Gasteknik nr. 4, september 2012 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 4 • 2012 

Vellykket 

Verdensgaskonference 

2012

Den 

kreative 

gas 

Årsmøde i Dansk Gas Forening 

22.-23. november 2012 

Årsmødet er i år stedet, hvor det Internationale Energi 

Agentur (IEA) har valgt at præsentere årets udgave af 

World Energy Outlook (WEO). 

WEO er IEA’s flagskibspublikation og Fatih Birol, IEA Chief 

Economist, præsenterer 2012-udgaven i Danmark på 

årsmødet torsdag 22. november. DGF forærer årsmødedeltagerne 

en flot trykt udgave af WEO. 

Årsmødets ”energipolitiske torsdag” byder på en 

perlerække af spændende foredragsholdere: 

• Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister 

• Fatih Birol, IEA Chief Economist 

• Connie Hedegaard, klimakommissær 

• Energipolitiske ordførere for folketingets partier 

• Lars Aaagaard, adm. dir. i Dansk Energi 

• Hans Jørgen Koch, international direktør, Energistyrelsen 

• Thomas Færgeman, adm. dir. i tænketanken CONCITO 

• Poul Erik Morthorst, professor, DTU 

• Bjarke Pålsson, adm. dir. i Naturgas Fyn 

”Energipolitisk torsdag” arrangeres i samarbejde med 

Dansk Energi og Energistyrelsen. 

Om fredagen kaster vi os over spændende og aktuelle 

gasfaglige emner med indlæg om fremtidens danske 

gasforsyning, skifergas, grønne gasser og fremtidens 

gasanvendelse, herunder gas i transportsektoren. 

Til slut vil teaterinstruktøren Peter Langdal gøre os bedre 

til at ”tænke ud af boksen”. 

Fatih Birol 

Martin Lidegaard 

Peter Langdal 

Reservér dagene 22.-23. november 2012 i din kalender 

allerede nu til et brag af et årsmøde! 

Connie Hedegaard 

Vi forventer stor tilstrømning i år og vil derfor åbne for tilmelding før normalt på www.gasteknik.dk. 

DGF’s medlemmer vil få besked per e-mail, når tilmelding og reservation på Hotel Nyborg Strand åbner.

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 4 

september 2012 • 101. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

10 

12 

14 

16 

18 

20 

22 

26 

27 

28 

29 

30 

Leder: Ro på! 

Nyt dansk olie- og 

gaseventyr på vej? 

Asnæsværket skal 

fyre med biogas 

Skifergas? Nej tak! 

Total satser på dansk 

skifergaseventyr 

HMN’s ”biogasafdeling” 

har travlt 

Biogas og naturgas i 

transportsektoren 

12,1 mia. kr. for 10 

mia. m 3 naturgas 

Biogas booster salg 

hos GE Jenbacher 

Sikkerhed på gasinstallationer 

i Europa 

REMIT-forordningen 

Optimisme og vækst 

på WGC 2012 

HMN yder gratis rådgivning 

om aftræk 

Vandret aftræk? 

– svaret er NEJ 

Bygas til Novozymes 

på Nørrebro 

HMN afviser 

fjernvarmekritik 

Big, bigger, biggest! 

Forsidefoto: Verdensgaskonferencen 

i Kuala Lumpur i Malaysia slog alle 

rekorder og blev særdeles vellykket. 

(Foto: WGC2012 Media Photos) 

Af Ole Albæk Pedersen, 

formand for Dansk Gas Forening 

Ro på! 

L e d e r 

Skifergas har på få år revolutioneret USA’s energimarked og betydet store 

CO -besparelser i takt med, at kul er erstattet med gas i elproduktionen og 

2 

gjort klar til det store boom for naturgas til den tunge transport. Et enkelt 

skraldefirma konverterer 17.000 skraldevogne til naturgas, ikke af miljøhensyn, 

men fordi det kan betale sig. Planerne for gastankstationer langs 

motorvejene ligner et kort over ”McDonalds”. Skifergassen har markant 

forbedret USA’s konkurrenceevne med stor betydning for beskæftigelsen. 

Det Internationale Energi Agentur (IEA) ser så store muligheder i skifergassen, 

at de ligefrem taler om ”gassens guldalder”. I modsætning til konventionel 

naturgas findes skifergassen jævnt fordelt over hele kloden. De 

samlede skifergasreserver vurderes at svare mindst til de samlede reserver af 

konventionel naturgas inklusive den allerede udvundne naturgas. Horisonten 

for naturgas er tredoblet fra ca. 60 år til et sted mellem 150 og 200 år. 

IEA vurderer potentialet i Danmark til at være 650 mia. m3 , svarende til 

det danske forbrug i 200 år. Total og Nordsøfonden leder efter skifergas i 

Nordsjælland og i Vendsyssel, se www.skifergas.dk og side 6-9 i dette blad. 

Boring af den første brønd i Vendsyssel forventes udført i april 2013. 

Der er både i USA og i andre lande, der leder efter/producerer skifergas, 

opstået en betydelig bekymring omkring de mulige miljømæssige konsekvenser 

- også i Danmark. Bekymringerne går på ødelæggelse af landskabet, 

forurening af drikkevand, umådeholdent vandforbrug, forurening 

med farlige kemikalier, jordskælv, store mængder spildevand, luftforurening. 

Når man sådan remser miljøbekymringerne ukritisk op, virker det 

skræmmende. Der er derfor behov for, at vi som gasfolk siger: Ro på! 

Den Internationale Gas Union (IGU) har til Verdensgaskonferencen i Kuala 

Lumpur kigget på miljøbekymringerne omkring skifergas for at skille 

fakta fra myter. Det er der kommet en ganske sober og letlæst hæfte ud 

af, som HMN Gassalg har fået oversat: ”Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne”, 

som bidrag til den danske debat. Den kan læses på naturgas.dk 

eller gasteknik.dk og rekvireres hos HMN Gassalg A/S. 

Og hvad er så konklusionen? Som altid er billedet ikke bare sort-hvidt. 

Ja, der er reelle miljøudfordringer omkring skifergassen, men ingen er af 

en sådan karakter, at de ikke kan håndteres tilfredsstillende af ansvarlige 

selskaber med den rigtige teknologi. I øvrigt samme konklusion, som IEA 

er kommet til. Læs og døm selv! 

Vi er derfor helt trygge ved, at energiselskaberne sammen med myndigheder, 

NGO’er og befolkning vil bane vejen for en sikker udvinding af de 

danske skifergasreserver. Det vil være et vigtigt bidrag til vores fremtidige 

velstand og til vores energitryghed og vise sig uundværlig som stabil partner 

for de ”ustabile” vedvarende energikilder. 

Vi ønsker Total og Nordsøfonden held og lykke med efterforskningen! 

Sponsorer for Gasteknik: 

Gasteknik nr. 4 • 2012 

3

K o r t n y t 

Biogasanlæg spilder varmen 

I Hjørring forsøger to biogasselskaber at 

overbevise kommunen om, at den skal 

købe varme fra dem i sommermånederne 

i stedet for som nu fra Affaldsselskabet 

Vendsyssel Vest. I dag forsvinder 

en tredjedel af de to selskabers samlede 

årlige varmeproduktion op i den 

blå luft gennem køletårne, Ejeren af 

Grøngas, Jens Peter Lunden, siger til P4 

Nordjylland, at det er bedre, at affaldsselskabet 

gemmer affald fra de varme 

sommermåneder til de kolde vintermåneder 

i stedet for som nu at importere 

affald for at dække forbruget. 

Thisteds bybusser skal på biogas 

Thisted Kommune vil nu have bybusserne 

til at køre på biogas. 

Kommunen har søgt Trafikstyrelsen om 

del i en ny pulje til forsøg med energieffektive 

transportløsninger. Hvis den 

nordjyske kommune får del i pengene, 

er det planen, at omkring en halv snes 

busser skal omstilles fra diesel til gas, 

skriver Nordjyske.dk. 

Forårets energiforlig, gør det muligt 

at få et tilskud på 2,84 kr. pr. m 3 til 

opgradering af biogassen, så den kan 

distribueres via naturgasnettet. 

Fornem hæder til Offshore Center 

Det danske videncenter for offshoreindustrien, 

Offshore Center Danmark, 

har opnået fornem anerkendelse af 

centrets arbejde med at skabe netværkssamarbejde 

og synlighed om danske 

kompetencer inden for olie- og gasindustrien 

og havvindmøllesektoren. 

Offshore Center Danmark har således 

netop modtaget guldmedalje som klyngeorganisation 

efter standarden ”Cluster 

Management Excellence Labels 

Gold” - det højeste niveau en klyngeorganisation 

kan opnå i EU. Guldmedaljen 

er opnået i konkurrence med 350 

netværks- og klyngeorganisationer. 

Offshore Center Danmark er et af de 22 

innovationsnetværk, som Uddannelsesministeriet 

støtter for at hjælpe særligt 

små og mellemstore virksomheder 

med at øge deres innovationskraft og 

anvendelse af ny viden fra universiteter 

og andre videninstitutioner. 

Offshore Center er blevet bedømt på 31 

områder. Ud af 150 mulige point har 

Offshore Center Danmark opnået 134. 

Det er det højeste antal nogensinde. 

4 Gasteknik nr. 4 • 2012 

Nyt dansk olie- og gaseventyr på vej? 

Et nyt forskningssamarbejde, 

der involverer DTU, Maersk Oil, 

DONG Energy og GEO kan være 

med til at gøre Danmark selvforsynende 

med energi årtier frem. 

Projektet, der er blevet døbt 

NextOil, er skudt i gang med en 

bevilling på 15 mio. kroner fra 

Højteknologifonden og et samlet 

budget på 34 millioner. 

Tre til fem kilometer under 

havbunden i den danske del af 

Nordsøen er der de seneste år 

fundet meget store olie- og gasforekomster. 

De kan dramatisk 

ændre Danmarks energiforsyning 

og gøre os energimæssigt uafhængige 

årtier fremover, hvis vi 

formår at udvinde dem. 

Udfordringen med den store 

dybde er, at trykket kommer op 

på 1000 atm eller mere, og temperaturen 

er mindst 160 grader. 

Derved bliver det så dyrt og kompliceret 

at udvinde ressourcerne, 

at det indtil i dag har været anset 

for en meget vanskelig eller umulig 

opgave. 

Det har forskere fra de fire partnere 

besluttet sig for at gøre noget 

ved i det stort anlagte projekt 

NextOil DK (New Extreme Oil 

and Gas in the Danish North Sea). 

Projektets ambition er at tilvejebringe 

ny viden og udvikle nye 

modeller, som vil gøre det muligt 

at indvinde olie og gas under så 

høje temperaturer og tryk. 

Begejstring for opbakning 

”Vi er begejstrede for den opbakning, 

vi har fået fra Højteknologifonden 

og industrien 

med denne bevilling. Ud over 

muligheden for at kunne styrke 

Danmarks økonomi betragteligt 

i mange år fremover, vil NextOilinitiativet 

oparbejde en unik 

know-how inden for sikker High 

Pressure – High Temperature udvinding. 

Vi får nu en stærk facilitet, 

som bliver helt central i de 

kommende års globale udvikling 

inden for olie- og gasudvinding,” 

fortæller Professor Erling Stenby, 

leder af Center for Energiressourcer 

(CERE) på DTU 

Subsurface Teamleader Morten 

Stage fra Maersk Oil understreger 

de samfundsmæssige og miljømæssige 

gevinster ved projektet: 

”Man kan sammenligne 

olieproduktionen i Danmark 

med et æbletræ. Indtil nu har 

vi produceret de lavthængende 

æbler svarende til den nemme og 

lettilgængelige olie. Der er masser 

af olie tilbage i den danske 

undergrund, men det er de æbler, 

der hænger højere oppe på træet. 

Dette forskningsprojekt kan yde 

et væsentligt bidrag til, hvordan 

man sikkert og effektivt indvinder 

olien, siger Morten Stage.” 

NextOil DK koordineres af 

CERE på DTU. 

Staten fik 30,6 mia. kr. fra Nordsøen i 2011 

Statens indtægter fra olie- og 

gasproduktionen i Nordsøen blev 

i 2011 på ca. 30,6 mia. kr. Det er 

en stigning på mere end 29 % i 

forhold til 2010. 

Det fremgår af Energistyrelsens 

årsrapport ”Danmarks olie- og 

gasproduktion samt anden anvendelse 

af undergrunden 2011”. 

Med et olieprisforløb på 120 

US$ pr. tønde skønnes det i 

rapporten, at statens samlede 

indtægter vil være 22-30 mia. kr. 

pr. år i perioden 2012 til 2016. 

Staten fik i 2011 (opgjort på indbetalingsår) 

ca. 62 procent af det 

samlede overskud fra den danske 

olie- og gasproduktion. 

De øgede statslige indtægter 

skyldes højere oliepriser, som har 

mere end opvejet faldet i olie- 

og gasproduktionen fra 2010 til 

2011. Olieprisen er steget med 

ca. 40 % fra 2010 til 2011. Den 

gennemsnitlige oliepris i 2011 

var ca. 111 US$ pr. tønde. 

Produktionen af olie er faldet 

med ca. 10 % i forhold til 2010 

og var i 2011 i alt 12,8 mio. m 3 . 

Produktionen af salgsgas faldt i 

samme periode med ca. 21 % til 

5,6 mia. Nm 3 i 2011.

Asnæsværket skal fyre med biogas 

Kalundborg Kommunes affald og 

biomasse fra både industri, landbrug 

og husholdning skal omdannes 

til grøn energi og varme. 

Det er visionen for et nyt samarbejde 

mellem DONG Energy, 

Novo Nordisk, Novozymes, 

Kalundborg Varmeforsyning og 

Kalundborg Kommune, der nu 

konkret analyserer mulighederne 

for et bæredygtigt koncept med 

nye teknologier. Projektet kaldes 

KINEC, som står for Kalundborg 

Integrated Energy Concept. 

Biogas til Asnæsværket 

Grundideen bag projektet er, at 

det kulfyrede Asnæsværket skal 

ombygges til at fyre med blandt 

andet lokalt produceret biogas fra 

gylle, halm, spildevandsslam og 

husholdningsaffald. 

Derudover vil to nye teknologier 

udviklet af DONG Energy 

samt et eller flere konventionelle 

biogasanlæg indgå i projektet. 

Formålet er at sikre en bæredygtig 

udnyttelse af biomassen, hvor 

man trækker al energien ud af 

biomassen, inden man fører den 

tilbage til landbrugsjorden som 

brugbar gødning. 

Fra gærslam til grøn varme 

Novo Nordisk har som en af partnerne 

en ambition om, at al den 

energi, som bruges på fabrikken 

i Kalundborg, skal komme fra 

vedvarende energi. 

”Vi har store forventninger til, 

at vi i samarbejde med parterne 

i projektet kan opnå en bæredygtig, 

grøn forsyning af damp 

og varme. Vores eget gærslam, 

et affaldsprodukt fra gæringer af 

insulin, er særdeles velegnet til 

produktion af biogas,” siger produktionsdirektør 

i Novo Nordisk, 

Per Valstorp. 

Parterne har netop besluttet at 

igangsætte en analysefase, der vil 

forløbe frem til december 2012. 

Hvis projektet realiseres tænkes 

anlæggene opført over en årrække, 

således at varmen delvist kan 

produceres på grøn gas allerede 

fra omkring 2016 og i 2020 vil 

være fuldt udrullet. 

CO 2 -neutral gasforsyning i 2050 

Energinet.dk har sammen med 

gasinfrastrukturselskaberne Fluxys 

Belgien og Gasunie (Holland) 

underskrevet en fælles erklæring 

om, at de vil arbejde for en 100 % 

CO 2 -neutral gasforsyning i deres 

net i 2050. 

De tre selskaber vil udveksle 

know-how, undersøge mulighederne 

for fælles demonstrationsprojekter, 

og arbejde for 

at fremme etableringen af et 

velfungerende VE-gas-marked i 

Nordeuropa. Samtidig opfordrer 

de andre til at tilslutte sig initiativet 

for at fremme en bæredygtig 

gassektor. 

En af de vigtigste veje til en 

CO 2 -neutral gasforsyning er at øge 

andelen af grøn gas, dvs. opgraderet 

biogas produceret af biologisk 

affald eller ved forgasning. 

Kh oe rat d enry t 

Drastisk fald i Europas gasforbrug 

Politiske omvæltninger og naturkatastrofer 

satte sit præg på verdens energiforbrug 

i 2011, fremgår det af BP’s 

årlige statistik over verdens energiproduktion, 

-forbrug, -handel og -reserver. 

Den samlede globale stigning i energiforbruget 

var på 2,5 %, svarende til de 

sidste 10 års gennemsnit, men langt 

under stigningen for 2010 på 5,1 %. 

Stigningen er nettoresultatet af et fald 

på 0,8 % i OECD-landene og en stigning 

på 5,3 % i resten af verden. 

Olie er fortsat dominerende med en 

andel på godt 33 %. For naturgas er 

billedet meget sammensat. Der rapporteres 

om en rekordnedgang for EU på 

9,9 %. Årsagerne anføres som værende 

økonomi, varm vinter og stigende 

anvendelse af vedvarende energi. I Kina 

steg forbruget 21,5 % i Japan 11,6 %. 

Ingen støtte til biogas af majs 

Der bliver ikke offentlig støtte til 

biogasanlæg, der baseres væsentligt på 

tilsætning af majs. Inden forslaget om 

at øge støtten til biogas blev vedtaget 

af alle Folketingets partier undtagen 

Liberal Alliance, trak politikerne i nødbremsen 

med en såkaldt tillægsbetænkning, 

der giver klima- og energiminister 

Martin Lidegaard (R) bemyndigelse til 

at fastsætte kriterier for, hvad biogassen 

skal produceres af for at få støtte, fortæller 

Ingeniøren. Ændringen betyder, 

at bl.a. et planlagt anlæg i Sønderjylland, 

som skulle hente 70 % af biogassens 

energi fra majs, ikke kan få støtte. 

Nordsøaftale gav mindre end lovet 

Nordsøaftalen fra 2003, som regulerer, 

hvor stor en del af indtægterne fra olien 

i Nordsøen, der tilfalder staten, har 

tilsyneladende langtfra været så god en 

forretning for Danmark, som partierne 

bag aftalen har fremhævet. Det afslører 

fortrolige papirer fra Shell, som Politiken 

er kommet i besiddelse af. 

Ifølge papirerne har aftalen totalt set 

blot betydet en samlet merindtægt til 

staten på 1 mia. kr. om året – i alt omkring 

9 mia. kr. – siden aftalen trådte 

i kraft i 2004. Det er markant mindre 

end de 20 mia. kr. ekstra om året, der 

har været fremhævet i debatten, siden 

energi- og klimaminister Martin Lidegaard 

(R) i november sidste år annoncerede 

et serviceeftersyn af aftalen. 

Gasteknik nr. nr. 4 • 4 2012 • 2012 

5 5

S y n s p u n k t 

Tidligere klima- og energiminister 

Lykke Friis (V) gav i 2010 to licenser 

til efterforskning og produktion 

af skifergas i store områder i 

Nordjylland og Nordsjælland til 

franske Total (80 %) og det statslige 

Nordsøfonden (20 %). 

Ikke mange af de folketingspolitikere, 

der nikkede ja til dette, 

var på det tidspunkt fuldt vidende 

om, hvad det kan indebære. 

Medarbejdere fra Nordsøfonden, 

Energistyrelsen og GEUS 

- alle hørende under Klima-, 

Energi- og Bygningsministeriet - 

og Total arbejder ihærdigt for at 

gøre det muligt om nogle år at 

producere skifergas ved hydraulisk 

frakturering af alunskifer fra 

vandrette boringer nogle kilometer 

nede i undergrunden. 

Hos Klima-, Energi- og Bygningsministeren 

samt hos dele 

af regeringen og Folketinget kan 

man derimod registrere en stigende 

bekymring omkring især de 

miljømæssige følger af en sådan 

produktion. Med god grund. 

Nogle håber ligefrem, at den 

efterforskningsboring, som Total 

og Nordsøfonden vil gennemføre 

i Nordjylland, vil vise, at skifergasproduktion 

fra dansk alunskifer 

ikke er realistisk eller rentabel. 

Amerikanske erfaringer 

Erfaringerne med produktion af 

skifergas med frakturering i USA 

viser, at der er tale om en række 

alvorlige miljø- og klimamæssige 

problemer, som den danske 

befolkning har krav på at blive 

informeret om, inden det er for 


Af Tarjei Haaland, 

klima- og energimedarbejder 

i Greenpeace 

Skifergas i Danmark? Nej tak! 

Produktion af skifergas med frakturering i USA giver ifølge Tarjei Haaland 

fra Greenpeace en række alvorlige miljø- og klimamæssige problemer. 

sent at kunne sige nej. 

For at få naturgas ud af alunskifer 

skal der under højt tryk 

pumpes store mængder vand 

med kemikalier og sand ned i skiferen, 

så den sprækkes op og kan 

frigive noget af den indeholdte 

metan (naturgas). Det kræver 

store arealer med hundredvis af 

boringer/brønde - og med op til 

10 fraktureringer pr. brønd. I USA 

normalt 6 boringer pr. km 2 . Alene 

i Barnett Shale-området er der 

tale om 15.000 brønde. 

Der anvendes i størrelsesordenen 

5-15 millioner liter vand pr. 

frakturering. 

Man har i USA anvendt flere 

hundrede forskellige kemikalier 

ved fraktureringen. En række af 

disse er toksiske, allergene, mutagene 

eller kræftfremkaldende. 

Og der nedpumpes 0,1-0,5 liter 

kemikalie pr. m 2 . 

Dertil kommer frigørelse af 

giftige eller radioaktive stoffer fra 

skiferen, som med returvandet 

bringes op igen med risiko for 

forurening af grundvand og overfladevand. 

Borerester fra produktion af 

skifergas i Marcellus Shale i USA er 

eksempelvis 25 gange mere radioaktivt 

end baggrundsstrålingen. 

Det er velkendt, at frakturering 

kan udløse små jordskælv (styrke 

1-3 på Richter-skalaen). Erfaringerne 

fra USA er, at der sker mange 

uheld med skadelige følger for 

miljø og sundhed. Der har været 

flere tilfælde af metan blowouts. 

I de forskellige procestrin sker 

der i forskellig grad udslip af 

metan til grundvand og atmosfæren. 

Man skønner, at 15-25 % af 

boringerne i USA er utætte. 

Der er nu en større videnskabelig 

debat i gang om, hvor store 

metanudslip til atmosfæren, der 

er tale om. Den amerikanske miljøstyrelse 

(EPA) opererer med et 

metan-udslip fra skifergasproduktion 

på 2-3 %. Men målinger i 

Denver i USA tyder på en lækagerate 

på 4 %. 

Metan er en langt kraftigere 

drivhusgas end CO 2 . Fra 72 gange 

værre over 30 år til 25 gange 

værre over 100 år. Det betyder, 

at skifergas, produceret med 

sådanne lækagerater af metan til 

atmosfæren, kan blive et lige så 

klimabelastende brændsel som 

det kul, det er tiltænkt at skulle 

erstatte - især i løbet af de førstkommende 

årtier. 

Skifergas et dansk rygstød? 

På Total og Nordsøfondens 

hjemmeside om skifergas (www. 

skifergas.dk) viser man en figur 

med en kurve, der viser et forbrug 

af naturgas i Danmark i perioden 

2030-2035 på 108 PJ (7,5 mio. 

m 3 pr. dag), og at Danmark med 

denne forbrugsudvikling ikke 

længere er selvforsynende med 

naturgas efter 2021. 

Det bruger man som argument 

for, at en produktion af skifergas 

kan ”give Danmark et betydeligt 

rygstød i bestræbelserne på at 

være selvforsynende med energi 

mange år frem i tiden”. 

Dette er imidlertid en pinlig illustration 

af et forsøg på at sælge

skifergasprojektet på et usagligt 

grundlag. For der er tale om en 

ældre og i dag misvisende graf. 

Regeringen har i sin energiplan 

”Vores energi” et mål om, at 

el- og varmesektoren i 2035 skal 

være baseret 100 % på vedvarende 

energi, og at forbruget af naturgas 

i 2035 skal være nedbragt 

til ca. 40 PJ - et forbrug, som kan 

dækkes uden skifergas af konventionelt 

produceret naturgas fra 

danske felter i Nordsøen. 

Forskere: Overvej forbud 

I en anbefalelsesværdig rapport 

om de miljø- og sundhedsmæssige 

følger af udvinding af skifergas udarbejdet 

af en gruppe uafhængige 

forskere for EU-Parlamentets miljøudvalg 

konkluderer man bl.a.: 

”På et tidspunkt, hvor bæredygtighed 

er nøglen til fremtidige 

aktiviteter, kan man spørge, om 

nedpumpning af giftige kemikalier 

i undergrunden bør tillades, 

S y n s p u n k t 

Tarjei Haaland fra Greenpeace mener 

at denne graf på www.skifergas.dk er 

forældet og misvisende. 

eller om det burde forbydes, fordi 

en sådan praksis ville begrænse eller 

udelukke enhver senere anvendelse 

af de forurenede lag (f.eks. til 

geotermi), og fordi de langsigtede 

virkninger ikke er undersøgt.” 

Når parlamenter i andre EUlande 

enten har indført - eller 

overvejer at indføre - forbud eller 

moratorium for produktion af 

skifergas ved frakturering, så kan 

og bør et flertal i Folketinget gøre 

det samme. 


7

S k i f e r g a s 

Amerikanske forskere fra EIA mener, 

at der i underjordiske lag af 

skifer i Nordjylland og Nordsjælland 

befinder sig 10 gange mere 

naturgas, end der hidtil er påvist i 

Nordsøen. 

Om disse forventninger holder 

stik skal vise sig, når det franske 

olie- og gasselskab Total i samarbejde 

med det statsejede Nordsøfonden 

i næste måned indleder 

den første egentlige efterforskning 

efter skifergas i Vendsyssel. 

”Vi starter i oktober med 

etablering af to vandboringer og 

med anlæg af en boreplads på 

100x100 meter i nærheden af 

Dybvad vest for Frederikshavn”, 

fortæller Henrik Nicolaisen, leder 

af projektet for Total Exploration 

& Production B.V som operatør. 

Vandboringerne skal i første 

omgang skaffe vand til borearbejdet, 

men senere også anvendes 

til udvinding af gas, hvis skiferlagene 

viser sig at indeholde den 

nødvendige mængde til, at en 

udvinding er rentabel. 

Opgaven med at bore ned i ca. 

4.000 meters dybde til skiferlagene 

er i øjeblikket sendt i udbud 

og forventes igangsat i april 

2013. Dette borearbejde varer ca. 

to måneder. De første 170 meter 

udføres dog med vandboreselskabets 

udstyr. 

Boreprøver analyseres 

I første omgang skal boreselskabet 

hente prøver af skiferen, som 

derefter i laboratoriet testes for 

indholdet af metan og for, om 

det er muligt at frigøre den. 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

Total satser på dansk skifergaseventyr 

Det franske olie- og gasselskab er sammen med Nordsøfonden parat til at 

investere 200 mio. i efterforskningen med start i Vendsyssel i oktober. 

Tidligere har Shell boringer 

i tilsvarende skiferlag i Sverige, 

hvor det viste sig, at metanindholdet 

ikke var tilstrækkeligt til, 

at det var kommercielt interessant 

at udnytte dem. 

Heller ikke i Polen, hvor der er 

gennemført flere boringer er der 

endnu gjort kommercielle fund. 

Den første skifergasboring i 

Vendsyssel er planlagt efter omfattende 

seismiske undersøgelser 

i de to områder, hvor Total i 2010 

fik tildelt koncession, nemlig i 

Vendsyssel og Nordsjælland. 

Efterfølgende har flere selskaber, 

men også Total, søgt koncession 

til at bore efter skifergas i 

andre områder af Danmark, men 

den afgørelse har Energiminister 

Martin Lidegaaard (R) foreløbigt 

udskudt efter, at der fra flere sider 

er udtrykt bekymring for de miljømæssige 

konsekvenser.

S k i f e r g a s 

Illustrationen viser indretningen af borepladsen i Vendsyssel. (Gengivet med tilladelse fra Total E&P Denmark B.V.) 

Velkendt teknologi 

Hvis skiferlagene viser sig at indeholde 

tilstrækkelige mængder 

metan, skal man for at udvinde 

den anvende to typer teknologier, 

der i et vist omfang allerede 

anvendes i Nordsøen: 

• Boring af lange horisontale 

brønde for at øge den samlede 

længde af produktionszonen. 

• Hydraulisk frakturering, der 

øger den effektive permeabilitet 

(gennemstrømningsevne) af 

kildebjergarten. 

Følgende typer tilsætningsstoffer 

er nødvendige i forbindelse 

med hydraulisk frakturering: 

• Sandkorn/keramiske partikler 

for at holder sprækkerne åbne 

• Geleringsvæske for at holde 

partiklenerne på plads 

• Biocid for at hindre bakterievækst 

• Antikorrosionsvæske 

Processen kræver anvendelse 

af store mængder vand, der med 

højt tryk pumpes ned for at 

danne sprækker i skiferlagene, 

og derefter sammen med gassen 

pumpes op igen. 

”Vandet vil i størst muligt omfang 

blive renset og genanvendt”, 

fastslår Henrik Nicolaisen. 

Udenlandske erfaringer 

Projektet overholder alle relevante 

danske og EU-bestemte regler 

og retningslinjer. Total E&P Denmark 

B.V. og Nordsøfonden vil 

udføre miljøundersøgelser og gå i 

dialog med offentligheden og lokale 

embedsmænd. Første møde 

blev holdt 29. maj i Aalborg. 

Som operatør trækker Total 

E&P Denmark B.V. på den ekspertise, 

der ligger i Total-koncernen, 

især Totals forskningscenter i Pau 

(Frankrig) og Totals datterselskab 

Total Gas Shale Europe (TGSE). 

Total har p.t. en ejerandel i fire 

efterforskningslicenser i Europa. 

Ud over de to licenser i Danmark: 

drejer det sig om to licenser i Polen. 

Totals datterselskaber driver 

skifergasaktiviteter i Argentina 

og er partner i det amerikanske 

selskab Chesapeake i Barnett-skifergasprojektet 

i Texas. Chesapeake 

er et af de førende selskaber 

inden for naturgasproduktion fra 

skiferlagene i USA. 

Kombinationen af international 

viden og den danske ekspertise 

fra Nordsøen udgør et optimalt 

fundament for en eventuel dansk 

skifergasproduktion. 

Se mere på www.skifergas.dk. 

IGU-rapport 

om skifergas 

IGU har udgivet en rapport 

om miljøbekymringerne i forbindelse 

med skifergas. HMN 

Gassalg har oversat rapporten 

til dansk. Den kan hentes på 

www.dgc.dk. 

Det Internationale Energi 

Agentur anslår, at der er 650 

mia m 3 skifergas i den danske 

undergrund. Nok til at dække 

det nuværende danske gasforbrug 

150-200 år. Skifergas er en 

attraktiv mulighed for en grønnere 

dansk energiforsyning, 

men der er en række myter om 

mulige miljøproblemer. 

IGU har kigget miljøbekymringerne 

nøje efter i sømmene 

for at skille fakta fra myter. Det 

er der kommet en ganske sober 

og letlæst publikation ud af, 

som IGU offentliggjorde på Verdensgaskonferencen 

i juni 2012. 

Der er reelle miljøudfordringer 

ved udvinding af skifergas, 

men ingen så alvorlige, at de 

ikke kan håndteres tilfredsstillende 

af ansvarlige selskaber 

med den rigtige teknologi, 

fastslår rapporten. 


9

B i o g a s 

Med vedtagelsen af det nye 

energiforlig i marts 2012 er der 

forøget aktivitet i HMN’s ”biogasafdeling”. 

Mange eksisterende og nye 

planlagte biogasanlæg finder 

afsætningsmuligheden til naturgasnettet 

interessant og vil gerne 

have belyst mulighederne for at 

afsætte gassen til naturgasnettet. 

HMN har nu efter forliget og 

den efterfølgende udarbejdelse af 

relevante bekendtgørelser bedre 

mulighed for at give fyldestgørende 

svar på forespørgsler end 

tidligere. 

Rollefordeling på plads 

Det ligger klart, at gasselskabet er 

forpligtet til at aftage biogassen, 

såfremt det kan ske på en samfundsøkonomisk 

rentabel og sik- 


Af Carsten Rudmose, 

HMN Naturgas I/S 

HMN’s ”biogasafdeling” har travlt 

Flere eksisterende og nye biogasanlæg har rettet kontakt til gasselskabet for 

at få undersøgt mulighederne for at blive tilkoblet naturgasnettet. 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

- på gas eller vand 

• Kvalitetspaneler 

• Overholder UNI EN 14037 

• Energibesparelse op til 40% 

• Høj komfort - ensartet temperatur 

• Loftshøjde 3-25 m 

• Vejledning af eksperter 

• Lagerførende 

• Ring for tilbud nu! 

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 

kerhedsmæssig forsvarlig måde. 

Rollefordelingen er faldet på 

plads, således at distributionsselskabets 

opgave bliver at forestå 

tilslutningen af opgraderingsanlæggene 

til naturgasnettet, 

herunder tryksætning/regulering, 

måling, odoranttilsætning samt 

propantilsætning, hvis det er 

nødvendigt. Betalingen for disse 

ydelser faktureres til ejeren af 

opgraderingsanlægget. 

Tilslutningsmulighederne 

og omkostningerne forbundet 

hermed må vurderes fra sag til 

sag, idet gasselskabet er pålagt at 

sørge for, at tilslutningen sker på 

den samfundsøkonomisk mest 

rentable måde. 

HMN har fået mange interessante 

forespørgsler om tilslutning 

og i det følgende er 3 af disse 

projekter beskrevet. 

Vrå Biogasanlæg 

Vrå Biogasanlæg er et nyt, stort 

biogasanlæg med en forventet 

årlig produktion på knap 9 mio. 

Nm³ metan. Anlægget planlægges 

placeret øst for Vrå, ca. 200 m 

vest for HMN’s M/R-station. 

Tilslutningsmulighederne til 

naturgasnettet er gode, da ca. 

2/3-dele af den opgraderede gas 

forventes at kunne afsættes på 

det lokale 4 bars net. Resten skal 

komprimeres til 40 bar og afsættes 

på HMN’s fordelingsnet i 

Vensyssel. 

Da tilslutningspunktet er ved 

M/R-stationen kan tilsætningen 

af propan reduceres til et minimum 

for den del af gassen, som 

afsættes på 4 bars systemet. 

Propantilsætningen skal her 

udelukkende ske for at sikre, at 

wobbeindekset holder sig indenfor 

kravsspecifikationen til 

opgraderet biogas. 

Hele 4 bars nettet ved Vrå vil 

blive udlagt som eget energidistrikt 

med egen brændværdi, således 

at de kunder, der er tilsluttet 

dette net, fortsat kan afregnes 

korrekt. Brændværdien i området 

beregnes på baggrund af den 

blanding af naturgas/opgraderet 

biogas, som tilføres nettet 

Rent fysisk vil opgraderingsanlæg 

og injektionsfaciliteter blive 

installeret på Vrå biogasanlæg. 

Den opgraderede biogas vil blive 

ført til injektionspunkterne ved 

M/R-stationen via hhv. en 40 

bars stålledning og en 4 bars PEledning. 

Maabjerg Energy Concept 

Maabjerg Energy Concept er et 

meget stort projekt, hvor HMN 

skal aftage ca. 6000 Nm³ metan 

pr. time, svarende til en årsproduktion 

på ca. 100 mio. Nm³ 

metan. 

Projektet, som er planlagt etableret 

ved Måbjerg Værket i den 

nordlige del af Holstebro, ligger 

optimalt med henblik på afsætning 

til naturgasnettet. 

HMN har 2 M/R-stationer i 

Holstebro, som forsyner hhv. den 

nordlige og sydlige del af byen 

samt opland. Afsætningen på 4 

bars nettet er stor, hvilket medfører, 

at ca. 30 % af den opgraderede 

biogas kan afsættes på 4 bars

”Maabjerg BioEnergy” og kraftvarmeværket Måbjergværket, som ligger på 

nabogrunden, har været helt afgørende faktorer for, at et stort konsortium 

nu er langt fremme med planer om at opføre en bioethanolfabrik i Måbjerg. 

Det er netop ved at producere biogas af restprodukter fra bioethanolen, at 

det overhovedet kan betale sig at fremstille 2. generations bioethanol. 

nettet. Resten skal afsættes på 40 

bar nettet. 

4 bars nettet i Holstebro er 

ringforbundet, således at byen i 

vid udstrækning kan forsynes fra 

èn MR-station. 

For at sikre, at så stor en 

mængde opgraderet biogas som 

muligt afsættes på det lokale 4 

bars net, tvangsstyres regulatoren 

på den sydlige M/R-station, således 

at denne først forsyner området, 

når behovet overstiger den 

mulige forsyning fra den nordlige 

M/R-station, typisk ved drift på 

Holstebros spidslastcentraler. 

Propantilsætningen forventes 

at kunne begrænses i de perioder, 

hvor hele Holstebro nettet forsynes 

fra den nordlige M/R-station, 

idet brændværdien i nettet, i 

lighed med projektet i Vrå, kan 

bestemmes ved måling. 

Når forsyningen sker fra begge 

M/R-stationer, er det nødvendigt, 

at hæve propantilsætningsmængden, 

således at brændværdien 

bringes op på naturgasnettets 

niveau. Hermed sikres samme 

brændværdi i hele Holstebros 4 

bars net. 

Det forventes, at der tages 

beslutning om projektets gennemførelse 

i december 2012 med 

idriftsættelse i 2015. 

Kaastrup opgraderingsanlæg 

(Salling-projektet) 

Kaastrup (Salling-projektet) er et 

anderledes projekt, hvor biogassen 

fra 3-4 biogasanlæg (måske 

flere) i Salling opsamles og transporteres 

via biogasledninger til 

et fælles opgraderingsanlæg ved 

Kaastrup (nord for Skive). 

Indledende sonderinger/beregninger 

har vist, at denne model 

giver store besparelser på specielt 

anlægsomkostningerne, idet man 

kan nøjes med èt opgraderingsanlæg 

i stedet for 3–4 anlæg. 

Der skal etableres ca. 28 km 

biogasledninger fra biogasanlæggene 

og frem til opgraderingsanlægget. 

Efter opgradering afsættes gassen 

på HMN’s lokale 4 bar net 

samt på 40 bar ledningen, som 

løber op midt igennem Salling. 

I forbindelse med Kaastrup 

projektet er der planer om etablering 

af et testcenter for grønne 

gasser, som på et senere tidspunkt 

planlægges udvidet med et 

større metaniseringsanlæg, hvor 

biogassens CO 2 -indhold omdannes 

til metan ved reaktion med 

brint. 

Processen er tidligere beskrevet 

i Gasteknik nr. 3, juni 2012. 

B i o g a s / G a s h i s t o r i e 

For 25 år siden 

Pluk fra Gasteknik 4-1987 

Eksportmuligheder må udnyttes 

I lederen skriver Povl Dons Christensen 

bl.a.: ”Det at vi er det seneste 

land, der har indført egenproduceret 

naturgas gør, at vi er i stand til 

at kunne levere den seneste mest 

gennemprøvede teknologi, og det 

kan godt gå hen og blive en vigtig 

eksportartikel. 

I de sidste par år har dansk viden om 

gasudnyttelse været eksporteret til så 

forskellige lande som Sverige, Czekoslovakiet, 

Tyrkiet og Indien. 

Mange lande vil knne udnytte dansk 

viden - specielt gennem de nye 

muligheder i DANIDA-regi m.h.t. 

gavebistand, samt Verdensbanken, de 

regionale udviklingsbanker, FN og EF. 

Statoil borer i Skagerak 

Her i sommer har Statoil-gruppen begyndt 

boringen efter olie og gas i det 

ene af de tre danske områder, gruppen 

fik tildelt. Det sker i Skagerak ud 

for Hanstholm. Boringen udføres af 

boreplatformen ”Mærsk Guardian”, 

som gruppen har chartret. Hvis boringen 

giver resultat, forventes det, at 

den navnlig vil indeholde gas. 

”Selv om vi er optimister, så siger 

erfaringen, at kun én ud af ti boringer 

giver et godt resultat”, erkender efterforskningsleder 

Jostein Ravndal. 

Spiegelhauer-rapport skabte røre 

”Spiegelhauer rapporten fra Teknologisk 

Institut er blevet et yndet emne 

for en del journalister. Af de fleste artikler 

fremgår det, at de ikke har læst 

rapporten grundigt, inden de omtalte 

den. Eller de har bevidst valgt at misforstå 

den for at bringe sensationer til 

torvs”, skriver Naturgas Eksperterne. 

Ideen med rapporten er at påvise, 

hvor de mest typiske fejl forekommer 

i en naturgasinstallation. 

Bjarne Spiegelhauer udtaler: ”Naturligvis 

er jeg ganske forbavset over 

det røre, rapporten har skabt. Jeg har 

bestemt ikke haft nogle intentioner 

om, at den skulle anvendes som led i 

en skrækkampagne. Tværtimod - den 

skulle danne grundlag for tilpasning 

af Gasreglementet etc.” 


11

B i o g a s 

En virksomhed skal skabe merværdi 

til samfundet – det er 

forudsætningen for vækst og det 

er det eneste, der skaber medvind 

hos vore omgivelser. 

Virksomheder, der ikke forstår 

denne simple sandhed, har 

trange tider. Derfor har Naturgas 

Fyn skabt en ny strategi – den 

forandrer selskabet markant. 

For mindre end to år siden 

var alle enige om, at naturgasselskaberne 

var en solid, langsigtet 

afviklingsforretning. Sektoren 

så ud til at acceptere rollen. Den 

ene politiske udmelding efter den 

anden gik på at blive fri fra fossile 

brændsler – naturgas er et af dem, 

derfor skulle selskabet lukkes. 

I Naturgas Fyn spekulerede vi 

over om det nu er en rigtig konklusion. 

Vi skal af med olie og kul 

Man kan ikke være uenig i, at vi 

skal være mindre afhængige af 

fossile brændsler – men der er 

nuancer. 

Olie er noget skidt, fordi det 

skaber en forsyningssikkerhedsrisiko 

– olieressourcen svinder ind 

og den er koncentreret i lande, vi 

ikke ønsker at være afhængige af. 

Det risikerer at blive meget dyrt. 

Kul er et stort forureningsproblem. 

Men gas er der nok af til 

flere 100 år og den er CO 2 -mæssigt 

langt bedre end olie og kul. 

Så hvorfor ikke bruge gas? 

Vedvarende energi i gasnettet 

Når vi så dertil lægger, at vi selv 

kan lave biogas, der er CO 2 -nega- 


Af Hans Duus Jørgensen, 

Naturgas Fyn 

Biogas og naturgas i transportsektoren 

Naturgas Fyn bag ny strategi: Fra afvikling til udvikling. 

tivt, fordi vi kan fjerne udslip af 

metan og lattergas fra markerne, 

så bliver det da helt skævt at 

lukke gasselskaberne. 

Biogassen skal selvfølgelig ind 

i nettet og erstatte naturgassen 

ligesom vindmøllestrømmen 

erstatter strøm baseret på kul i 

elnettet. 

På nogenlunde samme tidspunkt 

kom Energinet.dk frem 

med nye analyser, der viser, at 

vindmøllestrøm kan laves om til 

gas – enten i form af brint, der i 

et vist omfang kan ledes direkte 

ind i naturgasnettet eller ved at 

omdanne brinten til metan og 

bruge den som naturgas. 

Det er potentielt en løsning af 

problemet med at lagre vindmøllestrøm 

i store mængder – og når 

vi skal have halvdelen af vores 

elproduktion fra vind i 2020 

og endnu mere når vi kommer 

længere frem, vil vi få masser af 

overskudsstrøm, der kan laves om 

til grøn gas. 

Figuren på næste side viser, at 

vi godt kan forstille os en situation, 

hvor Nordsøgassen erstattes 

af grøn gas – og måske har vi i 

2040 et gasnet, der er fyldt med 

vedvarende energi og er helt 

uafhængig af fossile brændsler – 

ligesom vi nok har et elnet, der er 

fri for el, produceret på kul. 

Sandhed bliver til ”usandhed” 

Det perspektiv forandrer jo hele 

historien. De ”sandheder” vi 

kendte i det politiske miljø for to 

år siden bliver til usandheder: 

Det giver ikke mening at 

afvikle gasselskaberne – de skal 

tværtimod udvikles som de entreprenører, 

der skal sikre, at rørene 

fyldes med grøn gas 

Gasselskaberne bør derfor 

investere i produktionen af grøn 

gas – hvor biogas er første skridt, 

så selskaberne kan fylde gasnettet 

med vedvarende energi. 

Man kunne trække det videre – 

hvorfor skal vi af med gasfyrene, 

når de i fremtiden bliver drevet 

med biogas og grøn gas? 

Kan vi bruge gassen til hurtigere 

at fortrænge olie og kul, 

samtidig med at vi udskifter 

naturgassen med grøn gas? 

Biogas af affaldsprodukter 

Naturgas Fyn mener, at vi offensivt 

kan og skal udnytte de 

muligheder, der nu tegner sig. Vi 

skal bruge vore affaldsprodukter 

til at lave gas, og det skal være en 

målsætning, at al gasforsyning i 

løbet af nogle årtier er baseret på 


Naturgas Fyn er derfor fast 

besluttet på at blive en stor aktør 

i biogasproduktion overalt i Danmark, 

og når tiden kommer til 

udvikling af de andre grønne gasser 

– forgasningsgas, der har stor 

udbredelse i Sverige og VE-gas fra 

elektrolyse af vindmøllestrøm – 

vil vi også være der. 

Gas er en løsning til transport 

Det er også et led i Naturgas Fyns 

strategi, at vi skal bruge gassen til 

at fortrænge olie, og prioriteten 

skal være der, hvor det er sværest 

at slippe olien.

Figuren fra Energinet.dk viser en situation, hvor Nordsøgassen erstattes af 

grøn gas. Måske har vi i 2040 et gasnet, der er fyldt med vedvarende energi. 

Det er i transportsektoren. 

Det gængse energipolitiske 

argument har været, at man skal 

høste de lavest hængende frugter 

først og omstille el og varmeproduktionen 

hurtigt. Derfor har der 

været en præference for at bruge 

biogassen her. 

Vi mener, det er forkert – 

netop fordi det er svært, skal 

vi hurtigst muligt i gang med 

trafikomstillingen – elteknologi 

kan gøre en del med elbiler osv., 

men der er nogen i Danmark, der 

kører i tunge eller mellemtunge 

køretøjer, og der er også en del, 

der kører langt hver dag. 

I de segmenter er gassen den 

oplagte mulighed. Det er derfor 

blevet et fastforankret element i 

Naturgas Fyns strategi at opbygge 

den infrastruktur, der skal til for 

at danskerne kan bruge gasbiler. 

Det er heldigvis let at gå til 

– det er nemlig kun vores egne 

gerninger, der står i vejen. Teknologien 

er moden – vi har gasnettet 

- og bilerne masseproduceres. 

Den eneste barriere, vi har, 

er det danske afgiftssystem. Der 

har vi valgt at beskatte gasbiler 

hårdere end diesel og benzinbiler 

– og afgiften på gas som 

bilbrændstof har et niveau, der 

sætter europarekord. 

Alt dette på trods af, at Energistyrelsen 

flere gange har slået 

fast, at naturgas og biogas er 

de samfundsøkonomisk bedste 

brændstoffer i bilerne. 

Vi kan hvis vi vil 

Det er kun os selv, der er forhindringen 

for at gå den vej. Afgifter 

kan laves om, så hvis der er politisk 

vilje, er der også en vej. 

Nedenfor er vist de danske, 

tyske og svenske afgifter. Kilden 

er COWIs rapport fra april 2012 

til Energinet.dk. 

Afgift i Danmark: 

10,97 EUR/GJ = 3,23 kr./m 3 

Afgift i Sverige: 

4,29 EUR/GJ = 1,26 kr./m 3 

Afgift i Tyskland: 

3,86 EUR/GJ = 1,14 kr./m 3 

Forskellen mellem de danske 

afgifter og afgifterne i Sverige og 

Tyskland er, som det ses, i størrelsesordenen 

2 kr./m 3 . 

Klar til at bygge infrastruktur 

Vi må have et niveau i Danmark, 

der ligner de svenske og tyske. 

Hvis det sker, er vi overbeviste 

om at professionelle transportører 

og almindelige mennesker 

i Danmark vil købe gasbiler, og 

Naturgas Fyn er klar til at opbygge 

infrastrukturen. 

Der er i alt 1.568.385 gasbiler 

i Europa. Heraf er 1.470.763 personbiler/små 

biler, 46.134 små og 

store busser, 50.724 mellemtunge 

og tunge lastbiler og 764 andre 

køretøjer. 

I verden er der omkring 15 

mio. gasbiler. 

Danmark bør have flere end de 

14, som Naturgas Fyn har købt. 

Naturgas Fyn i 

samarbejde om 

jysk bionaturgas 

B i o g a s 

Naturgas Fyn vil investere i biogasproduktion 

og opgradering 

til naturgaskvalitet i hele landet. 

Naturgas Fyn er allerede i 

gang med projektering af en 

række anlæg, blandt andet 

i Nørager i Rebild, Jylland 

og Ørbæk på Fyn. Yderligere 

forhandles pt. med en række 

eksisterende biogasanlæg og 

leverandørforeninger om projektering 

af nye anlæg, oplyser 

selskabet. 

Senest har Naturgas Fyn 

indgået aftale med et eksisterende 

biogasanlæg OL Bioenergy 

i nærheden af Langå syd for 

Randers. Anlægget er fra 2001 

og skal udvides, så det kan 

behandle 140.000 ton gylle og 

biomasse. Herfra forventes på 

sigt en samlet mængde på ca. 

10 mio. m 3 bionaturgas at blive 

sendt ud i distributionsnettet. 

OL Bioenergy leverer allerede 

CO 2 -neutral varme til Laurbjerg 

og vil med samarbejdet med 

Naturgas Fyn om udvidelsen 

kunne gøre ca. 5.000 gaskunder 

i hele landet CO 2 -neutrale. 

Forbrugerne vil få glæde af bionaturgassen 

fra begyndelsen af 

2014, hvor den vil kunne købes 

som CO 2 -neutral energi på linje 

med den traditionelle naturgas. 

Naturgas Fyn har samtidig 

med indgåelsen af samarbejdet 

med OL Bioenergy etableret et 

holdingselskab, Bionaturgas 

Danmark A/S. Selskabet har til 

formål at konsolidere koncernens 

samlede investeringer i biogasproduktion 

og opgradering 

til naturgaskvalitet i hele landet. 

Målsætningen er, at Bionaturgas 

Danmark skal være involveret 

i 50-75 % af den fremtidige 

bionaturgas, der distribueres i 

naturgasnettet i Danmark. 

”Selskabet skal skabe rammen 

for en effektiv drift af vore 

biogasaktiviteter”, hedder det fra 

Naturgas Fyns administrerende 

direktør, Bjarke Pålsson. 


13

G a s u d v i n d i n g 

14 


Af Ulrik Frøhlke, 

DONG Energy 

12,1 mia. kr. for 10 mia. m 3 naturgas 

Den største udbygning i dansk Nordsø i mange år leverer to en halv gange 

Danmarks årlige forbrug af naturgas + over 100 mio. tønder olie. 

Prismærkaten siger 12,1 mia. 

kroner, og det handler om Hejrefeltet 

– DONG Energy’s største 

investering i Nordsøen til dato. 

Olien og gassen skal hentes op 

fra dybtliggende lag i den dan- 

Fakta om udbygningen 

• Hejre forventes i produktion 

sidst i 2015 

• Hejre består af to tredjedele 

olie og en tredjedel gas. 

Omregnet til olietønder, 

forventes feltet at levere 

170 millioner tønder 

• DONG Energy er operatør 

på Hejre og ejer 60 % af 

feltet. Bayerngas Norge ejer 

de øvrige 40 % 

Det samlede projekt omfatter: 

• Boring af fem produktionsbrønde, 

med mulighed for 

boring af op til syv yderligere 

produktionsbrønde 

inden for feltområdet 

• Anlæg og drift af produktionsplatform 

og mulige 

satellitopkoblinger 

• Anlæg og drift af en ca. 

24 km gasrørledning, der 

forbindes til den eksisterende 

rørledning nordøst 

for Hejre-feltet mellem 

Syd Arne-feltet og Nybro i 

Jylland via Y-forbindelsesstykket 

på Syd Arne-Nybro 

rørledningen 

• Anlæg og drift af en ca. 90 

km olierørledning til den 

eksisterende Gorm E-pumpeplatform 

• Mindre ændringer på Gorm 

E-pumpeplatform. 

ske del af Nordsøen, hvor høje 

temperaturer og stort tryk stiller 

særlige krav til materiel og tænkes 

ind, når platform og brønde 

designes. 

Stadig olie og gas i Nordsøen 

Hejre-feltet illustrerer med al 

tydelighed, at der stadig er grundlag 

for vækst i Nordsøen. 

DONG Energy vokser i forvejen 

i både Norge og Storbritannien. 

Fundet og udbygningen af Hejre 

viser, at også den danske Nordsø 

er interessant mange år endnu. 

Hejre indeholder store mængder 

olie og gas, og som ekstra 

bonus kan der med tiden kobles 

mindre fund i området til feltet. 

500 permanente jobs 

Fra slutningen af 2015, når Hejre 

går i produktion, betyder det omkring 

500 permanente arbejdspladser 

i Danmark. 

Langt flere personer er travlt 

beskæftigede undervejs med forskellige 

opgaver i forbindelse med 

feltudbygningen. Hele 1.000 personer 

– nogle på dansk grund og 

andre uden for landets grænser 

vil arbejde med forskellige dele af 

det enorme projekt. Det gælder 

både ansatte i DONG Energy, 

men i høj grad også leverandører 

til udbygningen, der arbejder 

med projektering af rørledninger, 

produktionsbrønde og ikke 

mindst selve Hejre-platformen. 

Fransk-koreansk platform 

Design og konstruktion af Hejreplatformen 

er en af de helt store 

opgaver i udbygningen. 

Et joint venture mellem franske 

Technip og sydkoreanske 

DSME skal designe og konstruere 

produktionsplatformen til en 

værdi af tre milliarder kroner. 

Platformen bliver lige nu designet 

i Paris, hvor Technip holder 

til. Her er flere DONG Energymedarbejdere 

udstationeret for at 

kunne sparre med Technip i løbet 

af processen og sikre de optimale 

løsninger. 

Senere sendes tegningerne 

til Sydkorea, hvor platformen 

konstrueres og derefter sejles hele 

vejen syd om Afrika til Nordsøen. 

Stor krav til materiel og udførelse 

Med etableringen af Hejre-feltet 

nærmer DONG Energy sig rekorddybde 

for en produktionsbrønd 

på dansk sokkel. 

Reservoiret er beliggende i 

sandsten i over 5.000 meters 

dybde. Med et reservoirtryk på 

1.010 bar og en temperatur på 

160 grader celcius er Hejre karakteriseret 

som et HPHT-felt – High 

Pressure/High Temperature. 

Det stiller store krav både til 

planlægning af brøndene og til 

den tekniske udførelse af boringerne. 

Boring og især produktion fra 

HPHT-felter er teknisk krævende 

af to primære årsager. 

For det første kommer materialer 

og teknologi under et enormt 

pres på grund af den kraftige 

varme og trykpåvirkningen i 

reservoiret. 

Som tommelfingerregel kan

Naturgassen fra Hejre-feltet skal via Syd Arne føres i land med den eksisterende 

gasledning til Nybro, mens olien sendes i land via DUCs Gorm-felt. 

man sige, at temperaturen i gennemsnit 

stiger med 30 grader pr. 

kilometer, man borer ned. Det 

lægger større og større pres på de 

materialer, der bruges til boringer, 

til etablering af brønde inklusive 

borehoved, og til de måleinstrumenter, 

der følger i halen af 

borehovedet. 

Udstyr som produktionsrør og 

dybeste foringsrør udføres derfor 

i såkaldt high grade stål, nikkel 

og krom, der kan modstå korrosion 

ved høje temperaturer. 

Desuden skal man bruge særlige 

borekemikalier, der er stabile 

ved så høje temperaturer. 

Når Hejre-feltet begynder at 

producere, vil en blanding af olie, 

gas og vand under højt tryk stige 

op i brøndene. På Hejre-platformen 

adskilles olie, gas og vand. 

Kompaktion: Jordlag synker 

En anden stor udfordring ved 

HPHT-felter er at forudsige de geologiske 

mekanismer, der gælder, 

når olien og gassen hentes op. 

Det kan føre til en sammentrykning 

af reservoiret, og i 

værste fald kan de overliggende 

jordlag begynde at synke, kompaktion 

i fagsprog. Dette skal 

man tage hensyn til i designet 

af brøndene, så rørforinger ikke 

ødelægges. 

Operatøren på Elgin-feltet i 

den britiske del af Nordsøen, 

Total, angav selv dette som en 

mulig årsag til gasudslippet i 

marts, hvor mere end 200.000 

kubikmeter gas sivede ud fra en 

brønd. 

Hejre-feltet adskiller sig dog fra 

Elgin og flere andre HPHT-felter 

ved at have et meget smalt reservoir, 

så kompaktionen bliver ikke 

særlig stor. 

Udover etablering af produktionsplatform 

og rørledninger 

planlægges ændringer og ombygninger 

på olietransportsystemet 

(Gorm E til Fredericia) og på 

anlæg i Fredericia. 

G a s u d v i n d i n g 

DONG Energy vil 

fordoble sin olie- 

og gasproduktion 

DONG Energy’s olie- og gasforretning 

vil fordoble produktionen 

i 2016 i forhold til 

2011-niveauet. 

Ud over Hejre-feltet skal 

den øgede produktion primært 

komme fra: 

• Laggan og Tormore: Britiske 

gasfelter, der går i produktion 

i 2014. 

• Oselvar og Marulk: Norske 

olie- og gasfelter, der begge 

gik i produktion i første 

halvdel af i 2012. 

• Syd Arne: Dansk olie- og 

gasfelt, der udbygges yderligere 

p.t., så det fra begyndelsen 

af 2013 kan producere 

væsentligt mere olie og 

end i dag. 


15

K r a f t v a r m e 

Siden den amerikanske koncern 

General Electric i 2003 overtog 

gasmotorfabrikken i den lille 

østrigske by Jenbach, er det gået 

stærkt for virksomheden. Det gav 

nemlig adgang til et globalt marked 

med repræsentation i mere 

end 100 lande. 

GE Jenbacher, som firmaet nu 

hedder, indgår i koncerngruppen 

GE Gas Engines med over 2600 

medarbejdere, hvoraf godt halvdelen 

i Østrig. Fabrikken i Østrig 

står også for to montagefabrikker 

i Kina og i Ungarn. Alle motorer 

bliver produceret i Østrig. 

GE Gas Engines omfatter desuden 

fremstilling af de amerikanske 

gasmotorer Waukesha, samt 

en fabrik i Florida, der er specialiseret 

i varmegenvinding. 

Gasteknik har besøgt fabrikken 

i Jenbach sammen med lederen 

af GE Jenbachers salgskontor i 

Danmark gennem de seneste 25 

år, Per Høgsted, der har domicil i 

Hinnerup ved Århus. 

Den danske afdeling, der er 

100 % ejet af GE Jenbacher i 

Østrig, omfatter i alt 32 medarbejdere. 

De varetager desuden 

salg og service af firmaets produkter 

i Norge og Sverige. 

Speciale i gasmotorer 

Hvor andre har dieselmotorer 

som hovedprodukt har GE Jenbacher 

som de eneste i verden 

specialiseret sig i fremstilling af 

gasmotorer. 

Jenbacher fremstillede sin 

første gasmotor helt tilbage i 

1957. Fabrikken har også tidligere 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

Biogas booster salget hos GE Jenbacher 

Fabrikken i Østrig fremstiller årligt ca. 2.000 gasmotorer. Den nyeste model 

kan levere 9,5 MWe med en effektivitet på 48,7%. 

Salgschef Per Høgsted foran en af de gasmotorer, der netop er kørt ud fra 

samlefabrikken i Jenbach i Østrig. 

produceret dieselmotorer, men 

det blev opgivet i 1980erne. 

Især den voksende produktion 

af biogas over det meste af verden 

har øget interessen for GE Jenbachers 

motorer, som er særligt velegnede 

til dette formål. Over hele 

verden har fabrikken nu opstillet 

2400 motorer til biogasanlæg og 

yderligere 560 anlæg til biogas 

fra rensningsanlæg. Dertil kommer 

motorer til specialgasser fra 

fx træforgasning og til gas, som 

udvindes fra kulminer i Rusland, 

Kina og Australien. 

Fem af motorerne til specialgasser 

er solgt i Danmark, hvoraf 

de tre til Skive Fjernvarmes 

biomassekraftvarmeværk, der er 

baseret på forgasning af træpiller. 

I alt har GE Jenbacher solgt ca. 

330 motorer i Danmark og yderligere 

ca. 60 i Sverige og Norge. 

Naturgasfyrede anlæg til kraftvarme 

udgør langt den største andel 

i Danmark med 250 enheder 

og en samlet effekt på 300 MW e . 

Senest har GE Jenbacher solgt 

tre biogasmotorer i forbindelse 

med etableringen af det store 

biogasanlæg i Holstebro, Maabjerg 

Bioenergy, hvoraf to stk. 1,5 MW e 

til selve værket og yderligere en 

3,0 MW e til Vinderup Varmeværk, 

der får biogas i rør fra Maabjerg. 

Stort potentiale 

Per Høgsted er spændt på, hvorvidt 

den forventede udbygning af 

biogasanlæg i Danmark med det

En af de store fabrikshaller hos GE 

Jenbacher er fyldt med industrirobotter 

og automatiske drejebænke. 

Produktionen foregår efter leankonceptet. 

(Foto: GE Jenbacher) 

nye energiforlig også vil medføre 

øget salg af GE Jenbachers biogasmotorer 

i Danmark. 

Forliget har afsat en pulje til 

etableringstilskud og yderligere forhøjet 

den garanterede afregningspris 

for el til 1,15 kr. pr. kWh. 

Ansøgningsfristen for støtte efter 

de nye regler udløber først her 

i september, og inden de økonomiske 

forudsætninger er på plads, 

bliver der næppe underskrevet 

ordrer. 

”Vi mærker da en øget interesse, 

men oplever også, at mange 

planlagte biogasanlæg interesserer 

sig for de nye muligheder 

for at levere til naturgasnettet 

gennem opgradering. Jeg tror 

dog stadig, der er et stort potentiale 

for salg af varme til lokale 

fjernvarmeværker, men der er 

naturligvis også nogle af de større 

anlæg, hvor det vil være oplagt 

at lave en kombination. Det giver 

den største fleksibilitet og bedste 

energiudnyttelse, selv om det 

kræver lidt større investeringer”, 

mener Per Høgsted. 

Fem typer gasmotorer 

GE Jenbacher fremstiller fem 

typer gasmotorer med tilhørende 

generatorer. 

Den mindste, type 2, er en V8 

motor med en effekt på 248-330 

kW e , som har været produceret 

siden 1976. Type 3 tilbydes med 

henholdsvis 12, 16 og 20 cylindre 

og en effekt på 526-1063 kW e . 

Dem er der siden 1988 produceret 

mere end 6.500 af. 

I 2002 introducerede fabrik- 

ken type 4 med henholdsvis 12. 

16, og 20 cylindre med en effekt 

på 844 – 1.562 kW e . Dem er der 

foreløbig produceret 1.340 af. 

Den indtil for nylig største 

motor, type 6, er produceret siden 

1989 i et antal på over 3.000. 

Den leveres med henholdsvis 12, 

16, 20 og 24 cylindre og en effekt 

på 1.639 – 4.491 kW e . 

Nyeste skud på stammen fra 

2010 er type 9 (J920) med 20 

cylindre og en effekt på hele 9,5 

MW e . Den har en bemærkelsesværdig 

høj eleffekt på hele 48,7 

% og en samlet energieffektivitet 

på over 90 %. Den er endnu ikke 

på det kommercielle program. 

For alle typer gælder, at motorerne 

er meget driftsikre og 

miljøvenlige med lav udledning 

af NO x , CO, SO x m.v. Fabrikken 

arbejder dog fortsat på at minimere 

udledningerne. 

Moderne fabrik 

GE Jenbachers fabrik dækker et 

stort areal af den lille by og er 

placeret lige op ad både jernbane, 

motorvej og floden Inn. 

Produktionen er baseret på 

lean-konceptet og er i vidt omfang 

automatiseret med anvendelse 

af industrirobotter. 

Fabrikken fremstiller selv alle 

K r a f t v a r m e 

vitale dele til motorerne, dog ikke 

støbning af motorblokken, men 

hele den efterfølgende forarbejning 

og tilpasning. 

Her arbejdes med tolerancer i 

cylinderne på 3-10 my. 

Krumtapakslerne bliver drejet 

og hærdet på fabrikken gennem 

en omfattende proces. 

Omfattende service 

Ud over fremstilling tilbyder GE 

Jenbacher et omfattende serviceprogram, 

herunder uddannelse af 

kunderne. 

Alle kunder får tilbud om fjernovervågning 

af deres anlæg fra 

kundecentret, hvor specialister 

via internetforbindelse har mulighed 

for at afhjælpe evt. problemer. 

Men i de fleste lande er der 

også teknikere, der hurtigt kan 

rykke ud hos kunden. 

Alle motorer skal hovedrepareres 

efter 60.000 driftstimer. Det 

foregår på de samme maskiner, 

hvor de nye motorer fremstilles. 

Derfor får kunderne leveret 

en ombygningsmotor, som kan 

udskiftes på 1-2 uger. 

General Electric, som ejer GE 

Jenbacher er stiftet af den amerkanske 

opfinder Thomas Edison 

og har ca. 300.000 ansatte, hvoraf 

ca. 90.000 i Europa. 


17

S i k k e r h e d 

Der anvendes meget store mængder 

naturgas i Europa i industrien, 

processer, transportsektoren 

samt til boligopvarmning. 

I den europæiske gasindustri, 

og i denne sag motiveret af 

Marcogaz, som er den europæiske 

brancheorganisation for gas 

distributionsselskaber ønsker vi, 

at synliggøre og dokumentere at 

naturgas er en sikker energikilde. 

Desuden ønsker vi at sætte fokus 

på og registrere vores egne svage 

punkter med det formål, at skabe 

engagement og udvikling omkring 

risikoanalyser, så vi kontinuerligt 

gør den bedst mulige 

indsats for, at fastholde et så lavt 

antal uheld og ulykker som overhovedet 

muligt. 

Ved at udarbejde statistikker og 

analyser finder vi indsatsområder, 

som kan være med til at skabe viden 

og værktøjer til forbedringer 

– vi kan altid gøre det bedre. 

Fælles statistik siden 1995 

Siden 1995 har distributionsselskaber 

og nationale brancheforeninger 

indsamlet data om gasrelaterede 

ulykker i deres lande. 

Ud over indsamling af data er 

der blevet udvekslet synspunkter 

og erfaringer. Forslag til forbedrede 

foranstaltninger er formaliseret 

og der gøres kontinuerligt 

en særlig indsats for at anvende 

bedste praksis og lære af hinanden. 

Indsamlingen af data pågår i 

dag via organisationen Marcogaz, 

hvor Dansk Gasteknisk Center er 

medlem på vegne af de danske 


Af Per Persson, 

dansk repræsentant i Marcogaz 

Sikkerhed på gasinstallationer i Europa 

Eksperter og forbrugere er enige om, at naturgas er en meget sikker 

energikilde med ganske få ulykker og uheld. 

Figuren viser 2010 i det samlede for de 10 medvirkende lande og repræsenterer 

68 millioner kunder og en samlet ledningslængde på 1,1 mio. km. 

gas distributionsselskaber. 

Denne rapportering giver et 

overblik omkring naturgas og 

sikkerhed i Europa og er absolut 

repræsentativ på trods af manglende 

indrapportering fra en 

række medlemslande. 

10 deltagende lande 

I år 2003 lykkes det ikke at indsamle 

korrekte og valide data og 

I bedes derfor se bort fra det år i 

statistikken. 

Særlige informationer for år 

2010 er: 

• Repræsenterer 10 lande 

• Repræsenterer 68 millioner 

tilsluttede kunder 

• Repræsenterer et distributionsnet 

på 1,1 mio. km 

De deltagende lande er: 

• Belgien 

• Danmark 

• Finland 

• Frankrig 

• Holland 

• Italien 

• Portugal 

• Spanien 

• Schweiz 

• Tyskland 

Definitioner 

• Gasanlæg: Gasledninger (rør 

og fittings) og gasapparater 

(herunder aftrækssystemer) 

som normalt ejes af kunden 

• Ulykke: En utilsigtet hændelse, 

relateret til naturgas, der 

medfører mindre fysiske skader 

eller store materielle skader. 

• Skade: En personskade, som 

følge af en naturgasulykke, 

hvor der er behov for hospitalsindlæggelse 

mindst én nat. 

• Dødsfald: Døden, som følge af 

en gasulykke straks eller inden 

30 dage efter hændelsen.

Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker/skader/ 

dødsfald pr. 1 million kunder. Gennemsnitligt antal 

dødsfald: 1,39 pr. 1 million kunder. 

Som en vigtig information skal 

det oplyses, at der i år 2010 blev 

rapporteret 14 dødsfald, hvor 

årsagen til hændelsen var en bevidst 

handling med det formål, at 

begå selvmord eller skade andre. 

De 14 sager repræsenterede 20 % 

af de registrerede dødsfald for år 

2010. 

Tre vigtige konklusioner: 

• Antallet af dødsfald er meget 

lavt med en gennemsnitlig 

frekvens på 1,39 per 1 mio. 

gaskunder og 0,91 per 10.000 

km ledningsnet. 

• Det er kulilteforgiftninger, der 

er hovedårsagen til dødsfald – 

det skal have fokus 

• Antallet af dødsfald har en 

nedadgående trend 

Selv om vi konkluderer, at sikkerhedsniveauet 

på naturgasinstallationer 

er i top, har vi en 

væsentlig opgave med konstant 

at fastholde det meget høje 

niveau og sikre god og forståelig 

sikkerhedsinformation til vores 

naturgaskunder. 

Eventuelle spørgsmål til rapporten 

er velkommen på e-mail: 

pep@naturgas.dk 

Statistikker for elulykker og 

gasulykker i Danmark kan du 

finde på: http://www.sik.dk/Global/Publikationer/Statistikker 

Ps! 

Det er af og til en særlig udfordring 

af samle korrekte og sammenlignelige 

data fra europæiske 

lande. 

Der er mange forskelligheder, 

forskellige opfattelser af tilsyneladende 

identiske hændelser, 

forskellig lovgivning med hensyn 

til lovkrav om rapportering af 

hændelser, ikke altid en central 

registrering og behandling af 

S i k k e r h e d 

Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker/skader/ 

dødsfald til 10.000 km ledningsnet Gennemsnitlig 

dødsfald: 0,91 pr. 10.000 km ledningsnet 

Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker og dødsfald. 

Figuren illustrerer de vigtigste årsager til dødsfald 

hændelser, etc. 

I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, 

der står for indsamling 

og registrering af gasulykker. 


19

G a s m a r k e d 

REMIT-forordningen 

Nye EU-regler skal sikre forbrugernes tillid til priserne på el- og gasmarkedet 

med forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation. 

I 2011 trådte en ny EU-forordning 

i kraft: Forordning nr. 

1227/2011 om integritet og 

gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, 

kaldet REMIT 

(Regulation on Energy Market 

Integrity and Transparency). 

Forordningen, der er direkte 

gældende i dansk lov, skal være 

med til at sikre forbrugernes tillid 

til priserne på el- og gasmarkederne. 

Dette skal ske ved at fastsætte 

regler for de europæiske energiengrosmarkeder, 

der forbyder 

markedsmisbrug (f.eks. insiderhandel), 

i overensstemmelse med 

de regler, der gælder for finansmarkeder. 

At der laves EU-regler på dette 

område skyldes, at energimarkederne 

i EU i stigende grad er 

forbundet med hinanden, og 

markedsmisbrug i ét land vil 

potentielt kunne påvirke engrospriserne 

på tværs af de nationale 

grænser og have indflydelse på 

detailpriserne for forbrugere og 

små virksomheder. Sikring af markedsintegriteten 

kan derfor ikke 

kun klares gennem regulering i de 

enkelte landes egen lovgivning. 

Hvad betyder de nye regler? 

REMIT-forordningen indeholder 

to helt centrale forbud: 

• Forbud mod insiderhandel 

med engrosprodukter, el og gas 

(kontrakter og derivater) 

• Forbud mod markedsmanipulation 

med engrosprodukter, el 

og gas (kontrakter og derivater) 

Disse to forbud kaldes samlet 

for markedsmisbrug, og gælder 


Af Heidi Ingeman Koch 

og Claus Møller Petersen, 

Energinet.dk 

uanset hvor og hvordan de omfattede 

energiprodukter handles. Forbuddene 

gælder for alle markedsdeltagere 

på engrosmarkederne 

for el og gas. Det er derfor vigtigt, 

at disse markedsaktører kender og 

forholder sig til reglerne. 

Grundlæggende har alle markedsdeltagere 

pligt til rettidigt, 

samtidigt og effektivt at offentliggøre 

intern viden, dvs. viden om 

engrosenergiprodukter, som ikke 

er blevet offentliggjort, og som, 

hvis denne viden blev offentliggjort, 

sandsynligvis ville kunne 

påvirke prisen på disse produkter 

mærkbart. Markedsdeltagernes 

egne planer og strategier for handel 

er ikke intern viden. 

Definition af begreber 

Forordningen indeholder definitioner 

af alle de væsentligste begreber 

som f.eks. intern viden og 

markedsmanipulation, men ikke 

alle definitioner giver en entydig 

afgrænsning. 

F.eks. er en markedsdeltager 

”enhver person, herunder transmissionsoperatører, 

som indgår i 

transaktioner, herunder afgivelse 

af handelsordrer, på en eller flere 

engrosenergimarkeder”. 

ACER (Agency for the Cooperation 

of Energy Regulators) har 

udarbejdet en vejledning i fortolkning 

af definitionerne. Vejledningen 

er dog hverken bindende eller 

definitiv. 

I Danmark er det Energitilsynet, 

der afgør sager om markedsmisbrug 

i henhold til REMIT-forordningen. 

Læs mere om reglerne og 

markedsaktørernes forpligtelser på 

Energitilsynets hjemmeside. 

Transparency platform projektet 

Sekretariatet for Energitilsynet 

igangsatte i februar sammen med 

Energinet.dk et projekt, der har 

til formål at skabe en gennemsigtighedsplatform 

for det danske 

gasmarked, hvorpå markedsrelevant 

information kan offentliggøres. 

Udgangspunktet for projektet 

er dels REMIT-forordningen 

og dels et ønske fra det danske 

gasengrosmarked om ensartet og 

samtidig tilgængelighed af relevant 

markedsinformation. 

Som led i projektet skal der 

skabes en fælles webbaseret itplatform. 

I projektets første fase 

skal operatørerne i den danske del 

af Nordsøen bruge platformen til 

at offentliggøre markedsrelevante 

og potentielt prispåvirkende information. 

Nordsøoperatørerne har 

deltaget aktivt i processen. 

Projektets første fase forventes 

afsluttet i oktober 2012, hvorefter 

der vil blive taget stilling til det 

videre forløb. 

Projektet har to hovedspor: 

Forsinkede flowdata 

Nordsøen er fortsat den største 

forsyningskilde af naturgas til 

det danske og svenske marked. 

Derfor har markedsdeltagerne 

udtrykt interesse i at kunne orientere 

sig om produktionsforholdene 

på de Nordsøplatforme, der 

leverer gas til det dansk-svenske 

marked. 

Nordsøen er et komplekst

Jacob Pedersen, CEO, Nord Pool Gas: 

”Flere af vores kunder har været betænkelige 

ved at have været afskåret fra viden om forholdene 

i Nordsøen. Vi har siden starten af 2012 

løbende modtaget REMIT-meddelelser med 

information om produktionsændringer, og det 

er med til at skabe den gennemsigtighed, der er 

så afgørende vigtig for at sikre en høj tillid til 

gasmarkedet” 

”REMIT forordningen har skabt en langt 

større opmærksomhed og forståelse af begrebet 

insiderviden. Det er glædeligt at se, at der er 

bred opbakning fra hele gassektoren til den nye 

transparency-platform. Her ser vi de overordnede 

REMIT-målsætninger udmøntet i konkret 

handling til gavn for gasmarkedet” 

netværk af gasproducerende platforme, 

der er forbundet på kryds 

og tværs. Den overvejende del af 

den gas, der tilgår Danmark – via 

Nybro nord for Esbjerg – kommer 

ind via Tyra Øst platformen, der 

opereres af Maersk. 

På Energinet.dk’s hjemmeside 

kan man allerede i dag se visse 

online flowdata. Gasflow ind og 

ud af gaslagrene samt mængder til 

og fra forbindelserne til Tyskland 

og Sverige bliver offentliggjort her. 

Entrypunktet Nybro vises også, 

men det, som sker (f.eks. ændringer 

i flowmængder) på platformen, 

vil først blive registreret i 

Nybro nogle timer senere pga. gassens 

transportvej fra platformen 

via sørøret til Nybro. 

Netop denne tidsforskydning 

gør det interessant for markedet 

at få oplyst flowdata direkte fra 

platformen. Ud fra et markedsmæssigt 

perspektiv kan forsinkelser 

af sådanne informationer være 

af stor værdi, da markedsprisen 

på gas ofte vil være påvirket af de 

fysiske forhold, herunder særligt 

ændringer i produktionsforhold. 

Flowdata fra Tyra Øst 

I tæt samarbejde med operatøren 

af Tyra Øst platformen har 

formålet været at få etableret de 

tekniske og it-mæssige forhold, 

der gør det muligt at offentliggøre 

online (timeværdier) flowdata 

fra Tyra Øst direkte på Energinet. 

dk’s hjemmeside. 

Det er forventningen, 

at 

når Energinet. 

dk’s nye selvbetjeningsportal 

bliver lanceret i oktober 2012, vil 

den indeholde online flowdata fra 

Tyra Øst platformen. Markedsaktørerne 

har derved mulighed for 

af følge produktionsforholdene 

endnu tættere end hidtil, hvilket 

forventes at bidrage til den øgede 

gennemsigtighed på markedet. 

REMIT-publicering 

Siden REMIT trådte i kraft, har 

operatørerne af gasproduktionsfaciliteterne 

skullet rapportere og 

publicere eventuelle, potentielt 

prispåvirkende produktionsændringer 

til markedet. Dette er 

hidtil blevet gjort bl.a. via egne 

hjemmesider og siden maj også 

via Energinet.dk’s hjemmeside. 

I forhold til REMIT-forordningen 

har det været uklart, hvor 

store produktionsændringer der 

skal til, før dette har en markedsmæssig 

påvirkning. Denne del af 

projektet har derfor beskæftiget 

sig med at fastsætte vejledende 

retningslinjer for, hvornår en 

produktionsændring har markedsmæssig 

påvirkning. 

Denne del af projektet har haft 

deltagelse af både producenter, 

operatører og kommercielle markedsaktører, 

foruden Energinet.dk 

og Sekretariatet for Energitilsynet. 

Dette er sket for at få flest mu- 

G a s m a r k e d 

Stig Mortensen, Maersk Oil: 

”I forbindelse med inkorporeringen af RE- 

MIT-forordningen i dansk kontekst har Maersk 

Oil, som aktør på det danske opstrømsmarked, 

været inddraget i den praktiske implementering 

med henblik på at nå et resultat, der opfylder 

intentionen om at skabe mere transparens men 

også samtidig er praktisk håndterbart for alle 

markedsdeltagerne. Procesforløbet efterlader 

et positivt indtryk, og fremgangsmåden med 

aktivt at involvere parter, der repræsenterer 

hele sektoren, har efter vores vurdering givet et 

resultat, hvor man allerede fra den forventede 

lancering 1. oktober 2012 har forholdt sig til 

alle væsentlige problemstillinger og den praktiske 

håndtering heraf. Herudover er der opnået 

en naturlig opbakning til og forståelse for de 

tiltag, der er iværksat. 

Maersk Oil ser frem til at implementeringen 

fortsætter, og dermed aktivt bidrager til øget gennemsigtighed 

på gassektorens øvrige områder.” 

lige vinkler på emnet, og samtidig 

for at sikre, at retningslinjerne 

har opbakning fra de relevante 

aktører. 

Vejledende tærskelværdi 

Projektgruppen endte med at 

foreslå en vejledende værdi på 

14.000 kWh (pr. gasdøgn) som 

en grænse for, hvornår en produktionsændring 

skal udløse en 

REMIT-meddelelse. 

Det skal dog understreges, at 

hvis en aktør oplever en mindre 

produktionsændring, der stadig 

må antages potentielt at kunne 

påvirke markedsprisen, skal der 

stadig publiceres en REMIT-besked. 

Udover fastsættelse af denne 

tærskelværdi har projektgruppen 

haft til opgave at udarbejde en 

specifik skabelon for, hvordan 

REMIT-meddelelser skal udformes. 

Af åbenlyse årsager ønskes 

det at sikre en simpel og ensartet 

måde at publicere disse beskeder 

på, så eventuelle misforståelser 

undgås. 

Skabelonen, samt tilhørende 

vejledning i brugen af den, forventes 

ligeledes at blive lanceret 

på Energinet.dk’s nye selvbetjeningsportal 

omkring 1. oktober 

2012. 


21

W G C 2 0 1 2 

Optimisme og vækst 


En rekordernes Verdensgaskonference blev afholdt i Kuala 

Lumpur i juni 2012: Flest deltagere (4-5.000), største 

udstilling, flest besøgende (over 10.000) og formentlig 

også den mest optimistiske gaskonference i mange år. 

Gasteknik har samlet indtryk 

fra nogle af de danske deltagere 

i Verdensgaskonferencen, WGC 

2012 i Kuala Lumpur i Malaysia: 

Naturgas 

og vækst 

Hovedbudskabet 

var, at naturgassen 

buldrer frem. Det 

gør den, fordi den 

er fleksibel, billig, 

rigelig og miljøvenlig. 

Naturgassen er den eneste 

realistiske løsning, når atomkraft 

og kulkraft skal neddrosles. Og 

naturgassen er den optimale partner 

for vedvarende energi. 

CEO Peter Voser fra Shell kunne 

fortælle, at Shell nu for første 

gang i firmaets historie producerer 

mere naturgas end olie. Han 

forudså også, at LNG vil blive fordoblet 

inden for de næste 10 år. 

Han udtalte bl.a. “....at no time 

in the history of our industry has 

natural gas been poised to play a 

more important role in the global 

energy picture....”. 

Skifergas sikrer voksende reserver, 

og nye store skifergaslande er 

på vej, fx Kina og Australien. 

Konferencen understregede 

meget tydeligt, at verdens regioner 

befinder sig i meget forskellige 

faser af deres energiudvikling. 

Det europæiske fokus på klima 

genfindes slet ikke i samme omfang 

i Asien og andre regioner i 

vækst. 

Peter I. Hinstrup, DGC 

22 


Grønne gasser 

i energisystemet 

I forbindelse med 

konferencen havde 

Danmark ansvaret 

for en workshop 

med temaet om 

integration af VE 

(vind, biogas, mv.) i 

gasnettet. 

Med tanke på den danske 

energisituation var det naturligt, 

at Danmark havde ansvaret for 

workshoppen, men også i andre 

lande får dette tema større og 

større bevågenhed, hvilket ca. 

200 deltagere også viste. 

I min indledning fokuserede 

jeg på: 

• Fastholdelse af gas som det 

vigtigste brændsel i en fremtid 

uden fossilt naturgas 

• Udnytte naturgasnettets helt 

unikke muligheder for at balancere 

ulemperne ved fluktuerende 


Således kan naturgasnettet: 

• Absorbere overskydende fluktuerende 

vedvarende energi 

(vindkraft, solceller og biogas) 

• Levere serviceydelser til elsystemet. 

• Levere lagringsmuligheder til 

energisystemet med fornybar 

energi. 

Konklusionen fra workshop 

var, at enkelte lande (Danmark, 

Tyskland, Holland, Frankrig og 

Japan) prioriterer udviklingen af 

grønne teknologier med fokus på 

”grøn gas”. Yderligere at enkelte 

nye teknologier, som eksempel- 

vis SOEC til produktion af ”grøn 

gas”, og opgraderingsteknologier, 

som arbejder med membranteknologier, 

vil blive særdeles kosteffektive 

i fremtiden. 

Der var dog enighed om, at der 

vil gå endnu en årrække før teknologierne 

kan producere grøn 

naturgas, som prismæssigt kan 

konkurrere med fossil naturgas. 

Men som flere bemærkede, så 

afhænger konkurrenceevnen i 

høj grad af prissætningen af de 

skader, der forvoldes af CO 2 fra 

fossile brændsler. Pålægges fossile 

brændsler en tilsvarende afgift, så 

kan ”grøn gas” være konkurrencedygtigt 

allerede i dag! 

Aksel Hauge Pedersen, 

DONG Energy 

Skifergas 

revolutionen 

På forrige Verdensgaskonference 

var 

skifergas det helt 

nye på vej frem. Nu 

er den kommet, og 

den har revolutioneret verden. 

IEA (International Energy 

Agency, red.) har offentliggjort 

10 gyldne regler for sikker boring 

efter skifergas, så teknologien 

til sikker udvinding af skifergas 

er der. Skifergas har betydet en 

betydelig CO 2 -reduktion i USA, 

men til gengæld er det kul, som 

skifergassen har erstattet, og som 

skulle have været brændt af i 

USA, i stedet blevet sendt til EU, 

hvor mange lande har taget imod 

det med kyshånd og brugt det.

Kul har dermed erstattet gas i 

EU. Det viser, at når de økonomiske 

realiteter melder sig, og krisen 

kradser, så vælger man at bruge 

kul. 

Det sidste nye, som der også 

blev talt om på konferencen, er 

produktion af skiferolie, som er 

steget i USA. Gevinsten ved at 

finde skiferolie er meget stor, og 

skifergassen er bare et biprodukt 

af efterforskningen, så selvom 

skifergassen er blevet billig, fortsætter 

efterforskningen. 

Globalt er der stor vækst inden 

for brugen af gas til transport, 

især i USA. Antallet af personbiler 

på gas vokser ikke så meget, men 

der er stor vækst inden for den 

tunge transport. 

Vi hørte om et amerikansk 

renovationsfirma, der vil skifte 

mere end 18.000 af deres skraldebiler 

fra diesel til gas. Kortet 

over CNG-tankstationer langs de 

store highways ligner et kort over 

McDonalds restauranter. 

I forhold til priserne på gas, 

så vil gassen sammenlignet med 

olie holde sig billig i mange år 

fremover. Det er rigeligheden af 

gassen, der holder priserne nede. 

Ole Albæk Pedersen, HMN 

Powered by 

natural gas 

Emnerne handlede 

bredt om genetablering 

af vækst, 

glæden ved sikkerhed 

for adgang 

til naturgas så langt, man kan se 

frem, samt mulighederne for, at 

naturgassen kan transporteres 

præcis derhen, hvor kunderne 

ønsker den leveret. 

Naturgas bliver tilgængelig for 

alle i hele verden - det skal LNGtransport 

sørge for. Klimadebat, 

drivhuseffekt, saving the world 

etc. blev der ikke brugt meget 

tid på. Det er kun de rige lande, 

som interesserer sig for og har 

mulighed for at tage affære med 

aktiviteter, som minimerer CO 2 - 

udledning og drivhuseffekt nu. 

Det er ikke nødvendigvis 

nogen god ide at fremme alle 

mulige alternativer til hardcore 

naturgas med lynets hast – det er 

alt for dyrt for tiden med forkromede 

konverteringer til grøn el, 

grøn gas etc. i forhold til prisen 

på traditionel naturgas. 

Lad brintprojekter, elprojekter, 

komplicerede biogasprojekter, 

fuellcells og mikrokraftvarme 

W G C 2 0 1 2 

Ud over den mundtlige fremlæggelse 

tilbød WGC 2012 også at deltagerne 

kunne se præsentationerne 

på berøringsfølsomme skærme. 

(Foto: Jean Schwetzer) 

komme på banen, når teknikken 

er klar og kommercielt tilgængelig, 

men fortsæt den absolut 

nødvendige forskning og udvikling 

på alle områder, og husk at 

optimere din hardcore gasforretning 

imens. 

Vedvarende og bæredygtig 

energi i samarbejde med naturgassen 

er i fokus ved den forskning, 

udvikling og innovation, 

som pågår. Vi skal for øvrigt være 

stolte af, at vi arbejder med og 

for naturgassen. Der er rigtig 

gode fremtidsudsigter, og naturgasanvendelse 

er på alle måder i 

fremdrift og i positiv vækst. 

Og hvem ved – måske kører vi 

alle sammen snart i naturgasbiler 

med reklameteksten: ”Powered 

by natural gas”. 

Per Persson, HMN 

> > > 


23

W G C 2 0 1 2 

Fest og farver ved åbningen af 

WGC 2012 i Kuala Lumpur. 

Optimisme og 

vækst 


WGC Youth 

Conference 

For første gang 

blev der i forbindelse 

med WGC 

afholdt Youth 

Conference sideløbende 

med den store konference. 

Den havde samlet 250 

unge i alderen 18 til 30 år fra 

hele verden. Fokusområdet var at 

gøre naturgasbranchen attraktiv 

for de unge, så talentmassen i 

højere grad end i dag søger job 

i gasbranchen fremfor andre 

brancher. 

Med fuldt program fra morgen 

til aften blev vi præsenteret for 

forskellige sessioner lige fra sædvanlige 

store foredrag til mindre 

foredrag med fokus på dialog og 

diskussion til egentlige paneldiskussioner, 

hvor flere personer fra 

branchen var samlet. Herudover 

var der CEO-interviews hver dag 

med udvalgte CEO’s fra alle de 

store selskaber. 

Emnerne på WGC Youth Conference 

var vidtfavnende og gik 

fra det tekniske ved naturgas over 

fremtidige teknologiske udfordringer 

til geopolitik og karriereudvikling. 

De mest diskuterede temaer var 

det stigende globale behov for 

energi, især kraftigt stigende i Asien, 

og hvordan vi på globalt plan 

kan balancere brugen af fossiler, 

især naturgas, med investeringer i 

grøn energi. 

Et andet interessant emne er 

udviklingen af skifergas rundt om 


i verden, og hvilken indflydelse 

dette vil få på gasmarkedet og 

miljøet, både lokalt og globalt. 

Overordnet var det klare 

budskab både på konferencen og 

blandt de delegerede, at det er 

svært at forestille sig en verden 

gående fremad uden brug af naturgas 

som led i en global overgang 

fra fossil til grøn energi. 

Kasper Bagge Svendsen, HMN 

Varierende 

gaskvalitet 

Fremtidens forventede 

større 

anvendelse af LNG, 

biogas og brint 

samt udviklingen 

af de nye transmissionsledninger 

har givet et større fokus på 

gaskvaliteten. 

I områder i verden, hvor man 

indtil for nylig har haft en stabil 

gaskvalitet i rørene, oplever man 

nu ændringer i gaskvaliteten, 

som sandsynligvis kan have konsekvenser 

for slutbrugerne. 

På WGC blev situationen i 

henholdsvis EU, Japan og Kina 

fremlagt, og disse områder havde 

en hel del ting til fælles. På globalt 

plan finder der en spredning 

af energikilder sted, og LNG har 

været med til at åbne for denne 

spredning. Også brint vil blive tilført 

gassystemet, hvilket muligvis 

vil påvirke markedet. 

E.ON Ruhrgas har demonstre- 

ret, at 10 % brint tilført gassystemet 

kunne blive en realistisk 

mulighed ifølge undersøgelser, 

som er udført på centralvarmekedler. 

På trods af disse ligheder har 

de forskellige markeder fundet 

forskellige måder at løse problemerne 

på. 

I EU forsøger industrien hovedsageligt 

at harmonisere gaskvaliteten 

ved at fastsætte et (wobbetals)område, 

som apparaterne 

skal kunne arbejde inden for. 

I Japan er løsningen at blande 

naturgassen, så den har en konstant 

kvalitet. Nye teknologier er 

ved at blive udviklet til at imødegå 

ændringer i gaskvaliteten (fx 

styring af forbrændingen). 

Den europæiske harmonisering 

fremmes ved forskellige kampagner 

og tiltag, såsom en ny standard 

og et pilotprojekt. I dette 

pilotprojekt har en gruppe lande, 

bestående af Frankrig, Tyskland, 

Belgien, Spanien og Danmark, 

slået sig sammen i et første 

praktisk forsøg på at harmonisere 

gaskvaliteten i et afgrænset geografisk 

område. 

Det er således nødvendigt, at 

IGU bliver ved med at diskutere 

gaskvalitet. I øjeblikket kører 

der mange initiativer i mange 

lande og med forskellige formål. 

Og gaskvalitet er allerede med i 

arbejdsprogrammet for den næste 

WGC konference. 

Jean Schweitzer, DGC

Gasanvendelse 

i boliger og erhverv 

Over hele verden sker der en 

voldsom ændring af energilandskabet 

hen mod mere vedvarende 

energi, varierende gaskvalitet, 

lavere opvarmningsbehov, og 

morgendagens gasapparater skal 

derfor kunne tilpasse sig disse 

ændrede forhold. 

Derfor havde en WGC-session 

som formål at undersøge teknologier, 

der er i stand til at håndtere 

disse nye forhold, herunder at 

vise hvordan forskellige lande 

forbereder indførelsen af disse 

teknologier. 

I dag er den kondenserende 

gaskedel den fremherskende opvarmningsteknologi, 

men mange 

steder er det ikke længere en 

konkurrencedygtig teknologi. 

Gasvarmepumper synes i øjeblikket 

at være den bedste tilgængelige 

teknologi som erstatning 

W G C 2 0 1 2 

Også udstillingen på WGC 2012 

satte ny rekord. 

for gaskedler, men på længere sigt 

forventes mikrokraftvarme at få 

den største gennemslagskraft. 

Decentral kraftvarmeproduktion 

synes at være en af de bedste 

muligheder for at erstatte forældede 

kraftværker, herunder også 

kernekraftværker. Dog vil dette 

medføre en række tekniske og 

ikketekniske problemer, der skal 

løses. 

PEM-brændselsceller er i øjeblikket 

kommercielt tilgængelige 

i Japan, men der er brug for masseproduktion 

for at opnå en pris, 

kunderne kan betale, så markedet 

kan udvides. Derfor er det nok 

nødvendigt, at det europæiske og 

det amerikanske marked åbner 

sig for japanske produkter og 

teknologier. Ud over at løse de 

teknologiske og de økonomiske 

udfordringer er det endvidere 

nødvendigt, at vi revurderer såvel 

udformning som funktion af de 

gasapparater, der fremover skal 

installeres i det meget velisolerede 

nybyggeri. 

Læs mere om konferencens 

højdepunkter og om hovedtalernes 

budskaber i WGC News, 

www.wgcnews.com 

Jean Schweitzer, DGC 

- forsyning i system 

SonWin - 

Komplet naturgasløsning 

fra handel til slutafregning 

CHARLOTTENLUND - KOLDING 

TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 


25

I n s t a l l a t i o n 

HMN Naturgas’ klare anbefaling 

er, at alle aftræk udmunder lodret 

over tag. Derved opnås den bedste 

spredning af røggasprodukter 

og ingen gener af nærmiljøet i 

form af damp, fugt, lugt og over 

tid råd og svamp i bygningsværk. 

Når bolig- og ejerforeninger 

skal i gang med en gennemgående 

udskiftning af deres nuværende 

gaskedler, får både kunder 

og installatører sved på panden, 

da HMN som omtalt andet stedes 

ikke tillader vandret aftræk i bl.a. 

rækkehuse. 

Mange af disse foreninger har 

i dag vandret aftræk på samtlige 

fyr. Derfor er installatører på 

vegne af den enkelte forening 

begyndt at rette henvendelse til 

HMN for rådgivning omkring 

fremtidig placering af aftræk. 

Rådgivningen ender ud i en 

egentlig aftræksrapport med acceptable 

placeringer af aftræk ud 

fra en helhedsvurdering, samt 

hvilken løsning HMN finder 

bedst for den enkelte installation. 

Rapporten bliver efterfølgende 

udleveret til formanden eller viceværten 

for foreningen og typisk 

den involverede installatør. 

Anbefalet eller acceptabelt? 

Rapporten indeholder en opdeling 

af boligmassen efter 

type af bolig samt placering af 

aftræk. Dette er ofte ikke det 

store problem, da mange af disse 

boligforeninger består af samme 

boligmasse med 5-6 forskellige 

boligtyper. 

Efterfølgende vurdere HMN 


Af Søren Hyldegaard–Pedersen, 


HMN yder gratis rådgivning om aftræk 

Det giver tilfredse kunder, naboer og installatører som resultat. 

Nederste aftræk skal ændres til lodret 

over tag. Bl.a. fordi de udmunder 

under trappe og i hovedhøjde 

i gadeplan. Dette er illustreret ved 

den gule farve over tag. Øverste 

aftræk kan accepteres, da aftræk 

kun vil genere beboeren selv, men 

det anbefales, at aftræk udmunder 

over tag, som illustreret ved 

den grønne. HMN anbefalede dog 

udover, at installationerne blev lagt 

sammen til en med energimålere i 

hvert lejemål. 

den acceptable placering af aftræk 

fremover, samt en anbefalet 

placering af aftræk, som HMN 

finder bedst, hvis denne afviger 

fra den acceptable placering. 

Den anbefalede placering er 

ofte en dyrere løsning end den 

acceptable. Det er også derfor, at 

HMN i enkelte tilfælde stadig kan 

acceptere vandret aftræk i rækkehuse. 

Rapporten bliver afleveret sammen 

med en vurdering af, hvad 

HMN finder bedst for det enkelte 

område. Det kan f.eks. være at 

lægge flere nuværende installationer 

sammen til en enkelt, og 

så placere energimålere på installationen. 

Det reducerer ofte problematikken 

omkring aftræk gevaldigt. 

På den måde undgås misforståelser 

omkring aftræk, og foreningen 

har mulighed for at indhente 

flere tilbud på samme grundlag, 

uden at en installatør skal ændre 

aftræk efter udskiftning, fordi 

HMN kommer forbi til et syn. 

HMN er meget glade for 

at blive draget så tidligt ind i 

planlægningen, at det er muligt 

at påvirke de involverede i den 

rigtige retning. Det er samtidig 

HMN’s opfattelse, at både installatører 

og kunder er tilfredse med 

den rådgivning, som er ydet til de 

enkelte foreninger. 

Fremover kun lodret aftræk. Ingen 

anden placering anbefales.

Af Troels Nørgaard, 


Vandret aftræk? – svaret er NEJ 

Den ”nemme” løsning giver problemer i nærmiljøet ved række, kæde- og 

dobbelthuse. 

Vi har i HMN Naturgas den oplevelse, 

at mange vvs-installatører 

ser den nemme mulighed ved at 

benytte vandret aftræk. 

Det er særligt et problem i 

kæde-,dobbelt- og rækkehuse. 

Naturgaskunder oplever en væsentlig 

forringelse af nærmiljøet, 

når en konventionel gaskedel 

udskiftes til en moderne effektiv 

kondenserende gaskedel. 

Vandret aftræk kan medføre 

dårligt nærmiljø, fugt, lugt og 

dampgener. Aftræk der er uheldigt 

placeret kan medføre fugt, 

råd og svamp i bygningsdele. 

I kæde-,dobbelt- og rækkehuse 

anbefaler vi generelt, at der 

anvendes lodret balanceret aftræk 

eller splitaftræk. 

I denne type huse administrerer 

vi Gasreglementet, afsnit A, 

på følgende måde: 

• Ved nyinstallationer, godkender 

vi kun lodrette aftrækssystemer. 

• Ved kedeludskiftninger, hvor 

der tidligere var vandret 

aftræk, kan dette i særlige tilfælde 

genetableres. 

Genetablering af vandret 

aftræk kræver dog at du får en 

forhåndsgodkendelse af HMN 

Naturgas. 

Til gene for beboere og naboer 

Vandret aftræk på kondenserende 

kedler, kan være til stor gene for 

naboer og ikke mindst kunden 

selv. 

HMN Naturgas har, så længe 

det har været almindeligt at anvende 

kondenserende kedler, ikke 

givet tilladelse til vandret aftræk 

og vil fremover heller ikke gøre 

dette. 

Derfor skal aftræk føres over 

tag, f.eks. ved facadeaftræk. 

Næsten alle producenter har 

en facadeløsning til deres produkt. 

Hvis en større beboerforening 

I n s t a l l a t i o n 

Vandret aftræk på kondenserende kedler kan være til stor gene for naboer 

og ikke mindst kunden selv, som billedet også viser. 

skal renoveres, er HMN Naturgas 

klar med gode råd og teknisk rådgivning. 

Det er gratis at modtage 

rådgivning af HMN Naturgas. 

Vi vil meget gerne i dialog, før 

en evt. renovering påbegyndes. 

Dette gælder både med vvs-installatører 

og kunder. 

Vandret aftræk er 

placeret meget 

uheldigt og medfører 

fugtgener, 

råd og svamp i 

tagudhæng. 


27

B r a n c h e n y t 

Markant fald i DONG-resultat 

En negative effekt af den øgede afstand 

mellem olie- og gaspriser anføres som 

en væsentlig årsag til et markant fald 

i DONG Energy’s resultat for 1. halvår 

2012. Lavere elpriser, lavere produktion 

på kraftværkerne og omkostninger til 

reparation af Siri-platformen er ligeledes 

medvirkende til, at resultatet efter skat 

kun blev på 0,8 mia. kr., mod 2 mia. i 1. 

halvår 2011. Der er nedskrevete 2 mia. 

kr. på gasfyrede kraftværker i udlandet. 

Det modsvares af et tilsvarende nettobeløb 

fra salg af virksomheder. Den rentebærende 

nettogæld steg med 6,2 mia. kr. 

fra udgangen af 2011 til nu 29,9 mia. kr. 

Maersk Oil tjente mindre 

Maersk Oils overskud dykkede i andet 

kvartal af 2012 til 468 mio. dollars mod 

næsten 700 mio. dollars i samme periode 

året før. Omsætningen landede på 2,7 

mia. dollars mod 3,5 mia. dollars i 2. 

kvartal i 2011. 

Faldet skyldes især en lavere produktion 

i Qatar, hvor Maersks andel faldt 28 %. 

Også i Danmark får Maersk Oil mindre 

ud af sine felter. Her faldt andelen af 

olieproduktionen 9 pct. Andelen af gasproduktionen 

var 0,5 mia. Nm 3 . Det er 

16 %. lavere end i samme periode i 2011. 

Energitilsyn: E.ON tog for høj pris 

Energitilsynet lægger op til en ny og 

principiel afgørelse om E.ONs varmepriser. 

Energitilsynet vurderer, at E.ON ikke 

i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret 

selskabets omkostninger til administration 

og derfor har opkrævet for høje 

varmepriser. Samlet set kræver tilsynet 

en nedsættelse på 13,9 mio.kr. Det svarer 

til en nedsættelse af varmeprisen for 

kunderne med ca. 3 - 7 pct. - afhængig af 

forsyningsområde. 

Naturgas Fyn tjente mere end ventet 

Naturgas Fyn A/S opnåede i 1. halvår et 

koncernresultat på 51,2 mio. kr. efter 

skat. Selv om det er 9,4 mio. mindre end 

i 1. halvår 2011 er faldet mindre end 

ventet efter at Naturgas Fyn 1. januar 

nedsatte distributionstarifferne 15 % og 

1. april nedsatte forsyningspligtprisen 

med 50 øre pr. Nm 3 . Nettoomsætningen 

faldt med 131 mio. kr. til 832,1 mio. kr. 

Den rentebærende gæld er det seneste år 

nedbragt med 90 mio. kr. og udgør nu 

589 mio. kr. 


Adm. dir. for Københavns Energi, Lars Therkildsen (t.v.) og Poul Hjortkjær, 

fabrikschef hos Novozymes, åbner for bygas. (Foto: Københavns Energi) 

Bygas til Novozymes på Nørrebro 

Novozymes A/S dropper nu al 

olieforbruget på fabrikken på 

Nørrebro og vælger i stedet bygas 

fra Københavns Energi til produktionen 

af enzymer. 

Skiftet til bygas reducerer CO 2 - 

udledningen med godt 37 % og 

eliminerer samtidig partikelforurening 

og støj fra olietankbiler. 

Københavns Energi oplever 

for tiden stigende interesse fra 

virksomheder, der ønsker et mere 

klimavenligt alternativ. 

Novozymes A/S bruger en del 

energi til fremstilling af enzymer. 

Godt 4.000 tons olie er der hidtil 

brugt om året. Nu er olietankvognene 

erstattet af underjordiske 

rør med bygas, og fabrikkens 

Staten er nu partner i DUC 

Med virkning fra 9. juli er staten 

via Nordsøfonden indtrådt som 

ligeværdig partner i Dansk Undergrunds 

Consortium med en 

andel på 20 %. 

Dermed er Nordsøfonden 

Danmarks trediestørste olie- og 

gasselskab. 

Overtagelsen er sket som et 

led i den aftale, der i 2003 blev 

indgået om at forlænge A. P. Møller 

Gruppens eneretsbevilling fra 

1962 med yderligere 30 år. Den 

omfatter i dag 19 licenser i den 

danske del af Nordsøen, samt 

olieanlæg skiftet ud med et nyt 

bygasanlæg. 

”Det er en vigtig del af Novozymes’ 

overordnede miljøpolitik 

at reducere miljøpåvirkningerne 

fra vores produktion. Dét er en 

vigtig grund til, at vi har investeret 

35 mio. kroner i at drive vores 

produktion på bygas i stedet for 

olie. Bygas er billigere end olie og 

frem for alt, så har løsningen en 

positiv effekt på miljøet”, siger 

Poul Hjortkjær, fabrikschef på 

Novozymes’ fabrik i København. 

Novozymes’ fabrik på Nørrebro 

har ligget på stedet siden 

1920’erne og er en af de største 

industriproduktioner, der er tilbage 

i det indre København. 

den tilhørende infrastruktur. 

Her er der planlagt betydelige 

investeringer de kommende år, 

bl.a. i dybereliggende felter. 

Med Nordsøfondens indtræden 

reduceres ejerandelen for 

de tre øvrige selskaber bag DUC, 

A.P. Møller – Mærsk, Shell og 

Chevron. Shell er med 36,8 % 

stadig den største partner, mens 

Chevron har 12 %. A.P. Møller- 

Mærskgruppen ejer 31,2 %. 

Datterselskabet Maersk Oil 

er stadig operatør for alle DUCaktiviteter.

HMN afviser fjernvarmekritik 

Dansk Fjernvarme har kritiseret 

HMN Naturgas heftigt for at indbringe 

et projekt for fjernvarme i 

Tylstrup ved Aalborg for Energiklagenævnet. 

Det naturgasfyrede 

kraftvarmeværk i Tylstrup skal 

ifølge projektet erstattes af overskudsvarme 

og kulbaseret varme 

fra Nordjyllandsværket i Aalborg. 

”Denne sag er ganske enkel: 

kul fortrænger naturgas, og det 

må det ikke, som lovgivningen 

er i dag”, siger Susanne Juhl, 

administrerende direktør i HMN 

Naturgas i en pressemeddelelse. 

Dansk Fjernvarme mener, at 

HMN Naturgas blokerer for gode 

fjernvarmeprojekter. 

”Tværtimod! Vi har de seneste 

par år været høringspart i cirka 

80 sager, der vil give os en lavere 

gasafsætning. Vi har været enige 

i de 66 sager og kun i 14 tilfælde 

har vi klaget til Energiklagenævnet. 

Vi har fået medhold i de 

11, og de tre sidste sager er ikke 

afgjort endnu. Vi klager kun, når 

der er grund til det, fordi samfundsøkonomien 

ikke hænger 

sammen, eller lovens bogstav 

ikke er overholdt i projekterne”, 

siger Susanne Juhl. 

Heller ikke Dansk Fjernvarmes 

påstand om, at projektet i Tylstrup 

skulle være miljøvenligt og 

grønt, køber HMN Naturgas: 

”Når kul brændes af, sender 

det 40 % mere CO 2 ud i atmosfæren 

end naturgas. Derfor er 

det både urimeligt og forkert, 

når Dansk Fjernvarme påstår, at 

kulbaseret fjernvarmeforsyning i 

Tylstrup er mere miljøvenlig end 

naturgas”, siger Susanne Juhl. 

Viden om biomasseforgasning 

Biometan fra forgasning og metanisering 

af biomasse er i stærk 

fremgang på grund af den høje 

virkningsgrad og udviklingen af 

teknikken med indirekte forgasning. 

Derfor har Svenskt Gastekniskt 

Center udgivet Rapport 240 Gasification 

– Status and technology” 

med fakta om biomasseforgasning. 

Her får du styr på hvad indirekte 

forgasning er, hvorfor fremstilling 

af biometan har en høj virkningsgrad 

og hvorfor man anvender 

forskellige forgasningsteknikker, afhængig 

af det ønskede slutprodukt. 

Rapporten indeholder et helt afsnit 

med links til rapporter, websider, 

projekter og en gennemgang af 

læseværdig forgasningslitteratur. 

Rapporten kan hentes på SGCs 

hjemmeside, www.sgc.se. 

140.000 tons salt ud i Limfjorden 

Energinet.dk begyndte i slutningen 

af august at pumpe 140.000 

tons salt ud i Limfjorden ved 

Lovns Bredning. 

Det sker for at genetablere en 

af de syv kaverner, der i starten af 

det danske naturgasprojekt blev 

etableret i en salthorst i Ll. Torup 

nord for Viborg som et af de to 

danske naturgaslagre. 

Siden dengang er de syv kaverner 

skrumpet i størrelse. Derfor er 

foreløbig en af dem fyldt op med 

vand fra den forholdsvis ferske 

Hjarbæk Fjord syd for Virksunddæmningen. 

Efter at vandet nu har opløst 

dele af saltet i kavernen, fyldes 

kavernen nu op med gas igen 

samtidigt med, at vandet sendes 

retur til Virksund, hvor det ledes 

ud i det mere salte vand i Lovns 

Bredning nord for dæmningen. 

Forinden bliver saltvandet 

fortyndet med vand fra Hjarbæk 

Fjord, så det har samme saltkoncentration 

som vandet i Lovns 

Bredning. Udledningen sker 

langsomt over de næste tre måneder. 

Derefter holdes en pause, 

så der kan leveres gas i vinter. 

Projektet har mødt massive 

protester fra blandt andet fiskere, 

politikere og miljøfolk. Projektet 

er dog godkendt af Miljø- og 

Naturstyrelsen. 

B r a n c h e n y t 

Jean Schweitzer valgt til IGU-bestyrelse 

Den Internationale Gas 

Union har på sin generalforsamling 

4. juni 2012 valgt 

Jean Schweitzer fra DGC 

til bestyrelsen for perioden 

2012-2015. IGU’s generalforsamling 

blev afholdt i 

forbindelse med Verdensgaskonferencen 

i Kuala Lumpur, Malaysia. 

Seks pladser skulle nybesættes, og 12 lande 

kandiderede til de ledige pladser. Danmark 

kom med i bestyrelsen sammen med Algier, 

Canada, Kina, Norge og Qatar. IGU er midt 

i en meget spændede udvikling som globalt 

talerør for gasindustrien, hvilket styrker 

naturgassens position som en uundværlig 

og voksende del af det globale energimix. 

Ny udviklingsdirektør i Naturgas Fyn 

Naturgas Fyn har pr. 1. 

september 2012 udnævnt 

Hans Duus Jørgensen som 

ny udviklingsdirektør. Hermed 

understreger Naturgas 

Fyn sit ønske om at skabe 

et solidt afsæt for selskabets 

aktiviteter inden for de nye 

markedsområder biogas og gas til transportsektoren. 

Hans Duus Jørgensen vil få ansvar for 

selskabets forretningsudvikling og interessevaretagelse, 

og udnævnelsen er endnu en 

markering af Naturgas Fyns oprustning på 

områderne for biogas og gas til transport. 

Hans Duus Jørgensen har siden 2009 siddet 

som bestyrelsesformand for datterselskabet 

Naturgas Fyn Distribution. 

DONG Energys nye direktør på plads 

Med ansættelsen af en intern kandidat som 

hans efterfølger i TDC har DONG Energy’s 

nye administrerende direktør, den 44-årige 

Henrik Poulsen, kunnet tiltræde sin nye 

stilling mandag den 27. august - to måneder 

tidligere end forventet. 

Med skiftet fra TDC til DONG Energy går 

den nye direktør væsentligt ned i løn. 

Henrik Poulsen fortæller, at han ser frem til 

at møde sine nye kolleger og blive introduceret 

til forretningsområder, kunder, 

aktionærer og DONG Energy’s forskellige 

lokationer lige fra kraftværker, vindmøller, 

produktionsplatformen i Nordsøen til kontorerne 

rundt i Danmark og Nordeuropa 

Siden marts, hvor Anders Eldrup blev fyret, 

har Carsten Krogsgaard Thomsen været 

konstitueret direktør i DONG Energy. 


29

N y t f r a I G U 

Big, bigger, biggest! 

Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur, Malaysia, samlede 

rekorddeltagelse og var imponerende gennemført. 

Når du når til denne side i Gasteknik, 

kan du ikke undgå at have 

bemærket, at den 25. Verdensgaskongres 

og -udstilling fandt sted i 

Kuala Lumpur, Malaysia i begyndelsen 

af juni. 

Jeg vil derfor ikke gå ind i 

materien eller prøve at konkurrere 

med de mere seriøse artikler 

foran i bladet. 

Det blev selvfølgelig en kæmpe 

succes både fagligt og socialt og 

som jeg skrev sidst var der varmt 

(33 °C) og fugtigt, men den 

superkolde air condition var slet 

ikke til stede. 

I kongressens hellige haller og 

telte var klimaet meget behageligt, 

og fra de tre store kongreshoteller 

var der direkte adgang 

gennem afkølede gange. 

Som gammel organisator var 

jeg imponeret over, hvor gennemført 

det hele var, og hvor vel 

det hele blev gennemført. 

Lufthavnen, motorvejen og 

hele den store millionby var 

plastret til med plakater om den 

store begivenhed. 

Både åbnings- og afslutningsceremonierne 

var nogle fantastiske 

shows med fest og farver, 

hvor bl.a. den lille og beskedne 

malaysiske IGU præsident sprang 

ud som en anden Elvis Presley. 

Malurten må være gallamiddag 

og farewellparty. Begge fandt 

sted i et stort telt, rejst foran de 

berømte Twin towers. 

Det er muligt at det er min 

alder der trykker, men jeg var nu 

ikke ene om at synes at det mere 

lignede et stående ungdomsdisco, 

hvor man dårligt kunne 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

Her giver den afgående IGU-præsident, Datuk Rahim Hashim (t.v.) depechen 

videre til den nye franske IGU præsident Jerome Ferrier. 

mase sig frem til den sparsomme 

føde, da den endelig kom. 

Men, hvad! Det var jo også det 

første WGC med et særligt ungdomsprogram. 

Ellers var det hele stort og 

storslået, ja ifølge præsidenten 

det største WGC nogensinde med 

mere end 5200 betalende deltagere 

fra 90 lande, 70 konferencesessioner 

og 220 udstillere. 

Jeg har stor tillid til min ven, 

den nu afgående malaysiske præsident, 

men den slags tal kan nu 

udregnes på mange måder. 

Den næste mega event under 

IGU’s vinger bliver så LNG 17 i 

Houston, Texas i april næste år. 

De amerikanske værter havde 

under WGC travlt med at promovere 

begivenheden med receptioner 

og cowboyudstyr, og de 

lover at det bliver den allerstørste 

gasbegivenhed nogensinde. 

Det er jo USA! 

Næste WGC bliver nok mere 

beskedent, selvom det finder sted 

i Paris i juni 2015.

Bestyrelse 

Formand: 

Ole Albæk Pedersen 

HMN Gassalg A/S 

Tlf.: 3954 7000 

oap@naturgas.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Næstformand: 

Peter A. Hodal 

Energinet.dk 

Øvrige medlemmer: 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg 

Mogens Balslev A/S 

Astrid Birnbaum, 

Københavns Energi 

Flemming Jensen 

DONG Energy 

Bjarke Pålsson 

Naturgas Fyn 

Per Langkilde 

Gastech-Energi A/S 

Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

csh@dgc.dk 

Kasserer 

Mette Johansen, 


Tlf.: 2146 9759 

mjo@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas 

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Asger Myken, DONG Energy 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution 

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt 

Carsten Rudmose, HMN Naturgas 

Michael Westergaard, Gastech-Energi 

Gert Nielsen, Naturgas Fyn 

Gastekniske Dage 

Projektleder: 

Michael Larsen 


Tlf.: 2913 3746 

mla@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGF årsmøde 2012 

22.-23. november 2012 

Hotel Nyborg Strand 

Gastekniske Dage 2013 

13. - 14. maj 2013 

Hotel Comwell, Middelfart 

DGF på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Fødselsdage 

50 år 

23. september 2012 

Marianne Lorenzen 

Naturgas Fyn Administration 

Lumbyevej 16 st., 

5000 Odense C 

18. oktober 2012 

Kim Løvendal Jacobsen 


Peder Oxesvej 6, 2990 Nivå 


Helle Rosenløv Eltong Coretto 

Energinet.dk 

Baneløkken 20 st. th., 

2730 Herlev 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Åstien 3, 7800 Skive 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Rosendahls Mediaservice 

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Fødselsdage (fortsat) 


Flemming Silius Nielsen 

Silius Business Consulting 

Hagbardsvej 112, 3650 Ølstykke 


Per Langkilde 

Gastech-Energi A/S 

Engparken 2B, 8362 Hørning 

60 år 

19. september 2012 

Jørn Hougaard Sørensen 

Energinet.dk 

Ellestræde 10, 7100 Vejle 


Søren Dalsager 

DONG Energy S & D 

Hjortevænget 601, 

2980 Kokkedal 


Kirsten Hansen 

Københavns Energi A/S 

Viggo Barfoeds Allé 81, 

2750 Ballerup 

Alle runde fødselsdage for 

foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk: 

Rosendahls, Esbjerg 

Oplag: Distribueret 3.550 

Distribution: Post Danmark 

ISSN 0106-4355 

Nye medlemmer 

Christoffer Bach Knudsen 

Projektleder 

Dong Gas Distribution A/S 

Torvet 3B, 1, 5700 Svendborg 

Christian Theisen Schmidt 

Konsulent 

Dansk Energi 

Kystvejen 10A, 3050 Humlebæk 

Christian Garnæs 

Salgschef 


Kålmarken 9, 2860 Søborg 

David Hagensen 

Key account manager 


Møllevej 95, 3630 Jægerspris 

Lisbeth Petersen 


DONG Energy A/S 

Teknikerbyen 25, 2830 Virum 

Jens Peter Riber-Hansen 



Nørregade 61, 6840 Oksbøl 

Hans Henrik Dahl Andersen 

Projektchef 

Naturgas Fyn Holding A/S 

Gabelsvej 15, 6740 Bramming 

Morten Weeth 

Forretningsudvikler 

Naturgas Fyn Holding A/S 

Lodsvej 11, 7000 Fredericia 

Dennis Husted Sørensen 

Gastekniker 

Naturgas Fyn A/S 

Skovalleen 9, 5550 Langeskov 

Susanne Brøchner 



Teknikerbyen 25, 2830 Virum 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer uge 44 - 2012. 

Materiale til næste nr. sendes 

til redaktion@gasteknik. 

dk inden mandag den 17. 

oktober 2012. 


31

Unikke løsninger 

Landsdækkende 24 timers service 

året rundt 

72 timers automatisk overvågning 

Touch-paneler og ny teknologi styrer og overvåger i dag 

den moderne kedelcentral 

Forbrændingsteknologi 

For overholdelse af gældende 

emissionskrav og vejledninger 

anvendes multiflam ® teknologi 

for olie-, gas- og kombinations- 

brændere. I kombination med 

elektronisk styring opnås en 

permanent høj virkningsgrad 

med absolut nøjagtighed i 

hele reguleringsområdet. For 

energi-optimering reguleres forbrændingsluftblæsere 

via frekvensstyring 

i kombination med 

iltstyring. Således kompenseres 

for ændringer i lufttryk, luftfugtig- 

hed, lufttemperatur samt ændringer 

i brændstofsammensætning. 

Kedelcentralen styres via de mere overskuelige 

touch-skærme. 

Overskuelige touch-skærme 

Elektronisk styring af brændere i kombination med anvendelse 

af PLC-teknologi og touch-paneler har afløst betjeningskontakter 

og signallamper. I forbindelse med dampkedler er der udviklet 

individuelt tilpassede styringer for 72 timers drift, som kan logge 

alle ønskede driftsdata og automatisk registrerer test-intervaller 

for afprøvning af regulerings- og sikkerhedsudstyr. 

døGnService 

Oliekedler GASkedler SOlvArMe vArMepUMper 

Service på 

højeste niveau er 

vores forpligtelse 

Max Weishaupt A/S 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

info@weishaupt.dk 

www.weishaupt.dk 


Nr. 4 • sept. 2012 

Returadresse: Dr. Neer gaards 

Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 4, september 2012 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?