Læs hele dom i sag 11/2012 - Domstolene

Sag 11/2012
(2. afdeling)
Rigsadvokaten
mod
T
(advokat Stig Gammelgaard, beskikket)
HØJESTERETS DOM
afsagt mandag den 16. april 2012
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 7. december 2010 og af Østre
Landsrets 13. afdeling den 15. august 2011.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe,
Henrik Waaben og Kurt Rasmussen.
Påstande
Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om, at Østre Landsrets dom ændres således, at
førerretten alene frakendes betinget.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at T idømmes en bøde på 3.000 kr. og
pålægges at betale sagens omkostninger for byretten og landsretten.
T har påstået anklagemyndighedens kontraanke afvist.
Supplerende sagsfremstilling
Kontraanken skulle have været forkyndt senest den 12. januar 2012. Det fremgår af sagen, at
ankemeddelelsen blev forsøgt forkyndt på Ts folkeregisteradresse den 10. januar 2012, lige-
som der flere gange samme dag blev forsøgt telefonisk kontakt til ham. Den 11. januar 2012
blev forkyndelse på bopælen forsøgt på ny, og det blev samme dag af en nabo oplyst, at T

- 2 -
med sin familie var rejst til Algeriet, og at de skulle komme hjem den 25. januar 2012. Den
17. januar 2012 rettede T telefonisk henvendelse, og der skete herefter samme dag forkyn-
delse af ankemeddelelsen personligt for T på dennes bopæl.
Præsidenten for Retten i Glostrup har i et brev af 27. januar 2012 oplyst følgende:
”Berammelsestider i Retten i Glostrup
Retten i Glostrup har siden domstolsreformens ikrafttræden haft en sagsophobning, der
har givet sig udslag i længere berammelsestider end normalt i straffesager. Sagsophobningen
er nu nedbragt, så berammelsestiderne er ved at være normaliseret.
Baggrunden for sagsophobningen er de ændringer, der skete i forbindelse med domstolsreformen,
hvor der skete sammenlægning af mindre retter, flytning og store udskiftninger
blandt medarbejderne, ligesom byretterne fik nye opgaver.
Retten i Glostrup er sammenlagt af 7 mindre retter, nemlig retterne i Tåstrup, Glostrup,
Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe og 72 % af Ballerup Ret. Retten i Glostrup blev
ved domstolsreformen den største byret i Danmark efter Københavns Byret. Der er
samme antal indbyggere i retskredsen, som i København. Retten er én ud af de 24 byretter,
men behandler 7,5 – 8 % af alle byretssager i Danmark. Retten i Glostrup var nok
den byret, der fik de største udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af domstolsreformen.
I forbindelse med reformen fik alle medarbejdere mulighed for at ønske hvilken af de
nye retter, de ønskede at være beskæftiget i. En del af de medarbejdere, der havde arbejdet
i retterne i Gladsaxe og Ballerup, ønskede sig til de nordsjællandske retter eller
Frederiksberg eller København for at undgå at tage til Glostrup. Desuden var der en del
dommere, der forlod domstolene, og der var en del dommerfuldmægtige/retsassessorer,
der enten blev udnævnt til dommere, blev funktionschefer i specialafdelingerne eller
forlod domstolene. Tilsvarende var der en del kontormedarbejdere, der forlod domstolene
i forbindelse med reformen.
Konsekvensen var, at Retten i Glostrup pr. 1. januar 2007 havde 14 dommere, hvoraf 11
var nyudnævnte, og at så godt som alle dommerfuldmægtige var helt unge uddannelsesfuldmægtige.
Desuden var det på det tidspunkt vanskeligt at få besat såvel jurist- som
kontorstillinger. Retten havde således i lange perioder vakancer og manglede det første
år op mod 10 % af de jurister, som retten var forudsat at skulle have.
Der blev det første år brugt mange resurser på sammenlægningen, på tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af fælles arbejdsgange, på oplæring og på tilrettelæggelse og gennemførelse
af flytning til rettens nye fælles bygning.
Samtidig kom der også nye sagstyper, f.eks. nævningesager, forvaltningssager og småsager.

- 3 -
Produktionen – det vil sige behandlingen og afslutningen af sager – kunne på den baggrund
ikke følge med i den takt, hvori retten modtog nye sager.
I løbet af 2009 blev domstolene tilført ekstra bevilling med henblik på bunkebekæmpelse.
Tilsvarende bevilling blev givet i 2010 og 2011, og der er også tilført midler i
2012. Retten i Glostrup fik en væsentlig andel af disse midler. Det betød, at der blev
mulighed for at ansætte efterhånden 3 midlertidige dommere, et par dommerfuldmægtige
og nogle ekstra kontormedarbejdere. På grund af den tid, det tager at rekruttere nye
medarbejdere, og den oplæring, der skal ske, viste effekten sig ikke med det samme.
Derudover har retten i perioden modtaget hjælp fra retter, der havde mindre sagsbelastning,
navnlig ved, at retten har lånt dommere fra andre retter i kortere og længere perioder
til afvikling af sager.
Retten i Glostrup udarbejdede i vinteren 2010 en bunkebekæmpelsesplan, der tog udgangspunkt
i situationen pr. 1. marts 2010, og som havde til mål at fjerne bunkerne inden
udgangen af 2011. Målet ville være nået, hvis retten på dette tidspunkt ikke havde
et større antal verserende sager målt i procent i forhold til antal årligt modtagne sager,
end byretterne i gennemsnit havde pr. 1. januar 2007.
Planen tog udgangspunkt i antallet af verserende sager pr. 1. marts 2010 og en forudsætning
om, hvor mange sager retten efter de hidtidige erfaringer ville modtage i gennemsnit
hver måned. På den baggrund blev det fastlagt, hvad det ”tilladelige” antal verserende
sager ville være pr. 31. december 2011, og hvor mange sager der skulle afsluttes
hver måned for at nå målet.
Med hensyn til civile sager nåede Retten i Glostrup allerede i 2008 dertil, hvor der blev
afsluttet lidt flere sager, end der blev modtaget. Retten har også i årene 2009 – 2011
hvert år afsluttet flere sager, end der er modtaget.
Med hensyn til fogedsager steg antallet af modtagne sager fra ca. 19.000 i 2007 til ca.
26.000 i 2008, ca. 34.000 i 2009 og ca. 36.000 i 2010. Derefter er antallet faldet til ca.
30.000 i 2011. Alligevel nåede retten i løbet af 2009 vendepunktet, hvor der blev afsluttet
lidt flere sager, end der blev modtaget. I de følgende år – 2010 og 2011 – er der
afsluttet væsentligt flere fogedsager, end der er modtaget.
Politi og anklagemyndighed var præget af politireformen, der også trådte i kraft 1. januar
2007, og retten modtog derfor i 2007 og 2008 lidt færre straffesager end forud for
reformen. Men navnlig i 2007 faldt rettens produktion af afsluttede sager på grund af de
ovenfor nævnte udfordringer markant, og retten afsluttede kun omkring 2/3 af de sager,
der blev modtaget.
Allerede i 2008 lykkedes det at afslutte næsten lige så mange straffesager, som der blev
modtaget. Men derefter steg antallet af modtagne straffesager kraftigt, og selv om retten
i 2009 afsluttede flere sager end året før, var det kun knap 85 % af de modtagne sager. I
2010 lykkedes det at øge produktionen, og retten afsluttede godt 30 % flere sager end i
2009 og også væsentligt flere sager, end retten modtog. Denne udvikling er fortsat ind i
2011.

- 4 -
Der er løbende fulgt op hver måned på målopfyldelsen. Der har været berammet sager i
alles kalendere langt frem i tiden, men der er i muligt omfang blevet justeret på anvendelsen
af resurser til de enkelte sagstyper for at sikre, at planen blev fulgt.
Planen indebar også en prioritering. Retten valgte - udover de sager, der efter deres karakter
er hastende – at prioritere behandlingen af alvorligere straffesager, det vil sige
domsmandssager, således at behandlingstiden for disse sager hurtigst muligt kunne
bringes ned på et acceptabelt niveau. Da berammelsestiden på disse sager kom ned på 4
-5 måneder, blev der flyttet yderligere resurser til behandlingen af bl.a. færdselssager.
Planen har også ført til, at retten de seneste 2 år har lagt særlige berammelsesplaner for
sommerperioden (1. juli – 15. august). Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at gennemføre
retsmøder med mange aktører, og der er derfor berammet bødesager, sager uden
domsmænd med ingen eller et enkelt vidne og civile småsager til alle jurister, der ikke
afviklede ferie. Virkningen har været, at antallet af afsluttede straffesager ikke gik ned i
sommermånederne, som det ellers er sædvanligt. Disse sager tager hver for sig kortere
tid i retten, og i månederne juli – august er der – selv om de fleste af rettens jurister afviklede
3 – 4 ugers ferie – som følge heraf afsluttet flere straffesager pr. måned, end
hvad der gennemsnitligt afsluttes pr. måned beregnet på hele året.
Retten havde ved udgangen af 2008 5.926 verserende straffesager. Ved udgangen af
2009 var tallet vokset til 7.768 verserende straffesager. Ved udgangen af februar 2010
var der 8.177 verserende straffesager. Derefter er tallet faldet støt, således at der pr. 31.
december 2011 var 3.052 verserende straffesager. Tallet falder fortsat.
Sagsophobningen havde også betydning for berammelsestiden, og sager lå uberammede
i lang tid. I sommeren 2009 var retten således kun nået til at beramme domsmandssager,
der ikke efter deres karakter var hastende, som var modtaget i januar 2009, og sagerne
blev først berammet til foretagelse i januar/februar 2010 – altså 12 måneder efter modtagelsen.
På samme tid blev sager uden domsmand (bl.a. færdselssager), der var modtaget i 2007,
berammet til foretagelse i slutningen af 2009.
I løbet af sommeren og det tidlige efterår 2010 lykkedes det at få alle verserende sager
berammet. I det tidlige efterår blev der udført overarbejde, herunder i weekends, således
at alle sager i den sidste gruppe – nemlig sagerne uden domsmænd – blev berammet.
Det betød, at de sager, der blev berammet længst frem i tiden blev berammet til omkring
november 2011. Men herefter kunne modtagne sager berammes efterhånden, som retten
modtog dem, således som det fortsat sker.
Udgangspunktet er naturligvis at sagerne foretages i samme rækkefølge, som de modtages
i. Men på grund af personaleudskiftninger, tilførsel af yderligere resurser, lån af
medarbejdere fra andre retter, aflysning af berammede sager m.m. opstår der løbende
”huller” i kalenderne. Og der er derfor siden efteråret 2009 blevet berammet mange nye
modtagne sager også i perioden frem til november 2011.
Et element, der har medvirket til at sinke behandlingen af færdselssagerne, har været, at
det efter aftale mellem anklagemyndigheden og retten var praksis, at der ikke blev indkaldt
vidner til første retsmøde. Baggrunden var, at der erfaringsmæssigt var mange sa-

- 5 -
ger, hvor det viste sig at være unødvendigt med vidner for at afgøre sagerne. Man ønskede
derfor ikke at ulejlige vidnerne. Det betød imidlertid, at der i alle de sager, hvor
der alligevel skulle indkaldes vidner, måtte holdes to retsmøder, hvilket øgede tidsforbruget
i retten, for så vidt angår disse sager, og hvilket naturligvis også øgede behandlingstiden,
fordi der med de lange berammelsestider, gik meget lang tid, før retsmøde
nr. 2 kunne holdes.
Erfaringerne førte til, at aftalen blev ændret, således at det blev aftalt, at der som udgangspunkt
skulle indkaldes vidner til det første retsmøde, således at man så vidt muligt
undgik, at der skulle bruges mere end et retsmøde på en sag, og således at tidsforbruget
kunne nedsættes. Det blev imidlertid vurderet, at det ville være for besværligt og resursekrævende
at gennemføre aftalen for de sager, der allerede var sendt fra anklagemyndigheden
til retten. Derfor tog det tid, før effekten af aftalen slog igennem.
Aktuelt – i slutningen af januar 2012 – er situationen den, at domsmandssager berammes
til foretagelse knap 4 måneder efter at de er modtaget i retten.
Sager uden domsmænd – herunder færdselssager – der er modtaget i slutningen af november
2011 berammes aktuelt til foretagelse i slutningen af marts 2012 – altså 4 måneders
berammelsestid. Det skyldes dog, at der er kommet ekstra tider til disse sager.
Nogle tilsvarende sager er berammet frem til slutningen af juni 2012, det vil sige 5 måneder
frem fra nu. Berammelsestiden er imidlertid støt faldende. Der bliver hver uge
fulgt op på, hvornår ugens sager henholdsvis er modtaget og bliver berammet til foretagelse…”
Anbringender
T har gjort gældende, at der som følge af sagsbehandlingstiden foreligger en krænkelse af
artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da der i forbindelse med
sagens behandling ved Retten i Glostrup har været flere ”døde perioder”. Der skal derfor ydes
kompensation, og den kompensation, som landsretten har ydet, er ikke tilstrækkelig og ikke i
overensstemmelse med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Også straf-
felovens § 82, nr. 13 og 14, eller princippet i disse bestemmelser taler for, at der alene sker en
betinget frakendelse af førerretten. Hertil kommer, at der som følge af den lange sagsbehand-
lingstid også foreligger særligt formildende omstændigheder som nævnt i færdselslovens §
126, stk. 2.
T har endvidere gjort gældende, at en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færd-
selslovens § 126, stk. 1, nr. 7, kun kan ske, hvis de forhold, der hver for sig er omfattet af
færdselslovens § 125, pådømmes samtidig, idet straffelovens § 89 eller princippet heri ikke
finder anvendelse.

- 6 -
Med hensyn til påstanden om afvisning har T gjort gældende, at anklagemyndighedens kon-
traanke er forkyndt for sent.
Anklagemyndigheden har anført, at kontraanken bør admitteres, da den for sene forkyndelse
ikke skyldtes anklagemyndighedens forhold, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere bl.a. gjort gældende, at der ikke er sket krænkelse af arti-
kel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der må anlægges en konkret
helhedsbedømmelse af forløbet, således at sagsbehandlingstiden vurderes i forhold til sagens
karakter og kompleksitet, parternes adfærd og myndighedernes adfærd. Ved vurderingen af
myndighedernes adfærd skal der lægges vægt på sagens betydning for klager og på, om der
har været ”døde perioder”. Selv om der har været ”døde perioder” i forbindelse med behand-
lingen af sagen ved Retten i Glostrup, opvejes det af, at den samlede sagsbehandlingstid ikke
har været for lang. Der må således tages hensyn til, at sagen nu er blevet behandlet ved 3 in-
stanser inden for ca. 4 år og 6 måneder. Der må endvidere tages hensyn til, at den lange sags-
behandlingstid ved Retten i Glostrup skyldtes en midlertidig ophobning af sager, der var for-
årsaget af domstolsreformen i 2007. Denne ophobning af sager er blevet afhjulpet, således at
berammelsestiden i tilsvarende sager nu er nede på 4 måneder.
Der er heller ikke tale om en så lang sagsbehandlingstid, at der er grundlag for at nedsætte
bøden eller lade den bortfalde efter straffelovens § 82, nr. 13 og 14, og § 83, 2. pkt., ligesom
der ikke efter princippet i disse bestemmelser er grundlag for at ændre på den ubetingede fø-
rerretsfrakendelse. Hertil kommer for så vidt angår førerretsfrakendelsen, at det følger af både
færdselsloven og retspraksis, at der er tale om en obligatorisk retsfølge, hvorfor der ikke er
hjemmel til at undlade at pålægge denne. Endelig er der ikke grundlag for at gøre frakendel-
sen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endelig gjort gældende, at princippet i straffelovens § 89 finder
anvendelse, således at frakendelsen af førerretten skal ske ubetinget i medfør af færdselslo-
vens § 126, stk. 1, nr. 7.

Højesterets begrundelse og resultat
- 7 -
Da forkyndelse skete umiddelbart efter, at hindringen for rettidig forkyndelse var bortfaldet,
admitteres anklagemyndighedens kontraanke, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
T blev den 7. oktober 2007 sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og den 20. december
2007 modtog Retten i Glostrup et anklageskrift i sagen. Den 14. januar 2008 blev der afholdt
et retsmøde, hvor sagen blev udsat på vidneførsel. Den 16. juni 2008 blev der holdt et nyt
retsmøde, som blev udsat, da vidnet ikke var blevet indkaldt. Den 30. november 2010 blev der
afholdt et nyt retsmøde, og der blev afsagt dom i sagen den 7. december 2010.
Der er tale om en ukompliceret straffesag, og Højesteret finder, at sagsbehandlingstiden ved
Retten i Glostrup – uden at det beror på Ts forhold – i så væsentligt omfang har oversteget det
rimelige, at han bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt.,
og princippet i disse bestemmelser. Dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en kræn-
kelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret finder, at kompensationen bør ydes på den måde, at den af byretten fastsatte bøde,
der er mindre end 5.000 kr., skal bortfalde, og at statskassen skal betale sagens omkostninger
for byretten.
Højesteret tiltræder, at princippet i straffelovens § 89 finder anvendelse i relation til færd-
selslovens § 126, stk. 1, nr. 7, og at førerretten derfor skal frakendes ubetinget i medfør af
denne bestemmelse.
I betragtning af de hensyn, som begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerret-
ten, finder Højesteret, at den lange sagsbehandlingstid ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i
medfør af princippet i straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., at ændre på afgørelsen om en
ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder. Højesteret finder heller ikke grundlag for at
gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2.
Under hensyn til sagens principielle karakter skal statskassen også betale sagens omkostnin-
ger for Højesteret.

Landsrettens dom stadfæstes.
- 8 -
Thi kendes for ret:
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.