1 - Grønt Miljø

Den invasive trussel
Konsekvenserne kan være store for planter og dyr, når uønskede arter dukker op og stortrives.
På en konference i december gjorde Skov- og Landskabsstyrelsen status.
Af Lars Thorsen
Nogle gange kommer de
nye arter selv luskende
over grænsen som en tyv i natten,
men som regel bliver de
kørt, fløjet og sejlet ind over
vores grænser af os selv. Og
nogle gange, tit faktisk, har de
eksisteret her i 50 til 100 år, før
de pludseligt breder sig voldsomt.
Under alle omstændigheder
er invasive arter kommet
på dagsordenen. Derfor
blev der kort før jul gjort status
for vores viden om de invasive
arter herhjemme til en workshop
hos København Universitets
Center for Invasive Arter.
Der er nemlig langt flere
invasive og potentielt invasive
arter end dem medierne og
haveejerne koncentrerer sig
om. Navne som ‘dræbersnegle’
eller ‘dræbergopler’ vækker
opsigt, selv om det er tvivlsomt
om de to arter nogen sinde
har taget livet af andet end
henholdsvis kålhoveder eller
lidt plankton. Men selv om nye
arter siden tidernes morgen
har fundet nye græsgange
Til workshoppen om invasive arter, der blev afholdt på Frederiksberg i
København, var der opsat 17 plakater med resultater fra alle sider af
den danske forskning om invasive arter. Der blev diskuteret lystigt.
32
hvor de pludselig kunne stortrives
på bekostning af den eksisterende
flora eller fauna, er
al snakken om invasive arter
alligevel forholdsvis ny.
Ingen talte om invasive arter
før omkring 1990. Her var der i
stedet fokus på skadedyr. Sådan
er det ikke længere, fortalte
lektor på Biologisk Institut
på Københavns Universitet,
Jes Søe Pedersen. I løbet af
2009 vil Skov- og Naturstyrelsen
præsentere sin handlingsplan
for invasive arter.
Da invasive arter på globalt
plan er en af de største trusler
imod biologisk mangfoldighed,
er handlingsplanen også
et vigtigt skridt for at vi kan
leve op til vores forpligtelse
over for EU om at standse tilbagegangen
af arter inden
2010. Det er hensigten med
handlingsplanen at der skal
sættes ind med både forebyggelse
og bekæmpelse. For tiden
er Skov- og Naturstyelsen
ved at bearbejde de indkomne
høringssvar.
INVASIVE ARTER
SÅDAN DEFINERES EN INVASIV ART
■ Det kan være svært at definere en invasiv art, for ligesom
tilflyttere på landet selv efter generationer anses som udefrakommende,
er mange arter først sent begyndt at te sig
invasivt selv om de har eksisteret her i tusinder af år.
■ Jes Søe Pedersen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet
definerede en invasiv art således: ”When a species
spreads ...and sombody cares.” Der er nemlig ikke noget kategorisk
anderledes på invasive arter og andre arter, for alle
spreder sig, og hvad er forskellen på naturlig udvidelse af
udbredelsesområde og en invasion? Ifølge Jes Søe Pedersen
ligger forskellen i vores opfattelse af den nye art.
■ Center for Invasive Species’ definition i deres høringssvar
til Miljøministeriet lyder: ”En invasiv art er en introduceret
art der enten har spredt sig hastigt i en ny region, hvor den
har etableret store bestande, og/eller har haft skadelige effekter
på oprindelige arter og det modtagende økosystem.”
GYVEL TRUER PRÆRIEN. HÆG INVADERER OS
■ Gyvel er er en vigtig, naturlig del i hede, krat, skov,
bryn og klit. I Nordamerika er det anderledes. Her er
gyvel i færd med at brede sig ud over den karakteristiske
prærie med den lave, tørre vegetation. Da gyvel samtidig
har kvælstoffikserende bakterier ved rødderne, ændres
jorden og presser naturligt forekommende arter.
■ Til gengæld vokser problemerne herhjemme med den
glansbladede hæg der er et stort og fint træ i Nordøstamerika,
og kan sammenlignes med kirsebærtræet. Det
håbede man på at få gavn af da træet blev indført og
plantet i skovbryn og hegn og som hjælpeart for bl.a. eg.
Men den er svær at bekæmpe, når den først har etableret
sig. Nu spreder den sig på heder og i lyse skove.
GRØNT MILJØ 1/2009