1 - Grønt Miljø

gmPUBLIKATIONER
Ny Havnegade i Horsens. De individuelle rækkehuse har giver gaden navnet -den engelske gade’. Fra bogen.
Parcelhuskvarteret var en havekoloni
Peter Dragsbo fortæller forstadens historie - især set fra provinsbyerne
Hvem opfandt parcelhuskvarteret?
Sådan hedder
bogen. Det giver den også svar
på, men undertitlerne ‘Forstaden
har en historie’ og ‘Plan
og boligbyggeri i danske forstadskvarterer
1900-1960’ er
langt mere dækkende for Peter
Dragsbos nye bog der er et
resultat af arbejdet på Dansk
Center for Byhistorie.
Forstaden er i fokus. Ikke
kun parcelhusene, selv om
netop historien om parcelhusene
hører til bogens mest interessante.
Begrebet stammer
fra udparcelleringerne til husmænd
på landet. I byen opstod
kolonihaver på midlertidigt
lejet jord, men mange steder
blev der også udstykket faste
haveparceller på købt jord -
som efterhånden blev bebygget,
først med skure, siden
med rigtige huse.
Den såkaldt jævne mand
kunne derved gradvist sikre sig
et parcelhus. Denne genvej
blev stoppet efter krigen, bl.a.
fordi der var alt for meget
slum. Men begrebet parcel -
der oprindeligt knyttede sig til
havedyrkning - hang ved. Inden
da var begrebet dog vævet
sammen med villaen - det
store og fine borgerlige hus
som opstod sidst i 1800-tallet.
Men forstæderne fra sidst i
1800-tallet til 1960’erne var
meget mere end villaer og parcelhuse.
Det var også dobbelthuse,
rækkehuse, karréer,
stokke, punkthuse. Og omfartsveje,
gadegennembrud,
40
zoneopdelinger og grønne
områder. Det hele præsenteres
sammen med den velfærds- og
boligpolitiske baggrund og de
skiftende kulturelle og arkitektoniske
bølger - der i årtier formede
sig som en kamp mellem
de engelske communities og
havebyer kontra den Le Corbusier-inspirerede
modernisme
med byggeri i stor skala.
Arbejderbevægelsen har
spillet en overraskende stor
rolle, ikke blot i forbindelse
med kommunale og almennyttige
byggerier samt arbejderbyggeforeninger,
men altså
også i udviklingen af parcelhuskvarteret.
Bogen bekræfter også at de
mange planer sjældent - for
ikke at sige aldrig - er helt gennemført,
men de var heller
ikke uden betydning. Overalt
finder man vellykket bebyggelse
som et resultat af ambitiøse
planer. Planlægningen
har haft en berettigelse - og en
åbenlys begrænsning. Og den
realiseres med ofte stor forsinkelse.
Det der blev kaldt inhuman
byplanlægning i 70’erne,
var ofte et resultat af store visioner
i 1940’erne knaphedssamfund.
De fritliggende parcelhuse
har altid været populære, viser
historien. Rækkehuse og andre
haveboligformer skulle planlæggerne
hele tiden kæmpe
for at for. Det var godt de
gjorde det, for de sikrer i dag
et mere varieret udbud af boliger.
Nogle steder - ikke mindst
i Horsens - var rækkehusene i
nogle årtier dominerende som
i England og Holland. Sådan
kunne det have været i hele
landet, men i sidste ende blev
det ifølge Dragsbo afgørende
af danskerne forbandt det fritliggende
hus med social klasse.
Forstaden er i alle tilfælde
udgangspunktet og eksemplerne
er overvejende hentet
fra provinsbyer. København
optræder - ellers ville historien
også have været amputeret og
uforståelig da København oftest
har ført an i udviklingen -
men i en uvant diskret rolle.
Dragsbo vil i det hele taget
gøre op med den traditionelle
byplanhistorie der gerne fortælles
af arkitekter med vægt
på København og har det med
at begynde med byplanloven i
1938. Men der var masser af
byplanlægning inden da, gerne
med ingeniører i fokus.
Det er en engageret og velillustreret
bog der også inddrager
udemiljøet, ikke kun som
historisk ophav til parcelhuset.
Dragsbo vil med bogen medvirke
til at rehabilitere den
ofte forkætrede forstad ved at
vise at den har en ofte spændende
historie og masser af
vellykkede bebyggelser. Det
lykkes, selv om teksten sine
steder er lidt tung og billedkvaliteten
generelt ikke er noget
at råbe hurra for. sh
Peter Dragsbo: Hvem opfandt parcelhuskvarteret?
Forstaden har en historie.
Syddansk Universitetsforlag 2008.
300 s. 290 kr. www.universitypress.dk.
Tegnestuen Vandkunsten.
Af Peter Davey, Søren Nielsen,
Claes Caldenby, Jan Albrechtsen,
Jens Thomas Arnfred. 90 s.
299 kr. www.arkfo.dk.
Præsentation af arbejder og
projekter fra de sidste ti år,
samt refleksioner over tiden,
byen og arkitekturen. Bag indholdet
står tegnestuens egne
folk foruden Claes Caldenby
fra Chalmers Arkitektskole i
Göteborg og Peter Davey, en
af Englands førende arkitektureksperter.
Siden det banebrydende
tæt/lave byggeri
Tinggården fra 1972 har Vandkunsten
påvirket og udviklet
vores forestillinger om boformer
og livet mellem husene og
har sat høj standard for både
byggeteknik og arkitektur.
Lighting the Landscape.
Art, Design, Technologies.
Af Roger Narboni. Birkhäuser
2004. 230 s. På engelsk.
www.birkhauser.de.
Ikke ny, men vær at gøre opmærksom
på. Bogen er en
lære- og håndbog der beskriver
landskabet og grønne områder
med lyssætningsøjne.
Hertil hører bl.a. den landskabsanalyse
der knytter sig til
belysningen og den forståelse
af lyset som kræves, f.eks. lysgengivelse
og tekniske forhold.
Endelig gennemgås 21
belysningsprojekter i tekst og
billeder.
Nordisk arkitektur. Af Niels
Ole Lund. Arkitektens Foalag
2008. 320 s. 480 kr.
www.arkfo.dk.
Klassikeren er revideret,
ajourført og omarbejdet med
nyoptagelser af de vigtigste
værker fra efterkrigstiden i de
skandinaviske lande.
Anlægsgartnerens afgang
fra faget. Af Inge Larsen og
Henning Hansen:. CASA, BAR
Jord til Bord, 2008. 128 s.
www.casa-analyse.dk.
Anlægsgartnerfaget er populært
og har stor søgning, holder
mange beskæftigede i
branchen op igen når de bliver
over 40 år. Det er der især tre
årsager til, nemlig hensynet til
deres helbred, at de kan få højere
løn i andre brancher og at
de gerne vil have mere indflydelse.
Undersøgelsen omfattede
100 anlægsgartnere ligeligt
fordelt mellem ophørte og ikke
ophørte anlægsgartnere.
GRØNT MILJØ 1/2009