Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BONAVEDDE OG ANDRE BORNHOLMSKE NAVNE 93<br />
peger hen paa hans Fødsel af „en Havfrue", der gjorde ham til en Vætte<br />
blandt Bønder. Endnu færdes Oldtidsnavne som Inger Thule, Thor Tuesen,<br />
Aake Sassersen lyslevende paa Bornholm, men som Daabsnavn har jeg<br />
hverken i Fortid eller Nutid mødt Vedde brugt der, dog maaske med<br />
een noget uklar Undtagelse; Vettes Mose (Skougaard 1804) eller Vetis<br />
Mose (L. de Thurah 1756) synes, naar man følger bornholmsk Sprogbrug,<br />
nævnt saa efter en Mand Vette, men naar man følger Rohmanns<br />
Lydlov, kan jo Vette aldrig blive til Vedde.<br />
Alt grundigt overvejet tør man føle sig sikkret imod at møde Vætten<br />
som Gjenganger. Saadan en sejlivet Vætteknark dødes ikke af en spinkel<br />
Lydlov, og de tre gode Vætter Vaanved, Menved og Bonavedd ville færdes<br />
lyslevende i Folkemindet igjennem kommende Aarhundreder. —<br />
Ud fra hin Lydlov har R. paatalt, at jeg (DSt. 1931, 91) har knyttet<br />
Ordene Stød og Støtte til hinanden. Her ere vi inde paa Rigsmaalets<br />
Sprogbrug, og Tilknytningen er historisk grundet, idet de 153 Gaarde paa<br />
Bornholm, som i gammel Kongsskat Stud eller Stød udredede Stødkøer<br />
og Stødgalte, opskreves 1624 af de danske Skattekommissærer hver for<br />
sig som et Gaard-Støttebo. Ogsaa bornholmsk Sprogbrug synes kendt<br />
med en tilsvarende Omdannelse, idet den gjengiver Rigsmaalet I Stødtal,<br />
stødvis, med I Støttrinjalal (E. 488).<br />
Til Julehelgen har Rohmann (Jul paa Bornholm, 1934, 39) rettet<br />
skrappe Udfald mod min kritikløse Udledning af Navnet Viesgaard fra<br />
Hedenolds viede Helligdom Viet; han siger, at ham falder det her ikke<br />
helt let at forklare sig Stavelsen es. For mig gaar dette nemt, en to tre:<br />
Ellet (Eliekrattet, E. 403), Sognegildet (E. 101), Viet give Ellesgaard<br />
(ogsaa nævnt: I Ellet, 1661 Ellitsgaard), Gildesgaard, Viesgaard. Er det<br />
Artiklens Optagelse i Navnet, som R. ikke kan klare, saa gjenfindes den<br />
dog ligeledes i andre Stednavne: i Vajllansgaard, Vajllana, Borgvalene<br />
(E. 377) i Væjlensby Væjlen, Kildevældene, i Langensgaard Ejerslægtens<br />
Navn (1598 Jacob Lang) med efter bornholmsk Vane Artiklen tilheftet<br />
(R. 112: Bonaveddinj), i Spælinjemose (ogsaa nævnt: I Spælinj) Spolgræsserne,<br />
Phragmites communis. (I Rigssprogets Almindingen haves<br />
endog Dobbeltartikel, først den bornholmske Alminjen (E. 5) og saa den<br />
rigsdanske). Endda gjøres det ikke helt nødvendigt at tænke sig Artiklen<br />
medoptagen i Viesgaard, thi den sjællandske og den fyenske Viemose med<br />
sine viede Offerfund og de jydske Viehøje tyde paa, at Oldsprogets Vi i<br />
gammeldansk Udtale har lydt Vie, hvilken vi da have i den vanligt<br />
givne Sammensætnings-Ejeform: Viesgaard.<br />
Ikke slet saa kritikløst som Rohmann gjerne vil, har jeg fjernet mig<br />
fra Urnes (1750) og Espersens Udledning af dette Gaardnavn fra det<br />
bornholmske Plantenavn Vie (E. 384) for Vidjepil (Storvie, Salix cinerea,<br />
og Lidenvie, S. repens), begge Dvergpile, som syne kun lidt over høj<br />
Lyng og dog ere Bornholmernes Palmer. Dette Navn er tillagt dem,<br />
fordi deres blankgrønne Løvstængler, som bære sit eget Navn Vigger<br />
(E. 384), skæres til at festsmykke Kirkerummet med; herved har Vie<br />
givet Stednavnene Palmegaard og Viggerne (ogsaa nævnt Vægerne af en<br />
helt anden Ordrod, 1697 Weigere; DSt. 1925, 180 f.) Derimod vil en
Change language