You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Drømmen om et Holberg-sted<br />
Siden Ludvig Holbergs død har Tersløsegaard og dens have haft en omtumlet skæbne,<br />
og det er stadig et forhindringsløb at sikre dette stykke kulturarv<br />
Af Jette Møller Nielsen<br />
På Vestsjælland ikke langt<br />
fra Sorø ligger - lidt hævet i<br />
terrænet i det ret flade landskab<br />
- en lille herregård med<br />
have som et minde om Ludvig<br />
Holberg. Den hedder Tersløsegaard,<br />
og i virkeligheden ligger<br />
den der lidt på trods, dels<br />
af tidernes omskiftelser, dels af<br />
trange økonomiske kår. Og<br />
spørgsmålet er hvor længe<br />
dette stykke kulturarv kan<br />
52<br />
fortsætte med at eksistere hvis<br />
det ikke får tilført væsentlige<br />
økonomiske tilskud. Så hus og<br />
have ikke blot kan blive anstændigt<br />
vedligeholdt, men<br />
også udbygget og forbedret.<br />
Stiftelsen bag Tersløsegaard<br />
har en vision om såvel at fastholde<br />
stedet som et minde om<br />
personen Holberg som at gøre<br />
det til et ‘Holbergcenter for<br />
dansk oplysningstid’ og - uden-<br />
dørs - præsentere et 1700-tals<br />
haveanlæg. Men her og nu er<br />
det temmelig meget op ad<br />
bakke med Danmarks eneste<br />
Holberg-museum, og det er<br />
formanden for Den Holbergske<br />
Stiftelse Tersløsegaard,<br />
landskabsarkitekten Lone van<br />
Deurs, mildt sagt ret ked af.<br />
„Det er en fælles kulturarv,<br />
vi værner om her. Men vi har<br />
næsten ingen penge, så hver<br />
Tersløsegaard set fra Tersløse kirkes tårn ca. 1920. På markerne foran hovedbygningen lå tidligere gårdens<br />
udlænger. De blev revet ned i forbindelse med et magelægsskifte i 1848 der også indskrænkede gårdens<br />
areal. Siden 1848 har skellet gået mellem de to marker i tegningens forgrund.<br />
Tersløsegaards hovedbygning. De to linde menes at være fra Holbergs tid. Midterfløjen huser mindestuer,<br />
sidefløjene boliger, kontorer og møderum. I forgrunden resterne af C.Th. Sørensens have. Der er fjernet en del<br />
buske, så man kan se ind mod huset fra haven. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />
gang vi skal lave noget, skal vi<br />
ud med tiggerstaven. Det er<br />
ikke i orden at fælles kulturminder<br />
skal sejle for vinden på<br />
den måde,“ siger hun.<br />
I tilfældet Tersløsegaard har<br />
flagren for vinden dog nærmere<br />
været reglen end undtagelsen<br />
i de godt 250 år der er gået<br />
siden Holbergs død i 1754.<br />
„Stedets skæbne er tilsyneladende<br />
at få opmærksomhed i<br />
ryk fulgt af handling - og så at<br />
synke hen i glemslen ind imellem,“<br />
siger Lone van Deurs.<br />
Dette begivenhedsforløb begyndte<br />
såmænd ikke så længe<br />
efter Ludvig Holbergs død.<br />
Den norskfødte Holberg var<br />
ikke blot komedieforfatter,<br />
men også historiker og universitetsprofessor<br />
med meget<br />
mere, og han var ydermere<br />
god til at samle jordegods omkring<br />
sig. Det skyldtes måske at<br />
han tidligt blev forældreløs og<br />
i mange år måtte arbejde<br />
hårdt for sit udkomme.<br />
Takket være en god forretningssans<br />
nåede han at samle<br />
så meget jord på Vestsjælland<br />
at han kunne blive udnævnt til<br />
baron. Blandt anskaffelserne<br />
var Tersløsegaard som han<br />
købte i 1745. Han tilbragte<br />
sommeren dér hvert år til sin<br />
død i 1754. Holberg havde<br />
hverken kone eller børn og testamenterede<br />
Tersløsegaard<br />
og sit øvrige gods til Sorø Akademi.<br />
Tersløsegaard havde<br />
dengang meget jord og mange<br />
bøndergårde under sig.<br />
De skikkelige enker<br />
Ifølge Holbergs testamente<br />
skulle hans godser bevares helt<br />
og udelt, og på Tersløsegaard<br />
skulle der altid være fribolig til<br />
en ‘skikkelig enke’. Kun den<br />
sidste bestemmelse blev fulgt.<br />
Der gik ikke mange år før det<br />
økonomisk betrængte Sorø<br />
Akademi havde formøblet en<br />
stor del af arven for at skaffe<br />
penge til sin egen drift. Til sidst<br />
var der kun Tersløsegaards trefløjede<br />
hovedbygning og en<br />
hektar jord udenom tilbage.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Change language