MAGNUM CRIMEN - temp – tidsskrift for historie

6
ANETTE WARRING
ERINDRING OG HISTORIEBRUG
INTRODUKTION TIL
ET FORSKNINGSFELT
ET FLERFAGLIGT OG BEGREBSMANGFOLDIGT FORSKNINGSFELT
Forskning i erindring og forskning i historiebrug er så sammenvævet, at det giver
god mening at behandle det som et sammenhængende forskningsfelt. Det er stort,
ekspanderende og heterogent, og det er karakteriseret ved at være flerfagligt og
ved at gøre brug af mange forskellige begreber. Mange fag har oplevet et slags ’memory
turn’ i de seneste par årtier, hvor forskere har taget erindring op som omdrejningspunkt
for deres faglige virke. Erindringsforskningens spændvidde er stor. Den
rækker fra ren naturvidenskabelig til social- og humanvidenskabelig forskning, der
omhandler erindring som et socialt og historisk foranderligt fænomen, altså hvad
man kalder erindringens socialitet og historicitet.
Erindringsforskningens flerfaglige karakter betyder, at der cirkulerer et væld af
begreber, hvis indbyrdes relationer det ikke er helt enkelt at udrede, og hvis antal
er så stort, at kun et udpluk skal nævnes her. Det gælder begreber om forskellige
former for erindring: individuel og kollektiv erindring, sammenbragte erindringer,
kulturel erindring, kommunikativ erindring, videnskabelig erindring, historisk erindring,
social erindring, selvoplevet/autobiografisk erindring, formidlet erindring,
kropsliggjort erindring, kognitiv erindring, vaneerindring, instrumentel erindring
etc. Det gælder begreber om forskellige former for overførsel af erindring: mundtlig
erindring, nedskrevet erindring, billedmæssig erindring, handlings erindring,
rumlig erindring, kropslig erindring etc. Og det gælder begreber om, hvor erindringen
finder sted: intim- og hverdagserindring, folkelig/menigmands erindring (popular
memory), off entlig erindring (public memory) etc.
Forskning i historiebrug er ikke monofaglig, men begrebet anvendes hovedsageligt
af historikere. Historiebrugsforskningen har rødder i og er tæt relateret til
forskning i historiebevidsthed (historical consciousness, Geschichtsbewusstseins)
og historiekultur (historical culture, Geschichtskultur), og også her vrimler det med
begrebsmæssige sammensætninger, som betegner forskellige former for historiebrug,
hvor og af hvem historiebrugen finder sted, samt hvilke behov og funktioner
historiebrugen tjener. Erstattes erindring med historie i mange af de ovennævnte
erindringsbegreber, får man et indtryk af det herskende begrebsanarki.
Det gør det særligt vanskeligt at orientere sig i forskningsfeltet, at der anvendes
forskellige nøglebegreber, hvilket vil sige, at forskere konceptualiserer forskningsfeltet
forskelligt. De vigtigste nøglebegreber er, ud over erindring og historie-