diføt-nyt 77.vp - heerfordt.dk

diføtnyt 

Minatos Magnetmotor: 

Japansk opfinder 

vækker opsigt 

Kan farver og toner 

inspirere videnskaben? 

Tankevækkende essay 

Bevis for sammenhæng 

mellem mobiltelefoni 

og hørenervekræft 

Korncirkler - årets høst 

Spændende bøger: 

Lyd der helbreder 

Fjernsynets opfinder 

Elektronisk forurening 

Remote Viewing 

NR. 77.2 / NOVEMBER 2004 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. www.difoet.dk 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar 

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Børge Frøkjær-Jensen - froekjar@inet.uni2.dk 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.dk 

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C 

Jørgen Olsen 

Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk - tel 4774 8486 

Lejf T. Rasmussen - lejf.t.rasmussen@mail.tele.dk 

Frederiksvej 54, 3.th., 2000 Frederiksberg 

Poul Schriver - poulschriver@hotmail.com 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Mogens Larsen - Sup., kasserer - kassereren@difoet.dk 

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre 

Girokonto (1551) 939-4966 - DIFØT 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk.IBAN:DK03 3000 0009 3949 66 

Medlemskab 

Alle er velkomne som medlemmer af DIFØT. Bliv medlem 

ved at indsætte 1 års kontingent på giro 939-4966. Årskontingent: 

300,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 150,- kr. 

Forsiden 

Ingo Swan er ophavsmand 

til forsidemotivet. Originalen 

er et oliemaleri fra 

1981, »Universel Intelligens«. 

Swan har i mange 

år forsket i den særlige 

oversanselige evne, der 

kendes under betegnelsen 

Remote viewing. Læs mere 

om Remote viewing på 

side 30 og åbn et vindue til 

en ny verden på www. 

biomindsuperpowers.com 

22. årgang nr. 77.2, nov. 2004 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt nyt 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv. 

1817 Frederiksberg C 

tel/fax 3322 3728 

email redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføt nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Fra farver og toner 

til matematik og fysik 3 

Minatos magnetmotor 11 

Sådan virker den 18 

Korncirkler 2004 20 

Forum 22 

Mobilstråler under lup 23 

Pressemeddelelse 24 

Bognyt 26 

Robby Curdof 26 

Energiløsninger i 21. årh. 26 

Healing Sounds 27 

Fjernsynets opfinder 28 

Elektronisk forurening 30 

Remote viewing 30 

Foreningsnyt 32

Essay: 

Fra farver og toner 

til matematik og fysik 

– skitser til et nyt videnskabssyn 

Af Ernst Rasmussen 

Videnskaben i dag 

Overalt hvor mennesket træder i kontakt 

med naturen, enten gennem naturoplevelser 

eller som forbruger, så må 

denne kontakt defineres på grundlag af 

såvel kvantitative som kvalitative vurderinger. 

Videnskaben besidder dog ingen 

objektive kriterier for vurdering af 

kvalitative forhold – den betragter sig 

selv som værende værdifri. Det skal indrømmes 

at netop denne opfattelse har 

bragt den mange gode kort på hånden, 

men samtidig også et enkelt – lad os her 

kalde det sorteper – som hurtigt kan forvandle 

den altgennemtrængende videnskab 

og dens tro følgesvend, teknologien, 

til en lige så omfattende katastrofe. 

Når videnskabskritiske røster bliver 

lidt for gennemtrængende i debatten 

omkring etik og kvalitet, så spiller man, 

fra videnskabeligt hold, hurtigt denne 

sorteper videre til politikerne. Det er fra 

politisk hold man mener at sådanne 

spørgsmål bør håndteres. Ved hjælp af 

love, restriktioner og oprettelse af etiske 

råd mener man at finde den eneste mulighed 

for at råde bod på situationen. Vi 

taler imidlertid her om nogle forhold der 

er så grundlæggende og omfattende, at 

de ikke lader sig styre på denne måde – 

noget enhver kan overbevise sig om ud 

fra en simpel iagttagelse. 

Hele denne problematik ender til sy- 

vende og sidst i det enkelte menneskes 

(incl. videnskabsmandens) fornemmelse 

og tro; en fornemmelse og tro som i dag, 

for de flestes vedkommende, kun kan 

finde sit grundlag i et rent materialistisk 

og mekanistisk livssyn. En naturvidenskab 

der vil leve op til sin egen betegnelse 

(viden om naturen) kan ikke overhøre 

disse ting i og med at særlige »valg« baseret 

på kvalitative forhold spiller ind i 

naturens egne udviklingsforløb – noget 

som især synliggøres der hvor sådanne 

udviklingsforløb, ganske uforudsigeligt, 

drejes ind i helt nye baner. Niels Bohr bemærkede 

ganske vist meget rigtigt: 

»Naturvidenskab er ikke en viden om naturen, 

men en viden om hvad vi kan fortælle 

hinanden om naturen.« 

Dette kan dog her ikke gælde som nogen 

undskyldning – i stedet må vi blot tilføje: 

i så fald må vi hurtigst muligt blive langt 

bedre til at fortælle hinanden noget mere 

– ikke mindst om naturens kvalitative 

aspekter. 

De spørgsmål som fremtidens videnskab 

må kunne tage stilling til er især 

spørgsmål der angår de egenskaber 

(kvaliteter) der må være fremherskende 

hos »de bedst egnede« – set i relation til 

fremtidens vilkår. Forsøger videnskaben 

at undgå sådanne spørgsmål idet den 

her blot taler om »tilpasning« og »mutationer«, 

så må vi straks indvende at disse 

3

diføt nyt 77.2 

nærmest indholdstomme begreber ikke 

kan betragtes som nogen forklaring. Dels 

fordi det netop ikke er de bedst tilpassede 

der fører udviklingen ind i nye frugtbringende 

områder (de fører blot slægten 

videre), dels fordi man i spekulationerne 

over tilpasning altid, ifølge sagens 

natur, vil rette sin opmærksomhed mod 

noget allerede eksisterende – mod noget 

fortidigt i stedet for mod noget fremtidigt. 

Taler vi om »de bedst egnede« så ved 

vi, ud fra et blik tilbage i udviklingshistorien, 

at sådanne netop ikke skal findes 

hos de planter der afsætter flest frø 

eller de dyr der får flest afkom, men 

tværtimod hos et mindretal der besidder 

nogle særlige kvaliteter. Når vi her taler 

om »kvalitet« så tænker vi ikke på »god« 

eller »dårlig«, hvilket fortrinsvis er en 

subjektiv vurdering, men derimod på 

nogle særlige egenskaber der har deres 

rod i tingenes væsen. 

Som nævnt mangler videnskaben, 

indtil videre, enhver mulighed for at udtale 

sig objektivt om kvalitative forhold, 

og spørgsmålet bliver derfor: findes der 

nogen udsigt til at dette skulle ændre sig 

i fremtiden? En udtalelse fra den anerkendte 

atomfysiker Brian Josephson giver 

os faktisk et vist håb i denne retning 

når han siger: 

»Jeg tror, at en masse mennesker, som prøver 

at forene østens og vestens perspektiver 

har et meget godt kvalitativt billede af, hvordan 

tingene er. Men ingen har matematikken, 

der kan gøre dette billede kvantitativt. Og jeg 

tror, at det grundlæggende er et matematisk 

problem. En eller anden må finde den rigtige 

matematik der dækker situationen.« 

BJ peger faktisk her på det vi har kaldt »et 

4 

objektivt kriterium for vurdering af kvaliteter« 

idet han mener at »den rigtige 

matematik«, der formår at sammenknytte 

det kvantitative med det kvalitative, 

må kunne findes. Jeg har allerede i tidligere 

artikler givet udtryk for at en sådan 

matematik – under betegnelsen chronomatik 

– allerede er blevet formuleret. I det 

følgende vil jeg nærme mig dette tema 

fra en noget bredere synsvinkel end dette 

hidtil har været forsøgt. 

Baggrund for en ny matematik 

Når man introducerer de chronomatiske 

opdagelser, der oprindelig blev kaldt 

»Tonal matematik«, som en ny form for 

matematik, så vil det være naturligt at 

spørge: hvori består da det nye? Nuvel – 

matematik kan vel betragtes som en række 

formelle redskaber og logiske principper 

der bruges når man ønsker at udforske 

talverdenen og håndtere de problemer 

der kan opstå i denne forbindelse. 

Sådanne rent formelle redskaber og logiske 

principper anvendes også indenfor 

chronomatikken. Når det alligevel, i 

mangel af et bedre sammenligningsgrundlag, 

giver mening at omtale chronomatikken 

som »en ny form for matematik« 

så skyldes dette mere de nye resultater 

som opnås (fx kunne man her 

nævne en bedre forståelse af de komplekse 

tal) fordi de omtalte »formelle 

redskaber« opererer ud fra et grundlæggende 

anderledes syn på den naturlige 

talrække. Dette kræver naturligvis en 

nærmere forklaring. 

Nuvel – ifølge den alm. opfattelse har 

vi i den naturlige talrække kun at gøre 

med en samling abstrakte symboler 

uden direkte relation til noget fysisk. Vi 

kan således ikke, gennem nogen af vore 

fysiske sanser, registrere tallene på en

måde så disse giver sig udtryk i kvalitative 

oplevelser. Som en overset eller glemt 

baggrund for denne abstrakte (»døde«) 

talopfattelse findes der dog også en anden 

mulighed. Hvad der her hentydes til 

er den såkaldte overtonerække. Man 

kunne sige: naturens egen præsentation 

af den samme kontinuerte talrække, som 

her, i denne konkrete og »levende« form, 

kan sanses direkte og dermed skabe baggrund 

for forskelligartede kvalitative oplevelser. 

Anvender vi nu på denne baggrund 

de sædvanlige matematiske redskaber så 

vil de resultater vi her kommer frem til 

være af en ganske anden art end dem vi 

kender til fra »den rene matematik«. Årsagen 

til dette er nu at tallene, i det sidste 

tilfælde, eksisterer i en ubrydelig sammenhæng 

med de frekvenslove der er 

bestemmende for overtonerækkens kronologisk 

ordnede intervalfølger. Man 

kunne vel sammenligne situationen med 

dette, at der blev foretaget den selv samme 

operation på en sten eller et dyr. Det 

er set ud fra denne baggrund vi vil tale 

om »en ny matematik«. 

Om farveoplevelsen 

Der findes nu en meget tankevækkende 

parallel til den ovenfor beskrevne sammenligning 

mellem »gammel« og »ny« 

matematik. Det forholder sig nemlig således, 

at man også kan tale om »en ny lysog 

farvelære« set i forhold til den gamle. 

Der refereres her til Newtons abstrakte 

opfattelse (som repræsenterende det 

gamle) overfor Goethes fænomenologiske 

opfattelse (som repræsenterende det 

nye). I begge tilfælde var der som udgangspunkt 

tale om iagttagelsen og fortolkningen 

af et simpelt eksperiment 

hvor hvidt lys, sendt gennem et prisme, 


spalter sig i forskellige farver. Ifølge 

Newtons opfattelse demonstreres det 

her at hvidt lys indeholder samtlige farver, 

som blot defineres ved deres forskellige 

brydningsvinkel i prismet. Beviset 

for at det måtte forholde sig således ses i 

dette, at det var muligt igen at samle de 

forskellige farver til hvidt lys. Farverne 

præsenteres i et lineært opstillet spektrum 

som ikke giver anledning til nogen 

kvalitative betragtninger eller sammenligninger 

mellem de forskellige farver. 

Mørket var for Newton (og hans nutidige 

tilhængere) blot defineret som »mangel 

på lys«. 

Da Goethe, på et noget senere tidspunkt, 

begynder sine prismeeksperimenter 

opdager han noget helt afgørende 

som var blevet overset af Newton. Det 

viste sig at farverne nok kom fra lyset, 

men dog ikke ene og alene var skabt eller 

indeholdt i dette. Farverne opstod altid 

som et resultat af mødet mellem mørket 

og lyset – at indskyde et prisme ville i den 

forbindelse blot betyde at noget relativt 

mørkere end lyset gav anledning til denne 

farvedannelse. Det blev også opdaget 

at mødet mellem mørket og lyset kunne 

finde sted på to forskellige måder: enten 

således at »lyset må vige for mørket« (fx 

ved solnedgang hvor først den gule farve 

er dominerende) eller således at »mørket 

gennemtrænges af lyset« (ved solopgang 

hvor først den blå farve er dominerende). 

Man får her en naturlig fremstilling 

af de to grundfarver (gult og blåt) 

hvorfra alle andre farver, gennem såkaldt 

»intensiveringer« eller blandinger 

kan fremkaldes. 

For Goethe kunne mørket ikke defineres 

som »mangel på lys«. Mørket havde 

i sig selv et særligt væsen, karakteriseret 

som begrænsende eller sammentræk- 

5


kende. I farven blå, som er tættest på mørket, 

kan vi opleve dette. I modsætningen 

hertil kan lyset beskrives som spredende 

eller udvidende. Vi oplever det i farven 

gul, der er tættest på lyset. I virkeligheden 

står vi her overfor opdagelsen af et 

universelt princip der også genkendes i 

tonernes verden som dur og mol eller, 

som vi skal søge at påvise det, også i talkvaliteternes 

verden, hvor de negative 

tal ikke blot, som det er opfattelsen 

indenfor den almindelige talteori, kan 

betragtes som et »spejlbillede« af de positive 

eller som »mangel på positiv kvalitet«, 

men som tal der besidder deres eget 

særlige væsen. 

Farver og toner 

som dynamiske relationer 

Ifølge traditionel musikteori, der konsekvent 

forklarer intervalopbygninger 

»nedefra og op«, er det ganske vist rigtigt 

at (fx) c-mol treklangen c-es-g har sammentrækkende 

virkning skønt den, som 

C-dur treklangen (C-E-G), udstrækker 

sig i opadgående retning. Mere interessant 

og betydningsfuldt er det imidlertid 

at Goethe, ud fra sine intervalundersøgelser, 

kan henvise til den særligt kraftige 

polaritet der opstår mellem dur og 

mol når vi betragter intervalopbygningen 

symmetrisk i stedet for ensrettet. 

(»Der Moll-ton entspringt durch Fallen, Beschleunigung 

hinabwärtz, Erweiterung der 

Intervalle nach unten.«). Den symmetriske 

harmoniopbygning fastholdes her idet 

man med udgangspunkt i centraltonen 

C opbygger durtreklangen med stor terts 

(C-E) + lille terts (e-g) som opadgående 

og moltreklangen med stor terts (C-As) 

+ lille terts (as-f) som nedadgående. Det 

»lyse« og »udvidende« som er karakteristisk 

for dur (her C-dur) er her opsat 

6 

spejlvendt i forhold til det »mørke« og 

»sammentrækkende« som er karakteristisk 

for mol ( her f-mol). 

At lige store intervalskridt, blot foretaget 

i forskellig retning, giver anledning 

til så forskelligartede kvalitetsoplevelser 

er en naturlig og uomgængelig kendsgerning, 

der senere vil blive brugt som 

begrundelse for den i chronomatikken så 

grundlæggende model: det såkaldte 

»halvperiode modul«. Ved dette forstås 

blot en symmetrisk inddeling af det alm. 

aritmetiske modul, således at der vises 

positive tal i højre halvdel og negative tal 

i venstre halvdel. Men netop ved at indføre 

de negative tal i en sådan model, der 

har mere end tilfældig lighed med den 

fra musikteorien velkendte kvintcirkel, 

der også viser de lyse #-tonearter i dominantretning 

(til højre) og de mørke b tonearter 

i subdominantretning (til venstre), 

bringes man på sporet af den opfattelse, 

at der må eksistere en lige så stor 

kvalitativ forskel på de positive tal og de 

negative tal som der eksisterer mellem 

det lyse og det mørke – ja egentlig mellem 

dur og mol! 

Denne naturlige kvalitetsforskel findes 

naturligvis ikke indbygget i den rent 

abstrakte talrække hvor et negativt tal (fx 

–5) blot vises som »et punkt« der står som 

udtryk for en »position« eller en »mængde«, 

som, i den abstrakt konstruerede talrække, 

kan afmærkes på et bestemt sted 

til venstre for 0. Skulle man her forsøge at 

definere eller bevise et sådant tals negative 

kvalitet har man ingen anden mulighed 

end følgende: minus 5 er et tal, der, 

ved at blive adderet med sin numeriske 

værdi (her +5), kan »føres tilbage« til sit 

neutrale udgangspunkt 0 – altså en lige 

så intetsigende definition eller forsøg på 

bevisførelse som Newton gav i sin hen-

visning til at farverne kunne »føres tilbage« 

til hvidt lys. Det af Newton lineært 

opstillede farvespektrum finder her sin 

pendant i den omtalte talrække. Den af 

Goethe anvendte farvecirkel, som giver 

anledning til mange komplementære 

farvebetragtninger, der omtales som 

»harmoniske«, finder derimod sin pendant 

i chronomatikkens halvperiode 

modulo opstillinger. 

Den afgørende forskel som der her er 

gjort rede for mht. Newtons og Goethes 

forskning vil nok af de fleste blive tilskrevet 

det forhold at Goethe (først og fremmest 

kendt som digter) formodentlig var 

af et mere følsomt og sværmerisk gemyt 

end Newton. Denne opfattelse kan dog 

ikke bruges som forklaring. Goethe optræder, 

i det mindste i denne sag, som en 

mere konsekvent videnskabsmand end 

Newton og kommer som følge heraf tættere 

på løsningen af naturens gåder. 

Goethe opponerede egentlig ikke imod 

Newtons opstilling af lysfarvernes forskellige 

brydningsvinkler. Han havde 

også stor respekt for abstrakt matematisk 

tænkning og beundrede faktisk den 

svenske naturforsker Linnés hovedværk 

Systema naturæ hvor blomsterplanter 

inddeles i 23 forskellige klasser. Goethe 

så blot disse rent formelle og strukturskabende 

aktiviteter som dele af en større 

helhed. I musikken fandt han den ideelle 

balance mellem det organiske og det 

mekaniske i henholdsvis melodiens frie 

og levende udfoldelse overfor rytmen og 

taktinddelingens fastholden ved en særlig 

struktur. Goethe afviste ikke den traditionelle 

videnskabs kvantitative bestemmelser, 

men tilføjede blot det kvalitative 

som et helt nødvendigt supplement. 


Naturlige 

og tempererede tonesystemer 

Einstein indvendte engang overfor matematikken, 

at den ikke, der hvor den var 

eksakt, kunne fortælle os noget om naturen. 

Skal matematikken i fremtiden 

udvikles til at fortælle os noget eksakt om 

naturen, så kan den ikke funderes på den 

rent abstrakte talopfattelse, men må i stedet 

funderes på naturens egen kvantitative/kvalitative 

målestok (jf. ovenstående 

beskrivelse af overtonerækken), som 

gør det muligt at opfatte selve tallene 

som udtryk for kvaliteter. 

Grundlaget for de nye ideer finder vi 

nu helt præcist der hvor nogle af de første 

intervaller fra overtonerækken sammenstilles 

i de såkaldte tonesystemer eller 

tonaliteter. Op gennem alle historiske 

perioder kan man, indenfor alle folkeslag, 

finde sådanne tonesystemer. Vi kan 

altså ikke, til trods for at vi her taler om 

strukturdannelser der har subjektive oplevelser 

som baggrund, betragte sådanne 

tonesystemer som udtryk for noget 

vilkårligt eller udelukkende subjektivt. 

Vi må her nødvendigvis også tale om noget 

objektivt og universelt. Nogle principper 

der, uafhængig af tid, sted og kultur, 

trænger igennem og henviser det 

menneskelige øre til de første og mest 

dominerende overtoner, som dannes på 

grundlag af talforholdene: 1:2; 2:3; 3:4; 

4:5. Disse afgiver tilstrækkeligt materiale 

for opbygning af alle kendte tonesystemer. 

Forholdstallene her refererer da 

også til de mest harmoniske intervaller 

(oktaven, kvinten, kvarten og tertsen) og 

repræsenterer således de toner som øret 

gerne vil høre flest muligt af i et givet tonesystem. 

Disse intervaller kan da også 

lokaliseres med den største tilnærmelse 

7


indenfor de kendte og anvendte tonesystemer 

(3, 5, 7 og 12-tonesystemet) hvis vi 

ser på en ligedeling af disse tonalitetsstørrelser. 

For de større tonesystemers vedkommende 

opstår der imidlertid et tempereringsproblem 

idet omgrupperingen af 

en række rene kvinter aldrig vil gå op i 

oktaven. I komponisten J. S. Bachs levetid 

kulminerede denne problematik og 

gav sig udslag i den nødløsning som vi i 

dag stadig betjener os af under betegnelsen 

»ligesvævende temperatur« som, populært 

sagt, går ud på at samtlige toner 

indenfor oktaven »skæres til« (gøres en 

lille smule »falske«) så der opstår en jævn 

afstandsfordeling mellem alle toner. 

En sådan »demokratisering« af et universelt 

hierarkisk princip har naturligvis 

sin store pris. Ganske vist kunne den 

praktiserende musiker nu glæde sig over 

muligheden for at kunne harmonisere 

og modulere gnidningsløst indenfor alle 

12 tonearter – til gengæld mistede man 

alle rene intervaller undtagen oktaven. 

De naturlige intervaller der netop, til forskel 

fra de tempererede, kunne gøre et 

givet tonesystem dynamisk og foranledige 

at der på et tidspunkt måtte foretages 

en sprængning af systemet – et (kvante!) 

spring der måtte føre videre til næste 

større »relativt lukkede« system. Et system 

der, såvel kvantitativt som kvalitativt, 

viste sig forudsigeligt ifølge de chronomatiske 

analyser. 

Chronomatikken har således bragt 

disse naturlige intervalkræfter frem i lyset, 

men det skal dog ikke overses at netop 

den kvantitative matematik her viste 

sig som den nødvendige løftestang. Det 

var således gennem en sammenligning 

mellem frekvenstal for den rene kvint og 

frekvenstal for den tempererede (»neu- 

8 

trale«) kvint at det blev muligt at finde en 

»enhed« (benævnt 1. grad ) som nu ifølge 

særlige lovmæssigheder kunne tilføjes 

eller fratrækkes som »gradsafvigelser« til 

den tempererede skala. Man kunne på 

denne måde vise den naturlige dynamik 

indenfor et vilkårligt stort tonesystem. 

Det blev også muligt, via en logaritmisk 

procedure, at overføre disse naturlige og 

harmoniske spændinger til den abstrakte 

(døde) talrække og derved gengive tallene 

deres muligheder for at udtrykke 

kvaliteter. Hvad der er meget vigtigt at 

fastholde er imidlertid dette: tallene er 

ikke her, som vi ellers er så vant til indenfor 

alle mulige andre områder, »noget 

der sættes på« for blot at genkende og rubricere 

tingene. De chronomatiske analyser 

viser tværtimod at det er tallene selv 

der, i form af de enkleste multiplikationstabeller, 

danner grundlaget for tonesystemernes 

særlige harmoniske strukturer. 

Brian Josephson havde altså ret da 

han formodede at en fremtidig matematik 

måtte blive istand til at fastholde en 

forbindelse mellem kvantitet og kvalitet! 

Om forbindelsen 

mellem talteori og fysik 

Når vi i det foregående har forsøgt at 

skitsere et nyt videnskabssyn på grundlag 

af flere forskellige impulser der 

egentlig synes at høre hjemme i kunstens 

verden så kunne man måske få det indtryk 

at vi mener fremtidens videnskab 

kan hægtes sammen som et tilfældigt 

kludetæppe. Dette er nu ikke vores opfattelse. 

Det anerkendes her at videnskabens 

vigtigste disciplin (stadig) er fysikken 

som imidlertid i dag har flyttet sin 

helt centrale del over i atomfysikken. 

Indenfor dette område anerkender man 

matematikken som det helt centrale red-

skab der kan føre videre til nye opdagelser. 

Men vi kan gå endnu et skridt videre 

og gøre opmærksom på at matematikken 

selv må hente sine vigtigste nye impulser 

fra det rent talteoretiske område. 

Disse sammenhænge kan vi her eksemplificere 

ved at citere den afsluttende 

konklusion fra artiklen Der Primzahlen- 

Code des Universums hvor den tyske fysiker 

Hartmut Müller skriver følgende: 

»Die mathematische Beschreibung physikalischer 

Vorgänge ist ein traditioneller Bestandteil 

moderner Naturwissenschaft. Neu 

ist die hier vorgestellte Möglichkeit einer 

physikalischen Interpretation grundlegender 

mathematischer (zahlentheoretischer) Probleme.« 

Når vi her, i store træk, har skitseret hele 

den hierarkiske opbygning af videnskaben 

så har dette betydning fordi vi hermed 

får mulighed for at pege præcist på 

det sted hvor man må gå ind og forelægge 

de nye ideer såfremt man skal gøre sig 

håb om ændringer i det omfang der her 

lægges op til. For så vidt er dette blot anskuelsesundervisning 

mht. den grundlov 

der siger: »En kraft kan kun bevæges 

fra sit udspring.« Man kunne nu spørge: 

findes der tiltag som allerede peger i 

denne retning? Ja, det gør der faktisk. 

David Bohm, som af mange blev regnet 

for at være en af de fineste kendere af 

moderne kvantefysik, efterlyste i sit sidste 

og vigtigste værk (The undivided universe) 

en fundamental aritmetisk og geometrisk 

nytænkning idet han udtalte: 

»Den grundlæggende vanskelighed som 

vi her står overfor i forsøget på at gøre teoretisk 

fysik konsistent findes i selve notationen 

af det matematiske punkt som eksisterende i 


rumtiden uden udstrækning og varighed. 

Dette punkt har hidtil tjent os som en hensigtsmæssig 

abstraktion, men vi fornemmer 

nu at meget taler for at dette begreb har nået 

grænserne for sin anvendelse og troværdighed. 

Ideen om at tage udgangspunkt i noget 

som rummer en form for udvidelse har længe 

ligget i luften og udforskes allerede af mange.« 

Hvorledes vil man nu, set ud fra en chronomatisk 

synsvinkel, forholde sig til en 

sådan bemærkning? For det første vil 

man, med basis i det enormt omfattende 

og konsistente sprog for frekvenser som 

nu er udviklet, understrege chronomatikkens 

berettigelse indenfor atomforskningen 

med denne bemærkning: 

»I et lukket atomart system indeholdes frekvenser 

(svingningstal) som er forskellige. 

Forskellige frekvenser (svingningstal) i et 

lukket system vil altid stå i stabil intervallisk 

forhold til hinanden.« (F. Schandorf) 

Da en teori altid må afgøre hvad vi kan 

se, som Einstein udtrykte det, og da 

atomteoretiske spørgsmål formuleres i 

frekvensernes sprog, hvad kan da være 

mere oplagt end anvendelsen af den 

mest omfattende frekvensteori (chronomatik) 

som det særlige sprog der bør anvendes 

indenfor moderne atomforskning. 

For det andet vil man umiddelbart 

kunne forstå Bohms efterlysning af et 

nyt symbol (»noget som rummer en form for 

udvidelse«) der kunne erstatte den gamle 

matematiks helt abstrakte opfattelse af 

punktet. 

Chronomatikken rummer også en geometrisk 

del (benævnt chronometri) hvor 

man netop beskæftiger sig med grafiske 

fremstillinger af sådanne ideer. Her må 

9


vi dog begrænse os til det skrevne ord. 

Men lad os meget kort sige det således: 

Til afløsning af symbolet for det abstrakte 

punkt vil chronomatikken foreslå det konkrete 

tids-punkt. For at kunne forstå dette 

må man dog først forstå den chronomatiske 

definition på dimensioner, der lyder: 

»Uendelighed i en dimension bliver til enhed i 

den næst følgende.« 

Umiddelbart skulle dette ikke volde 

vanskelighed indtil man kommer til 3. 

rumdimension (kuben), der ført videre i 

en konsekvent tænkt 4. rumdimension 

(en uendelig mængde kuber) må eksistere 

på et givet tids-punkt – symboliseret 

ved »tonen« (af chronomatikken 

betragtes som nulte tids-dimension.) 

Lad det her blot tilføjes at intervallet, 

der konstituerer sig i tonesystemet (chronomatikkens 

egentlige arbejdsfelt) opfattes 

som 1. tids-dimension. En sådan 

»tone-linje« modsvarer 1. rumdimension 

(linjen) således som den – fx af Amalie 

Engelstoft-Smith – beskrives med ordene: 

»et punkt på vandring med sin form plus 

bevægelse«. Begreberne »tid« og »bevægelse« 

lader sig ikke, ifølge chronomatisk 

opfattelse, adskille. 

Dog kan man ikke, som det ofte sker i 

10 

populære fremstillinger, dele den opfattelse 

at »tiden går«. I stedet må vi sige: »tiden 

er«. Tid er det vi opfatter som bevægelse, 

derfor er chronomatik (læren om 

tid) egentlig en lære om »den rene bevægelse«. 

På denne måde kan tid og bevægelse, 

som begreber betragtet, ikke adskilles. 

Denne forklaring giver vel samtidig 

mulighed for at forstå nulte tids-dimension 

som »stilstand« (væren). Et sådan 

tids-punkt har ganske vist ingen udstrækning 

– men eksisterer dog overalt 

»på samme tid«! Muligvis vil disse tanker, 

når de bliver tilstrækkeligt bearbejdet, 

kunne forbinde sig med Bohms noget 

uklare forestilling om et nyt og mere 

konkret symbol for punktet – som noget 

der »rummer en form for udvidelse«? 

Forfatteren henviser i både denne og tidligere artikler 

til den i snævre kredse kendte videnskabsdisciplin 

chronomatikken. Vi vil i de kommende 

numre nærme os dette store forskningsområde. 

Hvis artiklen har givet læseren lyst til at vide 

mere om chronomatikken allerede nu, er man 

velkommen til at henvende sig til forfatteren 

Ernst Rasmussen, Østkystvejen 14,6440 Augustenborg, 

tel 7447 4416. 

Problemet med denne verden er 

at de dumme er skråsikre 

og de intelligente fulde af tvivl. 

Bertrand Russell (1872-1970) 

Det vi har brug for er 

at flere mennesker specialiserer sig i det umulige. 

Theodore Roethke (1908-1963)

Energimotor: 

Minatos 

magnetmotor 

En uortodoks opfinders banebrydende 

elektromotor bruger permanentmagneter 

som energikilde. Investorerne slikker 

sig om munden. 

Af John Dodd 

Da vi første gang blev ringet op af en begejstret 

kollega, der netop havde set den 

mest opsigtsvækkende opfindelse – en 

magnetmotor der næsten ingen strøm 

brugte – var vi så skeptiske, at vi takkede 

nej til et tilbud om at få den demonstreret. 

Vi tænkte, at hvis teknologien 

virkelig var så overbevisende, hvordan 

kunne det så være, at de ikke havde nogen 

kunder? 

Vi glemte alt om invitationen og firmaet 

i flere måneder, da vores ven ringede 

igen. 

»Hør så her«, sagde han. »Nu har de 

solgt 40.000 motorer til en stor supermarkedskæde. 

Vil I nu komme og se på 

den?« 

I Japan er der ingen, der vil betale 

penge for 40.000 ventilationsaggregater 

til butikskøling uden at være rimeligt sikker 

på, at de virker. 

Opfinderen 

Den østlige del af Shinjukus gader er 

oversået med affald fra de mange små 

virksomheder og værksteder, der stadig 

findes i området. Det lever ikke op til ens 

forventninger om et hovedkvarter for en 

højteknologisk virksomhed i verdensklasse. 

Ikke desto mindre er det her, vi 

bliver budt velkommen uden for Kohei 

Minatos værksted af Nobue Minato, opfinderens 

kone og meddirektør i familiefirmaet. 

Selve værkstedet er som en Hollywood-kulisse 

af en opfinders garage. 

Elektriske maskiner, ledninger, måleinstrumenter 

og batterier ses over det hele. 

Langs væggene, der er plastret til med 

diagrammer, står boremaskiner, hylder 

med reservespoler, Perspex-plader og 

andet udstyr. Og siddende i baggrunden 

med bøjet hoved og et eftertænksomt 

blik ser man den 58-årige teknomester i 

egen person. 

Minato er scenevant. Han har faktisk 

været entertainer det meste af sit liv, har 

været musiker og administreret sin datters 

sangerkarriere i USA. Han har en imponerende 

fremtræden med en buldrende 

stemme og en lang hestehalefrisure. 

Man kan sagtens forestille sig ham på 

scenen eller i en åben sportsvogn langs 

Californiens kyst, men ikke bøjet over en 

masse ledninger og spoler i en af Tokyos 

snævre sidegader. 

Vi er ankommet i selskab med en midaldrende 

bankdirektør og hans følge fra 

Osaka og investeringskonsulenten 

Yukio Funai. Bankdirektøren er med for 

at undersøge muligheden for investeringer, 

mens vi andre kun ønsker at se, om 

11


Minatos magnetmotorer virkelig fungerer. 

En prototype til et airconditioneringsanlæg 

til en bil, der er monteret 

på et arbejdsbord og ser ud til at kunne 

passe til en Toyota Corolla, fanger hurtigt 

vores interesse. 

Syn for sagen 

Nobue gennemgår alle maskinernes 

egenskaber og virkemåder for os, idet 

hun begynder med en kortfattet gennemgang 

af lovene for magnetisk tiltrækning 

og frastødning. Hun demonstrerer 

»Minato-hjulet« ved at starte en 

magnetbestykket rotor med en magnetisk 

stav. 

Vi undersøger omhyggeligt rotoren 

og ser, at den har over 16 magneter monteret 

på skrå. Det er åbenbart vigtigt for 

Minato-maskinens funktion, at placeringen 

og hældningen af magneterne er 

meget nøjagtig. Efter at hun har sat hjulet 

i bevægelse, bliver det ved med at 

snurre rundt og beviser hermed, at konstruktionen 

i det mindste ikke lider af 

magnetisk blokering. 

Hun fører os hen til det næste apparat, 

en svær maskine forbundet til et 

lille batteri. Tilsyneladende er maskinen 

12 

belastet med en 35 kg tung rotor, som 

snildt kunne anvendes i en vaskemaskine. 

Efter at hun har tændt for kontakten, 

begynder den store rotor ubesværet og 

lydløst at dreje rundt med en omdrejningshastighed 

på 1.500 o/min. Måleinstrumenter 

viser den indgående og udgående 

effekt. Pludselig ser man, at en 

energikilde på ca. 16 watt driver et apparat, 

der som minimum burde trække 

200-300 watt. 

Nobue forklarer os, at dette og de andre 

apparater kun bruger elektrisk energi 

til de to elektromagnetiske statorer på 

hver side af den ene rotor. Den bruges til 

at bringe rotoren forbi de døde punkter 

og videre til det næste sæt magneter. Tilsyneladende 

er magneternes vinkling og 

afstanden mellem dem udført på en sådan 

måde, at når først rotoren er i bevægelse, 

sørger frastødningen mellem statorernes 

og rotorernes poler for at holde 

rotoren i bevægelse, ganske jævnt og i 

retning mod uret. Det er noget, der gør 

indtryk. 

Nu bliver vi ført hen til en enhed, der 

har motoren forbundet til en generator. 

Det vi nu ser er bemærkelsesværdigt. 

Måleinstrumenterne viser en tilført

energi til stator-elektromagneterne på 

ca. 1,8 volt, 150 mA og fra generatoren på 

9,144 volt og 192 mA. 1,8 0,15 2 = 540 

mW ind og 9,144 0,192 = 1,755 W ud. 

Men ifølge fysikkens love kan man 

ikke få mere ud af et apparat, end det 

man putter ind i det. Vi nævner det over 

for Kohei Minato, mens vi kikker under 

bordet for at overbevise os om, at der 

ikke skjuler sig nogen ledninger. 

Minato forsikrer os om, at han ikke 

har overtrådt nogen af fysikkens love. 

Den kraft, der ligger bag den uforklarlige 

overskudsenergi, genereres af den magnetiske 

styrke i de permanentmagneter, 

der er indbygget i rotoren. »Jeg udnytter 

simpelthen en af naturens fundamentale 

fire kræfter«, siger han. 

Selv om vi lærte i skolen, at magneter 

altid er bipolære, og at en magnetisk induceret 

bevægelse altid vil afsluttes i en 

fastlåst ligevægtstilstand, forklarer Minato, 

at han har finjusteret magneternes 

position og timingen af pulserne til statorerne 

på en sådan måde, at frastødningen 

mellem rotoren og statoren (den faste 

ydre magnetiske ring) er ganske kortvarig. 

Det skaber mere bevægelse snarere 

end en blokering. 


Rigtige produkter 

Nobue Minato fører os hen til de to apparater, 

der måske kan overbevise en 

mulig investor om, at der er realiterer 

bag. Først viser hun os prototypen til den 

køleventilator, der er i produktion til en 

supermarkedskædes 14.000 ventilationsafkast 

(3 ventilatorer pr. afkast). Apparatet 

ligner til forveksling en Mitsubishi-fremstillet 

ventilator, der står ved siden 

af, og som er en meget benyttet enhed. 

Målinger viser, at luftstrømmen fra 

begge enheder er omtrent den samme. 

Den anden enhed er den bil-aircondition-prototype, 

som fangede vores 

øjne, da vi kom. Det er en prototype til 

Nippon Denso, Japans største producent 

af aircondition-anlæg til biler. Apparatet 

er forbavsende kompakt og har samme 

udseende og størrelse som en konventionel 

enhed. Minato beviser her sine evner 

for produktudvikling. 

Bankdirektøren og hans investeringer 

Minato har god grund til at klage over Japans 

sociale og kulturelle snæversyn. I 

årevis opfattede folk ham som en original, 

der ernærede sig ved at spille klaver, 

13


og bankfolk og investorer undgik ham, 

fordi han havde for vane at sige, at han 

ene mand havde udviklet en epokegørende 

teknologi – uden at have nogen 

uddannelse. 

Men nu rejser Osaka-bankdirektøren 

sig op efter demonstrationen og siger, at 

før han går, vil han bidrage med ¥ 100 

mio. til konsortiet. 

Minato ser på os og smiler. Vi bragte 

ham held, og det var hans tredje investor 

på tredje uge, der viste sin interesse. 

Teknologien på bordet 

Da »gæsterne« er gået, spørger vi Minato 

om hans planer med hensyn til at markedsføre 

sin teknologi. Hans plan er enkel 

og klar, siger han. Han ønsker at beholde 

kontrollen, og han ønsker at markedsføre 

teknologien i Japan først – dér 

føler han, at han har styr på tingene. 

Hvorfor stiler han ikke direkte mod USA 

eller Kina? Hans oplevelser i begge lande 

har været mindre end succesrige, hævder 

han. »De første trin er kritiske, når 

det handler om at skabe gode produkter 

og afpudse teknologien. Jeg ønsker ikke 

at beskæftige mig med retssager og 

industrispionage, mens jeg arbejder 

med min opfindelse.« 

Alligevel er eksport og licenser på Minatos 

dagsorden, og Minato er i forhandling 

med flere forskellige potentielle 

partnere i andre lande. 

Mens andre opfindere kan føle sig fristet 

til at overdrage udviklingen af sin 

opfindelse til et større firma, så er drivkraften 

bag Minato for en stor del motiveret 

af hans vision om social retfærdighed 

og ansvarlighed. De 40.000 motorer 

til supermarkedskæden bliver fremstillet 

af en gruppe mindre producenter i 

Ohta-ku og Bunkyo-ku i den nordlige 

14 

del af det indre Tokyo, der er ved at gå erhvervsmæssigt 

i stå. Minato er optaget af 

visionen om at revitalisere de små værksteder, 

der indtil 1980’erne var basis for 

Japans produktionsmæssige og økonomiske 

mirakel. Deres kunnen vil sikre, at 

kvaliteten af motorerne vil være lige så 

god som den et større firma ville kunne 

præstere. 

Internationale forberedelser 

På trods af hans planer om at holde teknologien 

indenlands er Minato godt forberedt 

til de internationale markeder. 

Han har erfaringer fra både 6 års ophold 

og forretningsvirksomhed i Los Angeles 

i begyndelsen af 1990’erne – og han har 

patentbeskyttet sin opfindelse i over 48 

lande. Man kan næppe beskylde ham for 

at være provinsiel. 

Sine amerikanske erfaringer fik han 

ved at ernære sig som pianist i 15 år. Han 

begyndte at eksperimentere med sin opfindelse 

i midten af 1970’erne. Ideen til 

udformningen af sin magnetmotor fik 

han som et glimt af inspiration, mens 

han spillede på sit klaver. 

I 1990 besluttede Minato sig til at 

droppe det hele for at hjælpe sin datter 

Hiroko, som i en alder af 20 besluttede sig 

for at starte en karriere som rhythm and 

blues sanger i USA. Minato er et rigtigt familiemenneske: 

Hvis Hiroko ønskede at 

opnå berømmelse og finde lykken i USA, 

så måtte farmand hellere være i nærheden 

for at støtte hende i karrieren. Han 

havde held til at hjælpe Hiroko med at 

opnå en topplacering på en britisk hitliste 

i 1995. 

I 1996 vendte Minato tilbage til Japan 

og sit magnetmotorprojekt. Det følgende 

år viste han sin prototype til nationale 

el-selskaber, regeringsrepræsentanter og

andre ved en 5 dage lang konference i 

Mexico City. Interessen var massiv, og 

Minato indså, at hans opfindelse måske 

ville kunne opfylde et globalt behov for 

energibesparende apparater. 

Senere demonstrationer i Korea og 

Singapore bestyrkede ham i hans stræben 

efter at færdigudvikle opfindelsen, 

og det lykkedes for ham at skaffe adskillige 

risikovillige investorer. 

I de sidste år af 1990’erne fortsatte Minato 

med at afpudse sine prototyper. 

Han holdt sig også i løbende kontakt 

med sine advokater, der anmeldte patenter 

i de førende lande i verden. På baggrund 

af sine amerikanske erfaringer 

vidste han, at det var nødvendigt med en 

juridisk beskyttelse, selv om det ville forsinke 

frigivelsen af teknologien med et 

par år. 

Ironisk nok skete der det, at da han 

havde fået patent i 47 lande, afviste det 

japanske patentkontor ham med den begrundelse, 

at »[opfindelsen] umuligt 

kunne fungere«, og at hans påstande var 

falske. 


Kohei Minato i sit værksted 

i en af Tokyos sidegader. 

Men få måneder senere blev de tvunget 

til at tilbagekalde deres afgørelse, efter 

at det amerikanske patentkontor havde 

godkendt hans opfindelse og givet 

ham det første af to patenter. Minato bemærkede 

i den anledning: »Hvor typisk 

for Japans indskrænkede bureaukrater 

at de havde brug for amerikansk lederskab 

for at acceptere, at min opfindelse 

var ægte.« 

I 2001 havde Minato og hans medarbejdere 

færdigudviklet deres motorer og 

fået tilstrækkeligt med investorer til at 

engagere sig i et større internationalt 

samarbejde, i første omgang med et saudiarabisk 

firma efterfulgt af firmaer i 

USA og andre lande. 

Men skæbnen slog hårdt til mod investorerne 

og Minatos forretning, da 

World Trade Center blev angrebet i New 

York. Saudierne trak sig tilbage, og Minatos 

planer blev slået tilbage til start. 

Nu er Minato igen klar til at rykke 

frem. Med første ordre i hus og flere succesrige 

prototyper på vej har han bestemt 

sig for, at investorer ikke behøver 

15


16

at være de primære partnere. Han modtager 

gerne henvendelser fra fonde, der 

kan tilbyde strategiske fordele og finansiel 

troværdighed. Hans firma, Japan 

Magnetic Fan, vil komme med en serie investeringstilbud 

i første og andet kvartal 

af 2004. 

Konsekvenserne 

Minatos motorer bruger kun 20% eller 

mindre end den energi, konventionelle 

motorer med samme drejningsmoment 

og hestekraft skal bruge. De bliver kun 

håndvarme under kørslen og frembringer 

næsten ingen akustisk eller elektrisk 

støj. De er betydeligt sikrere og billigere i 

drift (med hensyn til energiforbrug), og 

de er mere miljøvenlige. 

Konsekvenserne er enorme. Alene i 

USA anvendes næsten 55% af nationens 

elektricitet til forsyning af elmotorer. 

Endnu anskaffer de fleste fabrikanter de 

billigste motorer, men nu bliver de hele 

tiden af organisationer som NEMA (National 

Electrical Manufacturers Association) 

mindet om, at omkostningerne ved at 

drive en motor med en typisk levetid på 

20 år betyder en anskaffelsespris på kun 

3% af de totale omkostninger, de resterende 

97% går til el. Det er ikke ualmindeligt, 

at en motor til $ 2.000 bruger 

for $ 80.000 elektricitet (til en pris à 0,06 

cent pr. kWh). 

Siden 1992, da lovgivningen om effektiv 

udnyttelse af energien blev bragt 

på plads på forbundsniveau, har energioptimering 

af motorer været højt prioriteret 

– og motorer der medfører en besparelse 

på omkring 20% på energiregningen 

anses for at være særdeles effektive. 

Minato er nu ved at introducere en 

motor, der fører til en besparelse på 80%, 

hvilket bringer den i særklasse: driftsud- 


gifterne på $ 80.000 vil falde til kun 

$ 16.000. Det er en afgørende besparelse, 

når den bliver ganget op med de millioner 

af motorer, der er i drift i USA og Japan, 

ja i hele verden. 

Apparaterne 

Minatos motor og dens evne til at køre 

ved et lavere energiforbrug, uden varme- 

eller støjudvikling, gør den velegnet 

til brug i hjemmet, til PC’er, mobiltelefoner 

(en miniaturegenerator er under udvikling) 

og andre forbrugsgoder. 

Det vil være billigere at fremstille en 

magnetmotor end en standardmotor, 

idet rotorog statorsamlingerne kan 

monteres i plastindkapslinger, fordi systemerne 

udvikler meget lidt varme. 

Endvidere vil motorens energieffektivitet 

gøre den velegnet til anvendelser, 

hvor en motor kun har adgang til en begrænset 

energimængde. Mens udviklingen 

endnu er målrettet mod at erstatte 

eksisterende apparater, har motoren tilstrækkeligt 

drejningsmoment til at drive 

et køretøj, siger Minato. 

Ved brug af magnetisk fremdrift er 

det muligt at tilkoble en generator til motoren 

og producere mere elektrisk effekt 

end den mængde, der blev ført frem til 

motoren. Minato siger, at den gennemsnitlige 

effektivitet af hans motorer er på 

ca. 330%. 

Ved overhovedet at nævne muligheden 

for apparater med en virkningsgrad 

på over 100% udsætter man sig for den 

totale afvisning af det videnskabelige 

samfund. Men hvis man kan acceptere 

ideen om, at Minatos apparat er i stand til 

at skabe bevægelse og moment via dets 

unikke, vedvarende fremdriftssystem 

med permanentmagneter, så virker det 

plausibelt, at han er i stand til at få mere 

17


ud af systemet, end han putter ind i det i 

form af elektrisk effekt. Hvis apparatet 

virkelig kan producere et energioverskud 

i en længere periode, så vil samtlige 

husstande i landet ønske sig et. 

»Jeg ønsker ikke at blive rig på dette«, 

siger Minato. »Jeg har gjort det godt i min 

karriere som musiker. Jeg ønsker blot at 

yde mit bidrag til samfundet – og hjælpe 

de små producenter her i Japan og andre 

steder. Jeg ønsker en anden dagsorden 

end den, der er vedtaget af de store 

multinationale selskaber. Der er en plads 

for mindre firmaer. Men som olieindustrien 

har lært os, er energi et område, 

hvor en opfindelse som denne med 

potentiale til et gennembrud ikke kan 

betros de store selskaber.« 

Minato var på et tidspunkt tæt på at 

Sådan virker den 

Minatos magnetmotor er helt anderledes 

end de fire grundlæggende forskellige 

motorer, der fremstilles i dag. Selv de 

mest moderne konstruktioner, hvad enten 

de er til veksel- eller jævnstrøm, servo- 

eller step-motorer, anvender fundamentalt 

set det samme princip i form af 

elektromagnetisk tiltrækningskraft, som 

blev opdaget for næsten 200 år siden. Deres 

konstruktion lider alle af betydelige 

effektivitetstab forårsaget af spolerne, 

kernen og de heraf følgende magnetiske 

tab (hvirvelstrømme). Disse tab viser sig 

typisk som varmeudvikling i systemet. 

Minatos magnetmotor anvender 

magnetisk frastødning som den egentlige 

energikilde og har kun et beskedent 

energitab. Den frembringer næsten ingen 

varme og har en markant større ef- 

18 

indgå en aftale med Enron. Men i dag er 

han fast besluttet på at støtte de små og 

uafhængige – og til at indtage verden 

sammen med dem og sin egen fantastiske 

maskine. »Vores plan er at støtte de 

mindre firmaer og akkumulere deres talent, 

så vi en dag kan anvende teknologien 

på en lang række områder.« 

Artiklen er en oversættelse af The Techno Maestro’s 

Amazing Machine, der blev bragt i det japanske 

tidsskrift J@pan Inc Magazine, marts 

2004. Tidsskriftet udkommer også i en elektronisk 

udgave, som kan findes på adressen 

www.japaninc.net. På adressen japan.com/ 

technology/index.php kan man downloade 4 videoklip 

af forskellige prototyper i drift. 

fektivitet (op til 330%) end konventionelle 

motorer. 

De fleste af Minatos forsøgskonstruktioner 

består af en trelags, umagnetisk 

rotor forsynet med kraftige Sunitomo Neomax 

(neodym-jern-bor) magneter placeret 

(for a duration of 5 degrees) for hver 

175 omkring rotorens omkreds*. Magneterne, 

der med 5.000 gauss er særdeles 

kraftige, virker med en frastødende effekt 

på to diametralt og fast placerede, 

elektromagnetiske statorer. 

Rotoren bevæger sig på grund af statorens 

elektromagneter, der støder rotorens 

magneter fra sig i den retning, 

som rotorens magneter anviser. Statorens 

elektromagneter modtager impulser 

med bestemte intervaller og 

varighed (ca. 10 ms ved opstart, derefter

med faldende varighed til 2 ms til rotoren 

når sin marchfart), for at man kan 

sikre sig, at de kun modtager energi, når 

der befinder sig en rotormagnet ud for. 

Minato overvandt flere forhindringer, 

der før har standset andre opfindere fra 

at realisere magnetmotorer (selv om der 

har været gjort en masse forsøg). Den 

første er, at rotormagneterne anvender 

frastødning og ikke tiltrækning for at reducere 

den nødvendige energimængde. 

For det andet er placeringen og vinklen 


på rotorens magneter kritisk for at levere 

den rette »glidende« bevægelse af rotorog 

statorfelterne i deres indbyrdes skubberi 

under dannelsen af den frastødende 

(og dermed bevægende) kraft. Magneterne 

må også være kraftige – noget der 

først er blevet muligt efter at neodymmagneterne 

dukkede op i 1980’erne. 

En magnets nord-syd-struktur kan 

opretholdes ved at fremstille rotoren af 

tre lag: et toplag hvor Neomax-magneternes 

nordpol peger udad, et umagnetisk 

lag og et sydpolslag, der peger 

udad. Disse lag er rettet ind efter 

de modsatstillede nordsyd-poler 

på de to elektromagneter. 

Impulstimingen på 

elektromagneterne er nøglen 

til at skabe et »blødt punkt« for 

frastødningen mellem rotor og 

stator. Den rette timing bringes 

til veje ved hjælp af sensorer, 

der opsamler timingspunkter 

lige før rotormagneterne dukker 

op. 

Rotoren startes og stoppes 

ved at tilføre eller fjerne energi 

til de to statormagneter. Efter 

en periode med aftagende 

hastighed retter rotorens magneter 

ind efter statorelektromagneternes 

jernkerner. 

John Dodd 

* Oversætteren har ikke kunnet gennemskue 

betydningen af disse talangivelser. 

Måske skal 175 læses som 

17,5. Indholdet i parantesen er ikke 

oversat. 

Tegninger fra patentskriftet. Numrene 

er forklaret i selve patentet, som 

man kan få adgang til via hjemmesiden 

http://patft.uspto.gov 

19


20

Korncirkler 2004 

Høsten af korncirkler var i år ikke blandt de 

største. Alligevel bød året på enkelte fremragende 

eksemplarer. Vi citerer en af Englands 

førende korncirkelforskere, Andy Thomas: 

Efter en alt for tidlig afslutning på sidste 

års korncirkelsæson i begyndelsen af august 

begyndte dette års sæson noget tøvende 

– i hvert i England, der er mysteriets 

kerneland. Omkring midten af juli 

var der dannet langt færre korncirkler 

end forventet på denne årstid. Der var 

en generel følelse blandt korncirkelforskerne 

af, at fænomenet – uanset den 

endnu ukendte kilde eller hensigt – var 

på nedsat arbejdstid. Også statistikkerne 

fra andre lande syntes noget nedslående 

sammenlignet med de foregående år. 

Men i England skete der pludselig noget 

i midten af juni, da der viste sig adskillige 

interessante og komplekse figurer, 

der ikke stod tilbage for mange af 

dem vi har set i de foregående år. Ved udgangen 

af august var der registreret ca. 

60 forekomster. … 

Med året 2012 i tankerne var den 

korncirkel, der fik den største opmærksomhed 

i 2004 uden tvivl den såkaldte 

maya-figur [se foto], der dannedes i løbet 

af to nætter ved Silbury Hill, Wiltshire, 

den 2.-3. august. (Der var flere figurer i år, 

der »voksede«, hvilket gjorde nogle iagttagere 

mistænksomme). Det var en 

kæmpefigur udformet som et hjul med 

maya-tegn, bl.a. »den dobbelte kvadratspiral 

– maya-symbolet for jaguarens 

snude, der markerer indgangen til 

underverdenen«, som beskrevet af Geoff 

Stray. Den nu udbredte tro på, at maya- 


kalenderen indikerer et undergangstidspunkt 

i år 2012, gav de britiske aviser noget 

at sætte tænderne i. … 

I år var der et enormt opsving i proportionsløs 

avisskriveri om menneskeskabte 

korncirkler. Adskillige større dagblade 

bragte artikelserier om »plankerne« 

(som korncirkelforskerne i stigende 

grad er begyndt at kalde dem), der pralede 

med deres talenter for at lave korncirkler. 

Som altid var det, artiklerne havde 

tilfælles, en total mangel på substans. 

De var næsten alle fyldt med rygmarvsbeskyldninger 

og intet andet. 

Uheldigvis betød den meget negative 

omtale – der blev forstærket af landbrugsorganisationerne, 

som i sommer 

iværksatte en kampagne for at afskrække 

folk fra at besøge korncirklerne – at 

mange korncirkelentusiaster mistede 

gejsten, og der opstod frygt og mistænksomhed 

nede i Wiltshires kornmarker, 

især da spor efter menneskelig aktivitet i 

nogle af korncirklerne var tydeligere i år. 

Nogle var inde på den tanke, at det ægte 

fænomen havde trukket sig noget tilbage 

for at tillade, at imitatorernes begrænsede 

formåen kunne blive udstillet. Som 

vi tidligere har været inde på, så er fænomenet 

efter alt at dømme interaktivt. 

Ser man på realiteterne, så er sandheden 

den, at vi fik endnu en sæson med 

enestående former og al den magi, skønhed, 

forvirring, besvær og strid, man kan 

forvente af noget så konstant udfordrende 

og stædigt tilbagevendende – uanset 

hvor det kommer fra. AT 

Citaterne er hentet fra NEXUS okt./nov. 2004. 

Fotografiet er taget af Lucy Pringle, på hvis 

hjemmeside http://home.clara.net/lucypringle 

man kan hente et væld af oplysninger og købe 

billeder, bøger og andre varer med relation til 

korncirkelfænomenet. 

21


I sidste nummer af NET-Journal (7/8-04) 

læste jeg på side 33 en notits over forlagets 

tidligere forsøg på at få nogle i 50 år 

gemte smalfilm (1940-190) offentliggjort. 

Denne henvendelse til det britiske videnskabelige 

selskab, der opbevarer den 

svenske læges dr. Jarls dokumenter fra 

Tibet, blev selvfølgelig uden resultat! 

Vi har den svenske forfatter og 

SAAB-ingeniør Henry Kjellsons bog 

»Forsvunden Teknik« i biblioteket, der 

bl.a. beskriver hans ven, lægen dr. Jarls 

oplevelser, hvor tibetanske munke ophæver 

tyngdekraften! 

Sammen med en bekendt i Vejle, amatørforsker 

og med svensk familie, forsøgte 

jeg også engang at grave i denne 

historie. Jørgen Hansen fandt frem til dr. 

Jarls familie, men ingen kendte tilsyneladende 

til hans oplevelser eller til dem, 

der gemte filmene. 

Jeg kunne komme med lignende personlige 

erfaringer, som f.eks. da jeg kontaktede 

familierne til de danske og norske 

videnskabsmænd, der i sin tid undersøgte 

Hans Colers generatorer (dr. Niepers 

bog og diføt nyt 59, s. 12-16), der til 

sidst opbevaredes i den norske ambassade 

i Berlin. Ingen havde hverken hørt eller 

set noget! 

DIFØT’s medlemmer har sikkert læst 

om Teslas berømte automobil, der ifølge 

en kroatisk fætter blev drevet af en elmotor 

uden batterier. Mange anser denne 

beretning for et rygte, men for nyligt 

kontaktede jeg et kun 2 år gammelt selskab 

i Hamburg i anden anledning, og 

22 

Forum 

Hvorfor finder vi os i det? 

fordi jeg havde set deres adresse i NET- 

Journal, hvor den nye bestyrelse af DVR 

under »regionale grupper« havde oplistet 

samme blandt andre. 

Stor var min forundring, da de i deres 

svarbrev fortalte om deres selskab GFE’s 

(www.gfe-hamburg.de) oprindelse. Formanden 

Klaus Jebens far, der i sin tid var 

direktør for Deutsches Erfinderhaus i 

Hamburg havde i 30’erne besøgt Edison 

og Tesla i USA, hvor sidstnævnte inviterede 

til en prøvetur med netop bemeldte 

automobil fra Buffalo til Niagara og tilbage! 

Klaus fandt først disse strengt hemmelige 

optegnelser i 2001. 

Ang. boganmeldelse her i bladet om 

hemmeligholdelse af eller svindel med 

virksomme helbredelsesmuligheder [se 

s. 26 – red.], kommer jeg i tanke om bl.a. 

beretninger om Prioré-maskinen i Niepers 

bog, Revolution in Technik, Medizin, 

Gesellschaft (1981, 1983), diføt nyt, ufo 

kontakt og NET-Journal. Også forbrugerbladet 

tænk+test har i deres nr. 40, 

dec. 2003 fra side 12 en interessant artikel 

om »Sygdom til salg«, hvor man afslører, 

hvordan medicinalindustrien hyrer prfirmaer 

for at gøre raske mennesker 

syge! 

Jeg har tidligere i mine artikler og 

foredrag koncentreret mig om at kritisere 

myndighedernes modstand mod fri 

energi og ufo-aktiviteterne. Det indbragte 

mig kritik af en enkelt artikel og to protester 

ved foredrag fra mennesker, der 

ikke kunne fatte, hvad der foregår. Ved 

læsning af den anmeldte bog viser det 

sig, at også sundhedssystemet er gennemråddent 

og styret af de samme griske 

kræfter. 

Albert Hauser 

7160 Tørring

Stråling: 

Mobilstråler under lup 

Måske er elektromagnetiske stråler fra 

mobiltelefoner ikke så ufarlige, som de 

nordiske sundhedsmyndigheder antager. 

Hidtil har myndighederne baseret 

sig på, at en række undersøgelser ikke 

kunne påvise »nogen videnskabelig evidens 

for sundhedsskadelige effekter«, 

som Sundhedsstyrelsen formulerer det på 

sin hjemmeside. 

Men en opsigtsvækkende undersøgelse, 

netop offentliggjort i Journal of 

Toxicology and Environmental Health, kritiserer 

nu de ni hidtil gennemførte undersøgelser 

for en række metodefejl, bl.a. for 

for korte tidsrum, for unøjagtighed om 

mængden af stråling fra den enkelte mobiltelefon, 

for uklarhed om mobiltelefonens 

placering i forhold til øret osv. 

Blandt de fire forfattere til Mobile telephones 

and cancer – a review of epidemiological 

evidence er bl.a. professor i biologi ved 

Örebro Universitet Kjell Hansson-Mild. 

Han er udpeget af Det Strategiske Forskningsråd 

i Danmark som en af de eksperter, 

der i dag offentliggør, hvem der skal 

have 15 mio. kr. til ny forskning i mobilstrålerne. 

»Myndighederne har hidtil konkluderet, 

at stråling fra mobiltelefoner ikke 

udgør en sundhedsrisiko. Men det er der 

efter vores opfattelse ikke belæg for«, siger 

Kjell Hansson-Mild. 

Han opfordrer derfor alle brugere af 

mobiltelefoner til at reducere graden af 

stråling mest muligt, f.eks. ved at bruge 

håndfri sæt. I sidste uge kom en lignende 

fællesudmelding – men begrænset til 

kun at gælde børn og unge – fra de nordiske 

sundhedsmyndigheder. 

»Vi ved, at der er en øget risiko for can- 

cer for alle ved brug af mobiltelefoni, 

særlig for børn. Men vi ved ikke i dag, 

hvor stor denne øgede risiko er«, siger 

Hansson-Mild. 

En anden af forfatterne bag undersøgelsen, 

Mats-Olof Mattsson, professor i 

biologi ved Örebro Universitet, formulerer 

det således: »Vores konklusion er, at 

det er umuligt at sige noget som helst 

om, hvor vidt mobilstråler er skadelige 

eller ufarlige.« 

Fejlene ved de hidtil gennemførte 

undersøgelser er først og fremmest, at de 

fokuserer på for korte tidsrum: »Hvis 

man leder efter hyppigere forekomst af 

kræft blandt en gruppe personer, der har 

haft mobiltelefon i kun 2 år, er det ikke 

overraskende, hvis man ikke finder nogen 

særlig risiko«, siger Kjell Hansson- 

Mild. 

Blandt de ni undersøgelser er også en 

dansk, offentliggjort i 2001 af Sundhedsstyrelsens 

konsulent i mobilstråling, overlæge 

Christopher Johansen fra Kræftens 

Bekæmpelse. Ifølge Kjell Hansson-Mild 

medtager Johansens undersøgelse kun 

private brugere: »Alle dem med tjenestetelefon, 

altså tungere brugergrupper, er 

slet ikke omfattet. Derfor er konklusionen 

om ingen øget risiko trukket meget 

langt«, siger Kjell Hansson-Mild. 

Kritikken er rigtig, men ikke nogen 

nyhed, siger Christopher Johansen. »Vi 

gør selv opmærksom på i undersøgelsen, 

at den kun medtager få langtidsbrugere 

og storforbrugere«, siger han. 

Ulrik Dahlin 

Information, 27.09.04 

23


Pressmeddelande 

24 

Informationsansvarig: Anna Persson, tel: 08-524 875 05, 070-658 75 05, anna.persson@imm.ki.se 

Institutet för miljömedicin (IMM) 

vid Karolinska institutet 

Mobiltelefonanvändning och 

hörselnervstumör 

13 oktober 2004 

En studie vid Institutet för miljömedicin (IMM) visar att minst 10 års mobiltelefonanvändning 

är förenat med en ökad risk att drabbas av hörselnervstumör 

(akustikus neurinom) och att riskökningen är begränsad till den sida av huvudet 

där telefonen används. Däremot ger studien inga indikationer på att kort tids 

användning av mobiltelefon påverkar risken att insjukna. 

Eftersom det vid tidpunkten för studiens genomförande enbart var NMT-telefoner som 

hade använts i mer än 10 år går det inte att avgöra om resultaten är begränsade till 

användning av just NMT-telefoner, eller om resultaten skulle se ut på samma sätt även vid 

långtidsanvändning av GSM-telefoner. 

I samarbete med de kliniker som behandlar patienter som drabbats av akustikus neurinom 

och de regionala cancerregistren identifierades under en treårsperiod alla nyinträffade fall 

av sjukdomen i vissa delar av Sverige. Dessutom valdes slumpmässigt friska personer 

(kontroller) ut från den allmänna befolkningen. Alla fall och kontroller kontaktades av en 

sjuksköterska med en förfrågan om de ville delta i studien. De som samtyckte fick i en 

personlig intervju besvara detaljerade frågor om mobiltelefonanvändning och annat av vikt 

för undersökningen. 

Totalt deltog ca 150 personer som insjuknat i akustikus neurinom samt 600 friska 

kontroller i studien. Risken var nästan fördubblad för dem som började använda sin 

mobiltelefon mer än 10 år innan sjukdomen upptäcktes. När hänsyn togs till vilken sida av 

huvudet som telefonen användes på visade det sig att risken var nästa fyra gånger högre på 

den sida där telefonen vanligtvis användes, medan risken var i stort sett oförändrad på den 

andra sidan. 

Akustikus neurinom är en godartad tumör som i regel växer långsamt under många år innan 

den diagnosiceras. I Sverige diagnosticeras mellan 70 och 80 nya fall av akustikus 

neurinom varje år. 

Detta är den första rapporten från den svenska delen av den så kallade INTERPHONE 

studien, ett internationellt samarbete som leds av WHO:s cancerforskningsinstitut, IARC 

(International Agency for Research on Cancer). Resultaten i den svenska delen behöver 

bekräftas i ytterligare studier innan säkrare slutsatser kan dras. Andra centra inom 

INTERPHONE studien som har tillräckligt många långtidsanvändare av mobiltelefon – 

framför allt de nordiska – kommer att bidra med värdefulla data. Denna svenska studie, 

Sid 1 (2)

Pressemeddelelse 

En undersøgelse fra Institutet för miljömedicin 

(IMM) viser, at mindst 10 års 

brug af mobiltelefon er forbundet med en 

forøget risiko for at blive angrebet af tumor 

på hørenerven (acusticus-neurinom), 

og at den forøgede risiko er begrænset til 

den side af hovedet, hvor mobiltelefonen 

anvendes. Derimod giver undersøgelsen 

ingen indikationer af, at korttidsanvendelsen 

af mobiltelefon påvirker risikoen 

for at blive syg. 

Da det ved undersøgelsens tidspunkt 

kun var NMT-telefoner, der havde været 

i brug i mere end 10 år, er det ikke muligt 

at afgøre, om resultatet er begrænset til 

anvendelsen af NMT-telefoner, eller om 

resultaterne ville være de samme også 

ved en længerevarende anvendelse af 

GSM-telefoner. 

I samarbejde med de klinikker, der behandler 

patienter, som rammes af acusticus-neurinom, 

og de regionale cancerregistre 

blev alle nye forekomster af sygdommen 

i en 3-årsperiode identificeret i 

udvalgte dele af Sverige. Desuden blev 

der af den almindelige befolkning tilfældigt 

udvalgt raske personer (kontrolpersoner). 

Alle patienter og kontrolpersoner 

fik en henvendelse fra en sygeplejerske, 

der spurgte dem, om de ville deltage i 

undersøgelsen. De personer, der indvilgede 

i at deltage i undersøgelsen, skulle i 

et personligt interview besvare detaljerede 

spørgsmål om deres brug af mobiltelefon 

og andet af betydning for 

undersøgelsen. 

I alt deltog ca. 150 personer, som led af 


acusticus-neurinom, og 600 raske kontrolpersoner 

i undersøgelsen. Risikoen 

var næsten dobbelt så stor for dem, som 

var begyndt at bruge sin mobiltelefon 

mere end 10 år før sygdommen blev opdaget. 

Når man tog hensyn til, på hvilken 

side af hovedet telefonen blev brugt, 

viste det sig, at risikoen var næsten fire 

gange højere på den side, hvor telefonen 

sædvanligvis var i brug, mens risikoen 

stort set var uændret på den anden side. 

Acusticus-neurinom er en godartet tumor, 

der i reglen vokser langsomt i mange 

år, før den diagnosticeres. I Sverige diagnosticeres 

mellem 70 og 80 nye tilfælde 

af acusticus-neurinom om året. 

Dette er den første rapport fra den svenske 

del af den såkaldte INTERPHONEundersøgelse, 

et internationalt samarbejde, 

som ledes af WHO’s kræftforskningsinstitut 

IARC (International Agency 

for Research on Cancer). Resultatet i den 

svenske del skal bekræftes i flere undersøgelser, 

før der kan drages sikre konklusioner. 

Andre centre, der deltager i 

INTERPHONE-undersøgelsen, og som 

har tilstrækkeligt mange langtidsbrugere 

af mobiltelefoner – først og fremmest 

de nordiske – vil bidrage med værdifulde 

data. Den svenske undersøgelse 

og de kommende andre INTER- 

PHONE-rapporter vil blive gransket i de 

videnskabelige fora, og efterhånden vil 

der tegne sig et samlet billede. Der er 

endda forventninger om, at resultaterne 

vil kunne stimulere den eksperimentelt 

baserede forskning, hvilket kan bidrage 

til tolkningen af resultaterne. 

Anna Persson 

anna.persson@imm.ki.se 

25


Bognyt 

Robby Curdorf: Den tilbageholdte 

viden om helbredelser. 

2003, Lancelot Media. 338 s. 

Kr. 248,-. ISBN 8791467005 

Den kendte foredragsholder har skrevet 

et digert værk om kosttilskud af mineraler 

og vitaminer, der sjældent godkendes 

som lægemidler, fordi det er en ekstrem 

dyr og langsommelig affære. Curdorf 

sælger selv dr. Joel D. Wallachs kosttilskud, 

men kun i Sverige, hvor det er lovligt. 

Wallach voksede op på en gård i Missouri, 

hvor man tilsætter dyrefoderet mineraler 

og vitaminer. Han undrede sig 

over, hvorfor man ikke berigede menneskenes 

spise på samme måde og studerede 

senere til dyrlæge og opdagede, at 

man med kosttilskud havde udryddet 

hjertelidelser, sukkersyge, muskelsvind, 

gigt og andre sygdomme ved husdyr i 

landbruget. Wallach forskede senere i 

fællestræk ved både mennesker og dyr, 

der var døde af samme sygdom, og offentliggørelsen 

af denne undersøgelse 

kostede ham hans universitetsjob! 

Resultatet blev et lægestudium og 

fremstillingen af kosttilskud af høj kvalitet. 

Dette førte til flere retsforfølgelser fra 

medicinalindustrien og fødevare- og lægemiddelstyrelsen, 

der forsøger at stoppe 

hans foredragsvirksomhed og bogudgivelser 

(Dead Doctors Don’t Lie). 

Selvom der i modsætning til den godkendte 

lægemedicin sjældent er bivirkninger, 

vil verdens medicinalindustri 

sammen med de statslige myndigheder 

26 

(også i Danmark) bekæmpe naturmedicinen 

med alle midler. Robby Curdorf 

har derfor startet Sundhedspartiet. 

Denne bog og lignende i marginen 

anførte bøger og hjemmesider er en 

bombe under både den ovennævnte 

industri og myndighed, fordi den afslører, 

at veterinærmedicinen konstant 

er ca. 50 år forud for lægemedicinen, simpelthen 

fordi dens motivering (citat fra 

bogen) er: at gøre sygdomsbekæmpelse så 

billig som mulig for at landbruget kan overleve, 

mens vort sundhedsvæsen er motiveret 

af: at gøre sygdomsbekæmpelse så kostbar 

som mulig, for at medicinalindustrien 

kan tjene formuer. 

Albert Hauser 

Don Riley og Mark Mc- 

Laughlin: Turning the Corner: 

Energy Solutions for the 

21st Century. 2001, Alternative 

Energy Institute. 385 s. 

$ 24,95. ISBN 0967311829 

Dette er en forfriskende og særdeles anvendelig 

samling af såvel nye energiteknologier 

(fx kold fusion og »ZPE«-energi, 

som arbejder på grundlag af nye fysiske 

principper) og »konventionelle«, vedvarende 

energikilder som fx solenergi, 

vindenergi og biomasse. Reklameteksten 

på bogomslaget udtrykker det præcist: 

»… pirrer fantasien med en grundig 

analyse af den nuværende energiudnyttelse 

og giver et overblik over de mange 

potentielle gennembrudsteknologier, 

der promoveres af fordomsfri opfindere, 

ingeniører og fysikere. Denne Internetforbundne 

bog leverer en præcis, forståelig 

og overbevisende information om 

fossil energianvendelse, potentialet for 

vedvarende energiformer som vind- og

solenergi samt den nyeste viden om 

forskningen og udviklingen af energi til 

fremdrivningsformål.« 

Det er en stor fordel, at opdateringer 

af bogen – måske nogen der er hentet fra 

den grænseforskning, der bringes i Infinite 

Energy – vil blive offentliggjort på 

Alternative Energy Institute’s hjemmeside 

www.altenergy.org. Der er fyldige henvisninger 

til mange andre kritiske hjemmesider. 

Den velillustrerede bog er let tilgængelig 

for den almindelige læser, så 

den burde appellere til en bred læserkreds. 

De læsere, der har særlig interesse 

for fremtidens energiformer og deres 

fødselshjælpere, kan så vælge at koncentrere 

sig om de afsnit i bogen, der beskæftiger 

sig med revolutionen i ny/alternativ 

energi. 

Bogens opbygning er lige ud ad landevejen. 

1. del: Se på verdens energiproblemer, 

som de eksisterer i dag. 2. del: 

Undersøg de konventionelle vedvarende 

energiformer. 3. del: Undersøg forskningen 

i ny energi (og fremdriftsmidler), 

som den udføres af videnskabsfolk over 

hele verden. 4. del: Præsentér et muligt 

scenario for overgangen til en verden 

med ren og uudtømmelig energi, som 

ikke længere beror på brændstof baseret 

på kulbrinter og kernespaltning. 

Det særdeles udmærkede 20 siders afsnit 

om kold fusion slutter med et klogt 

råd til forskerne i kold fusion: »En fungerende 

kold fusion-celle vil øjeblikkeligt 

tiltrække millioner af dollars i støttemidler, 

hvis den bliver præsenteret overbevisende. 

Tekniske fremskridt og gode 

eksperimenter alene overbeviser ikke offentligheden, 

og offentlig støtte til kold 

fusion er afgørende for dens succes.« Afsnittet 

om »nulpunktsenergi« (ZPE) er 

derimod ikke så tilfredsstillende, men 


byder alligevel på en god introduktion 

for den læge læser. Æterenergi, rumenergi 

og »ZPE« udvikler sig så hurtigt i 

øjeblikket, at det er forståeligt, at forfatterne 

har afstået fra at behandle denne 

udvikling. Perspektiverne her er mindre 

håndgribelige end udviklingen inden 

for kold fusion. 

Eugene F. Mallove † 

Infinite Energy 44 

juli/aug. 2002 

Jonathan Goldman: Healing 

Sounds. The Power of Harmonics. 

2. udg. 2002, Healing 

Arts Press. 176 s. ISBN 

0892819936 

Der er sket meget inden for forskningen i 

lyd og healing, siden denne bog blev udgivet 

for 10 år siden. I forordet til denne 

anden udgave af Healing Sounds, reflekterer 

forfatteren Jonathan Goldman – 

der er en højt anset, international mester 

og underviser i lydterapier med en omfattende 

produktion af visionære plader 

og lydbånd – over, hvordan bevidstheden 

om lyd og musik som healende faktorer 

er højnet gennem årene, godt fulgt 

op af naturvidenskaben. Goldman mener, 

at det er nødvendigt at kombinere 

naturvidenskabelige og spirituelle tilgange 

for at nå frem til en virkelig forståelse 

og udforskning af lydens evne til at 

helbrede og forvandle. 

Healing Sounds er en milepæl på dette 

specielle felt. Bogen giver et indtryk af 

det utrolige potentiale, som ligger i stemmens 

overtoner, og som både kan bruges 

som redskab til selv-healing og udvikling 

og for grupper til at igangsætte positive 

forandringer gennem sang og meditation. 

27


28 

Paul Schatzkin: The 

Boy Who Invented 

Television. Silver 

Spring 2002, Team- 

Com Books. 283 s. 

$ 16,95. 

ISBN 1928791301 

The Boy Who Invented Television er historien 

om et menneske med visioner, ambitioner 

og principper, formidlet af en indsigtsfuld 

forfatter. Bogen begynder med 

at fortælle de samme historier som andre 

biografier om Farnsworth. Vidunderdrengen 

demonstrerede tidligt sin fascination 

af elektricitet, han forbløffede sin 

familie med sine evner til at reparere og 

konstruere elektriske apparater, og han 

læste videnskabelige artikler med brændende 

interesse. Han besluttede sig for 

sin livsopgave i en meget ung alder efter 

at have læst en artikel, »Billeder som kan 

flyve gennem luften«. I en alder af 14 år 

indviede han sin kemilærer, Justin Tolman, 

i sine ideer om at overføre billeder 

ved hjælp af en skanderende elektronstråle. 

Han var sikker på det lod sig gøre. 

Farnsworth havde mange muligheder 

for at sælge sine ideer og klare sig udmærket, 

men af sin skæbnetro blev han tilskyndet 

til selv at konstruere det første 

fjernsyn. Det var imidlertid ikke let at finde 

investorer til et så futuristisk projekt. 

Men heldigvis fik han mulighed for at påvirke 

George Everson, som på det tidspunkt 

ventede på en mulighed for at sætte 

nogle få tusind dollars på højkant i et 

lovende projekt, og hans forretningspart- 

ner, Leslie Gorrell, som havde tilstrækkelig 

erfaring som udvikler til at se, at Farnsworth 

måske havde fat i noget. De støttede 

begge tillidsfuldt projektet, så længe 

det varede, mens Farnsworth håbede på 

at kunne oparbejde en stor samling patenter, 

der ville kunne generere tilstrækkelig 

kapital til at drive et selvstændigt 

opfinderfirma, der også skulle beskæftige 

sig med licensaftaler. 

Det hele tegnede godt i starten. Farnsworth 

ansatte nogle uerfarne venner, der 

ikke kendte til det, eksperterne sagde var 

umuligt, både når det gjaldt om at fremstille 

dele til fjernsynet, men også de 

værktøjer, det var nødvendigt at udvikle. 

Pentoder, kolde katoder – en forløber for 

skanning elektronmikroskopet – og en 

tidlig udgave af radar var blot nogle af de 

apparater, der blev opfundet i processen. 

Somme tider – som i tilfældet med den 

savtakformede bølgeform – måtte de opfinde 

den dertil nødvendige teknologi. 

Med støtte fra overvejende filantropisk 

indstillede sponsorer nød Farnsworth og 

hans folk i laboratoriet godt af 6 års ren, 

uafhængig opfindervirksomhed, før de 

med succes kunne overføre de første grove 

billeder. Så opstod der alvorlige problemer. 

Der ville sikkert ikke have været nogen 

historie at fortælle, hvis Farnsworth 

ikke satte så højt pris på uafhængig forskning 

og retten til fri og fair handel. Da 

penge altid var et problem, var der kræfter, 

der konstant forsøgte at overtale 

Farnsworth til at sælge sine ideer til store 

firmaer med henblik på videreudvikling. 

Men han følte en stærk forpligtelse til selv 

at se sit udviklingsarbejde ført til ende. 

Jesse McCargar, en af projektets strategiske 

nøglesponsorer, hverken forstod eller 

respekterede Farnsworths totale afvis-

ning af at blive underlagt et stort firma. Så 

samtidig med at han lidt efter lidt forøgede 

sit personlige engagement, forsøgte 

McCargar at gøre en sammensmeltning 

med storindustriens interesser stadig 

mere uundgåelig. Endnu var problemet 

med manglen på venligtsindede investorer 

for intet at regne mod de forhindringer, 

der måtte imødeses ved at inddrage 

de store radiomonopoler. 

I 1920’erne tog Radio Corporation of 

America skridt til at opkøbe alle patenter 

på samtlige aspekter af radioteknologien. 

I første omgang forsøgte RCA sig med at 

erhverve patenterne fra uafhængige opfindere 

ved regulære forhandlinger. Hvis 

dette ikke lykkedes, gik de rettens vej 

med vilde påstande, indtil ejermandens 

beskedne økonomi var slået i stykker af 

diverse retsafgifter. Til sidst kunne RCA 

indkassere patentet i forbindelse med et 

forlig. En anden røverbarontaktik, der 

blev anvendt af RCA, var at forhandle licensaftaler 

med AT&T, benytte industrispioner 

og på nedrigste vis nægte at betale 

royalty for lånte ideer. Og det var endda 

kun begyndelsen. Naturligvis var de, der 

havde fordel af RCA’s absolutte kontrol 

med kommunikationsindustrien, ikke 

interesseret i at blive forstyrret af fjernsynets 

lovende fremtid, så de begyndte at 

interessere sig for Farnsworths patentportefølje. 

På trods af RCA’s finansielle ressourcer, 

dygtige ingeniører og fordækte operationer, 

var de aldrig i stand til at opfinde 

noget som helst anvendeligt til fjernsynet, 

som Farnsworth ikke allerede havde 

taget patent på og var uvillig til at give fra 

sig. Så spillet med sagsanlæggene kunne 

begynde igen. Everson forsvarede loyalt 

Farnsworths uafhængighed ved at rejse 

penge til at føre sager for; og til sidst blev 


udholdenheden belønnet. I 1939 – efter at 

retssagerne havde kostet begge parter 

formuer – brød RCA den hårde linje og 

indvilgede i at betale royalty til Farnsworth. 

Indrømmelsen var kun overfladisk; 

den forhindrede ikke RCA i ganske 

diskret at pålægge Farnsworth kvælende 

sanktioner, da han finansielt var tvunget 

til alliere sig med fabriksindustrien. Det 

afholdt heller ikke RCA’s reklameafdeling 

fra at overbevise historikerne om, at Vladimir 

Zworykin opfandt fjernsynet, 

mens han arbejdede for RCA. 

Træt og frustreret af fabriksindustrien 

måtte Farnsworth vende tilbage til opfinderverdenen 

af hensyn til sin egen mentale 

sundhed. Han trak sig tilbage til 

Maine for at optimere den kolde katode, 

han havde opfundet, idet han dér så muligheden 

for at berige verden med ren og 

og billig energi. Han var især interesseret i 

at udvikle den til en fusionsstjernemotor 

til jetstrøm, der skulle optage partikler fra 

rummets næsten totale vakuum. Han stillede 

gerne spørgsmålet: »Hvorfor antager 

vi, at [vi] er tvunget til at udvinde så 

meget energi til at overvinde en afstand, 

der i realiteten er lig nul?« Farnsworths 

teknikere var overbevist om, at apparatet 

var en kontrolleret kernefusionsreaktor, 

så den blev kendt under betegnelsen 

fusor. Selv kernefysikere lod sig overbevise, 

da de blev præsenteret for den ved et 

møde i Atomenergikommissionen – indtil 

en professor spurgte: »Hvis vi støtter dette 

projekt, hvem skal så betale?« 

Resten kunne have været historie. 

electric space craft 36 

aug. 2003 

29


For at hjælpe os til at forstå baggrunden 

for denne lydlære fremlægger Goldman 

den esoteriske baggrund for lyd- og 

harmonilæren. Her nævner han den 

pythagoræiske mysterieskole, den jødiske 

kabbala og andre meget forskellige 

traditioner som fx shamanistisk, tantrisk 

eller okkult praksis. Mongolernes og tuvinernes 

strubesang og de tibetanske 

munke, Gyuto og Gyumes, overtonesang 

er eksempler på gamle, hellige 

sangtraditioner, som har haft indflydelse 

på moderne vestlige sangformer. 

Hvis du endnu ikke har læst denne 

bog og er interesseret i lydens helbredende 

effekt, behøver du ikke at lede længere. 

NEXUS 

aug./sept. 2003 

Dominik F. Rollé: Elektrosmog. 

Störquellen erkennen – 

Gesundheitsrisiken vermeiden. 

2003, AT Verlag. 174 s. 

Eu 14,90. ISBN 3855028842 

Bogen er en praktisk vejleder i elektronisk 

forurening, »elektrosmog«. Den giver 

mange gode råd bl.a. om køb af udstyr, 

og den indeholder en omfattende 

checkliste. På en saglig, enkel og anskuelig 

måde, med anvendelse af talrige fotografier 

og tegninger, forklarer bogen, 

hvordan elektrosmog opstår, og hvordan 

den påvirker mennesket. 

Ved hjælp af checklisten kan man selv 

gå sit hus igennem rum for rum for at finde 

de mulige årsager til den elektroniske 

forurening. Ofte kan man med ganske 

enkle midler skaffe sig et sundere opholds- 

og arbejdsklima i hjemmet. Man 

får viden om, hvilke risici der er forbundet 

med hvilke apparater, og hvordan 

30 

man med en bevidst omgang med hjemmets 

elektriske udstyr kan minimere den 

elektroniske belastning. Der gives mange 

praktiske anvisninger til, hvordan 

man i forbindelse med husbyggeri eller 

renovering af eksisterende beboelsesrum 

kan undgå elektrosmog. 

raum&zeit 128 

marts/april 2004 

Joseph McMoneagle: Remote 

Viewing Secrets. 2000, 

Hampton Roads Publishing 

Company. 296 s. $ 14,95. 

ISBN 1571741593 

Ifølge McMoneagle er remote viewing 

(RV) »evnen til at erhverve korrekt information 

om et sted, en begivenhed, et 

objekt eller et begreb, der er placeret et 

andet sted i tid/rum, og som er fuldstændig 

usynligt for den udøvende remote viewer 

og andre, der deltager i arbejdet med 

at erhverve informationen.« 

RV har en lang historie bag sig verden 

over, men sandsynligvis rækker den kun 

omkring 25 år tilbage med videnskabelige 

undersøgelser i USA. Det der gør 

McMoneagles arbejde anderledes end 

de fleste andres, er hans strengt videnskabelige 

arbejdsmetode. McMoneagle 

understreger i sin bog, at han ikke har til 

hensigt at omskrive historien om remote 

viewing. I stedet tilbyder han en dybtgående 

historie skrevet af Ingo Swann, som 

kan læses på adressen www.biomind 

superpowers.com/Pages/RealStory 

Main.html. Jeg har læst siderne og kan 

anbefale hjemmesiden til alle, der er 

interesseret i emnet. Det drejer sig om 52 

korte kapitler, hvor man vil kunne læse

sig til en særdeles omfattende viden om 

historien bag RV. 

To andre forudsætninger der skal 

være opfyldt er, at alle de tilstedeværende 

personer under et RV-eksperiment 

under ingen omstændigheder må have 

kontakt med målet, og der må være en 

metode til at efterprøve materialet, efter 

at RV-eksperimentet er afsluttet. Omkring 

60 mennesker i otte eller ni laboratorier 

i USA har gennem de sidste 25 år 

etableret de nødvendige videnskabelige 

metoder. 

Anvendelsen af strengt videnskabelige 

metoder er sandsynligvis det, der adskiller 

McMoneagles RV fra andre RV-systemer 

eller metoder, der anvendes af 

visse psykiske medier, som fx at kigge i 

krystalkugler, læse tarotkort, clairvoyance, 

ud-af-kroppen-oplevelser osv. Disse 

metoder anvender almindeligvis ikke videnskabeligt 

funderede fremgangsmåder, 

men er mere eller mindre tilfældigt 

udført og er afhængige af det enkelte 

medie. Derfor lever de ikke op til de krav, 

der stilles for at bære betegnelsen remote 

viewing. McMoneagle afviser dog ingen 

metoder, hvis de virker. 

Mange mennesker forveksler RV med 

»ud-af-kroppen-oplevelser«, men det er 

to helt forskellige ting. Mens en person, 

der har en »ud-af-kroppen-oplevelse« 

føler det, som om han har efterladt sin fysiske 

krop og er rejst et andet sted hen, 

oplever en person i RV-tilstanden, at han 

modtager information i form af symboler, 

lyde, følelser, smag og andre både 

nøjagtige og unøjagtige påvirkninger. 

Fordelen ved RV i forhold til »ud-afkroppen-oplevelser« 

er, at under et RVeksperiment 

kan »vieweren« »se« stemninger 

og andre ting, der ville være skjult 

for en person under en ud-af-kroppen- 


oplevelse. RV er bedst til at skabe information 

om ting, der vides at eksistere, 

men er generelt ikke særlig anvendelig 

for informationer om mytiske skabninger, 

UFO’er m.v. 

Efter at have afsluttet gymnasiet lod 

McMoneagle sig hverve til den amerikanske 

hær; og efter at have afsluttet 

grunduddannelsen blev han overført til 

hærens sikkerhedstjeneste, hvor han tilbragte 

13 år i udlandet. Efter at være 

kommet tilbage til USA blev han udnævnt 

til sikkerhedsofficer og kom til at 

gøre tjeneste ved hovedkvarteret for 

efterretnings- og sikkerhedskommandoen. 

Mindre end et år senere blev han Remote 

Viewer #001 for det tophemmelige 

STARGATE-projekt, som var en psykisk 

spionenhed kendt under forskellige 

navne, mens det eksisterede. 

Som en af de ægte »viewere« var 

McMoneagle behjælpelig med at udvikle 

og opbygge en effektiv, paranormal 

enhed, der gennem 17 år tjente næsten 

alle de store efterretningstjenester under 

den amerikanske regering. Efter sin fratræden 

fra hæren blev han medarbejder 

ved Cognitive Science Laboratory, som var 

det laboratorium, der var ansvarlig for 

forskningen og udviklingen af STAR- 

GATE-projektet. Han er i dag stadig fuldt 

beskæftiget på laboratoriet med parapsykologisk 

forskning og RV. 

Jeg kan varmt anbefale denne bog til 

alle, der interesserer sig for RV. 

Bruce Norman 

Journal of Scientific Exploration 

vinter 2001 

www.mceagle.com 

www.lfr.org 

31


Nyt grundstof fundet 

Fysikere ved Harwell har opdaget det hidtil 

tungeste grundstof, administratum. Det 

nye grundstof, der hverken har protoner 

eller elektroner, har atomnummeret 0. 

Men alligevel har det én neutron, otte 

stedfortrædende neutroner, 10 overordnede 

neutroner, 35 vice-neutroner og 258 

assisterende vice-neutroner. 

Administratum har en atommasse på 311, 

idet neutronen kun kan detekteres i halvdelen 

af tiden. Dets 312 partikler holdes 

sammen af en kraft, der indebærer en 

konstant udveksling af meson-lignende 

partikler, kaldet moroner. Da administratum 

ikke har nogen elektroner, er det 

fuldstændigt inaktivt. Ikke desto mindre 

kan dets tilstedeværelse detekteres, fordi 

det hæmmer enhver reaktion, som det 

kommer i forbindelse med. 

Det er svagt radioaktivt med en halveringstid 

på normalt ca. 6 måneder. Efter 

dette tidsrum henfalder det dog ikke, men 

undergår en metamorfose, hvor de stedfortrædende 

neutroner, de overordnede 

neutroner, vice-neutronerne og de assisterende 

vice-neutroner skifter plads. Det 

fører næsten uundgåeligt til en forøgelse 

af atomvægten; det er således selvopretholdende. 

Administratum har en tendens til at koncentrere 

sig omkring store firmaer, forskningslaboratorier 

og regeringskontorer. 

Det forekommer ofte på steder, der netop 

er blevet reorganiseret, og der er grund til 

at tro, at det er stærkt medvirkende til den 

galopperende skovdød og globale opvarmning. 

Man bør huske, at administratum er kendt 

for at være giftigt i alle koncentrationer, og 

det kan med lethed ødelægge enhver produktiv 

reaktion, hvis det får lov til at vokse 

vildt.Der er gjort adskillige forsøg på at finde 

ud af, hvordan det kan bringes under 

kontrol for at forebygge irreversible ødelæggelser, 

men resultaterne har indtil videre 

ikke været lovende. 

32 

Foreningsnyt 

Til RQM-sponsorerne 

14 personer fik et brev med kopier fra ufo 

kontakt 5, 2004. Desværre kan jeg ikke 

mere anbefale at investere i det omtalte 

projekt. Anskaffelsen af den dertil beregnede 

Rife-maskine har længere udsigter, 

end jeg antog til at begynde med. Vi skulle 

jo nødigt komme i en lignende situation 

som med RQM-generatoren, der nu 

har ladet vente på sig i 10 år! 

Jeg kan ikke få oplyst adressen på det 

allerede idrifttagne Royal Raymond 

Rife-anlæg i Københavnsområdet. Måske 

kan én, der læser dette hjælpe os med 

denne oplysning? 

Albert Hauser 

Aalevej 41 

7160 Tørring 

Kontingentet 

Kassereren opfordrer medlemmerne til 

at betale deres kontingent hurtigst muligt. 

Er bladet vedlagt et girokort betyder 

det, at kontingentet er udløbet og skal 

fornys. Kontingentet løber i 1 år regnet 

fra den måned, man blev indmeldt i foreningen. 

For at lette især udlandsindbetalingerne 

er vi nu begyndt at anføre girobankkontoens 

IBAN-nummer i kolofonen. 

Nummeret er: 

IBAN: DK03 30000 0009 3949 66. Girokontoens 

registreringsnummer er 1551. 

diføt intern 34 

Vedlagt følger DIFØT’s interne meddelelser 

med referat af generalforsamlingen. 

Meddelelserne udsendes kun til 

medlemmerne. -red

diføt-nyt 77.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?