Høringssvar fra 6-byerne - It

IT- og Telestyrelsen 

Att.: Vicedirektør Marie Munk 

It-strategisk kontor 

Holsteinsgade 63 

2100 København Ø 

Høringssvar på rapporten 

Anvendelse af åbne standarder i det offentlige 

Nedenstående høringssvar er udarbejdet af Odense Kommune på vegne af 

Københavns Kommune, Århus Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg 

Kommune, Randers Kommune og Odense Kommune i det følgende kaldet 

6-byerne. 

Samlet vurdering 

Såvel folketingsbeslutningen B103 som de foreløbige overvejelser om 

implementeringen har 6-byernes fulde opbakning. Overordnet set kan 6byerne 

derfor tilslutte sig rapportens mål og langt de fleste af midlerne. Det 

er svært at være uenig i, at åbne standarder på lang sigt er den rette vej at gå. 

Det er imidlertid vigtigt, at det sikres, at der tages hensyn til økonomiske, 

drifts-, sikkerhedsmæssige og øvrige praktiske forhold. 

6-byerne finder, at den foreslåede fremgangsmåde med en gradvis 

gennemførelse af B103 er hensigtsmæssig. Specielt fordi der med indførelsen 

af "følg eller forklar"-princippet, som 6-byerne ligeledes bifalder, i vidt 

omfang er tale om et afgørende brud med den hidtidige styringsmæssige 

praksis på området - undtagen for de højtprofilerede fællesoffentlige 

enkeltprojekter som eDagene, eFaktura etc. 

KompetenceCenter IT 

Rådhuset 

Flakhaven 2 

Postbox 770 

5000 Odense C 

www.odense.dk 

Tlf. 66131372 

Fax 

E-mail it.bmf@odense.dk 

DATO 

23. marts 2007 

REF. 

KRBH 

JOURNAL NR. 

2007/22791 002 

1/6

I rapporten savnes der dog efter 6-byernes opfattelse en nærmere beskrivelse 

af, hvordan man på en effektiv måde kan opnå stordriftsfordele i 

standardiseringsprocessen - forenklet sagt er der ingen ræson i, at den enkelte 

myndighed hver især skal undersøge, om det samme system lever på til 

kravene om åbne standarder. I forlængelse heraf kunne man forestille sig, at 

der blev indført en form for certificeringsordning, hvor konkrete systemer og 

komponenter kunne opnå status som OIO-godkendte mht. åbne standarder , 

således at potentielle købere ikke selv var nødt til at bekoste en undersøgelse 

heraf. Der ønskes skitseret en proces for en mulig arbejdsdeling, der kan gøre 

sådanne konkrete systemvurderinger tilgængelige. 

Det bør sikres at de foreslåede åbne standarder ikke er unødigt komplekse i 

dokumentation eller implementering, ligesom de ikke skal være drejet mod 

en enkelt leverandørs systemer/løsninger. I udvælgelseskriterierne for en 

given standard bør det derfor sikres, at standarden er kort, klar og entydig i 

sin definition og beskrivelse, så kompleksitet i beskrivelsen af standarden 

ikke forhinder reel konkurrence. 

Økonomi er et andet område, som rapporten med fordel kunne adressere 

mere konkret. Selv om en omlægning til øget brug af åbne standarder ud fra 

en langsigtet betragtning måtte være udgiftsneutral, er det et reelt dilemma, at 

den på kort sigt vil påføre myndighederne øgede udgifter. Rapporten 

forholder sig ikke konkret til løsninger på dette problem, men påpeger det 

dog indirekte, idet man pointerer, at der kan være etableringsomkostninger 

for den enkelte myndighed. En variant af problemet er, at en omlægning af 

standarderne for dataudveksling imellem to myndigheder kan indebære 

udgifter for den ene myndighed, også på lang sigt, mens omlægning for den 

anden myndighed vil være en gevinst både på kort og på lang sigt en 

høste/så -problemstilling. Der ønskes en diskussion af mulige 

løsningsmodeller for disse typer problemer. Det skal dog for 

fuldstændighedens skyld nævnes, at der er forventelige besparelser gennem 

øget konkurrence i markedet. 

6-byerne vil gerne opfordre til, at der mere konkret tages stilling til, hvordan 

gevinsterne ved åbne standarder kan opnås. Det er et princip i lovforslaget, at 

indførelsen af åbne standarder skal være udgiftsneutralt. Vi vurderer, at der 

på sigt er en række gevinster ved at indføre åbne standarder, men at der er 

store initialomkostninger. Hvis indførelsen af obligatoriske åbne standarder 

skal være udgiftsneutral og det udelukkende er "følg eller forklar"-modellen, 

der gælder, er der risiko for, at en stor del af de kommunale it-projekter vil 

være nødt til at anvende "forklar"-muligheden, fordi der på en række områder 

ikke er reel konkurrence på markedet. Der er derfor behov for 

forventningsafstemning i forhold til de politiske beslutninger, så der 

med implementeringsplanen ikke loves mere, end myndighederne kan leve 

op til. 

2/6

I forbindelse med den økonomiske konsekvensvurdering, der skal 

gennemføres for de obligatoriske sæt af standarder, vil vi påpege, at med 

mindre de tager udgangspunkt i meget konkrete vurderinger af de konkrete 

udgifter for blandt andet kommunerne, vil de ikke kunne anvendes til at 

indgå aftale med kommunerne omkring, hvis det er tanken, at området skal 

indgå økonomiaftalen. Endvidere vil vi påpege, at der på det fællesoffentlige 

niveau netop bør laves konkrete konsekvensvurderinger af, hvad en aftale vil 

betyde i forhold til store systemer, der anvendes i mange/alle kommuner, 

således at det ikke påhviler den uheldige kommune, der først skal have 

fornyet en aftale om et KMD-system at foretage beregninger, der viser, om 

det er udgiftsneutralt at følge de obligatoriske standarder. Endelig vil vi gerne 

opfordre til, at eventuelle gevinster tilkommer de involverede myndigheder, 

altså at de ikke inkasseres som besparelser. 

På det operationelle plan savnes en stillingtagen i forhold til den konkrete 

udarbejdelse af standarderne, er det en opgave som leverandørerne skal 

forestå, er det en myndighedsopgave, og i så fald på hvilket niveau, eller kan 

man forestille sig samarbejdsprojekter på området, og herunder hvordan 

kommunernes interesser og behov indrages. 

Prioritering af standardiseringsområder er desværre heller ikke adresseret i 

rapporten, men af hensyn til opfyldelse af målsætningerne, især om øget 

konkurrence, kunne det være frugtbart at se på kravet om åbne standarder i et 

sektorperspektiv. Her skal der konkret peges på, at den sociale sektor efter 6byernes 

opfattelse ikke i tilstrækkeligt grad er konkurrenceudsat. Dette kunne 

tale for, at denne sektor skulle inddrages som en af de første. I den 

forbindelse medvirker 6-byerne gerne i en prioritering af indsatserne. 

Omlægningen til øget brug af åbne standarder er en stor opgave, som kræver 

aktiv medvirken på alle niveauer i den offentlige sektor og blandt 

leverandørerne. Der er derfor behov for en effektiv og veltilrettelagt proces 

med behørig information, inddragelse og forankring, hvilket de planlagte 

initiativer og processer da også på udmærket vis lægger op til. 

Detailkommentarer 

I nedenstående refereres der til indholdet, hvor det først forekommer i 

rapporten og ikke til eventuelle gentagelser. Derfor de mange referencer til 

rapportens resumé. 

Afsnit 1.1, side 9: Formuleringen Der kan også være tilfælde, hvor den 

første enhed, der indfører standarden, kommer til at betale en 

etableringsomkostning, mens det er andre enheder, der får glæde heraf. Det 

kan da være relevant at finde frem til en fælles finansiering kan med fordel 

strammes op, f.eks. til: Det vil ofte være tilfældet, at den første enhed i 

3/6

erkendelse af, at problemet ikke optræder undtagelsesvis, men snarere vil 

være reglen. Der bør sikres relevante incitamentsstrukturer, der kan anspore 

myndigheder og leverandører til at være pionerer i denne sammenhæng. 

Afsnit 1.2, side 10: Sætningen Med hensyn til standarder for udveksling af 

dokumenter mellem offentlige myndigheder foreslås det i rapporten, at det 

bliver obligatorisk at anvende mindst én af dokumentstandarderne Open 

Document Format eller Office OpenXML bør omformuleres, enten så kun ét 

af formaterne skal anvendes, eller så begge formater skal anvendes. Med den 

nuværende formulering vil én myndighed være i sin gode ret til kun at 

afsende dokumenter i ODF-format, mens en anden myndighed vil være i sin 

gode ret til kun at modtage dokumenter i OOXML-format. 

Afsnit 1.3, s. 10: Myndigheder er endvidere undtaget fra reglerne om at 

anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis løsningen ikke indebærer 

dataudveksling med andre systemer . Anvendelse af åbne standarder sikrer 

fremtidig interoperabilitet ligesom det understøtter fremtidig system- eller 

datamigrering. Herved understøttes mulighederne for at have konkurrerende 

løsninger ved fremtidige systemvalg. 6-byerne kan derfor støtte en anbefaling 

om at anvende åbne standarder overalt, hvor det er muligt også selvom der 

ikke umiddelbart er behov for dette internt i et lukket system. 

Afsnit 1.4, s. 11: Mht. den foreslåede årlige indberetning af status for 

myndighedernes anvendelse af obligatoriske åbne standarder henstiller 6byerne, 

at processen gøres så enkel og smidig som overhovedet muligt, idet 

indberetningen må forventes at kræve betydelige ressourcer, ikke mindst de 

første gange. Indberetningen vil i særlig grad ramme de myndigheder, der har 

valgt en meget decentral styringsform mht. it, og som ikke i tilstrækkelig 

grad har etableret decentrale organer til varetagelse af it-governance. 

Indberetningen vil, i kombination med tilsvarende initiativer, bevirke et pres 

på myndighederne i retning af at tilvejebringe en øget grad af 

systemdokumentation, og den kan i nogle tilfælde give anledning til en del 

henvendelser til leverandører, fordi myndighederne hidtil ikke nødvendigvis 

selv har haft et presserende behov for at vedligeholde informationer om, 

hvilke standarder der benyttes i it-løsningerne, og hvorvidt disse standarder 

er åbne eller ej. Det tilrådes derfor, at myndighederne tidligt i processen tages 

med på råd mht. indberetningens omfang og form. Endvidere kunne der være 

en stordriftsfordel ved en koordinering eller samordning af brugen af åbne 

standarder inden for de it-løsninger, der bruges af flere kunder, således at alle 

kommuner ikke retter samme spørgsmål til eksempelvis KMD ifm. 

indberetningen. 

Afsnit 2.2, s. 14: Sætningen I praksis medregnes datastandarderne i ISB en 

også i de anbefalede standarder i OIO-kataloget giver anledning til generelt 

at overveje at sammensmelte ISB en og OIO-kataloget i sig selv har dette 

ikke kun relevans ift. rapporten om åbne standarder, men spørgsmålet er en 

naturlig udløber af den. Der er allerede sket en vis konsolidering og 

4/6

forenkling af de værktøjer, VTU m.fl. stiller til rådighed, og det er en 

udvikling, der bør fortsætte: Det er langt vigtigere, at der på 

myndighedsniveau findes nogle få fælles referencer til de centrale redskaber, 

og at man inden for den enkelte myndighed bliver bredt fortrolige med disse, 

end at der opstår forvirring om redskaberne alene på grund af mængden af 

navne på redskaber og den hastighed, hvormed navnene skifter. Heri ligger 

også den præmis, at kontinuitet er et væsentligt element for skabelsen af et 

fælles sprog om fællesoffentlig it-arkitektur. 

Afsnit 4.2.1, s. 26: I beskrivelsen af følg eller forklar -modellen savnes der 

argumentation, dokumentation eller referencer, der kan sandsynliggøre, at 

modellen vil have den ønskede effekt i en politisk virkelighed. Dette skal 

ikke opfattes som en kritik af selve modellen, idet alternativerne kan være 

svære at få øje på, men som et ønske om, at den fremstår overbevisende, også 

for den skeptiske læser. Der bør etableres et fælles sæt af målemetoder til at 

underbygge denne proces med faktiske målbare data Disse målemetoder skal 

kunne fastslå både omkostningsniveauet såvel som de 

forretningsunderstøttende effekter af et givent valg. Ministeriet for 

Teknologi, Videnskab og Udvikling har udviklet et sådant sæt af værktøjer 

for dele af de ønskede måleområder Desktopevalueringsmodellen. Denne 

model bør lægges til grund for dokumentationen af beslutninger om at 

tilvælge en åben standard eller afvige fra en vedtaget standard. Derudover bør 

Desktopevalueringsmodellen udbygges, så den kommer til at dække alle 

ønskede områder i forbindelse med valg af implementering af løsninger. 

Afsnit 5: De foreslåede 7 kandidater til de første sæt af obligatoriske, åbne 

standarder er alle velvalgte, og de er alle tværoffentlige, hvilket sikrer en stor 

udbredelse. Opmærksomheden henledes dog på, at målet om at skabe øget 

konkurrence måske er mere tiltrængt for nogle sektorer end for andre. Det 

kunne derfor også være frugtbart at se på kravet om åbne standarder i et 

sektorperspektiv. Her skal der konkret peges på, at den sociale sektor efter 6byernes 

opfattelse ikke i tilstrækkeligt grad er konkurrenceudsat. Dette kunne 

tale for, at denne sektor skulle inddrages som en af de første. Det er vigtigt 

for kommunernes værdi af standardiseringen, at sektorstandardiseringen 

prioriteres højt. Medcom, EPJ og Geodata-området kan f.eks. nævnes som 

områder, der umiddelbart bør nævnes. 

I forbindelse med FESD-standarderne er det kun en del af disse, der er nævnt 

i rapporten. Bl.a. savnes de godkendte standarder for generisk integration af 

fagsystemerne og integration til GIS. Disse standarder er særdeles væsentlige 

for nytteværdi, digitalisering og den videre udvikling af kommunernes itarkitektur. 

Bilag A, s. 47: Henvisningen til kapitel 5 vedr. styringsredskaber er 

misvisende. 

5/6

I forhold til høringsprocessen, kan det i øvrigt undre, at der kun er 3 

leverandører involveret Adobe, IBM og SUN. Når der f.eks. konkret er 

nævnt dokumentstandarder og ESDH i rapporten, så savnes f.eks. Microsoft 

og de nuværende FESD-leverandører som deltagere i processen. 

Venlig hilsen 

Kristian Buhl Hansen 

IT-Chef 

Direkte tlf. 65511400 

E-mail krbh@odense.dk 

6/6

Fra: Dalsgaard, Carsten [mailto:cphcito@maersk.com] 

Sendt: 22. marts 2007 16:31 

Til: Adam Lebech 

Emne: Office standarder [Our Ref:CDA96260] 

I den udstrækning vi skal interagere med offentlige myndigheder rundt omkring i 

verden, vil det være uundgåeligt, baseret på den nuværende situation omkring 

standardisering, at APMM vil skulle understøtte begge de åbne dokument 

standarder. 

Det er beklageligt at der ikke kan opnås global konsensus omkring ét format, da 

det giver unødige omkostninger og kompleksitet for os. 

I forhold til den konkrete danske diskussion, må APMM anbefale at de to formater 

sidestilles. 

Set fra et teknisk synspunkt er det vigtigt at åbne dokumentstandarder 

undersøtter de facto standarder indenfor kontorpakker. Således er det svært at 

se åbne dokumentformater få succes, hvis de ikke er fuldt understøttet i 

Microsoft Office pakken, som er de facto standard kontorpakken i dansk og 

internationalt erhvervsliv. 

Carsten Dalsgaard 

Group IT. 

A.P. Møller - Mærsk A/S 

København - Danmark 

Tlf.: 33635050, Mob.: 2212 5600 

www.maersk.com


Rachid El Mousti 

Høringsvar om anvendelse af åbne standarder i det offentlige. 

23.03.2007 

Banedanmark IT har læst og behandlet høringsversionen af Anvendelse af åbne standarder 

for software i det offentlige . I nærværende dokument er skrevet de kommentarer, 

som Banedanmark har til rapporten. Banedanmark finder rapporten spændende og 

velskrevet, uagtet det kan være et tungt emne. 

Følgende kommentarer er at betragte som værende generelle til rapporten. 

Banedanmark er at betragte som værende en produktionsvirksomhed, med 

egen bestyrelse. Banedanmark har dermed en lidt anden virksomhedsform end 

andre offentlige instanser. Er der gjort nogle overvejelser om hvordan virksomheder 

af denne art, skal forholde sig til de forslåede standarder? 

Det er uklart om hvorvidt It og Telestyrelsen har brugt juridisk rådgivning i 

forbindelse med udarbejdelsen. Banedanmark finder det fornuftigt, at tage den 

vinkel med, da der flere steder er nævnt udbud og det derfor er nødvendigt at 

kende de juridiske konsekvenser. 

Det er Banedanmarks opfattelse, at rapporten er skrevet med fokus på nationale 

standarder. Det kan i sig selv være ganske fornuftigt, men da Banedanmark, 

som en del af standardiseringen på jernbanen på europæisk plan, har 

tætte grænseflader til udenlandske samarbejdspartnere, er det vigtigt at rapporten 

forholder sig til standarder på internationalt niveau, herunder hvordan afgørelse 

træffes, i fald der er konfliktende interesser. 

For så vidt angår leverandørers indgåelse i SKI-aftaler, skal de forpligtes til at 

overholde disse sæt af standarder. For de leverandører, der er en del af den eksisterende 

SKI-aftale, anbefales det at der gives en tidsfrist for hvornår de senest 

skal kunne overholde disse standarder. 

For at fremme standardiseringen i staten vil Banedanmark foreslå, at der indarbejdes 

en form for incitamentsaftale for de institutioner, der er frontløbere i 

forbindelse med implementeringen af standarderne. 

Der mangler mere præcisering af hvornår institutionerne er forpligtet til at omlægge 

allerede udviklet funktionalitet til at overholde disse standarder. I forbindelse 

med almindeligt vedligehold på et system virker det ikke umiddelbart 

som om der er en forpligtelse til at overholde disse standarder. Opgraderes sy- 

Drift Telefon Telefax Journalnr. 

IT, TKC 8234 0000 8234 6288 009- 

0067/Mik 

Amerika Plads 15 Direkte mik@bane.dk CVR 

18632276 

2100 København Ø 8234 5671 www.banedanmark.dk Side 1(3)

stemet eller laves der om på væsentlig funktionalitet, kunne en understøttelse 

af standarderne være aktuel. Der mangler dog en del klare eksempler på hvornår 

en sådan understøttelse er gældende. 

Følgende kommentarer henviser til afsnit i rapporten. 

Side 8, 2 afsnit Hvis der er væsentlige 

Det kan være situationer hvor det ikke er muligt at udarbejde rapportering i 

eksempelvis forbindelse med kontraktunderskrivelse, eksempelvis i de tilfælde 

hvor der forud har været en udbudsrunde. I sådanne situationer er detailniveauet 

ikke nødvendigvis på et sådan niveau, at systemkrav kendes på så detaljeret 

niveau. 

Side 9, blå boks, 2 afsnit standarden skal være frit 

Der omtales til sidst fremtiden . Hvilken tidshorisont er det? 3-4 år? 

Det fremgår at standarden skal være frit implementerbar uden politiske begrænsninger. 

Hvordan skal dette vurderes og håndteres? 

Side 10, sidste afsnit Nye løsninger 

Definition af hvad tekniske anskaffelse dækker over? Er det alt inkl. hardware, 

software, konsulentydelser, interne forretningsressourcer og itressourcer? 

Side 11, 3 sidste afsnit Åbne standarder 

Giv eksempler på hvem relevante leverandører kunne være? Banedanmark 

benytter i høj grad Oracle, Microsoft og SAP. 

Side 11, sidste afsnit Når en åben 

Såfremt der etableres karensperiode indenfor tidsrummet hvor der gennemføres 

udbud, og kontraktindgåelse først sker efter karensperiodens ophør, bør det 

ikke være obligatorisk at følge standarden. 

Side 19, midt på siden Økonomiske konsekvensvurderinger 

Økonomiske konsekvensvurderinger sendes i kort høring. Hvem er modtagere? 

Side 30, afsnit 5.1.2 

Den udgave af Scan-Jour som Banedanmark arbejder med, lever ikke op til 

FESD-standarderne - senest 2010 (ny journalperiode 2010-2014) skal der være 

implementeret et esdh-system, som lever op til de obligatoriske åbne standarder 

. 

Side 30, afsnit 5.1.3 

Skanningsleverandør (for Banedanmark er det pt Data Scanning/Post Danmark) 

bør levere iht. standarden. 

Side 35, Senest på siden, Afsnit om Leverandørerne 

Der bør også målrettes kampagner mod konsulenter, Pre-sales konsulenter, 

rådgivere og andre personer der er med i det indledende arbejde i forbindelse 

Side 2(3)

med implementering mv. af systemer. 

Side 36, afsnit 7.1 nederst. 

Der bør også målrettes kampagner mod den type virksomheder, der håndterer 

informationsservices. Dette kunne f.eks. være firmaer der driver gateway 

funktioner, såsom f.eks. postscanning, betalinger, elektroniske fakturabehandling 

mm. Disse firmaer er bindeled mellem den offentlige myndighed og anden 

part. I sådanne scenarier bruges disse virksomheder til at transformere eller 

behandle data til og fra den offentlige myndighed. Med tiden skal disse også 

overholde standarderne, og information er derfor nødvendig. 

Side 40, blå boks 

De beskrevne 5 hovedprincipper i afsnit 3.3 Principper for it-arkitektur har 

ikke været til at finde. Hvidbogens afsnit 3.3 hedder 3.3. Danmark i internationalt 

perspektiv 

Med venlig hilsen 

Kenneth Lau Rentius 

Banedanmark, IT 

Side 3(3)

Fra: Jørn Skifter Andersen [skifter@bellcom.dk] 

Sendt: 23. marts 2007 11:51 

Til: Rachid El Mousti 

Cc: Sofie Blinkenberg 

Emne: høringssvar på IT- ogTelestyrelsens rapport om åbne standarder 

Hej ! 

Hermed fremsender jeg mit høringssvar til rapporten om åbne standarder. 

Vi arbejder med integration til Linux såvel som Windows systemer, og må 

erkende at på alle områder afviger Microsoft ofte fra givne standarder 

med et par procent - eller har helt lukkede standarder. Disse små 

afvigelser giver store omkostninger til special udvikling ved udveksling 

af data. Og bevirker ofte at Microsoft certificerede leverandører 

vælges. Især da man ikke kan få informationer om disse 1-2 procent 

rettelser/afvigelser. 

Dette lock-in oplever vi både på server komponenter og på kontorpakker 

såsom Microsoft Office. 

èt uafhængigt dokument format vil derfor fjerne disse lock-ins og 

muliggøre at vi kan integrerer dokumenter direkte ind i web løsninger. 

Og uden at skulle reverse enginere standarden. 

Vi støtter klart at valget bør falde på èn standard, der skal være 

fuldstændig åben og uden nogen former for patenter. 

-- 

Mvh./Kind regards 

Jørn Skifter Andersen, IT-Arkitekt / Systemudvikler, HD-IØ 

Bellcom Open Source < http://www.bellcom.dk >, Tel: +45 70 26 00 85 

CMS, CRM, SMS, Remote backup, Integration, Internet Udvikling, Google 

optimering m.m.

NOTAT 

Til IT- og Telestyrelsen 

Biblioteksstyrelsens høringssvar på rapporten: 

"Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige". 

22. marts 2007 

J.nr.: 39-1 

LEA 

Biblioteksstyrelsen vil gerne udtrykke sin store anerkendelse af det fælles offentlige 

standardiseringsarbejde, som IT- og Telestyrelsen forestår. Når der efterfølgende er nogle 

kritiske bemærkninger er det netop udtryk for at Biblioteksstyrelsen tillægger udvikling af 

standarder en meget vigtig rolle. 

Biblioteksstyrelsen kan tilslutte sig de syv indsatsområder for udvikling/implementering af 

obligatoriske standarder. 

Biblioteksstyrelsen kan tilslutte sig at sektorspecifikt standardiseringsarbejde understøttes, 

men peger dels på nødvendigheden af en veldefineret registrering af dette arbejde og dels 

på at det fulde ansvar ligger hos de ansvarlige myndigheder i de enkelte sektorer. 

Biblioteksstyrelsen peger på at der en vis uklarhed i sprogbrugen omkring standarder og 

dermed også på behovet for en entydig sprogbrug: herunder at skelne mellem standarder, 

profiler, guidelines og andre specifikationer. 

Indenfor biblioteksverdenen er der en mere end 40 år lang tradition for udveksling af data 

og endnu ældre tradition for fælles begrebsafklaring. Derfor findes der velfungerede og 

verdensomspændende implementeringer af standarder for dataformater og dataudveksling, 

som var i drift mange år før standarder som XML og SOAP første gang blev foreslået. 

Biblioteksstyrelsen skal derfor understrege den dybe afhængighed af fælles international 

standardisering, som for dataudvekslinger indenfor biblioteksområdet går forud for en 

fælles national offentlig standardisering. 

Terminologi 

Med rapporten bliver foreslået at begrebet åbne standarder bliver defineret således: 

At en standard er åben indebærer, at: 

> standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentlig tilgængelig 

> standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller juridiske 

begrænsninger på implementeringen og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden, og 

> standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces 

(standardiseringsorganisation). 

H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tlf. 33 73 33 73 Fax 33 73 33 72 E-post bs@bs.dk http://www.bs.dk

Som det også fremgår af afsnit 4.1.1 indebærer dette at der ikke er et krav om at en 

standard ikke må koste penge at anskaffe. Det afgørende er at der ikke er knyttet 

licensbetaling til anvendelsen. Denne skelnen er vigtig, da man ellers pr. definition ville 

udelukke alle gældende internationale standarder fra de nationalt baserede 

standardiseringsorganisationer ISO - International Organisation for Standardization og 

IEC - International Electrotechnical Commission samt på europæisk plan CEN - Comité 

Européen de Normalisation, CENELEC - Comité Européen de Normalisation Electronique 

og ETSI - European Telecommunications Standards Institute. 

Dansk Standard er det danske medlem af disse organisationer. Standardiseringsprocessen i 

Dansk Standard og dermed i de internationale fora er netop baseret på en åben proces, hvor 

der deltager repræsentanter fra producenter og aftagere indenfor en lang række komiteer 

dækkende mange fagområder også udenfor informationsteknologi, som rapporten 

behandler. Deltagelsen er åben, men ikke gratis. Der er knyttet gebyrer på at være medlem 

af et Dansk Standard udvalg. 

Selvom W3C s standarder er frit tilgængelige på internettet, sker udviklingen af disse i en 

proces, som er åben på den måde at alle firmaer og institutioner kan melde sig ind i W3C 

samt betale kontingent og dermed få adgang til at deltage i beslutninger. 

Det er derfor vigtigt forudsætningerne om åbent forum og åben proces ikke betragtes 

for snævert, da det vil udelukke de fleste basale standarder ikke mindst XML, som er helt 

grundlæggende for IT- og Telestyrelsens standardiseringsarbejde. 

Endvidere bemærkes at modsætningen til åben standard rent sproglig må være en lukket 

standard . Det er indirekte defineret som en firmaspecifikation (afsnit 2.5.1). En 

specifikation udviklet af et firma for dets egne produkter er ikke en "lukket standard". Det 

er ganske enkelt ikke en standard, men netop en firmaspecifik specifikation. I nogle 

tilfælde skal et produkt spille sammen med andre produkter. I disse tilfælde kan et firma 

være så dominerende, at den specifikation, som firmaet stiller til rådighed for andre til 

dette samspil, i praksis udvikler sig til en "de facto" standard. 

Det vil i øvrigt hilses velkomment, hvis fokuseringen på "åbne standarder" ville lede til at 

staten i sine aftaler med Dansk Standard også ville understøtte at distributionen af 

standarder - evt. blot IT-standarder - blev frit tilgængelige. Indtil nu er det forudsat at 

Dansk Standard skaffer sig indtægter bl.a. fra salg af standarder. 

Brugen af begrebet standard er ikke veldefineret og anvendes i flæng om både formelle 

standarder fra de etablerede organisationer for ISO og IEC, internettets IETF og W3C og 

den nyere tids uafhængige organisationer som OASIS og om egentlige specifikationer. 

Det anbefales at fastlægge en præcis terminologi: Specifikationer udviklet i regi af IT- og 

Telestyrelsen bør betegnes systematisk som OIO-standard og f.eks. OIO-Guidelines 

og OIO-Profil mens DS-standarder betegnes som en Dansk Standard . 

Der findes en lang række af standarddokumenter (forenklet opstilling): 

Internationale standarder fra generelle standardiseringsorganisationer (ISO og IEC) 

Internationale standarder på internetområdet (W3C og IEFT) 

Europæiske standarder (CEN, CENELEC og ETSI) 

Nationale standarder (Dansk Standard) 

2

Fagmæssige standarder (F.eks. Biblioteksstyrelsen med formatet danMARC2). 

Endvidere er der profiler af standarder, som tilsvarende findes både på internationalt, 

europæisk og dansk niveau og fagmæssigt. På samme vis findes der guidelines til 

standarder, som også udformes på tilsvarende niveauer. 

Biblioteksstyrelsen politik er at anvende standarddokumenter på højeste mulige niveau. 

For søgning system-til-system anvendes Z39.50, men med en dansk profil, som kobler 

semantikken i Z39.50 til semantikken i det danske bibliografiske format danMARC2. 

Afsnit 6. Særligt om dokumentstandarder 

Dokumentformater er både relevante i forhold til udveksling af dokumenter og i 

forbindelse med bevaring af dokumenter i ESDH-systemer og dermed senere i cyklusen i 

arkiverne. Også i den sidste forbindelse vil der over tid være ressourcer at spare med 

standardisering af formater. 

I den anbefalede undersøgelse med pilotforsøg bør også belyses forventninger til hvilke 

udvekslingsformater af de to nævnte ODF og OpenXML som understøttes (forventes 

understøttet) af de gængse tekstbehandlingsprogrammer. 

Det bemærkes at ODF er en ISO-standard ISO/IEC 26300:2006 Information technology -- 

Open Document Format for Office Applications (OpenDocument) v1.0. 

Biblioteksstyrelsen er tilfreds med at de besluttede studiers resultat sendes i en åben 

høring. 

Dataudveksling 

Det skal bemærkes at der i biblioteksverden er sket dataudveksling i årtier før end at XML 

blev opfundet. Der er derfor veletablerede standarder for ikke mindst bibliografiske poster. 

Der sker en omfattende udveksling af bibliografiske poster også på internationalt plan. 

En katalogisering af en engelsk bog sker f.eks. med genbrug af en post fra British Library. 

Det har indenfor de sidste par været vist sig et begyndende behov for at udveksle denne 

type information også båret af XML. Derfor har Biblioteksstyrelsen taget initiativ til en ny 

standard MarcXchange, som står umiddelbart ovenfor publicering som ISO standard. 

Biblioteksstyrelsen anvender standarder som f.eks. Z39.50, ILL og NCIP. Der anvendes, 

hvor det er muligt XML som bæreformat men som hovedregel er standarderne udviklet 

før XML blev opfundet. 

I forhold til disse standarder har Biblioteksstyrelsen udarbejdet forskellige profiler, 

specifikationer og guidelines for at fremme en ensartet og i videst mulige omfang 

interoperabel anvendelse af bl.a. disse standarder. 

Men det skal understreges at Biblioteksstyrelsen støtter anvendelsen af XML. Det kan 

nævnes at Biblioteksstyrelsen allerede i 1998 anvendte XML til en dansk profilering i 

forhold til EDItEUR (handelstransaktioner for bogbranchen i EDI). Endvidere anvendes 

der ved udveksling af beholdningsoplysninger via Z39.50 et XML format, som de danske 

3

deltagere i Z39.50 udviklingen både foreslog od udformede. Også ved udveksling af 

lånebestillinger (Interlibrary Loan) anvendes et XML format. 

Yderligere detaljer om Biblioteksstyrelsens standardiseringsarbejde i det efterfølgende 

bilag. 

Biblioteksstyrelsens standardarbejde 

Biblioteksstyrelsen (og forgængerinstitutionerne) har i årtier haft forskellige former for 

standardiseringsudvalg og arbejdsgrupper. De er og har været sammensat på forskellige 

måde med baggrund i at sikre et funktionelt samarbejde med aktører i og i forbindelse med 

biblioteksvæsnet. 

De vigtigste af Biblioteksstyrelsens udvalg med standardiseringsopgaver er Bibliografisk 

Råd og danZIG. I gennem årene har der været nedsat andre udvalg m.v. til at håndtere 

aktuelle spørgsmål. 

Endvidere indgår Biblioteksstyrelsen i Dansk Standard S24 Information og Dokumentation 

og har en aftale med DS om tilskud til dette arbejde, som dækker både IT-mæssigt 

samarbejde og standardisering generelt på biblioteksområdet. 

Biblioteksstyrelsen finder ingen anledning til at reorganisere dette arbejde og må i øvrigt 

bemærke at Biblioteksstyrelsen har den fulde myndighed på området og strukturen af 

Biblioteksstyrelsens standardiseringsarbejde ikke skal godkendes af andre myndigheder. 

Men Biblioteksstyrelsen er samtidig åben over for et samarbejde. Biblioteksstyrelsen har 

f.eks. indgået i IT- og Telestyrelsens arbejde med digitale identifikatorer, da det netop er et 

felt som rækker udover biblioteksområdet. Også vedrørende brugerstyring har 

Biblioteksstyrelsen er løbende samarbejde med IT- og Telestyrelsen. 

Sammen med Statens Arkiver og Kulturarvsstyrelsen forventer vi at der for de fælles 

specifikationer for ABM-området (arkiver, biblioteker, museer) vælges en arbejdsform, 

som svarer til den af IT- og Telestyrelsen beskrevne men netop under Statens Arkiver, 

Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen og alene med en sideordnet reference til OIO 

datastandardiseringskomiteen. 

Yderligere detaljer om Biblioteksstyrelsens standardiseringsarbejde i det efterfølgende 

bilag. 

Myndighed 

Vigtigt at spørgsmålet om myndighed er veldefineret. Det er fagmyndigheden styrelsen, 

ministeriet etc. afhængig af området som har kompetencen til at fastlægge standarder 

indenfor området. Det fremgår ikke klart af rapporten. 

Der er beskrevet en procedure for sektorstandardiseringsudvalg. Biblioteksstyrelsen finder 

det positivt med denne form så længe at det betragtes som en vejledning fra IT- og 

Telestyrelsen i forhold til andre myndighedsområder end IT- og Telestyrelsens eget. 

Biblioteksstyrelsen og forgænger-institutioner har arbejdet med standarder i flere årtier og 

har udviklet arbejdsformer og metoder. Dette arbejde vil vi fortsætte i de kommende år. 

4

Registrering af standarder OIO kataloget 

Der er registreret en lang række standarder i OIO kataloget i dag. Men netop området 

Forretningsområdespecifikke standarder er kun udfyldt for nogle få områder. 

Biblioteksstyrelsen har haft en drøftelse med de ansvarlige for OIO-kataloget og det 

fremgik af denne drøftelse at IT- og Telestyrelsen ikke havde besluttet sig for om 

sektorspecifikke standarder burde være en del af OIO-kataloget eller om de skal 

vedligeholdes. 

Det er afgørende at administrationen af OIO-kataloget ikke flytter det generelle ansvar. 

Der er f.eks. Biblioteksstyrelsen som har ansvaret for standarder på biblioteksområdet og 

dermed også det fulde ansvar for og den faglige kompetence vedrørende hvad der gives 

status som sektorspecifikke standarder for biblioteksområdet. 

Biblioteksstyrelsen finder det vigtigt at en fælles model for registrering af de 

sektorspecifikke standarder og andre specifikationer bliver aftalt. Det er oplagt at OIOkataloget 

også skal vise veje til disse dokumenter. Biblioteksstyrelsen går gerne ind i en 

nærmere drøftelse af dette spørgsmål og bidrager gerne med registrering af standarder og 

specifikationer på biblioteksområdet uanset om dette skal ske centralt i OIO-kataloget 

eller mere decentralt i de enkelte sektorer. 

Høringer 

En høringsperiode på en måned på relativt komplekse spørgsmål som f.eks. med 

OIOUBL er ikke af en tilstrækkelig længde til at en myndighed som f.eks. 

Biblioteksstyrelsen er i stand til at foretage de nødvendige undersøgelser og inddragelse af 

andre aktører på biblioteksområdet. Der er stor fare for at formålet med en høring ikke 

bliver opnået: nemlig at skabe baggrund for en konsensus om den pågældende løsning. 

Biblioteksstyrelsen anvender også høring på flere områder af forskellige specifikationer og 

har som normalt princip at der er mindst en måneds høringsfrist. For mere tekniske 

specifikationer giver ofte længere tid og hovedprincippet er ikke en fastlagt periode, men 

den nødvendige tid til at de relevante aktører er inddraget. 

Forholdet til omverdenen 

Det bemærkes at indsatsområderne beskrevet i 5.1.4 (indkøb) og 5.1.5 (digital signatur) er 

bredere end blot det offentliges egen anvendelse. For disse områder gælder at der ikke blot 

er tale at det offentlige stiller krav til sine IT-leverandører, men at den pågældende 

udveksling af handelsdokumenter og digitale identifikationer ikke blot er et internt 

spørgsmål for det offentlige, men er en del af samfundets samlede dataudvekslinger. Det 

offentlige er ikke en ø og derfor bør generelt dækkende standardisering ske i fora, som er 

nationalt dækkende, hvilket vil sige i Dansk Standards regi. Det skal for en god ordens 

skyld bemærkes at der naturligvis også kan lovgives om f.eks. en digital signatur på 

nationalt niveau. 

5

Det er naturligvis et fremskridt at en digital signatur kan bruges i forhold til alle offentlige 

forhold, men det ville være et endnu større fremskrift for den enkelte borger om der var 

tale om en generelt gældende digital signatur også for relationer til banker m.v. 

Tilsvarende gælder at udveksling af handelsdokumenter mellem ikke-offentlige aktører 

med fordel kunne standardiseres. Derfor er det også tilfredsstillende at dette arbejde 

baseres på UBL - Universal Business Language. 

På en lang række områder findes der internationale standarder, som kan tages i anvendelse. 

Der skal således ikke altid udvikles nationale offentlige standarder ofte vil det netop være 

specifikationer og guidelines, som der er behov for. 

Afsluttende skal Biblioteksstyrelsen gentage sin anerkendelse af IT- og Telestyrelsens 

arbejde for udvikling af standardisering indenfor det offentliges anvendelse af 

informationsteknologi. Vi håber med dette høringssvar at have bidraget til denne 

udvikling. 


Leif Andresen 

Bibliotekskonsulent 

6

BILAG: Biblioteksstyrelsen standardiseringsarbejde 

Biblioteksstyrelsen (og forgængerinstitutionerne) har i årtier haft forskellige former for 

standardiseringsudvalg og arbejdsgrupper. De er og har været sammensat på forskellige 

måde med baggrund i at sikre et funktionelt samarbejde med aktører i og i forbindelse med 

biblioteksvæsnet. 

De vigtigste af Biblioteksstyrelsens udvalg med standardiseringsopgaver er Bibliografisk 

Råd og danZIG. 

Bibliografisk Råd: 

Bibliografisk Råd er en videreførelse af råd og udvalg for katalogisering og 

nationalbibliografi, som har fungeret i årtier. Rådet beskæftiger sig med principielle 

spørgsmål vedrørende katalogisering, formatering og bibliografiske spørgsmål af national 

interesse. Rådet beskæftiger sig med alle aspekter af data til fællesskabets elektroniske 

kataloger: opbygning og udformning, dataindhold, datastruktur samt benyttelse. I denne 

forbindelse skal der udarbejdes og vedligeholdes fælles regler og retningslinier for 

katalogisering, formatering, sortering og emnebeskrivelse. 

Kommissorium for Bibliografisk Råd: 

http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={B9B61B5A-CB55-47E4-8E07- 

7FCBD137F078}# 

danZIG: 

For at udvikle samarbejdet mellem Z39.50-implementører i Danmark blev der allerede i 

1997 etableret et dansk Z39.50 samarbejds- og samkoordineringsforum (danZIG) til 

fremme af udbredelsen af Z39.50-interfacede biblioteks- og informationssystemer i danske 

biblioteker, informationscentre og fællessystemer. Arbejdsgruppen behandler også andre 

former for teknisk samspil mellem biblioteks- og informationssystemer i danske 

biblioteker, informationscentre og fællessystemer og fungerer dermed generelt som forum 

for Biblioteksstyrelsens samarbejde med systemleverandørerne om teknisk 

interoperabilitet. 

Kommissorium for danZIG: 

http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={20939CAB-90C6-403D-BD68- 

87A2B56528EB}# 

I gennem årene har der været nedsat andre udvalg m.v. til at håndtere aktuelle spørgsmål. 

Endvidere indgår Biblioteksstyrelsen i Dansk Standard S24 Information og Dokumentation 

og har en aftale med DS om tilskud til dette arbejde i henhold til en note på finansloven. 

Dette arbejde dækker både IT-mæssigt samarbejde og standardisering generelt på 

biblioteksområdet, såsom RFID i biblioteker, biblioteksstatistik, ISBN og andre 

identifikator-systemer samt fysisk bevaring. 

Arbejdsområdet der i rapporten omtales som begrebsafklaring har en længere tradition 

på biblioteksområdet. Det handler om hvad og hvordan der skal registreres ved beskrivelse 

af biblioteksmaterialer. Der findes derfor i bibliotekssektoren regler for niveau af 

registrering fastlagt i den nationalbibliografiske aftale, klassifikation i DK-5, regler for 

7

udformning af registreringer i katalogiseringsreglerne og regler for det tekniske format i 

katalogiseringsformater danMARC2. På alle de nævnte områder udstikker 

Biblioteksstyrelsen de gældende regler for regler og format med bemyndigelse i 

Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed §4. 

Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker 

danMARC2. Edb-format til inddatering og udveksling af bibliografiske data i 

maskinlæsbar form 

Der sker så en sammenknytning af data i danMARC2 formater til søgning via Z39.50 ved 

hjælp af: 

Praksisregler for søgeveje. Opsætning af søgeveje og udfoldning af koder. 

Det skal bemærkes at der i biblioteksverden er sket dataudveksling i årtier før end at XML 

blev opfundet. Der er derfor veletablerede standarder og implementeringer for ikke mindst 

bibliografiske poster ISO 2709 Information and documentation -- Format for Information 

Exchange. Det har indenfor de sidste par været vist sig et begyndende behov for at 

udveksle denne type information også båret af XML. Derfor har Biblioteksstyrelsen taget 

initiativ til en ny standard ISO/DIS 25577 Information and documentation MarcXchange, 

som står umiddelbart ovenfor publicering som ISO standard. 

Biblioteksstyrelsen anvender de veldokumenterede standarder Z39.50, ILL og NCIP og 

Biblioteksstyrelsen har udviklet specifikationer og guidelines i forhold til disse. Der 

anvendes hvor det er muligt XML som bæreformat men som hovedregel er standarderne 

udviklet før XML blev opfundet. 

ISO 10160 Information and documentation -- Open Systems Interconnection -- 

Interlibrary Loan Application Service Definition 

ISO 10161-1 Information and documentation -- Open Systems Interconnection -- 

Interlibrary Loan Application Protocol Specification -- Part 1: Protocol 

specification 

ISO 10161-2 Information and documentation -- Open Systems Interconnection -- 

Interlibrary Loan Application Protocol Specification -- Part 2: Protocol 

implementation conformance statement (PICS) proforma 

ISO 23950 Information and documentation -- Information retrieval (Z39.50) -- 

Application service definition and protocol specification 

ANSI/NISO Z39.83 - Circulation Interchange Part 1: Protocol (NCIP) 

ANSI/NISO Z39.83 - Circulation Interchange Part 2: Protocol Implementation 

Profile 

I forhold til disse standarder har Biblioteksstyrelsen udarbejdet forskellige profiler, 

specifikationer og guidelines for at fremme en ensartet og i videst mulige omfang 

interoperabel anvendelse af bl.a. disse standarder. 

Med denne oversigt ønsker Biblioteksstyrelsen at vise at der er veletablerede standarder, 

som har været i funktion før end at XML blev etableret. 

8

Men det skal understreges at Biblioteksstyrelsen støtter anvendelsen af XML. Det kan 

nævnes at Biblioteksstyrelsen allerede i 1998 anvendte XML til en dansk profilering i 

forhold til EDItEUR (handelstransaktioner for bogbranchen i EDI). Endvidere anvendes 

der ved udveksling af beholdningsoplysninger via Z39.50 et XML format, som de danske 

deltagere i Z39.50 udviklingen både foreslog og udformede. Også ved udveksling af 

lånebestillinger (Interlibrary Loan) anvendes et XML format. 

Det bør også nævnes at der for søgning system-til-system også er en videreførelse til 

Z39.50 på vej kaldet SRU (Search/Retrieve via URL), som også findes en SOAP-baseret 

variant. Biblioteksstyrelsen følger dette arbejde og der er bl.a. lavet et pilotptojekt i forhold 

til bibliotek.dk og de første nødvendige profiler m.v. er forberedt. 

Det fælles arbejde sammen med Statens Arkiver og Kulturarvsstyrelsen om dataudveksling 

til fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker, museer er baseret på Dublin Core og 

data skal udveksles i et XML format, som bygger videre på Dublin Core. 

Afslutningsvis skal bemærkes at formålet med standardisering på biblioteksområdet ikke 

alene er at sikre sammenhængende udveksling af data. Formålet er også at sikre ens krav til 

leverandører af bibliotekssystemer. 

9

Rue Wiertz 

50/28 

B-1050 

Brussels 

Belgium 

T +32 2 401 

6808 

F +32 2 403 

1328 

WWW.BSA.ORG 


Special Adviser, M.Sc. 

National IT and Telecom Agency 

Ministry of Science, Technology and Innovation 


DK – 2100 Copenhagen 

Denmark 

23 March 2007 

Dear Mr El Mousti, 

Re: Report on Use of Open Standards for Software in the Public 

Sector and Implementation of Parliament Resolution B103 

I am writing on behalf of the Business Software Alliance to request an 

opportunity to meet with you at your earliest convenience, so that we 

may share views on the above cited report. 

As indicated in our letter to you last July (attached), BSA’s members are 

engaged in a wide variety of standards-related initiatives worldwide and 

are both developers and users of numerous technology standards. We 

also have significant experience in the area of standards policy. We thus 

believe we can make a valuable contribution to ongoing discussions on 

this issue. 

Standards, including open standards, can play a key role in achieving 

important technology and policy goals. Of course, to achieve these goals 

it is essential that government policies on standards—open or 

otherwise—are properly crafted and implemented. Our review of the 

English Summary of the Report suggests that the Government has taken 

a thoughtful approach to its policy. 

We in particular applaud the decision to offer public administrations a 

choice to use several standards in areas where a number of standards are 

complementary. This is consistent with our belief that standards policies 

should be built on a solid, pragmatic foundation promoting – rather than 

excluding – voluntary industry-led open specifications, reflecting current 

technical and market realities as well as the practices of both major 

international standards bodies and of industry. 

We also commend the report for putting the use of open standards into 

the broader context of the need to optimize public administrations’ value 

for money and providing for a sensible exception procedure in cases 

where other, overriding objectives prevail.

Finally, we welcome the announced consultations with stakeholders 

(including industry), which will precede any standards mandates. BSA 

would be pleased to contribute its expertise and we are eager to 

participate in the consultations. 

To allow us to make substantive contributions that we hope would be of 

value and interest to the Danish Government, we would welcome the 

opportunity to meet with you to gain a better understanding of your 

intentions with regard to the first set of mandatory open standards in 

seven areas outlined in the report. I will be contacting your office to 

discuss a meeting at a mutually convenient time. 

We thank you for your consideration of our views. 

Yours sincerely, 

Benoît Müller 

Director, Software Policy, Europe 

_______________________ 

About the BSA: The Business Software Alliance (www.bsa.org) is the voice of the 

world's software industry and its hardware partners before governments and in 

the international marketplace. With offices in Brussels, London, and Munich, 

BSA is active across the European Union and in more than seventy countries 

around the world. BSA programs foster technology innovation through 

education and policy initiatives that promote copyright protection, cyber 

security, trade and e-commerce. BSA members include: Acca Software, Adobe, 

Apple, Attachmate WRQ, Autodesk, Avanquest Software, Avid, Bentley Systems, 

Borland, CA, Cadence Design Systems, Cisco Systems, Clients Guide, CNC 

Software/Mastercam, Corel, Dell, EMC, Enteo, Entrust, Graphisoft, Grupo STR, HiT 

Internet Technologies, HP, IBM, Inaz, INSYSTEK, Intel, Intergraph, LMS 

International, Magix, Mamut, Managesoft GmbH, Matrix 42AG, McAfee, 

Microsoft, Microstar, Monotype Imaging, Most Software, Nemetschek, Numara, 

O&O Software, OWG, Panda Software, PTC, Robobat, SAP, SGS, SIA, SID, 

SolidWorks, SP Grupo Sage, Softline Pastel, Staff & Line, Sybase, Symantec, 

Synopsys, The MathWorks, UGS Corp., Visma, XQDC, and Young Digital Poland.

Rue Wiertz 

50/28 

B-1050 Brussels 

Belgium 

T +32 2 401 

6808 

F +32 2 403 

1328 

WWW.BSA.ORG 


Special Adviser 

Danish IT and Telecom Agency 



Denmark 

31 July 2006 


Re: Parliament Resolution B103 

I am writing on behalf of the Business Software Alliance, with regard to Parliament 

Resolution B103. We understand that the Danish Government will be discussing next 

steps with regard to B103 in the coming months. We write to encourage you to 

implement B103 in a manner that promotes its key objectives: namely ensuring that 

Danish citizens have easy access to information and materials disseminated by 

government entities. BSA supports this goal and believes that interoperability, 

innovation, and competition are essential to achieving it. 

An important element of achieving all of these goals is through appropriate standards 

policies. BSA’s members are engaged in a wide variety of standards-related 

initiatives worldwide, and we have significant experience in the area of standards 

policy. We recognise that standards, including open standards, can play a key role in 

achieving important technology goals. 

Governments also play a key role by ensuring that their standards policies leave the 

public sector free to procure the fullest range of technologies, encourage a broad 

cross-section of technology providers to participate in standards setting efforts, and 

promote competition, innovation and interoperability. 

To achieve these goals it is essential that government policies on standards—open or 

otherwise—are properly crafted and implemented. 

• First and foremost, such policies should take a technology neutral approach, 

and not serve as vehicles to prefer any particular technology, licensing or 

development model over another. 

• Second, to the extent such policies relate to and define open standards, they 

should do so in a manner that is consistent with common understandings of 

the term. 

• Third, such policies should promote voluntary, industry-led open 

specifications, by supporting rather than excluding market-driven efforts 

promoting interoperability.

In this context, we would call your attention to the narrow focus on and definition of 

“open standards” included in the EU’s European Interoperability Framework for Pan- 

European eGovernment Services (EIF). The EIF’s approach to technical 

interoperability and definition of open standards was quite restrictive. Comparing the 

EIF definition to the policies of many leading standards bodies revealed that, had the 

definition been adopted, it would have excluded countless leading standards 

incorporated into products on the market today. It is no surprise that industry 

expressed significant concerns about the proposal. Nor is it a surprise that the EU has 

indicated that it will be revisiting the EIF. 

Ultimately, we believe that standards policies should be built on a solid, pragmatic 

foundation promoting – rather than excluding – voluntary industry-led open 

specifications, reflecting current technical and market realities as well as the practices 

of both major international standards bodies and of industry. It is our experience that 

in this way, governments can best foster their goals of enhancing innovation, 

interoperability and competition. 

We would welcome the opportunity to work with you on this important initiative. 

Yours sincerely, 

Benoît Müller 

Director, Software Policy, Europe 

_______________________ 

About the BSA: The Business Software Alliance (www.bsa.org) is the voice of the world's software industry and its 

hardware partners before governments and in the international marketplace. With offices in Brussels, London, and 

Munich, BSA is active across the European Union and in more than seventy countries around the world. BSA 

programs foster technology innovation through education and policy initiatives that promote copyright protection, 

cyber security, trade and e-commerce. BSA members include: 4D, Adobe, Apple, Autodesk, Avanquest Software, 

Avid, Bentley Systems, Borland, Cadence Design Systems, Cisco Systems, CNC Software/Mastercam, Corel, Dell, 

Entrust, Graphisoft, HiT Internet Technologies, HP, IBM, INSYSTEK, Intel, Intergraph, Internet Security Systems, 

iQuate, LMS International, McAfee, Mamut, Microsoft, Microstar, Monotype, Nemetschek, O&O Software, OWG, 

Panda Software, PTC, Realviz, RSA Security, SAP, SGS, SIA, SolidWorks, SP Grupo Sage, Softline Pastel, Staff & 

Line, Sybase, Symantec, Synopsys, The MathWorks, UGS Corp., Visma, WRQ and Young Digital Poland.

By e-mail 

Mr Rachid El Mousti 

Danish IT- and Telecom Agency 


DK-2100 Copenhagen, Denmark 

rem@itst.dk 

Re: Support for Choice in Open Standards 


Brussels, 22 March 2007 

On behalf of the Computing Technology Industry Association (CompTIA), I write to you in reference 

to your current report on the "Use of Open Standards for Software in the Public Sector". 

For 25 years, CompTIA has been dedicated to advancing the growth of the information and 

communication technology (ICT) industry and those working within it. With more than 20,000 

member companies in some 100 countries, CompTIA is a leading global industry association with 

influence in all areas of the ICT industry. Headquartered in Chicago, CompTIA has offices in 

Beijing, Brussels, Dubai, Düsseldorf, Hong Kong, Johannesburg, London, New Delhi, Sao Paulo, 

Sydney, Tokyo, Toronto and Washington, D.C. 

CompTIA’s goal is to provide a unified voice, global advocacy and leadership, and to advance 

industry growth through technological neutral standards, professional competence, education and 

business solutions by representing the international computing technology community. 

In order to most efficiently serve the industry and its members, CompTIA has developed 

specialized initiatives and programmes dedicated to major areas within the ICT industry. They 

include convergence technology, e-commerce, ICT training, software services, e-skills certification, 

public policy and workforce development. CompTIA and CompTIA members have been a frequent 

contributor to standardisation activities around the globe. 

Our members have always believed in multiple standards competing in a free marketplace. 

Despite continuing concerns with the Folketing's resolution mandating "open standards" in the 

Danish public administration, CompTIA does note with appreciation your Ministry's measured 

flexibility in proposing some freedom of choice between at least two document standards, Open 

Office XML and Open Document Format (re: page 3 of the Report's Summary).

CompTIA maintains that competition among multiple open document standards will enhance 

innovation in document formats and increase flexibility and interoperability to the benefit of all 

software consumers. 

We thank you for your kind consideration and support on this matter and for your important and 

ongoing contributions to the ICT industry. If we can be of further assistance to you in this matter, 

please do not hesitate to contact us. 

Sincerely, 

Hugo Lueders 

Director Public Policy EMEA 

Computing Technology Industry Association, 6, Rond Point Schuman, B - 1040 Brussels, Belgium 

tel +32-2/234.78.22, fax +32-2/234.79.21 or 11, www.comptia.eu 

2

IT- & Telestyrelsen 



Dansk Blindesamfund 

Landsforening af blinde 

og svagsynede i Danmark 

Att.: Specialkonsulent Rashid el-Musti København, 20. marts 07 

Høringssvar angående rapporten Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige. 

Dansk Blindesamfund har modtaget ovennævnte rapport i høring og skal derfor fremkomme 

med nærværende høringssvar. Det skal indledningsvist slås fast, at vi i Dansk Blindesamfund 

anser det for positivt, at det offentlige vil benytte åbne standarder, idet dette principielt åbner 

op for, at alle får adgang til den samme information og derved kan koncentrere indsatsen om 

at frembringe gode løsninger for alle. Men som det vil fremgå i de efterfølgende afsnit, 

rummer denne udvikling også nogle alvorlige risici for vores gruppe, som kan betyde en 

yderligere marginalisering både i og uden for arbejdsmarkedet. Rapporten foreslår 

obligatoriske, åbne standarder på følgende 7 områder fra 1. januar 2008: 

Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder 

Standarder til sags- og dokumenthåndtering 

Standarder til udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder (Open 

Documentformat og Office OpenXML) 

Standarder til elektronisk indkøb i det offentlige 

Standarder for digital signatur 

Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider 

Standarder for IT-sikkerhed (dog kun for staten). 

Vi vil i det følgende fremhæve nogle standarder fra rapporten, som vi i dag mener, giver 

problemer for vores gruppe. Det skal dog understreges, at vi mener, at der for såvel de 7 

standarder, som er nævnt ovenfor, som for den fremtidige indførelse af obligatoriske, åbne 

Thoravej 35 2400 København NV. Telefon 38 14 88 44 Skrivetelefon 38 19 36 08 

Fax 38 14 88 00 SE 18 20 39 28 Giro 300-2217 

E-mail info@dkblind.dk Internet www.dkblind.dk 

Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg

standarder skal kræves, at tilgængelighed indarbejdes som et krav med samme prioritet som 

økonomiske overvejelser. 

Software 

Vi vil dog inden gennemgangen af de enkelte standarder knytte et par kommentarer til 

software-udviklingen, idet den software der skal bruges i sagens natur også har den 

allerstørste betydning for vores muligheder i fremtidens kommunikationssamfund. 

En væsentlig forudsætning for, at vi kan udnytte de åbne standarder er, at vi kan benytte den 

relevante software. Kortlægningen af IT-tilgængeligheden fra 2006 påviste, at dette ikke sker 

automatisk. Således var det kun Office-produkter, der var forholdsvis tilgængelige fra starten, 

mens lønsystemerne blev vurderet som meget lidt tilgængelige. Dette betyder reelt, at en stor 

gruppe mennesker generelt ikke kan benytte disse systemer, og at vores gruppe, mennesker 

med synsnedsættelse, ikke umiddelbart kan benytte sidstnævnte produkter. 

Vi må derfor på det kraftigste opfordre til, at der sammen med den politiske beslutning om 

indførelse af åbne standarder også træffes en politisk beslutning om tilgængelighed i den 

software, der skal håndtere disse standarder. Tilgængelighed er i sig selv ikke en åben 

standard, og det kræver en aktiv stillingtagen fra politisk side, hvis tilgængelighed skal blive til 

andet end et stuerent emne for en skåltale. 

Implementeringen af en sådan beslutning kunne f.eks. ske ved et krav om, at leverandører af 

software til det offentlige som et minimum skal følge de leverandørspecifikke redskaber til 

sikring af tilgængelighed f.eks. Microsoft Active Accessibility i Windows, hvis der ikke findes 

en åben standard, der giver tilgængelige applikationer til håndtering af den givne standard. 

Herudover findes en række anbefalinger/retningslinier i Udbudsværktøjskassen, som vi også 

må kræve bliver overholdt. 

Hjemmesider 

Det er med al ønskelig tydelighed dokumenteret, at de offentlige hjemmesider fortsat er 

meget lidt tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse. 

Rapporten behandler da også dette emne i et særskilt afsnit. Vi må dog på det kraftigste 

opfordre regeringen til at skærpe ordlyden, idet vi historisk set ikke har fået tilstrækkeligt ud 

af henstillinger og opfordringer. Den netop offentliggjorte undersøgelse bør efter vores 

opfattelse være tilstrækkeligt grundlag for konkrete tiltag, selvom de undersøgte netsteder i 

mange tilfælde har været midlertidige sites. Der er jo ingen regel om, at midlertidige 

netsteder ikke behøver at være tilgængelige, dvs. at følge de internationalt anerkendte W3Cstandarder 

suppleret med fortolkningerne af disse i IT- og Telestyrelsens 

udbudsværktøjskasse. 

Dokumentformater

Regeringen vil igangsætte studier af de 2 åbne standarder ODF og OpenXML. Det 

overordnede mål skal være at undersøge disse standarders anvendelighed i det offentlige. 

Ønsket om at kunne kommunikere bedre med borgerne hilser vi naturligvis varmt 

velkomment. Men også på området for dokumentformater må vi kræve, at tilgængelighed for 

mennesker med funktionsnedsættelse indarbejdes som en væsentlig parameter og målestok 

for de enkelte dokumentformater. 

Den proprietære standard PDF nævnes også som en relevant mulighed for publicering af 

ikke-redigérbare dokumenter. Eftersom der findes en gængs måde at lave tilgængelige 

dokumenter i dette format, må vi på det kraftigste opfordre til, at dokumenter der publiceres i 

PDF overholder alle retningslinier for udarbejdelse af tilgængelige PDF-dokumenter. 

Kompetencecenteret IT for Alle under IT- og Telestyrelsen har gjort et stort arbejde i 

udarbejdelsen af en vejledning til, hvordan man fremstiller tilgængelige PDF-dokumenter. 

Vi deltager naturligvis gerne konstruktivt i IT- og Telestyrelsens studier, hvis dette ønskes. 

Digital signatur 

Et andet område, hvor obligatoriske, åbne standarder af Regeringen anses for vigtige, er i 

forbindelse med den digitale signatur. Netop afgivelse af en bindende, personlig underskrift 

har traditionelt været forbundet med store vanskeligheder for mennesker med 

synsnedsættelse. Vi følger derfor nøje udviklingen af en digital signatur, som potentielt kan 

sætte os i stand til, uden personlig assistance, at afgive en bindende underskrift og derved 

sætte os i stand til på egen hånd at håndtere skriftlig kommunikation med det offentlige. Vi 

må imidlertid konstatere, at den nuværende løsning giver en del problemer for mennesker 

med synsnedsættelse f.eks. under installation og aktivering. 

Vi må derfor også på dette område kræve at der udvikles en fuldt tilgængelig løsning, og at 

tilgængelighed indarbejdes i de løbende evalueringskriterier i særdeleshed i forbindelse med 

den nye udbudsrunde for den digitale signatur fra 2008. 

Vurderingskriterier 

Ifølge rapporten skal standarder, der gøres obligatoriske efter d. 1. januar 2008, før en 

endelig beslutning træffes, vurderes i forhold til en række vurderingskriterier. I Dansk 

Blindesamfund mener vi helt bestemt, at disse vurderingskriterier skal omfatte 

tilgængelighed for mennesker med handicap. Det skal ikke kun være standarder for 

hjemmesider, der stiller krav om tilgængelighed. Det skal også gælde de andre standarder, 

der skal implementeres i den offentlige sektor i forhold til hele den moderne 

kommunikationsteknologi. Som nævnt ovenfor skal kravene om tilgængelighed gælde både 

de standarder, som til enhver tid anvendes, og de applikationer, der skal håndtere de 

forskellige standarder, hvad enten vi har med åbne eller lukkede / proprietære løsninger at 

gøre.

Tilgængelighed gavner ikke kun mennesker med synsnedsættelse. Det giver et samlet 

serviceløft overfor alle borgere og giver større mulighed for den enkelte for at kunne agere i 

informationssamfundet både i fritiden og på arbejdsmarkedet. 

Opsummering 

Afslutningsvis skal det endnu engang understreges, at brug af åbne standarder ikke 

nødvendigvis sikrer tilgængelighed for mennesker med handicap, med mindre det samtidig 

gøres obligatorisk at skulle leve op til krav om tilgængelighed. 

Hvis der på et givent område findes en leverandørspecifik standard der giver fuld 

tilgængelighed, bør det seriøst overvejes at benytte denne standard, indtil der findes en åben 

standard, der giver et bedre resultat. 

Skulle ovenstående have givet anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi naturligvis 

gerne til rådighed. Vi ser frem til fortsat at kunne bidrage konstruktivt på dette, for vores 

gruppe, meget væsentlige område. 


Dansk Blindesamfund 

20. marts 2007 

_________________ ___________________ 

Jens Bromann Daniel Gartmann 

Landsformand Teknisk Hjælpemiddelskonsulent




23. marts 2007 

Vedr. høring angående Anvendelse af åbne standarder for software i 

det offentlige 

IT- og Telestyrelsen har den 23. februar 2007 anmodet DANSK IT om synspunkter 

på implementeringsrapporten Anvendelse af åbne standarder for 

software i det offentlige . 

Generelle kommentarer: 

DANSK IT hilser det meget velkomment, at der med rapporten Anvendelse 

af åbne standarder i det offentlige igangsættes konkrete initiativer i relation 

til fælles åben standardisering. 

Åben standardisering har gennem en årrække været et område, som DANSK 

IT har søgt at fremme, og foreningen deler den opfattelse af standardiseringens 

hovedformål, som kommer til udtryk i rapporten. Således finder 

DANSK IT det vigtigt at fremme konkurrencen på det danske softwaremarked, 

at sikre interoperabilitet på tværs af it-systemer i den offentlige sektor og 

give borgere og virksomheder så frit et valg som muligt, hvad angår software. 

Overordnet set finder DANSK IT det ligeledes fornuftigt, at IT- og Telestyrelsen 

har valgt at basere implementeringen af B103 på de allerede eksisterende 

arbejde omkring åben it-standardisering, som i en årrække har pågået i styrelsen 

i forbindelse med OIO-kataloget og Infostrukturdatabasen. 

DANSK IT kunne imidlertid ønske, at IT- og Telestyrelsen på flere punkter 

havde skævet mere til den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som efter 

foreningens overbevisning mere klart og konkret udstikker retningspile for 

digitaliseringen på en række områder, som overlapper rapportens, herunder 

vedr. styring og organisering af standardiseringsarbejdet. Foreningen finder 

det derfor vigtigt, at man fastholder den i rapporten afgivne hensigtserklæring 

om at justere og ændre den styringsmæssige ramme for det fællesoffentlige 

standardiseringsarbejde, bl.a. som følge af de governancerelaterede initiativer i 

digitaliseringsstrategien. 

DANSK IT har gennem en længere periode været fortaler for en øget fokusering 

i relation til arbejdet med åben standardisering, hvilket betyder, at der 

som noget af det væsentligste i forbindelse med indførelsen af fælles åbne 

standarder i det offentlige bør afgrænses og prioriteres.

2 

Med udpegning af seks områder som de første, der forventes at blive gjort 

obligatoriske, har IT- og Telestyrelsen til en vis grad fulgt denne anbefaling, 

men DANSK IT er af den opfattelse, at der i rapporten sigtes for bredt og at 

måden, hvorpå man ønsker at nå den række af mål, der fokuseres på, er for 

utydeligt beskrevet. En yderligere fokusering, hvor man pejler endnu skarpere 

på bestemte standardiseringsinitiativer og sætter reel styring bag, for så til 

gengæld at gøre sig helt klart, hvad man har til hensigt at gøre og opnå med 

de pågældende, kunne således være ønskelig. Meget få initiativer, der følges 

helt til dørs, vil efter foreningens opfattelse have en større effekt, end hvis der 

søsættes et større antal initiativer uden nærmere beskrevet formål. Det sidste 

vil reelt indebære en betydelig risiko, at der kun vil ske meget begrænsede 

fremskridt på området. 

Specifikke kommentarer 

De første obligatoriske standarder 

Umiddelbart er DANSK IT meget enig i rapportens udpegning af vigtige områder, 

som kan gøres til genstand for obligatorisk standardisering inden for 

den nærmeste fremtid. Dog kunne foreningen som nævnt have ønsket en 

endnu skarpere fokusering. I den forbindelse er det foreningens anbefaling, at 

der i særlig grad fokuseres på kommunikationen mellem myndigheder som 

det helt centrale element i forbindelse med standardiseringen. Standarder til 

dataudveksling mellem myndigheder (s. 30) anses i tråd hermed for at være et 

helt essentielt udgangspunkt. 

Hvad angår standardiseringen af elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

finder DANSK IT det bekymrende, at man vil tilstræbe en fælles kernefunktionalitet 

i de forskellige ESDH-systemer (s. 31). Også her bør der indledningsvist 

udelukkende satses på standardisering af selve udvekslingen/kommunikationen. 

Man kan ikke standardisere funktionalitet ned i detaljer 

som kernen i ESDH uden en samtidig risiko for monopolisering af markedet 

og betydelig svækkelse af innovationen. Konkurrencen ligger i at leverandørerne 

kan differentiere hvordan de udnytter standarder, der tillader at 

transportere sager eller sagsakter mellem systemerne, med forskellig funktionalitet. 

Det niveau man kan standardisere på det funktionelle område er de 

større komplekse hovedservicesmoduler, et ESDH system skal rumme, for at 

det kan opfylde sine opgaver i forvaltningen. 

Hvad angår de intentioner, som rapporten mere detaljeret beskriver vedrørende 

standarder for tekstbehandlingsdokumenter, kan DANSK IT bakke op 

om disse. En satsning på både ODF og OOXML som åbne standarder er 

efter foreningens overbevisning hensigtsmæssig, idet to standarder alt andet 

lige vil medføre større konkurrence, så længe de er forskellige og kan sameksistere.

3 

Særligt i relation til sikkerhedsstandarden DS484 fremgår det af rapporten 

ikke entydigt klart, hvorvidt man kun sigter på statslige myndigheder i relation 

til at gøre denne standard obligatorisk. 

Blandt de standarder, som IT- og Telestyrelsen vil se på som det næste sæt af 

obligatoriske, nævnes brugerstyring. Dette arbejde indebærer en betydelig udfordring 

og bør ikke igangsættes uden først at have klarlagt nærmere, hvad 

der menes hermed. Det kan ikke på baggrund af rapporten vurderes, om man 

har taget stilling hertil, hvilket ville have været nyttigt. Dette er et eksempel på 

rapportens manglende præcision og detaljeringsgrad. 

Standardiseringsproces og governancemodel 

Hvad angår den styringsmodel for det offentlige standardiseringsarbejde, som 

rapporten lægger op til i bilag B, kan der efter DANSK ITs opfattelse være 

grund til bekymring om, hvorvidt den vil vise sig effektiv nok. Processen omkring 

det offentlige standardiseringsarbejde har således ofte vist sig noget 

tung pga. den omfattende konsensus, som efterstræbes. 

DANSK IT så gerne, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 

eller et andet ministerium i højere grad satte sig for bordenden og oprettede 

et decideret center, som kunne sikre en så omfattende overholdelse af de obligatoriske 

standarder som muligt og samtidig kunne være garant for interoperabilitet 

mellem de forskellige standarder. En standard bør efter DANSK ITs 

overbevisning følges op af en omfattende vejledning. Der er således et åbenlyst 

behov for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i standardiseringsarbejdet 

spiller ind og faciliterer løsningen af store integrationsopgaver. 

DANSK IT finder det vigtigt, at ministeriet viser myndighederne 

vejen til rationelle og omkostningsbevidste løsninger baseret på brug af åbne 

standarder, hvis man skal sikre, at de ikke fristes til at undlade brugen af de 

åbne standarder. Myndighederne har brug for operationel vejledning og understøttelse 

i forbindelse med deres indførelse af åbne standarder i nye itprojekter, 

og det ses der ikke i tilstrækkelig høj grad taget højde for i forbindelse 

med de vejledningsinitiativer, der beskrives i rapporten. 

Et eksempel på funktionen for den bemanding/det center, som DANSK IT 

forestiller sig i regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan, 

som foreningen tidligere har påpeget, hentes fra det nuværende OIOSIprojekt, 

hvor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling allerede har 

sat sig i spidsen for arbejdet med en standard i dette tilfælde for sikker og 

pålidelig transport af forretningsmeddelelser over Internettet. Et sådant center 

kunne udmærket vokse ud af det nuværende arbejde.. 

Følg eller forklar-princippet 

DANSK IT kan som udgangspunkt bakke op om den model, der lægges op 

til med følg eller forklar-princippet og de beskrevne undtagelsesbestemmelser. 

Skønt man med en højere grad af fokusering godt kunne stille større krav

4 

på mere afgrænsede områder som f.eks. udvekslingsformater, forekommer 

følg eller forklar at være en god og realistisk måde at indføre åbne standarder 

på i den offentlige sektor. 

Problemet er imidlertid, at følg eller forklar-modellen åbner mulighed for, at 

udviklingen frem mod en udbredt anvendelse af åbne standarder i det offentlige 

vil miste momentum, hvis de initiativer vedr. obligatoriske standarder, 

som sættes i søen ikke følges op af tilstrækkelig central understøttelse og vejledning 

jf. ovenstående. DANSK IT er således af den overbevisning, at kampen 

for at åbne standarder bringes i anvendelse bredt i den offentlige sektor, 

skal vindes ved, at det for de offentlige myndigheder står klart, at det kan betale 

sig. Ellers vil for mange søge at finde en forklaring for at lade sig undtage 

frem for at følge de obligatoriske standarder. 

I den forbindelse er høste-så-problematikken ikke efter foreningens overbevisning 

adresseret tilstrækkeligt i rapporten. Det er således væsentligt at få 

beskrevet, hvordan man vil sikre, at nationaløkonomiske hensyn - og ikke 

kun hensynet til den enkelte myndigheds gevinst - bliver en væsentlig del af 

overvejelsen om, hvorvidt åbne standarder kan betale sig. Konkrete forslag 

savnes i den forbindelse i rapporten. DANSK IT kan som inspiration f.eks. 

foreslå oprettelse af en medfinansieringspulje administreret af IT- og Telestyrelsen, 

som myndigheder kan ansøge om midler fra, såfremt de ønsker at udbyde 

en given standard. 


Lars Mathiesen 

formand

Christian Hannibal 



Holsteinsgade 63 - 2100 København Ø 

Høringssvar: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige 

I forbindelse med høringen om rapporten Anvendelse af åbne standarder i 

det offentlige vil Danske Regioner fremhæve vores støtte til fællesoffentlig 

standardisering, som også kommer til udtrykke digitaliseringsstrategien 

for 2007-2010. Det er Danske Regioners opfattelse af en øget standardisering 

resulterer i øget interoperabilitet og konkurrence mellem leverandørerne. 

Der savnes dog i rapporten en operationalisering af grundforudsætningen 

om udgiftsneutralitet . Danske Regioner anbefaler, at der anlægges et bredt 

og langsigtet perspektiv, der tager højde for, at fordelene og udbyttet ved 

implementeringen af standarder forøges over tid, i takt med at standarden 

implementeres stadigt flere steder. Det må forventes, at initielle omkostninger 

eller investeringer udlignes på sigt. 

Denne afklaring af perspektiv vedrørende omkostninger er specielt vigtig, 

da undtagelsesbestemmelsen vedrørende meromkostninger kan træde i 

kraft, hvis kravet om udgiftsneutralitet fortolkes snævert og på kort sigt. 

Undtagelsesbestemmelserne i følg eller forklar modellen kan blive brugt i 

for mange tilfælde og derved reducere fordelene ved implementeringen af 

standarderne. 


Lisbeth Nielsen 

Marianne Just Mortensen 

21-03-2007 

Sag nr. 07/262 

Dokumentnr. 18815/07 

Sagsbehandler 

Marianne Just Mortensen 

Tel. 35 29 83 85 

E-mail: mjm@regioner.dk

Fra: Rachid El Mousti 

Sendt: 21. marts 2007 11:13 


Emne: Høringssvar fra Datatilsynet 

Telefonnotat: 

Datatilsynet har ingen bemærkninger. 

Rachid 


Specialkonsulent 


Tlf. direkte: 3545 0218 

It-og telestyrelsen 

Tlf.: 3345 0000 

Fax: 3545 0017 

Epost: itst@itst.dk 

www.itst.dk




Den 23. marts 2007 

Jnr. 4050.98 SL/mol/kft 

Høring angående rapporten Anvendelse af åbne standarder for 

software i det offentlige 

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har fra IT- og Telestyrelsen modtaget ovenstående 

til høring. DSI takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og 

ønsker at afgive følgende kommentarer: 

DSI skal understrege, at det er af afgørende betydning for mennesker med handicap, at de 

standarder, der gøres obligatoriske, reelt sikrer tilgængelighed og dermed adgang for mennesker 

med handicap. Derfor er DSI s holdning, at obligatoriske standarder skal indeholde 

krav om at leve op til fuld tilgængelighed for personer med handicap, og det 

skal være obligatorisk at leve op til disse krav. 

For at sikre ovenstående, skal tre principper være opfyldt: 

Det skal være obligatorisk, at formatet lever op til alle krav til tilgængelighed. 

Det skal være obligatorisk, at programmet lever op til alle krav om tilgængelighed. 

Det skal være obligatorisk, at brugergrænsefladerne er åbne og beskrevne og på 

denne måde sikrer tilgængelighed og sammenhæng for kompenserende udstyr som 

f.eks. skærmlæsere. 

Videnskabsministeren påpeger DSI s synspunkt i rapporten Kortlægning af ittilgængelighed 

i Danmark . I rapporten præsenterer ministeren fem tiltag, der skal styrke 

indsatsen i forhold til it-tilgængelighed, heriblandt nedenstående: 

Sikre, at gængse tilgængelighedsanbefalinger indgår som en del af den regeringsbeslutning 

og kommunale aftale, der søges udarbejdet i forbindelse med implementeringen af 

B103 om anvendelse af åbne standarder i det offentlige .

På samrådet i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg den 22. februar 2007 om samrådsspørgsmål 

E (IT-tilgængelighed i Danmark) fremhævede videnskabsministeren desuden 

tiltaget i debatten om, hvorledes kommunerne forpligtes til at levere bl.a. 

tilgængelige hjemmesider. Ifølge videnskabsministeren skal implementeringen af åbne 

standarder også indeholde obligatoriske krav om at leve op til retningslinierne om 

tilgængelighed. I DSI er vi meget glade for, at videnskabsministeren giver dette løfte, og 

derved viser forståelse for, at problemet ikke løses af sig selv. 

Brug af åbne standarder sikrer ikke nødvendigvis tilgængelighed for mennesker med 

handicap, med mindre det samtidig gøres obligatorisk at skulle leve op til alle krav om 

tilgængelighed. De åbne standarder må derfor ikke forudsætte brug af utilgængelige programmer, 

og standarden skal have tilgængelighedskrav indbygget. Sidstnævnte gælder 

f.eks. for det, der i rapporten kaldes standarder for offentlige netsider/hjemmesider. DSI 

finder det derfor yderst beklageligt, at det i rapporten stadig kun anbefales at følge 

W3C s retningslinier for tilgængelighed, hvorimod det er obligatorisk at være W3C 

compliant i forhold til valid HTML. Det skal præciseres, at det også er obligatorisk at 

følge W3C s retningslinier for tilgængelighed (WAI level 2). 

Resultaterne fra Kortlægning af it-tilgængelighed i Danmark taler for sig selv. Så længe 

det kun anbefales at leve op til krav om tilgængelighed, sker dette ikke. Det er nødvendigt 

at stille obligatoriske krav for at få sat tilgængelighed på dagsorden i den offentlige 

sektor. 

Vurderingskriterier 

Ifølge rapporten skal standarder, der gøres obligatoriske efter den 1. januar 2008, før en 

endelig beslutning træffes, undersøges i forhold til en række vurderingskriterier. Disse 

vurderingskriterier skal omfatte tilgængelighed for mennesker med handicap. Det skal 

ikke kun være standarder for hjemmesider, der stiller krav om tilgængelighed. Det skal 

også gælde de andre standarder, der skal implementeres i den offentlige sektor i forhold 

til hele den moderne kommunikationsteknologi. DSI er meget interesseret i at høre nærmere 

om, hvorledes styrelsen vil sikre, at denne vurdering finder sted og hvem, der skal 

foretage vurderingen. 

Valg af dokumentstandarder 

Når IT- og Telestyrelsen iværksætter et studie med pilotforsøg af dokumentformaterne 

ODF og OOXML, er det afgørende, at formaternes tilgængelighed også indgår som et 

parameter. Det er desuden afgørende, at det eller de formater, der entydigt sikrer den højeste 

grad af tilgængelighed, bliver obligatorisk(e). DSI vil ikke være afvisende over for 

en anbefaling af, at man kun vælger det bedste format i forhold til at sikre optimal til- 

gængelighed for alle personer med handicap 

hvis det viser sig, at ét format er væsent- 

ligt bedre end et andet. Det vil gøre det mere enkelt for udviklere at sørge for, at deres 

programmer fungerer optimalt i forhold til at kunne håndtere lige præcis dette format. 

2

Det er endvidere vigtigt, at det eller de formater, som vælges, skal være uafhængige af 

enkelte firmaers økonomiske interesser, de skal vedligeholdes i et åbent og demokratisk 

system, og de skal beskrives i forhold til deres krav til programmering, som sikrer optimal 

tilgængelighed. 

PDF 

Sideløbende med de to obligatoriske standarder nævnt ovenfor, anbefales det i rapporten 

fortsat at anvende Adobes PDF til publicering af færdige publikationer og dokumenter. 

Ifølge de danske retningslinier omkring netpublicering og netpublikationer skal HTML 

benyttes til publicering af dokumenter og publikationer på nettet jf. 

http://www.netsteder.dk/publ/netpubl2/, og PDF-filer skal alene fungere som et evt. alternativt 

format. Når man fra styrelsens side fortsat vælger at anbefale Adobes PDF, er 

det absolut nødvendigt samtidig at stille klare krav om, at udvekslingen i dette format 

sker med udnyttelse af alle de faciliteter i forhold til tilgængeligheden, som dette format 

åbner mulighed for. KIA beskriver disse muligheder meget udførligt på OIO: 

http://www.oio.dk/tilgaengelighed/vaerktoejer/pdf_vejledning. 

Fritagelse fra de obligatoriske standarder 

Det nævnes i rapporten, at det er muligt at blive fritaget fra at bruge de obligatoriske 

standarder, hvis man ikke udveksler data med andre. Dette mener DSI er uhensigtsmæssigt, 

da et behov for udveksling af data vil kunne opstå efterfølgende, og de obligatoriske 

standarder vil skulle sikre, at dette vil kunne finde sted, såfremt det bliver nødvendigt. 

Desuden vil DSI understrege, at der altid skal ske en afrapportering, hvis det besluttes 

ikke at følge de obligatoriske standarder uanset årsagen og økonomisk betydning. 

Økonomisk konsekvensvurdering 

I bilag F beskrives, hvorledes man beregner de økonomiske konsekvenser ved implementeringen 

af obligatoriske standarder. Efter DSI s mening er rammen, der lægges til grund 

for disse beregninger, alt for snæver. Det er nødvendigt at se beregningerne i et helhedsperspektiv. 

F.eks. kan en øgning af tilgængeligheden i forhold til elektronisk indberetning 

til skattevæsenet bidrage til økonomiske lettelser i Socialministeriets regi ved mindre 

brug af personlig assistance o. lign. i form af hjælp til f.eks. blinde. Besparelser og 

konsekvenser findes således ikke altid inden for den samme sektor, som den hvori de 

obligatoriske standarder vurderes og anvendes. 

Afslutningsvist vil DSI kommentere det, rapporten i afsnit 2.5 kalder væsentlige hovedformål 

med anvendelsen af åbne standarder. Det er DSI s opfattelse, at tredje hovedformål 

(Anvendelsen af åbne standarder skal så vidt muligt give borgere og virksomheder et 

friere valg af software) kun kan realiseres, såfremt det sikres, at der også stilles et grundlæggende 

krav til alle tiders software om tilgængelighed i forbindelse med implemente- 

3

ing af åbne standarder. Hvis dette ikke gøres, vil der kunne opstå tilfælde, hvor mennesker 

med handicap diskrimineres i forhold til andre mennesker, fordi de ikke får det 

samme frie valg af software, og dermed ekskluderes de fra arbejdsmarkedet og andre 

dele af samfundet. 

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent for tilgængelighed 

til informations- og kommunikationsteknologi, Monica Løland, på tlf.: 3638 8524 

eller e-mail: mol@handicap.dk. 


Stig Langvad 

Formand 

4

Fra: Keld Jørn Simonsen [keld@dkuug.dk] 

Sendt: 23. marts 2007 12:01 


Cc: bestyr@dkuug.dk; std@dkuug.dk 

Emne: DKUUG's svar på høring om "Anvendelse af åbne standarder for 

software i det offentlige". 

Høringssvar vedrørende rapporten "Anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige". 

(implementeringsrapporten). 

Hermed fremsender DKUUG, Dansk Unix-system Bruger Gruppe, sit høringssvar 

på rapporten. DKUUG har været involveret i den åbne standardiseringsproces, 

via medlemsskab af Dansk Standard, IETF og andre organisationer, i mere end 20 år, 

og DKUUG har været ankermand for den definition af "åbne standarder" der er 

brugt i B 103, som den foreligger på http://www.aabne-standarder.dk . 

DKUUG er derfor glade for at kunne bidrage i den bredt anlagte offentlige høring, 

da det er et emne der ligger os meget på sinde. 

I det følgende skal vi komme med specifikke kommentarer til rapporten. 

1. DKUUG støtter den beskrevne definition af åbne standarder 

DKUUG's involvering i standardseringen har bl.a omfattet POSIX, tegnsæt, 

internationalisering, internettet og ODF. 

I alt dette har DKUUG som en mindre forening fra et lille europæisk land 

kunnet være en væsentlig bidragsyder via den åbne 

standardiseringsproces i bl.a. ISO og IETF. Vi anser det for lidet 

sandsynligt at vi kunne have fået nogen nævneværdig indflydelse 

i mere lukkede industrifora som Unicode og W3C (vi har prøvet i en årrække 

på dette), og derfor påskønner DKUUG meget at implementeringsrapporten 

bruger en definition af åbne standarder, som lægger vægt på en reelt 

åben standardiseringsproces, og hvor de ikke-gratis standarder fra de jure 

standardiseringsorganisationer som ISO, IEC og CEN også betragtes som åbne standarder. 

Dette er nogen af de væsentlige forskelle fra den gamle definition i OIO, og disse 

ændringer og den beskrevne definition i afsnit 2.4 i det hele taget, har DKUUGs fulde 

støtte. 

Tilføjesen til definitionen i afsnit 2.4 "hverken nu eller i fremtiden" bør dog udelades. 

Den er ikke med i definitionen i B 103, og er unødvendig. 

2. DKUUG støtter obligatoriske standarder 

DKUUG arbejder for at medlemmerne, unix-brugere (inkl Linux og Macintosh OS X-brugere) 

kan bruge deres systemer på hensigtsmæssig måde. DKUUG har især lagt vægt på 

at brugerne kan benytte det danske sprog og iøvrigt bruge systemerne på 

en kulturel acceptabel måde, det der også kaldes internationalisering. 

Desuden har DKUUG arbejdet for at de internetydelser der findes i Danmark også 

er brugelige for vores medlemskreds. I internettet barndom kørte tjenesterne 

fortrinsvis på UNIX-maskiner, men gradvist har tjenesterne udviklet sig til 

at være delvist inkompatible med det programmel som fandtes til Unix. 

Fx kan det nævnes at mange websteder har været optimeret til Microsoft Internet 

Explorer i en grad så det har været umuligt for en Unix-bruge fx at komme på 

bestemte bankers netjenester, bruge bestemte firmaers nethandelssteder, og se 

TV fra Danmarks Radio. Der har også været problemer med tilgang til det offentliges 

websider, selv om der i lang tid har været regler om at det offentlige skal 

overholde et sæt af standarder. Problemet har her været at kravene kun har været 

vejledende. Princippet med at foreskrive obligatoriske standarder som gjort 

i afsnit 4.2, med et "følg eller forklar" princip vil DKUUG derfor meget støtte, da 

det kan fjerne mange problemer for vores medlemskreds. 

3. DKUUG fraråder OOXML 

DKUUG's medlemskreds ser en række store problemer med at optage OOXML 

på den obligatoriske liste. 

For det første er OOXML ikke en åben standard efter definitionen i afsnit 2.4. 

Den er godkendt i Ecma, men dette er ikke en åben standardiseringsorganisation. 

Det er meget svært for mindre firmaer eller organisationer at blive medlemmer 

i organisationen. OOXML er ikke endnu en international standard, og det er tvivlsomt 

om OOXML bliver en ISO standard. Først når OOXML er godkendt som ISO-standard 

ville det kunne kunne komme på tale at sætte standarden på den obligatoriske liste. 

OOXML opfylder heller ikke andre krav fra definitionen i 2.4, såsom at den ikke 

er fuldstændig specificeret, idet en del funktionalitet kun er beskrevet som at 

det skal implementeres som det er gjort i forskellige versioner af Microsofts 

office-produkt. At der ingen juridiske bindinger er på standarden er også tvivlsomt,

l.a. hævder nogen der vil implementere OOXML under GPL-licensen at dette ikke 

kan lade sig gøre. 

4. DKUUG anbefaler ellers krav om både ODF og OOXML version af dokument 

Såfremt OOXML med tiden kan opfylde kravene til en åben standard som beskrevet i 2.4, 

vil DKUUG også anbefale, at det bliver et krav til statslige myndigheder, at 

et dokument bliver gjort tilgængeligt i både ODF og OOXML. principielt er det 

langt det bedste at der kun findes en enkelt standard på et område, dette samler 

markedet. 

To standarder fragmenterer markedet, og betyder praktisk taget at alt arbejde 

skal gøres dobbelt, hvis alle modtagere af informationen skal kunne bruge den. 

Dette betyder for DKUUGs medlemskreds af Unix-brugere at dokumentet altid 

skal være til stede i en ODF-version, fordi vi ikke regner med at der vil være fulde 

implementeringer af OOXML til alle UNIX-platforme. OOXML er som beskrevet ikke 

en åben standard, og kan derfor ikke implementeres fuldtud. Der er for nærværende 

ingen produkter på markedet for UNIX der implementerer OOXML, og vi anser det for 

usandsynligt at der vil være fulde implementationer af OOXML i overskuelig fremtid. 

Der vil nok komme delvise implementationer, men vi forudser at det vil blive som 

for web-browsere, at de implementationer der kommer til UNIX ikke vil kunne 

alt hvad der bruges i de genererede OOXML-dokumenter, og DKUUGs medlemskreds igen lades 

ude i kulden. Dette så meget desto mere som de genererede dokumenter kan påberåbes 

at følge OOXML-specifikationerne. 

Kravet om to versioner skal gælde både i kommunikationen fra statslige myndigheder 

og kommunale og regionale myndigheder, og ved kommunikation fra statslige myndigheder 

til firmaer, organisationer og borgere. Ellers er målet om valgfrihed til programmel 

hos kommunerne, regionerne, firmaer, organisationer og borgere illusorisk, idet disse 

for at kunne læse OOXML-formaterede produkter i praksis er bundet til at benytte 

bestemte produkter fra et bestemt firma på bestemte platforme. 

5. Økonomiske overvejelser om forklar-princippet 

Det har vist sig ved forskellige forsøg med åbne standarder, at de initielle 

omkostninger er meget store, fx blev pilotforsøg i Ringsted og Roskilde 

kommuner opgivet fordi det i praksis var for uoverkommeligt, bl.a. med 

kommunikation med KMDs systemer. På længere sigt vil der kunne opstilles kalkuler 

der viser at brug af åbne standarder er endog meget profitabelt for samfundet som 

helhed, jfr. teknologirådets rapport fra 2002. Investeringerne i løsningerne 

overstiger bare ofte de enkelte styrelsers eller kommuners formåen. DKUUG foreslår 

derfor at der oprettes en statslig fond eller lignende, der kan give tilskud til 

projekter med implementation af åbne standarder. Pga. problemets omfang skal der afsættes 

rimeligt store beløb til dette, måske 600-800 mill kr. Dette skal ses på baggrund 

af Teknologirådets rapport fra 2002 der anslog besparelser inden for den offentlige 

administration på længere sigt på op mod 6 mia kr årligt ved brug af open source 

og åbne standarder. Der kan nok laves en tilbagebetalings-ordning, da det jo er hele 

idéen med værket at det skal give besparelser på længere sigt. 

6. ISO-versioner af HTML og ODF 

Som beskrevet i afsnit 2.4 skal åbne standarder have en åben standardiseringsproces. 

Industrikonsortier som W3C er i praksis ikke åbne for mindre firmaer og organisationer 

(DKUUG har selv prøvet), mens ISO har en langt mere åben proces. DKUUG anbefaler derfor 

at 

hvis en standard forefindes i en ISO-udgave, at det er denne der refereres i 

listen over obligatoriske standarder og i OIO-kataloget iøvrigt. Dette gælder bl.a for 

HTML ISO 15445 og ODF ISO 26300. Der er iøvrigt ISO-udgaver af PDF, bla ISO 19005 som vil 

kunne refereres i OIO-kataloget. 


Keld Simonsen 

På vegne af DKUUG - Dansk UNIX-system Bruger Gruppe - http://dkuug.dk 

DKUUG er stiftet 1983 som en forening omkring UNIX, åbne systemer og åbne stanarder. 

DKUUG's involvering i standardseringen har bl.a omfattet 

POSIX, C, C++, ISO 14652-localestandarden, tegnsæt med ISO 10646/Unicode, iso-8859-15, 

sortering med ISO 14651, Det kulturelle register ISO 15897, 

internet email, ESMTP, MIME, indførelsen af ISO 10646 i alle 

internet-protokoller i RFC 2130, kortlægning og definition af de fleste tegnsæt i RFC 

1345, 

samt udbredelsen af internet i Danmark via DKnet, som var det første og i lang tid 

det største internetfirma i Danmark, og som er viderført som TDC Internet. 

samt arbejdet med at gøre ODF til OASIS og ISO-standard.

Høringen om anvendelse af åbne standarder for software i det offentligeFra: Jesper Hammer 

[Jesper.Hammer@MIL.DK] 

Sendt: 22. marts 2007 12:19 


Emne: Høringen om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

åØåKære Rachid 

I forbindelse med høringen om anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige, har en af Forsvarskommandoen myndigheder (Forsvarets Materieltjeneste) 

fremsendt en række kommentarer vedr. rapporten til os. 

Vi har valgt ikke at indarbejde disse i Forsvarsministeriets besvarelse af høringen, men 

mener på den anden side, at de evt. kan være til hjælp for jer. 

Derfor har vi valgt at fremsende dem uformelt til dig. Jeg håber de er anvendelige for 

jer. 

Mvh. Jesper Hammer 

Forsvarets Materieltjeneste har følgende kommentarer til rapporten: 

Pg. 8: Afsnit 1.1. Det er rigtigt, at udbredte og anerkendte standarder er en 

forudsætning for interoperabilitet, men ikke at det skal være åbne standarder. 

Pg. 9: Man bør være opmærksom på, at åbne obligatoriske standarder kan bremse 

udviklingen, simpelthen fordi, der ikke er det samme økonomiske incitament for udvikling, 

som hvis man udvikler en proprietær model. Åbne standarder kan derfor kræve en ændring af 

forretningsmodeller for en række udbydere. 

Pg. 9: Dokumentudvekslingsstandarderne ODF og Office OpenXML er ikke ligeværdige, idet 

sidstnævnte dels er svært tilgængelig, dels refererer til lukkede (MS) formater. Der er 

en hensigtserklæring fra MS om at få ryddet op i dette. 

Pg. 10: Afsnit 1.3 Åbne standarder i sig selv medfører ikke at man når de tre nævnte 

hovedmål. Begrundelserne for undtagelser fra reglerne om åbne standarder er fine. 

Opsummerende for afsnit 1: Der bør argumenteres bedre for indførelse af obligatoriske, 

åbne standarder. Den frie konkurrence giver måske af sig selv fordele i form af 

interoperabilitet mv. Det manglende økonomiske incitament gør måske, at man bliver 

hængende i standarder, der er laveste fællesnævner. 

Pg. 16: XML betyder eXtensible Markup Language (fodnote) 

Afsnit 2.4 om definitionen: Bemærk, at ikke kun standarden selv, men også nødvendige og 

forudsættende komponenter skal være åbne, frit tilgængelige og dokumenterede. 

Pg. 22- figurteksen: Figuren er svært forståelig. 

Pg. 31, afsnit 5.1.3: Bemærk, at udveksling mellem offentlige myndigheder kan baseres på 

åbne standarder i dag, men på bekostning af funktionalitet. 

Pg. 31, afsnit 5.1.5. Den digitale signatur er kun delvist baseret på åbne standarder, 

men dog på internationale standarder. Forsvaret ser på anvendelse af NATO PKI. 

Pg. 33 introduktion til afsnit 6: Bemærk, at det ikke kun er selve dokumentet, men også 

håndtering af rettelser mv. der er vigtig i dokumentformatet. 

Pg. 33 afsnit 6.1: Jævnfør tidligere bemærkninger om OpenXML og ODF. 

Pg. 41 og frem: Vurderingskriterierne er rimelige, og tager i nogen udstrækning hånd om 

de tidligere indvendinger. 

åØå--------------------------- 

Forsvarskommandoen 

åØåDanneskiold-Samsøes Allé 1 

1434 København K 

Tlf. direkte: 4567 3912 

Mobil: 2082 9927 

mailto:JESPER.HAMMER@MIL.DK 

Vi styrer og udvikler IT for hele koncernen


Att.: Rachid El Mousti 

Bilag: 1 

Sagsbehandler: TKT 

J.nr.: 3.kt. 04-0012-7 

SVAR PÅ HØRING OM ÅBNE STANDARDER FOR SOFTWARE I DET OFFENTLIGE 23. marts 2007 

IT- og Telestyrelsen har den 26. februar 2007 sendt rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software 

i det offentlige” i høring. 

./. Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til rapporten, men skal dog henlede opmærksomheden på, at 

Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet høringssvar direkte til IT- og Telestyrelsen, hvori en række 

forhold pointeres. Efterretningstjenestens høringssvar er endvidere bilagt dette brev. 

Intern kopi 

AC2 

P.M.V. 

E.B. 

Thomas Kvistholm Thrane 

fuldmægtig

IT og Telestyrelsen 


2100 København Ø 15701 

Att. Rachid El Mousti 

22.3.2007 

Høringssvar angående rapporten "Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige" 

FTF ser frem til implementeringsplanens iværksættelse for anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige. Det er samfundsmæssigt den rigtige vej 

at gå, når borgere og det offentlige får et friere valg af software og det vil på 

længere sigt forhåbentlig fremme innovation og konkurrence på det danske 

softwaremarked, som Folketingets beslutning B-103 lægger op til. 

FTF foreslår at planen forbedres på en række områder, hvor den ikke fuldt ud 

vil nå målsætningen med Folketingets beslutning. 

A. Planen foreslår at der accepteres to standarder for dokumentformater. 

FTF er af den opfattelse, at det er en misforståelse af konceptet, at arbejde 

med to standarder. To standarder er ikke logisk. Med to standarder, som indbyrdes 

skal konkurrere, vil gevinsten ved at søge en let og smidig digital kommunikation 

forsvinde. Det er på tide, at der gøres op med en enkelt virksomheds 

monopolagtige styring af softwaremarkedet i Danmark på dette område. 

Der eksisterer allerede en ISO-godkendt åben dokumentstandard, ODF. FTF 

ønsker at denne standard alene bliver anbefalet fremover. At acceptere to 

standarder er i direkte strid med B-103 og ligner den situation, der tidligere 

eksisterede ved at have to videoformater (VHS/Betamax). Det vil kun skabe 

ekstra arbejde og besvær i forvaltningen og hos den enkelte borger, at skulle 

operere med to formater. Ekstra arbejde betyder ekstra omkostninger 

Den aktuelle markedssituation, hvor Microsofts programmer er næsten enerådende 

på området for kontorprogrammer er ikke en begrundelse for at standarden 

OpenXML fra Microsoft skal accepteres. Folketingets beslutning er 

taget netop for at komme fri af leverandørafhængighed. Dette udelukker ikke, 

at Microsoftprogrammer kan bruges fremover det må blot være et krav, at de 

følger ODF-standarden. 

OLST/wepe 

FTF 

Niels Hemmingsens Gade 12 

Postboks 1169 


Telefon 33 36 88 00 

Telefax 33 36 88 80 

E-mail ftf@ftf.dk 

www.ftf.dk

2 

Microsoft søger at få OpenXML godkendt, som en ISO standard. Der er stadig 

usikkerhed om det lykkes. Uanset dette er det uacceptabelt, at en virksomhed 

søger at beskytte sit eget format på denne måde i stedet for at tilpasse sin 

software til den godkendte ISO-standard, som alle andre virksomheder har 

gjort eller er i gang med. Det vil næppe volde firmaet de store problemer at 

gøre det. Konsekvensen af en godkendelse af dette format er, at der fortsat 

ikke vil eksistere et reelt konkurrencesystem i Danmark på dette område. 

B. Styringsværktøj/parametre i forhold til samfundets overordnede interesser. 

FTF mener, at det er vigtigt at sikre samfundet den største effekt af fordelene 

ved åbne standarder. 

Rapporten lægger op til en model for overvågning og informationsindsamling, 

som ikke er klar nok. For det første skal det være op til de enkelte myndigheder 

at afgøre, om man vil følge eller forklare de valg man tager. I rapporten er 

der to parametre, som kan være afgørende for om en forvaltning kan fravælge 

software baseret på åbne standarder. Det er om det er teknisk muligt eller 

økonomisk forsvarligt. Disse to parametre er naturligvis meget væsentlige 

uden, at de dog understøtter borgernes mulighed for selv at vælge software. 

Der bør derfor indarbejdes flere parametre, som har et bredere samfundsmæssigt 

sigte. 

Disse bør være 

- økonomiske konsekvenser for både borgere og private virksomheder 

- interoperabilitet på tværs af hele den offentlige forvaltning 

- leverandøruafhængighed 

Det vil være alt for snævert at se på, hvad de enkelte forvaltningsgrene kan 

opnå af økonomiske fordele ved enten en overgang til software med åbne 

standarder eller forsøg på at fastholde proprietær software. Den langsigtede 

samfundsmæssige gevinst opnås via uafhængighed af leverandører og effektive, 

smidige sagsgange mellem stats- og kommunalforvaltning, borgere og private 

virksomheder. 

I rapportens afsnit 1.3 s.10 er der angivet en række undtagelsesbestemmelser, 

som kan undtage en myndighed fra at anvende obligatoriske, åbne standarder. 

Disse undtagelsesbestemmelser er for upræcise. Det nævnes bla., at der kan 

undtages, hvis en løsning er væsentligt fordyrende . Det nævnes ikke, hvad 

der forstås ved dette begreb. Det kan derfor frygtes, at undtagelsen vil blive 

brugt som en gummiparagraf, hvis ikke der foretages en præcisering af ordet 

væsentlig. Det samme gælder ordene væsentlig funktion forringelse . Desuden 

kan en myndighed undtage en løsning, hvis den ikke indebærer dataudveksling 

med andre systemer . Bestemmelsen bør helt tages ud idet den derved 

også kan bruges til at legitimere en undtagelse, der måske nok på et bestemt 

tidspunkt er relevant, men ikke nødvendigvis over en længere tidsperiode 

bør opretholdes. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at alle undtagelsesbestemmelser 

kun må accepteres for et år ad gangen. Dette for at sikre 

en dynamisk udvikling på lang sigt. 

FTF mener, at det kan blive vanskeligt at sammenholde den enkelte forvaltnings 

kortsigtede økonomiske gevinster i forhold til samfundets mere kort- og 

langsigtede behov. Dette bør derfor indarbejdes i den overordnede politiske 

vurdering, således at det ikke er forvaltningen eller det enkelte resortområde, 

som virker som bremseklods for samfundsmæssige interesser

I Rambølls rapport fra 2006, som er nævnt i rapporten, fremgår det netop, at 

det er svært at vurdere de økonomiske fordele ved fri konkurrence sammenholdt 

med et skift fra proprietære formater til åbne formater. 

3 

C. Økonomiske gevinster 

FTF mener, at samfundets overordnede gevinster ved overgang til åbne standarder 

skal sikres i et langsigtet perspektiv. 

Det er nødvendigt, at stat og kommuner anlægger et strategisk, langsigtet perspektiv, 

som fremtvinger en overgang til åbne standarder inden for en kort årrække. 

Det bør ikke være muligt for en forvaltning at udsætte en overgang til 

åbne standarder over flere år. 

Rapporten rummer ikke en beskrivelse af, hvad der skal gøres i forhold til forvaltningsområder, 

som i det uendelige fastholder proprietære standarder. Det 

skal derfor ikke være smalle interesser eller den ofte stærkt indbyggede risikoaversion 

i it-administrationen, hvor man har lært at leve med ulemper/fordele 

ved et produkt, fremfor mere ukendte ulemper/fordele ved nye systemer, som 

styrer de fremtidige valg. 

FTF anbefaler derfor, at Staten med samtlige ministerier og styrelser og i et 

samarbejde med landets kommuner iværksætter omfattende forsøg med alternativer 

til de nuværende stærkt udbredte proprietære softwaresystemer. Staten 

skal her sikre, at der arbejdes med en koncernopfattelse , hvor der er indbygget 

en fælles, lang planlægningshorisont. FTF foreslår derfor, at den endelige 

rapport om anvendelse af åbne standarder indeholder sådanne planer, der 

rækker ud over de pilotprojekter, som afvikles i 2007. Det er nødvendigt, at der 

foretages overordnede, samfundsmæssige valg. Det bør i den forbindelse 

overvejes om der skal indtænkes økonomiske motivatorer i forvaltningen for at 

sikre en hurtig overgang til åbne standarder. 


Ole Stilund Jeppesen 

konsulent

NOTAT 

23.03.2007 

J.nr.: 2007-20-439-00086/RY 

IT-KONTOR 

Vedr.: Høring angående rapporten "Anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige" (implementeringsrapporten). 

IT- og Telestyrelsen har i brev af 23. februar 2007 anmodet Fødevarestyrelsen om bemærkninger 

til implementeringsrapporten. 

Fødevarestyrelsen finder, at rapporten giver et godt grundlag for en regeringsbeslutning, og 

styrelsen finder, at de argumenter, der fremføres i implementeringsrapporten for indførelsen 

af fælles standarder i det offentlige, er korrekte og væsentlige. Det skal bemærkes, at indførelse 

af standarder for udveksling af data ligger i forlængelse af Fødevarestyrelsens arbejde med 

standardisering i sektorstandardiseringsudvalget (SSU). 

"Følg eller forklar"-princippet virker fornuftigt set i forlængelse af de undtagelsesbestemmelser, 

der kan gøres anvendelse af, såfremt den enkelte institution ser sig nødsaget til at fravige 

standarden. Afvigelsen skal forklares og forklaringen skal indberettes til IT- og Telestyrelsen, 

som i en årlig rapport skal offentliggøre de indberettede fravigelser. Det kan overvejes, om institutionen 

kan foretage indberetningen via SSU.. 

Formålet med indberetningen og offentliggørelsen fremgår ikke af implementeringsrapporten, 

hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, om offentliggørelsen af institutionerne vil kunne 

opfattes som en "gabestok". 

Ifølge styrelsens vurdering er der følgende væsentlige forhold, som bør overvejes før rapporten 

fremsendes til regeringen til beslutning. 

1. Det er styrelsens vurdering, at den opstillede tidsplan ikke vil kunne overholdes, idet 

flere tidsfrister tilsyneladende et tæt på at være overskredet - f.eks fristen den 31. 

marts 2007 for offentliggørelse af de økonomiske konsekvenser for hvert af de syv 

sæt, der foreslås gjort obligatoriske pr. 1. januar 2008. 

Der udestår desuden et stort forberedende arbejde, hvor de enkelte institutioner f.eks. 

vil være helt afhængige af den vejledning, som skal udarbejdes at IT- og Telestyrelsen. 

I forbindelse med godkendelsen af nye standarder foreslås en karensperiode på ni måneder, 

hvorfor det før overvejes, at der besluttes en tilsvarende karensperiode fra datoen 

for regeringsbeslutningen til ikrafttrædelsesdatoen. Alternativt kan der defineres og 

indføres en længere overgangsperiode, for de standarder, hvor der endnu ikke er fore-

Side 2/2 

taget den endelige afklaring. Dette kan bl.a. dreje sig om standarderne for udveksling 

af dokumenter (ODF og Office OpenXML). 

2. Det fremgår ikke af implementeringsrapporten, hvordan det internationale arbejde 

(specielt i EU) koordineres. Det bør afklares, hvorledes arbejdet skal tilrettelægges 

ved godkendelser af danske standarder, f. eks. OIO / EIF imellem. 

3. Det kan give anledning til bekymring, at man ikke endnu har set konsekvenserne af 

egentlig implementering af en EA/SOA-arkitektur til understøttelse af fleksibel udveksling 

af data. 

Ole Ryttersgaard 

Souschef - Chefkonsulent 

FØDEVARESTYRELSEN 

Koncern IT Center 

Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg 

Tlf. nr.: +45 33 95 60 00 

Direkte tlf.nr.: +45 33 95 63 35 

Mobiltlf.: +45 20 76 38 84 

 

www.fvst.dk

Fra: Michael Voel Jensen [mvj@horsholm.dk] 

Sendt: 23. marts 2007 14:16 


Cc: Flemming Pihl Knudsen 

Emne: Vedr. "Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige" 

Til Rachid El Mousti 

Tak for tilsendte høringsmateriale. Vi har ikke lejlighed til at vurdere samtlige 

konsekvenser hvad angår teknik og økonomi i dybden. Dette er en krævende opgave, som vi 

p.t. ikke har ressourcer til. Men som jeg læser rapporten vil I gennemføre nogle forsøg 

og beregne økonomiske konsekvenser. Vi ser frem til hvilken standarder, der bliver valgt 

til at være obligatoriske fra 1. januar 2008. 

Mange hilsner fra 

Michael Voel Jensen 

Hørsholm Kommune 

IT-chef 

45177575 

45177400 direkte


IT-strategisk kontor 



IBM Danmarks høringssvar til høringsoplæg fra ITST om ”Anvendelse af 

åbne standarder for software i det offentlige”. 

IBM har med stor interesse læst høringsoplægget fra IT & Telestyrelsen om 

“Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige”,og skal hermed 

fremkomme med vores kommentarer. 

Overordnet set ser vi meget positivt på rapportens forslag fordi de udtrykker en 

erkendelse af behovet for anvendelse af åbne standarder i det offentlige som 

middel til at fremme 

• Konkurrence, innovation og større valgfrihed 

• bedre interoperabilitet 

• lige og demokratisk adgang til offentlig information 

med det sigte at give bedre og mere effektive services til borgere og 

virksomheder. 

Nedenfor følger de kommentarer IBM har til rapportens forslag. I vedlagte notat 

har vi valgt at uddybe vores kommentarer, synspunkter og forslag. 

Obligatoriske åbne standarder. 

IBM Danmark A/S 

Nymøllevej 91 

2800 Kgs. Lyngby 

Danmark 

45 23 30 00 

45 93 24 20 Telefax 

ibm.com/dk 

Rapporten foreslår at der i første omgang vedtages standarder på 7 udvalgte 

områder og at de gøres obligatoriske at anvende for myndighederne. IBM anser 

det for et godt og rigtigt skridt at indføre åbne obligatoriske standarder, som skal 

anvendes i offentlige it-løsninger. Men de foreslåede 7 områder er efter vores 

opfattelse for få. Umiddelbart finder IBM behov for standarder på områderne: 

Digital Rights Management – altså sikring af borgere og virksomheders 

rettigheder og datastandarder herfor. 

Kanalstandarder og kanalstrategi, standarder for andre digitale medier end 

traditionelle pc-desktoppe. 

Standarder for lyd og videoformater. 

Kgs. Lyngby, den 22 marts 2007 

CVR-nr.: 65 30 52 16

Og endelig standarder for autentifikation og autorisation, altså en rettigheds- og 

adgangs-infrastruktur som gør de digitale løsninger enkle og sikre at anvende og 

administrere for borgere og virksomheder. 

Styring og sanktioner. 

Rapporten indeholder i tråd med B103 et styringselement kaldet ”følg eller 

forklar”. Det kan være rigtigt at der styringsmæssigt skal sikres 

undtagelsesbestemmelser for anvendelse af de obligatoriske standarder. Men 

IBM anser rapportens forslag til styringsmodel for svag og uklar. Det reelle 

indhold i den styring, som foreslås i rapporten ligner mest en slags registrering 

og offentliggørelse af undladelser fra overholdelse af standarderne. Ligesom der 

kan anes en meget omfangsrig proces omkring forklaringer på afvigelser etc., 

som reelt vil kunne føre til at flytte fokus fra videreudvikling af standardiserings- 

og arkitekturarbejdet til repeterende sagsbehandling og forklarings-jura. 

IBM vil foreslå, at eventuel manglende anvendelse af standarder skal godkendes 

på forhånd og ikke blot meddeles til en ansvarlig myndighed efterfølgende. Og at 

der i naturlig konsekvens heraf udarbejdes nærmere og mere enkle retningslinjer 

for hvornår og hvordan eventuelle afvigelser kan komme på tale. 

Økonomiske analyser. 

Rapporten har nogle gode betragtninger og forslag til arbejdet med business 

cases og økonomiske analyser, som både skal godtgøre den samfundsmæssige 

værdi i de konkrete it-projekter og samtidig tjene som grundlag for at hjemtage 

eventuelle økonomiske gevinster. De konkrete forslag om økonomiske analyser 

som foreslås i rapporten er dog ikke gavnlige for målene om indførelse af åbne 

standarder, idet de lægger op til mikro-økonomiske analyser på enkelte 

projekters anvendelse af standarder med beregninger på helt ned til 1 års forløb. 

Der har hidtil været en bred enighed om at åbne standarder indeholder en ”høsteså” 

problemstilling som skal løses, ligesom tidlige analyser foretaget af ITST om 

økonomi og standardisering har peget på at analysere i nogle større 

sammenhænge med tidsforløb over flere år og ikke på enkelt projekt niveau. 

IBM foreslår derfor, at disse dele af rapportens forslag revideres i 

overensstemmelse med de overordnede og strategiske mål der skal forfølges. 

Vurderingsparametre – teknisk muligt og modenhed . 

Rapporten omtaler ”tekniske muligt” og ”modenhed” som parametre der skal ses 

på i forbindelse med accept af standarder og disses anvendelse. Når sådanne 

begreber anvendes bør de efter IBM’s opfattelse defineres og anvises med nogle 

præcise forklaringer på hvordan man vil vurdere og måle på sådanne størrelser. 

Og her er rapportens forslag efter IBM’s opfattelse for utydelige. Et meget 

konkret forslag fra IBM er at disse parametre kan vurderes på om der findes

implementeringer og om disse implementeringer er foretaget på forskellige 

teknologier. 

Datastandarder 

Datastandarder er et af de områder som nævnes i rapporten. Herunder peges der 

også på en række gode og nødvendige initiativer med håndtering heraf gennem 

såkaldt sektor og domæne standardisering. Tidligere analyser fra bl.a. ITST har 

peget på at adgang til og udveksling af data er en væsentlig barriere for 

interoperabilitet og for udvikling af sammenhængende it-løsninger på tværs af de 

offentlige myndigheder. Herunder har der også været peget på, at 

begrebsstandardiseringen som grundlag for fælles OIOXML skema definitioner 

bør prioriteres højere. Der savnes i rapporten fra ITST forslag som adresserer 

disse problemstillinger mere konkret. Et forslag kunne være at borgere og 

virksomheder senest 01.01.10 skal have sikkerhed for at de samme data kun skal 

indberettes en gang og til en enkelt myndighed. Et sådant krav kan være en 

driver for håndtering af dette erkendte problem. Et sådant forslag vil på en enkelt 

måde tvinge mere målrettede initiativer frem i de enkelte myndigheder og på 

tværs af myndighederne. 

Standarder for dokumentformater. 

Standarder for dokumentformater har fået en særlig konkret behandling i 

rapporten fra ITST. Rapporten foreslår at der fremover skal være to standarder 

på dette område. Indenfor standardisering på it-området har der hidtil været 

enighed om, at søge at skabe ”én fælles standard” for et område. Rapportens 

forslag på dette område kan imidlertid komme til utilsigtet at fremme initiativer 

der styrker netværkseffekter for de to valgte standarder frem for at stimulere 

konkurrence på løsninger, produkter og innovation. Fra IBM’s side anser vi det 

for forkert at pege på to standarder på et område, særlig når der ikke kan 

garanteres interoperabilitet i mellem dem. 

Der har også været enighed om at standarder skal fremme konkurrence og 

innovation. Betingelserne skal sikre at it- leverandørerne konkurrerer på 

produkternes egenskaber og ikke evnen til at håndtere flere standarder eller store 

og vanskeligt tilgængelige specifikationer. Vi anser det som meget vanskeligt at 

implementere den fulde OpenXML og tvivler på at det er muligt for små og 

mellemstore software udviklere. 

En betydelig del af de offentlige dokumenter er lagret i Microsoft teknologi. Der 

næppe i praksis behov for konvertere de mange MS dokumenter, da det ikke er 

normalt at rette i gamle dokumenter. I de fleste tilfælde er anvendelse af en 

view’er tilstrækkelig.

Det er almindeligt accepteret, at den danske offentlige sektor i dag har en 

usædvanlig høj markedsandel Microsoft’s teknologi på desktoppen. Det vil med 

valg af OpenXML blive vanskeligere at styrke konkurrencen. 

IBM skal på denne baggrund foreslå at der kun skal peges på én standard for 

dokument formater, og at denne standard bliver ODF. 

ODF er den eneste standard der i dag 

• lever op til kravene omkring åbenhed 

• lever op til høringsrapportens vurderingsparametre 

• er ISO standard. 

Såfremt der måtte være spørgsmål, stiller vi os gerne til rådighed for uddybning. 


IBM Danmark A/S 

Kim Østrup 

Vicedirektør

Bilag: Detaljeret analyse 

Detaljeret analyse 

IT & Telestyrelsen har i februar 2007 udsendt rapporten “Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige”. Rapporten beskriver den anbefalede 

metode for realisering af folketingsbeslutning B-103 af 2. juni 2006. 

Den fremlagte metode indeholder en række glimrende tiltag, men samtidig 

mener vi enkelte områder bør genovervejes, for at sikre opfyldelse af 

målsætningen for B-103. 

Vi har især fokuseret på målsætningen for øget konkurrence, øget innovation og 

sikring af interoperabilitet, i de nedenstående kommentarer til rapporten. 

Det er vores anbefaling, at rapporten på nogle områder udbygges med yderligere 

begrundelser, for de valgte metoder og afgrænsninger. Yderligere begrundelser 

vil sikre et ensartet evaluerings grundlag, og mere gennemsigtige begrundelser 

for udvælgelse af standarder. De beskrevne vurderingskriterier kunne f.eks 

anvendes til begrundelse, for de i rapporten, udvalgte forslag til obligatoriske 

standarder. 

Vi har ikke kunnet identificere styringsdelen af proceduren for de statslige 

organisationers indførelse af åbne standarder. Erfaringer fra Enterprise 

Arkitektur arbejde har vist, at dette element er nødvendigt for opnåelse af de 

ønskede mål. Den beskrevne model indeholder en lang række glimrende tiltag til 

opsamling og sporing af dokumentation i følg-eller-forklar modellen. Det har 

ikke været muligt at identificere de faktiske konsekvenser eller sanktions 

mulighederne, der skal sikre opnåelse af den overordnede strategi for indførelse 

af åbne standarder. Dette kan blive en barriere for indførelsen af åbne standarder, 

hvis ikke der defineres styringsmekanismer der kan sikre opnåelse af de 

overordnede mål, til fordel for institutions specifikke kortsigtede vurderinger. 

De opstillede definitioner og vurderingskriterier for åben standarder er 

overordnet defineret, hvilket kan blive en barriere for konsistent fortolkning af 

disse vigtige definitioner. Vi anbefaler en detaljeret uddybning af disse vigtige 

definitioner, for at sikre ensartet behandling og forståelse af de opstillede

kriterier. Uddybning af de valgte vurderingskriterier skal beskrive, hvorfor og 

hvordan disse understøtter de overordnede mål for fri konkurrence, valgfrihed, 

og interoperabilitet. Dette kan realiseres ved at opstille en række pejlemærker for 

succesfuld realisering af B-103. 

Samtidig mener vi, at rapportens fokusområde og anbefaling af standarder med 

fordel kunne udvides til at omfatte yderligere sikring af den individuelle 

sikkerhed, udvidelser af valgte kanaler og medier til udveksling af digitale 

informationer. Vi mener, at man skal udvide området til at omfatte mobile 

terminaler som telefoner og PDA'er, samt udvide standard spectrum til at omfatte 

standarder for udveksling af informationer via audio og video formater. De 

udvalgte sikkerhedsstandarder bør suppleres med standarder, der kan sikre den 

juridisk korrekte anvendelse af disse informationer. Dette vil omfatte standarder 

indenfor ”digital rettigheds-styring” (Digital Rights Management). Med ønske 

om en stigende digitalisering, bør man beskytte borgerne både på transport, 

anvendelse og spredning af digitale materiale. 

Udnævnelse af ECMA -376 ”Office Open XML File Formats” til obligatorisk 

standard, mener IBM er i uoverensstemmelse med de opstillede kriterier. Det 

omtalte format findes kun fuldt realiseret i ét produkt fra én leverandør, og vil 

derfor ikke fremme målet for øget konkurrence. Samtidig er det omtalte format 

stadig under bearbejdelse i de internationale standardiseringsorganisationer, og 

endnu ikke vedtaget som en international standard. Det er vores anbefaling, at 

man sætter ECMA-376 ”Office Open XML File Formats” på en observations 

liste, og genovervejer denne standard, når den er international accepteret og der 

findes flere leverandør-uafhængige og komplette implementeringer af det 

fremsatte forslag til dokumentformat. 

Forslagene om 7 områder hvor standarder fra 2008 skal være obligatoriske, skal 

ifølge oplæg kun gælde såfremt økonomiske beregninger viser, at dette ikke vil 

medføre meromkostninger. Såvidt IBM er orienteret, er det allerede inden 

igangsættelse af arbejdet med standarder indenfor de 7 områder godtgjort, at det 

økonomisk er gavnligt for det offentlige. Endelig savner IBM belæg for, at 

sådanne beregninger på enkelte standarders økonomiske konsekvenser er mulig 

eller giver mening. 

Flere analyser og undersøgelser har peget på, at adgang til og udveksling af data 

er en væsentlig barriere for interoperabilitet. Der savnes i oplæg fra ITST forslag 

som adresserer denne problemstilling. F.eks. kunne et enkelt formuleret krav om, 

at borgere og virksomheder senest 01.01.2010 skal have sikkerhed for, at de 

samme data kun skal indberettes en gang og til en myndighed være en driver for 

håndteringen af dette problem. 

De enkelte områder er velbeskrevet i rapporten, men vi har en række uddybende 

bemærkninger, der vil bidrage til en ensarted og konsistent fortolkning af de 

fremlagte anbefalinger.

Her er samlet de enkelte betragtninger indenfor de nævnte områder. Vi stiller os 

gerne til rådighed, såfremt man ønsker yderligere uddybning. 

Ansvarsområder 

Rapporten lægger op til en beslutningsproces, hvor staten først beslutter 

anvendelse af standarder i staten, for derefter at søge aftale med de kommunale 

parter. Udvælgelse og accept af en standard, bør ikke ensidigt foretages af staten, 

men bør involvere alle potentielle brugere på tværs af den offentlige og private 

sektor. Den valgte metode kan blive en barriere for accept af de udvalgte 

standarder, og dermed en barriere for opnåelse af de ønskede 

konkurrencemæssige fordele. Det er vores indtryk, at der også sigtes efter at 

fortsætte det fælles offentlige arbejde med standarder, og vi foreslår derfor dette 

tydeliggjort som den procesmodel der skal anvendes. 

Rapporten indeholder beskrivelser for, håndtering af overholdelse af de valgte 

standarder gennem ”følg-eller-forklar” princippet. Der opstilles en række 

overordnede modeller, men disse modeller vil kræve yderligere detaljerede 

beskrivelser for at blive operationelle. Der bør være uddybende forklaringer til 

valget af de enkelte elementer, samt fortolkningen af disse. 

Samtidig indeholder modellen kun metoder til overvågning og 

informationsopsamling. Det har ikke været muligt at identificere de vigtige 

styringsmekanismer indenfor områder som tilpasninger, veto, og potentielle 

sanktioner. Erfaringer fra ”Enterprise Arkitektur” realiseringer i private 

virksomheder har vist, at sådanne mekanismer er nødvendige for at sikre 

opnåelse af de fælles mål. Det er oplagt de enkelte forvaltningsområders ansvar 

at implementere de standarder, der bedst understøtte de enkelte 

forvaltningsområder. Der bør være en overordnet styring der sikrer, at denne 

implementering foregår i overenstemmelse med beslutningsgrundlaget for at 

skabe konkurrence og interoperabilitet på IT-området. 

Det er den enkelte organisations ansvar, at dokumentere deres afvigelser fra B- 

103 gennem anvendelsen af følg-eller-forklar princippet. Rapporten opstiller to 

overordnede kriterier hhv. ”teknisk muligt” og ”økonomisk ansvarligt”, der også 

anvendes ved udvælgelse af standarder. 

Begge disse kriterier indeholder bredde elementer af fortolkning, der vil betyde 

uensartet grundlag for evalueringen. Det anbefales at uddybe de elementer, der 

kan accepteres under fortolkning af hhv. ”teknisk muligt” og ”økonomisk 

ansvarligt”, for at sikre ensartet evaluering på tværs af alle standardområder. 

Standard kriterium 

Rapporten indeholder en definition af åbne standarder (afsnit 2.4), men denne 

definition indeholder en række uklare formuleringer, der bør præciseres. Denne 

præcision kunne omfatte henvisning til ”best practice” for andre 

standardiseringsorganistioner.

På de enkelte områder bør medfølge en uddybende forklaring, der støtter den 

enkelte forvaltning i deres udvælgelse og vurdering af åbne standarder. Dette 

skal som omtalt, enten vurderes gennem OIO-kataloget, men samtidig også 

anvendes som rettesnor overfor leverandørene. 

Vi har her vedlagt nogle forslag, der kunne tages op til overvejelse. 

Fuldstændig dokumenteret & offentlig tilgængelig 

Med offentlig tilgængelig bør man sikre adgang for såvel organisationer, 

virksomheder og private borgere. Samtidig bør man sikre, at der er tale om en 

komplet dokumentation for alle elementer inkluderet i den anbefalede standard 

og så vidt muligt henvise til en anerkendt referenceimplementering af 

standarden. Anvendelse af referenceimplementeringer er en værdifuld rettesnor 

til vurderingen af de faktiske funktioner, og praktisk realisering af standarden. 

Anvendelse af open-source og platform's uafhængige referenceimplementeringer 

vil samtidig være en dokumentation for den generelle anvendelse af standarden. 

Frit implementérbar 

Frit implementérbar, bør dække såvel platforme som mulige udvidelser af 

standarden. Der bør opstilles kriterium for, hvilke platforme der skal understøttes 

af en standard - enten tekniske (hardware, styresystemer etc.) eller konceptuelle 

(PC’er, server, terminaler, telefoner, håndholdt enheder og lign.). 

Vurderingskriterium for ”Frit implementérbar” bør indeholde krav om flere 

uafhængige og fuldstændige implementeringer af standarden. Dette vil være et 

målbart parameter for den tekniske tilgængelighed af standarden. Samtidig er 

dette et måleparameter der viser modenhed af standarden, idet flere uafhængige 

og fuldstændige implementeringer indikerer en bred markeds accept af 

standarden. 

Åben proces i standardiseringsorganisation 

Rapporten indeholder en række uddybende kommentarer vedrørende åbenhed i 

forbindelse med evalueringskriterium for OIO-kataloget (s. 42). 

F.eks er uddybningen af ”Åbent møde” et interessant parameter. Der er flere 

varianter indenfor dette område der skal vurderes. Vi anbefaler samme praksis, 

der kendes fra organisationer som f.eks. W3C og OASIS, der bl.a. tillader 

individuel deltagelse og fuld adgang til alt intern kommunikation. Dermed opnås 

fuld indsigt i hele standardiseringsprocessen samt mulighed for alle interessenter 

til at deltage i standardiseringsarbejdet. 

Det ville være et glimrende eksempel såfremt man uddybede de omtalte 

definitioner, og foretog en evaluering af de standarder, der allerede er udpeget i 

rapporten.

Valgte standardiseringsområder 

Den udsendte rapport omtaler det første sæt af obligatoriske standarder, der er 

udvalgt til realisering af folketingsbeslutning B-103 af 2. juni 2006. De udvalgte 

standarder omfatter en række tiltag, der allerede er igangsat i fælles offentligt 

regi, hvor der allerede er opsamlet nogen erfaring. 

De udvalgte standarder er fokuseret på anvendelse af PC-baserede systemer til 

håndtering af mange interne statslige arbejdsgange. Vi anbefaler, at man udvider 

området til at omfatte en række udbredte mobile terminaler som f.eks. telefoner 

og PDA'er. 

Samtidig anbefaler IBM, at udvide med standardisering for udveksling af 

informationer via audio og video kanaler. 

Vi finder det problematisk, at man opstiller generelle retningslinjer for 

indførelsen af åbne standarder på basis af en fremherskende platform, idet man 

risikerer at overse vigtige karakteristika,ved realisering på tværs af forskellige 

modtagelsesterminaler og udvekslings-kanaler. 

Dette kan medføre, at man udvælger generelle standarder, der ikke kan anvendes 

ud over den fremherskende pc-baserede platform. 

Der er flere områder, hvor man med fordel kunne overveje at indrage yderligere 

standardiseringsområder. 

Dokumentbaserede standarder 

De omtalte udvekslingsstandarder er tilsyneladende meget fokuserede på 

udveksling af dokumentbaserede data. Dette omfatter såvel 

- Dataudveksling mellem offentlige myndigheder 

- Elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

- Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder 

- Elektronisk indkøb i det offentlige 

Dermed mister man muligheden for udveksling af multi media indhold, der 

anvendes af hhv. audio & video-formater. Denne afgrænsning ved udvælgelsen 

af informationstyper kan betyde, at den beskrevne metode indeholder barrierer 

for udvælgelse af multi media standarder. Man bør overveje at inddrage 

undersøgelser vedrørende f.eks. 

- AAC-standarden (ISO/IEC 14496-3:2005) for Audio compressen 

- og Theora eller MPEG4 Video formater der bl.a. undersøges af 

Danmarks Radio 

Disse er repræsentanter for standarder, der kan anvendes til distribution af audio 

& video i platform uafhængige formater. Samtidig vil dette understøttes på 

tværs af flere terminaltyper og distribution via flere kanaler.

Individuel sikkerhed 

På sikkerhedsområdet er der i første omgang udvalgt to standarder 

- Digital signatur 

- IT-sikkerhed 

Begge disse standarder er primært fokuseret på computerbaserede systemer ( 

PC’ere servere og lignende), men har meget lidt eller ingen sammenhæng med 

en lang række andre elektroniske terminaler. Det er specielt i forhold til 

avancerede mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, der har stor udbredelse 

i samfundet. Brugerens sikkerhed skal kunne garanteres af standarden, uanset 

hvilken terminal eller kanal man ønsker at anvende til udveksling af 

informationer. Derfor bør en vurdering af de valgte standarder også omfatte 

håndholdte terminaler såsom avancerede telefoner eller PDA’er. Dette vil skabe 

et bredere fundament for vurderingen af anvendelses-området for åbne 

standarder. 

Det udvalgte OCES certifikat har en række udfordringer ved implementering på 

en række browsere, og ingen kendt anvendelse på en lang række håndholdte 

terminaler. 

Det omtalte sikkerhedsområde omfatter kun adgang og identifikation, men der 

mangler et vigtigt element i forhold til rettigheder. Dette bør inkluderes i 

overvejelserne vedrørende individuel sikkerhed i forbindelse med distribution af 

elektronisk materiale. Udeladelse af Digital Rights Management standarder i 

forbindelse med elektronisk adgang til det offentlige kan medføre overtrædelse 

af copyright rettigheder for tredjepart. 

Tilgængelighed 

Der er udvalgt standarder for websteder, der skal sikre generel tilgængelighed for 

website 

- Offentlige netsteder/hjemmesider 

Den valgte standard vil afhjælpe det nuværende problem, hvor en lang række af 

de offentlige hjemmesider, kun kan læses med specifikke leverandøres browser 

og kun fra arbejdspladser der anvender styresystem fra samme leverandør. 

Der bør opstilles evalueringskriterium for overholdelse af disse standarder, da 

overholdelse af disse standarder sikrer, at alle individer og organisationer kan 

udveksle informationer med de offentlige myndigheder 

Derfor bør der opstilles specifikke kriterier for at sikre overholdelse af disse 

standarder, da manglende tilgængelighed kan være en barrierer for opnåelse af de 

forventede effektivitets forbedringer ved indførelse af ”e-government” løsninger. 

Økonomiske betragtninger kan være vanskelige at acceptere i denne 

sammenhæng, da man principielt udelukker borgerer fra at kommunikere 

elektronisk med det offentlige.

Vurdering af udvalgte standarder. 

Det opstillede evalueringskriterium for vurdering af standarder, bør uddybes for 

at sikre ensartet behandling af alle standardiseringsforslag. De opstillede kriterier 

(s. 41) kunne med fordel anvendes overfor de allerede udpegede standarder Dette 

vil både være et eksempel for anvendelse af vurderingskriterier og samtidig 

bringe perspektiv i fortolkningen af de valgte vurderingskriterier. 

De valgte vurderingskriterier dækker de tre områder 

- Åbenhed 

- Markedsmæssige forhold 

- Forretningsmæssig relevans 

Vi har i et tidligere afsnit beskrevet vores forslag til yderligere præcisering af 

begrebet ”Åbenhed”. 

Vurderinger på baggrund af markedsmæssige forhold er primært indenfor 

leverandørstøttede IT-applikationer. Denne parameter er beskrevet som værende 

direkte bundet til et produkts udbredelse. Der eksisterer en række vigtige 

standarder i dag, der indlejeres i eksisterende produkter, uden at være synlige. 

Det drejer sig bl.a. om Open Source produkter, som f.eks. HTTP 

(www.apache.org), Eclipse framework (www.eclipse.org) og OpenDocument 

(www.openoffice.org) for blot at nævne nogle af de mest fremtrædende. Såfremt 

man ønsker at bygge en række generelle vurderingskriterier, bør man inkludere 

vurdering af IT-løsninger, der anvender eksisterende standarder gennem 

indlejring. Dette omfatter også en række Open Source løsninger. 

Den omtalte model for vurdering af markedsmæssige forhold indeholder 

vurderinger af forventede markedsudbredelse. Markedsudbredelsen kan måles 

efter flere parameter som f.eks antallet af leverandører, markedskapitalisering, 

antallet af faktiske brugere eller antallet af uafhængige leverandører. Såfremt 

man ønsker at anvende dette kriterium til vurdering af potentiale for opnåelse af 

fri konkurrence indenfor realisering af en standard, bør man vælge de parametre, 

der sikrer den bredest mulige valgfrihed ved implementering af standarden. 

Vurderingsmateriale vedrørende forretningsmæssig relevans måles primært i 

forhold til de funktioner der leveres til den implementerede myndighed. Dermed 

mangler man at måle de faktiske fordele, som eksterne brugere vil opnå ved 

realisering af åbne standarder. Dermed bliver evalueringen af 

forretningsmæssige fordele ensidigt vurderet, idet man ikke tager højde for de 

forventede ”netværkseffekter”. Målingen af disse ”netværkseffekter” er tidligere 

vurderet til at være signifikante, og vil efter vores vurdering have en overvejende 

positiv indflydelse på valget af åbne standarder. 

”Følg eller forklar” 

Folketingsbeslutningen indeholder en klausul efter ”følg eller forklar” princippet, 

hvor de enkelte myndigheder skal retfærdiggøre de situationer, hvor man vælger

at fravige udvalgte obligatoriske standarder. Folketingsbeslutningen er meget 

tydelig i dens forventninger til fordelene ved implementering af åbne standarder. 

- Fremme konkurrencen 

- Fremme sammenhæng (samspil) på tværs af den offentlige sektor ? 

(afsnit 1.1 nævner samspil) 

- Så vidt muligt give borgere og virksomheder et friere valg af software 

Disse kriterier er vigtige, men man kunne med fordel uddybe fortolkningen 

indenfor en række områder f.eks. gennem 

- Sikre applikationsuafhængighed mellem data og applikationer, hvilket vil 

sikre borgerens frie valg af applikationer og dermed fremme 

konkurrencen 

- Sikre adgang til alle digitale data på lang sigt, og dermed også sikre en 

sammenhæng på langsigtede genbrug af informationer. 

Samtidig angiver rapporten to parameter, der kan vurderes som barrierer ved 

valg af åbne standarder. Disse områder er yderst åbne i deres fortolkning, og de 

bør uddybes yderligere, for at sikre ensartet behandling af mulige indsigelser for 

implementering af obligatoriske standarder. 

De to væsentlige parameter der omtales er 

- Teknisk muligt 

- Økonomiske betragtninger 

Det er vores opfattelse at disse parameter alene vurderer mulige barrierer for den 

enkelte myndighed, men ikke tilgodeser de overordnede mål eller realisering af 

fordele gennem de forventede ”netværkseffekter. Derfor mener vi modellen skal 

udvides med yderligere kriterier, der sikrer valgfrihed for brugerne, og den 

langsigtede adgang til informationer. 

Dette kan ske gennem udvidelse af de valgte parametre samt uddybede 

forklaring til de enkelte områder. 

Der bør opstilles en række sammenlignende parametre overfor hvilke man skal 

vurdere de hhv. tekniske og økonomiske betragtninger. Sådanne parametre skal 

føres tilbage til de forventede fordele ved implementering af åbne standarder 

- Leverandørafhængighed og den langsigtede konsekvens af begrænset 

valgfrihed 

- Barrierer for interoperabilitet med såvel borgerer som anden offentlig 

myndighed 

- Økonomiske konsekvenser for borgere og private virksomheder 

- Ekstra konverteringsarbejder forbundet med fravalg af åbne standarder 

- Leverandøromkostninger forbundet med implementering af proprietær 

teknologi

Andre parameter kan sandsynligvis identificeres. Det anbefales at man får nogle 

klare retningslinjer for konsekvenserne ved fravalg af åbne standarder. 

Vurdering af teknisk muligt, vil ofte være bundet i begrænsninger i den 

eksisterende IT-infrastruktur. Statens nuværende IT-infrastruktur har betydelige 

leverandørbindinger, og derfor vil tekniske problemer sandsynligvis være 

forbundet med den specifikke leverandørs opfattelse og implementering af åbne 

standarder. 

Eksisterende erfaringer og aktuel viden i statens IT-organisation vil også være 

parameter, der vil påvirke vurderinger som ”teknisk muligt” og ”økonomiske 

konsekvenser”. 

Den økonomiske konsekvensberegnings model tager primært udgangspunkt i en 

implementeringsfase, men er uklar på vurderingen af forventet gevinst ved 

indførelse af åbne standarder. Den forventede positive økonomiske effekt ved 

implementering af åbne standarder, bør indeholde en række konkrete 

målepunkter. Dette bør omfatte målepunkter der rækker udover den 

implementerende myndigheds kompetenceområde. Dette kunne bl.a omfatte 

tredjeparts ekstraomkostninger for opfyldelse af tilslutningskrav, der ikke er 

standardbaseret. 

Teknisk muligt 

Rapporten omtaler ”tekniske muligt” som en barriere for indførelsen af åbne 

standarder. Den ”tekniske” vurdering fremtræder som henvendt imod statens 

modenhed for accept og realisering af løsninger, der anvender åbne standarder. 

Der kan være direkte tekniske barrierer forbundet med den enkelte standard, som 

beskrevet i rapporten. Disse barrierer vil påvirke de økonomiske konsekvenser 

ved implementering og driften af en løsning. Der kan være andre interne 

parameter, der kan have indflydelse på valget af standard 

- Eksisterende spidskompetance i det offentlige 

- Beskaffenhed af eksisterende IT-infrastruktur 

- Modenhed af anvendte softwarekomponenter 

- Forventet levetid på de enkelte systemer 

Disse parameter vil primært kendetegne udgangspunktet for implementering af 

åbne standarder. Implementeringen vil altid være forbundet med en række 

teknologiskift, der vil give tekniske udfordringer, i det omfang den eksisterende 

infrastruktur ikke kan håndtere åbne standarder. Dette gælder såvel tekniske 

komponenter som krav til nye kompetenceområder. 

Der er behov for en præcisering af parametre til evaluering af teknisk muligt. 

Den opstillede model arbejder med en række relative parametre som 

”udviklingsomkostninger øges”, ”sikkerhedsniveau svækkes”, og ”funktionel 

forringelse”. Det er ikke klart om dette skal sammenlignes i forhold til en 

eksisterende løsning, eller hvilket sammenligningsgrundlag der skal lægges til 

grund for denne vurdering. Det er nødvendigt med en uddybelse og begrundelse

for disse sammenligninger, for at sikre en ensartet evaluering fra projekt til 

projekt. 

Økonomiske konsekvenser 

Rapporten indeholder det første udkast til en økonomisk konsekvensberegning 

på indførelse af åbne standarder. 

Såfremt man ønsker at opnå den ønskede effektivisering ved indførelse af 

elektronisk kommunikation med borgerne, skal man forvente nogle 

implementeringsomkostninger. Værdien ved indførelse af åbne standarder, skal 

nødvendigvis ikke findes hos den implementerende IT-organisationen, men som 

en overordnet ”netværks-effekt” på tværs af hele den offentlige sektor. Disse kan 

måles gennem 

- Bedre digital service ved at sikre at alle borgere kan få adgang til staten 

på tværs af terminaler og kanaler 

- Øget effektivitet i samarbejde mellem de offentlige myndigheder, 

borgerer og private firmaer 

- Øget uafhængighed indenfor realiseringen af de valgte åbne standarder. 

Den omtalte model arbejder med såvel en 1-årig, som en 5-årig 

evalueringsmodel. Vi mener en 1-årig evalueringsmetode er for kort, da 

implementeringsomkostninger i langt de fleste tilfælde, vil have en betydelig 

indflydelse på processen. Gennem en 5-årig evalueringsmodel vil man have et 

bedre grundlag for vurdering af de faktiske effekter ved realisering af en løsning 

baseret på åbne standarder. Den anviste model i rapporten er fokuseret på 

omkostninger for den ansvarlige myndighed, men indeholder få målepunkter for 

den forventede gevinst. 

Samtidig vil en økonomisk betragtning altid tage udgangspunkt i den 

eksisterende situation. Fordi mange offentlige myndigheder allerede er yderst 

afhængige af eksisterende systemer, der ofte er bundet til specifikke 

leverandører, vil den økonomiske beregning ofte forfordele den leverandør, der 

allerede er den dominerede i den offentlige forvaltning. Dette skyldes bl.a. 

afhængigheder i den eksisterende IT-infrastruktur,samt eksisterende 

indkøbskontrakter og samarbejdsaftaler. 

Den økonomiske model er primært fokuseret på staten, hvilket betyder, at især 

statens nuværende IT-installation vil blive sammenligningsforholdet for alle 

økonomiske modeller. Dermed bliver den fremlagte økonomiske model baseret 

på de leverandørbindinger, der allerede er i statens IT-Infrastruktur. Dette vil 

have en uforholdsmæssig stor indflydelse på de beregningsmodeller, der vil være 

dels for ”udskiftnings-omkostninger” men også de eksisterende softwareaftaler. 

Såfremt dette skal danne grundlag for den økonomiske beregning, kan man 

forvente, at de nuværende leverandørbindinger ikke kan brydes ved indførelse af 

kortsigtede økonomiske betragtninger. Dermed mister man muligheden for at 

fremme den frie konkurrence.

Øvrige kommentarer 

De valgte obligatoriske standarder, der er fremlagt i rapporten, indenholder en 

række indbyrdes bindinger, der bør afklares i forbindelse med udvælgelse af 

obligatoriske standarder. Disse indbyrdes bindinger skyldes dels overlappende 

funktionaliteter samt indflydelse på tværs af de valgte funktionsområder. Vi har 

her prøvet at opstille nogle potentielle sammenfald, der kan blive barrierer for 

indførelse af de enkelte åbne standarder. 

Valg af dokumentstandarder 

Den omtalte rapport har et dedikeret kapitel til omtale af udvælgelse af to 

obligatoriske standarder indenfor området dokumentstandarder/formater. 

Der findes ingen beskrivelse af årsagen til dette udover kommentaren ” Idet der 

ikke findes grundlag for at antage, at kun et af disse formater vil være relevant 

for fremtidig anvendelse i den offentlige forvaltning, anbefales det, at den 

enkelte offentlige myndighed fremover anvender et eller begge formater ODF 

eller OpenXML”. 

Der er en lang række udfordringer ved denne beslutning, der er i direkte modstrid 

med målet med folketingsbeslutningen B-103 af 2. juni 1006. 

Dels er udnævnelsen af ECMA-376 ”Office Open XML File Format” fortsat 

under evaluering af den Internationale Standard Organisation ISO. Samtidig 

findes der kun én komplet implementering af denne standard. Derfor vil dette 

format i dens nuværende udbredelse ikke øge konkurrencen eller innovationen, 

da den kun er fuld understøttet af én leverandør. Derfor er det vores anbefaling, 

at man i første omgang placerer dette format i ”observationstatus” og afventer 

hvorvidt det bliver accepteret som en international standard og hvorvidt der ses 

flere leverandør- uafhængige implementeringer af hele formatdefinitionen 

beskrevet fra ECMA-376. 

Udpegelse af OpenXML viser også et kompromis overfor kravet om flere 

uafhængige implementeringer af standarden. Behovet for flere uafhængige 

implementeringer er alt afgørende for opnåelse af den forbedrede konkurrence, 

som forventes indfriet ved gennemførelsen af folketingsbeslutning B-103 af 2. 

juni 2006. 

Udpegelsen af OpenXML kan blive en barriere for opnåelse af de 

tilgængeligedskrav der opstilles i rapporten. OpenXML formodes at anvende 

flere platforms begrænsende teknologier, der vil forhindre dens anvendelse på 

tværs af flere platforme. Dermed vil accepten af OpenXML, blive en 

begrænsende faktor for opnåelse af den ønskede tilgængelighed. Reduktion af 

tilgængelighed vil være en barriere for udbredelse og opnåelse af effektivitets 

gevinster. 

Udvælgelse af flere formater indenfor samme funktionsområde kan blive en 

betydelig barriere for opnåelse af den ønskede interoperabilitet. Denne 

interoperabilitet vil afhænge af de tekniske muligheder for konvertering mellem

de udvalgte formater. Samtidig vil denne konvertering være en yderligere 

omkostning ved projekterne. 

Udpegelsen af flere obligatoriske standarder indenfor samme funktionsområde, 

vil sandsynligvis påføre den enkelte myndighed yderligere omkostninger, da den 

derved bliver påtvunget at accepterer informationer der leveres i alle de 

udpegede obligatoriske standarder. Dermed vil den enkelte myndighed få 

ansvaret for korrekt modtagelse og konvertering mellem de enkelte standarder, 

da denne byrde ikke med rimelighed kan overføres til brugeren. En faktisk 

konvertering kan automatiseres, men denne proces skal også indeholde en 

kvalitetssikring, der alene påhviler den part der foretager en evt. konvertering. 

Alternativt vil der være krav om, at de to standarder skal kunne fungere 

indbyrdes interoperable for derved at undgå en eventuel konvertering. 

Afledte effekter og sammenfald mellem standarder 

De udvalgte standarder til de 7 funktionsområder har en række sammenfald, der 

bør beskrives nærmere. Sammenfald ved indførelse af flere obligatoriske 

standarder, hvor der er sammenfald indenfor realisering af disse standarder, vil 

kræve en prioritering af implementerings rækkefølgen. Vi har her kort skitseret 

nogle områder, som vi mener bør vurderes i forbindelse med udpejelsen af de 

første sæt af obligatoriske standarder. 

Der kan opstå prioriteringskonflikt ved samtidig indførelse af obligatoriske 

dokumentstandarder og obligatoriske standarder for sags- og 

dokumentbehandling. I det omfang at de nuværende FESD-løsninger ikke kan 

arbejde med de udvalgte ISO/IEC 26300 standard og ECMA-376 ”Office Open 

XML File Format” specifikation, er der behov for kriterier for vejledning om, 

hvilken implementeringsprioritering/-rækkefølge den enkelte institution bør 

vælge. 

De nuværende ESDH-løsninger, der leveres under FESD-standarder, er ensidigt 

bundet til Windows og Microsoft Office platformen. Dette kan blive en 

væsentlig barriere for en reel indførelse af ISO/IEC 26300 standarden, da den 

ikke understøttes af de reelle implementeringer af FESD-standarderne i dag. 

Dermed opstår situationen, hvor en obligatorisk standard (FESD) bliver en 

barriere for indførelse af en anden obligatorisk standard (ISO/EIC 26300). Disse 

sammenfald bør ikke kunne opstå, såfremt der arbejdes med åbne standarder. 

Kravene til udformning af netsteder i overenstemmelse med en række 

tilgængeligheds krav samt indførelsen af OCES-certifikater kan medføre en lign. 

overlapning i implementeringen. Den eksisterende realisering af OCEScertifikatet, 

har i praksis vist en række udfordringer ved realisering på platforme, 

der ikke anvender Microsoft Windows eller Microsoft Internet Explorer. 

Samtidig har de nye obligatoriske krav til udformning af netsteder til formål, at 

sikre alle adgang til offentlige netsteder uanset platform eller browser 

applikation. Dermed kan der opstå en konflikt i forhold til den realiserede 

implementering af OCES certifikatet til borger identifikation, da den nuværende 

løsning har betydelige platform og browser applikations bindinger. Der bør

opstilles nogle gennegående krav, der kan vejlede den enkelte leverandør om, 

hvilke af de to obligatoriske standarder der vægter mest, såfremt der opstår en 

konflikt situation som beskrevet ovenfor. 

Udveksling af data bør inkludere en række standarder til dækning af audio & 

video. Set i lyset af den seneste lovgivning med indførelse af medielicens, bør 

staten udvælge nogle standarder, der kan leveres og anvendes på alle de 

terminaler og platforme, der dækkes af loven om medie-licens. 

Afslutning 

Den fremlagte rapport indeholder en lang række glimrende initiativer, der kan 

sikre en kontrolleret metode til indførelse af åbne standarder som fundament for 

udveksling af informationer. 

Det er vores anbefaling, at man udvider rapporten med en række uddybende 

beskrivelser der vil sikre ensartet fortolkning og behandling af de enkelte 

standardforslag. 

Samtidig vil vi opfordre til en udvidelse af standardkomplekset, så det dækker 

bredere udveksling dels gennem flere kanaler overfor flere terminaler og på 

tværs af flere informationstyper. 

Vi opfordrer til, at man udsætter beslutningen om ophøjelse af ECMA-376 

”Office Opem XML File Format” specifikationen til en obligatorisk standard, 

indtil man som minimum har set, hvorvidt denne specifikation opnår accept som 

international standard, og der findes flere leverandøruafhængige 

implementeringer af hele specifikationen.

Fra: Martin Dohn [mdo@im.dk] 

Sendt: 20. marts 2007 14:36 


Cc: Dennis Højslet; Kontorpost Forvaltningsjuridisk kontor 

Emne: Supplerende høringssvar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

vedr. rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige 

Kære Rachid El Mousti, 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke konkrete indholdsmæssige bemærkningen til 

rapporten, men ønsker, at der i arbejdet lægges vægt på folketingsbeslutningens 

forudsætning om, at udmøntningen af lovforslaget ikke må medføre øgede udgifter for det 

offentlige og at der udarbejdes økonomiske konsekvensvurderinger af de obligatoriske 

standarder. 

Venlig hilsen 

Martin Dohn 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

IT- og CPR-kontoret 

Tlf.: 7226 9702 

Email: mdo@im.dk 

Fra: Christian Hannibal [mailto:CHH@itst.dk] 

Sendt: 26. februar 2007 13:53 

Til: Christian Hannibal 

Cc: Adam Lebech; Rachid El Mousti 

Emne: Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige; frist: 23. 

marts 2007 

På vegne af vicedirektør Marie Munk fremsendes hermed høringsbrev samt materiale i 

forbindelse med rapporten: "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige". 

Frist for indsendelse af høringssvar er den 23. marts 2007. 

 



Fuldmægtig, cand. scient. pol. 




Telefon +45 35 45 01 15 

Fax +45 34 45 00 17 

Mail: chh@itst.dk 

Web: www.itst.dk


itst@itst.dk 

rem@itst.dk 

IT- og Telestyrelsen har ved brev af 23. februar 2007 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

om eventuelle bemærkninger til rapporten Anvendelse af åbne standarder 

for software i det offentlige . 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ingen bemærkninger til rapporten. 


Christian Trolle Andersen 

Dato: 19. marts 2007 

Kontor: FVJUR 

J.nr.: 2007-090/15-126 

Sagsbeh.: CTA 

Slotsholmsgade 10-12 Telefon +45 7226 9000 www.im.dk 

DK-1216 København K Telefax +45 7226 9001 im@im.dk

Høringssvar vedr. "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige" fra Ingeniørforeningen 

i DanmarkFra: Jóannes Jørgen Gaard [JOG@ida.dk] 

Sendt: 21. marts 2007 12:06 


Cc: Nina Seierup 

Emne: Høringssvar vedr. "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige" fra 

Ingeniørforeningen i Danmark 

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) finder anvendelse af åbne standarder nødvendige for at 

sikre en velfungerende IT infrastruktur i DK. Med IT- og Telestyrelsens høring om 

konkretiseringen af B 103 mener IDA at DK kommer et godt skidt videre i bestræbelserne 

for at anvende åbne standarder. 

IDA noterer sig at OIO standarderne fremover skifter status fra at være anbefalinger til 

at blive obligatoriske. Herved stiger kravet til standarderne, da disse nu skal udformes 

således at interoperabiliteten sikres, samtidigt med at standarden ikke må hindre 

innovation. 

Vi har noteret os at der skelnes mellem tekniske-, data- og metodestandarder, hvilket 

synes hensigtsmæssigt. Denne skelnen kunne med fordel ligeledes anvendes ved fastsættelse 

af standarder, således at det kun er metodestandarder, der styres af den fællesoffentlige 

standardiseringsproces, medens datastandarder kunne fastlægges i et åbent regi, hvor de 

private aktører der ligeledes skal anvende disse standarder, kan bidrage med deres 

erfaringer. Her spiller sektorstandardiseringsudvalg og arbejdsgrupper under disse en 

vigtig rolle, som bør fremmes. Ved fastlæggelse af disse standarder vil det være 

hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i internationale standarder og de profiler der 

udarbejdes i Dansk Standard. Ved valg af tekniske standarder bør dette ubetinget ske i 

regi af Dansk Standard. 

IDA har noteret sig, at der blandt de første standarder er peget på DS484 som standard 

for IT-Sikkerhed, samt der for digital signaturs vedkommende er peget på OCES standarden, 

der reelt er DS844. IDA finder dette glædeligt og opfordre til at denne line med at 

trække på resultaterne fra Dansk Standard fortsætter. 

I afsnit 2.5.1 fremgår det, at staten fremover vil følge en sparsommelig indkøbspolitik. 

IDA er enig i at det offentlige ikke skal bruge unødige ressourcer ved indkøb, men finder 

det vigtigt, at der også ved IT indkøb tænkes på, at bedst ikke altid er billigst i 

længden. 

Der bør være plads til udvikling og nytænkning når det offentlige køber ind. Det er ikke 

altid, at standardløsninger er det mest hensigtsmæssige. De kan tværtimod være med til at 

cementere uhensigtsmæssige procedurer. Vi vil derfor opfordre til, at der tænkes mere i 

at udbyde løsning på problemer - frem for kun at udbyde stærkt specificerede opgaver, 

hvor problemløsningen er prædefineret af embedsmændene. Det vil kunne medvirke til at 

fremme innovationen i det offentlige og give helt nye og endnu mere besparende løsninger. 


Jóannes J. Gaard 

Chefkonsulent 

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA 

Kalvebod Brygge 31-33 

DK-1780 København V 

Direkte: 33 18 47 16 

Fax: 33 18 48 91 

Mobil: 22 10 74 83 

Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige; frist: 23. marts 

2007Fra: Sarah-Christine Franzmann [SCF@inm.dk] 

Sendt: 22. marts 2007 14:24 


Emne: VS: Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige; frist: 

23. marts 2007 

Integrationsministeriet har ingen bemærkninger til denne høring. 


Sarah Franzmann 

-------------------------------------------------------------------------------- 


Sendt: ma 26-02-2007 13:52 




marts 2007 


forbindelse med rapporten: "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige". 


 







Telefon +45 35 45 01 15 

Fax +45 34 45 00 17 


Web: www.itst.dk

København, den 23. marts 2007 

Høringssvar vedrørende Anvendelse af åbne standarder i det 

offentlige 

ITB er Danmarks største it-interesseorganisation med over 400 it-virksomheder på 

medlemslisten. ITBs helt grundlæggende politiske dagsorden består i at sikre bedst mulige 

rammevilkår for it-virksomheder i Danmark. 

Indledningsvis kan ITB grundlæggende bakke op om det overordnede princip om at den 

offentlige sektors IT-arkitektur skal baseres på åbne standarder. ITB kan støtte IT-og 

Telestyrelsens definition af åbne standarder, som de fremgår af rapportens pkt. 2.4.: 

At en standard er åben indebærer, at: 

standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig, 

standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller juridiske 

begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden, og 

standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben 

proces (standardiseringsorganisation) 

Det bemærkes, at ITB ikke i dette høringssvar tager stilling til spørgsmålet om en eller to 

obligatoriske dokumentstandarder. 

Økonomisk konsekvens beregning af obligatoriske standarder 

Rapporten anfører, at når et sæt af standarder vurderes at have de nødvendige tekniske 

kvaliteter til at kunne være en obligatorisk standard, skal der udarbejdes en økonomisk 

konsekvensvurdering (business case) for implementeringen og anvendelsen af dette sæt 

af standarder. 

Den økonomiske konsekvensvurdering skal foretages for at kunne fastholde 

forudsætningen i betænkningen fra Udvalget om Videnskab og Teknologi om, at 

implementeringen ikke må få negative økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor. 

I den forbindelse er det ITBs opfattelse af det økonomiske perspektiv skal være af en hvis 

varighed eventuelt op til 5 år afhængig af den konkrete kontekst. Samtidig bør den 

økonomiske konsekvensvurdering tage højde for den enkelte offentlige institutions 

organisatoriske placering i forhold til den resterende offentlige sektor.

I tilfælde af dataudveksling mellem flere myndigheders systemer vil én myndigheds 

anvendelse af en åben standard til dataudveksling nødvendigvis medføre, at de andre 

myndigheders it-systemer skal ændres til at kunne sende og modtage data efter den åbne 

standard. Det vil medføre ekstra omkostninger for disse myndigheder i første fase. Den 

første myndighed, der indfører den åbne standard, skal selv (eventuelt via ITST) afsætte 

midler til at vedligeholde, videreudvikle, supportere og informere om den åbne standard, 

således at øvrige myndigheder reelt kan anvende den. I næste fase vil konsekvensen 

være, at den reelle økonomiske gevinst bliver realiseret af de myndigheder, der 

efterfølgende anvender den åbne standard frem for af den myndighed, der først 

implementerede standarden. 

Det er afgørende, at der i forbindelse med business cases anlægges et makro-perspektiv, 

således at der banes vej for strategiske investeringer, hvor der dels tages højde for de 

tidsmæssige perspektiver og dels inddrager de overordnede samfundsomkostninger og 

gevinster. 

Stand alone-systemer skal også følge åbne standarder 

Det fremgår af rapportens kapital 4.2, at Myndigheder (endvidere) er undtaget fra 

reglerne om at anvende obligatoriske åbne standarder, hvis løsningen ikke indebærer 

datatudveksling med andre systemer. 

ITB skal hertil bemærke, at denne undtagelsesbestemmelse er uholdbar, både i kort- og i 

det langsigtede perspektiv, da det på tidspunktet for indkøb af et system er umuligt at 

afgøre, om systemet på sigt skal kunne kommunikere med andre systemer, hvad enten 

det drejer sig om kommunikation med interne eller eksterne systemer. 

ITB finder desuden, at formuleringen er for ukonkret her savnes reelle definitioner på 

begreber såsom dataudveksling og andre systemer . 

Følg eller forklar 

Det fremgår af rapportens kapitel 4.2.1., at den enkelte myndighed allerede i 

forberedelsesfasen for et givent it-projekt bør indlede vurderingen af spørgsmålet om 

anvendelse af obligatoriske standarder. Vurderingen bør indgå i eller som bilag til 

kravspecifikationen. Videre anføres, at såfremt en eller flere af årsagerne til fravigelse 

(fra brug af obligatoriske standarder) gør sig gældende, og leverandøren vurderer, at det 

bør have indflydelse på løsningsbeskrivelsen, skal der udarbejde en nærmere 

begrundelse herfor. 

ITB skal hertil bemærke, at dette er uholdbart udbudsmæssigt, da leverandører og 

myndigheder kan have forskellige holdninger til standarder og standarders virkemåde i 

forhold til løsningen. Kravspecifikationen bør derfor være entydig m.h.t. om de anførte 

standarder er bindende, og ikke som her lægge op til alternative bud, uden det er angivet i 

udbudsteksten. ITB forventer, at myndigheden entydigt adresserer hvilke standarder som 

ønskes overholdt. Endvidere skal myndigheden forholde sig konkret til 

vedligeholdelsessituationen, da leverandører ikke typisk vil garantere overholdelse af 

kommende standarder som ikke er kendt på kontraktindgåelsestidspunktet.

Processen for godkendelse af standarder 

Efter ITBs opfattelse virker processen omkring evaluering og høring af en ny kandidat til 

en åben standard omfattende og tidskrævende. Dette kan være yderst relevant for større 

initiativer (f.eks. FESD og digital signatur), men for mindre og mere lokale initiativer (f.eks. 

konkret dataudveksling inden for et ressort-område) kan det virke meget langsommeligt og 

forhindre indførelse af nye initiativer til samarbejde myndigheder, virksomheder og borgere 

imellem. 

Derfor anbefaler ITB, at det overvejes i at indføre forskellige spor til vurdering og høring 

af nye åbne standarder. Herved vil man kunne håndtere tilfælde, hvor selv få måneders 

proces vil sinke et nyt projekt så meget, at det for myndigheden vil være nødvendigt at 

fravælge udarbejdelse af en ny åben standard. 

Andre standarder 

ITB lægger i øvrigt vægt på, at der i nærmeste fremtid kommer fokus på standarder for 

streaming af lyd og billeder og for Digital Rights Management. Der er behov for åbne 

standarder for at fremme konkurrencen på begge områder. 


Jakob Lyngsø 

Adm. direktør 

IT-Branchen




Høring vedr. implementeringsrapporten for B103 omkring anvendelse af 

åbne standarder for software i det offentlige. 

ITEK og dermed Dansk Industri afgiver hermed høringssvar vedr. IT- og Telestyrelsens 

implementeringsrapport for B103 vedrørende avendelse af åbne standarder for 

software i det offentlige. 

Generelle synspunkter. 

Åbne standarder er efter DI/ITEK's opfattelse et afgørende element til at skabe både højere 

nytteværdi af investeringer, ligesom åbne standarder medvirker til større integration 

mellem samfund, virksomheder og borgere. Derfor bør åbne standarder fremmes i størst 

muligt omfang. Af samme grund bidrager ITEK aktivt for at fremme standardiseringsarbejdet 

i nationale og internationale standardiseriongsorganer. 

DI/ITEK kan tilslutte sig IT- og Telestyrelsens forslag til implementeringsplan, hvor B 

103 gennemføres gradvist ved, at en række åbne standarder bliver obligatoriske at anvende 

for den offentlige sektor i takt med, at det bliver teknisk og økonomisk muligt. Hermed 

fastholdes på den ene side målene i B 103 om sikring af åbenhed og konkurrence, 

samtidig med at der gives de berørte offentlige institutioner - og markedsaktørerne - tid 

og mulighed for at indrette sig efter kravene i B 103. 

Det er vigtigt, at IT- og Telestyrelsen påtager sig en betydelig vejledningsindsats, ligesom 

styrelsens center for softwareudvikling bør gå foran med pilot-forsøg med åbne 

standarder, der kan trække resten af den offentlige sektor med sig. 

Ved implementeringen af B 103 handler det i høj grad om gennemsigtighed, således 

at der hurtigst muligt åbnes op, samtidig med at evt. fravigelser fra de foreslåede hovedprincipper 

forklares nærmere. 

23. marts 2007 

JKS/TTO 

ITEK 

Telefon/Telephone 

Telefax 

E-mail 

Homepage 

Dansk Industri 

H. C. Andersens Boulevard 18 

DK-1787 København V 

(+45) 3377 3344 (+45) 3377 3920 itek@di.dk www.itek.di.dk

Det foreslåede princip om 'Følg eller forklar' vil derfor være et godt redskkab til at involvere 

de enkelte it-beslutningstagere. 

Specielt vedr. dokumentformater 

Det foreslås i rapporten, at det bliver obligatorisk at anvende mindst én af dokumentstandarderne 

Open Document Format (ODF) eller Office OpenXML. 

DI/ITEK kan tilslutte sig denne strategi, såfremt der skabes og demonstreres fuld interoperabilitet 

mellem de to standarder, således at brugerne ikke kommer i klemme som følge 

af deres valg. 

Endvidere bør IT- og Telestyrelsen styrke indsatsen for, at der realiseres holdbare ODFbaserede 

løsninger på udvalgte områder, således at de offentlige it-beslutningstagere oplever, 

at de får et reelt valg. 

Under alle omstændigheder bør kravet om åbne standarder afvejes med omkostningerne, 

hvorfor det må undgås at fremtvinge løsninger, som vil være væsentligt fordyrende i forhold 

til anvendelse af andre standarder, samt løsninger, der svækker sikkerhedsniveauet 

og/eller medfører væsentlige funktionelle forringelser. 

Til gengæld skal de berørte it-ansvarlige redegøre for, at betingelserne for at blive 

undtaget er opfyldte. 

Når det handler om implementering af nye løsninger, hvor den tekniske anskaffelse 

har samlede omkostninger, der overstiger EU’s udbudsgrænse, støtter DI/ITEK's rapportens 

anbefalinger om, at kunden - såfremt der vælges andre standarder end de påbudte 

- i givet fald udarbejder en rapport med begrundelse for brug af disse undtagelser 

inden underskrivelse af kontrakten. Hvis omkostningerne derimod ligger under 

udbudsgrænsen, bør der anvendes obligatoriske, åbne standarder, medmindre de falder 

ind under de førnævnte undtagelsesbestemmelser. 

Specielt vedr. åbning af statslige og kommunale data 

DI/ITEK lægger vægt på at arbejdet med at beskrive snitflader for statslige og kommunale 

data fremskyndes mest muligt, og at der for kommunale data ikke kun er behov 

for en fremadrettet beskrivelse af kommende OIO-XML-standarder, men også 

beskrivelser af snitflader til KMD's eksisterende fagsystemer, så det bliver muligt for 

konkurrenter på det kommunale marked at skabe sammenhæng mellem deres systemer 

og KMD's.

ITEK står naturligvis til rådighed mhp. uddybelse af ovennævnte synspunkter. 


Tom Togsverd 

Branchedirektør 

ITEK / Dansk Industri





1/4 

København, d. 23. marts 2007 

Høringssvar om IT- og Telestyrelsens Rapport "Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige" 

IT-Politisk Forening har med interesse læst rapporten, som lægger op til en række vigtige beslutninger. Vi 

har i den forbindelse en række bemærkninger og anbefalinger. 

Åbne standarder er afgørende for sund og fri konkurrence 

Microsoft har misbrugt sin dominerende stilling på markedet. Det viser bl.a. EU-kommissionens afgørelse 1 . 

WTOs årsrapport fra 2005 nævner også det uhensigtsmæssige i Microsofts kontrol med formater. I Danmark 

ser man især problemet i Microsofts de facto-monopol på dokumentformater. WTO påpeger, at i tilfælde af 

dominerende virksomheders kontrol over standarder, kan regeringsindgreb være relevant. Derfor hilser IT- 

Politisk Forening det velkomment, at Folketinget vil indføre obligatoriske åbne standarder, men vi mener at 

man bedst opnår den ønskede konkurrence hvis man vedtager netop én dokumentstandard. IT-Politisk 

Forening anbefaler, at det bliver den åbne, ISO-godkendte standard ODF. For som WTO fremhæver må det, 

når standarder fastlægges af det offentlige, sikres at standarderne er fordelagtige for alle virksomheder på 

markedet. Desuden hæmmes innovation af dominans over både standarder og markeder, fordi markedets 

andre aktører må afvente den dominerende virksomheds beslutninger før de kan tage innovative skridt. 2 

ECMA Open Office XML er ikke en åben standard 

IT-Politisk Forening 

c/o Formand Flemming BjerkeHyldebjerg 67 

4330 Hvalsø 

bestyrelsen@itpol.dk 

Et enigt Folketing besluttede med B 103, at det offentliges brug af software fra den 1/1 2008 skal baseres på 

åbne standarder 3 . IT- og Telestyrelsen har foreslået, at man for kontorpakker kan anvende enten Open 

Document Format (ODF) eller ECMA Open Office XML (EOOXML). Men EOOXML er ikke en åben 

standard ifølge de definitioner, som fremgår af kommentarerne til B 103. 

Open XML vedligeholdes ikke i et åbent forum 

"standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces 

(standardiseringsorganisation)." (B 103) 

ECMA Open XML er optaget som en standard i ECMA-regi (ECMA 376 4 ) og vedligeholdes dermed formelt 

i et forum. Men selve standardiseringen er ikke sket i et åbent forum; tværtimod bærer EOOXML præg af 

ikke at være en standard, men blot en dokumentation af det format, der i forvejen anvendes af Microsoft 

Office. Alt for mange detaljer bærer præg af at skulle understøtte netop denne programpakkes særegenheder. 

Med meget få undtagelser er formatet beskrevet i ECMA 376 identisk med det format, som Microsoft havde 

udarbejdet alene, og altså ikke i et åbent forum. Det første punkt på arbejdsprogrammet for ECMA's TC45 

begynder da også: "To Produce a formal Standard for office productivity documents which is fully 

compatible with the Office Open XML Formats" 4 . ECMA 376 er altså bundet til at være fuldt ud kompatibel 

med den oprindelige version af Office Open XML, der alene er fastlagt af Microsoft. 

EOOXML er for nyligt blevet optaget i en såkaldt fast-track-proces i standardiseringsorginationen ISO. 

Dette er ikke et egentligt standardiseringsarbejde, da fast-track-processen ikke giver mulighed for at ændre 

formatet undervejs. Der er kun tale om en eventuel godkendelse af et eksisterende format. Der har der fra

flere sider været rejst massiv kritik af EOOXML, og der er en reel risiko for, at ISO vil afvise at ophøje 

EOOXML til en ISO-standard. Hvis ISO derimod accepterer EOOXML, vil de have godkendt en standard, 

som alene er specificeret af Microsoft - altså i et lukket forum. 

Ud fra historikken bag EOOXML sammenholdt med Microsofts markedsdominians må det forventes, at også 

nye versioner af formatet vil blive dikteret af Microsoft frem for at blive udviklet i et åbent forum. 

Open XML er ikke frit implementerbar 

"standarden skal være frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på 

implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden" (B103) 

I Microsofts "open specification promise" 5 gives løfte om ikke at udøve "Microsoft Necessary Claims" i 

forbindelse med implementation af formatet. Det er uklart, hvad udtrykket "Necessary Claims" dækker over. 

IT-Politisk Forening mener ikke, at en så løs formulering kan danne grundlag for en åben standard. 

Det fremgår endda, at "New versions of previously covered specifications will be separately considered for 

addition to the list." Dermed kan Microsoft effektivt blokere for retten til implementation af nye versioner af 

formatet. Dette indebærer at Microsoft udvikler de fremtidige versioner. 

Open XML er ikke fuldstændig offentligt dokumenteret 

"standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig" (B 103) 

I specifikationen af EOOXML indgår flere henvisninger til lukkede formater, ligesom der flere steder 

henvises til, at software, der implementerer formatet, blot skal opføre sig som specifikke Microsoftprogrammer 

6 . Da der ikke gives yderligere forklaring, og Microsoft-programmerne er lukkede, er det reelt 

kun Microsoft der kan implementere formatet fuldstændigt. 

EOOXML er ikke en moden standard 

Fortalere for EOOXML slår på, at Microsofts dokumentformat nyder stor udbredelse. Men EOOXML er 

ikke det samme format som anvendes i tidligere versioner af Microsoft Office. At de tidligere formater har 

haft stor udbredelse, betyder derfor ikke, at EOOXML er en moden standard. Indtil videre er der meget 

begrænsede erfaringer med EOOXML, ligesom der reelt kun er ét produkt, der understøtter formatet fuldtud. 

Helt galt bliver det, hvis ISO ikke godkender formatet i deres fast-track-proces, men på et senere tidspunkt 

vælger at bearbejde EOOXML i et åbent forum. I så fald vil der med høj sandsynlighed ske store ændringer i 

formatet. 

IDC's sammenligning af EOOXML og ODF 

IDC har i en rapport sammenlignet de to formater EOOXML og ODF 7 . Det er hævdet at rapporten 

konkluderer at de 2 formater er lige åbne. Dette er imidlertid ikke korrekt. Godt nok hedder det at 

"Companies generally do not consider ODF more open than Open XML or vice versa", og at "In general we 

do not find any substantial difference in "openness" of Open XML versus ODF". Men denne vurdering 

bygger dels på interviewede virksomheders opfattelse, dels på antagelsen, at EOOXML bliver vedtaget som 

standard af ISO. Og selv da erkender IDC i rapporten, at: "in the area of "open process" ... we find that 

OASIS is having a more open process than ECMA". 

Derudover skal det bemærkes, at IDCs rapport ikke konkret forholder sig til åbenhed i forhold til de kriterier, 

der er specificeret kommentarerne til B103. Tværtimod angiver IDC i forordet til rapporten, at de ikke 

lægger vægt på diskussionen om åbenhed, men derimod på "the adaptation and views of customers of open 

standards". 

2/4

Åbne standarder i anden offentlig software 

Staten deltager i udviklingen af del standarder i OIO-kataloget udvikles af det offentlige, bl.a. FESDstandarderne. 

IT-Politisk Forening mener, at også sådanne standarder bør udvikles og standardiseres i et 

åbent forum. Enkeltstående høringer er utilstrækkeligt. 

Det bør også sikres, at alle offentlige institutioner, også institutioner som Danmarks Radio og DSB, anvender 

åbne standarder. 

Følg eller forklar-princippet 

Endelig skal vi opfordre til, at det sikres, at "følg eller forklar"-princippet forvaltes konsekvent. Ved ITsystemanskaffelser 

må det være den rekvirerende myndighed ikke leverandøren som har ansvaret for 

indholdet af indberetningen til IT- og Telestyrelsen, hvis en eller flere åbne standarder ikke følges. Denne 

indberetning skal offentliggøres og skal indeholde en bredere samfundsmæssig og samfundøkonomisk 

vurdering af konsekvenserne for resten af samfundet. 


Flemming Bjerke 

Formand 

3/4

Referencer 

1. Konkurrencenyt. Konkurrencerådet 2004-2. http://www.ks.dk/publikationer/knyt/2004/02/0303_04.htm 

2. World Trade Report, WTO 2005. 

http://www.wto.org/english/res_e/booksp_e/anrep_e/world_trade_report05_e.pdf Side 36-41, 159 

3. Folketingetbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige: 

http://www.folketinget.dk/?/Samling/20051/beslutningsforslag/B103/index.htm 

4. http://www.ecma-international.org/memento/TC45.htm 

5. http://www.microsoft.com/interop/osp/ 

6. http://www.grokdoc.net/index.php/EOOXML_objections 

7. http://openxmldeveloper.org/archive/2006/11/27/IDC_Open_Document_Standards.aspx 

4/4

Fra: john.foldager@izone.dk 

Sendt: 21. marts 2007 21:51 


Emne: ODF dokument-standard! 

Kære Rachid, 

vi har i iZone igennem længere tid fuldt debatten omkring dokument-standarder i det 

offentlige. Vi undrer os over at man åbent taler om standardER når der - så vidt vi er 

orienterede - kun er ÉN standard; nemlig ODF-formatet. 

Dét at man overvejer at acceptere flere forskellige formater er i vores verden 

fuldstændig meningsløst når der findes én standard som størstedelen af verdens ledende 

IT-firmaer bakker op omkring. Vi benytter selv både Microsoft Office og OpenOffice og er 

af dén helt klare holdning at man i Danmark - som et af dé lande som andre ser op til når 

det kommer til IT i det offentlige - bør vælge ODF-standarden som dén eneste standard man 

vil acceptere i fremtiden. Hvis vi som softwarevirksomhed skal supportere to forskellige 

formater - hvoraf det ene er en åben standard og det andet påstås at blive en åben 

standard - så skal vi bruge unødige resourcer på at konvertere og integrere hvilket bare 

vil gøre projekter unødigt dyrere end hvis man valgte kun at benytte ODF. Det er muligt 

at en gigant som Microsoft presser på for at benytte deres XML-format, men så længe at 

"alle andre" nu går ODF-vejen er det meningsløst og det offentlige bør vise at de er 

istand til at sige "nej tak" og gå med på "den åbne standard"-vejen. 

Denne mail er en opfølgning på dét vi kan se i medierne - og mærke i vores egne projekter 

med kunder - og en "hør lige her" nu da vi kan se at høringssvar skal være jer i hænde 

senest på fredag. Vi ønsker nemlig at blive hørt på.... og vi ønsker kun én standard... 

ODF! 

Tak fordi vi måtte komme til orde. 

Med venlig hilsen / Best regards 

John Foldager 

-iZone 

Development 

Gammel Kalkbraenderi Vej 15 A 

DK-2100 Copenhagen OE 

Denmark 

Phone: +45 20 22 22 11 

Internet: www.izone.dk 

------------------ iZone Development Disclaimer ------------------ 

This message (including any attachments) contains confidential 

information intended for a specific individual and purpose, and 

is protected by law. If you are not the intended recipient, you 

shall delete this message and you are hereby notified that any 

disclosure, copying or distribution of this message, or the 

taking of any action based on it, is strictly prohibited.




H øringssvar: Anvendelse af åbne standarder for software 

i det offentlige 

KL har med interesse gennemgået høringsversionen Anvendelse af åbne 

standarder i offentlige . 

KL er ganske enig med IT og Telestyrelsen om vigtigheden af at udvikle og 

implementere IT-relaterede standarder i den offentlige sektor, såvel som i 

samfundet i almindelighed. Det er også KLs opfattelse at standarder der 

forpligter såvel afsender som modtager, er en forudsætning for en mere 

sammenhængende og effektiv offentlig sektor. 

ITST foreslår et første sæt af obligatoriske, åbne standarder, der fra 1. 

januar 2008 skal være gældende ved nyanskaffelser i den offentlige sektor. 

Det er KLs vurdering, at de foreslåede områder og standarder er velvalgte i 

den forstand, at de forekommer at være modne til en standardisering og 

dermed fastfrysning i en periode, og at der er tale om væsentlige områder. 

En af de foreslående standarder skiller sig dog ud, ved at ITST foreslår ikke 

mindre end to standarder for udveksling af dokumenter mellem offentlige 

myndigheder. Man kan her spørge om der er fornuft i at have to forskellige 

standarder til den samme opgave ud fra et praktiske synspunkt, ligesom de 

må forudses at blive dyrere at opretholde to standarder frem for en 

standard over tid. 

Det er også KLs opfattelse, at der allerede eksisterer et passende 

organisatorisk set-up, der kan arbejde med at fastlægge disse standarder i 

detaljer, i form af det sæt af komiteer og udvalg der arbejder med 

standarder og IT-arkitektur i den offentlige sektor. 


Ref MIH 

mih@kl.dk 

Dir 3370 3349 

Weidekampsgade 10 

Postboks 3370 

2300 København S 

Tlf 3370 3370 

Fax 3370 3056 

www.kl.dk 

1/3

Det er imidlertid for KL et åbent spørgsmål, i hvilket omfang en 

gennemførelse af høringsversionens forslag vil øge tempoet i 

implementeringen af IT-standarder i den offentlige sektor, eller bidrage til 

at flere områder standardiseres. 

Det er lagt til grund at udmøntningen af B-103 ikke må medføre øgede 

udgifter for det offentlige 1 . Det er KLs opfattelse at tolkningen af denne 

centrale sætning er afgørende for effekten af forslagene i notatet. 

Erfaringerne fra det foreløbige arbejde med standarder viser, at det koster 

ressourcer at udvikle dem, det koster ressourcer at implementere dem og 

det koster ressourcer at vedligeholde dem. Dvs. der er udgifter forbundet 

med at standardisere. Disse udgifter kan oftest betragtes som en investering 

og modregnes af fremtidige besparelser eller alternativt: udeblevne 

merudgifter. KL efterlyser derfor en tolkning af citatets betydning for 

muligheden for at arbejde med business-cases, afskrivninger m.m. og 

muligheden for at kunne inddrag livslængden af standarder og sætte 

nytten af standarder i forhold til udgifterne ved at udvikle, implementere og 

vedligeholde den. Herunder om det betyder at ingen offentlige myndigheder 

må pålægges ekstraudgifter eller er det som offentlige sektor som helhed. 

Et andet område høringsversionen ikke behandler helt efter fortjeneste er 

det forhold, at implementering af standarder på et område, ofte skaber nytte 

og værdi på andre områder. Dvs. at udgifter til udvikling og implementering 

ikke altid er sammenfaldende med nytte og/ eller besparelse. Denne, i sig 

selv banale, konstatering trænger sig på, når man betragter de undtagelsesmuligheder 

der nævnes i folketingsbeslutningen. Undtagelser fra de 

obligatoriske standarder kan tillades, men skal begrundes. Høringsversionen 

nævner en række årsager der vurderes at være acceptable for valg af ikke 

standarder. Undtagelsesmulighederne virker særdeles rimelige, men især den 

første udtagelsesmulighed er åben for tolkning, når en standardisering er 

væsentlige fordyrende i forhold til anvendelse af andre standarder (og 

igen skal det ses over en periode på et eller ti år) 

Spørgsmål der trænger sig på er for eksempel: 

Hvad er væsentlig (hvor mange procent)? Hvor meget må en 

standardisering koste i fht. ikke standard? Kan en institution afvise en 

standard med henvisning til væsentlig fordyrende for institutionen, selv 

om der er andre institutioner der kan have nytte af standarder? 

Et tredje område som efter KLs opfattelse er vigtigt at forholde sig til, er 

hvordan obligatoriske standarder tænkes ind i det lovforberedende arbejde. 

Det vigtigt, at en eventuel nødvendig revision af de obligatoriske standarder 

tænkes ind allerede i det lovforberedende arbejde således, at der ikke opstår 

1 S. 7 citat taget fra Videnskabsministeriets betænkning af 1. juni 2007. 

2

en situation, hvor der er modstrid mellem lovgivning og de obligatoriske 

standarder. Det vil betyde, at der lægges et øget ansvar på dem, der ejer 

standarderne (ofte et sektorstandardiseringsudvalg), ligesom det vil betyde, 

at der skal findes en ejer til alle standarder. 

KL har forståelse for de rammebetingelser der gælder for høringsversionen, 

og deltager meget gerne i et konstruktivt samarbejde om at implementere og 

udbrede anvendelsen af åbne standarder i den offentlige sektor. 

KL tager med dette høringssvar forbehold for at høringsversionen ikke har 

været politiske behandlet i KL. 

Eventuelle spørgsmål til dette høringssvar kan rettes til Mads Ellehammer, 

mae@kl.dk eller undertegnede. 

Venlig hilsen 

Michael Hald 

mih@kl.dk 

Center for Borgerservice og IT-politk 

KL 

3


att.: Rachid El Mousti 



Høringssvar vedr. anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige 

KMD ser positivt på bestræbelserne for at fastlægge obligatoriske, åbne 

standarder for it-systemer til den offentlige sektor, og hilser lovinitiativet velkomment. 

KMD policy på standardiseringsområdet er: 

KMD arbejder aktivt for indførelse af åbne standarder i den offentlige 

sektor 

KMD implementerer alle standarder for den offentlige sektor i forbindelse 

med nyudvikling af produkter og services. 

For eksisterende produkter og service tilrettes disse i henhold til udmeldte 

standarder i det omfang det teknisk og økonomisk er muligt. 

I rapporten om åbne standarder for software i det offentlige nævnes tre hovedmål 

med anvendelse af åbne standarder: at fremme konkurrencen på det 

danske softwaremarked, at fremme interoperabilitet mellem it-systemerne på 

tværs af den offentlige sektor, samt at give borgere og virksomheder et friere 

valg af software. KMD kan tilslutte sig disse mål som en naturlig udvikling 

inden for it-branchen, og KMD føler sig godt rustet til at arbejde på disse 

præmisser. 

Vi kan i denne forbindelse henvise til, at KMD ved adm. direktør Lars Monrad- 

Gylling tidligere har udmeldt KMD's politik således: "Vi vil også derhen, hvor 

der er klarhed over spillereglerne, så vi som leverandør kan konkurrere frit i 

markedet med andre leverandører. En klar arbejdsdeling, hvor det offentlige 

sætter standarden, og markedet udvikler løsningerne." 

KMD har følgende kommentarer til de specifikke valg af obligatoriske, åbne 

standarder: 

Dataudveksling mellem offentlige myndigheder 

Dataudvekslingsstandarder 

KMD kan tilslutte sig dette OIOXML-fokus som et naturligt og hensigtsmæssigt 

udgangspunkt for dataudveksling mellem offentlige myndigheder. 

Generelt omkring åbne standarder 

Side 1 af 6 side(r) J.nr.: 

23. marts 2007 

Ref.: BKS 

KMD A/S 

Udviklingssupport 

Lautrupparken 40-42 

2750 Ballerup 

Tel. 44 60 10 00 

Fax 44 60 41 06 

www.kmd.dk 

CVR-nr. DK 26911745

I det omfang det vælges, at det åbne standardvalg hensigtsmæssigt realiseres 

i form af en enkelt udvalgt implementering, skal kvalitetskravene til den 

implementering være tydelige. Endvidere skal det være tydeligt hvad der kan 

forventes omkring drift og service. 

Dette gælder f.eks. for OIOXML, ISB og NDR, hvor en væsentlig forudsætning 

for succes er en målrettet service- og driftsorienteret funktion, som kan klare 

det pres der vil følge af obligatorisk brug. 

Specielt på dataudveksling er der to parter plus en infrastruktur (herunder 

specielt OIOXML og ISB’en), og følgelig bliver en velfungerende service- og 

driftsinfrastruktur en forudsætning. Ministeriet eller styrelsen bør sikre at 

denne opgave løftes, herunder at der etableres en driftsorganisation med definerede 

service- og ydelsesmål til varetagelse af ISB og OIOXML. Parallellen 

hertil er OCES, hvor TDC varetager drifts- og serviceopgaven mens ITST varetager 

selve standardiseringsopgaven. 

KMD ser gerne, at de obligatoriske standarder sammensættes i profiler til forretningsopgaver. 

Sammensætninger på kryds og tværs giver ofte en mangfoldighed 

og unødig kompleksitet i implementeringer. 

Elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

KMD har af flere grunde stor interesse i FESD-standarderne. Vi optræder som 

direkte leverandør på ESDH-markedet. Vi har fagsystemer, der ønskes integreret 

til ESDH-løsninger. Endelig mener vi, at vi kan bidrage med en unik 

indsigt i de kommunale processer. 

KMD har tidligere fremsendt høringssvar til de enkelte FESD-standarder, hvilket 

ikke skal gentages her, vi vil dog tillade os at fremføre nogle overordnede 

kommentarer til FESD-standarderne. 

Standarden skal være åben og understøttes af en åben proces 

I standarden side 23 defineres, hvad det betyder, at en standard er åben: 

”At en standard er åben indebærer, at: 

1. standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig, 

2. standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller 

juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller 

i fremtiden, og 

3. standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en 

åben proces (standardiseringsorganisation).” 

Dette uddybes på side 42, hvor det bl.a. nævnes, at 

” … Alle skal kunne deltage i standardiseringsprocessen.” 

”… Konsensus. Alles interesser medtages i diskussionen og der tilstræbes enighed 

i udformningen af konklusionen.” 

KMD er enige i disse vigtige definitioner, og ser det som positivt, at der er fokus 

på at få etableret en åben proces. 

Side 2 af 6 sider J.nr.:

KMDs erfaringer med standardiseringsaktiviteter har vist, at det er komplekst 

at kombinere visionen om interoperabilitet med de kommunale processer, og 

det har krævet flere ressourcer og mere kalendertid end forudset, men uden 

denne indsats vil resultatet blive standarder med kort holdbarhed, eller i værste 

fald standarder, der vil nedsætte produktiviteten i den offentlige administration. 

Dansk Standard (DS) har en lang tradition for at arbejde inden for rammerne 

af en åben proces. Denne proces er langsommere, men i og med at flere interessenter 

kan bidrage, må vi forvente, at resultaterne bliver mere robuste og 

langtidsholdbare. Vi foreslår, at der etableres et samarbejde med DS med 

henblik på at kunne fastholde en god fremdrift kombineret med DS´s erfaringer 

med åbne processer. 

FESD sammenblander kontrakt, jura og standardisering 

I forbindelse med FESD-standardiseringen er processen underlagt kontraktlige, 

juridiske og kommercielle forhold, som det bl.a. fremgår af følgende citater 

fra FESD-standarderne: 

”I kontrakterne med de tre leverandører er der aftalt et målrettet arbejde omkring 

IT-arkitektur og standardisering på ESDH-området. Målet er at sikre en videreudvikling 

af de tre ESDH-løsninger, så de tilpasses de udviklede fælles offentlige 

standarder.” 

”De nødvendige fælles tekniske standarder på disse områder - kaldet FESDstandarden 

- skal tilvejebringes gennem en proces over de kommende år i samarbejde 

med de tre FESD-leverandører." 

FESD-kontrakten begrænser altså deltagerkredsen i standardiseringsarbejdet 

til de 3 FESD leverandører. 

FESD-standarderne har været gennem offentlige høringer, hvor KMD, og andre 

interessenter, har fremsendt høringskommentarer. Men vi må konstatere, 

at mange ændringsforslag ikke er blevet taget i betragtning, eller direkte afvist, 

med henvisning til FESD-kontrakten. 

Det er KMD´s vurdering, at FESD-standardiseringsprocessen hidtil ikke har 

levet op til kravene for en åben standardiseringsproces, og vi foreslår, at 

standarderne bliver revideret i en åben proces, inden de ophøjes til obligatoriske 

standarder. 

FESD-standarder og OIO-standarder bør følge samme struktur og samme proces 

Der er i dag forskel på den måde, OIO-standarderne og FESD-standarderne er 

struktureret. 

OIO opdeler standarderne i 3 kategorier: 

• Tekniske standarder 

• Datastandarder - med fokus på udveksling af data (interoperabilitet) 

• Processtandarder 

FESD er også struktureret i 3 kategorier: 

• en fælles datamodel for elektronisk sags- og datahåndtering 


• modeller for ensartede moduler til systemerne 

• ensartede grænseflader til andre IT-systemer 

Men det er ikke de samme kategorier som OIO-standarderne benytter. 

I praksis er FESD-standarderne mindre velstrukturerede end de øvrige OIOstandarder, 

og de har en tendens til at blande de forskellige kategorier i 

samme standard. Dette gør det vanskeligt at få overblik og sammenhæng, 

det vil gøre det vanskeligt at revidere standarderne, og det fremmer ikke interoperabiliten. 

KMD vil anbefale, at FESD-standarderne tilpasses OIO-standarderne, således 

at de kommer til at følge samme struktur. 

Fokuser på interoperabilitet 

FESD har valgt at standardisere den interne datamodel. Datamodellen definerer 

en række interne sammenhænge og informationer, men definitionerne er 

ikke tilstrækkelige til at sikre FESD-projektets erklærede målsætninger: 

• at der kan foretages sagsbehandling på tværs af flere organisationer 

• at myndigheder, der arbejder med åbne sager, kan lægges sammen 

• at der kan flyttes opgaver mellem forskellige myndigheder 

Datamodellen mangler at fastlægge en række detaljer, hvor vi særligt har 

bemærket, at der mangler fastlæggelse af interne koder og værdier for en 

række vigtige informationer (herefter kaldt udfaldsrummet). Dette giver frihed 

til, at de enkelte FESD-systemer, og opsætningerne hos de enkelte kunder, 

kan være så forskellige, at projektets erklærede målsætning vanskeligt 

kan opfyldes i praksis. Derudover er FESD-datamodellen ikke opdateret siden 

juni 2004, og derfor næppe up-to date. 

KMD anbefaler, at der fokuseres på dataudveksling og interoperabilitet, der er 

et af de 5 bærende principper i hvidbogen for it-arkitektur. Dette forudsætter 

veldefinerede snitflader med et veldefineret udfaldsrum for de data, der skal 

udveksles. 

Krav til driftsform bør ikke standardiseres 

FESD bygger mere eller mindre implicit på en forudsætning om, at et ESDHsystem 

er et lokalt system, med en decentral database med egne lokale data 

og decentral driftsafvikling hos den enkelte kunde. 

KMD udvikler i vid udstrækning centrale løsninger, der afvikles i et servicefællesskab, 

og som trækker på de fællesoffentlige registre. 

Standardiseringen må ikke forhindre kunderne i at vælge mellem lokale løsninger 

og centrale løsninger. 

Krav til driftsafvikling, driftsplatform og anvendelse af egne lokale data bør 

ikke være en del af standardiseringen. 

Referencer til NOARK 4 er ikke længere væsentlige 


NOARK 4 er en Norsk arkiv-standard, der indgik i den oprindelige FESDkontrakt. 

NOARK 4 er efterhånden blevet irrelevant i forhold til FESDstandarderne, 

der derfor bør optræde som selvstændige standarder uden reference 

til NOARK 4. 

Udveksling af dokumenter 

KMD noterer sig forslaget om, at offentlige myndigheder frit kan vælge mellem 

de to formater, ODF eller OpenXML, hvilket vi vil understøtte jf. vores 

politik. 

Elektroniske indkøb 

KMD har tidligere afgivet høringssvar af 12. oktober 2006 i forbindelse med 

udarbejdelsen af OIOUBL 2.0 til understøttelse af den basale indkøbsproces. 

I forbindelse med nærværende høring vil KMD igen gerne benytte anledningen 

til at give udtryk for at vi ser OIOUBL (2.01) som et væsentligt og positivt 

initiativ i forhold til at understøtte og fremme elektronisk e-handel. KMD 

ser fortsat frem til at bidrage konstruktivt til denne udvikling og understøtte 

realiseringen af den elektroniske indkøbsproces – fra start til slut. 

Rapporten anfører ”Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det 

er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene 

til inspiration for øvrige offentlige myndigheder.” 

KMD har i samarbejde med vore kunder og deres leverandører iværksat en 

række pilotprojekter som skal understøtte implementeringen af de forretningsdokumenter 

der er udarbejdet til den basale indkøbsproces, OIOUBL 

2.01. 

KMD deltager ligeledes aktivt i de fora som behandler og udvikler OIOUBL 

standarden i regi af IT- og Telestyrelsen. KMD har her bidraget til de tekniske 

specifikationer og tilkendegivet vores positive holdning til implementeringen 

af OIOUBL standarden til understøttelse af elektronisk e-handel i den offentlige 

sektor. 

KMD har ligeledes en dialog med vore kunder i forhold til implementering af 

OIOUBL i deres e-handelsproces og det fremgår tydeligt af denne dialog at 

implementeringen kræver involvering af den offentlige sektors leverandører. 

Implementeringstidspunktet vil således også afhænge af leverandørernes parathed 

til implementering af OIOUBL 2.01. 

Da der endnu ikke er fastlagt et implementeringstidspunktet har KMD valgt 

at arbejde med et implementeringstidspunkt der følger arbejdet i SSU for ehandel. 

Målsætningen er således at foretage implementeringen af OIOUBL 

frem til 1. januar 2008 i samarbejde med vore kunder og deres leverandører. 


KMD noterer sig, at der fortsat peges på OCES standarden for digitale certifikater. 

Hermed har man lagt sig op ad den internationale standard for X509 

certifikater, med den danske profil, som er specificeret i DS844. Vi håber på 

dette punkt, at et kommende udbud om den fremtidige løsning kan føre til en 


ed dansk løsning, så borgerne i bedste fald vil opleve, at en digital signatur 

kan bruges på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder, 

herunder navnlig bankerne. 

Offentlige netsteder 

XHTML, HTML og CSS 

Det vil være hensigtsmæssigt om der – i lighed med andre steder i materialet 

– angives version på de nævnte standarder. 

KMD baserer sig på anerkendte leverandører af software til brug for implementering 

af Offentlige Netsteder (i KMD-termer Borgerserviceløsninger). I 

det omfang de nævnte softwareleverandører forholder sig til det nævnte 

standardsæt, implementeres det naturligvis i vores løsninger. Imidlertid kan 

der være dele af standardsættet, hvor en obligatorisk compliance vil medføre 

ekstraomkostninger. 

Holdning til WAI 

Det anbefales at afvente en opbakning i større sammenhæng (internationalt 

eller som minimum fra EU) til denne standard, før den gøres obligatorisk. Der 

forudses vanskeligheder for gensidig integration og i tillæg hertil økonomiske 

omkostninger på nogle områder, hvis Danmark vælger at gå alene på denne. 

It-Sikkerhed 

KMD noterer sig at der anbefales anvendelse af DS484. KMD er enig i at 

DS484 kan danne et solidt fundament for IT sikkerhed i det offentlige, men 

finder at der er behov for en entydig specificering af hvilke risici, der skal 

være imødegået og på hvilket sikkerhedsniveau. Dette kunne gøres ved at 

henvise til, at der som minimum skal overholdes de basale krav i DS484. Ligeledes 

bør der udarbejdes en sammenligning mellem det offentliges anvendelse 

af DS484 og de krav, der er specificeret i ISO 27000 serien. 

Afsluttende bemærkninger 

KMD er naturligvis parat til at uddybe overstående synspunkter, hvis det ønskes. 

Evt. henvendelse herom bedes rettet til undertegnede. 

Venlig hilsen 

Luna Ruth Lenskjold 

Afdelingsdirektør 

Direkte telefon: 44603275 

E-mail: lur@kmd.dk 


It- og Telestyrelsen 



23. marts 2007 

Høring angående rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige” 

Kulturministeriets Administrationscenter har indhentet kommentarer fra ministerområdets 

styrelser og statsinstitutioner til ovennævnte rapport. 

På den baggrund bemærkes, at ministerområdet kan tilslutte sig anbefalingerne i 

rapporten. Kulturministeriet har vedtaget at alle ministeriets statsinstitutioner skal 

gennemføre en proaktiv homogenisering af platforme og teknologier på det administrative 

område for at høste stordriftsfordele herved. Intentionen om at sikre, at de kommende 

standarder blandet andet udvælges efter ”forretningsmæssig relevans” hilses 

derfor velkommen. Samtidig forventes det, at der i standardiseringsarbejdet vil indgå 

overvejelser vedrørende mindre institutioners muligheder for at erhverve løsninger, der 

både lever op til standarderne og som kan erhverves til en pris, der kan retfærdiggøre 

investeringen. 

Det noteres, at der i de foreslåede regler om obligatorisk anvendelse af åbne standarder 

indgår undtagelsesbestemmelser, der blandt andet vedrører funktionelle forringelser 

ved brug af åbne standarder. 


Karsten Munk 

Strategikonsulent 

Kulturministeriets 

Administrationscenter 

H.C. Andersens Boulevard 2 

1553 København V 

Tlf : 33 74 55 00 

E-mail : kumadm@kumadm.dk 

Web : www.kumadm.dk 

CVR nr : 28694520

Kommentarer til rapporten "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige" 

Personlige kommentarer udarbejdet Leif Andersen, senior it-Arkitekt fra KMD, Projekt og 

Konsulentforretning, Den 25. marts 2007 

Jeg når desværre ikke at komme med et grundigt gennemarbejdet sæt kommentarer men har dog 

dette, som jeg tror er nogle væsentlige betragtninger. 

Jeg hæfter mig ved at der efter min mening mangler fokus på de niveauer af interaktion, der ønskes 

– gerne med forståelse for at parter kan arbejde mere eller mindre tæt sammen. 

Altså jeg mener at der bør være en aktivitet der fokuserer på at udvikle processer med de niveauer 

af integration, der ønskes udbudt af hensyn til samarbejde imellem ofentligemyndigheder, 

samarbejde imellem offentlige og private myndigheder, samarbejde imellem parter og myndigheder 

(involvering). 

Jeg tror at disse procesintegrationsniveauer vil drive forskellige men hver især klare behov for 

udveksling af information- i tilknytning til forretningshændelser (i processerne). 

Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder 

- her mener jeg der mangler modenhed. Der er en risiko for at der vedtages datastandarder, som 

skaber uønskede bindinger (på grund af detaljeringsniveau) – fordi der ikke er fokus på den 

nødvendige og tilstrækkelige informationsudveksling for den ønskede grad af sammenhæng i 

processer. 

Fokus er på en utilstrækkeligt afklaret opfattelse af et fælles datagrundlag. Risikoen er at der skabes 

en designmæssig unødvendigt stærk afhængighed imellem parter som interagerer i modstrid med 

hvidbogens mål fleksibilitet (og skalerbarhed). Desuden vanskeliggør det selvstyre i relevant 

omfang med den dertilhørende dynamik og mulighed for at vælge forskellige grader af 

samarbejdsintimitet og med en indskrænkning af udbuddet af parter der kan og vil indgå i et 

samarbejde. 

Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

Efter min mening blandes FESDindkøbsaftalen sammen med standardisering på en uheldig måde. 

Ydermere mener jeg at FESD blander visse sags (=proces)type relevante ”standarder” sammen 

med standardisering af dokumenthåndtering – på en måde jeg finder usund, hvis målet er en robust 

arkitektur og standardisering der understøtter interoperabilitet, portabilitet mv. FESD tenderer efter 

min mening endvidere til at gå for langt på specifikke domæner – jeg mener den megen fokusering 

på adresse standardisering er et eksempel på dette. 

Jeg håber at disse kommentarer kan bruges konstruktivt – som de er ment. 

Jeg stiller op til forklaring af mine synspunkter og evt gerne til en mere komplet gennemgang af 

oplægget – jeg når det bare ikke denne weekend. 

Mvh 

Leif Andersen 

Leif.and@gmail.com 

Tlf.: 2264 0342.

Til: IT- og Telestyrelsen 



2100 københavn Ø 

Fra Heini Laursen, Administrationen 

Kopi til: 

Høringssvar angående rapporten Anvendelse af åbne standarder for software 

i det offentlige 

Med e-post af 26. februar 2007 har IT- og Telestyrelsen fremsendt rapport angående 

Anvendelse af åbne standarder for Software i det offentlige i høring. 

Det kan oplyses, at Lægemiddelstyrelsen ikke ser væsentlige hindringer i anvendelse 

af åbne standarder, som beskrevet i rapporten. 

Opmærksomheden skal dog henledes på, at Lægemiddelstyrelsen deltager ved 

tilpasning og standardisering af fælles europæiske IT systemer gennem det europæiske 

Lægemiddelagentur EMEA . Lægemiddelstyrelsen er ikke direkte ansvarlig 

for EU systemerne, men medvirker ved implementeringen. Lægemiddelstyrelsen 

er nød til at følge de fælles EU-standarder ved udvikling af disse systemer. Der 

kan derfor opstå tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen er nødsaget til at implementere 

EU-standarder, der er ikke stemmer overens med anbefalingerne i rapporten. 


Heini Laursen 

23. marts 2007 

Journal nr: 

0711-369

Vedr: Microsoft Danmark s høringssvar til implementeringsrapporten for 

B103 omkring anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige. 

Obligatoriske dokumentstandarder:

Hvor svæ rt ka n d et væ re. Et 

d okument format ska l jo b lot kunne hå nd tere tekst, fed , und erstregninger, ta b eller, 

sid enumre etc . etc . Det ka n d a ikke væ re noget p rob lem at b live enige om hvorled es d et 

ska l hå nd teres?

Custom meta d ata a re a rb itra ry elements insid e . Sinc e their sema ntic s is 

not d efined in this spec ific ation, c onforming a p p lic a tions in genera l c a nnot p roc ess or 

d isp la y this d a ta . Ap p lic ations SHOULD p reserve this d a ta when ed iting the d oc ument. 

(http://docs.oasis-open.org/office/v1.1/OS/OpenDocument-v1.1-html/OpenDocumentv1.1.html)

http://www.ecma-international.org/news/TC45_current_work/OpenXML%20White%20Paper.pdf 

Microsoft støtter derfor, med henvisning til de ovennæ vnte betragtninger, 

rapportens konklusion om, at det med hensyn til standarder for udveksling af 

dokumenter mellem offentlige myndigheder foreslås, at det bliver obligatorisk at 

anvende mindst én af dokumentstandarderne Open Document Format eller ECMA 

Office OpenXML. 

Økonomisk konsekvensberegning

Modenhed og udbredelse 

økonomiske konsekvenser ved , at d er i d en 

statslige c entra la d ministration foreta ges et skift fra Mic rosofts nuvæ rend e p rop rietæ re 

d okumentformater til nye, å b ne formater 

Pilotforsøg om ODF og EOOXML 

bilag A

Bilag B 

Øvrige standarder


att.: Adam Arendt 



Høringssvar vedrørende rapporten 

Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

Miljøministeriet (MiM) vil gerne hilse dette overordentlig vigtige skridt på 

vejen mod virkeliggørelsen af digital forvaltning velkommen ved denne høring 

af anvendelse af åbne standarder. 

Indledning 

Ministeriet opfatter dokumentet som en generel implementeringsplan for 3 

større tiltag: en satsning på åbne standarder, en gøren obligatorisk af førhen 

anbefalede specifikationer samt en meget tydelig eksplicit forankring af 

standardiseringsansvaret hos fagministeren. 

Generelt 

Ministeriet er enig i at intensivere nyttiggørelsen af det offentliges data gennem 

standardiserede snitflader (udvekslingsstandarder) via forslaget om 

opstramning til obligatorisk anvendelse af OIOXML-standarder med de nødvendige 

underliggende IT-tjenester og infrastrukturer som dokumentudvekslings- 

(ODF/Office OpenXML), FESD-standarder og digital signatur som de 

vigtigste. 

Klassifikation af dokumenter 

I forbindelse med dokumentudveksling vil ministeriet foreslå at dokumenter 

klassificeres efter deres anvendelse, således at der fx gøres forskel på færdige 

dokumenter til human offentliggørelse (i PDF-format fx) og dokumenter 

som skal viderebearbejdes af enten maskiner (på XML-form) eller mennesker 

(på ODF/Office OpenXML), som forventes at rette og tilføje i dokumentets 

tekst. 

Udveksling af geografisk information 

Miljøministeriet vil foreslå at den næste version af en forventet OIOXMLgodkendt 

dansk adoption af GML, kaldet GML3V1.DK (GML1) gøres obligatorisk 

for udveksling af geodata eller geografisk information. 

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV 

Tlf. NYT: 72 54 50 50 Fax 35 87 50 51 CVR 62965916 EAN 5798000864009 kms@kms.dk http://www.kms.dk 

Kort & Matrikelstyrelsen, 

Miljøportalen og Center for 

Koncernforvaltning i 

Miljøministeriet 

J.nr. 2007- 

Ref. fln 

Den 23. marts 2007

Indkøb 

Ministeriet noterer sig også, at åbne standarder skal lægges til grund ved 

gennemførelse af IT-relaterede udviklingsopgaver og indkøb af programmel. 

Terminologi 

Brugen af ordet obligatorisk kan misforstås i det omfang anvendelsen af en 

obligatorisk standard bortvælges, da der reelt er tale om en semantisk 

svækkelse af obligatorisk som begreb og at der snarere er tale om en betinget 

obligatorisk anvendelse. 


Dette er et princip som både har sine stærke og svage sider. Det stærke er 

at valget af det obligatoriske er lettest at følge, og modsat at svagheden er 

at man kan undlade at følge forpligtelsen, ved at forklare fravalget. Ministeriet 

foreslår at det gøres mere klart på hvilket grundlag og til hvem forklaringen 

skal gives herunder at denne myndighed evt. kan afvise forklaringen. 

Opgaveansvarlig 

I forbindelse med fastlæggelsen af det overordnede ansvar i hvert ministerområde 

for sektorstandardiseringen indenfor hvert ministerområde mindes 

der om de allerede eksisterende sektorstandardiseringsudvalg. Der findes 

imidlertid standardiseringsområder der går ud over den enkelte ministers 

ressort. I sådanne tilfælde bør der fastlægges et ansvar for tværgående 

domæner, fx geodatadomænet. Miljøministeriet har via Kort & Matrikelstyrelsen 

allerede påtaget sig ansvaret for domænerne: geodata og miljødata. 

Økonomisk vurdering 

Den skitserede økonomiske vurderingsmodel (i bilag F), synes umiddelbart 

at kunne dække intentionen om at vurdere og kvalificere valget af snitflader 

på det bredest mulige grundlag. 

Europæiske konsekvenser 

Ministeriet gør opmærksom på at en eksisterende europæisk CEN-standard 

har fortrinsret foran en dansk udviklet, der dækker samme anvendelsesområde. 

Dette gælder også, hvis en CEN-standard udvikles senere end en 

dansk, så skal en evt. dansk standard afvikles til fordel for denne nye CENstandard. 

ISB-konsekvenser 

Det forlyder fra IT- og Telestyrelsen at ISB-databasen udvides til også at 

kunne omfatte nye, adopterede internationale standarder (eller profiler af 

samme), som forventes gjort obligatoriske indenfor relevante domæner og 

sektorer. Det synes vi er en god ide. 

Specielt 

Side 40: OIO-Katalogets struktur: inddeling i de tre oprindelige kategorier er 

vel udvidet til fire? således at der både findes 

metodestandarder og processtandarder samt da- 

2

ta- og teknikstandarder. Der synes at være flere 

konsekvensrettelser i nærheden 

Side 41: 2. afsnit i blåt Tekniske, Data-, Proces- og Metodestandarder 

Side 47: nyt afsnit om adopterede (internationale) standarder og 

profiler, der uddybende beskriver formål, modeller 

og eksempler - det gælder også bilag C. 

Side 51: 3. afsnit , der går på tværs af flere sektorer, 

, der omfatter berørte sektorer. 


Flemming Nissen 

Chefkonsulent 

Kort & Matrikelstyrelsen 

Informatikområdet 

3


Att.: Rachïd El Mousti (rem@itst.dk) 

FREMSENDT ELEKTRONISK 


Sagsnr.: 8954 

Ref.: 1AFD3KT /KJK 

Tlf.: 33922038 

E-mail: thgo@fvm.dk 

Høringssvar Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

Generelt kan Fødevareministeriet tilslutte sig rapportens intentioner om, at offentlige 

myndigheder skal fremme lettere dataudveksling og integration mellem it-systemer ved 

at anvende åbne standarder. 

Fødevareministeriet efterspørger flere konkret initiativer/handlingsplaner for 

implementeringen af beslutningen, således at det bliver helt tydeligt for den enkelte 

myndighed, hvilke konsekvenser implementeringen vil få. I samme forbindelse anser 

Fødevareministeriet, at det er fornuftigt at sikre inddragelse af ministerierne gennem 

handlingsplaner og rapporteringer med begrundelse for eventuelle afvigelser i konkrete 

projekter. Dertil skal knyttes, at Fødevareministeriet anbefaler, at Videnskabsministeriet 

udarbejder mere konkrete vejledninger og anbefalinger for udarbejdelsen af sådanne 

handlingsplaner i første halvdel af 2007. 

De i rapporten beskrevne undtagelsesmuligheder under særlige betingelse anser 

Fødevareministeriet som nødvendige for at sikre, at fremtidige udviklingsprojekter kan 

håndteres uden væsentlige problemer. Dertil skal anføres, at det er Fødevareministeriets 

holdning, at undtagelsesbestemmelserne i praksis bør være meget konkrete og 

velbegrundede for derved at mindske risikoen for, at beslutningen om anvendelse af 

åbne standarder ikke implementeres efter intentionerne. 

Man skal i behandlingen af konkrete anmodninger om undtagelse være meget 

opmærksom på muligheden for undtagelse såfremt en ny it-løsning ikke omhandler 

dataudvekslinger. Denne bestemmelse vil kunne skabe fremtidige problemer såfremt 

informationer fra systemer, der på udviklingstidspunktet ikke var tiltænkt 

dataudveksling, på en senere tidspunkt skal dataudveksles med nye samarbejdspartnere. 

Fødevareministeriet efterspørger en mere konkret beskrivelse af følg-eller-forklar - 

reglerne, således at det er helt tydeligt i hvilke tilfælde reglen træder i kraft og under 

hvilke betingelser samt hvilke processer der sættes i gang. 

Fødevareministeriet savner mere udførlige beskrivelser og retningslinier for roller og 

ansvar i relation til sektorstandardiseringsudvalgene i forbindelse med implementeringen 

af de åbne standarder. Her tænkes specielt på muligheden for at stille obligatoriske krav 

til sektorernes arbejde, eksempelvis fælles bindende rammer og metoder.

M.h.t. bilag G (EU-forhold) er der fortsat områder, der er noget uklare i forhold til 

hvordan den enkelte myndighed skal agere i forbindelse med udbud. 

Fødevareministeriet antager, at der vil blive arbejdet videre med den problemstilling, så 

der kommer mere klarhed over dette område. F.eks. står der "Det vurderes, at 

implementeringen som udgangspunkt er i overensstemmelse med reglerne i 

udbudsdirektivet." Der skal mere håndfaste meldinger om hvordan man som offentlig 

myndighed skal håndtere disse krav, så det ikke overlades til den enkelte at finde ud af 

om der er problemer eller ej. 

Fødevareministeriet anbefaler, at Videnskabsministeriet i forlængelse af rapporten 

analyserer muligheden for, at der etableres en styringsstruktur eksempelvis i regi af et 

fælles offentlige samarbejdsforum, der bemyndiges til at træffe afgørelser om hvorvidt 

nye større systemløsninger kan undtages for bestemmelserne eller hvorledes en eventuel 

merudgift, begrundet i fordele for andre end den myndighed der udvikler løsningen, 

finansieres. 


Thomas Gottschalck 

2




Høringssvar vedr. ITog Telestyrelsens rapport 

”Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige” 

Indhold 

1. Indledning 

2. Én standard – ikke to 

København, den 23. marts 2007 

3. ODF er det åbne hovedspor – ECMAooXML er det lukkede og uprøvede format 

4. International forankring af standarder og konkurrencefokus 

5. Uklarhed i forbindelse med scoping 

6. Stand alonesystemer skal også være baseret på åbne standarder 

7. 'Følg eller forklar'regler skal præciseres i forbindelse med kontraktindgåelse 

8. Business cases skal hjælpe processen – ikke fungere som showstopper 

9. Interoperabilitet via ODF 

10. Roadmap for åbne dokumentformater 

Indledning – glædelig fokus på konkurrence 

I Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark (OSL) hilser vi den længe ventede 

implementeringsplan for åbne standarder for software i det offentlige velkommen. 

Overordnet ser vi rapporten som et udtryk for en politisk vilje til at gå nye veje. Det er glædeligt, at 

IT og Telestyrelsen betragter åbne standarder i det offentlige som et tiltag, der vil ”(...) bidrage til at 

sikre borgere et friere valg af software i kommunikationen med offentlige myndigheder” (s. 18). 

Netop muligheden for at træffe et reelt frit valg med hensyn til ITløsninger er central for at sikre 

ikke blot friheden for borgere og myndigheder, men også for at ”(...) fremme konkurrencen på det 

danske softwaremarked” (s. 18). I OSL er vi meget tilfredse med den retning, det offentlige hermed 

tager, fordi valgmuligheder og konkurrence på ITområdet er stærkt gavnligt ikke blot for 

innovationen og nytænkningen, men også for den samfundsmæssige udvikling som helhed. 

Trods de positive elementer indeholder rapporten flere uklarheder og problemstillinger, som IT og 

Telestyrelsen bør tage hånd om, inden rapporten offentliggøres i sin endelige form. I det følgende 

vil vi fremhæve nogle af de væsentligste problemer. Øvrige kommentarer til rapporten fremgår af 

bilag A. 

OSL Studiestræde 14, 1 DK1455 København K 

TLF +45 50 50 46 65 | FAX +45 33 93 41 99 | BANK 9541 47 77 10 11 96 | CVRNR 27 80 63 84

Én standard – ikke to 

OSLs altovervejende kritikpunkt er rapportens forslag om mere end én standard på 

dokumentformater. Vi vil på det skarpeste tage afstand fra brugen af to dokumentstandarder, dvs. 

både ODF og ECMAooXML. Hvis den offentlige sektor indfører to konkurrerende standarder på 

dette område, tabes den gevinst, som de åbne standarder vil give, og de offentlige ITsystemer vil 

ikke kunne kommunikere gnidningsfrit. 

En parallel: Hvis der er jævnstrøm i halvdelen af de danske hjem og vekselstrøm i den anden 

halvdel, vil markedet for elartikler være helt igennem uoverskueligt. Det samme gør sig gældende 

for dokumentformater. 

Der findes til dato kun én ISOgodkendt åben dokumentstandard, ODF. At satse på flere 

dokumentstandarder, og at gøre det i en situation, hvor det ene format end ikke er en ISOstandard, 

vil således både skabe unødig kompleksitet og være undergravende for den enstemmige 

folketingsbeslutning (B 103) om åbne standarder i det offentlige. 

En afklaring af ECMAooXMLs mulige ISOstatus kan tidligst komme i andet halvår af 2007. Meget 

tyder imidlertid på, at afgørelsen enten vil trække endnu længere ud eller vende sig imod 

ECMAooXML, hvilket blandt andet påpeges af Gartner 

(http://www.gartner.com/DisplayDocument?id=499406). 

Rapporten ”Research about OpenXML, ODF and PDF” fra februar 2007, som IT og Telestyrelsen 

var opdragsgiver til, dokumenterer ligeledes, at ECMAooXML ikke kan betegnes som en fuldt ud 

åben dokumentstandard grundet ECMAs lukkethed (jf. ”Research about OpenXML, ODF and 

PDF”, s. 4). Denne konklusion understøttes i nærværende rapport, idet de fremførte kriterier for 

åbenhed ikke efterleves af ECMAooXML (se særligt punkt 3, s. 23). Desuden kan man anføre, at 

ECMAooXML er udviklet af én enkelt leverandør, og at intet tyder på, at dette vil forandre sig, 

uagtet at ECMAooXML skulle blive en godkendt ISOstandard. En sådan ensidighed er også i 

tydelig strid med kriterierne for åbenhed. 

ODF er det åbne hovedspor – ECMAooXML er det lukkede og uprøvede format 

Som påpeget tidligere mener OSL ikke, at det bør være modenhed og markedsdominans, der er 

afgørende for, om en standard kan vurderes som åben. Ønsker man fra offentlig side alligevel at 

anlægge modenhedsbetragtninger, så må det i den forbindelse understreges, at ECMAooXML 

stadig er et umodent format, der langtfra er gennemtestet. 

I modsætning hertil har ODF på nuværende tidspunkt (marts 2007) gennemgået flere tests i større 

sammenhænge og over en årrække. ODF anvendes blandt andet i offentlige forvaltninger i 

Massachusetts, München og Bristol. 1 

IT og Telestyrelsens undersøgelse, som er refereret ovenfor viser desuden, at ODF har opnået en 

markedsandel på mindst 12% (jf. ”Research about OpenXML, ODF and PDF,” s. 4). Desuden vil vi 

påpege, at ODF i øjeblikket i ISO foreligger i version 1.0, og at både en godkendt version 1.1 og et 

klart roadmap til version 1.2 eksisterer i OASIS, der vedligeholder og videreudvikler standarden i et 

samarbejde mellem mange aktører. Standarden er således konstant under udvikling, blandt andet 

grundet standardens åbenhed. 

1 se flere eksempler på http://opendocumentfellowship.org/government/precedent 

og på http://en.wikipedia.org/wiki/OpenDocument_adoption 



International forankring af standarder og konkurrencefokus 

Det er glædeligt, at OIOkataloget revitaliseres, og ikke mindst at det forankres internationalt via 

EU's European Interoperability Framework (EIF). Dette vil være af betydning for standardernes 

fremtid i en globaliseret verden, og vi ser frem til en intensiveret dansk debat om EIF og den 

igangværende videreudvikling heraf. 

Rapportens anførte kriterier for vurderinger af standarder er i udgangspunktet meget relevante og 

velkomne (s. 42ff), og vi noterer os med tilfredshed, at der lægges op til at benytte ganske præcise 

kriterier omkring åbenhed. 

Vi støtter samtidig, at der skal konsekvensvurderes på markedsmæssige forhold såvel som 

forretningsmæssig relevans. Vi vil desuden pege på de mange indbyrdes afhængigheder, der er i 

disse spørgsmål, og vil især påpege, at de valg, som det offentlige foretager, har stor indvirkning 

på konkurrenceforholdene på markedet. Med henvisning til Konkurrenceredegørelsen fra 2005 (s. 

17), indstiller vi, at der i højere grad skal tages hensyn til de markedsmæssige effekter, især i lyset 

af det fortsatte ønske om "level playing field" og "bedst og billigst". 

Uklarheder i forbindelse med scoping 

OSL vil påpege, at rapporten mangler en klar definition af begrebet ”offentlige meromkostninger” 

(se blandt andet s. 18). Selv om hver enkelt myndighed må anlægge sine egne betragtninger og 

skøn, så vil det være udtryk for et markant fejlskøn alene at fokusere snævert på omkostningerne 

for den enkelte myndighed (mikroperspektivet). I den nuværende situation, hvor Folketinget har 

besluttet at indføre åbne standarder i den samlede offentlige sektor, er der behov for at anlægge et 

makroperspektiv, hvor de overordnede samfundsomkostninger og gevinster indtænkes. 

Desuden bør "høsteså"forhold indgå i analyserne, hvor en relevant tidshorisont er afgørende. For 

det første skal den samfundsmæssige rentabilitet og forvaltningsmæssige værdiforbedring eksplicit 

indgå i den samlede vurdering, således at der banes vejen for strategiske investeringer, hvor 

nogen sår, mens andre høster. 

For det andet efterlader rapporten tvivl om, hvorvidt besparelserne på at indføre åbne standarder 

skal 'høstes' med det samme, eller om der anlægges en afskrivningsperiode på investeringerne. 

Denne tvivl skal fjernes ved at fastslå, at der arbejdes med et langsigtet perspektiv på 

investeringen på i hvert fald 45 år, sådan som det er kutyme, når man indregner softwareinvesteringer. 

I samme forbindelse efterlyser vi en klar definition på ansvarsplaceringen i forbindelse med 

tværoffentlige og tværministerielle samarbejder. Især fællesprojekter under Styregruppen for 

Tværoffentligt Samarbejde bør gå forrest i arbejdet med at implementere åbne standarder, og 

ansvarsplaceringen herfor bør tydeliggøres. 

Eksempelvis skal det sikres, at der også for sådanne projekter kan garanteres en tilstrækkelig 

uvildighed. Det er ikke klogt at sætte myndigheder, der selv gennemfører projekter, til at vurdere 

kvaliteten af disse projekter. 

Blandt andet bør der snarest komme et udspil om brugen af standarder i forhold til for eksempel 

www.borger.dk og andre centrale initiativer. I denne sammenhæng er de på side 38 angivne 

kandidater til andre sæt af standarder særdeles relevante områder, herunder standarder for 



portalintegration (WSRP) og brugerstyring (SAML, RBAC, LDAP). Alle er standarder, som OSL 

gerne ser forceret, og som vi mener er essentielle for at skabe bedre konkurrence. 

I tilknytning hertil skal vi foreslå, at der i den nærmeste tid kommer fokus på standarder for 

streaming af lyd og billeder og for Digital Rights Management, begge områder hvor der er behov 

for at få tilført et sæt åbne standarder for at fremme konkurrencen. 

Stand alonesystemer skal også følge åbne standarder 

Vi har noteret os, at rapporten indeholder følgende undtagelsesbestemmelse i forhold til kravet om 

åben standarder i det offentlige: 

”Myndigheder er endvidere undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske åbne 

standarder, hvis løsningen ikke indebærer dataudveksling med andre systemer” (s. 25) 

Denne undtagelsesbestemmelse er meget uholdbar, både i det kort og i det langsigtede 

perspektiv, da det på tidspunktet for indkøb af et system er aldeles umuligt at afgøre, om systemet 

på sigt skal kunne kommunikere med andre systemer, hvad enten det drejer sig om kommunikation 

med interne eller eksterne systemer. Derudover er formuleringen desuden ukonkret – hvordan 

defineres for eksempel ”dataudveksling” og ”andre systemer”? 

Undtagelsesbestemmelsen kan derfor med lethed mistolkes, og vi risikerer at få en 

'gummiparagraf', som er meget uhensigtsmæssig, hvis åbne standarder for alvor skal vinde 

fodfæste. 

'Følg eller forklar'regler skal præciseres i forbindelse med kontraktindgåelse 

Vi beklager desuden følgende formulering i rapporten: 

”Nye løsninger, hvor den tekniske anskaffelse har samlede omkostninger, 

der overstiger EU's udbudsgrænse, skal indberette en rapportering med begrundelse for 

anvendelse af undtagelsesbestemmelserne til IT og Telestyrelsen i forbindelse med 

underskrivelse af kontrakt” (s. 27) 

Det er OSL's opfattelse, at dette er en alt for defensiv tilgang, som intet vil ændre i praksis. Kan en 

myndighed i forbindelse med en opgave ikke efterleve kravet om åbne standarder, bør der være 

pligt til at IT og Telestyrelsen orienteres inden kontraktindgåelsen. Orienteringen skal have 

opsættende virkning, således at IT og Telestyrelsen kan offentliggøre orienteringen (side 28) og 

indhente kommentarer og assistance fra leverandører af åbne systemer. Først efter en periode på 

for eksempel 40 dage kan den offentlige myndighed medmindre ny information er kommet til 

fortsætte proceduren med kontraktundeskrivelse. 

Business cases skal hjælpe processen – ikke fungere som showstopper 

OSL finder det på den ene side fornuftigt og nødvendigt, at der kommer fokus på de 

værdirelaterede forhold omkring indførslen af åbne standarder, men vil på den anden side 

understrege, at de værdirelaterede forhold skal ses som drivere og succeskriterier snarere end 

som kontrolpunkter og "showstoppere". 



Vi finder således en række af formuleringerne omkring business cases i rapporten foruroligende, 

idet der lægges op til, at ethvert standardiseringstiltag skal igennem en decideret 'skærsild' af især 

mikroøkonomisk karakter. Dette risikerer let at føre til en situation, hvor hver enkelt standard skal 

retfærddiggøres ud fra en økonomisk betragtning – løsrevet fra kravet om åbne standarder på 

overordnet plan. Det svarer i korte træk til at ville købe en bil som reservedele og derefter sætte 

den sammen. Enhver bil – billig såvel som dyr – vil blive 510 gange dyrere ved at benytte denne 

fremgangsmåde, og det samme vil være tilfældet for hver enkelt åbne standard, hvis ikke 

standarderne ses i sammenhæng. 

Udfordringen må være at udvikle beslutningsværktøjer, der tager udgangspunkt i de overordnede 

strategiske mål for det offentlige og i de forretningsmæssige drivere. Værktøjerne skal fokusere på 

at digitaliserings og standardiseringsprojekter understøtter disse mål, og at itinvesteringerne og 

prioriteringerne skaber samfundsmæssig værdi. 

Interoperabilitet via ODF 

Vi vil påpege, at der findes plugins, som kan sikre interoperabiliteten mellem Microsofts 

officepakke og ODFformatet. Blandt andet Sun ODF Plugin for Microsoft Word, som skal 

fremhæves særligt, fordi den giver mulighed for at gemme default i ODF, selv når man anvender for 

eksempel Office 2003. Sun ODF Plugin for Microsoft Word implementeres i en række 

forvaltninger, blandt andet i Massachusetts. Med et sådant plugin vil det offentliges overgang til 

udelukkende at anvende ODF kunne forløbe relativt hurtigt, gnidningsfri og billigt. 

Det er afgørende at huske på, at diskussionen om ODF vs. EcmaooXML ville være helt overflødig, 

hvis Microsoft som andre leverandører – valgte at understøtte ODF. Den danske stat har tidligere 

vist evne til at påvirke Microsoft og bør gøre det igen. Vi er ikke i tvivl om, at Microsoft har en helt 

unik erfaring med elektroniske dokumenter, og i den egenskab kan Microsoft medvirke til at gøre 

ODF endnu bedre. 



Roadmap for åbne dokumentformater 

Den 1. januar 2008 er en skæringsdato for åbne standarder jfr. Folketingets beslutning fra juni 

2006. Der er imidlertid behov for at se længere frem og at se implementeringen af B103 som en 

flerårig proces. 

Hvad angår dokumentformaterne, så kunne en plan i skitseform se således ud: 

● 2007: Pilotprojekter, vejledninger, tools. 

● 2008: "eDag3", hvor statslige myndigheder skal kunne modtage ODF, ikke blot i 

forbindelse med officielle postmodtagelser, men også i forbindelse med arbejdsgrupper 

mv. 

● 2009: "eDag4", hvor ministerier skal udveksle ODF med andre ministerier, Folketinget, EU, 

mv. 

● 2010: "eDag 5", hvor hele det offentlige udveksler redigerbare dokumenter i ODF 

IT og Telestyrelsen er velkomne til at kontakte undertegnede med henblik på en uddybning af 

OSLs høringssvar til rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige” og 

perspektiver på åbne standarder generelt. 


Morten Kjærsgaard 

Formand for OSL 

OSLs medlemmer: 

Adapt A/S, Advokatfirmaet BvHD, Bellcom Open Source A/S, Best Net Pay, Bording Data A/S, Casalogic, 

Computer Associates, CSC A/S, eZ Systems, Fab:IT ApS, Global Identity, Golden Planet, Headnet ApS, IBM 

Danmark A/S, Impressive Design ApS, Index Data, KMD A/S, Liga Lindist ApS, Linkfactory, Magenta ApS, 

Novell, Oracle Danmark A/S, PKF Consulting A/S, Tight2 IT ApS, Sun Microsystems Danmark A/S, Ubiquitech 

A/S, Vision Team Internet ApS, Wildside A/S 



Bilag A: Kommentarer til rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige” 

Afsnit/side Kommentarer 

Afsnit 4.3 

s. 28 

Afsnit 5.1.1 

s. 30 

Afsnit 6.1 

s. 33 

Afsnit 6.1 

s. 33 

Afsnit 6.1 

s. 33 

Bilag A 

s. 39 

Bilag A 

s. 40 

Bilag A 

s. 44 

Bilag A 

s. 45 

”IT og Telestyrelsen vil offentliggøre, hvilke forklaringer de forskellige myndigheder angiver for 

ikke at overholde kravene om anvendelse af obligatoriske, åbne standarder”: Det er vigtigt at 

fastlægge de nærmere bestemmelser for offentlighed i proces. Principielt bør indberetningerne 

være offentligt tilgængelige fra modtagelsestidspunktet i IT og Telestyrelsen. Derfor bør en 

særlig postliste løbende offentliggøres og som minimum være omfattet af aktindsigt. 

Det anses for en mangel, at det ikke fremgår af rapporten, at OIOkataloget på nuværende 

tidspunkt ikke indeholder en eneste datastandard, men blot linker til ISB'en – uden dybe links og 

uden en oversigt over standarderne. I det fremtidige OIOkatalog bør disse prioriterede 

standarder naturligvis indgå direkte, så de er til at finde og overskue indenfor OIOkatalogets 

rammer. Intentionerne om dette fremgår til dels af s. 46, men bør formuleres klarere. 

Den omtalte rapport er ikke at finde på www.itst.dk – men derimod (godt skjult) på 

www.oio.dk. Rapporten indeholder væsentlige pointer og konklusioner og fortjener dermed en 

mere fremtrædende anvendelse og placering. Dog kan den ikke stå alene, blandt andet fordi den 

ikke leverer det foreskrevne beslutningsgrundlag, herunder konkrete vurderinger og forklaringer. 

Det skal bemærkes, at nordmændenes konklusion forekommer at være i uoverensstemmelse med 

selve rapporten, hvor der for OSL at se påpeges en række vigtige forhold, der stiller 

spørgsmålstegn ved, om især ECMAooXML tilfredsstiller kravene til at være obligatorisk 

endsige anbefalet. 

OSL indstiller, at udelukkende XHTML gøres til obligatorisk standard for websitepublikationer. 

I sammenhæng med websites og XHTML finder OSL desuden, at validering er et godt 

basiskrav. Dette vil muligvis udløse klapjagt på ikkevalide offentlige netsteder; en prøvelse, der 

dog ikke kan nægtes at have en vis værdi i sig selv. I den forbindelse bliver 

tilgængelighedskravene desuden væsentlige, og disse bør prioriteres højt. 

OSL støtter, at PDF er standard for færdige publikationer, særlig efter at Adobe har meddelt, at 

PDF submittes til ISO. I sammenhæng hermed anbefaler vi, at nye og kommende standarder 

som fx XPS afvises som relevante for de offentlige myndigheder og dermed automatisk udløser 

krav om forklaring, hvis de alligevel benyttes. 

Som tidligere nævnt finder OSL det essentielt, at datastandarder indgår direkte i OIOkataloget. 

Det er uklart, hvad argumentet er for at tale om metodestandarder. En del af afklaringen af 

begrebet vil være at få nogle forslag til standarder på dette område. Hvor ser IT og Telestyrelsen 

fx ITIL, CobiT, OIOEA? 

OSL støtter kategorien ”Obligatorisk”. 

OSL finder det væsentligt at pointere, at leverandørejede standarder ikke bør kunne opnå 

betegnelsen ”Godkendt”, medmindre omstændighederne er særligt skærpede.

Kommentarer til Bilag C – s. 5354 

Kontekst 

(sæt af standarder) 

Offentlige Netsteder / 

hjemmesider 

Udveksling af 

dokumenter mellem 

offentlige myndigheder 


Dataudveksling mellem 

offentlige myndigheder 

Elektronisk sags- og 

dokumenthåndtering 

Elektroniske indkøb i 

det offentlige 

It-sikkerhed 

Standard Standard Status i OIO- Bemærkninger (ITST) Bemærkninger 

forkortelse katalog i dag 

Websideformat XHTML Anbefalet Obligatorisk vil sige at være Hvad dækker "W3C compliant" 

”W3C compliant” 

over - validerbar med nul fejl? 

Websideformatering 

Tilgængelighed 

OASIS Open 

Document 

Format for Office 

Applications 

Microsoft Office 

Open XML 

Offentlige 

Certifikater til 

Elektronisk 

Service 

Basisformatet 

for OIOXML. 

Basisformatet 

for OIOXMLschema 

OIOXML 

Navngivnings- 

og Design 

Regler. 

FESD datamodel 

for sager og 

dokumenter. 

Standarder for 

ESDH - moduler 

og grænseflader. 

Elektronisk 

katalog 

Elektronisk ordre 

Elektronisk 

faktura 

Sikkerhedsprocesser 

i 

myndighederne 

HTML Godkendt Obligatorisk vil sige at være 


CSS 

WAI Level 2 

ODF 

OpenXML 

Godkendt 

Godkendt 

Kommende 

Ikke optaget 

i OIO-kataloget i 

dag 

Obligatorisk vil sige at være 


WCAG retningslinierne på level 

AA anbefales fortsat. Der 

udarbejdes en vejledning til 

fortolkning af WCAG i 2007. 

Offentlige hjemmesiders 

efterlevelse vurderes i 2008 og 

resultaterne offentliggøres. 

Der lægges op til, at offentlige 

myndigheder frit kan vælge, om 

man vil anvende ODF eller 

OpenXML 

Der er meget få situationer, hvor 

HTML er at foretrække frem for 

XHTML. HTML bør være "Forlad", 

især når XHTML gøres 

obligatorisk. Se desuden 

ovenstående kommentar. 

Hvad dækker "W3C compliant" 

over - validerbar med nul fejl? 

Dette er vel et politisk 

krav/princip, der behandles som 

egen sag (og evt budget)? 

Hvad indebærer "frit kan vælge"? 

Betyder det fx at FESD-projektet 

sørger for at FESD-ESD kan bruge 

ODF på lige fod med OOXML? 

ODF bør her referere til ISO/IEC 

26300:2006, og OpenXML til 

Ecma 376. 

OCES Anbefalet Hvordan skal dette forstås - skal 

OCES bruges på alle netsteder, 

der kræver login? 

XML 1.0 

XML Schema 

1.0 

NDR 3.0 

FESDadressemodelFESDdatamodel 

FESD-pakke 

FESDskanningsmodul 

FESD-LIS 

FESDskanningsmodul 

UN/SPSC 

OIOUBL 

OIOUBL 

OIOUBL 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Anbefalet 

Forventes at blive erstattet af ny 

standard inden 1. januar 2008. 

Spørgsmålet er i hvilke tilfælde 

man taler om dataudveksling. 

XML Schema for alting? Er andre 

schemasprog ikke mulige i visse 

situationer? 

Dette er et meget skrapt krav, og 

bør formuleres som at OIOXML 

skal overholde NDR3.0. 

Det er uklart i hvilke situationer 

FESD-standarderne skal benyttes. 









Anbefalet Er der to brugsscenarier for 

denne standard? (anden gang 

den nævnes) 

Hvilke sitautioner anvendes 

skanningsmodulet i? 

Anbefalet 

(mangler adskillelsesstreg?) United Nations Standard Products 

and Services Code er en 

anerkendt kodeliste for ehandel. 

Der er således behov for at 

definere, hvad der er 

Anbefalet 

ehandel/indkøb. 

Hvilke slags kataloger er der tale 

om? 

Anbefalet 

Glimrende intiativ. 

Anbefalet 

DS 484 Anbefalet Kun obligatorisk i staten pr. 1. 

januar 2008 

Status Quo, fastsat ved lov 

Er DS484 ikke allerede påbudt?

Fra: Peter Favrholdt [pfavr@how.dk] 

Sendt: 21. marts 2007 19:21 


Emne: Høringssvar: Anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige 




Odense d. 21/3-2007 

Høringssvar: Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

Formålet med at have en åben standard for dokumenter er at sikre 

problemfri udveksling af dokumenter, samt muliggøre fri konkurrence 

mellem leverandører af software. 

Jeg vil i det følgende give udtryk for min holdning til rapportens 

forslag om mere end én standard på dokumentformater: 

1. Ét dokumentformat er bedre end to 

2. ODF er bedre end OOXML 

3. OOXML er ikke et åbent format 

Ad 1) At anbefale _to_ standarder er i modstrid med formålet. At have to 

formater betyder at nogen leverandører understøtter det ene format bedre 

end det andet og dermed skabes unødige omkostninger til konvertering - 

afhængigt af hvilken standard afsender og modtager benytter kan der være 

behov for ekstra konvertering imellem disse. Dette giver mulighed for 

fejl og er en ekstra omkostning ifm. dokumentudveksling. 

Ad 2) ODF er teknisk bedre end OOXML. ODF bygger på eksisterende 

standarder hvor dette er muligt (f.eks. MathML til formel-editor). 

Derfor er ODF-standarden "kun" på ca. 700 sider. 

Til sammenligning har OOXML defineret alting fra bunden med alle de 

utroligt komplicerede "fejl" som findes i eksisterende MS Office 

formater. OOXML standarden fylder ca. 7000 sider. 

Ad 3) OOXML er efter min mening ikke åbent, fordi det praktisk taget er 

umuligt at implementere alle "fejlene" korrekt. Der er desuden 

funktioner der ikke er defineret entydigt i standarden. Dette kan også 

ses af de mange betænkninger ifm. behandlingen i ISO. Det er altså kun 

Microsoft der kan opfylde OOXML fuldstændigt. 

Konklusion: 

ODF er lavet i åbent samarbejde med det formål at få ét fælles format 

til dokumentlagring og udveksling. OOXML er lavet af Microsoft for at 

Microsoft kan kalde deres dokumentformat åbent. At have to 

dokumentstandarder gavner kun de leverandører der vil lave 

konverteringssoftware imellem dem - alle andre taber ved dette. 

mvh. Peter Favrholdt 

-- 

----------------------------------------------------------- 

Peter Favrholdt mobile: (+45) 20 83 56 93 

HOW - do IT right private: (+45) 65 93 56 93 

Otte Ruds Vej 355 

5220 Odense SØ homepage: http://www.how.dk 

email: pfavr@how.dk jabber: pfavr@jabber.dk 

----------------------------------------------------------- 

Problems are only opportunities with thorns on them.

København den 23.03.2007 

PROSA – forbundet af IT-professionelle 

Ahlefeldtsgade 16 


3336 4141 

www.prosa.dk 

Til IT- og telestyrelsen 



København K :: 3336 1359 København K :: 3336 41414141 

Høringssvar fra PROSA angående rapporten ”Anvendelse af åbne standarder 

for software i det offentlige” 

Nedenfor er PROSAs – forbundet af it-professionelle – høringssvar til IT og Telestyrelsens (ITST) 

implementeringsrapport i relation til åbne standarder for software i det offentlige beskrevet. Det 

indledes med nogle generelle betragtninger i forhold til området. Derefter peges på konkrete 

elementer i rapporten, som PROSA gerne ser ændret eller uddybet. Afslutningsvis peges på 

områder, som PROSA gerne ser prioriteret i nærmeste fremtid. 

Indhold: 

1. Indledning - Tilfredshed med, at der nu tages hul på implementering af åbne standarder for 


2. Adgang for alle i forhold til netbaserede tjenester 

3. Karensperiode 

4. Obligatoriske og anbefalede standarder 

5. Status for implementering 

6. Udmøntning af B103 i de enkelte ministerier 

7. Dokumentstandarder 

8. Prioritering af serviceorienteret arkitektur 

9. Fremtiden 

Indledning - Tilfredshed med, at der nu tages hul på implementering af åbne standarder for 


PROSA er meget tilfreds med, at Folketinget har vedtaget beslutningsforslag B103 vedrørende 

implementering af åbne standarder i det offentlige. Det er grundlæggende PROSAs holdning, at der 

bør være fælles åbne standarder, der sikrer forbrugere og virksomheder et reelt frit valg af ITløsninger. 

Derfor bakker PROSA op om, at der fra den 1. januar 2008 ved implementering af nyt 

software i det offentlige skal anvendes åbne standarder. Det bidrager til at sikre: 

• Et bredt udbud af softwareløsninger til gavn for såvel borger, erhvervsliv og offentlig sektor 

• At modvirke de allerede nu eksisterende monopoler på softwareløsninger – og medvirke til 

at undgå at der skabes nye monopoler i fremtiden.. Sådanne monopoler fordyrer indkøb af 

software og resulter i for ringe investeringer i udvikling af nye og forbedrede løsninger 

• Flere og billigere og bedre softwareløsninger på sigt pga. af øget konkurrence 

I rapporten angives der er tre formål for anvendelse af åbne standarder, nemlig: 

1

• Anvendelse af åbne standarder skal fremme konkurrencen på det danske softwaremarked 

• Anvendelsen af åbne standarder skal fremme sammenhæng (interoperabilitet) mellem itsystemer 

på tværs af den offentlige sektor. 

• Anvendelsen af åbne standarder skal så vidt muligt give borgere og virksomheder et friere 

valg af software. 

Vi er enige at disse formål er væsentlige; men vi mener ikke, at der i de her beskrevne formål er 

tilstrækkeligt fokus på den i B103 beskrevne intention om at sikre borgerne adgang til information, 

dokumenter og data fra det offentlige. 

Vi vil derfor foreslå, at der tilføjes et ekstra punkt til listen over formål. Nemlig: ”Anvendelsen af 

åbne standarder skal sikre, at alle har adgang til information og data fra det offentlige”. 

Derfor er det af meget stor betydning, at de offentlige aktører går forrest og implementerer åbne 

standarder bredt. 

Når det så er sagt, er vi bekymrede for om implementeringsplanen er vidtgående og visionær nok. 

Åbne standarder bør implementeres bredt fra begyndelsen af – noget der i øvrigt allerede kræves 

bredt i større offentlige virksomheders udbudsmateriale ved køb af nye it-løsninger. Vi føler, at der 

mangler nogle få væsentlige områder, som bør være dækket af obligatoriske standarder. 

Vi er enige i, at obligatoriske standarder på en række områder er vejen frem. Det har vi advokeret 

for siden 2003 – og er derfor glade for, at det nu bliver en realitet. Men der vil fortsat være behov 

for, at der også arbejdes med at etablere en større gruppe af anbefalede standarder, som også bør 

følges – på linie med den eksisterende praksis i OIO kataloget og praksis i it udbud på det offentlige 

område. Hvis der alene er fokus på obligatoriske standarder risikerer fokus at blive for snævert – og 

det er i modstrid med intentionerne i B103. 

Adgang for alle i forhold til netbaserede tjenester 

(Afsnit 1.3 side 10) 

Et af formålene med B 103 var at sikre adgang for alle brugere i forhold til netbaserede tjenester. 

Det skal være muligt for alle borgere – uanset platform – at læse og modtage information og data 

fra det offentlige via netbaserede tjenester. 

Dette er særligt vigtigt for netbaserede multimedie tjenester – bl.a. fra Danmarks Radio og TV2. I 

dag er situationen den, at en lang række borgere i fremtiden skal betale medielicens, fordi de har en 

pc med internet opkobling. Men på trods af at disse borgere skal betale licens, er det ikke i dag 

sikret, at de kan modtage tv og radio med mindre de har lige netop det operativsystem og de 

programmer som tv-stationerne understøtter. Dette er klart en uholdbar situation. 

Det er på denne baggrund meget vigtigt, at der defineres et sæt åbne standarder for multimedie 

transmission på internettet – og at det i fremtidige aftaler med tv- og radiostationer sikres, at de 

forpligtes til at udbyde deres tjenester i overensstemmelse med disse standarder. Dette er en 

forudsætning for et egentligt frit valg for borgerne. 

2

Karensperiode 


Det fremgår af afsnit 1.4, at: 

”Når en åben standard fremover gøres obligatorisk, effektueres kravet først efter en 

karensperiode, der som udgangspunkt bør være på ni måneder fra offentliggørelsen. 

Karensperioden kan ændres, hvis særlige forhold dokumenteret i forbindelse med 

udarbejdelsen af vurderingen af den givne åbne standard taler herfor.” 

Det er uklart, hvad der menes med en karensperiode på 9 måneder og hvorfor der er behov for at 

benytte karensperioder. Det bør uddybes i rapporten. En karensperiode har ikke nogen værdi i sig 

selv – den vil blot forsinke udbredelsen af ellers fornuftige og nødvendige åbne standarder. På den 

anden side skal myndighederne selvfølgelig have en vis frist til at sætte sig ind i nye standarder, før 

de kan forpligtes følge dem. Men 9 måneder virker som en arbitrært valgt periode – den vil normalt 

være for lang; men der kan tænkes tilfælde hvor det ville være fornuftigt at vælge en længere 

periode. 

Obligatoriske og anbefalede standarder 


Det fremgår af implementeringsrapporten, at der er sæt af standarder, der gøres obligatoriske, som 

offentlige agenter/myndigheder skal benytte medmindre, der er ”gode grunde” (som beskrevet i 

rapporten) til at lade være. PROSA mener, at udgangspunktet for al ny software i det offentlige skal 

være, at man bruger åbne standarder. Derfor bør det også anbefales, at offentlige 

agenter/myndigheder som udgangspunkt benytter de anbefalede standarder, som fremgår af OIOkataloget. 

De kræves allerede nu i mange (store) offentlige it-udbud. 

Status for implementering 


Det fremgår af rapporten, at offentlige agenter/myndigheder, der ikke implementerer obligatoriske 

åbne standarder, skal indberette det til ITST, hvorefter ITST årligt udarbejder en status over 

implementeringen af obligatoriske åbne standarder. 

PROSA mener, at det er helt afgørende, at alle begrundelser for ikke at følge de obligatoriske åbne 

standarder offentliggøres umiddelbart efter valget er truffet. I den forbindelse bør der udarbejdes i 

paradigma for rapportering, som sikrer, at det beskrives tydeligt og detaljeret, hvilke standarder, der 

fravælges. Desuden skal begrundelserne for valget være præcist beskrevet. Formålet med dette er 

øget konkurrence omkring salg af systemløsninger, herunder at gøre det mulig for konkurrenterne at 

se hvilke tekniske løsninger (og eventuelle proprietære standarder), der vælges. 

Udmøntning af B 103 i de enkelte ministerier 


PROSA vil gerne kvittere for, at de enkelte ministerier senest den 1. december 2007 skal udarbejde 

og indsende handlingsplaner, der beskriver, hvordan det skal sikres, at der udarbejdes obligatoriske, 

åbne standarder, hvor det er relevant. Det vil fremme implementeringen af åbne standarder bredt i 

det offentlige. Men det kræver selvfølgelig, at de indsendte handlingsplaner vurderes, når de 

3

indkommer, og at der om nødvendigt arbejdes for at hæve ambitionsniveauet. Ligesomder løbende 

følges op på disse handlingsplaner for at sikre, at de overholdes. 

PROSA vil forslå, at disse handlingsplaner offentliggøres, så virksomheder og borgere kan følge 

med i denne proces. 

Dokumentstandarder 


Vi ønsker at tilkendegive, at vi finder rapportens anbefaling om at pege på hele 2 standarder for 

redigerbare dokumenter for usædvanlig. Formålet med at etablere standarder er netop at sikre, at 

forskellige leverandøreres systemer gnidningsfrit kan udveksle data. Dette opnås netop ikke ved at 

pege på 2 standarder. 

Open XML standarden er reelt udarbejdet og forslået af Microsoft. Microsoft har i dag med sin 

Office pakke en stærkt dominerende (monopollignende) stilling på dette delmarked for software. 

Denne dominerende stilling har betydelig indflydelse for valget af software på en række andre 

tilgrænsende områder – herunder operativsystemer og konkrete fagsystemer – og virker derfor 

hæmmende for konkurrencen på store dele af software markedet.. 

De sidste nye udmeldinger fra Videnskabsminister Helge Sander giver det indtryk, at valget af 2 

standarder er politisk motiveret – det fremstår dog uklart, hvilke mål der konkret forfølges med 

dette valg. 

Hvis Videnskabsministeriet ender med at vælge 2 standarder på dokumentområdet, er det meget 

vigtigt, at ministeriet bevidst arbejder for at skabe øget konkurrence på dette område. Der er i den 

forbindelse behov for, at der stilles særlige krav til Microsoft på dette område. Formålet med disse 

krav er at sikre, at firmaets fordele af sin monopolagtige stilling begrænses. 

PROSA vil forslå, at der stilles følgende krav til Microsoft inden Open XML formatet godkendes: 

• Microsoft skal inden for 12 måneder implementere og officielt understøttelse af ISO ODF 

dokumentformaterne i sin Office 2007 pakke – med understøttelse af alle definerede 

dokumenttyper. Det skal være muligt for en bruger at definere, at Office 2007 skal gemme i 

ODF formater som default. 

• Microsoft skal forpligte sig til - med høj prioritet - at rette eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder 

i sine konverteringsrutiner mellem Open XML og ODF formaterne. Det skal sikre 

at disse konverteringer faktisk fungerer optimalt. 

• Microsoft skal løbende understøtte nye ODF versioner inden for 12 måneder fra det tidspunkt, 

hvor de er godkendt 

• Microsoft skal forpligte sig til at udvikle (og løbende vedligeholde i overensstemmelse med 

ovennævnte krav) et program til konvertering fra OpenXML til ODF formaterne. Der skal til 

dette program være et sæt veldefinerede og dokumenterede API’er, som kan kaldes fra et 

brugerprogram, således at en sådan dokumentkonvertering kan fortages programstyret. 

Microsoft skal forpligte sig til at gøre dette program tilgængeligt på de primære platforme som 

konkurrenterne anvender – herunder Apples MAC OS X og Linux. Dette program skal gøres frit 

tilgængeligt for download på internettet. 

Vi er i øvrigt forundrede over, at der ikke er forslag om en standard for ”frosne” dokumenter til 

præsentation på en foruddefineret form. Vi vil foreslå, at ISO PDF archive formatet - 

4

(ISO 19005-1:2005, Document management - Electronic document file format for long-term 

preservation) overvejes anvendt til dette formål. 

Prioritering af serviceorienteret arkitektur 


Der peges på, at følgende på sigt kandiderer til at blive obligatoriske åbne standarder: 

• Sæt af standarder for sikker og pålidelig transport af forretningsdokumenter 

• Sæt af standarder til brugerstyring 

• Sæt af standarder for serviceorienteret arkitektur 

• Sæt af standarder for portaler 

Her vil PROSA pege på vigtigheden af, at der hurtigst muligt etableres et sæt af obligatoriske 

tekniske standarder for implementering af serviceorienterede arkitekturer. I dag er det et stort 

problem, at offentlige myndigheders systemer i en række tilfælde ikke kan kommunikere – det 

resulterer i en række samspilsproblemer, som bl.a. betyder meromkostninger og dårligere offentlig 

service. Et sæt af obligatoriske åbne standarder vil løse problemet. 

Fremtiden 

Som beskrevet bakker PROSA op om, at der fra den 1. januar 2008 på en række områder skal 

implementeres åbne standarder for ny software i det offentlige. Der er helt centralt, at der satses på 

bredt at implementere åbne standarder – altså ikke kun på få obligatoriske standarder, men også på 

de åbne standarder, der er anbefalet i OIO-kataloget – alternativt, at basen af obligatoriske 

standarder udvides hurtigt – og meget gerne med et sæt obligatoriske standarder for 

serviceorienteret arkitektur snarest. Ligeledes er det vigtigt, at begrundelserne for ikke at følge 

obligatoriske (og gerne anbefalede) åbne standarder offentliggøres hurtigt og med præcise 

begrundelser. 

For uddybning af PROSAs høringssvar til implementeringsrapporten kan undertegnede kontaktes. 


Peter Ussing 

Formand for PROSA 

Ahlefeldtsgade 16 


3336 4141 

pus@prosa.dk 

5

It- og telestyrelsen 



Høringssvar vedr. rapporten ”Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige” 

KoncernIT 

14. marts 2007 

Region Hovedstaden 

Kongens Vænge 2 

3400 Hillerød 

Sagsnr.: 

Arkiv: 

Deres j. nr./ref.: 

Sagsbeh.: Lars Stefan Jensen 

Tlf.: 2673 8997 

lars.stefan.jensen@regionh.dk 

www.regionh.dk 

Overordnede kommentarer 

Region Hovedstaden (RegH) hilser initiativet vedr. fremme af anvendelsen af åbne standarder for 

software i det offentlige meget velkomment. Der er næppe tvivl om, at udbredt anvendelse af åbne 

standarder vil bidrage til at fremme såvel konkurrencen mellem leverandører som interoperabiliteten 

mellem forskellige leverandørers systemer og dermed bidrage til at offentlige myndigheder i 

videst muligt omfang stilles frit ved køb af it-løsninger. 

Det internationale perspektiv på standardisering behandles primært i rapportens bilag. Dette område 

er for vigtigt til behandling på en så tilbagetrukket position. 

Rapportens struktur 

Rapporten fremstår i sin nuværende form som et kompromis imellem det langsigtede, generelle og 

det kortsigtede, specifikke, hvilket ikke synes hensigtsmæssigt. Det er RegH s opfattelse, at rapporten 

med fordel kunne opdeles i en generel del, som beskriver de generelle principper for standardisering, 

herunder standardiseringsprocessen, udmøntningen af B103 mv. og én eller flere specifikke 

dele, som vedrører konkrete standarder og sæt af standarder. Derved ville den generelle 

rapport kunne blive et referencedokument på linie med fx Hvidbog for IT-arkitektur, som er stabilt 

over tid og som fastlægger de rammer, hvorunder det konkrete standardiseringsarbejde udføres, 

mens de specifikke rapporter ville antage et mere klart fokus og kunne sendes i særskilt høring. 

De udvalgte standarder, jf. afsnit 5 

Det er RegH s opfattelse, at de udvalgte syv sæt af standarder, nævnt i afsnit 5.1, synes at have et 

temmelig teknisk/datamæssigt fokus. I den forbindelse skal RegH derfor opfordre til, at 

Metodestandarder inkluderes snarest muligt, med det formål at sikre, at det nødvendige 

arbejde med at beskrive forretningsprocesser, arkitektur mv., som en forudsætning for 

udarbejdelse af de tekniske løsninger, som er baserede på standarderne, foregår standardiseret. 

På denne måde vil forskellige offentlige myndigheder, som fx skal udveksle informationer 

med henblik på understøttelse af én og samme tværorganisatoriske arbejdsproces, 

kunne gennemføre også denne del af arbejdet på en fælles, standardiseret måde med 

åbenlyse fordele i form af effektivitet og reduktion af fejlmuligheder 

Det tværorganisatoriske arkitekturarbejde styrkes som den nødvendige forudsætning, det 

er for en succesfuld definition og anvendelse af tekniske standarder på en måde som understøtter 

forretningsmålene snarere end blot snævrere tekniske målsætninger.

Det sikres, at enhver standard, der gøres obligatorisk er beskrevet med udgangspunkt i de 

forretningsmæssige målsætninger, som den understøtter, herunder at standardens detaljeringsgrad 

er tilpasset det forretningsmæssige behov, således at det er klart, under hvilke 

forudsætninger og i hvilket omfang den bør anvendes. Dermed undgås, at standarder vokser 

ud af kontrol, som det ellers kan ske, hvis ikke den forretningsmæssige forankring 

tænkes tilstrækkeligt ind i processen. 

Økonomiske konsekvensvurderinger for obligatoriske sæt af standarder 

Den økonomiske vurdering, som går forud for ophøjelse af en standard til obligatorisk er ikke 

beskrevet tilstrækkeligt dybt. Det er RegH s opfattelse, at det i mange tilfælde vil være nødvendigt 

at anlægge at langsigtet, nationalt perspektiv på den økonomiske konsekvens af indførelsen af 

en standard, for at kunne dokumentere dennes økonomiske neutralitet eller fordel. Af denne årsag 

bør rapporten beskrive mere detaljeret, hvorledes sådanne økonomiske vurderinger gennemføres, 

hvilken horisont der lægges til grund mv. 


Når en afvigelse fra en obligatorisk standard kan forklares med, at det vil være fordyrende for den 

offentlige myndighed at følge den, vil det i mange tilfælde være for let at vælge afvigelsen. For at 

sikre, at sådanne økonomiske vurderinger foretages reelt, bør der udvikles en skabelon som en 

støtte til myndighederne, der sikrer, at alle relevante forhold overvejes og at der anlægges såvel 

kort- som langsigtede vurderinger. Dette skal sikre, at de oftest nødvendige investeringer på kort 

sigt i overholdelse af standarder, ikke fører til at de langsigtede gevinster ikke tages i betragtning, 

og at der derfor oftere end reelt nødvendigt og forsvarligt vælges en afvigelse fra standarderne. 

Forslaget kan ses som et ønske om en betydelig udvidelse af de forklaringsskitser, der findes i 

afsnit 4.2.1.1. 

Dette forslag skal imødegå den store risiko, der er, for at forklaringer på manglende anvendelse af 

standarder vælges som en enkel og på kort sigt billig løsning af mange offentlige organisationer. 

Ved i det mindste at stille krav om, at en forklaring ledsages af et minimumssæt af overvejelser 

sikres det, at vigtige overvejelser ikke undlades, ligesom det vil være lettere at hævde rimeligheden 

af en afvigelse, når der findes et standardiseret grundlag for vurderingen. Det bør i denne forbindelse 

overvejes, om en forklaring skal kunne afvises med den begrundelse, at den ikke er dokumenteret 

tilstrækkeligt. 

En forklaring af en fravigelse fra anvendelse af en obligatorisk standard bør ledsages af en plan 

for senere overholdelse, som minimum i de tilfælde, hvor det alene er hensyn til forlænget tidsmæssig 

udstrækning af et udviklingsforløb, der tilsiger fravigelsen. 

Forslagene ovenfor kompenserer delvist for de manglende sanktionsmuligheder overfor organisationer, 

der uden tilstrækkeligt grundlag undlader at følge obligatoriske standarder. 

En faciliteringsorganisation i regi af styrelsen 

Det er RegH s vurdering, at mange offentlige myndigheder vil vige tilbage for den store opgave 

det er at holde sig orienteret om relevante standarder og deres mulige anvendelse i forbindelse 

med indkøb eller tilpasning af nye eller eksisterende systemer. Tilsvarende lægger standardiseringsprocessen 

op til, at nye standardiserings initiativer drives af brugerne; i praksis vil det store 

arbejde, der er forbundet med at drive et sådant initiativ, let kunne forhindre at ellers relevante 

initiativer tages. 

Begge problemer kan adresseres ved, at styrelsen opretter et kontor med det formål dels at facilitere 

anvendelsen af eksisterende standarder dels at facilitere tilblivelsen af nye standarder. Et sådant 

kontor ville også via den tætte kontakt med de offentlige brugere af standarderne kunne sam- 

2

le vigtig information om disses praktiske anvendelse og dermed skabe grundlag for konstant videreudvikling 

af standarder såvel som dokumentation af disse. 

For at øge den hastighed hvormed dette initiativ realiserer målsætningerne, bør styrelsen overveje 

at supplere udarbejdelse af vejledninger med egentlige uddannelsesaktiviteter for medarbejdere 

hos offentlige myndigheder. Det vurderes, at et sådant initiativ er økonomisk neutralt, såfremt der 

anlægges et nationalt perspektiv. 

Default accept af fravigelse fra anvendelse af standarder for stand-alone systemer 

I såvel afsnit 4.2 som 1.3 beskrives det, at en gyldig forklaring på manglende anvendelse af en 

obligatorisk standard er, at løsningen ikke indebærer dataudveksling med andre systemer. 

RegH betragter ikke dette som en universelt gyldig forklaring af den årsag, at mange løsninger 

etableres på et tidspunkt, hvor evt. fremtidig integration, og dermed dataudveksling med andre 

systemer, ikke er forudset. Fraviges anvendelsen af obligatoriske standarder på denne baggrund 

vil senere justeringer af løsningen for at sikre overholdelse af standarden blive betydeligt mere 

omkostningstung end overholdelse ved indkøb af løsningen hvis det overhovedet er muligt. 

Nødvendig, central koordination af visse del-standarder 

Kerneattributter vedr. samme fysiske entitet bør kun beskrives på ét format uanset om den fx optræder 

som del af forskellige sektorstandarder. Der bør derfor beskrives og placeres et ansvar for 

at identificere og definere terminologi og formater for nationale delstandarder på sådanne områder 

(Eksempel: person stamdata). 

Det skal tillige sikres, at der, hvor det er relevant, etableres nationalt unikke nøgler for fx sager, 

patientforløb mv. for at sikre at data udveksles uden risiko for uheldige og potentielt farlige nøglesammenfald. 

3



København Ø 


Indledning 

Åbne standarder er ikke alene et teknisk instrument men i højere 

grad et politisk instrument, der skal sikre fri konkurrence både inden 

for it-løsninger til den offentlige sektor og afledt heraf også itløsninger 

til virksomheder, organisationer og borgere, der elektronisk 

kommunikerer med den offentlige sektor. Derfor er det en politisk 

opgave at sikre fundamentet for implementeringen af åbne 

standarder i offentlige it-løsninger og ikke mindst at sikre, at de 

offentlige it-løsninger baserer sig på de bedst mulige åbne 

standarder. Omvendt kræver det dyb teknisk indsigt at gennemskue, 

hvilke standarder der bedst understøtter ønsket om fri konkurrence 

inden for it-løsninger. 

Region Midtjylland har som offentlig organisation en stor egen 

interesse i åbne standarder. Valg af it-systemer i det offentlige i dag 

er påvirket af det vilkår og forhold, at it-arkitekturen typisk er bundet 

op på ét eller ganske få systemer. Investeringer i færdige it-løsninger 

hvor leverandøren af et system kun formår at levere løsningen med 

ét enkelt produkt, giver ikke organisationen indflydelse over egen itarkitektur. 

Tænker man på it som en strategisk ressource, vil 

manglende frihedsgrader betyde, at organisationen deponerer sit 

handlerum hos andre – typisk leverandøren. Ved at vælge en klassisk 

hyldevareløsning, deponerer man således en meget stor del af 

indflydelsen på it-strategien. Det er Region Midtjyllands 

overbevisning, at anvendelsen af obligatoriske åbne standarder 

fordrer et friere valg af produkter, og dermed øgede frihedsgrader for 

organisationen. 

Offentlige organisationer må sikre sig, at de virksomhedsessentielle 

IT-systemer kan tilpasses til de forretningsdrevne behov inden for en 

fornuftig økonomisk ramme. Det gøres kun sjældent gennem køb af 

hyldevarer baseret på proprietær software. Friere valg af software 

baseret på åbne standarder der fremmer interoperabilitet mellem 

systemer, løsninger og organisationer, giver potentiale for udvikling 

af it-systemer hvor behov og effektivitet er i fokus. 

Region Midtjylland ser ligeledes anvendelsen af åbne standarder som 

Regionshuset 

Viborg 

Kunderelationer 

Skottenborg 26 

Postboks 21 

DK-8800 Viborg 

Tel. +45 8728 5000 

kontakt@rm.dk 

www.rm.dk 

Dato 23-03-2007 

Steffen Ørnemark 

Tel. +45 8728 5665 

steffen.oernemark@stab.rm.dk 

Side 1

fremmende for konkurrencen på det danske softwaremarked. Jo flere, der benytter et givent 

IT-system, og jo flere leverandører, der har adgang til at udvikle på systemet, desto større 

kodebase og faciliteter at vælge imellem, og desto større konkurrence pga. antallet af 

leverandører. 

Region Midtjylland ser en forøget konkurrence skabt gennem åbne standarder som løftestang 

for øget innovation blandt danske softwareudviklingsfirmaer og derigennem som en mulighed 

for at ruste det danske samfund med bedre omstillingsparathed til øget konkurrenceevne i en 

foranderlig verden. 

Region Midtjylland bakker fuldt ud op om folketingsbeslutning B 103 og folketingets krav om fri 

konkurrence på it-løsninger til den offentlige sektor. Region Midtjylland bakker ligeledes op om 

rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige” med nedenstående 

bemærkninger. 

Åbne standarder giver fri konkurrence 

Hvis det offentlige besluttede sig for at standardisere forvaltningen på samme 

softwareprodukter, ville der ikke være behov for åbne standarder, da udveksling af 

dokumenter mellem softwareprodukter fra samme leverandør stort set er uproblematisk men 

typisk omkostningstung. Det offentlige har imidlertid en forpligtelse til at foretage 

investeringer i it-løsninger ud fra kriterierne om bedst og billigst. 

Åbne standarder handler altså ikke blot om teknisk interoperabilitet mellem it-løsninger men i 

højere grad om at sikre fri konkurrence blandt leverandørerne af it-løsninger til det offentlige 

for derigennem at sikre, at det offentlige kan vælge de bedste og billigste løsninger på 

markedet. Dette forhold er vigtigt at have med som kriterium, når udvælgelsen nationale 

standarder foretages. 

Region Midtjylland bakker fuldt ud op om definitionen af en åben standard. 

Behovet for én fælles dokumentstandard 

Region Midtjylland bemærker, at rapporten helt usædvanligt foreslår anvendelsen af både 

ODF-formatet og OOXML, som standard for kontordokumenter. Region Midtjylland anerkender, 

at valg af standard for kontordokumenter i høj grad er et følsomt valg, der skal tilgodese 

behov for øget konkurrence gennem interoperabilitet samt leverandørernes vilje til at 

konkurrere på området for kontorapplikationer. 

Der er imidlertid behov for, at staten melder klart ud, hvilken standard det offentlige primært 

skal benytte. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik 

(http://dst.dk/upload/off2006e.pdf) anser 75% af de offentlige myndigheder manglen på 

fælles standarder som en barriere for it og digital forvaltning. Der er behov for at vælge én 

fælles standard for kontordokumenter, der kan sikre fri konkurrence på applikationerne. Fri 

konkurrence opnås ikke gennem konkurrence på tekniske formater med samme formål – det 

vil blot skabe forvirring, fastlåse markedet og dermed undergrave hensigten med 

folketingsbeslutning B 103. 

På eksempelvis sundhedsområdet, hvor der udvikles komplekse EPJ-systemer er der meget 

fokus på at etablere fælles standarder, selvom udviklingen af EPJ i høj grad bærer præg af at 

Side 2

evæge sig i et nyt og meget dynamisk domæne, hvor datastrukturer er under udvikling. I 

sundhedsvæsenet er der således tradition for at udvikle og diktere fælles standarder gennem 

det såkaldte Medcom-samarbejde. Selvom udvekslingen af patientjournaler på tværs er 

relativt begrænset, er der ligeledes et entydigt politisk krav om én fælles standard for EPJjournaler. 

Derfor kan det undre, at der lægges op til flere standarder på kontordokumenter, 

der er et etableret og stabilt domæne, hvor der dagligt udveksles tusindvis af dokumenter i 10 

år gamle proprietære formater. Det må være teknisk muligt og politisk ønskeligt at beslutte én 

fælles standard for kontordokumenter, hvilket vil forebygge udgifter og udfordringer forbundet 

med løbende datakonvertering. Valg af én fælles standard udelukker ikke brug af andre 

formater, hvis blot der er en god forklaring jf. ”følg eller forklar”-modellen. 

Ønsket om én fælles standard giver anledning til at sammenligne de to foreslåede 

dokumentformater. Region Midtjylland noterer sig i den sammenhæng: 

at ODF er en etableret standard med 2 år på markedet 

at ODF er udviklet til at understøtte kontorapplikationer generelt frem for et specifikt 

produkt 

at ODF har et multiplum af implementeringer på tværs af produkter, platforme og 

leverandører 

at ODF henviser til andre etablerede åbne standarder 

at ODF er XML-baseret og således kan udvides med produktspecifik funktionalitet 

at udviklingen og vedligeholdelsen af ODF fortsætter i et åbent forum efter udgivelsen 

af version 1.0 i 2005 

at tilgængeligheden i ODF er blevet reviewet af handicaporganisationer og uafhængige 

eksperter 

at udviklingen af ODF foregår i et åbent forum, som alle relevante parter kan følge 

at udviklingen af ODF foregår i et åbent forum, hvor repræsentanter for den danske 

stat har mulighed for at deltage 

at udviklingen af ODF foregår i et åbent forum, hvor alle relevante leverandører og 

brugere af kontorapplikationer har mulighed for at deltage 

at udviklingen af ODF foregår i OASIS, som også står bag en række standarder, der er 

gjort til nationale standarder i Danmark 

at der fra udlandet er erfaringer med at standardisere på ODF-standarden 

at ODF understøttes af en lang række leverandører 

Region Midtjylland foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en målrettet plan for 

implementering af ISO-standarden ODF som national standard for kontordokumenter som 

tekstdokumenter, regneark og præsentationer suppleret af ISO-standarden PDF/A, til 

dokumenter med statisk indhold. Denne plan bør af praktiske og politiske grunde have en 

urokkelig men realistisk tidsplan, der ikke nødvendigvis skal være afsluttet inden 1. januar 

2008. 

Region Midtjylland foreslår i forlængelse heraf, at IT- og Telestyrelsen påbegynder 

forhandlinger med leverandører, der endnu ikke understøtter ODF, for at sikre understøttelse 

af ODF i deres programmer. Derved kan IT- og Telestyrelsen på vegne af det offentlige 

foretage den krævede ”følg eller forklar”-rapportering af, hvorfor leverandørens produkter 

endnu ikke understøtter ODF samt sikre, at oplysninger om evt. nødvendige udvidelser af ODFstandarden 

tilføres arbejdsgruppen i OASIS, hvor også den danske stat kan deltage. 

Økonomien i åbne standarder 

Rapporten henviser til politisk krav om, at indførelsen af åbne stander ikke ”må medføre øgede 

udgifter for det offentlige” (s. 18). Jf. ovenstående er krav om anvendelse af åbne standarder 

nødvendig for at sikre fri konkurrence. Der vil givetvis være udgifter forbundet med at 

Side 3

implementere åbne standarder både lokalt og centralt, men det er vigtigt at disse udgifter 

sammenholdes med alternativet, der er omkostninger forbundet med manglende konkurrence 

og datakonverteringer af proprietære formater. 

Eftersom implementering af åbne standarder vil have en økonomisk kortsigt og langsigtet 

konsekvens, vil der være en del strategiske overvejelser forbundet med, hvilke standarder der 

implementeres hvor og hvornår. Det vil medføre behov for erfaringsudveksling mellem de 

enkelte offentlige myndigheder. 

Region Midtjylland foreslår, at der etableres en udviklingspulje, hvor regionale og kommunale 

myndigheder kan få økonomisk støtte til omlægning til ODF. 

Region Midtjylland foreslår af hensyn til den brede politiske interesse for åbne standarder, 

princippet om åbenhed i forvaltningen samt muligheden for at understøtte erfaringsudveksling, 

at alle ”følg og forklarer”-rapportering gøres offentligt tilgængelige, så borgerne kan få indblik i 

de strategiske valg forbundet med implementering af åbne standarder. 

OIO-kataloget som værktøj til implementering af åbne standarder 

OIO-kataloget er et vigtigt redskab, når offentlige myndigheder skal opstille krav til en given 

it-løsning. OIO-kataloget repræsenterer en teknisk reference, som afspejler en grundig teknisk 

vurdering og anbefaling, som den enkelte offentlige myndighed ikke har mulighed for at 

foretage. Derfor er det beklageligt, at OIO-kataloget ikke er opdateret det seneste år. Den 

brede politiske interesse for åbne standarder burde tværtimod tilskynde til, at OIO-kataloget 

opdateres med klare krav og anbefalinger til, hvordan de offentlige myndigheder udvælger og 

implementerer åbne standarder. 

Som sagt er åbne standarder et teknisk instrument foranlediget af et politisk krav om at sikre 

fri konkurrence. Derfor vil udvælgelsen og kategoriseringen af standarder i OIO-kataloget være 

forbundet med en del politik og interesse fra leverandørerne. For at kunne foretage en politisk 

vurdering af en standard er det vigtigt, at standardens tekniske egenskaber er grundigt 

analyseret og velbeskrevne af uafhængige teknikere. 

For at sikre input fra tredjepart i tråd med krav om, at en åben standard skal udvikles i en 

åben proces, er det vigtigt, at den uafhængige tekniske vurdering og analyse af en given 

standard ligeledes foregår i et åbent forum, som alle parter kan følge og afgive høringssvar til. 

Dernæst kan standarden kategoriseres ud fra de politiske ønsker, de tekniske egenskaber 

samt de høringssvar, der måtte være afgivet. 

Den tekniske analyse samt afgivne høringssvar bør ligeledes være direkte tilgængelig i OIOkataloget, 

da det kan understøtte de offentlige myndigheders beslutning om at følge en 

fastlagt åben standard eller forklare fravalget. 

Når standarder udarbejdes i tæt samarbejde med udvalgte leverandører skal det sikres, at det 

sker i en åben proces hvor andre parter inddrages tidligt i processen. Herefter skal det sikres 

at alle leverandører kan opnå en certificering af at deres produkt overholder standarden. 

Certificeringen skal kunne foregå uden unødig forsinkelse for at hindre utilsigtet 

konkurrenceforvridning. 

Region Midtjylland foreslår at OIO-kataloget opdateres og styrkes med ovenstående forslag, 

samt at der foretages både en teknisk og politisk vurdering af den enkelte standard og at disse 

vurderinger foretages og præsenteres adskilt. 

Side 4


Steffen Ørnemark 

IT-chef for Kunderelationer 

Region Midtjylland 

Side 5





Høringssvar angående rapporten Anvendelse af åbne standarder for 

software i det offentlige . 

Region Nordjylland har følgende bemærkninger til rapporten: 

- at det er et must, at indførelsen af åbne standarder ikke vil medføre 

meromkostninger for Regionen, 

- at indførelsen af åbne standarder alene bør ske som en del af den 

normale udskiftning af software/systemer og ikke i sig selv være årsagen 

til opstart af nye projekter, 

- at det sikres at er der ikke udarbejdes overlappende standarder indenfor 

samme applikationsområde, 

- at Regionen i øvrigt hilser initiativet velkommen. 


Henning Bruun-Schmidt 

IT-Afdelingen 

Sekretariatet 

Niels Bohrs Vej 30 

Postboks 8300 

9220 Aalborg Øst 

Tlf.: 96 35 10 00 

Fax. 98 15 20 09 

www.rn.dk 

IT-Chef 

Henning Bruun-Schmidt 

Direkte: 

hbs@rn.dk 

Ref.: 

1-16-4-0036-07 

Journalnummer 

21. marts 2007

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 



(rem@itst.dk) 

Høring angående rapporten "Anvendelse af åbne standarder for software 

i det offentlige" 

På vegne af Rektorkollegiets IKT-strategigruppe afgives hermed høringssvar 

angående rapporten "Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige". 

Rektorkollegiets IKT-strategigruppe er et samarbejds- og kontaktforum for 

it-chefer mv. på landets universiteter. Gruppen har som formand Universitetsdirektør 

Peter Pietras, Handelshøjskolen i København, og arbejdet er dermed 

forankret i Rektorkollegiets universitetsdirektørudvalg. Dette høringssvar skal 

dog alene tages som udtryk for synspunkter i IKT-strategigruppen. 

1. I universitetssektoren er der en meget lang tradition for at arbejde med og 

udvikle åbne, internationale standarder til brug for informationsudveksling 

og andre former for samarbejde med it-understøttelse. Denne tradition er i 

særdeleshed rodfæstet i forskningsmiljøerne, og er derfor mere et anliggende 

for peergrupper af forskere end for universiteterne som institutioner. 

Men også for universiteterne som offentlige institutioner er der store potentialer 

i forlængelse af en øget satsning på åbne standarder. Universiteterne 

ser derfor med begejstring på Folketingets initiativ med B103. I forlængelse 

af ovenstående er det dog det generelle synspunkt, at internationale standarder 

er at foretrække frem for nationale. 

2. Åbne standarder kan spille en central rolle i det offentliges mulighed for at 

udbyde bedre, smidigere og mere brugervendte services uden en tilsvarende 

fordyrelse af udviklings- og driftomkostningerne. På den måde kan indførelsen 

af obligatoriske åbne standarder på sigt lette studerendes, ansattes og 

omverdenens kontakt med universiteterne. Det er dog væsentligt at understrege, 

at gevinsterne netop først kan forventes på sigt – på nogle områder 

endda ganske langt sigt. I værste fald kan indførelsen af obligatoriske standarder 

bevirke, at nogle institutioner udskyder ønskelig fornyelse i itporteføljen 

af frygt for, at overholdelsen af standarderne vil medføre dyrere 

23. MARTS 2007 

NØRREGADE 10 

POSTBOKS 2177 

1017 KØBENHAVN K 

TLF 35 32 26 26 

DIR 35 32 26 86 

MOB 28 75 26 86 

clq@adm.ku.dk 

www.ku.dk/fusion 

blogs.ku.dk/clausq 

REF: CLQ

it-projekter og behov for organisatoriske ændringer, det måske ikke er opportunt 

at gennemføre på det givne tidspunkt. 

3. Det sæt af standarder, der foreslås gjort obligatoriske, er ved første øjekast 

udmærket dækkende, omend ikke ambitiøst. Der er således på flere områder 

tale om en stadfæstelse af de facto standarder i det offentlige, f.eks. 

OCES, FESD, OIOUBL og DS 484. 

Men ser man udvalget af standarder i forhold til det samlede sæt i 

OIO-kataloget, er det tydeligt, at dette er et første, forsigtigt skridt i den rigtige 

retning – måske for forsigtigt? Således er det især indenfor kategorien 

Datastandarder, der ikke er udvalgt kandidater til denne første runde obligatoriske 

standarder. Der kunne f.eks. have været inkluderet en række af de 

standarder, der i OIO-regi er udarbejdet og godkendt som kernekomponenter 

eller nogle af de internationale standarder (i øvrigt), der er godkendt 

som OIO-standarder. 

Valget af XML, XML Schema og NDR 3.0 signalerer, at man her 

i første omgang satser på form og ikke indhold, hvilket ikke er det mest effektive 

redskab til at sikre interoperabilitet og dermed en mere smidig offentlig 

service. 

4. Også blandt de tekniske standarder kunne forslaget have været mere ambitiøst. 

Det er udmærket, at der fastlægges standarder for formatering af udvekslingen 

af data mellem offentlige myndigheder, men metoderne for 

denne udveksling og ikke mindst de sikkerhedsmæssige standarder, som i 

mange tilfælde fint overholder kravene om modenhed og udbredelse, kunne 

uden videre have været medtaget. 

Den gennemgående satsning på en serviceorienteret arkitektur i 

det offentlige mere end antyder, at udveksling af data mellem offentlige 

myndigheder alligevel vil skulle overholde standarderne for webservices, 

herunder ikke mindst OWSA-model T, der både omfatter OCES og 

OIOXML, og dermed er en praktisk anvendelig standard, der bygger videre 

på andre obligatoriske standarder. 

5. Valget af dokumentstandarder er en svær ballancegang, og det er opfattelsen, 

at den foreslåede løsning er både rimelig og implementerbar. Den reelle 

værdi af arbejdet med åbne standarder på dokumentområdet vil dog først 

vise sig, når disse standarder kan kobles ’sømløst’ med FESD-standarderne, 

og bl.a. dermed lægges til grund for udarbejdelsen af integrationsprojekter, 

hvor dokumenternes indhold sættes aktivt i spil i institutionernes 

konkrete it-løsninger. 

SIDE 2 AF 3

6. I rapporten, side 11, står der, at ”Ved offentlige myndigheder forstås i denne 

rapport kommunale og regionale forvaltninger, statslige departementer, 

styrelser og direktorater”. Det rejser konkret det spørgsmål, om og i givet 

fald i hvilket omfang, universiteterne, der alle idag er selvejende, vil være 

omfattet af kravet om at overholde de i rapporten foreslåede standarder. 

Som i mange andre sektorer er der også mellem universiteterne et 

stort potentiale i et tættere samarbejde på it-området, herunder gennem 

etablering af en fælles platform i form af proces- og datastandarder samt 

tilslutning til tekniske standarder. 


Claus Qvistgaard 

It-strategichef 

SIDE 3 AF 3

Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige; frist: 23. marts 

2007Fra: Henrik Willumsen (18205) [Henrik.Willumsen@silkeborg.dk] 

Sendt: 19. marts 2007 15:24 


Emne: Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder i det offentlige; Silkeborg 

Kommune 

Høringssvar angående rapporten anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige . 

Silkeborg Kommune finder, at implementeringen af standarder er en vigtig forudsætning for 

en digital udvikling, der kan medvirke til en endnu bedre opgaveløsning overfor borgere 

og virksomheder. 

Rapporten giver en grundig og detaljeret gennemgang af begrebsapparat og den foreslåede 

proces, der skal gøre konkret fastlagte standarder obligatoriske. Den fællesoffentlige 

organisering af arbejdet og den foreslåede proces, med de p.t. foreslåede mål for 

indførelse af konkrete obligatoriske standarder, bør kunne fremme den ønskede 

standardisering. 

Silkeborg Kommune finder det væsentligt, at fastlæggelsen af standarder ikke blot er 

indskrænket til tekniske standarder, men også inddrager data standarder og metode 

standarder. Dette kan eksemplificeres ved, at Silkeborg Kommune f.eks. deltager i 

udvikling af fælles sprog på udsatte børn og unge projektet, hvor dette fælles sprog er 

en forudsætning for en fortsat udvikling af digitale løsninger på området. 

Der er i rapporten opmærksomhed på, at det er vigtigt, at både myndigheden og 

samarbejdspartnere har det nødvendige kompetenceniveau. Manglende kompetencer kan både 

forsinke og fordyre indførelsen af nye standarder, så Silkeborg Kommune opfordrer til, at 

fokus på dette område fastholdes, og at der arbejdes på planer til at sikre den 

nødvendige kompetence. 

En række detaljer i rapporten, fx om karensperiode for nye standarder og beregninger af 

økonomiske konsekvenser, kunne give anledning til spørgsmål eller mindre bemærkninger, 

det vurderes, at disse punkter er grundigt debatteret i forvejen, således at bemærkninger 

herfra ikke ville bringe nye bidrag til debatten. 


Henrik Willumsen 

IT-chef 

Silkeborg Kommune 

Søvej 3 

DK-8600 Silkeborg 

Dir. tlf.: 8970 1551 

Mobil: 2170 9951 

E-mail: henrik.willumsen@silkeborg.dk 

-----Oprindelig meddelelse----- 


Sendt: 26. februar 2007 13:53 




marts 2007 


forbindelse med rapporten: "Anvendelse af åbne standarder i det offentlige".


 







Telefon +45 35 45 01 15 

Fax +45 34 45 00 17 


Web: www.itst.dk

Høringssvar 

Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

Den generelle observation fra SKAT er, at man med denne rapport udvider ITSTs løbende opgaver, 

og udvider myndighedernes forpligtelser i forbindelse med nye projekter. Flere af de af ITSTs 

opgaver der i dag har karakter af rådgivning og vejledning, foreslås ændret til normsættende og 

kravstillende. 

Dette må nødvendigvis kræve en generel ressourcemæssig opprioritering af disse opgaver, både hos 

ITST og hos de enkelte myndigheder, og kan ikke undgå at udvikle meromkostninger for mange 

myndigheders it-projekter. Det er generelt SKATs bekymring at ITST risikerer at blive en 

flaskehals for it-projekter 

Det pointeres, at myndigheder kan vælge at afvige herfra, ved under henvisning til netop fordyrelser 

og forsinkelser, at indsende forklaringer på hvorfor man afviger fra standarderne. Men SKAT 

bemærker også, at der i forslaget ligger, at det er ITST der alene udarbejder kravene til sådanne 

forklaringer, og at ITST løbende kan vælge at stramme disse krav. Derved kan forklaringsprocessen 

udvikle sig til i sig selv at være fordyrende, og ITST kan i princippet vælge at gøre det umuligt at 

give en fyldestgørende forklaring. Også her er SKAT bekymrede for at ITST bliver en flaskehals. 

SKAT mener desuden, at også kravene til dokumentation af afvigelser i sig selv er en offentlig 

standard i kategorien fælles metoder, eftersom den skal gælde alle de offentlige myndigheder. Det 

må derfor være rimeligt at kræve, at også disse dokumentationskrav udformes igennem en 

fællesoffentlig høringsproces, således at det sikres, at alle myndigheder deler opfattelsen af en 

tilfredsstillende forklaring, og således at man sikrer at disse krav udformes så de kan anvendes i 

praksis i myndighederne. 

SKAT har i dag ikke officielt nedsat et sektorstandardiseringsudvalg for skattesektoren, men 

opgaverne der er knyttet til et sådant udvalg løses allerede af arkitekturkontoret i SKAT IT- 

Services, og her arbejdes der på at udarbejde et kommissorium for et sådan udvalg. 

Specifikke kommentarer: 

s. 7 Det er lagt til grund, at udmøntningen af B 

103 ikke må medføre øgede udgifter for det 

offentlige (jf. Videnskabsudvalgets 

betænkning af 1. juni 2006), og at åbne 

standarder skal være med i grundlaget for nye 

investeringer,[ ] 

Det er endvidre lagt til grund, at der kan være 

undtagelser fra en generelle regel om, at 

grundlaget skal være åbne standarder (jf. 

forslagsstillernes bemærkninger til 

folketingsbeslutningen), og at disse 

undtagelser i så fald skal begrundes. Dermed 

medfører B 103 ikke økonomiske 

Dette høringssvar har fokus på de 

områder hvor rapportens forslag 

introducerer tiltag der giver anledning 

til bekymring i forhold til disse 

målsætninger.

konsekvenser for kommuner og amter. 

s. 10 Nye løsninger, hvor den tekniske anskaffelse 

har samlede omkostninger, der overstiger 

EU s udbudsgrænse, skal indberette en 

rapportering med begrundelse for anvendelse 

af undtagelsesbestemmelserne til IT- og 

Telestyrelsen i forbindelse med underskrivelse 

af kontrakten. 

s. 11 Årlig udarbejdelse af status for 

myndighedernes anvendelse af obligatoriske, 

åbne standarder baseret på indberetninger 

fra de offentlige myndigheder. 

s. 11 Åbne standarder, der gøres obligatoriske 

efter den 1. januar 2008, skal før en endelig 

beslutning træffes, vurderes i forhold til en 

række vurderingskriterier gengivet i denne 

rapport, herunder en økonomisk 

konsekvensvurdering. Udarbejdelsen af 

vurderingen skal ske med aktiv inddragelse af 

offentlige myndigheder og relevante 

leverandører af it-løsninger 

s.11 Når en åben standard fremover gøres 

obligatorisk, effektueres kravet først efter en 

karensperiode, der som udgangspunkt bør 

være på ni måneder fra offentliggørelsen. 

o Dette vi pålægge IT- og 

Telestyrelsen yderligere 

arbejdsopgaver 

o Dette vil pålægge den enkelte 

myndighed yderligere 

arbejdsopgaver. 

o Det er meget sandsynligt, at man på 

kontraktunderskrivelses-tidspunktet 

ikke har fuldstændigt overblik over 

hvor og i hvilket omfang man er 

nødt til at påberåbe sig 

undtagelsesbestemmelser, da de 

standarder man skal anvende først 

klarlægges i den senere designfase i 

et projekt. 

Dette er en ny driftsopgave, der vil 

pålægge ITST yderligere 

arbejdsopgaver og dermed udgifter. 

De omtalte vurderingskriterier er en 

stramning i forhold til de regler der 

gælder i dag. Det må derfor forventes, at 

denne vurdering vil blive mere 

ressourceintensiv end den allerede er, 

både hos ITST og hos de enkelte 

myndigheder. 

Da den kræver inddragelse af offentlige 

myndigheder og relevante itleverandører, 

og dermed kræver 

høringsmøder eller lignende med 

deltagelse af mange parter, er der en 

fare for, at vurdering af relevante åbne 

standarder bliver en trægere proces end 

tilfældet er i dag. Dette problem bør 

adresseres. 

Dette understreger blot, at der vil 

indtræde en vis træghed i processen. 

Såfremt en globalt vedtaget standard, 

f.eks. en w3c standard, viser sig at 

kræve en hurtig opdatering for at 

fungere i praksis, og denne følger 

hurtigt efter, så vil et projekt i en 

myndighed, der er afhængig af denne 

opdatering af standarden stå i et 

dilemma med hensyn til en tidligere 

vedtagen standard på området. 

Som eksempel kan nævnes springet fra

s. 14 Virkemiddelrapporten anbefaler, at det 

fremtidige arbejde med åbne standarder 

baseres på den eksisterende fællesoffentlige 

standardiseringsproces.[ ] 

Omdrejningspunktet for den fællesoffentlige 

standardiseringsproces er OIOkataloget,[ 

] 

Det fællesoffentlige standardiseringsarbejde 

har hidtil hovedsaligt fokuseret på rådgivning 

og vejledning af de enkelte myndigheder om 

anvendelsen af fællesoffentlige standarder 

inden for it-projekter. 

Med udmøntningen af B 103 bliver arbejdet i 

fremtiden også normsættende i forhold til 

anvendelse af udvalgte fælles, åbne 

standarder. Det vil sige at der for visse typer 

af nye it-løsninger vil være et krav om 

tilpasning til og/eller anvendelse af en 

bestemt åben og fælles it-standard. 

WSRP 1.0 til 2.0, der er foretaget 

indenfor et år, på grund af et stærkt 

behov. 

Det bør tænkes ind, at en tidligere 

vedtagen standard, der viser sig 

utilstrækkelig til at løse en opgave, kan 

fraviges, og at det ikke er en lige så 

omstændig proces at fravige den som at 

får standarden godkendt. 

Det bør også tænkes ind, at også åbne 

standarder kan flytte sig hurtigere end 

vurderingsprocessen + 9 mdr. karens, 

og at processen derfor kan være 

hæmmende for brug af de bedst egnede 

åbne standarder. 

Se udvidet kommentar nedenfor 

Med andre ord går udvalgte dele af OIO-katalogets indhold, med dette forslag fra at være 

rådgivende til at være krav. 

Dette sætter ITST i en helt ny rolle i forhold til økonomien i de projekter der implementeres hos de 

enkelte myndigheder. 

OIO-kataloget omfatter tekniske standarder, datastandarder og metodestandarder.

Hvad angår tekniske standarder, så er det ovenfor nævnt, at vurderingsprocessen kan have en 

udfordring med at følge med udviklingen af standarder internationalt. Dette er også et 

ressourcespørgsmål. 

Dertil skal føjes, at et sådant vurderingsarbejde kræver erfaring med de praktiske konsekvenser af 

disse standarder et arbejde der typisk opnås netop gennem de enkelte myndigheders konkrete 

projekter. Det er derfor ofte de enkelte myndigheder der i sidste ende er bedst i stand til at vurdere 

hvilke standarder der er hensigtsmæssige og hvilke der ikke er, til at løse en teknisk problemstilling. 

Det man kunne frygte er, at ITST anbefaler en teknisk standard der ser god ud på papiret, men er et 

problem i praksis. Det er derfor vigtigt, at man opbygger processen omkring arbejdet med tekniske 

standarder således, at erfaringen går fra myndighederne til ITST, snarere end omvendt. 

Datastandarder kan enten adopteres eller være egentlig OIOXML. Adopterede datastandarder vil 

formentlig skulle følge de vurderings og karensregler der er nævnt ovenfor, og har derfor de nævnte 

udfordringer. 

OIOXML er at betragte som et høringsforløb der administreres af ITST. De grundlæggende 

retningslinjer for OIOXML er indtil andet er besluttet NDR 3.0 specifikationen kombineret med 

ITSTs vurderinger af de indkomne standarder. Derudover kan der blive tale om at ophøje formater 

til domæneniveau eller kerneklasse , under ekstra stramme regler. 

OIOXML-processen har i øjeblikket følgende svagheder: 

NDR 3.0 er en specifikation der indeholder lige dele præcise syntaktiske regler og vurderinger. 

Mange af disse regler er efter vores opfattelse akademiske, ofte uhensigtsmæssige for praktiske 

løsninger og præget af, at ville imødekomme forskellige og ikke altid sammenfaldende behov. 

Regler hvis opfyldelse er en vurderingssag benytter sig typisk af fraser som bør , 

hensigtsmæssig og lignende og indeholder stærke elementer af smag og behag. Det ligger 

samtidig i processen, at det er ITSTs og kun ITSTs vurdering af hensigtsmæssighed og bør der 

er udfaldsgivende for en OIO-godkendelse. Dette betyder flere ting i forbindelse med at 

standardiseringsarbejdet ændres fra rådgivende til normgivende: 

- ITST kan med den foreslåede nye rolle for høringsprocessen bremse projekter i de enkelte 

myndigheder, uden at påtage sig et medfølgende økonomiske ansvar overfor de projekter 

der måtte være bundet op på høringen. 

- ITST kan gennemtvinge forretningsmæssigt uhensigtsmæssige datastrukturer overfor de 

enkelte myndigheder. 

- ITST påtager sig ikke det efterfølgende forretningsmæssige ansvar med at administrere 

strukturer der måtte være forretningsmæssigt uhensigtsmæssige, men overlader dette ansvar 

til de enkelte myndigheder. 

- ITST kan gennemtvinge teknisk uhensigtsmæssige løsninger overfor de enkelte 

myndigheder. 

- NDR 3.0 reglerne administreres på nuværende tidspunkt unødvendigt rigidt og pedantisk, 

hvilket forsinker høringsprocesserne betragteligt, og giver de problemer der er nævnt 

ovenfor.

- ITST besidder med den nuværende bemanding ikke ressourcer nok til administration af 

gennemførsel af høringsprocesser der med de nye tiltag bliver obligatorisk. Dette betyder i 

praksis at høringsforløb kan trækkes i unødvendigt langdrag, og giver de ovennævnte 

problemer. 

- Langsommelighed i høringsprocessen kan medføre, at genbrugeligheden af strukturer der 

skal igennem høring kompromitteres. Såfremt en høring A genbruger strukturer der indgår i 

en anden høring B, kan høring A ikke med de nuværende NDR-regler gennemføres, 

medmindre høring B allerede er gennemført. Hvis høring B så er trukket i langdrag, vil dette 

også have en forsinkende effekt på høring A, der så at sige bliver smittet af forsinkelsen. 

Man vil derfor i høring A vælge at generklære strukturer der også anvendes i høring B, for at 

undgå forsinkelse, hvorved selve genbrugeligheden, og dermed idéen i NDR, går tabt. 

- ITST har, med undtagelse af kernekomponentområdet, ikke et fuldstændigt overblik over 

indholdet af de formater der er lagt op til godkendelse og høring, og er derfor ikke i stand til 

at rådgive fyldestgørende om hvilke komponenter der eksisterer og skal genbruges. Dette er 

overladt til den enkelte myndighed. Opfyldelse af nye krav om genanvendelse af allerede 

vedtagne standarder bliver derfor en diffus sag, hvor ingen helt ved om kravene er opfyldt. 

ITST har selv valgt det detaljeringsniveau der ligger til grund for OIO høringsprocesserne, men har 

ikke ressourcer og overblik der matcher dette niveau. 

Vi må derfor anbefale, at hvis man vælger at ændre datastandardiseringens rolle fra at være 

rådgivende og vejledende til at være normsættende og kravstillende også adresserer udfordringerne 

i alle de ovenstående punkter, således at det sikres at den enkelte myndighed ikke belastes unødigt 

af ekstra forsinkelser eller ekstra omkostninger i forbindelse med løsning af de pålagte opgaver. 

Dette skal gøres for at godtgøre at forudsætningerne lagt for B 103 overholdes. 

Specifikt i forhold til anvendelsen af OIOXML og OIO-høringer skal man i ITST sikre, at man ved 

ophøjelse af OIOXML til krav, sikrer at: 

- Der sker en betragtelig ressourcetilførsel til gennemførsel af OIO sekretariatsfunktionerne. 

- At OIO datastandardiseringsarbejdet fremover vil blive administreret betydeligt mindre 

bureaukratisk og mere ekspedit. 

- At man tager NDR 3.0-regelsættet op til vurdering, og erstatter det med et mere praktisk 

orienteret regelsæt der tager hensyn til administration af store mængder dataformater, 

versionering og langt større muligheder for automatisering af processerne. 

Evt. kunne man foreslå ITST at omprioritere interne ressourcer for at imødekomme B 103s krav om 

fastholdelse af det offentliges samlede udgifter. 

s. 20 Løbende initiativer . Afsnittet er et katalog over nye 

driftsopgaver for ITST. Vi må gøre 

opmærksom på, at disse initiativer kun 

lader sig gennemføre hvis der sættes 

yderligere ressourcer ind på ITSTs drift.

s. 26 Myndigheden præsenteres således for en 

løsningsbeskrivelse fra leverandøren, der 

forholder sig til, hvorvidt åbne obligatoriske 

standarder er relevante at anvende i den 

givne kontekst, og om disse i så fald kan 

overholdes eller falder ind under 

undtagelsesbestemmelserne. 

s. 27 Uanset om redegørelsen udarbejdes af den 

offentlige myndighed og den private 

leverandør i fællessakb, eller den alene 

udarbejdes af leverandøren, bør begrundelsen 

så vidt muligt indeholde følgende oplysninger. 

[ ] 

s. 27 Udviklingsomkostninger øges: 

> Skønnede meromkostninger. 

> Der angives eventuelle meromkostninger 

for anden myndighed ved, at løsning 

ikke anvender obligatoriske standarder (jf. 

bilag E om adgang til data) 

ITST vil formentlig blive bedt om at 

forklare hvorledes dette harmonerer 

med forudsætningen om at udmøntingen 

af B 103 skal være udgiftsneutral. 

Denne beskrivelse af leverandørens 

rolle er helt ude af trit med den modus 

operandi der hersker i SKAT. SKAT har 

i de sidste 3 år arbejdet på at hjemtage 

arkitekturen , og som konsekvens heraf 

er det ikke leverandøren der analyserer 

de forretningsmæssige og arkitektoniske 

spørgsmål, men SKATs egen 

organisation der afgør en åben standards 

relevans i en given kontekst. 

Generelt må relevansen af en åben 

standard afgøres i et samarbejde mellem 

myndighedens forretningsorganisation 

og det associerede 

sektorstandardiseringsudvalg. 

Dette er en direkte konsekvens af at 

arbejde med SOA, hvor et af målene 

netop er at gøre sig mindre afhængig af 

leverandøren. 

Vi må anbefale at dette afsnit 

formuleres på en anden måde, da det 

ikke er en anbefalingsværdig måde at 

samarbejde med sin leverandør på. 

Dette er i sig selv en ny standard, der 

har at gør med den metode man benytter 

i sit arbejde. Det er SKATs opfattelse at 

indholdet af disse dokumentationskrav i 

sig selv skal være en del af et 

høringsforløb. Dette ønske kan man sige 

i første omgang er opfyldt med 

nærværende høring, men senere 

ændringer hertil bør også gøres til 

genstand for en offentlig høring. 

SKAT foreslår, at der tilføjes efter 

myndighed: eller kunderne (borgere 

og/eller virksomheder).

s. 27 Sikkerhedsniveau svækkes: 

Det angives, hvorfor det vurderes, at 

sikkerhedsniveauet svækkes væsentligt. 

Funktionel forringelse: 

Det begrundes, hvorfor der forventes en 

funktionel forringelse som følge af 

anvendelse af obligatoriske, åbne standarder, 

herunder hvorvidt det skyldes et eller 

flere af følgende forhold: 

o Manglende mulighed for 

integration? 

o Konflikt med andre allerede 

anvendte standarder, der ikke kan 

fraviges? 

Væsentlige forsinkelse: 

o Vurdering af hvor meget projektet 

forsinkes, og evt. hvilke afledte 

konsekvenser 

det giver. 

Konflikt med sektorfastsatte standarder: 

o Hvis undtagelsen begrundes med 

henvisning til konflikt med 

standarder, der på 

grund af internationale forpligtelser er gældende 

inden for enkeltområder, 

vedlægges henvisning til sektorbeslutning. 

s. 28 I de tilfælde, hvor leverandøren begrunder 

behovet for en undtagelse fra krav om 

anvendelse af obligatoriske, pbne standarder 

på et konkret område, påhviler det 

myndigheden at kvalitetssikre og indberette 

disse oplysninger til IT- og Telestyrelsen for 

løsninger over EU s udbudsgrænse 

s. 28 IT- og Telestyrelsen vil løbende udarbejde 

og revidere vejledninger om indberetningerne 

og fastsætte relevante dokumentationskrav for 

de enkelte undtagelseskategorier. 

SKAT synes, at ovenstående 

bestemmelser er fine nok, men synes, at 

der skal tilføjes en bestemmelse om, at 

der kan ske en afvigelse fra brug af 

standarder, hvis det væsentlig vil 

hæmme udbredelsen af anvendelse af 

den pågældende digitale løsning at følge 

standarden. Her tænker vi specifik på 

f.eks. vores TastSelv kode. Vi 

understøtter fuldt ud digital signatur, 

men vi kan ikke – heller ikke for nye 

løsninger – leve med kun at skulle følge 

denne standard – det vil simpelthen 

underminere udbredelsen af vores 

løsninger. 

Samme kommentar som ovenfor. 

Som nævnt ovenfor er vi ikke enige i 

denne arbejdsform. Disse vejledninger 

bør være genstand for en offentlig 

høring, så alle offentlige myndigheder 

har mulighed for at fremsætte 

indvendinger mod unødigt 

komplicerede eller fordyrende krav til 

dokumentationen. 

Dokumentationen af undtagelser kan i 

sig selv udvikle sig til at være på kant 

med forudsætningerne i B 103. Man 

kunne eksempelvis forestille sig krav

s. 39 OIO-kataloget bør være kendt af offentlige 

myndigheder, som udvikler it-strategier, - 

planer og projekter, og af disses 

leverandører og rådgivere. Intentionen er at 

bidrage til at sikre bedre sammenhæng og 

teknisk konsistens ved anvendelse af 

etablerede teknologier i hele den danske 

offentlige sektor. 

s. 40 Vedligeholdelse. I Virkemiddelrapporten 

opfordres til at vedligeholde et sæt af 

standarder, hvilket er et naturligt krav som 

følge af standardernes øgede betydning. Det 

betyder, at der skal være løbende fokus på 

udviklingen vedr. standardiseringsområdet, 

den teknisk/markedsmæssige udvikling og den 

forretningsmæssige udvikling. 

der var så komplicerede at opfylde, at 

de udløser en konsulentrapport til flere 

millioner kroner. Den slags krav vil 

typisk opdages af de myndigheder der 

sidder med det konkrete projektarbejde. 

SKAT er enig i hensigten med denne 

passus. Vi ser dog et problem i hvilken 

grad af kendskab der kræves til OIOkataloget. 

Som tidligere nævnt er der 

næppe nogen, ikke engang i ITST, der 

har det fulde overblik over indholdet 

alle de standarder der i dag ligger i 

OIO-kataloget. De enkelte myndigheder 

har formentlig endnu mindre overblik. 

Det der ikke er klart af denne passus er 

hvilke krav til OIO-kendskab dette 

kræver af den enkelte myndighed. Hvis 

det er intentionen at hver myndighed 

skal have et stort nok overblik til at 

sikre at man ikke gendefinerer en 

standard der allerede findes i forvejen 

hvilket vel netop er intentionen så 

kræver det at hver myndighed tilfører 

dedikerede ressourcer til løsning af 

denne opgave. Og hermed vil man være 

på kant med forudsætningerne for B 

103. 

Denne passus underbygger i øvrigt hvad 

der er nævnt ovenfor, at det er op til den 

enkelte myndighed at skaffe sig 

overblikket over OIO-kataloget. 

Vi vil opfordre ITST til at spekulere 

over hvordan man vil håndtere 

problemet med versionering af 

standarder. Det er vores erfaring at 

forandring er en naturlig del af 

virkeligheden, og at standarder ændrer 

sig. Det er derfor også nødvendigt at 

have formuleret en klar politik og 

metode til håndtering af versionering. 

Må vi foreslå, at man i alle 

standardiseringstiltage også formulerer 

og indarbejdet en politik for 

videreudvikling og versionering af disse 

standarder.

s. 46 Sektorspecifikke standarder er obligatoriske 

i deres domænemæssige kontekst og 

anbefalede i andre kontekster det vil sige, at 

sektorspecifikke datastandarder i eksempelvis 

miljøsektoren vil være obligatoriske for 

løsninger inden for miljøsektoren, men 

anbefalede for eksempelvis 

sundhedsløsninger. 

s. 49 I forhold til de tværoffentlige standarder har 

videnskabsministeren det overordnede ansvar 

for standardiseringsprocessen. Det er 

desuden videnskabsministeren der formelt 

godkender/beslutter, at en given standard 

bliver obligatorisk . 

s. 51 Som anbefalet i Virkemiddelrapporten er det 

de enkelte ministerier, der skal sikre 

interoperabilitet og anvendelse af åbne 

standarder inden for de sektorområder, som 

de har ansvar for. 

Vi står selvfølgelig bag tankegangen i 

denne passus. Der er dog et par 

udfordringer: 

For at en standard kan gøres 

obligatorisk i en sektor bør sektoren 

være i stand til at stå 100% bag 

standardens udformning, og borge for 

dens kvalitet. I sidste ende er det nemlig 

sektorens sektorstandardiseringsudvalg 

der skal forsvare standarden. 

I praksis har vi dog fundet at flere 

NDR-regler modarbejder intentionerne i 

udformningen af datastandarder af 

meget sektorspecifik karakter. Nogle af 

de økonomiske og tidsmæssige 

konsekvenser heraf er nævnt ovenfor i 

kommentarerne efter s. 14., men hvad 

værre er; da NDR-reglerne er en 

forudsætning for domæneniveau 

standarder, så betyder det at man gør 

standarder obligatoriske, som i 

generaliseringens navn har mistet deres 

sektorspecifikke indhold. 

Denne passus gør det, sammenholdt 

med passus s. 51 uklart hvad der 

egentlig er opgavefordelingen mellem 

sektorstandardiseringsudvalgene, de 

enkelte sektorers ministre og 

videnskabsministeren. Hvis de enkelte 

ministre skal kunne løfte deres ansvar, 

er de også nødt til at kunne beslutte 

hvad der er obligatorisk standard for 

deres sektorer.

Fra: Jarl Friis [jarl@softace.dk] 

Sendt: 22. marts 2007 23:15 


Emne: Høringssvar 

Høringssvar vedr. IT-og Telestyrelsens rapport "Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige" 

Det er dejligt at se at der i Danmark er politisk vilje til gå nye 

veje og ikke mindst stå på egne ben. Hvis man skal være førende 

IT-nation, bliver man også nød til at have vilje til at stå på egne 

ben og ikke lade sig styre af en amerikansk virksomhed. 

Når det kommer til dokumentformater er der ingen tvivl om vi må se i 

øjnene at der er flere argumenter der taler i mod ECMAOOXML og for ODF. 

1. ODF er et resultat af et internationalt samarbejde hvis formål netop 

har været at løse problematiken omkring filformat til 

kontor-programmer. ECMAOOXML er derimod opstået som et forsøg på 

levere samme åbenhed som efterhånden er ved at blive krævet af 

kunderne med det formål at opretholde monopol og vendor lock-in. 

2. ECMAOOXML er endnu ikke er ISO-godkendt og det med stor 

sandsynlighed enten aldrig bliver det, eller bliver det meget sent (se 

http://www.gartner.com/DisplayDocument?id=499406). 

3. At have to standarder for samme ting har historisk set vist sig at 

give flere problemer end løsninger for forbrugeren , se blot på 

afstand mellem jernbaneskinner, elektricitet (frekvens og spænding), 

papirstørrelser, måleenheder, etc. Derfor vil det være meget tåbeligt 

endnu en gang at kaste sig ud i en situation med flere standarder for 

efter nogle år igen at erfare at det er nemere med et og kun et format. 

4. Mange andre steder på kloden har man indset at ODF er den åbne 

løsning på dokument-format problematikken. München, Bristol, 

Massachusetts har allerede besluttet og genneført denne standard, og 

frankrig er på vej til at gennemføre dette i hele den franske 

central-administrtation. 

(http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5695/469). Franske politikere 

gør ihærdige forsøg på at gennemføre ODF på EU plan 

(http://news.com.com/2061-10795_3-6122939.html?part=rss&tag=6122939&subj=news) 

At vælge ECMAOOXML frem for ODF, ville være som at gå i mod strømmen 

og vil skabe gnidninger i en fremtidig samarbejde på EU-niveau, da EU 

i forvejen er på vej med ODF 

(http://business.newsforge.com/article.pl?sid=06/10/20/1621200) 

MVH 

Jarl 

-- 

Jarl Friis 

Softace ApS 

Omøgade 8, 2.sal 

2100 København Ø. 

Denmark 

Phone: +45 26 13 20 90 

E-mail: jarl@softace.dk 

LinkedIn: www.linkedin.com/in/jarlfriis

Fra: Martin Schlander [martin@sslug.dk] 

Sendt: 21. marts 2007 14:32 

Til: Rachid El Mousti; sslug-presse-dk@sslug.dk 

Cc: bestyrelsen@sslug.dk 

Emne: Høring over Anvendelse af åbne standarder for software i det 

offentlige 

Høring over Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 

Afsenderne af dette høringssvar - og de mange tusinde personer vi 

repræsenterer - ser meget frem til øget brug af åbne standarder for software 

i det offentlige. Vores interesse ligger hovedsageligt i den digitale 

interaktion mellem det offentlige og borgeren, hvilket vil præge fokus i 

dette høringssvar. 

I rapporten lægges op til at give frit valg i forhold til at anvende Open 

Document Format (ODF) eller det Microsoft-udviklede Ecma Office Open XML 

(EOOXML) til dokumentudveksling mellem myndigheder. Dokumentudveksling mellem 

myndighed og borger omtales ikke i rapporten, det antages derfor, at man også 

i dette forhold lægger op til, at det skal stå myndighederne frit for at 

anvende mindst et af de to formater. 

Organisationerne bag dette høringssvar ønsker at udtrykke vores klare støtte 

til ODF som det eneste officielle format. 

Vi ser ingen grund til at det offentlige støtter to konkurrerende standarder 

indenfor samme snævre område. Særligt ikke hvis det er op til den enkelte 

myndighed at vælge blot et af de to. For borgeren vil det betyde at hun 

muligvis skal være opmærksom på at bruge forskellige formater, og dermed 

muligvis også forskellige programmer, afhængigt af om hun skriver til sin 

kommune, til IT- og Telestyrelsen eller til en tredje myndighed. En enkelt 

standard er den bedste måde, at sikre at konkurrencen foregår på produkternes 

kvalitet og pris og ikke som nu, hvor konkurrencen foregår på formater. 

Når vi foretrækker ODF er det begrundet i en række forhold. ODF er udviklet i 

et åbent forum, hvor enhver var inviteret til at deltage. ODF var den første 

standard. Selvom den stadig er meget ung, findes der allerede adskillige 

implementationer (f.eks. OpenOffice.org, KOffice, Abiword og onlinetjenesten 

Writely - inden længe kan Lotus Notes og NeoOffice tilføjes til listen). Ikke 

alene findes der mange implementationer, men de findes også til mange 

forskellige platforme (f.eks. Linux, *BSD, Mac og Windows) - sågar gratis og 

frie i flere tilfælde. Dette må være tungtvejende argumenter for såvel 

borgere som myndigheder. ODF-standarden er ISO-certificeret og er allerede 

vedtaget som officiel standard i en række lande, herunder EU-lande som 

Frankrig, Italien, Belgien og Finland. Microsoft har fravalgt at understøtte 

ODF, men der findes to gratis konverteringsprogrammer i tidlige udgaver, 

hvormed Microsoft Office kan bringes til at understøtte ODF. Det ene er endda 

finansieret af Microsoft, de har altså den nødvendige teknologi til 

understøttelse af ODF til rådighed. Microsoft begrunder deres manglende 

understøttelse af ODF, med at kunderne ikke efterspørger det. Vi opfordrer 

derfor de danske offentlige myndigheder, som er en stor kunde hos Microsoft, 

til aktivt at efterspørge ODF-understøttelse. 

Argumenterne for EOOXML er slet ikke tilsvarende stærke. Indtil videre findes 

kun en eneste implementation til en enkelt platform - samt et eksternt plugin 

som er specifikt for en enkelt af de mange hundrede Linuxdistributioner, det 

hjælper således ikke meget for at sikre borgerne valgfrihed. Flere 

implementationer er annonceret, men ingen ved om de kommer, til hvor mange 

platforme, til hvilken pris og hvilken kvalitet de vil have. 

ECMA-specifikationerne tillader ikke ændringer, som bryder 

bagudkompatibilitet med Microsofts gamle binære formater, i specifikationerne 

er der desuden henvisninger til de gamle udokumenterede binære formater. 

Blandt andet af disse årsager er det tvivlsomt om EOOXML vil opnå 

ISO-certificering, og det er endda diskutabelt om formatet lever op til IT- 

og Telestyrelsens egen definition af en åben standard. 

Ved at give offentlige myndigheder frit valg mellem ODF og EOOXML, uden først 

at sikre sig, at der findes flere uafhængige og gerne gratis implementationer 

af EOOXML til en mangfoldighed af platforme, risikerer man at målsætningen om 

at skabe mere konkurrence, og dermed give borgerne større valgfrihed, ikke 

opfyldes. 

Vi ser frem til resultaterne af IT- og Telestyrelsens tests af de to formater 

og deres samspil. Der må dog ikke herske den mindste tvivl om, at afsenderne 

af dette brev, herunder hele det danske open source-fællesskab, anbefaler og 

støtter ODF, og kun ODF hvad angår dokumentstandarder.

Det er i øvrigt med stor tilfredshed vi konstaterer, at rapporten lægger op 

til anvendelse af webteknologi der overholder standarder - dette er et 

område, hvor der findes et stort potentiale, i forhold til at give borgerne 

større valgfrihed hvad angår software - og derved fremme konkurrence og 

innovation. 


SSLUG - Skåne Sjælland Linux User Group 

MacBruger.dk - The Danish MacUser Group 

BSD-DK - BSD UNIX bruger gruppe i Danmark 

DKUUG - Dansk UNIX System Bruger Gruppe 

ØJLUG - Østjyllands Linux-brugergruppe 

DTU-LUG - Danmarks Tekniske Universitets Linux User Group 

MVJ-LUG - Midt- og Vestjyllands Linux User Group 

ALSLUG - Alssund GNU/Linux User Group 

Da.OpenOffice.org 

MozillaDanmark.dk 

OBS: Høringssvaret er desuden vedhæftet i Open Document Format


itst@itst.dk 

Att: Rachid El Mousti 

Dato: 

22. marts 2007 

Journalnummer: 

2007-369-00010 

Lokaltelefon: 

! 

" # # !$ % & # # ' ' ' 

Vores reference: 

KVK/JPN 

Deres reference: 

Vedr. høring angående rapporten ”Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige” 

Statens Arkiver fremsender herved sit høringssvar på implementeringsrapporten ”Anvendelse af åbne 

standarder for software i det offentlige”. Høringssvaret er afgivet med udgangspunkt i Statens Arkivers 

ansvar for bevaring af arkivalier, der har historisk værdi, herunder navnlig sikringen af at elektroniske 

arkivalier kan afleveres til offentligt arkiv i en form, som sikrer, at arkivalierne kan bevares og stilles 

til rådighed, også på langt sigt. 

Statens Arkivers bevaringspolitik bygger på, at der så vidt muligt anvendes åbne standarder ved 

arkivering af data og dokumenter. På den baggrund hilser Statens Arkiver det velkomment, at der nu 

bliver sat fokus på anvendelse af åbne standarder i det offentlige. Ved indførelsen af nye obligatoriske 

standarder er det dog nødvendigt, at der tages stilling til standardernes egnethed til arkivformål. 

Endvidere må Statens Arkiver tage forbehold for, at anvendelse af obligatoriske standarder til 

arkivformål kan gøre det dyrere for de afleverende myndigheder at producere arkiveringsversioner af 

data og for arkivsektoren at varetage den efterfølgende opgave med at langtidsbevare data. 

De 3 krav til en åben standard og de 5 kendte principper fra it-arkitektur-hvidbogen (interoperabilitet, 

åbenhed, sikkerhed, fleksibilitet, skalerbarhed) er (velvidende at sidstnævnte primært angår systemer, 

og ikke data) ikke tilstrækkelige til arkivformål, men skal udvides eller specificeres med følgende 

(som er nærmere beskrevet i bilag): understøttelse, standardisering og specifikation, 

platformsuafhængighed, uhæmmet anvendelse, stabilitet og enkelthed. 

Statens Arkiver vil på denne baggrund gerne involveres i udredningsarbejdet vedr. OOXML og ODF, 

som Statens Arkiver agter at undersøge mulighederne for at anvende som arkivformater ved den 

kommende revision af standarden for bevaring af elektroniske arkivalier. 

Statens Arkiver skal endvidere gøre opmærksom på, at det kan være problematisk at kræve OIOXML 

kernestandarder, sektorspecifikke standarder og øvrige standarder (NDR) anvendt til arkivformål, da 

de kan være misvisende for den faktiske anvendelse af arkivalierne hos den pågældende myndighed. 

Dette vil kræve nærmere undersøgelser. Vi har i bilag A noteret os, at sektorspecifikke datastandarder

og øvrige standarder (NDR) er anbefalede, men ikke obligatoriske, hvorimod kernestandarder altid er 

obligatoriske. Vi må her tage forbehold for, at kernestandarderne ikke uden videre kan antages at have 

forretningsmæssig relevans for arkivformål, og derfor ikke uden videre vil være obligatoriske at 

anvende, jf. bilag A. Eksempelvis vil det af både arkivmæssige hensyn og af hensyn til de afleverende 

myndigheder og de offentlige arkivers økonomi ikke uden videre være oplagt, at samtlige data hos alle 

offentlige myndigheder skal omsættes til OIOXML kernestandarder ved aflevering til offentligt arkiv. 

Endvidere finder Statens Arkiver det er nødvendigt, at der sker en fyldestgørende test af 

implementeringen af de obligatoriske standarder. Som eksempel kan fremhæves FESD-standarden, 

hvor der er behov for, at der sker en sikring af, at de systemer, der er omfattet af FESD-aftalen, faktisk 

kan leve op til standarden. Hvis det ikke sker, kan de økonomiske gevinster ved konvertering fra et 

FESD-system til et andet og ved arkivering næppe indhøstes. Statens Arkiver foreslår, at der hertil 

etableres en formaliseret test- eller certificeringsordning. 

Da udviklingen af FESD-standarden har stor betydning for den digitale arkivdannelse, der sker i det 

offentlige, er Statens Arkiver interesseret i i et nærmere aftalt omfang at blive involveret i det videre 

arbejde hermed. 


Johan Peter Noack 

Rigsarkivar 

2

Bilag 

Vigtige kriterier for standardernes egnethed til arkivformål 

Understøttelse (jf. kriterier vedr. markedsmæssige forhold i bilag A i høringsversion) 

Arg: For at det i praksis skal være muligt for arkivskaber (myndigheder) at aflevere e-arkivalier efter 

en standard og for de offentlige arkiver at modtage og konvertere e-arkivalier efter standarden, kræves 

bred understøttelse i IT-sektoren, da hverken myndigheder eller arkivsektoren kan overkomme at 

udvikle de nødvendige IT-løsninger for at understøtte standarden. 

Eks: Som eksempel på en åben standard, der aldrig fik tilstrækkelig understøttelse kan nævnes Office 

Document Architecture and Office Document Interchange Format (ISO 8613 ODA/ODIF) 

Standardisering og specifikation 

Arg: Åbenhed i form af standardisering, helst via en anerkendt organisation (ISO, ANSI, ITU, OASIS 

eller lign.) er vigtigt primært for at sikre entydighed og specifikation via detaljeret dokumentation og 

ikke mindst sikker adgang til denne. Den detaljerede dokumentation (fuldstændigt dokumenteret) er 

afgørende til arkivbrug. Rammestandarder er således problematiske. 

Eks: En detaljeret de facto standard som TIFF 6.0 (Aldus-Adobe, senere de jure via ITU og ISO) er 

lettere at håndtere end en de jure standard som MPEG-2 med mange udetaljerede områder. 

Platformsuafhængighed 

Arg: Denne form for interoperabilitet er afgørende, da de offentlige arkiver skal kunne modtage 

arkivalier fra alle platforme, det være sig Windows, Unix, Linux, mainframe, Apple. Det er således 

problematisk at vælge standarder, som gør det umuligt eller meget svært at aflevere data fra en given 

platform. 

Eks: Til navngivning af filer og mapper har Statens Arkiver indtil videre holdt sig til ISO 9660, level 

1. Et skift til et højere niveau vil kræve, at man sikrer sig, at både arkivskabere og offentlige arkiver vil 

kunne klare dette uanset platform. 

Uhæmmet anvendelse 

Arg: Åbenhed i form af uhæmmet anvendelse (frit implementerbar) er afgørende, da arkivskabere og 

offentlige arkiver skal kunne konvertere fra standard til standard. Standarden må således ikke være 

behæftet med begrænsede rettigheder eller dyr licens, der i praksis hæmmer anvendelse. Dette vedrører 

ikke kun selve standarden, men også de metoder, der skal anvendes for at benytte standarden. 

Eks: Anvendelse af ISO standarden MP3 (MPEG 1, layer 3) er efterhånden blevet hæmmet, da ikke 

selve standarden, men de mest udbredte metoder til at anvende den efterhånden påstås omfattet af 

diverse patenter. 

Et andet eksempel er standarder, hvor den bedste metode eller program til at anvende standarden er 

lavet med en GPL licens, der hæmmer anvendelsen af andet programmel, som er udviklet under mere 

lukkede licenser. 

3

Stabilitet 

Arg: Lang forventet levetid af standarden er vigtig for at begrænse omkostningerne til aflevering, 

modtagelse og bevaring. Dette kriterie kan således nogen gange være i strid med princippet om 

fleksibilitet. 

En særlig form for stabilitet er, at standarden ikke må forvanske data over tid, i praksis anvende 

databeskæring (tabsgivende kompression), således at der ved hver konvertering er risiko for at miste 

data, når metoderne til databeskæring ændrer sig over tid. 

Eks: Den hastige udvikling af nye udgaver af PDF fik forlagsbranchen (og delvis arkivsektoren) til at 

udvikle en stabil udgave af PDF (PDF/A; PDF/X), så man var sikker på at kunne genoptrykke 

manuskripter, da den hastige udvikling gjorde det både dyrt at konvertere og usikkert om det kunne 

lade sig gøre. 

Enkelhed 

Arg: Sikkerhed i form af enkelhed er vigtig for at begrænse omkostningerne over tid. Komplekse 

standarder medfører større omkostninger, især for de offentlige arkiver. 

Eks: TIFF 6.0 er en væsentlig mere enkel standard (også i dens ISO udgaver ISO 12639:2004) end 

PDF/A eller Office Open XML eller Open Document Format. OOXML eller ODF kan således være 

billigere for at arkivskaber at aflevere i, forudsat at disse standarder anvendes i det daglige arbejde, og 

de vil formentlig også give arkivbrugeren en bedre kvalitet, men formentlig vil de væsentlig forøge 

omkostninger til modtagelse og bevaring hos de offentlige ar 

4

Fra: Kirsten Fly Malling [kfm@sdu.dk] 

Sendt: 23. marts 2007 14:14 


Cc: Jens Oddershede; Per Overgaard Nielsen; Connie Bang Jensen; Lisbeth Mortensen 

Hejndorf; Hans Kruse Christiansen; Karoline Pinholt; journal mailbox 

Emne: Høring over rapporten: Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige 





Att.: Specialkonsulent Rachid El Mousti 

Syddansk Universitets journalnummer: 445-2007. 

Ved e-mail af 26. februar 2007 er universitetet blevet anmodet om eventuelle bemærkninger 

til rapporten Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige . 

Syddansk Universitet er positive over for udarbejdelsen af et sæt fælles standarder for 

software i det offentlige. 

Universitetet kan helt tilslutte sig høringssvar afgivet af Rektorkollegiets 

IKT-strategigruppe. 

Strategigruppens høringssvar er vedlagt for god ordens skyld. 

På rektors vegne 

e.b. 

Karoline Pinholt 

Fuldmægtig, Ledelsessekretariatet 

Tlf. 

6550 1044 

Mobil 

6011 1044 

Fax 

6550 1090 

Email 

kpi@sdu.dk 

Web 

http://www.sam.sdu.dk/ansat/kpi 

Adr. 

Campusvej 55, 5230 Odense M

-------------------------------------------------------------------------- 

Campusvej 55 · 5230 Odense M · Tlf. 6550 1000 · www.sdu.dk

Fra: Kirsten Fly Malling [kfm@sdu.dk] 

Sendt: 23. marts 2007 14:38 


Cc: Jens Oddershede; Per Overgaard Nielsen; Hans Kruse Christiansen; journal mailbox 

Emne: Tilføjelse til høringssvar vedr. rapporten: Anvendelse af åbne standarder for 






Att.: Specialkonsulent Rachid El Mousti 

Syddansk Universitets journalnummer: 445-2007 

Ved e-mail af 26. februar 2007 er universitetet blevet anmodet om eventuelle bemærkninger 

til rapporten Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige . 

Syddansk Universitet har netop fremsendt høringssvar, hvoraf det fremgår, at 

universitetet helt kan tilslutte sig høringssvar afgivet af Rektorkollegiets 

IKT-strategigruppe. 

Universitetet glemte i den fremsendte mail at tilføje, at vi mener, at de sidste to 

punkter (5 og 6) i høringssvaret fra IKT-strategigruppen bør udgå. Vi beklager. 

På rektors vegne 

e.b. 

Karoline Pinholt 

Fuldmægtig, Ledelsessekretariatet 

Tlf. 

6550 1044 

Mobil 

6011 1044 

Fax 

6550 1090 

Email 

kpi@sdu.dk 

Web 

http://www.sam.sdu.dk/ansat/kpi 

Adr. 

Campusvej 55, 5230 Odense M

-------------------------------------------------------------------------- 

Campusvej 55 · 5230 Odense M · Tlf. 6550 1000 · www.sdu.dk

Fra: Michael Nielsen [mike@thetroubleshooters.dk] 

Sendt: 22. marts 2007 15:56 


Cc: mike@thetroubleshooters.dk 

Emne: Input til Hørings om office pakke fil standard 

Hej, 

Jeg inlever så mit input til høringen om åbne standarder i det offentlige. 

mvh 

Michael Nielsen. 

The Trouble Shooters. 

The Trouble Shooters, Independant Open Source Freelancer. 

Baggrund: 

I dag domineres markedet for office produkter primært af Microsoft, og 

som sådan er der ikke noget i vejen med dette, men desværre pga Vendor 

lockin, tvinges alle i befolkningen til at anskaffe sig de dyre office 

pakker, bare for at kunne udveksle dokumenter med det offentlige. 

I dag findes der flere office lign. produkter på markedet, som feks 

Microsoft Works, Open Office, Star Office, Microsoft Word, m.m. 

Men desværre fælles for alle er at de benytter forskellige dokument 

formater, dog har de mindre gængse produkter filter der tillader 

indlæsningen af Microsoft Word dokumenter, men desværre, ikke med 

fuld kompatibilitet og ofte ting går tabt i konverteringen. 

Det er uholdbart at bibeholde staten's vendor lockin hos Microsoft, da 

for at kunne skrive et svar tilbage til det offentlige, er borger 

nødsaget til at anskaffe sig dyre office pakker for at være sikre 

på at de offentlige ansatte kan hvad borgeren sender. 

En office pakker fra Microsoft beløber sig vel over de 2000 dkr (sidst 

jeg undersøgte prisen), som sådan set sørger for at sådan en pakke er 

langt uden for række vidde af langt de fleste borger i landet. 

For at sørge for at staten kan kommunikere frit med borgerne, er det 

vigtigt at staten ikke forudsætter brugen af specifikke software systemer 

især ikke dem som er alt for dyre for den gennemsnitlige borger, 

ellers vil digital kommunikation med borgerne medføre mange problemer, 

og systemet vil tabe de svagest (læs fattigeste) bag sig. 

Det er derfor vigtig at notere sig at der reelt kun er en implementation 

af MSOOXML, som er lavet og kontrolleret af Micrsoft, så hvis man 

virkeligt ikke ønsker en vendor lockin, så er MSOOXML nok ikke vejen frem. 

Det bliver interessandt at se om der kommer fuld ud gratis implementationer 

af office pakker som supporter MSOOXML, intil da, er dette format ikke 

optimal at vælge. 

Det skal også noteres at hver gang staten vælger en mere eller mindre lukket 

format, tvinger staten også de mindre bemidlet borger til at begå 

ulovligheder, fordi det er umuligt for borgerne at anskaffe sig de dyre 

program pakker lovligt (pga prisen, som overstiger prisen for en ny PC), 

dette vil derfor tvinge folk til at piratkopiere software. 

Vælger man en kompromi løsning, som det desværre ser ud til at staten 

ligger op til, forøger man problemet, fordi folk (offentligt ansatte) 

vil af vane benytte det format som en's office pakke benytter 

automatisk, dette vil betyde igen, at borgerne bliver tvunget til 

at anskaffe sig extraordinære dyre programmer for at kunne kommunikere 

med det offentlige, så er man tilbage til hvor mange implementationer 

der benytter standarden 

Det der er vigtig i valget, er hvor mange leverandøre, levere software som 

benytter standarden. 

MSOOXML er der kun en leverandør, og måske 2 implementationer, ingen af dem er 

tilgængelige i dag, og det er endnu ikke en ISO standard, kun en ECMA. 

ODF allerede er en officiel godkendt ISO standard, samtidigt, med at 

der findes flere leverandører som lever office pakker til dette format, 

man kan bla, nævne Sun Star office, Open Office, og enddog Microsoft 

Word.

Det er burde derfor være naturlig at vælge en etableret flerleverandør 

standard, end at vælge en som måske bliver en standard, og måske bliver 

implementeret af flere leverandører, og/eller systemer. 

Konklusion: 

Der bør kun benyttes en allerede godkendt udbredt standard, og der er kun et 

reelt valg lige nu, og det er ODF standarden. Microsoft's MSOOXML er 

ikke udbredt, og heller ikke en ISO standard endnu. 

ODF formatet har desuden fordele ved der er en fuld ud gratis implementation, 

således alle borger har råd til en pakke der kan læse og skrive formatet, 

samt der også er flere kommercielle pakker som også kan læse og skrive 

formatet, deriblandt Microsoft egen Microsoft Word. 

mvh 

-- 

Michael Nielsen BE 

TheTroubleshooters.dk (http://home.thetroubleshooters.dk) 

mob: +45 23694901

Udkast 

IT – og Telestyrelsen 

Att. Specialkonsulent 




Høringssvar angående rapporten ”Anvendelse af åbne standarder 

for software i det offentlige” (implementerinsrapporten) 

Transport- og Energiministeriet har modtaget det udsendte udkast til rapport 

”Anvendelse af åbne standarder i det offentlige” herefter blot benævnt 

som rapporten. 

Ministeriet har endvidere noteret sig at der i den offentlige IT-debat er stor 

fokus på emnet og at der er forskellige holdninger til åbne standarder i det 

offentlige og endvidere forskellige opfattelser af netop betegnelsen ”åbne 

standarder”. Implementeringsrapportens definition virker dog som fornuftig 

og operationaliserbar. 

Transport- og Energiministeriet bakker endvidere op om rapporten i sin 

helhed og har i ministeriets IT – strategiplaner allerede løbende inddraget 

dele af essensen i denne rapport. Dette dækker bl.a. opmærksomheden omkring 

den obligatoriske brug af åbne standarder i det omfang det er muligt 

og rentabelt. Derudover har vi allerede på nuværende tidspunkt stiftet bekendtskab 

med de nye dokumentformater. Microsoft office 2003 pakken er 

i dag standardprogrammel, men på enkelte klienter og efter medarbejdernes 

ønske udrulles i dag således også Open Office så borgere, virksomheder 

og institutioners henvendelser kan håndteres i det omfang behovet opstår. 

Open XML formatet vil vi på nuværende tidspunkt ikke kunne håndtere 

uden installation af nyeligt udviklede plugins eller ved applikationsskifte, 

men vi er naturligvis opmærksomme på det. 

Transport- og Energiministeriet har i forhold til rapporten en række kommentater. 

Disse er oplistet i punktform nedenfor: 

1. Én åben dokumentstandard foretrækkes. 

2. En periodeafgrænsning for vurdering af omkostninger og besparelser 

ved brug af undtagelseskriterierne. 

DEPARTEMENTET 

Dato 23. marts 2007 

J. nr. TRM045-000146 

Deres ref. 

Sagsbeh. CST 

Transport- og Energiministeriet 

IT Driftscenter 

Frederiksholms Kanal 27 F 


itd@trm.dk 

Telefon 33 92 33 55 

www.trm.dk 

Giro 3 00 27 64 

EAN 5798000893429 

CVR 43265717

3. Minimumskriterier for godkendelse af obligatoriske standarder. 

4. Et katalog over software der understøtter de valgte obligatoriske 

standarder, samt en portal med dokumentation for de obligatoriske 

standarder. 

1. Én åben obligatorisk dokumentstandard foretrækkes. 

Hvis de åbne dokumentstandarder gøres obligatoriske vil dette nødvendigvis 

betyde at der skal ske ændringer i de nuværende applikationer. I dag benyttes 

i Transport- og Energiministeriet generelt MS Office 2003 professionel 

pakken. Microsoft dokumentformatet .doc benyttes derfor som internt 

dokumentudvekslingsformat sammen med Adobes pdf format. Kontorpakken 

understøtter ikke de to foreslåede dokumentstandarder. 

Som opfølgning på kravet om at offentlige dokumenter på offentlige hjemmesider 

skal være tilgængelige i Open Office dokumentstandarden .odt bliver 

Open Office pakken i dag udrullet på ministeriets webredaktøreres maskiner. 

Dette betyder at vi allerede på nuværende tidspunkt har gennemført 

implementeringsarbejdet med at lægge Open Office ind som en såkaldt 

NAL pakke til distribution. Denne pakke kan distribueres hurtigt og til automatisk 

installation på en stor del af ministeriets PC'ere. Derfor er det ikke 

forbundet med større omkostninger at give mange af ministeriets medarbejdere 

adgang til Open Office. Samtidigt er ministeriets FESD løsning klargjort 

til .odf formatet, mens dette endnu ikke er tilfældet for Open XML. 

Et fastsat krav om obligatoriske dokumentstandarder vil betyde et krav og 

en forventning fra offentligheden om at vi kan benytte disse standarder. Sålænge 

funktionaliteten ikke er væsentlig forskellig dokumentformaterne 

imellem finder ministeriet i den retning ingen grund til at skulle have mere 

end en obligatorisk dokumentstandard og finder tilmed at to dokumentstandarder 

kan betyde en større risiko for tekniske vanskeligheder uden 

nødvendigvis større funktionalitet. 

Hvis funktionaliteten af dokumentformaterne er forskellige, som det f.eks. 

kendes fra .doc og pdf formatet kan det være en god ide med flere. 

I det konkrete tilfælde foretrækker Transport- og Energiministeriet én obligatorisk 

åben dokumentstandard evt. suppleret med det ikke åbne pdf format. 

Udfra en økonomisk og en administrativ overvejelse vil det være billigere 

for ministeriet, hvis valget i så fald faldt på .odf som den obligatoriske 

og åbne dokumentstandard. 

2. En periodeafgrænsning for vurdering af omkostninger og besparelser 

ved implementering 

I forhold til afsnittet omkring undtagelser finder vi det fornuftigt at kunne 

fravige reglerne, hvis det bliver for besværligt eller ligefrem umuligt med integrationen 

til andre applikationer, serverteknologi eller lign. 

Side 2/4

Det nævnes endvidere i rapporten at implementeringsomkostningerne også 

kan være et undtagelseskriterium. Hertil kan man med fordel tilføje en tidsafgrænset 

periode for vurdering af disse omkostninger. Der kan i nogen tilfælde 

være større eller mindre kortsigtede transaktionsomkostninger ved 

f.eks. applikationsskift. Mens besparelser måske først viser sig senere. Det 

er således uklart hvilken tidshorisont der kan/skal/bør lægges for denne 

vurdering. Et forslag kunne være at man skal opgøre netto-omkostninger 

ved en given løsning over 2, 5 og 10 år. 

3. Minimumskriterier for godkendelse som obligatorisk standard 

og en klar beskrivelse af de der bliver godkendt 

I de konkrete forslag til standarder er det ikke helt klart hvilke af standarderne 

der i virkeligheden opfylder kravet om at være en åben standard og 

hvilke der afviger, men opfylder de øvrige kriterier for godkendelse eller anbefaling. 

Dette kunne med fordel benævnes i oversigten. 

Der er i kataloget nævnt standarder der ikke er at betragte som åbne standarder 

jf. definitionen givet i rapporten, som bør ligge op til udvikling i 

overensstemmelse med rapportens gennemgående tema omkring åbne 

standarder. Dette gælder for så vidt metodestandarder, tekniske standarder 

og datastandarder. Måske kunne man med fordel sætte nogle minimumskriterier 

for semi-åbne eller leverandørejede standarder. F.eks. kravet om 

at det skal være tilgængeligt evt. ved download at få dokumentationen til 

den pågældende standard førend den pågældende standard overhovedet 

kan gøres obligatorisk. 

4. Et katalog over software der understøtter valgte obligatoriske 

åbne standarder, samt en portal med dokumentation for de obligatoriske 

standarder. 

Diskussionen om udvikling og implementering af åbne standarder i det offentlige 

hænger delvist sammen med diskussionen om det offentliges ejerskab 

over software. Dette ligger dog uden for rammerne af B103, men alligevel 

et vigtigt element i udviklingen af det offentliges datainfrastruktur, 

herunder snitflader, kompatibilitet, videreudvikling og mulighed for leverandøruafhængighed, 

samt de åbne standarders overlevelsesevne. Man kan 

med fordel overveje denne vinkel i udviklingsarbejdet og implementeringen 

af nye åbne standarder. 

Evt. kunne en opfølgning med anbefalinger af eksempelvis software, som 

understøtter de åbne standarder være et effektivt redskab til efterfølgende 

implementering af de åbne standarder, hvilket kunne medtages i den information 

der skal udarbejdes jf. implementeringsplanen. Dette kunne også 

indeholdes i den dokumentation der skal udarbejdes ved udviklingen af en 

ny standard. 

Side 3/4

Udvikling af særlige standarder 

Med rapporten lægges der op til et større udviklingsarbejde og det processen 

omkring godkendelse af nye standarder beskrives i vidt omfang. Der foreligger 

på nuværende tidspunkt ikke nogen oplysninger om at der i Transport- 

og Energiministeriet er planer om udvikling af potentielle nye åbne 

standarder. 

Der er i forbindelse med høringen indhentet kommentarer fra ministeriets 

institutioner. Disse har ikke haft kommentarer til rapporten. 

Som tidligere skrevet finder Transport og Energiministeriet implementeringsrapporten 

som et konstruktivt redskab i arbejdet med en bedre IT- og 

kommunikationsstruktur og vil følge det kommende arbejde med rapporten 

og udmøntningen af B103. 


Henrik Domino Isaksen 

Fungerende IT-Chef 

Transport og Energiministeriet 

Side 4/4

It- og Telestyrelsen 



Høringssvar vedr. Åbne standarder 

I forbindelse med høringen over Anvendelse af åbne standarder for 

soft-ware i det offentlige har Undervisningsministeriet følgende bemærkninger: 

Ressort eller sektorforankring 

Vi henleder opmærksomheden på et generelt problem i den politiske 

eller organisatoriske forankring af standardiseringsopgaverne, som fremgår 

af dette høringsudkast. 

Hidtil har det været den almindelige antagelse, at det er naturligt at forankre 

standardiseringsopgaverne i sektorerne, idet der selvfølgelig er et 

tilhørende ministeransvar for opgaven og for udmøntningen på de respektive 

ressortområder. I dette høringsudkast er det tilsyneladende ændret, 

så forankringen sker i ressortområder. Dette er formentlig sket med 

henvisning til, at det tydeliggør ministeransvaret. 

I hele det hidtidige arbejde med it-arkitektur og standardisering har antagelsen 

været, at sektorforankringen gør standarderne robuste over for 

ressortomlægninger, mens en standard, som er forankret i et ressortområde 

kan være umulig at opretholde, hvis ressortområdet opløses, dele 

udskilles eller hele området flyttes til et andet ministerområde. Vi foreslår, 

at dette problem nøje overvejes i forbindelse med implementeringen 

af påbudet om anvendelse af åbne standarder. 

Generelle bemærkninger om høringsudkastet 

Vi er som udgangspunkt enige i, at det skal tilstræbes at bruge åbne standarder 

i det offentlige, også på softwareområdet. 

Imidlertid finder vi også anledning til som overordnet betragtning at 

pege på, at denne sag vedrører et uhyre komplekst område med koblin- 

Institutionsstyrelsen 

Frederiksholms Kanal 25 


Tlf. 3392 5000 

Fax 3392 5797 

E-mail uvm@uvm.dk 

www.uvm.dk 

CVR nr. 20-45-30-44 

20. marts 2007 

Sags nr.: 

123.284.031

ger til en række tilgrænsende sagsområder. Alt i alt medfører denne 

kompleksitet, at det er vanskeligt at forholde sig konkret og med en rimelig 

grad af sikkerhed til de spørgsmål og problemer, som dette forslag 

indebærer. 

Den omstændighed, at der her er tale om et meget komplekst problemområde, 

får os til at pege på, at det nok er uheldigt at pege på en eller 

flere bestemte standarder. Det er meget forståeligt, at man som indledende 

ramme afprøver ODF og Office OpenXML, men der burde snarere 

arbejdes med fokus på, at al software skal være åben for dermed at 

understrege den overordnede målsætning om interoperabilitet. Dette vil i 

højere grad være med til at sikre det overordnede mål at lette dataudveksling 

mellem offentlige myndigheder. 

Et spørgsmål om FESD 

Dette fører til et konkret spørgsmål vedrørende FESD-standardens anvendelse. 

Er der tale om, at dette kun gælder ved nyudvikling / nykøb? 

Eller skal FESD-standarden også inddrages i forbindelse med tilretninger 

og udvikling af bestående (egenudviklede) systemer? 

Skanningsmodulet 

Som et eksempel på de nævnte problemstillinger vil vi fremføre, at anvendelse 

af et skanningsmodul, jf. IT- og Telestyrelsens Skanningsmodul 

Version 1.0 af 8. september 2005, forudsætter, at skanningen som output 

afleverer et indskannet dokument i enten TIFF eller PDF samt en XMLfil 

indeholdende metadata (side 5). Kravet til ESDH-systemet vil derfor 

være, at det kan modtage XML-opmærkede dokumenter. 

Men ovenstående synes ikke at passe med Statens Arkivers vejledning 

vedrørende aflevering af elektroniske arkivsystemer. Her kræves det, at 

dokumenter afleveres både i TIFF formatet (PDF omtales ikke som en 

mulighed) og i en tekstversion for at kunne foretage fritekstsøgning i 

dokumentet. 

Endvidere er det af afgørende betydning for en journalisering, som sker 

ved brug af emneord tildelt dokumentet på baggrund af tekstindholdet, 

at dokumentet også er læsbart efter indskanningen. Journaliseringen foretages 

således af sagsbehandleren efter indskanningen har fundet sted. 

Afslutningvis 

vil vi pege på, at spørgsmålet om økonomi-neutralitet kræver tydeliggørelse. 

Gælder det, at udmøntningen af B103 som helhed ikke må medføre 

øgede udgifter? Eller gælder dette princip for den enkelte myndighed? 

Hvis det sidste er gældende, vil det være svært at forestille sig en større 

igangsættelse af udskiftning af de bestående it-systemer, der alt andet lige 

vil medføre en initiel merudgift. Og selv om man nok kan lave en teoretisk 

business-case, vil det næppe være muligt at undgå en merudgift i 

2

forbindelse med omlægning til nye systemer. Den egentlige besparelse 

og dermed muligvis en reduktion i totalomkostningerne opnås ved en 

totaløkonomisk kalkule over udgifterne i de nye systemers samlede levetid. 


Vagn Lauersen 

Chefkonsulent 

Direkte tlf. 3392 7850 

Vagn.Lauersen@uvm.dk 

3



2100 København Ø. 

Specialkonsulent Rachid El Mousti 

Høringssvar vedr. anvendelse åbne standarder fra Vejle Kommune 

Generelt er det et godt oplæg som Vejle Kommune i store træk er enige i, men som på nogle punkter 

er for uambitiøst. 

Der kan med fordel foretages en dybdegående evaluering af de fællesoffentlige 

standardiseringsprojekter der allerede er gennemført, fx FESD, EPJ og digital 

signatur. Baggrunden er at der kan være store forskelle nytteværdien af forskellige 

standarder. 

Det er problematisk at der ikke er nævnt noget om statens arkiver og deres krav 

(bestemte afleveringsformater). 

Fx kan vi til daglig bruge Microsofts OpenXML og i arkiveringshenseender skal 

der så afleveres i et helt andet format (ASCII/TIFF billede). 

Mht. anvendelse af en ESDH standard, er der fornuft heri med undtagelse af 

indførelse af en datamodel som vil kunne virke som en ”spændetrøje”. Det vil 

være sværere for leverandørerne, og tage længere tid, at udvikle ny funktionalitet 

i samarbejde med egne kunder da datamodellen skal igennem standardiseringsproceduren. 

Anvendelse af DS484 kan med fordel stilles som krav til den kommunale sektor 

pr. 1. januar 2009. 

For it-løsninger, hvor den tekniske anskaffelse ligger under EU’s udbudsgrænse, 

bør begrundelserne (i modsætning til oplægget) indberettes til IT- og Telestyrelsen 

med henblik på offentliggørelse. 

Den tekniske beskaffenhed af den digitale signatur er for ringe på IT-siden. 

Venlig hilsen 

Hans Klitgård 

Leder af IT-konsulentafd. 

Kommunaldirektørens stab · IT-afdelingen · IT-konsulentafdelingen 

Skolegade 1 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 11 23 

www.vejle.dk 

13. marts 2007 

Side: 1/1 

Kontaktperson: 

Hans Klitgård 

Lokaltlf.: 76 81 11 23 

E-post: hakli@vejle.dk

Fra: Niels Steen Krogh [nielssteenkrogh@zitelab.dk] 

Sendt: 21. marts 2007 21:02 


Emne: Høringssvar, Åbne standarder 

Kære Rachid. 

Hermed høringssvar udarbejdet af ZiteLab ApS. 

Vi er mindre firma, der bl.a. leverer kliniske kvalitetsdatabaser til den 

offentlige sektor og ESDH-løsninger til Carlsbergfondet m.v.. (altid baseret 

på åbne standarder / cross-platform-teknologi) 

Vi har med interesse læst jeres udkast til rapport og har nogle få 

bemærkninger omkring udvekslingsstandard for tekstdokumenter (ODF ctr. MSXML) 

Vi er som mindre firma generelt lykkedes i at skabe avancerede 

dokumenthåndteringsløsninger baseret på ODF-formatet i tæt samarbejde med 

vores kunder. 

Vi er selvfølgelig er glade for mange timers velbetalt konsulentarbejde og 

skønner at 10-15 pct. af vores omsætning i ESDH-segmentet kommer af, at der 

skal skabes en sær-procedure for at kunne håndtere microsoft-dokumenter ved 

siden af ODF-formatet. 

Historisk har der været en udvikling hvor fremkomsten af dominansen for Word 

fremmede samarbejdet og dokumentudvekslingen. 

Situationen nu er, at der er 2 konkurrerende formater, hvor 2 forskellige 

forretningsmodeller indebærer, at begge formater vil overleve uden en særlig 

indsats via statslig regulering. 

Det gælder for dokumentudvekslingen i den offentlige sektor 

Det gælder dokumentudvekslingen med den private sektor 

Og det gælder også andre samfundsområder som fx skolernes undervisning, hvor 

ODF-brugere vil blive undervist i programmer, som de ikke bruger derhjemme. 

Der er brug for at det offentlige går forrest. 

Vi vil konkret foreslå følgende ændringer: 

"Der skal understøttes mindst et dokumentformat, dog altid ODF" 

Vi glæder os til at se det offentlige gå forrest. 

Som på så mange andre områder vil det være dejlig at se jeres 

eksistensberettigelse bekræftet. 

Hvis du har spørgsmål til vores erfaringer med ESDH-løsninger med ODF som 

konverteringsformat er du meget velkommen. 

Var en glædelig overraskelse at se dit papir fremlagt i ODF og PDF-formater! 

/Niels 

Niels Steen Krogh 

Konsulent 

ZiteLab ApS 

Mail: ---------- nielssteenkrogh@zitelab.dk 

Telefon: ------- +45 38 88 86 13 

Mobil: --------- +45 22 67 37 38 

Adresse: ------- ZiteLab ApS 

---------------- Solsortvej 44 

---------------- 2000 F. 

Web: ----------- www.zitelab.dk 

CVR: ----------- 29178364 

Bank: ---------- Sparbank Vest 

Ejer: ---------- ZSRK Group Holding ApS 

ZiteLab 

-Let's Empower Your Data with Webservices




Høringssvar angående rapporten "Anvendelse af åbne standarder 

for software i det offentlige" 

Helt overordnet er der bred opbakning til den fremsendte implementeringsrapport 

og de praktiske tiltag i forhold til at gøre visse åbne standarder 

obligatoriske. 

Konkurrencemæssige aspekter 

ØEM er generelt positivt stemt over for standarder, der er åbne på lige 

vilkår for alle, der ønsker at anvende dem. Åbne standarder på et marked, 

hvor bl.a. interoperabilitet er af væsentlig betydning, vil kunne bidrage til 

at styrke konkurrencen mellem leverandørerne betydeligt. Det er dog en 

forudsætning, at der alene er tale om standarder mht. sprog o.l., og ikke 

standarder for bestemte leverandørers programmer/applikationer. Det skal 

samtidig fremhæves, at effektiv konkurrence i høj grad også forudsætter, 

at kunderne - her det offentlige - efterspørger it-ydelserne på en sådan 

måde, at flere leverandører (og ikke kun én) vil kunne byde ind på den 

pågældende opgave. 

Det er efter ØEMs vurdering vigtigt, at afgørelsen af, hvorvidt en standard 

skal være obligatorisk, kan revurderes - både under selve udvælgelsesprocessen, 

men også efterfølgende, hvis der måtte vise sig at være en 

bedre eller lige så god standard til rådighed. ØEM forudsætter, at standardudvælgelsen 

vil skulle ske på åbne og ikke-diskriminerende vilkår. 

ØEM bemærker, at det vil være ønskværdigt med nogle - om muligt - 

mere målbare kriterier for undtagelsesbestemmelserne. Udtrykkene ”væsentligt 

fordyrende”, ”svækker kritisk”, ”væsentlig funktionel forringelse”, 

”øger implementeringstiden markant” er svære at kvantificere. Det 

kan overvejes, om der skal indføres en løbende evalueringsforpligtelse 

med henblik på nærmere at fastsætte indholdet af de anvendte udtryk. 

Man kan overveje, om standarderne - inden de gøres obligatoriske - skal 

dokumenteres som værende praktisk anvendelige af en repræsentativ 

testgruppe (en såkaldt markedstest). 

23. marts 2007 

Eksp.nr. 445439 

/HEC-DEP 

ØKONOMI- OG 

ERHVERVSMINISTERIET 

Slotsholmsgade 10-12 


Tlf 33 92 33 50 

Fax 33 12 37 78 

CVR-nr. 10 09 24 85 

oem@oem.dk 

www.oem.dk

ØEM bemærker endvidere, at danske standarder kan udgøre en teknisk 

handelshindring for leverandører fra andre lande og efterlyser en beskrivelse 

af forholdet mellem de danske og udenlandske standarder. 

ØEM har noteret sig, at der på nuværende tidspunkt ikke er forslag om 

konkret håndhævelse eller sanktioner i rapporten, men at man vurderer, at 

branchen selv vil kunne stå for implementeringen og gennemførelsen 

heraf. 

ØEM har ud fra et udbudsretligt perspektiv følgende bemærkninger: 

- ØEM vil fremkomme med et særskilt høringssvar vedrørende de udbudsretlige 

aspekter af indførelsen af obligatoriske standarder, der 

fremsendes af Konkurrencestyrelsen. 

Administrative konsekvenser 

Rapporten har ikke umiddelbart administrative konsekvenser for virksomhederne. 

Erhvervs og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering 

ser dog positivt på arbejdet med at fremme brugen af 

åbne standarder i det offentlige, da det indeholder et potentiale for større 

konkurrencedygtighed og effektivitet samt giver virksomhederne større 

frihed med hensyn til valg af IT-løsninger. 

Internationale bindinger 

ØEM vurderer, at der skal kunne tages forbehold over for visse myndigheders 

opfyldelse af standarderne, hvis de har internationale bindinger. 

Fx. er nogle myndigheder bundet af standarder udstukket af internationale 

konventioner på givne områder som fx patentområdet. 

Specifikt: 

ØEM havde gerne set at listen over obligatoriske havde været længere og 

for eksempel at XBRL også indgik i de obligatoriske standarder, men da 

der er lagt op til at listen løbende udvides håber ØEM at den vil blive tilføjet 

listen inden for den nærmeste fremtid. Blandt andet fordi det er en 

standard, der forventes at kunne bidrage positivt til at skabe administrative 

lettelser i forbindelse med udveksling af finansielle oplysninger. 

ØEM er ligeledes forbeholden overfor følgende undtagelse: "Myndigheder 

er endvidere undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne 

standarder, hvis løsningen ikke indebærer dataudveksling med andre systemer." 

ØEM finder undtagelsen uhensigtsmæssig, da formålet med 

standarder, som beskrevet i pkt. 2.5, ikke kun er udveksling af data, men 

også forbedret mulighed for konkurrenceudsættelse og friere valg af 

software. Disse dele af formålet vil kun blive varetaget i løsninger der 

udveksler data. Dette betyder endvidere at virksomhederne ikke kan udnytte 

det fulde potentiale, der ligger i de åbne standarder idet de i nogle 

2/4

tilfælde stadig vil blive nødt til at foretage indberetninger i formater baseret 

på lukkede standarder. Derved udnyttes det potentiale for lettelse af de 

administrative byrder, som kan være i de åbne standarder heller ikke fuldt 

ud. 

ØEM anbefaler standarder omkring OLAP, SQL og datalagring. 

ØEM mener, det er nødvendigt, at skelne mellem redigerbare og ikkeredigerbare 

dokumenter, og følgelig må der tages stilling til om fx PDF er 

den rette (ikke) åbne standard for udveksling af ikke-redigerbare dokumenter. 

Flere steder (f.eks. side 10) tales der om ”dataudveksling med andre systemer”; 

men det er lidt uklart, hvad der forstås ved ”system”. Er det både 

interne og eksterne it-systemer? 

Det er uklart om ”tekniske anskaffelser” også gælder egenudvikling 

(f.eks. side 10). 

Det er uklart, hvordan ”kontrakt” skal forstås, når det gælder egenudvikling 

(jf. side 11). 

Side 21, første dot: IT løsninger implementeres løbende, hvorfor ØEM 

fortolker kravet om, at "alle nye offentlige IT-løsninger skal anvende de 

obligatoriske, åbne standarder, der er relevante for IT-løsningen fra den 

1. januar 2008" ikke nødvendigvis omfatter IT-løsninger, der er igangsat 

på et tidligere tidspunkt end 1. januar 2008. ØEM ønsker dog at få det tydeliggjort, 

hvordan man forholder sig til delapplikationer, der 

skal udvikles i direkte tilknytning til it-systemer/applikationer, idet ØEM 

fortolker den foreliggende tekst sådan, at igangværende udviklingsprojekter 

ikke nødvendigvis skal/bør følge standarden, med mindre en omkostningsanalyse 

viser fordele herved. Igangværende projekter omfatter også 

delapplikationer, som endnu ikke er udviklet, men som skal udvikles i direkte 

tilknytning til it-systemer/applikationer, som er udviklet eller er ved 

at blive udviklet. 

Side 31, punkt 5.1.3 "Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder" 

samt side 33 og frem - afsnit 6 "Særligt om dokumentstandarder": 

ØEM hilser det velkomment, at rapporten fokuserer kraftigt på de 

internationale aspekter vedrørende standardisering indenfor tekstbehandlingsdokumenter. 

Alligevel vil ØEM advokere for, at udveksling af tekstbehandlingsdokumenter 

også bør standardiseres/underkastes krav om 

brug af obligatoriske åbne standarder med international udveksling in 

mente. 

3/4

Side 37, afsnit 8.1.1.: I afsnittet såvel som i resten af rapporten er virksomhedsportalen 

VIRK.dk stort set ikke nævnt. Det er af afgørende relevans, 

at udvikling af kommende obligatoriske åbne standarder tager højde 

for det enorme udviklingsarbejde, som er sket fra myndighedernes side 

op mod VIRK.dk. 


Helmer Christiansen 

Specialkonsulent 

Tlf. direkte 354 66059 

Epost hec@oem.dk 

4/4

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 


Att.: Rachid El Mousti (rem@itst.dk) 

Dato: 23. marts 2007 Ref.: KILT J.nr.: 2007-060/01-0020 

Høring angående rapporten "Anvendelse af åbne standarder for software i 

det offentlige" 

Aalborg Universitets høringssvar er indbefattet i det høringssvar, som er sendt fra 

Rektorkollegiets IKT-strategigruppe. 


Klaus Kilt 

IT chef 

IT-afdelingen 

Fredrik Bajers Vej 5 

9220 Aalborg Øst 

Tlf. 9635 9451 

Fax 9635 7593 

www.aau.dk/itafd 

IT chef 

Klaus Kilt 

Tlf. 9635 9450 

Mobil: 2062 9060 

Email: kilt@adm.aau.dk

Høringssvar fra 6-byerne - It

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?