1 - Grønt Miljø

langs facaderne og stenmel
midtpå, og to gamle brostensfelter
er fritlagt og indrammet
som ‘museumsstykker’. Det
ene menes at stamme helt fra
Holbergs tid. Desuden er de
slyngroser som Nyrop plantede
langs facaderne, blevet fjernet.
Tilbage står kun at fritlægge
facaden mod syd.
Mangler driftsmidler
Som man kan gætte har stiftelsen
ikke den bedste økonomi.
Af sikre indtægter har den kun
husleje fra to boliger, tilskud
fra Sorø Kommune, Region
Sjælland og Kulturministeriet, i
alt cirka 235.000 kr. om året.
Ud over de faste indtægter er
der de variable, f.eks. fondsbevillinger
og entréindtægter.
Tersløsegaard har åbent fra
pinse til Mikkelsdag den 29.
56
Midterfløjens østside med
havedør og -trappe ud til
haven mod øst.
Foto: Jens Frederiksen.
september og holder forskellige
arrangementer i sæsonen.
Stiftelsen lønner en ufaglært
have- og altmuligmand for fire
timers dagligt arbejde efter
reglerne for skånejob. De største
opgaver er foruden renholdelse
af stierne græsslåning og
hækklipning som udføres med
selvkørende græsslåmaskine
og motorhækklipper. Om vinteren
er der beskæringsarbejde
og reparationer i huset. De
50.000 kr. stiftelsen får fra Kulturministeriet,
skal bruges til
formidling. Det har bl.a. resulteret
i det nydelige skrift ‘Tersløsegaard
2008’ af Kjeld de
Fine Licht og Klaus Neiiendam
foruden postkort og plakater.
„Kulturarvsstyrelsen vil give
penge til forbedringer efter
ansøgning mod at vi medfinansierer
med 50%, men vi har
Gårdspladsen foran hovedbygningen er ikke mere belagt med perlesten,
men med stenmel og langs facaderne pigsten. Foran bygningens
nordfløj er fritlagt nogle brosten lagt i forbindelse med Martin Nyrops
renovering af Tersløsegaard. Hvis der en gang bliver råd, skal hele
gårdspladsen have toppede brosten. Buskene på stengærdet i baggrunden
er plantet af C.Th. Sørensen i 1950-erne. Foto: Jette Møller Nielsen.
ikke råd til at medfinansiere.
Og vi har mindst lige så meget
brug for penge til vedligeholdelse.
Taget skal understryges
hvert år, og huset skal kalkes
hvert tredie år. Det koster henholdsvis
20.000 og 100.000 kr.
Vinduerne trænger meget
hårdt til at blive kittet og malet.
Det koster andre 100.000
kr. Og vi aner ikke hvor vi skal
få pengene til disse vedligeholdelsesarbejder
fra,“ siger
Lone van Deurs.
„Men jeg har ikke opgivet
håbet om at hus og have kommer
til at se ud og fungere
som i vores ansøgning til Realdania,
for Tersløsegaard skal
ikke afvikles, men udvikles. Og
heldigvis har jeg bestyrelsen
med mig. Ligesom jeg vil den
stedet.“ ❏
LITTERATUR
Martin Nyrop (1910): Tersløsegaard,
Architekten nr. 50, 1910
Erick Struckmann: Ludvig Holbergs
gamle baroni Tersløsegaard, udateret.
C. Th. Sørensen (1939): Om haver. Emil
Wienes bogforlag.
A. Kann Rasmussen (1978): De skikkelige
enker på Tersløsegaard. Den Holbergske
Stiftelse Tersløsegaard.
Sjællands Tidende (1981): Historisk
barokhave bliver nu rekonstrueret på
Tersløsegård, 19.9.81.
Sven-Ingvar Andersson (1988): Principper
for bevaring af gamle haver.
Grønt Miljø 4/1988.
Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard
(2004): Tersløsegaard Holbergcenter
for dansk oplysningstid. Visionsplan.
Kjeld de Fine Licht og Klaus Neiiendam
(2008): Tersløsegaard 2008. Den
Holbergske Stiftelse Tersløsegaard og
Forlaget Vandkunsten.
SKRIBENT
Jette Møller Nielsen er journalist med
speciale i grønne emner.
GRØNT MILJØ 1/2009