You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Haven afgrænses mod øst af et hegn med ældre træer. I det sydøstlige hjørne et udsigtspunkt med bord og bænke. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />
restaurere hovedbygningen,<br />
indrette tre mindestuer for<br />
Holberg i midterfløjen og fire<br />
boliger (heraf en enkebolig og<br />
en sommerbolig til ham selv) i<br />
sidelængerne og lave et haveanlæg.<br />
Bondebarok<br />
Om haven på Holbergs tid ved<br />
man ikke meget. De to store<br />
linde ved midterfløjens hoveddør<br />
menes med nogenlunde<br />
sikkerhed at være fra hans tid.<br />
Havens udseende i øvrigt kan<br />
der kun gisnes om. Havebrugseksperter<br />
antager at den var<br />
anlagt som en såkaldt bondebarok-have,<br />
dvs. i forenklet barokstil<br />
og opbygget af en række<br />
kvadrater. Denne stil var<br />
kendt på større danske bondegårde<br />
langt op i 1900-tallet.<br />
Bondebarok-haverne bestod<br />
af en række lige store kvadrater<br />
med hver sin beplantning -<br />
forskellige slags grønsager,<br />
frugter og prydplanter - og adskilt<br />
af træer eller hække, antagelig<br />
avnbøghække. Avnbøg<br />
kunne nemlig hentes i skoven.<br />
„Jeg tror også at Holberg<br />
havde et udsigtspunkt i havens<br />
sydøstlige hjørne. Hans skriver<br />
boede i en lille landsby i nærheden,<br />
og fra det sydøstlige<br />
hjørne kunne Holberg signalere<br />
til skriveren når han havde<br />
54<br />
brug for ham,“ siger Lone van<br />
Deurs. „Haven var givetvis anlagt<br />
af nogle af Holbergs<br />
umiddelbare forgængere som<br />
ejere. Selv var han antagelig<br />
ikke så interesseret i en prydelig<br />
have at han ville gå ind i<br />
anlægsarbejder eller større forandringer,“<br />
mener hun.<br />
Nyrop-romantik<br />
Da Martin Nyrop begyndte at<br />
arbejde med Tersløsegaard i<br />
begyndelsen af 1900-tallet, var<br />
der kun de sørgelige rester af<br />
en gammel have tilbage. Men<br />
mens han var meget omhyggelig<br />
med at tilbageføre huset til<br />
noget oprindeligt, var han ikke<br />
lige så opmærksom på at tilbageføre<br />
haven. Han var mere til<br />
det romantiske. I hvert fald fik<br />
han anlagt et romantisk haveanlæg<br />
med rosenbede, pergolaer<br />
og slyngroser op ad husmurene.<br />
Ved boligerne blev<br />
der lavet små havelodder til<br />
beboerne.<br />
Martin Nyrop understregede<br />
dog den midterakse der går<br />
gennem hovedbygningens<br />
midterfløj til Tersløse Kirke<br />
mod vest og havens afgrænsning<br />
mod øst. For aksens østende<br />
placerede han i en lysning<br />
mellem hækken af træer<br />
og buske et ottekantet bord af<br />
ølandsskifer, som han selv<br />
havde tegnet, og et par hvide<br />
havebænke.<br />
Sørensen-frodighed<br />
Efter Nyrops arbejder blev gården<br />
fredet. I 1921 blev Den<br />
Holbergske Stiftelse Tersløsegaard<br />
stiftet med det formål at<br />
drive stedet videre. Stiftelsen<br />
er privat, og bestyrelsen arbejder<br />
ulønnet. Stiftelsen har ingen<br />
sikre faste indkomster udover<br />
huslejeindtægterne og<br />
har på intet tidspunkt haft de<br />
store penge at slå om sig med.<br />
Hus og have er dog gennem<br />
årene blevet vedligeholdt og<br />
istandsat, og der er erhvervet<br />
effekter til Holberg-samlingen.<br />
Omkring et halvt århundrede<br />
efter restaureringen tog landskabsarkitekten<br />
C.Th. Sørensen<br />
fat i haven og fyldte nye virkemidler<br />
oven i Nyrops romantiske<br />
tiltag.<br />
„C.Th. Sørensen er meget<br />
estimeret, men han skal nu ikke<br />
have ros for det han gjorde<br />
ved haven her,“ siger Lone van<br />
Deurs. „Vest for huset var der<br />
tidligere græsningsfolde næsten<br />
helt op til hovedbygningen.<br />
C.Th. Sørensen lavede i<br />
stedet en lukket have nær huset<br />
og boltrede sig her med et<br />
typisk vækstpræget 1950’eranlæg<br />
med mange blomstrende<br />
buske, rosenbusketter og<br />
bløde former. Retfærdigvis<br />
skal det tilføjes at hans anlæg<br />
mod øst var mere stramt.“<br />
Andersson-barok<br />
En lige så berømt landskabsarkitekt,<br />
Sven-Ingvar Andersson,<br />
kom ind i billedet sidst i<br />
1970’erne. Han lancerede en<br />
plan om at lave et bondebarok-anlæg<br />
med ni kvadrater,<br />
(kvartaler) med hver sit indhold,<br />
f.eks. frugter, grønsager,<br />
blomster, frugtbuske og -træer.<br />
Han planlagde også at haven<br />
skulle rumme planter som<br />
blev dyrket på Holbergs tid -<br />
gerne nogle som blev omtalt i<br />
hans skuespil.<br />
Planen var baseret på Sven-<br />
Ingvar Anderssons principper<br />
om fri fornyelse af gamle haveanlæg<br />
- et princip han slog<br />
til lyd for at anvende når der<br />
er så lidt tilbage af det gamle<br />
anlæg at det hverken kan renoveres<br />
eller rekonstrueres. I<br />
en artikel i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> nr. 4/<br />
1988 skriver han bl.a.: „Herregårdsparker<br />
og byparker fremtræder<br />
ofte som pauvres honteux,<br />
dvs. fattigfine folk. I slidt<br />
silke. Langt bedre ville det være<br />
at give dem flotte gevandter<br />
i kraftigt lærred, en ny udformning<br />
i et stærkt kunstnerisk<br />
greb inden for de økonomiske<br />
rammer. Det man beva-<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Change language