1 - Grønt Miljø
1 - Grønt Miljø 1 - Grønt Miljø
De topkappede lindealléer Topkapning af gamle træer hører fortidens misforståede træpleje til. Alligevel blev løsningen valgt til Aastrup Allé og Skullerupholm Allé. Det skabte debat. Af Søren Holgersen Det er let at topkappe eller styne en gammel lindeallé. Det har man nyligt gjort i Aastrup Allé og i Skullerupholm Allé i Lejre Kommune vest for Roskilde. Men bør man gøre det? Det mener en række fagfolk ikke. De mener at alléerne er ødelagt og tilmed påtvinger kommunen en unødig omfattende og dyr drift. Den cirka 1 km lange Aastrup Allé fører fra nord mod 4 herregården Aastrup. Den består af 120 småbladet lind på 150-200 år. Godt 6 km mod øst ligger den kun 100 meter lange Skullerupholm Allé der fører fra syd mod herregården Skullerupholm. Den består af 29 tilsvarende gamle linde. Begge alléer er nu kappet ned i 3-5 meters højde. De var forsømt og begyndte ifølge kommunens vurdering at blive et sikkerhedsproblem. Der var Skullerupholm Allé før styningen (øverst) og efter styningen (nederst). Foto: Palle Bruselius. døde grene der kunne styrte ned på vejen. Nogle havde allerede gjordt det. Styning er løsningen I Lejre Kommunes tekniske forvaltning mente man at en styning var løsningen. Styning er kendt fra fortidens pilehegn i bondelandskabet. Med enkelte års mellemrum skar fortidens bønder træerne ned i 2-3 meter højde så man kunne bruge vidjerne til hegn - og siden til brænde. Men kunne denne styning også bruges i gamle lindealléer i et helt andet kulturlandskab og hvor træerne ikke havde været klippet i mands minde? Ja, vurderede man i kommunen efter en længere proces, forklarer Peter Østerbye der er konstitueret teknisk direktør. Sagen blev forberedt af en kommunalt ansat forstuddannet der dog fratrådte efter styningen af Aastrup Allé. Der er endnu ikke ansat nogen afløser, og der er ikke andre ansatte i kommunen med special- indsigt i pleje af gamle træer. Kommunen har ikke anvendt eksterne konsulenter i sagen. Derimod har kommunen drøftet sagen med den lokale historiker og medlem af Danmarks Naturfredningsforening, Bent Gottfredsen der har talt varmt for en styning. Han har dog ikke repræsenteret naturfredningsforeningen i sagen. „Men det var dengang vores opfattelse,“ siger Peter Østerbye. Annette Eigaard, naturog planmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, oplyser at kommunen ikke har talt med nogen der repræsenterer lokalafdelingen eller med sekretariatet. Planen om at renovere alléerne blev også forelagt Fredningsnævnet for Østsjælland. Det var nødvendigt fordi begge alléer er omfattet af landskabsfredninger. Formand for Fredningsnævnet, dommer ved Retten i Roskilde, Linda Lauritsen, oplyser at fredningsnævnet har vurderet om vedligeholdelsen generelt lå inden for intentionen med fredningen. På det grundlag fik kommunen tilladelse. Men nævnet har ikke forholdt sig til plejemetoden, understreger hun. Kritikken opstår I november blev Aastrup Allé stynet. Indtil da havde der ikke været lokal debat om sagen, men den kom da den nedskårne allé viste sig og Midtsjællands Folkeblad viste før- og efterbillede. Den lokalt bosiddende landskabsarkitekt Karen Attwell kontaktede kommunen - både Peter Østerbye og formand for Udvalget for Teknik & Miljø, Jan Vedel Heine (V) - for at undgå at Skullerupholm Allé skulle få samme behandling. „Jeg har aldrig nogensinde set en så total mishandling af træer som i dette tilfælde,“ udtalte hun senere til DR P4 Sjælland. Attwell fik også seniorrådgi- GRØNT MILJØ 1/2009
Aastrup Allé efter styningen (herover) og før styningen (herunder). Alle træerne er topkappet i 3-4 meters højde. Foto: Palle Bruselius. ver og træplejeekspert Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, til at se på sagen. „Den slags lavede man for 40 år siden, ikke nu. Den anvendte metode ødelægger træerne og dermed samfundsværdier der ikke kan genskabes,“ kommenterede han. Attwells og Kristoffersens begrundelser er at træerne som reaktion på styningen sætter masser af vanris på stammer og på sårkanter. Nyvæksten er derfor svagt fæstnet til stammen og sker i en højde der generer trafikken. Det kræver en løbende beskæring. De store sårflader åbner samtidig for råd i stammerne. Det skærper også plejebehovet og forkorter træernes levetid. Teknisk set er styningen derfor en forkert løsning, men også landskabeligt er den uheldig fordi de stynede træer er uden de gamle alléers landskabelige pondus. Hvis alléerne var farlige, var det fordi plejen havde været forsømt, men det kunne afhjælpes med en sundhedsbe- skæring, bl.a. ved at fjerne døde grene og fælde eventuelt enkelte farlige træer. Styning var unødvendig. Såvidt Kristoffersen og Attwell støttet af andre ikke-kommunale fagfolk. Midlertidigt udsat Interventionen betød at styningen af Skullerupholm Allé blev udsat. Men i den kommunale forvaltning var det fortsat opfattelsen at styning var det rigtige. Det fremgik af et notat som kommunens forvaltning udarbejdede. Vi havde ikke andre muligheder, forklarede Peter Østerbye til Midtsjællands Folkeblad. Aastrup Allé var ifølge Østerbye et sikkerhedsproblem. „Mange af træerne var syge, og der var overhængende risiko for nedstyrtning af grene med videre,“ sagde han og henviste til at metoden havde været drøftet med Lokalhistorisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Aastrup Gods, ligesom Fredningsnævnet var blevet hørt. Palle Kristoffersen afviser at træerne er syge. „Jeg har gået halvdelen af Aastrup Allé igennem og kun set én snitflade med råd. Det er en misforståelse at et træ er sygt fordi det får døde grene. Døde grene er en naturlig biologisk proces. Når de bliver farlige for trafikken er det et udtryk for at man ikke har overholdt sit forvaltningsmæssige ansvar som det bl.a. er beskrevet i Dansk Træ- plejeforenings norm Beskæring af træer,“ forklarer han. Peter Østerbye og og hans tekniske driftschef Henrik Bech Hjortbøl påpeger at der var flere træer med råd. „Vi har billeddokumentation af adskillige snitflader med råd, huller ned i træerne og andre skader på træerne,“ anfører Østerbye. Han henviste også til at Aastrup Allé før har været beskåret. En forklaring som også medlem af Danmarks Naturfredningsforening Bent Gottfredsen havde slået på. Man genoptager bare en kulturhistorisk behandling. Ifølge Karen Attwell har træerne senest været skåret hårdt tilbage i første halvdel af 1900-tallet. Det kan man stadig se på træerne. Man ved bare ikke nærmere hvordan træerne blev beskåret, men beskæringen kan være årsag til det råd nogle af træerne har i dag. Tidligere er det ifølge Palle Kristoffersen muligt at træerne blev klippet med jævne mellemrum så der opstod grenknuder. Derfor blev træet ikke lemlæstet som de er blevet nu. Nu vil træerne hurtigt begynde at rådne ned i stammerne, fastslår han og bemærker at styningen er foretaget 1-2 meter højere oppe end sidst stammerne blev kappet. Peter Østerbye bemærker også at den tidligere beskæring kan have medført at træerne har udviklet sig ustabilt, bl.a. fordi fortidens beskæring GRØNT MILJØ 1/2009 5
- Page 1 and 2: 4 De topkappede lindealléer 10 Bon
- Page 3: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
- Page 7 and 8: Med STIHLs superlækre Comfort sikk
- Page 9 and 10: Invasiv myrehær på vej mod Danmar
- Page 11 and 12: Brændeovnens aske er skrap gødnin
- Page 13 and 14: Byparken i Roskilde. Den åbne bæk
- Page 15 and 16: Byparken i Roskilde. Foto: Berit I.
- Page 17 and 18: Plads til gyvel i naturen Gyvlen er
- Page 19 and 20: ”Alt det der store byggeri, hvor
- Page 21 and 22: ler og helst til tiden, men for den
- Page 23 and 24: Plastelementer fyldt med betonsten
- Page 25 and 26: Nogle producenter venter en større
- Page 27 and 28: grønne ideer. Hvad der så godt ud
- Page 29 and 30: Vandmiljøplan når det ikke Fejler
- Page 31 and 32: Husqvarna ® PT 26D er vores nye, r
- Page 33 and 34: INVASIVE RYNKET ARTER ROSE HYPPIGST
- Page 35 and 36: INVASIVE ARTER Forskernes råd om a
- Page 37 and 38: FLORA DANICA En lille fødselsdagsk
- Page 39 and 40: Blåt bånd mellem morænebakker. M
- Page 41 and 42: Træ 55, Træfacader. Træinformati
- Page 43 and 44: Tekniske hjælpemidler er der bleve
- Page 45 and 46: Det er lykkedes at binde havnen sam
- Page 47 and 48: Finanskrisen har også ramt golfdan
- Page 49 and 50: Millioner til ‘Vand i Byer’ Ny
- Page 51 and 52: Havplanter som miljømålestok Havb
- Page 53 and 54: Gennem årene fik gården lov at st
Aastrup Allé efter styningen (herover) og før styningen (herunder). Alle træerne er topkappet i 3-4 meters højde. Foto: Palle Bruselius.<br />
ver og træplejeekspert Palle<br />
Kristoffersen, Skov & Landskab,<br />
til at se på sagen. „Den<br />
slags lavede man for 40 år siden,<br />
ikke nu. Den anvendte<br />
metode ødelægger træerne<br />
og dermed samfundsværdier<br />
der ikke kan genskabes,“ kommenterede<br />
han.<br />
Attwells og Kristoffersens<br />
begrundelser er at træerne<br />
som reaktion på styningen<br />
sætter masser af vanris på<br />
stammer og på sårkanter. Nyvæksten<br />
er derfor svagt fæstnet<br />
til stammen og sker i en<br />
højde der generer trafikken.<br />
Det kræver en løbende beskæring.<br />
De store sårflader åbner<br />
samtidig for råd i stammerne.<br />
Det skærper også plejebehovet<br />
og forkorter træernes levetid.<br />
Teknisk set er styningen<br />
derfor en forkert løsning, men<br />
også landskabeligt er den<br />
uheldig fordi de stynede træer<br />
er uden de gamle alléers landskabelige<br />
pondus.<br />
Hvis alléerne var farlige, var<br />
det fordi plejen havde været<br />
forsømt, men det kunne afhjælpes<br />
med en sundhedsbe-<br />
skæring, bl.a. ved at fjerne døde<br />
grene og fælde eventuelt<br />
enkelte farlige træer. Styning<br />
var unødvendig. Såvidt Kristoffersen<br />
og Attwell støttet af andre<br />
ikke-kommunale fagfolk.<br />
Midlertidigt udsat<br />
Interventionen betød at styningen<br />
af Skullerupholm Allé<br />
blev udsat. Men i den kommunale<br />
forvaltning var det fortsat<br />
opfattelsen at styning var det<br />
rigtige. Det fremgik af et notat<br />
som kommunens forvaltning<br />
udarbejdede. Vi havde ikke<br />
andre muligheder, forklarede<br />
Peter Østerbye til Midtsjællands<br />
Folkeblad.<br />
Aastrup Allé var ifølge Østerbye<br />
et sikkerhedsproblem.<br />
„Mange af træerne var syge,<br />
og der var overhængende risiko<br />
for nedstyrtning af grene<br />
med videre,“ sagde han og<br />
henviste til at metoden havde<br />
været drøftet med Lokalhistorisk<br />
Forening, Danmarks Naturfredningsforening<br />
og Aastrup<br />
Gods, ligesom Fredningsnævnet<br />
var blevet hørt.<br />
Palle Kristoffersen afviser at<br />
træerne er syge. „Jeg har gået<br />
halvdelen af Aastrup Allé igennem<br />
og kun set én snitflade<br />
med råd. Det er en misforståelse<br />
at et træ er sygt fordi det<br />
får døde grene. Døde grene er<br />
en naturlig biologisk proces.<br />
Når de bliver farlige for trafikken<br />
er det et udtryk for at man<br />
ikke har overholdt sit forvaltningsmæssige<br />
ansvar som det<br />
bl.a. er beskrevet i Dansk Træ-<br />
plejeforenings norm Beskæring<br />
af træer,“ forklarer han.<br />
Peter Østerbye og og hans<br />
tekniske driftschef Henrik Bech<br />
Hjortbøl påpeger at der var<br />
flere træer med råd. „Vi har<br />
billeddokumentation af adskillige<br />
snitflader med råd, huller<br />
ned i træerne og andre skader<br />
på træerne,“ anfører Østerbye.<br />
Han henviste også til at Aastrup<br />
Allé før har været beskåret.<br />
En forklaring som også<br />
medlem af Danmarks Naturfredningsforening<br />
Bent Gottfredsen<br />
havde slået på. Man<br />
genoptager bare en kulturhistorisk<br />
behandling.<br />
Ifølge Karen Attwell har<br />
træerne senest været skåret<br />
hårdt tilbage i første halvdel af<br />
1900-tallet. Det kan man stadig<br />
se på træerne. Man ved<br />
bare ikke nærmere hvordan<br />
træerne blev beskåret, men<br />
beskæringen kan være årsag<br />
til det råd nogle af træerne<br />
har i dag. Tidligere er det ifølge<br />
Palle Kristoffersen muligt at<br />
træerne blev klippet med jævne<br />
mellemrum så der opstod<br />
grenknuder. Derfor blev træet<br />
ikke lemlæstet som de er blevet<br />
nu. Nu vil træerne hurtigt<br />
begynde at rådne ned i stammerne,<br />
fastslår han og bemærker<br />
at styningen er foretaget<br />
1-2 meter højere oppe end<br />
sidst stammerne blev kappet.<br />
Peter Østerbye bemærker<br />
også at den tidligere beskæring<br />
kan have medført at træerne<br />
har udviklet sig ustabilt,<br />
bl.a. fordi fortidens beskæring<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 5
Change language