MAGNUM CRIMEN - temp – tidsskrift for historie

24
riebrug er den tredje type, hvor mennesker drager fortiden ”til ansvar, underkaster
den et pinligt forhør og endelig domfældelse” med det formål at befri mennesker
fra fortidens åg, uretfærdigheder og fejl. 53 Men det var ifølge Nietzsche ikke historievidenskaben,
som kunne udfylde disse tre funktioner, da den ikke førte til andet
end relativisme, skepticisme og kynisme og derfor var livsuduelig. Nyere forsøg på
at opstille en typologi over forskellige former for historiebrug har også med varierende
vægt blik for, at historie både er et fag og indgår i menneskers livsverden,
men inkluderer i modsætning til Nietzsche også historievidenskaben og den erkendelsesorienterede
form for historiebrug i typologien.
I nyere forskning vrimler det som inden for erindringsforskningen med betegnelser
for forskellige former for historiebrug, men få har forsøgt at udvikle en systematisk
typologi. Det synes at være en særlig nordisk disciplin at bidrage til en
sådan klassifikation. De vægtigste forsøg på at opstille en samlet typologi er, i hvert
fald så vidt jeg er orienteret, gjort af de to svenskere Klas-Göran Karlsson og Peter
Aronsson samt af danske Bernard Eric Jensen. Alle tre har på hver deres måde spillet
en meget betydningsfuld rolle i udviklingen af forskningsfeltet. Karlsson har været
en central kraft i udviklingen af forskning i historiekultur ved Lunds Universitet,
Aronsson har opbygget et produktivt miljø for forskning i kulturarv og historiebrug
ved Linköpings Universitet, og Jensen har været den teoretiske hovedfigur inden
for nordisk historiedidaktik.
I forbindelse med sin forskning i historiebrug i det sen- og postsovjetiske samfund
identificerede Klas-Göran Karlsson forskellige former for historiebrug, som
han senere har videreudviklet og anvendt bl.a. i forbindelse med forskning i Holocaust
i europæisk historiekultur. 54 Karlsson mener, at der er tale om historiebrug,
når historie aktiveres i kommunikative processer for at opfylde bestemte behov og
bestemte interesser. Karlsson opererer med syv former for historiebrug, som hver
især relaterer til bestemte brugere, behov og funktioner. 55 1) En videnskabelig historiebrug,
som udøves af historikere og historielærere, tjener opdagende og rekonstruerende
behov, og hvis funktion er verifikation og tolkning. 2) En eksistentiel
historiebrug, som udøves af alle mennesker, opfylder behov for erindring og
glemsel, og hvis funktion er orientering og forankring. 3) En moralsk historiebrug,
som udøves af veluddannede og intellektuelle, opfylder genopdagende behov, og
hvis funktion er rehabilitering, restaurering og forsoning. 4) En ideologisk historiebrug,
som udøves af intellektuelle og politiske eliter, opfylder behov for at opfinde
og konstruere, og hvis funktion er legitimering og rationalisering. 5) Ikke-brug af
historie, som også udøves af intellektuelle og politiske eliter, tjener behov for glemsel
og udslettelse, og hvis funktion også er legitimering og rationalisering. 6) En
politisk-pædagogisk historiebrug, som udøves af intellektuelle, politiske eliter og
53 Nietzsche 1994, 62.
54 Karlsson 1999, 2004, 2010.
55 Karlsson 2004, 52-66.