1 - Grønt Miljø

4 De topkappede lindealléer 

10 Bonus styrker helheden og fodslaget 

12 Grøn tid er skøn tid 

16 Udbudsforskrift for ledningsanlæg i jord 

18 Anlægsgartnere er legende børn 

24 Vist kan det nytte 

32 Den invasive trussel 

42 Anlægsgartnerne stopper når de er 40 

52 Drømmen om et Holberg-sted 

1 JANUAR 2009 

Grønt Miljø 

GRØNT MILJØ 1/2009 1

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

KORTEGAARD.DK 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Danske træer 

til 

danske anlæg 

Vi gør Danmark 

grønnere 

P. Kortegaards 

Planteskole 

5550 Langeskov 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

„Vi vil være 

Danmarks bedste 

anlægsgartnerfirma. 

Prøv at teste os!“ 

Medarbejderne i Lars Aarup A/S 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 1/2009

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

FORTIDENS TRÆPLEJE 

Fortidens voldsomme og lemlæstende træpleje dukker stadigvæk 

op i ny og næ. Som i Aastrup Allé og Skullerupholm 

Allé i Lejre Kommune hvor 150-200-årige linde er topkappet 

i 3-4 meters højde. Det burde ikke kunne ske. Og da slet ikke 

efter kommunalreformen hvor sigtet bl.a. var at kommunerne 

blev store nok til at kunne agere professionelt. 

Set med kommuneøjne kan sagen fremstilles sådan: Træerne 

er farlige fordi plejen har været forsømt. Der skal noget 

drastisk til, men helst uden at fælde. Så vi styner. Det er 

der noget kulturhistorisk i, og vi kan bevare træerne i en del 

år selv om behandlingen skaber råd og forudsætter løbende 

beskæring. Så pyt med at topkapning ikke er stuerent. 

Og hvad siger kritikerne? Man skal ikke styne. Problemet 

kan klares med en sundhedsbeskæring hvor man fjerner 

døde grene og fælder eventuelle rigtigt farlige træer. Så 

bevarer man alléerne som alléer, undgår invaliderende såringer 

og får træerne til at leve så længe som muligt. 

Sagen har givet engageret lokal debat og har været afsporet 

af misforståelser. F.eks. kommunens udtalelse om at træerne 

er syge. Hvad de ikke er. Som naturligt er for gamle 

træer var de begyndt at få døde grene. Det er også problematisk 

at kommunen fejlagtigt har henvist til Fredningsnævnet 

og Danmarks Naturfredningsforening som støtte 

for sin beslutning. Kommunens løsning er også diskutabel. 

Ret beset er topkapning vel stadig en løsning når man bevidst 

accepterer at levetiden forkortes og at man beskærer 

fast med få års mellemrum? Men den bør kun bruges hvis 

alt andet er udelukket, og man ikke hellere vil fælde og 

plante nyt. Derfor burde alléerne ikke have været stynet. 

Der er der alt for mange friske snitflader til. 

Med Vorherres hjælp bliver træerne nok grønne igen, mener 

borgmesteren. Ja, men det ændrer ikke ved at man 

unødvendigt har mistet samfundsværdier. Måske kan man 

også frygte at sagen giver folk i almindelighed en forkert 

opfattelse af hvordan gamle træer skal plejes. På den anden 

side kan sagen også gøre et vist indtryk på politikere og embedsmænd 

så vi ikke får lignende sager fremover, ikke blot i 

Lejre. Mener de ikke også at man skal bruge al den dyrt oparbejdede 

viden der faktisk findes? 

FORSIDEN 

Aastrup Allé er stynet - eller topkappet. Forsømt pleje ledte 

til en drastisk beslutning i Lejre Kommune. Snitfladerne viser 

at stort set ingen af lindetræerne er rådne eller hule. De 

kunne være blevet bevaret med en sundhedsbeskæring. 

Træerne har i øvrigt været klippet i gamle dage. Man kan 

stadig ane stedet 1-2 meter under styningen. Dengang var 

det nok en regelmæssig behandling hvor man skar tilbage 

til grenknuder. Foto: Palle Kristoffersen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755. 


De topkappede lindealléer 

Topkapning af gamle træer hører fortidens misforståede træpleje til. 

Alligevel blev løsningen valgt til Aastrup Allé og Skullerupholm Allé. Det skabte debat. 

Af Søren Holgersen 

Det er let at topkappe eller 

styne en gammel lindeallé. 

Det har man nyligt gjort i 

Aastrup Allé og i Skullerupholm 

Allé i Lejre Kommune 

vest for Roskilde. Men bør man 

gøre det? Det mener en række 

fagfolk ikke. De mener at alléerne 

er ødelagt og tilmed påtvinger 

kommunen en unødig 

omfattende og dyr drift. 

Den cirka 1 km lange Aastrup 

Allé fører fra nord mod 

4 

herregården Aastrup. Den består 

af 120 småbladet lind på 

150-200 år. Godt 6 km mod øst 

ligger den kun 100 meter lange 

Skullerupholm Allé der fører 

fra syd mod herregården 

Skullerupholm. Den består af 

29 tilsvarende gamle linde. 

Begge alléer er nu kappet ned 

i 3-5 meters højde. De var forsømt 

og begyndte ifølge kommunens 

vurdering at blive et 

sikkerhedsproblem. Der var 

Skullerupholm Allé før styningen (øverst) og efter styningen (nederst). Foto: Palle Bruselius. 

døde grene der kunne styrte 

ned på vejen. Nogle havde allerede 

gjordt det. 

Styning er løsningen 

I Lejre Kommunes tekniske forvaltning 

mente man at en styning 

var løsningen. Styning er 

kendt fra fortidens pilehegn i 

bondelandskabet. Med enkelte 

års mellemrum skar fortidens 

bønder træerne ned i 2-3 

meter højde så man kunne 

bruge vidjerne til hegn - og siden 

til brænde. Men kunne 

denne styning også bruges i 

gamle lindealléer i et helt andet 

kulturlandskab og hvor 

træerne ikke havde været klippet 

i mands minde? 

Ja, vurderede man i kommunen 

efter en længere proces, 

forklarer Peter Østerbye der er 

konstitueret teknisk direktør. 

Sagen blev forberedt af en 

kommunalt ansat forstuddannet 

der dog fratrådte efter styningen 

af Aastrup Allé. Der er 

endnu ikke ansat nogen afløser, 

og der er ikke andre ansatte 

i kommunen med special- 

indsigt i pleje af gamle træer. 

Kommunen har ikke anvendt 

eksterne konsulenter i sagen. 

Derimod har kommunen 

drøftet sagen med den lokale 

historiker og medlem af Danmarks 

Naturfredningsforening, 

Bent Gottfredsen der har talt 

varmt for en styning. Han har 

dog ikke repræsenteret naturfredningsforeningen 

i sagen. 

„Men det var dengang vores 

opfattelse,“ siger Peter Østerbye. 

Annette Eigaard, naturog 

planmedarbejder i Danmarks 

Naturfredningsforening, 

oplyser at kommunen ikke har 

talt med nogen der repræsenterer 

lokalafdelingen eller med 

sekretariatet. 

Planen om at renovere alléerne 

blev også forelagt Fredningsnævnet 

for Østsjælland. 

Det var nødvendigt fordi begge 

alléer er omfattet af landskabsfredninger. 

Formand for 

Fredningsnævnet, dommer 

ved Retten i Roskilde, Linda 

Lauritsen, oplyser at fredningsnævnet 

har vurderet om vedligeholdelsen 

generelt lå inden 

for intentionen med fredningen. 

På det grundlag fik kommunen 

tilladelse. Men nævnet 

har ikke forholdt sig til plejemetoden, 

understreger hun. 

Kritikken opstår 

I november blev Aastrup Allé 

stynet. Indtil da havde der ikke 

været lokal debat om sagen, 

men den kom da den nedskårne 

allé viste sig og Midtsjællands 

Folkeblad viste før- og 

efterbillede. Den lokalt bosiddende 

landskabsarkitekt Karen 

Attwell kontaktede kommunen 

- både Peter Østerbye og 

formand for Udvalget for Teknik 

& Miljø, Jan Vedel Heine 

(V) - for at undgå at Skullerupholm 

Allé skulle få samme behandling. 

„Jeg har aldrig nogensinde 

set en så total mishandling 

af træer som i dette 

tilfælde,“ udtalte hun senere 

til DR P4 Sjælland. 

Attwell fik også seniorrådgi- 


Aastrup Allé efter styningen (herover) og før styningen (herunder). Alle træerne er topkappet i 3-4 meters højde. Foto: Palle Bruselius. 

ver og træplejeekspert Palle 

Kristoffersen, Skov & Landskab, 

til at se på sagen. „Den 

slags lavede man for 40 år siden, 

ikke nu. Den anvendte 

metode ødelægger træerne 

og dermed samfundsværdier 

der ikke kan genskabes,“ kommenterede 

han. 

Attwells og Kristoffersens 

begrundelser er at træerne 

som reaktion på styningen 

sætter masser af vanris på 

stammer og på sårkanter. Nyvæksten 

er derfor svagt fæstnet 

til stammen og sker i en 

højde der generer trafikken. 

Det kræver en løbende beskæring. 

De store sårflader åbner 

samtidig for råd i stammerne. 

Det skærper også plejebehovet 

og forkorter træernes levetid. 

Teknisk set er styningen 

derfor en forkert løsning, men 

også landskabeligt er den 

uheldig fordi de stynede træer 

er uden de gamle alléers landskabelige 

pondus. 

Hvis alléerne var farlige, var 

det fordi plejen havde været 

forsømt, men det kunne afhjælpes 

med en sundhedsbe- 

skæring, bl.a. ved at fjerne døde 

grene og fælde eventuelt 

enkelte farlige træer. Styning 

var unødvendig. Såvidt Kristoffersen 

og Attwell støttet af andre 

ikke-kommunale fagfolk. 

Midlertidigt udsat 

Interventionen betød at styningen 

af Skullerupholm Allé 

blev udsat. Men i den kommunale 

forvaltning var det fortsat 

opfattelsen at styning var det 

rigtige. Det fremgik af et notat 

som kommunens forvaltning 

udarbejdede. Vi havde ikke 

andre muligheder, forklarede 

Peter Østerbye til Midtsjællands 

Folkeblad. 

Aastrup Allé var ifølge Østerbye 

et sikkerhedsproblem. 

„Mange af træerne var syge, 

og der var overhængende risiko 

for nedstyrtning af grene 

med videre,“ sagde han og 

henviste til at metoden havde 

været drøftet med Lokalhistorisk 

Forening, Danmarks Naturfredningsforening 

og Aastrup 

Gods, ligesom Fredningsnævnet 

var blevet hørt. 

Palle Kristoffersen afviser at 

træerne er syge. „Jeg har gået 

halvdelen af Aastrup Allé igennem 

og kun set én snitflade 

med råd. Det er en misforståelse 

at et træ er sygt fordi det 

får døde grene. Døde grene er 

en naturlig biologisk proces. 

Når de bliver farlige for trafikken 

er det et udtryk for at man 

ikke har overholdt sit forvaltningsmæssige 

ansvar som det 

bl.a. er beskrevet i Dansk Træ- 

plejeforenings norm Beskæring 

af træer,“ forklarer han. 

Peter Østerbye og og hans 

tekniske driftschef Henrik Bech 

Hjortbøl påpeger at der var 

flere træer med råd. „Vi har 

billeddokumentation af adskillige 

snitflader med råd, huller 

ned i træerne og andre skader 

på træerne,“ anfører Østerbye. 

Han henviste også til at Aastrup 

Allé før har været beskåret. 

En forklaring som også 

medlem af Danmarks Naturfredningsforening 

Bent Gottfredsen 

havde slået på. Man 

genoptager bare en kulturhistorisk 

behandling. 

Ifølge Karen Attwell har 

træerne senest været skåret 

hårdt tilbage i første halvdel af 

1900-tallet. Det kan man stadig 

se på træerne. Man ved 

bare ikke nærmere hvordan 

træerne blev beskåret, men 

beskæringen kan være årsag 

til det råd nogle af træerne 

har i dag. Tidligere er det ifølge 

Palle Kristoffersen muligt at 

træerne blev klippet med jævne 

mellemrum så der opstod 

grenknuder. Derfor blev træet 

ikke lemlæstet som de er blevet 

nu. Nu vil træerne hurtigt 

begynde at rådne ned i stammerne, 

fastslår han og bemærker 

at styningen er foretaget 

1-2 meter højere oppe end 

sidst stammerne blev kappet. 

Peter Østerbye bemærker 

også at den tidligere beskæring 

kan have medført at træerne 

har udviklet sig ustabilt, 

bl.a. fordi fortidens beskæring 


også skabte råd. „Også derfor 

var vi meget utrygge ved de 

meget store grene og stammer 

der var vokset op fra de oprindelige 

styninger,“ anfører han. 

Kronerne faldt alligevel 

Forvaltningens notat blev forelagt 

Udvalget for Teknik & Miljø 

den 2. december. Og godkendt. 

Styningen kunne gå i 

gang den 4. december. 

Karen Attwell kontaktede 

nu borgmester Flemming Jensen 

(V) med sine argumenter. 

Han satte igen arbejdet i bero 

og iværksatte et møde i Skullerupholm 

Allé hvor styningen 

samme dag skulle begynde. 

Her mødte alle parter op. 

Efter timers drøftelse konkluderede 

Jan Vedel Heine, 

formand for Udvalget for Teknik 

& Miljø, at der skulle ske en 

mindre indgribende beskæring. 

De døde grene skulle fjernes 

og nogle kroner skulle reduceres 

højst 3 meter. Alléen 

skulle desuden nyplantes i løbet 

af de næste fem til syv år. 

Det gik man så i gang med 

den følgende mandag. Men 

det blev alligevel til styning. 

Da arbejdet begyndte, stødte 

koummunens entreprenør på 

et træ der var hult. Da de næste 

træer blev beskåret så det 

ud som om flere var i lige så 

dårlig stand, forklarer Peter 

Østerbye. „Vi har på det 

grundlag genovervejet de to 

løsninger, styning eller beskæring. 

Der er i valget mellem de 

to løsninger mange interesser 

at afveje, men der er ikke tvivl 

om at sikkerheden for trafikanterne 

og naboerne til allé- 

6 

Snitflade fra et af træerne i Aastrup Allé. Enkelte træer er ikke i orden, 

nok på grund af en tidligere kapning. Foto: Henrik Bech Hjortsbøl. 

en må veje meget tungt,“ oplyste 

han i en e-mail til mødedeltagerne. 

Østerbye traf i dialog med 

borgmester Flemming Jensen 

beslutning om at gennemføre 

styningen. Medvirkende til 

denne beslutning var ifølge 

Østerbye at en beboer ved alléen 

var utilfreds og utryg ved 

at alléen ikke skulle stynes. 

„Ved styningen bevarer vi træerne 

i en årrække frem, med 

et anderledes udtryk, det ved 

vi godt. Det er prisen for at 

den løbende vedligeholdelse 

før har været forsømt,“ svarer 

Østerbye på spørgsmålet om 

hvorfor man så ikke bare fældede 

allén og planter nyt. 

Eksperter tilbagevist 

Karen Attwell forstår ikke begundelsen: 

„Det undrer mig 

da det jo netop var blevet eftervist 

af eksperterne at forvaltningen 

ikke havde viden til 

at foretage en faglig bedøm- 

melse af træernes tilstand. Eksperterne 

fandt også nedskæring 

ukorrekt og unødvendig i 

forhold til træernes farlighed,“ 

udtalte hun til Midtsjællands 

Folkeblad. 

„Min opfattelse var at da vi 

forlod det møde, da var det aftalen 

at det skulle ske på en 

anden måde, men efterfølgende 

blev beslutningen omgjort i 

forbindelse med udførelsen af 

arbejdet,“ forklarede Palle Kristoffersen 

til DR P4 Sjælland. 

Hertil svarede borgmester 

Flemming Jensen: „Nu var det 

ikke et beslutningsmøde, det 

var et møde hvor man skulle 

afveje synspunkter, og så har 

vore driftsfolk truffet de beslutninger 

der skal laves.“ 

Palle Kristoffersen afviser at 

man bør styne hele alléen fordi 

man finder et enkelt træ 

med råd. „Så fælder man det 

selvfølgelig. Man styner ikke 

dem alle. Og hvis træerne var 

så dårlige, var det bedre at 

Alle parter mødes i Skullerupholm Allé. Man finder et kompromis. Eller gør man? På billedet ser man bl.a. Jan 

Vedel Heine længst til venstre og derefter Palle Kristoffersen i orange dress. Foto: Palle Bruselius. 

fælde dem helt og plante nye. 

Styningen er i alle tilfælde den 

dårligste løsning af alle.“ 

Rystet og målløs 

Carsten Visler, træplejekonsulent 

og formand for Dansk 

Træplejeforening, har også 

besigtiget alléen efter topkapningen. 

„Jeg har kun visuelt 

bedømt træernes snitflader, de 

var alle lyse og uden antydninger 

af råd,“ oplyser han. „Jeg 

var og er stadigvæk rystet og 

målløs over at se den uansvarlige 

og uprofessionelle måde 

træerne er behandlet på, idet 

der her er tale om store danske 

kulturværdier i form af historiske 

herregårdsalléer.“ 

Visler anbefaler at en træundersøgelse 

er grundlag for 

en renovering af en allè. Den 

udføres af offentlige og private 

træplejekonsulenter og omfatter 

en specifik måling og 

vurdering af det enkelte træs 

vitalitet og en plejeplan. Selve 

plejen bør ifølge Visler udføres 

af certificerede træplejere der 

er særligt uddannet til at klatre 

i træer med motorsav og foretager 

de korrekte afskæringer. 

Han bemærker at Dansk 

Træplejeforening henviser til 

lokale træplejekonsulenter og 

certificerede træplejere. 

Alléerne i Lejre er problematiske 

eksempler, men ikke enestående, 

sådan som det f.eks. 

fremgår af den seneste formandsberetning 

fra Erik Hoffmeyer, 

Fonden for Træer og 

Miljø: „Vi er meget opmærksom 

på et efterhånden stigende 

problem med at træer under 

påskud af et eller andet 

som slet ikke har væsentlig gyldighed, 

beskæres eller fældes,“ 

skriver Hoffmeyer. 

Ifølge Karen Attwell er problemet 

i Lejre at kommunen 

ikke bruger den viden om træpleje 

som faktisk findes: „Det 

er sagen om alléerne det bedste 

eksempel på.“ sh 

KILDER 

Midtsjællands Folkeblad. Artikler november 

2008 - januar 2009 af Palle 

Bruselius. 

DR P4 Sjælland 9.1.2009. 

Samtaler/e-mailkorrespondance med 

med Palle Kristoffersen 17.1.09, Carsten 

Visler 17.1.09, Annette Eigaard 

19.1.09, Linda Lauritsen 19.1.09, Peter 

Østerbye 19.1.09, Henrik Bech Hjortbøl 

20.1.09, Karen Attwell 20.1.09. 

Fonden for Træer og Miljø 2007. Beretning 

fra Erik Hoffmeyer. 

Diverse korrespondancer i sagen. 

Dansk Træplejeforening kontaktez via 

www.dansk-traeplejeforening.dk. 


Med STIHLs superlækre Comfort sikkerhedsbukser 

kan du holde varmen og undgå skader. Bukserne 

er fremstillet i fullstretchmateriale, hvilket giver 

optimal bevægelsesfrihed og eminent pasform. 

Buksernes ydre lag beskytter mod slag og pludselige 

bevægelser fra savkæden og grene. 

De angivne priser er excl. moms 

Pas på dig selv. 

Skoven er en af verdens hårdeste arbejdspladser. 

Kulde, bidende blæst og væde sætter sine spor, og det 

er ryggen, hofterne og benene, der må betale prisen. 

Men bare rolig, der er håb forude. Verdens mest solgte 

motorsavsmærke tilbyder nu ergonomisk designet 

sikkerhedsbeklædning, der både varmer og beskytter 

din krop. 

Kig ind hos vores specialister hos den Servicerende 

faghandler. Her får du råd og tips om, hvordan du 

bedst beskytter dig og minimerer risikoen for skader. 

www.stihl.dk | tel. 3686 0500 

STIHL MS 260 EU er en ergonomisk 

designet motorsav til professionelt brug. 

Klarer alt fra den første udtynding til den 

endelige afdrift. 

The leader gives it all. 

To bomstærke 

tilbud! 

STIHL MS 260 EU 

Køb en rigtig professionel motorsav. 

Normalpris kr. 4.396,- NU kr 3.436,- 

Comfort sikkerhedbukser 

Køb vores bekvemme Comfort 

sikkerhedsbukser, og få vores 

superlækre underbukser med 

i købet for kun kr. 1.436,- 

Normalpris kr. 1.564,- 

Du sparer kr. 128,- 

Tilbudet gælder fra 01.01. til 31. 03. 2009. 

Med forbehold for udsolgt. 

Med de superlækre Comfort sikkerhedsbukser fra STIHL 

kan du holde varmen og undgå skader. Bukserne giver optimal 

bevægelsesfrihed og har en eminent pasform, med det 

ydre lag, der beskytter mod slag og pludselige bevægelser 

fra savkæden og grene. 

GRØNT MILJØ 1/2009 7 

+

Ny BIPS-struktur 

til digitalt byggeri 

BIPS, der leverer standardbeskrivelser 

til bygge- og anlægsområdet, 

har præsenteret en 

ny beskrivelsesstruktur B1.000. 

Den er tilpasset tidens krav, 

navnlig med hensyn til digital 

udveksling. I løbet af året følger 

alle de fagspecifikke beskrivelsesværktøjer 

trop. 

BIPS bestræber sig på at udvikle 

sine beskrivelser så de 

kan indgå som en integreret 

del af den it-baserede ‘Building 

Information Model’ der 

bl.a. kendetegnes af tredimensionale 

tegninger. Sigtet er at 

projektbeskrivelsen skrives under 

projekteringen og ikke 

klistres på bagefter. 

Samtidig med den ny struktur 

er sidste del af bekendtgørelsen 

om det digitale byggeri 

trådt i kraft. Hele pakken - herunder 

projektweb, digital byggeplads 

og 3D-modeller - gælder 

nu for alt statslig nybyggeri 

og renovering over 3 mio. 

kr. Til en af hjørnestenene - 

det fælles sprog Dansk Bygge 

Klassifikation - efterlyses fortsat 

en driftsansvarlig. 

Sitkagran angribes 

hårdt af barkbiller 

Sitkagran der især vokser i 

vestjyske plantager, er gennem 

de seneste tre år slemt plaget 

af barkbillen Dendroctunus micans, 

skriver Skov- og Naturstyrelsen 

i sit nyhedsbrev 10/2008. 

Den sorte bille på størrelse 

med et riskorn borer sig gennem 

barken og lægger æg. 

Når larverne klækker, spiser de 

af vækstlaget og tilfører samtidig 

billerne en svamp som forhindrer 

at træets saft drukner 

larverne. Ofte dør træet. Ja, 

hele bevoksninger dør, gamle 

som unge træer. Derfor har 

skovejere travlt med at skove 

døde sitkaer før kvaliteten bliver 

for ringe. Årsagen til billeangrebet 

i Danmark kan bl.a. 

hænge sammen med milde 

vintre, og at mange sitkagraner 

har fået lov at blive gamle 

efter stormfaldene i 1999 og 

2005 hvor man først skulle afsætte 

det stormfældede træ. I 

USA er angrebene værre. Millioner 

af hektar skov er færdige. 

Angrebet betegnes som 

det værste insektangreb i 

Nordamerika nogen sinde. 

8 

2008 var et lunt og fugtigt vækstår 

Tidligt løvspring og gode tilvækster, men dog ikke som året før 

Året 2008 blev som helhed 

lunt, fugtigt og solrigt og 

uden rigtige storme. Et diskret 

klimaår uden bravournumre. 

Det var med andre ord også et 

ganske godt vækstår når man 

ser bort fra en tør og solrig maj 

- hvilket til gengæld holdt 

dræbersneglene nede. 

Året bød ikke på temperaturrekorder, 

men alle måneder 

var mere eller mindre over 

normalen, især januar, februar 

og juli. Årsmiddeltemperaturen 

blev derfor næsten ubemærket 

hele 9,4°C, hvor normalen 

- beregnet for 1961- 

1990 - er 7,7°C. Dermed fortsatte 

den varme der har kendetegnet 

Danmark og hele 

verden de senere år. Alene de 

seneste tre år er de varmeste vi 

overhovedet har registreret i 

Danmark. Det understreger de 

forholdsregler som faget må 

tage som led i spørgsmålet om 

klimaændringer. 

Der var også mange solskinstimer, 

nemlig 1821, 326 timer 

over normalen. Knapt én time 

ekstra pr. dag. Solen stod da 

også for årets to eneste vejrrekorder: 

Med 347 solskinstimer 

har den aldrig skinnet så meget 

i maj, og med 663 timer 

har den aldrig skinnet så meget 

i forårsmånederne. 

Varmen og solen medførte 

en stor potentiel fordampning. 

Den var 20% over normalen, 

ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultets oversigt der 

dog dækker vækståret september 

2007-august 2008. Den 

store fordampning blev modsvaret 

af relativ meget nedbør, 

i gennemsnit 783 millimeter, 

71 mm eller 10% over normalen. 

Set i forhold til normalen 

var især januar, august og oktober 

meget våde, mens den 

solrige maj blev meget tør. 

Januar og februar var meget 

milde og bød kun ganske kortvarigt 

på rigtigt vintervejr. En 

enkel mindre storm ramte landet 

26. januar, mest i Nordjylland, 

og en rigtig storm stødte 

til den 22. februar, mens ellers 

var 2008 et år uden storme. 

Som i 2007 gik foråret - herunder 

pollensæsonen - tidligt i 

gang. De stigende safter sank 

dog snart. Vinteren 2008 faldt i 

marts, især i påsken, både med 

sne og kulde - herunder årets 

laveste månedsgennemsnit på 

3,6 °C og absolutte temperaturminimum, 

beskedne -9,6°C. 

Alligevel var marts varmere 

end normalen, og den gik over 

i en relativ lun og solrig april 

med gennemsnitlig nedbør. 

Løvspringet var tidligt, men 

Skærtorsdag 19. marts. I den milde vinter 2008 kom sneen i påsken. 

ikke så tidligt som det meget 

tidlige løvspring året før. Med 

den ualmindeligt solrige og 

tørre maj gik tilvæksten i stå 

og nye plantninger fik problemer 

med udfald. Det var et alvorligt 

afbræk i et ellers godt 

og langt vækstår præget af 

lune og væde. Generelt var tilvæksterne 

gode, men ikke på 

højde med året før. 

Det relativt solrige og tørre 

vejr fortsatte i juni. Sankt Hans 

Aften blev kølig, tør og meget 

blæsende. Juli blev varm og 

solrig med varme- og hedebølger. 

Ifølge nye definitioner er 

en varmebølge når gennemsnittet 

af de højeste registrerede 

temperaturer målt over 

tre sammenhængende dage 

overstiger 25°C. Er det over 

28°C taler man om hedebølge. 

Med august kom regnen 

væltende - over det dobbelte 

af normalen. Vejrskiftet kan 

være med til at forklarer de 

mange remonteringer man 

kunne se i 2008. F.eks. blomstrede 

mange rododendron 

anden gang i september. Sensommeren 

var også et godt efterår 

til at så græsplæner. 

Efteråret nærmede sig gammelnormale 

tilstande og opførte 

sig ret gennemsnitligt 

selv om det stadig var relativt 

varmt og oktober var ret våd. 

Efteråret havde nok kølighed i 

sig til at sikre en nogenlunde 

afmodning af planterne. I 

weekenden 21.-23. november 

kom der endog sne i den østligste 

del af landet. 

Var året et ret diskret klimaår, 

viste det dog også hvad der 

skulle til for at bekæmpe 2007plageånden 

over dem alle: 

dræbersneglen. I 2008 var den 

næsten usynlig. Det er især tilskrevet 

den tørre, solrige maj 

der gav sneglene dårlige vilkår. 

En medvirkende forklaring 

kan være den milde februar 

der lokkede sneglene frem 

blot for at gå til grunde i 

martskulden. sh 

KILDER 

Danmarks Meteorologiske Institut, 

www.dmi.dk. 

Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen 

(2008): Vejret i vækståret september 

2007 - august 2008. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet. 

Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, 

7.1.2009. 


Invasiv myrehær på 

vej mod Danmark 

Myrer fra Sortehavsområdet, 

der lever i gigantiske kolonier, 

spreder sig i Europa og vil også 

komme til Danmark. En almindelig 

dansk koloni af sorte havemyrer 

har én dronning og 

50.000 dyr. Myren fra Sortehavsområdet 

- Lasius neglectus 

- lever i kolonier med kliker af 

dronninger og millioner af myrer. 

Det er formentlig kun et 

spørgsmål om tid før den kommer 

til Danmark, og når den 

først er etableret, bliver den 

nærmest umulig at slippe af 

med, vurderer biolog og lektor 

Jes Søe Pedersen ved Center 

for Social Evolution på Københavns 

Universitet. 

Centeret har koordineret et 

forskningsprojekt hvor forskere 

fra otte lande i årevis har 

kortlagt hvor myrerne kommer 

fra, hvordan de danner kolonier, 

og hvordan de spreder sig. 

Forskernes nye resultater er offentliggjort 

i biologitidsskriftet 

PLoS ONE. Foreløbig konstaterer 

de at myren er nået til Polen, 

det nordlige Tyskland og 

Belgien hvor den er en stor 

Lasius neglectus 

plage. Myrerne spredes med 

jord der i stor stil flyttes rundt i 

Europa via bl.a. planteskoler. 

Typisk kræver udenlandske 

myrer et mildere klima end det 

danske. Men ikke denne art. 

„Den invasive myre vil først 

og fremmest fortrænge den 

danske havemyre fordi dens 

koloni simpelthen vokser sig 

større. Men vi kan også se at 

det er en aggressiv art der angriber 

andre myrer, når vi sætter 

dem sammen i laboratoriet,“ 

siger Jes Søe Pedersen. sh 

KILDER 

The Evolution of Invasiveness in Garden 

Ants (2008). www.plosone.org. 

Politiken 5.12.2008. 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

At klippe græs 

hver dag er 

ingen leg. 

Sådan er 

det! 

DET PROFESSIONELLE VALG 

Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo ® 

er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig 

med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke. 

FÅ MERE INFORMATION OM VORES PRODUKTPROGRAM OG FORHANDLERE PÅ WWW.KLIPPO.DK 


A S

Også driften af Fredensborg Slotshave er udliciteret. Et godt udført stykke arbejde kan udløse en bonus på op til 5% af entreprisesummen. 

Bonus styrker helheden og fodslaget 

I Slots- og Ejendomsstyrelsens succesrige udlicitering er bonysstystemet et væsentligt element 

Bonus er en væsentlig del af 

de driftskontrakter for 

slotshavernes drift som Slotsog 

Ejendomsstyrelsen har indgået 

siden 2004. Bonus er et 

positivt incitament der er med 

til at give entreprenøren ansvar 

for helheden og fremmer 

dialogen om arbejdets mål og 

samarbejdet mellem entreprenøren 

og styrelsen. 

Det konkludeer landskabsarkitekt 

i Slots- og Ejendomsstyrelsen 

Jens Balsby Nielsen og 

udbudskonsulent Andrej Christian 

Lindholst i en gennemgang 

af styrelsens bonussystem 

i Teknik & Miljø. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

gik sidst fra 1998 til 2004 over 

til fuld drift med eksterne tjenesteydere, 

kun suppleret med 

en lille stab til specialiserede 

opgaver. Det skete efter at 

man havde haft gode erfaringer 

med udbud af dele af driften. 

Resultatet har været besparelser 

på op til 30% uden et 

fald i gartnerisk standard. 

Bonus med større vægt 

Grundlaget for driften er en 

norm (paradigma) for udbud 

og kontrakt, herunder fællesbetingelser, 

lokal standard og 

særlige arbejdsbetingelser. Fokus 

ligger på pris, levering og 

kontrol, men siden 2004 har 

bonus fået stigende betyd- 

10 

ning. Det skyldes to grunde. 

For det første fordi man vil 

have et redskab der tilgodeser 

helheden og det samlede indtryk 

af driften i haven eller 

parken. Bod og bonus anses 

som sådanne redskaber, men 

hvor bod fokuserer på negative 

forhold, retter bonus fokus 

på positive forhold. 

For det andet er bonus en 

måde at opretholde en vedvarende 

god uformel kontakt og 

dialog. Den er nemlig sårbar 

over for især skift i personale. 

Erfaringerne viser at der i løbet 

af en længere kontrakt kan 

ske flere skift af både driftsleder 

og slotsgartner. 

Bonussystemet har to hovedområder. 

Det ene er samarbejde 

og kommunikation hvor 

målet er et samarbejde i en 

positiv ånd med gensidig forståelse 

for de opgaver der 

knytter sig til aftalerne. Den 

anden er en lokal standard der 

både regulerer adfærden bl.a. 

over for havens brugere, og 

omfatter særlige retningslinjer 

for arbejdets udførelse. 

For hvert hovedområde er 

der vurderingsfaktorer hvor 

karakteren 0 udtrykker den 

forventelige præstation, og 

karaktererne -10, -5, +5 og +10 

udtrykker variationen. Systemet 

forvaltes på tre årlige møder, 

de to efter almindelige 

driftsmøder, det tredje som separat 

bonusmøde sidst på året. 

I de første kontrakter kunne 

gode karakterer udløse en 

maksimal bonussum på 2% af 

kontraktsummen. Dette incitament 

viste sig at være for lille, 

så grænsen er siden hævet til 

5%. Slots- og Ejendomsstyrelsen 

anbefaler at bonussen 

kommer medarbejderne til gode, 

men det er i sidste ende op 

til entreprenøren. 

System i udvikling 

Bonussystemet havde oprindeligt 

to hovedområder mere 

med. Det ene var driftsoptimeringer 

og besparelser. Hvis entreprenøren 

kunne skabe sådanne, 

ville han få bonus. Det 

blev imidlertid forladt på 

grund af ‘manglende sammenhæng 

mellem økonomiske incitamenter 

og formål’ som 

Balsby og Lindholst skriver. 

Det andet droppede hovedområde 

er bod. Fik man bod 

faldt bonussen. Det er forladt 

for ikke at blande to styringsinstrumenter 

sammen. 

Til gengæld arbejdes der nu 

på en bonus hvor man går 

bort fra en økonomisk gevinst 

og i stedet tilbyder entreprenørens 

medarbejdere at deltage 

i en til tre faglige og sociale 

arrangementer om året, 

f.eks. i forbindelse med et be- 

søg i en anden slotshave. Det 

er med til at skabe motivation 

og tilhørsforhold, lyder begrundelsen. 

Desuden udvikles 

et nyt system der skal tage 

temperaturen på samarbejdet 

og udvikle det Det er bl.a. inspireret 

af Vejdirektoratets 

partneringskontrakter. 

Udviklingen af bonussystemet 

er bl.a. sket på baggrund 

af tilbagemeldinger fra de involverede 

slotsgartnere og entreprenører 

og fællesmøder 

for alle slotsgartnere og entreprenører. 

Disse tilbagemeldinger 

anses for nødvendige for 

at nå frem til de løsninger der 

fremmer samarbejdet og opgaveløsningen, 

hedder det. 

„Nye erfaringer, koncepter 

og idéer har indgået i de seneste 

justeringer af paradigmet 

og vil også i fremtiden være 

med til at præge udviklingen,“ 

fastslår Balsby og Lindholst. De 

fremhæver desuden at det tager 

tid at indføre et bonussystem 

og at det samme system 

virker forskelligt fra kontrakt 

til kontrakt. Og de understreger 

den generelle erfaring: At 

bonussystemet hviler på en løbende 

dialog og evaluering. sh 

KILDE 

Jens Balsby Nielsen; Andrej Christian 

Lindholst (2008): Bonus og samarbejde 

i grønne driftskontrakter. Teknik & 

Miljø 11/2008. 


Brændeovnens aske er skrap gødning 

Brændeovne og pejse buldrer lystigt i denne kolde tid, men 

ilden skaber ikke kun hygge og varme. Tal fra Danmarks Miljøundersøgelser 

viser at brændeovne og brændefyr også står 

for knap 50% af den sundhedsskadelige partikelforurening i 

Danmark. Men ovne og fyr skaber producerer store mængder 

aske som i mange tilfælde kan bruges fornuftigt til gødning 

i haven. 

Det gælder dog kun hvis der er tale om aske fra rent træ. 

Aske fra kul, malet eller lakeret træ, pap eller andet skal ikke 

bruges. Selv aske fra rent træ kan indeholde rester af tungmetaller 

som er blevet opsamlet fra luften gennem mange 

år. Derfor anbefaler Haveselskabet at brændeovnens askeikke 

bruges til at gøde grøntsagerne i køkkenhaven. 

Brændeovnens aske er specielt velegnet til udpinte eller 

sandede jorde. Det skyldes at træaske indeholder cirka 7% 

kalium og 1,5% fosfor. Det svarer til halvdelen af indholdet i 

den almindeligt brugte kunstgødning. Oven i hatten indeholder 

asken meget kalk, omkring 50% så meget kalk som i 

jordbrugskalk. Det er altså noget der skal bruges med omtanke, 

og kommer man for meget på, hæves pH-værdien i 

jorden drastisk. Derfor bør man højst drysse 10 kilo eller cirka 

tre spande aske per 100 m 2 hvert andet år. 

Hvis du fast benytter aske rundt omkring i haven, forsvinder 

behovet for yderligere kalkning af jorden, og det er også 

vigtigt at sænke forbruget af kunstgødning, kompost, 

champignonmuld og husdyrgødning. Det høje næringsindhold 

betyder også at asken ikke bare skal smides i en stor 

bunke ét sted i haven. Den skal tilføres i et tyndt lag over et 

større areal eller i tynde lag på kompostbunken. lt 

KILDER. www.haveselskabet.dk. www.garden.org. www.havenyt.dk 

Hako Citytrac 

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

Elkærs Maskinsalg 

www.elkaer-maskiner.dk 

4200 med græs/løvsuger 

med 1200 liters vacuumtank 

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3 

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Automatisk 4 WD i arbejdsområde 

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t 

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug 

Tømningshøjde 1,95 m 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Hako forhandling i Danmark siden 1960 

Stort fleksibelt centersug 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Danske Anlægsgartnere inviterer til kursus i 

TILBUDSBEREGNING 

3.-4. marts 2009 i Kolding 

især for medlemmer, men andre er også velkomne. 

Kurset tager udgangspunkt i Henrik Ward Poulsens artikelsamling 

‘Et godt tilbud’ der kan hentes på www.grontmiljo.dk > særtryk. 

Tilmelding senest 6.2.2009 til amp@dag.dk eller 3386 0861. 

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Grøn tid er skøn tid 

Grønne områder benyttes især fordi mennesker har behov for at få frisk luft og opleve 

naturen, men mangel på tid afholder os fra at bruge områderne så ofte som vi gerne vil 

Af Helle Nebelong 

Befolkningen søger generelt 

parkoplevelser der har en 

afstressende virkning. De centrale 

byparker har derfor et 

stort potentiale for at fremme 

befolkningens såvel fysiske 

som psykiske sundhed. Det 

konkluderes i en undersøgelse 

fra Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. 

I undersøgelsen er der samtidig 

for første gang sat tal på 

hvor besøgte en række forskellige 

byparker er. De viser sig at 

høre til blandt de mest populære 

kulturtilbud. Flere af parkerne 

i provinsbyerne er besøgsmæssigt 

på niveau med en 

centralt beliggende storbypark 

som Enghaveparken på Vesterbro 

i København, dvs. mere 

end en million besøg om året. 

Oplevelsesværdien 

Skov & Landskab har udført 

undersøgelsen sammen med 

Skov- og Naturstyrelsen og 

kommunerne Holbæk, Vordingborg, 

Roskilde og Hillerød. 

Man har undersøgt sammenhængen 

mellem ti grønne områders 

udtryk og brug set i forhold 

til områdernes potentialer 

og lokalbefolkningens præferencer 

og selvoplevede sundhed. 

Det er sket på baggrund 

af miljøpsykologisk forskning 

og under udvikling af nye analyseværktøjer. 

Fokus er ikke 

rettet på menneskers fysiske 

sundhed, men på indholdet og 

værdien af oplevelser man kan 

få i byens parker i relation til 

den mentale folkesundhed. 

Det er der kommet en interessant 

rapport ud af foruden 

12 

UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER 

■ Grønne områders udtryk kan karakteriseres af et ‘oplevelsesværdi-indeks’. 

En høj værdi indikerer at området rummer 

markante oplevelser. En lav værdi er udtryk for at området 

giver få oplevelser, eller at de oplevelser der kan erkendes 

inden for området ikke er markante. 

■ Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært 

stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder. 

Det svarer til oplevelsesværdierne fredfyldt, trygt, artsrigt 

og rumligt. Det er også de oplevelsesværdier der kan karakteriseres 

som mest afstressende. 

■ Centrale byparker i Hillerød, Holbæk og Roskilde har 

samme besøgsantal som den centralt beliggende bypark 

Enghaveparken på Vesterbro i København, dvs. mere end 1 

million besøg per år. 

■ Der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af 

grønne områder og graden af hvor stressede beboere omkring 

et område er. Denne forbindelse bør undersøges nærmere, 

ligesom der er grund til fortsat at studere hvordan 

brugen af det enkelte område kan fremmes. 

en række værktøjer som andre 

kommuner også kan få glæde 

af når de grønne områder skal 

på dagsordenen og scannes 

for oplevelsesøkonomisk indhold 

og udviklingsmuligheder. 

Værktøjerne i deres nuværende 

form er dog ikke lige til at 

gå til. F.eks. kræver brugen af 

det nye ‘Oplevelsesværdi Indeks’ 

træning før at man kan 

bruge det. Der skal erfaring til 

for at inddele et grønt område 

i rumtyper, tyde de fire opstillede 

rumkarakterer og værdisætte 

rummene ud fra otte 

oplevelseskategorier. 

Trussel mod sundheden 

Miljøpsykologien har igennem 

de seneste 30 år beskæftiget 

sig med sammenhængen mel- 

lem menneskets sundhed og 

de fysiske omgivelser. I praksis 

rundt om i kommunerne er 

det dog primært økonomi der 

er fokus på, altså de drifts- og 

plejemæssige omkostninger 

som byens grønne rum belaster 

de kommunale budgetter 

med. Den stigende urbanisering 

er med til at fjerne menneskene 

fra naturen, og de 

grønne områder er ustandseligt 

truet af nybyggeri og ekspanderende 

infrastruktur. 

Men det relativt nye begreb 

oplevelsesøkonomi vinder ind, 

også i kommunal parkforvaltning. 

Samtidig giver det stadig 

større mening at kigge på 

hvordan de offentlige rum kan 

indrettes hensigtsmæssigt i 

forhold til at forbedre den ge- 

Fire typer af rum: åbent, spredt, lysning og lukket. Fra rapporten. Illustrationer af Berit I. Hansen. 

nerelle folkesundhed og dermed 

virke forebyggende mod 

livsstilsrelaterede sygdomme. 

Undersøgelsen kigger specielt 

på stress som ifølge WHO er 

ved at udvikle sig til den største 

trussel mod folkesundheden 

i den vestlige verden. 

Undersøgelsens metoder 

Projektet fokuserer på ti udvalgte 

grønne områder, på 

borgerne og de faktiske brugere, 

på oplevelserne man kan 

få i de grønne områder og på 

forvaltningen som her er projektets 

parter, Skov & Landskab, 

Skov- og Naturstyrelsen 

og hver af de fire kommuner. 

Der er gennemført tællinger 

af besøgende samt foretaget 

spørgeundersøgelser og interviews 

af både organiserede, 

uorganiserede, faktiske og potentielle 

brugere om deres oplevelser 

af området og oplevelsespræferencer. 

Samtidig er der spurgt til 

deltagernes helbredstilstand 

som de selv opfatter den. Det 

omfatter også stress. Det er angivet 

i forhold til brugen af det 

grønne område (gennemsnit 

af besvarelser ved dagligt 

brug, 4-5 gange om ugen og 

1-3 gange om ugen). 

Der er desuden foretaget 

ekspertvurdering at områdernes 

oplevelsesværdier, og udviklet 

et ‘oplevelsesværdi-indeks’ 

også kaldet GreenSpex. 

Efter analysen af hvert af de ti 

udvalgte parkområder, gives 

der endvidere enkle bud på 

hvordan forvaltningerne eventuelt 

kan forstærke oplevelsesværdierne 

det enkelte sted så 

brugernes ønsker og behov 

kan imødekommes. 

Både hvide (sundhedsfaglige) 

og grønne forvaltninger 

har bidraget til samarbejdet 

såvel fagligt som økonomisk. 

Projektet bygger således også 

bro mellem to forskellige fagligheder 

der traditionelt har 

arbejdet adskilt, men nu begynder 

at mingle fagligt. Det 


Byparken i Roskilde. Den åbne bæk centralt i parken er et naturligt 

samlingspunkt for børn. Foto: Berit I. Hansen. 

kan få positiv indvirkning på 

den fremtidige folkesundhed. 

Stederne 

De ti undersøgte områder fordeler 

sig med to områder i 

hver af kommunerne Hillerød, 

Holbæk og Vordingborg samt 

fire områder i Roskilde. Områderne 

varierer i størrelse fra 5,1 

ha til 98,4 ha og er type- og 

PARK 

• Folkeparken 

• Roskilde Ring 

• Byparken 

• Kirkeskoven 

• Strandparken 

• Indelukket 

FÆLLED 

LANDSKABSHAVE 

indholdsmæssigt også forskellige. 

Der redegøres for de enkelte 

steders ejerforhold, plejeniveau, 

stiltype, placering i forhold 

til bykerne, regional/lokal 

brug og anvendelse, karakteristiske 

forhold, anlægstidspunkt, 

brugergrupper, adgangsforhold, 

møblering, 

overflader m.m. 

Oplevelsesværdi-indekset 

• Hyrdehøj 

• Knuds Skov 

• Udby/Stege Skov 

SKOV 

• Præstevangen 

Karakterisering af de 

ti undersøgte områder 

i forhold til type. 

Fra rapporten. 

GREEN SPACE EXPERIENCE 

GREENSPEX 

Oplevelsesværdi-indekset er et nyudviklet analyseredskab 

som kan bruges når grønne områder skal værdisættes i 

forhold til brugernes oplevelser af områderne. 

Område: Én af de 10 lokaliteter der indgår i projektet. 

Rum: Hvert Område består af ét til flere rum. 

Type af rum: Hvert Rum er karakteriseret af én af fire 

typer (åbent, spredt, lysning, lukket). 

Oplevelsesværdi: En abstrakt værdi for brugerens oplevelse 

af et Rum. Der findes 8 Oplevelsesværdier (artsrigt, 

fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk, 

vildt). 

Graduering: Hver oplevelsesværdi er gradueret i forhold 

til det specifikke rum i graden 0-3 hvor 0 betyder at oplevelsesværdien 

ikke eksisterer inden for rummet. Gradueringen 

3 betyder at oplevelsesværdien er maksimal (høj). 

Oplevelsesværdi-indeks (GreenSpex): Udtryk for et 

områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier 

sat i forhold til områdets størrelse. 

forudsætter et velafgrænset 

område hvor der identificeres 

et antal rum som kategoriseres 

som enten åbne, spredte, lysninger 

eller lukkede rum. Inden 

for de enkelte rum identificeres 

og gradueres de otte 

oplevelseskarakterer på en 

skala fra 0-3. Når summen af 

oplevelser sættes i forhold til 

arealets størrelse opnås områdets 

oplevelsesværdi-indeks. 

Skovens dybe, stille ro 

Når man går tur og opholder 

sig i byens parker, så skal det 

samtidig være muligt at sætte 

sig ned og hvile sig og nyde 

naturens lyde og dufte. Måske 

for at blunde, meditere eller 

reflektere en stund eller for at 

kunne sidde helt stille og suge 

til sig af de mange nuancerede, 

grønne indtryk som man 

ikke oplever fuldt ud når man 

er i bevægelse. 

Som spadserende på stierne i 

byens parker, bruger man en 

hel del energi på at holde øje 

med at man ikke træder i ’noget’. 

Hundes efterladenskaber 

opleves mange steder som et 


14 

Nr. Collage Oplevelsesværdi Beskrivende sætning Nøgleord 

1 Artsrigt Oplevelsen af liv i form af 

stor variation af både dyr og 

planter 

2 Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro, 

uforstyrrethed, velhold og af 

at være ét med naturen. 

3 Åbent Oplevelsen af robusthed og 

åbenhed, der inviterer til 

mange forskellige aktiviteter. 

4 Folkeligt Oplevelsen af en festlig atmosfære, 

hvor man møder 

andre mennesker og service 

findes tilgængelig i forskellige 

former. 

5 Rumligt Oplevelsen af at komme ind 

i en anden verden, som er 

rumlig, fri og giver indtryk af 

en sammenholdende helhed. 

6 Trygt Oplevelsen af at være omgærdet 

og tryg, hvor man tør 

lade børn lege frit og man 

selv kan slappe af og bare 

være sig selv. 

7 Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie, 

der fascinerer og giver følelsen 

af en svunden tid. 

8 Vildt Oplevelsen af livskraftig og 

frit voksende vegetation 

- Varierende populationer af planter 

og dyr 

- Rigeligt med liv i form af planter 

og dyr 

- Visuel og auditiv ro 

- Intet affald 

- Ingen forstyrrende personer 

- Tydeligt afgrænset 

- Mulighed for pladskrævende 

aktiviteter 

- Tilgængeligt 

- Udsigt 

- Folkeliv 

- Underholdning 

- Let tilgængelighed 

- Handicaphensyn 

- Mange faciliteter og meget inventar 

til stede; kiosker, restauranter, 

lys, toiletter etc. 

- Kontrast til byen 

- Beroligende 

- Samhørighed 

- Helhed 

- Tydeligt afgrænset 

- evt. skovfølelse 

- Få eller ingen veje eller stier 

- Robust 

- Afskærmet 

- Sikkert 

- Mange buske og træer 

- Inviterer til leg 

- Tillokkende for børn og voksne 

- Kulturhistoriske spor 

- Menneskelig påvirkning 

- Ikke behov for andre brugere, 

underholdning eller aktiviteter 

- Få andre brugere 

- Ingen tegn på urbanitet 

- Visuel og auditiv ro 

- Naturens præmisser 

- »Utilgængelighed« 

De ti udvalgte grønne områder er analyseret i forhold til deres oplevelsesværdier. De er baseret på de otte parkkarakterer, der oprindeligt er udviklet 

ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Sverige. Fra rapporten. Illustrationer af Berit I Hansen. 


Byparken i Roskilde. Foto: Berit I. Hansen. 

problem og kan være en reel 

barriere mod fuld udnyttelse 

af f.eks. græsplæner. Det er 

hverken sjovt at spille bold eller 

solbade på plæner fulde af 

hundelort. Eller at sende en 

flok børnehavebørn ud at 

tumle på samme. 

Andre barrierer for at bruge 

et grønt område er mangel på 

bænke og at det opleves 

mørkt og utrygt. Men det er 

alligevel mangel på tid der er 

det hyppigste argument for ikke 

at bruge de grønne områder 

så meget som man kunne 

have lyst til. Som bilag til rapporten 

ligger de anvendte 

spørgeskemaer, detaljeret metodebeskrivelse 

m.v. 

Gennemgangsparker 

En stor del af de adspurgte 

brugere benytter lokalparken 

dagligt eller ofte fordi den er 

god at skyde genvej gennem 

for at komme fra A til B, det 

mål man har sat sig. Eller fordi 

man vil forbedre sin kondition. 

Det er ret enkelt og lige til. Ikke 

så overraskende. 

Det er oplevelsesværdierne 

fredfyldt, trygt og vildt i betydningen 

livskraftig og frit voksende 

vegetation der appellerer 

til brugerne af byens parker, 

og det er måske ikke så 

underligt når de adspurgte i 

undersøgelsen har en temmelig 

høj procent selvoplevet 

stress. Begrebet defineres ikke 

som sådan. Stress er en folkesygdom, 

og vi ved vel alle i 

større eller mindre grad hvordan 

det føles. 

Undersøgelsens resultat viser 

bl.a. at alle ti udvalgte grønne 

områder indeholder mindst 

fem og flere helt op til otte 

forskellige oplevelsesværdier. 

Oplevelseskaraktererne fredfyldt 

og fumligt optræder inden 

for flest områder, og brugere, 

borgere og institutioner 

har præferencer for især værdierne 

rumligt, fredfyldt, trygt, 

artsrigt og vildt. 

Grønne hverdagspauser 

Parker som grønne lunger er 

helt nødvendige, mentale 

pauserum der har stor betydning 

for folkesundheden og et 

endnu større potentiale som 

Befolkningens selvvurderede stress, angivet i forhold til brugen (gennemsnit 

af besvarelser ved henholds dagligt brug, 4-5 gange om ugen 

og 1-3 gange om ugen). Begge angivelser er i % i forhold til det samlede 

antal besvarelser inden for kategorien. 

KILDE 

Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard 

Jensen og Ulrika K. Stigsdotter (2008): Natur og sundhed - Sammenhæng mellem 

grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. 

Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008. 154 s. ill. 

Rapporten kan downloades eller bestilles på papir (280 kr. inkl. moms) på 

www.sl.life.ku.dk. 

Projektet er finansieret af Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen samt kommunerne 

Holbæk, Vordingborg, Roskilde og Hillerød. 


% 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Roskilde Ring 

Hyrdehøj Skov 

Selvvurderet stress Brugs Index 

Knuds Skov 

Udby-Stege 

Præstevangen 

SKRIBENT 

Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of Public Management MPM 

med selvstændig rådgivningsvirksomhed. 

sundhedsfremmende i forbindelse 

med forebyggelse og bekæmpelse 

af stress. Der er efterspørgsel 

på frisk luft, naturoplevelser, 

fred og artsrigdom, 

og de grønne områder benyttes 

ofte som grønne pauser og 

genvej fra et sted til et andet. 

Hverdagslivet i den vestlige 

verden er præget af stress og 

travlhed, og mennesker må 

nærmest ’stjæle’ sig til styrkende, 

stimulerende stunder i 

grønne områder. 

I forbindelse med parkplanlægning 

er det ikke længere 

nok at fokusere på at borgerne 

skal have nem adgang til 

grønne nærområder, understreger 

rapporten. Udformningen 

og indholdet af parkerne 

må opgraderes oplevelsesmæssigt 

så de lever op til brugernes 

præferencer. Kun hvis områderne 

tilbyder de oplevelser 

som folk efterspørger, kan brugen 

af områderne øges. 

Ved at opgradere de danske 

byparker og grønne områder 

oplevelsesmæssigt så de tilgodeser 

borgernes reelle behov 

og ønsker om ro og tryghed, 

Kirkeskoven 

Strandparken 

Indelukket 

Folkeparken 

Byparken 

kan man sige at de som forbrugere 

får valuta for de mange 

skattekroner de betaler når 

kommunerne og staten som 

modydelse imødekommer efterspørgslen. 

Viden om mere viden 

Forskning i et område medfører 

ofte en lyst til videreforskning. 

Det er også tilfældet her. 

Forskerne når frem til, at der 

’tilsyneladende’ er en sammenhæng 

mellem brugen af grønne 

områder og graden af hvor 

stressede beboerne omkring 

de udvalgte områder føler sig. 

Det bør undersøges nærmere 

opfordrer rapporten, f.eks. ved 

at man kigger på en enkelt 

kommunes samlede mængde 

af grønne områder og disse 

områders oplevelsesværdier. 

Samtidig konkluderes at der 

fortsat bør kigges på hvordan 

brugen af det enkelte område 

kan fremmes, hvilke faktorer 

der har indflydelse på børns 

brug af grønne områder, og 

hvordan fysiske ændringer af 

specifikke områder påvirker 

brugen og folkesundheden. ❏

Udbudsforskrift for 

ledningsanlæg i jord 

Vejdirektoratet har revideret sine regler som 

også kan være relevante uden for vejene 

Vejdirektoratet har revideret 

sine udbudsforskrifter 

for ledningsanlæg i jord fra 

1994. De kan også vedrøre de 

mindre ledningsarbejder som 

anlægsgartnere udfører. Faktisk 

er det sigtet at forskrifterne 

kan bruges ved alle typer 

ledningsarbejder og entreprisestørrelser. 

Forskriften er rettet mod 

den situation at man graver op 

til ledninger og rør i en eksisterende 

vej eller anden befæstelse. 

Hvordan undgår man at 

skade befæstelsen for meget? 

Og hvordan får man befæstelsen 

lige så stærk som før? Det 

kan være svært fordi rør og 

ledninger skal skånes og fordi 

man ikke kan komme ordentligt 

til med store maskiner. 

Man risikerer derfor let ujævnheder, 

sætninger og revner. 

At retablere en vej efter et 

ledningsarbejde svarer til at 

der skal anlægges en ny vej i 

den gamle. Den nye befæstelse 

og den gamle skal fungere 

som en helhed og have samme 

egenskaber, bl.a. med hensyn 

til bæreevne og frostfarlighed. 

Genbruge materialer 

Forskriften anbefaler forundersøgelser 

om befæstelsens 

opbygning, trafik, bund mv. 

før man graver op så man kan 

tage sine forholdsregler, f.eks. 

med hensyn til gravningsvin- 

Overfladelag, 

f.eks. muld 

16 

Skråningsanlæg 

Ledningszone 

Ubefæstet areal 

kler og afstivninger. Ved kortvarige 

udgravninger i fortove 

med lille dybde - højst 75 cm - 

kan man som regel grave lodret, 

også i sandet jord. 

Efter fyldning er det afgørende 

at den omliggende befæstelse 

er uforstyrret (ikke 

løftet op eller undermineret) 

og at kanterne mellem den 

gamle og den nye belægning 

har intakte kanter (rette og 

lodrette). Det kan nødvendiggøre 

en såkaldt tilbageskæring, 

dvs. fjerne en del af det 

gamle bære- og toplag, oftest 

af asfalt. 

Det anbefales så vidt muligt 

at genbruge opgravet jord 

med mindre den er klumpet, 

frossen, opblødt etc. Det gælder 

også om at genbruge de 

opgravede grusmaterialer - i 

samme tykkelser, placering og 

tæthed som før. Kan man ikke 

bruge de samme materialer, 

skal de nye materialer ligne de 

gamle så meget som muligt. 

Der kan dog blive tale om at 

lave en såkaldt grundforstærkning 

hvor nogle materialer 

skiftes ud med mere grove og 

enskornede materialer. 

I gamle befæstelser graver 

man tit makadam op. Det kan 

man erstatte af stabilgrus, men 

asfaltlaget skal da være 10 cm 

tykkere - fordi stabiltgrus bærer 

dårligere end makadam. Ellers 

må asfaltens lagtykkelse 

Befæstet areal 

Tilfyldning 

Banket 

Befæstelse 

Advarselsbånd 

eller afdækning 

Omkringfyldning 

Evt. støttelag 

Evt. udjævningslag 

Underbund (evt. 

grundforstærkning) 

Tværsnit af en ledningsgrav. Tegning gengivet fra udbudsforskriften. 

Så vidt muligt skal man genbruge opgravet jord .Foto: Afløbsfraktionen. 

generelt ikke afvige med mere 

end 20% i forhold til asfalten 

ved siden af. 

Præcis udførelse 

Nede omkring sikres ledninger 

og rør med skader med udjævningslag 

(under rørene), omkringfyldning 

og støttelag. Her 

anbefales - i mangel af eksisterende 

materiale - 0-4 mm grus 

med et U-tal (uenighedstal) 

under 3 og 0-7% finstof. Det 

minder om fint afretningsgrus. 

Oven over følger - afhængig af 

gravens dybde - tilfyldning og 

grusbærelag. 

Den snævre plads og hensynet 

til ledninger og rør kan betyde 

at man ikke kan bruge 

tungt komprimeringsgrej. Det 

er derfor så meget desto vigtigere 

at materialerne komprimeres 

ved et optimalt vandindhold, 

fastslår forskriften. 

Der kræves mindst 50 mm 

intakt, synlig og fri banket inden 

man retablerer de bundne 

lag, altså beton og asfalt. Banketten 

er den kant der er fra 

gravens kant og indtil de 

bundne lag i den urørte befæstelse. 

Både banketten og asfaltkanterne 

skal være grundigt 

afrensede før man lægger 

ny asfalt. Ellers kan der let opstå 

revner bagefter. 

Det understreges at retableringen 

bør ske straks, men det 

kan af praktiske eller klimatiske 

grunde være nødvendigt 

at vente med asfaltering. I mellemtiden 

kan der - kortvarigt - 

fyldes op til kanten med stabilgrus. 

Hvis befæstelsen generelt 

trænger til nyt slidlag, kan 

man også fylde helt op til kanten 

med asfaltbærelag. 

Forskriften kræver at der udarbejdes 

en kontrolplan og 

lægger op til en ganske omfattende 

kontrol. Logisk fordi opgravninger 

er et problemområde. 

Et nyttigt råd er at man 

har nok komprimering når 

man har brugt alt opgravet 

materiale og indbygget det i 

den oprindelge lagtykkelse. 

Små tekniske ændringer 

Teknisk set er der ikke de store 

ændringer i den nye forskrift 

sammenlignet med den gamle. 

De primære ændringer er af 

mere formel art. Forskriftens 

navn ændret fra ‘Etablering af 

ledningsanlæg i jord’ til ‘Ledningsgrave’. 

Opbygningen er 

ændret så den ligner de øvrige 

udbudsforskrifter. Desuden er 

materialespecifikationer og tilhørende 

prøvningsmetoder 

opdaterede i henhold til europæiske 

standarder og andre 

udbudsforskrifter. 

Udbudsforskriften omfatter 

som vanlig en række dele, herunder 

vejledning, almindelig 

arbejdsbeskrivelse og paradigmer 

for særlig arbejdsbeskrivelse, 

udbudskontrolplan, tilbuds- 

og afregningsgrundlag 

og tilbudsliste. De kan hentes 

på www.vejsektoren.dk/udbud 

under Vejoverbygning. sh 

KILDE 

Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2008): 

Udbudsforskrift. ledningsgrave. 

www.vejsektoren.dk 


Plads til gyvel i naturen 

Gyvlen er ikke indført. Den kom af sig selv og 

kan derfor ikke betragtes som invasiv. 

Der skal være plads til gyvel 

i den danske natur. Den 

grønne busk med gule blomster 

har været i landet i flere 

tusinde år og spiller bl.a. en 

vigtig rolle for en lang række 

insekter. Selv om gyvelens 

spredning de senere år har bekymret 

nogle biologer, kan bekæmpelse 

af den ikke forsvares 

med at gyvelen er en indført, 

såkaldt invasiv art. 

Det viser en undersøgelse fra 

By- og Landskabsstyrelsen som 

bl.a. gennemgår plantesamlinger 

og 250 års botanisk litteratur 

for at få rede på gyvelens 

indvandringshistorie og naturlige 

udbredelse. 

I mange år har biologer været 

uenige om den stedsegrønne 

gyvel skulle have lov at brede 

sig i den danske natur. Senest 

er diskussionen dukket op 

i forbindelse med de nye naturplaner 

for de særligt beskyttede 

Natura 2000-områder. 

Det springende punkt er om 

planten i gennem tiden selv er 

indvandret til landet, eller om 

den er indført af mennesker. 

Kun hvis den ikke er kommet 

af sig selv, kan den kaldes invasiv 

- og dermed pr. definition 

være en naturtrussel som skal 

bekæmpes. Nu er svaret der: 

Gyvelen kom af sig selv. 

”Tøv en kende med øksen, 

gyvel skal ikke altid bekæmpes. 

Den har sin legitime plads 

i naturen. Oven i købet har gyvelen 

en vigtig funktion som 

en af de buske flest insekter 

kan lide at besøge,” siger 

forstfuldmægtig Erik Buchwald 

, By- og Landskabsstyrelsen. 

„Hjemlige arter som breder 

sig på problematisk vis, er 

pr. definition ikke invasive arter, 

men kan eventuelt kaldes 

problemarter,“ fortsætter han. 

„Ved indsatsen for at bevare 

den lysåbne natur må gyvel sidestilles 

med andre danske arter 

i tilgroningen som eg, slåen, 

ene, skovfyr, brombær mv. 

GOLDONI 

Transcar 

22 - 67 hk og 4 hjulstræk 

Knækstyret eller forhjulstyret 

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg. 

Gyvel i det fredede område Rusland 

ved Helsingør. Forekomsten 

af gyvel på denne egn har været 

beskrevet siden 1600-tallet. Gyvel 

forbliver lav og hvælvet hvor der 

græsser får. Foto: Erik Buchwald. 

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420 

og ikke med fremmede arter 

som kæmpebjørneklo og rynket 

rose. Gyvel er en vigtig naturlig 

del af hede-, krat-, skovbryn-, 

og klitøkosystemerne.“ 

Pollenanalyser af gamle moser 

viser at gyvel sandsynligvis 

har været i Danmark i tusindvis 

af år, og med sikkerhed siden 

vikingetiden. Allerede de første 

botaniske værker fra 1600tallet 

beskriver den danske gyvel. 

Gennemgang af Københavns 

Universitets plantesamlinger 

viser oven i købet at 

det i praksis ikke er muligt at 

skelne mellem danske og 

udenlandske gyvelplanter. 

De seneste 10-20 år har gyvel 

bredt sig. De mest oplagte 

årsager er den markante mildning 

i det danske vintervejr siden 

cirka 1987 som har reduceret 

dødeligheden og dermed 

også har øget frømængden. 

Færre harer og mindre husdyrgræsning 

er andre årsager til 

at gyvelen trives hvor den før 

blev bidt ned. sh 

KILDE 

Erik Buchwald (2008): Gyvel - dansk, 

italiensk eller invasiv? Urt 32:3. 

By- og Landskabsstyrelsen (2008): 

Plads til gyvel i den danske natur. 

www.blst.dk 5.12.08. 

Lidt mere enkelt - 

meget mere driftssikkert 

JUTEK 


Anlægsgartnere er legende børn 

Britta Michelsen er nystartet og en af landets eneste selvstændige, kvindelige anlægsgartnere. 

Hendes få ansatte er også kvinder, men hverken krisen eller de færre muskler volder hende 

problemer. Der er faktisk mere arbejde end der er tid. 

Af Lars Thorsen 

Borgmesteren i Århus, Nicolai 

Wammen, står og deler 

checks ud på Århus Hovedbanegård 

da Grønt Miljø ankommer 

til smilets by. I alt langer 

socialdemokraten 60.000 over 

disken til velgørenhed, bl.a. 

Frelsens Hær der i dagens anledning 

er troppet op med 

hele orkestret fra tamburin til 

tuba. Pengene stammer fra 

den lille modeljernbane som 

utallige børn og sikkert også et 

par lokoførere smider penge i 

hvert år for at se et lille tog 

drage igennem land og by og 

igennem bakkedale i en endeløs 

cirkel der aldrig fører nogen 

vegne. 

Lidt sådan må anlægsgartner 

Britta Michelsen have følt 

det da hun tilbage i begyndelsen 

af 1990’erne var kontorbud 

hos Jysk Telefonforsyning, 

og leverede breve fra den ene 

etage til den. ”Man kan jo gå 

en hel dag i de gange og aldrig 

se dagens lys,” fortæller 

18 

DE GRØNNE 

STJERNESKUD 

Grønt Miljø portrætterer i 

denne artikelserie prominente 

anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder. 

Vi prøver at komme 

ind under huden på et lille 

udsnit af de personer som 

har gjort sig bemærket i 

den grønne branche og er 

med til at drive den frem. 

Britta Michelsen da hun henter 

Grønt Miljø på banegården, 

og vi stævner ud i den solstrålende 

århusianske formiddag i 

Brittas sorte Citroën Jumper. 

Det er ikke sundt at tilbringe 

alle de lyse timer blandt kontorstole 

og konvolutter når 

man som Britta har det bedst i 

guds frie natur. Eller i det 

mindste på knæ ude i indkørslen 

med en stribe brosten eller 

en kasse fuld af stauder. 

Ikke blevet helt voksne 

Ud over lysten til at arbejde 

udendørs er det nemlig skabertrangen 

der har fået Britta 

til at starte sin lille virksomhed. 

Både at skabe haveplaner og 

designe anlæg og arbejde med 

hænderne nede i mulden. Derfor 

gætter hun også på at anlægsgartnerfaget 

som helhed 

er befolket med mennesker 

som ikke er blevet helt voksne 

endnu. ”Det er det eneste fag, 

hvor det er helt legitimt at 

Det er kun godt halvandet år siden at Britta Michelsen startede sin egen 

virksomhed. Her står hun i Risskov ved det første stykke arbejde hun 

lavede som selvstændig: pigstensafgrænsningen og den runde trappe. 

man sidder og bygger i sandkassen 

på arbejde,” fortæller 

hun smilende mens den leasede 

og yderst driftsusikre Citroën 

vender snuden imod Lystrup 

nord for Århus hvor vi lidt 

senere skal ud at se to af de 

forhaver som Brittas næsten 

spritnye virksomhed kaldet 

‘Anlægsgartner Britta Michelsen’ 

har stået for. 

Først slår vi dog et smut forbi 

STARK hvor Britta skal hente 

en omgang belægningssten. Vi 

kører nu ud af det hyggelige 

Århus og ned til havnen hvor 

kystinjen er spækket med kraner, 

og MAN-lastbilerne brummer 

tungtlastet forbi de store 

lagerbygninger. 

Ikke krise hos småkunder 

Hos STARK er der ikke lige så 

travlt som der var på samme 

tid sidste år. Slet ikke. På lageret 

står kun én mand. Han 

hedder Robert og har ikke andet 

at lave end at hjælpe os. 

Sidste år stod her tre mand. 

Sidste år havde de også tre biler 

til at køre materialerne ud. I 

dag har de reelt set kun én. 

På kontoret hvor Britta bestiller 

hvad hun skal bruge, er 

dog stadig al den latter, jovial 

hån og al den tykke, gennemkogte 

kaffe man kan ønske 

sig. Og Britta har al mulig 

grund til smile løs. Hun har 

ikke mærket det fjerneste til 

krisen, og hun ville ønske at 

alle kunne blive enige om 

liiige at skubbe julen en måned 

eller to så der blev lidt ekstra 

tid til at arbejde. 

En del af forklaringen er nok 

at hun mest arbejder for privatkunder, 

og de sten vi er 

kommet for at hente, skal da 

også omgive et parcelhus i Lystrup. 

Det er vigtigt for hende 

at de fleste kunder er private, 

selv hvis hendes virksomhed 

vokser sig større end de 1½ ansatte 

som i dag udgør Brittas 

medarbejderstab. 


”Alt det der store byggeri, 

hvor du skal plante 1.000 løbende 

meter bøgehæk eller 

lægge 3.000 m 2 belægningssten 

har vi ikke noget af. De 

der store projekter er tit lidt 

upersonlige, så lad endelig 

dem der vil lave alt det kilometerarbejde 

gøre det hvis de vil. 

Jeg vil helst lave små projekter, 

haver og renoveringer for privatpersoner, 

for så er du med 

hele vejen igennem. Det giver 

noget helt særligt at lave et 

stykke for en familie som du 

kan se bliver glade for deres 

have. Og når man er på den 

slags opgaver, siger man oftere 

‘ok, vi arbejder lige en time 

mere’. Det gør man ikke hvis 

arbejdet bare er en måde at få 

råd til at betale regningerne.” 

Hjerneløs og giftig fortid 

Nu er Britta altså landet på 

den rette hylde hvor hun kan 

få lov til at føre sine egne idéer 

ud i livet med sine egne 

hænder. Men hun har absolut 

også arbejdet steder hvor det 

var kolde kontanter og ikke en 

brændende lyst som drev værket. 

Eksempelvis da hun arbejdede 

på fabrik med at lave de 

klassiske fuglekugler i grønt 

net for Best Friends. Der fik de 

praktisk talt besked på at 

lægge hjernen på hylden, inden 

de gik ind i fabrikshallen 

så hjernen ikke tog skade af 

det ensformige arbejde. 

”Du skulle selvfølgelig lige 

huske at få den med hjem 

igen,” fortæller Britta grinende. 

Men hun har også prøvet 

at arbejde steder hvor det ikke 

var hjernen, men selve livet 

der var i fare. Det var på et 

gartneri i 1992. Dengang hvor 

man blot hældte skidtet ud 

kloakken hvis indholdet i den 

1.000 liters beholder med giftige 

kemikalier var blevet blandet 

forkert. ”Er du sindssyg noget 

svineri, men sådan er det 

jo nok ikke mere,” lyder det 

fra Britta. 

Der skete også ting som ikke 

kun var giftige for undergrunden. 

Engang var der gået myggelarver 

i de lange rækker af 

drivhuse med julestjerner, og 

så skulle det hele gasses. Det 

skete ved at placere én maskine 

der pumpede giftgas ud i 

drivhuset i nogle minutter. 

Derefter skulle Britta eller hendes 

kollega ind og flytte maskinen 

til det næste drivhus. 

”Når den ene havde taget 

maske på og var inde at flytte 

maskinen, så skulle den anden 

stå udenfor og holde øje. Hvis 

vedkommende i drivhuset blev 

dårlig og faldt om, så galdt det 

om at fare ind og trække den 

anden ud. Jeg synes, det var 

voldsomt,” siger Britta. 

Heldigvis havde oplevelserne 

på gartneriet ikke skræmt Britta 

alt for meget, og fordi hun 

havde syntes at det var fedt at 

arbejde med planterne, kastede 

hun sig ud i at lave have. 

Den første som hun kastede 

sig over var hendes forældres 

lille have i Viby lige syd for Århus. 

Den blev endevendt, og 

undervejs fandt Britta ud af at 

anlægsgartneriet måske var 

den rigtige vej for hende. 

Datter og mor 

Og ligesom mors have var med 

til at starte det hele, så er mor 

faktisk en del af firmaet An- 

lægsgartner Britta Michelsen i 

dag. Normalt i anlægsgartnerbranchen 

og i de fleste håndværksfag, 

med blomsterbinderne 

og frisørerne som undtagelser, 

er det mændene der 

ejer virksomhederne og deres 

sønner som efterfølger dem. 

Sådan er det ikke hos Britta 

der ud over at være en af de få 

selvstændige kvindelige anlægsgartnere, 

også har vendt 

bøtten rundt denne sommer 

og ansat sin mor. Nu går mor 

Nanna rundt og lærer at bygge 

bund op og slæbe belægningssten. 

Men hvordan er det 

så at arbejde sammen med sin 

mor og kommandere hende 

rundt på byggepladsen? 

”Vi har valgt at sige at hun 

er ansat på lige vilkår med enhver 

anden medarbejder, for 

ellers går der måske lidt for 

meget mor-datter i den, og 

som mor kan man jo ikke have 

sin datter rendende rundt og 

fortælle hvordan tingene skal 

gøres, men det kan arbejdsgiveren 

godt,” siger Britta. 

Hendes mor tæller dog kun 

som en halv ansat da hun arbejder 

20 timer. Ud over de to 

gange Michelsen tæller Anlægsgartner 

Britta Michelsen 

også Ella og til sammen udgør 

de altså 2 ½ yderst arbejdsomme 

kvinder. 

De satans SF-sten 

Vi kører ind på en benzintank 

for at få en kop kaffe og en 

berliner. Overfor ligger en lille 

bygning som mirakuløst formår 

at rumme både Frisør Lulu, 

Lystrup Marked, Pizza Ekstra 

og Allans Auto på sine få 

kvadratmeter. Under bilen ligger 

en af Brittas kæpheste. En 

uskøn belægning af SF-sten. 

Den og knækflisen er så uklædelige 

at Britta næsten bliver 

bleg i hovedet når hun taler 

om dem. Men det er dog ikke 

I Lystrup på Norddjurs ligger to villaer, hvis forhaver begge er udført af Britta Michelsen. Her er hun på vej for 

at vise journalisten en af de små, lilla blomster fra bunddækkeplanten vinke, som står blandt pampasgræsset 

og laurbærkirsebær og horsta. I den bagerste forhave hersker herregårdsstenene. 


den belægningssten vi taler 

mest om på denne tur. Den 

ære tilfalder herregårdsstenen. 

Forældrenes have, hvor Britta 

Michelsen anlægsgartnerdebuterede, 

var før ejet af et ældre 

ægtepar som åbenbart var 

voldsomt forelskede i blomsterløg. 

De var gravet ned 

overalt, hundrede og atter 

hundrede. Arbejdet gik fint, 

bedene blev ordnet og en 

blomsterløgfri græsplæne blev 

oprettet, men så blev hendes 

mor enig med sig selv om at 

nu skulle der sten over det hele, 

og nu hersker herregårdsstenene. 

Faktisk er hun også i 

gang med at lægge herregårdssten 

i forhaven på et hus 

i Lystup lige nord for Århus. 

Men hvad er der egentlig galt 

med herregårdssten? 

Britta sukker. ”I grunden ingenting. 

Den er jo fin, den er 

taknemmelig, og du kan lave 

virkeligt mange ting med den. 

Men alle de andre husejere får 

jo også herregårdssten, og det 

skal vel ikke være som i halvfjerdserne 

hvor alle skulle have 

knækflisemur og SF-sten. Nu 

må man gerne skille sig ud, og 

det er jo heller ikke fedt, når 

man ikke kan kende forskel på 

sin egen indgang og naboens, 

og man er nødt til at kigge på 

postkassen for at se, hvor man 

bor,” forklarer Britta der udstøder 

nogle utilfredse lyde, da 

hun nævner SF-stenene. Noget 

i retning af ‘adw’ og ‘yuk’. 

Sønnen i mors fodspor 

SF-sten skal man nok ikke regne 

med at finde i hendes have 

der ligger på Djurs sammen 

med det hus hun købte i 2005 

sammen med sin kæreste Birgitte. 

Her bor også Brittas søn 

Mads der bliver 10 år til februar, 

og anlægsgartneren i ham 

er allerede ved at vågne op til 

dåd. Han vil altid med ud at 

købe blomster og planter som 

han så hjælper med at bære. 

Sidste sommer fik han lov til 

at komme med ud på en opgave 

for at hjælpe med - hvad 

ellers, herregårdsstenene. Der 

havde han fået små arbejdsbukser, 

overalls og t-shirt, alt 

sammen med logo og i Anlægsgartner 

Britta Michelsens 

sorte firmafarve. Han ville endda 

have skrevet sit navn på 

tommestokken, og da skolelæreren 

efter sommerferien som 

altid bad eleverne om at lave 

20 

en stil om hvad de lavede i 

sommerferien, så var det anlægsgartnerarbejdet 

han skrev 

om. ”Kan jeg ikke slippe for at 

komme i skole så jeg kan tage 

med på arbejde?” Sådan spørger 

han, forklarer Britta. 

Om ikke andet kunne hun 

måske få ham til at hjælpe 

med haven derhjemme, for 

Britta lever op til fordommen 

om at anlægsgartneren tit har 

den grimmeste have. 

”Derhjemme har vi fået rømmet 

cirka 15 centimeter mos 

af, for en dag tog jeg minigraveren 

med hjem, og så er jeg 

begyndt at lave surbundsbede, 

og så er jeg ikke rigtigt kommet 

videre. Nu siger jeg til folk 

der skal hjem til os at de bare 

skal se efter huset med den 

grimme forhave,” forklarer 

Britta. Igen skinner hendes lattermilde 

væsen igennem. 

Tillid skal gå begge veje 

Rent personligt er det ikke 

svært at forstå hvorfor flere af 

Brittas privatkunder har fortalt 

hende at hun blev valgt fordi 

de havde mere tillid til hende. 

Også selv om større konkurrenter 

havde givet billigere tilbud. 

Hun mener selv at det 

skyldes at kunderne kunne 

mærke at hun brændte mere 

for det. Som hun siger: for 

hende er anlægsgartnerarbejdet 

nemlig meget mere end 

bare en måde at få mad på 

bordet på. Men det er ikke 

kun kunden som skal have tillid 

til anlægsgartneren. 

”Man hører tit om de her 

forfærdelige håndværkere, 

men der er lige så mange forfærdelige 

kunder, og det skal 

man lige have luret som nystartet. 

Man skal lige fornemme 

om de er lidt lurvede i kanten. 

Hvad for en bil har de for 

eksempel? Er det noget gammelt 

lort, eller er det nye biler? 

Nogle gang er dem der har 

styr på det med villa, Volvo og 

vovhund, faktisk dem der er de 

dårligeste betalere. Bortset fra 

kommunerne naturligvis,” siger 

Britta der dog ikke for alvor 

er blevet brændt af af dårlige 

betalere endnu. 

Kassekredit og Bagger 

Alle virksomheders succes afhænger 

af om kunderne beta- 


ler og helst til tiden, men for 

den nystartede er kniven virkelig 

for struben, og i disse tider 

er bankerne hurtige til at 

smække kassen i. Da vi begynder 

at tale om økonomien, råder 

Britta derfor folk til ikke at 

tage penge med på arbejde. 

”Som lille virksomhed er det 

ikke altid let at få banken til at 

makke ret. Lige nu kan man 

godt mærke at bankerne ikke 

er så samarbejdsvillige, men 

derfor kan det også gøre mig 

lidt harm at vi andre skal tigge 

og bede for at få forhøjet vores 

kassekredit, mens ham 

Stein Bagger kan låne hundreder 

af millioner uden sikkerhed. 

Hos mig kan de sgu da 

bare tage mine maskiner og 

materialer hvis det går galt, 

En kvinde og hendes bil. 

Britta Michelsens Citroën Jumper 

2.2 HDi har være til reparation 15 

gange siden hun leasede den i 

april 2007 med alt fra defekt elektronik 

til løse bagdøre og sammenfaldne 

dyser. ”Man skulle tro, 

at det var en bil fra krigens tid,” 

fortæller Britta der kørte i en 

Toyota Carina i hendes første måned 

som selvstændig. 

men ham krævede de ingen 

sikkerhed for,” lyder det fra 

Britta der alligevel glæder sig 

meget til at se dette årsregnskab, 

for 2008 var hendes første 

hele år som selvstændig. 

Læretiden inden springet 

Inden det kom så langt, arbejdede 

Britta i ni år hos anlægsgartnervirksomheder 

før hun 

sprang ud som selvstændig. 

Det begyndte i februar 1998. 

Her startede Britta som ufaglært 

hos Anlægsgartner H. 

Hoffmann i Risskov hvor hun 

mest var beskæftiget med vedligeholdelse. 

I de følgende år brugte hun 

vinterperioden på at tage 

AMU-kurser i anlægsgartneri, 

og i marts 2003 fik hun tilbudt 

job hos Anlægsgartner & Brolægger 

Per Jørgensen i Hjortshøj 

hvor den mest stod på 

etablering af nyanlæg. Disse 

vintre brugte hun på at tage 

kursus 1 og 2 i ‘Projektering og 

Havetegning’ før hun i 2006 

begyndte at undervise i planteliv, 

økologi og miljø samt 

basiskursus på AMU-linien på 

det nuværnede Jordbrugets 

Unddannelsescenter i Beder. 

Her fik hun kontakten til Ellen 

der siden skulle blive hendes 

første medarbejder, men også 

mange af kollegerne fra tiden 

hos Hoffmann og Per Jørgensen 

har hun stadig kontakt til. 

Flere af dem er også blevet 

selvstændige, og dem trækker 

hun gladeligt på. 

”Hvis jeg lige skal have fældet 

et træ, så ringer jeg bare, 

og så kommer Claus. Det er en 

gammel kollega fra Hoffmann. 

Han er uddannet topkapper, 

og så skal jeg ikke kunne det 

hele,” fortæller Britta. 

Opgaven som fik hende til 

at tage springet fra lønmodtager 

til selvstændig, står stadig 

som den mest interessante indtil 

videre. Den kom fra en veninde 

i Risskov ved Århus som 

sagde at hun gerne ville have 

gjort noget ved sin forhave. 

Derefter spurgte veninden om 

Britta ville lave opgaven selv, 

eller om det firma Britta var 

ansat i på det tidspunkt, skulle 

have projektet. Britta tænkte i 

et par dage før hun sprang ud 

i det og sagde ja. Det var bl.a. 

en granittrappe op til hoveddøren 

og ny belægning af piksten. 

”Det var den første faktura 

jeg sendte ud, og den 

BRITTAS RÅD TIL NYE SELVSTÆNDIGE 

Britta Michelsen startede som selvstændig i april 2007. Her 

er nogle af de råd som hun har til nystartede anlægsgartnere 

og dem der går og overvejer at blive selvstændige. 

■ Tag flere små opgaver i stedet for at satse på én stor. Man 

går død i store projekter hvis man kun er sig selv. Desuden 

vil den skrøbelige økonomi som nystartet være i større risiko, 

hvis den er bundet op på ét projekt. Små opgaver til at 

begynde med giver også mulighed for at få indarbejdet de 

rigtige rutiner inden du kaster dig over større projekter. 

■ Find ud af hvordan du arbejder bedst. Tingene skal langt fra 

altid gøres som på din tidligere arbejdsplads eller læreplads. 

■ Pas på med kommunerne. De er notorisk dårlige betalere og 

reagerer ofte ikke på rykkere. Sørg for at der er plads i økonomien 

hvis du ikke har en personlig kontakt i kommunen. 

■ Sørg for at være medlem af en arbejdsgiverorganisation så 

man kan få juridisk bistand, for der er mange faldgruber. 

■ Sats på en god hjemmeside frem for at betale for annoncer 

på internetsider du ikke anede eksisterede. 

blev betalt til tiden, og det var 

fedt,” fortæller Britta med eftertryk. 

Bilen er en molbohistorie 

Hele interviewet er foregået i 

varevognen, den nystartede 

anlægsgartners trofaste ganger. 

Vi har kørt i den. Vi har 

spist berlinere fra benzintanken 

i den, og spist de pebernødder 

som Britta havde i den 

i forvejen. Vi har også drukket 

kaffe i den. Undertegnede har. 

Britta er på ‘cola-vognen’. 

Og i al den tid er bilen slet 

ikke brudt sammen. Det kan 

lyde som rent svineheld når 

man hører Britta fortælle om 

hendes sorte Citroën Jumper. 

På lidt over 1½ år har den været 

på værkstedet 17 gange, 

hvoraf de to var serviceeftersyn. 

Og det er uden at Britta 

har været involveret i et eneste 

uheld. Britta sidder desværre 

med en leasingaftale på fem 

år, og det er hun mildest talt 

ikke tilfreds med, for man kan 

jo snildt forestille sig hvordan 

den kommer til at opføre sig i 

løbet af de næste 3½ år. 

”Man leaser da en bil for at 

slippe for alle problemerne, 

men jeg kan jo klage fra nu af, 

og indtil der er gået fem år,” 

siger Britta opgivende. 

Savner ikke kraftkarl 

Undertegnede bliver også 

nødt til at spørge om Britta 

havde tænkt sig at ansætte en 

mand næste gang firmaet skal 

udvides, og Britta er absolut 

ikke afvisende over for tanken. 

Det er dog ikke fordi hun og 

hendes kvindelige ansatte 

mangler en kraftkarl til at løfte 

omkring med tingene. 

”Det er mere fordi at man 

måske kommer lidt hurtigere 

over tingene med en mandlig 

ansat. Vi kvinder vi pussenusser 

måske lidt for meget omkring 

arbejdet. Det skal gøres 

færdigt, og der skal fejes og 

ryddes op, men derudover siger 

vi tit: Vi skal også liige gøre 

dit, og vi må hellere også lige 

ordne dat. Der er en fyr nok 

bedre til at skære igennem og 

sige: Det er det her der er blevet 

betalt for, og det er det 

her der bliver lavet. Slut, færdig, 

finito,” siger Britta. 

Men hvis den mindre fysiske 

råstyrke ikke er et problem i 

forhold til at være anlægsgartner 

hvorfor er der så så få kvinder 

der har deres egen anlægsgartnervirksomhed? 

”Måske bliver de kvindelige 

anlægsgartnere ved med at 

være lønmodtagere på grund 

af de trygge rammer, for du 

ved jo hvad du har, men du 

ved ikke hvad morgendagen 

bringer hvis du er selvstændig. 

Faktisk er Lis Mikkelsen den 

eneste selvstændige kvinde anlægsgartner, 

jeg lige kan komme 

på,” lyder det fra Britta der 

absolut ikke fremstår som en 

repræsentant for noget svagt 

køn. Desuden har hun engang 

banket organisationskonsulenten 

i Danske Anlægsgartnere, 

Torben Lantau, i bowling, og 

han er altså stor, skulle vi hilse 

og sige. ❏ 


Gammel gadejord 

i juridisk tomrum 

Siden landsbyfællesskabets 

tid har der været gadejord 

og anden fællesjord der aldrig 

blev udskiftet. Den ligger 

- tit uden afklaret ejendomsret 

- som et juridisk 

fortidslevn i landsbyerne og 

kan som sådan give problemer 

når kommunen f.eks. 

skal forholde sig til matrikler 

og private fællesveje på 

gadejord, skriver jurist René 

Aggersbjerg fra Landinspektørfirmaet 

LE34 i Dansk Vejtidsskrift 

(11/2008). 

Det juridiske grundlag for 

ophævelsen af landsbyfællesskabet 

var Forordningen 

om Jordfællesskabets Ophævelse 

af 23. april 1781. 

Den fritog gadejorden - den 

fælles jord inde i landsbyen 

med gadeekæret - men også 

grusgrave, søer, vandinger 

mv. Senere har bylaug i 

flere tilfælde håndhævet 

ejendomsretten til den fælles 

jord. I andre tilfælde er 

den administreret af kommunen 

der dog ikke kan 

disponere retsligt over den. 

En delvis afklaring kom 

med udstykningsloven i 

1990. §46: „Et areal der før 

forordningen af 23. april 

1781 om Jordfællesskabets 

Ophævelse var til fælles 

brug for samtlige bymænd 

eller hartkornsejere, og som 

til stadighed har vært registreret 

i matriklen som et 

areal til denne brug, anses 

for at tilhøre vedkommende 

kommune, med mindre andre 

godtgør at have ejendomsret 

til arealet.“Det betød 

dog ikke at gadejorden 

nu er kommunens. Men 

kommunen kan få den gennem 

en ansøgning til Tinglysningsretten 

og en tinglysningssag 

der bl.a. tager stilling 

til hævdsspørgsmål. 

Når kommunen ejer jorden 

kan den disponere retsligt 

over den. F.eks. sælge 

jorden. Og administrere smidigt 

i vejspørgsmål, f.eks. 

når der skal etableres privat 

fællesvej på arealet, og ejeren 

skal inddrages i bl.a. 

partshøringer. Med ejerskabet 

følger brugs- og servitutrettigheder 

dog med. sh 

22 

PÅ KONGELIG TALEFOD 

Under et tv-interveiw i 1986 blev 

den engelske Prins Charles spurgt 

om sine havevaner. ”Jeg kommer 

bare i haven og taler med planterne, 

det er virkelig meget vigtigt 

at tale med dem. De reagerer,” 

svarede han. Denne udtalelse blev 

latterliggjort i mange år efter. Det 

samme skete da den hollandske 

prinsesse Irene van Lippe-Biesterfeld 

i sin bog ‘Dialog with Naturen’ 

fra 1997 skrev at hun talte 

med træerne. Foto: Daily Mail. 

Tal ikke med 

din plante 

RÅB 


I 

et interview i 1986 afslørede 

Englands Prince Charles at 

han talte med sine planter, og 

at de reagerede på hans ord. 

Det blev han hånet for i årevis 

i den engelske formiddagspresse. 

Den dag i dag vil de fleste 

nok ryste lidt på hovedet 

hvis de opdager en der taler 

sødt til en af sine spirende venner. 

Men noget er der alligevel 

om snakken. På Penn State 

University er lederen af afdeling 

for horticulture, Rich Marini 

ikke i tvivl. 

”Der er bevis på at planter 

reagerer på lyd. Faktisk reagerer 

planter hele tiden på stimuli 

fra omgivelserne, for evnen 

til at reagere er af afgørende 

betydning for at overleve. 

Vind eller vibrationer vil give 

forandringer i plantens vækst, 

og da lyd jo grundlæggende 

er vibrationer, er det mit gæt 

at denne vibration skaber en 

reaktion hos planten. Planter 

der bliver udsat for vind, producerer 

eksempelvis et væksthæmmende 

hormon kaldet 

ethylen der får planten til at 

blive lavere og have tykkere 

stængler,” siger Rich Marini. 

Til gengæld afviser han den 

teori at vores udåndingslufts 

indhold af 5% kultveilte skulle 

have en positiv effekt på plantens 

vækst. ”Niveauet af CO2 påvirker ganske viste plantens 

fotosyntese, men folk ville være 

nødt til at tale med den enkelte 

plante i flere timer om 

dagen for at skabe øget 

vækst,” forklarer Rich Marini. 

At lydens vibrationer kan påvirke 

en plantes vækst underbygges 

af en undersøgelse offentliggjort 

i tidsskriftet Nature 

i 2007 af forskere fra Sydkoreas 

National Institute of 

Agricultural Biotechnology. 

Her viste det sig at to af de gener 

- kaldet rbcS og Ald - som 

afgør en plantes reaktion på 

lys, blev aktiveret der blev spillet 

musik på over 70 decibel. 

Det er højere end niveauet 

for normal tale, men måske er 

det alligevel ikke højt nok. En 

canadisk afhandling viste at 

musikken skulle helt op på 92 

decibel for at der var nogen 

effekt på planten. Den tilladte 

grænse for støj på arbejdspladser 

herhjemme er 85 decibel, 

så der skal råbes igennem. 

Spørgsmålet har også tiltrukket 

mange uvidenskabelige 

analyser og forsøg i tidens løb. 

Allerede i 1848 udgav den tyske 

professor og psykolog Gustav 

Theodor Fechner bogen 

‘Nanna eller om planternes 

sjæleliv’ hvor han præsenterede 

den teori at planter havde 

gavn af menneskelig samtale. 

Ketchupgiganten Heinz er 

for tiden i gang med et forsøg, 

hvor alle kan skrive en besked 

som en computer bagefter læser 

op for en tomatplante. 

Der er dog kun én testplante 

og én kontrolplante. Se selv på 

www.talktotheplant.com. En 

engelsk landmand satte hovedtelefoner 

med beroligende 

musik på en lille tomat. Den 

blev 2 kg stor. Hmm. 

Programmet Myth Busters 

på Discovery Channel har testet 

tesen ‘det hjælper at tale 

med sine planter’. Fem grupper 

af planter blev placeret i 

fem drivhuse hvor alle faktorer 

bortset fra lyden var ens. En 

gruppe blev sat i tavshed, en 

blev talt til roligt og kærligt, 

en fik det ene møgfald efter 

det andet, en hørte klassisk 

musik og en hørte heavy metal. 

Efter fire uger var der næsten 

ingen forskel i planternes 

vægt. Planterne som havde 

hørt heavy metal vejede dog 

mest, mens planterne i stilhed 

vejede mindst. Myteknuserne 

kunne dog hverken afvise eller 

bekræfte tesen. 

Hverken musik eller kælne 

ord kan erstatte lys, vand eller 

næring, men lyden kan måske 

gøre en lille forskel. Især med 

fuld volumen på anlægget og 

lungerne. Det gælder også hvis 

du skulle få fingrene i LP’en 

‘Music to Grow Plants By’ som 

blev indspillet i 1970 af tandlægen 

George Milstein. ❏ 

KILDER 

www.talktotheplant.com 

www.dailymail.co.uk 

www.rps.psu.edu 

www.jerrybaker.com 

www.home-herb-garden.com 

www.sunnygardens.com 

http://connect.bioneers.org/ 

Mythbusters nr 23 på Discovery 

Channel 


Plastelementer fyldt med betonsten og græstørv. 

Nu mangler kun 1000 

tankstationer at blive renset 

Oprydningen af jordforurening på 10.000 

nedlagte benzinstationer er snart færdig, oplyser 

Miljøstyrelsen. Miljøpuljerådet har afsat 

midler til at de sidste 1000 sager med undersøgelse 

og oprydning på nedlagte benzinstationer, 

kan sættes i gang. Ordningens sigte 

er dels det miljømæssige at beskytte 

grundvandet, dels det sundhedsmæssige at 

beskytte dem der bor hvor der før lå benzinstationer. 

Oprydningen blev etableret i 1992 

på Miljøstyrelsens og oliebranchens initiativ. 

Siden er der brugt 1,7 mia. kr. på oprydningen 

der administreres af Oliebranchens Miljøpulje 

og betales over benzinprisen. 

Færdige elementer med præfabrikeret græs lige til 

at lægge ned i indkørslen eller på parkeringspladsen. 

Det er nyeste tiltag fra Skandinavisk Byggeplast 

som forhandler de tyske TTE-gitterelementer 

af genbrugsplast. Det er kvadratiske elementer på 

en halv meter med 25 huller som fyldes med jord 

eller sten - og nu også med græstørv fra en dansk 

rullegræsproducent. Elementerne kan armere parkeringspladser 

med blot 3-5 cm grus under - hvis 

køretøjerne kun er op til 3 tons. Derfor kan græssets 

rødder let få fat i jorden nedenunder. En anden 

fordel ved systemet er at regnvandet kan sive 

gennem belægningen. Armeringen leveres på paller 

med 20 eller 40 m2 Plastelementer til græsarmering 

. www.genbrugsplast.dk. 

Punktgødning 

lægges under jorden 

Redskaber til punktgødskning lægger 

gødningen oven på jorden, men den 

norske Dybgødsker fra Bjørnrud & 

Arnestad udlægger kunstgødningen 

12-15 cm nede i jorden og under eventuelt 

dækmateriale. Ifølge tests udført 

af Bioforsk i Norge spares 25-50% 

gødning, bl.a. fordi gødningen ikke 

skylles væk, og fordi ukrudtet får mindre 

gavn af gødningen. Desuden bliver 

gødningen straks tilgængelig 

fordi den opløses i jordvæsken. Dansk 

forhandler er Skovkontor A/S, 

www.dansk-skovkontor.dk. 

GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer 

Gælder det 

græspleje til de 

større områder, så 

er GreenLine det 

sikre valg! 

Bl.a. VertiFlex 

VF250 til 

vertikalskæring og 

opsamling, og 

Combi-Traileren 

også til 

vertikalskæring 

samt græsklipning, 

opsamling m.m. 

ParkLand Maskinfabrik A/S 

(Spragelse Maskinfabrik A/S) 

Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle • Tlf. 57642105 • Fax 57642116 • www.parkland.dk • parkland@parkland.dk 


Vist kan det nytte 

Samarbejde er den eneste mulighed for at udvikle den grønne sektor. Derfor sidder 

Erik Lund-Andersen i planteskoleejerforeningens bestyrelse. Nu som for 35 år siden. 

Af Arne Kronborg 

I 

begyndelsen af oktober sidste 

år fik Erik Lund-Andersens 

Planteskole i Gørlev mellem 

Korsør og Kalundborg ny 

hjemmeside. Her kan man i 

firmaprofilen blandt andet 

læse at virksomheden er en af 

landets ældste og største en 

gros planteskoler, og at: 

„Virksomheden deltager i 

flere forskellige aktiviteter inden 

for branchen. Vi føler os 

forpligtet til at være med, for 

at gøre vores erhverv til et aktiv 

der stabilt udvikler sig i en 

positiv retning. Eksempelvis: 

Dansk Planteskoleejerforening, 

Have og Landskabsudstillingen, 

Have og Landskabsrådet, 

Det faglige udvalg for uddannelse, 

Gartneri, Land- og Skov- 

24 

brugets Arbejdsgiverforening, 

Flora Info.“ 

Vi lader den lige stå et øjeblik 

som de siger i fjernsynet: 

Forpligtet… gøre vores erhverv 

til et aktiv… stabilt udvikler… i 

positiv retning. På hvor mange 

andre danske planteskolers 

hjemmeside finder man sådan 

en erklæring eller en der bare 

ligner? Ingen så vidt vides. 

Man kan roligt tage den alvorligt. 

Han mener hvert et 

ord, Erik Lund-Andersen. Hans 

virksomhed var seks-syv år, da 

han første gang kom i planteskoleejerforeningensbestyrelse, 

og efter en lille pause 

sidder han der igen. Foruden 

alle de andre nævnte aktiviteter, 

foruden dem han ikke 

nævner, en årrække i kommunalpolitik 

for eksempel. Foruden 

planteskolen, ikke at forglemme. 

Han er med her og der fordi 

han helt ind i sit inderste er 

overbevist om at den grønne 

sektor i Danmark - planteskoler, 

anlægsgartnere, landskabsarkitekter, 

forskning, undervisning 

og vejledning - kun 

kan udvikle sig gennem samarbejde. 

Og overbevist om at 

den skal udvikle sig for at overleve. 

„Alle siger at vi skal udvikle 

os, at stilstand er tilbagegang. 

Men det er vist ikke alle der 

har erkendt hvad det indebærer,“ 

siger han venligt og uden 

undertone. „Når man ser regn- 

skaberne fra de store planteskoler 

herhjemme, er der ikke 

det overskud der er nødvendigt 

for en nogenlunde konsolidering, 

endsige udvikling. 

End ikke de store kan gøre det 

alene. Der er kun én vej: at 

gøre det sammen.“ 

Det kan lade sig gøre 

Derfor er han begejstret for 

blandt andet udstillingen Have 

og Landskab der holdes hvert 

andet år på CEU Selandia i Slagelse 

og arrangeres af Danske 

Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening,Maskinleverandørerne 

Park og Vej samt 

Skov og Landskab ved Københavns 

Universitet. 

„Her får vi virkelig gjort op- 

Lund-Andersens Planteskole rummer mark efter mark med allétræer, store træer i mange arter og sorter til snart sagt ethvert formål. 


Nogle producenter venter en større efterspørgsel på frugttræer med 

gennemgående stamme - store frugttræer - nu da villagrundene igen er 

blevet større. Lund-Andersen har produceret dem hele tiden og er 

leveringsdygtig. 

mærksom på faget. Man kan 

mærke at alle er klar over hvor 

vigtigt det er. Alle lægger sig i 

selen for at lave noget godt, 

og så fyrer vi det hele af på tre 

dage, næste gang 26.-28. august 

2009. Have og Landskab 

viser at vi kan få noget op at 

stå i fællesskab. Men der er 

brug for meget mere fællesskab 

til mange andre opgaver,“ 

siger han. 

Flere Dafo-nyheder 

I den sammenhæng har han 

‘bemærket’, siger han, Henrik 

Christensen, Gunnar Christensens 

Planteskole, ‘lille vittighed’ 

i artiklen ‘Næste år tæller 

ikke’ (Grønt Miljø 6/2008) om 

at han ikke ved hvad han skal 

svare, når hans hustru Lone 

Christensen spørger hvad han 

får for kontingentet til Dafoklubben. 

Fordi der de senere 

år ikke er kommet plantenyheder 

ud af arbejdet. 

„Der er ikke kommet det antal 

nyheder vi havde håbet på, 

det er korrekt,“ erkender Erik 

Lund-Andersen. „Det må vi gøre 

noget ved og ikke bare give 

op. Klubbens bestyrelse har 

uddelegeret ansvarsområderne 

mellem medlemmerne for 

at få mere dynamik i bestyrelsen. 

Alle ved nu hvem der er 

ankermand for hvad, og alle er 

enige om at arbejdet med 

plantenyheder skal styrkes.“ 

„Men har det knebet med 

nyhederne, har Henrik Chri- 

VÆKSTPUNKTER Dagspressens meddelelser om 

planteskoler der lukker eller sælger jorden fra og fortsætter 

som havecentre, kan efterlade det indtryk at dansk planteproduktion 

er under afvikling. Det er dog ikke tilfældet. 

Uden for dagspressens bevågenhed findes mange planteskoler 

der ikke bare overlever, men vokser. Grønt Miljø besøger i 

denne artikelserie nogle af dem. 

stensens planteskole - en af 

landets flotteste og mest seriøse 

planterskoler - fået så meget 

andet for kontingentet,“ 

mener Lund-Andersen. 

Han nævner arbejdet med 

dronningebusk som et eksempel. 

En populær busk i haver 

og anlæg, men tidligere en 

meget dyr busk fordi kun få 

stiklinger satte rod. Gennem 

Dafo-arbejdet blev planterne 

renset for virus, og så kunne 

de sætte rod så de kunne produceres 

lige så rationelt som 

andre prydhuske. Der blev udvalgt 

en sort, ’Syvdal’, der er 

en lidt mindre busk end de 

gamle i handelen, og som passer 

bedre til de små haver. 

„Desuden fik vi ryddet op i 

sortimentet så vi nu har én sort 

der kan sælges i hele landet i 

stedet for en masse forskellige 

planter under samme navn. 

Orden så vi ved hvad vi taler 

om,“ pointerer Erik Lund-Andersen 

og tilføjer: 

„Alt dette har Henrik Christensen 

fået. Og andre med 

ham. En langt mere lønsom 

produktion af en populær 

busk. Og sunde planter. Ingen 

er jo interesseret i at have en 

masse skidt stående - eller 

sende det rundt i landet. Og 

dronningebusken er bare et 

eksempel. Dafo-arbejdet skal 

blive bedre, det er ingen uenige 

i. Men vi må stå sammen 

om at gøre det bedre, ellers 

bliver det ingen ting til,“ konstaterer 

Lund-Andersen. 

Nu falder hammeren 

Om flere af de ting han slås for 

- sammenhold og samarbejde, 

reel konkurrence og ikke bare 

underbud - kan man sige at de 

har været diskuteret i 10 og 20 

år eller flere uden at der er 

sket meget. Men det betyder i 

Lund-Andersens terminologi 

ikke at det ikke kan lade sig 

gøre eller ikke er værd at røre 

ved. Det betyder bare at her er 

der arbejde at gøre. 

Men glæden er tydelig da 

han lægger en lille fire-sidet 

tryksag på bordet: Vedtægter 

for Ankenævn for Planteskoler. 

„De er vedtaget. Så nåede 

vi så langt,“ siger han. Underforstået: 

Vist kan det nytte. 

Men det siger han ikke, lige 

som han ikke nævner hvor 

længe den sag har været diskuteret. 

„Vi ved hvem vi gerne 

vil have til at sidde i ankenævnet, 

men vi har ikke alle aftaler 

klar med de pågældende. Når 

det sker, er vi klar. Så falder 

hammeren.“ 

„Ankenævnet bygger på de 

Planter skal jo ikke bare leveres i god kvalitet og til aftalt tid. De skal 

også være pakket i den orden som anlægsgartnerne eller entreprenørerne 

skal bruge dem i. Planteskolen overtog for mange år siden et antal 

kølecontainere fra et mejeri og bruger dem til planteleveringer. 


egler alle kender, og som har 

været gældende i mange år. 

Deri er ikke noget nyt. Det nye 

er at der kommer en instans 

der skal sikre at det får konsekvenser 

når reglerne ikke bliver 

holdt. Mærkbare konsekvenser 

som vil holde antallet 

af gentagelser nede,“ siger 

han. 

Gaden skal plantes til 

Også en anden af hans mange 

og mangeårige mærkesager 

mærker medvind, mener han. 

Emnet er: flere planter i byerne. 

Det er lige før han jubler 

over at Ritt Bjerregaard og 

Klaus Bondam har lukket Nørrebrogade 

i København for biltrafik 

- foreløbig som et forsøg. 

Og at politikerne i Odense 

er langt fremme i deres snak 

om at gøre noget tilsvarende i 

deres midtby. 

„Men det er jo kun begyndelsen,“ 

siger han. „Nørrebrogade 

skal da plantes til nu, da 

bilerne er væk.“ Helst så han 

bykernerne omdannet til grønne 

områder, store og gerne 

sammenhængende. Ikke kun 

for at han og kollegerne kan 

levere planterne, men mere af 

26 

hensyn til byernes beboere. Og 

hele den danske forståelse af 


„Hvis man sammenligner 

København eller andre danske 

byer med store byer i udlandet, 

står det skidt til. Vi har jo 

ikke den tradition for ordentlige 

grønne områder i byerne - 

områder af en størrelse, så de 

får betydning for dem der bor 

og færdes i byen og for byens 

karakter. Der står et par træer 

hist og her, men det er ikke 

noget der batter. Se til London, 

New York, Paris og så videre 

- der er der grønne områder, 

og se hvordan indbyggerne 

bruger dem, se det liv der 

er i og omkring dem. Men 

danskere har da de samme behov 

for åndehuller og grønne 

oaser og steder at mødes og 

udfolde sig.“ 

Bedre klima i byerne 

Også i den sammenhæng er 

klima- og CO 2-debatten vand 

på Lund-Andersens mølle. 

„Træer optager CO 2 - renser 

luften. De skaber skygge, nedsætter 

temperaturen i byerne 

og øger luftfugtigheden, fordi 

planterne fordamper vand. 

Det betyder i praksis at en hedebølge 

som klimatologerne 

siger der bliver flere af - og de 

bliver varmere - mærkes mindre 

voldsomt i et område med 

mange træer end i en by med 

sten og asfalt. Det er den vej vi 

skal. Vi er i gang, men det skal 

blive meget bedre.“ 

Når ‘vi er i gang’ skyldes det 

ikke mindst at kommunerne 

arbejder mere med de grønne 

områder end for blot få år siden, 

mener Lund-Andersen. 

„Der er flere folk med en 

grøn uddannelse ansat i kommunerne 

end nogen sinde tidligere, 

og de har tilsyneladende 

fået nogle budgetter at arbejde 

med. Det er vigtigt at vi 

viser at det kan lade sig gøre 

at lave grønne områder der 

virker. Plantninger der lykkes, 

og som folk bemærker, bruger 

og er glade for.“ 

„I mange kommuner er der 

et godt samarbejde med dygtige 

anlægsgartnere, så private 

firmaer hjælper med det kommunerne 

ikke er så gode til. 

Der sker noget, og det kan ses, 

og hver gang noget lykkes, baner 

det vejen for nye projekter. 

Det skaber respekt om fa- 

get, når arkitekter, entreprenører 

og boligselskaber kan se 

at landskabsarkitekter, anlægsgartnere 

og planteskoler kan 

skabe gode resultater. Det kan 

lade sig gøre. Det nytter.“ 

Underskoven 

„Vi har nogle meget dygtige 

anlægsgartnervirksomheder 

som er blevet meget store, og 

de har en underskov af mindre 

virksomheder de kan trække 

på. Den kombination betyder 

de kan dække bredt. Hvad der 

er for stort til den ene, kan en 

anden klare og tilsvarende 

med de små opgaver. Jeg kunne 

ønske mig at vi havde den 

samme underskov blandt planteskolerne 

så vi kunne samle 

os om det vi hver især er gode 

til og arbejde sammen på 

tværs. Vi har nogle få, mindre 

virksomheder. De er gode, 

men nogen skov er de ikke. Og 

vi har nogle handelsvirksomheder 

som gør et stort arbejde 

for at udvikle samarbejdet, 

men de får for lidt ud af deres 

anstrengelser,“ siger han. 

Udviklingen i byer og boligområder 

- nye materialer, moderne 

arkitektur - kræver nye, 

Erfaring er en god ting når man 

skal bakse med store træer. 

Lederen af planteskolens forsendelse, 

Jette Jensen, og chefen 

for træafdelingen Uffe Baden 

Rasmussen, gør et par store 

træer klar til afgang. 


grønne ideer. Hvad der så godt 

ud og virkede for 20 år siden, 

er sjældent løsningen i dag. 

Men landskabsarkitekterne er 

ifølge Erik Lund-Andersen 

godt med: 

„Vi har nogle solide gamle 

virksomheder med en masse 

erfaring, bl.a. et godt plantekendskab. 

Og vi har en underskov 

af yngre, mindre firmaer 

med en masse fantasi. Det er 

vigtigt at vi giver fantasien 

plads hvis vi skal videre. Hvor 

tit har vi ikke hørt den med 

‘Det har vi prøvet, det virker 

ikke her hos os’. Der er ikke 

noget mere dræbende for fantasien. 

Skal fantasien leve - og 

det skal den, for at faget kan 

udvikle sig som også omgivelserne 

udvikler sig - må vi give 

den plads, realisere de nye ideer 

de unge kommer med, også 

når det ser lidt anderledes ud 

end vi er vant til.“ 

På ét punkt vil Erik Lund Andersens 

dog gerne holde fast i 

de gamle dyder, nemlig når 

det gælder plantevalg. 

„Vi har gennem et stort arbejde 

gennem mange år fundet 

frem til en lang række sorter 

og provenienser hvorom vi 

ved at de klarer sig godt i Danmark. 

Vi har lært at producere 

disse planter i høj kvalitet, og 

vi har lært at bruge dem rigtigt. 

Men nogle er klar til at 

bruge alt muligt andet - også 

planter af ukendt oprindelse - 

for at spare et par kroner. Den 

besparelse holder imidlertid ikke 

længe. Hvad nytter det at 

man sparer lidt ved anlæggelsen 

når man får en plantning 

der ikke trives, som brugerne 

ikke har glæde af, og som måske 

må fornyes efter nogle få 

år. Vi ved at forholdene for 

plantevækst er sådan i Danmark 

at langt fra alt klarer sig 

godt. Vi har i faget stor erfaring 

med hvilke planter der 

dur til forskellige formål under 

forskellige vilkår rundt om i 

ERIK LUND-ANDERSENS PLANTESKOLE APS 

■ Planteskolen er på cirka 30 hektar hvortil kommer et lille 

gartneri i Gildehøj, tæt ved planteskolen. Siden 2002 har Søren 

Iversen været direktør for planteskolen. 

■ Der produceres 1,5-2 millioner planter om året, primært 

bunddække, træer og hækplanter. 

■ Planteskolen beskæftiger 14 medarbejdere plus fire-fem 

medhjælpere i sæsonen. 

Erik Lund-Andersens Planeskole ApS 

Enghaven 10, Vinde-Helsinge, 4281 Gørlev. www.elaplanter.dk 

Bunddække, herunder Hedera, er en stor og vigtig produktion hos Erik Lund-Andersen. 

landet, og vi har en stor produktion 

af disse velegnede 

planter i god kvalitet. Så er det 

da underligt at man bruger 

pengene på det vi ved ikke 

dur,“ påpeger Lund-Andersen. 

Han efterlyser politisk initiativ 

der kan sikre at de grønne 

fag får mulighed for at lave de 

gode, grønne løsninger som 

brugere og beboere efterlyser: 

„Gang på gang ser vi at pengene 

er brugt på mursten, når 

vi når til etablering af udearealerne, 

og så skal det grønne 

bare være billigst muligt. Vi 

har talt om det i årtier, nu må 

der snart ske noget. Vi må have 

fat i politikerne, så der falder 

en sanktion eller en straf 

når de grønne områder ikke 

fungerer. Vi må have sikkerhed 

for at de penge der sættes 

af til grønne områder, er til rådighed 

når opgaven skal løses. 

Det skader jo alle de grønne 

fag når vi må lave noget, der 

ikke er optimalt, og det går ud 

over brugerne - beboerne - i 

mange, mange år. Hvorfor skal 

de ‘betale’ for, at budgetterne 

ikke er holdt,“ spørger han. 

Gode ideer med hjem 

Han grundlagde sin virksomhed 

for at få afløb for sin virkelyst 

da han efter en bred 

dansk uddannelse til planteskolegartner 

kom hjem fra arbejdsophold 

i Tyskland, England 

og USA, sidstnævnte suppleret 

med universitetsstudier. 

Hjemme igen fik han job i en 

planteskole, men han ville gerne 

prøve noget af alt det han 

havde set og lært i udlandet, 

og så blev han selvstændig i 

1966. Købte en lille ejendom i 

Gørlev og gik i gang. 

Siden er virksomheden udvidet 

flere gange så den på et 

tidspunkt rådede over 120 

hektar, blandt andet fordi Erik 

Lund-Andersen lagde vægt på 

at producere mest muligt i sit 

enorme sortiment selv. Det gør 

han ikke mere. Egenproduktionen 

er skåret til, og han køber 

flere ting fra danske leverandører 

hvor det er muligt - 

det var det med den danske 

underskov af planteskoler - ellers 

fra udlandet. 

„Timelønnen herhjemme er 

100 kr. højere end i andre lande. 

Det kan jeg jo ikke hamle 

op med,“ siger han. Vi leder 

efter et ord for hvordan han 

har det med det. Det skal ikke 

være for stærkt. ‘Ærgerligt’, 

måske? 

„Jeg ved ikke om det er ærgerligt 

at vi ikke kan lave tingene 

selv. Men det er en 

kendsgerning. Det er jo også 

ærgerligt at stå med et parti 

planter der ikke kan sælges, 

fordi de er blevet for dyre. Det 

skal man ikke gøre ret mange 

gange.“ 

Han kom i planteskoleejerforeningens 

bestyrelse i 1973 

og var formand 1976-79. Efter 

en pause kom han med igen 

for fire-fem år siden. 

„Jeg kan godt lide at være 

med til at bringe os videre. Det 

koster tid og kræfter, men det 

er godt når det lykkes - når der 

sker noget. Men nu har planteskoleejerforeningen 

fået ny 

struktur og på næste generalforsamling 

ryger alle de gamle 

og ubrugelige ud. Jeg ved ikke 

i hvilken kategori jeg hører til, 

men stopper - det gør jeg,“ siger 

Lund-Andersen med vanlig 

venlig bestemthed. ❏ 

ALLETRÆKLUBBEN: 

E. Lund-Andersens Planteskole er 

medlem af Allétræklubben i Dansk 

Planteskoleejerforening. De øvrige 

medlemmer i klubben er: 

Birkholm Planteskole, Allerød 

Freys Planteskole, Trustrup 

Salling Planteskole, Roslev 

Joel Klerks Planteskole, Skævinge 

Kortegaards Planteskole, Langeskov 

Strøjers Planteskole, Ejby. 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelancejournalist 

med speciale de grønne emner. 


28 

DEN GRØNNE KLUMME 

Udfordringen i at vende 

tilbage til normale tilstande 

I 

januar 2008 gik jeg i flæsket på vores 

formand fordi jeg synes at han og andre 

sagde ‘krise’ i alle sætninger. Men 

han havde selvfølgelig en pointe. Det 

viste sig snart at mange selskaber havde 

kastet sig ud i overbelånte projekter der 

ikke kunne sælges fordi almindelige 

mennesker ikke mere bed på og købte 

drømmeprojekterne. Måske var det dét 

som formanden så. Eller også troede 

han bare ikke på at det ikke kunne blive 

ved med den hektiske aktivitet hvor 

næsten ingen kunne følge med. 

Og hektisk har det været. Jeg har fået 

oplysninger der peger på at anlægsgartnerbranchen 

på cirka tre år fordoblede 

sin samlede omsætning. Det har 

været en unormal situation. Nu er udfordringen 

at finde tilbage til et mere 

normalt leje - uden at vi mister de gode 

folk og de gode opgaver. Og det skal vi 

uden klynk. 

En af udfordringerne er de mange anlægsgartnere 

som er blevet uddannet til 

det vildt ekspanderende fag. Uddannelsen 

tager cirka fire år - og derefter siger 

vi lidt ældre med et bedrevidende smil 

at det er først derefter man for alvor begynder 

at lære hvordan anlægget skal 

gribes an enten i en anlægs- eller driftsfase. 

Det tager altså 5-6 år for at få en 

svend der kan arbejde selvstændigt. 

Kan vi være bekendt at invitere unge 

ind til vores fag for dernæst at konstatere 

at krisen har ramt os, og nu er det 

ud af porten når din uddannelse er færdig? 

Eller er vores virke virkelig så kortsigtet 

at vi uddanner en masse gode 

fagfolk i gode tider og så ikke profiterer 

af det bagefter? Det synes jeg er spild af 

ressourcer. 

Jeg er med på at vi desværre må afskedige 

medarbejdere når ordrerne ikke 

kommer i hus, ellers overlever virksomheden 

heller ikke. Heldigvis kan jeg opleve 

at der stadig er mange gode opgaver 

i udbud som kan give basis for gode 

opgaveløsninger, beskæftigelse til en 

masse af vores medarbejdere, og at det 

giver kunden i krisetiden ekstra sikkerhed 

for et fagligt godt stykke arbejde. 

Hvis det altså bliver udført af de kompetente 

mennesker. Dem skal vi så vidt 

muligt holde på. 

Også derfor er det udfordringen at beholde 

de gode opgaver. Her løber vi ind 

i det problem at det offentliges prækvalifikationer 

og udbud ikke bare anmoder 

om referencer, men også en masse 

andre kvalifikationer som man ikke 

behøver at være grøn for at opfylde. De 

opfyldes faktisk bedst i en virksomhed 

med en meget stor organisation, og dermed 

også specifikke medarbejdere som 

er specialiserede i at lave disse prækvalifikationer. 

Jobbet kan derfor let gå til 

P. Malmos i gang ved Molehusene i Holbæk. Nu skal holdes på de gode folk. 

Per Malmos er landskabsarkitekt og 

anlægsgartnermester i P. Malmos A/S. 

Af Per Malmos 

et stort anlægsfirma og ikke som før til et 

anlægsgartnerfirma i fagentreprise. Giver 

det et bedre resultat? Næppe. 

De mange ‘gode opgaver’ bliver måske 

solgt til en lavere pris nu, fordi vi er flere 

virksomheder der mangler opgaven i ordrebogen. 

Det sætter vores indtjening på 

prøve, men det skærper samtidig ideérne 

til hvordan en given opgave løses hurtigt 

og godt. Jeg mener derfor at de kunder 

der har opgaverne som skal løses før eller 

siden, lige så godt kan komme ud af busken. 

Prisen bliver nok ikke meget billigere 

end den er netop nu. Og venter de, 

begynder anlægsgartnerne at afvikle deres 

kapacitet. Det giver højere priser. 

Bygherrerne - offentlige som private - 

kan også komme en god opgaveløsning i 

møde med en god forberedelse. Når et 

udbud er afsendt binder vi os som udførende 

til en udførelsesplan, og dermed 

har vi lovet nogle ressourcer til en bestemt 

periode. Når så bygherren af den 

ene eller anden grund flytter til tidsplanen, 

går der kludder i entreprenørens 

ressourceoptimering fordi manpower 

pludselig er ledig. Det giver frustration - 

og det er ikke altid muligt at lægge andre 

opgaver fornuftigt ind i stedet for. 

Anlægsgartnerfirmaet selv kan sørge 

for aldrig at lægge for mange æg i 

samme kurv. En tidligere mester Karl- 

Flemming Jacobsen sagde tit til mig at afhængigheden 

aldrig måtte blive større 

end 25%. Det gjaldt både omsætningen 

hos én kunde, én bestemt aktivitet osv. 

Så var der noget andet at fokusere på 

hvis et område veg lidt i omsætning eller 

hvis én kunde går konkurs. 

At der kom nedgang i udbudet af opgaver 

må jeg vel indrømme, men det giver 

os mulighed for at følge med, skærpe vores 

produktion, så vi kan vinde konkurrencen 

om de gode opgaver, og lede efter 

nye muligheder for at omsætte vores 

medarbejderes faglige kunnen i smukke, 

brugelige og holdbare anlæg for de kunder, 

der kan og vil betale for vores indsats. 

Sådanne kunder tror jeg på der er i 

vores samfund. Det kræver blot en større 

opmærksomhed fra begge parter end 

det var nødvendigt i de hektiske år. ❏ 


Vandmiljøplan når det ikke 

Fejler især når det gælder kvælstofudvaskning 

Vandmiljøplan III, der blev 

sat i gang i 2004, ser ikke 

ud til at nå sine mål i 2015 som 

planen løber til. Virkemidlerne 

er ikke tilstrækkelige, konkluderes 

det i ‘Midtvejsevaluering 

af Vandmiljøplan III’ fra Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 

og Danmarks Miljøundersøgelser. 

Kvælstofudvaskningen skulle 

sænkes med 15%, men indtil 

nu er den kun sænket 2-3%, 

og man når ikke målet, lyder 

det. Det fald i kvælstofudvaskning 

der har været gennem 

flere år, er i det hele taget bøjet 

af. Bedre ser det ud med 

udvaskningen af fosfor. Her er 

tallene nu så gode at det anses 

som muligt at nå målet om en 

sænkning på 45-50% frem til 

2015. Et tredje mål - nye 

50.000 ha dyrkningsfrie randzoner 

- nås ikke. Tværtimod er 

arealet faldende. 

Der er også andre virkemidler, 

bl.a. flere våde enge (der 

fjerner kvælstof fra det gen- 

nemstrømmende vand) og ny 

skov (hvor der ikke gødes). 

Som med andre arealudtag 

udhules kvælstofeffekten dog 

af den såkaldte normregulering 

af kvælstofforbruget. Det 

betyder at der er en norm for 

landets samlede kvælstofforbrug. 

Når man bruger marker 

til skovrejsning, våde enge, 

veje og bebyggelse, kan man 

derfor hæve kvælstofforbruget 

på de resterende marker. 

Det betyder på den anden side 

dog også at kvælstofudvaskningen 

ikke øges selv om braklægningsordningen 

er ophævet 

og brakken pløjes op. 

Ordningen om miljøvenligt 

jordbrug er også et af vandmiljøplanens 

virkemidler. Her 

er effekten dog begrænset på 

grund af beskeden tilslutning. 

Evalueringen er baseret på 

en analyse af landbrugets udvikling 

2004-2007 og en prognose 

for landbrugets fremtidige 

udvikling. Klimaændringernes 

varmere og vådere kli- 

Aske over havet og urner i skoven 

Begravelsesreglerne er blevet liberaliseret. Man skal ikke 

mere have særlig tilladelse til at få spredt sin aske over åbent 

hav. Desuden er det blevet praktisk muligt at etablere urnebegravelsespladser 

i skov. Det fremgår af en ændring af begravelsesloven, 

Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding 

der nu dateres som nr. 586 af 19.6.2008. 

Muligheden for at etablere urnebegravelsespladser i bl.a. 

skov frem af en lille ændring i lovens §16 stk.1. Her står nu: 

„Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser. 

På sådanne begravelsespladser skal der af kommunen 

opføres mindst ét begravelseskapel, med mindre der 

alene skal ske urnenedsættelse på begravelsespladsen...“ Det 

er bisætningen ‘med mindre...’ der i praksis gør hele forskellen. 

Denne ændring trådte i kraftigt den 1. august 2008. 

Det er stadig kommunen der formelt skal stå for begravelsespladsen, 

men det kan i praksis ske i samarbejde med private 

skovejere og relevante foreninger m.fl. der kan forestå 

den daglige drift. Der er bl.a. blevet oprettet en lille organisation, 

Løvfald, til formålet. 

Før lovændringen skulle man søge om tilladelse hos Kirkeministeriet 

for at få spredt sin aske over havet. Nu skal man 

bare have fremsat sit skriftlige ønske om det som det fremgår 

af lovens §3. Aske skal dog spredes over åbent vand, dvs. 

havet eller større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at 

sprede asken over en sø. De efterladte skal sprede asken på 

en måde der ikke vækker opsigt, og det er ikke tilladt at 

sænke urner med aske i havet. 

Ønsket skal fremgå skriftligt med navn, adresse, cpr.nr., datering 

og underskrift. Man kan eventuelt udfylde blanketten 

‘Spredning af aske over åbent hav’ som man kan hente på 

www.personregistrering.dk. sh 

Der er stadig for meget kvælstof i vandmiljøet. Landbruget tvivler dog. 

ma modarbejder målene fordi 

udvaskningen vil øges. 

Fra landbrugets side kritiseres 

opgørelsen for at udelade 

nogle faktorer. Hertil hører de 

reduktioner i udvaskning der 

kan tilskrives godkendelsesordningen 

for husdyrbrug, frivillige 

efterafgrøder, nye sorter og 

bedre dyrkningsforhold som 

følge af ny teknologi. Det er 

imidlertid faktorer som Danmarks 

Miljøundersøgelser enten 

finder ubetydende eller 

udokumenterede. 

Vandmiljøplan III skal som 

tidligere vandmiljøplaner og 

Vilvorde Vilvorde 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

handlingsplanen for bæredygtigt 

landbrug nedbringe 

mængden af overskydende 

næringsstoffer fra landbruget, 

der ender i vore vandområder 

og fører til algeopblomstringer, 

uklart vand og i sidste ende 

iltsvind og fiskedød. sh 

KILDER 

Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan 

III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 

og Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 2008. 

Vandmiljøplan III fejler på kvælstof. 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

www.dmu.dk 2.12.2008. 

Frederik Thalbitzer (2008): Splid om 

effekt af vandmiljøplan III. Landbrugsavisen 

49/2008. 

− uddannelse for hoved og hænder 

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive 

• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent 

• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent 

• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent 

• Greenkeeper - greenkeeperassistent. 

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg 

www.rts.dk, for mere information. 

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

• Betjening og vedligehold af større gartnermaski. 

• Planteliv, økologi og miljølære 

• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser 

• Design af grønne anlæg 

• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat” 

• Opmåling og tegning af grønne anlæg 

• Anlæg i natursten, træ og vand. 

Ring på 46 300 400 og få tilsendt 

vores nye kursusprogram. Vi holder 

Åbent hus den 7. februar 2009. 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


30 

Mere bid i både 

konstruktion og design 


Husqvarna ® PT 26D er vores nye, robuste og særdeles effektive plæneklipper til kommerciel 

brug. Den er udviklet specielt til europæiske forhold. Den har centerstyring, som giver 

maksimal manøvredygtighed, og den vender med en uklippet cirkel på bare 80 cm i 

diameter. Klippeaggregatet er presset i ét stykke af en kraftig stålplade på 4,5 mm, 

så der er rigeligt overskud til hårdt, dagligt arbejde. Tal med din Husqvarnaforhandler, 

så du kan få et bedre indtryk af, hvordan den 

kan øge produktiviteten i din virksomhed. 

www.husqvarna.dk 

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79. 

GRØNT MILJØ 1/2009 Copyright © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna is a registered trademark of Husqvarna AB (publ). 

31

Den invasive trussel 

Konsekvenserne kan være store for planter og dyr, når uønskede arter dukker op og stortrives. 

På en konference i december gjorde Skov- og Landskabsstyrelsen status. 


Nogle gange kommer de 

nye arter selv luskende 

over grænsen som en tyv i natten, 

men som regel bliver de 

kørt, fløjet og sejlet ind over 

vores grænser af os selv. Og 

nogle gange, tit faktisk, har de 

eksisteret her i 50 til 100 år, før 

de pludseligt breder sig voldsomt. 

Under alle omstændigheder 

er invasive arter kommet 

på dagsordenen. Derfor 

blev der kort før jul gjort status 

for vores viden om de invasive 

arter herhjemme til en workshop 

hos København Universitets 

Center for Invasive Arter. 

Der er nemlig langt flere 

invasive og potentielt invasive 

arter end dem medierne og 

haveejerne koncentrerer sig 

om. Navne som ‘dræbersnegle’ 

eller ‘dræbergopler’ vækker 

opsigt, selv om det er tvivlsomt 

om de to arter nogen sinde 

har taget livet af andet end 

henholdsvis kålhoveder eller 

lidt plankton. Men selv om nye 

arter siden tidernes morgen 

har fundet nye græsgange 

Til workshoppen om invasive arter, der blev afholdt på Frederiksberg i 

København, var der opsat 17 plakater med resultater fra alle sider af 

den danske forskning om invasive arter. Der blev diskuteret lystigt. 

32 

hvor de pludselig kunne stortrives 

på bekostning af den eksisterende 

flora eller fauna, er 

al snakken om invasive arter 

alligevel forholdsvis ny. 

Ingen talte om invasive arter 

før omkring 1990. Her var der i 

stedet fokus på skadedyr. Sådan 

er det ikke længere, fortalte 

lektor på Biologisk Institut 

på Københavns Universitet, 

Jes Søe Pedersen. I løbet af 

2009 vil Skov- og Naturstyrelsen 

præsentere sin handlingsplan 

for invasive arter. 

Da invasive arter på globalt 

plan er en af de største trusler 

imod biologisk mangfoldighed, 

er handlingsplanen også 

et vigtigt skridt for at vi kan 

leve op til vores forpligtelse 

over for EU om at standse tilbagegangen 

af arter inden 

2010. Det er hensigten med 

handlingsplanen at der skal 

sættes ind med både forebyggelse 

og bekæmpelse. For tiden 

er Skov- og Naturstyelsen 

ved at bearbejde de indkomne 

høringssvar. 

INVASIVE ARTER 

SÅDAN DEFINERES EN INVASIV ART 

■ Det kan være svært at definere en invasiv art, for ligesom 

tilflyttere på landet selv efter generationer anses som udefrakommende, 

er mange arter først sent begyndt at te sig 

invasivt selv om de har eksisteret her i tusinder af år. 

■ Jes Søe Pedersen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet 

definerede en invasiv art således: ”When a species 

spreads ...and sombody cares.” Der er nemlig ikke noget kategorisk 

anderledes på invasive arter og andre arter, for alle 

spreder sig, og hvad er forskellen på naturlig udvidelse af 

udbredelsesområde og en invasion? Ifølge Jes Søe Pedersen 

ligger forskellen i vores opfattelse af den nye art. 

■ Center for Invasive Species’ definition i deres høringssvar 

til Miljøministeriet lyder: ”En invasiv art er en introduceret 

art der enten har spredt sig hastigt i en ny region, hvor den 

har etableret store bestande, og/eller har haft skadelige effekter 

på oprindelige arter og det modtagende økosystem.” 

GYVEL TRUER PRÆRIEN. HÆG INVADERER OS 

■ Gyvel er er en vigtig, naturlig del i hede, krat, skov, 

bryn og klit. I Nordamerika er det anderledes. Her er 

gyvel i færd med at brede sig ud over den karakteristiske 

prærie med den lave, tørre vegetation. Da gyvel samtidig 

har kvælstoffikserende bakterier ved rødderne, ændres 

jorden og presser naturligt forekommende arter. 

■ Til gengæld vokser problemerne herhjemme med den 

glansbladede hæg der er et stort og fint træ i Nordøstamerika, 

og kan sammenlignes med kirsebærtræet. Det 

håbede man på at få gavn af da træet blev indført og 

plantet i skovbryn og hegn og som hjælpeart for bl.a. eg. 

Men den er svær at bekæmpe, når den først har etableret 

sig. Nu spreder den sig på heder og i lyse skove. 


INVASIVE RYNKET ARTER ROSE 

HYPPIGST AF ALLE 

Rynket rose blev indført i 

begyndelsen af 1800-tallet 

fra bl.a. Sibirien, Kamtjatka 

og Korea og findes efterhånden 

næsten overalt i 

landet. Her er oplægget fra 

Peter Vestergaard og Ib 

Johnsen fra Biologisk Institut, 

Københavns Universitet. 

„De fleste studier af invasive, 

terrestiske plantearters, 

inklusiv rynket roses, påvirkning 

af miljøet, sammenligner 

invaderede arealer med 

umiddelbart tilgrænsende, 

upåvirkede arealer. I dette 

studie forsøges et alternativt 

approach. 

Da rynket rose i princippet 

udbreder sig centrifugalt 

ved hjælp af underjordiske 

udløbere fra det punk, hvor 

den har etableret sig, antages 

det, at radiære transekt- 

Hvor, hvilke og hvor tit? 

Det er begrænset med viden 

om de invasive plantearters 

udbredelse. I samarbejde med 

Atlas Flora Danica har Johannes 

Kollmann, Jan Thiele og 

kollegaer fra KU-LIFE, COWI og 

Atlas Flora Danica-projektet 

derfor forsøgt at kortlægge 

invasive fremmede plantearter 

i Danmark på national, regional 

og lokal skala. 

Det er sket i et forsøg på at 

besvare følgende spørgsmål 

om invasive arter: Hvilke arter 

mener vi? Hvor stor er deres 

relative hyppighed? Foretrækker 

arterne bestemte habitater? 

Er der regionale eller lokale 

forskelle i udbredelse? 

En del af svarene på de to 

første spørgsmål kan ses ud fra 

tabellen til højre. Rynket rose, 

kanadisk bakkestjerne, gyve, 

foder-kulsukker og kæmpebjørneklo 

er mest udbredt. På 

nationalt plan er det tydeligt 

at de bymæssige områder Østsjælland 

og Østjylland har den 

højeste koncentration af plantearter, 

både hjemhørende, 

indførte og invasive. De findes 

mest på lerede ruderater eller 

urbane arealer, sjældent på 

marker eller i nåleskov. 

At rynket rose er meget udbredt 

konstaterede også Jan 

Thiele på baggrund af under- 

linjer fra de upåvirkede omgivelser 

til midten af en given 

rose bevoksning vil afspejle 

det tidsmæssige forløb af rosens 

påvirkning af miljøet. 

Ud fra den antagelse blev 

der i 2005 etableret transektlinjer 

gennem fem rynket rosebestande 

i klitterne på Ølsemagle 

Revle. I kvadrater langs 

søgelser af 2343 specifikke steder 

i Danmark hvor COWI har 

lavet miljøvurderinger. Det er 

den hyppigst forekommende 

invasive art inde i landet. Undersøgelserne 

viser også at vejkorridorer 

lader til at sprede 

de invasive arter, og at invasioner 

af bjergfyr, Pinus mugo, 

truer Danmarks heder. 

Kortlægningen skal hjælpe 

til flere af de ting som der iføl- 

Frekvens i forhold 

til alle AFD-ruder 

Rynket rose* 0,92 0,36 

Kanadisk bakkestjerne* 0,92 0,06 

Gyvel* 0,80 0,32 

Foder-kulsukker 0,77 0,15 

Kæmpebjørneklo* 0,75 0,23 

Japan-pileurt* 0,70 0,17 

Mangebladet lupin* 0,69 0,08 

Glansbladet hæg* 0,59 0,27 

Armensk brombær 0,53 0,11 

Rød hestehov* 0,51 0,21 

Have-guldnælde 0,50 0,22 

Pastinak* 0,50 0,11 

Sildig gyldenris* 0,46 0,17 

Kanadisk gyldentis* 0,42 0,09 

Småblomstret balsamin* 0,39 0,27 

Spiræa 0,32 0,18 

Bjergfyr* 0,29 0,58 

Almindelig mahonie 0,25 0,15 

Kæmpe-pileurt* 0,22 0,14 

Kæmpe-balsamin* 0,17 0,27 

Tusindtop 0,15 0,09 

Japansk hestehov* 0,11 0,35 

linjerne blev artssammensætningen 

og dækningsgrad af 

karplanter, osser og lichener 

undersøgt. Desuden blev der 

taget jordprøver til fysisk-kemisk 

analyse. 

De indsamlede data viser at 

ved skudhøjder fra 50 cm ændres 

vegetationens artssammensætning, 

idet klitarter re- 

ge Johannes Kollmann mangler 

viden om: at forstå planteinvasionerne, 

at modellere og 

forudsige invasioner, samt at 

prioritere bekæmpelse. Da han 

netop beskæftiger sig med potentiel 

udbredelse, har han 

sammen med Rasmus Halfdan 

Jørgensen undersøgt rynket 

rose i kystlandskaber af Nationalpark 

Thy. Konklusionen er 

at arten i år 2034 vil have over- 

Frekvens i forhold til alle 

AFD-ruder med halvnaturhabitater 

duceres, mens mere næringskrævende 

arter får indpas. 

Parallelt hermed aftager lysmængden, 

og jordbundens 

indhold af organisk stof og 

ledningsevne forøges. Det 

gradvist forøgede næringsstofindhold 

langs transsektlinjerne 

bekræftes af stigende 

værdier af Ellenberg-N. 

Så længe rynket rose er lav 

(

Byen er et perfekt brohoved 

for de næste invasioner 

I de sidste to år er flere eksemplarer 

af sydeuropæiske snudebillearter 

(Otiorhynchus) 

dukket op i Odense og Rødovre, 

og ifølge Hans Peter 

Ravn fra Skov & Landskab ved 

Københavns Universitet er det 

ikke noget tilfælde at de nye 

potentielt invasive arter netop 

bliver opdaget i byerne. 

Byerne skaber nemlig deres 

eget miljø med mere læ, regn 

og højere temperaturer, og for 

varmeelskende arter kan det 

betyde hele forskellen mellem 

vellykket eller fejlslagen etablering. 

Fra de seneste år har 

der været flere eksempler på 

varmeelskende insektarter der 

har etableret sig i bynære områder, 

f.eks. kongeskjoldlus 

(Poulvinaria regalis) og tjørnepragtbille 

(Agrilus sinualus). 

Den europæiske egebarkbille er en potentielt effektiv vektor for egevisnesyge, fordi den gennemfører 

ernæringsgnav på uskadede egetræer. Foto: www.padil.gov.au 

34 

RIBBEGOPLER OG VOLDSNEGLE 

CO 2-forøgelse fremmer desuden 

visse insektarter, ligesom 

ændrede temperatur- og fugtighedsforhold 

medfører et 

ændret grundlag for artssammensætningen 

i et område. 

Det medfører at introducerede 

invasive arter lettere kan etablere 

sig. Hvis fødegrundlaget 

er til stede, vil varmeelskende 

invasive insektarter kunne 

etablere sig i bymiljøet før de 

etablerer sig i det åbne land - 

der bliver varmere på grund af 

klimaændringer. 

Skal man nævne den virkelig 

grusomme invasive art, vil nogle 

nok nævne den amerikanske 

mink der kan udrydde fuglelivet 

i et helt vådområde og 

måske også udgør en trussel 

for vores hjemlige ilder. Men 

endnu en kandidat til titlen 

■ Det er ikke kun på landjorden at nye arter dukker op og 

stortrives i fravær af gamle fjender og sygdomme. I både det 

salte hav og vores ferske søer, vådområder og åløb dukker arter 

op som potentielt kan udkonkurrere de oprindeligt hjemhørende 

arter. Disse ved vi endnu ganske lidt om, og bortset 

fra ganske få arter ved vi næsten intet om hvilke effekter de 

har på de invaderede systemer. 

■ Blandt de ikke oprindelige ferskvandsarter hører eksempelvis 

blomsterplanter som kæmpe-balsamin, rød hestehov og 

tykskulpet brøndkarse, mens kinesisk uldhårskrabber og 

tyrkerkrebs også er på listen. I pressen er det dog primært den 

såkaldte dræbergopel der er løbet med opmærksomheden. 

■ Dræbergoplens rigtige navn er ribbegople eller Mnemiopsis 

leidyi. Der er endnu ikke blevet observeret nogen egentlig 

skadevirkning ved ‘dræbergoplen’, men ved masseforekom- 

INVASIVE INSEKTARTER PÅ VEJ 

Asiatisk aske-pragtbille, Agrilus planipennis 

Invasiv havemyre, Lasius neglectus 

Robinie-fingerminermøl, Parectopa robiniella 

Majs-rodbillen, Diabrotica virgifera 

Platan-masketæge, Corythucha ciliata 

Asiatisk tigermyg, Aedes albopictus - (Chikungunya virus) 

Orientalsk kastaniegalhveps, Dryocosmus kuriphilus 

Sibirisk ædelgranlus, Aphrastasia pectinatae 

INVASIVE INSEKTARTER SOM ALLEREDE ER HER 

og året de officielt ankom 

Coloradobille, Leptinotarsa decemlineata ............................. 1949 

Camelia-skjoldlus, Pulvinaria floccifera .................................. 1975 

Platan-minérmøl, Phyllonorycter platani ............................... 1977 

Kastanieminérmøl, Camararia ohridella ................................ 2002 

Rhododendroncikade, Graphocephala fennahi ................... 2002 

Robinie-flademinermøl, Phyllonorycter robiniella .............. 2003 

Harlekinmariehøne, Axyridis harmonia ................................. 2004 

’Kongeskjoldlus’, Pulvinaria regalis ....................................... 2006 

Snudebillearter, Otiorhynchus apenninus, O. aurifer ...... 2006-07 

Tjørnepragtbille, Agrilus sinuatus ......................................... 2007 

Asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis ......................... 2008 

Tropisk halvgræs-halvmøl, Diplopseustis perieresalis .......... 2008 

Kilde: Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved Københavns Universitet. 

som den virkelig grusomme er 

en potentielt sprængfarlig 

kombination af to onder: egevisnesyge 

og egebarkbillen. 

De to har heldigivs ikke 

mødtes endnu for svampen 

Ceratocystis fagacearum, der 

forårsager egevisnesyge, findes 

primært i USA, mens vi på 

vores kanter lægger træer til 

egebarkbillen. Mødes de, er 

der risiko for at det går som 

det gik elmene i 1980’erne. 

Sygen dræber ganske vist 

egetræer i den nye verden, 

men her bliver sygdommen 

overført af den såkaldte picknick-bille 

der spreder smitten 

fra syge til raske træer hvis den 

vel at mærke finder et hul i det 

raske træ som den kan benytte. 

Det sker, men ikke så tit. 

Derimod er sandsynligheden 

for spredning langt større med 

egebarkbille der selv borer 

huller i uskadede træer. Lad os 

håbe at både svampen og billen 

holder sig på hver sin side 

af Atlanten. Særligt rødeggruppen 

er følsom, mens amerikanske 

hvideg er moderat 

følsomme til tolerante. 

ster lokalt har den været til stor gene for garn- og rusefiskeri. 

De spiser primært plankton, men også fiskeæg og -larver står 

på menuen, og jo varmere vandet bliver over vinteren, jo flere 

ribbegopler overlever. Det kan på sigt få voldsomme konsekvenser 

for fiskebestanden. Ribbegoplen er kommet hertil via 

skibenes ballastvand, og ud fra den dokumentation som blev 

gjort tilgængeligt ved temadagen tyder meget på at indtransporten 

skete i 2006 fra den hollandske og tyske nordsøkyst. 

■ På samme måde som trusslen fra ribbegoplen øges med 

temperaturstigningerne, åbner klimaændringer også dørene 

for invasive arter som i dag ikke ses som en trussel herhjemme. 

Det gælder eksempelvis plettet voldsnegl der blev importeret 

til middelhavsområdet som spisesnegl. Den optræder i dag 

invasivt omkring middelhavet hvor den æder frugt, grøntsager 

og blomster. 


INVASIVE ARTER 

Forskernes råd om at 

bekæmpe invasive planter 

Glansbladet hæg 

Slåning har en tydelig effekt 

på hægens højdevækst. Det 

gælder også græsning, men 

der er ikke forskel på om græsning 

foretages som forårs- eller 

efterårsgræsning. Behandlingerne 

medfører forskel på 

vægten af de enkelte blade, 

med de tungeste på de slåede 

planter. 

Frøene kræver en del lys for 

at spire, og der vil derfor ofte 

ske en stor fremspiring som 

følge af aktiviteter der forstyrrer 

jordbunden. Generelt resulterer 

slåning med og uden 

græsning i flere spirer end ingen 

behandling eller græsning 

alene. (Efter indlæg af Wielrieke 

Uiterweerd og Rita Merete 

Buttenschøn). 

Invasiv gyldenris 

Sildig og kanadisk gyldenris er 

under hastig udbredelse og 

monopoliserer naturen. Gyl- 

denris kan og skal kontrolleres. 

Hold øje med etablering af populationer 

og slå til i opløbet. 

Slåningstidspunktet er vigtigt, 

da slåning i oktober fremmer 

begge arter. Slår man derimod 

inden sommerferien, er der 

flere fordele da gyldenris her 

har vækstpunkt i skudspidsen, 

og genvækst derfor afværges, 

og samtidig når nye grundskud 

ikke at blomstre hvilket 

forhindrer frøsætning. (Efter 

indlæg af Anna Bodil Hald). 

Kæmpe-bjørneklo 

Der er talrige eksempler på at 

kæmpe-bjørneklo spredes under 

bekæmpelse i stedet for at 

blive udryddet. 

Seks råd om bekæmpelse af 

kæmpe-bjørneklo: Vælg bekæmpelsesmetode 

med omhu. 

Kend bestanden godt inden 

start. Bekæmp altid med en 

100% indsats. Sørg for at forhindre 

frøsætning. Overvåg 

Skov- og Naturstyrelsens opfordring til at skyde mårhunden, hvorend 

den titter frem skyldes at den truer de eksisterende arter. I forhold til 

eksempelvis vaskebjørnen og sumpbæveren, der begge er blevet set 

herhjemme, udbreder mårhunden sig med langt større hast i vores nabolande. 

Foto: J.C. Schou på biopix.dk. 

Pas på pattedyrene... 

...for hunden, bjørnen og rotten 

kommer. Altså mårhunden, 

vaskebjørnen og sumprotten. 

I 1928 blev der udsat 

omkring 9000 mårhunde i det 

vestlige Rusland for at berige 

pelsdyrfangerne. Herfra bredte 

den sig. Den er allerede i Finland 

og er på vej ind i Sverige, 

og herhjemme frygter Skovog 

Naturstyrelsen at en bestand 

er ved at have etableret 

sig. De kan være sluppet ud af 

fangeskab, men de kan også 

være løbet herop fra Tyskland 

hvor de er lige på trapperne. 

Syd for grænsen i Slesvig- 

Holstein steg antallet af mårhunde 

fra 10 i 2004 til 96 i 

2005. Det er ikke store antal, 

men viser den vej udviklingen 

går. Derfor vil Skov- og Naturstyrelsen 

tillade skydning af 

mårhunde fra de særlige skydetårne 

og -stiger. 

I Finland har mårhunden allerede 

gjort et stort indhug i 

de lokale bestande af vadefugle 

og vandfugle. Desuden 

breder den sig langt hurtigere 

end de to andre bemærkelses- 

Den kanadiske gyldenris skal slås 

inden sommerferien. Slås den 

først i oktober, fremmes den. 

Foto: Poul Evald Hansen 

indsatsen ofte og hele året. Giv 

ikke op - med en omhyggelig 

indsats kan næsten alle bestande 

udryddes på 3-5 år. 

Tre meget anvendte metoder 

til at komme kæmpe-bjørneklo 

til livs er slåning, rodstikning 

og skærmkapning. Slåning 

kan lykkes, men mange 

kommuner har dårlige erfaringer 

med denne bekæmpelsesmetode 

da slåning har været 

med til at sprede planten. 

Rodstikning er yderst effektiv 

da bjørnekloen dør hvis 

man overskærer dens rod under 

vækstpunktet. Metoden 

kan anvendes til bestande med 

200 eller færre planter. 

Skærmkapning virker efter 

omkring to års omhyggeligt 

arbejde, men er ubehageligt 

arbejde, og planten sætter tit 

nye skærme der også skal slås. 

Det er dog ikke nødvendigt at 

indsamle skærmene. (Efter indlæg 

af Hans Wernberg). 

værdige pattedyr der forekommer 

med voksende bestande i 

vores nabolande, vaskebjørnen 

og sumprotten. De er flere 

gange fundet herhjemme, selv 

om der højst sandsynligt er 

tale om dyr undsluppet eller 

udsat fra fangeskab. 

Den lille altædende bæverrotte 

blev taget til Europa fra 

Sydamerika allerede sidst i 

1800-tallet. I 1930-1950’erne 

var der masser af bæverrottefarme 

herhjemme og en del af 

de op imod 50.000 tilfangetagne 

dyr slap ud. De bliver 

stadig fundet i ny og næ, selv 

om de ikke har nær så travlt 

som mårhunden med at invadere 

Danmark. 

Hans J. Baagøe fra Statens 

Naturhistoriske Museum ved 

Københavns Universitet fortalte 

at to bæverrotter blev 

opdaget i en sø i Midtsjælland 

da de svømmede hen og bed i 

åren på en mand der roede for 

tæt forbi dem. Det er den opførsel 

der lynhurtigt kan give 

øgenavne som ‘dræberrotte’ 

eller ‘bæverdræber’ i pressen. 


36 

PLEJE OG 

ETABLERING 

AF INDENDØRS 

BEPLANTNING 

Kursus torsdag 5. februar 

2009 kl. 9.00-16.00. 

Hotel Nyborg Strand. 

For 16. år i træk arrangerer 

Brancheforeningen for 

Indendørs Beplantningsfirmaer 

en åben kursusdag 

for alle der beskæftiger sig 

professionelt med pleje og 

etablering af indendørs 

beplantninger. 

Biologisk 

plantebeskyttelse 

Anders Madsen, Bioplant. 

Tilplantning af 

udendørs krukker 

Landskabsarkitekt 

Jane Schul. 

Er det etisk 

forsvarligt af 

spise råkost? 

Planters sanser 

Professor ved institut for 

plantebiologi og 

bioteknologi Michael 

Gjedde Palmgreen. 

Anmeldelse af 

gode eksempler 

på indendørs 

beplantninger 

Landskabsarkitekt 

Kim Tang 

Tilmelding omgående til 

telefon 33 860 861 eller 

amp@dag.dk. Kurset koster 

1950 kr. eksklusiv moms. 

Brancheforeningen 

forIndendørs 

Beplantningsfirmaer 

Certificering med 

naturpleje som case 

Grøn Tænketank vil konkretisere sine idéer 

Af Den Grønne Tænketank 

Den Grønne Tænketank vil 

nu igangsætte et projekt 

med det formål at præsentere 

en certificeringsordning for 

grønne driftsorganisationer i 

løbet af 2009. Og som case kan 

man inddrage beskrivelsen af 

naturopgaver. Derved får man 

samtidig sat fagligt fokus på et 

aktuelt og endnu relativt uopdyrket 

område. 

Det blev konkluderet på 

tænketankens anden ‘Seminar 

& Workshop’ der blev holdt 6. 

november 2008. Det blev her 

fastslået at der er behov for at 

konkretisere og formalisere de 

ideer som Den Grønne Tænketank 

har opstillet. Tre temaer 

var på dagsordenen: For det 

første en forenkling af tilbudsprocessen 

i den grønne drift, 

herunder certificering. For det 

andet de nye naturplejeopgaver 

og deres optimale drift. Og 

for det tredje den ‘perfekte’ 

parkforvaltning. 

De tre temaer blev præsenteret 

af repræsentanter fra 

tænketanken og bagefter 

kommenteret, diskuteret og 

prioriteret af de cirka 60 fremmødte 

repræsentanter fra primært 

offentlige forvaltninger 

og private anlægsgartnere. 

Certificering og natur 

En certificeringsordning anses 

som en mulighed for at forenkle 

tilbudsprocessen for både 

bestillere og udførere, men 

kan også forbedre kontrolsituationen, 

kommunikationen og 

dermed samarbejdet i udførelsesfasen. 

Direktør for Danske 

Anlægsgartnere, Stephan Falsner, 

og chefen for Park- og Vej 

i Roskilde Kommune, Ivan Hyldested 

Pedersen, beskrev og 

kommenterede hvorfor og 

hvordan prækvalifikationsprocessen 

i forbindelse med udbud 

af grønne driftsopgaver 

kan forenkles. 

Derefter beskrev seniorforsker 

Rita Buttenschøn, Skov & 

Landskab, nogle af de mange 

udfordringer ved at lave naturpleje 

i det åbne land. Det er 

usikkert om man kan bruge 

den traditionelle måde at beskrive 

en opgave på med tilstandskrav, 

eller om funktionskrav 

eventuelt kan benyttes. 

For habitatområder kan f.eks. 

gælde at ét succeskriterie er at 

specifikke arter er til stede. 

I den efterfølgende debat 

blev den mulighed rejst at lade 

de nye naturopgaver være 

’case’ i udviklingen af en certificeringsordning. 

I den forbindelse 

vil de relevante aktører 

og myndigheder blive inddraget. 

Perfekte parkforvaltning 

Professor Thomas B. Randrup, 

Skov & Landskab, præsenterede 

tænketankens seneste udmelding 

der blev bragt i Grønt 

Miljø august 2008. Udmeldingen 

forholder sig til den ’perfekte’ 

parkforvaltning og opstiller 

syv anbefalinger: 

1) Faglige kompetencer er vigtigere 

end organisationsstrukturen. 

2) Grøn faglig kompetence bør 

involveres i både planlægning 

og drift af grønne områder. 

3) Der bør være mindst én 

grøn faglig administrativ 

medarbejder for hver 10.000 

indbyggere. 

DEN GRØNNE TÆNKETANK 

er et initiativ fra Danske Anlægsgartnere 

og Københavns 

Universitet, Skov & Landskab. 

■ Tænketanken har som ét af 

sine mål at forbedre samarbejdet 

mellem offentlige og private 

virksomheder på det grønne 

område. 

■ I den forbindelse var 60 specialister 

fra kommuner, virksomheder, 

forsknings- og uddannelsesinstitutioner 

6. november 

samlet på DGI Hotellet 

i Vejle for at diskutere Tænketankes 

seneste udmeldinger. 

■ Ønsker du yderligere information 

om Den Grønne Tænketank, 

ønsker du at igangsætte 

nye projekter eller bidrage til 

et eksisterende projekt, kan du 

kontakte én af tænketankens 

koordinatorer: Thomas B. Randrup 

(tra@niraskon.dk) eller 

Stephan Falsner (sf@dag.dk). 

4) Der bør udvikles park- og 

naturpolitikker for forvaltningens 


5) Der bør gennemføres borgerinddragelse 

i forbindelse 

med udvikling af grønne områder. 

6) Park og natur bør betragtes 

som ét fælles område. 

7) Udlicitering af grøn drift bør 

anskues som et fælles udviklende 

samarbejde mellem offentlige 

og private. 

Disse anbefalinger blev indgående 

debatteret på den efterfølgende 

workshop ledet af 

stadsgartner Teri Lønborg, Rudersdal 

Kommune. Det blev 

konkluderet at moderne parkforvaltning 

involverer mange 

parter, såvel internt som eksternt 

i forvaltningen. Det kan 

gøre sammenhængen i forvaltningen 

til en udfordring og 

stiller krav til egen faglighed. 

En faglighed der bør være udgangspunktet, 

også når borgerinddragelsen 

tænkes ind i 

driftssituationen. 

Samlet set gav dagen konkrete 

input til Den Grønne 

Tænketanks videre arbejde, 

både i det politisk orienterede 

og det fagligt udviklende. 

„Det var en fornøjelse at 

følge diskussionerne i de tre 

workshops der alle foregik i en 

meget positiv og fremadrettet 

ånd. Det er tydeligt at Tænketankens 

aktuelle temaer er 

centrale for de involverede 

parter, og at der er stor opmærksomhed 

for nødvendigheden 

af at der findes en fælles 

løsning på udfordringerne,“ 

udtalte en af koordinatorerne, 

Thomas B. Randrup. ❏ 


FLORA DANICA 

En lille fødselsdagskalender gør gamle 

kobberstik alment tilgængelige 

Af Ulla Danielsen 

Blomster og fødselsdage hører 

nu engang sammen - 

og med en Flora Danica Fødselsdagskalender 

har to brave 

forlagskvinder, Jeannette 

Holm og Conny Mikkelsen fra 

forlaget Lindhardt og Ringhof 

fundet på at få de fine Flora 

Danica-blomsterbilleder bragt 

ind i en hverdagssammenhæng 

- og ud til de mange. 

Kalenderen er en evighedskalender 

hvor man kan notere 

slægt og venners fødselsdage 

og den er illustreret med de 

kønne farveplancher af den 

danske flora som - synd og 

skam - ellers lever en lidt hengemt 

tilværelse. Dette til trods 

for at alle blomsterbilleder i 

Flora Danica ligger tilgængelige 

på Det Kongelige Biblioteks 

hjemmeside. 

Tegningerne fra Flora Danica 

blev i sin tid berømte da de 

blev valgt til at smykke et porcelænsstel 

der var tiltænkt som 

gave til Katarina Den Store af 

Rusland. Hun døde imidlertid 

inden stellet var færdigt og 

det kostbare porcelæn forblev 

i Danmark. Historie om Flora 

Danica er imidlertid endnu ældre 

og den handler om hvordan 

et botanisk storværk - og 

et stykke dansk kulturhistorie - 

er skabt af udlændinge. 

Initiativet var godt nok 

dansk, men til udførelsen måtte 

man hente ekspertise i udlandet. 

Flora Danicas fader er 

den tyske læge, botaniker og 

statsøkonom Georg Christian 

Oeder (1728-1791) der blev 

hentet til Københavns Universitet 

i 1752 af minister J.E.H. 

Bernstorff. Oeder, der var født 

i Bayern, kom til Danmark fra 

universitetet i Göttingen. Han 

blev udnævnt til kongelig professor 

i botanik med den opgave 

at lede det uafhængige 

kongelige botaniske institut 

og han fik bl.a. til opgave at 

stå for udgivelsen af det påtænkte 

botaniske arbejde der 

senere blev berømt under navnet 

Flora Danica. 

Da botanik blev til videnskab 

i renæssancen, var der 

ikke regler for hvordan planter 

skulle beskrives og navngives. 

Der var derfor mange navne 

for den samme plante. Uenighed 

om slægts- og artsafgrænsning 

førte til et uoverskueligt 

rod. Da et navn ikke 

FØDSELSDAGSKALENDER 

havde gyldighed uden for den 

bog det forekom i, var det 

nødvendigt med en stor samling 

af botaniske værker. Derfor 

måtte Oeder begynde med 

et godt bibliotek. 

Georg Christian Oeder fandt 

imidlertid snart ud af at man 

ikke ville få mere at vide om 

floraen i Danmark hvis han 

ikke selv tog et initiativ. Han 

foreslog derfor i 1753 at der 

skulle udgives en Flora Danica 

med afbildninger i folioformat 

af alle rigets vildtvoksende 

planter. Den danske regering 

slog til og Oeder valgte kobberstikkeren 

Michael Rössler 

fra Nürnberg og dennes søn 

tegneren Martin Rössler til den 

kunstneriske udførelse. 

Det tog fem år at indsamle 

og tegne et tilfredsstillende 

antal planter. I 1761 udkom 

det første hæfte af Flora Danica. 

I alt kom det til at tage 

mere end 100 år at fuldende 

Flora Danica, og det botaniske 

storværk fik siden mange udgivere. 

❏ 

FOTOGRAFIER 

Det Kongelige Bibliotek 

RELATEREDE HJEMMESIDER 

www.floradanicaonline.com 

www.fulltable.com 

SKRIBENT 

Ulla Danielsen er journalist. 


Bøde eller forbud 

til brændeovnesvin 

De populære brændeovne forurener 

meget hvis de ikke bruges 

rigtigt. Hvidovre Kommune 

prøver nu at gøre noget 

med nye regler om at man kun 

må fyre med rent og tørt 

brænde. Ellers vanker der 

bøde eller forbud. Malet og 

imprægeneret træ, affaldstræ, 

kul, koks og friskfældet træ 

må ikke bruges. Kommunen 

kan også kræve at skorstenen 

har en vis højde så røgen ikke 

kommer for tæt på naboerne. 

38 

80 får og to væddere af den gamle 

nordiske race gutefår er sat ind for at 

pleje naturen i området Hellig Kilde ved 

Agri, en del af den kommende nationalpark 

i Mols Bjerge. Det er Skov- og Naturstyrelsen 

der har købt fårene for at få 

dem til at æde de mange småbuske - og 

dermed mere give lys til urtevæksten og 

dermed skabe et rigere plante- og dyreliv 

af bl.a. sommerfugle og bier. 

„I forvejen har vi allerede skovkvæg 

til at græsse området, men vi 

Mårhunden er måske ved at etablere sig i Danmark 

De potentielt invasive mårhunde er måske 

ved at etablere sig i Danmark. Siden 

sommer er der gjort flere fund i Vest- og 

Sønderjylland, det seneste i Plet Enge 

ved Harboøre hvor jægere skød en mårhund. 

Det tyder på at den kan have 

etableret en levedygtig bestand i Vestjylland 

hvorfra den kan brede sig, oplyser 

Skov- og Naturstyrelsen. 

„Vi kan kun opfordre jægerne til at 

skyde alle de mårhunde de kommer i 

nærheden af. Mårhunden er nemlig en 

invasiv art som er til skade for den danske 

natur. Derfor må den jages hele 

året,” siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk 

Markus der ikke ved om mårhundene 

er kommet over den tyske grænse eller 

er undsluppet fangenskab. Mårhun- 

Slagleklipper til 

mindre græsarealer 

Slagleklippere er gerne stort 

grej beregnet til større græsarealer. 

H.A. Fog A/S har imidlertid 

sammen med den hollandske 

producent Nimos udviklet 

slaglegrej tilpasset byens 

mindre dimensioner. Det er 

monteret på Nimos 408 redskabsbærere 

og har beskedne 

250 cm klippebredde. Tilpasningen, 

der også vedrører 

skjold, ophæng og hydraulik, 

er sket efter ønske og medvirken 

fra Kaj Bech A/S der passer 

tror på at der kommer mere ud af indsatsen 

ved også at sætte fårene ud. Alternativet 

til dyrenes græsning er at 

sætte ind med maskiner, nemlig de såkaldte 

buskrydere, hvilket både vil være 

dyrere og mere tidskrævende”, forklarer 

skovløber Bent Caspersen fra Skovog 

Naturstyrelsen i Kronjylland. Fårene 

skal desuden være trækplaster i den 

kommende nationalpark. 

Gutefår kaldes også for vikingefår 

fordi racen er så gamle at også vi- 

Vikingefår er blevet naturplejere på Mols 

den stammer fra det østlige Sibirien, 

men blev siden udsat længere vestpå 

som pelsvildt. Den er i dag ved at brede 

sig i bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. 

Mårhunden ligner meget en vaskebjørn 

med slanke, sorte ben, stor busket 

hale og sortbrun pels. Skulderhøjden er 

20 cm, kroppen er 50-80 cm, halen 18 

cm og vægten er op til 10 kg. Mårhunden 

er som minken og vaskebjørnen et 

rovdyr der kan udkonkurrere danske 

hjemmehørende rovdyr da den er mere 

en mere alsidig jæger. Den vil også true 

mange fugle og små pattedyr der ikke 

er forberedt på et rovdyr der mestrer 

svømmende og klatrende jagt. 

Mårhunden kan være bærer af rabies 

og af parasitten Echinococcus multilocu- 

Holstebros grønne områder. 

Kommunens tests viser at den 

nye slagleklipper er bedre end 

de rotor- og cylinderklippere 

der før blev brugt. „Ved vådt 

græs klumper det med en rotorklipper 

og tørre stængler 

lægger sig ned ved kørsel med 

cylinderklipper. Slagleklipperen 

giver ingen af de problemer. 

Samtidig er en slagleklipper 

meget robust,“ siger holdleder 

Søren Korsgaard. Og den 

er hurtig. Firmaets to nye Nimos 

med slagleklippere har afløst 

to rotorklippere og en cylinderklipper. 

www.hafog.dk. 

kingerne brugte den. I sin tid blev uld fra 

gutefår bl.a. brugt til at lave vikingeskibenes 

sejl. Fåret vejer typisk 40-60 kg. Benene 

er slanke med korte glatte hår, 

mens pelsen er strid og vattet. Fårene findes 

i alle grå nuancer og kan også være 

brunlige. Både får og vædder har horn 

der er riflede med ‘årringe’. Fårene er 

hentet på Samsø, hvor de har plejet nogle 

lignende arealer - med gode erfaringer. 

Fårene er meget hårdføre og fint tilpasset 

det danske vejr. sh 

Fårene er lige sat ud - og 

tager opgaven seriøst fra 

første minut. 

Foto: Peder Kirk Iversen, 

Skov- og Naturstyrelsen. 

lus - en bændelorm der er dødelig for 

mennesker. Frygten for denne bændelorm 

har begrænset friluftslivet i Østeuropa. 

Der plukkes ikke længere bær og 

svampe af frygt for at de kan være forurenet 

med afføring fra mårhunde. Mårhunden 

er derfor også med i den handlingsplan 

for invasive arter der er på vej. sh 


Blåt bånd mellem morænebakker. Men plaget af overgødskning. 

Lange udsigter til sund Mariager Fjord 

Mariager Fjord er en af Danmarks 

smukkeste fjorde, men 

er i de seneste årtier mest 

kendt for algevækst, iltsvind, 

fiskedød og bundvendinger. 

EU’s vandrammedirektiv kræver 

god økokogisk tilstand i 

2015, og skal man bare nærme 

sig dette mål, skal der skæres 

mere ned på tilførslen af næringsstoffer 

til fjorden, oplyser 

Danmarks Miljøundersøgelser i 

en ny rapport. Ja, tilførslerne 

skal mindst halveres, og alligevel 

kan man ikke nå kravet om 

god økologisk tilstand i 2015. 

Fjorden er særlig udsat for 

følgerne af overgødskning 

med kvælstof og fosfor, især 

fordi den på grund sin dybde 

og langstrakte form har et meget 

langsomt vandskifte med 

Kattegat. Det betyder også at 

effekten af mindre forurening 

er længe om at slå igennem. 

Det er de seneste godt tyve år 

lykkedes at reducere tilførslerne 

af fosfor og kvælstof til 

fjorden, især hvad angår fosfor, 

men den stigende nedbør i 

de senere år har trukket i den 

forkerte retning. sh 

KILDER 

Steen Voigt (2008): Lange udsigter til 

sund Mariager Fjord. Danmarks Miljøundersøgelser. 

www.dmu.dk 1.12.08. 

Markager, S., Bassompierre, M. & Petersen, 

D.L.J. (2008): Analyse af miljøtilstanden 

i Mariager Fjord fra 1986 til 

2006. Empirisk modellering af miljøtilstanden. 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

Faglig rapport fra DMU nr. 685. 

Læger må ordinere 

gåture i løvskoven 

I undersøgelse efter undersøgelse 

er det påvist at naturen 

spiller en rolle i stressbehandling. 

Det bekræftes af ny forskning 

fra Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Den viser at daglig 

ophold i skov med løvtræer 

mindsker psykisk usundhed. 

„Vi har kunnet vise at jo 

længere tid man bruger i løvskov, 

desto mindre stress oplever 

man,“ siger Matilda Annerstedt, 

en af forskerne bag undersøgelsen. 

Hun var som læge 

frustreret over at møde så 

mange patienter der var syge 

af stress, men hvor det var 

åbenbart at løsningen ikke var 

medicin og sygemelding. Derfor 

blev hun forsker for at finde 

en sammenhæng mellem 

sundhed og natur. 

„Det er klarlagt at naturen 

har en beroligende indvirkning,“ 

siger Annerstedt. „Vi 

kan i dag fremvise studier som 

viser at pulsen synker og indholdet 

af stresshormonet cortisol 

falder når man kommer 

ud i skoven. Der findes klassiske 

eksperimenter der viser at 

Hako 

udsigt mod skov fremskynder 

helingen efter operationer, at 

nærhed til natur kan mindske 

kriminaliteten i et boligområde 

og at konditionstræning giver 

bedre resultater i naturen 

end i en gymnastiksal.“ 

Matilda Annerstedt og hendes 

kolleger mener at moderne 

sygepleje har forsømt at se 

på naturens lægende virkning. 

De ser for sig at fremtidens læge 

ordinerer en times daglig 

ophold i skoven. De vil nu bruge 

spørgeundersøgelser og folkesundhedsundersøgelser 

for 

at se hvordan nærheden til natur 

påvirker menneskers oplevede 

og faktiske sundhed. sh 

KILDE 

Läkare ordinerar promenad i lövskog. 

www.movium.slu.se 26.11.08. 

Effektiv gadefejemaskine 

med genbrugsvandsystem der 

sikrer støvfri fejning 

100 hk Euro 4-motor 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring 

Fejebrede op til 2500 mm 

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Nye standarder for anvendelse og 

kørekomfort 

Perfekt maskine til den krævende 

bruger i bla. kommuner og industri 

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! 


Citymaster 2000 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Ny Havnegade i Horsens. De individuelle rækkehuse har giver gaden navnet -den engelske gade’. Fra bogen. 

Parcelhuskvarteret var en havekoloni 

Peter Dragsbo fortæller forstadens historie - især set fra provinsbyerne 

Hvem opfandt parcelhuskvarteret? 

Sådan hedder 

bogen. Det giver den også svar 

på, men undertitlerne ‘Forstaden 

har en historie’ og ‘Plan 

og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 

1900-1960’ er 

langt mere dækkende for Peter 

Dragsbos nye bog der er et 

resultat af arbejdet på Dansk 

Center for Byhistorie. 

Forstaden er i fokus. Ikke 

kun parcelhusene, selv om 

netop historien om parcelhusene 

hører til bogens mest interessante. 

Begrebet stammer 

fra udparcelleringerne til husmænd 

på landet. I byen opstod 

kolonihaver på midlertidigt 

lejet jord, men mange steder 

blev der også udstykket faste 

haveparceller på købt jord - 

som efterhånden blev bebygget, 

først med skure, siden 

med rigtige huse. 

Den såkaldt jævne mand 

kunne derved gradvist sikre sig 

et parcelhus. Denne genvej 

blev stoppet efter krigen, bl.a. 

fordi der var alt for meget 

slum. Men begrebet parcel - 

der oprindeligt knyttede sig til 

havedyrkning - hang ved. Inden 

da var begrebet dog vævet 

sammen med villaen - det 

store og fine borgerlige hus 

som opstod sidst i 1800-tallet. 

Men forstæderne fra sidst i 

1800-tallet til 1960’erne var 

meget mere end villaer og parcelhuse. 

Det var også dobbelthuse, 

rækkehuse, karréer, 

stokke, punkthuse. Og omfartsveje, 

gadegennembrud, 

40 

zoneopdelinger og grønne 

områder. Det hele præsenteres 

sammen med den velfærds- og 

boligpolitiske baggrund og de 

skiftende kulturelle og arkitektoniske 

bølger - der i årtier formede 

sig som en kamp mellem 

de engelske communities og 

havebyer kontra den Le Corbusier-inspirerede 

modernisme 

med byggeri i stor skala. 

Arbejderbevægelsen har 

spillet en overraskende stor 

rolle, ikke blot i forbindelse 

med kommunale og almennyttige 

byggerier samt arbejderbyggeforeninger, 

men altså 

også i udviklingen af parcelhuskvarteret. 

Bogen bekræfter også at de 

mange planer sjældent - for 

ikke at sige aldrig - er helt gennemført, 

men de var heller 

ikke uden betydning. Overalt 

finder man vellykket bebyggelse 

som et resultat af ambitiøse 

planer. Planlægningen 

har haft en berettigelse - og en 

åbenlys begrænsning. Og den 

realiseres med ofte stor forsinkelse. 

Det der blev kaldt inhuman 

byplanlægning i 70’erne, 

var ofte et resultat af store visioner 

i 1940’erne knaphedssamfund. 

De fritliggende parcelhuse 

har altid været populære, viser 

historien. Rækkehuse og andre 

haveboligformer skulle planlæggerne 

hele tiden kæmpe 

for at for. Det var godt de 

gjorde det, for de sikrer i dag 

et mere varieret udbud af boliger. 

Nogle steder - ikke mindst 

i Horsens - var rækkehusene i 

nogle årtier dominerende som 

i England og Holland. Sådan 

kunne det have været i hele 

landet, men i sidste ende blev 

det ifølge Dragsbo afgørende 

af danskerne forbandt det fritliggende 

hus med social klasse. 

Forstaden er i alle tilfælde 

udgangspunktet og eksemplerne 

er overvejende hentet 

fra provinsbyer. København 

optræder - ellers ville historien 

også have været amputeret og 

uforståelig da København oftest 

har ført an i udviklingen - 

men i en uvant diskret rolle. 

Dragsbo vil i det hele taget 

gøre op med den traditionelle 

byplanhistorie der gerne fortælles 

af arkitekter med vægt 

på København og har det med 

at begynde med byplanloven i 

1938. Men der var masser af 

byplanlægning inden da, gerne 

med ingeniører i fokus. 

Det er en engageret og velillustreret 

bog der også inddrager 

udemiljøet, ikke kun som 

historisk ophav til parcelhuset. 

Dragsbo vil med bogen medvirke 

til at rehabilitere den 

ofte forkætrede forstad ved at 

vise at den har en ofte spændende 

historie og masser af 

vellykkede bebyggelser. Det 

lykkes, selv om teksten sine 

steder er lidt tung og billedkvaliteten 

generelt ikke er noget 

at råbe hurra for. sh 

Peter Dragsbo: Hvem opfandt parcelhuskvarteret? 

Forstaden har en historie. 

Syddansk Universitetsforlag 2008. 

300 s. 290 kr. www.universitypress.dk. 

Tegnestuen Vandkunsten. 

Af Peter Davey, Søren Nielsen, 

Claes Caldenby, Jan Albrechtsen, 

Jens Thomas Arnfred. 90 s. 

299 kr. www.arkfo.dk. 

Præsentation af arbejder og 

projekter fra de sidste ti år, 

samt refleksioner over tiden, 

byen og arkitekturen. Bag indholdet 

står tegnestuens egne 

folk foruden Claes Caldenby 

fra Chalmers Arkitektskole i 

Göteborg og Peter Davey, en 

af Englands førende arkitektureksperter. 

Siden det banebrydende 

tæt/lave byggeri 

Tinggården fra 1972 har Vandkunsten 

påvirket og udviklet 

vores forestillinger om boformer 

og livet mellem husene og 

har sat høj standard for både 

byggeteknik og arkitektur. 

Lighting the Landscape. 

Art, Design, Technologies. 

Af Roger Narboni. Birkhäuser 

2004. 230 s. På engelsk. 

www.birkhauser.de. 

Ikke ny, men vær at gøre opmærksom 

på. Bogen er en 

lære- og håndbog der beskriver 

landskabet og grønne områder 

med lyssætningsøjne. 

Hertil hører bl.a. den landskabsanalyse 

der knytter sig til 

belysningen og den forståelse 

af lyset som kræves, f.eks. lysgengivelse 

og tekniske forhold. 

Endelig gennemgås 21 

belysningsprojekter i tekst og 

billeder. 

Nordisk arkitektur. Af Niels 

Ole Lund. Arkitektens Foalag 

2008. 320 s. 480 kr. 

www.arkfo.dk. 

Klassikeren er revideret, 

ajourført og omarbejdet med 

nyoptagelser af de vigtigste 

værker fra efterkrigstiden i de 

skandinaviske lande. 

Anlægsgartnerens afgang 

fra faget. Af Inge Larsen og 

Henning Hansen:. CASA, BAR 

Jord til Bord, 2008. 128 s. 

www.casa-analyse.dk. 

Anlægsgartnerfaget er populært 

og har stor søgning, holder 

mange beskæftigede i 

branchen op igen når de bliver 

over 40 år. Det er der især tre 

årsager til, nemlig hensynet til 

deres helbred, at de kan få højere 

løn i andre brancher og at 

de gerne vil have mere indflydelse. 

Undersøgelsen omfattede 

100 anlægsgartnere ligeligt 

fordelt mellem ophørte og ikke 

ophørte anlægsgartnere. 


Træ 55, Træfacader. Træinformation 

2008. 96 s. 285 kr. 

www.traeinfo.dk. 

Om projektering og udførelse 

af udvendige træbeklædninger, 

herunder beklædningers 

opbygning, materialekrav 

og beskyttelse mod vejrliget. 

Bogen indeholder et fyldigt afsnit 

om konstruktive beskyttelsesprincipper 

og praktiske eksempler 

på hvordan træfacaden 

skrues sammen så facaden 

beskytter mod vejrliget, og så 

konstruktionen får en lang levetid 

og minimalt behov for 

vedligeholdelse. Vejledningen 

er bygningsorienteret, men 

kan også være relevant for 

skure og hegn. 

Klima og arkitektur. Af Torben 

Dahl (red.). Kunstakademiets 

Arkitektskoles Forlag, 

2008. 160 s. 350 kr. 

www.arkfo.dk. 

Om den arkitektoniske udfordring 

i at udforme bygninger 

og især deres facade med 

særligt hensyn til de lokale klimatiske 

forhold og den stedlige 

byggeskik. Med sin bygningsmæssige 

orientering er 

bogen kun stedvist direkte relevant 

set i forhold til planlægningen 

af udemiljøet. 

Oppe & ude. Altaner og 

tagterrasser. Af Eva Gjessing. 

Gyldendal 2008. 208 s. 269 kr. 

www.gyldendal.dk. 

Inspiration til indretning af 

altaner og tagterrasser, herunder 

historisk stof, sidste nyt fra 

ind- og udland, praksis ved renovering 

og etablering samt 

indretningsforslag ordnet efter 

bygningstype, altantype og 

ejerens behov. Forfatteren er 

arkitekt der i egen tegnestue 

arbejder med mindre byggeri 

og boligindretning. 

OPS. Selv om der er forskel 

- kan du lære noget af 

udenlandske OPS-projekter. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen, 

2008. 24 s. www.ebst.dk > 

udenlandske-erfaringer. 

Styrelsen er på sin hjemmeside 

begyndt at samle eksempler 

på succesrige udenlandske 

OPS-projekter (OPS = offentligt-privat 

samarbejde). De fem 

første projekter er skole- eller 

sportsprojekter fra England, Irland 

og Tyskland. I Elmbridge 

fik man via et ’samlet udbud’ 

mulighed for at tilbyde nye 

idrætsfaciliteter inden for det 

oprindelige budget. 

Service- og oplevelsesøkonomi 

- i teori og praksis. Af 

Lise Lyck. Academica 2008. 229 

s. 278 kr. www.academica.dk. 

Om udvikling af serviceøkonomi 

og oplevelsesøkonomi, 

herunder basale definitioner, 

forbrugerefterspørgsel, privat 

og offentlig serviceproduktion, 

serviceøkonomiens roller og 

modeller, servicestrategi, servicemanagement,servicemarketing 

mv. Fokus på forskellene 

i forhold til mere materielle 

varer, bl.a. med hensyn til pris, 

markedsføring og lagring. 

HFB 31. Håndbog for bygningsindustrien.Byggecentrum 

2008. To bind: 1:2 Katalog, 

380 s. 2:2 Opslag, 544 s. 

www.bygnet.dk. 

Efter fem års pause er den 

velkendte håndbog udkommet 

i en ny opdateret 31. udgave 

på tryk. Desuden er den 

udkommet i en ajourført digital 

udgave på www.hfb.dk. 

Den trykte udgave består nu af 

to dele, en med faglige opslag 

(med byggefaglig viden, lovstof, 

Bygningsreglementet 

mv.) og et produktkatalog. 

RAPID RAPID MONDO 

MONDO 

Basismaskinen er fra Schweiz 

Fejemaskinen fra Danmark 

Sammen er de ideelle til vinterdrift 

Også i Danmark. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 


BRANCHE 

Jørn Palle Schmidt 

fik Den Grønne Pris 

Landskabsarkitekt Jørn Palle 

Schmidt har modtaget Fonden 

for Træer og Miljøs ‘Den Grønne 

Pris’ 2008. Prisen er en 

æresbevisning som ledsages af 

et diplom og et træ der plantes 

i Gerlevparken. I dette tilfælde 

en gråstenbøg. 

Jørn Palle Scmidt har både 

gartnerens som planlæggerens 

indsigt, understregede Tove 

Christensen Asby da prisen 

blev uddelt ved Fondens repræsentantskabsmøde 

30. maj 

i Sabro. „I dag er der desværre 

ofte en tendens til at enten 

den ene eller den anden egenskab 

dominerer i landskabsarkitektens 

arbejde. Uden et ben 

i begge lejre er det vanskeligt 

at skabe frodige landskaber og 

haveanlæg,“ sagde hun. 

Det var 16. gang at prisen 

blev uddelt siden Fondens oprettelse 

i 1974. Blandt tidligere 

prismodtagere finder man bl.a. 

faglige koryfæer som C.Th. Sørensen, 

Willy F. Hansen og 

Sven-Ingvar Andersson. 

Anders Rasmusson 

er ny Movium-chef 

Det svenske forskningssekretariat 

Movium har været uden 

chef siden Ole Reiter sluttede 

sidste år. Fra 1. januar har 39årige 

Anders Rasmusson været 

hans afløser. Han kom til Movium 

i 2002 og har senest været 

ansvarlig for Moviums rådgivningstjeneste. 

Ud over at organisere 

en rådgivningstjeneste 

for den grønne sektor arbejder 

Movium med at organisere og 

igangsætte forskning og formidle 

dens resultater for både 

fag og omverden. 

42 

Anlægsgartnerne stopper når de er 40 

Helbredshensyn, lav løn og ringe medbestemmelse er de vigtigste 

grunde til at anlægsgartnerne forlader faget 

Af Bente Mortensen 

Selv om anlægsgartnerfaget 

er populært og har stor 

søgning, holder mange beskæftigede 

i branchen op igen 

når de bliver over 40 år. Det er 

der især tre årsager til, nemlig 

hensynet til deres helbred, at 

de kan få højere løn i andre 

brancher og at de gerne vil bestemme 

mere selv. 

Det viser en undersøgelse 

som Center for Alternativ Samfundsanalyse 

(CASA) har lavet 

for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, 

som er BAR Jord til 

Bords brancheudvalg for det 

grønne område. CASA har 

gennemført projektet i samarbejde 

med en styregruppe 

med repræsentanter fra Jordbrugets 

Arbejdsmiljøudvalg, 

herunder Danske Anlægsgartnere 

og 3F. Undersøgelsen omfattede 

100 anlægsgartnere ligeligt 

fordelt mellem ophørte 

og ikke ophørte anlægsgartnere. 

Undersøgelsen omfattede 

både mænd og kvinder, 

men alle er eller var ansat i private 

anlægsgartnerfirmaer. 

Ikke kun arbejdsmiljøet 

Baggrunden for undersøgelsen 

er flere indikationer på at 

mange anlægsgartnere holder 

tidligt op, typisk i 40 års alderen. 

Det kan man bl.a. se i 

form af udmeldinger fra den 

pensionskasse som man skal 

være med i som led i overenskomsten 

mellem 3F og Danske 

Anlægsgartnere. Undersøgelsen 

sætter dog ikke nærmere 

tal på hvor mange der faktisk 

går ud af faget før tid. 

En anden baggrund for undersøgelsen 

er en antagelse 

om at arbejdsmiljøet er en af 

de faktorer som kan være årsag 

til at medarbejderne holder 

op. Det bekræftes af undersøgelsen 

hvis mål - ud over 

at få viden om årsager til anlægsgartnernes 

afgang - også 

var at få idéer til hvordan man 

kan fastholde og tiltrække 

medarbejdere i branchen. Det 

er nemlig et problem at branchen 

mister medarbejdere 

med ekspertise og erfaring. 

Helbred og arbejdsmiljø er 

dog ikke den eneste grund til 

at forlade faget. For 22% af de 

ophørte var højere løn den primære 

begrundelse for at stoppe 

i faget. Den kommer primært 

fra folk der i forvejen 

har en anden uddannelse og 

fra en del mænd der er stoppet 

for at blive selvstændige 

anlægsgartnere - det betragtes 

nemlig også som afgang i 

denne undersøgelse selv om 

de bliver i faget. Manglende 

mulighed for selv at bestemme 

arbejdsdagens tilrettelæggelse 

er også en årsag til ophør. Det 

har 22% af de ophørte anført 

som den primære årsag. 

26% af de ophørte angiver 

at de har været psykisk belastet 

af arbejdet. De ophørtes 

kommentarer om psykisk arbejdsmiljø 

giver et signal om at 

dårlig ledelse og dårlig planlægning 

er medvirkende faktorer 

til oplevelsen af psykisk 

belastning 

De ophørtes helbred 

24% af de ophørte siger at 

helbredet var den vigtigste 

grund til at de stoppede. Hele 

75% af de ophørte anlægsgartnere 

har dog følt sig meget 

eller noget fysisk belastet 

af arbejdet. Mange har forladt 

faget efter cirka 10 år fordi det 

var fysisk hårdt. Og det er ikke 

kun kvinder der synes det. Den 

forholdsmæssige andel af 

mænd og kvinder der er stoppet 

på grund af helbredet er 

den samme for begge køn. 

De typiske skader har været 

på ryg, lænd, ben/fødder, 

skuldre samt arme/hænder. 

40% har været udsat for en 

arbejdsskade eller -ulykke. 

Kvinderne har kompenseret 

for deres mindre styrke ved at 

passe bedre på sig selv og få 

mændene til at hjælpe med de 

tunge løft, men er altså alligevel 

stoppet. 

De fysiske belastninger omfatter 

alle fysiske forhold ved 

jobbet såsom tunge løft, gentagelse 

af de samme bevægelser, 

arbejdstempo, mangel på 

tekniske hjælpemidler eller 

værktøj, støv og støj. De ophørte 

anlægsgartnere adskiller 

sig ud fra de nuværende anlægsgartnere 

ved også at angive 

skader på skuldre og arme/hænder. 

Det kan indikere 

at de hjælpemidler der er 

kommet til de senere år, er 

med til at forebygge belastninger 

og reducere skader. 

Alder har betydning idet relativ 

flere anlægsgartnere over 

40 år er stoppet på grund af 

helbredet. Blandt de ophørte 

havde 66% arbejdet i faget i 

op til 10 år, mens 34% havde 

arbejdet i faget over 10 år. 

Den alder de stoppede i, var i 

gennemsnit 38 år for kvinder 

og 42 år for mænd. 

De nuværendes helbred 

Svarene fra de nuværende anlægsgartnere 

var at stort set 

alle er tilfredse med deres arbejde. 

Hovedparten har arbejdet 

inden for faget i mindre 

Ikke kun hårdt arbejde, men også problemer med løn og 

medbestemmelse kan være skyld i tidlig afgang. 


Tekniske hjælpemidler er der blevet flere af. Og de anses som selvfølgelige - ikke som særlige hjælpemidler. 

end 10 år. 94% er meget tilfredse 

eller tilfredse med deres 

job. Der er sammenhæng mellem 

at være meget tilfreds og 

ønsket om at fortsætte 10 år 

eller mere i jobbet. 

46% har været udsat for en 

arbejdsskade eller arbejdsulykker, 

mens 56% har svaret at de 

altid anvender tekniske hjælpemidler 

for at forbedre arbejdsmiljøet. 

Godt halvdelen 

føler sig fysisk belastet af arbejdet 

hvilket er klart lavere 

end for de ophørte. 

Kun lidt over halvdelen af 

de nuværende anlægsgartnere 

bruger de tekniske hjælpemidler. 

Her anfører 75% af de ophørte 

anlægsgartnere at de 

havde brugt dem. Det kan undre 

når færre af de nuværende 

anlægsgartnere føler sig mindre 

fysisk belastede. Forklaringen 

er formentligt at der var 

færre tekniske hjælpemidler 

førhen, og at flere hjælpemidler 

i dag ikke længere anses 

som et hjælpemiddel man har 

for arbejdsmiljøets skyld, men 

som en selvfølgelighed, f.eks. 

en motorbør. 

Der er dog stadig en del anlægsgartnere 

der finder det 

besværligt eller tidskrævende 

at skåne ryg og hørelse med 

hjælpemidler og værn. Derfor 

anbefales det i rapporten at 

branchen igangsætter en informationskampagne 

som dels 

kan fortælle om eksistensen af 

hjælpemidlerne, dels kan ryk- 

ke ved kulturen på arbejdspladserne 

så endnu flere finder 

det naturligt at tage hjælpe- 

og værnemidlerne i brug. 

Ledelse er et andet område 

branchen med fordel kan sætte 

fokus på. Mange af de yngre 

anlægsgartnere efterspørger 

tydeligere ledelse, mere 

inddragelse og bedre dialog 

om alt fra arbejdsplanlægning, 

faglig udvikling samt ris og ros. 

28% synes ikke at nyansatte 

får nok instruktion i arbejdet. 

34% placerer udelukkende ansvaret 

for instruktionen hos ledelsen, 

mens 40% placerer ansvaret 

for instruktionen som et 

fælles anliggende for ledelse 

og medarbejdere. 

Køns- og aldersforskelle 

De fleste, nemlig 77% af alle 

undersøgelsens deltagere, mener 

at der i en eller anden udstrækning 

er forskel på yngre 

og ældre medarbejderes måde 

at arbejde på. Kort fortalt synes 

de ældre at de unge knokler 

derudaf uden at tænke på 

deres helbred, mens de unge 

ikke synes at de ældre bruger 

tekniske hjælpemidler og personlige 

værnemidler. 

De unge er mere villige til at 

lære nyt og bruge det, mens 

de ældre har gavn af deres erfaring 

i forhold til at planlægge 

arbejdet og derfor ikke behøver 

at knokle for at nå det 

samme som de unge. Herudover 

er der visse fordomme om 

hinanden, f.eks. at de unge 

dovner og sjusker, mens de ældre 

tager flere pauser 

Godt halvdelen (52%) synes 

at kvinderne skånes for tunge 

løft. Begrundelserne går primært 

på at man pr. automatik 

tager hensyn til kvinderne. 

Hvis mændene ikke helt automatisk 

hjælper ved tunge løft, 

så beder kvinderne dem om 

det. Og får hjælp. I forhold til 

de ovenstående opfattelser er 

der lighed mellem de ophørte 

og de nuværende anlægsgartnere. 

I øvrigt anvender lige 

mange mænd og kvinder tekniske 

hjælpemidler. 

Tilbage til faget 

Det der ville kunne få de ophørte 

tilbage i jobbet var primært 

højere løn og et mindre 

nedslidende arbejde. Det er 

derfor vigtigt at få informeret 

om at der for at forebygge 

nedslidning er kommet flere 

hjælpemidler ligesom der er 

kommet en ændret holdning 

til brug af hjælpe- og værnemidler. 

Det er en udfordring 

som der vil blive arbejdet videre 

med hos Danske Anlægsgartnere 

i 2009. ❏ 

KILDE 

Inge Larsen og Henning Hansen 

(2008): Anlægsgartnerens afgang fra 

faget. CASA, Bar Jord til Bord. 

Rapporten kan bl.a. hentes på 

www.www.casa-analyse.dk. 

SKRIBENT 

Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere, 

bl.a. med speciale i arbejdsmiljø. 

Der skal fart i Det 

Digitale Byggeri 

Det går langsomt med at få 

indført ‘Det Digitale Byggeri’ 

hvor hele projekteringen baseres 

på it, bl.a. i form af 3d-tegninger 

som entreprenørerne 

modtager som filer på byggepladsen. 

Det mener syv store 

ingeniør- og arkitektfirmaer 

ifølge Licitationen (8.12.08). 

Det gør også Erhvervs- og Byggestyrelsen 

der nu vil prøve at 

sætte gang i udviklingen, bl.a. 

ved at få registreringssproget 

‘Dansk Byggeklassifikation’ 

indført i de relevante it-programmer. 

Dette fælles sprog er 

fundamentet i det digitale 

Byggeri der er indført for det 

store offentlige byggerier, 

men i praksis halter. 

Voksenelever bliver 

permanent ordning 

Voksenelevordningen hvor 

elever på mindst 25 år aflønnes 

som ufaglærte, er 1. januar 

blevet permanent efter et politisk 

forlig i folketinget. Ordningen 

har ellers været både inde 

og ude de sidste år, men nu 

ved virksomhederne hvad de 

kan regne med. Forliget betyder 

dog også at tilskuddet bliver 

sat ned fra 35 til 30 kr. pr. 

time, at tilskudsperioden reduceres 

fra 2½ til 2 år, og at personer 

der i forvejen har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, 

kun har adgang til 

ordningen hvis deres uddannelse 

er forældet. Ordningen 

muliggør ikke at folk med kort 

uddannelse kan få en fuld erhvervsuddannelse. 

Farvel til Scantruck 

og formandspost 

Scantrucks salgsdirektør Peter 

Daugbjerg har forladt virksomheden 

efter 18 år og har samtidig 

trukket sig som formand i 

Maskinleverandørernes entreprenørsektion. 

Daugbjerg har 

sammen med direktør Bo 

Sundroos tegnet det stærkt 

ekspanderende virksomhed 

der importerer Manitou lifte 

og teleskoplæssere, Case entreprenørmaskiner, 

Atlas læssemaskiner 

og McCloskey sorterer- 

og knuseanlæg. Fratrædelsen 

sker ifølge Scantruck 

Daugbjergs ønske om at prøve 

kræfter som selvstændig. 


Stor Agromek trods faldende besøgstal Forslag om Danske Anlægsentreprenører 

Landbrugets store fagmesse 

Agromek der blev holdt 24.-28. 

november 2008, blev besøgt af 

51.601 gæster, oplyser arrangøren 

Messecenter Herning. 

Messen har også entreprenørgrej 

med, og entreprenørdelen 

var denne gang større end nogen 

sinde. Hele hal C var sat af 

til udstillere fra Maskinleverandørernes 

entreprenørsektion. 

„Her var stemningen efter en 

decideret dårlig førstedag ganske 

god de følgende dage,“ 

skriver Torben Sigh i Licitationen 

(4.12.08). 

Besøgstallet var 13.396 færre 

end da messen blev holdt sidst 

for kun ti måneder siden. Årsa- 

Elever og undervisere klar til at sende 4000 balloner til vejrs som markering af navneskiftet. 

Dalum Uddannelsescenter kalder sig nu Kold college 

Dalum UddannelsesCenter på 

Fyn skiftede 1. december navn 

til Kold college. Skolen udbyder 

tekniske erhvervsuddannelser 

og HTX - herunder hele 

erhvervsuddannelsen som 

anlægsgartner. Samtidig med 

navneskiftet er skolens hjemmesideadresse 

ændret til 

www.koldcollege.dk. Navnet 

Kold henviser til Christen Kold 

(1816-1870) der var lærer og 

44 

gen til at der var så kort imellem 

skyldes at udstillingen blev 

flyttet fra januar hvor den altid 

havde ligget, til november. 

Denne flytning kan forklare 

det faldende besøgstal, men 

årsagerne kan ifølge Agromeks 

formand Peter Hansen 

også være finanskrisen og 

landbrugets fortsatte udvikling 

med færre og større bedrifter. 

Allerede 14.-16. maj skal Maskinleverandørernesentreprenørsektion 

udstille på E09 i 

Vandel. Ifølge Licitationen har 

nogle dog valgt at sige fra i lyset 

af finanskrisen, men arrangøren 

Exponator fastholder at 

udstillingen alligevel holdes. sh 

pioner inden for højskole- og 

friskolebevægelsen. Han stod - 

modsat sin tids fremherskende 

pædagogik - for en levende, 

personlig undervisning baseret 

på den mundtlige formidling. 

Han åbnede i 1851 Danmarks 

første højskole i Ryslinge og i 

1852. Kold var påvirket af 

N.F.S. Grundtvig og førte i 

praksis Grundtvigs skoletanker 

ud i livet. „Det giver god 

Danske Anlægsentreprenører 

kan blive navnet på en ny sektion 

der samler de sektioner i 

Dansk Byggeri der har med anlæg 

at gøre. Formålet er ifølge 

organisationen at profilere anlægsdelen 

og styrke interessevaretagelsen 

i forhold til offentligheden, 

politikere og 

kunder. Forslaget er i vinter til 

debat i organisationen hvis repræsentantskab 

senere skal 

vedtage den nye struktur. 

Den nye sektion vil i givet 

fald omfatte 988 virksomheder, 

nemlig dem som nu hører 

hjemme i Anlægsentreprenørsektionen,Brolægningssektionen, 

Kabel- og ledningssektio- 

mening at tage afsæt i Kold og 

hans pædagogiske værdisæt. 

Kold ville uddanne hele mennesker 

og ikke kun fokusere 

på det boglige. Det matcher 

rigtigt godt til undervisningsformen 

på Kold College. Her 

kombinerer elever og studerende 

teori med praksis og får 

mulighed for at gøre deres egne 

erfaringer,“ lyder det i en 

pressemeddelelse fra skolen. 

nen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen 

samt interessegruppen 

Park- og Vejdrift. 

Branche- og arbejdsgiverforeningen 

Dansk Byggeri har i 

dag 15 områder og 24 faglige 

sektioner foruden en række 

tilknyttede interessegrupper 

og foreninger. Organisationen 

har samlet cirka 6.500 medlemsvirksomheder 

som beskæftiger 

cirka 90.000 medarbejdere 

i udførende og producerende 

virksomheder. Organisationen 

er samlet set 25 gange 

større end Danske Anlægsgartnere 

der kan se frem til at 

leve med en fættersektion 

med næsten samme navn. sh 

Christen Kold (1816-1870) 


Det er lykkedes at binde havnen sammen med resten af byens rum på forbilledlig vis, bl.a. ved hjælp af en grøn havnepromenade. 

Aalborg blev årets Arkitekturkommune 

Årets Arkitekturkommune er 

Aalborg Kommune. Bag prisen, 

som blev uddelt for første 

gang, står Kulturministeriet. 

Det var da også kulturminister 

Carina Christensen som den 5. 

december overrakte prisen der 

gives for at ‘arbejde innovativt 

med arkitekturpolitik i både 

plan- og bygningsskala’. 

Prisen er et led i regeringens 

Moms skal nu 

oplyses elektronisk 

1. januar 2009 bliver det obligatorisk 

at indberette moms 

elektronisk. Hører man til de få 

der ingen computer har, kan 

revisoren eller en bekendt gør 

det. Man kan også som før 

sende et papirgirokort, men 

det skal da bestilles (tlf. 7010 

1070) hver gang angivelsesfristen 

nærmer sig. Det er desuden 

muligt at bruge virksomhedernes 

indgang til det offentlige, 

www.virk.dk, til 

momsindberetning. 

arkitekturpolitik ‘Arkitekturnation 

Danmark’ fra maj 2007. 

„For regeringen er det vigtigt 

at det kommunale arbejde 

med at udvikle lokalt forandrede 

arkitekturpolitikker bliver 

styrket, og eksemplets 

magt er altid stærkt,“ sagde 

Carina Christensen som understregede 

kommunens ambitiøse 

satsning på arkitektur som 

McConnel-klippere 

forhandles af MI 

Maskinhandler Indkøbsringen, 

der har 57 forhandlere landet 

over, har fået forhandlingen 

af de engelske McConnel 

hegns- og rabatklippere. De 

omfatter modeller med rækkevide 

fra 3,2 til 8 meter og kan 

udstyres efter ønske, bl.a. med 

skiveklipper, rotorklipper og 

grøfterenser. Grejet styres af et 

elektronisk system der måler 

belastningen af arm og klippehoved 

og selv styrer uden om 

ujævnheder. www.mi.dk. 

omdrejningspunkt for byudviklingen 

og for dens formidlings- 

og dialoginitiativer der 

er med til at realisere arkitekturpolitikken. 

Konkret er det lykkedes Aalborg 

Kommune at kanalisere 

investorinteressen ind i havneomdannelsesområderne 

bl.a. 

ved at gå foran med investeringer 

i kulturbyggeri og havnepromenade. 

Det er samtidig 

lykkedes at binde havnen sam- 

men med resten af byens rum 

på forbilledlig vis, hedder det i 

motiveringen. 

Prisen gives som et diplom 

og som 75.000 kr. Modtageren 

forpligter sig til at formulere 

en arkitekturpolitisk oplysningsindsats 

over for kommunens 

borgere. Overrækkelsen 

fandt sted på den første årlige 

arkitekturpolitiske konference 

som blev holdt i Dansk Arkitektur 

Center i København. sh 

Have & Landskab er ikke ramt af krise 

Finanskrisen påvirker både mediernes dagsorden og virksomhedernes 

ordrebøger, men den grønne branches fagudstilling 

Have & Landskab ’09 mærker ingen slinger i valsen. Allerede 

nu har flere udstillere tilmeldt sig Have & Landskab ’09 

end på samme tidspunkt i 2007. Ikke desto mindre har der 

verseret rygter om en aflysning. 

„Der er ingen tvivl om at udstillingen i august er en realitet. 

103 udstillere har meldt sig under fanerne i år mod 100 i 

starten af januar 2007 hvor byggebrancen ellers stadig surfede 

på højkonjunkturens sidste bølgeskvulp,“ forklarer 

udstillingsleder Kristian Larsen. „Måske vil der være lidt færre 

udstillere end i 2007, men bredden og variationen vil være 

mindst lige så stor, og vores mål er stadig flere end 10.000 

besøgende,“ siger Kristian Larsen. 


46 

Jordbrugsteknolog - landskab og anlæg 

Informationsmøde 

den 5. marts kl. 19-22 

Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

AMU kurser 1. halvår 2009 

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt) 

Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02 

Betj. og vedligeholdelse 

af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02 

Etablering af mindre anlæg 

med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03 

Etablering og pleje 

af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05 

Planteliv, økologi og miljølære (15) ...................... 02/02 

Plantevækst og etablering 

af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04 

Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02 

Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03 

Etablering, vedligeholdelse 

og rådgivning om vandbassiner (10) ...................... 15/06 

Plantekundskab og plantepleje (10) ........................ 15/06 

Stentilhugning (10) .................................................... 15/06 

Græs, vækstforhold og pleje (10) ........................... 15/06 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

Stemningen vendt fra jubel til krise 

„På et år er stemningen i byggeriet 

vendt fra jubel til krise. 

Ved indgangen til 2009 må vi 

konstatere at alle centrale 

nøgletal for bygge- og anlægsbranchen 

er vendt på hovedet. 

Tomme ordrebøger, stigende 

ledighed og manglende finansieringsmuligheder 

har på ganske 

få måneder sat byggeerhvervet 

under pres. Så på den 

baggrund må vi imødese et 

ganske barsk år for erhvervet i 

2009,“ siger Povl Christensen, 

formand for Dansk Byggeri, i 

bygge- og anlægsbranchen. 

Han lufter dog samtidig forsigtig 

optimisme. Det ser ud til 

at der nu er større vilje til at 

gennemføre offentlige investeringer 

i bygningsvedligeholdelse, 

energieffektivisering og 

klimaforbedringer, siger han. 

Den sidst registrerede ledig- 

Landskabsarkitekt Thomas B. 

Randrup er fra 1. december tiltrådt 

som afdelingschef hos 

NIRAS Konsulenterne. Han 

kommer fra en stilling som 

professor ved Københavns Universitet, 

Skov & Landskab. 

„Jeg har sagt ja til udfordringen 

hos NIRAS Konsulenterne 

fordi det er en spændende ledelsesopgave 

at få ansvaret for 

en stor og fagligt stærk afdeling 

i Danmarks største tværfaglige 

planlæggermiljø,“ forklarer 

han. 

Thomas B. Randrup blev i 

2003 Nordens første professor i 

parkforvaltning. Han har været 

forfatter eller medforfatter 

til en lang række bøger og artikler 

og ledet flere internationale 

programmer om byens 

hed (november) er 1,9%, mens 

den i bygge- og anlægsbranchen 

er 4,4% med stigende 

tendens. Her har nedgangen 

været på 14% i forhold til november 

2007. 

Signalerne om krisens omfang 

er blandede blandt de 

private anlægsgartnervirksomheder, 

skriver Danske Anlægsgartneres 

nyhedsbrev i december. 

I både Nordjylland og Sydsjælland 

meldes om fortsat 

god aktivitet og ordrer frem til 

godt inde i det nye forår, om 

end tilgangen af nye opgaver 

er langsommere end før. I København 

meldes der om stærk 

opbremsning i markedet. 

Mange har måttet afskedige 

medarbejdere. Hårdest ramt er 

ikke uventet de virksomheder 

som har arbejdet meget med 

nybyggeri. 

Slut som professor - Randrup er i NIRAS 

grønne områder. De seneste 

par år har han bl.a. samarbejdet 

med NIRAS om at sammentænke 

driften med en samlet 

park og naturpolitik i Slagelse 

Kommune, og sammen har 

han og NIRAS udarbejdet et 

konkurrenceforslag til et konkret 

parkkoncept for Københavns 

Kommune. 

„Vi er meget glade for at 

have fået Thomas Randrup 

med på holdet. Med hans baggrund 

og stærke position i 

forskningsmiljøet vil han klart 

styrke vores faglighed inden 

for landskabs- og byplanlægning 

som i forvejen er et af de 

områder, hvor NIRAS Konsulenterne 

har en stærk profi,l“ 

siger direktør Martin Holgaard 

fra NIRAS Konsulenterne. 


Finanskrisen har også ramt golfdanmark. Det prægede generalforsamlingen 

i Danish Greenkeepers Association 18. 

november i Fåborg - selv om det var før Ledreborg Palace 

Golfs spektakulære konkurs senere i november. 

„Vi må nok forvente at der i året som kommer vil være færre 

arbejdspladser til rådighed i vor branche, og det stiller naturligvis 

endnu større krav til os greenkeepere om uddannelse, 

lederuddannelse, kurser osv.,“ lød det i formandsberetningen 

fra Bendy Sørensen der også regnede med „at vi fremover vil 

komme til at opleve økonomiske nedture som vil koste arbejdspladser.“ 

I foreningens blad Greenkeeperen anføres på 

lederplan at der er anlagt mange golfbaner som der ikke er 

medlemmer nok til. Der skal stoppes helt op og foretages en 

revurdering af situationen. 

Ellers glædede formanden sig over at greenkeeperuddannelse 

nu kan tages som egentlig erhvervsuddannelse og at foreningens 

lederuddannelse har fået de første to hold igennem 

og udviklet sig med en overbygning. Han kaldte foreningens 

egen udstilling Demo-dage for ‘en stadig voksende succes’. Og 

titulerede traditionen tro bladet Greenkeeperen som ‘branchens 

flotteste magasin’. 

Derimod fik Dansk Golfunion kritik for sin banekonsulentordning. 

Danish Greenkeepers Association har fået undersøgt 

hvordan de tilsvarende ordninger er i andre lande. F.eks. har 

Sverige en konsulent for hver 60 baner, mens Danmark har én 

konsulent til alle 180 baner. For lidt, især når den økonomiske 

udvikling kan betyde større behov for hjælp. 

Danish Greenkeepers Association ser sig som upolitisk og 

tværfaglig forening der skal „samle danske greenkeepere for 

igennem oplysning at medvirke til at vedligeholde danske 

golfbaner på bedste måde,“ som vedtægten anfører. Foreningen 

er derfor ikke negativ for at sende golfbanernes drift i 

Greenkeepere frygter 

økonomiske nedture 

Svaret er ikke mindst mere uddannelse, lød 

det på foreningens generalforsamling 

udbud. Men holder kvaliteten så? Og skærer man ikke den 

gren over man selv sidder på? Bendy Sørensen var skeptisk. 

I løbet af året skal foreningens grundlag og mål debatteres, 

og der ventes foreslået nye vedtægter på næste generalforsamling. 

Indtil da tager Bendy Sørensen endnu en tørn som 

formand. I bestyrelsen suppleres han af Jan Ebdrup, Per Sørensen, 

Per Knudsen, Søren Nicholson, Martin Nilsson og Jeppe 

Krogh Kristensen. Der blev ikke valgt nogen ‘Årets greenkeeper’, 

men Hans Beurling, tidligere chefgreenkeeper i Furesø 

Golfklub, blev udnævnt som æresmedlem. sh 

KILDER. Greenkeperen 4/2008 og www.greenkeeper.dk 

Fra Ledreborg Palace Golf. 


48 

KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

FEBRUAR 2009 

Digital kommuneplanlægning. 

Odense 2-3/2. DB. 

Kontrakter i byggeriet. Middelfart 

3/2, Ballerup 15/4. BC. 

Indendørs beplantning. Nyborg 

5/2. BIB. 

Gør din virksomhed klar til at få 

besøg af Arbejdstilsynet. Brovst 

5/2. DAG. 

Grøn partnering. Nødebo 5/2. SL. 

International experences with 

rural development and agri-environmental 

policies. København 

5/2. SL. 

Nordisk studierejse og kongres 

for anlægsgartnerfirmaer. 

Tammerfors, Finland 7-11/2. DAG. 

Haveforeningen for Nærum og 

omegn. København 17/2. HS. 

BR-08 - dybdegående. Middelfart 


Bonus og incitamenter i byggeriet. 

Ballerup 23/2. BC. 

Den bevarende lokalplan. Køge 

24-25/2. DB. 

Spildevandsafledning i det åbne 

land. Århus 25/2, Tåstrup 3/3. 

TIR. 

Lovgivning for kloakmestre. Århus 

25/2, Tåstrup 3/3. TIR. 

Intromøde for anlægsgartnere. 

København 26-27/2. DAG. 

MARTS 2009 

Fugt i kældervægge. Århus 3/3. 

Tåstrup 1/3. TIR. 

Tilbudsberegning. Kolding 3-4/3. 

DAG. 

CO 2 -neutrale bydele. Amager 4- 

5/3. DB. 

Temadag om græspleje. København 

5/3. SL. 

BIPS - opdateringskursus. Middelfart 


Byggeriets hverdagsjura. Ballerup 

9-10/3. BC. 

Syn og skøn. Middelfart 9-10/3. 

BC. 

Landsbyer under pres. 10/3. DB, 

Velfærdsministeriet. 

Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder. 

Nyborg 11-12/3. 

VEU. 

Efteruddannelse for kloakmestre. 

Århus 12/3. Tåstrup 18/3. TIR. 

Kirkegårdskonferencen 2009. 

Den bæredygtige kirkegård. Nyborg 

17/3. SL. 

No-dig-metoder. Århus 17/3, Tåstrup 

2473. TIR. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/ 

3. VEU. 

Seminar om borger- og brugerinddragelse. 

Nødebo 19/3. SL. 

Hedepleje. Billum 24-25/3. SL. 

ETW-certificering. Nødebo 28/3. 

DTF og SL. 

Konflikthåndtering for byggeriets 

parter. Ballerup 30/3. BC. 

Temadag for golfklubber om 

græs og natur. Nødebo 28/3. SL. 

Tilgængelighedsrevision. Odense 

31/3-2/4. Middelfart 28-30/4. 

VEU. 

APRIL 2009 

Liv i bymidten. Studietur til Tyskland 

og Holland 1-4/4. DB. 

BIPS - grundkursus. Ballerup 20/ 

4. BC. 

Nyt om tilbudsloven. Ballerup 

21/4. BC. 

Strengere kontrol med badestrande 

Kravene til badevandet bliver nu skærpet så danske badestrande 

kommer til at leve op til nye EU-regler, oplyser By- og 

Landskabsstyrelsen. De nye krav sikrer at der bliver mindre risiko 

for at blive syg efter en tur i bølgen. De fastlægges på 

baggrund af en undersøgelse som belyser konsekvenserne af 

EU’s badevandsdirektiv. 

Kommunerne har i sommers for første gang taget prøver af 

badevandskvaliteten efter det nye direktivs metoder. Det indebærer 

bl.a. at badevandet nu også kontrolleres for indhold 

af enterokok-bakterier og ikke som før kun for indhold af 

coliforme bakterier. Samtidig strammes grænseværdien for 

colibakterien. 

”Dansk badevand har en høj kvalitet, så langt de fleste ba- 

Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller. 

Nyborg 21-22/4. 

VEU. 

Vejvisning for cyklister, ridende, 

vandrere og handicappede. 

Vejle 21-22/4. VEU. 

Naturpleje og plejeplanlægning. 

Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo 

27-28/5. SL. 

Lokal håndtering af regnvand - 

LAR. Århus 23/4. Tåstrup 30/4. 

TIR. 

Praktisk udbudsret. Ballerup 28/ 

4. BC. 

MAJ 2009 

DM i træklatring. Fælledparken, 

København 2-3/5. DTF. 

Private fonde og deres rolle i 

udviklingen i natur, landskab 

og landdistrikter. Jylland 2/5. SL. 

Miljøvurdering af planer. Korsør 

5-6/5. DB. 

ABR 89. Middelfart 6/5. BC. 

Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Nyborg 26-27/5. VEU. 

Kursus i naturformidling. Nødebo 

18-20/5. SL. 

Verden i Danmark: Change. København 

29/5. SL i samarbejde 

med DAC og DL. 

KILDER 

By- og Landskabsstyrelsen: Strengere kontrol med badestrande. www.blst.dk. 27-11-2008. 

Karsten Arnbjerg-Nielsen, Dorthe B. Olsen, Karl Richard Jørgensen, Christoph, Arne B. Hasling, (2008): 

Implementering af det nye badevandsdirektiv til det danske badevandssystem. Miljøprojekt 2008. Cowi A/S. 

Billedet er fra Tisvildeleje Strand den 16. juli 2007 da redaktøren slængede sig i sandet. 

JUNI 2009 

Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU. 

Åben land-konferencen. 11-12/6. 

DB, SL. 

Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/6. 

DB. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i 

det grønne’. www.gront3fpunkt.dk 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne. 

www.e09.dk. 

Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09. 

AMU Nordjyllands kompetencecenter 

Sandmosen. 

Plantefagmessen. Odense 12/8 

09. DPF. 

Have & Landskab. Slagelse 26-28/ 

8 2009. www.HL09.dk. Arr: DAG, 

SL, DPF, ML. 

MØDER 

Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling 

17/3 2009. 

BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860. 

DAC Dansk Arkitekturcenter. www.dac.dk. T 3257 1930. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C. 

ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

destrande vil også leve op til de nye og skrappere krav. Men 

direktivet betyder alligevel at vi får stillet skarpt på de strande 

der kan blive endnu renere end de er i dag,” siger dyrlæge 

Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen. 

Kommunerne skal i de kommende fire år tage prøver af 

badevandskvaliteten efter de nye retningslinier og først i 2012 

kan man vurdere hvilke strande der ikke matcher de nye krav. 

Når kravene ikke opfyldes, skal kommunerne advare strandgæsterne 

og søge at fjerne forureningen. Der kan typisk være 

tale om at bygge overløbsbassiner for rensningsanlæg der kan 

sikre mod afstrømning fra fyldte kloakker. Det nye europæiske 

badevandsdirektiv blev offentliggjort i 2006 efter at have været 

over10 år undervejs. sh 


Millioner til ‘Vand i Byer’ 

Ny faglig udvikling skal anvise hvordan de 

større regnmængden kan udnyttes til en fordel 

Med en ny støtte på 5,7 

mio. kr. sætter Miljøministeriet 

yderligere gang i udviklingen 

af teknologi der skal 

håndtere fremtidens større 

regnmængder så de kan vendes 

fra en gene til en glæde. 

Støtten ydes inden for temaet 

‘Vand i Byer’ og omfatter syv 

udviklingsprojekter. De skal 

bl.a. vise hvordan man enten 

får regnen ned i jorden så det 

kan blive til grundvand, eller 

hvordan man kan rense vandet 

og føre det ud i kanaler, 

springvand og bassiner. 

”Groft sagt er problemet at 

der bliver for meget vand til 

kloakkerne og for lidt til 

grundvand og natur. Min ambition 

er at vi får vendt problemet 

så den tiltagende regn bliver 

en styrke der kommer 

både mennesker og natur til 

gode,” siger miljøminister Troels 

Lund Poulsen. 

De syv projekter er: 

Filtrering af vand fra vejen. 

Kør fra alle de andre... 

Regnvand fra byens veje og 

pladser skal renses så det 

strømmer rent videre til havnebade, 

søer og åer. Dobbeltporøs 

filtrering hedder teknikken 

der før er testet med godt resultat 

i Ørestaden. Nu skal den 

udvikles til masseproduktion. 

Smitte under overfladen. 

Flere oversvømmelser kan øge 

smittefaren hvis regnvand med 

bakterier genbruges i springvand 

og bassiner. Nye modeller 

skal gøre myndighederne i 

stand til at forudse hvor og 

hvornår man skal holde sig fra 

vandet. Man ser også på hvordan 

vandet kan renses for at 

undgå smitte. 

Micro-renseanlæg til store 

byer. Fremtidens renseanlæg 

skal være små, ellers er der 

ikke plads til dem i byen. Her 

skal de rense regnvand, inden 

det genbruges i springvand og 

soppebassiner. 

Fra regnvand til grundvand. 

Udvikling af nye faskiner kan 

- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen! 

Fra forsøget med dobbeltporøsfiltrering af vejvand i Ørestaden. Det 

snavsede vand er fra et indløbskammer. Foto: Marina Bergen Jensen. 

betyde at de kan tage langt 

mere regn. Dermed bliver regn 

til grundvand, og samtidig aflastes 

kloaksystemet. 

Fra spildevand til rekreativ 

ressource. Ved at bruge kendte 

metoder på en ny måde kan 

overløbsvand fra kloakker renses 

så godt at det kan bruges 

til havevanding, springvand 

mv. Udfordringen er bl.a. at 

håndtere meget store mængder 

vand ved skybrud. 

Genbrugsvand koster. Genbrug 

af afløbsvand fra håndvask 

og bad kræver installation 

af rør, filtre og pumper og 

strøm. En livscyklusanalyse vil 

Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er 

CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop 

lukker saltsprederen helt automatisk. 

Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på saltet og skåner miljøet. 

S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk 

eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com 

for første gang veje fordele og 

ulemper op mod hinanden. 

Fra trussel til trivsel. Projektet 

skal vise hvordan feriehuse kan 

placeres fordelagtigt i et landskab 

hvor oversvømmelser hører 

til dagens orden - nemlig 

på Lolland. Desuden vil man se 

på hvilke nye afgrøder der egner 

sig til fremtidens klima. 

Der er tale om den første 

tilskudsrunde for vandprojekter 

under den miljøteknologiske 

handlingsplan. Anden 

tilskudsrunde i foråret 2009 

bliver inden for grundvand, 

drikkevand, spildevand og 

rensning af søer. sh 

Dansk produceret 


Kommunerne der bare 

gør som de plejer 

Trods reformen har nogle kommuner hverken 

erkendt udfordringerene eller mulighederne 

DEBAT 

Af Svend Andersen 

To år efter kommunalreformen 

er det oplagt at vurdere 

hvor langt man er kommet 

med de grønne udfordringer. 

Har sammenlægningerne 

resulteret i større grøn ekspertise 

og har den fået lov at udfolde 

sig? Ideen var ikke 

mindst at gøre kommunerne 

store nok til at få stordriftsfordele 

med fagfolk nok. På det 

grønne område skulle det gerne 

styrke den langsigtede 

overordnede planlægning og 

dermed også en målrettet faglig 

optimering af driften - udbudt 

eller ej. 

Hvordan er det så gået og 

hvilke udfordringer står tilbage? 

Det er desværre ikke undersøgt 

inden for vort område, 

men jeg ser flere udfordringer 

der består. Som jeg ser det kan 

kommunerne opdeles i tre kategorier 

når det gælder ekspertise 

og organisering: Dem 

der er på plads, dem der arbejder 

intenst med det - og dem 

der endnu ikke har erkendt 

udfordringerne og mulighederne. 

Hvor mange der er i 

hver kategori vides ikke, men 

det interessante er vel også 

hvorfor sidste kategori findes, 

og hvad der skal til for at disse 

kommuner kommer i gang. 

Gør bare som de plejer 

Mange storkommuner er sammenlagt 

af mindre købstæder 

og landkommuner hvor man 

tidligere klarede sig med praktiske 

gartner- og vejafdelinger. 

Efter sammenlægningen er 

modellen stort set videreført 

uden at blive tilført ekspertise 

inden for planlægning og udvikling 

af det grønne. 

Kommunalbestyrelsen har 

naturligt nok ikke de faglige 

forudsætninger for at se behovet, 

og de fagligt uddannede 

er praktiske folk der måske føler 

behovet, men ikke har til 

opgave at formulere det politisk. 

Resultatet er at de gør 

som de plejer bare i større stil. 

50 

Disse kommuner er typisk 

langt fra Den grønne Tænketanks 

anbefaling af 1 faglig 

administrativ medarbejder pr. 

10.000 indbyggere. 

Samfundet giver kommunerne 

relativt stort selvstyre, men 

det er næppe i hverken samfundets 

eller kommunernes interesse 

at det grønne skal prioriteres 

meget forskelligt fra 

område til område i landet. Af 

hensyn til befolkningens og turisters 

oplevelse af landet, miljø, 

æstetik og velvære må der 

forventes et vist fælles nationalt 

niveau inden for det grønne. 

Set i det lys har de kommuner 

med styr på det grønne en 

interesse i at få alle med. Og 

her vil det hjælpe hvis de faggrupper 

der har indsigten er 

mere med til at synliggøre problemstillingerne 

i pressen. 

Et iøjnefaldende problem er 

at nogle kommuner adskiller 

det grønne i by og på land ved 

at lade vejtræer mv. høre under 

vejafdelingen. Det er urealistisk 

og fordyrende med grøn 

ekspertise to steder i kommunen, 

men resultatet bliver ofte 

at vejafdeling og vejtræer forsømmes. 

Kommunen står fortsat 

med forsømte vejplantninger 

og et uensartet grønt 

image. Hvorfor dog ikke samle 

ekspertisen ét sted og forpligte 

afdelingerne til samarbejde på 

relevante områder? 

Skolelederens grænse 

Et andet problem er afledt af 

det politiske ønske om at give 

kommunale og statslige institutioner 

større økonomisk selvstyre. 

Befolkningen opfatter 

med rette disse institutioner 

som en del af det offentlige og 

har derfor også forventninger 

til et vist fælles niveau i udtryk 

og omgivelser. For at fungere i 

praksis - og økonomisk optimalt 

- kræver det faglig projektering 

og driftsmæssig langtidsplanlægning 

og indsats. 

Men kan ansvaret for økonomi 

og ledelse af den grønne indsats 

risikofrit overdrages til 

skiftende skoleledere mv.? 

Historie eller fremtid? Gadetræ under angreb. Fra en mindre stationsby. 

Disse ledere har ingen faglige 

forudsætninger for grøn 

planlægning og styring. Hvis 

den enkelte skole mv. husker 

at prioritere omgivelserne og 

erkender egne forudsætninger, 

kan der købes ekspertise 

udefra. Det sker næppe med 

de daglige problemer med at 

få økonomien til at hænge 

sammen. Resultatet bliver nedprioriteringer 

og grønne hovsaløsninger 

der ikke holder. 

Og med pengespild til følge. 

Set i lyset af opgavens størrelse 

bør kommunen stille den 

nødvendige faglige ekspertise 

til rådighed for projektering, 

planlægning og drift af udearealerne. 

Både økonomi og 

ekspertise skal være til rådighed 

for det grønne som man 

dyrekøbt er ved at erkende inden 

for vedligehold af offentlige 

bygninger. 

Selverkendelsen 

Vi har hver især et ansvar for 

som fagfolk at påpege og anskueliggøre 

disse og andre 

problemstillinger over for politikere 

og beslutningstagere. 

Til dette brug har vi et behov 

for undersøgelser der doku- 

menterer problemerne og aktuel 

status. 

Dokumentationen er nødvendig 

for kommunernes erkendelse 

af at man ikke har de 

nødvendige forudsætninger 

for at optimere og udvikle det 

grønne - fordi de grundlæggende 

registreringer, analyser 

og strategiarbejde og rette 

fagpersoner mangler. 

Jeg savner målinger af hvor 

den faglige standard ligger både 

i det private og offentlige. 

Det kan være på enkeltanlæg, 

nye som gamle, og inden for 

større driftsområder og mere 

overordnet. Selv fornemmer 

jeg at havekultur og faglig respekt 

er på tilbagetog - i modstrid 

med samfundsønsker om 

miljø, folkesundhed mv. 

Når man gennem målinger 

får dokumenteret at noget 

ikke er optimalt - eller måske 

endda mislykket - er det konstruktivt 

at få afdækket om niveauet 

er tilsigtet eller om fejlen 

ligger i projektering, anlæg 

eller drift. ❏ 

SKRIBENT 

Svend Andersen er uafhængig træ- og 

planterådgiver i firmaet Svend Andersen 

Plantefokus. 


Havplanter som 

miljømålestok 

Havbundens tangplanter er 

følsomme for næringsstoffer. 

Nogen arter skal have næsten 

rent vand, mens andre trives 

med højt kvælstofindhold. På 

den måde kan man aflæse 

vandkvaliteten. Det viser en 

rapport som Danmarks Miljøundersøgelser 

har udarbejdet 

for By- og Landskabsstyrelsen 

efter målinger i danske farvande 

i perioden 1900-2007. 

Når kvælstofniveauet er lavt 

står de kraftige, langsomt voksende 

tangplanter tæt som i 

en skov. Når niveauet stiger, 

bliver der tyndet kraftigt ud. 

Til sidst er de duvende tangskove 

forvandlet til gold ørken. 

Til gengæld bliver der flere 

og flere mikroskopiske alger 

der til fulde udnytter næringsstofferne. 

De kan blomstre så 

kraftigt op at tangplanterne 

skygges væk, og når algerne 

dør, kan de forårsage iltsvind, 

fiskedød og bundvendinger. 

Rapporten beskriver fem tilstande, 

hver repræsenteret af 

en bestemt sammensætning af 

Som professionel fejemaskine. 

Foto fra rapportens forside af 

Karsten Dahl. En stor sten med 

brunalger på grundt vand. 

tang. I den ene ende af spektret 

er havbunden næsten 

upåvirket af mennesker. I den 

modsatte ende er næringsstofbelastningen 

så høj at der slet 

ingen bundplanter findes. 

Med den nye viden kan man 

fastslå om en fjord eller kystvand 

er i ‘god økologisk tilstand’, 

‘moderat tilstand’ eller i 

en lavere klasse. Danske kystvande 

skal senest i 2015 være i 

god tilstand for at leve op til 

EU’s vandrammedirektiv. sh 

KILDE 

Carstensen, J., Krause-Jensen, D., 

Dahl, K. & Henriksen, P. (2008): Macroalgae 

and Phytoplankton as Indicators 

of Ecological Status of Danish Coastal 

Waters. NERI Technical Report No. 

683, 2008. www.dmu.dk. 

By- og Landskabsstyrelsen: Havplanter 

som miljømålestok. www.blst.dk . 

Citytrac med kost og grusspreder. 


Dansk Træplejeforening afholder 

ETW og D.E.T. certificering 

på Skovskolen den 28. marts 2009. 

Tilmelding til Dansk Træplejeforening 

eller Skovskolen, Merete Tønder 

tlf. 3533 1596 / sl-kursus@life.ku.dk 

VÆR OPDATERET 

Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening 

Beskæring af træer 

Arbejde i træer 

Plantning af træer 

European Treeworker 

Træer i byen. Træpleje og økologi 

Dansk Træplejeforening 

dansk@traeplejeforening.dk 

www.dansk-traeplejeforening.dk 

Hako Citytrac 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Drømmen om et Holberg-sted 

Siden Ludvig Holbergs død har Tersløsegaard og dens have haft en omtumlet skæbne, 

og det er stadig et forhindringsløb at sikre dette stykke kulturarv 

Af Jette Møller Nielsen 

På Vestsjælland ikke langt 

fra Sorø ligger - lidt hævet i 

terrænet i det ret flade landskab 

- en lille herregård med 

have som et minde om Ludvig 

Holberg. Den hedder Tersløsegaard, 

og i virkeligheden ligger 

den der lidt på trods, dels 

af tidernes omskiftelser, dels af 

trange økonomiske kår. Og 

spørgsmålet er hvor længe 

dette stykke kulturarv kan 

52 

fortsætte med at eksistere hvis 

det ikke får tilført væsentlige 

økonomiske tilskud. Så hus og 

have ikke blot kan blive anstændigt 

vedligeholdt, men 

også udbygget og forbedret. 

Stiftelsen bag Tersløsegaard 

har en vision om såvel at fastholde 

stedet som et minde om 

personen Holberg som at gøre 

det til et ‘Holbergcenter for 

dansk oplysningstid’ og - uden- 

dørs - præsentere et 1700-tals 

haveanlæg. Men her og nu er 

det temmelig meget op ad 

bakke med Danmarks eneste 

Holberg-museum, og det er 

formanden for Den Holbergske 

Stiftelse Tersløsegaard, 

landskabsarkitekten Lone van 

Deurs, mildt sagt ret ked af. 

„Det er en fælles kulturarv, 

vi værner om her. Men vi har 

næsten ingen penge, så hver 

Tersløsegaard set fra Tersløse kirkes tårn ca. 1920. På markerne foran hovedbygningen lå tidligere gårdens 

udlænger. De blev revet ned i forbindelse med et magelægsskifte i 1848 der også indskrænkede gårdens 

areal. Siden 1848 har skellet gået mellem de to marker i tegningens forgrund. 

Tersløsegaards hovedbygning. De to linde menes at være fra Holbergs tid. Midterfløjen huser mindestuer, 

sidefløjene boliger, kontorer og møderum. I forgrunden resterne af C.Th. Sørensens have. Der er fjernet en del 

buske, så man kan se ind mod huset fra haven. Foto: Jette Møller Nielsen. 

gang vi skal lave noget, skal vi 

ud med tiggerstaven. Det er 

ikke i orden at fælles kulturminder 

skal sejle for vinden på 

den måde,“ siger hun. 

I tilfældet Tersløsegaard har 

flagren for vinden dog nærmere 

været reglen end undtagelsen 

i de godt 250 år der er gået 

siden Holbergs død i 1754. 

„Stedets skæbne er tilsyneladende 

at få opmærksomhed i 

ryk fulgt af handling - og så at 

synke hen i glemslen ind imellem,“ 

siger Lone van Deurs. 

Dette begivenhedsforløb begyndte 

såmænd ikke så længe 

efter Ludvig Holbergs død. 

Den norskfødte Holberg var 

ikke blot komedieforfatter, 

men også historiker og universitetsprofessor 

med meget 

mere, og han var ydermere 

god til at samle jordegods omkring 

sig. Det skyldtes måske at 

han tidligt blev forældreløs og 

i mange år måtte arbejde 

hårdt for sit udkomme. 

Takket være en god forretningssans 

nåede han at samle 

så meget jord på Vestsjælland 

at han kunne blive udnævnt til 

baron. Blandt anskaffelserne 

var Tersløsegaard som han 

købte i 1745. Han tilbragte 

sommeren dér hvert år til sin 

død i 1754. Holberg havde 

hverken kone eller børn og testamenterede 

Tersløsegaard 

og sit øvrige gods til Sorø Akademi. 

Tersløsegaard havde 

dengang meget jord og mange 

bøndergårde under sig. 

De skikkelige enker 

Ifølge Holbergs testamente 

skulle hans godser bevares helt 

og udelt, og på Tersløsegaard 

skulle der altid være fribolig til 

en ‘skikkelig enke’. Kun den 

sidste bestemmelse blev fulgt. 

Der gik ikke mange år før det 

økonomisk betrængte Sorø 

Akademi havde formøblet en 

stor del af arven for at skaffe 

penge til sin egen drift. Til sidst 

var der kun Tersløsegaards trefløjede 

hovedbygning og en 

hektar jord udenom tilbage. 


Gennem årene fik gården 

lov at stå og forfalde, og kun 

bestemmelsen om enkeboligen 

reddede den fra nedrivning. 

Og det var endda på et 

hængende hår. Rigsdagen ophævede 

faktisk i 1861 bestemmelsen 

ved lov, og ejendommen 

blev sat til salg. Så trådte 

nogle behjertede soranere 

(tidligere elever på Sorø Akademi) 

til og reddede gården 

ved at købe den. 

Da den omkring 1900 igen 

var i yderst dårlig forfatning, 

tog nye behjertede soranere 

initiativ til en offentlig indsamling 

så gården kunne blive sat i 

stand. Indsamlingen gav penge 

nok til at arkitekten Martin 

Nyrop (uden honorar) kunne 

Nogenlunde sådan så Tersløsegaard ud da Holberg 

købte den i 1745. Den trefløjede hovedbygning 

ligger imellem avlsbygningerne og haven. 

Udsigt fra den åbne havedør 

mod øst. Et havebord tegnet af 

Martin Nyrop og nogle havebænke 

danner afslutning på en 

akse der går fra Tersløse Kirke 

mod vest, gennem hovedbygningens 

midterfløj og ud i haven. 

Foto: Jens Frederiksen. 

Tersløsegaard efter magelægsskiftet i 1848. 

Avlsbygningerne (stiplede streger) er revet ned, og 

skellet går nu umiddelbart nord for hovedbygningen. 


NORD 

NORD

Haven afgrænses mod øst af et hegn med ældre træer. I det sydøstlige hjørne et udsigtspunkt med bord og bænke. Foto: Jette Møller Nielsen. 

restaurere hovedbygningen, 

indrette tre mindestuer for 

Holberg i midterfløjen og fire 

boliger (heraf en enkebolig og 

en sommerbolig til ham selv) i 

sidelængerne og lave et haveanlæg. 

Bondebarok 

Om haven på Holbergs tid ved 

man ikke meget. De to store 

linde ved midterfløjens hoveddør 

menes med nogenlunde 

sikkerhed at være fra hans tid. 

Havens udseende i øvrigt kan 

der kun gisnes om. Havebrugseksperter 

antager at den var 

anlagt som en såkaldt bondebarok-have, 

dvs. i forenklet barokstil 

og opbygget af en række 

kvadrater. Denne stil var 

kendt på større danske bondegårde 

langt op i 1900-tallet. 

Bondebarok-haverne bestod 

af en række lige store kvadrater 

med hver sin beplantning - 

forskellige slags grønsager, 

frugter og prydplanter - og adskilt 

af træer eller hække, antagelig 

avnbøghække. Avnbøg 

kunne nemlig hentes i skoven. 

„Jeg tror også at Holberg 

havde et udsigtspunkt i havens 

sydøstlige hjørne. Hans skriver 

boede i en lille landsby i nærheden, 

og fra det sydøstlige 

hjørne kunne Holberg signalere 

til skriveren når han havde 

54 

brug for ham,“ siger Lone van 

Deurs. „Haven var givetvis anlagt 

af nogle af Holbergs 

umiddelbare forgængere som 

ejere. Selv var han antagelig 

ikke så interesseret i en prydelig 

have at han ville gå ind i 

anlægsarbejder eller større forandringer,“ 

mener hun. 

Nyrop-romantik 

Da Martin Nyrop begyndte at 

arbejde med Tersløsegaard i 

begyndelsen af 1900-tallet, var 

der kun de sørgelige rester af 

en gammel have tilbage. Men 

mens han var meget omhyggelig 

med at tilbageføre huset til 

noget oprindeligt, var han ikke 

lige så opmærksom på at tilbageføre 

haven. Han var mere til 

det romantiske. I hvert fald fik 

han anlagt et romantisk haveanlæg 

med rosenbede, pergolaer 

og slyngroser op ad husmurene. 

Ved boligerne blev 

der lavet små havelodder til 

beboerne. 

Martin Nyrop understregede 

dog den midterakse der går 

gennem hovedbygningens 

midterfløj til Tersløse Kirke 

mod vest og havens afgrænsning 

mod øst. For aksens østende 

placerede han i en lysning 

mellem hækken af træer 

og buske et ottekantet bord af 

ølandsskifer, som han selv 

havde tegnet, og et par hvide 

havebænke. 

Sørensen-frodighed 

Efter Nyrops arbejder blev gården 

fredet. I 1921 blev Den 

Holbergske Stiftelse Tersløsegaard 

stiftet med det formål at 

drive stedet videre. Stiftelsen 

er privat, og bestyrelsen arbejder 

ulønnet. Stiftelsen har ingen 

sikre faste indkomster udover 

huslejeindtægterne og 

har på intet tidspunkt haft de 

store penge at slå om sig med. 

Hus og have er dog gennem 

årene blevet vedligeholdt og 

istandsat, og der er erhvervet 

effekter til Holberg-samlingen. 

Omkring et halvt århundrede 

efter restaureringen tog landskabsarkitekten 

C.Th. Sørensen 

fat i haven og fyldte nye virkemidler 

oven i Nyrops romantiske 

tiltag. 

„C.Th. Sørensen er meget 

estimeret, men han skal nu ikke 

have ros for det han gjorde 

ved haven her,“ siger Lone van 

Deurs. „Vest for huset var der 

tidligere græsningsfolde næsten 

helt op til hovedbygningen. 

C.Th. Sørensen lavede i 

stedet en lukket have nær huset 

og boltrede sig her med et 

typisk vækstpræget 1950’eranlæg 

med mange blomstrende 

buske, rosenbusketter og 

bløde former. Retfærdigvis 

skal det tilføjes at hans anlæg 

mod øst var mere stramt.“ 

Andersson-barok 

En lige så berømt landskabsarkitekt, 

Sven-Ingvar Andersson, 

kom ind i billedet sidst i 

1970’erne. Han lancerede en 

plan om at lave et bondebarok-anlæg 

med ni kvadrater, 

(kvartaler) med hver sit indhold, 

f.eks. frugter, grønsager, 

blomster, frugtbuske og -træer. 

Han planlagde også at haven 

skulle rumme planter som 

blev dyrket på Holbergs tid - 

gerne nogle som blev omtalt i 

hans skuespil. 

Planen var baseret på Sven- 

Ingvar Anderssons principper 

om fri fornyelse af gamle haveanlæg 

- et princip han slog 

til lyd for at anvende når der 

er så lidt tilbage af det gamle 

anlæg at det hverken kan renoveres 

eller rekonstrueres. I 

en artikel i Grønt Miljø nr. 4/ 

1988 skriver han bl.a.: „Herregårdsparker 

og byparker fremtræder 

ofte som pauvres honteux, 

dvs. fattigfine folk. I slidt 

silke. Langt bedre ville det være 

at give dem flotte gevandter 

i kraftigt lærred, en ny udformning 

i et stærkt kunstnerisk 

greb inden for de økonomiske 

rammer. Det man beva- 


er når man arbejder med fri 

fornyelse, er ikke formen, heller 

ikke ånden som når man 

renoverer, men værdigheden, 

den kunstneriske kvalitet....“ 

Kun første fase af Anderssons 

plan blev realiseret. Sonning-fonden 

gav 50.000 kr. til 

denne fase som omfattede nye 

bænke ved stenbordet i midteraksen 

og plantning af bl. a. 

syrener til indramning af bord 

og bænke. Desuden blev udsigtspunktet 

mod sydøst fritlagt, 

og der blev lavet en parkeringsplads 

til beboerne syd 

for huset. 

Det var Sven-Ingvar Anderssons 

hensigt at hovedbygningen 

skulle være den midterste 

kvartal i et anlæg af ni lige 

store kvartaler. Tre af kvartalerne 

skulle ligge nord for hovedbygningen. 

Men jorden på 

nordsiden var i sin tid solgt fra 

så der kun var et par meter fra 

husmur til skel. Skulle hele planen 

realiseres, ville det blive 

nødvendigt at købe et stykke 

jord af naboen. Det kunne der 

Nuværende forhold. Plan af Landinspektørerne Skelstedet, juni 2002. Grunden er cirka 80 x 190 meter. 

NORD 

NORD 

tilsyneladende ikke rejses penge 

til, så den plan blev ikke - 

og er stadig ikke - realiseret. 

Nye store visioner 

Efter at Anderssons plan var 

kuldsejlet, sank Tersløsegaard 

atter mere eller mindre hen i 

ubemærkethed. Besøgstallet 

faldt, og det var svært at skrabe 

penge sammen til at drive 

museet. Et forsøg på at få Dianalund 

Kommune til at overtage 

det slog fejl. En stor del af 

stiftelsens bestyrelse ville derfor 

i 2002 sælge gården. Men 

bl.a. Lone van Deurs, der kom i 

bestyrelsen i 2000 som soranernes 

repræsentant, var imod. 

Det viste sig at der ikke kunne 

skaffes flertal for at afhænde 

Tersløsegaard, og den del 

af bestyrelsen som havde ønsket 

at afvikle gården, gik af. 

Den øvrige bestyrelse fortsatte, 

nu med Lone van Deurs som 

formand. Nye bestyrelsesmedlemmer 

blev valgt ind, og den 

ny bestyrelse gik så i gang med 

at forsøge at realisere en om- 

Forslag til fornyelse af haveanlæg af landskabsarkitekt Lone van Deurs, september 2004. 

fattende og visionær plan for 

Tersløsegaards fremtid. I 2004 - 

250-året for Holbergs død - forelå 

en ansøgning til fonden 

Realdania med titlen ‘Tersløsegaard. 

Holbergcenter for 

dansk oplysningstid. Visionsplan 

2004’. 

Ud over et lille kulturcenter i 

bygningerne (dog med bibeholdelse 

af udlejningsboligerne) 

omfattede ansøgningen 

også en plan for haven udarbejdet 

af Lone van Deurs. 

Planen byggede videre på 

Sven-Ingvar Anderssons princip 

om fri fornyelse og ideerne om 

at opdele haven i kvartaler. 

Men modsat Anderssons ni 

kvartaler havde den ny plan 

kun seks store kvartaler og to 

små på nord-, øst- og sydsiden 

af huset, alle afgrænset af 

avnbøghække. 

Planen opererede med at 

der blev indrettet enkle frugtog 

urtehaver i kvartalerne. 

Dog skulle midterfeltet mod 

øst være en plæne med enkelte 

store træer som i dag og 

med Nyrops havebord i midteraksen 

som fikspunkt for øjet. 

Denne del af planen forudsatte 

ligesom Sven-Ingvar 

Anderssons plan at et areal 

nord for gården blev købt tilbage 

af hensyn til symmetrien 

og for at forhindre eventuelt 

byggeri nord for gården. 

Mod vest var planen en anden: 

„Tersløsegaard er i dag 

nærmest usynlig fra landevejen 

og kontakten til kirken opleves 

ikke. Derfor ønskede vi at 

fjerne C.Th. Sørensens have 

vest for huset og udlægge området 

til græsning som det var 

for i hvert fald 100 år siden,“ 

siger Lone van Deurs. „Planen 

arbejdede kort sagt med at få 

haverummene til at leve og 

samtidig gøre det hele enkelt, 

praktisk og let at vedligeholde. 

Det var en nøgtern plan og 

dermed i Holbergs ånd - han 

var jo nøgtern.“ 

Alt i alt søgte stiftelsen om 

godt 20 millioner kr. til at virkeliggøre 

visionsplanen, heraf 

godt 3 millioner til haveanlægget. 

Men stiftelsen fik nej. Realdanias 

kortfattede afslag udtrykte 

betænkelighed ved mulighederne 

for vedligeholdelse. 

„Det syntes vi nu vi havde taget 

højde for i planen,“ siger 

Lone van Deurs. 

Små skridt 

Haven fremstår i dag som en 

blanding af sporene efter de 

forskellige arkitekter. Med lidt 

god vilje kan man sige at den 

omfatter seks kvartaler, heraf 

rester af C.Th. Sørensens 

1950’er-anlæg mod vest og to 

relativt store haverum mod 

øst, det ene domineret af 

frugttræer af uvis alder, det 

andet af græs og en ægte kastanje 

som vist nok er fra omkring 

1900. Der er også små 

beboerhaver på grunden. 

Oven på afslaget fra Realdania 

tror Lone van Deurs mere 

på de små skridt og laver ansøgninger 

til små forbedringer, 

så der dog sker noget. Det har 

bl.a. resulteret i følgende: 

En del buske på et stendige 

ind mod hovedbygningen, 

som C.Th. Sørensen fik plantet, 

er fjernet. Lindetræerne ved 

hoveddøren er beskåret. En 

avnbøghæk i haven øst for huset 

er fornyet. Gårdspladsen 

har fået fjernet et tykt lag perlesten 

og er blevet sænket 15- 

20 cm. Der er lagt pigsten 


langs facaderne og stenmel 

midtpå, og to gamle brostensfelter 

er fritlagt og indrammet 

som ‘museumsstykker’. Det 

ene menes at stamme helt fra 

Holbergs tid. Desuden er de 

slyngroser som Nyrop plantede 

langs facaderne, blevet fjernet. 

Tilbage står kun at fritlægge 

facaden mod syd. 

Mangler driftsmidler 

Som man kan gætte har stiftelsen 

ikke den bedste økonomi. 

Af sikre indtægter har den kun 

husleje fra to boliger, tilskud 

fra Sorø Kommune, Region 

Sjælland og Kulturministeriet, i 

alt cirka 235.000 kr. om året. 

Ud over de faste indtægter er 

der de variable, f.eks. fondsbevillinger 

og entréindtægter. 

Tersløsegaard har åbent fra 

pinse til Mikkelsdag den 29. 

56 

Midterfløjens østside med 

havedør og -trappe ud til 

haven mod øst. 

Foto: Jens Frederiksen. 

september og holder forskellige 

arrangementer i sæsonen. 

Stiftelsen lønner en ufaglært 

have- og altmuligmand for fire 

timers dagligt arbejde efter 

reglerne for skånejob. De største 

opgaver er foruden renholdelse 

af stierne græsslåning og 

hækklipning som udføres med 

selvkørende græsslåmaskine 

og motorhækklipper. Om vinteren 

er der beskæringsarbejde 

og reparationer i huset. De 

50.000 kr. stiftelsen får fra Kulturministeriet, 

skal bruges til 

formidling. Det har bl.a. resulteret 

i det nydelige skrift ‘Tersløsegaard 

2008’ af Kjeld de 

Fine Licht og Klaus Neiiendam 

foruden postkort og plakater. 

„Kulturarvsstyrelsen vil give 

penge til forbedringer efter 

ansøgning mod at vi medfinansierer 

med 50%, men vi har 

Gårdspladsen foran hovedbygningen er ikke mere belagt med perlesten, 

men med stenmel og langs facaderne pigsten. Foran bygningens 

nordfløj er fritlagt nogle brosten lagt i forbindelse med Martin Nyrops 

renovering af Tersløsegaard. Hvis der en gang bliver råd, skal hele 

gårdspladsen have toppede brosten. Buskene på stengærdet i baggrunden 

er plantet af C.Th. Sørensen i 1950-erne. Foto: Jette Møller Nielsen. 

ikke råd til at medfinansiere. 

Og vi har mindst lige så meget 

brug for penge til vedligeholdelse. 

Taget skal understryges 

hvert år, og huset skal kalkes 

hvert tredie år. Det koster henholdsvis 

20.000 og 100.000 kr. 

Vinduerne trænger meget 

hårdt til at blive kittet og malet. 

Det koster andre 100.000 

kr. Og vi aner ikke hvor vi skal 

få pengene til disse vedligeholdelsesarbejder 

fra,“ siger 

Lone van Deurs. 

„Men jeg har ikke opgivet 

håbet om at hus og have kommer 

til at se ud og fungere 

som i vores ansøgning til Realdania, 

for Tersløsegaard skal 

ikke afvikles, men udvikles. Og 

heldigvis har jeg bestyrelsen 

med mig. Ligesom jeg vil den 

stedet.“ ❏ 

LITTERATUR 

Martin Nyrop (1910): Tersløsegaard, 

Architekten nr. 50, 1910 

Erick Struckmann: Ludvig Holbergs 

gamle baroni Tersløsegaard, udateret. 

C. Th. Sørensen (1939): Om haver. Emil 

Wienes bogforlag. 

A. Kann Rasmussen (1978): De skikkelige 

enker på Tersløsegaard. Den Holbergske 

Stiftelse Tersløsegaard. 

Sjællands Tidende (1981): Historisk 

barokhave bliver nu rekonstrueret på 

Tersløsegård, 19.9.81. 

Sven-Ingvar Andersson (1988): Principper 

for bevaring af gamle haver. 

Grønt Miljø 4/1988. 

Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard 

(2004): Tersløsegaard Holbergcenter 

for dansk oplysningstid. Visionsplan. 

Kjeld de Fine Licht og Klaus Neiiendam 

(2008): Tersløsegaard 2008. Den 

Holbergske Stiftelse Tersløsegaard og 

Forlaget Vandkunsten. 

SKRIBENT 

Jette Møller Nielsen er journalist med 

speciale i grønne emner. 


Vi anlægger og vedligeholder 

inspirerende udemiljøer 

Dygtige og ambitiøse projektledere søges 

Grundet øget aktivitet søges 2 projektledere med ansvar for nyanlæg samt 1 projektleder 

med ansvar for vedligeholdelse og planteprojekter. 

Projektledere nyanlæg/vedligeholdelse: 

Arbejdsopgaver 

Vi søger erfarne projektledere med ansvar for nyanlægsopgaver, vedligeholdelses- og planteprojekter. 

Dine arbejdsopgaver vil bestå af kundekontakt, sags- og økonomistyring, planlægning samt mandskabsledelse 

med bl.a. ansættelse og afskedigelse. Du vil indgå i team med andre projektledere, 

hvor sparring og udvikling er i højsædet. 

Kvalifikationer 

 

 

i luften samtidig og bevarer overblikket samt leverer kvalitet til tiden. 

 

 

konstruktør, skovog landskabsingeniør eller lignende med ledelseserfaring. 

Vi tilbyder 

 

 

 

Yderligere oplysninger 

 

Skriftlig ansøgning 

Ansøgning vedlagt CV bedes sendt til nedenstående adresse mrk. ”Ansøgning projektleder anlæg” 

Frist for ansøgningen 15. februar 2009 – Tiltrædelse marts/april eller efter aftale. 

OK grøn anlægs speciale er totalløsninger af fx torve og pladser, 

slotsparker, idrætsanlæg, firmadomiciler og boligområder. 

Vores ca. 150 medarbejdere rykker ud til virksomheder og det 

offentlige, som har brug for hjælp til anlæg og vedligehold overalt 

på Sjælland, Lolland og Falster. 

Se vores referencer på www.ok-as.dk 

OK grøn anlæg as 

Bækgårdsvej 90 

4140 Borup 

Tlf.: 57 53 75 09 


58 

Daglig leder til vores 

vedligeholdelsesafdeling 

Til vores afdeling for pleje og vedligholdelsesopgaver 

søges en daglig leder af produktion og personale. 

Jobbet bestrides i tæt samarbejde med vores nuværende 

afdelingsleder Preben Nygaard. 

ARBEJDSOPGAVER 

Kvalitetsstyring, tilsyn og slutkontrol. 

Koordinering af mandskab og øvrige ressourcer i 

samarbejde med formænd/-kvinder. 

Udvikling af organisationen. 

Strategi for salg, gennemførelse af salg samt 

mandskabsledelse. 

KVALIFIKATIONER 

Du har erfaring med personale ledelse. 

Du har et godt humør og masser af gåpåmod. 

Du kan have mange bolde i luften på en gang, stadig 

med højt humør. 

Du har erfaring med pleje og vedligeholdelsesopgaver 

og en solid faglig viden. 

Du har sans for godt købmandskab. 

VI KAN TILBYDE 

En hyggelig arbejdsplads hvor der tjenes penge 

(dog aldrig så hyggeligt at der ikke tjenes penge). 

Gode kolleger som sætter det højt at have en god dag. 

En velfunderet virksomhed i stadig udvikling. 

Et godt økonomisk fundament, også for fremtiden. 

Yderligere oplysninger 

Søren Hansen, tlf. 4064 8242, soren@pmalmos.dk 

Preben Nygaard, tlf. 4061 8231, preben@pmalmos.dk 

Kig også på vores hjemmeside www.pmalmos.dk. 

Ansøgningen sendes til firmaets adresse senest 15.02.09 

mrk. ‘Ansøgning Vedligeholdelse’. 

PS. Hvis du tror du har verdens bedste job nu, så ring for 

yderligere info, så vil du hurtigt blive klogere. 

P. Malmos A/S er en virksomhed, der er grundlagt i 1953 i det 

vestsjællandske hvor rødderne stadig er forankret. Vi har i dag spredt 

vores virke hvor vores gode netværk har båret os, således at vores 

kunder er placeret meget bredt i Danmark. 

Vildtudbyttet blev næsten som året før 

Vildtudbytte i jagtsæsonen 

2007/08 blev 2,3 millioner stykker 

- stort set som sæsonen før. 

For de fleste vildtarter er der 

også kun sket ganske små ændringer. 

Det viser vildtudbyttestatistikken 

fra Danmarks Miljøundersøgelser. 

Udbyttet af 

krondyr og rådyr steg lidt til 

4400 og 113.700 - det største 

udbytte registreret siden den 

landsdækkende registrering 

begyndte i 1941. Udbyttet af 

kaniner faldt fra 6300 til 5400. 

Udbyttet af harer var uændret. 

☺ 

Udbyttet af duer og agerhøns 

falder fortsat, men det vides 

ikke om det er fordi bestandene 

falder, eller at jægerne ikke 

skyder dem. Fugle som blishøns 

og skovsnepper skydes 

der dog flere af. Statistikken er 

mere sikker end normalt fordi 

84% af jægerne har indberettet 

udbytte mod de normale 

cirka 60%. Årsagen er at der 

nu sendes rykkere af Skov- og 

Naturstyrelsen der administrerer 

jagttegnssystemet og de 

lovpligtige indberetninger. 

ØLSTYKKE KIRKE UDLEJRE KIRKE 

Ølstykke Sogn søger 

KIRKEGÅRDSLEDER 

Ølstykke Kirkegård ændrer status pr. 1.1.2009 til en 

bykirkegård, og der oprettes i den forbindelse en ny stilling 

som kirkegårdsleder med udgangspunkt i lønramme 25 under 

Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansattes 

forhandlingsområde. 

I 2004 blev der indviet et nyt afsnit på kirkegården, og vi 

valgte i første omgang at lade pasning foretage af den entreprenør 

som anlagde kirkegården. Det seneste år har entreprenøren 

været konstitueret graver. Se mere om kirkegården 

på http://www.oelstykke-sogn.dk. 

Der er ansat 4 medhjælpere på kirkegården. Kirkegårdslederen 

forventes at deltage i det daglige arbejde. 

Ølstykke Kirke er en dansk landsbykirke fra det 12. århundrede, 

og det gamle afsnit på kirkegården som senest blev 

udvidet omkring 1920, er på knap 8.000 m². Det nye afsnit 

fra 2004 er på 12.000 m². Derudover er der et grønt område 

med en oldtidshøj som den lokale præst omlagde i 

midten af 1800-tallet til en mindehøj med udkigspunkt. 

Cirka 30.000 m² er indhegnet og afgræsses af får. Det samlede 

kirkegårdsareal er på 64.000 m². 

Derudover har kirkegårdens personale ansvaret for vedligehold 

af udendørsarealerne ved Udlejre Kirke. Sognets 

moderne kirke er fra 1991. 

Vi har indledt drøftelser med andre sogne i området om 

samarbejde ved kirkegårdsdrift. Der er således en mulighed 

for at den pågældende kirkegårdsleder på sigt kan blive 

ansvarlig for flere kirkegårde i området, den østlige del af 

Frederikssund Provsti. 

Ansøgeren skal have en faglig uddannelse som gartner, 

hortonom eller lignende. Erfaring i arbejdstilrettelæggelse 

og ledelse samt fortrolighed med EDB-systemer er en nødvendig 

forudsætning. Vi anvender systemet Brandsoft og 

har netop implementeret det nyeste kirkegårdsmodul, hvor 

også kassereren og kirkeværgen er brugere. 

Vi lægger vægt på at du kan og vil det gode samarbejde, 

at du har et positivt livssyn og et godt humør, at du er initiativrig 

og udadvendt, at du har en god formulering i 

skrift og tale, og at du er fortrolig med folkekirkelige forhold 

herunder kirkelige handlinger. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved Flemming 

Jensen, Kontaktperson. 47 17 61 67. 

Skriftlig ansøgning med kopi af eksamensbeviser/dokumentation 

for den faglige uddannelse samt udtalelser fra 

tidligere ansættelser bedes sendt til Ølstykke Menighedsråd, 

Kirkepladsen 2, 3650 Ølstykke, mærket ‘Kirkegårdsleder’. 

Ansøgningsfristen er 9.2.2009. Ansættelsessamtaler forventes 

afholdt den 19. februar. Tiltrædelse ønskes pr 1.4.2009. 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks-treecare.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 

Flere sten giver mere ilt i fjorden 

Iltsvage områder i fjorde kan få hjælp af sten. Sten skaber 

nemlig tangskove der producerer ilt til vandet. Dyrelivet på 

bunden af f.eks. Limfjorden har derfor bedre chancer for at 

overleve iltsvind hvis der er sten. Det viser modelberegninger 

som DHI og Danmarks Miljøundersøgelser har udført for Byog 

Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Forudsætningen 

er dog at vandet er rent - uden for meget kvælstof. 

Beregningerne kan ses i rapporten ‘Stenrev i Limfjorden: 

Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel’. Den viser 

at to km 2 ny stenbund med tangskov kan øge Limfjordens 

evne til at modstå iltsvind væsentligt. Gennem årtier er havbund 

domineret af sten gradvist ændret til blød mudder- eller 

sandbund, bl.a. på grund af stenfiskeri og slæbende fiskeredskaber. 

Tang kræver sten at fæstne sig på. 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk

60 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

1 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?