pl_oversigten_1974_web.pdf

Det største merudbytte er opnået, hvor udlægget
er sået for sig på tromlet jord straks efter kornet.
Som det ses af merudbyttet, vil det give en særdeles
god timeløn at så udlægsfrø for sig på
tromlet jord i stedet for at blande udlægsfrø og
korn til såning i 1 arbejdsgang.
Kloverbestanden er bedst, hvor udlægget er sået
for sig. enten på tromlet jord lige efter kornet
eller på ubehandlet jord, når kornet har I blad
eller senere, når det har 3-4 blade. Den sidste
såning ved 3-4 bladstadiel giver dog en udbytte·
nedgang i forhold til såning ved Ibladstadiet.
Rækkefolgen i udbytte de enkelte metoder
imellem holder sig ret uændret, enten græsmar·
ken får 300 kg N pr. ha eller ikke får kvælstof,
men ved 300 kg N pr. ba udjævnes forskellene
mellem de enkelte metoder noget. Navnlig for·
bedres stillingen for udlæg uden dæksæd efter
kornhost betydeligt.
I det folgende er forsøgene delt i sandjord og
lerjord.
Sdlider lor k/fHlugrtulldlæg.
hkS pr. ha
sandjord lerjord
Antal forlØi , 4
ON ,øntof riprotcin ,entof riproceln
Blandet ffi. korn
sået 19. april .. SSJ6 9,0 74,0 12,2
Sået for sig:
19. april ..... 1,8 0,4 21,9 4,8
6. maj +2,1 +0,2 12,0 3,2
21. maj + 15,6 +2,4 +4,6 +0,1
7. seplbr. +31,1 +5,0 +21,4 +2,8
300 N
Blandet m. korn
sået J9. april.. J 12,9 18,4 110,6 18,7
Sået for sig:
19. april ..... 2,2 0,4 10,4 2.9
6. maj 2,8 l,S 7,8 l,S
21. maj +3,7 0.3 +12,1 +1,5
7. septbr .... +35,5 +5,0 +14,1 +3,1
Der er især på lerjord opnåel betydelige merudbytter
ved at så udlægsfro"' for sig på tromlet
jord. lige efter at kornet er sået. eller på ubehandlet
jord. når kornet har I blad.
På sandjord nås i forhold til lerjord ikke nær
så stort et menidbytte ved at så udlægsfrø for
sig.
Hvor der godes med 300 kg N pr. ha ændres de
forskellige udlægsmetoders rækkefølge ikke, men
hele udbytteniveauet oges betragteligt. Del øges
mest p& sandjord, hvor det når op på lerjordens
udbyIleniveau.
Forsogene fortsætter.
8. Efterafgrødens forfrugtværdi
ved sligende mængder hælstof 1971-74,
J forsagene måles forfrugtværdien af nedplojet
og hostet efterafgrode i den folgende bygafgrode.
2139
Den måles i forbold til et ubevokset forsøgsled,
der bar fået en normal jordbehandling det foregående
efterår.
Forsøgsplanen er vist i beretning 1971.
Udbyttet af kerne er på et ret hojt niveau i
årets forsog. Det gælder især forsøgene på lerjord,
hvor efterafgrøder har en tendens til at
give negalive merudbyner. I forsøgene på sandjord
har efternfgrøden derimod gennemgående baft
en positiv effekt.
I den følgende oversigt ses gennemsnit af 19
forsog.
E/feralgrodens lorlruglvtudi \'ed stigende
"uFngdtr kvælstol (/45J.
Gns. 4 ilr
Forfruzt
K.r. r.
lejes.·
a.d eftcr
afgrøde
hk,
kcrnc
•.c.
1.1t
Ubevokset
O N nedpløjet
4S N nedpløjet
90 N nedpløjet
90 N høstet
.
....
., ..
.
2,0
2,3
2,5
3,2
2,7 15,8
38,0
1,1
2,9
4,9
2,9
38,0
l,I
2,9
4,9
18,7
• 0-10. IO _ helt Ile;c:
Forfrugtværdien af nedpløjet efterafgrøde sliger
fra 1,1 til 4,9 hkg kerne pr. ha for henholdsvis
O og 90 kg N pr. ha til efterafgrøden. En høstning
af efterafgroden det foregående efterår giver 2,0
bkg kerne mindre pr. ha., end n:ir en tilsvarende
godet eflerafgrode nedpløjes.
Til gengæld er høstet ca. 1600 foderenheder pr.
ha i efterafgrooen. Det vil på de fleste kvægbrug
være en fordel at give afkald på 2 hkg kerne for
at f:\ ca. 1600 foderenheder pr. ha i græs af en
hoj kvalitet på et tidspunkt, hvor der ofte er
græsmangel.
I det falgende er forsogene delt op efter jord·
type.
Ellerall1rf,dens lorlf/lgll'ærdi ved stigetIde
"urfJgder N.
Sandjord.
Gns. JO lorsf'K J971-74
Kar. for a.e.1 efler- hk. ..c.
ForfruS'
lejes.· .'.røde kerm: lall
Ubevokset . 1,7
31,4 31,4
O nedpløjet 2,0
2.2 2,2
45 N nedpløjet . 2,2
3,8 3,8
90 nedpløjet . 2,8
5,0 5,0
90 N høstet
2,4 15,4 3,1 18.5
Lerjord.
ens. 9 forsøg /971-74
Forfru,l
Ubevokset . 2,3 47,0 47,0
O N nedpløjet 2,5 +2,5 +2,5
45 N nedpløjet . 2,8 +0,6 +0,6
90 N nedplØje. . . 3,4
2,2 2,2
90 N høstet , . 3,2 19,4 0,6 20,0
• 0-10. IO _ hclll Ic:Je
Der mrtles den storste forfrugtværdi af efteraf·
grøden på sandjord. På lerjord betyder erterafgrødens
forfrugtværdi mindre. Her måles negative
merudbytter ved O og 45 kg pr. ha til eftera(·
groden.