You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
INVASIVE RYNKET ARTER ROSE<br />
HYPPIGST AF ALLE<br />
Rynket rose blev indført i<br />
begyndelsen af 1800-tallet<br />
fra bl.a. Sibirien, Kamtjatka<br />
og Korea og findes efterhånden<br />
næsten overalt i<br />
landet. Her er oplægget fra<br />
Peter Vestergaard og Ib<br />
Johnsen fra Biologisk Institut,<br />
Københavns Universitet.<br />
„De fleste studier af invasive,<br />
terrestiske plantearters,<br />
inklusiv rynket roses, påvirkning<br />
af miljøet, sammenligner<br />
invaderede arealer med<br />
umiddelbart tilgrænsende,<br />
upåvirkede arealer. I dette<br />
studie forsøges et alternativt<br />
approach.<br />
Da rynket rose i princippet<br />
udbreder sig centrifugalt<br />
ved hjælp af underjordiske<br />
udløbere fra det punk, hvor<br />
den har etableret sig, antages<br />
det, at radiære transekt-<br />
Hvor, hvilke og hvor tit?<br />
Det er begrænset med viden<br />
om de invasive plantearters<br />
udbredelse. I samarbejde med<br />
Atlas Flora Danica har Johannes<br />
Kollmann, Jan Thiele og<br />
kollegaer fra KU-LIFE, COWI og<br />
Atlas Flora Danica-projektet<br />
derfor forsøgt at kortlægge<br />
invasive fremmede plantearter<br />
i Danmark på national, regional<br />
og lokal skala.<br />
Det er sket i et forsøg på at<br />
besvare følgende spørgsmål<br />
om invasive arter: Hvilke arter<br />
mener vi? Hvor stor er deres<br />
relative hyppighed? Foretrækker<br />
arterne bestemte habitater?<br />
Er der regionale eller lokale<br />
forskelle i udbredelse?<br />
En del af svarene på de to<br />
første spørgsmål kan ses ud fra<br />
tabellen til højre. Rynket rose,<br />
kanadisk bakkestjerne, gyve,<br />
foder-kulsukker og kæmpebjørneklo<br />
er mest udbredt. På<br />
nationalt plan er det tydeligt<br />
at de bymæssige områder Østsjælland<br />
og Østjylland har den<br />
højeste koncentration af plantearter,<br />
både hjemhørende,<br />
indførte og invasive. De findes<br />
mest på lerede ruderater eller<br />
urbane arealer, sjældent på<br />
marker eller i nåleskov.<br />
At rynket rose er meget udbredt<br />
konstaterede også Jan<br />
Thiele på baggrund af under-<br />
linjer fra de upåvirkede omgivelser<br />
til midten af en given<br />
rose bevoksning vil afspejle<br />
det tidsmæssige forløb af rosens<br />
påvirkning af miljøet.<br />
Ud fra den antagelse blev<br />
der i 2005 etableret transektlinjer<br />
gennem fem rynket rosebestande<br />
i klitterne på Ølsemagle<br />
Revle. I kvadrater langs<br />
søgelser af 2343 specifikke steder<br />
i Danmark hvor COWI har<br />
lavet miljøvurderinger. Det er<br />
den hyppigst forekommende<br />
invasive art inde i landet. Undersøgelserne<br />
viser også at vejkorridorer<br />
lader til at sprede<br />
de invasive arter, og at invasioner<br />
af bjergfyr, Pinus mugo,<br />
truer Danmarks heder.<br />
Kortlægningen skal hjælpe<br />
til flere af de ting som der iføl-<br />
Frekvens i forhold<br />
til alle AFD-ruder<br />
Rynket rose* 0,92 0,36<br />
Kanadisk bakkestjerne* 0,92 0,06<br />
Gyvel* 0,80 0,32<br />
Foder-kulsukker 0,77 0,15<br />
Kæmpebjørneklo* 0,75 0,23<br />
Japan-pileurt* 0,70 0,17<br />
Mangebladet lupin* 0,69 0,08<br />
Glansbladet hæg* 0,59 0,27<br />
Armensk brombær 0,53 0,11<br />
Rød hestehov* 0,51 0,21<br />
Have-guldnælde 0,50 0,22<br />
Pastinak* 0,50 0,11<br />
Sildig gyldenris* 0,46 0,17<br />
Kanadisk gyldentis* 0,42 0,09<br />
Småblomstret balsamin* 0,39 0,27<br />
Spiræa 0,32 0,18<br />
Bjergfyr* 0,29 0,58<br />
Almindelig mahonie 0,25 0,15<br />
Kæmpe-pileurt* 0,22 0,14<br />
Kæmpe-balsamin* 0,17 0,27<br />
Tusindtop 0,15 0,09<br />
Japansk hestehov* 0,11 0,35<br />
linjerne blev artssammensætningen<br />
og dækningsgrad af<br />
karplanter, osser og lichener<br />
undersøgt. Desuden blev der<br />
taget jordprøver til fysisk-kemisk<br />
analyse.<br />
De indsamlede data viser at<br />
ved skudhøjder fra 50 cm ændres<br />
vegetationens artssammensætning,<br />
idet klitarter re-<br />
ge Johannes Kollmann mangler<br />
viden om: at forstå planteinvasionerne,<br />
at modellere og<br />
forudsige invasioner, samt at<br />
prioritere bekæmpelse. Da han<br />
netop beskæftiger sig med potentiel<br />
udbredelse, har han<br />
sammen med Rasmus Halfdan<br />
Jørgensen undersøgt rynket<br />
rose i kystlandskaber af Nationalpark<br />
Thy. Konklusionen er<br />
at arten i år 2034 vil have over-<br />
Frekvens i forhold til alle<br />
AFD-ruder med halvnaturhabitater<br />
duceres, mens mere næringskrævende<br />
arter får indpas.<br />
Parallelt hermed aftager lysmængden,<br />
og jordbundens<br />
indhold af organisk stof og<br />
ledningsevne forøges. Det<br />
gradvist forøgede næringsstofindhold<br />
langs transsektlinjerne<br />
bekræftes af stigende<br />
værdier af Ellenberg-N.<br />
Så længe rynket rose er lav<br />
(
Change language