1 - Grønt Miljø

Ny BIPS-struktur
til digitalt byggeri
BIPS, der leverer standardbeskrivelser
til bygge- og anlægsområdet,
har præsenteret en
ny beskrivelsesstruktur B1.000.
Den er tilpasset tidens krav,
navnlig med hensyn til digital
udveksling. I løbet af året følger
alle de fagspecifikke beskrivelsesværktøjer
trop.
BIPS bestræber sig på at udvikle
sine beskrivelser så de
kan indgå som en integreret
del af den it-baserede ‘Building
Information Model’ der
bl.a. kendetegnes af tredimensionale
tegninger. Sigtet er at
projektbeskrivelsen skrives under
projekteringen og ikke
klistres på bagefter.
Samtidig med den ny struktur
er sidste del af bekendtgørelsen
om det digitale byggeri
trådt i kraft. Hele pakken - herunder
projektweb, digital byggeplads
og 3D-modeller - gælder
nu for alt statslig nybyggeri
og renovering over 3 mio.
kr. Til en af hjørnestenene -
det fælles sprog Dansk Bygge
Klassifikation - efterlyses fortsat
en driftsansvarlig.
Sitkagran angribes
hårdt af barkbiller
Sitkagran der især vokser i
vestjyske plantager, er gennem
de seneste tre år slemt plaget
af barkbillen Dendroctunus micans,
skriver Skov- og Naturstyrelsen
i sit nyhedsbrev 10/2008.
Den sorte bille på størrelse
med et riskorn borer sig gennem
barken og lægger æg.
Når larverne klækker, spiser de
af vækstlaget og tilfører samtidig
billerne en svamp som forhindrer
at træets saft drukner
larverne. Ofte dør træet. Ja,
hele bevoksninger dør, gamle
som unge træer. Derfor har
skovejere travlt med at skove
døde sitkaer før kvaliteten bliver
for ringe. Årsagen til billeangrebet
i Danmark kan bl.a.
hænge sammen med milde
vintre, og at mange sitkagraner
har fået lov at blive gamle
efter stormfaldene i 1999 og
2005 hvor man først skulle afsætte
det stormfældede træ. I
USA er angrebene værre. Millioner
af hektar skov er færdige.
Angrebet betegnes som
det værste insektangreb i
Nordamerika nogen sinde.
8
2008 var et lunt og fugtigt vækstår
Tidligt løvspring og gode tilvækster, men dog ikke som året før
Året 2008 blev som helhed
lunt, fugtigt og solrigt og
uden rigtige storme. Et diskret
klimaår uden bravournumre.
Det var med andre ord også et
ganske godt vækstår når man
ser bort fra en tør og solrig maj
- hvilket til gengæld holdt
dræbersneglene nede.
Året bød ikke på temperaturrekorder,
men alle måneder
var mere eller mindre over
normalen, især januar, februar
og juli. Årsmiddeltemperaturen
blev derfor næsten ubemærket
hele 9,4°C, hvor normalen
- beregnet for 1961-
1990 - er 7,7°C. Dermed fortsatte
den varme der har kendetegnet
Danmark og hele
verden de senere år. Alene de
seneste tre år er de varmeste vi
overhovedet har registreret i
Danmark. Det understreger de
forholdsregler som faget må
tage som led i spørgsmålet om
klimaændringer.
Der var også mange solskinstimer,
nemlig 1821, 326 timer
over normalen. Knapt én time
ekstra pr. dag. Solen stod da
også for årets to eneste vejrrekorder:
Med 347 solskinstimer
har den aldrig skinnet så meget
i maj, og med 663 timer
har den aldrig skinnet så meget
i forårsmånederne.
Varmen og solen medførte
en stor potentiel fordampning.
Den var 20% over normalen,
ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultets oversigt der
dog dækker vækståret september
2007-august 2008. Den
store fordampning blev modsvaret
af relativ meget nedbør,
i gennemsnit 783 millimeter,
71 mm eller 10% over normalen.
Set i forhold til normalen
var især januar, august og oktober
meget våde, mens den
solrige maj blev meget tør.
Januar og februar var meget
milde og bød kun ganske kortvarigt
på rigtigt vintervejr. En
enkel mindre storm ramte landet
26. januar, mest i Nordjylland,
og en rigtig storm stødte
til den 22. februar, mens ellers
var 2008 et år uden storme.
Som i 2007 gik foråret - herunder
pollensæsonen - tidligt i
gang. De stigende safter sank
dog snart. Vinteren 2008 faldt i
marts, især i påsken, både med
sne og kulde - herunder årets
laveste månedsgennemsnit på
3,6 °C og absolutte temperaturminimum,
beskedne -9,6°C.
Alligevel var marts varmere
end normalen, og den gik over
i en relativ lun og solrig april
med gennemsnitlig nedbør.
Løvspringet var tidligt, men
Skærtorsdag 19. marts. I den milde vinter 2008 kom sneen i påsken.
ikke så tidligt som det meget
tidlige løvspring året før. Med
den ualmindeligt solrige og
tørre maj gik tilvæksten i stå
og nye plantninger fik problemer
med udfald. Det var et alvorligt
afbræk i et ellers godt
og langt vækstår præget af
lune og væde. Generelt var tilvæksterne
gode, men ikke på
højde med året før.
Det relativt solrige og tørre
vejr fortsatte i juni. Sankt Hans
Aften blev kølig, tør og meget
blæsende. Juli blev varm og
solrig med varme- og hedebølger.
Ifølge nye definitioner er
en varmebølge når gennemsnittet
af de højeste registrerede
temperaturer målt over
tre sammenhængende dage
overstiger 25°C. Er det over
28°C taler man om hedebølge.
Med august kom regnen
væltende - over det dobbelte
af normalen. Vejrskiftet kan
være med til at forklarer de
mange remonteringer man
kunne se i 2008. F.eks. blomstrede
mange rododendron
anden gang i september. Sensommeren
var også et godt efterår
til at så græsplæner.
Efteråret nærmede sig gammelnormale
tilstande og opførte
sig ret gennemsnitligt
selv om det stadig var relativt
varmt og oktober var ret våd.
Efteråret havde nok kølighed i
sig til at sikre en nogenlunde
afmodning af planterne. I
weekenden 21.-23. november
kom der endog sne i den østligste
del af landet.
Var året et ret diskret klimaår,
viste det dog også hvad der
skulle til for at bekæmpe 2007plageånden
over dem alle:
dræbersneglen. I 2008 var den
næsten usynlig. Det er især tilskrevet
den tørre, solrige maj
der gav sneglene dårlige vilkår.
En medvirkende forklaring
kan være den milde februar
der lokkede sneglene frem
blot for at gå til grunde i
martskulden. sh
KILDER
Danmarks Meteorologiske Institut,
www.dmi.dk.
Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen
(2008): Vejret i vækståret september
2007 - august 2008. Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet.
Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere,
7.1.2009.
GRØNT MILJØ 1/2009