels<strong>er</strong>.<br />
“Malleus Maleficarum”, Heksehamm<strong>er</strong>en,<br />
hed bogen, som knyttede mange<br />
forskellige element<strong>er</strong> af folklore og juridisk<br />
stof sammen. I bogen mente Kram<strong>er</strong><br />
og hans medforfatt<strong>er</strong> Jakob Spreng<strong>er</strong><br />
samtidig, at de kunne bevise, at<br />
kvind<strong>er</strong> var m<strong>er</strong>e tilbøjelige til heks<strong>er</strong>i<br />
end mænd: “Kvind<strong>er</strong> <strong>er</strong> af natur Satans<br />
redskab,” skrev de og lagde samtidig<br />
hovedansvaret for heks<strong>er</strong>i på kvindens<br />
tøjlesløse seksualitet: “Alt heks<strong>er</strong>i<br />
stamm<strong>er</strong> <strong>fra</strong> kødelig lyst, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> umættelig<br />
hos kvind<strong>er</strong>.” De to forfatt<strong>er</strong>e b<strong>er</strong>ett<strong>er</strong><br />
desuden histori<strong>er</strong> om selv mindre<br />
børn, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> blevet “besmittet” af d<strong>er</strong>es<br />
forældre, og fremfør<strong>er</strong> bl.a. som bevis,<br />
at børnene har opført sig sært, eft<strong>er</strong> at<br />
d<strong>er</strong>es forældre blev brændt på bålet.<br />
All<strong>er</strong>ede i 1490 blev Heksehamm<strong>er</strong>en<br />
dog forbudt af den katolske kirke,<br />
som kaldte den uetisk og ulovlig. Alligevel<br />
nød bogen stor udbredelse og udkom<br />
takket være den nyopfundne trykpres-<br />
Historie 11 • 2007 49<br />
MARY EVANS
BRIDGEMAN<br />
50 Historie 11 • 2007<br />
RELIGION<br />
Trylleformular<strong>er</strong>ne svæv<strong>er</strong> omkring en<br />
nøgen heks på dette tyske mal<strong>er</strong>i <strong>fra</strong><br />
1400-tallet af en ukendt kunstn<strong>er</strong>.<br />
De sexede hekse<br />
Kvind<strong>er</strong>s <strong>er</strong>otiske magt ansås for særligt<br />
truende i forbindelse med heks<strong>er</strong>i.<br />
Kvind<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> havde affær<strong>er</strong> med andre<br />
kvind<strong>er</strong>s mænd, var i farezonen for at<br />
blive anklaget, og det samme gjaldt<br />
kvind<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fik børn uden for ægteskabet<br />
med fx udstation<strong>er</strong>ede soldat<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
præst<strong>er</strong>. På samme måde fik hekse<br />
let skylden for kvind<strong>er</strong>s manglende<br />
evne til at få børn ell<strong>er</strong> mænds impotens.<br />
Nogle blev endog beskyldt for at<br />
stjæle og gemme mænds peniss<strong>er</strong>.<br />
Seksuelle udsvævels<strong>er</strong> var dog sjældent<br />
en del af de anklag<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bragte<br />
heksene for en domm<strong>er</strong>. De saftige<br />
histori<strong>er</strong> kom til und<strong>er</strong>vejs i processen<br />
og tilskrives ofte “heksemanual<strong>er</strong>” og<br />
forhørsled<strong>er</strong>nes egne fantasi<strong>er</strong>.<br />
se i 36 udgav<strong>er</strong> mellem 1486 og<br />
1669. Især blev den brugt som manual<br />
for en række v<strong>er</strong>dslige domstole<br />
i landområd<strong>er</strong>, hvor domm<strong>er</strong>ne<br />
ikke vidste, hvordan man skulle gribe<br />
en heks<strong>er</strong>etssag an, og den blev<br />
en populær inspirationskilde for fl<strong>er</strong>e<br />
sen<strong>er</strong>e heksemanual<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> gengav<br />
dens farv<strong>er</strong>ige b<strong>er</strong>etning<strong>er</strong> om<br />
hekses adfærd m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre<br />
ukritisk.<br />
I sig selv var bogen dog næppe årsag<br />
til store udbrud af hekseforfølgels<strong>er</strong>,<br />
som nogle historik<strong>er</strong>e har hævdet.<br />
Dens indflydelse bestod snar<strong>er</strong>e<br />
i, at den satte ord på de fantasifulde<br />
eskapad<strong>er</strong>, som hekse skulle<br />
være involv<strong>er</strong>et i, <strong>fra</strong> seksuelle udskejels<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong> barnemord til sygdom<br />
og ulykk<strong>er</strong> i lokalsamfundet.<br />
100.000 heksesag<strong>er</strong> på 300 år<br />
Ov<strong>er</strong> de næste århundred<strong>er</strong> bredte<br />
hekseforfølgels<strong>er</strong>ne sig i bølg<strong>er</strong> ud<br />
ov<strong>er</strong> kontinentet og til den nye v<strong>er</strong>den<br />
på den anden side af Atlant<strong>er</strong>havet.<br />
I langt de fleste tilfælde var<br />
d<strong>er</strong> tale om mindre udbrud af panik<br />
og henrettels<strong>er</strong> i små landsby<strong>er</strong> som<br />
den, Barbe boede i, selv om mange<br />
forfølgels<strong>er</strong> i større by<strong>er</strong> og ov<strong>er</strong><br />
hele region<strong>er</strong> var uhyrligt blodige.<br />
Det samlede antal døde i hekseforfølgels<strong>er</strong>ne<br />
har altid været et meget<br />
omdiskut<strong>er</strong>et emne, og nogle<br />
forsk<strong>er</strong>e har anslået tallet på helt<br />
op mod ni million<strong>er</strong> ofre. I dag vurd<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
de fleste forsk<strong>er</strong>e sagen langt<br />
m<strong>er</strong>e forsigtigt.<br />
To tredjedele af Europa blev aldrig<br />
ramt af hetzen, d<strong>er</strong> hovedsagelig<br />
fandt sted nord for Alp<strong>er</strong>ne. Indtil<br />
vid<strong>er</strong>e <strong>er</strong> færre end 15.000 dødsstraffe<br />
dokument<strong>er</strong>et i retsakt<strong>er</strong>.<br />
Ved at tage højde for, at d<strong>er</strong> stadig<br />
må ligge mange uopdagede navne<br />
og forfølgels<strong>er</strong> i dokument<strong>er</strong> gemt i<br />
arkiv<strong>er</strong> rundt omkring i Europa, vurd<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
de fleste d<strong>er</strong>for nu, at “kun”<br />
mellem 40.000 og 60.000 blev henrettet<br />
i de henved 100.000 retssag<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> blev afholdt ov<strong>er</strong> de tre århundred<strong>er</strong>,<br />
forfølgels<strong>er</strong>ne stod på.<br />
Uheld forklaredes som heks<strong>er</strong>i<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> i dag ikke noget, d<strong>er</strong> tyd<strong>er</strong><br />
på, at d<strong>er</strong> nogen sinde har levet hekse,<br />
som har brugt djævelsk magi til<br />
at hævne sig på d<strong>er</strong>es nabo<strong>er</strong>, sådan<br />
som vi kan læse det i retsakt<strong>er</strong>ne<br />
<strong>fra</strong> dengang. Ell<strong>er</strong> at heksene skulle<br />
være fløjet på kosteskaft til heksesabbatt<strong>er</strong>,<br />
hvor de syndede og smedede<br />
rænk<strong>er</strong> mod lokalsamfundet.<br />
Forklaringen på, at forfølgels<strong>er</strong>ne<br />
alligevel kunne gå så vidt, <strong>er</strong> ganske<br />
simpel. Selv om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale om et<br />
tankespind, var heks<strong>er</strong>iet dengang<br />
en nærmest fysisk realitet i hv<strong>er</strong>dagen<br />
for de fleste. Den gamle tigg<strong>er</strong>kone<br />
Barbe gik i sin retssag til bekendelse<br />
i en sådan grad, at d<strong>er</strong> ikke<br />
kan h<strong>er</strong>ske megen tvivl om, at hun<br />
blot ønskede at få det hele ov<strong>er</strong>stået.<br />
Men det spind, hun vævede sig selv<br />
ind i und<strong>er</strong> afhøring<strong>er</strong>ne, <strong>er</strong> samtidig<br />
en lang opremsning af de st<strong>er</strong>eotyp<strong>er</strong><br />
og ide<strong>er</strong> om det onde, d<strong>er</strong> var<br />
gængse i datiden.<br />
Forestilling<strong>er</strong>ne om heksekunst<br />
var oftest brygget sammen som en<br />
blanding af lokal folklore og den<br />
kristne teologi. De blev brugt til at<br />
forklare fænomen<strong>er</strong>, som vi i dag<br />
ville tilskrive begreb<strong>er</strong> som tilfældet,<br />
held og uheld ell<strong>er</strong> give meteorologiske<br />
og medicinske forklaring<strong>er</strong>.<br />
Heksene blev en slags syndebukke<br />
for de ulykk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ramte lokalsamfundet,<br />
og de fleste udbrud af forfølgels<strong>er</strong><br />
ses i forbindelse med hårde<br />
tid<strong>er</strong> i landsby<strong>er</strong>ne, fx eft<strong>er</strong> en fejlslagen<br />
høst ell<strong>er</strong> epidemi<strong>er</strong>. Så uheldig<br />
kunne ingen vel være, uden at<br />
ov<strong>er</strong>naturlige kræft<strong>er</strong> var på spil.<br />
Hekseanklag<strong>er</strong> var ofte lang tid<br />
und<strong>er</strong>vejs. Som i Barbe-sagen kunne<br />
det tage 15-20 år for en mistanke<br />
at blive til en retssag, men når først<br />
rygtet om heks<strong>er</strong>i var opstået, kendte<br />
fantasien ingen græns<strong>er</strong>. Langsomt<br />
voksede p<strong>er</strong>sonens ry som<br />
heks blandt nabo<strong>er</strong>ne i landsbyen.<br />
Rygt<strong>er</strong>, sladd<strong>er</strong> og sammenfald<br />
af begivenhed<strong>er</strong> bekræftede hinanden,<br />
og nettet strammedes om p<strong>er</strong>sonen.<br />
Især trusl<strong>er</strong> og skænd<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
blev husket og kædet sammen med<br />
ulykk<strong>er</strong>ne.<br />
I en sag <strong>fra</strong> England i 1612 vidnede<br />
bissekræmm<strong>er</strong>en John Law mod<br />
en kvinde ved navn Alison Device.<br />
Han fortalte, hvordan han for nogle<br />
år siden havde nægtet at give hende<br />
knappenåle, fordi hun ikke havde<br />
penge, og kort eft<strong>er</strong> var han “faldet<br />
til jorden helt lam i den ene side”.<br />
H<strong>er</strong> ville forklaringen i vore dage<br />
være ligetil – et slagtilfælde – men
ULLSTEIN BILD<br />
Hekse blev strakt, til de gav sig<br />
Tortur skulle få de anklagede til at sige, hvad anklag<strong>er</strong>ne ville høre. En del tilstod hvad som<br />
helst for at få det uundgåelige ov<strong>er</strong>stået, og mange blev tvunget til at hænge andre ud.<br />
STRÆKNING<br />
Off<strong>er</strong>et blev ophængt i en talje<br />
med armene bag ryggen og<br />
fødd<strong>er</strong>ne fastgjort til vægte.<br />
Kroppen blev tynget ned, og<br />
skuldrene og armene trukket<br />
af led. En anden almindelig<br />
metode var strækbænken, hvor<br />
kroppen blev trukket i <strong>fra</strong> begge<br />
end<strong>er</strong>, til lemm<strong>er</strong>ne gik af led.<br />
Begge dele medførte uudholdelige<br />
sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>.<br />
HEKSEMÆRKER<br />
De anklagedes nøgne kroppe<br />
blev kigget eft<strong>er</strong> og stukket<br />
med en særlig kniv i søgen<br />
eft<strong>er</strong> heksemærk<strong>er</strong>, som Djævelen<br />
havde eft<strong>er</strong>ladt, fx en<br />
ekstra brystvorte, han sugede<br />
næring af. Bødl<strong>er</strong>ne fandt i<br />
reglen, hvad de søgte, selv om<br />
ofrene påstod, at mærket var<br />
et ar ell<strong>er</strong> mod<strong>er</strong>mærke.<br />
VANDPRØVEN<br />
Mistænkte hekse blev smidt ell<strong>er</strong><br />
sænket ned i sø<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> vandløb.<br />
Man antog, at hekse stod i<br />
ledtog med djævelen og d<strong>er</strong>for<br />
flød ovenpå. Hvis den anklagede<br />
sank og druknede, måtte hun<br />
ell<strong>er</strong> han d<strong>er</strong>for anses for uskyldig.<br />
H<strong>er</strong> und<strong>er</strong>går Mary Sutton<br />
i 1612 vandprøven. Hun druknede<br />
ikke, men blev henrettet<br />
1613 i Bedford, England.<br />
MARY EVANS<br />
BRIDGEMAN<br />
MARY EVANS<br />
Fysisk tortur var en fast<br />
del af afhøring<strong>er</strong>ne und<strong>er</strong><br />
hekseforfølgels<strong>er</strong>ne.<br />
Chancen for at blive frikendt<br />
var størst ved de kirkelige<br />
og nationale domstole, hvor<br />
domm<strong>er</strong>ne var und<strong>er</strong>lagt<br />
visse juridiske principp<strong>er</strong><br />
og i øvrigt var bevidste om,<br />
at den katolske kirke tog<br />
officielt afstand <strong>fra</strong> hekseprocess<strong>er</strong>.<br />
Langt de fleste hekse<br />
blev dømt ved små, lokale<br />
domstole. Dommene faldt<br />
på baggrund af de tilståels<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> blev fremtvunget<br />
und<strong>er</strong> tortur, uden hensyn<br />
til, om ofrene var kvind<strong>er</strong>,<br />
mænd, børn ell<strong>er</strong> gamle.<br />
Mishandlingen kunne få<br />
tungen på gled hos de fleste.<br />
Selv om torturofrene var<br />
uskyldige, sagde de ofte,<br />
hvad de troede, domm<strong>er</strong>ne<br />
ville høre, bare for at få<br />
sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>stået. En hel<br />
del blev presset til at angive<br />
påståede medskyldige.<br />
Mange torturscen<strong>er</strong> har<br />
et sadistisk præg, og især<br />
kvindelige anklagede fremstilles<br />
g<strong>er</strong>ne afklædt. Blandt<br />
Heksebrænding.<br />
Ofrene brændte nede<strong>fra</strong><br />
og døde af væsketab,<br />
hede og røgforgiftning.<br />
BRIDGEMAN<br />
de almindelige form<strong>er</strong> for<br />
tortur var at trække kroppen<br />
af led. Andre udbredte<br />
fremgangsmåd<strong>er</strong> var tommelskru<strong>er</strong>ne,<br />
hvor fingre og<br />
tæ<strong>er</strong> langsomt blev knust,<br />
og vandtortur, hvor den<br />
anklagede blev lagt på en<br />
skrånende bænk med hovedet<br />
nedad og tvunget til at<br />
drikke store mængd<strong>er</strong> vand.<br />
Det medførte en ov<strong>er</strong>vældende<br />
følelse af drukning.<br />
I nogle tilfælde var vandet<br />
blandet op med peb<strong>er</strong>, urin<br />
ell<strong>er</strong> afføring for at være<br />
m<strong>er</strong>e effektivt. Ofrene blev<br />
også stukket med en speciel<br />
kniv for at finde “heksemærk<strong>er</strong>”,<br />
som Djævelen<br />
havde afsat på kroppen.<br />
Særligt udbredt i England<br />
var søvnb<strong>er</strong>øvelse, hvor de<br />
anklagede blev tvunget til at<br />
stå op og bevæge sig frem<br />
og tilbage i rummet, til de<br />
hv<strong>er</strong>ken vidste, hvor de var,<br />
ell<strong>er</strong> hvad de selv sagde.<br />
Mange anklagede trak<br />
tilståelsen tilbage, når de<br />
kom “i sikk<strong>er</strong>hed” i retten.<br />
De all<strong>er</strong>færreste modstod<br />
dog trusl<strong>er</strong> om ny tortur.<br />
Historie 11 • 2007 51
52 Historie 11 • 2007<br />
RELIGION<br />
Tilståels<strong>er</strong> var fælles fantasi<br />
Tilståels<strong>er</strong>ne i heksesag<strong>er</strong> beskriv<strong>er</strong> det samme – bl.a. orgi<strong>er</strong>, magiske salv<strong>er</strong> og<br />
flyvning. Formentlig var de pure opspind og ikke fremkaldt af fx rusmidl<strong>er</strong>.<br />
Tilståels<strong>er</strong>ne i heksesag<strong>er</strong><br />
mindede ifølge retsprotokoll<strong>er</strong><br />
og dokument<strong>er</strong><br />
forbløffende meget om hinanden.<br />
Alle indeholdt orgi<strong>er</strong>,<br />
ged<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> sad på tron<strong>er</strong>,<br />
samt hekse, d<strong>er</strong> fløj på kosteskaft<strong>er</strong>,<br />
forstod dyrenes<br />
sprog, tilb<strong>er</strong>edte eliksir<strong>er</strong><br />
og smurte sig ind i magiske<br />
salv<strong>er</strong>.<br />
De vilde vision<strong>er</strong> har fået<br />
nogle forsk<strong>er</strong>e til at antage,<br />
En tildækket djævel<br />
dans<strong>er</strong> med en flok<br />
svævende hekse.<br />
Malet af Goya<br />
i 1798.<br />
at hekse kunne være en<br />
slags eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> i “naturmedicin”,<br />
som frivilligt fremkaldte<br />
hallucination<strong>er</strong> med narkotiske<br />
stoff<strong>er</strong> i de salv<strong>er</strong>, de<br />
brugte. Den type “trolddomstradition<strong>er</strong>”<br />
<strong>er</strong> kendt <strong>fra</strong> bl.a.<br />
Island og kaldes også shamanisme.<br />
Hvis man går smørels<strong>er</strong>ne<br />
eft<strong>er</strong> i sømmene, vis<strong>er</strong> det<br />
sig dog, at magien var m<strong>er</strong>e<br />
symbolsk end reel. Ingredi-<br />
ens<strong>er</strong>ne var harmløse plant<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> skulle blandes på en<br />
bestemt måde og på et bestemt<br />
tidspunkt for at opnå<br />
den magiske effekt.<br />
I det hele taget tyd<strong>er</strong> intet<br />
på, at d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>hovedet har<br />
været arrang<strong>er</strong>et heksesabbatt<strong>er</strong>,<br />
hvor narkotiske stoff<strong>er</strong><br />
kunne spille ind. Vision<strong>er</strong>ne<br />
om ged<strong>er</strong> <strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke<br />
almindelige i en svampe- ell<strong>er</strong><br />
hashrus. I stedet mind<strong>er</strong><br />
de ritual<strong>er</strong>, som “heksene”<br />
und<strong>er</strong> tortur b<strong>er</strong>ettede om,<br />
mest af alt om parodi<strong>er</strong> på<br />
velkendte fænomen<strong>er</strong> i datiden<br />
– <strong>fra</strong> madlavning til<br />
kirkelige ritual<strong>er</strong> og frugtbarhedsfest<strong>er</strong>.<br />
Blot skulle “heksefest<strong>er</strong>ne”<br />
i stedet for gode<br />
ønsk<strong>er</strong> udtrykke onde plan<strong>er</strong><br />
og forbandels<strong>er</strong> mod nabo<strong>er</strong><br />
og samfund.<br />
Meget tyd<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for på, at<br />
tilståels<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> kogt sammen<br />
af fælles folkelige<br />
fantasi<strong>er</strong> – lokal folklore,<br />
religiøst fællesgods og vandrehistori<strong>er</strong>.<br />
Ofte delte domm<strong>er</strong>ne<br />
og de anklagede<br />
forestillingsv<strong>er</strong>den. Når<br />
forhørsled<strong>er</strong>ne fremtvang<br />
bekendels<strong>er</strong>ne, har de anklagede<br />
formentlig svaret<br />
bekræftende på alle mulige<br />
ledende spørgsmål for at<br />
slippe for fl<strong>er</strong>e pinsl<strong>er</strong>.<br />
Når heksenes tilståels<strong>er</strong> i<br />
et bestemt område lignede<br />
hinanden så meget, kan<br />
forklaringen også være, at<br />
tilståels<strong>er</strong>ne blev læst op før<br />
de offentlige henrettels<strong>er</strong>.<br />
De, d<strong>er</strong> blev anklaget<br />
sen<strong>er</strong>e, kan have hørt dem<br />
og have genfortalt dem,<br />
når de selv blev afhørt. På<br />
den måde udviklede fortælling<strong>er</strong>ne<br />
sig til selvbekræftende<br />
kæd<strong>er</strong>eaktion<strong>er</strong>.<br />
MARY EVANS<br />
Flyvning: Hekse i luften trodsede<br />
både tyngdelov og moral.<br />
Eliksir<strong>er</strong>: En levende hane tilsættes<br />
et magisk bryg.<br />
Dyrenes sprog: Hekse kunne<br />
tale med dyrene.<br />
MARY EVANS MARY EVANS
i datiden var det medicinske kendskab<br />
begrænset. Sammenfaldet af<br />
begivenhed<strong>er</strong> var d<strong>er</strong>for nok til at<br />
ov<strong>er</strong>bevise folk om, at sygdommen<br />
måtte have en årsag. Heksene fik<br />
på den måde skylden for alt <strong>fra</strong> lugtende<br />
fødd<strong>er</strong> til pludselige dødsfald.<br />
Når sagen endelig kom for retten,<br />
havde de anklagede sjældent mange<br />
chanc<strong>er</strong>. Godt hjulpet af torturen,<br />
d<strong>er</strong> var allestedsnærværende<br />
i datidens afhøringslokal<strong>er</strong>, har desp<strong>er</strong>ationen<br />
sikk<strong>er</strong>t været med til<br />
at få tungen på gled. På den måde<br />
kunne de mistænkte i det mindste<br />
købe sig lidt tilgivelse ved at indrømme<br />
det hele. Ell<strong>er</strong> bare få det<br />
ov<strong>er</strong>stået, som i Barbes tilfælde.<br />
Hvis de ikke tilstod, kunne de risik<strong>er</strong>e<br />
at blive testet på forskellige<br />
brutale måd<strong>er</strong>, som fx koldtvandsprøven.<br />
H<strong>er</strong> blev “heksene” smidt<br />
i en sø ell<strong>er</strong> en dam. Hvis de flød,<br />
var de skyldige. Hvis de sank, var<br />
de ikke. Men så var det tit for sent<br />
at redde dem <strong>fra</strong> druknedøden.<br />
Anklag<strong>er</strong>ne for heks<strong>er</strong>i blev også<br />
forhalet, fordi mange valgte at konfront<strong>er</strong>e<br />
heksen for at få hende ell<strong>er</strong><br />
ham til at ophæve forbandelsen<br />
ell<strong>er</strong> søgte hjælp hos magikyndige<br />
helbred<strong>er</strong>e. Det <strong>er</strong> indlysende, at<br />
den slags godartede troldkvind<strong>er</strong><br />
og -karle selv må have været i farezonen,<br />
hvis noget andet pludselig<br />
gik skævt i lokalsamfundet.<br />
Hekse var også mænd<br />
Langt størstedelen af de anklagede,<br />
mindst tre ud af fire, var kvind<strong>er</strong>.<br />
Tyskland, d<strong>er</strong> med op mod 26.000<br />
heksehenrettels<strong>er</strong> stod for ov<strong>er</strong><br />
halvdelen af det samlede antal, følg<strong>er</strong><br />
den ov<strong>er</strong>ordnede statistik, og i<br />
Ungarn (800), England (300-1000)<br />
og Danmark (1000), Norge (300-<br />
350) og Sv<strong>er</strong>ige (200-300) var stort<br />
set alle de dømte kvind<strong>er</strong>.<br />
Men både i Frankrig, som med<br />
anslået 5-6000 henrettede <strong>er</strong> numm<strong>er</strong><br />
to på listen, og i Finland (115<br />
dræbte) <strong>er</strong> fordelingen næsten 50-<br />
50. I Estland (100) var 60 pct. af de<br />
dræbte mænd, og på Island var 20<br />
ud af 22 dømte mænd.<br />
Af de kvindelige anklagede synes<br />
mange i første omgang at være<br />
blevet angivet for heks<strong>er</strong>i af andre<br />
kvind<strong>er</strong>. Det kan forklares ved, at<br />
datidens samfund var stærkt kønsopdelt.<br />
Sædvanligvis varetog kvind<strong>er</strong><br />
opgav<strong>er</strong> i og omkring huset,<br />
mens manden arbejdede udendørs.<br />
D<strong>er</strong>for havde kvind<strong>er</strong> flest<br />
sammenstød med andre kvind<strong>er</strong><br />
i hv<strong>er</strong>dagen. Først læng<strong>er</strong>e oppe<br />
i systemet blev mænd involv<strong>er</strong>et<br />
som vidn<strong>er</strong> og domm<strong>er</strong>e.<br />
D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> skævvridningen også<br />
stadig udtryk for mandsdominansen<br />
og kvindeund<strong>er</strong>trykkelsen i<br />
samfundet op gennem middelald<strong>er</strong>en<br />
og renæssancen. Kvind<strong>er</strong>ne<br />
hørte gen<strong>er</strong>elt til de svageste i<br />
samfundet, og det var oftest blandt<br />
dem, man fandt de anklagede.<br />
Retsakt<strong>er</strong>ne vis<strong>er</strong>, at de mest udsatte<br />
oftest var dem, d<strong>er</strong> ikke havde<br />
en familie og d<strong>er</strong>med ikke havde<br />
et stærkt socialt netværk til at<br />
beskytte sig.<br />
Mobiliteten i datidens samfund<br />
var minimal både geografisk og socialt.<br />
En af undtagels<strong>er</strong>ne var, når<br />
kvind<strong>er</strong> blev gift og flyttede ind hos<br />
manden og svig<strong>er</strong>familien, ofte i<br />
en anden by. Hvis manden døde<br />
først, stod kvinden uden et socialtnetværk.<br />
Det <strong>er</strong> en væsentlig del<br />
af forklaringen på, at enk<strong>er</strong> og tigg<strong>er</strong>e<br />
som Barbe fyld<strong>er</strong> så meget i<br />
statistikk<strong>er</strong>ne. Hun havde godt nok<br />
en mand, men han var gammel og<br />
svag og havde ikke indflydelse til at<br />
kunne hjælpe hende.<br />
I de små landsby<strong>er</strong> boede de fleste<br />
op og ned ad hinanden hele livet.<br />
Bytteøkonomien domin<strong>er</strong>ede,<br />
og folk hjalp hinanden, så godt de<br />
kunne, selv om de færreste havde<br />
meget at give af. Det førte til venskab<strong>er</strong><br />
og fjendskab<strong>er</strong>. Men selv<br />
venskab<strong>er</strong> kunne blive anstrengt i<br />
knapheden, og ældre, fattige kvind<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> bad om mad uden at have<br />
meget at give igen, blev set som en<br />
byrde både rent økonomisk og følelsesmæssigt.<br />
Især når tid<strong>er</strong>ne var<br />
trange, og hvis tigg<strong>er</strong>kon<strong>er</strong>ne reag<strong>er</strong>ede<br />
aggressivt på afvisningen.<br />
Mænd, d<strong>er</strong> blev dømt som hekse,<br />
var på samme måde oftest rejsende<br />
håndværk<strong>er</strong>e, fattige bønd<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> tigg<strong>er</strong>e, mens folk <strong>fra</strong> de<br />
øvre samfundslag og stærk<strong>er</strong>e famili<strong>er</strong><br />
sjældent endte på anklagebænken.<br />
Det skete stort set kun, når sag<strong>er</strong><br />
begyndte at rulle eft<strong>er</strong> tilstå-<br />
Djævelen – med ekstra bryst<strong>er</strong> som tegn på sin p<strong>er</strong>v<strong>er</strong>sitet<br />
– har sat sig tungt på denne heks, d<strong>er</strong> knug<strong>er</strong> sin<br />
pengepose. Træsnit <strong>fra</strong> omkring 1515.<br />
Historie 11 • 2007 53
54 Historie 11 • 2007<br />
RELIGION<br />
els<strong>er</strong> om heksesabbatt<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> i de få dokument<strong>er</strong>ede<br />
sag<strong>er</strong>, hvor slægtsfejd<strong>er</strong><br />
blev udkæmpet i retssalene.<br />
Nogle forsk<strong>er</strong>e har peget på jordemødre<br />
som særligt udsatte. Heksehamm<strong>er</strong>en<br />
giv<strong>er</strong> fx udtryk for, at “d<strong>er</strong> ikke<br />
<strong>er</strong> nogen, d<strong>er</strong> skad<strong>er</strong> den katolske tro<br />
så meget som jordemødrene”. Årsagen<br />
kunne være det store antal spædbørn<br />
og mødre, d<strong>er</strong> i tidlig<strong>er</strong>e tid<strong>er</strong> døde<br />
und<strong>er</strong> fødsl<strong>er</strong>. I kild<strong>er</strong>ne tyd<strong>er</strong> intet dog<br />
på, at jordemødrene skulle have været<br />
særligt forfulgte. Tværtimod s<strong>er</strong> de ud<br />
til at være und<strong>er</strong>repræsent<strong>er</strong>ede i retsakt<strong>er</strong>ne.<br />
Det har andre forsk<strong>er</strong>e forklaret<br />
med, at de i virkeligheden var en<br />
respekt<strong>er</strong>et gruppe i samfundet takket<br />
være den livsvigtige funktion, de havde.<br />
Det var således m<strong>er</strong>e sandsynligt at fin-<br />
ULLSTEIN BILD<br />
Heksejagten i Salem<br />
kostede 23 livet<br />
vint<strong>er</strong>en 1692 blev syv små pig<strong>er</strong><br />
I i den lille by Salem i Massachusetts<br />
ramt af en sær tilstand. D<strong>er</strong>es<br />
kroppe stivnede i groteske stilling<strong>er</strong>,<br />
de kravlede hylende rundt på gulvet,<br />
og de klagede ov<strong>er</strong>, at de blev bidt<br />
og stukket med knive. Da den lokale<br />
læge ikke kunne finde nogen anden<br />
forklaring på fænomenet, lagde han<br />
skylden på ov<strong>er</strong>naturlige fænomen<strong>er</strong>,<br />
og heksejagten gik ind. En række<br />
de jordemødre i de kommission<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
skulle teste de anklagede for mærk<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> kunne afsløre dem som hekse, end<br />
på selve anklagebænken.<br />
Protestant<strong>er</strong> og<br />
katolikk<strong>er</strong> var lige grove<br />
På nær nogle særlige tilfælde var d<strong>er</strong> altså<br />
ikke tale om forfølgels<strong>er</strong> organis<strong>er</strong>et<br />
og styret oppe<strong>fra</strong>, af kirken ell<strong>er</strong> staten.<br />
I begyndelsen gik den katolske kirke<br />
nidkært ind i forfølgels<strong>er</strong>ne, men som<br />
helhed var de kirkelige domstole langt<br />
m<strong>er</strong>e tilbøjelige til at idømme bodsstraffe<br />
i stedet for dødsdomme, og kirken<br />
var blandt de første til at tage afstand <strong>fra</strong><br />
hekseforfølgels<strong>er</strong>ne igen. Den b<strong>er</strong>ygtede<br />
spanske inkvisition henrettede således<br />
kun 59 mennesk<strong>er</strong> for heks<strong>er</strong>i, mens<br />
En kæd<strong>er</strong>eaktion fik folk til at angive hinanden i den am<strong>er</strong>ikanske lilleby<br />
Salem i 1692, som <strong>er</strong> blevet symbol for massehyst<strong>er</strong>i.<br />
kvind<strong>er</strong> blev anholdt, og i den eft<strong>er</strong>følgende<br />
retssag vidnede pig<strong>er</strong>ne<br />
mod dem med histori<strong>er</strong> om, at de var<br />
blevet angrebet af dem som spøgels<strong>er</strong>.<br />
Op mod 200 p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> blev arrest<strong>er</strong>et,<br />
og 19 dødsdømt (14 kvind<strong>er</strong>,<br />
5 mænd). Mindst fire døde i fængsel.<br />
Den hadske stemning har bl.a. inspir<strong>er</strong>et<br />
forfatt<strong>er</strong>en Arthur Mill<strong>er</strong> til stykket<br />
“Heksejagt”, d<strong>er</strong> trak parallell<strong>er</strong><br />
til 1950'<strong>er</strong>nes kommunistjagt i USA.<br />
Filmen “The Crucible” <strong>fra</strong> 1997 bygg<strong>er</strong> på Arthur Mill<strong>er</strong>s skuespil <strong>fra</strong> 1950'<strong>er</strong>ne<br />
om angst og frustration<strong>er</strong> i et lille, puritansk landsbysamfund.<br />
tallene for de katolske inkvisition<strong>er</strong> i Italien<br />
og Portugal lå på henholdsvis 36 og<br />
4. Inkvisition<strong>er</strong>ne var langt m<strong>er</strong>e optaget<br />
af felttog mod kætt<strong>er</strong>e, jød<strong>er</strong>, muslim<strong>er</strong><br />
og protestant<strong>er</strong> end af at forfølge satanisme<br />
og heks<strong>er</strong>i.<br />
Nord for Alp<strong>er</strong>ne tyd<strong>er</strong> meget d<strong>er</strong>imod<br />
på, at både lokale katolske og protestantiske<br />
præst<strong>er</strong> i mange tilfælde tillod<br />
ell<strong>er</strong> opildnede til forfølgels<strong>er</strong> i krisetiden<br />
eft<strong>er</strong> reformationen i det 16.<br />
århundrede. Statsov<strong>er</strong>hoved<strong>er</strong>ne havde<br />
sjældent int<strong>er</strong>esse i, at forfølgels<strong>er</strong>ne<br />
udviklede sig og truede stabiliteten<br />
i samfundet. Mens 90 pct. af retssag<strong>er</strong>ne<br />
i landområd<strong>er</strong>ne endte med en dødsdom,<br />
gjaldt det kun 30 pct. ved de nationale<br />
domstole. Disse tal <strong>er</strong> dog også blevet<br />
forklaret med, at domm<strong>er</strong>ne i storby<strong>er</strong>ne<br />
var bedre uddannet og læng<strong>er</strong>e<br />
væk <strong>fra</strong> hyst<strong>er</strong>iet, mens de i landsby<strong>er</strong>ne<br />
var en del af det samfund, hvor panikken<br />
hærgede og anklag<strong>er</strong>ne opstod.<br />
D<strong>er</strong> findes imidl<strong>er</strong>tid nogle særligt<br />
grelle sag<strong>er</strong>, hvor myndighed<strong>er</strong>ne tydeligvis<br />
har været med til at opildne stemningen<br />
og få de anklagede dømt og henrettet.<br />
Den slags intense hekseforfølgels<strong>er</strong><br />
fandt hovedsagelig sted <strong>fra</strong> slutningen<br />
af det 16. århundrede. De brød ud i<br />
store bølg<strong>er</strong> i sydtyske provinsby<strong>er</strong> som<br />
Tri<strong>er</strong>, Bamb<strong>er</strong>g, Würzburg og Köln samt<br />
Østrig og Schweiz.<br />
I de snævre, klaustrofobiske gad<strong>er</strong> i<br />
disse by<strong>er</strong> kunne naboskabet også være<br />
anstrengt, og når den første gnist var<br />
tændt, løb anklag<strong>er</strong>ne som en ild gennem<br />
byen. Det førte til store process<strong>er</strong>,<br />
hvor fl<strong>er</strong>e tusinde mennesk<strong>er</strong> blev<br />
forfulgt og dømt til døden. Disse spektakulære<br />
massehenrettels<strong>er</strong> har i høj<br />
grad været med til at farve eft<strong>er</strong>tidens<br />
syn på hele p<strong>er</strong>ioden, sammen med den<br />
udprægede brug af grusom tortur til at<br />
fremtvinge tilståels<strong>er</strong> og nye anklag<strong>er</strong><br />
mod nabo<strong>er</strong>, venn<strong>er</strong> og fjend<strong>er</strong>.<br />
I 1675 brød en “hekseepidemi” ud i<br />
Salzburg i Østrig, den såkaldte Zaub<strong>er</strong><strong>er</strong>jackl-proces.<br />
En gruppe desp<strong>er</strong>ate tigg<strong>er</strong>e,<br />
hovedsagelig forældreløse ell<strong>er</strong> udstødte<br />
drenge, havde ov<strong>er</strong> de foregående<br />
år sluttet sig sammen i en bande<br />
og taget aggressive metod<strong>er</strong> i brug for<br />
at ov<strong>er</strong>leve. De havde slået sig på tyv<strong>er</strong>i,<br />
røv<strong>er</strong>i og brugt trusl<strong>er</strong> om heks<strong>er</strong>i,<br />
når folk ikke ville give dem, hvad de ville<br />
have. Til d<strong>er</strong>es c<strong>er</strong>emoni<strong>er</strong> anvendte<br />
de forskellige hjemmestrikkede magiske<br />
ritual<strong>er</strong>. For sent så de faresignal<strong>er</strong>ne.<br />
Myndighed<strong>er</strong>ne skred nu ind, og tig-
I de snævre,<br />
klaustrofobiske gad<strong>er</strong><br />
i disse by<strong>er</strong> kunne<br />
naboskabet være<br />
anstrengt, og når den<br />
første gnist var tændt,<br />
løb anklag<strong>er</strong>ne som en<br />
ild gennem byen.<br />
Om by<strong>er</strong>ne Tri<strong>er</strong>, Bamb<strong>er</strong>g,<br />
Würzburg og Köln i slutningen af<br />
det 16. århundrede.<br />
g<strong>er</strong>e blev systematisk kædet sammen<br />
med heks<strong>er</strong>i. D<strong>er</strong> findes ikke håndfaste<br />
bevis<strong>er</strong> på, at kirken og myndighed<strong>er</strong>ne<br />
valgte at bruge denne gruppe<br />
som syndebukke for at rense ud i<br />
byens ned<strong>er</strong>ste lag, men en del tyd<strong>er</strong><br />
på det. Ærkebiskoppen i Salzburg skånede<br />
nådigt alle und<strong>er</strong> 12 år, men alligevel<br />
endte dødstallet på ov<strong>er</strong> 200 i de<br />
15 år, retssag<strong>er</strong>ne stod på.<br />
Hekse blev brændt ell<strong>er</strong> hængt<br />
I England og Am<strong>er</strong>ika blev heksene<br />
hængt, mens man i andre europæiske<br />
lande brændte hekse. De fleste billed<strong>er</strong><br />
af kætt<strong>er</strong>- ell<strong>er</strong> heksebål vis<strong>er</strong> den<br />
dødsdømte bundet til en pæl på toppen<br />
af et bål. Reelt var den dødsdømte<br />
dog oftest helt ell<strong>er</strong> delvis skjult. Bålet<br />
blev stablet i en cirkel omkring pælen,<br />
den dødsdømte blev ført ind i cirklen<br />
og bundet, m<strong>er</strong>e kvas blev læsset op<br />
omkring hende ell<strong>er</strong> ham, og det hele<br />
sluttelig antændt.<br />
Den sen<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>iode af hekseforfølgels<strong>er</strong>ne<br />
involv<strong>er</strong>ede stadig oft<strong>er</strong>e<br />
børn. Både ofre og anklag<strong>er</strong>e omfattede<br />
mange mindreårige, og det gik ud<br />
ov<strong>er</strong> alle mulige – <strong>fra</strong> familiemedlemm<strong>er</strong><br />
og nabo<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> legekamm<strong>er</strong>at<strong>er</strong> til<br />
tilfældigt forbipass<strong>er</strong>ende. To heksejagt<strong>er</strong><br />
i henholdsvis Nordsv<strong>er</strong>ige i 1668-<br />
76, hvor små 200 blev dømt til døden,<br />
og nordam<strong>er</strong>ikanske Salem i 1692, vis<strong>er</strong>,<br />
at det kunne få særligt tragiske konsekvens<strong>er</strong><br />
at indblande børn. Både i Sv<strong>er</strong>ige<br />
og Am<strong>er</strong>ika blev det sen<strong>er</strong>e klart, at<br />
børnene havde hidset hinanden op og<br />
opdigtet anklag<strong>er</strong>ne. I Sv<strong>er</strong>ige blev en<br />
del børn endda henrettet som resultat.<br />
De blodige tilfælde af massehyst<strong>er</strong>i<br />
hørte til undtagels<strong>er</strong>ne og bidrog formentlig<br />
til at afslutte hekseforfølgels<strong>er</strong>ne.<br />
Stemningen blandt magthav<strong>er</strong>ne, i<br />
de veluddannede kredse og i befolkning<strong>er</strong>ne<br />
som helhed vendte sig til sidst<br />
imod process<strong>er</strong>ne, som standsede helt<br />
i løbet af 1700-tallet.<br />
Europas sidste heksehenrettelse fandt<br />
sted i Schweiz i 1782. Da var modstanden<br />
vokset, så man und<strong>er</strong> selve retssagen<br />
helt undgik at bruge ordet heks<strong>er</strong>i.<br />
Tiden var omsid<strong>er</strong> løbet <strong>fra</strong> Heksehamm<strong>er</strong>en.<br />
LÆS MERE:<br />
● Robin Briggs: Witches and Neighbors. The Social and Cultural<br />
Context of European Witchcraft (2002) ● Hans Pet<strong>er</strong><br />
Broedel: The Malleus Maleficarum and the Construction of<br />
Witchcraft (2004).<br />
● www.gend<strong>er</strong>cide.org/case_witchhunts.html<br />
All<strong>er</strong>ede i hekseforfølgels<strong>er</strong>nes<br />
tid<br />
fandtes billedet<br />
af heksen som en<br />
ondsindet, gammel<br />
kone med hat.<br />
Eventyrenes hekse<br />
Helten i eventyret vind<strong>er</strong> altid<br />
ov<strong>er</strong> heksen, som <strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et<br />
til kildrende gys<strong>er</strong>effekt.<br />
Eventyrenes hekse <strong>er</strong> hyppigst<br />
rynkede kon<strong>er</strong> med skumle hensigt<strong>er</strong>,<br />
skjult und<strong>er</strong> bedstemod<strong>er</strong>lig<br />
venlighed. De hekse, vi mød<strong>er</strong> i<br />
1700- og 1800-tallets b<strong>er</strong>ømte genfortælling<strong>er</strong><br />
af folkeeventyr, virk<strong>er</strong><br />
dog sjældent så farlige, at de kan<br />
opskræmme tusind<strong>er</strong> af voksne.<br />
Snar<strong>er</strong>e afspejl<strong>er</strong> de en tid, hvor<br />
dæmonien <strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et til gys<strong>er</strong>effekt.<br />
Den arketypiske heks findes<br />
måske i Grimms fortælling om Hans<br />
og Grete. H<strong>er</strong> jages to sultne børn<br />
hjemme<strong>fra</strong> og tiltrækkes af heksens<br />
lækre pandekagehus. For sent opdag<strong>er</strong><br />
de, at heksen vil æde dem.<br />
Heksen blev en fast figur i eventyr.<br />
H<strong>er</strong> modtag<strong>er</strong> hun elskværdigt de<br />
godtroende søskende Hans og Grete.<br />
CORBIS<br />
Historie 11 • 2007 55
Change language