INSTITUT FOR FARMAKOLOGI OG FARMAKOTERAPI

SPECIALEKATALOG 2006
INSTITUT
FOR
FARMAKOLOGI OG FARMAKOTERAPI
1

INSTITUT FOR FARMAKOLOGI OG FARMAKOTERAPI
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi består af de tidligere institutter farmakologi og
samfundsfarmaci, samt klinisk farmaci.
Dette katalog er opdelt i to dele, som svarer til forskning og specialeopgaver udbudt fra
det tidligere Institut for Farmakologi henholdsvis Institut for Samfundsfarmaci.
FARMAKOLOGISK FORSKNING:
Den farmakologiske forskning på institut for Farmakologi og Farmakoterapi udfører
lægemiddelorienteret forskning med farmakologi, molekylærbiologi og farmaceutisk
mikrobiologi som centrale elementer.
Der fokuseres primært på lægemidlers/stoffers virkninger og bivirkninger, deres
betydning i forbindelse med patologiske tilstande samt deres påvirkning af de
immunologiske systemer.
Forskningen foretages på forskellige niveauer: receptor, celler, isolerede organer og invivo.
Forskningen baseres i vid udstrækning på studier gennem karakterisering af
receptorer, transportsystemer i cellemembraner, intracellulære mekanismer, ”second
messenger” systemer og forskellige molekylærbiologiske teknikker.
En mere detaljeret beskrivelse af institutets forsningsområder, kan ses i DFU’s Annual
Report 2003 og på institutets hjemmeside.
Forskningssamarbejde foregår med medarbejdere på Universitetets andre institutter
samt danske og udenlandske universitetsenheder, private forskningsinstitutioner og
medicinalindustrien.
Instituttet har følgende hovedforskningsområder: Farmakologi inkl. neurofarmakologi og
molekylærfarmakologi; Molekylærbiologi og Farmaceutisk mikrobiologi.
Specialeopgaver vil typisk falde inden for disse forskningsområder, men da instituttets
medarbejdere har forskningssamarbejde med danske og udenlandske forskningsmiljøer,
vil det også være muligt at udføre dele af eller hele specialet uden for DFU´s rammer.
SPECIALEOPGAVER VIL TYPISK FALDE INDEN FOR FØLGENDE EMNER:
• Receptorfarmakologi omkring GABA- og glutamatsystemet, samt opioide receptorer
(Uffe Kristiansen, Suzanne L. Hansen, Henrik Tang Vestergaard, Bjarne Fjalland,
Arne Schousboe)
• Metaboliske undersøgelser relateret til neuroner og gliaceller (Arne Schousboe,
Aase Frandsen, Trine Meldgaard Lund, Helle S. Waagepedersen)
• Glutamattransportsystemet (Arne Schousboe, Orla Miller Larsson)
• Neurohypofysehormoner samt samspillet med immunsystemet (Erik Wind Hansen,
Jens Dencker Christensen, Lise Moesby)
• Detektion af pyrogener (Erik Wind Hansen, Lise Moesby, Jens Dencker Christensen)
• Farmakokinetik og farmakoterapi (Helmer Ring-Larsen)
• Bioaktive lipider (Harald S. Hansen)
• Genetiske studier af autoimmunitet i dyremodeller (Åsa Anderson)
• Molekylærbiologi omkring antistoffer og antigener (Erik S. Riise)
• Virus og membraner (Klaus Bahl Andersen)
• Smertefarmakologi (Ole Jannik Bjerrum, Majid Sheykhzade)
• Vaskulær farmakologi (Majid Sheykhzade)
• Cancersmerte, samt sygdomsrelaterede dyremodeller og in vivo imaging (Anne-
Marie Heegaard)
2

• Klinisk farmaci – smertebehandling (Lona Christrup)
• Immunogenetiska studier av kronisk inflammation (Åsa Andersson)
SPECIALEVEJLEDERE:
• Klaus Bahl Andersen kba@dfuni.dk
• Åsa Anderson aaa@dfuni.dk
• Ole Jannik Bjerrum ojb@dfuni.dk
• Jens Dencker Christensen jdc@dfuni.dk
• Lona Christrup llc@dfuni.dk
• Bjarne Fjalland bf@dfuni.dk
• Aase Frandsen aaf@dfuni.dk
• Erik Wind Hansen ewh@dfuni.dk
• Harald S Hansen hsh@dfuni.dk
• Suzanne L. Hansen slh@dfuni.dk
• Anne-Marie Heegaard amhe@dfuni.dk
• Uffe Kristiansen uk@dfuni.dk
• Helmer Ring-Larsen ring-larsen@rh.dk
• Orla Miller Larsson oml@dfuni.dk
• Trine Meldgaard Lund tml@dfuni.dk
• Lise Moesby lm@dfuni.dk
• Mette Rasmussen mr@dfuni.dk
• Erik S. Riise esr@dfuni.dk
• Arne Schousboe as@dfuni.dk
• Majid Sheykhzade mash@dfuni.dk
• Henrik Tang Vestergaard htv@dfuni.dk
• Helle S. Waagepedersen hsw@dfuni.dk
KORTE PROJEKTBESKRIVELSER:
Fremstilling af immunologiske reagenser til sygdomsbehandling
Kroppens immunforsvar er indrettet til at kunne destruere fremmede antigener. Dette er
betinget af at immunforsvaret kan skelne mellem egne og fremmede antigener. I sjældne
tilfælde sker der en forstyrrelse af denne funktion, og immunforsvaret bliver rettet mod
kroppens egne cellekomponenter. Man får derved en autoimmun sygdom som diabetes
og multipel sklerose.
Vi har flere projekter, der prøver at belyse det autoimmune aspekt. Vi har klonet
receptorer, der er involveret i multipel sklerose og vil lave mutanter af receptoren for at
belyse relationen mellem bindingsstyrke og det autoimmune respons. Vi har klonet
antistoffer, der interfererer med udløsningen af det autoimmune respons, og vi forsøger i
musemodeller at teste, om man kan vaccinere mod multipel sklerose.
Et andet eksempel på et uhensigtsmæssigt immunrespons er allergi. Vi søger at belyse
samspillet mellem allergener og de celler, der giver de typiske allergisymptomer.
Kronisk Leufatisk Leukemi (CLL) er en kræftform i immunforsvarets antistofproducerende
celler. Vi finder antigenlignende peptider, der binder til disse kræftcellers antistoffer med
henblik på identifikation og mulig destruktion af kræftcellerne.
Vi har desuden et projekt, hvor vi i samarbejde med Seruminstituttet undersøger
sammenhængen mellem brug af antibiotika og induktion af et utilsigtet toksisk svar fra
visse tarmpatogene E.coli. (Erik S. Riise)
3

Samspil mellem det immune og det neuroendokrine system
I de seneste år er vores viden om samspillet mellem det neuroendokrine system og
immunforsvaret steget voldsomt. Med udgangspunkt i kendskabet til glucocorticoidernes
immunsuppressive effekt har vi i dag kendskab til at mange forskellige hormoner kan
modulere immunresponset. Samtidig har det vist sig, at kommunikationen går i begge
retninger. Udover hormoners effekt på immunsystemet ved vi i dag at immunceller
producerer signalstoffer, der påvirker det neuroendokrine system. Disse proteiner kaldes
cytokiner og produceres primært af aktiverede immunceller. Selv om deres primære
funktion er at aktivere immunforsvaret, kan de via blodbanen nå neurale og endokrine
organer og påvirke disses funktion. Cytokiner produceres ikke kun i immunceller, men
også i andet væv specielt i neuroendokrine organer.
Vi fokuserer specielt på samspillet mellem neurohypofysehormonerne oxytocin og
vasopressin og de inflamatoriske cytokiner (IL-1, IL-6 og TNF).
Kommende specialeprojekter kan tænkes at undersøge:
Hvilke cytokiner kan syntetiseres og frigøres fra neurohypofysen?
Kan andre cytokiner end IL-1 påvirke oxytocin og vasopressin sekretionen fra
neurohypofysen?
Har allerede identificerede receptorer på neurohypofyseceller indflydelse på
cytokinsekretionen? (Jens Dencker Christensen, Erik Wind Hansen, Lise Moesby)
Detektion af pyrogener
Lægemidler til parenteral brug skal være fri for pyrogener. Pyrogener i lægemidler
detekteres ved "Test for pyrogens" (kanin pyrogen test) eller "Test for bacterial
endotoxins" (LAL test). Begge assays er behæftet med ulemper. Derfor arbejder vi på at
udvikle alternative in-vitro assays. For tiden evalueres en human monocyt cellelinie
(Mono Mac 6) og en granulocyt cellelinie (HL-60) for deres egnethed til detektion af
pyrogener i lægemidler.
Rationalet bag anvendelsen af disse cellelinier er, at monocytter og granulocytter in-vivo
indtager en central rolle i feberpatogenesen og inflammation. Monocytter vil som svar på
pyrogener frisætter cytokinerne IL-6, IL-1 og TNF-. Granulocytter aktiveres bl.a. ved
produktion af reaktive iltforbindelser.
Mono Mac 6 kan, ligesom kanin pyrogen testen, detektere et bredt spektrum af pyrogene
mikroorganismer, dvs. pyrogener fra både gram-negative og gram-positive bakterier og
svampe. Med udvikling af Mono Mac 6 assayet er det muligt at undersøge toksiner fra
specielt gram-positive bakterier - et område der er meget dårligt undersøgt. (Jens
Dencker Christensen, Erik Wind Hansen, Lise Moesby)
In vitro og in vivo neurofarmakologiske undersøgelser af GABAA receptor
ligander
GABA er den kvantitativt vigtigste inhibitoriske neurotransmitter i centralnervesystemet,
og forstyrrelser i den GABAerge transmission formodes at være impliceret i flere
neurologiske og psykiatriske lidelser. GABAA receptoren spiller i denne sammenhæng en
central rolle, og er target for flere vigtige lægemidler, bl.a. benzodiazepiner. Der findes
adskillige subtyper af GABAA receptorer, og flere undersøgelser har vist at den in vivo
farmakologiske profil af en given ligand afhænger af hvilke(n) subtype(r) liganden
påvirker. Dette har betydning for såvel virkning som bivirkninger af liganden.
Gruppen beskæftiger sig specielt med undersøgelser af GABAA receptor liganders
aktiveringsmekanismer og subtype-selektivitet. Gruppen studerer bl.a. betydning af såvel
synaptiske som ekstrasynaptiske receptorer for den GABAerge transmission i relation til
neurologiske sygdomme - herunder især epilepsi. Dette gøres ved elektrofysiologisk
målinger (patch-clamp, cortical wedge) på rekombinante receptorer, nerveceller i
4

primære kulturer og hjernesnit. Optiske målinger på primære kulturer og hjernesnit samt
computerbaseret modellering er også en del af gruppens redskaber. Desuden anvender
gruppen in vivo modeller relevante for epilepsi med henblik på at få en bedre forståelse
af kløften mellem in vitro og in vivo studier. Ved en kombination af disse teknikker kan
der skabes en bedre sygdomsmekanistisk forståelse for epilepsi samt en mere
grundlæggende forståelse af GABAA receptorliganders virkningsmekanismer. (Uffe
Kristiansen, Suzanne L. Hansen, Henrik Tang Vestergaard).
Metaboliske undersøgelser relateret til neuroner og astrogliaceller
Hjernen indeholder et glykogenlager hvis betydning langt fra er karakteriseret. Vi
undersøger forskellige aspekter af glykogenstofskiftet, bl.a. helt elementære
mekanistiske egenskaber for dette rigt forgrenede molekyle, kortlægning af mulig
intracellulær ”sektionsadskillelse”, samt dets relation og betydning for astrogliacellers og
neuroners funktion. Disse aspekter undersøges ved forsøg på astroglia- og nerveceller i
kultur. Der er desuden en mulig virkningsmekanisme for diabetikeres manglende føling af
lavt blodglukose gemt i hjernens glykogenlager. Dette forsøger vi at undersøge bl.a. ved
anvendelse af in-vivo NMR i samarbejde med et NMR center i Lausanne.
Neuroner og astrogliaceller udtrykker i forskellig grad diverse nøgleenzymer i TCA cyklus
regulationen samt i glutamat- og GABA-stofskiftet. Hertil kommer, at der i cellerne er en
kompleks ”sektionsadskilt” omsætning af disse aminosyrer ofte relateret til
mitokondrierne og en livlig metabolisk interaktion mellem celletyperne. Disse aspekter
undersøges ved forsøg på dyrkede astrogliaceller og/eller nerveceller med glutamat eller
GABA som neurotransmitter. Cellerne udsættes for 13 C- og 15 N-mærkede substrater, og
efterfølgende analyse med NMR og LC-MS teknologi kortlægger metaboliske veje,
”sektionsadskillelse” og intercellulære interaktioner. (Arne Schousboe, Helle S.
Waagepetersen, Trine Meldgaard Lund)
Molekylære og cellulære mekanismer for neurodegeneration og neuroprotektion
i forbindelse med akut og kronisk sygdom i hjernen
Hovedsigtet med forskningen på dette område er dels at opklare mekanismerne for såvel
de fysiologiske som de patologiske effekter af glutamat og dels udvikle acceptable
terapeutiske stoffer til behandling af de omtalte sygdomme.
Den excitatoriske neurotransmission, som overvejende er medieret af glutamat, er af
stor betydning for den normale udvikling og funktion af hjernen. Hvis der opstår
forstyrrelser i denne transmission eller reguleringen deraf, kan glutamat have en stærk
neurotoksisk effekt. Dette ses f.eks. i forbindelse med hjerneskader som følge af epilepsi
eller apopleksi (blodprop i hjernen) eller ved udviklingen af neurodegenerative
sygdomme som f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom.
I modelsystemer bestående af dyrkede celler af forskellig type fra centralnervesystemet i
mus undersøger vi de molekylære og cellulære mekanismer for glutamats funktioner
samt (i samarbejde med Institut for Medicinalkemi) farmakologien af de enkelte
glutamatreceptorsubtyper. De mekanistiske studier drejer sig dels om karakterisering af
glutamats effekt på den intracellulære calciumhomeostase og dennes indflydelse på
toksiciteten og dels om betydningen af cellens stressrespons for udviklingen.
Stressresponset består bl.a. i syntese af de såkaldte stressproteiner, hvis funktion er at
stabilisere og normalisere cellen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, dvs. hvis cellen er
bragt i alt for stor ubalance, aktiveres cellens selvmordsmaskineri, således at cellen går
til grunde på en måde, der gør skaden på det væv eller det organ, cellen er en del af så
lille som muligt. Dette ultimative cellulære respons, som kaldes apoptose eller
programmeret celledød, er således en del af stressresponset. Fokus er på
stressproteinerne i endoplasmatisk reticulum, som er cellens reservoir for calcium.
5

Teknikker: celledyrkning, enzymanalyser, neurotransmitterfrisætning, celleviabilitetstest,
calciumanalyse (billedanalyse på enkeltcelleniveau, populationsmålinger),
molekylærbiologiske teknikker, receptorbindingsassays. (Aase Frandsen)
Molekulær farmakologi af AMPA-typen af glutaminsyre receptorer
Glutamat er den vigtigste excitatoriske neurotransmitter i hjernen. Ionkanal-dannende
glutamat receptorer er involveret i mange processer både under normale og patologiske
forhold i hjernen (f. eks. hukommelse, læring, slagtilfælde, epilepsi, iskæmi-relateret
hjerneskade, skader i forbindelse med vedvarende kramper, trauma, Huntingtons
sygdom, ALS, Parkinsonisme, demens og Alzheimers sygdom) og er derfor potentielle
mål for lægemidler. På basis af identitet i proteinsekvens og ligand-selektivitet har iGluR
receptorerne været delt i tre forskellige klasser: AMPA-, KA- (kainsyre) og NMDAreceptorer,
hvor hver klasse omfatter flere subtyper. iGluR receptorerne kobler energien
fra bindingen af agonisten til at åbne transmembrane porer og dermed tillade fluks af
Na + , K + eller Ca 2+ , som forårsager en depolarisering af membranen og efterfølgende
excitation. I samarbejde med Inst. for Medicinalkemi har vi udviklet og karakteriseret
halogenerede analoger af homoibotensyre: Br-HIBO, F-HIBO, I-HIBO og Cl-HIBO.
Sidstnævnte udviser mere end 1.000 gange større agonist-selektivitet i relation til de
klonede AMPA receptor subtyper (GluR1,-2,-3 og -4). Receptorerne karakteriseres
farmakologisk ved anvendelse af radioligand bindingsteknik og elektrofysiologi af klonede
AMPA receptorer, som er udtrykt i forskellige biologiske systemer som dyrkede humane
HEK293-celler, dyrkede sf9 insektceller og oocytter (æg) fra frøen Xenopus lævis.
Specifikke mutationer (via site-directed mutagenesis) af receptorer anvendes til
identifikation af aminosyre i proteinsekvensen, som er ansvarlige for at regulere aktivitet
og funktion af receptorerne. (Darryl Pickering, Arne Schousboe)
Inaktivering af neurotransmittere
Efter frisætning af signalstoffer (neurotransmittere) fra nerveender inaktiveres disse ved
f.eks. enzymatisk nedbrydning (acetylcholin) eller ved optagelse i nerveceller og/eller
astrocytter (GABA, glutamat osv.). Denne optagelse sker ved hjælp af specifikke
transportproteiner, som er indlejret i cellemembranen. For neurotransmitteren GABA er
der fundet og klonet 4 forskellige transportproteiner.
Specialer kan omfatte karakterisering af disse transportproteiner, dels i modeller, hvor
proteinerne er udtrykt i humane celler ved transfektion, dels i primære cellekulturer af
cerebrale neuroner og astrocytter. Karakteriseringen kan omfatte struktur-aktivitets
undersøgelser ved hjælp af såkaldte GABA-analoger og/eller fastlæggelse af disse
analogers effektivitet og specificitet som hæmmere af transportproteinernes aktivitet.
Resultaterne fra undersøgelserne har relevans for udvikling af nye antiepileptiske
lægemidler. Derfor kan der også blive mulighed for at undersøge analogernes effekt som
antikonvulsiva i forskellige krampemodeller. Endelig kan specialer omfatte undersøgelser
af forekomsten af transportproteinerne i forskellige celletyper og hjerneregioner ved
hjælp af immunologiske og molekylærbiologiske metoder. (Orla Miller Larsson)
Neurolipider og endocannabinoider
De fleste ved, at morfin virker via binding til en opiat-receptor i hjernen, og at morfin på
denne måde efterligner nogle endogene smertestillende stoffer, endorphinerne, som kan
dannes i hjernen.
På samme måde har man nu fundet at det aktive indholdsstof i hash, 9 -
tetrahydrocannabinol, kan binde til en cannabinoid-receptor i hjernen, og at der findes
endocannabinoider der aktiverer denne receptor. Man kender nu to endocannabinoider:
N-arachidonoyl-ethanolamine (også kaldet anandamid) og 2-arachidonoyl-glycerol, som
begge er lipider der kan dannes i neuroner.
Vores forskning drejer sig om at forstå hvor, hvornår, og med hvilken virkning disse
endocannabinoider dannes. Begge endocannabinoider dannes ud fra phospholipidforstadier
og i deres dannelse indgår flere forskellige phospholipaser. Vi undersøger bl.a.
6

endocannabinoid-dannelse i neuron-kulturer, hjernesnit og i hjernen in vivo, samt
karakteriserer de involverede enzymer.
Ananadamid dannes i hjernen sammen med flere forskellige N-acyl-ethanolaminer når
neuroner beskadiges og vi arbejder bl.a. med en hypotese at disse N-acyl-ethanolaminer
(inkl. anandamid) har en nervecelle-beskyttende virkning i forbindelse med hjerneiskæmi
og ved nogle neurodegenerative sygdomme. (Harald S. Hansen)
Mekanismen bag den ketogene diæt til behandling af epilepsi.
Epilepsi er en udbredt sygdom, der rammer 0,5-0,7 % af alle børn i Danmark. Den
medicin, der er tilgængelig i dag, har mange bivirkninger og virker ikke på alle typer af
epilepsi. Man har fundet at nogle af de børn, som ikke responderer på den almindelige
medicin, har stor gavn af en fedtholdig og samtidig meget lidt sukkerholdig diæt, en
såkaldt ketogen diæt, som kan reducere antallet af krampeanfald. For at optimere
behandlingen kræves det dog, at man forstår baggrunden for den gavnlige effekt. Vi
arbejder i gruppen på at belyse dette, bl.a. har vi i en en dyremodel for epilepsi, den
såkaldte PTZ kindling model, vist, at den ketogene diæt hæmmer udviklingen af epilepsi.
Vi har dermed en model, hvori mekanismer for den ketogene diæt kan undersøges.
Derudover arbejder vi med kulturer af dyrkede neuroner og gliaceller, hvor i vi nærmere
kan undersøge metabolismen af ketonstofferne. Vi benytter for 13C mærkede substrater,
og studerer metaboliseringsvejene ved hjælp af LCMS og NMR (Suzanne L. Hansen, Trine
Meldgaard Lund, Helle Waagepetersen).
Smertefarmakologi
Gruppen er interesseret i at udrede smertens fysiologi, farmakologi og behandling. Hertil
benyttes in vitro/in vivo og in silico teknikker.
Eksperimentelle projekter er mulige inden for:
In vitro undersøgelser af dyrkede celler og explants omfattende receptorfarmakologi,
signaltransduktion og måling af second messengers f.eks. Ca ++ målinger med Fura 2.
Opsætning af dyremodeller for akut og kronisk smerte. Dette indebærer operationer på
rotter, med efterfølgende pasning, observering og testning. Afprøvning af kendte og nye
farmakologiske stoffer i sådanne modeller.
Farmakologiske målinger og computersimulering i forbindelse med fase 1 design af
clinical trials i samarbejde med Novo Nordisk. (Anne-Marie Heegaard, Ole J. Bjerrum,
Majid Sheykhzade, Bjarne Fjalland)
Cancersmerte, samt sygdomsrelaterede dyremodeller og in vivo imaging
Kræftinduceret knoglesmerter er et hyppigt symptom hos kræftpatienter. Det er
vanskeligt at behandle og meget ødelæggende for livskvaliteten. Projektet drejer sig om
virkningsmekanismer for nye behandlingsformer. Både in vitro og in vivo metoder vil
blive benyttet. (Anne-Marie Heegaard)
Vaskulær farmakologi
En række patofysiologiske tilstande så som diabetes, forhøjet blodtryk, migræne,
hjertesvigt og andre iskæmiske hjertesygdomme er tæt knyttet til forskning inden for
vaskulær farmakologi. Vaskulær forskning beskæftiger sig med undersøgelser af blodkar
i organismen. Der er en række naturligt forekommende neurotransmittere og mediatorer,
der påvirker blodkarrenes tonus, hvilket har betydning for de forskellige organers
overlevelse og funktion. Undertegnede har klarlagt calcitonin gen-relateret peptids
receptor karakteristika, transduktionsmekanismer herunder regulering af intracellulært
calcium og inaktiveringsmekanismer i koronarkar isoleret fra både normale og diabetiske
rotter. Yderligere, har jeg i samarbejde med Rigshospitalet undersøgt funktionen af
modstandskar isoleret fra rotter med hjertesvigt.
7

Metoderne inddrager både in vivo og in vitro teknikker, som spænder fra specialiserede
operationer på dyr, fluorescence mikroskopi og calcium imaging til molekylære biologiske
metoder så som immunohistokemi, Western blot og RT-PCR. (Majid Sheykhzade)
Samling af retrovirus
Under samlingen af retrovirus produceres viruspoteinerne ad to veje: kapselproteinerne
(Gag) dannes af ribosomer frit i cytoplasmaet og overfladeproteinerne (Env) dannes på
membrantilknyttede ribosomer (Endopalsmatiske reticulum) og transporteres til
cellemembranen via Golgi.
For den undersøgte murine retrovirus, som for HIV, sker samlingen af virus RNA, Gag og
Env på indersiden af cellemembranen, hvorefter den ny viruspartikel kan knobskyde af.
Det er et spørgsmål hvordan Gag og Env knyttes sammen under samlingen, hvor vi
specielt undersøger Env under samlingen. Env dannes som et præ-protein som i Golgi
kløves til virusoverfladeproteinet SU og transmembranproteinet TM. SU binder til ny
celler under infektionen og TM får viruspartiklens membran til at smelte sammen
membranen på cellen der inficeres, så viruskapslen trænger ind.
TM kløves endnu en gang i den undersøgte virus ”Moloney MLV”: TM er placeret gennem
virusmembranen og den inderste del af proteinet, et 16-aminosyre peptid kløves af (Rpeptidet).
Det har betydning for TM’s evne til at skabe membranfusion.
Vi har fundet at R-peptidet binder til virus kapsellignende komplekser i cellen. Peptidet
synes således at have betydning for samlingen af viruspartiklen, hvilket skal undersøges
nærmere.
Metoder: Celledyrkning, virusvækst, cellefraktionering, proteingeler og Western blot.
Analyse af virusmutanter. (Klaus B. Andersen)
Klinisk farmaci – smertebehandling og intensiv terapi
Klinisk farmaci fokuserer på optimal brug af lægemidler i klinikken til gavn for den
enkelte patient. Indenfor områderne smertebehandling og intensiv terapi, vil der være
mulighed for at udføre opgaver på smerteklinikker og intensiv afdelinger.
Af emner kan nævnes: Smertebehandling af cencerpatinter eller af patienter med
kroniske non-mailigne smerter, f.eks vurdering af bivirkninger ved opiodsbehandling i
relation til den opnåede effekt. Kvalitetssikring af medicineringsprocdurerne på en
intensivafdeling, f. eks vurdering af smerte- og sedations behandlingsregimet hos
patienter i respirator.
Speciale indenfor området gennemføres på en klinisk afdeling. Det specifikke emne
aftales individuelt med specialevejlederen. (Lona Christrup)
Klinisk farmaci
Klinisk farmaci fokuserer på optimal brug af lægemidler i klinikken til gavn for den
enkelte patient. Gruppens forskningsområde omfatter rationel farmakoterapi inden for
forskellige patientgrupper med særlig focus på dosis-virkningsrelationer og
lægemiddelstyring ved hjælp af farmakokinetiske beregninger.
Speciale indenfor området gennemføres på en klinisk afdeling. Specialeemne aftales
individuelt med specialevejlederen. (Mette Rasmussen)
8

EKSEMPLER PÅ NYLIGT UDFØRTE SPECIALEOPGAVER:
• Isolering af peptidfager som binder til antistoffer mod Faktor VIIa og Tissue Faktor, samt
identifikation af de bindende peptider. (Erik S. Riise)
• Studier af gen-ekspression i humane neurale celler i primær kultur. (Arne Schousboe)
• En undersøgelse af hudgennemblødningen hos patienter med cirrose samt undersøgelse af
sammenhæng mellem hudgennemblødning og hyperkinetisk cirkulation. (Helmer Ring-Larsen)
• Præklinisk afprøvning af kombinationsbehandling mod allodyniske smerter i en ny rottemodel:
Tibial Nerve Injury. (Ole J. Bjerrum)
• Tre forskellige kosttypers effekt på postprandielt glukose- og triglyceridrespons samt appetit hos
overvægtige personer. (Harald S. Hansen)
• Farmakologisk evaluering af ”Spared Nerve Injury” modellen af neuropatisk smerte. (Ole J.
Bjerrum)
• Immunomodulerende effekt af verotoksin på Mono Mac 6 celler. (Lise Moesby)
• Bestemmelse af ionselektiviteter og porestørrelser for anion- og kationselektive GABAA
receptorer. (Uffe Kristiansen)
• Postoperativ smertebehandling af rotter med kirurgisk induceret myokardieinfarkt. (Ole J.
Bjerrum)
• Membrancholesterols betydning for dannelse af N-acylphosphatidylethhanomalin og Nacylethanolamin.
(Harald S. Hansen & Gitte Petersen)
• Hudgennemblødning hos patienter med leversygdom. (Helmer Ring-Larsen)
• Verotoksinproducerende Escherichia coli (VTES) – Effekten af antibiotika på bakterieekstrakters
cytotoksicitet overfor veroceller. (Erik S. Riise)
• Et studie over mycophenolat-mofetils farmakokinetik hos nyretransplanterede patienter. (Helmer
Ring-Larsen)
• Et populationskinetisk studie af stabile levertransplanterede patienter i behandling med
Sandimmun Neoral (cyclosporin). En undersøgelse af indflydelsen af hepatisk CYP 3A4 aktivitet.
(Helmer Ring-Larsen)
• A comparison of different viability and cytotoxicity assays for measuring NMDA-mediated
neurotoxicity in cultered neocortical neurons. (Aase Frandsen)
• Effekt af IL-6 på oxytocinfrigivelsen fra K + -stimulerede murine hypofysebaglapper (Jens Dencker
Christensen)
• Forskelle i effekt mellem typiske og atypiske antipsykotika på primære neocorticale cellekulturer.
(Aase Frandsen)
• Karakterisering af VEGF og histamin´s permeabilitetsforøgende effekt på HUVEC monolog. (Majid
Sheykhzade)
• Glykogen i hjernen: Aspekter af metabolismen og den funktionelle betydning (Arne Schousboe)
• The renal disposition of colistin in the isolated perfused rat kidney. (Bjarne Fjalland)
• In-vitro undersøgelse af calcium-aktiverede kalium kanaler med stor ledningsevne i rotte
cerebrale arterier. (Majid Sheykhzade)
• Immunmodulation af MonoMac 6 celler – Niveauer af cAMP og IL-6. (Lise Moesby)
• Anvendelse af den humane cellelinie HL-60 til detektion af mikroorganismer samt stoffer af
mikrobiel oprindelse. (Erik Wind Hansen)
• Udskillelse af colistin sulfat i isoleret perfunderet rottenyre. (Bjarne Fjalland)
• Can antidepressants anxiolytic effect be demonstrated in mice? (Orla Miller Larsson)
• Induktion af NO og IL-6 udskillelse i murine pituicytter – Effekt af IL-1 og IFN. (Lise Moesby)
• Opgørelse over patienter i hjemme-parenteral ernæring i Danmark fra 1996 til 2001 – Et
sammenlignende studie. (Helmer Ring-Larsen)
• Udvikling af HLA-DR2 specifikke antistoffer med relevans for patogenesen i Multipel Sklerose.
(Erik S. Riise)
• Co-Administration of gabapentin and venlafaxine in the spared nerve injury model of neuropathic
pain. (Ole J. Bjerrum)
• Elektrofysiologisk studie af neurosteroiderne allopregnanolon og DHEAS. (Uffe Kristiansen)
• Tumor og den tumorinducerede osteolyses bidrag til smerte ved knoglecancer. (Anne-Marie
Heegaard)
9

• Elektrofysiologisk studie af de competitive antagonister SR-95531 og 4-PIOL- analogerne BF-500
og BF-493 – og deres virkning på de rekombinante 122 og 622 GABAA-receptorer udtrykt i
HEK-celler. (Uffe Kristiansen)
• The PTZ kindling model in mice – set up, validation and investigation of the ketogenic diet
(Suzanne L. Hansen)
• Effekt på indlæring og hukommelse hos rotter udsat for azolfungiciderne tebuconazol og
epoxiconazol i gestations- og latationsperioden (Suzanne L. Hansen)
• Undersøgelse af Nape-PLD aktiviteten i hjerteceller fra rotter. (Harald S. Hansen)
• Repair of VP16-induced DNA-damage and the role of p21 in the regulation of RAb51 in SCLC cells.
(Erik S. Riise)
• Neurodegeneration ved cerebral iskæmi: Betydningen af det adaptive stressrespons relateret til
en endoplasmatisk reticulum, apoptose og glutamatreceptorer. (Aase Frandsen)
• In vitro og In vivo karakterisering af kliniske C. Glabatra isolater med varierende følsomhed for
amphotericin B og caspofungin. (Klaus Bahl Andersen)
• Isolering af M13 peptidfager med specificitet for rekombinante IgE antistoffer rettet mod Der P2
allergenet samt analyse af den lette kædes betydning for immunoglobuliners binding til
allergenet. (Erik S. Riise)
• Aspects of Antiepiletic Drug Research. Emphasis on GABA Transport. (Orla Miller Larsson)
• Characterization of the expression of the Betaine-GABA-Transporter (BGT-1) in cultured mouse
neurons and astrocytes during hyperosmotic conditions. (Orla Miller Larsson)
• Atypiske antipsykotikas effect på NMDA receptorer i primære kulturer af cerebrale corticale
neuroner. (Trine Meldgaard Lund)
• Udvikling af farmakologiske in vitro 5-HT3 og 5-HT4 assays i rottetarm. (Anne-Marie Heegaard)
• Standardisering af differentierede HL-60 cellers respons på aktivering med zymosan. (Erik Wind
Hansen)
• In vivo effekten af risedronat og NE10790 på smerterelateret adfærd hos C3H/HeN mus i en
dyremodel for knoglecancersmerter. (Anne-Marie Heegaard)
• NBQX og GYKI 53655 prækonditionerer mod kainsyre induceret toksicitet i dyrkede
kortikalneuroner. (Aase Frandsen)
• Identifikation of putative lipoamino acids in whole rat brains. (Harald S. Hansen)
• Optimering af HL-60 celle-assay til detektion af mikroorganismer og stoffer af mikrobiel
oprindelse med fokus på priming med cytokiner. (Lise Moesby)
• En populationsfarmakokinetisk undersøgelse af høj dosis busulfan til brug ved myeloablation i
pædiatriske patienter. (Trine Meldgaard Lund)
• Behandling af indlæggelseskrævende pneumoni på et dansk sygehus. (Mette Rasmussen)
• Cytomegalovirus infektioner hos lungetransplanterede patienter i Danmark – Betydning af
profylakse og serostatus. (Mette Rasmussen)
• The Use of Sertraline at The Children’s Hospital at Westmead (Sydney, Australien). (Mette
Rasmussen)
10

Afdeling for Samfundsfarmaci
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
Samfundsfarmaci defineres som den disciplin, der behandler lægemidlernes
rolle på individ, gruppe/organisation og samfundsniveau.
Specialeemnerne fordeler sig på 2 temaer Lægemiddelanvendelse og
Farmaceutisk praksis.
11

Specialeemner på samfundsfarmaci
Afsnit 1.01 Lægemiddelanvendelse
Afdeling for Samfundsfarmacis forskning om Lægemiddelanvendelse har til formål at bidrage til en
rationel lægemiddelanvendelse blandt professionelle og i befolkningen. Afdelingens forskning
omhandler problemstillinger i relation til lægemiddelforbrugets udvikling, fordeling og forklaringer
herpå, evaluering af interventioner i lægemiddelforbrug, internati-onale sammenligninger af
lægemiddelforbrug, lægernes lægemiddeladfærd og brugernes anvendelse af lægemidler, herunder
non-compliance.
De anvendte forskningsmetoder omfatter primært registeranalyser, selvudfyldte spørge-skemaer,
observationer, interview, fokusgruppeinterview og dokumentanalyser.
(a) Hjertepatienter mangler forebyggende behandling med Hjertemagnyl –
eller gør de?
Farmakoepidemiologiske studier har gentagende gange vist, at hjertepatienter ikke får den
blodpropsforebyggende behandling med Hjertemagnyl, som de burde få. Disse studier tager dog
generelt ikke højde for, at hjertepatienter kan købe Hjertemagnyl i håndkøb, hvilket ikke registreres i
de nationale sundhedsregistre. Det er derfor vigtigt, at vi får et overblik over, hvor stor en andel af
Hjertemagnyl der sælges henholdsvis i håndkøb og på recept. Specialet vil have til formål at estimere
dette ved hjælp af lægemiddelforbrugsdata fra forskellige instanser (Linda Aagaard Thomsen, Birthe
Søndergaard).
(b) Internet vs. ikke internet - er medicinbrugerne forskellige?
Er medicinbrugere, der anvender Internettets muligheder inden for områder, der er relateret til
sundhed og sygdom, anderledes end medicinbrugere generelt? Undersøgelser med fokus på
internethandel med medicin og loyalitet over for medicinalproducenter er gennemført både via
Internettet og telefonisk interview. Disse data kan bl.a. indgå i dette speciale. (CM)
(c) SMS som redskab til optimering af lægemiddelbehandlingen
Dette speciale vil fokusere på anvendelsen af SMS teknologi som redskab til optimering af
lægemiddelbehandling bl.a. gennem monitorering af sygdomsmarkører og reminder SMSer der skal
optimere compliance. (CM)
(d) Individualiserings processen på lægemiddelområdet
Dette speciale fokuserer individualiserings processen på lægemiddelområdet, både mht.
patienten/forbrugeren/brugeren og mht. udvikling af lægemiddelteknologier herunder farmakogenetik,
dispensering, information, monitorering og support. (CM)
(e) Individualiserings processen på lægemiddmelområdet
Dette speciale fokuserer individualiserings processen på lægemiddelområdet, både mht.
patienten/forbrugeren/brugeren og mht. udvikling af lægemiddelteknologier herunder far-makogenetik,
dispensering, information, monitorering og support. (CM)
(f) Den medicinerede normalitet
Med udgangspunkt i en europæisk spørgeskemaundersøgelse sætter dette speciale fokus de
forskelle og ligheder som ses på tværs af landene i EU mht. brug af lægemidler som forbedrende
teknologi uden at man nødvendigvis er syg. Samtidig ses på de mulige sociale og kulturelle
forklaringer på disse forskelle. (CM)
(g) Internettets lægemiddelinformation
Informationssøgning på internettet øges hurtigt, men der er både skidt og kanel at finde. Et netop
afsluttet speciale har vist, at der er mange problemer med kvaliteten af den lægemiddelinformation,
der findes på internettet. Et kommende speciale kan undersøge, hvordan brugerne udnytter
internettets information om lægemidler, hvad er deres vurderinger af hjemmesiderne og hvilket
udbytte får de af oplysninger og søgestrategier. (EHH)
12

(h) Markedsføring af lægemidler i fremtiden
Et lægemiddel bliver ikke anvendt, hvis det ikke bliver markedsført. Traditionelle former for information
og påvirkning er bl.a. reklamer, lægemiddelkonsulenter, lægemiddelprøver og udstillinger. Både i
Danmark og internationalt ses at mange nye former for markedsføring tages i brug. Det drejer sig bl.a.
om brug af celebrities, networking, sms-meddelelser og hjemmesider på internettet. Hvilke scenarier
tegner fremtiden? Afhængigt af specialets fokus kan det udføres i samarbejde med en
industrivirksomhed, Forbrugerrådet eller Lægemiddelstyrelsen. (EHH)
(i) Lægemidler til børn og unge
Børn opfattes ofte som diminutiver af voksne i relation til lægemidlers virkninger og anven-delse, men
den opfattelse er helt fejlagtig. Hver aldersgruppe er karakteriseret ved forskellig metabolisme og
forskellige forbrugsmønstre. Begge disse forhold har kun været udforsket i ringe grad. Inden for
specialeområdet er der mulighed for forskellige typer af undersøgelser, baseret på kliniske studier,
spørgeskemaer, registeranalyser, kvalitative interviews eller fokusgrupper. Projektet kunne f.eks.
belyse børns og unges opfattelser af og erfaringer med party drugs og doping (EHH, THD)
(j) Brugerperspektiver på lægemiddelanvendelse
Det betragtes efterhånden som en selvfølge, at lægemiddelbrugernes egne erfaringer er en meget
vigtig ressource i arbejdet med rationel lægemiddelterapi. Men der er fortsat meget få
forskningsbaserede studier og derfor mulighed for flere specialer. Mulige projekter kan fokusere på
f.eks. metaforer som brugerne anvender, når de taler om brug af medicin og deres erfaringer hermed.
Der vil også være mulighed for at blive tilknyttet et internationalt projekt om integrering af brugernes
erfaringer i den offentlige lægemiddelkontrol. (EHH, KH)
(k) Lægemiddelforbruget blandt ikke-etniske danskere
Specialet vil kunne fokusere på en bestemt eller flere etniske grupper. Der kan udføres interviewing,
registeranalyser og surveyundersøgelser. (EHH, BS)
(l) Monitorering af lægemiddelbivirkninger - pharmacovigilance
Overvågning og analyse af mulige bivirkninger i relation til medicinalfirmaernes produkter, også kaldet
safety-funktionen, har fået stigende betydning. Projektet analyserer produkt-safety ved hjælp af
epidemiologiske metoder, i samarbejde med et firma og/eller Læge-middelstyrelsen. (EHH, MWN)
(m) Brugernes mål med deres lægemiddelanvendelse – hvor går grænserne
mellem sundhed, sygdom og livsstil?
En international projektgruppe har fået en bevilling til at medtage 30 spørgsmål i European Social
Survey 2005, som er en spørgeskemabaseret interviewundersøgelse med flere hundrede spørgsmål.
De 30 spørgsmål drejer sig om: Opfattelser af og grænser for sundhed, sygdom og medicin, herunder
’livsstilsmedicin’ for fedme, potensproblemer og hukommelsesbesvær – hvad er sundhed, hvad er
sygdom, hvad skal behandles og hvem skal betale? Endvidere udspørges om compliance, om
forventninger til behandling og til professionelle samt sygdomsadfærd. Specialet kan være en analyse
af et af disse områder på tværs af de 25 lande eller en analyse af de danske svar. (EHH, BS, CM)
(n) Befolkningens risikovurdering af lægemidler
Hvordan vurderer den almindelige borger risikoen ved at tage forskellige typer af lægemidler, f.eks.
naturmedicin, receptmedicin, håndkøbspræparater, hjertemedicin og farmakogenetisk baserede
midler? Hvordan er opfattelserne relateret til compliance? Hvilken information skønnes at være
nødvendig og tilstrækkelig? Hvilke tendenser findes på tværs af befolkningsgrupper? Disse spørgsmål
kan belyses i spørgeskema-, interview- og fokus-gruppeundersøgelser. (EHH)
(o) Er lægemiddelforbrug arveligt?– og andre receptanalyser
Projektet undersøger, hvor hurtigt nye lægemidler tages i brug og karakteristika ved læ-gerne i relation
hertil og gennemføres ved analyse af et receptregister, der er etableret for Vestsjællands Amt. Der er
også mulighed for talrige andre analyser, f.eks. af compliance med udvalgte typer af receptmedicin
eller spredningsprocesser for nye lægemidler efter markedsføring. (EHH, MWN)
13

(p) Den nye medicinforbruger.
Specialet vil blive knyttet til et igangværende projekt, som tager udgangspunkt i nye forbrugertendenser
i samfundet og deres indflydelse på medicinforbrugeren. (JMT)
(q) Brugerperspektiv på fremtidens lægemidler.
Specialet vil undersøge brugerperspektivet i et fremtidsscenarie, der omhandler, hvordan genforskere
opfatter fremtidens menneske. Med fokusgruppeinterview som metode udfor-skes brugernes
reaktioner og deres mening om udviklingen. (JMT)
(r) Patientforeninger - deres rolle og betydning for lægemiddelområdet
Udviklingen i antallet af patientforeninger har været bemærkelsesværdig inden for de sid-ste 15 år.
Ligeså bemærkelsesværdig er den rolle og indflydelse, det har fået mht. valg af sundhedsydelser og
produkter. Dette speciale skal undersøge, hvad denne udvikling kan betyde for markedsføring og
distribution af lægemidler. (JMT)
(s) Forbrugerens forståelse af informationssedlerne i lægemiddelpakninger
Hvordan tolker forbrugeren oplysninger om bivirkninger på indlægssedler? En interview- eller/og
spørgeskemaundersøgelse af danske forbrugere. (EWS)
(t) Danskernes lægemiddelcompliance
I den nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2005 (SUSY 2005) indsamles svar om
danskernes lægemiddeladfærd, med fokus på compliance. Da SUSY 2005 ind-samler en
mangfoldighed af socio-demografiske og sundhedsrelaterede spørgsmål, her-under medicinforbrug, er
der mulighed for mange analyser. (EHH)
(u) Social gruppering af befolkningen
Social gruppering af befolkningen anvendes i sundhedsrelaterede undersøgelser, herun-der
undersøgelser om lægemiddelanvendelse. Traditionelt opdeles befolkningen efter er-hverv, stilling og
uddannelse. Alternative indikatorer for social status ønskes undersøgt i relation til
lægemiddelanvendelse - disse kunne være livsformer, livsstil og ejerforhold. (MWN)
(v) Lægemidler i ulande
Flere specialer er mulige inden for lægemiddelforsyning, -ordination og -forbrug samt far-maceutisk
praksis. Feltarbejdet vil foregå i et afrikansk eller et asiatisk land. (EHH)
(w) Risikokommunikation
Hvordan vurderer befolkningen hyppigheden og alvorligheden af bivirkninger ved anvendelse af
lægemidler? Hvordan kommunikerer apotekspersonalet med kunderne omkring bivirkninger?
Specialet vil afprøve en metode anvendt i Leeds, hvor folk på gaden er blevet spurgt om hyppighed og
alvorlighed af 2 forskellige bivirkninger ved anvendelse af hhv. penicillin og smertestillende medicin.
Apoteksdelen af projektet kan fx gennemføres via observationer, interview eller spørgeskema. (BS)
Afsnit 1.02 Farmaceutisk praksis
Afdeling for Samfundsfarmacis forskning om Farmaceutisk Praksis har til formål at bidrage til
kvalitetssikring af farmaceutprofessionens aktiviteter i relation til brugernes og til de pro-fessionelles
anvendelse af lægemiddelterapi. Farmaceutisk omsorg, lægemiddelinformati-on, kommunikation og
formidling er nøglebegreber i den fremtidige omstilling og udvikling af farmaceutprofessionens
aktiviteter og derfor også i afdelingens aktuelle forskning. Til dataindsamling anvendes bl.a.
spørgeskemaer, interview, fokusgruppeinterview og regi-steranalyser.
(a) Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem
I forbindelse med projektet "Bedre Brug af Medicin i hjemmepleje og på plejehjem" tilbydes der
specialeskrivningsmulighed for en eller flere farmaceutstuderende, der har interesse for
evalueringsprojekter i sundhedssektoren. Projektet som igangsættes i løbet af 2006 har som formål at
bidrage til et kompetenceløft af plejepersonale i hjemmepleje og på plejehjem, ligesom der arbejdes
der med forskellige samarbejdsmodeller mellem hjemmepleje/plejehjem/læge/apotek. Den studerende
vil skulle arbejde med evaluering af et eller flere effektmål på projektet. De effektmål der i projektet
skal evalueres på er lægemiddelopfølgning, medicinadministration, tidsforbrug, personale
synspunkter, kompetencer blandt SOSU assistenter, lægemiddelavendelse, helbredseffekter,
14

ugertilfredshed samt økonomi. Der vil kunne arbejdes med enten kvantitative eller kvalitative data alt
afhængig af dels den studerendes ønsker, dels af konkrete behov for data til projektet på
specialeskrivningstidspunktet. (Pharmakonpersonale (CR) i samarbejde med BS/EWS)
(b) Sikker og effektiv medicinering - diabetes
Ultimo 2007 forventes den empiriske del af complianceprojektet "Sikker og effektiv medicinering -
diabetes" afsluttet. Der vil i 2008 være behov for uddybende analyser på projektet af både kvalitativ og
kvantitativ karakter. Det ses gerne, at den specialestuderende bidrager til skrivning af artikel som et
led i specialearbejdet. (Pharmakonpersonale (CR) i samarbejde med BS/EWS)
(c) Sikker og effektiv medicinering - blodtryk
MEMS er forkortelse for Medication Event Monitoring System. MEMS er blevet udvikling til at følge
compliance blandt patienter i kliniske forsøg, og anvendes nu ifm. et større complianceprojekt blandt
blodtrykspatienter på Fyn. I 2008 vil der være behov for en specialestuderende på projektet til at
udføre forskellige analyser af MEMS-data fra projektet. Den studerende skal have interesse for at
arbejde kvantitativt. (Pharmakonpersonale (LES) i samarbejde med BS)
(d) Compliance hos blodtrykspatienter:
Der ønskes udført en kvalitativ undersøgelse (interviews) af compliance hos patienter med forhøjet
blodtryk – et speciale som tager udgangspunkt i et brugerperspektiv. Undersøgelsen udføres i
samarbejde med Pharmakon (BS)
(e) Generisk substitution
Specialet/specialerne vil omhandle økonomiske, organisatoriske eller patientrelaterede konsekvenser
af generisk substitution (GS). Specialet/specialerne kunne fx omhandle de økonomiske konsekvenser
af GS, besparelser på lægemiddeludgifter, udgifter til administration af ordningen (apotekstid,
lægetid), hvilke lægemiddelgrupper substitueres oftest. Undersøgelsen gennemføres via registre og
evt. apoteksanalyser. Den organisatoriske del kunne vurderes via apotekspersonalets holdninger til og
erfaringer med GS, via interview eller spørgeskema. De patientrelaterede konsekvenser kunne
omhandle patientsikker-hedsmæssige aspekter, helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser for
patienterne. (BS)
(f) Behandling af kritisk syge (intensiv) patienter
Patienten indlagt på intensiv afdelinger behandles ofte med mange forskellige lægemddelstoffer på en
gang. Opgaverne vil således forkusere på at optimere og kvalitetssikre behandlingen. De områder der
pt er aktuelle er smerte- og sedationsbehandling, antibiotika behandling samt specielle
problesmstillinger ved behandling af patienter i kontinuer dialysebhandling. Opgaverne udføres på
Intensiv afdelingerne på Rigshospitalet. (LLC)
(g) Smertebehandling
Medikamentel smertebehandling er oftest en balance mellem at opnår smertelindring og at undgå
bivirkninger. Opgaverne fokuserer hovedsageligt på vurdering af bivirkningsprofilerne for de forskellige
typer af smertestillende lægemiddelstoffer, heruder validering af metdoer til registrering af bivirkninger
derudover kan opgaverne omhandle kvalitetssikring af behandlingsregimer. Opgaverne udføres på
Smertecentrene på Rigshospitalet, Herlev Amtssyheus, Køge Sygehus eller Odense
Universitetshospital. (LLC, HV)
(h) Medicinprofiler på apotek
Hvordan anvendes den nye medicinprofil (PEM)? På baggrund af data og erfaringer fra Apotek
Højskole Projektet og fra Holland ønskes klarlagt, hvordan medicinprofilen kan an-vendes i forbindelse
med lægemiddelbehandling og lægemiddelanvendelse. (EWS)
(i) Klinisk farmaci på plejehjem
Du/I tilknyttes et plejehjem, hvor du/I udfører medicingennemgang, kvalitetsstyring af medicinhåndteringen
og undervisning af personalet. (EWS)
15

(j) Unge som målgruppe for apotekets vejledning
Der udarbejdes en behovsanalyse og planlægges en aktivitet: fx astma, rygeafvænning eller
egenomsorg på skoler. (EWS)
(k) Kontakten med praktiserende læger
En beskrivelse af omfang og karakter af kontakt og samarbejde mellem praktiserende læ-ge og
apoteket i primærsektoren samt deltagelse i aktiviteter, der fremmer samarbejdet mellem de to
faggrupper. (EWS, BS)
(l) Samarbejde mellem sygehus og praktiserende læger
Speciale omhandlende samarbejde mellem sygehus og praktiserende læger vedrørende farmaceutisk
praksis og lægemiddelrelaterede problemer. (EWS, BS, LLC, HV)
(m) Interventioner over for læger
Samarbejde med en regionallægemiddelkonsulent omkring interventioner over for læger. (EWS)
(n) Apoteket og amtet
Hvilken plads har de danske apoteker i det regionale sundhedsvæsen? Hvilke konkrete samarbejder
findes der fx mellem apoteket og amtet? Hvilken rolle har apotekssektoren og lægemiddelområdet i
amtets sundhedsplan? Specialet kan udføres i samarbejde med en lægemiddelkonsulent. (EWS,
JMT)
(o) Behov for en ny lægemiddelekspert
En række samfunds-/markedstendenser præger apotekspraksis nationalt og internationalt, såsom nye
markedskræfter, en ny generation af lægemidler, den nye lægemiddelforbruger og nye former for
lægemiddeldistribution. Hvilke krav - hvilken udfordring stiller disse ten-denser til farmaceutens viden
og erhverv? (JMT)
(p) Hvor god er ’God Farmaceutisk Praksis - GPP’?
Standarder for Good Pharmacy Practice er vedtaget af den international farmaciorganisa-tion FIP, og
er blevet støttet af WHO. Set i lyset fa de store forskelle i apotekssystemer, som eksisterer på
verdensplan har planen været, at der skal opstilles faktiske standarder i de enkelte lande. Denne
hensigt er dog ikke implementeret. En international projektgruppe er i samarbejde med WHO ved at
udvikle indikatorer for kvaliteten af GPP, som skal afprøves i forskellige lande. Specialet vil indgå i
denne afprøvning. (EHH)
(q) Seamless Care og dosisdispensering
Specialets formål er at undersøgelse de organisatoriske og helbredsmæssige problemer, der opstår
ift. dosisdispenseret medicin, ved overflytning af patienten mellem primær- og sekundær sektoren.
Hvem tager initiativ til at stoppe dosisdispensering ved indlæggelse, hvordan kommunikeres mellem
hjemmepleje, sygehus, praktiserende læge, udleverings-apotek og pakkeapotek, hvordan spiller
apoteks dosisdispensering sammen med sygehu-sets dosisdispensering. Hvem tager ansvar
for/kvalitetssikre den genoptagne (ændrede) behandling ift. til dosisdispensering? Hvilke
konsekvenser har overflytningerne for patien-ten, fx helbredsmæssige, psykosociale og økonomiske
konsekvenser. (BS, LLC)
(r) Befolkningens holdninger til lægemiddelinformation og
lægemiddelforsyning
Som led i de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser er der indsamlet data om
befolkningens syn på lægemiddeldistribution og lægemiddelinformation i en repræsentativ, national
stikprøve. Specialet kan undersøge et eller flere delspørgsmål, f.eks. om brug af internettet til indkøb
af og information om lægemidler. (EHH)
(s) Pharmaceutical Policy
Afdeling for Samfundsfarmacis forskning om Pharmaceutical Policy har til formål at kortlægge,
monitorere, og analysere de globale, internationale, intra-nationale, national og lokal
samfunds/økonomiske trends som har konsekvenser for hele lægemiddelprocessen – fra opdagelse til
marketing/salg og brug. Denne forskning har også som formål at optimere forståelse for hvordan og
16

hvorledes beslutningstager træffe beslutninger som i den sidste end har konsekvenser for
lægemiddelbehandlingen for den enkelte patient eller for patientgrupper.
De anvendte forskningsmetoder omfatter primært kvalitative metoder men ofte i kombination med
epidemiologi. De anvendte forskningsperspektiver omfatter bl.a. evalueringsforskning;
organisationsforskning, samt sociologiske og politologiske teorier.
Speciale-temaer indenfor området Pharmaceutical Policy:
(t) Nye sundhedsydelser på farmaceut- og lægeområdet – hvad er
meningen?
Farmaceuter og læger har i disse år indgået politiske aftaler både på centralt plan (Indenrigs- og
Sundhedsministeren) samt på lokalt plan (kommunalpolitikere) med at få det offentlige til at investere i,
at professionen udfører sundhedsydelser. Fx fra 2004 ”Tjek på inhalationen” på danske apoteker,
samt en ny sundhedslov i efteråret 2006, hvor danske praktiserende læger kan blive betalt af det
offentlige til at udføre medicingennemgang på egne poly-farmaci patienter. Andre eksempler er lokale
aftaler om udførelse af sundhedsydelser på sundhedscentre i de nye kommuner bl.a. i Horsens.
Sundhedsydelserne er dermed blevet en ny måde, hvorigennem professioner kan styrke deres
position på sundhedsområdet, idet professionerne gennem faste aftaler med politikere om udbydelse
og finansiel dækning af sundhedsydelser, får den danske befolknings sundhed knyttet direkte til
professionens kompetencer.
Specialopgaven skal belyse hvordan farmaceut og lægeprofessionerne forsøger at styrke egen
profession ved at indgå aftaler med politikerne om at udbyde sundhedsydelser. Samt analyser
hvordan danske politikere forsøger at løse sundhedsproblematikker hos den danske befolkning
igennem nye sundhedsydelser. Specialet kan fx gennemføres via interviews med inddragelse af
relevante teorier fx professionsteorier eller politologiske teorier. (JMT, SKA)
(u) Det nye kommunale sundhedscenter – aftaler mellem apoteker og
kommuner
I disse år har flere apoteker haft held med at indgå aftaler med kommuner om opgaveløsning i de nye
kommunale sundhedscentre. Desuden har mange apoteker efterhånden kontaktet de
sundhedscenteransvarlige i de nye kommuner med tilbud om sundhedsydelser. Specialeopgaven skal
beskriver og analyser omfang, karakter samt erfaring med dette samarbejder. (JMT)
(v) Liberalisering af apoteksområde i det Nordiske lande
Specialet vil blive knyttet til et igangværende projekt, som tager udgangspunkt i ny lovgivning vedr.
apoteker i Island, Norge, Sverige og Danmark. (Janine M. Traulsen)
(w) Den lægemiddelpolitiske diskurs i Danmark
På den danske lægemiddelarena er der mange forskellige aktører, der har mere eller mindre
indflydelse på lægemiddelpolitikkens udformning og implementering i praksis. Hver aktør vil søge at
pleje og promovere sine egne interesser på forskellig måde og ved brug af forskellige argumenter og
kommunikationsformer. Specialet kan udformes som en interviewundersøgelse eller en analyse af
dokumentarmateriale. (EHH)
(x) Lægemiddelanalyser og farmakokinetisk service
Farmakokinetisk service (dosisberegning og justering på baggrund af plamakoncentrationsmålinger)
er på baggrund af allerede påvist positivt klinisk udbytte og besparelser i indlæggelsesdage anbefalet
som en kommende klinisk farmaceutisk opgave.
En forudsætning for anvendelsen farmakokinetisk service er tilgænglighed af lægemiddelanalyser. I
Danmark findes der i modsætning til f.eks. Sverige ingen officiel statistik til belysning af, hvor mange
lægemiddelanalyser, der udføres. I specialet ønskes at få dette opgjort over en tidsperiode og tallene
sammenholdt med de tilsvarende medicinforbrugsdata.
Dette undersøges mhp. at få en oversigt over, i hvor stor udstrækning terapeutisk lægemiddel
monitorering anvendes som potentielt hjælpemiddel til kvalitetssikring af behandling med de
lægemidler, hvor der allerede er påvist et koncentrationsområde med størst chance for effekt og
mindst risiko for bivirkninger (antiepileptika, psykofarmaka m.fl.). Herudover ønskes en
17

økonomisk vurdering af omkostninger versus fordele f.eks. i form af reducerede medicinudgifter,
indlæggelsesdage mm. (EHH i samarbejde med bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Kemisk
Farmakologi).
Afsnit 1.03 Muligheder for samarbejde og udstationering
• Universitetsinstitutter, fx politologi, økonomi
• Amternes kvalitetsenheder, fx Fyns Amt, Vestjællands Amt
• Styrelser, fx Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen
• Brugerorganisationer, herunder patientforeninger
• Faglige organisationer
• Hospitals afdelinger
• Udlandet: Universiteter og feltarbejde
Afsnit 1.04 Speciale i udlandet
Der er truffet aftale med en række universiteter om mulighed for udførelse af speciale i
Samfundsfarmaci bl.a. følgende steder:
• Leuven, Belgien
• Utrecht og Groningen, Holland
• Kuopio, Finland
• Madison, USA
• London, England
Indenfor området: Opioider Farmakologi (Farmakokinetik og - Dynamik) er der mulighed for udførelse
af specialet følgende steder
• University of Adelaide, Adelaide Australia
• University of South Australia, Adelaide, Australia
• Royal Adelaide Hospital, Adelaide, Australia
Afsnit 1.05 Vejledere
BK: Bjørn Klinke, e-mail: bk(at)dfuni.dk
BS: Birthe Søndergaard, e-mail: bs(at)dfuni.dk
CM: Claus Møldrup, e-mail: cm(at)dfuni.dk
EHH: Ebba Holme Hansen, e-mail: ehh(at)dfuni.dk
EWS: Ellen Westh Sørensen, e-mail: ews(at)dfuni.dk
JMT: Janine Morgall Traulsen, e-mail: jam(at)dfuni.dk
KH: Kristin Henriksen, e-mail: kres@dfuni.dk
LLC: Lona Louring Christrup, e-mail llc@dfuni.dk
MWN: Merete W Nielsen, e-mail: mwn(at)dfuni.dk
THD: Tina Hoff Duedahl, e-mail: thd(at)dfuni.dk
SKA: Susanne Kaae, e-mail: ska(at)dfuni.dk
HV: Hanne Villesen, e-mail: hv@dfuni.dk
Du er meget velkommen til at kontakte de nævnte vejledere og afdelingens kontaktperson for
specialer:
Lektor Claus Møldrup, Nørre Allé 71, 1. sal. cm(at)dfuni.dk
18