Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 De topkappede lindealléer<br />
10 Bonus styrker helheden og fodslaget<br />
12 Grøn tid er skøn tid<br />
16 Udbudsforskrift for ledningsanlæg i jord<br />
18 Anlægsgartnere er legende børn<br />
24 Vist kan det nytte<br />
32 Den invasive trussel<br />
42 Anlægsgartnerne stopper når de er 40<br />
52 Drømmen om et Holberg-sted<br />
1 JANUAR 2009<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
GRØNT MILJØ 1/2009 1
2<br />
Kommandantens Gaard, København<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
KORTEGAARD.DK<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
Danske træer<br />
til<br />
danske anlæg<br />
Vi gør Danmark<br />
grønnere<br />
P. Kortegaards<br />
Planteskole<br />
5550 Langeskov<br />
www.kortegaard.dk<br />
65 97 26 56<br />
„Vi vil være<br />
Danmarks bedste<br />
anlægsgartnerfirma.<br />
Prøv at teste os!“<br />
Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
FORTIDENS TRÆPLEJE<br />
Fortidens voldsomme og lemlæstende træpleje dukker stadigvæk<br />
op i ny og næ. Som i Aastrup Allé og Skullerupholm<br />
Allé i Lejre Kommune hvor 150-200-årige linde er topkappet<br />
i 3-4 meters højde. Det burde ikke kunne ske. Og da slet ikke<br />
efter kommunalreformen hvor sigtet bl.a. var at kommunerne<br />
blev store nok til at kunne agere professionelt.<br />
Set med kommuneøjne kan sagen fremstilles sådan: Træerne<br />
er farlige fordi plejen har været forsømt. Der skal noget<br />
drastisk til, men helst uden at fælde. Så vi styner. Det er<br />
der noget kulturhistorisk i, og vi kan bevare træerne i en del<br />
år selv om behandlingen skaber råd og forudsætter løbende<br />
beskæring. Så pyt med at topkapning ikke er stuerent.<br />
Og hvad siger kritikerne? Man skal ikke styne. Problemet<br />
kan klares med en sundhedsbeskæring hvor man fjerner<br />
døde grene og fælder eventuelle rigtigt farlige træer. Så<br />
bevarer man alléerne som alléer, undgår invaliderende såringer<br />
og får træerne til at leve så længe som muligt.<br />
Sagen har givet engageret lokal debat og har været afsporet<br />
af misforståelser. F.eks. kommunens udtalelse om at træerne<br />
er syge. Hvad de ikke er. Som naturligt er for gamle<br />
træer var de begyndt at få døde grene. Det er også problematisk<br />
at kommunen fejlagtigt har henvist til Fredningsnævnet<br />
og Danmarks Naturfredningsforening som støtte<br />
for sin beslutning. Kommunens løsning er også diskutabel.<br />
Ret beset er topkapning vel stadig en løsning når man bevidst<br />
accepterer at levetiden forkortes og at man beskærer<br />
fast med få års mellemrum? Men den bør kun bruges hvis<br />
alt andet er udelukket, og man ikke hellere vil fælde og<br />
plante nyt. Derfor burde alléerne ikke have været stynet.<br />
Der er der alt for mange friske snitflader til.<br />
Med Vorherres hjælp bliver træerne nok grønne igen, mener<br />
borgmesteren. Ja, men det ændrer ikke ved at man<br />
unødvendigt har mistet samfundsværdier. Måske kan man<br />
også frygte at sagen giver folk i almindelighed en forkert<br />
opfattelse af hvordan gamle træer skal plejes. På den anden<br />
side kan sagen også gøre et vist indtryk på politikere og embedsmænd<br />
så vi ikke får lignende sager fremover, ikke blot i<br />
Lejre. Mener de ikke også at man skal bruge al den dyrt oparbejdede<br />
viden der faktisk findes?<br />
FORSIDEN<br />
Aastrup Allé er stynet - eller topkappet. Forsømt pleje ledte<br />
til en drastisk beslutning i Lejre Kommune. Snitfladerne viser<br />
at stort set ingen af lindetræerne er rådne eller hule. De<br />
kunne være blevet bevaret med en sundhedsbeskæring.<br />
Træerne har i øvrigt været klippet i gamle dage. Man kan<br />
stadig ane stedet 1-2 meter under styningen. Dengang var<br />
det nok en regelmæssig behandling hvor man skar tilbage<br />
til grenknuder. Foto: Palle Kristoffersen.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 3
De topkappede lindealléer<br />
Topkapning af gamle træer hører fortidens misforståede træpleje til.<br />
Alligevel blev løsningen valgt til Aastrup Allé og Skullerupholm Allé. Det skabte debat.<br />
Af Søren Holgersen<br />
Det er let at topkappe eller<br />
styne en gammel lindeallé.<br />
Det har man nyligt gjort i<br />
Aastrup Allé og i Skullerupholm<br />
Allé i Lejre Kommune<br />
vest for Roskilde. Men bør man<br />
gøre det? Det mener en række<br />
fagfolk ikke. De mener at alléerne<br />
er ødelagt og tilmed påtvinger<br />
kommunen en unødig<br />
omfattende og dyr drift.<br />
Den cirka 1 km lange Aastrup<br />
Allé fører fra nord mod<br />
4<br />
herregården Aastrup. Den består<br />
af 120 småbladet lind på<br />
150-200 år. Godt 6 km mod øst<br />
ligger den kun 100 meter lange<br />
Skullerupholm Allé der fører<br />
fra syd mod herregården<br />
Skullerupholm. Den består af<br />
29 tilsvarende gamle linde.<br />
Begge alléer er nu kappet ned<br />
i 3-5 meters højde. De var forsømt<br />
og begyndte ifølge kommunens<br />
vurdering at blive et<br />
sikkerhedsproblem. Der var<br />
Skullerupholm Allé før styningen (øverst) og efter styningen (nederst). Foto: Palle Bruselius.<br />
døde grene der kunne styrte<br />
ned på vejen. Nogle havde allerede<br />
gjordt det.<br />
Styning er løsningen<br />
I Lejre Kommunes tekniske forvaltning<br />
mente man at en styning<br />
var løsningen. Styning er<br />
kendt fra fortidens pilehegn i<br />
bondelandskabet. Med enkelte<br />
års mellemrum skar fortidens<br />
bønder træerne ned i 2-3<br />
meter højde så man kunne<br />
bruge vidjerne til hegn - og siden<br />
til brænde. Men kunne<br />
denne styning også bruges i<br />
gamle lindealléer i et helt andet<br />
kulturlandskab og hvor<br />
træerne ikke havde været klippet<br />
i mands minde?<br />
Ja, vurderede man i kommunen<br />
efter en længere proces,<br />
forklarer Peter Østerbye der er<br />
konstitueret teknisk direktør.<br />
Sagen blev forberedt af en<br />
kommunalt ansat forstuddannet<br />
der dog fratrådte efter styningen<br />
af Aastrup Allé. Der er<br />
endnu ikke ansat nogen afløser,<br />
og der er ikke andre ansatte<br />
i kommunen med special-<br />
indsigt i pleje af gamle træer.<br />
Kommunen har ikke anvendt<br />
eksterne konsulenter i sagen.<br />
Derimod har kommunen<br />
drøftet sagen med den lokale<br />
historiker og medlem af Danmarks<br />
Naturfredningsforening,<br />
Bent Gottfredsen der har talt<br />
varmt for en styning. Han har<br />
dog ikke repræsenteret naturfredningsforeningen<br />
i sagen.<br />
„Men det var dengang vores<br />
opfattelse,“ siger Peter Østerbye.<br />
Annette Eigaard, naturog<br />
planmedarbejder i Danmarks<br />
Naturfredningsforening,<br />
oplyser at kommunen ikke har<br />
talt med nogen der repræsenterer<br />
lokalafdelingen eller med<br />
sekretariatet.<br />
Planen om at renovere alléerne<br />
blev også forelagt Fredningsnævnet<br />
for Østsjælland.<br />
Det var nødvendigt fordi begge<br />
alléer er omfattet af landskabsfredninger.<br />
Formand for<br />
Fredningsnævnet, dommer<br />
ved Retten i Roskilde, Linda<br />
Lauritsen, oplyser at fredningsnævnet<br />
har vurderet om vedligeholdelsen<br />
generelt lå inden<br />
for intentionen med fredningen.<br />
På det grundlag fik kommunen<br />
tilladelse. Men nævnet<br />
har ikke forholdt sig til plejemetoden,<br />
understreger hun.<br />
Kritikken opstår<br />
I november blev Aastrup Allé<br />
stynet. Indtil da havde der ikke<br />
været lokal debat om sagen,<br />
men den kom da den nedskårne<br />
allé viste sig og Midtsjællands<br />
Folkeblad viste før- og<br />
efterbillede. Den lokalt bosiddende<br />
landskabsarkitekt Karen<br />
Attwell kontaktede kommunen<br />
- både Peter Østerbye og<br />
formand for Udvalget for Teknik<br />
& <strong>Miljø</strong>, Jan Vedel Heine<br />
(V) - for at undgå at Skullerupholm<br />
Allé skulle få samme behandling.<br />
„Jeg har aldrig nogensinde<br />
set en så total mishandling<br />
af træer som i dette<br />
tilfælde,“ udtalte hun senere<br />
til DR P4 Sjælland.<br />
Attwell fik også seniorrådgi-<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Aastrup Allé efter styningen (herover) og før styningen (herunder). Alle træerne er topkappet i 3-4 meters højde. Foto: Palle Bruselius.<br />
ver og træplejeekspert Palle<br />
Kristoffersen, Skov & Landskab,<br />
til at se på sagen. „Den<br />
slags lavede man for 40 år siden,<br />
ikke nu. Den anvendte<br />
metode ødelægger træerne<br />
og dermed samfundsværdier<br />
der ikke kan genskabes,“ kommenterede<br />
han.<br />
Attwells og Kristoffersens<br />
begrundelser er at træerne<br />
som reaktion på styningen<br />
sætter masser af vanris på<br />
stammer og på sårkanter. Nyvæksten<br />
er derfor svagt fæstnet<br />
til stammen og sker i en<br />
højde der generer trafikken.<br />
Det kræver en løbende beskæring.<br />
De store sårflader åbner<br />
samtidig for råd i stammerne.<br />
Det skærper også plejebehovet<br />
og forkorter træernes levetid.<br />
Teknisk set er styningen<br />
derfor en forkert løsning, men<br />
også landskabeligt er den<br />
uheldig fordi de stynede træer<br />
er uden de gamle alléers landskabelige<br />
pondus.<br />
Hvis alléerne var farlige, var<br />
det fordi plejen havde været<br />
forsømt, men det kunne afhjælpes<br />
med en sundhedsbe-<br />
skæring, bl.a. ved at fjerne døde<br />
grene og fælde eventuelt<br />
enkelte farlige træer. Styning<br />
var unødvendig. Såvidt Kristoffersen<br />
og Attwell støttet af andre<br />
ikke-kommunale fagfolk.<br />
Midlertidigt udsat<br />
Interventionen betød at styningen<br />
af Skullerupholm Allé<br />
blev udsat. Men i den kommunale<br />
forvaltning var det fortsat<br />
opfattelsen at styning var det<br />
rigtige. Det fremgik af et notat<br />
som kommunens forvaltning<br />
udarbejdede. Vi havde ikke<br />
andre muligheder, forklarede<br />
Peter Østerbye til Midtsjællands<br />
Folkeblad.<br />
Aastrup Allé var ifølge Østerbye<br />
et sikkerhedsproblem.<br />
„Mange af træerne var syge,<br />
og der var overhængende risiko<br />
for nedstyrtning af grene<br />
med videre,“ sagde han og<br />
henviste til at metoden havde<br />
været drøftet med Lokalhistorisk<br />
Forening, Danmarks Naturfredningsforening<br />
og Aastrup<br />
Gods, ligesom Fredningsnævnet<br />
var blevet hørt.<br />
Palle Kristoffersen afviser at<br />
træerne er syge. „Jeg har gået<br />
halvdelen af Aastrup Allé igennem<br />
og kun set én snitflade<br />
med råd. Det er en misforståelse<br />
at et træ er sygt fordi det<br />
får døde grene. Døde grene er<br />
en naturlig biologisk proces.<br />
Når de bliver farlige for trafikken<br />
er det et udtryk for at man<br />
ikke har overholdt sit forvaltningsmæssige<br />
ansvar som det<br />
bl.a. er beskrevet i Dansk Træ-<br />
plejeforenings norm Beskæring<br />
af træer,“ forklarer han.<br />
Peter Østerbye og og hans<br />
tekniske driftschef Henrik Bech<br />
Hjortbøl påpeger at der var<br />
flere træer med råd. „Vi har<br />
billeddokumentation af adskillige<br />
snitflader med råd, huller<br />
ned i træerne og andre skader<br />
på træerne,“ anfører Østerbye.<br />
Han henviste også til at Aastrup<br />
Allé før har været beskåret.<br />
En forklaring som også<br />
medlem af Danmarks Naturfredningsforening<br />
Bent Gottfredsen<br />
havde slået på. Man<br />
genoptager bare en kulturhistorisk<br />
behandling.<br />
Ifølge Karen Attwell har<br />
træerne senest været skåret<br />
hårdt tilbage i første halvdel af<br />
1900-tallet. Det kan man stadig<br />
se på træerne. Man ved<br />
bare ikke nærmere hvordan<br />
træerne blev beskåret, men<br />
beskæringen kan være årsag<br />
til det råd nogle af træerne<br />
har i dag. Tidligere er det ifølge<br />
Palle Kristoffersen muligt at<br />
træerne blev klippet med jævne<br />
mellemrum så der opstod<br />
grenknuder. Derfor blev træet<br />
ikke lemlæstet som de er blevet<br />
nu. Nu vil træerne hurtigt<br />
begynde at rådne ned i stammerne,<br />
fastslår han og bemærker<br />
at styningen er foretaget<br />
1-2 meter højere oppe end<br />
sidst stammerne blev kappet.<br />
Peter Østerbye bemærker<br />
også at den tidligere beskæring<br />
kan have medført at træerne<br />
har udviklet sig ustabilt,<br />
bl.a. fordi fortidens beskæring<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 5
også skabte råd. „Også derfor<br />
var vi meget utrygge ved de<br />
meget store grene og stammer<br />
der var vokset op fra de oprindelige<br />
styninger,“ anfører han.<br />
Kronerne faldt alligevel<br />
Forvaltningens notat blev forelagt<br />
Udvalget for Teknik & <strong>Miljø</strong><br />
den 2. december. Og godkendt.<br />
Styningen kunne gå i<br />
gang den 4. december.<br />
Karen Attwell kontaktede<br />
nu borgmester Flemming Jensen<br />
(V) med sine argumenter.<br />
Han satte igen arbejdet i bero<br />
og iværksatte et møde i Skullerupholm<br />
Allé hvor styningen<br />
samme dag skulle begynde.<br />
Her mødte alle parter op.<br />
Efter timers drøftelse konkluderede<br />
Jan Vedel Heine,<br />
formand for Udvalget for Teknik<br />
& <strong>Miljø</strong>, at der skulle ske en<br />
mindre indgribende beskæring.<br />
De døde grene skulle fjernes<br />
og nogle kroner skulle reduceres<br />
højst 3 meter. Alléen<br />
skulle desuden nyplantes i løbet<br />
af de næste fem til syv år.<br />
Det gik man så i gang med<br />
den følgende mandag. Men<br />
det blev alligevel til styning.<br />
Da arbejdet begyndte, stødte<br />
koummunens entreprenør på<br />
et træ der var hult. Da de næste<br />
træer blev beskåret så det<br />
ud som om flere var i lige så<br />
dårlig stand, forklarer Peter<br />
Østerbye. „Vi har på det<br />
grundlag genovervejet de to<br />
løsninger, styning eller beskæring.<br />
Der er i valget mellem de<br />
to løsninger mange interesser<br />
at afveje, men der er ikke tvivl<br />
om at sikkerheden for trafikanterne<br />
og naboerne til allé-<br />
6<br />
Snitflade fra et af træerne i Aastrup Allé. Enkelte træer er ikke i orden,<br />
nok på grund af en tidligere kapning. Foto: Henrik Bech Hjortsbøl.<br />
en må veje meget tungt,“ oplyste<br />
han i en e-mail til mødedeltagerne.<br />
Østerbye traf i dialog med<br />
borgmester Flemming Jensen<br />
beslutning om at gennemføre<br />
styningen. Medvirkende til<br />
denne beslutning var ifølge<br />
Østerbye at en beboer ved alléen<br />
var utilfreds og utryg ved<br />
at alléen ikke skulle stynes.<br />
„Ved styningen bevarer vi træerne<br />
i en årrække frem, med<br />
et anderledes udtryk, det ved<br />
vi godt. Det er prisen for at<br />
den løbende vedligeholdelse<br />
før har været forsømt,“ svarer<br />
Østerbye på spørgsmålet om<br />
hvorfor man så ikke bare fældede<br />
allén og planter nyt.<br />
Eksperter tilbagevist<br />
Karen Attwell forstår ikke begundelsen:<br />
„Det undrer mig<br />
da det jo netop var blevet eftervist<br />
af eksperterne at forvaltningen<br />
ikke havde viden til<br />
at foretage en faglig bedøm-<br />
melse af træernes tilstand. Eksperterne<br />
fandt også nedskæring<br />
ukorrekt og unødvendig i<br />
forhold til træernes farlighed,“<br />
udtalte hun til Midtsjællands<br />
Folkeblad.<br />
„Min opfattelse var at da vi<br />
forlod det møde, da var det aftalen<br />
at det skulle ske på en<br />
anden måde, men efterfølgende<br />
blev beslutningen omgjort i<br />
forbindelse med udførelsen af<br />
arbejdet,“ forklarede Palle Kristoffersen<br />
til DR P4 Sjælland.<br />
Hertil svarede borgmester<br />
Flemming Jensen: „Nu var det<br />
ikke et beslutningsmøde, det<br />
var et møde hvor man skulle<br />
afveje synspunkter, og så har<br />
vore driftsfolk truffet de beslutninger<br />
der skal laves.“<br />
Palle Kristoffersen afviser at<br />
man bør styne hele alléen fordi<br />
man finder et enkelt træ<br />
med råd. „Så fælder man det<br />
selvfølgelig. Man styner ikke<br />
dem alle. Og hvis træerne var<br />
så dårlige, var det bedre at<br />
Alle parter mødes i Skullerupholm Allé. Man finder et kompromis. Eller gør man? På billedet ser man bl.a. Jan<br />
Vedel Heine længst til venstre og derefter Palle Kristoffersen i orange dress. Foto: Palle Bruselius.<br />
fælde dem helt og plante nye.<br />
Styningen er i alle tilfælde den<br />
dårligste løsning af alle.“<br />
Rystet og målløs<br />
Carsten Visler, træplejekonsulent<br />
og formand for Dansk<br />
Træplejeforening, har også<br />
besigtiget alléen efter topkapningen.<br />
„Jeg har kun visuelt<br />
bedømt træernes snitflader, de<br />
var alle lyse og uden antydninger<br />
af råd,“ oplyser han. „Jeg<br />
var og er stadigvæk rystet og<br />
målløs over at se den uansvarlige<br />
og uprofessionelle måde<br />
træerne er behandlet på, idet<br />
der her er tale om store danske<br />
kulturværdier i form af historiske<br />
herregårdsalléer.“<br />
Visler anbefaler at en træundersøgelse<br />
er grundlag for<br />
en renovering af en allè. Den<br />
udføres af offentlige og private<br />
træplejekonsulenter og omfatter<br />
en specifik måling og<br />
vurdering af det enkelte træs<br />
vitalitet og en plejeplan. Selve<br />
plejen bør ifølge Visler udføres<br />
af certificerede træplejere der<br />
er særligt uddannet til at klatre<br />
i træer med motorsav og foretager<br />
de korrekte afskæringer.<br />
Han bemærker at Dansk<br />
Træplejeforening henviser til<br />
lokale træplejekonsulenter og<br />
certificerede træplejere.<br />
Alléerne i Lejre er problematiske<br />
eksempler, men ikke enestående,<br />
sådan som det f.eks.<br />
fremgår af den seneste formandsberetning<br />
fra Erik Hoffmeyer,<br />
Fonden for Træer og<br />
<strong>Miljø</strong>: „Vi er meget opmærksom<br />
på et efterhånden stigende<br />
problem med at træer under<br />
påskud af et eller andet<br />
som slet ikke har væsentlig gyldighed,<br />
beskæres eller fældes,“<br />
skriver Hoffmeyer.<br />
Ifølge Karen Attwell er problemet<br />
i Lejre at kommunen<br />
ikke bruger den viden om træpleje<br />
som faktisk findes: „Det<br />
er sagen om alléerne det bedste<br />
eksempel på.“ sh<br />
KILDER<br />
Midtsjællands Folkeblad. Artikler november<br />
2008 - januar 2009 af Palle<br />
Bruselius.<br />
DR P4 Sjælland 9.1.2009.<br />
Samtaler/e-mailkorrespondance med<br />
med Palle Kristoffersen 17.1.09, Carsten<br />
Visler 17.1.09, Annette Eigaard<br />
19.1.09, Linda Lauritsen 19.1.09, Peter<br />
Østerbye 19.1.09, Henrik Bech Hjortbøl<br />
20.1.09, Karen Attwell 20.1.09.<br />
Fonden for Træer og <strong>Miljø</strong> 2007. Beretning<br />
fra Erik Hoffmeyer.<br />
Diverse korrespondancer i sagen.<br />
Dansk Træplejeforening kontaktez via<br />
www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Med STIHLs superlækre Comfort sikkerhedsbukser<br />
kan du holde varmen og undgå skader. Bukserne<br />
er fremstillet i fullstretchmateriale, hvilket giver<br />
optimal bevægelsesfrihed og eminent pasform.<br />
Buksernes ydre lag beskytter mod slag og pludselige<br />
bevægelser fra savkæden og grene.<br />
De angivne priser er excl. moms<br />
Pas på dig selv.<br />
Skoven er en af verdens hårdeste arbejdspladser.<br />
Kulde, bidende blæst og væde sætter sine spor, og det<br />
er ryggen, hofterne og benene, der må betale prisen.<br />
Men bare rolig, der er håb forude. Verdens mest solgte<br />
motorsavsmærke tilbyder nu ergonomisk designet<br />
sikkerhedsbeklædning, der både varmer og beskytter<br />
din krop.<br />
Kig ind hos vores specialister hos den Servicerende<br />
faghandler. Her får du råd og tips om, hvordan du<br />
bedst beskytter dig og minimerer risikoen for skader.<br />
www.stihl.dk | tel. 3686 0500<br />
STIHL MS 260 EU er en ergonomisk<br />
designet motorsav til professionelt brug.<br />
Klarer alt fra den første udtynding til den<br />
endelige afdrift.<br />
The leader gives it all.<br />
To bomstærke<br />
tilbud!<br />
STIHL MS 260 EU<br />
Køb en rigtig professionel motorsav.<br />
Normalpris kr. 4.396,- NU kr 3.436,-<br />
Comfort sikkerhedbukser<br />
Køb vores bekvemme Comfort<br />
sikkerhedsbukser, og få vores<br />
superlækre underbukser med<br />
i købet for kun kr. 1.436,-<br />
Normalpris kr. 1.564,-<br />
Du sparer kr. 128,-<br />
Tilbudet gælder fra 01.01. til 31. 03. 2009.<br />
Med forbehold for udsolgt.<br />
Med de superlækre Comfort sikkerhedsbukser fra STIHL<br />
kan du holde varmen og undgå skader. Bukserne giver optimal<br />
bevægelsesfrihed og har en eminent pasform, med det<br />
ydre lag, der beskytter mod slag og pludselige bevægelser<br />
fra savkæden og grene.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 7<br />
+
Ny BIPS-struktur<br />
til digitalt byggeri<br />
BIPS, der leverer standardbeskrivelser<br />
til bygge- og anlægsområdet,<br />
har præsenteret en<br />
ny beskrivelsesstruktur B1.000.<br />
Den er tilpasset tidens krav,<br />
navnlig med hensyn til digital<br />
udveksling. I løbet af året følger<br />
alle de fagspecifikke beskrivelsesværktøjer<br />
trop.<br />
BIPS bestræber sig på at udvikle<br />
sine beskrivelser så de<br />
kan indgå som en integreret<br />
del af den it-baserede ‘Building<br />
Information Model’ der<br />
bl.a. kendetegnes af tredimensionale<br />
tegninger. Sigtet er at<br />
projektbeskrivelsen skrives under<br />
projekteringen og ikke<br />
klistres på bagefter.<br />
Samtidig med den ny struktur<br />
er sidste del af bekendtgørelsen<br />
om det digitale byggeri<br />
trådt i kraft. Hele pakken - herunder<br />
projektweb, digital byggeplads<br />
og 3D-modeller - gælder<br />
nu for alt statslig nybyggeri<br />
og renovering over 3 mio.<br />
kr. Til en af hjørnestenene -<br />
det fælles sprog Dansk Bygge<br />
Klassifikation - efterlyses fortsat<br />
en driftsansvarlig.<br />
Sitkagran angribes<br />
hårdt af barkbiller<br />
Sitkagran der især vokser i<br />
vestjyske plantager, er gennem<br />
de seneste tre år slemt plaget<br />
af barkbillen Dendroctunus micans,<br />
skriver Skov- og Naturstyrelsen<br />
i sit nyhedsbrev 10/2008.<br />
Den sorte bille på størrelse<br />
med et riskorn borer sig gennem<br />
barken og lægger æg.<br />
Når larverne klækker, spiser de<br />
af vækstlaget og tilfører samtidig<br />
billerne en svamp som forhindrer<br />
at træets saft drukner<br />
larverne. Ofte dør træet. Ja,<br />
hele bevoksninger dør, gamle<br />
som unge træer. Derfor har<br />
skovejere travlt med at skove<br />
døde sitkaer før kvaliteten bliver<br />
for ringe. Årsagen til billeangrebet<br />
i Danmark kan bl.a.<br />
hænge sammen med milde<br />
vintre, og at mange sitkagraner<br />
har fået lov at blive gamle<br />
efter stormfaldene i 1999 og<br />
2005 hvor man først skulle afsætte<br />
det stormfældede træ. I<br />
USA er angrebene værre. Millioner<br />
af hektar skov er færdige.<br />
Angrebet betegnes som<br />
det værste insektangreb i<br />
Nordamerika nogen sinde.<br />
8<br />
2008 var et lunt og fugtigt vækstår<br />
Tidligt løvspring og gode tilvækster, men dog ikke som året før<br />
Året 2008 blev som helhed<br />
lunt, fugtigt og solrigt og<br />
uden rigtige storme. Et diskret<br />
klimaår uden bravournumre.<br />
Det var med andre ord også et<br />
ganske godt vækstår når man<br />
ser bort fra en tør og solrig maj<br />
- hvilket til gengæld holdt<br />
dræbersneglene nede.<br />
Året bød ikke på temperaturrekorder,<br />
men alle måneder<br />
var mere eller mindre over<br />
normalen, især januar, februar<br />
og juli. Årsmiddeltemperaturen<br />
blev derfor næsten ubemærket<br />
hele 9,4°C, hvor normalen<br />
- beregnet for 1961-<br />
1990 - er 7,7°C. Dermed fortsatte<br />
den varme der har kendetegnet<br />
Danmark og hele<br />
verden de senere år. Alene de<br />
seneste tre år er de varmeste vi<br />
overhovedet har registreret i<br />
Danmark. Det understreger de<br />
forholdsregler som faget må<br />
tage som led i spørgsmålet om<br />
klimaændringer.<br />
Der var også mange solskinstimer,<br />
nemlig 1821, 326 timer<br />
over normalen. Knapt én time<br />
ekstra pr. dag. Solen stod da<br />
også for årets to eneste vejrrekorder:<br />
Med 347 solskinstimer<br />
har den aldrig skinnet så meget<br />
i maj, og med 663 timer<br />
har den aldrig skinnet så meget<br />
i forårsmånederne.<br />
Varmen og solen medførte<br />
en stor potentiel fordampning.<br />
Den var 20% over normalen,<br />
ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultets oversigt der<br />
dog dækker vækståret september<br />
2007-august 2008. Den<br />
store fordampning blev modsvaret<br />
af relativ meget nedbør,<br />
i gennemsnit 783 millimeter,<br />
71 mm eller 10% over normalen.<br />
Set i forhold til normalen<br />
var især januar, august og oktober<br />
meget våde, mens den<br />
solrige maj blev meget tør.<br />
Januar og februar var meget<br />
milde og bød kun ganske kortvarigt<br />
på rigtigt vintervejr. En<br />
enkel mindre storm ramte landet<br />
26. januar, mest i Nordjylland,<br />
og en rigtig storm stødte<br />
til den 22. februar, mens ellers<br />
var 2008 et år uden storme.<br />
Som i 2007 gik foråret - herunder<br />
pollensæsonen - tidligt i<br />
gang. De stigende safter sank<br />
dog snart. Vinteren 2008 faldt i<br />
marts, især i påsken, både med<br />
sne og kulde - herunder årets<br />
laveste månedsgennemsnit på<br />
3,6 °C og absolutte temperaturminimum,<br />
beskedne -9,6°C.<br />
Alligevel var marts varmere<br />
end normalen, og den gik over<br />
i en relativ lun og solrig april<br />
med gennemsnitlig nedbør.<br />
Løvspringet var tidligt, men<br />
Skærtorsdag 19. marts. I den milde vinter 2008 kom sneen i påsken.<br />
ikke så tidligt som det meget<br />
tidlige løvspring året før. Med<br />
den ualmindeligt solrige og<br />
tørre maj gik tilvæksten i stå<br />
og nye plantninger fik problemer<br />
med udfald. Det var et alvorligt<br />
afbræk i et ellers godt<br />
og langt vækstår præget af<br />
lune og væde. Generelt var tilvæksterne<br />
gode, men ikke på<br />
højde med året før.<br />
Det relativt solrige og tørre<br />
vejr fortsatte i juni. Sankt Hans<br />
Aften blev kølig, tør og meget<br />
blæsende. Juli blev varm og<br />
solrig med varme- og hedebølger.<br />
Ifølge nye definitioner er<br />
en varmebølge når gennemsnittet<br />
af de højeste registrerede<br />
temperaturer målt over<br />
tre sammenhængende dage<br />
overstiger 25°C. Er det over<br />
28°C taler man om hedebølge.<br />
Med august kom regnen<br />
væltende - over det dobbelte<br />
af normalen. Vejrskiftet kan<br />
være med til at forklarer de<br />
mange remonteringer man<br />
kunne se i 2008. F.eks. blomstrede<br />
mange rododendron<br />
anden gang i september. Sensommeren<br />
var også et godt efterår<br />
til at så græsplæner.<br />
Efteråret nærmede sig gammelnormale<br />
tilstande og opførte<br />
sig ret gennemsnitligt<br />
selv om det stadig var relativt<br />
varmt og oktober var ret våd.<br />
Efteråret havde nok kølighed i<br />
sig til at sikre en nogenlunde<br />
afmodning af planterne. I<br />
weekenden 21.-23. november<br />
kom der endog sne i den østligste<br />
del af landet.<br />
Var året et ret diskret klimaår,<br />
viste det dog også hvad der<br />
skulle til for at bekæmpe 2007plageånden<br />
over dem alle:<br />
dræbersneglen. I 2008 var den<br />
næsten usynlig. Det er især tilskrevet<br />
den tørre, solrige maj<br />
der gav sneglene dårlige vilkår.<br />
En medvirkende forklaring<br />
kan være den milde februar<br />
der lokkede sneglene frem<br />
blot for at gå til grunde i<br />
martskulden. sh<br />
KILDER<br />
Danmarks Meteorologiske Institut,<br />
www.dmi.dk.<br />
Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen<br />
(2008): Vejret i vækståret september<br />
2007 - august 2008. Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet.<br />
Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere,<br />
7.1.2009.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Invasiv myrehær på<br />
vej mod Danmark<br />
Myrer fra Sortehavsområdet,<br />
der lever i gigantiske kolonier,<br />
spreder sig i Europa og vil også<br />
komme til Danmark. En almindelig<br />
dansk koloni af sorte havemyrer<br />
har én dronning og<br />
50.000 dyr. Myren fra Sortehavsområdet<br />
- Lasius neglectus<br />
- lever i kolonier med kliker af<br />
dronninger og millioner af myrer.<br />
Det er formentlig kun et<br />
spørgsmål om tid før den kommer<br />
til Danmark, og når den<br />
først er etableret, bliver den<br />
nærmest umulig at slippe af<br />
med, vurderer biolog og lektor<br />
Jes Søe Pedersen ved Center<br />
for Social Evolution på Københavns<br />
Universitet.<br />
Centeret har koordineret et<br />
forskningsprojekt hvor forskere<br />
fra otte lande i årevis har<br />
kortlagt hvor myrerne kommer<br />
fra, hvordan de danner kolonier,<br />
og hvordan de spreder sig.<br />
Forskernes nye resultater er offentliggjort<br />
i biologitidsskriftet<br />
PLoS ONE. Foreløbig konstaterer<br />
de at myren er nået til Polen,<br />
det nordlige Tyskland og<br />
Belgien hvor den er en stor<br />
Lasius neglectus<br />
plage. Myrerne spredes med<br />
jord der i stor stil flyttes rundt i<br />
Europa via bl.a. planteskoler.<br />
Typisk kræver udenlandske<br />
myrer et mildere klima end det<br />
danske. Men ikke denne art.<br />
„Den invasive myre vil først<br />
og fremmest fortrænge den<br />
danske havemyre fordi dens<br />
koloni simpelthen vokser sig<br />
større. Men vi kan også se at<br />
det er en aggressiv art der angriber<br />
andre myrer, når vi sætter<br />
dem sammen i laboratoriet,“<br />
siger Jes Søe Pedersen. sh<br />
KILDER<br />
The Evolution of Invasiveness in Garden<br />
Ants (2008). www.plosone.org.<br />
Politiken 5.12.2008.<br />
MURATORI<br />
anlægger<br />
græs som en leg<br />
MURATORI<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Stor effekt<br />
Fra 64 til 92 HK<br />
Meget kompakt<br />
God kørerkomfort<br />
BCS VOLCAN<br />
klarer<br />
opgaverne<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
At klippe græs<br />
hver dag er<br />
ingen leg.<br />
Sådan er<br />
det!<br />
DET PROFESSIONELLE VALG<br />
Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo ®<br />
er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig<br />
med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke.<br />
FÅ MERE INFORMATION OM VORES PRODUKTPROGRAM OG FORHANDLERE PÅ WWW.KLIPPO.DK<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 9<br />
A S
Også driften af Fredensborg Slotshave er udliciteret. Et godt udført stykke arbejde kan udløse en bonus på op til 5% af entreprisesummen.<br />
Bonus styrker helheden og fodslaget<br />
I Slots- og Ejendomsstyrelsens succesrige udlicitering er bonysstystemet et væsentligt element<br />
Bonus er en væsentlig del af<br />
de driftskontrakter for<br />
slotshavernes drift som Slotsog<br />
Ejendomsstyrelsen har indgået<br />
siden 2004. Bonus er et<br />
positivt incitament der er med<br />
til at give entreprenøren ansvar<br />
for helheden og fremmer<br />
dialogen om arbejdets mål og<br />
samarbejdet mellem entreprenøren<br />
og styrelsen.<br />
Det konkludeer landskabsarkitekt<br />
i Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
Jens Balsby Nielsen og<br />
udbudskonsulent Andrej Christian<br />
Lindholst i en gennemgang<br />
af styrelsens bonussystem<br />
i Teknik & <strong>Miljø</strong>.<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
gik sidst fra 1998 til 2004 over<br />
til fuld drift med eksterne tjenesteydere,<br />
kun suppleret med<br />
en lille stab til specialiserede<br />
opgaver. Det skete efter at<br />
man havde haft gode erfaringer<br />
med udbud af dele af driften.<br />
Resultatet har været besparelser<br />
på op til 30% uden et<br />
fald i gartnerisk standard.<br />
Bonus med større vægt<br />
Grundlaget for driften er en<br />
norm (paradigma) for udbud<br />
og kontrakt, herunder fællesbetingelser,<br />
lokal standard og<br />
særlige arbejdsbetingelser. Fokus<br />
ligger på pris, levering og<br />
kontrol, men siden 2004 har<br />
bonus fået stigende betyd-<br />
10<br />
ning. Det skyldes to grunde.<br />
For det første fordi man vil<br />
have et redskab der tilgodeser<br />
helheden og det samlede indtryk<br />
af driften i haven eller<br />
parken. Bod og bonus anses<br />
som sådanne redskaber, men<br />
hvor bod fokuserer på negative<br />
forhold, retter bonus fokus<br />
på positive forhold.<br />
For det andet er bonus en<br />
måde at opretholde en vedvarende<br />
god uformel kontakt og<br />
dialog. Den er nemlig sårbar<br />
over for især skift i personale.<br />
Erfaringerne viser at der i løbet<br />
af en længere kontrakt kan<br />
ske flere skift af både driftsleder<br />
og slotsgartner.<br />
Bonussystemet har to hovedområder.<br />
Det ene er samarbejde<br />
og kommunikation hvor<br />
målet er et samarbejde i en<br />
positiv ånd med gensidig forståelse<br />
for de opgaver der<br />
knytter sig til aftalerne. Den<br />
anden er en lokal standard der<br />
både regulerer adfærden bl.a.<br />
over for havens brugere, og<br />
omfatter særlige retningslinjer<br />
for arbejdets udførelse.<br />
For hvert hovedområde er<br />
der vurderingsfaktorer hvor<br />
karakteren 0 udtrykker den<br />
forventelige præstation, og<br />
karaktererne -10, -5, +5 og +10<br />
udtrykker variationen. Systemet<br />
forvaltes på tre årlige møder,<br />
de to efter almindelige<br />
driftsmøder, det tredje som separat<br />
bonusmøde sidst på året.<br />
I de første kontrakter kunne<br />
gode karakterer udløse en<br />
maksimal bonussum på 2% af<br />
kontraktsummen. Dette incitament<br />
viste sig at være for lille,<br />
så grænsen er siden hævet til<br />
5%. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
anbefaler at bonussen<br />
kommer medarbejderne til gode,<br />
men det er i sidste ende op<br />
til entreprenøren.<br />
System i udvikling<br />
Bonussystemet havde oprindeligt<br />
to hovedområder mere<br />
med. Det ene var driftsoptimeringer<br />
og besparelser. Hvis entreprenøren<br />
kunne skabe sådanne,<br />
ville han få bonus. Det<br />
blev imidlertid forladt på<br />
grund af ‘manglende sammenhæng<br />
mellem økonomiske incitamenter<br />
og formål’ som<br />
Balsby og Lindholst skriver.<br />
Det andet droppede hovedområde<br />
er bod. Fik man bod<br />
faldt bonussen. Det er forladt<br />
for ikke at blande to styringsinstrumenter<br />
sammen.<br />
Til gengæld arbejdes der nu<br />
på en bonus hvor man går<br />
bort fra en økonomisk gevinst<br />
og i stedet tilbyder entreprenørens<br />
medarbejdere at deltage<br />
i en til tre faglige og sociale<br />
arrangementer om året,<br />
f.eks. i forbindelse med et be-<br />
søg i en anden slotshave. Det<br />
er med til at skabe motivation<br />
og tilhørsforhold, lyder begrundelsen.<br />
Desuden udvikles<br />
et nyt system der skal tage<br />
temperaturen på samarbejdet<br />
og udvikle det Det er bl.a. inspireret<br />
af Vejdirektoratets<br />
partneringskontrakter.<br />
Udviklingen af bonussystemet<br />
er bl.a. sket på baggrund<br />
af tilbagemeldinger fra de involverede<br />
slotsgartnere og entreprenører<br />
og fællesmøder<br />
for alle slotsgartnere og entreprenører.<br />
Disse tilbagemeldinger<br />
anses for nødvendige for<br />
at nå frem til de løsninger der<br />
fremmer samarbejdet og opgaveløsningen,<br />
hedder det.<br />
„Nye erfaringer, koncepter<br />
og idéer har indgået i de seneste<br />
justeringer af paradigmet<br />
og vil også i fremtiden være<br />
med til at præge udviklingen,“<br />
fastslår Balsby og Lindholst. De<br />
fremhæver desuden at det tager<br />
tid at indføre et bonussystem<br />
og at det samme system<br />
virker forskelligt fra kontrakt<br />
til kontrakt. Og de understreger<br />
den generelle erfaring: At<br />
bonussystemet hviler på en løbende<br />
dialog og evaluering. sh<br />
KILDE<br />
Jens Balsby Nielsen; Andrej Christian<br />
Lindholst (2008): Bonus og samarbejde<br />
i grønne driftskontrakter. Teknik &<br />
<strong>Miljø</strong> 11/2008.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Brændeovnens aske er skrap gødning<br />
Brændeovne og pejse buldrer lystigt i denne kolde tid, men<br />
ilden skaber ikke kun hygge og varme. Tal fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
viser at brændeovne og brændefyr også står<br />
for knap 50% af den sundhedsskadelige partikelforurening i<br />
Danmark. Men ovne og fyr skaber producerer store mængder<br />
aske som i mange tilfælde kan bruges fornuftigt til gødning<br />
i haven.<br />
Det gælder dog kun hvis der er tale om aske fra rent træ.<br />
Aske fra kul, malet eller lakeret træ, pap eller andet skal ikke<br />
bruges. Selv aske fra rent træ kan indeholde rester af tungmetaller<br />
som er blevet opsamlet fra luften gennem mange<br />
år. Derfor anbefaler Haveselskabet at brændeovnens askeikke<br />
bruges til at gøde grøntsagerne i køkkenhaven.<br />
Brændeovnens aske er specielt velegnet til udpinte eller<br />
sandede jorde. Det skyldes at træaske indeholder cirka 7%<br />
kalium og 1,5% fosfor. Det svarer til halvdelen af indholdet i<br />
den almindeligt brugte kunstgødning. Oven i hatten indeholder<br />
asken meget kalk, omkring 50% så meget kalk som i<br />
jordbrugskalk. Det er altså noget der skal bruges med omtanke,<br />
og kommer man for meget på, hæves pH-værdien i<br />
jorden drastisk. Derfor bør man højst drysse 10 kilo eller cirka<br />
tre spande aske per 100 m 2 hvert andet år.<br />
Hvis du fast benytter aske rundt omkring i haven, forsvinder<br />
behovet for yderligere kalkning af jorden, og det er også<br />
vigtigt at sænke forbruget af kunstgødning, kompost,<br />
champignonmuld og husdyrgødning. Det høje næringsindhold<br />
betyder også at asken ikke bare skal smides i en stor<br />
bunke ét sted i haven. Den skal tilføres i et tyndt lag over et<br />
større areal eller i tynde lag på kompostbunken. lt<br />
KILDER. www.haveselskabet.dk. www.garden.org. www.havenyt.dk<br />
Hako Citytrac<br />
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
info@aspendenmark.dk<br />
Elkærs Maskinsalg<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
4200 med græs/løvsuger<br />
med 1200 liters vacuumtank<br />
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />
Tømningshøjde 1,95 m<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />
Stort fleksibelt centersug<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Danske Anlægsgartnere inviterer til kursus i<br />
TILBUDSBEREGNING<br />
3.-4. marts 2009 i Kolding<br />
især for medlemmer, men andre er også velkomne.<br />
Kurset tager udgangspunkt i Henrik Ward Poulsens artikelsamling<br />
‘Et godt tilbud’ der kan hentes på www.grontmiljo.dk > særtryk.<br />
Tilmelding senest 6.2.2009 til amp@dag.dk eller 3386 0861.<br />
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 11
Grøn tid er skøn tid<br />
Grønne områder benyttes især fordi mennesker har behov for at få frisk luft og opleve<br />
naturen, men mangel på tid afholder os fra at bruge områderne så ofte som vi gerne vil<br />
Af Helle Nebelong<br />
Befolkningen søger generelt<br />
parkoplevelser der har en<br />
afstressende virkning. De centrale<br />
byparker har derfor et<br />
stort potentiale for at fremme<br />
befolkningens såvel fysiske<br />
som psykiske sundhed. Det<br />
konkluderes i en undersøgelse<br />
fra Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
I undersøgelsen er der samtidig<br />
for første gang sat tal på<br />
hvor besøgte en række forskellige<br />
byparker er. De viser sig at<br />
høre til blandt de mest populære<br />
kulturtilbud. Flere af parkerne<br />
i provinsbyerne er besøgsmæssigt<br />
på niveau med en<br />
centralt beliggende storbypark<br />
som Enghaveparken på Vesterbro<br />
i København, dvs. mere<br />
end en million besøg om året.<br />
Oplevelsesværdien<br />
Skov & Landskab har udført<br />
undersøgelsen sammen med<br />
Skov- og Naturstyrelsen og<br />
kommunerne Holbæk, Vordingborg,<br />
Roskilde og Hillerød.<br />
Man har undersøgt sammenhængen<br />
mellem ti grønne områders<br />
udtryk og brug set i forhold<br />
til områdernes potentialer<br />
og lokalbefolkningens præferencer<br />
og selvoplevede sundhed.<br />
Det er sket på baggrund<br />
af miljøpsykologisk forskning<br />
og under udvikling af nye analyseværktøjer.<br />
Fokus er ikke<br />
rettet på menneskers fysiske<br />
sundhed, men på indholdet og<br />
værdien af oplevelser man kan<br />
få i byens parker i relation til<br />
den mentale folkesundhed.<br />
Det er der kommet en interessant<br />
rapport ud af foruden<br />
12<br />
UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER<br />
■ Grønne områders udtryk kan karakteriseres af et ‘oplevelsesværdi-indeks’.<br />
En høj værdi indikerer at området rummer<br />
markante oplevelser. En lav værdi er udtryk for at området<br />
giver få oplevelser, eller at de oplevelser der kan erkendes<br />
inden for området ikke er markante.<br />
■ Brugere, borgerne og institutioner efterspørger primært<br />
stille, rolige og trygge oplevelser ved besøg i grønne områder.<br />
Det svarer til oplevelsesværdierne fredfyldt, trygt, artsrigt<br />
og rumligt. Det er også de oplevelsesværdier der kan karakteriseres<br />
som mest afstressende.<br />
■ Centrale byparker i Hillerød, Holbæk og Roskilde har<br />
samme besøgsantal som den centralt beliggende bypark<br />
Enghaveparken på Vesterbro i København, dvs. mere end 1<br />
million besøg per år.<br />
■ Der ses en tilsyneladende sammenhæng mellem brugen af<br />
grønne områder og graden af hvor stressede beboere omkring<br />
et område er. Denne forbindelse bør undersøges nærmere,<br />
ligesom der er grund til fortsat at studere hvordan<br />
brugen af det enkelte område kan fremmes.<br />
en række værktøjer som andre<br />
kommuner også kan få glæde<br />
af når de grønne områder skal<br />
på dagsordenen og scannes<br />
for oplevelsesøkonomisk indhold<br />
og udviklingsmuligheder.<br />
Værktøjerne i deres nuværende<br />
form er dog ikke lige til at<br />
gå til. F.eks. kræver brugen af<br />
det nye ‘Oplevelsesværdi Indeks’<br />
træning før at man kan<br />
bruge det. Der skal erfaring til<br />
for at inddele et grønt område<br />
i rumtyper, tyde de fire opstillede<br />
rumkarakterer og værdisætte<br />
rummene ud fra otte<br />
oplevelseskategorier.<br />
Trussel mod sundheden<br />
<strong>Miljø</strong>psykologien har igennem<br />
de seneste 30 år beskæftiget<br />
sig med sammenhængen mel-<br />
lem menneskets sundhed og<br />
de fysiske omgivelser. I praksis<br />
rundt om i kommunerne er<br />
det dog primært økonomi der<br />
er fokus på, altså de drifts- og<br />
plejemæssige omkostninger<br />
som byens grønne rum belaster<br />
de kommunale budgetter<br />
med. Den stigende urbanisering<br />
er med til at fjerne menneskene<br />
fra naturen, og de<br />
grønne områder er ustandseligt<br />
truet af nybyggeri og ekspanderende<br />
infrastruktur.<br />
Men det relativt nye begreb<br />
oplevelsesøkonomi vinder ind,<br />
også i kommunal parkforvaltning.<br />
Samtidig giver det stadig<br />
større mening at kigge på<br />
hvordan de offentlige rum kan<br />
indrettes hensigtsmæssigt i<br />
forhold til at forbedre den ge-<br />
Fire typer af rum: åbent, spredt, lysning og lukket. Fra rapporten. Illustrationer af Berit I. Hansen.<br />
nerelle folkesundhed og dermed<br />
virke forebyggende mod<br />
livsstilsrelaterede sygdomme.<br />
Undersøgelsen kigger specielt<br />
på stress som ifølge WHO er<br />
ved at udvikle sig til den største<br />
trussel mod folkesundheden<br />
i den vestlige verden.<br />
Undersøgelsens metoder<br />
Projektet fokuserer på ti udvalgte<br />
grønne områder, på<br />
borgerne og de faktiske brugere,<br />
på oplevelserne man kan<br />
få i de grønne områder og på<br />
forvaltningen som her er projektets<br />
parter, Skov & Landskab,<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
og hver af de fire kommuner.<br />
Der er gennemført tællinger<br />
af besøgende samt foretaget<br />
spørgeundersøgelser og interviews<br />
af både organiserede,<br />
uorganiserede, faktiske og potentielle<br />
brugere om deres oplevelser<br />
af området og oplevelsespræferencer.<br />
Samtidig er der spurgt til<br />
deltagernes helbredstilstand<br />
som de selv opfatter den. Det<br />
omfatter også stress. Det er angivet<br />
i forhold til brugen af det<br />
grønne område (gennemsnit<br />
af besvarelser ved dagligt<br />
brug, 4-5 gange om ugen og<br />
1-3 gange om ugen).<br />
Der er desuden foretaget<br />
ekspertvurdering at områdernes<br />
oplevelsesværdier, og udviklet<br />
et ‘oplevelsesværdi-indeks’<br />
også kaldet GreenSpex.<br />
Efter analysen af hvert af de ti<br />
udvalgte parkområder, gives<br />
der endvidere enkle bud på<br />
hvordan forvaltningerne eventuelt<br />
kan forstærke oplevelsesværdierne<br />
det enkelte sted så<br />
brugernes ønsker og behov<br />
kan imødekommes.<br />
Både hvide (sundhedsfaglige)<br />
og grønne forvaltninger<br />
har bidraget til samarbejdet<br />
såvel fagligt som økonomisk.<br />
Projektet bygger således også<br />
bro mellem to forskellige fagligheder<br />
der traditionelt har<br />
arbejdet adskilt, men nu begynder<br />
at mingle fagligt. Det<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Byparken i Roskilde. Den åbne bæk centralt i parken er et naturligt<br />
samlingspunkt for børn. Foto: Berit I. Hansen.<br />
kan få positiv indvirkning på<br />
den fremtidige folkesundhed.<br />
Stederne<br />
De ti undersøgte områder fordeler<br />
sig med to områder i<br />
hver af kommunerne Hillerød,<br />
Holbæk og Vordingborg samt<br />
fire områder i Roskilde. Områderne<br />
varierer i størrelse fra 5,1<br />
ha til 98,4 ha og er type- og<br />
PARK<br />
• Folkeparken<br />
• Roskilde Ring<br />
• Byparken<br />
• Kirkeskoven<br />
• Strandparken<br />
• Indelukket<br />
FÆLLED<br />
LANDSKABSHAVE<br />
indholdsmæssigt også forskellige.<br />
Der redegøres for de enkelte<br />
steders ejerforhold, plejeniveau,<br />
stiltype, placering i forhold<br />
til bykerne, regional/lokal<br />
brug og anvendelse, karakteristiske<br />
forhold, anlægstidspunkt,<br />
brugergrupper, adgangsforhold,<br />
møblering,<br />
overflader m.m.<br />
Oplevelsesværdi-indekset<br />
• Hyrdehøj<br />
• Knuds Skov<br />
• Udby/Stege Skov<br />
SKOV<br />
• Præstevangen<br />
Karakterisering af de<br />
ti undersøgte områder<br />
i forhold til type.<br />
Fra rapporten.<br />
GREEN SPACE EXPERIENCE<br />
GREENSPEX<br />
Oplevelsesværdi-indekset er et nyudviklet analyseredskab<br />
som kan bruges når grønne områder skal værdisættes i<br />
forhold til brugernes oplevelser af områderne.<br />
Område: Én af de 10 lokaliteter der indgår i projektet.<br />
Rum: Hvert Område består af ét til flere rum.<br />
Type af rum: Hvert Rum er karakteriseret af én af fire<br />
typer (åbent, spredt, lysning, lukket).<br />
Oplevelsesværdi: En abstrakt værdi for brugerens oplevelse<br />
af et Rum. Der findes 8 Oplevelsesværdier (artsrigt,<br />
fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk,<br />
vildt).<br />
Graduering: Hver oplevelsesværdi er gradueret i forhold<br />
til det specifikke rum i graden 0-3 hvor 0 betyder at oplevelsesværdien<br />
ikke eksisterer inden for rummet. Gradueringen<br />
3 betyder at oplevelsesværdien er maksimal (høj).<br />
Oplevelsesværdi-indeks (GreenSpex): Udtryk for et<br />
områdes sum af rum og dets graduerede oplevelsesværdier<br />
sat i forhold til områdets størrelse.<br />
forudsætter et velafgrænset<br />
område hvor der identificeres<br />
et antal rum som kategoriseres<br />
som enten åbne, spredte, lysninger<br />
eller lukkede rum. Inden<br />
for de enkelte rum identificeres<br />
og gradueres de otte<br />
oplevelseskarakterer på en<br />
skala fra 0-3. Når summen af<br />
oplevelser sættes i forhold til<br />
arealets størrelse opnås områdets<br />
oplevelsesværdi-indeks.<br />
Skovens dybe, stille ro<br />
Når man går tur og opholder<br />
sig i byens parker, så skal det<br />
samtidig være muligt at sætte<br />
sig ned og hvile sig og nyde<br />
naturens lyde og dufte. Måske<br />
for at blunde, meditere eller<br />
reflektere en stund eller for at<br />
kunne sidde helt stille og suge<br />
til sig af de mange nuancerede,<br />
grønne indtryk som man<br />
ikke oplever fuldt ud når man<br />
er i bevægelse.<br />
Som spadserende på stierne i<br />
byens parker, bruger man en<br />
hel del energi på at holde øje<br />
med at man ikke træder i ’noget’.<br />
Hundes efterladenskaber<br />
opleves mange steder som et<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 13
14<br />
Nr. Collage Oplevelsesværdi Beskrivende sætning Nøgleord<br />
1 Artsrigt Oplevelsen af liv i form af<br />
stor variation af både dyr og<br />
planter<br />
2 Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro,<br />
uforstyrrethed, velhold og af<br />
at være ét med naturen.<br />
3 Åbent Oplevelsen af robusthed og<br />
åbenhed, der inviterer til<br />
mange forskellige aktiviteter.<br />
4 Folkeligt Oplevelsen af en festlig atmosfære,<br />
hvor man møder<br />
andre mennesker og service<br />
findes tilgængelig i forskellige<br />
former.<br />
5 Rumligt Oplevelsen af at komme ind<br />
i en anden verden, som er<br />
rumlig, fri og giver indtryk af<br />
en sammenholdende helhed.<br />
6 Trygt Oplevelsen af at være omgærdet<br />
og tryg, hvor man tør<br />
lade børn lege frit og man<br />
selv kan slappe af og bare<br />
være sig selv.<br />
7 Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie,<br />
der fascinerer og giver følelsen<br />
af en svunden tid.<br />
8 Vildt Oplevelsen af livskraftig og<br />
frit voksende vegetation<br />
- Varierende populationer af planter<br />
og dyr<br />
- Rigeligt med liv i form af planter<br />
og dyr<br />
- Visuel og auditiv ro<br />
- Intet affald<br />
- Ingen forstyrrende personer<br />
- Tydeligt afgrænset<br />
- Mulighed for pladskrævende<br />
aktiviteter<br />
- Tilgængeligt<br />
- Udsigt<br />
- Folkeliv<br />
- Underholdning<br />
- Let tilgængelighed<br />
- Handicaphensyn<br />
- Mange faciliteter og meget inventar<br />
til stede; kiosker, restauranter,<br />
lys, toiletter etc.<br />
- Kontrast til byen<br />
- Beroligende<br />
- Samhørighed<br />
- Helhed<br />
- Tydeligt afgrænset<br />
- evt. skovfølelse<br />
- Få eller ingen veje eller stier<br />
- Robust<br />
- Afskærmet<br />
- Sikkert<br />
- Mange buske og træer<br />
- Inviterer til leg<br />
- Tillokkende for børn og voksne<br />
- Kulturhistoriske spor<br />
- Menneskelig påvirkning<br />
- Ikke behov for andre brugere,<br />
underholdning eller aktiviteter<br />
- Få andre brugere<br />
- Ingen tegn på urbanitet<br />
- Visuel og auditiv ro<br />
- Naturens præmisser<br />
- »Utilgængelighed«<br />
De ti udvalgte grønne områder er analyseret i forhold til deres oplevelsesværdier. De er baseret på de otte parkkarakterer, der oprindeligt er udviklet<br />
ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Sverige. Fra rapporten. Illustrationer af Berit I Hansen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Byparken i Roskilde. Foto: Berit I. Hansen.<br />
problem og kan være en reel<br />
barriere mod fuld udnyttelse<br />
af f.eks. græsplæner. Det er<br />
hverken sjovt at spille bold eller<br />
solbade på plæner fulde af<br />
hundelort. Eller at sende en<br />
flok børnehavebørn ud at<br />
tumle på samme.<br />
Andre barrierer for at bruge<br />
et grønt område er mangel på<br />
bænke og at det opleves<br />
mørkt og utrygt. Men det er<br />
alligevel mangel på tid der er<br />
det hyppigste argument for ikke<br />
at bruge de grønne områder<br />
så meget som man kunne<br />
have lyst til. Som bilag til rapporten<br />
ligger de anvendte<br />
spørgeskemaer, detaljeret metodebeskrivelse<br />
m.v.<br />
Gennemgangsparker<br />
En stor del af de adspurgte<br />
brugere benytter lokalparken<br />
dagligt eller ofte fordi den er<br />
god at skyde genvej gennem<br />
for at komme fra A til B, det<br />
mål man har sat sig. Eller fordi<br />
man vil forbedre sin kondition.<br />
Det er ret enkelt og lige til. Ikke<br />
så overraskende.<br />
Det er oplevelsesværdierne<br />
fredfyldt, trygt og vildt i betydningen<br />
livskraftig og frit voksende<br />
vegetation der appellerer<br />
til brugerne af byens parker,<br />
og det er måske ikke så<br />
underligt når de adspurgte i<br />
undersøgelsen har en temmelig<br />
høj procent selvoplevet<br />
stress. Begrebet defineres ikke<br />
som sådan. Stress er en folkesygdom,<br />
og vi ved vel alle i<br />
større eller mindre grad hvordan<br />
det føles.<br />
Undersøgelsens resultat viser<br />
bl.a. at alle ti udvalgte grønne<br />
områder indeholder mindst<br />
fem og flere helt op til otte<br />
forskellige oplevelsesværdier.<br />
Oplevelseskaraktererne fredfyldt<br />
og fumligt optræder inden<br />
for flest områder, og brugere,<br />
borgere og institutioner<br />
har præferencer for især værdierne<br />
rumligt, fredfyldt, trygt,<br />
artsrigt og vildt.<br />
Grønne hverdagspauser<br />
Parker som grønne lunger er<br />
helt nødvendige, mentale<br />
pauserum der har stor betydning<br />
for folkesundheden og et<br />
endnu større potentiale som<br />
Befolkningens selvvurderede stress, angivet i forhold til brugen (gennemsnit<br />
af besvarelser ved henholds dagligt brug, 4-5 gange om ugen<br />
og 1-3 gange om ugen). Begge angivelser er i % i forhold til det samlede<br />
antal besvarelser inden for kategorien.<br />
KILDE<br />
Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard<br />
Jensen og Ulrika K. Stigsdotter (2008): Natur og sundhed - Sammenhæng mellem<br />
grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed.<br />
Park- og Landskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008. 154 s. ill.<br />
Rapporten kan downloades eller bestilles på papir (280 kr. inkl. moms) på<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
Projektet er finansieret af Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen samt kommunerne<br />
Holbæk, Vordingborg, Roskilde og Hillerød.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 15<br />
%<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Roskilde Ring<br />
Hyrdehøj Skov<br />
Selvvurderet stress Brugs Index<br />
Knuds Skov<br />
Udby-Stege<br />
Præstevangen<br />
SKRIBENT<br />
Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of Public Management MPM<br />
med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />
sundhedsfremmende i forbindelse<br />
med forebyggelse og bekæmpelse<br />
af stress. Der er efterspørgsel<br />
på frisk luft, naturoplevelser,<br />
fred og artsrigdom,<br />
og de grønne områder benyttes<br />
ofte som grønne pauser og<br />
genvej fra et sted til et andet.<br />
Hverdagslivet i den vestlige<br />
verden er præget af stress og<br />
travlhed, og mennesker må<br />
nærmest ’stjæle’ sig til styrkende,<br />
stimulerende stunder i<br />
grønne områder.<br />
I forbindelse med parkplanlægning<br />
er det ikke længere<br />
nok at fokusere på at borgerne<br />
skal have nem adgang til<br />
grønne nærområder, understreger<br />
rapporten. Udformningen<br />
og indholdet af parkerne<br />
må opgraderes oplevelsesmæssigt<br />
så de lever op til brugernes<br />
præferencer. Kun hvis områderne<br />
tilbyder de oplevelser<br />
som folk efterspørger, kan brugen<br />
af områderne øges.<br />
Ved at opgradere de danske<br />
byparker og grønne områder<br />
oplevelsesmæssigt så de tilgodeser<br />
borgernes reelle behov<br />
og ønsker om ro og tryghed,<br />
Kirkeskoven<br />
Strandparken<br />
Indelukket<br />
Folkeparken<br />
Byparken<br />
kan man sige at de som forbrugere<br />
får valuta for de mange<br />
skattekroner de betaler når<br />
kommunerne og staten som<br />
modydelse imødekommer efterspørgslen.<br />
Viden om mere viden<br />
Forskning i et område medfører<br />
ofte en lyst til videreforskning.<br />
Det er også tilfældet her.<br />
Forskerne når frem til, at der<br />
’tilsyneladende’ er en sammenhæng<br />
mellem brugen af grønne<br />
områder og graden af hvor<br />
stressede beboerne omkring<br />
de udvalgte områder føler sig.<br />
Det bør undersøges nærmere<br />
opfordrer rapporten, f.eks. ved<br />
at man kigger på en enkelt<br />
kommunes samlede mængde<br />
af grønne områder og disse<br />
områders oplevelsesværdier.<br />
Samtidig konkluderes at der<br />
fortsat bør kigges på hvordan<br />
brugen af det enkelte område<br />
kan fremmes, hvilke faktorer<br />
der har indflydelse på børns<br />
brug af grønne områder, og<br />
hvordan fysiske ændringer af<br />
specifikke områder påvirker<br />
brugen og folkesundheden. ❏
Udbudsforskrift for<br />
ledningsanlæg i jord<br />
Vejdirektoratet har revideret sine regler som<br />
også kan være relevante uden for vejene<br />
Vejdirektoratet har revideret<br />
sine udbudsforskrifter<br />
for ledningsanlæg i jord fra<br />
1994. De kan også vedrøre de<br />
mindre ledningsarbejder som<br />
anlægsgartnere udfører. Faktisk<br />
er det sigtet at forskrifterne<br />
kan bruges ved alle typer<br />
ledningsarbejder og entreprisestørrelser.<br />
Forskriften er rettet mod<br />
den situation at man graver op<br />
til ledninger og rør i en eksisterende<br />
vej eller anden befæstelse.<br />
Hvordan undgår man at<br />
skade befæstelsen for meget?<br />
Og hvordan får man befæstelsen<br />
lige så stærk som før? Det<br />
kan være svært fordi rør og<br />
ledninger skal skånes og fordi<br />
man ikke kan komme ordentligt<br />
til med store maskiner.<br />
Man risikerer derfor let ujævnheder,<br />
sætninger og revner.<br />
At retablere en vej efter et<br />
ledningsarbejde svarer til at<br />
der skal anlægges en ny vej i<br />
den gamle. Den nye befæstelse<br />
og den gamle skal fungere<br />
som en helhed og have samme<br />
egenskaber, bl.a. med hensyn<br />
til bæreevne og frostfarlighed.<br />
Genbruge materialer<br />
Forskriften anbefaler forundersøgelser<br />
om befæstelsens<br />
opbygning, trafik, bund mv.<br />
før man graver op så man kan<br />
tage sine forholdsregler, f.eks.<br />
med hensyn til gravningsvin-<br />
Overfladelag,<br />
f.eks. muld<br />
16<br />
Skråningsanlæg<br />
Ledningszone<br />
Ubefæstet areal<br />
kler og afstivninger. Ved kortvarige<br />
udgravninger i fortove<br />
med lille dybde - højst 75 cm -<br />
kan man som regel grave lodret,<br />
også i sandet jord.<br />
Efter fyldning er det afgørende<br />
at den omliggende befæstelse<br />
er uforstyrret (ikke<br />
løftet op eller undermineret)<br />
og at kanterne mellem den<br />
gamle og den nye belægning<br />
har intakte kanter (rette og<br />
lodrette). Det kan nødvendiggøre<br />
en såkaldt tilbageskæring,<br />
dvs. fjerne en del af det<br />
gamle bære- og toplag, oftest<br />
af asfalt.<br />
Det anbefales så vidt muligt<br />
at genbruge opgravet jord<br />
med mindre den er klumpet,<br />
frossen, opblødt etc. Det gælder<br />
også om at genbruge de<br />
opgravede grusmaterialer - i<br />
samme tykkelser, placering og<br />
tæthed som før. Kan man ikke<br />
bruge de samme materialer,<br />
skal de nye materialer ligne de<br />
gamle så meget som muligt.<br />
Der kan dog blive tale om at<br />
lave en såkaldt grundforstærkning<br />
hvor nogle materialer<br />
skiftes ud med mere grove og<br />
enskornede materialer.<br />
I gamle befæstelser graver<br />
man tit makadam op. Det kan<br />
man erstatte af stabilgrus, men<br />
asfaltlaget skal da være 10 cm<br />
tykkere - fordi stabiltgrus bærer<br />
dårligere end makadam. Ellers<br />
må asfaltens lagtykkelse<br />
Befæstet areal<br />
Tilfyldning<br />
Banket<br />
Befæstelse<br />
Advarselsbånd<br />
eller afdækning<br />
Omkringfyldning<br />
Evt. støttelag<br />
Evt. udjævningslag<br />
Underbund (evt.<br />
grundforstærkning)<br />
Tværsnit af en ledningsgrav. Tegning gengivet fra udbudsforskriften.<br />
Så vidt muligt skal man genbruge opgravet jord .Foto: Afløbsfraktionen.<br />
generelt ikke afvige med mere<br />
end 20% i forhold til asfalten<br />
ved siden af.<br />
Præcis udførelse<br />
Nede omkring sikres ledninger<br />
og rør med skader med udjævningslag<br />
(under rørene), omkringfyldning<br />
og støttelag. Her<br />
anbefales - i mangel af eksisterende<br />
materiale - 0-4 mm grus<br />
med et U-tal (uenighedstal)<br />
under 3 og 0-7% finstof. Det<br />
minder om fint afretningsgrus.<br />
Oven over følger - afhængig af<br />
gravens dybde - tilfyldning og<br />
grusbærelag.<br />
Den snævre plads og hensynet<br />
til ledninger og rør kan betyde<br />
at man ikke kan bruge<br />
tungt komprimeringsgrej. Det<br />
er derfor så meget desto vigtigere<br />
at materialerne komprimeres<br />
ved et optimalt vandindhold,<br />
fastslår forskriften.<br />
Der kræves mindst 50 mm<br />
intakt, synlig og fri banket inden<br />
man retablerer de bundne<br />
lag, altså beton og asfalt. Banketten<br />
er den kant der er fra<br />
gravens kant og indtil de<br />
bundne lag i den urørte befæstelse.<br />
Både banketten og asfaltkanterne<br />
skal være grundigt<br />
afrensede før man lægger<br />
ny asfalt. Ellers kan der let opstå<br />
revner bagefter.<br />
Det understreges at retableringen<br />
bør ske straks, men det<br />
kan af praktiske eller klimatiske<br />
grunde være nødvendigt<br />
at vente med asfaltering. I mellemtiden<br />
kan der - kortvarigt -<br />
fyldes op til kanten med stabilgrus.<br />
Hvis befæstelsen generelt<br />
trænger til nyt slidlag, kan<br />
man også fylde helt op til kanten<br />
med asfaltbærelag.<br />
Forskriften kræver at der udarbejdes<br />
en kontrolplan og<br />
lægger op til en ganske omfattende<br />
kontrol. Logisk fordi opgravninger<br />
er et problemområde.<br />
Et nyttigt råd er at man<br />
har nok komprimering når<br />
man har brugt alt opgravet<br />
materiale og indbygget det i<br />
den oprindelge lagtykkelse.<br />
Små tekniske ændringer<br />
Teknisk set er der ikke de store<br />
ændringer i den nye forskrift<br />
sammenlignet med den gamle.<br />
De primære ændringer er af<br />
mere formel art. Forskriftens<br />
navn ændret fra ‘Etablering af<br />
ledningsanlæg i jord’ til ‘Ledningsgrave’.<br />
Opbygningen er<br />
ændret så den ligner de øvrige<br />
udbudsforskrifter. Desuden er<br />
materialespecifikationer og tilhørende<br />
prøvningsmetoder<br />
opdaterede i henhold til europæiske<br />
standarder og andre<br />
udbudsforskrifter.<br />
Udbudsforskriften omfatter<br />
som vanlig en række dele, herunder<br />
vejledning, almindelig<br />
arbejdsbeskrivelse og paradigmer<br />
for særlig arbejdsbeskrivelse,<br />
udbudskontrolplan, tilbuds-<br />
og afregningsgrundlag<br />
og tilbudsliste. De kan hentes<br />
på www.vejsektoren.dk/udbud<br />
under Vejoverbygning. sh<br />
KILDE<br />
Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2008):<br />
Udbudsforskrift. ledningsgrave.<br />
www.vejsektoren.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Plads til gyvel i naturen<br />
Gyvlen er ikke indført. Den kom af sig selv og<br />
kan derfor ikke betragtes som invasiv.<br />
Der skal være plads til gyvel<br />
i den danske natur. Den<br />
grønne busk med gule blomster<br />
har været i landet i flere<br />
tusinde år og spiller bl.a. en<br />
vigtig rolle for en lang række<br />
insekter. Selv om gyvelens<br />
spredning de senere år har bekymret<br />
nogle biologer, kan bekæmpelse<br />
af den ikke forsvares<br />
med at gyvelen er en indført,<br />
såkaldt invasiv art.<br />
Det viser en undersøgelse fra<br />
By- og Landskabsstyrelsen som<br />
bl.a. gennemgår plantesamlinger<br />
og 250 års botanisk litteratur<br />
for at få rede på gyvelens<br />
indvandringshistorie og naturlige<br />
udbredelse.<br />
I mange år har biologer været<br />
uenige om den stedsegrønne<br />
gyvel skulle have lov at brede<br />
sig i den danske natur. Senest<br />
er diskussionen dukket op<br />
i forbindelse med de nye naturplaner<br />
for de særligt beskyttede<br />
Natura 2000-områder.<br />
Det springende punkt er om<br />
planten i gennem tiden selv er<br />
indvandret til landet, eller om<br />
den er indført af mennesker.<br />
Kun hvis den ikke er kommet<br />
af sig selv, kan den kaldes invasiv<br />
- og dermed pr. definition<br />
være en naturtrussel som skal<br />
bekæmpes. Nu er svaret der:<br />
Gyvelen kom af sig selv.<br />
”Tøv en kende med øksen,<br />
gyvel skal ikke altid bekæmpes.<br />
Den har sin legitime plads<br />
i naturen. Oven i købet har gyvelen<br />
en vigtig funktion som<br />
en af de buske flest insekter<br />
kan lide at besøge,” siger<br />
forstfuldmægtig Erik Buchwald<br />
, By- og Landskabsstyrelsen.<br />
„Hjemlige arter som breder<br />
sig på problematisk vis, er<br />
pr. definition ikke invasive arter,<br />
men kan eventuelt kaldes<br />
problemarter,“ fortsætter han.<br />
„Ved indsatsen for at bevare<br />
den lysåbne natur må gyvel sidestilles<br />
med andre danske arter<br />
i tilgroningen som eg, slåen,<br />
ene, skovfyr, brombær mv.<br />
GOLDONI<br />
Transcar<br />
22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />
Knækstyret eller forhjulstyret<br />
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />
Gyvel i det fredede område Rusland<br />
ved Helsingør. Forekomsten<br />
af gyvel på denne egn har været<br />
beskrevet siden 1600-tallet. Gyvel<br />
forbliver lav og hvælvet hvor der<br />
græsser får. Foto: Erik Buchwald.<br />
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />
og ikke med fremmede arter<br />
som kæmpebjørneklo og rynket<br />
rose. Gyvel er en vigtig naturlig<br />
del af hede-, krat-, skovbryn-,<br />
og klitøkosystemerne.“<br />
Pollenanalyser af gamle moser<br />
viser at gyvel sandsynligvis<br />
har været i Danmark i tusindvis<br />
af år, og med sikkerhed siden<br />
vikingetiden. Allerede de første<br />
botaniske værker fra 1600tallet<br />
beskriver den danske gyvel.<br />
Gennemgang af Københavns<br />
Universitets plantesamlinger<br />
viser oven i købet at<br />
det i praksis ikke er muligt at<br />
skelne mellem danske og<br />
udenlandske gyvelplanter.<br />
De seneste 10-20 år har gyvel<br />
bredt sig. De mest oplagte<br />
årsager er den markante mildning<br />
i det danske vintervejr siden<br />
cirka 1987 som har reduceret<br />
dødeligheden og dermed<br />
også har øget frømængden.<br />
Færre harer og mindre husdyrgræsning<br />
er andre årsager til<br />
at gyvelen trives hvor den før<br />
blev bidt ned. sh<br />
KILDE<br />
Erik Buchwald (2008): Gyvel - dansk,<br />
italiensk eller invasiv? Urt 32:3.<br />
By- og Landskabsstyrelsen (2008):<br />
Plads til gyvel i den danske natur.<br />
www.blst.dk 5.12.08.<br />
Lidt mere enkelt -<br />
meget mere driftssikkert<br />
JUTEK<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 17
Anlægsgartnere er legende børn<br />
Britta Michelsen er nystartet og en af landets eneste selvstændige, kvindelige anlægsgartnere.<br />
Hendes få ansatte er også kvinder, men hverken krisen eller de færre muskler volder hende<br />
problemer. Der er faktisk mere arbejde end der er tid.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Borgmesteren i Århus, Nicolai<br />
Wammen, står og deler<br />
checks ud på Århus Hovedbanegård<br />
da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> ankommer<br />
til smilets by. I alt langer<br />
socialdemokraten 60.000 over<br />
disken til velgørenhed, bl.a.<br />
Frelsens Hær der i dagens anledning<br />
er troppet op med<br />
hele orkestret fra tamburin til<br />
tuba. Pengene stammer fra<br />
den lille modeljernbane som<br />
utallige børn og sikkert også et<br />
par lokoførere smider penge i<br />
hvert år for at se et lille tog<br />
drage igennem land og by og<br />
igennem bakkedale i en endeløs<br />
cirkel der aldrig fører nogen<br />
vegne.<br />
Lidt sådan må anlægsgartner<br />
Britta Michelsen have følt<br />
det da hun tilbage i begyndelsen<br />
af 1990’erne var kontorbud<br />
hos Jysk Telefonforsyning,<br />
og leverede breve fra den ene<br />
etage til den. ”Man kan jo gå<br />
en hel dag i de gange og aldrig<br />
se dagens lys,” fortæller<br />
18<br />
DE GRØNNE<br />
STJERNESKUD<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> portrætterer i<br />
denne artikelserie prominente<br />
anlægsgartnere i privateanlægsgartnervirksomheder.<br />
Vi prøver at komme<br />
ind under huden på et lille<br />
udsnit af de personer som<br />
har gjort sig bemærket i<br />
den grønne branche og er<br />
med til at drive den frem.<br />
Britta Michelsen da hun henter<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> på banegården,<br />
og vi stævner ud i den solstrålende<br />
århusianske formiddag i<br />
Brittas sorte Citroën Jumper.<br />
Det er ikke sundt at tilbringe<br />
alle de lyse timer blandt kontorstole<br />
og konvolutter når<br />
man som Britta har det bedst i<br />
guds frie natur. Eller i det<br />
mindste på knæ ude i indkørslen<br />
med en stribe brosten eller<br />
en kasse fuld af stauder.<br />
Ikke blevet helt voksne<br />
Ud over lysten til at arbejde<br />
udendørs er det nemlig skabertrangen<br />
der har fået Britta<br />
til at starte sin lille virksomhed.<br />
Både at skabe haveplaner og<br />
designe anlæg og arbejde med<br />
hænderne nede i mulden. Derfor<br />
gætter hun også på at anlægsgartnerfaget<br />
som helhed<br />
er befolket med mennesker<br />
som ikke er blevet helt voksne<br />
endnu. ”Det er det eneste fag,<br />
hvor det er helt legitimt at<br />
Det er kun godt halvandet år siden at Britta Michelsen startede sin egen<br />
virksomhed. Her står hun i Risskov ved det første stykke arbejde hun<br />
lavede som selvstændig: pigstensafgrænsningen og den runde trappe.<br />
man sidder og bygger i sandkassen<br />
på arbejde,” fortæller<br />
hun smilende mens den leasede<br />
og yderst driftsusikre Citroën<br />
vender snuden imod Lystrup<br />
nord for Århus hvor vi lidt<br />
senere skal ud at se to af de<br />
forhaver som Brittas næsten<br />
spritnye virksomhed kaldet<br />
‘Anlægsgartner Britta Michelsen’<br />
har stået for.<br />
Først slår vi dog et smut forbi<br />
STARK hvor Britta skal hente<br />
en omgang belægningssten. Vi<br />
kører nu ud af det hyggelige<br />
Århus og ned til havnen hvor<br />
kystinjen er spækket med kraner,<br />
og MAN-lastbilerne brummer<br />
tungtlastet forbi de store<br />
lagerbygninger.<br />
Ikke krise hos småkunder<br />
Hos STARK er der ikke lige så<br />
travlt som der var på samme<br />
tid sidste år. Slet ikke. På lageret<br />
står kun én mand. Han<br />
hedder Robert og har ikke andet<br />
at lave end at hjælpe os.<br />
Sidste år stod her tre mand.<br />
Sidste år havde de også tre biler<br />
til at køre materialerne ud. I<br />
dag har de reelt set kun én.<br />
På kontoret hvor Britta bestiller<br />
hvad hun skal bruge, er<br />
dog stadig al den latter, jovial<br />
hån og al den tykke, gennemkogte<br />
kaffe man kan ønske<br />
sig. Og Britta har al mulig<br />
grund til smile løs. Hun har<br />
ikke mærket det fjerneste til<br />
krisen, og hun ville ønske at<br />
alle kunne blive enige om<br />
liiige at skubbe julen en måned<br />
eller to så der blev lidt ekstra<br />
tid til at arbejde.<br />
En del af forklaringen er nok<br />
at hun mest arbejder for privatkunder,<br />
og de sten vi er<br />
kommet for at hente, skal da<br />
også omgive et parcelhus i Lystrup.<br />
Det er vigtigt for hende<br />
at de fleste kunder er private,<br />
selv hvis hendes virksomhed<br />
vokser sig større end de 1½ ansatte<br />
som i dag udgør Brittas<br />
medarbejderstab.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
”Alt det der store byggeri,<br />
hvor du skal plante 1.000 løbende<br />
meter bøgehæk eller<br />
lægge 3.000 m 2 belægningssten<br />
har vi ikke noget af. De<br />
der store projekter er tit lidt<br />
upersonlige, så lad endelig<br />
dem der vil lave alt det kilometerarbejde<br />
gøre det hvis de vil.<br />
Jeg vil helst lave små projekter,<br />
haver og renoveringer for privatpersoner,<br />
for så er du med<br />
hele vejen igennem. Det giver<br />
noget helt særligt at lave et<br />
stykke for en familie som du<br />
kan se bliver glade for deres<br />
have. Og når man er på den<br />
slags opgaver, siger man oftere<br />
‘ok, vi arbejder lige en time<br />
mere’. Det gør man ikke hvis<br />
arbejdet bare er en måde at få<br />
råd til at betale regningerne.”<br />
Hjerneløs og giftig fortid<br />
Nu er Britta altså landet på<br />
den rette hylde hvor hun kan<br />
få lov til at føre sine egne idéer<br />
ud i livet med sine egne<br />
hænder. Men hun har absolut<br />
også arbejdet steder hvor det<br />
var kolde kontanter og ikke en<br />
brændende lyst som drev værket.<br />
Eksempelvis da hun arbejdede<br />
på fabrik med at lave de<br />
klassiske fuglekugler i grønt<br />
net for Best Friends. Der fik de<br />
praktisk talt besked på at<br />
lægge hjernen på hylden, inden<br />
de gik ind i fabrikshallen<br />
så hjernen ikke tog skade af<br />
det ensformige arbejde.<br />
”Du skulle selvfølgelig lige<br />
huske at få den med hjem<br />
igen,” fortæller Britta grinende.<br />
Men hun har også prøvet<br />
at arbejde steder hvor det ikke<br />
var hjernen, men selve livet<br />
der var i fare. Det var på et<br />
gartneri i 1992. Dengang hvor<br />
man blot hældte skidtet ud<br />
kloakken hvis indholdet i den<br />
1.000 liters beholder med giftige<br />
kemikalier var blevet blandet<br />
forkert. ”Er du sindssyg noget<br />
svineri, men sådan er det<br />
jo nok ikke mere,” lyder det<br />
fra Britta.<br />
Der skete også ting som ikke<br />
kun var giftige for undergrunden.<br />
Engang var der gået myggelarver<br />
i de lange rækker af<br />
drivhuse med julestjerner, og<br />
så skulle det hele gasses. Det<br />
skete ved at placere én maskine<br />
der pumpede giftgas ud i<br />
drivhuset i nogle minutter.<br />
Derefter skulle Britta eller hendes<br />
kollega ind og flytte maskinen<br />
til det næste drivhus.<br />
”Når den ene havde taget<br />
maske på og var inde at flytte<br />
maskinen, så skulle den anden<br />
stå udenfor og holde øje. Hvis<br />
vedkommende i drivhuset blev<br />
dårlig og faldt om, så galdt det<br />
om at fare ind og trække den<br />
anden ud. Jeg synes, det var<br />
voldsomt,” siger Britta.<br />
Heldigvis havde oplevelserne<br />
på gartneriet ikke skræmt Britta<br />
alt for meget, og fordi hun<br />
havde syntes at det var fedt at<br />
arbejde med planterne, kastede<br />
hun sig ud i at lave have.<br />
Den første som hun kastede<br />
sig over var hendes forældres<br />
lille have i Viby lige syd for Århus.<br />
Den blev endevendt, og<br />
undervejs fandt Britta ud af at<br />
anlægsgartneriet måske var<br />
den rigtige vej for hende.<br />
Datter og mor<br />
Og ligesom mors have var med<br />
til at starte det hele, så er mor<br />
faktisk en del af firmaet An-<br />
lægsgartner Britta Michelsen i<br />
dag. Normalt i anlægsgartnerbranchen<br />
og i de fleste håndværksfag,<br />
med blomsterbinderne<br />
og frisørerne som undtagelser,<br />
er det mændene der<br />
ejer virksomhederne og deres<br />
sønner som efterfølger dem.<br />
Sådan er det ikke hos Britta<br />
der ud over at være en af de få<br />
selvstændige kvindelige anlægsgartnere,<br />
også har vendt<br />
bøtten rundt denne sommer<br />
og ansat sin mor. Nu går mor<br />
Nanna rundt og lærer at bygge<br />
bund op og slæbe belægningssten.<br />
Men hvordan er det<br />
så at arbejde sammen med sin<br />
mor og kommandere hende<br />
rundt på byggepladsen?<br />
”Vi har valgt at sige at hun<br />
er ansat på lige vilkår med enhver<br />
anden medarbejder, for<br />
ellers går der måske lidt for<br />
meget mor-datter i den, og<br />
som mor kan man jo ikke have<br />
sin datter rendende rundt og<br />
fortælle hvordan tingene skal<br />
gøres, men det kan arbejdsgiveren<br />
godt,” siger Britta.<br />
Hendes mor tæller dog kun<br />
som en halv ansat da hun arbejder<br />
20 timer. Ud over de to<br />
gange Michelsen tæller Anlægsgartner<br />
Britta Michelsen<br />
også Ella og til sammen udgør<br />
de altså 2 ½ yderst arbejdsomme<br />
kvinder.<br />
De satans SF-sten<br />
Vi kører ind på en benzintank<br />
for at få en kop kaffe og en<br />
berliner. Overfor ligger en lille<br />
bygning som mirakuløst formår<br />
at rumme både Frisør Lulu,<br />
Lystrup Marked, Pizza Ekstra<br />
og Allans Auto på sine få<br />
kvadratmeter. Under bilen ligger<br />
en af Brittas kæpheste. En<br />
uskøn belægning af SF-sten.<br />
Den og knækflisen er så uklædelige<br />
at Britta næsten bliver<br />
bleg i hovedet når hun taler<br />
om dem. Men det er dog ikke<br />
I Lystrup på Norddjurs ligger to villaer, hvis forhaver begge er udført af Britta Michelsen. Her er hun på vej for<br />
at vise journalisten en af de små, lilla blomster fra bunddækkeplanten vinke, som står blandt pampasgræsset<br />
og laurbærkirsebær og horsta. I den bagerste forhave hersker herregårdsstenene.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 19
den belægningssten vi taler<br />
mest om på denne tur. Den<br />
ære tilfalder herregårdsstenen.<br />
Forældrenes have, hvor Britta<br />
Michelsen anlægsgartnerdebuterede,<br />
var før ejet af et ældre<br />
ægtepar som åbenbart var<br />
voldsomt forelskede i blomsterløg.<br />
De var gravet ned<br />
overalt, hundrede og atter<br />
hundrede. Arbejdet gik fint,<br />
bedene blev ordnet og en<br />
blomsterløgfri græsplæne blev<br />
oprettet, men så blev hendes<br />
mor enig med sig selv om at<br />
nu skulle der sten over det hele,<br />
og nu hersker herregårdsstenene.<br />
Faktisk er hun også i<br />
gang med at lægge herregårdssten<br />
i forhaven på et hus<br />
i Lystup lige nord for Århus.<br />
Men hvad er der egentlig galt<br />
med herregårdssten?<br />
Britta sukker. ”I grunden ingenting.<br />
Den er jo fin, den er<br />
taknemmelig, og du kan lave<br />
virkeligt mange ting med den.<br />
Men alle de andre husejere får<br />
jo også herregårdssten, og det<br />
skal vel ikke være som i halvfjerdserne<br />
hvor alle skulle have<br />
knækflisemur og SF-sten. Nu<br />
må man gerne skille sig ud, og<br />
det er jo heller ikke fedt, når<br />
man ikke kan kende forskel på<br />
sin egen indgang og naboens,<br />
og man er nødt til at kigge på<br />
postkassen for at se, hvor man<br />
bor,” forklarer Britta der udstøder<br />
nogle utilfredse lyde, da<br />
hun nævner SF-stenene. Noget<br />
i retning af ‘adw’ og ‘yuk’.<br />
Sønnen i mors fodspor<br />
SF-sten skal man nok ikke regne<br />
med at finde i hendes have<br />
der ligger på Djurs sammen<br />
med det hus hun købte i 2005<br />
sammen med sin kæreste Birgitte.<br />
Her bor også Brittas søn<br />
Mads der bliver 10 år til februar,<br />
og anlægsgartneren i ham<br />
er allerede ved at vågne op til<br />
dåd. Han vil altid med ud at<br />
købe blomster og planter som<br />
han så hjælper med at bære.<br />
Sidste sommer fik han lov til<br />
at komme med ud på en opgave<br />
for at hjælpe med - hvad<br />
ellers, herregårdsstenene. Der<br />
havde han fået små arbejdsbukser,<br />
overalls og t-shirt, alt<br />
sammen med logo og i Anlægsgartner<br />
Britta Michelsens<br />
sorte firmafarve. Han ville endda<br />
have skrevet sit navn på<br />
tommestokken, og da skolelæreren<br />
efter sommerferien som<br />
altid bad eleverne om at lave<br />
20<br />
en stil om hvad de lavede i<br />
sommerferien, så var det anlægsgartnerarbejdet<br />
han skrev<br />
om. ”Kan jeg ikke slippe for at<br />
komme i skole så jeg kan tage<br />
med på arbejde?” Sådan spørger<br />
han, forklarer Britta.<br />
Om ikke andet kunne hun<br />
måske få ham til at hjælpe<br />
med haven derhjemme, for<br />
Britta lever op til fordommen<br />
om at anlægsgartneren tit har<br />
den grimmeste have.<br />
”Derhjemme har vi fået rømmet<br />
cirka 15 centimeter mos<br />
af, for en dag tog jeg minigraveren<br />
med hjem, og så er jeg<br />
begyndt at lave surbundsbede,<br />
og så er jeg ikke rigtigt kommet<br />
videre. Nu siger jeg til folk<br />
der skal hjem til os at de bare<br />
skal se efter huset med den<br />
grimme forhave,” forklarer<br />
Britta. Igen skinner hendes lattermilde<br />
væsen igennem.<br />
Tillid skal gå begge veje<br />
Rent personligt er det ikke<br />
svært at forstå hvorfor flere af<br />
Brittas privatkunder har fortalt<br />
hende at hun blev valgt fordi<br />
de havde mere tillid til hende.<br />
Også selv om større konkurrenter<br />
havde givet billigere tilbud.<br />
Hun mener selv at det<br />
skyldes at kunderne kunne<br />
mærke at hun brændte mere<br />
for det. Som hun siger: for<br />
hende er anlægsgartnerarbejdet<br />
nemlig meget mere end<br />
bare en måde at få mad på<br />
bordet på. Men det er ikke<br />
kun kunden som skal have tillid<br />
til anlægsgartneren.<br />
”Man hører tit om de her<br />
forfærdelige håndværkere,<br />
men der er lige så mange forfærdelige<br />
kunder, og det skal<br />
man lige have luret som nystartet.<br />
Man skal lige fornemme<br />
om de er lidt lurvede i kanten.<br />
Hvad for en bil har de for<br />
eksempel? Er det noget gammelt<br />
lort, eller er det nye biler?<br />
Nogle gang er dem der har<br />
styr på det med villa, Volvo og<br />
vovhund, faktisk dem der er de<br />
dårligeste betalere. Bortset fra<br />
kommunerne naturligvis,” siger<br />
Britta der dog ikke for alvor<br />
er blevet brændt af af dårlige<br />
betalere endnu.<br />
Kassekredit og Bagger<br />
Alle virksomheders succes afhænger<br />
af om kunderne beta-<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
ler og helst til tiden, men for<br />
den nystartede er kniven virkelig<br />
for struben, og i disse tider<br />
er bankerne hurtige til at<br />
smække kassen i. Da vi begynder<br />
at tale om økonomien, råder<br />
Britta derfor folk til ikke at<br />
tage penge med på arbejde.<br />
”Som lille virksomhed er det<br />
ikke altid let at få banken til at<br />
makke ret. Lige nu kan man<br />
godt mærke at bankerne ikke<br />
er så samarbejdsvillige, men<br />
derfor kan det også gøre mig<br />
lidt harm at vi andre skal tigge<br />
og bede for at få forhøjet vores<br />
kassekredit, mens ham<br />
Stein Bagger kan låne hundreder<br />
af millioner uden sikkerhed.<br />
Hos mig kan de sgu da<br />
bare tage mine maskiner og<br />
materialer hvis det går galt,<br />
En kvinde og hendes bil.<br />
Britta Michelsens Citroën Jumper<br />
2.2 HDi har være til reparation 15<br />
gange siden hun leasede den i<br />
april 2007 med alt fra defekt elektronik<br />
til løse bagdøre og sammenfaldne<br />
dyser. ”Man skulle tro,<br />
at det var en bil fra krigens tid,”<br />
fortæller Britta der kørte i en<br />
Toyota Carina i hendes første måned<br />
som selvstændig.<br />
men ham krævede de ingen<br />
sikkerhed for,” lyder det fra<br />
Britta der alligevel glæder sig<br />
meget til at se dette årsregnskab,<br />
for 2008 var hendes første<br />
hele år som selvstændig.<br />
Læretiden inden springet<br />
Inden det kom så langt, arbejdede<br />
Britta i ni år hos anlægsgartnervirksomheder<br />
før hun<br />
sprang ud som selvstændig.<br />
Det begyndte i februar 1998.<br />
Her startede Britta som ufaglært<br />
hos Anlægsgartner H.<br />
Hoffmann i Risskov hvor hun<br />
mest var beskæftiget med vedligeholdelse.<br />
I de følgende år brugte hun<br />
vinterperioden på at tage<br />
AMU-kurser i anlægsgartneri,<br />
og i marts 2003 fik hun tilbudt<br />
job hos Anlægsgartner & Brolægger<br />
Per Jørgensen i Hjortshøj<br />
hvor den mest stod på<br />
etablering af nyanlæg. Disse<br />
vintre brugte hun på at tage<br />
kursus 1 og 2 i ‘Projektering og<br />
Havetegning’ før hun i 2006<br />
begyndte at undervise i planteliv,<br />
økologi og miljø samt<br />
basiskursus på AMU-linien på<br />
det nuværnede Jordbrugets<br />
Unddannelsescenter i Beder.<br />
Her fik hun kontakten til Ellen<br />
der siden skulle blive hendes<br />
første medarbejder, men også<br />
mange af kollegerne fra tiden<br />
hos Hoffmann og Per Jørgensen<br />
har hun stadig kontakt til.<br />
Flere af dem er også blevet<br />
selvstændige, og dem trækker<br />
hun gladeligt på.<br />
”Hvis jeg lige skal have fældet<br />
et træ, så ringer jeg bare,<br />
og så kommer Claus. Det er en<br />
gammel kollega fra Hoffmann.<br />
Han er uddannet topkapper,<br />
og så skal jeg ikke kunne det<br />
hele,” fortæller Britta.<br />
Opgaven som fik hende til<br />
at tage springet fra lønmodtager<br />
til selvstændig, står stadig<br />
som den mest interessante indtil<br />
videre. Den kom fra en veninde<br />
i Risskov ved Århus som<br />
sagde at hun gerne ville have<br />
gjort noget ved sin forhave.<br />
Derefter spurgte veninden om<br />
Britta ville lave opgaven selv,<br />
eller om det firma Britta var<br />
ansat i på det tidspunkt, skulle<br />
have projektet. Britta tænkte i<br />
et par dage før hun sprang ud<br />
i det og sagde ja. Det var bl.a.<br />
en granittrappe op til hoveddøren<br />
og ny belægning af piksten.<br />
”Det var den første faktura<br />
jeg sendte ud, og den<br />
BRITTAS RÅD TIL NYE SELVSTÆNDIGE<br />
Britta Michelsen startede som selvstændig i april 2007. Her<br />
er nogle af de råd som hun har til nystartede anlægsgartnere<br />
og dem der går og overvejer at blive selvstændige.<br />
■ Tag flere små opgaver i stedet for at satse på én stor. Man<br />
går død i store projekter hvis man kun er sig selv. Desuden<br />
vil den skrøbelige økonomi som nystartet være i større risiko,<br />
hvis den er bundet op på ét projekt. Små opgaver til at<br />
begynde med giver også mulighed for at få indarbejdet de<br />
rigtige rutiner inden du kaster dig over større projekter.<br />
■ Find ud af hvordan du arbejder bedst. Tingene skal langt fra<br />
altid gøres som på din tidligere arbejdsplads eller læreplads.<br />
■ Pas på med kommunerne. De er notorisk dårlige betalere og<br />
reagerer ofte ikke på rykkere. Sørg for at der er plads i økonomien<br />
hvis du ikke har en personlig kontakt i kommunen.<br />
■ Sørg for at være medlem af en arbejdsgiverorganisation så<br />
man kan få juridisk bistand, for der er mange faldgruber.<br />
■ Sats på en god hjemmeside frem for at betale for annoncer<br />
på internetsider du ikke anede eksisterede.<br />
blev betalt til tiden, og det var<br />
fedt,” fortæller Britta med eftertryk.<br />
Bilen er en molbohistorie<br />
Hele interviewet er foregået i<br />
varevognen, den nystartede<br />
anlægsgartners trofaste ganger.<br />
Vi har kørt i den. Vi har<br />
spist berlinere fra benzintanken<br />
i den, og spist de pebernødder<br />
som Britta havde i den<br />
i forvejen. Vi har også drukket<br />
kaffe i den. Undertegnede har.<br />
Britta er på ‘cola-vognen’.<br />
Og i al den tid er bilen slet<br />
ikke brudt sammen. Det kan<br />
lyde som rent svineheld når<br />
man hører Britta fortælle om<br />
hendes sorte Citroën Jumper.<br />
På lidt over 1½ år har den været<br />
på værkstedet 17 gange,<br />
hvoraf de to var serviceeftersyn.<br />
Og det er uden at Britta<br />
har været involveret i et eneste<br />
uheld. Britta sidder desværre<br />
med en leasingaftale på fem<br />
år, og det er hun mildest talt<br />
ikke tilfreds med, for man kan<br />
jo snildt forestille sig hvordan<br />
den kommer til at opføre sig i<br />
løbet af de næste 3½ år.<br />
”Man leaser da en bil for at<br />
slippe for alle problemerne,<br />
men jeg kan jo klage fra nu af,<br />
og indtil der er gået fem år,”<br />
siger Britta opgivende.<br />
Savner ikke kraftkarl<br />
Undertegnede bliver også<br />
nødt til at spørge om Britta<br />
havde tænkt sig at ansætte en<br />
mand næste gang firmaet skal<br />
udvides, og Britta er absolut<br />
ikke afvisende over for tanken.<br />
Det er dog ikke fordi hun og<br />
hendes kvindelige ansatte<br />
mangler en kraftkarl til at løfte<br />
omkring med tingene.<br />
”Det er mere fordi at man<br />
måske kommer lidt hurtigere<br />
over tingene med en mandlig<br />
ansat. Vi kvinder vi pussenusser<br />
måske lidt for meget omkring<br />
arbejdet. Det skal gøres<br />
færdigt, og der skal fejes og<br />
ryddes op, men derudover siger<br />
vi tit: Vi skal også liige gøre<br />
dit, og vi må hellere også lige<br />
ordne dat. Der er en fyr nok<br />
bedre til at skære igennem og<br />
sige: Det er det her der er blevet<br />
betalt for, og det er det<br />
her der bliver lavet. Slut, færdig,<br />
finito,” siger Britta.<br />
Men hvis den mindre fysiske<br />
råstyrke ikke er et problem i<br />
forhold til at være anlægsgartner<br />
hvorfor er der så så få kvinder<br />
der har deres egen anlægsgartnervirksomhed?<br />
”Måske bliver de kvindelige<br />
anlægsgartnere ved med at<br />
være lønmodtagere på grund<br />
af de trygge rammer, for du<br />
ved jo hvad du har, men du<br />
ved ikke hvad morgendagen<br />
bringer hvis du er selvstændig.<br />
Faktisk er Lis Mikkelsen den<br />
eneste selvstændige kvinde anlægsgartner,<br />
jeg lige kan komme<br />
på,” lyder det fra Britta der<br />
absolut ikke fremstår som en<br />
repræsentant for noget svagt<br />
køn. Desuden har hun engang<br />
banket organisationskonsulenten<br />
i Danske Anlægsgartnere,<br />
Torben Lantau, i bowling, og<br />
han er altså stor, skulle vi hilse<br />
og sige. ❏<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 21
Gammel gadejord<br />
i juridisk tomrum<br />
Siden landsbyfællesskabets<br />
tid har der været gadejord<br />
og anden fællesjord der aldrig<br />
blev udskiftet. Den ligger<br />
- tit uden afklaret ejendomsret<br />
- som et juridisk<br />
fortidslevn i landsbyerne og<br />
kan som sådan give problemer<br />
når kommunen f.eks.<br />
skal forholde sig til matrikler<br />
og private fællesveje på<br />
gadejord, skriver jurist René<br />
Aggersbjerg fra Landinspektørfirmaet<br />
LE34 i Dansk Vejtidsskrift<br />
(11/2008).<br />
Det juridiske grundlag for<br />
ophævelsen af landsbyfællesskabet<br />
var Forordningen<br />
om Jordfællesskabets Ophævelse<br />
af 23. april 1781.<br />
Den fritog gadejorden - den<br />
fælles jord inde i landsbyen<br />
med gadeekæret - men også<br />
grusgrave, søer, vandinger<br />
mv. Senere har bylaug i<br />
flere tilfælde håndhævet<br />
ejendomsretten til den fælles<br />
jord. I andre tilfælde er<br />
den administreret af kommunen<br />
der dog ikke kan<br />
disponere retsligt over den.<br />
En delvis afklaring kom<br />
med udstykningsloven i<br />
1990. §46: „Et areal der før<br />
forordningen af 23. april<br />
1781 om Jordfællesskabets<br />
Ophævelse var til fælles<br />
brug for samtlige bymænd<br />
eller hartkornsejere, og som<br />
til stadighed har vært registreret<br />
i matriklen som et<br />
areal til denne brug, anses<br />
for at tilhøre vedkommende<br />
kommune, med mindre andre<br />
godtgør at have ejendomsret<br />
til arealet.“Det betød<br />
dog ikke at gadejorden<br />
nu er kommunens. Men<br />
kommunen kan få den gennem<br />
en ansøgning til Tinglysningsretten<br />
og en tinglysningssag<br />
der bl.a. tager stilling<br />
til hævdsspørgsmål.<br />
Når kommunen ejer jorden<br />
kan den disponere retsligt<br />
over den. F.eks. sælge<br />
jorden. Og administrere smidigt<br />
i vejspørgsmål, f.eks.<br />
når der skal etableres privat<br />
fællesvej på arealet, og ejeren<br />
skal inddrages i bl.a.<br />
partshøringer. Med ejerskabet<br />
følger brugs- og servitutrettigheder<br />
dog med. sh<br />
22<br />
PÅ KONGELIG TALEFOD<br />
Under et tv-interveiw i 1986 blev<br />
den engelske Prins Charles spurgt<br />
om sine havevaner. ”Jeg kommer<br />
bare i haven og taler med planterne,<br />
det er virkelig meget vigtigt<br />
at tale med dem. De reagerer,”<br />
svarede han. Denne udtalelse blev<br />
latterliggjort i mange år efter. Det<br />
samme skete da den hollandske<br />
prinsesse Irene van Lippe-Biesterfeld<br />
i sin bog ‘Dialog with Naturen’<br />
fra 1997 skrev at hun talte<br />
med træerne. Foto: Daily Mail.<br />
Tal ikke med<br />
din plante<br />
RÅB<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
et interview i 1986 afslørede<br />
Englands Prince Charles at<br />
han talte med sine planter, og<br />
at de reagerede på hans ord.<br />
Det blev han hånet for i årevis<br />
i den engelske formiddagspresse.<br />
Den dag i dag vil de fleste<br />
nok ryste lidt på hovedet<br />
hvis de opdager en der taler<br />
sødt til en af sine spirende venner.<br />
Men noget er der alligevel<br />
om snakken. På Penn State<br />
University er lederen af afdeling<br />
for horticulture, Rich Marini<br />
ikke i tvivl.<br />
”Der er bevis på at planter<br />
reagerer på lyd. Faktisk reagerer<br />
planter hele tiden på stimuli<br />
fra omgivelserne, for evnen<br />
til at reagere er af afgørende<br />
betydning for at overleve.<br />
Vind eller vibrationer vil give<br />
forandringer i plantens vækst,<br />
og da lyd jo grundlæggende<br />
er vibrationer, er det mit gæt<br />
at denne vibration skaber en<br />
reaktion hos planten. Planter<br />
der bliver udsat for vind, producerer<br />
eksempelvis et væksthæmmende<br />
hormon kaldet<br />
ethylen der får planten til at<br />
blive lavere og have tykkere<br />
stængler,” siger Rich Marini.<br />
Til gengæld afviser han den<br />
teori at vores udåndingslufts<br />
indhold af 5% kultveilte skulle<br />
have en positiv effekt på plantens<br />
vækst. ”Niveauet af CO2 påvirker ganske viste plantens<br />
fotosyntese, men folk ville være<br />
nødt til at tale med den enkelte<br />
plante i flere timer om<br />
dagen for at skabe øget<br />
vækst,” forklarer Rich Marini.<br />
At lydens vibrationer kan påvirke<br />
en plantes vækst underbygges<br />
af en undersøgelse offentliggjort<br />
i tidsskriftet Nature<br />
i 2007 af forskere fra Sydkoreas<br />
National Institute of<br />
Agricultural Biotechnology.<br />
Her viste det sig at to af de gener<br />
- kaldet rbcS og Ald - som<br />
afgør en plantes reaktion på<br />
lys, blev aktiveret der blev spillet<br />
musik på over 70 decibel.<br />
Det er højere end niveauet<br />
for normal tale, men måske er<br />
det alligevel ikke højt nok. En<br />
canadisk afhandling viste at<br />
musikken skulle helt op på 92<br />
decibel for at der var nogen<br />
effekt på planten. Den tilladte<br />
grænse for støj på arbejdspladser<br />
herhjemme er 85 decibel,<br />
så der skal råbes igennem.<br />
Spørgsmålet har også tiltrukket<br />
mange uvidenskabelige<br />
analyser og forsøg i tidens løb.<br />
Allerede i 1848 udgav den tyske<br />
professor og psykolog Gustav<br />
Theodor Fechner bogen<br />
‘Nanna eller om planternes<br />
sjæleliv’ hvor han præsenterede<br />
den teori at planter havde<br />
gavn af menneskelig samtale.<br />
Ketchupgiganten Heinz er<br />
for tiden i gang med et forsøg,<br />
hvor alle kan skrive en besked<br />
som en computer bagefter læser<br />
op for en tomatplante.<br />
Der er dog kun én testplante<br />
og én kontrolplante. Se selv på<br />
www.talktotheplant.com. En<br />
engelsk landmand satte hovedtelefoner<br />
med beroligende<br />
musik på en lille tomat. Den<br />
blev 2 kg stor. Hmm.<br />
Programmet Myth Busters<br />
på Discovery Channel har testet<br />
tesen ‘det hjælper at tale<br />
med sine planter’. Fem grupper<br />
af planter blev placeret i<br />
fem drivhuse hvor alle faktorer<br />
bortset fra lyden var ens. En<br />
gruppe blev sat i tavshed, en<br />
blev talt til roligt og kærligt,<br />
en fik det ene møgfald efter<br />
det andet, en hørte klassisk<br />
musik og en hørte heavy metal.<br />
Efter fire uger var der næsten<br />
ingen forskel i planternes<br />
vægt. Planterne som havde<br />
hørt heavy metal vejede dog<br />
mest, mens planterne i stilhed<br />
vejede mindst. Myteknuserne<br />
kunne dog hverken afvise eller<br />
bekræfte tesen.<br />
Hverken musik eller kælne<br />
ord kan erstatte lys, vand eller<br />
næring, men lyden kan måske<br />
gøre en lille forskel. Især med<br />
fuld volumen på anlægget og<br />
lungerne. Det gælder også hvis<br />
du skulle få fingrene i LP’en<br />
‘Music to Grow Plants By’ som<br />
blev indspillet i 1970 af tandlægen<br />
George Milstein. ❏<br />
KILDER<br />
www.talktotheplant.com<br />
www.dailymail.co.uk<br />
www.rps.psu.edu<br />
www.jerrybaker.com<br />
www.home-herb-garden.com<br />
www.sunnygardens.com<br />
http://connect.bioneers.org/<br />
Mythbusters nr 23 på Discovery<br />
Channel<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Plastelementer fyldt med betonsten og græstørv.<br />
Nu mangler kun 1000<br />
tankstationer at blive renset<br />
Oprydningen af jordforurening på 10.000<br />
nedlagte benzinstationer er snart færdig, oplyser<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen. <strong>Miljø</strong>puljerådet har afsat<br />
midler til at de sidste 1000 sager med undersøgelse<br />
og oprydning på nedlagte benzinstationer,<br />
kan sættes i gang. Ordningens sigte<br />
er dels det miljømæssige at beskytte<br />
grundvandet, dels det sundhedsmæssige at<br />
beskytte dem der bor hvor der før lå benzinstationer.<br />
Oprydningen blev etableret i 1992<br />
på <strong>Miljø</strong>styrelsens og oliebranchens initiativ.<br />
Siden er der brugt 1,7 mia. kr. på oprydningen<br />
der administreres af Oliebranchens <strong>Miljø</strong>pulje<br />
og betales over benzinprisen.<br />
Færdige elementer med præfabrikeret græs lige til<br />
at lægge ned i indkørslen eller på parkeringspladsen.<br />
Det er nyeste tiltag fra Skandinavisk Byggeplast<br />
som forhandler de tyske TTE-gitterelementer<br />
af genbrugsplast. Det er kvadratiske elementer på<br />
en halv meter med 25 huller som fyldes med jord<br />
eller sten - og nu også med græstørv fra en dansk<br />
rullegræsproducent. Elementerne kan armere parkeringspladser<br />
med blot 3-5 cm grus under - hvis<br />
køretøjerne kun er op til 3 tons. Derfor kan græssets<br />
rødder let få fat i jorden nedenunder. En anden<br />
fordel ved systemet er at regnvandet kan sive<br />
gennem belægningen. Armeringen leveres på paller<br />
med 20 eller 40 m2 Plastelementer til græsarmering<br />
. www.genbrugsplast.dk.<br />
Punktgødning<br />
lægges under jorden<br />
Redskaber til punktgødskning lægger<br />
gødningen oven på jorden, men den<br />
norske Dybgødsker fra Bjørnrud &<br />
Arnestad udlægger kunstgødningen<br />
12-15 cm nede i jorden og under eventuelt<br />
dækmateriale. Ifølge tests udført<br />
af Bioforsk i Norge spares 25-50%<br />
gødning, bl.a. fordi gødningen ikke<br />
skylles væk, og fordi ukrudtet får mindre<br />
gavn af gødningen. Desuden bliver<br />
gødningen straks tilgængelig<br />
fordi den opløses i jordvæsken. Dansk<br />
forhandler er Skovkontor A/S,<br />
www.dansk-skovkontor.dk.<br />
GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer<br />
Gælder det<br />
græspleje til de<br />
større områder, så<br />
er GreenLine det<br />
sikre valg!<br />
Bl.a. VertiFlex<br />
VF250 til<br />
vertikalskæring og<br />
opsamling, og<br />
Combi-Traileren<br />
også til<br />
vertikalskæring<br />
samt græsklipning,<br />
opsamling m.m.<br />
ParkLand Maskinfabrik A/S<br />
(Spragelse Maskinfabrik A/S)<br />
Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle • Tlf. 57642105 • Fax 57642116 • www.parkland.dk • parkland@parkland.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 23
Vist kan det nytte<br />
Samarbejde er den eneste mulighed for at udvikle den grønne sektor. Derfor sidder<br />
Erik Lund-Andersen i planteskoleejerforeningens bestyrelse. Nu som for 35 år siden.<br />
Af Arne Kronborg<br />
I<br />
begyndelsen af oktober sidste<br />
år fik Erik Lund-Andersens<br />
Planteskole i Gørlev mellem<br />
Korsør og Kalundborg ny<br />
hjemmeside. Her kan man i<br />
firmaprofilen blandt andet<br />
læse at virksomheden er en af<br />
landets ældste og største en<br />
gros planteskoler, og at:<br />
„Virksomheden deltager i<br />
flere forskellige aktiviteter inden<br />
for branchen. Vi føler os<br />
forpligtet til at være med, for<br />
at gøre vores erhverv til et aktiv<br />
der stabilt udvikler sig i en<br />
positiv retning. Eksempelvis:<br />
Dansk Planteskoleejerforening,<br />
Have og Landskabsudstillingen,<br />
Have og Landskabsrådet,<br />
Det faglige udvalg for uddannelse,<br />
Gartneri, Land- og Skov-<br />
24<br />
brugets Arbejdsgiverforening,<br />
Flora Info.“<br />
Vi lader den lige stå et øjeblik<br />
som de siger i fjernsynet:<br />
Forpligtet… gøre vores erhverv<br />
til et aktiv… stabilt udvikler… i<br />
positiv retning. På hvor mange<br />
andre danske planteskolers<br />
hjemmeside finder man sådan<br />
en erklæring eller en der bare<br />
ligner? Ingen så vidt vides.<br />
Man kan roligt tage den alvorligt.<br />
Han mener hvert et<br />
ord, Erik Lund-Andersen. Hans<br />
virksomhed var seks-syv år, da<br />
han første gang kom i planteskoleejerforeningensbestyrelse,<br />
og efter en lille pause<br />
sidder han der igen. Foruden<br />
alle de andre nævnte aktiviteter,<br />
foruden dem han ikke<br />
nævner, en årrække i kommunalpolitik<br />
for eksempel. Foruden<br />
planteskolen, ikke at forglemme.<br />
Han er med her og der fordi<br />
han helt ind i sit inderste er<br />
overbevist om at den grønne<br />
sektor i Danmark - planteskoler,<br />
anlægsgartnere, landskabsarkitekter,<br />
forskning, undervisning<br />
og vejledning - kun<br />
kan udvikle sig gennem samarbejde.<br />
Og overbevist om at<br />
den skal udvikle sig for at overleve.<br />
„Alle siger at vi skal udvikle<br />
os, at stilstand er tilbagegang.<br />
Men det er vist ikke alle der<br />
har erkendt hvad det indebærer,“<br />
siger han venligt og uden<br />
undertone. „Når man ser regn-<br />
skaberne fra de store planteskoler<br />
herhjemme, er der ikke<br />
det overskud der er nødvendigt<br />
for en nogenlunde konsolidering,<br />
endsige udvikling.<br />
End ikke de store kan gøre det<br />
alene. Der er kun én vej: at<br />
gøre det sammen.“<br />
Det kan lade sig gøre<br />
Derfor er han begejstret for<br />
blandt andet udstillingen Have<br />
og Landskab der holdes hvert<br />
andet år på CEU Selandia i Slagelse<br />
og arrangeres af Danske<br />
Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening,Maskinleverandørerne<br />
Park og Vej samt<br />
Skov og Landskab ved Københavns<br />
Universitet.<br />
„Her får vi virkelig gjort op-<br />
Lund-Andersens Planteskole rummer mark efter mark med allétræer, store træer i mange arter og sorter til snart sagt ethvert formål.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Nogle producenter venter en større efterspørgsel på frugttræer med<br />
gennemgående stamme - store frugttræer - nu da villagrundene igen er<br />
blevet større. Lund-Andersen har produceret dem hele tiden og er<br />
leveringsdygtig.<br />
mærksom på faget. Man kan<br />
mærke at alle er klar over hvor<br />
vigtigt det er. Alle lægger sig i<br />
selen for at lave noget godt,<br />
og så fyrer vi det hele af på tre<br />
dage, næste gang 26.-28. august<br />
2009. Have og Landskab<br />
viser at vi kan få noget op at<br />
stå i fællesskab. Men der er<br />
brug for meget mere fællesskab<br />
til mange andre opgaver,“<br />
siger han.<br />
Flere Dafo-nyheder<br />
I den sammenhæng har han<br />
‘bemærket’, siger han, Henrik<br />
Christensen, Gunnar Christensens<br />
Planteskole, ‘lille vittighed’<br />
i artiklen ‘Næste år tæller<br />
ikke’ (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2008) om<br />
at han ikke ved hvad han skal<br />
svare, når hans hustru Lone<br />
Christensen spørger hvad han<br />
får for kontingentet til Dafoklubben.<br />
Fordi der de senere<br />
år ikke er kommet plantenyheder<br />
ud af arbejdet.<br />
„Der er ikke kommet det antal<br />
nyheder vi havde håbet på,<br />
det er korrekt,“ erkender Erik<br />
Lund-Andersen. „Det må vi gøre<br />
noget ved og ikke bare give<br />
op. Klubbens bestyrelse har<br />
uddelegeret ansvarsområderne<br />
mellem medlemmerne for<br />
at få mere dynamik i bestyrelsen.<br />
Alle ved nu hvem der er<br />
ankermand for hvad, og alle er<br />
enige om at arbejdet med<br />
plantenyheder skal styrkes.“<br />
„Men har det knebet med<br />
nyhederne, har Henrik Chri-<br />
VÆKSTPUNKTER Dagspressens meddelelser om<br />
planteskoler der lukker eller sælger jorden fra og fortsætter<br />
som havecentre, kan efterlade det indtryk at dansk planteproduktion<br />
er under afvikling. Det er dog ikke tilfældet.<br />
Uden for dagspressens bevågenhed findes mange planteskoler<br />
der ikke bare overlever, men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> besøger i<br />
denne artikelserie nogle af dem.<br />
stensens planteskole - en af<br />
landets flotteste og mest seriøse<br />
planterskoler - fået så meget<br />
andet for kontingentet,“<br />
mener Lund-Andersen.<br />
Han nævner arbejdet med<br />
dronningebusk som et eksempel.<br />
En populær busk i haver<br />
og anlæg, men tidligere en<br />
meget dyr busk fordi kun få<br />
stiklinger satte rod. Gennem<br />
Dafo-arbejdet blev planterne<br />
renset for virus, og så kunne<br />
de sætte rod så de kunne produceres<br />
lige så rationelt som<br />
andre prydhuske. Der blev udvalgt<br />
en sort, ’Syvdal’, der er<br />
en lidt mindre busk end de<br />
gamle i handelen, og som passer<br />
bedre til de små haver.<br />
„Desuden fik vi ryddet op i<br />
sortimentet så vi nu har én sort<br />
der kan sælges i hele landet i<br />
stedet for en masse forskellige<br />
planter under samme navn.<br />
Orden så vi ved hvad vi taler<br />
om,“ pointerer Erik Lund-Andersen<br />
og tilføjer:<br />
„Alt dette har Henrik Christensen<br />
fået. Og andre med<br />
ham. En langt mere lønsom<br />
produktion af en populær<br />
busk. Og sunde planter. Ingen<br />
er jo interesseret i at have en<br />
masse skidt stående - eller<br />
sende det rundt i landet. Og<br />
dronningebusken er bare et<br />
eksempel. Dafo-arbejdet skal<br />
blive bedre, det er ingen uenige<br />
i. Men vi må stå sammen<br />
om at gøre det bedre, ellers<br />
bliver det ingen ting til,“ konstaterer<br />
Lund-Andersen.<br />
Nu falder hammeren<br />
Om flere af de ting han slås for<br />
- sammenhold og samarbejde,<br />
reel konkurrence og ikke bare<br />
underbud - kan man sige at de<br />
har været diskuteret i 10 og 20<br />
år eller flere uden at der er<br />
sket meget. Men det betyder i<br />
Lund-Andersens terminologi<br />
ikke at det ikke kan lade sig<br />
gøre eller ikke er værd at røre<br />
ved. Det betyder bare at her er<br />
der arbejde at gøre.<br />
Men glæden er tydelig da<br />
han lægger en lille fire-sidet<br />
tryksag på bordet: Vedtægter<br />
for Ankenævn for Planteskoler.<br />
„De er vedtaget. Så nåede<br />
vi så langt,“ siger han. Underforstået:<br />
Vist kan det nytte.<br />
Men det siger han ikke, lige<br />
som han ikke nævner hvor<br />
længe den sag har været diskuteret.<br />
„Vi ved hvem vi gerne<br />
vil have til at sidde i ankenævnet,<br />
men vi har ikke alle aftaler<br />
klar med de pågældende. Når<br />
det sker, er vi klar. Så falder<br />
hammeren.“<br />
„Ankenævnet bygger på de<br />
Planter skal jo ikke bare leveres i god kvalitet og til aftalt tid. De skal<br />
også være pakket i den orden som anlægsgartnerne eller entreprenørerne<br />
skal bruge dem i. Planteskolen overtog for mange år siden et antal<br />
kølecontainere fra et mejeri og bruger dem til planteleveringer.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 25
egler alle kender, og som har<br />
været gældende i mange år.<br />
Deri er ikke noget nyt. Det nye<br />
er at der kommer en instans<br />
der skal sikre at det får konsekvenser<br />
når reglerne ikke bliver<br />
holdt. Mærkbare konsekvenser<br />
som vil holde antallet<br />
af gentagelser nede,“ siger<br />
han.<br />
Gaden skal plantes til<br />
Også en anden af hans mange<br />
og mangeårige mærkesager<br />
mærker medvind, mener han.<br />
Emnet er: flere planter i byerne.<br />
Det er lige før han jubler<br />
over at Ritt Bjerregaard og<br />
Klaus Bondam har lukket Nørrebrogade<br />
i København for biltrafik<br />
- foreløbig som et forsøg.<br />
Og at politikerne i Odense<br />
er langt fremme i deres snak<br />
om at gøre noget tilsvarende i<br />
deres midtby.<br />
„Men det er jo kun begyndelsen,“<br />
siger han. „Nørrebrogade<br />
skal da plantes til nu, da<br />
bilerne er væk.“ Helst så han<br />
bykernerne omdannet til grønne<br />
områder, store og gerne<br />
sammenhængende. Ikke kun<br />
for at han og kollegerne kan<br />
levere planterne, men mere af<br />
26<br />
hensyn til byernes beboere. Og<br />
hele den danske forståelse af<br />
grønne områder.<br />
„Hvis man sammenligner<br />
København eller andre danske<br />
byer med store byer i udlandet,<br />
står det skidt til. Vi har jo<br />
ikke den tradition for ordentlige<br />
grønne områder i byerne -<br />
områder af en størrelse, så de<br />
får betydning for dem der bor<br />
og færdes i byen og for byens<br />
karakter. Der står et par træer<br />
hist og her, men det er ikke<br />
noget der batter. Se til London,<br />
New York, Paris og så videre<br />
- der er der grønne områder,<br />
og se hvordan indbyggerne<br />
bruger dem, se det liv der<br />
er i og omkring dem. Men<br />
danskere har da de samme behov<br />
for åndehuller og grønne<br />
oaser og steder at mødes og<br />
udfolde sig.“<br />
Bedre klima i byerne<br />
Også i den sammenhæng er<br />
klima- og CO 2-debatten vand<br />
på Lund-Andersens mølle.<br />
„Træer optager CO 2 - renser<br />
luften. De skaber skygge, nedsætter<br />
temperaturen i byerne<br />
og øger luftfugtigheden, fordi<br />
planterne fordamper vand.<br />
Det betyder i praksis at en hedebølge<br />
som klimatologerne<br />
siger der bliver flere af - og de<br />
bliver varmere - mærkes mindre<br />
voldsomt i et område med<br />
mange træer end i en by med<br />
sten og asfalt. Det er den vej vi<br />
skal. Vi er i gang, men det skal<br />
blive meget bedre.“<br />
Når ‘vi er i gang’ skyldes det<br />
ikke mindst at kommunerne<br />
arbejder mere med de grønne<br />
områder end for blot få år siden,<br />
mener Lund-Andersen.<br />
„Der er flere folk med en<br />
grøn uddannelse ansat i kommunerne<br />
end nogen sinde tidligere,<br />
og de har tilsyneladende<br />
fået nogle budgetter at arbejde<br />
med. Det er vigtigt at vi<br />
viser at det kan lade sig gøre<br />
at lave grønne områder der<br />
virker. Plantninger der lykkes,<br />
og som folk bemærker, bruger<br />
og er glade for.“<br />
„I mange kommuner er der<br />
et godt samarbejde med dygtige<br />
anlægsgartnere, så private<br />
firmaer hjælper med det kommunerne<br />
ikke er så gode til.<br />
Der sker noget, og det kan ses,<br />
og hver gang noget lykkes, baner<br />
det vejen for nye projekter.<br />
Det skaber respekt om fa-<br />
get, når arkitekter, entreprenører<br />
og boligselskaber kan se<br />
at landskabsarkitekter, anlægsgartnere<br />
og planteskoler kan<br />
skabe gode resultater. Det kan<br />
lade sig gøre. Det nytter.“<br />
Underskoven<br />
„Vi har nogle meget dygtige<br />
anlægsgartnervirksomheder<br />
som er blevet meget store, og<br />
de har en underskov af mindre<br />
virksomheder de kan trække<br />
på. Den kombination betyder<br />
de kan dække bredt. Hvad der<br />
er for stort til den ene, kan en<br />
anden klare og tilsvarende<br />
med de små opgaver. Jeg kunne<br />
ønske mig at vi havde den<br />
samme underskov blandt planteskolerne<br />
så vi kunne samle<br />
os om det vi hver især er gode<br />
til og arbejde sammen på<br />
tværs. Vi har nogle få, mindre<br />
virksomheder. De er gode,<br />
men nogen skov er de ikke. Og<br />
vi har nogle handelsvirksomheder<br />
som gør et stort arbejde<br />
for at udvikle samarbejdet,<br />
men de får for lidt ud af deres<br />
anstrengelser,“ siger han.<br />
Udviklingen i byer og boligområder<br />
- nye materialer, moderne<br />
arkitektur - kræver nye,<br />
Erfaring er en god ting når man<br />
skal bakse med store træer.<br />
Lederen af planteskolens forsendelse,<br />
Jette Jensen, og chefen<br />
for træafdelingen Uffe Baden<br />
Rasmussen, gør et par store<br />
træer klar til afgang.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
grønne ideer. Hvad der så godt<br />
ud og virkede for 20 år siden,<br />
er sjældent løsningen i dag.<br />
Men landskabsarkitekterne er<br />
ifølge Erik Lund-Andersen<br />
godt med:<br />
„Vi har nogle solide gamle<br />
virksomheder med en masse<br />
erfaring, bl.a. et godt plantekendskab.<br />
Og vi har en underskov<br />
af yngre, mindre firmaer<br />
med en masse fantasi. Det er<br />
vigtigt at vi giver fantasien<br />
plads hvis vi skal videre. Hvor<br />
tit har vi ikke hørt den med<br />
‘Det har vi prøvet, det virker<br />
ikke her hos os’. Der er ikke<br />
noget mere dræbende for fantasien.<br />
Skal fantasien leve - og<br />
det skal den, for at faget kan<br />
udvikle sig som også omgivelserne<br />
udvikler sig - må vi give<br />
den plads, realisere de nye ideer<br />
de unge kommer med, også<br />
når det ser lidt anderledes ud<br />
end vi er vant til.“<br />
På ét punkt vil Erik Lund Andersens<br />
dog gerne holde fast i<br />
de gamle dyder, nemlig når<br />
det gælder plantevalg.<br />
„Vi har gennem et stort arbejde<br />
gennem mange år fundet<br />
frem til en lang række sorter<br />
og provenienser hvorom vi<br />
ved at de klarer sig godt i Danmark.<br />
Vi har lært at producere<br />
disse planter i høj kvalitet, og<br />
vi har lært at bruge dem rigtigt.<br />
Men nogle er klar til at<br />
bruge alt muligt andet - også<br />
planter af ukendt oprindelse -<br />
for at spare et par kroner. Den<br />
besparelse holder imidlertid ikke<br />
længe. Hvad nytter det at<br />
man sparer lidt ved anlæggelsen<br />
når man får en plantning<br />
der ikke trives, som brugerne<br />
ikke har glæde af, og som måske<br />
må fornyes efter nogle få<br />
år. Vi ved at forholdene for<br />
plantevækst er sådan i Danmark<br />
at langt fra alt klarer sig<br />
godt. Vi har i faget stor erfaring<br />
med hvilke planter der<br />
dur til forskellige formål under<br />
forskellige vilkår rundt om i<br />
ERIK LUND-ANDERSENS PLANTESKOLE APS<br />
■ Planteskolen er på cirka 30 hektar hvortil kommer et lille<br />
gartneri i Gildehøj, tæt ved planteskolen. Siden 2002 har Søren<br />
Iversen været direktør for planteskolen.<br />
■ Der produceres 1,5-2 millioner planter om året, primært<br />
bunddække, træer og hækplanter.<br />
■ Planteskolen beskæftiger 14 medarbejdere plus fire-fem<br />
medhjælpere i sæsonen.<br />
Erik Lund-Andersens Planeskole ApS<br />
Enghaven 10, Vinde-Helsinge, 4281 Gørlev. www.elaplanter.dk<br />
Bunddække, herunder Hedera, er en stor og vigtig produktion hos Erik Lund-Andersen.<br />
landet, og vi har en stor produktion<br />
af disse velegnede<br />
planter i god kvalitet. Så er det<br />
da underligt at man bruger<br />
pengene på det vi ved ikke<br />
dur,“ påpeger Lund-Andersen.<br />
Han efterlyser politisk initiativ<br />
der kan sikre at de grønne<br />
fag får mulighed for at lave de<br />
gode, grønne løsninger som<br />
brugere og beboere efterlyser:<br />
„Gang på gang ser vi at pengene<br />
er brugt på mursten, når<br />
vi når til etablering af udearealerne,<br />
og så skal det grønne<br />
bare være billigst muligt. Vi<br />
har talt om det i årtier, nu må<br />
der snart ske noget. Vi må have<br />
fat i politikerne, så der falder<br />
en sanktion eller en straf<br />
når de grønne områder ikke<br />
fungerer. Vi må have sikkerhed<br />
for at de penge der sættes<br />
af til grønne områder, er til rådighed<br />
når opgaven skal løses.<br />
Det skader jo alle de grønne<br />
fag når vi må lave noget, der<br />
ikke er optimalt, og det går ud<br />
over brugerne - beboerne - i<br />
mange, mange år. Hvorfor skal<br />
de ‘betale’ for, at budgetterne<br />
ikke er holdt,“ spørger han.<br />
Gode ideer med hjem<br />
Han grundlagde sin virksomhed<br />
for at få afløb for sin virkelyst<br />
da han efter en bred<br />
dansk uddannelse til planteskolegartner<br />
kom hjem fra arbejdsophold<br />
i Tyskland, England<br />
og USA, sidstnævnte suppleret<br />
med universitetsstudier.<br />
Hjemme igen fik han job i en<br />
planteskole, men han ville gerne<br />
prøve noget af alt det han<br />
havde set og lært i udlandet,<br />
og så blev han selvstændig i<br />
1966. Købte en lille ejendom i<br />
Gørlev og gik i gang.<br />
Siden er virksomheden udvidet<br />
flere gange så den på et<br />
tidspunkt rådede over 120<br />
hektar, blandt andet fordi Erik<br />
Lund-Andersen lagde vægt på<br />
at producere mest muligt i sit<br />
enorme sortiment selv. Det gør<br />
han ikke mere. Egenproduktionen<br />
er skåret til, og han køber<br />
flere ting fra danske leverandører<br />
hvor det er muligt -<br />
det var det med den danske<br />
underskov af planteskoler - ellers<br />
fra udlandet.<br />
„Timelønnen herhjemme er<br />
100 kr. højere end i andre lande.<br />
Det kan jeg jo ikke hamle<br />
op med,“ siger han. Vi leder<br />
efter et ord for hvordan han<br />
har det med det. Det skal ikke<br />
være for stærkt. ‘Ærgerligt’,<br />
måske?<br />
„Jeg ved ikke om det er ærgerligt<br />
at vi ikke kan lave tingene<br />
selv. Men det er en<br />
kendsgerning. Det er jo også<br />
ærgerligt at stå med et parti<br />
planter der ikke kan sælges,<br />
fordi de er blevet for dyre. Det<br />
skal man ikke gøre ret mange<br />
gange.“<br />
Han kom i planteskoleejerforeningens<br />
bestyrelse i 1973<br />
og var formand 1976-79. Efter<br />
en pause kom han med igen<br />
for fire-fem år siden.<br />
„Jeg kan godt lide at være<br />
med til at bringe os videre. Det<br />
koster tid og kræfter, men det<br />
er godt når det lykkes - når der<br />
sker noget. Men nu har planteskoleejerforeningen<br />
fået ny<br />
struktur og på næste generalforsamling<br />
ryger alle de gamle<br />
og ubrugelige ud. Jeg ved ikke<br />
i hvilken kategori jeg hører til,<br />
men stopper - det gør jeg,“ siger<br />
Lund-Andersen med vanlig<br />
venlig bestemthed. ❏<br />
ALLETRÆKLUBBEN:<br />
E. Lund-Andersens Planteskole er<br />
medlem af Allétræklubben i Dansk<br />
Planteskoleejerforening. De øvrige<br />
medlemmer i klubben er:<br />
Birkholm Planteskole, Allerød<br />
Freys Planteskole, Trustrup<br />
Salling Planteskole, Roslev<br />
Joel Klerks Planteskole, Skævinge<br />
Kortegaards Planteskole, Langeskov<br />
Strøjers Planteskole, Ejby.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelancejournalist<br />
med speciale de grønne emner.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 27
28<br />
DEN GRØNNE KLUMME<br />
Udfordringen i at vende<br />
tilbage til normale tilstande<br />
I<br />
januar 2008 gik jeg i flæsket på vores<br />
formand fordi jeg synes at han og andre<br />
sagde ‘krise’ i alle sætninger. Men<br />
han havde selvfølgelig en pointe. Det<br />
viste sig snart at mange selskaber havde<br />
kastet sig ud i overbelånte projekter der<br />
ikke kunne sælges fordi almindelige<br />
mennesker ikke mere bed på og købte<br />
drømmeprojekterne. Måske var det dét<br />
som formanden så. Eller også troede<br />
han bare ikke på at det ikke kunne blive<br />
ved med den hektiske aktivitet hvor<br />
næsten ingen kunne følge med.<br />
Og hektisk har det været. Jeg har fået<br />
oplysninger der peger på at anlægsgartnerbranchen<br />
på cirka tre år fordoblede<br />
sin samlede omsætning. Det har<br />
været en unormal situation. Nu er udfordringen<br />
at finde tilbage til et mere<br />
normalt leje - uden at vi mister de gode<br />
folk og de gode opgaver. Og det skal vi<br />
uden klynk.<br />
En af udfordringerne er de mange anlægsgartnere<br />
som er blevet uddannet til<br />
det vildt ekspanderende fag. Uddannelsen<br />
tager cirka fire år - og derefter siger<br />
vi lidt ældre med et bedrevidende smil<br />
at det er først derefter man for alvor begynder<br />
at lære hvordan anlægget skal<br />
gribes an enten i en anlægs- eller driftsfase.<br />
Det tager altså 5-6 år for at få en<br />
svend der kan arbejde selvstændigt.<br />
Kan vi være bekendt at invitere unge<br />
ind til vores fag for dernæst at konstatere<br />
at krisen har ramt os, og nu er det<br />
ud af porten når din uddannelse er færdig?<br />
Eller er vores virke virkelig så kortsigtet<br />
at vi uddanner en masse gode<br />
fagfolk i gode tider og så ikke profiterer<br />
af det bagefter? Det synes jeg er spild af<br />
ressourcer.<br />
Jeg er med på at vi desværre må afskedige<br />
medarbejdere når ordrerne ikke<br />
kommer i hus, ellers overlever virksomheden<br />
heller ikke. Heldigvis kan jeg opleve<br />
at der stadig er mange gode opgaver<br />
i udbud som kan give basis for gode<br />
opgaveløsninger, beskæftigelse til en<br />
masse af vores medarbejdere, og at det<br />
giver kunden i krisetiden ekstra sikkerhed<br />
for et fagligt godt stykke arbejde.<br />
Hvis det altså bliver udført af de kompetente<br />
mennesker. Dem skal vi så vidt<br />
muligt holde på.<br />
Også derfor er det udfordringen at beholde<br />
de gode opgaver. Her løber vi ind<br />
i det problem at det offentliges prækvalifikationer<br />
og udbud ikke bare anmoder<br />
om referencer, men også en masse<br />
andre kvalifikationer som man ikke<br />
behøver at være grøn for at opfylde. De<br />
opfyldes faktisk bedst i en virksomhed<br />
med en meget stor organisation, og dermed<br />
også specifikke medarbejdere som<br />
er specialiserede i at lave disse prækvalifikationer.<br />
Jobbet kan derfor let gå til<br />
P. Malmos i gang ved Molehusene i Holbæk. Nu skal holdes på de gode folk.<br />
Per Malmos er landskabsarkitekt og<br />
anlægsgartnermester i P. Malmos A/S.<br />
Af Per Malmos<br />
et stort anlægsfirma og ikke som før til et<br />
anlægsgartnerfirma i fagentreprise. Giver<br />
det et bedre resultat? Næppe.<br />
De mange ‘gode opgaver’ bliver måske<br />
solgt til en lavere pris nu, fordi vi er flere<br />
virksomheder der mangler opgaven i ordrebogen.<br />
Det sætter vores indtjening på<br />
prøve, men det skærper samtidig ideérne<br />
til hvordan en given opgave løses hurtigt<br />
og godt. Jeg mener derfor at de kunder<br />
der har opgaverne som skal løses før eller<br />
siden, lige så godt kan komme ud af busken.<br />
Prisen bliver nok ikke meget billigere<br />
end den er netop nu. Og venter de,<br />
begynder anlægsgartnerne at afvikle deres<br />
kapacitet. Det giver højere priser.<br />
Bygherrerne - offentlige som private -<br />
kan også komme en god opgaveløsning i<br />
møde med en god forberedelse. Når et<br />
udbud er afsendt binder vi os som udførende<br />
til en udførelsesplan, og dermed<br />
har vi lovet nogle ressourcer til en bestemt<br />
periode. Når så bygherren af den<br />
ene eller anden grund flytter til tidsplanen,<br />
går der kludder i entreprenørens<br />
ressourceoptimering fordi manpower<br />
pludselig er ledig. Det giver frustration -<br />
og det er ikke altid muligt at lægge andre<br />
opgaver fornuftigt ind i stedet for.<br />
Anlægsgartnerfirmaet selv kan sørge<br />
for aldrig at lægge for mange æg i<br />
samme kurv. En tidligere mester Karl-<br />
Flemming Jacobsen sagde tit til mig at afhængigheden<br />
aldrig måtte blive større<br />
end 25%. Det gjaldt både omsætningen<br />
hos én kunde, én bestemt aktivitet osv.<br />
Så var der noget andet at fokusere på<br />
hvis et område veg lidt i omsætning eller<br />
hvis én kunde går konkurs.<br />
At der kom nedgang i udbudet af opgaver<br />
må jeg vel indrømme, men det giver<br />
os mulighed for at følge med, skærpe vores<br />
produktion, så vi kan vinde konkurrencen<br />
om de gode opgaver, og lede efter<br />
nye muligheder for at omsætte vores<br />
medarbejderes faglige kunnen i smukke,<br />
brugelige og holdbare anlæg for de kunder,<br />
der kan og vil betale for vores indsats.<br />
Sådanne kunder tror jeg på der er i<br />
vores samfund. Det kræver blot en større<br />
opmærksomhed fra begge parter end<br />
det var nødvendigt i de hektiske år. ❏<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Vandmiljøplan når det ikke<br />
Fejler især når det gælder kvælstofudvaskning<br />
Vandmiljøplan III, der blev<br />
sat i gang i 2004, ser ikke<br />
ud til at nå sine mål i 2015 som<br />
planen løber til. Virkemidlerne<br />
er ikke tilstrækkelige, konkluderes<br />
det i ‘Midtvejsevaluering<br />
af Vandmiljøplan III’ fra Det<br />
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
og Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Kvælstofudvaskningen skulle<br />
sænkes med 15%, men indtil<br />
nu er den kun sænket 2-3%,<br />
og man når ikke målet, lyder<br />
det. Det fald i kvælstofudvaskning<br />
der har været gennem<br />
flere år, er i det hele taget bøjet<br />
af. Bedre ser det ud med<br />
udvaskningen af fosfor. Her er<br />
tallene nu så gode at det anses<br />
som muligt at nå målet om en<br />
sænkning på 45-50% frem til<br />
2015. Et tredje mål - nye<br />
50.000 ha dyrkningsfrie randzoner<br />
- nås ikke. Tværtimod er<br />
arealet faldende.<br />
Der er også andre virkemidler,<br />
bl.a. flere våde enge (der<br />
fjerner kvælstof fra det gen-<br />
nemstrømmende vand) og ny<br />
skov (hvor der ikke gødes).<br />
Som med andre arealudtag<br />
udhules kvælstofeffekten dog<br />
af den såkaldte normregulering<br />
af kvælstofforbruget. Det<br />
betyder at der er en norm for<br />
landets samlede kvælstofforbrug.<br />
Når man bruger marker<br />
til skovrejsning, våde enge,<br />
veje og bebyggelse, kan man<br />
derfor hæve kvælstofforbruget<br />
på de resterende marker.<br />
Det betyder på den anden side<br />
dog også at kvælstofudvaskningen<br />
ikke øges selv om braklægningsordningen<br />
er ophævet<br />
og brakken pløjes op.<br />
Ordningen om miljøvenligt<br />
jordbrug er også et af vandmiljøplanens<br />
virkemidler. Her<br />
er effekten dog begrænset på<br />
grund af beskeden tilslutning.<br />
Evalueringen er baseret på<br />
en analyse af landbrugets udvikling<br />
2004-2007 og en prognose<br />
for landbrugets fremtidige<br />
udvikling. Klimaændringernes<br />
varmere og vådere kli-<br />
Aske over havet og urner i skoven<br />
Begravelsesreglerne er blevet liberaliseret. Man skal ikke<br />
mere have særlig tilladelse til at få spredt sin aske over åbent<br />
hav. Desuden er det blevet praktisk muligt at etablere urnebegravelsespladser<br />
i skov. Det fremgår af en ændring af begravelsesloven,<br />
Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding<br />
der nu dateres som nr. 586 af 19.6.2008.<br />
Muligheden for at etablere urnebegravelsespladser i bl.a.<br />
skov frem af en lille ændring i lovens §16 stk.1. Her står nu:<br />
„Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser.<br />
På sådanne begravelsespladser skal der af kommunen<br />
opføres mindst ét begravelseskapel, med mindre der<br />
alene skal ske urnenedsættelse på begravelsespladsen...“ Det<br />
er bisætningen ‘med mindre...’ der i praksis gør hele forskellen.<br />
Denne ændring trådte i kraftigt den 1. august 2008.<br />
Det er stadig kommunen der formelt skal stå for begravelsespladsen,<br />
men det kan i praksis ske i samarbejde med private<br />
skovejere og relevante foreninger m.fl. der kan forestå<br />
den daglige drift. Der er bl.a. blevet oprettet en lille organisation,<br />
Løvfald, til formålet.<br />
Før lovændringen skulle man søge om tilladelse hos Kirkeministeriet<br />
for at få spredt sin aske over havet. Nu skal man<br />
bare have fremsat sit skriftlige ønske om det som det fremgår<br />
af lovens §3. Aske skal dog spredes over åbent vand, dvs.<br />
havet eller større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at<br />
sprede asken over en sø. De efterladte skal sprede asken på<br />
en måde der ikke vækker opsigt, og det er ikke tilladt at<br />
sænke urner med aske i havet.<br />
Ønsket skal fremgå skriftligt med navn, adresse, cpr.nr., datering<br />
og underskrift. Man kan eventuelt udfylde blanketten<br />
‘Spredning af aske over åbent hav’ som man kan hente på<br />
www.personregistrering.dk. sh<br />
Der er stadig for meget kvælstof i vandmiljøet. Landbruget tvivler dog.<br />
ma modarbejder målene fordi<br />
udvaskningen vil øges.<br />
Fra landbrugets side kritiseres<br />
opgørelsen for at udelade<br />
nogle faktorer. Hertil hører de<br />
reduktioner i udvaskning der<br />
kan tilskrives godkendelsesordningen<br />
for husdyrbrug, frivillige<br />
efterafgrøder, nye sorter og<br />
bedre dyrkningsforhold som<br />
følge af ny teknologi. Det er<br />
imidlertid faktorer som Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser enten<br />
finder ubetydende eller<br />
udokumenterede.<br />
Vandmiljøplan III skal som<br />
tidligere vandmiljøplaner og<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde<br />
Køgevej 172 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />
handlingsplanen for bæredygtigt<br />
landbrug nedbringe<br />
mængden af overskydende<br />
næringsstoffer fra landbruget,<br />
der ender i vore vandområder<br />
og fører til algeopblomstringer,<br />
uklart vand og i sidste ende<br />
iltsvind og fiskedød. sh<br />
KILDER<br />
Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan<br />
III. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />
og Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />
Aarhus Universitet. 2008.<br />
Vandmiljøplan III fejler på kvælstof.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
www.dmu.dk 2.12.2008.<br />
Frederik Thalbitzer (2008): Splid om<br />
effekt af vandmiljøplan III. Landbrugsavisen<br />
49/2008.<br />
− uddannelse for hoved og hænder<br />
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />
• Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />
• Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />
• Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />
• Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />
Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />
www.rts.dk, for mere information.<br />
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B<br />
• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />
• Betjening og vedligehold af større gartnermaski.<br />
• Planteliv, økologi og miljølære<br />
• Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />
• Design af grønne anlæg<br />
• Plantebeskyttelse, “sprøjtecertifikat”<br />
• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />
• Anlæg i natursten, træ og vand.<br />
Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />
vores nye kursusprogram. Vi holder<br />
Åbent hus den 7. februar 2009.<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 29
30<br />
Mere bid i både<br />
konstruktion og design<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Husqvarna ® PT 26D er vores nye, robuste og særdeles effektive plæneklipper til kommerciel<br />
brug. Den er udviklet specielt til europæiske forhold. Den har centerstyring, som giver<br />
maksimal manøvredygtighed, og den vender med en uklippet cirkel på bare 80 cm i<br />
diameter. Klippeaggregatet er presset i ét stykke af en kraftig stålplade på 4,5 mm,<br />
så der er rigeligt overskud til hårdt, dagligt arbejde. Tal med din Husqvarnaforhandler,<br />
så du kan få et bedre indtryk af, hvordan den<br />
kan øge produktiviteten i din virksomhed.<br />
www.husqvarna.dk<br />
Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 Copyright © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna is a registered trademark of Husqvarna AB (publ).<br />
31
Den invasive trussel<br />
Konsekvenserne kan være store for planter og dyr, når uønskede arter dukker op og stortrives.<br />
På en konference i december gjorde Skov- og Landskabsstyrelsen status.<br />
Af Lars Thorsen<br />
Nogle gange kommer de<br />
nye arter selv luskende<br />
over grænsen som en tyv i natten,<br />
men som regel bliver de<br />
kørt, fløjet og sejlet ind over<br />
vores grænser af os selv. Og<br />
nogle gange, tit faktisk, har de<br />
eksisteret her i 50 til 100 år, før<br />
de pludseligt breder sig voldsomt.<br />
Under alle omstændigheder<br />
er invasive arter kommet<br />
på dagsordenen. Derfor<br />
blev der kort før jul gjort status<br />
for vores viden om de invasive<br />
arter herhjemme til en workshop<br />
hos København Universitets<br />
Center for Invasive Arter.<br />
Der er nemlig langt flere<br />
invasive og potentielt invasive<br />
arter end dem medierne og<br />
haveejerne koncentrerer sig<br />
om. Navne som ‘dræbersnegle’<br />
eller ‘dræbergopler’ vækker<br />
opsigt, selv om det er tvivlsomt<br />
om de to arter nogen sinde<br />
har taget livet af andet end<br />
henholdsvis kålhoveder eller<br />
lidt plankton. Men selv om nye<br />
arter siden tidernes morgen<br />
har fundet nye græsgange<br />
Til workshoppen om invasive arter, der blev afholdt på Frederiksberg i<br />
København, var der opsat 17 plakater med resultater fra alle sider af<br />
den danske forskning om invasive arter. Der blev diskuteret lystigt.<br />
32<br />
hvor de pludselig kunne stortrives<br />
på bekostning af den eksisterende<br />
flora eller fauna, er<br />
al snakken om invasive arter<br />
alligevel forholdsvis ny.<br />
Ingen talte om invasive arter<br />
før omkring 1990. Her var der i<br />
stedet fokus på skadedyr. Sådan<br />
er det ikke længere, fortalte<br />
lektor på Biologisk Institut<br />
på Københavns Universitet,<br />
Jes Søe Pedersen. I løbet af<br />
2009 vil Skov- og Naturstyrelsen<br />
præsentere sin handlingsplan<br />
for invasive arter.<br />
Da invasive arter på globalt<br />
plan er en af de største trusler<br />
imod biologisk mangfoldighed,<br />
er handlingsplanen også<br />
et vigtigt skridt for at vi kan<br />
leve op til vores forpligtelse<br />
over for EU om at standse tilbagegangen<br />
af arter inden<br />
2010. Det er hensigten med<br />
handlingsplanen at der skal<br />
sættes ind med både forebyggelse<br />
og bekæmpelse. For tiden<br />
er Skov- og Naturstyelsen<br />
ved at bearbejde de indkomne<br />
høringssvar.<br />
INVASIVE ARTER<br />
SÅDAN DEFINERES EN INVASIV ART<br />
■ Det kan være svært at definere en invasiv art, for ligesom<br />
tilflyttere på landet selv efter generationer anses som udefrakommende,<br />
er mange arter først sent begyndt at te sig<br />
invasivt selv om de har eksisteret her i tusinder af år.<br />
■ Jes Søe Pedersen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet<br />
definerede en invasiv art således: ”When a species<br />
spreads ...and sombody cares.” Der er nemlig ikke noget kategorisk<br />
anderledes på invasive arter og andre arter, for alle<br />
spreder sig, og hvad er forskellen på naturlig udvidelse af<br />
udbredelsesområde og en invasion? Ifølge Jes Søe Pedersen<br />
ligger forskellen i vores opfattelse af den nye art.<br />
■ Center for Invasive Species’ definition i deres høringssvar<br />
til <strong>Miljø</strong>ministeriet lyder: ”En invasiv art er en introduceret<br />
art der enten har spredt sig hastigt i en ny region, hvor den<br />
har etableret store bestande, og/eller har haft skadelige effekter<br />
på oprindelige arter og det modtagende økosystem.”<br />
GYVEL TRUER PRÆRIEN. HÆG INVADERER OS<br />
■ Gyvel er er en vigtig, naturlig del i hede, krat, skov,<br />
bryn og klit. I Nordamerika er det anderledes. Her er<br />
gyvel i færd med at brede sig ud over den karakteristiske<br />
prærie med den lave, tørre vegetation. Da gyvel samtidig<br />
har kvælstoffikserende bakterier ved rødderne, ændres<br />
jorden og presser naturligt forekommende arter.<br />
■ Til gengæld vokser problemerne herhjemme med den<br />
glansbladede hæg der er et stort og fint træ i Nordøstamerika,<br />
og kan sammenlignes med kirsebærtræet. Det<br />
håbede man på at få gavn af da træet blev indført og<br />
plantet i skovbryn og hegn og som hjælpeart for bl.a. eg.<br />
Men den er svær at bekæmpe, når den først har etableret<br />
sig. Nu spreder den sig på heder og i lyse skove.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
INVASIVE RYNKET ARTER ROSE<br />
HYPPIGST AF ALLE<br />
Rynket rose blev indført i<br />
begyndelsen af 1800-tallet<br />
fra bl.a. Sibirien, Kamtjatka<br />
og Korea og findes efterhånden<br />
næsten overalt i<br />
landet. Her er oplægget fra<br />
Peter Vestergaard og Ib<br />
Johnsen fra Biologisk Institut,<br />
Københavns Universitet.<br />
„De fleste studier af invasive,<br />
terrestiske plantearters,<br />
inklusiv rynket roses, påvirkning<br />
af miljøet, sammenligner<br />
invaderede arealer med<br />
umiddelbart tilgrænsende,<br />
upåvirkede arealer. I dette<br />
studie forsøges et alternativt<br />
approach.<br />
Da rynket rose i princippet<br />
udbreder sig centrifugalt<br />
ved hjælp af underjordiske<br />
udløbere fra det punk, hvor<br />
den har etableret sig, antages<br />
det, at radiære transekt-<br />
Hvor, hvilke og hvor tit?<br />
Det er begrænset med viden<br />
om de invasive plantearters<br />
udbredelse. I samarbejde med<br />
Atlas Flora Danica har Johannes<br />
Kollmann, Jan Thiele og<br />
kollegaer fra KU-LIFE, COWI og<br />
Atlas Flora Danica-projektet<br />
derfor forsøgt at kortlægge<br />
invasive fremmede plantearter<br />
i Danmark på national, regional<br />
og lokal skala.<br />
Det er sket i et forsøg på at<br />
besvare følgende spørgsmål<br />
om invasive arter: Hvilke arter<br />
mener vi? Hvor stor er deres<br />
relative hyppighed? Foretrækker<br />
arterne bestemte habitater?<br />
Er der regionale eller lokale<br />
forskelle i udbredelse?<br />
En del af svarene på de to<br />
første spørgsmål kan ses ud fra<br />
tabellen til højre. Rynket rose,<br />
kanadisk bakkestjerne, gyve,<br />
foder-kulsukker og kæmpebjørneklo<br />
er mest udbredt. På<br />
nationalt plan er det tydeligt<br />
at de bymæssige områder Østsjælland<br />
og Østjylland har den<br />
højeste koncentration af plantearter,<br />
både hjemhørende,<br />
indførte og invasive. De findes<br />
mest på lerede ruderater eller<br />
urbane arealer, sjældent på<br />
marker eller i nåleskov.<br />
At rynket rose er meget udbredt<br />
konstaterede også Jan<br />
Thiele på baggrund af under-<br />
linjer fra de upåvirkede omgivelser<br />
til midten af en given<br />
rose bevoksning vil afspejle<br />
det tidsmæssige forløb af rosens<br />
påvirkning af miljøet.<br />
Ud fra den antagelse blev<br />
der i 2005 etableret transektlinjer<br />
gennem fem rynket rosebestande<br />
i klitterne på Ølsemagle<br />
Revle. I kvadrater langs<br />
søgelser af 2343 specifikke steder<br />
i Danmark hvor COWI har<br />
lavet miljøvurderinger. Det er<br />
den hyppigst forekommende<br />
invasive art inde i landet. Undersøgelserne<br />
viser også at vejkorridorer<br />
lader til at sprede<br />
de invasive arter, og at invasioner<br />
af bjergfyr, Pinus mugo,<br />
truer Danmarks heder.<br />
Kortlægningen skal hjælpe<br />
til flere af de ting som der iføl-<br />
Frekvens i forhold<br />
til alle AFD-ruder<br />
Rynket rose* 0,92 0,36<br />
Kanadisk bakkestjerne* 0,92 0,06<br />
Gyvel* 0,80 0,32<br />
Foder-kulsukker 0,77 0,15<br />
Kæmpebjørneklo* 0,75 0,23<br />
Japan-pileurt* 0,70 0,17<br />
Mangebladet lupin* 0,69 0,08<br />
Glansbladet hæg* 0,59 0,27<br />
Armensk brombær 0,53 0,11<br />
Rød hestehov* 0,51 0,21<br />
Have-guldnælde 0,50 0,22<br />
Pastinak* 0,50 0,11<br />
Sildig gyldenris* 0,46 0,17<br />
Kanadisk gyldentis* 0,42 0,09<br />
Småblomstret balsamin* 0,39 0,27<br />
Spiræa 0,32 0,18<br />
Bjergfyr* 0,29 0,58<br />
Almindelig mahonie 0,25 0,15<br />
Kæmpe-pileurt* 0,22 0,14<br />
Kæmpe-balsamin* 0,17 0,27<br />
Tusindtop 0,15 0,09<br />
Japansk hestehov* 0,11 0,35<br />
linjerne blev artssammensætningen<br />
og dækningsgrad af<br />
karplanter, osser og lichener<br />
undersøgt. Desuden blev der<br />
taget jordprøver til fysisk-kemisk<br />
analyse.<br />
De indsamlede data viser at<br />
ved skudhøjder fra 50 cm ændres<br />
vegetationens artssammensætning,<br />
idet klitarter re-<br />
ge Johannes Kollmann mangler<br />
viden om: at forstå planteinvasionerne,<br />
at modellere og<br />
forudsige invasioner, samt at<br />
prioritere bekæmpelse. Da han<br />
netop beskæftiger sig med potentiel<br />
udbredelse, har han<br />
sammen med Rasmus Halfdan<br />
Jørgensen undersøgt rynket<br />
rose i kystlandskaber af Nationalpark<br />
Thy. Konklusionen er<br />
at arten i år 2034 vil have over-<br />
Frekvens i forhold til alle<br />
AFD-ruder med halvnaturhabitater<br />
duceres, mens mere næringskrævende<br />
arter får indpas.<br />
Parallelt hermed aftager lysmængden,<br />
og jordbundens<br />
indhold af organisk stof og<br />
ledningsevne forøges. Det<br />
gradvist forøgede næringsstofindhold<br />
langs transsektlinjerne<br />
bekræftes af stigende<br />
værdier af Ellenberg-N.<br />
Så længe rynket rose er lav<br />
(
Byen er et perfekt brohoved<br />
for de næste invasioner<br />
I de sidste to år er flere eksemplarer<br />
af sydeuropæiske snudebillearter<br />
(Otiorhynchus)<br />
dukket op i Odense og Rødovre,<br />
og ifølge Hans Peter<br />
Ravn fra Skov & Landskab ved<br />
Københavns Universitet er det<br />
ikke noget tilfælde at de nye<br />
potentielt invasive arter netop<br />
bliver opdaget i byerne.<br />
Byerne skaber nemlig deres<br />
eget miljø med mere læ, regn<br />
og højere temperaturer, og for<br />
varmeelskende arter kan det<br />
betyde hele forskellen mellem<br />
vellykket eller fejlslagen etablering.<br />
Fra de seneste år har<br />
der været flere eksempler på<br />
varmeelskende insektarter der<br />
har etableret sig i bynære områder,<br />
f.eks. kongeskjoldlus<br />
(Poulvinaria regalis) og tjørnepragtbille<br />
(Agrilus sinualus).<br />
Den europæiske egebarkbille er en potentielt effektiv vektor for egevisnesyge, fordi den gennemfører<br />
ernæringsgnav på uskadede egetræer. Foto: www.padil.gov.au<br />
34<br />
RIBBEGOPLER OG VOLDSNEGLE<br />
CO 2-forøgelse fremmer desuden<br />
visse insektarter, ligesom<br />
ændrede temperatur- og fugtighedsforhold<br />
medfører et<br />
ændret grundlag for artssammensætningen<br />
i et område.<br />
Det medfører at introducerede<br />
invasive arter lettere kan etablere<br />
sig. Hvis fødegrundlaget<br />
er til stede, vil varmeelskende<br />
invasive insektarter kunne<br />
etablere sig i bymiljøet før de<br />
etablerer sig i det åbne land -<br />
der bliver varmere på grund af<br />
klimaændringer.<br />
Skal man nævne den virkelig<br />
grusomme invasive art, vil nogle<br />
nok nævne den amerikanske<br />
mink der kan udrydde fuglelivet<br />
i et helt vådområde og<br />
måske også udgør en trussel<br />
for vores hjemlige ilder. Men<br />
endnu en kandidat til titlen<br />
■ Det er ikke kun på landjorden at nye arter dukker op og<br />
stortrives i fravær af gamle fjender og sygdomme. I både det<br />
salte hav og vores ferske søer, vådområder og åløb dukker arter<br />
op som potentielt kan udkonkurrere de oprindeligt hjemhørende<br />
arter. Disse ved vi endnu ganske lidt om, og bortset<br />
fra ganske få arter ved vi næsten intet om hvilke effekter de<br />
har på de invaderede systemer.<br />
■ Blandt de ikke oprindelige ferskvandsarter hører eksempelvis<br />
blomsterplanter som kæmpe-balsamin, rød hestehov og<br />
tykskulpet brøndkarse, mens kinesisk uldhårskrabber og<br />
tyrkerkrebs også er på listen. I pressen er det dog primært den<br />
såkaldte dræbergopel der er løbet med opmærksomheden.<br />
■ Dræbergoplens rigtige navn er ribbegople eller Mnemiopsis<br />
leidyi. Der er endnu ikke blevet observeret nogen egentlig<br />
skadevirkning ved ‘dræbergoplen’, men ved masseforekom-<br />
INVASIVE INSEKTARTER PÅ VEJ<br />
Asiatisk aske-pragtbille, Agrilus planipennis<br />
Invasiv havemyre, Lasius neglectus<br />
Robinie-fingerminermøl, Parectopa robiniella<br />
Majs-rodbillen, Diabrotica virgifera<br />
Platan-masketæge, Corythucha ciliata<br />
Asiatisk tigermyg, Aedes albopictus - (Chikungunya virus)<br />
Orientalsk kastaniegalhveps, Dryocosmus kuriphilus<br />
Sibirisk ædelgranlus, Aphrastasia pectinatae<br />
INVASIVE INSEKTARTER SOM ALLEREDE ER HER<br />
og året de officielt ankom<br />
Coloradobille, Leptinotarsa decemlineata ............................. 1949<br />
Camelia-skjoldlus, Pulvinaria floccifera .................................. 1975<br />
Platan-minérmøl, Phyllonorycter platani ............................... 1977<br />
Kastanieminérmøl, Camararia ohridella ................................ 2002<br />
Rhododendroncikade, Graphocephala fennahi ................... 2002<br />
Robinie-flademinermøl, Phyllonorycter robiniella .............. 2003<br />
Harlekinmariehøne, Axyridis harmonia ................................. 2004<br />
’Kongeskjoldlus’, Pulvinaria regalis ....................................... 2006<br />
Snudebillearter, Otiorhynchus apenninus, O. aurifer ...... 2006-07<br />
Tjørnepragtbille, Agrilus sinuatus ......................................... 2007<br />
Asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis ......................... 2008<br />
Tropisk halvgræs-halvmøl, Diplopseustis perieresalis .......... 2008<br />
Kilde: Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved Københavns Universitet.<br />
som den virkelig grusomme er<br />
en potentielt sprængfarlig<br />
kombination af to onder: egevisnesyge<br />
og egebarkbillen.<br />
De to har heldigivs ikke<br />
mødtes endnu for svampen<br />
Ceratocystis fagacearum, der<br />
forårsager egevisnesyge, findes<br />
primært i USA, mens vi på<br />
vores kanter lægger træer til<br />
egebarkbillen. Mødes de, er<br />
der risiko for at det går som<br />
det gik elmene i 1980’erne.<br />
Sygen dræber ganske vist<br />
egetræer i den nye verden,<br />
men her bliver sygdommen<br />
overført af den såkaldte picknick-bille<br />
der spreder smitten<br />
fra syge til raske træer hvis den<br />
vel at mærke finder et hul i det<br />
raske træ som den kan benytte.<br />
Det sker, men ikke så tit.<br />
Derimod er sandsynligheden<br />
for spredning langt større med<br />
egebarkbille der selv borer<br />
huller i uskadede træer. Lad os<br />
håbe at både svampen og billen<br />
holder sig på hver sin side<br />
af Atlanten. Særligt rødeggruppen<br />
er følsom, mens amerikanske<br />
hvideg er moderat<br />
følsomme til tolerante.<br />
ster lokalt har den været til stor gene for garn- og rusefiskeri.<br />
De spiser primært plankton, men også fiskeæg og -larver står<br />
på menuen, og jo varmere vandet bliver over vinteren, jo flere<br />
ribbegopler overlever. Det kan på sigt få voldsomme konsekvenser<br />
for fiskebestanden. Ribbegoplen er kommet hertil via<br />
skibenes ballastvand, og ud fra den dokumentation som blev<br />
gjort tilgængeligt ved temadagen tyder meget på at indtransporten<br />
skete i 2006 fra den hollandske og tyske nordsøkyst.<br />
■ På samme måde som trusslen fra ribbegoplen øges med<br />
temperaturstigningerne, åbner klimaændringer også dørene<br />
for invasive arter som i dag ikke ses som en trussel herhjemme.<br />
Det gælder eksempelvis plettet voldsnegl der blev importeret<br />
til middelhavsområdet som spisesnegl. Den optræder i dag<br />
invasivt omkring middelhavet hvor den æder frugt, grøntsager<br />
og blomster.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
INVASIVE ARTER<br />
Forskernes råd om at<br />
bekæmpe invasive planter<br />
Glansbladet hæg<br />
Slåning har en tydelig effekt<br />
på hægens højdevækst. Det<br />
gælder også græsning, men<br />
der er ikke forskel på om græsning<br />
foretages som forårs- eller<br />
efterårsgræsning. Behandlingerne<br />
medfører forskel på<br />
vægten af de enkelte blade,<br />
med de tungeste på de slåede<br />
planter.<br />
Frøene kræver en del lys for<br />
at spire, og der vil derfor ofte<br />
ske en stor fremspiring som<br />
følge af aktiviteter der forstyrrer<br />
jordbunden. Generelt resulterer<br />
slåning med og uden<br />
græsning i flere spirer end ingen<br />
behandling eller græsning<br />
alene. (Efter indlæg af Wielrieke<br />
Uiterweerd og Rita Merete<br />
Buttenschøn).<br />
Invasiv gyldenris<br />
Sildig og kanadisk gyldenris er<br />
under hastig udbredelse og<br />
monopoliserer naturen. Gyl-<br />
denris kan og skal kontrolleres.<br />
Hold øje med etablering af populationer<br />
og slå til i opløbet.<br />
Slåningstidspunktet er vigtigt,<br />
da slåning i oktober fremmer<br />
begge arter. Slår man derimod<br />
inden sommerferien, er der<br />
flere fordele da gyldenris her<br />
har vækstpunkt i skudspidsen,<br />
og genvækst derfor afværges,<br />
og samtidig når nye grundskud<br />
ikke at blomstre hvilket<br />
forhindrer frøsætning. (Efter<br />
indlæg af Anna Bodil Hald).<br />
Kæmpe-bjørneklo<br />
Der er talrige eksempler på at<br />
kæmpe-bjørneklo spredes under<br />
bekæmpelse i stedet for at<br />
blive udryddet.<br />
Seks råd om bekæmpelse af<br />
kæmpe-bjørneklo: Vælg bekæmpelsesmetode<br />
med omhu.<br />
Kend bestanden godt inden<br />
start. Bekæmp altid med en<br />
100% indsats. Sørg for at forhindre<br />
frøsætning. Overvåg<br />
Skov- og Naturstyrelsens opfordring til at skyde mårhunden, hvorend<br />
den titter frem skyldes at den truer de eksisterende arter. I forhold til<br />
eksempelvis vaskebjørnen og sumpbæveren, der begge er blevet set<br />
herhjemme, udbreder mårhunden sig med langt større hast i vores nabolande.<br />
Foto: J.C. Schou på biopix.dk.<br />
Pas på pattedyrene...<br />
...for hunden, bjørnen og rotten<br />
kommer. Altså mårhunden,<br />
vaskebjørnen og sumprotten.<br />
I 1928 blev der udsat<br />
omkring 9000 mårhunde i det<br />
vestlige Rusland for at berige<br />
pelsdyrfangerne. Herfra bredte<br />
den sig. Den er allerede i Finland<br />
og er på vej ind i Sverige,<br />
og herhjemme frygter Skovog<br />
Naturstyrelsen at en bestand<br />
er ved at have etableret<br />
sig. De kan være sluppet ud af<br />
fangeskab, men de kan også<br />
være løbet herop fra Tyskland<br />
hvor de er lige på trapperne.<br />
Syd for grænsen i Slesvig-<br />
Holstein steg antallet af mårhunde<br />
fra 10 i 2004 til 96 i<br />
2005. Det er ikke store antal,<br />
men viser den vej udviklingen<br />
går. Derfor vil Skov- og Naturstyrelsen<br />
tillade skydning af<br />
mårhunde fra de særlige skydetårne<br />
og -stiger.<br />
I Finland har mårhunden allerede<br />
gjort et stort indhug i<br />
de lokale bestande af vadefugle<br />
og vandfugle. Desuden<br />
breder den sig langt hurtigere<br />
end de to andre bemærkelses-<br />
Den kanadiske gyldenris skal slås<br />
inden sommerferien. Slås den<br />
først i oktober, fremmes den.<br />
Foto: Poul Evald Hansen<br />
indsatsen ofte og hele året. Giv<br />
ikke op - med en omhyggelig<br />
indsats kan næsten alle bestande<br />
udryddes på 3-5 år.<br />
Tre meget anvendte metoder<br />
til at komme kæmpe-bjørneklo<br />
til livs er slåning, rodstikning<br />
og skærmkapning. Slåning<br />
kan lykkes, men mange<br />
kommuner har dårlige erfaringer<br />
med denne bekæmpelsesmetode<br />
da slåning har været<br />
med til at sprede planten.<br />
Rodstikning er yderst effektiv<br />
da bjørnekloen dør hvis<br />
man overskærer dens rod under<br />
vækstpunktet. Metoden<br />
kan anvendes til bestande med<br />
200 eller færre planter.<br />
Skærmkapning virker efter<br />
omkring to års omhyggeligt<br />
arbejde, men er ubehageligt<br />
arbejde, og planten sætter tit<br />
nye skærme der også skal slås.<br />
Det er dog ikke nødvendigt at<br />
indsamle skærmene. (Efter indlæg<br />
af Hans Wernberg).<br />
værdige pattedyr der forekommer<br />
med voksende bestande i<br />
vores nabolande, vaskebjørnen<br />
og sumprotten. De er flere<br />
gange fundet herhjemme, selv<br />
om der højst sandsynligt er<br />
tale om dyr undsluppet eller<br />
udsat fra fangeskab.<br />
Den lille altædende bæverrotte<br />
blev taget til Europa fra<br />
Sydamerika allerede sidst i<br />
1800-tallet. I 1930-1950’erne<br />
var der masser af bæverrottefarme<br />
herhjemme og en del af<br />
de op imod 50.000 tilfangetagne<br />
dyr slap ud. De bliver<br />
stadig fundet i ny og næ, selv<br />
om de ikke har nær så travlt<br />
som mårhunden med at invadere<br />
Danmark.<br />
Hans J. Baagøe fra Statens<br />
Naturhistoriske Museum ved<br />
Københavns Universitet fortalte<br />
at to bæverrotter blev<br />
opdaget i en sø i Midtsjælland<br />
da de svømmede hen og bed i<br />
åren på en mand der roede for<br />
tæt forbi dem. Det er den opførsel<br />
der lynhurtigt kan give<br />
øgenavne som ‘dræberrotte’<br />
eller ‘bæverdræber’ i pressen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 35
36<br />
PLEJE OG<br />
ETABLERING<br />
AF INDENDØRS<br />
BEPLANTNING<br />
Kursus torsdag 5. februar<br />
2009 kl. 9.00-16.00.<br />
Hotel Nyborg Strand.<br />
For 16. år i træk arrangerer<br />
Brancheforeningen for<br />
Indendørs Beplantningsfirmaer<br />
en åben kursusdag<br />
for alle der beskæftiger sig<br />
professionelt med pleje og<br />
etablering af indendørs<br />
beplantninger.<br />
Biologisk<br />
plantebeskyttelse<br />
Anders Madsen, Bioplant.<br />
Tilplantning af<br />
udendørs krukker<br />
Landskabsarkitekt<br />
Jane Schul.<br />
Er det etisk<br />
forsvarligt af<br />
spise råkost?<br />
Planters sanser<br />
Professor ved institut for<br />
plantebiologi og<br />
bioteknologi Michael<br />
Gjedde Palmgreen.<br />
Anmeldelse af<br />
gode eksempler<br />
på indendørs<br />
beplantninger<br />
Landskabsarkitekt<br />
Kim Tang<br />
Tilmelding omgående til<br />
telefon 33 860 861 eller<br />
amp@dag.dk. Kurset koster<br />
1950 kr. eksklusiv moms.<br />
Brancheforeningen<br />
forIndendørs<br />
Beplantningsfirmaer<br />
Certificering med<br />
naturpleje som case<br />
Grøn Tænketank vil konkretisere sine idéer<br />
Af Den Grønne Tænketank<br />
Den Grønne Tænketank vil<br />
nu igangsætte et projekt<br />
med det formål at præsentere<br />
en certificeringsordning for<br />
grønne driftsorganisationer i<br />
løbet af 2009. Og som case kan<br />
man inddrage beskrivelsen af<br />
naturopgaver. Derved får man<br />
samtidig sat fagligt fokus på et<br />
aktuelt og endnu relativt uopdyrket<br />
område.<br />
Det blev konkluderet på<br />
tænketankens anden ‘Seminar<br />
& Workshop’ der blev holdt 6.<br />
november 2008. Det blev her<br />
fastslået at der er behov for at<br />
konkretisere og formalisere de<br />
ideer som Den Grønne Tænketank<br />
har opstillet. Tre temaer<br />
var på dagsordenen: For det<br />
første en forenkling af tilbudsprocessen<br />
i den grønne drift,<br />
herunder certificering. For det<br />
andet de nye naturplejeopgaver<br />
og deres optimale drift. Og<br />
for det tredje den ‘perfekte’<br />
parkforvaltning.<br />
De tre temaer blev præsenteret<br />
af repræsentanter fra<br />
tænketanken og bagefter<br />
kommenteret, diskuteret og<br />
prioriteret af de cirka 60 fremmødte<br />
repræsentanter fra primært<br />
offentlige forvaltninger<br />
og private anlægsgartnere.<br />
Certificering og natur<br />
En certificeringsordning anses<br />
som en mulighed for at forenkle<br />
tilbudsprocessen for både<br />
bestillere og udførere, men<br />
kan også forbedre kontrolsituationen,<br />
kommunikationen og<br />
dermed samarbejdet i udførelsesfasen.<br />
Direktør for Danske<br />
Anlægsgartnere, Stephan Falsner,<br />
og chefen for Park- og Vej<br />
i Roskilde Kommune, Ivan Hyldested<br />
Pedersen, beskrev og<br />
kommenterede hvorfor og<br />
hvordan prækvalifikationsprocessen<br />
i forbindelse med udbud<br />
af grønne driftsopgaver<br />
kan forenkles.<br />
Derefter beskrev seniorforsker<br />
Rita Buttenschøn, Skov &<br />
Landskab, nogle af de mange<br />
udfordringer ved at lave naturpleje<br />
i det åbne land. Det er<br />
usikkert om man kan bruge<br />
den traditionelle måde at beskrive<br />
en opgave på med tilstandskrav,<br />
eller om funktionskrav<br />
eventuelt kan benyttes.<br />
For habitatområder kan f.eks.<br />
gælde at ét succeskriterie er at<br />
specifikke arter er til stede.<br />
I den efterfølgende debat<br />
blev den mulighed rejst at lade<br />
de nye naturopgaver være<br />
’case’ i udviklingen af en certificeringsordning.<br />
I den forbindelse<br />
vil de relevante aktører<br />
og myndigheder blive inddraget.<br />
Perfekte parkforvaltning<br />
Professor Thomas B. Randrup,<br />
Skov & Landskab, præsenterede<br />
tænketankens seneste udmelding<br />
der blev bragt i <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> august 2008. Udmeldingen<br />
forholder sig til den ’perfekte’<br />
parkforvaltning og opstiller<br />
syv anbefalinger:<br />
1) Faglige kompetencer er vigtigere<br />
end organisationsstrukturen.<br />
2) Grøn faglig kompetence bør<br />
involveres i både planlægning<br />
og drift af grønne områder.<br />
3) Der bør være mindst én<br />
grøn faglig administrativ<br />
medarbejder for hver 10.000<br />
indbyggere.<br />
DEN GRØNNE TÆNKETANK<br />
er et initiativ fra Danske Anlægsgartnere<br />
og Københavns<br />
Universitet, Skov & Landskab.<br />
■ Tænketanken har som ét af<br />
sine mål at forbedre samarbejdet<br />
mellem offentlige og private<br />
virksomheder på det grønne<br />
område.<br />
■ I den forbindelse var 60 specialister<br />
fra kommuner, virksomheder,<br />
forsknings- og uddannelsesinstitutioner<br />
6. november<br />
samlet på DGI Hotellet<br />
i Vejle for at diskutere Tænketankes<br />
seneste udmeldinger.<br />
■ Ønsker du yderligere information<br />
om Den Grønne Tænketank,<br />
ønsker du at igangsætte<br />
nye projekter eller bidrage til<br />
et eksisterende projekt, kan du<br />
kontakte én af tænketankens<br />
koordinatorer: Thomas B. Randrup<br />
(tra@niraskon.dk) eller<br />
Stephan Falsner (sf@dag.dk).<br />
4) Der bør udvikles park- og<br />
naturpolitikker for forvaltningens<br />
grønne områder.<br />
5) Der bør gennemføres borgerinddragelse<br />
i forbindelse<br />
med udvikling af grønne områder.<br />
6) Park og natur bør betragtes<br />
som ét fælles område.<br />
7) Udlicitering af grøn drift bør<br />
anskues som et fælles udviklende<br />
samarbejde mellem offentlige<br />
og private.<br />
Disse anbefalinger blev indgående<br />
debatteret på den efterfølgende<br />
workshop ledet af<br />
stadsgartner Teri Lønborg, Rudersdal<br />
Kommune. Det blev<br />
konkluderet at moderne parkforvaltning<br />
involverer mange<br />
parter, såvel internt som eksternt<br />
i forvaltningen. Det kan<br />
gøre sammenhængen i forvaltningen<br />
til en udfordring og<br />
stiller krav til egen faglighed.<br />
En faglighed der bør være udgangspunktet,<br />
også når borgerinddragelsen<br />
tænkes ind i<br />
driftssituationen.<br />
Samlet set gav dagen konkrete<br />
input til Den Grønne<br />
Tænketanks videre arbejde,<br />
både i det politisk orienterede<br />
og det fagligt udviklende.<br />
„Det var en fornøjelse at<br />
følge diskussionerne i de tre<br />
workshops der alle foregik i en<br />
meget positiv og fremadrettet<br />
ånd. Det er tydeligt at Tænketankens<br />
aktuelle temaer er<br />
centrale for de involverede<br />
parter, og at der er stor opmærksomhed<br />
for nødvendigheden<br />
af at der findes en fælles<br />
løsning på udfordringerne,“<br />
udtalte en af koordinatorerne,<br />
Thomas B. Randrup. ❏<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
FLORA DANICA<br />
En lille fødselsdagskalender gør gamle<br />
kobberstik alment tilgængelige<br />
Af Ulla Danielsen<br />
Blomster og fødselsdage hører<br />
nu engang sammen -<br />
og med en Flora Danica Fødselsdagskalender<br />
har to brave<br />
forlagskvinder, Jeannette<br />
Holm og Conny Mikkelsen fra<br />
forlaget Lindhardt og Ringhof<br />
fundet på at få de fine Flora<br />
Danica-blomsterbilleder bragt<br />
ind i en hverdagssammenhæng<br />
- og ud til de mange.<br />
Kalenderen er en evighedskalender<br />
hvor man kan notere<br />
slægt og venners fødselsdage<br />
og den er illustreret med de<br />
kønne farveplancher af den<br />
danske flora som - synd og<br />
skam - ellers lever en lidt hengemt<br />
tilværelse. Dette til trods<br />
for at alle blomsterbilleder i<br />
Flora Danica ligger tilgængelige<br />
på Det Kongelige Biblioteks<br />
hjemmeside.<br />
Tegningerne fra Flora Danica<br />
blev i sin tid berømte da de<br />
blev valgt til at smykke et porcelænsstel<br />
der var tiltænkt som<br />
gave til Katarina Den Store af<br />
Rusland. Hun døde imidlertid<br />
inden stellet var færdigt og<br />
det kostbare porcelæn forblev<br />
i Danmark. Historie om Flora<br />
Danica er imidlertid endnu ældre<br />
og den handler om hvordan<br />
et botanisk storværk - og<br />
et stykke dansk kulturhistorie -<br />
er skabt af udlændinge.<br />
Initiativet var godt nok<br />
dansk, men til udførelsen måtte<br />
man hente ekspertise i udlandet.<br />
Flora Danicas fader er<br />
den tyske læge, botaniker og<br />
statsøkonom Georg Christian<br />
Oeder (1728-1791) der blev<br />
hentet til Københavns Universitet<br />
i 1752 af minister J.E.H.<br />
Bernstorff. Oeder, der var født<br />
i Bayern, kom til Danmark fra<br />
universitetet i Göttingen. Han<br />
blev udnævnt til kongelig professor<br />
i botanik med den opgave<br />
at lede det uafhængige<br />
kongelige botaniske institut<br />
og han fik bl.a. til opgave at<br />
stå for udgivelsen af det påtænkte<br />
botaniske arbejde der<br />
senere blev berømt under navnet<br />
Flora Danica.<br />
Da botanik blev til videnskab<br />
i renæssancen, var der<br />
ikke regler for hvordan planter<br />
skulle beskrives og navngives.<br />
Der var derfor mange navne<br />
for den samme plante. Uenighed<br />
om slægts- og artsafgrænsning<br />
førte til et uoverskueligt<br />
rod. Da et navn ikke<br />
FØDSELSDAGSKALENDER<br />
havde gyldighed uden for den<br />
bog det forekom i, var det<br />
nødvendigt med en stor samling<br />
af botaniske værker. Derfor<br />
måtte Oeder begynde med<br />
et godt bibliotek.<br />
Georg Christian Oeder fandt<br />
imidlertid snart ud af at man<br />
ikke ville få mere at vide om<br />
floraen i Danmark hvis han<br />
ikke selv tog et initiativ. Han<br />
foreslog derfor i 1753 at der<br />
skulle udgives en Flora Danica<br />
med afbildninger i folioformat<br />
af alle rigets vildtvoksende<br />
planter. Den danske regering<br />
slog til og Oeder valgte kobberstikkeren<br />
Michael Rössler<br />
fra Nürnberg og dennes søn<br />
tegneren Martin Rössler til den<br />
kunstneriske udførelse.<br />
Det tog fem år at indsamle<br />
og tegne et tilfredsstillende<br />
antal planter. I 1761 udkom<br />
det første hæfte af Flora Danica.<br />
I alt kom det til at tage<br />
mere end 100 år at fuldende<br />
Flora Danica, og det botaniske<br />
storværk fik siden mange udgivere.<br />
❏<br />
FOTOGRAFIER<br />
Det Kongelige Bibliotek<br />
RELATEREDE HJEMMESIDER<br />
www.floradanicaonline.com<br />
www.fulltable.com<br />
SKRIBENT<br />
Ulla Danielsen er journalist.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 37
Bøde eller forbud<br />
til brændeovnesvin<br />
De populære brændeovne forurener<br />
meget hvis de ikke bruges<br />
rigtigt. Hvidovre Kommune<br />
prøver nu at gøre noget<br />
med nye regler om at man kun<br />
må fyre med rent og tørt<br />
brænde. Ellers vanker der<br />
bøde eller forbud. Malet og<br />
imprægeneret træ, affaldstræ,<br />
kul, koks og friskfældet træ<br />
må ikke bruges. Kommunen<br />
kan også kræve at skorstenen<br />
har en vis højde så røgen ikke<br />
kommer for tæt på naboerne.<br />
38<br />
80 får og to væddere af den gamle<br />
nordiske race gutefår er sat ind for at<br />
pleje naturen i området Hellig Kilde ved<br />
Agri, en del af den kommende nationalpark<br />
i Mols Bjerge. Det er Skov- og Naturstyrelsen<br />
der har købt fårene for at få<br />
dem til at æde de mange småbuske - og<br />
dermed mere give lys til urtevæksten og<br />
dermed skabe et rigere plante- og dyreliv<br />
af bl.a. sommerfugle og bier.<br />
„I forvejen har vi allerede skovkvæg<br />
til at græsse området, men vi<br />
Mårhunden er måske ved at etablere sig i Danmark<br />
De potentielt invasive mårhunde er måske<br />
ved at etablere sig i Danmark. Siden<br />
sommer er der gjort flere fund i Vest- og<br />
Sønderjylland, det seneste i Plet Enge<br />
ved Harboøre hvor jægere skød en mårhund.<br />
Det tyder på at den kan have<br />
etableret en levedygtig bestand i Vestjylland<br />
hvorfra den kan brede sig, oplyser<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
„Vi kan kun opfordre jægerne til at<br />
skyde alle de mårhunde de kommer i<br />
nærheden af. Mårhunden er nemlig en<br />
invasiv art som er til skade for den danske<br />
natur. Derfor må den jages hele<br />
året,” siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk<br />
Markus der ikke ved om mårhundene<br />
er kommet over den tyske grænse eller<br />
er undsluppet fangenskab. Mårhun-<br />
Slagleklipper til<br />
mindre græsarealer<br />
Slagleklippere er gerne stort<br />
grej beregnet til større græsarealer.<br />
H.A. Fog A/S har imidlertid<br />
sammen med den hollandske<br />
producent Nimos udviklet<br />
slaglegrej tilpasset byens<br />
mindre dimensioner. Det er<br />
monteret på Nimos 408 redskabsbærere<br />
og har beskedne<br />
250 cm klippebredde. Tilpasningen,<br />
der også vedrører<br />
skjold, ophæng og hydraulik,<br />
er sket efter ønske og medvirken<br />
fra Kaj Bech A/S der passer<br />
tror på at der kommer mere ud af indsatsen<br />
ved også at sætte fårene ud. Alternativet<br />
til dyrenes græsning er at<br />
sætte ind med maskiner, nemlig de såkaldte<br />
buskrydere, hvilket både vil være<br />
dyrere og mere tidskrævende”, forklarer<br />
skovløber Bent Caspersen fra Skovog<br />
Naturstyrelsen i Kronjylland. Fårene<br />
skal desuden være trækplaster i den<br />
kommende nationalpark.<br />
Gutefår kaldes også for vikingefår<br />
fordi racen er så gamle at også vi-<br />
Vikingefår er blevet naturplejere på Mols<br />
den stammer fra det østlige Sibirien,<br />
men blev siden udsat længere vestpå<br />
som pelsvildt. Den er i dag ved at brede<br />
sig i bl.a. Sverige, Norge og Tyskland.<br />
Mårhunden ligner meget en vaskebjørn<br />
med slanke, sorte ben, stor busket<br />
hale og sortbrun pels. Skulderhøjden er<br />
20 cm, kroppen er 50-80 cm, halen 18<br />
cm og vægten er op til 10 kg. Mårhunden<br />
er som minken og vaskebjørnen et<br />
rovdyr der kan udkonkurrere danske<br />
hjemmehørende rovdyr da den er mere<br />
en mere alsidig jæger. Den vil også true<br />
mange fugle og små pattedyr der ikke<br />
er forberedt på et rovdyr der mestrer<br />
svømmende og klatrende jagt.<br />
Mårhunden kan være bærer af rabies<br />
og af parasitten Echinococcus multilocu-<br />
Holstebros grønne områder.<br />
Kommunens tests viser at den<br />
nye slagleklipper er bedre end<br />
de rotor- og cylinderklippere<br />
der før blev brugt. „Ved vådt<br />
græs klumper det med en rotorklipper<br />
og tørre stængler<br />
lægger sig ned ved kørsel med<br />
cylinderklipper. Slagleklipperen<br />
giver ingen af de problemer.<br />
Samtidig er en slagleklipper<br />
meget robust,“ siger holdleder<br />
Søren Korsgaard. Og den<br />
er hurtig. Firmaets to nye Nimos<br />
med slagleklippere har afløst<br />
to rotorklippere og en cylinderklipper.<br />
www.hafog.dk.<br />
kingerne brugte den. I sin tid blev uld fra<br />
gutefår bl.a. brugt til at lave vikingeskibenes<br />
sejl. Fåret vejer typisk 40-60 kg. Benene<br />
er slanke med korte glatte hår,<br />
mens pelsen er strid og vattet. Fårene findes<br />
i alle grå nuancer og kan også være<br />
brunlige. Både får og vædder har horn<br />
der er riflede med ‘årringe’. Fårene er<br />
hentet på Samsø, hvor de har plejet nogle<br />
lignende arealer - med gode erfaringer.<br />
Fårene er meget hårdføre og fint tilpasset<br />
det danske vejr. sh<br />
Fårene er lige sat ud - og<br />
tager opgaven seriøst fra<br />
første minut.<br />
Foto: Peder Kirk Iversen,<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
lus - en bændelorm der er dødelig for<br />
mennesker. Frygten for denne bændelorm<br />
har begrænset friluftslivet i Østeuropa.<br />
Der plukkes ikke længere bær og<br />
svampe af frygt for at de kan være forurenet<br />
med afføring fra mårhunde. Mårhunden<br />
er derfor også med i den handlingsplan<br />
for invasive arter der er på vej. sh<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Blåt bånd mellem morænebakker. Men plaget af overgødskning.<br />
Lange udsigter til sund Mariager Fjord<br />
Mariager Fjord er en af Danmarks<br />
smukkeste fjorde, men<br />
er i de seneste årtier mest<br />
kendt for algevækst, iltsvind,<br />
fiskedød og bundvendinger.<br />
EU’s vandrammedirektiv kræver<br />
god økokogisk tilstand i<br />
2015, og skal man bare nærme<br />
sig dette mål, skal der skæres<br />
mere ned på tilførslen af næringsstoffer<br />
til fjorden, oplyser<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser i<br />
en ny rapport. Ja, tilførslerne<br />
skal mindst halveres, og alligevel<br />
kan man ikke nå kravet om<br />
god økologisk tilstand i 2015.<br />
Fjorden er særlig udsat for<br />
følgerne af overgødskning<br />
med kvælstof og fosfor, især<br />
fordi den på grund sin dybde<br />
og langstrakte form har et meget<br />
langsomt vandskifte med<br />
Kattegat. Det betyder også at<br />
effekten af mindre forurening<br />
er længe om at slå igennem.<br />
Det er de seneste godt tyve år<br />
lykkedes at reducere tilførslerne<br />
af fosfor og kvælstof til<br />
fjorden, især hvad angår fosfor,<br />
men den stigende nedbør i<br />
de senere år har trukket i den<br />
forkerte retning. sh<br />
KILDER<br />
Steen Voigt (2008): Lange udsigter til<br />
sund Mariager Fjord. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
www.dmu.dk 1.12.08.<br />
Markager, S., Bassompierre, M. & Petersen,<br />
D.L.J. (2008): Analyse af miljøtilstanden<br />
i Mariager Fjord fra 1986 til<br />
2006. Empirisk modellering af miljøtilstanden.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Faglig rapport fra DMU nr. 685.<br />
Læger må ordinere<br />
gåture i løvskoven<br />
I undersøgelse efter undersøgelse<br />
er det påvist at naturen<br />
spiller en rolle i stressbehandling.<br />
Det bekræftes af ny forskning<br />
fra Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />
Den viser at daglig<br />
ophold i skov med løvtræer<br />
mindsker psykisk usundhed.<br />
„Vi har kunnet vise at jo<br />
længere tid man bruger i løvskov,<br />
desto mindre stress oplever<br />
man,“ siger Matilda Annerstedt,<br />
en af forskerne bag undersøgelsen.<br />
Hun var som læge<br />
frustreret over at møde så<br />
mange patienter der var syge<br />
af stress, men hvor det var<br />
åbenbart at løsningen ikke var<br />
medicin og sygemelding. Derfor<br />
blev hun forsker for at finde<br />
en sammenhæng mellem<br />
sundhed og natur.<br />
„Det er klarlagt at naturen<br />
har en beroligende indvirkning,“<br />
siger Annerstedt. „Vi<br />
kan i dag fremvise studier som<br />
viser at pulsen synker og indholdet<br />
af stresshormonet cortisol<br />
falder når man kommer<br />
ud i skoven. Der findes klassiske<br />
eksperimenter der viser at<br />
Hako<br />
udsigt mod skov fremskynder<br />
helingen efter operationer, at<br />
nærhed til natur kan mindske<br />
kriminaliteten i et boligområde<br />
og at konditionstræning giver<br />
bedre resultater i naturen<br />
end i en gymnastiksal.“<br />
Matilda Annerstedt og hendes<br />
kolleger mener at moderne<br />
sygepleje har forsømt at se<br />
på naturens lægende virkning.<br />
De ser for sig at fremtidens læge<br />
ordinerer en times daglig<br />
ophold i skoven. De vil nu bruge<br />
spørgeundersøgelser og folkesundhedsundersøgelser<br />
for<br />
at se hvordan nærheden til natur<br />
påvirker menneskers oplevede<br />
og faktiske sundhed. sh<br />
KILDE<br />
Läkare ordinerar promenad i lövskog.<br />
www.movium.slu.se 26.11.08.<br />
Effektiv gadefejemaskine<br />
med genbrugsvandsystem der<br />
sikrer støvfri fejning<br />
100 hk Euro 4-motor<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />
Fejebrede op til 2500 mm<br />
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Nye standarder for anvendelse og<br />
kørekomfort<br />
Perfekt maskine til den krævende<br />
bruger i bla. kommuner og industri<br />
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Citymaster 2000<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 39
gmPUBLIKATIONER<br />
Ny Havnegade i Horsens. De individuelle rækkehuse har giver gaden navnet -den engelske gade’. Fra bogen.<br />
Parcelhuskvarteret var en havekoloni<br />
Peter Dragsbo fortæller forstadens historie - især set fra provinsbyerne<br />
Hvem opfandt parcelhuskvarteret?<br />
Sådan hedder<br />
bogen. Det giver den også svar<br />
på, men undertitlerne ‘Forstaden<br />
har en historie’ og ‘Plan<br />
og boligbyggeri i danske forstadskvarterer<br />
1900-1960’ er<br />
langt mere dækkende for Peter<br />
Dragsbos nye bog der er et<br />
resultat af arbejdet på Dansk<br />
Center for Byhistorie.<br />
Forstaden er i fokus. Ikke<br />
kun parcelhusene, selv om<br />
netop historien om parcelhusene<br />
hører til bogens mest interessante.<br />
Begrebet stammer<br />
fra udparcelleringerne til husmænd<br />
på landet. I byen opstod<br />
kolonihaver på midlertidigt<br />
lejet jord, men mange steder<br />
blev der også udstykket faste<br />
haveparceller på købt jord -<br />
som efterhånden blev bebygget,<br />
først med skure, siden<br />
med rigtige huse.<br />
Den såkaldt jævne mand<br />
kunne derved gradvist sikre sig<br />
et parcelhus. Denne genvej<br />
blev stoppet efter krigen, bl.a.<br />
fordi der var alt for meget<br />
slum. Men begrebet parcel -<br />
der oprindeligt knyttede sig til<br />
havedyrkning - hang ved. Inden<br />
da var begrebet dog vævet<br />
sammen med villaen - det<br />
store og fine borgerlige hus<br />
som opstod sidst i 1800-tallet.<br />
Men forstæderne fra sidst i<br />
1800-tallet til 1960’erne var<br />
meget mere end villaer og parcelhuse.<br />
Det var også dobbelthuse,<br />
rækkehuse, karréer,<br />
stokke, punkthuse. Og omfartsveje,<br />
gadegennembrud,<br />
40<br />
zoneopdelinger og grønne<br />
områder. Det hele præsenteres<br />
sammen med den velfærds- og<br />
boligpolitiske baggrund og de<br />
skiftende kulturelle og arkitektoniske<br />
bølger - der i årtier formede<br />
sig som en kamp mellem<br />
de engelske communities og<br />
havebyer kontra den Le Corbusier-inspirerede<br />
modernisme<br />
med byggeri i stor skala.<br />
Arbejderbevægelsen har<br />
spillet en overraskende stor<br />
rolle, ikke blot i forbindelse<br />
med kommunale og almennyttige<br />
byggerier samt arbejderbyggeforeninger,<br />
men altså<br />
også i udviklingen af parcelhuskvarteret.<br />
Bogen bekræfter også at de<br />
mange planer sjældent - for<br />
ikke at sige aldrig - er helt gennemført,<br />
men de var heller<br />
ikke uden betydning. Overalt<br />
finder man vellykket bebyggelse<br />
som et resultat af ambitiøse<br />
planer. Planlægningen<br />
har haft en berettigelse - og en<br />
åbenlys begrænsning. Og den<br />
realiseres med ofte stor forsinkelse.<br />
Det der blev kaldt inhuman<br />
byplanlægning i 70’erne,<br />
var ofte et resultat af store visioner<br />
i 1940’erne knaphedssamfund.<br />
De fritliggende parcelhuse<br />
har altid været populære, viser<br />
historien. Rækkehuse og andre<br />
haveboligformer skulle planlæggerne<br />
hele tiden kæmpe<br />
for at for. Det var godt de<br />
gjorde det, for de sikrer i dag<br />
et mere varieret udbud af boliger.<br />
Nogle steder - ikke mindst<br />
i Horsens - var rækkehusene i<br />
nogle årtier dominerende som<br />
i England og Holland. Sådan<br />
kunne det have været i hele<br />
landet, men i sidste ende blev<br />
det ifølge Dragsbo afgørende<br />
af danskerne forbandt det fritliggende<br />
hus med social klasse.<br />
Forstaden er i alle tilfælde<br />
udgangspunktet og eksemplerne<br />
er overvejende hentet<br />
fra provinsbyer. København<br />
optræder - ellers ville historien<br />
også have været amputeret og<br />
uforståelig da København oftest<br />
har ført an i udviklingen -<br />
men i en uvant diskret rolle.<br />
Dragsbo vil i det hele taget<br />
gøre op med den traditionelle<br />
byplanhistorie der gerne fortælles<br />
af arkitekter med vægt<br />
på København og har det med<br />
at begynde med byplanloven i<br />
1938. Men der var masser af<br />
byplanlægning inden da, gerne<br />
med ingeniører i fokus.<br />
Det er en engageret og velillustreret<br />
bog der også inddrager<br />
udemiljøet, ikke kun som<br />
historisk ophav til parcelhuset.<br />
Dragsbo vil med bogen medvirke<br />
til at rehabilitere den<br />
ofte forkætrede forstad ved at<br />
vise at den har en ofte spændende<br />
historie og masser af<br />
vellykkede bebyggelser. Det<br />
lykkes, selv om teksten sine<br />
steder er lidt tung og billedkvaliteten<br />
generelt ikke er noget<br />
at råbe hurra for. sh<br />
Peter Dragsbo: Hvem opfandt parcelhuskvarteret?<br />
Forstaden har en historie.<br />
Syddansk Universitetsforlag 2008.<br />
300 s. 290 kr. www.universitypress.dk.<br />
Tegnestuen Vandkunsten.<br />
Af Peter Davey, Søren Nielsen,<br />
Claes Caldenby, Jan Albrechtsen,<br />
Jens Thomas Arnfred. 90 s.<br />
299 kr. www.arkfo.dk.<br />
Præsentation af arbejder og<br />
projekter fra de sidste ti år,<br />
samt refleksioner over tiden,<br />
byen og arkitekturen. Bag indholdet<br />
står tegnestuens egne<br />
folk foruden Claes Caldenby<br />
fra Chalmers Arkitektskole i<br />
Göteborg og Peter Davey, en<br />
af Englands førende arkitektureksperter.<br />
Siden det banebrydende<br />
tæt/lave byggeri<br />
Tinggården fra 1972 har Vandkunsten<br />
påvirket og udviklet<br />
vores forestillinger om boformer<br />
og livet mellem husene og<br />
har sat høj standard for både<br />
byggeteknik og arkitektur.<br />
Lighting the Landscape.<br />
Art, Design, Technologies.<br />
Af Roger Narboni. Birkhäuser<br />
2004. 230 s. På engelsk.<br />
www.birkhauser.de.<br />
Ikke ny, men vær at gøre opmærksom<br />
på. Bogen er en<br />
lære- og håndbog der beskriver<br />
landskabet og grønne områder<br />
med lyssætningsøjne.<br />
Hertil hører bl.a. den landskabsanalyse<br />
der knytter sig til<br />
belysningen og den forståelse<br />
af lyset som kræves, f.eks. lysgengivelse<br />
og tekniske forhold.<br />
Endelig gennemgås 21<br />
belysningsprojekter i tekst og<br />
billeder.<br />
Nordisk arkitektur. Af Niels<br />
Ole Lund. Arkitektens Foalag<br />
2008. 320 s. 480 kr.<br />
www.arkfo.dk.<br />
Klassikeren er revideret,<br />
ajourført og omarbejdet med<br />
nyoptagelser af de vigtigste<br />
værker fra efterkrigstiden i de<br />
skandinaviske lande.<br />
Anlægsgartnerens afgang<br />
fra faget. Af Inge Larsen og<br />
Henning Hansen:. CASA, BAR<br />
Jord til Bord, 2008. 128 s.<br />
www.casa-analyse.dk.<br />
Anlægsgartnerfaget er populært<br />
og har stor søgning, holder<br />
mange beskæftigede i<br />
branchen op igen når de bliver<br />
over 40 år. Det er der især tre<br />
årsager til, nemlig hensynet til<br />
deres helbred, at de kan få højere<br />
løn i andre brancher og at<br />
de gerne vil have mere indflydelse.<br />
Undersøgelsen omfattede<br />
100 anlægsgartnere ligeligt<br />
fordelt mellem ophørte og ikke<br />
ophørte anlægsgartnere.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Træ 55, Træfacader. Træinformation<br />
2008. 96 s. 285 kr.<br />
www.traeinfo.dk.<br />
Om projektering og udførelse<br />
af udvendige træbeklædninger,<br />
herunder beklædningers<br />
opbygning, materialekrav<br />
og beskyttelse mod vejrliget.<br />
Bogen indeholder et fyldigt afsnit<br />
om konstruktive beskyttelsesprincipper<br />
og praktiske eksempler<br />
på hvordan træfacaden<br />
skrues sammen så facaden<br />
beskytter mod vejrliget, og så<br />
konstruktionen får en lang levetid<br />
og minimalt behov for<br />
vedligeholdelse. Vejledningen<br />
er bygningsorienteret, men<br />
kan også være relevant for<br />
skure og hegn.<br />
Klima og arkitektur. Af Torben<br />
Dahl (red.). Kunstakademiets<br />
Arkitektskoles Forlag,<br />
2008. 160 s. 350 kr.<br />
www.arkfo.dk.<br />
Om den arkitektoniske udfordring<br />
i at udforme bygninger<br />
og især deres facade med<br />
særligt hensyn til de lokale klimatiske<br />
forhold og den stedlige<br />
byggeskik. Med sin bygningsmæssige<br />
orientering er<br />
bogen kun stedvist direkte relevant<br />
set i forhold til planlægningen<br />
af udemiljøet.<br />
Oppe & ude. Altaner og<br />
tagterrasser. Af Eva Gjessing.<br />
Gyldendal 2008. 208 s. 269 kr.<br />
www.gyldendal.dk.<br />
Inspiration til indretning af<br />
altaner og tagterrasser, herunder<br />
historisk stof, sidste nyt fra<br />
ind- og udland, praksis ved renovering<br />
og etablering samt<br />
indretningsforslag ordnet efter<br />
bygningstype, altantype og<br />
ejerens behov. Forfatteren er<br />
arkitekt der i egen tegnestue<br />
arbejder med mindre byggeri<br />
og boligindretning.<br />
OPS. Selv om der er forskel<br />
- kan du lære noget af<br />
udenlandske OPS-projekter.<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsen,<br />
2008. 24 s. www.ebst.dk ><br />
udenlandske-erfaringer.<br />
Styrelsen er på sin hjemmeside<br />
begyndt at samle eksempler<br />
på succesrige udenlandske<br />
OPS-projekter (OPS = offentligt-privat<br />
samarbejde). De fem<br />
første projekter er skole- eller<br />
sportsprojekter fra England, Irland<br />
og Tyskland. I Elmbridge<br />
fik man via et ’samlet udbud’<br />
mulighed for at tilbyde nye<br />
idrætsfaciliteter inden for det<br />
oprindelige budget.<br />
Service- og oplevelsesøkonomi<br />
- i teori og praksis. Af<br />
Lise Lyck. Academica 2008. 229<br />
s. 278 kr. www.academica.dk.<br />
Om udvikling af serviceøkonomi<br />
og oplevelsesøkonomi,<br />
herunder basale definitioner,<br />
forbrugerefterspørgsel, privat<br />
og offentlig serviceproduktion,<br />
serviceøkonomiens roller og<br />
modeller, servicestrategi, servicemanagement,servicemarketing<br />
mv. Fokus på forskellene<br />
i forhold til mere materielle<br />
varer, bl.a. med hensyn til pris,<br />
markedsføring og lagring.<br />
HFB 31. Håndbog for bygningsindustrien.Byggecentrum<br />
2008. To bind: 1:2 Katalog,<br />
380 s. 2:2 Opslag, 544 s.<br />
www.bygnet.dk.<br />
Efter fem års pause er den<br />
velkendte håndbog udkommet<br />
i en ny opdateret 31. udgave<br />
på tryk. Desuden er den<br />
udkommet i en ajourført digital<br />
udgave på www.hfb.dk.<br />
Den trykte udgave består nu af<br />
to dele, en med faglige opslag<br />
(med byggefaglig viden, lovstof,<br />
Bygningsreglementet<br />
mv.) og et produktkatalog.<br />
RAPID RAPID MONDO<br />
MONDO<br />
Basismaskinen er fra Schweiz<br />
Fejemaskinen fra Danmark<br />
Sammen er de ideelle til vinterdrift<br />
Også i Danmark.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 41
BRANCHE<br />
Jørn Palle Schmidt<br />
fik Den Grønne Pris<br />
Landskabsarkitekt Jørn Palle<br />
Schmidt har modtaget Fonden<br />
for Træer og <strong>Miljø</strong>s ‘Den Grønne<br />
Pris’ 2008. Prisen er en<br />
æresbevisning som ledsages af<br />
et diplom og et træ der plantes<br />
i Gerlevparken. I dette tilfælde<br />
en gråstenbøg.<br />
Jørn Palle Scmidt har både<br />
gartnerens som planlæggerens<br />
indsigt, understregede Tove<br />
Christensen Asby da prisen<br />
blev uddelt ved Fondens repræsentantskabsmøde<br />
30. maj<br />
i Sabro. „I dag er der desværre<br />
ofte en tendens til at enten<br />
den ene eller den anden egenskab<br />
dominerer i landskabsarkitektens<br />
arbejde. Uden et ben<br />
i begge lejre er det vanskeligt<br />
at skabe frodige landskaber og<br />
haveanlæg,“ sagde hun.<br />
Det var 16. gang at prisen<br />
blev uddelt siden Fondens oprettelse<br />
i 1974. Blandt tidligere<br />
prismodtagere finder man bl.a.<br />
faglige koryfæer som C.Th. Sørensen,<br />
Willy F. Hansen og<br />
Sven-Ingvar Andersson.<br />
Anders Rasmusson<br />
er ny Movium-chef<br />
Det svenske forskningssekretariat<br />
Movium har været uden<br />
chef siden Ole Reiter sluttede<br />
sidste år. Fra 1. januar har 39årige<br />
Anders Rasmusson været<br />
hans afløser. Han kom til Movium<br />
i 2002 og har senest været<br />
ansvarlig for Moviums rådgivningstjeneste.<br />
Ud over at organisere<br />
en rådgivningstjeneste<br />
for den grønne sektor arbejder<br />
Movium med at organisere og<br />
igangsætte forskning og formidle<br />
dens resultater for både<br />
fag og omverden.<br />
42<br />
Anlægsgartnerne stopper når de er 40<br />
Helbredshensyn, lav løn og ringe medbestemmelse er de vigtigste<br />
grunde til at anlægsgartnerne forlader faget<br />
Af Bente Mortensen<br />
Selv om anlægsgartnerfaget<br />
er populært og har stor<br />
søgning, holder mange beskæftigede<br />
i branchen op igen<br />
når de bliver over 40 år. Det er<br />
der især tre årsager til, nemlig<br />
hensynet til deres helbred, at<br />
de kan få højere løn i andre<br />
brancher og at de gerne vil bestemme<br />
mere selv.<br />
Det viser en undersøgelse<br />
som Center for Alternativ Samfundsanalyse<br />
(CASA) har lavet<br />
for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg,<br />
som er BAR Jord til<br />
Bords brancheudvalg for det<br />
grønne område. CASA har<br />
gennemført projektet i samarbejde<br />
med en styregruppe<br />
med repræsentanter fra Jordbrugets<br />
Arbejdsmiljøudvalg,<br />
herunder Danske Anlægsgartnere<br />
og 3F. Undersøgelsen omfattede<br />
100 anlægsgartnere ligeligt<br />
fordelt mellem ophørte<br />
og ikke ophørte anlægsgartnere.<br />
Undersøgelsen omfattede<br />
både mænd og kvinder,<br />
men alle er eller var ansat i private<br />
anlægsgartnerfirmaer.<br />
Ikke kun arbejdsmiljøet<br />
Baggrunden for undersøgelsen<br />
er flere indikationer på at<br />
mange anlægsgartnere holder<br />
tidligt op, typisk i 40 års alderen.<br />
Det kan man bl.a. se i<br />
form af udmeldinger fra den<br />
pensionskasse som man skal<br />
være med i som led i overenskomsten<br />
mellem 3F og Danske<br />
Anlægsgartnere. Undersøgelsen<br />
sætter dog ikke nærmere<br />
tal på hvor mange der faktisk<br />
går ud af faget før tid.<br />
En anden baggrund for undersøgelsen<br />
er en antagelse<br />
om at arbejdsmiljøet er en af<br />
de faktorer som kan være årsag<br />
til at medarbejderne holder<br />
op. Det bekræftes af undersøgelsen<br />
hvis mål - ud over<br />
at få viden om årsager til anlægsgartnernes<br />
afgang - også<br />
var at få idéer til hvordan man<br />
kan fastholde og tiltrække<br />
medarbejdere i branchen. Det<br />
er nemlig et problem at branchen<br />
mister medarbejdere<br />
med ekspertise og erfaring.<br />
Helbred og arbejdsmiljø er<br />
dog ikke den eneste grund til<br />
at forlade faget. For 22% af de<br />
ophørte var højere løn den primære<br />
begrundelse for at stoppe<br />
i faget. Den kommer primært<br />
fra folk der i forvejen<br />
har en anden uddannelse og<br />
fra en del mænd der er stoppet<br />
for at blive selvstændige<br />
anlægsgartnere - det betragtes<br />
nemlig også som afgang i<br />
denne undersøgelse selv om<br />
de bliver i faget. Manglende<br />
mulighed for selv at bestemme<br />
arbejdsdagens tilrettelæggelse<br />
er også en årsag til ophør. Det<br />
har 22% af de ophørte anført<br />
som den primære årsag.<br />
26% af de ophørte angiver<br />
at de har været psykisk belastet<br />
af arbejdet. De ophørtes<br />
kommentarer om psykisk arbejdsmiljø<br />
giver et signal om at<br />
dårlig ledelse og dårlig planlægning<br />
er medvirkende faktorer<br />
til oplevelsen af psykisk<br />
belastning<br />
De ophørtes helbred<br />
24% af de ophørte siger at<br />
helbredet var den vigtigste<br />
grund til at de stoppede. Hele<br />
75% af de ophørte anlægsgartnere<br />
har dog følt sig meget<br />
eller noget fysisk belastet<br />
af arbejdet. Mange har forladt<br />
faget efter cirka 10 år fordi det<br />
var fysisk hårdt. Og det er ikke<br />
kun kvinder der synes det. Den<br />
forholdsmæssige andel af<br />
mænd og kvinder der er stoppet<br />
på grund af helbredet er<br />
den samme for begge køn.<br />
De typiske skader har været<br />
på ryg, lænd, ben/fødder,<br />
skuldre samt arme/hænder.<br />
40% har været udsat for en<br />
arbejdsskade eller -ulykke.<br />
Kvinderne har kompenseret<br />
for deres mindre styrke ved at<br />
passe bedre på sig selv og få<br />
mændene til at hjælpe med de<br />
tunge løft, men er altså alligevel<br />
stoppet.<br />
De fysiske belastninger omfatter<br />
alle fysiske forhold ved<br />
jobbet såsom tunge løft, gentagelse<br />
af de samme bevægelser,<br />
arbejdstempo, mangel på<br />
tekniske hjælpemidler eller<br />
værktøj, støv og støj. De ophørte<br />
anlægsgartnere adskiller<br />
sig ud fra de nuværende anlægsgartnere<br />
ved også at angive<br />
skader på skuldre og arme/hænder.<br />
Det kan indikere<br />
at de hjælpemidler der er<br />
kommet til de senere år, er<br />
med til at forebygge belastninger<br />
og reducere skader.<br />
Alder har betydning idet relativ<br />
flere anlægsgartnere over<br />
40 år er stoppet på grund af<br />
helbredet. Blandt de ophørte<br />
havde 66% arbejdet i faget i<br />
op til 10 år, mens 34% havde<br />
arbejdet i faget over 10 år.<br />
Den alder de stoppede i, var i<br />
gennemsnit 38 år for kvinder<br />
og 42 år for mænd.<br />
De nuværendes helbred<br />
Svarene fra de nuværende anlægsgartnere<br />
var at stort set<br />
alle er tilfredse med deres arbejde.<br />
Hovedparten har arbejdet<br />
inden for faget i mindre<br />
Ikke kun hårdt arbejde, men også problemer med løn og<br />
medbestemmelse kan være skyld i tidlig afgang.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Tekniske hjælpemidler er der blevet flere af. Og de anses som selvfølgelige - ikke som særlige hjælpemidler.<br />
end 10 år. 94% er meget tilfredse<br />
eller tilfredse med deres<br />
job. Der er sammenhæng mellem<br />
at være meget tilfreds og<br />
ønsket om at fortsætte 10 år<br />
eller mere i jobbet.<br />
46% har været udsat for en<br />
arbejdsskade eller arbejdsulykker,<br />
mens 56% har svaret at de<br />
altid anvender tekniske hjælpemidler<br />
for at forbedre arbejdsmiljøet.<br />
Godt halvdelen<br />
føler sig fysisk belastet af arbejdet<br />
hvilket er klart lavere<br />
end for de ophørte.<br />
Kun lidt over halvdelen af<br />
de nuværende anlægsgartnere<br />
bruger de tekniske hjælpemidler.<br />
Her anfører 75% af de ophørte<br />
anlægsgartnere at de<br />
havde brugt dem. Det kan undre<br />
når færre af de nuværende<br />
anlægsgartnere føler sig mindre<br />
fysisk belastede. Forklaringen<br />
er formentligt at der var<br />
færre tekniske hjælpemidler<br />
førhen, og at flere hjælpemidler<br />
i dag ikke længere anses<br />
som et hjælpemiddel man har<br />
for arbejdsmiljøets skyld, men<br />
som en selvfølgelighed, f.eks.<br />
en motorbør.<br />
Der er dog stadig en del anlægsgartnere<br />
der finder det<br />
besværligt eller tidskrævende<br />
at skåne ryg og hørelse med<br />
hjælpemidler og værn. Derfor<br />
anbefales det i rapporten at<br />
branchen igangsætter en informationskampagne<br />
som dels<br />
kan fortælle om eksistensen af<br />
hjælpemidlerne, dels kan ryk-<br />
ke ved kulturen på arbejdspladserne<br />
så endnu flere finder<br />
det naturligt at tage hjælpe-<br />
og værnemidlerne i brug.<br />
Ledelse er et andet område<br />
branchen med fordel kan sætte<br />
fokus på. Mange af de yngre<br />
anlægsgartnere efterspørger<br />
tydeligere ledelse, mere<br />
inddragelse og bedre dialog<br />
om alt fra arbejdsplanlægning,<br />
faglig udvikling samt ris og ros.<br />
28% synes ikke at nyansatte<br />
får nok instruktion i arbejdet.<br />
34% placerer udelukkende ansvaret<br />
for instruktionen hos ledelsen,<br />
mens 40% placerer ansvaret<br />
for instruktionen som et<br />
fælles anliggende for ledelse<br />
og medarbejdere.<br />
Køns- og aldersforskelle<br />
De fleste, nemlig 77% af alle<br />
undersøgelsens deltagere, mener<br />
at der i en eller anden udstrækning<br />
er forskel på yngre<br />
og ældre medarbejderes måde<br />
at arbejde på. Kort fortalt synes<br />
de ældre at de unge knokler<br />
derudaf uden at tænke på<br />
deres helbred, mens de unge<br />
ikke synes at de ældre bruger<br />
tekniske hjælpemidler og personlige<br />
værnemidler.<br />
De unge er mere villige til at<br />
lære nyt og bruge det, mens<br />
de ældre har gavn af deres erfaring<br />
i forhold til at planlægge<br />
arbejdet og derfor ikke behøver<br />
at knokle for at nå det<br />
samme som de unge. Herudover<br />
er der visse fordomme om<br />
hinanden, f.eks. at de unge<br />
dovner og sjusker, mens de ældre<br />
tager flere pauser<br />
Godt halvdelen (52%) synes<br />
at kvinderne skånes for tunge<br />
løft. Begrundelserne går primært<br />
på at man pr. automatik<br />
tager hensyn til kvinderne.<br />
Hvis mændene ikke helt automatisk<br />
hjælper ved tunge løft,<br />
så beder kvinderne dem om<br />
det. Og får hjælp. I forhold til<br />
de ovenstående opfattelser er<br />
der lighed mellem de ophørte<br />
og de nuværende anlægsgartnere.<br />
I øvrigt anvender lige<br />
mange mænd og kvinder tekniske<br />
hjælpemidler.<br />
Tilbage til faget<br />
Det der ville kunne få de ophørte<br />
tilbage i jobbet var primært<br />
højere løn og et mindre<br />
nedslidende arbejde. Det er<br />
derfor vigtigt at få informeret<br />
om at der for at forebygge<br />
nedslidning er kommet flere<br />
hjælpemidler ligesom der er<br />
kommet en ændret holdning<br />
til brug af hjælpe- og værnemidler.<br />
Det er en udfordring<br />
som der vil blive arbejdet videre<br />
med hos Danske Anlægsgartnere<br />
i 2009. ❏<br />
KILDE<br />
Inge Larsen og Henning Hansen<br />
(2008): Anlægsgartnerens afgang fra<br />
faget. CASA, Bar Jord til Bord.<br />
Rapporten kan bl.a. hentes på<br />
www.www.casa-analyse.dk.<br />
SKRIBENT<br />
Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent<br />
i Danske Anlægsgartnere,<br />
bl.a. med speciale i arbejdsmiljø.<br />
Der skal fart i Det<br />
Digitale Byggeri<br />
Det går langsomt med at få<br />
indført ‘Det Digitale Byggeri’<br />
hvor hele projekteringen baseres<br />
på it, bl.a. i form af 3d-tegninger<br />
som entreprenørerne<br />
modtager som filer på byggepladsen.<br />
Det mener syv store<br />
ingeniør- og arkitektfirmaer<br />
ifølge Licitationen (8.12.08).<br />
Det gør også Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
der nu vil prøve at<br />
sætte gang i udviklingen, bl.a.<br />
ved at få registreringssproget<br />
‘Dansk Byggeklassifikation’<br />
indført i de relevante it-programmer.<br />
Dette fælles sprog er<br />
fundamentet i det digitale<br />
Byggeri der er indført for det<br />
store offentlige byggerier,<br />
men i praksis halter.<br />
Voksenelever bliver<br />
permanent ordning<br />
Voksenelevordningen hvor<br />
elever på mindst 25 år aflønnes<br />
som ufaglærte, er 1. januar<br />
blevet permanent efter et politisk<br />
forlig i folketinget. Ordningen<br />
har ellers været både inde<br />
og ude de sidste år, men nu<br />
ved virksomhederne hvad de<br />
kan regne med. Forliget betyder<br />
dog også at tilskuddet bliver<br />
sat ned fra 35 til 30 kr. pr.<br />
time, at tilskudsperioden reduceres<br />
fra 2½ til 2 år, og at personer<br />
der i forvejen har en erhvervskompetencegivendeuddannelse,<br />
kun har adgang til<br />
ordningen hvis deres uddannelse<br />
er forældet. Ordningen<br />
muliggør ikke at folk med kort<br />
uddannelse kan få en fuld erhvervsuddannelse.<br />
Farvel til Scantruck<br />
og formandspost<br />
Scantrucks salgsdirektør Peter<br />
Daugbjerg har forladt virksomheden<br />
efter 18 år og har samtidig<br />
trukket sig som formand i<br />
Maskinleverandørernes entreprenørsektion.<br />
Daugbjerg har<br />
sammen med direktør Bo<br />
Sundroos tegnet det stærkt<br />
ekspanderende virksomhed<br />
der importerer Manitou lifte<br />
og teleskoplæssere, Case entreprenørmaskiner,<br />
Atlas læssemaskiner<br />
og McCloskey sorterer-<br />
og knuseanlæg. Fratrædelsen<br />
sker ifølge Scantruck<br />
Daugbjergs ønske om at prøve<br />
kræfter som selvstændig.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 43
Stor Agromek trods faldende besøgstal Forslag om Danske Anlægsentreprenører<br />
Landbrugets store fagmesse<br />
Agromek der blev holdt 24.-28.<br />
november 2008, blev besøgt af<br />
51.601 gæster, oplyser arrangøren<br />
Messecenter Herning.<br />
Messen har også entreprenørgrej<br />
med, og entreprenørdelen<br />
var denne gang større end nogen<br />
sinde. Hele hal C var sat af<br />
til udstillere fra Maskinleverandørernes<br />
entreprenørsektion.<br />
„Her var stemningen efter en<br />
decideret dårlig førstedag ganske<br />
god de følgende dage,“<br />
skriver Torben Sigh i Licitationen<br />
(4.12.08).<br />
Besøgstallet var 13.396 færre<br />
end da messen blev holdt sidst<br />
for kun ti måneder siden. Årsa-<br />
Elever og undervisere klar til at sende 4000 balloner til vejrs som markering af navneskiftet.<br />
Dalum Uddannelsescenter kalder sig nu Kold college<br />
Dalum UddannelsesCenter på<br />
Fyn skiftede 1. december navn<br />
til Kold college. Skolen udbyder<br />
tekniske erhvervsuddannelser<br />
og HTX - herunder hele<br />
erhvervsuddannelsen som<br />
anlægsgartner. Samtidig med<br />
navneskiftet er skolens hjemmesideadresse<br />
ændret til<br />
www.koldcollege.dk. Navnet<br />
Kold henviser til Christen Kold<br />
(1816-1870) der var lærer og<br />
44<br />
gen til at der var så kort imellem<br />
skyldes at udstillingen blev<br />
flyttet fra januar hvor den altid<br />
havde ligget, til november.<br />
Denne flytning kan forklare<br />
det faldende besøgstal, men<br />
årsagerne kan ifølge Agromeks<br />
formand Peter Hansen<br />
også være finanskrisen og<br />
landbrugets fortsatte udvikling<br />
med færre og større bedrifter.<br />
Allerede 14.-16. maj skal Maskinleverandørernesentreprenørsektion<br />
udstille på E09 i<br />
Vandel. Ifølge Licitationen har<br />
nogle dog valgt at sige fra i lyset<br />
af finanskrisen, men arrangøren<br />
Exponator fastholder at<br />
udstillingen alligevel holdes. sh<br />
pioner inden for højskole- og<br />
friskolebevægelsen. Han stod -<br />
modsat sin tids fremherskende<br />
pædagogik - for en levende,<br />
personlig undervisning baseret<br />
på den mundtlige formidling.<br />
Han åbnede i 1851 Danmarks<br />
første højskole i Ryslinge og i<br />
1852. Kold var påvirket af<br />
N.F.S. Grundtvig og førte i<br />
praksis Grundtvigs skoletanker<br />
ud i livet. „Det giver god<br />
Danske Anlægsentreprenører<br />
kan blive navnet på en ny sektion<br />
der samler de sektioner i<br />
Dansk Byggeri der har med anlæg<br />
at gøre. Formålet er ifølge<br />
organisationen at profilere anlægsdelen<br />
og styrke interessevaretagelsen<br />
i forhold til offentligheden,<br />
politikere og<br />
kunder. Forslaget er i vinter til<br />
debat i organisationen hvis repræsentantskab<br />
senere skal<br />
vedtage den nye struktur.<br />
Den nye sektion vil i givet<br />
fald omfatte 988 virksomheder,<br />
nemlig dem som nu hører<br />
hjemme i Anlægsentreprenørsektionen,Brolægningssektionen,<br />
Kabel- og ledningssektio-<br />
mening at tage afsæt i Kold og<br />
hans pædagogiske værdisæt.<br />
Kold ville uddanne hele mennesker<br />
og ikke kun fokusere<br />
på det boglige. Det matcher<br />
rigtigt godt til undervisningsformen<br />
på Kold College. Her<br />
kombinerer elever og studerende<br />
teori med praksis og får<br />
mulighed for at gøre deres egne<br />
erfaringer,“ lyder det i en<br />
pressemeddelelse fra skolen.<br />
nen, Kloaksektionen, Vejbygningssektionen<br />
samt interessegruppen<br />
Park- og Vejdrift.<br />
Branche- og arbejdsgiverforeningen<br />
Dansk Byggeri har i<br />
dag 15 områder og 24 faglige<br />
sektioner foruden en række<br />
tilknyttede interessegrupper<br />
og foreninger. Organisationen<br />
har samlet cirka 6.500 medlemsvirksomheder<br />
som beskæftiger<br />
cirka 90.000 medarbejdere<br />
i udførende og producerende<br />
virksomheder. Organisationen<br />
er samlet set 25 gange<br />
større end Danske Anlægsgartnere<br />
der kan se frem til at<br />
leve med en fættersektion<br />
med næsten samme navn. sh<br />
Christen Kold (1816-1870)<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Det er lykkedes at binde havnen sammen med resten af byens rum på forbilledlig vis, bl.a. ved hjælp af en grøn havnepromenade.<br />
Aalborg blev årets Arkitekturkommune<br />
Årets Arkitekturkommune er<br />
Aalborg Kommune. Bag prisen,<br />
som blev uddelt for første<br />
gang, står Kulturministeriet.<br />
Det var da også kulturminister<br />
Carina Christensen som den 5.<br />
december overrakte prisen der<br />
gives for at ‘arbejde innovativt<br />
med arkitekturpolitik i både<br />
plan- og bygningsskala’.<br />
Prisen er et led i regeringens<br />
Moms skal nu<br />
oplyses elektronisk<br />
1. januar 2009 bliver det obligatorisk<br />
at indberette moms<br />
elektronisk. Hører man til de få<br />
der ingen computer har, kan<br />
revisoren eller en bekendt gør<br />
det. Man kan også som før<br />
sende et papirgirokort, men<br />
det skal da bestilles (tlf. 7010<br />
1070) hver gang angivelsesfristen<br />
nærmer sig. Det er desuden<br />
muligt at bruge virksomhedernes<br />
indgang til det offentlige,<br />
www.virk.dk, til<br />
momsindberetning.<br />
arkitekturpolitik ‘Arkitekturnation<br />
Danmark’ fra maj 2007.<br />
„For regeringen er det vigtigt<br />
at det kommunale arbejde<br />
med at udvikle lokalt forandrede<br />
arkitekturpolitikker bliver<br />
styrket, og eksemplets<br />
magt er altid stærkt,“ sagde<br />
Carina Christensen som understregede<br />
kommunens ambitiøse<br />
satsning på arkitektur som<br />
McConnel-klippere<br />
forhandles af MI<br />
Maskinhandler Indkøbsringen,<br />
der har 57 forhandlere landet<br />
over, har fået forhandlingen<br />
af de engelske McConnel<br />
hegns- og rabatklippere. De<br />
omfatter modeller med rækkevide<br />
fra 3,2 til 8 meter og kan<br />
udstyres efter ønske, bl.a. med<br />
skiveklipper, rotorklipper og<br />
grøfterenser. Grejet styres af et<br />
elektronisk system der måler<br />
belastningen af arm og klippehoved<br />
og selv styrer uden om<br />
ujævnheder. www.mi.dk.<br />
omdrejningspunkt for byudviklingen<br />
og for dens formidlings-<br />
og dialoginitiativer der<br />
er med til at realisere arkitekturpolitikken.<br />
Konkret er det lykkedes Aalborg<br />
Kommune at kanalisere<br />
investorinteressen ind i havneomdannelsesområderne<br />
bl.a.<br />
ved at gå foran med investeringer<br />
i kulturbyggeri og havnepromenade.<br />
Det er samtidig<br />
lykkedes at binde havnen sam-<br />
men med resten af byens rum<br />
på forbilledlig vis, hedder det i<br />
motiveringen.<br />
Prisen gives som et diplom<br />
og som 75.000 kr. Modtageren<br />
forpligter sig til at formulere<br />
en arkitekturpolitisk oplysningsindsats<br />
over for kommunens<br />
borgere. Overrækkelsen<br />
fandt sted på den første årlige<br />
arkitekturpolitiske konference<br />
som blev holdt i Dansk Arkitektur<br />
Center i København. sh<br />
Have & Landskab er ikke ramt af krise<br />
Finanskrisen påvirker både mediernes dagsorden og virksomhedernes<br />
ordrebøger, men den grønne branches fagudstilling<br />
Have & Landskab ’09 mærker ingen slinger i valsen. Allerede<br />
nu har flere udstillere tilmeldt sig Have & Landskab ’09<br />
end på samme tidspunkt i 2007. Ikke desto mindre har der<br />
verseret rygter om en aflysning.<br />
„Der er ingen tvivl om at udstillingen i august er en realitet.<br />
103 udstillere har meldt sig under fanerne i år mod 100 i<br />
starten af januar 2007 hvor byggebrancen ellers stadig surfede<br />
på højkonjunkturens sidste bølgeskvulp,“ forklarer<br />
udstillingsleder Kristian Larsen. „Måske vil der være lidt færre<br />
udstillere end i 2007, men bredden og variationen vil være<br />
mindst lige så stor, og vores mål er stadig flere end 10.000<br />
besøgende,“ siger Kristian Larsen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 45
46<br />
Jordbrugsteknolog - landskab og anlæg<br />
Informationsmøde<br />
den 5. marts kl. 19-22<br />
Damgårds Allé 5, 8330 Beder<br />
AMU kurser 1. halvår 2009<br />
Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)<br />
Anlæg i betonsten, buede linier (20) ........... 02/02 23/02<br />
Betj. og vedligeholdelse<br />
af motorkædesave (5) .................................. 16/02 23/02<br />
Etablering af mindre anlæg<br />
med fliser og planter (20) ................... 16/02 02/03 23/03<br />
Etablering og pleje<br />
af kirkegårdsanlæg(15) ............................................ 18/05<br />
Planteliv, økologi og miljølære (15) ...................... 02/02<br />
Plantevækst og etablering<br />
af grønne anlæg (15) ..................................... 16/03 20/04<br />
Træer og buske om vinteren (20) .......................... 09/02<br />
Formands- og sjakbajskursus (5) 16/02-17/02 + 02/03-05/03<br />
Etablering, vedligeholdelse<br />
og rådgivning om vandbassiner (10) ...................... 15/06<br />
Plantekundskab og plantepleje (10) ........................ 15/06<br />
Stentilhugning (10) .................................................... 15/06<br />
Græs, vækstforhold og pleje (10) ........................... 15/06<br />
Yderligere information<br />
og tilmelding 8747 5700<br />
eller se mere på www.ju.dk<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
Stemningen vendt fra jubel til krise<br />
„På et år er stemningen i byggeriet<br />
vendt fra jubel til krise.<br />
Ved indgangen til 2009 må vi<br />
konstatere at alle centrale<br />
nøgletal for bygge- og anlægsbranchen<br />
er vendt på hovedet.<br />
Tomme ordrebøger, stigende<br />
ledighed og manglende finansieringsmuligheder<br />
har på ganske<br />
få måneder sat byggeerhvervet<br />
under pres. Så på den<br />
baggrund må vi imødese et<br />
ganske barsk år for erhvervet i<br />
2009,“ siger Povl Christensen,<br />
formand for Dansk Byggeri, i<br />
bygge- og anlægsbranchen.<br />
Han lufter dog samtidig forsigtig<br />
optimisme. Det ser ud til<br />
at der nu er større vilje til at<br />
gennemføre offentlige investeringer<br />
i bygningsvedligeholdelse,<br />
energieffektivisering og<br />
klimaforbedringer, siger han.<br />
Den sidst registrerede ledig-<br />
Landskabsarkitekt Thomas B.<br />
Randrup er fra 1. december tiltrådt<br />
som afdelingschef hos<br />
NIRAS Konsulenterne. Han<br />
kommer fra en stilling som<br />
professor ved Københavns Universitet,<br />
Skov & Landskab.<br />
„Jeg har sagt ja til udfordringen<br />
hos NIRAS Konsulenterne<br />
fordi det er en spændende ledelsesopgave<br />
at få ansvaret for<br />
en stor og fagligt stærk afdeling<br />
i Danmarks største tværfaglige<br />
planlæggermiljø,“ forklarer<br />
han.<br />
Thomas B. Randrup blev i<br />
2003 Nordens første professor i<br />
parkforvaltning. Han har været<br />
forfatter eller medforfatter<br />
til en lang række bøger og artikler<br />
og ledet flere internationale<br />
programmer om byens<br />
hed (november) er 1,9%, mens<br />
den i bygge- og anlægsbranchen<br />
er 4,4% med stigende<br />
tendens. Her har nedgangen<br />
været på 14% i forhold til november<br />
2007.<br />
Signalerne om krisens omfang<br />
er blandede blandt de<br />
private anlægsgartnervirksomheder,<br />
skriver Danske Anlægsgartneres<br />
nyhedsbrev i december.<br />
I både Nordjylland og Sydsjælland<br />
meldes om fortsat<br />
god aktivitet og ordrer frem til<br />
godt inde i det nye forår, om<br />
end tilgangen af nye opgaver<br />
er langsommere end før. I København<br />
meldes der om stærk<br />
opbremsning i markedet.<br />
Mange har måttet afskedige<br />
medarbejdere. Hårdest ramt er<br />
ikke uventet de virksomheder<br />
som har arbejdet meget med<br />
nybyggeri.<br />
Slut som professor - Randrup er i NIRAS<br />
grønne områder. De seneste<br />
par år har han bl.a. samarbejdet<br />
med NIRAS om at sammentænke<br />
driften med en samlet<br />
park og naturpolitik i Slagelse<br />
Kommune, og sammen har<br />
han og NIRAS udarbejdet et<br />
konkurrenceforslag til et konkret<br />
parkkoncept for Københavns<br />
Kommune.<br />
„Vi er meget glade for at<br />
have fået Thomas Randrup<br />
med på holdet. Med hans baggrund<br />
og stærke position i<br />
forskningsmiljøet vil han klart<br />
styrke vores faglighed inden<br />
for landskabs- og byplanlægning<br />
som i forvejen er et af de<br />
områder, hvor NIRAS Konsulenterne<br />
har en stærk profi,l“<br />
siger direktør Martin Holgaard<br />
fra NIRAS Konsulenterne.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Finanskrisen har også ramt golfdanmark. Det prægede generalforsamlingen<br />
i Danish Greenkeepers Association 18.<br />
november i Fåborg - selv om det var før Ledreborg Palace<br />
Golfs spektakulære konkurs senere i november.<br />
„Vi må nok forvente at der i året som kommer vil være færre<br />
arbejdspladser til rådighed i vor branche, og det stiller naturligvis<br />
endnu større krav til os greenkeepere om uddannelse,<br />
lederuddannelse, kurser osv.,“ lød det i formandsberetningen<br />
fra Bendy Sørensen der også regnede med „at vi fremover vil<br />
komme til at opleve økonomiske nedture som vil koste arbejdspladser.“<br />
I foreningens blad Greenkeeperen anføres på<br />
lederplan at der er anlagt mange golfbaner som der ikke er<br />
medlemmer nok til. Der skal stoppes helt op og foretages en<br />
revurdering af situationen.<br />
Ellers glædede formanden sig over at greenkeeperuddannelse<br />
nu kan tages som egentlig erhvervsuddannelse og at foreningens<br />
lederuddannelse har fået de første to hold igennem<br />
og udviklet sig med en overbygning. Han kaldte foreningens<br />
egen udstilling Demo-dage for ‘en stadig voksende succes’. Og<br />
titulerede traditionen tro bladet Greenkeeperen som ‘branchens<br />
flotteste magasin’.<br />
Derimod fik Dansk Golfunion kritik for sin banekonsulentordning.<br />
Danish Greenkeepers Association har fået undersøgt<br />
hvordan de tilsvarende ordninger er i andre lande. F.eks. har<br />
Sverige en konsulent for hver 60 baner, mens Danmark har én<br />
konsulent til alle 180 baner. For lidt, især når den økonomiske<br />
udvikling kan betyde større behov for hjælp.<br />
Danish Greenkeepers Association ser sig som upolitisk og<br />
tværfaglig forening der skal „samle danske greenkeepere for<br />
igennem oplysning at medvirke til at vedligeholde danske<br />
golfbaner på bedste måde,“ som vedtægten anfører. Foreningen<br />
er derfor ikke negativ for at sende golfbanernes drift i<br />
Greenkeepere frygter<br />
økonomiske nedture<br />
Svaret er ikke mindst mere uddannelse, lød<br />
det på foreningens generalforsamling<br />
udbud. Men holder kvaliteten så? Og skærer man ikke den<br />
gren over man selv sidder på? Bendy Sørensen var skeptisk.<br />
I løbet af året skal foreningens grundlag og mål debatteres,<br />
og der ventes foreslået nye vedtægter på næste generalforsamling.<br />
Indtil da tager Bendy Sørensen endnu en tørn som<br />
formand. I bestyrelsen suppleres han af Jan Ebdrup, Per Sørensen,<br />
Per Knudsen, Søren Nicholson, Martin Nilsson og Jeppe<br />
Krogh Kristensen. Der blev ikke valgt nogen ‘Årets greenkeeper’,<br />
men Hans Beurling, tidligere chefgreenkeeper i Furesø<br />
Golfklub, blev udnævnt som æresmedlem. sh<br />
KILDER. Greenkeperen 4/2008 og www.greenkeeper.dk<br />
Fra Ledreborg Palace Golf.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 47
48<br />
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
FEBRUAR 2009<br />
Digital kommuneplanlægning.<br />
Odense 2-3/2. DB.<br />
Kontrakter i byggeriet. Middelfart<br />
3/2, Ballerup 15/4. BC.<br />
Indendørs beplantning. Nyborg<br />
5/2. BIB.<br />
Gør din virksomhed klar til at få<br />
besøg af Arbejdstilsynet. Brovst<br />
5/2. DAG.<br />
Grøn partnering. Nødebo 5/2. SL.<br />
International experences with<br />
rural development and agri-environmental<br />
policies. København<br />
5/2. SL.<br />
Nordisk studierejse og kongres<br />
for anlægsgartnerfirmaer.<br />
Tammerfors, Finland 7-11/2. DAG.<br />
Haveforeningen for Nærum og<br />
omegn. København 17/2. HS.<br />
BR-08 - dybdegående. Middelfart<br />
23/2, Ballerup 27/4. BC.<br />
Bonus og incitamenter i byggeriet.<br />
Ballerup 23/2. BC.<br />
Den bevarende lokalplan. Køge<br />
24-25/2. DB.<br />
Spildevandsafledning i det åbne<br />
land. Århus 25/2, Tåstrup 3/3.<br />
TIR.<br />
Lovgivning for kloakmestre. Århus<br />
25/2, Tåstrup 3/3. TIR.<br />
Intromøde for anlægsgartnere.<br />
København 26-27/2. DAG.<br />
MARTS 2009<br />
Fugt i kældervægge. Århus 3/3.<br />
Tåstrup 1/3. TIR.<br />
Tilbudsberegning. Kolding 3-4/3.<br />
DAG.<br />
CO 2 -neutrale bydele. Amager 4-<br />
5/3. DB.<br />
Temadag om græspleje. København<br />
5/3. SL.<br />
BIPS - opdateringskursus. Middelfart<br />
9/3, Ballerup 12/5. BC.<br />
Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />
9-10/3. BC.<br />
Syn og skøn. Middelfart 9-10/3.<br />
BC.<br />
Landsbyer under pres. 10/3. DB,<br />
Velfærdsministeriet.<br />
Jord-, bundsikring- og stabilgrusarbejder.<br />
Nyborg 11-12/3.<br />
VEU.<br />
Efteruddannelse for kloakmestre.<br />
Århus 12/3. Tåstrup 18/3. TIR.<br />
Kirkegårdskonferencen 2009.<br />
Den bæredygtige kirkegård. Nyborg<br />
17/3. SL.<br />
No-dig-metoder. Århus 17/3, Tåstrup<br />
2473. TIR.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 17-18/<br />
3. VEU.<br />
Seminar om borger- og brugerinddragelse.<br />
Nødebo 19/3. SL.<br />
Hedepleje. Billum 24-25/3. SL.<br />
ETW-certificering. Nødebo 28/3.<br />
DTF og SL.<br />
Konflikthåndtering for byggeriets<br />
parter. Ballerup 30/3. BC.<br />
Temadag for golfklubber om<br />
græs og natur. Nødebo 28/3. SL.<br />
Tilgængelighedsrevision. Odense<br />
31/3-2/4. Middelfart 28-30/4.<br />
VEU.<br />
APRIL 2009<br />
Liv i bymidten. Studietur til Tyskland<br />
og Holland 1-4/4. DB.<br />
BIPS - grundkursus. Ballerup 20/<br />
4. BC.<br />
Nyt om tilbudsloven. Ballerup<br />
21/4. BC.<br />
Strengere kontrol med badestrande<br />
Kravene til badevandet bliver nu skærpet så danske badestrande<br />
kommer til at leve op til nye EU-regler, oplyser By- og<br />
Landskabsstyrelsen. De nye krav sikrer at der bliver mindre risiko<br />
for at blive syg efter en tur i bølgen. De fastlægges på<br />
baggrund af en undersøgelse som belyser konsekvenserne af<br />
EU’s badevandsdirektiv.<br />
Kommunerne har i sommers for første gang taget prøver af<br />
badevandskvaliteten efter det nye direktivs metoder. Det indebærer<br />
bl.a. at badevandet nu også kontrolleres for indhold<br />
af enterokok-bakterier og ikke som før kun for indhold af<br />
coliforme bakterier. Samtidig strammes grænseværdien for<br />
colibakterien.<br />
”Dansk badevand har en høj kvalitet, så langt de fleste ba-<br />
Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller.<br />
Nyborg 21-22/4.<br />
VEU.<br />
Vejvisning for cyklister, ridende,<br />
vandrere og handicappede.<br />
Vejle 21-22/4. VEU.<br />
Naturpleje og plejeplanlægning.<br />
Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo<br />
27-28/5. SL.<br />
Lokal håndtering af regnvand -<br />
LAR. Århus 23/4. Tåstrup 30/4.<br />
TIR.<br />
Praktisk udbudsret. Ballerup 28/<br />
4. BC.<br />
MAJ 2009<br />
DM i træklatring. Fælledparken,<br />
København 2-3/5. DTF.<br />
Private fonde og deres rolle i<br />
udviklingen i natur, landskab<br />
og landdistrikter. Jylland 2/5. SL.<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Korsør<br />
5-6/5. DB.<br />
ABR 89. Middelfart 6/5. BC.<br />
Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU.<br />
Dimensionering af vejbefæstelser.<br />
Nyborg 26-27/5. VEU.<br />
Kursus i naturformidling. Nødebo<br />
18-20/5. SL.<br />
Verden i Danmark: Change. København<br />
29/5. SL i samarbejde<br />
med DAC og DL.<br />
KILDER<br />
By- og Landskabsstyrelsen: Strengere kontrol med badestrande. www.blst.dk. 27-11-2008.<br />
Karsten Arnbjerg-Nielsen, Dorthe B. Olsen, Karl Richard Jørgensen, Christoph, Arne B. Hasling, (2008):<br />
Implementering af det nye badevandsdirektiv til det danske badevandssystem. <strong>Miljø</strong>projekt 2008. Cowi A/S.<br />
Billedet er fra Tisvildeleje Strand den 16. juli 2007 da redaktøren slængede sig i sandet.<br />
JUNI 2009<br />
Cykeltrafik. Odense 9/6. VEU.<br />
Åben land-konferencen. 11-12/6.<br />
DB, SL.<br />
Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/6.<br />
DB.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i<br />
det grønne’. www.gront3fpunkt.dk<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning. Se<br />
www.landmaster.dk.<br />
UDSTILLINGER<br />
E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />
www.e09.dk.<br />
Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09.<br />
AMU Nordjyllands kompetencecenter<br />
Sandmosen.<br />
Plantefagmessen. Odense 12/8<br />
09. DPF.<br />
Have & Landskab. Slagelse 26-28/<br />
8 2009. www.HL09.dk. Arr: DAG,<br />
SL, DPF, ML.<br />
MØDER<br />
Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling<br />
17/3 2009.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. www.bib-info.dk. T 3386 0860.<br />
DAC Dansk Arkitekturcenter. www.dac.dk. T 3257 1930.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DPF Dansk Planteskoleejerforening. www.dk-planteskoler.dk. T 6617 1714.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />
ML Maskinleverandørerne. www.maskinlev.dk. T 3927 0082<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
destrande vil også leve op til de nye og skrappere krav. Men<br />
direktivet betyder alligevel at vi får stillet skarpt på de strande<br />
der kan blive endnu renere end de er i dag,” siger dyrlæge<br />
Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen.<br />
Kommunerne skal i de kommende fire år tage prøver af<br />
badevandskvaliteten efter de nye retningslinier og først i 2012<br />
kan man vurdere hvilke strande der ikke matcher de nye krav.<br />
Når kravene ikke opfyldes, skal kommunerne advare strandgæsterne<br />
og søge at fjerne forureningen. Der kan typisk være<br />
tale om at bygge overløbsbassiner for rensningsanlæg der kan<br />
sikre mod afstrømning fra fyldte kloakker. Det nye europæiske<br />
badevandsdirektiv blev offentliggjort i 2006 efter at have været<br />
over10 år undervejs. sh<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Millioner til ‘Vand i Byer’<br />
Ny faglig udvikling skal anvise hvordan de<br />
større regnmængden kan udnyttes til en fordel<br />
Med en ny støtte på 5,7<br />
mio. kr. sætter <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
yderligere gang i udviklingen<br />
af teknologi der skal<br />
håndtere fremtidens større<br />
regnmængder så de kan vendes<br />
fra en gene til en glæde.<br />
Støtten ydes inden for temaet<br />
‘Vand i Byer’ og omfatter syv<br />
udviklingsprojekter. De skal<br />
bl.a. vise hvordan man enten<br />
får regnen ned i jorden så det<br />
kan blive til grundvand, eller<br />
hvordan man kan rense vandet<br />
og føre det ud i kanaler,<br />
springvand og bassiner.<br />
”Groft sagt er problemet at<br />
der bliver for meget vand til<br />
kloakkerne og for lidt til<br />
grundvand og natur. Min ambition<br />
er at vi får vendt problemet<br />
så den tiltagende regn bliver<br />
en styrke der kommer<br />
både mennesker og natur til<br />
gode,” siger miljøminister Troels<br />
Lund Poulsen.<br />
De syv projekter er:<br />
Filtrering af vand fra vejen.<br />
Kør fra alle de andre...<br />
Regnvand fra byens veje og<br />
pladser skal renses så det<br />
strømmer rent videre til havnebade,<br />
søer og åer. Dobbeltporøs<br />
filtrering hedder teknikken<br />
der før er testet med godt resultat<br />
i Ørestaden. Nu skal den<br />
udvikles til masseproduktion.<br />
Smitte under overfladen.<br />
Flere oversvømmelser kan øge<br />
smittefaren hvis regnvand med<br />
bakterier genbruges i springvand<br />
og bassiner. Nye modeller<br />
skal gøre myndighederne i<br />
stand til at forudse hvor og<br />
hvornår man skal holde sig fra<br />
vandet. Man ser også på hvordan<br />
vandet kan renses for at<br />
undgå smitte.<br />
Micro-renseanlæg til store<br />
byer. Fremtidens renseanlæg<br />
skal være små, ellers er der<br />
ikke plads til dem i byen. Her<br />
skal de rense regnvand, inden<br />
det genbruges i springvand og<br />
soppebassiner.<br />
Fra regnvand til grundvand.<br />
Udvikling af nye faskiner kan<br />
- med vores nye fartpilot mister du ikke kontrollen!<br />
Fra forsøget med dobbeltporøsfiltrering af vejvand i Ørestaden. Det<br />
snavsede vand er fra et indløbskammer. Foto: Marina Bergen Jensen.<br />
betyde at de kan tage langt<br />
mere regn. Dermed bliver regn<br />
til grundvand, og samtidig aflastes<br />
kloaksystemet.<br />
Fra spildevand til rekreativ<br />
ressource. Ved at bruge kendte<br />
metoder på en ny måde kan<br />
overløbsvand fra kloakker renses<br />
så godt at det kan bruges<br />
til havevanding, springvand<br />
mv. Udfordringen er bl.a. at<br />
håndtere meget store mængder<br />
vand ved skybrud.<br />
Genbrugsvand koster. Genbrug<br />
af afløbsvand fra håndvask<br />
og bad kræver installation<br />
af rør, filtre og pumper og<br />
strøm. En livscyklusanalyse vil<br />
Kører du med varierende hastighed, f.eks. på veje med mange lysreguleringer, er<br />
CALIBRATOR ICON den ideelle løsning. Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop<br />
lukker saltsprederen helt automatisk.<br />
Ganske enkelt den geniale løsning, der sparer på saltet og skåner miljøet.<br />
S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.500 kg. Variabel spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk<br />
eller via PTO. Kan også anvendes til gødning og sneglebekæmpelsesgranulat. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />
for første gang veje fordele og<br />
ulemper op mod hinanden.<br />
Fra trussel til trivsel. Projektet<br />
skal vise hvordan feriehuse kan<br />
placeres fordelagtigt i et landskab<br />
hvor oversvømmelser hører<br />
til dagens orden - nemlig<br />
på Lolland. Desuden vil man se<br />
på hvilke nye afgrøder der egner<br />
sig til fremtidens klima.<br />
Der er tale om den første<br />
tilskudsrunde for vandprojekter<br />
under den miljøteknologiske<br />
handlingsplan. Anden<br />
tilskudsrunde i foråret 2009<br />
bliver inden for grundvand,<br />
drikkevand, spildevand og<br />
rensning af søer. sh<br />
Dansk produceret<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 49
Kommunerne der bare<br />
gør som de plejer<br />
Trods reformen har nogle kommuner hverken<br />
erkendt udfordringerene eller mulighederne<br />
DEBAT<br />
Af Svend Andersen<br />
To år efter kommunalreformen<br />
er det oplagt at vurdere<br />
hvor langt man er kommet<br />
med de grønne udfordringer.<br />
Har sammenlægningerne<br />
resulteret i større grøn ekspertise<br />
og har den fået lov at udfolde<br />
sig? Ideen var ikke<br />
mindst at gøre kommunerne<br />
store nok til at få stordriftsfordele<br />
med fagfolk nok. På det<br />
grønne område skulle det gerne<br />
styrke den langsigtede<br />
overordnede planlægning og<br />
dermed også en målrettet faglig<br />
optimering af driften - udbudt<br />
eller ej.<br />
Hvordan er det så gået og<br />
hvilke udfordringer står tilbage?<br />
Det er desværre ikke undersøgt<br />
inden for vort område,<br />
men jeg ser flere udfordringer<br />
der består. Som jeg ser det kan<br />
kommunerne opdeles i tre kategorier<br />
når det gælder ekspertise<br />
og organisering: Dem<br />
der er på plads, dem der arbejder<br />
intenst med det - og dem<br />
der endnu ikke har erkendt<br />
udfordringerne og mulighederne.<br />
Hvor mange der er i<br />
hver kategori vides ikke, men<br />
det interessante er vel også<br />
hvorfor sidste kategori findes,<br />
og hvad der skal til for at disse<br />
kommuner kommer i gang.<br />
Gør bare som de plejer<br />
Mange storkommuner er sammenlagt<br />
af mindre købstæder<br />
og landkommuner hvor man<br />
tidligere klarede sig med praktiske<br />
gartner- og vejafdelinger.<br />
Efter sammenlægningen er<br />
modellen stort set videreført<br />
uden at blive tilført ekspertise<br />
inden for planlægning og udvikling<br />
af det grønne.<br />
Kommunalbestyrelsen har<br />
naturligt nok ikke de faglige<br />
forudsætninger for at se behovet,<br />
og de fagligt uddannede<br />
er praktiske folk der måske føler<br />
behovet, men ikke har til<br />
opgave at formulere det politisk.<br />
Resultatet er at de gør<br />
som de plejer bare i større stil.<br />
50<br />
Disse kommuner er typisk<br />
langt fra Den grønne Tænketanks<br />
anbefaling af 1 faglig<br />
administrativ medarbejder pr.<br />
10.000 indbyggere.<br />
Samfundet giver kommunerne<br />
relativt stort selvstyre, men<br />
det er næppe i hverken samfundets<br />
eller kommunernes interesse<br />
at det grønne skal prioriteres<br />
meget forskelligt fra<br />
område til område i landet. Af<br />
hensyn til befolkningens og turisters<br />
oplevelse af landet, miljø,<br />
æstetik og velvære må der<br />
forventes et vist fælles nationalt<br />
niveau inden for det grønne.<br />
Set i det lys har de kommuner<br />
med styr på det grønne en<br />
interesse i at få alle med. Og<br />
her vil det hjælpe hvis de faggrupper<br />
der har indsigten er<br />
mere med til at synliggøre problemstillingerne<br />
i pressen.<br />
Et iøjnefaldende problem er<br />
at nogle kommuner adskiller<br />
det grønne i by og på land ved<br />
at lade vejtræer mv. høre under<br />
vejafdelingen. Det er urealistisk<br />
og fordyrende med grøn<br />
ekspertise to steder i kommunen,<br />
men resultatet bliver ofte<br />
at vejafdeling og vejtræer forsømmes.<br />
Kommunen står fortsat<br />
med forsømte vejplantninger<br />
og et uensartet grønt<br />
image. Hvorfor dog ikke samle<br />
ekspertisen ét sted og forpligte<br />
afdelingerne til samarbejde på<br />
relevante områder?<br />
Skolelederens grænse<br />
Et andet problem er afledt af<br />
det politiske ønske om at give<br />
kommunale og statslige institutioner<br />
større økonomisk selvstyre.<br />
Befolkningen opfatter<br />
med rette disse institutioner<br />
som en del af det offentlige og<br />
har derfor også forventninger<br />
til et vist fælles niveau i udtryk<br />
og omgivelser. For at fungere i<br />
praksis - og økonomisk optimalt<br />
- kræver det faglig projektering<br />
og driftsmæssig langtidsplanlægning<br />
og indsats.<br />
Men kan ansvaret for økonomi<br />
og ledelse af den grønne indsats<br />
risikofrit overdrages til<br />
skiftende skoleledere mv.?<br />
Historie eller fremtid? Gadetræ under angreb. Fra en mindre stationsby.<br />
Disse ledere har ingen faglige<br />
forudsætninger for grøn<br />
planlægning og styring. Hvis<br />
den enkelte skole mv. husker<br />
at prioritere omgivelserne og<br />
erkender egne forudsætninger,<br />
kan der købes ekspertise<br />
udefra. Det sker næppe med<br />
de daglige problemer med at<br />
få økonomien til at hænge<br />
sammen. Resultatet bliver nedprioriteringer<br />
og grønne hovsaløsninger<br />
der ikke holder.<br />
Og med pengespild til følge.<br />
Set i lyset af opgavens størrelse<br />
bør kommunen stille den<br />
nødvendige faglige ekspertise<br />
til rådighed for projektering,<br />
planlægning og drift af udearealerne.<br />
Både økonomi og<br />
ekspertise skal være til rådighed<br />
for det grønne som man<br />
dyrekøbt er ved at erkende inden<br />
for vedligehold af offentlige<br />
bygninger.<br />
Selverkendelsen<br />
Vi har hver især et ansvar for<br />
som fagfolk at påpege og anskueliggøre<br />
disse og andre<br />
problemstillinger over for politikere<br />
og beslutningstagere.<br />
Til dette brug har vi et behov<br />
for undersøgelser der doku-<br />
menterer problemerne og aktuel<br />
status.<br />
Dokumentationen er nødvendig<br />
for kommunernes erkendelse<br />
af at man ikke har de<br />
nødvendige forudsætninger<br />
for at optimere og udvikle det<br />
grønne - fordi de grundlæggende<br />
registreringer, analyser<br />
og strategiarbejde og rette<br />
fagpersoner mangler.<br />
Jeg savner målinger af hvor<br />
den faglige standard ligger både<br />
i det private og offentlige.<br />
Det kan være på enkeltanlæg,<br />
nye som gamle, og inden for<br />
større driftsområder og mere<br />
overordnet. Selv fornemmer<br />
jeg at havekultur og faglig respekt<br />
er på tilbagetog - i modstrid<br />
med samfundsønsker om<br />
miljø, folkesundhed mv.<br />
Når man gennem målinger<br />
får dokumenteret at noget<br />
ikke er optimalt - eller måske<br />
endda mislykket - er det konstruktivt<br />
at få afdækket om niveauet<br />
er tilsigtet eller om fejlen<br />
ligger i projektering, anlæg<br />
eller drift. ❏<br />
SKRIBENT<br />
Svend Andersen er uafhængig træ- og<br />
planterådgiver i firmaet Svend Andersen<br />
Plantefokus.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Havplanter som<br />
miljømålestok<br />
Havbundens tangplanter er<br />
følsomme for næringsstoffer.<br />
Nogen arter skal have næsten<br />
rent vand, mens andre trives<br />
med højt kvælstofindhold. På<br />
den måde kan man aflæse<br />
vandkvaliteten. Det viser en<br />
rapport som Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
har udarbejdet<br />
for By- og Landskabsstyrelsen<br />
efter målinger i danske farvande<br />
i perioden 1900-2007.<br />
Når kvælstofniveauet er lavt<br />
står de kraftige, langsomt voksende<br />
tangplanter tæt som i<br />
en skov. Når niveauet stiger,<br />
bliver der tyndet kraftigt ud.<br />
Til sidst er de duvende tangskove<br />
forvandlet til gold ørken.<br />
Til gengæld bliver der flere<br />
og flere mikroskopiske alger<br />
der til fulde udnytter næringsstofferne.<br />
De kan blomstre så<br />
kraftigt op at tangplanterne<br />
skygges væk, og når algerne<br />
dør, kan de forårsage iltsvind,<br />
fiskedød og bundvendinger.<br />
Rapporten beskriver fem tilstande,<br />
hver repræsenteret af<br />
en bestemt sammensætning af<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
Foto fra rapportens forside af<br />
Karsten Dahl. En stor sten med<br />
brunalger på grundt vand.<br />
tang. I den ene ende af spektret<br />
er havbunden næsten<br />
upåvirket af mennesker. I den<br />
modsatte ende er næringsstofbelastningen<br />
så høj at der slet<br />
ingen bundplanter findes.<br />
Med den nye viden kan man<br />
fastslå om en fjord eller kystvand<br />
er i ‘god økologisk tilstand’,<br />
‘moderat tilstand’ eller i<br />
en lavere klasse. Danske kystvande<br />
skal senest i 2015 være i<br />
god tilstand for at leve op til<br />
EU’s vandrammedirektiv. sh<br />
KILDE<br />
Carstensen, J., Krause-Jensen, D.,<br />
Dahl, K. & Henriksen, P. (2008): Macroalgae<br />
and Phytoplankton as Indicators<br />
of Ecological Status of Danish Coastal<br />
Waters. NERI Technical Report No.<br />
683, 2008. www.dmu.dk.<br />
By- og Landskabsstyrelsen: Havplanter<br />
som miljømålestok. www.blst.dk .<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Dansk Træplejeforening afholder<br />
ETW og D.E.T. certificering<br />
på Skovskolen den 28. marts 2009.<br />
Tilmelding til Dansk Træplejeforening<br />
eller Skovskolen, Merete Tønder<br />
tlf. 3533 1596 / sl-kursus@life.ku.dk<br />
VÆR OPDATERET<br />
Køb følgende guider hos Dansk Træplejeforening<br />
Beskæring af træer<br />
Arbejde i træer<br />
Plantning af træer<br />
European Treeworker<br />
Træer i byen. Træpleje og økologi<br />
Dansk Træplejeforening<br />
dansk@traeplejeforening.dk<br />
www.dansk-traeplejeforening.dk<br />
Hako Citytrac<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 51
Drømmen om et Holberg-sted<br />
Siden Ludvig Holbergs død har Tersløsegaard og dens have haft en omtumlet skæbne,<br />
og det er stadig et forhindringsløb at sikre dette stykke kulturarv<br />
Af Jette Møller Nielsen<br />
På Vestsjælland ikke langt<br />
fra Sorø ligger - lidt hævet i<br />
terrænet i det ret flade landskab<br />
- en lille herregård med<br />
have som et minde om Ludvig<br />
Holberg. Den hedder Tersløsegaard,<br />
og i virkeligheden ligger<br />
den der lidt på trods, dels<br />
af tidernes omskiftelser, dels af<br />
trange økonomiske kår. Og<br />
spørgsmålet er hvor længe<br />
dette stykke kulturarv kan<br />
52<br />
fortsætte med at eksistere hvis<br />
det ikke får tilført væsentlige<br />
økonomiske tilskud. Så hus og<br />
have ikke blot kan blive anstændigt<br />
vedligeholdt, men<br />
også udbygget og forbedret.<br />
Stiftelsen bag Tersløsegaard<br />
har en vision om såvel at fastholde<br />
stedet som et minde om<br />
personen Holberg som at gøre<br />
det til et ‘Holbergcenter for<br />
dansk oplysningstid’ og - uden-<br />
dørs - præsentere et 1700-tals<br />
haveanlæg. Men her og nu er<br />
det temmelig meget op ad<br />
bakke med Danmarks eneste<br />
Holberg-museum, og det er<br />
formanden for Den Holbergske<br />
Stiftelse Tersløsegaard,<br />
landskabsarkitekten Lone van<br />
Deurs, mildt sagt ret ked af.<br />
„Det er en fælles kulturarv,<br />
vi værner om her. Men vi har<br />
næsten ingen penge, så hver<br />
Tersløsegaard set fra Tersløse kirkes tårn ca. 1920. På markerne foran hovedbygningen lå tidligere gårdens<br />
udlænger. De blev revet ned i forbindelse med et magelægsskifte i 1848 der også indskrænkede gårdens<br />
areal. Siden 1848 har skellet gået mellem de to marker i tegningens forgrund.<br />
Tersløsegaards hovedbygning. De to linde menes at være fra Holbergs tid. Midterfløjen huser mindestuer,<br />
sidefløjene boliger, kontorer og møderum. I forgrunden resterne af C.Th. Sørensens have. Der er fjernet en del<br />
buske, så man kan se ind mod huset fra haven. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />
gang vi skal lave noget, skal vi<br />
ud med tiggerstaven. Det er<br />
ikke i orden at fælles kulturminder<br />
skal sejle for vinden på<br />
den måde,“ siger hun.<br />
I tilfældet Tersløsegaard har<br />
flagren for vinden dog nærmere<br />
været reglen end undtagelsen<br />
i de godt 250 år der er gået<br />
siden Holbergs død i 1754.<br />
„Stedets skæbne er tilsyneladende<br />
at få opmærksomhed i<br />
ryk fulgt af handling - og så at<br />
synke hen i glemslen ind imellem,“<br />
siger Lone van Deurs.<br />
Dette begivenhedsforløb begyndte<br />
såmænd ikke så længe<br />
efter Ludvig Holbergs død.<br />
Den norskfødte Holberg var<br />
ikke blot komedieforfatter,<br />
men også historiker og universitetsprofessor<br />
med meget<br />
mere, og han var ydermere<br />
god til at samle jordegods omkring<br />
sig. Det skyldtes måske at<br />
han tidligt blev forældreløs og<br />
i mange år måtte arbejde<br />
hårdt for sit udkomme.<br />
Takket være en god forretningssans<br />
nåede han at samle<br />
så meget jord på Vestsjælland<br />
at han kunne blive udnævnt til<br />
baron. Blandt anskaffelserne<br />
var Tersløsegaard som han<br />
købte i 1745. Han tilbragte<br />
sommeren dér hvert år til sin<br />
død i 1754. Holberg havde<br />
hverken kone eller børn og testamenterede<br />
Tersløsegaard<br />
og sit øvrige gods til Sorø Akademi.<br />
Tersløsegaard havde<br />
dengang meget jord og mange<br />
bøndergårde under sig.<br />
De skikkelige enker<br />
Ifølge Holbergs testamente<br />
skulle hans godser bevares helt<br />
og udelt, og på Tersløsegaard<br />
skulle der altid være fribolig til<br />
en ‘skikkelig enke’. Kun den<br />
sidste bestemmelse blev fulgt.<br />
Der gik ikke mange år før det<br />
økonomisk betrængte Sorø<br />
Akademi havde formøblet en<br />
stor del af arven for at skaffe<br />
penge til sin egen drift. Til sidst<br />
var der kun Tersløsegaards trefløjede<br />
hovedbygning og en<br />
hektar jord udenom tilbage.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Gennem årene fik gården<br />
lov at stå og forfalde, og kun<br />
bestemmelsen om enkeboligen<br />
reddede den fra nedrivning.<br />
Og det var endda på et<br />
hængende hår. Rigsdagen ophævede<br />
faktisk i 1861 bestemmelsen<br />
ved lov, og ejendommen<br />
blev sat til salg. Så trådte<br />
nogle behjertede soranere<br />
(tidligere elever på Sorø Akademi)<br />
til og reddede gården<br />
ved at købe den.<br />
Da den omkring 1900 igen<br />
var i yderst dårlig forfatning,<br />
tog nye behjertede soranere<br />
initiativ til en offentlig indsamling<br />
så gården kunne blive sat i<br />
stand. Indsamlingen gav penge<br />
nok til at arkitekten Martin<br />
Nyrop (uden honorar) kunne<br />
Nogenlunde sådan så Tersløsegaard ud da Holberg<br />
købte den i 1745. Den trefløjede hovedbygning<br />
ligger imellem avlsbygningerne og haven.<br />
Udsigt fra den åbne havedør<br />
mod øst. Et havebord tegnet af<br />
Martin Nyrop og nogle havebænke<br />
danner afslutning på en<br />
akse der går fra Tersløse Kirke<br />
mod vest, gennem hovedbygningens<br />
midterfløj og ud i haven.<br />
Foto: Jens Frederiksen.<br />
Tersløsegaard efter magelægsskiftet i 1848.<br />
Avlsbygningerne (stiplede streger) er revet ned, og<br />
skellet går nu umiddelbart nord for hovedbygningen.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 53<br />
NORD<br />
NORD
Haven afgrænses mod øst af et hegn med ældre træer. I det sydøstlige hjørne et udsigtspunkt med bord og bænke. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />
restaurere hovedbygningen,<br />
indrette tre mindestuer for<br />
Holberg i midterfløjen og fire<br />
boliger (heraf en enkebolig og<br />
en sommerbolig til ham selv) i<br />
sidelængerne og lave et haveanlæg.<br />
Bondebarok<br />
Om haven på Holbergs tid ved<br />
man ikke meget. De to store<br />
linde ved midterfløjens hoveddør<br />
menes med nogenlunde<br />
sikkerhed at være fra hans tid.<br />
Havens udseende i øvrigt kan<br />
der kun gisnes om. Havebrugseksperter<br />
antager at den var<br />
anlagt som en såkaldt bondebarok-have,<br />
dvs. i forenklet barokstil<br />
og opbygget af en række<br />
kvadrater. Denne stil var<br />
kendt på større danske bondegårde<br />
langt op i 1900-tallet.<br />
Bondebarok-haverne bestod<br />
af en række lige store kvadrater<br />
med hver sin beplantning -<br />
forskellige slags grønsager,<br />
frugter og prydplanter - og adskilt<br />
af træer eller hække, antagelig<br />
avnbøghække. Avnbøg<br />
kunne nemlig hentes i skoven.<br />
„Jeg tror også at Holberg<br />
havde et udsigtspunkt i havens<br />
sydøstlige hjørne. Hans skriver<br />
boede i en lille landsby i nærheden,<br />
og fra det sydøstlige<br />
hjørne kunne Holberg signalere<br />
til skriveren når han havde<br />
54<br />
brug for ham,“ siger Lone van<br />
Deurs. „Haven var givetvis anlagt<br />
af nogle af Holbergs<br />
umiddelbare forgængere som<br />
ejere. Selv var han antagelig<br />
ikke så interesseret i en prydelig<br />
have at han ville gå ind i<br />
anlægsarbejder eller større forandringer,“<br />
mener hun.<br />
Nyrop-romantik<br />
Da Martin Nyrop begyndte at<br />
arbejde med Tersløsegaard i<br />
begyndelsen af 1900-tallet, var<br />
der kun de sørgelige rester af<br />
en gammel have tilbage. Men<br />
mens han var meget omhyggelig<br />
med at tilbageføre huset til<br />
noget oprindeligt, var han ikke<br />
lige så opmærksom på at tilbageføre<br />
haven. Han var mere til<br />
det romantiske. I hvert fald fik<br />
han anlagt et romantisk haveanlæg<br />
med rosenbede, pergolaer<br />
og slyngroser op ad husmurene.<br />
Ved boligerne blev<br />
der lavet små havelodder til<br />
beboerne.<br />
Martin Nyrop understregede<br />
dog den midterakse der går<br />
gennem hovedbygningens<br />
midterfløj til Tersløse Kirke<br />
mod vest og havens afgrænsning<br />
mod øst. For aksens østende<br />
placerede han i en lysning<br />
mellem hækken af træer<br />
og buske et ottekantet bord af<br />
ølandsskifer, som han selv<br />
havde tegnet, og et par hvide<br />
havebænke.<br />
Sørensen-frodighed<br />
Efter Nyrops arbejder blev gården<br />
fredet. I 1921 blev Den<br />
Holbergske Stiftelse Tersløsegaard<br />
stiftet med det formål at<br />
drive stedet videre. Stiftelsen<br />
er privat, og bestyrelsen arbejder<br />
ulønnet. Stiftelsen har ingen<br />
sikre faste indkomster udover<br />
huslejeindtægterne og<br />
har på intet tidspunkt haft de<br />
store penge at slå om sig med.<br />
Hus og have er dog gennem<br />
årene blevet vedligeholdt og<br />
istandsat, og der er erhvervet<br />
effekter til Holberg-samlingen.<br />
Omkring et halvt århundrede<br />
efter restaureringen tog landskabsarkitekten<br />
C.Th. Sørensen<br />
fat i haven og fyldte nye virkemidler<br />
oven i Nyrops romantiske<br />
tiltag.<br />
„C.Th. Sørensen er meget<br />
estimeret, men han skal nu ikke<br />
have ros for det han gjorde<br />
ved haven her,“ siger Lone van<br />
Deurs. „Vest for huset var der<br />
tidligere græsningsfolde næsten<br />
helt op til hovedbygningen.<br />
C.Th. Sørensen lavede i<br />
stedet en lukket have nær huset<br />
og boltrede sig her med et<br />
typisk vækstpræget 1950’eranlæg<br />
med mange blomstrende<br />
buske, rosenbusketter og<br />
bløde former. Retfærdigvis<br />
skal det tilføjes at hans anlæg<br />
mod øst var mere stramt.“<br />
Andersson-barok<br />
En lige så berømt landskabsarkitekt,<br />
Sven-Ingvar Andersson,<br />
kom ind i billedet sidst i<br />
1970’erne. Han lancerede en<br />
plan om at lave et bondebarok-anlæg<br />
med ni kvadrater,<br />
(kvartaler) med hver sit indhold,<br />
f.eks. frugter, grønsager,<br />
blomster, frugtbuske og -træer.<br />
Han planlagde også at haven<br />
skulle rumme planter som<br />
blev dyrket på Holbergs tid -<br />
gerne nogle som blev omtalt i<br />
hans skuespil.<br />
Planen var baseret på Sven-<br />
Ingvar Anderssons principper<br />
om fri fornyelse af gamle haveanlæg<br />
- et princip han slog<br />
til lyd for at anvende når der<br />
er så lidt tilbage af det gamle<br />
anlæg at det hverken kan renoveres<br />
eller rekonstrueres. I<br />
en artikel i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> nr. 4/<br />
1988 skriver han bl.a.: „Herregårdsparker<br />
og byparker fremtræder<br />
ofte som pauvres honteux,<br />
dvs. fattigfine folk. I slidt<br />
silke. Langt bedre ville det være<br />
at give dem flotte gevandter<br />
i kraftigt lærred, en ny udformning<br />
i et stærkt kunstnerisk<br />
greb inden for de økonomiske<br />
rammer. Det man beva-<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
er når man arbejder med fri<br />
fornyelse, er ikke formen, heller<br />
ikke ånden som når man<br />
renoverer, men værdigheden,<br />
den kunstneriske kvalitet....“<br />
Kun første fase af Anderssons<br />
plan blev realiseret. Sonning-fonden<br />
gav 50.000 kr. til<br />
denne fase som omfattede nye<br />
bænke ved stenbordet i midteraksen<br />
og plantning af bl. a.<br />
syrener til indramning af bord<br />
og bænke. Desuden blev udsigtspunktet<br />
mod sydøst fritlagt,<br />
og der blev lavet en parkeringsplads<br />
til beboerne syd<br />
for huset.<br />
Det var Sven-Ingvar Anderssons<br />
hensigt at hovedbygningen<br />
skulle være den midterste<br />
kvartal i et anlæg af ni lige<br />
store kvartaler. Tre af kvartalerne<br />
skulle ligge nord for hovedbygningen.<br />
Men jorden på<br />
nordsiden var i sin tid solgt fra<br />
så der kun var et par meter fra<br />
husmur til skel. Skulle hele planen<br />
realiseres, ville det blive<br />
nødvendigt at købe et stykke<br />
jord af naboen. Det kunne der<br />
Nuværende forhold. Plan af Landinspektørerne Skelstedet, juni 2002. Grunden er cirka 80 x 190 meter.<br />
NORD<br />
NORD<br />
tilsyneladende ikke rejses penge<br />
til, så den plan blev ikke -<br />
og er stadig ikke - realiseret.<br />
Nye store visioner<br />
Efter at Anderssons plan var<br />
kuldsejlet, sank Tersløsegaard<br />
atter mere eller mindre hen i<br />
ubemærkethed. Besøgstallet<br />
faldt, og det var svært at skrabe<br />
penge sammen til at drive<br />
museet. Et forsøg på at få Dianalund<br />
Kommune til at overtage<br />
det slog fejl. En stor del af<br />
stiftelsens bestyrelse ville derfor<br />
i 2002 sælge gården. Men<br />
bl.a. Lone van Deurs, der kom i<br />
bestyrelsen i 2000 som soranernes<br />
repræsentant, var imod.<br />
Det viste sig at der ikke kunne<br />
skaffes flertal for at afhænde<br />
Tersløsegaard, og den del<br />
af bestyrelsen som havde ønsket<br />
at afvikle gården, gik af.<br />
Den øvrige bestyrelse fortsatte,<br />
nu med Lone van Deurs som<br />
formand. Nye bestyrelsesmedlemmer<br />
blev valgt ind, og den<br />
ny bestyrelse gik så i gang med<br />
at forsøge at realisere en om-<br />
Forslag til fornyelse af haveanlæg af landskabsarkitekt Lone van Deurs, september 2004.<br />
fattende og visionær plan for<br />
Tersløsegaards fremtid. I 2004 -<br />
250-året for Holbergs død - forelå<br />
en ansøgning til fonden<br />
Realdania med titlen ‘Tersløsegaard.<br />
Holbergcenter for<br />
dansk oplysningstid. Visionsplan<br />
2004’.<br />
Ud over et lille kulturcenter i<br />
bygningerne (dog med bibeholdelse<br />
af udlejningsboligerne)<br />
omfattede ansøgningen<br />
også en plan for haven udarbejdet<br />
af Lone van Deurs.<br />
Planen byggede videre på<br />
Sven-Ingvar Anderssons princip<br />
om fri fornyelse og ideerne om<br />
at opdele haven i kvartaler.<br />
Men modsat Anderssons ni<br />
kvartaler havde den ny plan<br />
kun seks store kvartaler og to<br />
små på nord-, øst- og sydsiden<br />
af huset, alle afgrænset af<br />
avnbøghække.<br />
Planen opererede med at<br />
der blev indrettet enkle frugtog<br />
urtehaver i kvartalerne.<br />
Dog skulle midterfeltet mod<br />
øst være en plæne med enkelte<br />
store træer som i dag og<br />
med Nyrops havebord i midteraksen<br />
som fikspunkt for øjet.<br />
Denne del af planen forudsatte<br />
ligesom Sven-Ingvar<br />
Anderssons plan at et areal<br />
nord for gården blev købt tilbage<br />
af hensyn til symmetrien<br />
og for at forhindre eventuelt<br />
byggeri nord for gården.<br />
Mod vest var planen en anden:<br />
„Tersløsegaard er i dag<br />
nærmest usynlig fra landevejen<br />
og kontakten til kirken opleves<br />
ikke. Derfor ønskede vi at<br />
fjerne C.Th. Sørensens have<br />
vest for huset og udlægge området<br />
til græsning som det var<br />
for i hvert fald 100 år siden,“<br />
siger Lone van Deurs. „Planen<br />
arbejdede kort sagt med at få<br />
haverummene til at leve og<br />
samtidig gøre det hele enkelt,<br />
praktisk og let at vedligeholde.<br />
Det var en nøgtern plan og<br />
dermed i Holbergs ånd - han<br />
var jo nøgtern.“<br />
Alt i alt søgte stiftelsen om<br />
godt 20 millioner kr. til at virkeliggøre<br />
visionsplanen, heraf<br />
godt 3 millioner til haveanlægget.<br />
Men stiftelsen fik nej. Realdanias<br />
kortfattede afslag udtrykte<br />
betænkelighed ved mulighederne<br />
for vedligeholdelse.<br />
„Det syntes vi nu vi havde taget<br />
højde for i planen,“ siger<br />
Lone van Deurs.<br />
Små skridt<br />
Haven fremstår i dag som en<br />
blanding af sporene efter de<br />
forskellige arkitekter. Med lidt<br />
god vilje kan man sige at den<br />
omfatter seks kvartaler, heraf<br />
rester af C.Th. Sørensens<br />
1950’er-anlæg mod vest og to<br />
relativt store haverum mod<br />
øst, det ene domineret af<br />
frugttræer af uvis alder, det<br />
andet af græs og en ægte kastanje<br />
som vist nok er fra omkring<br />
1900. Der er også små<br />
beboerhaver på grunden.<br />
Oven på afslaget fra Realdania<br />
tror Lone van Deurs mere<br />
på de små skridt og laver ansøgninger<br />
til små forbedringer,<br />
så der dog sker noget. Det har<br />
bl.a. resulteret i følgende:<br />
En del buske på et stendige<br />
ind mod hovedbygningen,<br />
som C.Th. Sørensen fik plantet,<br />
er fjernet. Lindetræerne ved<br />
hoveddøren er beskåret. En<br />
avnbøghæk i haven øst for huset<br />
er fornyet. Gårdspladsen<br />
har fået fjernet et tykt lag perlesten<br />
og er blevet sænket 15-<br />
20 cm. Der er lagt pigsten<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 55
langs facaderne og stenmel<br />
midtpå, og to gamle brostensfelter<br />
er fritlagt og indrammet<br />
som ‘museumsstykker’. Det<br />
ene menes at stamme helt fra<br />
Holbergs tid. Desuden er de<br />
slyngroser som Nyrop plantede<br />
langs facaderne, blevet fjernet.<br />
Tilbage står kun at fritlægge<br />
facaden mod syd.<br />
Mangler driftsmidler<br />
Som man kan gætte har stiftelsen<br />
ikke den bedste økonomi.<br />
Af sikre indtægter har den kun<br />
husleje fra to boliger, tilskud<br />
fra Sorø Kommune, Region<br />
Sjælland og Kulturministeriet, i<br />
alt cirka 235.000 kr. om året.<br />
Ud over de faste indtægter er<br />
der de variable, f.eks. fondsbevillinger<br />
og entréindtægter.<br />
Tersløsegaard har åbent fra<br />
pinse til Mikkelsdag den 29.<br />
56<br />
Midterfløjens østside med<br />
havedør og -trappe ud til<br />
haven mod øst.<br />
Foto: Jens Frederiksen.<br />
september og holder forskellige<br />
arrangementer i sæsonen.<br />
Stiftelsen lønner en ufaglært<br />
have- og altmuligmand for fire<br />
timers dagligt arbejde efter<br />
reglerne for skånejob. De største<br />
opgaver er foruden renholdelse<br />
af stierne græsslåning og<br />
hækklipning som udføres med<br />
selvkørende græsslåmaskine<br />
og motorhækklipper. Om vinteren<br />
er der beskæringsarbejde<br />
og reparationer i huset. De<br />
50.000 kr. stiftelsen får fra Kulturministeriet,<br />
skal bruges til<br />
formidling. Det har bl.a. resulteret<br />
i det nydelige skrift ‘Tersløsegaard<br />
2008’ af Kjeld de<br />
Fine Licht og Klaus Neiiendam<br />
foruden postkort og plakater.<br />
„Kulturarvsstyrelsen vil give<br />
penge til forbedringer efter<br />
ansøgning mod at vi medfinansierer<br />
med 50%, men vi har<br />
Gårdspladsen foran hovedbygningen er ikke mere belagt med perlesten,<br />
men med stenmel og langs facaderne pigsten. Foran bygningens<br />
nordfløj er fritlagt nogle brosten lagt i forbindelse med Martin Nyrops<br />
renovering af Tersløsegaard. Hvis der en gang bliver råd, skal hele<br />
gårdspladsen have toppede brosten. Buskene på stengærdet i baggrunden<br />
er plantet af C.Th. Sørensen i 1950-erne. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />
ikke råd til at medfinansiere.<br />
Og vi har mindst lige så meget<br />
brug for penge til vedligeholdelse.<br />
Taget skal understryges<br />
hvert år, og huset skal kalkes<br />
hvert tredie år. Det koster henholdsvis<br />
20.000 og 100.000 kr.<br />
Vinduerne trænger meget<br />
hårdt til at blive kittet og malet.<br />
Det koster andre 100.000<br />
kr. Og vi aner ikke hvor vi skal<br />
få pengene til disse vedligeholdelsesarbejder<br />
fra,“ siger<br />
Lone van Deurs.<br />
„Men jeg har ikke opgivet<br />
håbet om at hus og have kommer<br />
til at se ud og fungere<br />
som i vores ansøgning til Realdania,<br />
for Tersløsegaard skal<br />
ikke afvikles, men udvikles. Og<br />
heldigvis har jeg bestyrelsen<br />
med mig. Ligesom jeg vil den<br />
stedet.“ ❏<br />
LITTERATUR<br />
Martin Nyrop (1910): Tersløsegaard,<br />
Architekten nr. 50, 1910<br />
Erick Struckmann: Ludvig Holbergs<br />
gamle baroni Tersløsegaard, udateret.<br />
C. Th. Sørensen (1939): Om haver. Emil<br />
Wienes bogforlag.<br />
A. Kann Rasmussen (1978): De skikkelige<br />
enker på Tersløsegaard. Den Holbergske<br />
Stiftelse Tersløsegaard.<br />
Sjællands Tidende (1981): Historisk<br />
barokhave bliver nu rekonstrueret på<br />
Tersløsegård, 19.9.81.<br />
Sven-Ingvar Andersson (1988): Principper<br />
for bevaring af gamle haver.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 4/1988.<br />
Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard<br />
(2004): Tersløsegaard Holbergcenter<br />
for dansk oplysningstid. Visionsplan.<br />
Kjeld de Fine Licht og Klaus Neiiendam<br />
(2008): Tersløsegaard 2008. Den<br />
Holbergske Stiftelse Tersløsegaard og<br />
Forlaget Vandkunsten.<br />
SKRIBENT<br />
Jette Møller Nielsen er journalist med<br />
speciale i grønne emner.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
Vi anlægger og vedligeholder<br />
inspirerende udemiljøer<br />
Dygtige og ambitiøse projektledere søges<br />
Grundet øget aktivitet søges 2 projektledere med ansvar for nyanlæg samt 1 projektleder<br />
med ansvar for vedligeholdelse og planteprojekter.<br />
Projektledere nyanlæg/vedligeholdelse:<br />
Arbejdsopgaver<br />
Vi søger erfarne projektledere med ansvar for nyanlægsopgaver, vedligeholdelses- og planteprojekter.<br />
Dine arbejdsopgaver vil bestå af kundekontakt, sags- og økonomistyring, planlægning samt mandskabsledelse<br />
med bl.a. ansættelse og afskedigelse. Du vil indgå i team med andre projektledere,<br />
hvor sparring og udvikling er i højsædet.<br />
Kvalifikationer<br />
<br />
<br />
i luften samtidig og bevarer overblikket samt leverer kvalitet til tiden.<br />
<br />
<br />
konstruktør, skov- og landskabsingeniør eller lignende med ledelseserfaring.<br />
Vi tilbyder<br />
<br />
<br />
<br />
Yderligere oplysninger<br />
<br />
Skriftlig ansøgning<br />
Ansøgning vedlagt CV bedes sendt til nedenstående adresse mrk. ”Ansøgning projektleder anlæg”<br />
Frist for ansøgningen 15. februar 2009 – Tiltrædelse marts/april eller efter aftale.<br />
OK grøn anlægs speciale er totalløsninger af fx torve og pladser,<br />
slotsparker, idrætsanlæg, firmadomiciler og boligområder.<br />
Vores ca. 150 medarbejdere rykker ud til virksomheder og det<br />
offentlige, som har brug for hjælp til anlæg og vedligehold overalt<br />
på Sjælland, Lolland og Falster.<br />
Se vores referencer på www.ok-as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Bækgårdsvej 90<br />
4140 Borup<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 57
58<br />
Daglig leder til vores<br />
vedligeholdelsesafdeling<br />
Til vores afdeling for pleje og vedligholdelsesopgaver<br />
søges en daglig leder af produktion og personale.<br />
Jobbet bestrides i tæt samarbejde med vores nuværende<br />
afdelingsleder Preben Nygaard.<br />
ARBEJDSOPGAVER<br />
Kvalitetsstyring, tilsyn og slutkontrol.<br />
Koordinering af mandskab og øvrige ressourcer i<br />
samarbejde med formænd/-kvinder.<br />
Udvikling af organisationen.<br />
Strategi for salg, gennemførelse af salg samt<br />
mandskabsledelse.<br />
KVALIFIKATIONER<br />
Du har erfaring med personale ledelse.<br />
Du har et godt humør og masser af gåpåmod.<br />
Du kan have mange bolde i luften på en gang, stadig<br />
med højt humør.<br />
Du har erfaring med pleje og vedligeholdelsesopgaver<br />
og en solid faglig viden.<br />
Du har sans for godt købmandskab.<br />
VI KAN TILBYDE<br />
En hyggelig arbejdsplads hvor der tjenes penge<br />
(dog aldrig så hyggeligt at der ikke tjenes penge).<br />
Gode kolleger som sætter det højt at have en god dag.<br />
En velfunderet virksomhed i stadig udvikling.<br />
Et godt økonomisk fundament, også for fremtiden.<br />
Yderligere oplysninger<br />
Søren Hansen, tlf. 4064 8242, soren@pmalmos.dk<br />
Preben Nygaard, tlf. 4061 8231, preben@pmalmos.dk<br />
Kig også på vores hjemmeside www.pmalmos.dk.<br />
Ansøgningen sendes til firmaets adresse senest 15.02.09<br />
mrk. ‘Ansøgning Vedligeholdelse’.<br />
PS. Hvis du tror du har verdens bedste job nu, så ring for<br />
yderligere info, så vil du hurtigt blive klogere.<br />
P. Malmos A/S er en virksomhed, der er grundlagt i 1953 i det<br />
vestsjællandske hvor rødderne stadig er forankret. Vi har i dag spredt<br />
vores virke hvor vores gode netværk har båret os, således at vores<br />
kunder er placeret meget bredt i Danmark.<br />
Vildtudbyttet blev næsten som året før<br />
Vildtudbytte i jagtsæsonen<br />
2007/08 blev 2,3 millioner stykker<br />
- stort set som sæsonen før.<br />
For de fleste vildtarter er der<br />
også kun sket ganske små ændringer.<br />
Det viser vildtudbyttestatistikken<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Udbyttet af<br />
krondyr og rådyr steg lidt til<br />
4400 og 113.700 - det største<br />
udbytte registreret siden den<br />
landsdækkende registrering<br />
begyndte i 1941. Udbyttet af<br />
kaniner faldt fra 6300 til 5400.<br />
Udbyttet af harer var uændret.<br />
☺<br />
Udbyttet af duer og agerhøns<br />
falder fortsat, men det vides<br />
ikke om det er fordi bestandene<br />
falder, eller at jægerne ikke<br />
skyder dem. Fugle som blishøns<br />
og skovsnepper skydes<br />
der dog flere af. Statistikken er<br />
mere sikker end normalt fordi<br />
84% af jægerne har indberettet<br />
udbytte mod de normale<br />
cirka 60%. Årsagen er at der<br />
nu sendes rykkere af Skov- og<br />
Naturstyrelsen der administrerer<br />
jagttegnssystemet og de<br />
lovpligtige indberetninger.<br />
ØLSTYKKE KIRKE UDLEJRE KIRKE<br />
Ølstykke Sogn søger<br />
KIRKEGÅRDSLEDER<br />
Ølstykke Kirkegård ændrer status pr. 1.1.2009 til en<br />
bykirkegård, og der oprettes i den forbindelse en ny stilling<br />
som kirkegårdsleder med udgangspunkt i lønramme 25 under<br />
Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansattes<br />
forhandlingsområde.<br />
I 2004 blev der indviet et nyt afsnit på kirkegården, og vi<br />
valgte i første omgang at lade pasning foretage af den entreprenør<br />
som anlagde kirkegården. Det seneste år har entreprenøren<br />
været konstitueret graver. Se mere om kirkegården<br />
på http://www.oelstykke-sogn.dk.<br />
Der er ansat 4 medhjælpere på kirkegården. Kirkegårdslederen<br />
forventes at deltage i det daglige arbejde.<br />
Ølstykke Kirke er en dansk landsbykirke fra det 12. århundrede,<br />
og det gamle afsnit på kirkegården som senest blev<br />
udvidet omkring 1920, er på knap 8.000 m². Det nye afsnit<br />
fra 2004 er på 12.000 m². Derudover er der et grønt område<br />
med en oldtidshøj som den lokale præst omlagde i<br />
midten af 1800-tallet til en mindehøj med udkigspunkt.<br />
Cirka 30.000 m² er indhegnet og afgræsses af får. Det samlede<br />
kirkegårdsareal er på 64.000 m².<br />
Derudover har kirkegårdens personale ansvaret for vedligehold<br />
af udendørsarealerne ved Udlejre Kirke. Sognets<br />
moderne kirke er fra 1991.<br />
Vi har indledt drøftelser med andre sogne i området om<br />
samarbejde ved kirkegårdsdrift. Der er således en mulighed<br />
for at den pågældende kirkegårdsleder på sigt kan blive<br />
ansvarlig for flere kirkegårde i området, den østlige del af<br />
Frederikssund Provsti.<br />
Ansøgeren skal have en faglig uddannelse som gartner,<br />
hortonom eller lignende. Erfaring i arbejdstilrettelæggelse<br />
og ledelse samt fortrolighed med EDB-systemer er en nødvendig<br />
forudsætning. Vi anvender systemet Brandsoft og<br />
har netop implementeret det nyeste kirkegårdsmodul, hvor<br />
også kassereren og kirkeværgen er brugere.<br />
Vi lægger vægt på at du kan og vil det gode samarbejde,<br />
at du har et positivt livssyn og et godt humør, at du er initiativrig<br />
og udadvendt, at du har en god formulering i<br />
skrift og tale, og at du er fortrolig med folkekirkelige forhold<br />
herunder kirkelige handlinger.<br />
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved Flemming<br />
Jensen, Kontaktperson. 47 17 61 67.<br />
Skriftlig ansøgning med kopi af eksamensbeviser/dokumentation<br />
for den faglige uddannelse samt udtalelser fra<br />
tidligere ansættelser bedes sendt til Ølstykke Menighedsråd,<br />
Kirkepladsen 2, 3650 Ølstykke, mærket ‘Kirkegårdsleder’.<br />
Ansøgningsfristen er 9.2.2009. Ansættelsessamtaler forventes<br />
afholdt den 19. februar. Tiltrædelse ønskes pr 1.4.2009.<br />
GRØNT MILJØ 1/2009
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks-treecare.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
Flere sten giver mere ilt i fjorden<br />
Iltsvage områder i fjorde kan få hjælp af sten. Sten skaber<br />
nemlig tangskove der producerer ilt til vandet. Dyrelivet på<br />
bunden af f.eks. Limfjorden har derfor bedre chancer for at<br />
overleve iltsvind hvis der er sten. Det viser modelberegninger<br />
som DHI og Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser har udført for Byog<br />
Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Forudsætningen<br />
er dog at vandet er rent - uden for meget kvælstof.<br />
Beregningerne kan ses i rapporten ‘Stenrev i Limfjorden:<br />
Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel’. Den viser<br />
at to km 2 ny stenbund med tangskov kan øge Limfjordens<br />
evne til at modstå iltsvind væsentligt. Gennem årtier er havbund<br />
domineret af sten gradvist ændret til blød mudder- eller<br />
sandbund, bl.a. på grund af stenfiskeri og slæbende fiskeredskaber.<br />
Tang kræver sten at fæstne sig på.<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 1/2009 59<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk
60<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 1/2009