1 - Grønt Miljø

Gammel gadejord
i juridisk tomrum
Siden landsbyfællesskabets
tid har der været gadejord
og anden fællesjord der aldrig
blev udskiftet. Den ligger
- tit uden afklaret ejendomsret
- som et juridisk
fortidslevn i landsbyerne og
kan som sådan give problemer
når kommunen f.eks.
skal forholde sig til matrikler
og private fællesveje på
gadejord, skriver jurist René
Aggersbjerg fra Landinspektørfirmaet
LE34 i Dansk Vejtidsskrift
(11/2008).
Det juridiske grundlag for
ophævelsen af landsbyfællesskabet
var Forordningen
om Jordfællesskabets Ophævelse
af 23. april 1781.
Den fritog gadejorden - den
fælles jord inde i landsbyen
med gadeekæret - men også
grusgrave, søer, vandinger
mv. Senere har bylaug i
flere tilfælde håndhævet
ejendomsretten til den fælles
jord. I andre tilfælde er
den administreret af kommunen
der dog ikke kan
disponere retsligt over den.
En delvis afklaring kom
med udstykningsloven i
1990. §46: „Et areal der før
forordningen af 23. april
1781 om Jordfællesskabets
Ophævelse var til fælles
brug for samtlige bymænd
eller hartkornsejere, og som
til stadighed har vært registreret
i matriklen som et
areal til denne brug, anses
for at tilhøre vedkommende
kommune, med mindre andre
godtgør at have ejendomsret
til arealet.“Det betød
dog ikke at gadejorden
nu er kommunens. Men
kommunen kan få den gennem
en ansøgning til Tinglysningsretten
og en tinglysningssag
der bl.a. tager stilling
til hævdsspørgsmål.
Når kommunen ejer jorden
kan den disponere retsligt
over den. F.eks. sælge
jorden. Og administrere smidigt
i vejspørgsmål, f.eks.
når der skal etableres privat
fællesvej på arealet, og ejeren
skal inddrages i bl.a.
partshøringer. Med ejerskabet
følger brugs- og servitutrettigheder
dog med. sh
22
PÅ KONGELIG TALEFOD
Under et tv-interveiw i 1986 blev
den engelske Prins Charles spurgt
om sine havevaner. ”Jeg kommer
bare i haven og taler med planterne,
det er virkelig meget vigtigt
at tale med dem. De reagerer,”
svarede han. Denne udtalelse blev
latterliggjort i mange år efter. Det
samme skete da den hollandske
prinsesse Irene van Lippe-Biesterfeld
i sin bog ‘Dialog with Naturen’
fra 1997 skrev at hun talte
med træerne. Foto: Daily Mail.
Tal ikke med
din plante
RÅB
Af Lars Thorsen
I
et interview i 1986 afslørede
Englands Prince Charles at
han talte med sine planter, og
at de reagerede på hans ord.
Det blev han hånet for i årevis
i den engelske formiddagspresse.
Den dag i dag vil de fleste
nok ryste lidt på hovedet
hvis de opdager en der taler
sødt til en af sine spirende venner.
Men noget er der alligevel
om snakken. På Penn State
University er lederen af afdeling
for horticulture, Rich Marini
ikke i tvivl.
”Der er bevis på at planter
reagerer på lyd. Faktisk reagerer
planter hele tiden på stimuli
fra omgivelserne, for evnen
til at reagere er af afgørende
betydning for at overleve.
Vind eller vibrationer vil give
forandringer i plantens vækst,
og da lyd jo grundlæggende
er vibrationer, er det mit gæt
at denne vibration skaber en
reaktion hos planten. Planter
der bliver udsat for vind, producerer
eksempelvis et væksthæmmende
hormon kaldet
ethylen der får planten til at
blive lavere og have tykkere
stængler,” siger Rich Marini.
Til gengæld afviser han den
teori at vores udåndingslufts
indhold af 5% kultveilte skulle
have en positiv effekt på plantens
vækst. ”Niveauet af CO2 påvirker ganske viste plantens
fotosyntese, men folk ville være
nødt til at tale med den enkelte
plante i flere timer om
dagen for at skabe øget
vækst,” forklarer Rich Marini.
At lydens vibrationer kan påvirke
en plantes vækst underbygges
af en undersøgelse offentliggjort
i tidsskriftet Nature
i 2007 af forskere fra Sydkoreas
National Institute of
Agricultural Biotechnology.
Her viste det sig at to af de gener
- kaldet rbcS og Ald - som
afgør en plantes reaktion på
lys, blev aktiveret der blev spillet
musik på over 70 decibel.
Det er højere end niveauet
for normal tale, men måske er
det alligevel ikke højt nok. En
canadisk afhandling viste at
musikken skulle helt op på 92
decibel for at der var nogen
effekt på planten. Den tilladte
grænse for støj på arbejdspladser
herhjemme er 85 decibel,
så der skal råbes igennem.
Spørgsmålet har også tiltrukket
mange uvidenskabelige
analyser og forsøg i tidens løb.
Allerede i 1848 udgav den tyske
professor og psykolog Gustav
Theodor Fechner bogen
‘Nanna eller om planternes
sjæleliv’ hvor han præsenterede
den teori at planter havde
gavn af menneskelig samtale.
Ketchupgiganten Heinz er
for tiden i gang med et forsøg,
hvor alle kan skrive en besked
som en computer bagefter læser
op for en tomatplante.
Der er dog kun én testplante
og én kontrolplante. Se selv på
www.talktotheplant.com. En
engelsk landmand satte hovedtelefoner
med beroligende
musik på en lille tomat. Den
blev 2 kg stor. Hmm.
Programmet Myth Busters
på Discovery Channel har testet
tesen ‘det hjælper at tale
med sine planter’. Fem grupper
af planter blev placeret i
fem drivhuse hvor alle faktorer
bortset fra lyden var ens. En
gruppe blev sat i tavshed, en
blev talt til roligt og kærligt,
en fik det ene møgfald efter
det andet, en hørte klassisk
musik og en hørte heavy metal.
Efter fire uger var der næsten
ingen forskel i planternes
vægt. Planterne som havde
hørt heavy metal vejede dog
mest, mens planterne i stilhed
vejede mindst. Myteknuserne
kunne dog hverken afvise eller
bekræfte tesen.
Hverken musik eller kælne
ord kan erstatte lys, vand eller
næring, men lyden kan måske
gøre en lille forskel. Især med
fuld volumen på anlægget og
lungerne. Det gælder også hvis
du skulle få fingrene i LP’en
‘Music to Grow Plants By’ som
blev indspillet i 1970 af tandlægen
George Milstein. ❏
KILDER
www.talktotheplant.com
www.dailymail.co.uk
www.rps.psu.edu
www.jerrybaker.com
www.home-herb-garden.com
www.sunnygardens.com
http://connect.bioneers.org/
Mythbusters nr 23 på Discovery
Channel
GRØNT MILJØ 1/2009